"Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol."

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol.""

Transkript

1 "Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol."

2 I henholde til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 6" Sanne Kragh Mikkelsen Astrid Reinholdt Sofie Mørk

3 0. Resumé I projektet undersøges evidensgrundlaget for rutinemæssig anvendelse af partogram i den aktive fase af fødslen. Efterfølgende undersøges hvilke rationaler og argumenter, der foruden evidensen, danner baggrund for DSOG s rekommandation for partogram. Dette analyseres via den konstruktivistiske tilgang: Aktør-Netværksteori. I projektet finder vi, at evidensgrundlaget for DSOG s rekommandation er svagt, men alligevel vurderes det som et væsentligt argument i rekommandationen. Herefter afdækkes hvilke aktørnetværk, der er med til at opretholde partogrammet som et selvfølgeligt redskab. Afslutningsvist vurderes, hvilke implikationer partogrammet får for jordemoderens virksomhedsområde og det konkluderes, at partogrammet kan være medvirkende til overdiagnosticering af dystoci.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Afgrænsning Metode Videnskabsteoretiske overvejelser og begrundelser Søgestrategi Analysestrategi Partogrammets evidensgrundlag Partogrammet som konstruktion Analyse af evidensgrundlaget Friedman Kwast et al Lavender et al Delkonklusion: evidensgrundlaget Analyse af argumenter og rationaler DSOG Evidensbegrebet WHO og NICE Delkonklusion: rationaler og argumenter Samlet delkonklusion: evidens, rationaler og argumenter Diskussion Evidensgrundlaget Økonomi og ledelse Standardisering... 36

5 7.4 Jordemoderens virksomhedsområde Metodekritik Konklusion Litteraturliste... Bilag 1: Partogram... Bilag 2: DSOG s referencer... Bilag 3: Illustration af partogrammets aktør-netværk... Bilag 4: Friedman Bilag 5: Kwast et al Ansvarshavende for afsnit: Sanne Kragh Mikkelsen: 4.1, 5.1. & 7.2. Anslag: Astrid Reinhold: 4.3 & 5.3. Anslag: Sofie Mørk: 4.2 & 5.2. Anslag:

6 1.0 Problemstilling Når den aktive fase af fødslen indtræder, sættes progressionen rutinemæssigt i skema, for at fagpersoner kan tolke og træffe beslutninger i relation til fødslens progression (Atke et al, 2013). Denne skematisering tager udgangspunkt i Friedmans (1955) studie Primigravid Labor, hvis formål var at beregne varigheden af den normale fødsel. Dette studie dannede senere baggrund for en skelnen mellem normal og unormal fødselsprogression, vurderet vha. et partogram (Henderson & Macdonald, 2004, s. 441) Det er vores erfaring, at partogrammet anvendes under størstedelen, hvis ikke alle fødsler og vi stiller os undrende overfor, hvilken indflydelse det har på jordemødres og obstetrikers vurderinger, herunder interventioner under fødslen. Når fødslens progression er utilstrækkelig eller helt manglende, foreligger der i følge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (fremover DSOG) dystoci. Dette defineres som dilatation af orificium på mindre end ½ cm pr. time set over 3-4 timer (Møller et al., 1999). Dystoci er den komplikation, der oftest forekommer under fødslen og den kan give anledning til stimulation med s-drop 1 (Kjærgaard, 2009). Den foreløbige opgørelse fra Statens Serum Institut for fødsler i 2012 viser, at 39,4 % 2 af alle gruppe 1 fødende 3 fik vestimulation under fødslen ( Sygehusfødsler, 2012.). Her er tale om førstegangsfødende med spontant indsættende fødsler, hvilke må kunne forventes at forløbe ukompliceret 4 hos størstedelen (Kjærgaard, 2009). Det kan således vække undren, at knap 40 % af disse skulle have behov for medicinsk behandling. For at sætte denne procentdel i perspektiv, kan man rette blikket mod Hjemmefødselsordning Sjælland, hvor andelen af fødende, som bliver behandlet med Syntocinon er 6 % ( Statestik, u.å.). Denne andel dækker over såvel første- som flergangsfødende, hvilket vi antager, kan sammenlignes med opgørelser fra Statens Serum Institut for gruppe 1 og 2 5 fødende. Efter 1 10 Internationale Enheder (IE) Syntocinon i 1000 ml NaCl (Atke et al., 2013) 2 (6.375/16.198)*100 = 39,36 % 3 Her refereres til Robsons grupper. Gruppe 1: førstegangsfødende med singleton graviditet og spontant indsættende fødsel til termin ( Færre kejsersnit, 2004) 4 Ved et ukompliceret forløb forstås her fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation. Fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant uden brug af vefremmende medicin, hindesprængning, eller instrumentel forløsning (Gøtrik, 2001b) 5 Robsons gruppe 2: flergangsfødende med singleton graviditet og spontant indsættende fødsel til termin ( Færre kejsersnit, 2004) 1

7 beregning finder vi, at vestimulation anvendes til 24,8 % 6 af disse fødende. Forskellen mellem de hhv. 6 % og 24,8 % mener vi er en iøjefaldende forskel, hvorfor vi overvejer, om der eksisterer en overbehandling på landets fødegange og i så fald, hvad årsagerne hertil er. Modsat fødeafdelingerne anvender Hjemmefødselsordning Sjælland, i følge jordemoder Susanne Warming ( , 4. april, 2013), ikke rutinemæssigt et partogram under fødslen. Vi overvejer derfor, om brugen af partogrammet kan være medvirkende til den mulige overbehandling med s- drop på landets fødegange. Denne overvejelse deles af jordemoderforeningen, som mener, at en sådan skemalæggelse af fødslen kan have utilsigtede konsekvenser i form af unødvendige indgreb i den spontant forløbende fødsel (Kjeldset, 2013). Partogrammet er som før nævnt et arbejdsredskab, der anvendes rutinemæssigt til at følge fødslens progression og som danner udgangspunkt for vurdering af behovet for intervention. Siden Friedmans tid er hans partogram, eller variationer heraf, blevet implementeret på fødesteder verden over. Fælles for dem alle er den skematiske fremstilling af orificiums dilatation over tid (Henderson & Macdonald, 2004, s. 440). Med en population på 500 og førstegangsfødende som eneste inklusionskriterium, kan studiets kvalitet diskuteres. Samtidig synes det tankevækkende, at det, på trods af den betydelige biologiske variation (Møller et al, 1999) hos fødende kvinder, forventes, at alle fødsler progredierer i forhold til en beregnet gennemsnitsværdi. Set i lyset af dette kan det overvejes, om partogrammets udformning og anvendelse giver jordemoderen mulighed for at yde en differentieret indsats, der tager højde for den enkelte kvindes behov, hvilket i følge Sundhedsstyrelsen (fremover SST) og de Etiske Retningslinjer for jordemødre er essentielt i jordemoderens arbejde (Sundhedsstyrelsen, s. 3; Iversen, Toxvig, Faaborg, Stilling & Bondo, 2010). Problematikken omkring vestimulation danner baggrund for jordemoderforeningens projekt: Tålmodig Fødsel, som blev iværksat i februar i år. Projektets formål er, at skabe debat omkring håndteringen af fødslens progression i den aktive fase (Kjeldset, 2013). Problematikken belyses ved, at fødsler hos gruppe 1 fødende er sat på skema på danske fødeafdelinger, hvilket følgende citat af Anne-Marie Kjeldset viser: Krydset og bollen på partogrammet skal flytte sig regelmæssigt og med passende hastighed, når vi først har konstateret, at veerne er etableret. (Kjeldset, 2013) 6 (( )/( ))*100 = 24,67 % 2

8 Denne skepsis over for brugen af partogram deles af professor Murray Enkin, som fremhæver, at konsekvensen af partogrammet, og specielt af de strenge retningslinjer for handlemuligheder ved brugen af det, er, at det kan medføre en systematiseret og disciplineret fødsel, hvor pleje og omsorg af den fødende kvinde ikke tilgodeses (Enkin et al., 2000, s ). Herefter kan det anskues at jordemoderens lovmæssige forpligtelser om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Gøtrik, 2001a, 6) vanskeliggøres ved stringent anvendelse af partogram. Derfor bliver det jordemoderfagligt relevant at undersøge rationalerne for rutinemæssig anvendelse af partogram. Det kan ydermere vække undren, at DSOG anbefaler rutinemæssig anvendelse af partogrammet, når de samtidig beskriver, at en vurdering af fødselsprogressionen vanskeliggøres af, at fødslens start ikke er entydig (Møller, 1999). Jævnfør kliniske retningslinjer fra flere af landets fødeafdelinger, bør partogrammet opstartes, når orificium er dilateret til 4 cm ( den normale fødsel, 2011; Dahl, Bødker & Møller, 2013). Samtidig anføres, at blot 60 % af de fødende er i aktiv fødsel ved 4 cm (Dahl et al., 2013), hvorfor vi antager, at partogrammet i mange tilfælde opstartes på et tidspunkt, hvor kvinden fortsat er i latent fødsel. Ovenfor har vi kigget på partogrammet som mulig medvirkende årsag til, at en større andel af fødende stimuleres med det uteruskontraherende medikament Syntocinon. I det følgende vil vi komme nærmere ind på, hvilke konsekvenser en sådan overbehandling kan få. Syntocinon er et medikament, hvis anvendelse er potentielt farlig, og man bør ifølge DSOG være særligt varsom, når det administreres (Atke et al., 2013). Medikamentet findes, i sin syntetiske form Oxytocin, på listen over medikamenter, der indebærer en signifikant forhøjet risiko for at være skadende ( Institute for Safe, 2013). Brugen af Syntocinon er desuden associeret med flere indgreb under fødslen så som epiduralblokade, caputelektrode og sugekop uden at det dog kan afgøres, om det er Syntocinon eller de eventuelt bagvedliggende årsager til vesvækkelsen, der fører til disse indgreb (Kjeldset, 2013). Det fremhæves desuden, at s-droppet har bivirkninger i form af risiko for overstimulation og asfyksi, hvorfor dette indgreb søges begrænset og kvalificeret (Kjeldset 2013). Prolongeret fødsel er ligeledes forbundet med øget risiko for komplikationer hos mor og barn (Bødker et al., 2005). I SST s Anbefalinger for Svangreomsorgen fremhæves det, at der ikke findes evidens for bedre udkomme hos mor og barn, når Syntocinon anvendes (Sundhedsstyrelsen, 2009, 3

9 s. 153). Netop s-droppets relation til indgreb og komplikationer under fødslen er et højaktuelt obstetrisk emne. Den nationale indsats projekt Sikre Fødsler søger, at nedbringe frekvensen af peripartum asfyksi bl.a. gennem øget fokus på s-drop (Hansen et al., 2012). Med udgangspunkt i ovenstående problemfelt vil vi i dette projekt rette fokus mod rutinemæssig anvendelse af partogrammet og opfattelsen af fødslens progression, som ligger bag. Grundet det høje antal af kvinder, der får s-drop under fødslen, stiller vi os kritiske overfor, om den betydelige biologiske variation tilgodeses ved anvendelse af partogrammet. I projektet vil vi derfor undersøge hvilken evidens, der ligger til grund for anvendelse af partogrammet. Derudover ønsker vi at belyse, hvilke rationaler og argumenter, der ligger bag implementeringen af partogrammet og dens rutinemæssige anvendelse. Følgende problemformulering vil blive besvaret i projektet: 2.0 Problemformulering Hvilken evidens, rationaler og argumenter ligger til grund for rutinemæssig anvendelse af partogram i den aktive fase af fødslen? 2.1 Begrebsafklaring Der findes ikke nogen entydig definition af aktiv fødsel studierne imellem. Dog er det fælles for studierne, at aktiv fødsel forudsætter regelmæssige veer samt dilatation af orificium. 2.2 Afgrænsning Der findes flere forskellige partogramdesign verden over og de forskellige design har betydning for, hvornår der interveneres i fødslen (Lavender et al., 2008, s. 3). I afdækningen af den evidens, der danner grundlag for partogrambrug, vil vi undersøge effekten ved anvendelse af partogrammet sammenlignet med ingen anvendelse. Vi vil derfor ikke undersøge effekten ved forskellige partogramdesign. Når vi i projektet omtaler hvordan partogrammet benyttes under danske forhold, henviser vi til det partogram, der benyttes på de danske fødegange. Partogrammet kan ses i bilag Metode Måden, hvorpå viden erkendes, afhænger af det videnskabsteoretiske udgangspunkt. Derfor er det væsentligt indledningsvist at redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser. 4

10 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser og begrundelser I projektet anvendes to videnskabsteoretiske tilgange: en konstruktivistisk og en positivistisk. Afdækningen af evidensen, der ligger til grund for rutinemæssig anvendelse af partogram, fordrer en naturvidenskabelig tilgang. Den tager sit udgangspunkt i positivismen, hvis vidensideal er, at beskrive virkeligheden så objektivt som muligt samt at forklare kausale sammenhænge (Birkler, 2005, s. 10). Positivismen som videnskabsteoretisk tilgang har dog sine begrænsninger inden for sundhedsvidenskaben, idet der kan argumenteres for, at en analyse af rationaler og argumenter ikke udelukkende kan erkendes objektivt (Sohlberg & Sohlberg, 2004, s. 206), idet vi mennesker forholder os til den fysiske verden på socialt regulerede måder (Sohlberg & Sohlberg, 2004, s. 208). Således synes det relevant at anvende endnu en videnskabsteoretisk tilgang i projektet: konstruktivismen. Disse to tilgange adskiller sig ontologisk og epistemologisk. Indenfor positivismen kan ontologien beskrives som materialistisk, hvor virkeligheden antages at være lovbunden. I epistemologien tages der udgangspunkt i logik og matematik, hvor vidensskabelse og forståelse er uafhængig af subjektet (Sohlberg & Sohlberg, 2004, s ). Dette forholder sig anderledes i konstruktivismen, hvor al viden betragtes som konstrueret af menneskelig handling og sociale processer. Således bliver erkendelsen subjektiv, altså afgjort af vores perception (Sohlberg & Sohlberg, 2004, s ; Thisted, 2010, s. 65). Netop disse divergerende opfattelser af viden og videnserkendelse manifesterer sig ved forskellige metodiske valg og fremgangsmåder. Hvor man i positivismen lægger vægt på systematisk dataindsamling med fokus på målbarhed og verificerbarhed, fokuserer man i konstruktivismen på afdækning af relationelle strukturer (Sohlberg og Sohlberg, 2004, s ). Videnskabsteorierne synes umiddelbart uforenelige idet de ontologisk og epistemologisk anfægter hinandens grundlag, hvorfor analyseresultater på baggrund af disse, ikke kan vurderes efter samme fremgangsmåde. Vi har en forventning om, at evidensen er et tungtvejende argument i anbefalingen af partogrambrug, hvorfor det bliver relevant at anvende en positivistisk tilgang. Konstruktivismen findes anvendelig til yderligere at afdække rationaler og argumenter for rutinemæssig partogrambrug, idet denne betragter menneskers handlinger og interaktioner som konstruerende for praksis, hvorfor en analyse heraf ikke udelukkende kan begrænses til en 5

11 objektiv beskrivelse af virkeligheden. Således mener vi, at en stærk analyse af partogrammet vil forudsætte, at den positivistiske tilgang suppleres med den konstruktivistiske. 3.2 Søgestrategi Det empiriske grundlag i projektet udgøres af DSOG s statusdokument for dystoci (Buchgreitz et al., 2011). Da DSOG øver indflydelse på obstetrisk praksis nationalt (Sundhedsstyrelsen, 2009, s ), finder vi det relevant at tage udgangspunkt i deres anbefalinger. Der eksisterer ikke en guideline for partogrammet, hvorfor der i stedet tages udgangspunkt i statusdokument for dystoci, hvori rekommandation for partogrambrug indgår (Buchgreitz et al., 2011). Vi har foretaget kædesøgning på referencer i afsnittet Diagnostiske Hjælpermidler: Partogram i Statusdokument for Dystoci. Disse er opstillet i bilag 2. Ved denne søgning fremkom fire studier samt en bog og en guideline. Vi har inkluderet tre af studierne i projektets analyse: - Friedmans (1954) The graphic analysis of labour, er et tværsnitsstudie af 100 kvinders fødselslængde. Hans studier fra 1954 og 1955 udgør de første optegnelser af fødslens progression og de har senere dannet udgangspunkt for konstruktionen af partogrammet. I dag refereres der fortsat bredt i litteraturen til dem (Møller et al., 1999; Lavender et al., 2008; Henderson & MacDonald, 2004). Studiet fra 1954 er søgt fremskaffet, men dette har ikke været muligt indenfor projektets tidsafgrænsning. I stedet anvendes Friedmans studie Primigravid Labour: A Graphicostatistical analysis (Friedman, 1955). Friedman (1955) beskriver, at metoderne til beregning af værdierne er de samme som er anvendt i The graphic analysis of labour (s. 567). Studiet refereres også til i Statusdokument for Dystoci (Buchgreitz et al., 2011, s. 7). På baggrund af dette synes studiet relevant at anvende i analysen. Studiet er vedlagt som bilag 4. - World Health Organizations (fremover WHO) (1994) studie, World Health Organization partograph in management of labour er et multicenterstudie foretaget I Sydøstasien. Det inkluderer kvinder og danner udgangspunkt for WHO s anbefaling af rutinemæssig partogrambrug. Studiet undersøger effekten af partogrambrug på udkomme og kan derfor anvendes til at afdække evidensgrundlaget herfor. Studiet er vedlagt som bilag 5. 6

12 - Effect of partogram use on outcomes for women in spontaneous labour at term (Lavender, et al., 2008) er en metaanalyse af fem randomiserede kontrollerede undersøgelser (herefter RCT), som undersøger henholdsvis effekten af partogrambrug og forskellige partogramdesign. Da vores projekt er afgrænset til at afdække evidensgrundlaget for anvendelse af partogram, ekskluderes de tre RCT, som omhandler partogramdesign. Studiet kan anskaffes på Cochrane Database. Studiet Package of care for active management in labour for reducing caesarean section rates in low-risk women (Brown, Paranjothy, Dowswell & Thomas, 2008) undersøger Active Management of Labours effekt på forskellige outcome. Active Management of Labour indbefatter flere interventioner end blot anvendelsen af partogram (Henderson & Macdonald, 2004, s. 878). Således bliver det Active Management of Labour som samlet intervention, der undersøges i studiet, hvorfor dette ikke findes relevant for projektet og derfor ekskluderes. WHO s (2000) bog Managing complications in pregnancy and childbirth såvel som National Institute for Health and Clinical Excellence (fremover NICE) (2007) guideline Intrapartum Care: Care of healthy women and their babies during childbirth benyttes ikke i den positivistiske analyse, da denne søger kvalitative data. Værkerne findes dog særligt anvendelige til konstruktivistisk analyse af rationale og argumenter bag brugen af partogram. 3.3 Analysestrategi Hensigten med dette projekt er, at belyse den rutinemæssige anvendelse af partogram ved at udforske hvilken evidens, argumenter og rationaler, der ligger til grund herfor. I dette afsnit redegøres for projektets opbygning og det beskrives hvorledes den positivistiske tilgang forenes med den konstruktivistiske i besvarelsen af problemformuleringen. Indledningsvist foretages en analyse af evidensgrundlaget Partogrammets evidensgrundlag Ifølge Wulff og Gøtzsche (2006) fremgår det, at evidensgrundlaget for en given problemstilling undersøges ved at underlægge studieresultater en signifikanstest, altså undersøge, om der er statistisk signifikans for effekten af en intervention. Resultaterne skal herefter sammenholdes med studiedesignets placering i evidenshierarkiet (Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 92). Til at vurdere evidensen bag rutinemæssig anvendelse af partogrammet på landets fødeafdelinger anvender vi 7

13 begreber, som kvalificerer den statistiske signifikans heraf. Dette karakteriseres ved p-værdi såvel som sikkerhedsinterval (fremover CI) (Juul, 2012, s. 21). I forlængelse heraf anskuer vi disse resultater ud fra evidenshierarkiets niveauer. For yderligere at anfægte undersøgelserne i relation til deres in og eksterne validitet, vælger vi at analysere studiernes grad af systematiske fejl, herunder bias og confounders såvel som studiernes overførbarhed (Wulff & Gøtzsche, 2006, s ). Vi anvender Wulff og Gøtzsches (2006) bog Rationel Klinik, som teoretiske baggrund for en positivistisk analyse af de tre inkluderede undersøgelser. Som supplement hertil anvendes Svend Juuls (2012) bog Epidemiologi og Evidens. På baggrund af denne analyse vil evidensgrundlaget for partogrammet kunne afdækkes. Herefter følger en analyse af de aktør-netværk der, foruden evidensen, danner grundlag for rationaler og argumenter for anvendelse af partogram Partogrammet som konstruktion Science, Technology and Society studies er en variant af konstruktivismen. Indenfor denne findes Aktør-Netværksteori (fremover ANT), der fokuserer på hvordan mennesker og ting forbindes og konstituerer hinandens identiteter i dynamiske netværksstrukturer. (Clausen & Olesen, 2007). Her beskrives hvorledes teknikker, der udspringer af tidligere valg og kontroverser, den såkaldte science in the making, senere findes selvfølgelige og uproblematiske (Latour, 1987, s. 3). Herved kommer teknikkerne til at fungere som en blackbox: en selvfølgelighed, der ikke længere er genstand for klinikerens opmærksomhed (Latour, 1987, s. 3). I en ANT-analyse vil tilgangen være at åbne for blackboxen og afdække hvilke aktanter og netværk, der konstituerer denne (Latour, 1987, s. 258). Således kan de rationaler og argumenter, herunder evidens, der fungerer som aktørnetværk og øver indflydelse på partogrammets blackbox, analyseres. Et aktør-netværk er en kæde af forbindelser, hvor fordelene systematisk distribueres i den ene retning, således at få aktanter opnår at tale på vegne af mange (Jensen, 2003, s. 9). Essensen i ANT er det relationelle forhold, hvor fx et ord kun har en betydning på grund af dets relation til et andet ord (Jensen, 2003, s. 6). I generelle termer handler det om at følge translationerne og se på, hvordan det konkret lykkes, at nogen eller noget kommer til at tale på vegne af andre. Dette betyder, at få aktanter kan opnå styrke på trods et heterogent netværk (Jensen, 2003, s. 7-9). ANT- 8

14 perspektivet findes af denne grund anvendeligt til at analysere, hvordan partogrammets oprindeligt komplekse problemstillinger senere er blevet opfattet som selvfølgeligheder i praksis. Et ANT-perspektiv fordrer almindeligvis, at der foretages en analyse af blackboxens science in the making, aktører og netværk, der konstituerer og opretholder blackboxen samt de kræfter, der har medvirket til at lukke blackboxen (Latour, 1987, s. 5). Vi har på grund af projektets begrænsede omfang afgrænset det til en analyse af de to første delkomponenter, hvorfor det ikke vil blive belyst, hvordan blackboxens tidligere indeholdte kontroverser, senere løste sig. Som teoretisk baggrund anvendes Bruno Latours (1987) Science in action. Den suppleres med kapitlet ANT Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk fra antologien Introduktion til STS Science, Technology and Society (Olesen & Kroustrup, 2007). Derudover inddrages Torben Jensens artiklen Aktørnetværkteori - en sociologi om kendsgerninger, karakker og kammuslinger (Jensen, 2003). Til at analysere partogrammet i et sådant ANT perspektiv anvendes teoretiske begreber som blackbox, aktør/aktant, netværk og translation, der alle vil blive nærmere beskrevet undervejs i analysen. 4.0 Analyse af evidensgrundlaget 4.1 Friedman 1955 I det følgende redegøres for og analyseres Friedmans studie, som fremstiller fødslen grafisk, hvilket danner baggrund for den internationale skematisering af fødslens progression (Henderson & Macdonald, 2004, s. 441). Med afsæt i analysen vurderes studiets kvalitet og generaliserbarhed. Redegørelse for studiet Primigravid Labor er et tværsnitstudie foretaget i New York på the Sloane Hospital for Women (Friedman, 1955, s. 567). I studiet var 500 førstegangsfødende inkluderet. Indledningsvist blev fødslen inddelt i faser, heraf the sigmoid curves 7. Efterfølgende blev der beregnet en sådan kurve for alle inkluderede, for herefter at kunne foretage en statistisk beregning af gennemsnitslængden for de forskellige faser (Friedman, 1955, s ). 7 S-formet kurve, som illustrerer den latente og aktive fase samt fødslens 2. Stadie (Friedman, 1955, s

15 Formålet var at skabe et redskab til cervikal vurdering af fødselsprogression baseret på en større studiepopulation end tidligere appliceret (Friedman, 1955, s. 587). I studiet blev en serie på 622 førstegangsfødende til termin undersøgt. Heraf blev 500 kvinder inkluderet, for hvem inklusionskriterierne var, at de skulle være førstegangsfødende til termin med forventet vaginal fødsel (Friedman, 1955, s. 568). Kvinder, der ankom for sent i fødsel, blev ekskluderet, da en tilstrækkeligt detaljeret og nøjagtig analyse således ikke var mulig. I forlængelse heraf blev kvinder, som ved ankomsten havde indikation for akut sectio, ekskluderet (Friedman, 1955, s. 568). I studiet konkluderes, at en grafisk illustration kan anvendes til simpel vurdering af fødslens progression. Dog fastslår Friedman (1955), at mange af studiets resultater trods statistisk signifikans, beror på tynd evidens, hvorfor han opfordrer til flere og større undersøgelser, som kan enten veri- eller falsificere hans fund (s. 587). Resultater Når målinger på en intervalskala indføres i et søjlediagram, heraf et histogram, angiver hver søjle det antal forsøg, som har givet et vist måleresultat. Hvis søjlerne fordeler sig symmetrisk omkring gennemsnittet, kan der være tale om en normalfordeling, også defineret som en gaussisk fordeling. I et sådan tilfælde vil sandsynligheden for at få en tilfældig måling, der ligger enten på højre eller venstre side af gennemsnittet, være lige stor (Wulff & Gøtzsche, 2006, s ). I Friedmans (1955) studie er de inkluderede kvinders fødselslængde anført i et sådan histogram (s. 571). Dette fremgår af figur 1. Da vi har afgrænset projektet til at omhandle den aktive fase af fødslen, vil analysen af Friedmans resultateter udelukkende tage udgangspunkt heri. 10

16 Figur 1: Histogram over måleresultater for den aktive fase (Friedman 1955, 571). Gennemsnittet af denne fase er beregnet til 4,9 timer (Friedman, 1955, s. 570). Kigger man nærmere på søjlerne på hver side af dette gennemsnit, ses der på venstre side et fåtal af søjler, mens der på højre side er mange søjler afspejlende divergerende måleresultater. Således ser det ud til, at søjlerne ikke fordeler sig symmetrisk omkring gennemsnittet og fordelingen tolkes derfor ikke som værende gaussisk. Wulff & Gøtzsche (2006) beskriver, at den gaussiske fordelings formel kan anvendes til udregning af medianen 8 +/- 2 standarddeviationer 9, hvilket vil udgøre ca. 95 % af analyseresultaterne (s. 39). I Friedman (1955) er foretaget en beregning af fødselsvarigheden, hvori den øvre grænse (11,7 timer) er beregnet ved + 2 standarddeviationer fra gennemsnittet (s. 570). En tilsvarende nedre grænse forbliver dog udefineret, hvilket ikke kommenteres yderligere i studiet. Havde man i dette tilfælde beregnet den nedre grænse ved 2 standarddeviationer fra gennemsnittet, ville det karakteriseres ved en nedre grænse på 1,9 timers varighed for den aktive fase, hvilket ville være problematisk, idet fødselsvarigheden ikke kan være negativ. Hvad enten den nedre grænse var beregnet som ovenfor eller helt undladt som tilfældet var, findes det problematisk, idet 95 % af analyseresultaterne således ikke kan forventes at ligge under den øvre grænse. Dette får betydning for definitionen af den normale fødselslængde, idet den øvre grænse for fødselsvarigheden er defineret ved 11,7 timer, hvorfor en aktiv fase af længere varighed vil karakteriseres som unormal. Hvis man skulle opstille scenariet, hvor CI blev beregnet ved +/- 2 standarddeviationer, hvori den nedre grænse var positiv, ville det nødvendigvis forudsættes et 8 Juul (2012): Median er den midterste værdi dvs. den værdi, hvor der er lige mange lavere og højere observationer (s. 23). 9 Standarddeviationen er et udtryk for spredningen af observationerne omkring gennemsnittet (Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 39). 11

17 højere gennemsnit. Således ville det statistiske maksimum blive højere og heraf en revurderet skelnen mellem normal og unormal fødselsprogression. Anvendelsen af standarddeviationen som mål for reproducerbarheden er dog helt uden mening, hvis forudsætningerne om en gaussisk fordeling ikke er opfyldt (Wulff & Gøtzsche, 2006, s ). I dette tilfælde, hvor fordelingen nærmere kan tolkes som højreskæv end gaussisk (se figur 1), er det kritisabelt, at Friedman (1955) vurderer, at værdier større end det statistiske maksimum er unormale (s. 571). Friedman (1955) har yderligere foretaget en række subgruppeanalyser, hvor forskellige grupper af de inkluderede kvinder sammenlignes med det samlede antal på 500 kvinder (s ). Sådanne fisketure er tvivlsomme (Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 194), hvorfor en analyse heraf undlades. Studiedesign Studiet er et tværsnitstudie (Friedman, 1955, s. 569). Sådanne studier hører under deskriptive undersøgelser, som ligger på niveau III i evidenshierarkiet og vurderes at have styrke C (Juul, 2012, s. 189). En tværsnitundersøgelse er langt det svageste design, når det gælder udredningen af kausale sammenhænge (Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 255). Det er dog særlig egnet, når det gælder en beregning af prævalens og fordeling (Juul, 2012, s. 98). Da sådanne udregninger er hensigten med Friedmans (1955) studie ( s. 568), findes valget af design relevant. Wulff & Gøtzsche (2006) beskriver hyppighed, gennemsnit, standarddeviation m.fl. som stikprøvekarakteristikker, da de repræsenterer numeriske størrelser til beskrivelse af stikprøven. Valget af karakteristika afhænger af den anvendte måleskala med tilhørende minimumskrav. Gennemsnit og standarddeviation er karakteristikker, som kendetegner intervalskala og gaussisk fordeling, mens median 10 og fraktiler 11 karakteriserer en rangskala. Det er altid muligt at reducere måleniveauet. Modsat er det ikke tilladt at forudsætte et højere måleniveau, end der anvendes ved selve målingen (s ). I Friedman (1955) var måleniveauet tilsyneladende intervalskala 10 Den midterste måling i datasættet (Lund & Røgind, 2004, s. 35) 11 Lund & Røgind: fraktiler, som er en række skilleværdier, der inddeler den rangordnende gruppe i et vist antal lige store dele (s. 38). 12

18 og gaussisk fordeling, idet gennemsnittet såvel som standarddeviationen blev beregnet (s. 570). Det kunne dog se ud til, at E. Friedman har forsøgt at reducere måleniveauet til en rangskala, da der er anført karakteristika, som medianen, der hører til i en rangskala. Spredningen 12 er ligeledes anført (Friedman, 1955, s. 570), hvilken illustrerer kvindernes meget divergerende fødselslængde rangerende fra 0,8 time til 34 timers varighed. Median og spredning beskriver fordelingen effektivt, hvis data er nogenlunde normalfordelt. Dog er percentiler 13 nødvendige, hvis dette ikke er tilfældet (Juul, 2012, s ; Wulff & Gøtzsche, 2006, s. 260). I studiet er der ikke redegjort for percentiler. Fordelingen i studiet tolkes som beskrevet skæv, hvorfor det kan være et problem, at der foruden median og spredning ikke er anført andre fraktiler. Det kunne være en mulig fortolkning, at Friedman (1955) har forsøgt at reducere måleniveauet til en rangskala, idet fordelingen ikke tilnærmede sig en gaussisk fordeling. Det ser dog ikke ud til, at designet opfylder kriterierne for en rangskala, hvorfor resultaterne stadig må findes kritisable. Den interne validitet vedrører resultaternes reproducerbarhed til den konkrete målpopulation (Juul, 2012, s ). Dette kan forstyrres af bias og af confounding (Juul, 2012, s. 288). Sidstnævnte anvendes i epidemiologien om forveksling af årsager (Juul, 2012, s. 142). I studiet deltager kvinder i alderen 13 til 42 år (Friedman, 1955, s. 568). Ældre kvinder associeres i højere grad med prolongerede og komplicerede fødsler end yngre (Højberg, 2002; Kjærgaard, 2009). Vi mener, at det kan være problematisk at anføre et gennemsnit over en sådan heterogen gruppe, da der er risiko for confounding og dermed fejlfortolkning af resultaterne. Selektionsbias er en systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng grundet selektionsproblemer (Juul 2012, s. 286). Et væsentligt bortfald i en undersøgelse kan udtrykke et selektionsbias, hvorved man ikke kan være sikker på, at studiepopulationen er repræsentativ for målpopulationen (Juul, 2012, s. 130). I studiet deltog en række af 622 førstegangsfødende kvinder, hvoraf 122 blev ekskluderet, idet de ankom for sent i fødslen (Friedman, 1955, s. 568). Således kan man overveje, om stikprøven er behæftet med selektionsbias og i forlængelse heraf, om den er repræsentativ for de fødende kvinder i New York. Det er desuden kritisabelt, at der ikke er redegjort for bortfaldets mulige konsekvenser, hvilket en sensitivitetsanalyse kunne have klarlagt (Juul, 2012, s. 130). 12 Wulff & Gøtzshe (2006): spændvidde (området fra den laveste til den højeste værdi). (s. 260). 13 Lund & Røgind: percentiler, hvor gruppen deles op i 100 lige store dele (s. 40). 13

19 Den eksterne validitet af et studie vedrører mulighederne for generalisering ud over målpopulationen (Juul, 2012, s. 288). Denne validitet styrkes af at have en stor og homogen studiepopulation, idet det mindsker resultaternes usikkerhed (Juul, 2012, s ). I Friedmans (1955) studie består studiepopulationen af 500 kvinder (s. 568). Foruden deltagernes aldersspredning, adskiller de sig bl.a. ved barnets indstilling i bækkenet og fødselsmåde (Friedman, 1955, s ). Vi mener derfor, at den eksterne validitet bliver svækket, hvilket gør en generalisering af resultaterne problematisk. Hermed bliver analysens væsentlige fund, at studiets resultater såvel som studiets design findes kritisabelt, hvorfor en ekstrapolering af resultaterne til danske forhold må tolkes som ugunstig. 4.2 Kwast et al I det følgende redegøres for og analyseres WHO s studie, der danner baggrund for organisationens anbefaling af rutinemæssig partogrambrug globalt. Med afsæt i dette afgøres studiets validitet og evidensgrad. Redegørelse for studiet World Health Organizations partograph in management of labour (Kwast, Lennox & Farley, 1994), er et prospektivt multicenterstudie foretaget i Sydøstasien over 15 mdr. i I studiet deltog otte hospitaler, der blev inddelt parvist; 2 par i Indonesien, 1 par i Thailand og 1 par i Malaysia og inkluderede i alt kvinder. Indledningsvist indsamledes data fra alle hospitaler i 5 måneder, hvorefter der indførtes partogram på et hospital i hvert par i endnu 5 måneder. I de resterende 5 måneder anvendte alle hospitalerne partogram. Formålet med studiet var at undersøge effekten af at indføre partogram samt protokol for fødselshåndtering. Dette er målt på fødselsindgreb og udkomme. Inkluderet i studiet var alle kvinder med GA > 34 uger, der ankom før orificium havde dilateret til 9 cm. Således inkluderes også igangsættelser, malpræsentationer, flergangsfødende og flerfoldsgravide. Kvinder, der ved ankomst havde indikation for omgående sectio, ekskluderedes. 14

20 Det konkluderes i studiet, at indførelsen af partogram reducerer antallet af prolongerede fødsler, behov for vestimulation, intrapartum føtal morbiditet og sectio, samt muliggør en klar skelnen mellem normal og prolongeret fødsel. Resultater Når man skal vurdere om den forskel, der er fundet mellem grupperne, kan tilskrives behandlingen og ikke er en tilfældighed, anvendes udregning af statistisk signifikans. Dette kan gøres ved at kigge på p-værdien. P-værdier 0,05 betegnes konventionelt som statistisk signifikante, men andre værdier kan også anvendes (Wulff & Gøtzsche, 2006, ). Studiet angiver ikke hvilken p-værdi, der anses at udtrykke statistisk signifikans, hvorfor det må antages, at den konventionelle p-værdi 5 anvendes. En signifikanstest begrænser sig dog til kun at kunne påvise, om der eksisterer en forskel på grupperne, men ikke hvor stor denne er. Det kan estimeres ved at beregne et 95 % CI (Wulff og Gøtzsche, 2006, s ). Hvis CI er smalt, øger det estimatets præcision og således også resultatets reliabilitet (Juul, 2012, s ). Udregning af 95 % CI er anvendt enkelte steder i studiet. Tabel 1. Resultater fra Kwast et al Resultater % før % efter P-værdi & CI Effektmål implementering implementering Fødselsvarighed > 18 t 6,4 % 3,4 % P = 0,002 CI: 24 % - 54 % Vestimulation 20,7 % 9,1 % P = 0,023 CI: 13 % - 76 % Postpartum sepsis 0,7 % 0,21 % P = 0,028 CI: 12 % - 81 % Intrapartum føtal mortalitet 0,5 % 0,31 % P = 0,024 CI: ikke anført Som det fremgår af tabel 1, finder studiet statistisk signifikant forskel på fødsler med varighed > 18 t, vestimulation, postpartum sepsis samt intrapartum føtal mortalitet. CI er udregnet for tre af disse: fødselsvarighed > 18 t, vestimulation og postpartum sepsis. I alle tilfælde vurderes CI at være brede og resultaternes reliabilitet er følgelig svækket. Det er desuden kritisabelt at CI ikke er beregnet for intrapartum føtal mortalitet, hvorfor det bliver vanskeligt at afgøre reliabilteten af estimatet. Studiet anfører, at faldet i vestimulation må tilskrives protokollens indførelse af tidlig HSP og afventen med vestimulation (Kwast et al., s. 1403). Herefter kan det diskuteres, i hvilket 15

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning...

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning... 1 Indhold 1.0 Problemstilling... 3 1.1 Problemformulering... 7 1.2 Begrebsafklaring... 7 2.0 Redegørelse for metode... 7 2.1 Projektets opbygning... 7 2.2 Valg af metode... 8 2.3 Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Camilla Kobs Laursen

Camilla Kobs Laursen Forebyggelse af grad 3 & 4 bristninger jordemoderens ansvarsområde 1 / 59 Modul 14 Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen UC Syddanmark Udarbejdet af: JM10V-116 Afleveret d. 10/06-2013 Anslag: 94.332 Vejleder:

Læs mere

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse

Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Sæt i gang! - En vurdering af evidensen bag rutinemæssig igangsættelse Udfærdiget af: Marie Wettergren Opgave: Bacheloropgave Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Hold: F2010,

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

1 Indenfor den første uge efter fødslen

1 Indenfor den første uge efter fødslen 1.0 Problemstilling I den kliniske del af uddannelsen har det overrasket os, hvor ofte jordemødre administrerer antibiotika til kvinder i fødsel. Forebyggende antibiotikabehandling (profylaksis) anvendes

Læs mere

Episiotomi? - et litteraturstudie om evidens og videnskab eksemplificeret ved episiotomi som forebyggelse af sphincterruptur. Bachelorprojekt modul 14

Episiotomi? - et litteraturstudie om evidens og videnskab eksemplificeret ved episiotomi som forebyggelse af sphincterruptur. Bachelorprojekt modul 14 Episiotomi? - et litteraturstudie om evidens og videnskab eksemplificeret ved episiotomi som forebyggelse af sphincterruptur Foto fundet på www.amuchbetterway.com Bachelorprojekt modul 14 Udarbejdet af:

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Perinealmassage en metode til gravide, der frygter at briste

Perinealmassage en metode til gravide, der frygter at briste Perinealmassage en metode til gravide, der frygter at briste - Et jordemoderfagligt bachelorprojekt om vejledning af den gravide kvinde i forhold til bristninger. Illustration tegnet af Jordemoder Katrine

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

While we assume, that standards act in health situations, the question remains what they achieve and how relevant their role is.

While we assume, that standards act in health situations, the question remains what they achieve and how relevant their role is. While we assume, that standards act in health situations, the question remains what they achieve and how relevant their role is. (Timmermans og Berg 2003:22) INDEX RESUMÉ 1.0 PROBLEMSTILLING... 1 2.0 PROBLEMFORMULERING...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Evidensen bag profylaktisk K-vitamin til raske nyfødte - et litteraturreview. Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14.

Evidensen bag profylaktisk K-vitamin til raske nyfødte - et litteraturreview. Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. Er det nødvendigt? Evidensen bag profylaktisk K-vitamin til raske nyfødte - et litteraturreview Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. modul, maj 2014 Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

MPH afhandling 2006 Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler - Udvikling, komplikationer, nytte og langsigtede omkostninger

MPH afhandling 2006 Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler - Udvikling, komplikationer, nytte og langsigtede omkostninger Indholdsfortegnelse 1 Indledning med litteraturgennemgang 13 Formål og hypoteser 13 Etik og godkendelse 14 Det epidemiologiske afsnit 14 Materiale og Metoder 14 Design og population 14 Data til den epidemiologiske

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Læring - Hvordan styrkes jordemoderens kompetencer, således hun kvalificerer sin vurdering af CTG

Læring - Hvordan styrkes jordemoderens kompetencer, således hun kvalificerer sin vurdering af CTG Læring - Hvordan styrkes jordemoderens kompetencer, således hun kvalificerer sin vurdering af CTG http://www.stancases.com/view/141 Bachelor opgave Jordemoderuddannelsen University College Nordjylland

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Lone Krebs DSOG sarbejdsgruppe for obstetrisk kvalitet Obstetriske koder - monitoreing og Formål Der bruges meget tid på kodning Kan opgaven blive mere meningsfuld?

Læs mere

Problemformulering: Hvordan kan jordemoderen i interaktionen med den førstegangsfødende kvinde fremme den spontant forløbende fødsel?

Problemformulering: Hvordan kan jordemoderen i interaktionen med den førstegangsfødende kvinde fremme den spontant forløbende fødsel? Resumé Titel: Jordemoderen som forankret ledsager under fødslen Baggrund: I dag får ca. 44 % af de danske lavrisiko førstegangsfødende et vestimulerende drop under fødslen. Vi ser en problematik i, at

Læs mere

Den fertilitetsbehandlede gravide og hendes risiko for præterm fødsel

Den fertilitetsbehandlede gravide og hendes risiko for præterm fødsel Den fertilitetsbehandlede gravide og hendes risiko for præterm fødsel (Channel 4, 2013) Proffesionsbachelor i jordemoderkunskab UC Syddanmark, Esbjerg Vejleder: Inge Berg Samlet antal anslag: 89 712 Afleveret

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.!

FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! !!!! MASTERAFHANDLING.! FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! (Physical!activity!during!pregnancy!and!course!of!delivery!among!nulliparous!women)!!!!!!

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Statistik (deskriptiv)

Statistik (deskriptiv) Statistik (deskriptiv) Ikke-grupperede data For at behandle ikke-grupperede data i TI, skal data tastes ind i en liste. Dette kan gøres ved brug af List, hvis ikon er nr. 5 fra venstre på værktøjsbjælken

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Sikre fødsler CTG-undervisning

Sikre fødsler CTG-undervisning Sikre fødsler CTG-undervisning Kolding, 291112 Morten Hedegaard De sværeste sager: Asfyksi under fødslen 10 svære sager i 2010, erstatning: 40 mio i alt. Udbetalinger 2010 rensede tal Skade Beløb Region

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Partus normalis, den normale fødsel

Partus normalis, den normale fødsel Partus normalis, den normale fødsel Formål At undgå fødselsrelaterede skader for mor og barn. At støtte, opmuntre, lede og vejlede kvinden(familien)gennem et i videst muligt omfang atraumatisk (fysisk

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

FRIT VALG PÅ ALLE HYLDER?

FRIT VALG PÅ ALLE HYLDER? FRIT VALG PÅ ALLE HYLDER? Et sundhedsvidenskabeligt projekt om betydningen af epiduralblokadens tilgængelighed for den fødendes valg og jordemoderens faglighed University College Nordjylland Jordemoderuddannelsen,

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

København den 24-02-2015 Jnr. 60-044/LIB/ams. Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

København den 24-02-2015 Jnr. 60-044/LIB/ams. Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg København den 24-02-2015 Jnr. 60-044/LIB/ams Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Jordemoderforeningen har fulgt med i, og selv deltaget i, debatten om travlheden på Danmarks fødeafsnit, og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Hvad er det bedste ved at arbejde evidensbaseret/tage afsæt i evidensbaserede metoder/programmer?

Læs mere

VISITATIONS- RETNINGLINJER

VISITATIONS- RETNINGLINJER VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere