"Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol."

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol.""

Transkript

1 "Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol."

2 I henholde til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 6" Sanne Kragh Mikkelsen Astrid Reinholdt Sofie Mørk

3 0. Resumé I projektet undersøges evidensgrundlaget for rutinemæssig anvendelse af partogram i den aktive fase af fødslen. Efterfølgende undersøges hvilke rationaler og argumenter, der foruden evidensen, danner baggrund for DSOG s rekommandation for partogram. Dette analyseres via den konstruktivistiske tilgang: Aktør-Netværksteori. I projektet finder vi, at evidensgrundlaget for DSOG s rekommandation er svagt, men alligevel vurderes det som et væsentligt argument i rekommandationen. Herefter afdækkes hvilke aktørnetværk, der er med til at opretholde partogrammet som et selvfølgeligt redskab. Afslutningsvist vurderes, hvilke implikationer partogrammet får for jordemoderens virksomhedsområde og det konkluderes, at partogrammet kan være medvirkende til overdiagnosticering af dystoci.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Afgrænsning Metode Videnskabsteoretiske overvejelser og begrundelser Søgestrategi Analysestrategi Partogrammets evidensgrundlag Partogrammet som konstruktion Analyse af evidensgrundlaget Friedman Kwast et al Lavender et al Delkonklusion: evidensgrundlaget Analyse af argumenter og rationaler DSOG Evidensbegrebet WHO og NICE Delkonklusion: rationaler og argumenter Samlet delkonklusion: evidens, rationaler og argumenter Diskussion Evidensgrundlaget Økonomi og ledelse Standardisering... 36

5 7.4 Jordemoderens virksomhedsområde Metodekritik Konklusion Litteraturliste... Bilag 1: Partogram... Bilag 2: DSOG s referencer... Bilag 3: Illustration af partogrammets aktør-netværk... Bilag 4: Friedman Bilag 5: Kwast et al Ansvarshavende for afsnit: Sanne Kragh Mikkelsen: 4.1, 5.1. & 7.2. Anslag: Astrid Reinhold: 4.3 & 5.3. Anslag: Sofie Mørk: 4.2 & 5.2. Anslag:

6 1.0 Problemstilling Når den aktive fase af fødslen indtræder, sættes progressionen rutinemæssigt i skema, for at fagpersoner kan tolke og træffe beslutninger i relation til fødslens progression (Atke et al, 2013). Denne skematisering tager udgangspunkt i Friedmans (1955) studie Primigravid Labor, hvis formål var at beregne varigheden af den normale fødsel. Dette studie dannede senere baggrund for en skelnen mellem normal og unormal fødselsprogression, vurderet vha. et partogram (Henderson & Macdonald, 2004, s. 441) Det er vores erfaring, at partogrammet anvendes under størstedelen, hvis ikke alle fødsler og vi stiller os undrende overfor, hvilken indflydelse det har på jordemødres og obstetrikers vurderinger, herunder interventioner under fødslen. Når fødslens progression er utilstrækkelig eller helt manglende, foreligger der i følge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (fremover DSOG) dystoci. Dette defineres som dilatation af orificium på mindre end ½ cm pr. time set over 3-4 timer (Møller et al., 1999). Dystoci er den komplikation, der oftest forekommer under fødslen og den kan give anledning til stimulation med s-drop 1 (Kjærgaard, 2009). Den foreløbige opgørelse fra Statens Serum Institut for fødsler i 2012 viser, at 39,4 % 2 af alle gruppe 1 fødende 3 fik vestimulation under fødslen ( Sygehusfødsler, 2012.). Her er tale om førstegangsfødende med spontant indsættende fødsler, hvilke må kunne forventes at forløbe ukompliceret 4 hos størstedelen (Kjærgaard, 2009). Det kan således vække undren, at knap 40 % af disse skulle have behov for medicinsk behandling. For at sætte denne procentdel i perspektiv, kan man rette blikket mod Hjemmefødselsordning Sjælland, hvor andelen af fødende, som bliver behandlet med Syntocinon er 6 % ( Statestik, u.å.). Denne andel dækker over såvel første- som flergangsfødende, hvilket vi antager, kan sammenlignes med opgørelser fra Statens Serum Institut for gruppe 1 og 2 5 fødende. Efter 1 10 Internationale Enheder (IE) Syntocinon i 1000 ml NaCl (Atke et al., 2013) 2 (6.375/16.198)*100 = 39,36 % 3 Her refereres til Robsons grupper. Gruppe 1: førstegangsfødende med singleton graviditet og spontant indsættende fødsel til termin ( Færre kejsersnit, 2004) 4 Ved et ukompliceret forløb forstås her fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation. Fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant uden brug af vefremmende medicin, hindesprængning, eller instrumentel forløsning (Gøtrik, 2001b) 5 Robsons gruppe 2: flergangsfødende med singleton graviditet og spontant indsættende fødsel til termin ( Færre kejsersnit, 2004) 1

7 beregning finder vi, at vestimulation anvendes til 24,8 % 6 af disse fødende. Forskellen mellem de hhv. 6 % og 24,8 % mener vi er en iøjefaldende forskel, hvorfor vi overvejer, om der eksisterer en overbehandling på landets fødegange og i så fald, hvad årsagerne hertil er. Modsat fødeafdelingerne anvender Hjemmefødselsordning Sjælland, i følge jordemoder Susanne Warming ( , 4. april, 2013), ikke rutinemæssigt et partogram under fødslen. Vi overvejer derfor, om brugen af partogrammet kan være medvirkende til den mulige overbehandling med s- drop på landets fødegange. Denne overvejelse deles af jordemoderforeningen, som mener, at en sådan skemalæggelse af fødslen kan have utilsigtede konsekvenser i form af unødvendige indgreb i den spontant forløbende fødsel (Kjeldset, 2013). Partogrammet er som før nævnt et arbejdsredskab, der anvendes rutinemæssigt til at følge fødslens progression og som danner udgangspunkt for vurdering af behovet for intervention. Siden Friedmans tid er hans partogram, eller variationer heraf, blevet implementeret på fødesteder verden over. Fælles for dem alle er den skematiske fremstilling af orificiums dilatation over tid (Henderson & Macdonald, 2004, s. 440). Med en population på 500 og førstegangsfødende som eneste inklusionskriterium, kan studiets kvalitet diskuteres. Samtidig synes det tankevækkende, at det, på trods af den betydelige biologiske variation (Møller et al, 1999) hos fødende kvinder, forventes, at alle fødsler progredierer i forhold til en beregnet gennemsnitsværdi. Set i lyset af dette kan det overvejes, om partogrammets udformning og anvendelse giver jordemoderen mulighed for at yde en differentieret indsats, der tager højde for den enkelte kvindes behov, hvilket i følge Sundhedsstyrelsen (fremover SST) og de Etiske Retningslinjer for jordemødre er essentielt i jordemoderens arbejde (Sundhedsstyrelsen, s. 3; Iversen, Toxvig, Faaborg, Stilling & Bondo, 2010). Problematikken omkring vestimulation danner baggrund for jordemoderforeningens projekt: Tålmodig Fødsel, som blev iværksat i februar i år. Projektets formål er, at skabe debat omkring håndteringen af fødslens progression i den aktive fase (Kjeldset, 2013). Problematikken belyses ved, at fødsler hos gruppe 1 fødende er sat på skema på danske fødeafdelinger, hvilket følgende citat af Anne-Marie Kjeldset viser: Krydset og bollen på partogrammet skal flytte sig regelmæssigt og med passende hastighed, når vi først har konstateret, at veerne er etableret. (Kjeldset, 2013) 6 (( )/( ))*100 = 24,67 % 2

8 Denne skepsis over for brugen af partogram deles af professor Murray Enkin, som fremhæver, at konsekvensen af partogrammet, og specielt af de strenge retningslinjer for handlemuligheder ved brugen af det, er, at det kan medføre en systematiseret og disciplineret fødsel, hvor pleje og omsorg af den fødende kvinde ikke tilgodeses (Enkin et al., 2000, s ). Herefter kan det anskues at jordemoderens lovmæssige forpligtelser om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Gøtrik, 2001a, 6) vanskeliggøres ved stringent anvendelse af partogram. Derfor bliver det jordemoderfagligt relevant at undersøge rationalerne for rutinemæssig anvendelse af partogram. Det kan ydermere vække undren, at DSOG anbefaler rutinemæssig anvendelse af partogrammet, når de samtidig beskriver, at en vurdering af fødselsprogressionen vanskeliggøres af, at fødslens start ikke er entydig (Møller, 1999). Jævnfør kliniske retningslinjer fra flere af landets fødeafdelinger, bør partogrammet opstartes, når orificium er dilateret til 4 cm ( den normale fødsel, 2011; Dahl, Bødker & Møller, 2013). Samtidig anføres, at blot 60 % af de fødende er i aktiv fødsel ved 4 cm (Dahl et al., 2013), hvorfor vi antager, at partogrammet i mange tilfælde opstartes på et tidspunkt, hvor kvinden fortsat er i latent fødsel. Ovenfor har vi kigget på partogrammet som mulig medvirkende årsag til, at en større andel af fødende stimuleres med det uteruskontraherende medikament Syntocinon. I det følgende vil vi komme nærmere ind på, hvilke konsekvenser en sådan overbehandling kan få. Syntocinon er et medikament, hvis anvendelse er potentielt farlig, og man bør ifølge DSOG være særligt varsom, når det administreres (Atke et al., 2013). Medikamentet findes, i sin syntetiske form Oxytocin, på listen over medikamenter, der indebærer en signifikant forhøjet risiko for at være skadende ( Institute for Safe, 2013). Brugen af Syntocinon er desuden associeret med flere indgreb under fødslen så som epiduralblokade, caputelektrode og sugekop uden at det dog kan afgøres, om det er Syntocinon eller de eventuelt bagvedliggende årsager til vesvækkelsen, der fører til disse indgreb (Kjeldset, 2013). Det fremhæves desuden, at s-droppet har bivirkninger i form af risiko for overstimulation og asfyksi, hvorfor dette indgreb søges begrænset og kvalificeret (Kjeldset 2013). Prolongeret fødsel er ligeledes forbundet med øget risiko for komplikationer hos mor og barn (Bødker et al., 2005). I SST s Anbefalinger for Svangreomsorgen fremhæves det, at der ikke findes evidens for bedre udkomme hos mor og barn, når Syntocinon anvendes (Sundhedsstyrelsen, 2009, 3

9 s. 153). Netop s-droppets relation til indgreb og komplikationer under fødslen er et højaktuelt obstetrisk emne. Den nationale indsats projekt Sikre Fødsler søger, at nedbringe frekvensen af peripartum asfyksi bl.a. gennem øget fokus på s-drop (Hansen et al., 2012). Med udgangspunkt i ovenstående problemfelt vil vi i dette projekt rette fokus mod rutinemæssig anvendelse af partogrammet og opfattelsen af fødslens progression, som ligger bag. Grundet det høje antal af kvinder, der får s-drop under fødslen, stiller vi os kritiske overfor, om den betydelige biologiske variation tilgodeses ved anvendelse af partogrammet. I projektet vil vi derfor undersøge hvilken evidens, der ligger til grund for anvendelse af partogrammet. Derudover ønsker vi at belyse, hvilke rationaler og argumenter, der ligger bag implementeringen af partogrammet og dens rutinemæssige anvendelse. Følgende problemformulering vil blive besvaret i projektet: 2.0 Problemformulering Hvilken evidens, rationaler og argumenter ligger til grund for rutinemæssig anvendelse af partogram i den aktive fase af fødslen? 2.1 Begrebsafklaring Der findes ikke nogen entydig definition af aktiv fødsel studierne imellem. Dog er det fælles for studierne, at aktiv fødsel forudsætter regelmæssige veer samt dilatation af orificium. 2.2 Afgrænsning Der findes flere forskellige partogramdesign verden over og de forskellige design har betydning for, hvornår der interveneres i fødslen (Lavender et al., 2008, s. 3). I afdækningen af den evidens, der danner grundlag for partogrambrug, vil vi undersøge effekten ved anvendelse af partogrammet sammenlignet med ingen anvendelse. Vi vil derfor ikke undersøge effekten ved forskellige partogramdesign. Når vi i projektet omtaler hvordan partogrammet benyttes under danske forhold, henviser vi til det partogram, der benyttes på de danske fødegange. Partogrammet kan ses i bilag Metode Måden, hvorpå viden erkendes, afhænger af det videnskabsteoretiske udgangspunkt. Derfor er det væsentligt indledningsvist at redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser. 4

10 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser og begrundelser I projektet anvendes to videnskabsteoretiske tilgange: en konstruktivistisk og en positivistisk. Afdækningen af evidensen, der ligger til grund for rutinemæssig anvendelse af partogram, fordrer en naturvidenskabelig tilgang. Den tager sit udgangspunkt i positivismen, hvis vidensideal er, at beskrive virkeligheden så objektivt som muligt samt at forklare kausale sammenhænge (Birkler, 2005, s. 10). Positivismen som videnskabsteoretisk tilgang har dog sine begrænsninger inden for sundhedsvidenskaben, idet der kan argumenteres for, at en analyse af rationaler og argumenter ikke udelukkende kan erkendes objektivt (Sohlberg & Sohlberg, 2004, s. 206), idet vi mennesker forholder os til den fysiske verden på socialt regulerede måder (Sohlberg & Sohlberg, 2004, s. 208). Således synes det relevant at anvende endnu en videnskabsteoretisk tilgang i projektet: konstruktivismen. Disse to tilgange adskiller sig ontologisk og epistemologisk. Indenfor positivismen kan ontologien beskrives som materialistisk, hvor virkeligheden antages at være lovbunden. I epistemologien tages der udgangspunkt i logik og matematik, hvor vidensskabelse og forståelse er uafhængig af subjektet (Sohlberg & Sohlberg, 2004, s ). Dette forholder sig anderledes i konstruktivismen, hvor al viden betragtes som konstrueret af menneskelig handling og sociale processer. Således bliver erkendelsen subjektiv, altså afgjort af vores perception (Sohlberg & Sohlberg, 2004, s ; Thisted, 2010, s. 65). Netop disse divergerende opfattelser af viden og videnserkendelse manifesterer sig ved forskellige metodiske valg og fremgangsmåder. Hvor man i positivismen lægger vægt på systematisk dataindsamling med fokus på målbarhed og verificerbarhed, fokuserer man i konstruktivismen på afdækning af relationelle strukturer (Sohlberg og Sohlberg, 2004, s ). Videnskabsteorierne synes umiddelbart uforenelige idet de ontologisk og epistemologisk anfægter hinandens grundlag, hvorfor analyseresultater på baggrund af disse, ikke kan vurderes efter samme fremgangsmåde. Vi har en forventning om, at evidensen er et tungtvejende argument i anbefalingen af partogrambrug, hvorfor det bliver relevant at anvende en positivistisk tilgang. Konstruktivismen findes anvendelig til yderligere at afdække rationaler og argumenter for rutinemæssig partogrambrug, idet denne betragter menneskers handlinger og interaktioner som konstruerende for praksis, hvorfor en analyse heraf ikke udelukkende kan begrænses til en 5

11 objektiv beskrivelse af virkeligheden. Således mener vi, at en stærk analyse af partogrammet vil forudsætte, at den positivistiske tilgang suppleres med den konstruktivistiske. 3.2 Søgestrategi Det empiriske grundlag i projektet udgøres af DSOG s statusdokument for dystoci (Buchgreitz et al., 2011). Da DSOG øver indflydelse på obstetrisk praksis nationalt (Sundhedsstyrelsen, 2009, s ), finder vi det relevant at tage udgangspunkt i deres anbefalinger. Der eksisterer ikke en guideline for partogrammet, hvorfor der i stedet tages udgangspunkt i statusdokument for dystoci, hvori rekommandation for partogrambrug indgår (Buchgreitz et al., 2011). Vi har foretaget kædesøgning på referencer i afsnittet Diagnostiske Hjælpermidler: Partogram i Statusdokument for Dystoci. Disse er opstillet i bilag 2. Ved denne søgning fremkom fire studier samt en bog og en guideline. Vi har inkluderet tre af studierne i projektets analyse: - Friedmans (1954) The graphic analysis of labour, er et tværsnitsstudie af 100 kvinders fødselslængde. Hans studier fra 1954 og 1955 udgør de første optegnelser af fødslens progression og de har senere dannet udgangspunkt for konstruktionen af partogrammet. I dag refereres der fortsat bredt i litteraturen til dem (Møller et al., 1999; Lavender et al., 2008; Henderson & MacDonald, 2004). Studiet fra 1954 er søgt fremskaffet, men dette har ikke været muligt indenfor projektets tidsafgrænsning. I stedet anvendes Friedmans studie Primigravid Labour: A Graphicostatistical analysis (Friedman, 1955). Friedman (1955) beskriver, at metoderne til beregning af værdierne er de samme som er anvendt i The graphic analysis of labour (s. 567). Studiet refereres også til i Statusdokument for Dystoci (Buchgreitz et al., 2011, s. 7). På baggrund af dette synes studiet relevant at anvende i analysen. Studiet er vedlagt som bilag 4. - World Health Organizations (fremover WHO) (1994) studie, World Health Organization partograph in management of labour er et multicenterstudie foretaget I Sydøstasien. Det inkluderer kvinder og danner udgangspunkt for WHO s anbefaling af rutinemæssig partogrambrug. Studiet undersøger effekten af partogrambrug på udkomme og kan derfor anvendes til at afdække evidensgrundlaget herfor. Studiet er vedlagt som bilag 5. 6

12 - Effect of partogram use on outcomes for women in spontaneous labour at term (Lavender, et al., 2008) er en metaanalyse af fem randomiserede kontrollerede undersøgelser (herefter RCT), som undersøger henholdsvis effekten af partogrambrug og forskellige partogramdesign. Da vores projekt er afgrænset til at afdække evidensgrundlaget for anvendelse af partogram, ekskluderes de tre RCT, som omhandler partogramdesign. Studiet kan anskaffes på Cochrane Database. Studiet Package of care for active management in labour for reducing caesarean section rates in low-risk women (Brown, Paranjothy, Dowswell & Thomas, 2008) undersøger Active Management of Labours effekt på forskellige outcome. Active Management of Labour indbefatter flere interventioner end blot anvendelsen af partogram (Henderson & Macdonald, 2004, s. 878). Således bliver det Active Management of Labour som samlet intervention, der undersøges i studiet, hvorfor dette ikke findes relevant for projektet og derfor ekskluderes. WHO s (2000) bog Managing complications in pregnancy and childbirth såvel som National Institute for Health and Clinical Excellence (fremover NICE) (2007) guideline Intrapartum Care: Care of healthy women and their babies during childbirth benyttes ikke i den positivistiske analyse, da denne søger kvalitative data. Værkerne findes dog særligt anvendelige til konstruktivistisk analyse af rationale og argumenter bag brugen af partogram. 3.3 Analysestrategi Hensigten med dette projekt er, at belyse den rutinemæssige anvendelse af partogram ved at udforske hvilken evidens, argumenter og rationaler, der ligger til grund herfor. I dette afsnit redegøres for projektets opbygning og det beskrives hvorledes den positivistiske tilgang forenes med den konstruktivistiske i besvarelsen af problemformuleringen. Indledningsvist foretages en analyse af evidensgrundlaget Partogrammets evidensgrundlag Ifølge Wulff og Gøtzsche (2006) fremgår det, at evidensgrundlaget for en given problemstilling undersøges ved at underlægge studieresultater en signifikanstest, altså undersøge, om der er statistisk signifikans for effekten af en intervention. Resultaterne skal herefter sammenholdes med studiedesignets placering i evidenshierarkiet (Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 92). Til at vurdere evidensen bag rutinemæssig anvendelse af partogrammet på landets fødeafdelinger anvender vi 7

13 begreber, som kvalificerer den statistiske signifikans heraf. Dette karakteriseres ved p-værdi såvel som sikkerhedsinterval (fremover CI) (Juul, 2012, s. 21). I forlængelse heraf anskuer vi disse resultater ud fra evidenshierarkiets niveauer. For yderligere at anfægte undersøgelserne i relation til deres in og eksterne validitet, vælger vi at analysere studiernes grad af systematiske fejl, herunder bias og confounders såvel som studiernes overførbarhed (Wulff & Gøtzsche, 2006, s ). Vi anvender Wulff og Gøtzsches (2006) bog Rationel Klinik, som teoretiske baggrund for en positivistisk analyse af de tre inkluderede undersøgelser. Som supplement hertil anvendes Svend Juuls (2012) bog Epidemiologi og Evidens. På baggrund af denne analyse vil evidensgrundlaget for partogrammet kunne afdækkes. Herefter følger en analyse af de aktør-netværk der, foruden evidensen, danner grundlag for rationaler og argumenter for anvendelse af partogram Partogrammet som konstruktion Science, Technology and Society studies er en variant af konstruktivismen. Indenfor denne findes Aktør-Netværksteori (fremover ANT), der fokuserer på hvordan mennesker og ting forbindes og konstituerer hinandens identiteter i dynamiske netværksstrukturer. (Clausen & Olesen, 2007). Her beskrives hvorledes teknikker, der udspringer af tidligere valg og kontroverser, den såkaldte science in the making, senere findes selvfølgelige og uproblematiske (Latour, 1987, s. 3). Herved kommer teknikkerne til at fungere som en blackbox: en selvfølgelighed, der ikke længere er genstand for klinikerens opmærksomhed (Latour, 1987, s. 3). I en ANT-analyse vil tilgangen være at åbne for blackboxen og afdække hvilke aktanter og netværk, der konstituerer denne (Latour, 1987, s. 258). Således kan de rationaler og argumenter, herunder evidens, der fungerer som aktørnetværk og øver indflydelse på partogrammets blackbox, analyseres. Et aktør-netværk er en kæde af forbindelser, hvor fordelene systematisk distribueres i den ene retning, således at få aktanter opnår at tale på vegne af mange (Jensen, 2003, s. 9). Essensen i ANT er det relationelle forhold, hvor fx et ord kun har en betydning på grund af dets relation til et andet ord (Jensen, 2003, s. 6). I generelle termer handler det om at følge translationerne og se på, hvordan det konkret lykkes, at nogen eller noget kommer til at tale på vegne af andre. Dette betyder, at få aktanter kan opnå styrke på trods et heterogent netværk (Jensen, 2003, s. 7-9). ANT- 8

14 perspektivet findes af denne grund anvendeligt til at analysere, hvordan partogrammets oprindeligt komplekse problemstillinger senere er blevet opfattet som selvfølgeligheder i praksis. Et ANT-perspektiv fordrer almindeligvis, at der foretages en analyse af blackboxens science in the making, aktører og netværk, der konstituerer og opretholder blackboxen samt de kræfter, der har medvirket til at lukke blackboxen (Latour, 1987, s. 5). Vi har på grund af projektets begrænsede omfang afgrænset det til en analyse af de to første delkomponenter, hvorfor det ikke vil blive belyst, hvordan blackboxens tidligere indeholdte kontroverser, senere løste sig. Som teoretisk baggrund anvendes Bruno Latours (1987) Science in action. Den suppleres med kapitlet ANT Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk fra antologien Introduktion til STS Science, Technology and Society (Olesen & Kroustrup, 2007). Derudover inddrages Torben Jensens artiklen Aktørnetværkteori - en sociologi om kendsgerninger, karakker og kammuslinger (Jensen, 2003). Til at analysere partogrammet i et sådant ANT perspektiv anvendes teoretiske begreber som blackbox, aktør/aktant, netværk og translation, der alle vil blive nærmere beskrevet undervejs i analysen. 4.0 Analyse af evidensgrundlaget 4.1 Friedman 1955 I det følgende redegøres for og analyseres Friedmans studie, som fremstiller fødslen grafisk, hvilket danner baggrund for den internationale skematisering af fødslens progression (Henderson & Macdonald, 2004, s. 441). Med afsæt i analysen vurderes studiets kvalitet og generaliserbarhed. Redegørelse for studiet Primigravid Labor er et tværsnitstudie foretaget i New York på the Sloane Hospital for Women (Friedman, 1955, s. 567). I studiet var 500 førstegangsfødende inkluderet. Indledningsvist blev fødslen inddelt i faser, heraf the sigmoid curves 7. Efterfølgende blev der beregnet en sådan kurve for alle inkluderede, for herefter at kunne foretage en statistisk beregning af gennemsnitslængden for de forskellige faser (Friedman, 1955, s ). 7 S-formet kurve, som illustrerer den latente og aktive fase samt fødslens 2. Stadie (Friedman, 1955, s

15 Formålet var at skabe et redskab til cervikal vurdering af fødselsprogression baseret på en større studiepopulation end tidligere appliceret (Friedman, 1955, s. 587). I studiet blev en serie på 622 førstegangsfødende til termin undersøgt. Heraf blev 500 kvinder inkluderet, for hvem inklusionskriterierne var, at de skulle være førstegangsfødende til termin med forventet vaginal fødsel (Friedman, 1955, s. 568). Kvinder, der ankom for sent i fødsel, blev ekskluderet, da en tilstrækkeligt detaljeret og nøjagtig analyse således ikke var mulig. I forlængelse heraf blev kvinder, som ved ankomsten havde indikation for akut sectio, ekskluderet (Friedman, 1955, s. 568). I studiet konkluderes, at en grafisk illustration kan anvendes til simpel vurdering af fødslens progression. Dog fastslår Friedman (1955), at mange af studiets resultater trods statistisk signifikans, beror på tynd evidens, hvorfor han opfordrer til flere og større undersøgelser, som kan enten veri- eller falsificere hans fund (s. 587). Resultater Når målinger på en intervalskala indføres i et søjlediagram, heraf et histogram, angiver hver søjle det antal forsøg, som har givet et vist måleresultat. Hvis søjlerne fordeler sig symmetrisk omkring gennemsnittet, kan der være tale om en normalfordeling, også defineret som en gaussisk fordeling. I et sådan tilfælde vil sandsynligheden for at få en tilfældig måling, der ligger enten på højre eller venstre side af gennemsnittet, være lige stor (Wulff & Gøtzsche, 2006, s ). I Friedmans (1955) studie er de inkluderede kvinders fødselslængde anført i et sådan histogram (s. 571). Dette fremgår af figur 1. Da vi har afgrænset projektet til at omhandle den aktive fase af fødslen, vil analysen af Friedmans resultateter udelukkende tage udgangspunkt heri. 10

16 Figur 1: Histogram over måleresultater for den aktive fase (Friedman 1955, 571). Gennemsnittet af denne fase er beregnet til 4,9 timer (Friedman, 1955, s. 570). Kigger man nærmere på søjlerne på hver side af dette gennemsnit, ses der på venstre side et fåtal af søjler, mens der på højre side er mange søjler afspejlende divergerende måleresultater. Således ser det ud til, at søjlerne ikke fordeler sig symmetrisk omkring gennemsnittet og fordelingen tolkes derfor ikke som værende gaussisk. Wulff & Gøtzsche (2006) beskriver, at den gaussiske fordelings formel kan anvendes til udregning af medianen 8 +/- 2 standarddeviationer 9, hvilket vil udgøre ca. 95 % af analyseresultaterne (s. 39). I Friedman (1955) er foretaget en beregning af fødselsvarigheden, hvori den øvre grænse (11,7 timer) er beregnet ved + 2 standarddeviationer fra gennemsnittet (s. 570). En tilsvarende nedre grænse forbliver dog udefineret, hvilket ikke kommenteres yderligere i studiet. Havde man i dette tilfælde beregnet den nedre grænse ved 2 standarddeviationer fra gennemsnittet, ville det karakteriseres ved en nedre grænse på 1,9 timers varighed for den aktive fase, hvilket ville være problematisk, idet fødselsvarigheden ikke kan være negativ. Hvad enten den nedre grænse var beregnet som ovenfor eller helt undladt som tilfældet var, findes det problematisk, idet 95 % af analyseresultaterne således ikke kan forventes at ligge under den øvre grænse. Dette får betydning for definitionen af den normale fødselslængde, idet den øvre grænse for fødselsvarigheden er defineret ved 11,7 timer, hvorfor en aktiv fase af længere varighed vil karakteriseres som unormal. Hvis man skulle opstille scenariet, hvor CI blev beregnet ved +/- 2 standarddeviationer, hvori den nedre grænse var positiv, ville det nødvendigvis forudsættes et 8 Juul (2012): Median er den midterste værdi dvs. den værdi, hvor der er lige mange lavere og højere observationer (s. 23). 9 Standarddeviationen er et udtryk for spredningen af observationerne omkring gennemsnittet (Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 39). 11

17 højere gennemsnit. Således ville det statistiske maksimum blive højere og heraf en revurderet skelnen mellem normal og unormal fødselsprogression. Anvendelsen af standarddeviationen som mål for reproducerbarheden er dog helt uden mening, hvis forudsætningerne om en gaussisk fordeling ikke er opfyldt (Wulff & Gøtzsche, 2006, s ). I dette tilfælde, hvor fordelingen nærmere kan tolkes som højreskæv end gaussisk (se figur 1), er det kritisabelt, at Friedman (1955) vurderer, at værdier større end det statistiske maksimum er unormale (s. 571). Friedman (1955) har yderligere foretaget en række subgruppeanalyser, hvor forskellige grupper af de inkluderede kvinder sammenlignes med det samlede antal på 500 kvinder (s ). Sådanne fisketure er tvivlsomme (Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 194), hvorfor en analyse heraf undlades. Studiedesign Studiet er et tværsnitstudie (Friedman, 1955, s. 569). Sådanne studier hører under deskriptive undersøgelser, som ligger på niveau III i evidenshierarkiet og vurderes at have styrke C (Juul, 2012, s. 189). En tværsnitundersøgelse er langt det svageste design, når det gælder udredningen af kausale sammenhænge (Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 255). Det er dog særlig egnet, når det gælder en beregning af prævalens og fordeling (Juul, 2012, s. 98). Da sådanne udregninger er hensigten med Friedmans (1955) studie ( s. 568), findes valget af design relevant. Wulff & Gøtzsche (2006) beskriver hyppighed, gennemsnit, standarddeviation m.fl. som stikprøvekarakteristikker, da de repræsenterer numeriske størrelser til beskrivelse af stikprøven. Valget af karakteristika afhænger af den anvendte måleskala med tilhørende minimumskrav. Gennemsnit og standarddeviation er karakteristikker, som kendetegner intervalskala og gaussisk fordeling, mens median 10 og fraktiler 11 karakteriserer en rangskala. Det er altid muligt at reducere måleniveauet. Modsat er det ikke tilladt at forudsætte et højere måleniveau, end der anvendes ved selve målingen (s ). I Friedman (1955) var måleniveauet tilsyneladende intervalskala 10 Den midterste måling i datasættet (Lund & Røgind, 2004, s. 35) 11 Lund & Røgind: fraktiler, som er en række skilleværdier, der inddeler den rangordnende gruppe i et vist antal lige store dele (s. 38). 12

18 og gaussisk fordeling, idet gennemsnittet såvel som standarddeviationen blev beregnet (s. 570). Det kunne dog se ud til, at E. Friedman har forsøgt at reducere måleniveauet til en rangskala, da der er anført karakteristika, som medianen, der hører til i en rangskala. Spredningen 12 er ligeledes anført (Friedman, 1955, s. 570), hvilken illustrerer kvindernes meget divergerende fødselslængde rangerende fra 0,8 time til 34 timers varighed. Median og spredning beskriver fordelingen effektivt, hvis data er nogenlunde normalfordelt. Dog er percentiler 13 nødvendige, hvis dette ikke er tilfældet (Juul, 2012, s ; Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 260). I studiet er der ikke redegjort for percentiler. Fordelingen i studiet tolkes som beskrevet skæv, hvorfor det kan være et problem, at der foruden median og spredning ikke er anført andre fraktiler. Det kunne være en mulig fortolkning, at Friedman (1955) har forsøgt at reducere måleniveauet til en rangskala, idet fordelingen ikke tilnærmede sig en gaussisk fordeling. Det ser dog ikke ud til, at designet opfylder kriterierne for en rangskala, hvorfor resultaterne stadig må findes kritisable. Den interne validitet vedrører resultaternes reproducerbarhed til den konkrete målpopulation (Juul, 2012, s ). Dette kan forstyrres af bias og af confounding (Juul, 2012, s. 288). Sidstnævnte anvendes i epidemiologien om forveksling af årsager (Juul, 2012, s. 142). I studiet deltager kvinder i alderen 13 til 42 år (Friedman, 1955, s. 568). Ældre kvinder associeres i højere grad med prolongerede og komplicerede fødsler end yngre (Højberg, 2002; Kjærgaard, 2009). Vi mener, at det kan være problematisk at anføre et gennemsnit over en sådan heterogen gruppe, da der er risiko for confounding og dermed fejlfortolkning af resultaterne. Selektionsbias er en systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng grundet selektionsproblemer (Juul 2012, s. 286). Et væsentligt bortfald i en undersøgelse kan udtrykke et selektionsbias, hvorved man ikke kan være sikker på, at studiepopulationen er repræsentativ for målpopulationen (Juul, 2012, s. 130). I studiet deltog en række af 622 førstegangsfødende kvinder, hvoraf 122 blev ekskluderet, idet de ankom for sent i fødslen (Friedman, 1955, s. 568). Således kan man overveje, om stikprøven er behæftet med selektionsbias og i forlængelse heraf, om den er repræsentativ for de fødende kvinder i New York. Det er desuden kritisabelt, at der ikke er redegjort for bortfaldets mulige konsekvenser, hvilket en sensitivitetsanalyse kunne have klarlagt (Juul, 2012, s. 130). 12 Wulff & Gøtzshe (2006): spændvidde (området fra den laveste til den højeste værdi). (s. 260). 13 Lund & Røgind: percentiler, hvor gruppen deles op i 100 lige store dele (s. 40). 13

19 Den eksterne validitet af et studie vedrører mulighederne for generalisering ud over målpopulationen (Juul, 2012, s. 288). Denne validitet styrkes af at have en stor og homogen studiepopulation, idet det mindsker resultaternes usikkerhed (Juul, 2012, s ). I Friedmans (1955) studie består studiepopulationen af 500 kvinder (s. 568). Foruden deltagernes aldersspredning, adskiller de sig bl.a. ved barnets indstilling i bækkenet og fødselsmåde (Friedman, 1955, s ). Vi mener derfor, at den eksterne validitet bliver svækket, hvilket gør en generalisering af resultaterne problematisk. Hermed bliver analysens væsentlige fund, at studiets resultater såvel som studiets design findes kritisabelt, hvorfor en ekstrapolering af resultaterne til danske forhold må tolkes som ugunstig. 4.2 Kwast et al I det følgende redegøres for og analyseres WHO s studie, der danner baggrund for organisationens anbefaling af rutinemæssig partogrambrug globalt. Med afsæt i dette afgøres studiets validitet og evidensgrad. Redegørelse for studiet World Health Organizations partograph in management of labour (Kwast, Lennox & Farley, 1994), er et prospektivt multicenterstudie foretaget i Sydøstasien over 15 mdr. i I studiet deltog otte hospitaler, der blev inddelt parvist; 2 par i Indonesien, 1 par i Thailand og 1 par i Malaysia og inkluderede i alt kvinder. Indledningsvist indsamledes data fra alle hospitaler i 5 måneder, hvorefter der indførtes partogram på et hospital i hvert par i endnu 5 måneder. I de resterende 5 måneder anvendte alle hospitalerne partogram. Formålet med studiet var at undersøge effekten af at indføre partogram samt protokol for fødselshåndtering. Dette er målt på fødselsindgreb og udkomme. Inkluderet i studiet var alle kvinder med GA > 34 uger, der ankom før orificium havde dilateret til 9 cm. Således inkluderes også igangsættelser, malpræsentationer, flergangsfødende og flerfoldsgravide. Kvinder, der ved ankomst havde indikation for omgående sectio, ekskluderedes. 14

20 Det konkluderes i studiet, at indførelsen af partogram reducerer antallet af prolongerede fødsler, behov for vestimulation, intrapartum føtal morbiditet og sectio, samt muliggør en klar skelnen mellem normal og prolongeret fødsel. Resultater Når man skal vurdere om den forskel, der er fundet mellem grupperne, kan tilskrives behandlingen og ikke er en tilfældighed, anvendes udregning af statistisk signifikans. Dette kan gøres ved at kigge på p-værdien. P-værdier 0,05 betegnes konventionelt som statistisk signifikante, men andre værdier kan også anvendes (Wulff & Gøtzsche, 2006, ). Studiet angiver ikke hvilken p-værdi, der anses at udtrykke statistisk signifikans, hvorfor det må antages, at den konventionelle p-værdi 5 anvendes. En signifikanstest begrænser sig dog til kun at kunne påvise, om der eksisterer en forskel på grupperne, men ikke hvor stor denne er. Det kan estimeres ved at beregne et 95 % CI (Wulff og Gøtzsche, 2006, s ). Hvis CI er smalt, øger det estimatets præcision og således også resultatets reliabilitet (Juul, 2012, s ). Udregning af 95 % CI er anvendt enkelte steder i studiet. Tabel 1. Resultater fra Kwast et al Resultater % før % efter P-værdi & CI Effektmål implementering implementering Fødselsvarighed > 18 t 6,4 % 3,4 % P = 0,002 CI: 24 % - 54 % Vestimulation 20,7 % 9,1 % P = 0,023 CI: 13 % - 76 % Postpartum sepsis 0,7 % 0,21 % P = 0,028 CI: 12 % - 81 % Intrapartum føtal mortalitet 0,5 % 0,31 % P = 0,024 CI: ikke anført Som det fremgår af tabel 1, finder studiet statistisk signifikant forskel på fødsler med varighed > 18 t, vestimulation, postpartum sepsis samt intrapartum føtal mortalitet. CI er udregnet for tre af disse: fødselsvarighed > 18 t, vestimulation og postpartum sepsis. I alle tilfælde vurderes CI at være brede og resultaternes reliabilitet er følgelig svækket. Det er desuden kritisabelt at CI ikke er beregnet for intrapartum føtal mortalitet, hvorfor det bliver vanskeligt at afgøre reliabilteten af estimatet. Studiet anfører, at faldet i vestimulation må tilskrives protokollens indførelse af tidlig HSP og afventen med vestimulation (Kwast et al., s. 1403). Herefter kan det diskuteres, i hvilket 15

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Vestimulation med S-drop

Vestimulation med S-drop Vestimulation med S-drop - en undersøgelse af grundlaget for dansk praksis af Trine Nørgård Kruse Bacheloropgave, 14.modul december 2012 Vejleder: Eva Rydahl Anslag: 76.782 Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

[PARTOGRAMMET] EN SELVFØLGELIGHED I PRAKSIS

[PARTOGRAMMET] EN SELVFØLGELIGHED I PRAKSIS [PARTOGRAMMET] EN SELVFØLGELIGHED I PRAKSIS Eksamensprojekt i jordemoderkundskab, Bachelorprojekt 7. semester december 2009 AF: SARA HAMILTON, LOUISE VESTERGAARD & MIE DE WOLFF VEJLEDER: ANNETTE DALSGAARD

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7 SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG)

FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) Quick guide Definition af dystoci I denne retningslinje anvendes følgende definition af dystoci hos førstegangsfødende med et foster i hovedstilling:

Læs mere

National klinisk retningslinje for dystoci

National klinisk retningslinje for dystoci National klinisk retningslinje for dystoci National klinisk retningslinje for dystoci Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

Syntocinon til vestimulation i Danmark

Syntocinon til vestimulation i Danmark Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Maia Grønbæk afsnit: 6.2.2, 6.3.5, 6.6.1, 6.6.2, 7.1, 7.1.1. antal anslag: 18.675

Maia Grønbæk afsnit: 6.2.2, 6.3.5, 6.6.1, 6.6.2, 7.1, 7.1.1. antal anslag: 18.675 I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19,

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

0. Resumé. Side 2 af 47

0. Resumé. Side 2 af 47 Side 1 af 47 0. Resumé Bachelorprojektet undersøger naturvidenskabelig evidens for aktiv behandlings blødningsnedsættende effekt af efterbyrdsperioden hos kvinder med lav risiko for post partum blødning

Læs mere

Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv

Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv Maria Lundbo Marie Badsberg Dittmer Signe Brems Kristensen Hold J09v Modul 14 Bacheloropgave 6. juni 2012 Vejledere: Lene Toxvig Margrethe Møller University

Læs mere

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik Version 16. september 2005

Epidemiologi og biostatistik Version 16. september 2005 Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 21. september 200 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Dystoci hos førstegangsfødende

Dystoci hos førstegangsfødende Dystoci hos førstegangsfødende Arbejdsgruppens medlemmer: Niels Uldbjerg (formand), Lena Mariann Eriksen (Jordemoderforeningen), Morten Hedegaard (DSOG), Lone Krebs (DSOG), Christina Rørbye (DSOG), Anne-Mette

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) 2014 National klinisk retningslinje om førstegangsfødende med dystoci (manglende fremgang) Sundhedsstyrelsen, 2014.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Hindeløsning som igangsættelse af fødslen

Hindeløsning som igangsættelse af fødslen Hindeløsning som igangsættelse af fødslen Den 2. juni 2016 Udarbejdet af Sofie Vejby Lindquist & Sophia Melander Vexø Nielsen Hold: F2013 Vejleder: Margrethe Nielsen Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen

Læs mere

HJÆLP - VANDET ER GÅET!

HJÆLP - VANDET ER GÅET! HJÆLP - VANDET ER GÅET! Ida Lund Hansen, Cecilie Søndergaard & Ditte Holm Hansen 14. Moduls Bachelorprojekt Dato: d. 19. december 2014 Vejleder: Margrethe Nielsen Hold: E2011 Uddannelsessted: Jordemoderuddannelsen,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 23. september 2009 Vurdering af den interne validitet af en epidemiologisk undersøgelse: Informationsproblemer

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte

Læs mere

STAN. Evidens vs. praksis. En kvantitativ opgave om evidensen bag STAN og dennes indvirkning på klinisk praksis

STAN. Evidens vs. praksis. En kvantitativ opgave om evidensen bag STAN og dennes indvirkning på klinisk praksis STAN Evidens vs. praksis En kvantitativ opgave om evidensen bag STAN og dennes indvirkning på klinisk praksis Eksamensprojekt i jordemoderkundskab Vejleder: Margrethe Nielsen Antal anslag: 107.305 Udarbejdet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Hvad siger statistikken?

Hvad siger statistikken? Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 6. februar 2006 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

AKTIV FASE. en konstatering eller en jordemoderfaglig vurdering? BACHELORPROJEKT MODUL 14 UDARBEJDET AF JORDEMODERSTUDERENDE:

AKTIV FASE. en konstatering eller en jordemoderfaglig vurdering? BACHELORPROJEKT MODUL 14 UDARBEJDET AF JORDEMODERSTUDERENDE: !!! AKTIV FASE en konstatering eller en jordemoderfaglig vurdering?! BACHELORPROJEKT MODUL 14 UDARBEJDET AF JORDEMODERSTUDERENDE: ANNE LEVRING MORTENSEN MICHELLE ESKEROD KRISTENSEN MARIA HUSTED PEDERSEN

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning...

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning... 1 Indhold 1.0 Problemstilling... 3 1.1 Problemformulering... 7 1.2 Begrebsafklaring... 7 2.0 Redegørelse for metode... 7 2.1 Projektets opbygning... 7 2.2 Valg af metode... 8 2.3 Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Camilla Kobs Laursen

Camilla Kobs Laursen Forebyggelse af grad 3 & 4 bristninger jordemoderens ansvarsområde 1 / 59 Modul 14 Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen UC Syddanmark Udarbejdet af: JM10V-116 Afleveret d. 10/06-2013 Anslag: 94.332 Vejleder:

Læs mere

Dystoci. Et projekt om at kvalificere og individualisere diagnosen og sikre en relevant behandling. www.nicholaqyjig.livejournal.com/5118.

Dystoci. Et projekt om at kvalificere og individualisere diagnosen og sikre en relevant behandling. www.nicholaqyjig.livejournal.com/5118. Dystoci Et projekt om at kvalificere og individualisere diagnosen og sikre en relevant behandling www.nicholaqyjig.livejournal.com/5118.html Bachelorprojekt Anette Rom Olesen (15.649 anslag) Anna Sørensen

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Bára Berg Danielsen samlede antal anslag: 18.256. Lea A. Hoste samlede antal anslag: 18.627. Lotte Schäffer samlede antal anslag: 18.

Bára Berg Danielsen samlede antal anslag: 18.256. Lea A. Hoste samlede antal anslag: 18.627. Lotte Schäffer samlede antal anslag: 18. 1 Resumé Bachelorprojektets formål er at undersøge dele af evidensen der ligger til grund for DSOGs anbefaling fra 2010 om afnavling af det mature barn, samt hvorfor nogle jordemødre ikke følger denne

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Omhu og Samvittighedsfuldhed

Omhu og Samvittighedsfuldhed Omhu og Samvittighedsfuldhed - en lovmæssig forankring i det jordemoderfaglige virke Caroline Kragh Ingvorsen 63080110, Kathrine Jørgensen Storm 63080079 & Line Søgaard Jensen 63080096 Eksamensprojekt

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Det drejer sig om urininkontinens!

Det drejer sig om urininkontinens! 1. Indledning [ ] [It] affected the willingness of some women to go to places where they were unsure about the availability of toilets [ ], as well as the way in which they dressed [ ]. Some women reported

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

TVUNGEN TIDLIG UDSKRIVELSE

TVUNGEN TIDLIG UDSKRIVELSE TVUNGEN TIDLIG UDSKRIVELSE KONSEKVENSER OG KVINDERNES ØNSKER Lotte Gregers og Hanne Albrecht Sylvest Munk 7. semester Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Maj 2011 Vejleder: Signe Beck

Læs mere

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Udfærdiget af: Marie Wettergren Opgave: Bacheloropgave Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Hold: F2010,

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Brugen af Misoprostoli Danmark

Brugen af Misoprostoli Danmark Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

1 Indenfor den første uge efter fødslen

1 Indenfor den første uge efter fødslen 1.0 Problemstilling I den kliniske del af uddannelsen har det overrasket os, hvor ofte jordemødre administrerer antibiotika til kvinder i fødsel. Forebyggende antibiotikabehandling (profylaksis) anvendes

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested:

Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested: Dato: 6. marts 2012 Brevid: 1621031 Bilag 1: Beregninger for etablering af fødeklinikker Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested: 1.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere