Tåstrup Sø og Tåstrup Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tåstrup Sø og Tåstrup Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov"

Transkript

1 Tåstrup Sø og Tåstrup Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov Udkast til fredningsforslag 2. august 2007 DN Århus 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Afgrænsning af området...4 Landskab og geologi...5 Bevaringsværdige kulturspor i området omkring Tåstrup Sø...8 Botanik...11 Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov...11 Enge og overdrev...12 Tåstrup Mose...13 Tåstrup Sø...13 Insekter...14 Fugle...15 Pattedyr...15 Formidling og undervisning...15 Eksisterende fredninger mv Stjær Stenskov...15 Fredning i Tåstrup Mose områder...15 Habitatområde Planlægningsmæssige forhold...16 Trusler...17 Tilgroning...17 Eutrofiering...17 Vandstandssænkning / dræning...17 Invasive arter...17 Fasanopdræt...17 Skydebane...18 Affaldsdeponering...19 Vandhuller opfyldes...21 Udbygning af Harlev...22 Fortidsminder og kulturhistoriske spor...22 Bynært naturområde og kulturhistoriske spor...22 Offentlighedens adgang...22 Fredningens formål...25 Forslag til fredningsbestemmelser...25 Naturpleje...25 Skov- og landbrugsdrift...25 Tilplantning...26 Terrænændringer...26 Vandløb...26 Søer specielt Tåstrup Sø...26 Flugtskydning...26 Bebyggelse, tekniske anlæg mv...26 Affald, støj mv Offentlighedens adgang...26 Information...27 Dispensation...27 Fotografier (oversigt)...30 Litteratur

3 Indledning Tæt ved Harlev, omkring 10 km vest for Århus, ligger Tåstrup Sø med tilstødende eng- og rørskovsarealer (ca. 20 ha), Tåstrup Mose (ca. 25 ha), Lillering Skov (ca. 50 ha) og Søskov og Stjær Stenskov (i alt ca. 20 ha). De fire områder er ikke sammenhængende, idet tidligere dyrkede marker adskiller Lillering Skov og Tåstrup Mose mod nord fra Tåstrup Sø og Stjær Stenskov og Søskov mod syd. Figur 1 Bag Tåstrup Sø ses Lillering Skov. Fotoet er taget mod nord-vest fra markvejen mellem Tåstrup By og Stjær Stenskov. Mht. fotoene i dette skrift: Se kortet i Figur 28, som viser stederne hvorfra de enkelte billeder er fotograferet. Området rummer en relativ stor variation i naturtyper og dermed også samlet en stor artsrigdom, og området indgår da også i det såkaldte naturnetværk, som er beskrevet i forbindelse med DN s kortlægning af fremtidens natur i Danmark (DN, 2004). Området udgør således forbindelse til Brabrand Sø/Årslev Engsø mod øst og Jeksen-fredningen mod syd. Nærheden til Århus sammenholdt med byens ønske om nye boligområder gør, at området er under konstant pres sidst med Lokalplanforslag 775, Boligområde vest for Højlundsvej i Harlev fra august Samtidig er der forskellige trusler af mere lokal karakter, men dermed ikke mindre væsentlige, som forringer de naturmæssige og rekreative kvaliteter. Endelig er adgangsforholdene langtfra optimale. Dette er baggrunden for, at DN-Århus har udarbejdet den følgende redegørelse. Målet er, at redegørelsen kan indgå i en debat om eventuel rejsning af en fredningssag i første 3

4 omgang med DN som sagsbehandler og sagsrejser. Mulighederne for at inddrage Århus Kommune er undersøgt via henvendelse til den ansvarlige rådmand, som umiddelbart ser positivt på sagen. Afgrænsning af området Området omfatter hele Habitatområde 232, der falder i to dele: mod nord hele Lillering Skov og Tåstrup Mose og mod syd Tåstrup Sø, Søskov og Stjær Stenskov i alt 134 ha. Endvidere medtages området mellem de to dele af habitatområdet svarende til det areal, som Århus Amt har med i prioriteringen for arealer, der ønskes udtaget af omdrift (Århus Amt, 1997). Områdets vestlige grænse udgøres af Stenskovvej og grænsen mod sydøst af Tåstrup Bæk (se i øvrigt kortet i Figur 3). Figur 2 Kig fra Rødlund mod sydvest. Til højre ses kanten af Lillering Skov. Tåstrup Sø anes midt i billedet og bag den ses Stjær Stenskov. 4

5 m m m m Kilometer psci DK00DX323 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose Habitatområde nr. 232 Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/ m m Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Tlf Fax Målestok 1:10000 Journalnr / m ntet vindue Dato Sagsbeh. EBA Figur 3. Grænserne for fredningsforslaget er angivet med grøn streg. Habitatområdets to dele er vist med lilla streg. Øst for Lillering ses det vestligste af Harlev by. Landskab og geologi Området udgør et tværsnit at Århus Ådal tunneldalen, som løber fra Ry til Århus Bugt. På begge sider af dalen er der i Lillering Skov og Stjær Stenskov/Søskov moræner, som er rige på store sten, mest udpræget i Stjær Stenskov, som allerede er fredet på grund af disse stenstrøninger. Stjær Stenskov ligger få kilometer bag israndslinen for den østjyske isstrøm, som er det sidste isfremstød, der nåede Danmark (ca år før nu). Det faktum at området ligger netop i 5

6 israndszonen har resulteret i den unikke stenstrøning, som ses i Stjær Stenskov og engen mod nord. På grund af de høje strømhastigheder af smeltevand netop ved isranden er der blevet opkoncentreret store sten og blokke i disse områder, mens det finere materiale er blevet ført længere vestpå. Andre stenstrøninger er kendt fra samme område, men de er fjernet senere ved opdyrkning. Af samme årsag er der generelt ikke mange sådanne stenstrøninger tilbage i Danmark. Figur 4 Den karakteristiske stenbestrøning i Stjær Stenskov. Små cirkulære forhøjninger i terrænet vest for Tåstrup Sø (Brandtbjerg, Birkemose Høj og andre) skal muligvis tolkes som hatformede bakker, dannet ved sedimentation i afsmeltede huller i isen. De giver området en særlig karakter. I begge skovområder er der mere eller mindre omfattende systemer af kildevæld og vældbække, som fører ned til hhv. Tåstrup Mose og Tåstrup Sø. Fra Stjær Stenskov løber bække, som er så rige på opløst kalk, at der flere steder er udfældet kildekalk i afløbene. I Lillering Skov er der ikke fundet kildekalk, men forekomsten af en række plantearter, som er kalkindikatorer, viser, at der også her er en del kalk i jordbunden. Dette er ikke faststående kalk, men må være fra kalkblokke, som er transporterede hertil med isen. Tåstrup Sø er muligvis et dødishul. Den indeholder sediment fra hele efteristiden (de sidste år), hvis pollenindhold beskriver områdets vegetationsudvikling. Søen er en lavvandet sø på 9,6 ha (største dybde 2,00 m), der får vand fra Møgeleng Bæk/Tåstrup Bæk mod vest og Kolkær Bæk fra nord, og som har afløb til Tåstrup Bæk mod øst, der er en del af Århus Å-vandløbssystemet. Søen er meget næringsrig og under tilgroning. Der har tidligere været udledt urenset spildevand fra Stjær og Sorring til søen, men dette er nu ophørt. De væsentligste næringsstofkilder i dag er de spredt liggende ejendomme og de dyrkede marker. Selvom fosforindholdet i tilløbene er faldet væsentligt i de senere år, er der fortsat en stor pulje af overskudsfosfor i søbunden, som frigives hver sommer. Derfor er kun en meget lille del af vandfladen åben om sommeren, resten er dækket af især åkander (Århus Amt 2005 og Bent Odgaard, Aarhus Universitet). Foruden Tåstrup Sø er der 15 mindre (<1 ha) vandhuller og 2 søer mellem 1-5 ha i området. Tåstrup Sø er i Naturkvalitetsplan 2005 B- målsat, mens de fleste vandhuller er A-målsatte (Århus Amt 2005) Målsætningen for Tåstrup Sø er ikke opfyldt. 6

7 Figur 5 Luftfoto af Tåstrup Mose, Tåstrup Sø og markarealet imellem. Bemærk at kun en mindre del af Tåstrup Søs vandflade er åben pga. overgødning. (Fra gis.aaa.dk) Mellem Tåstrup Sø og Stjær Stenskov ligger en vældpræget eng med overgangsrigkær. Naturtypen kildevæld ( se senere) er registreret med en forekomst ved søen. Sydøst for Lillering Skov ligger Tåstrup Mose, hvis vandareal er opstået i forbindelse med tørvegravning under 2. verdenskrig. Mosen har tidligere indeholdt ekstremrigkær. Figur 6 I dette forstørrede udsnit af ovenstående luftfoto ses en del af Tåstrup Mose, hvis vandareal er opstået i forbindelse med tørvegravning, og til højre herfor (øst) skydebanerne med tilhørende klubhus. (Fra gis.aaa.dk) Ved mosen findes desuden overdrev, der tidligere har været anvendt til græsning og høslæt, men som nu er under tilgroning. 7

8 Tåstrup Bæk modtager øst for Tåstrup Sø vand via Bøgebakke Bæk. Kolkær Bæk og Tåstrup Bæk vurderes at indeholde habitatnaturtype 3260 (Århus Amt 2006, se senere). Bevaringsværdige kulturspor i området omkring Tåstrup Sø Områdets beliggenhed i udkanten af det midtjyske søhøjland har været årsag til en særlig kulturhistorie, idet der afspejles en særlig dynamisk situation i omdannelsen til kulturlandskab: Området har virket som bufferzone for det mere opdyrkede land mod øst. Her var land, som kunne inddrages i tider hvor jordbehovet var stort (før-romersk og romersk jernalder) mens området i Folkevandringstid atter blev overladt til en delvis skovtilgroning efter behovet for græsningsområdet faldt. I Middelalder ses igen en kraftig reduktion af skoven. De arkæologiske spor i området tyder på, at der har været bebyggelse i området såvel i bondestenalderen som i bronzealderen og jernalderen. Ikke mindst i skovene, og i særdeleshed i Lillering Skov, er sporene velbevarede. Skoven er præget af velbevarede udstrakte mark- og dyrkningsspor fra ældre jernalder omkring Kristi fødsel. De giver sig til kende som markante dyrkningsterrasser på skrånende terræn samt som skelvolde på højderygge, således at de firkantede markstykker ses tydeligt til begge sider. På grund af den stenrige jordbund har man i forbindelse med dyrkning samlet store mængder sten og smidt dem langs markskellene og i talrige uregelmæssige dynger. Mere regelmæssige stendynger danner klynger af små gravhøje, hvor jernalderbønderne har begravet sine døde. Enkelte større gravhøje i skoven er formodentlig fra bondestenalderen og bronzealderen. Figur 7 Ledsten ved den nordlige indkørsel til Lillering Skov ved lokaliteten Bøgebakken. Lillering Skov blev i forbindelse med landboreformerne omkring år 1800 delt op i parceller, og skeldigerne mellem de enkelte parceller er stadig bevarede. Ved den nordlige indkørsel til skovene er to ledsten bevarede fra tiden efter begyndelsen af 1800-tallet, da skovfredningslove påbød, at skovene skulle være lukkede for græssende husdyr. Kunstfærdige stenkisteformede broer over vandløb vidner om nødvendigheden af uhindret trafik i forbindelse med, at et mere rationelt skovbrug vandt indpas i løbet af 1800-tallet. Der har været talrige stenkisteformede broer i de danske skove, men de fleste er nu forsvundet. De stenkisteformede broer er lette at overse, men tager sig imponerende ud hvis man bevæger sig lidt 8

9 væk fra vejen og iagttager dem fra vandløbets brinker. Her kan man se, at de er omhyggeligt opbygget af ensartede, tætstillede sidesten på en ofte stenlagt bund og dækket af store overliggersten. Figur 8 Stenkisteformet bro over et vandløb i Lillering Skov. Agerspor og andre fortidsminder og kulturspor som de omtalte i Lillering Skov er erfaringsmæssigt truet af moderne, maskinel skovdrift. Ved i fredningen at indføre bestemmelser som sikrer en tilrettelæggelse af skovdriften på en hensynsfuld måde, vil man tilgodese fortidsmindernes fremtidige bevaring. Mht. offentlighedens adgang i området er der erfaring for, at øget færdsel til fods ikke beskadiger fortidsminder som de omtalte. 9

10 Figur 9 Mange stenkistebroer ender deres dage til fordel for sådanne moderne løsninger. Figur 10 En af de mange gravhøje i Lillering Skov. 10

11 Figur 11 Kortet viser placeringen af gravhøje, oldtidsagre, stenkisteformede broer og ledsten i Lillering Skov. Ledstenene er vist med et 1-tal (fra Laursen 1994) Ifølge overleveringen skulle flere af skovens egetræer have været brugt som såkaldte hultræer i 1800-tallet. Man kløvede unge egetræer, spændte dem ud og puttede mennesker, der havde brok, nøgne igennem, så de kunne blive kurerede for deres lidelse. Sydøst for Tåstrup Sø findes en stenkiste som indbyggerne i Tåstrup by formodentlig har benyttet til at opbevare is fra søen. Heri har isen kunnet holde sig langt hen på året. Isen herfra er blevet brugt til at holde fødevarer nedkølet. (Kilder til kapitlet er Laursen 1994; suppleret med personlige oplysninger fra Jesper Laursen, Aarhus Universitet og Bent Odgaard, Aarhus Universitet ) Botanik Området har fra gammel tid været kendt som en interessant botanisk lokalitet; den første beretning er således fra 1877 (Zahrtmann 1877). Der er i alt registreret mere end 400 arter af højere planter, ca. en tredjedel af hvad der findes i Danmark. Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov Et vigtigt element er en række arter, som i Danmark har en sydøstlig udbredelse. Flere af disse har nordgrænse ved eller omkring Århus og har gode bestande i Lillering- og Stjær-skovene. Den vigtigste af disse er måske Avnbøg, der indgår som et vigtigt element blandt skovtræerne i begge skove. Andre er skovbundsarter som Guldnælde, Hvid Hestehov, Tandrod, Skovbyg, Gul og Blå Anemone, Vår-Vikke (i hvert fald tidligere i Stjær Stenskov) samt den meget sjældne og rødlistede Forskelligblomstret Viol. Både i skove, overdrev og enge er fundet en række orkidé-arter, i alt ni er rapporterede, men heraf er to forsvundet. Følgende er fundet inden for de senere år: Skov-Hullæbe, Nikkende Hullæbe, Tyndakset Gøgeurt, Maj-Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt, Ægbladet Fliglæbe og Skov-Gøgelilje. I randzonen mellem Lillering Skov og Tåstrup Mose findes Skov-Storkenæb og Nikkende Flitteraks. Langs bæk ved Stjær Stenskov er fundet mosset Mamilløs Bredtand, der er sjælden i Danmark, og på sten i Stjær Stenskov mosset Mørk Tyndvinge, der kun kendes fra yderligere en lokalitet i Danmark (Hvalsø på Sjælland). 11

12 Figur 12 Kildevæld i Stjær Stenskov. I kildevældets bund ses tykke lag af udfældet kalk. Enge og overdrev Mens flora og vegetation er forholdsvis godt sikret i skovene, så længe disse ikke fældes eller omlægges drastisk, f.eks. til nåletræer, er floraen på overdrev og enge stærkt truet af tilgroning. Der findes mellem Stjær Stenskov og Tåstrup Sø nogle overdrevsarealer som stadig afgræsses, og som derfor har bevaret en artsrig flora. Mellem Lillering Skov og Tåstrup Mose findes nogle tilsvarende, men noget lavere beliggende fugtige overdrev og enge. Disse har efter rapporterne tidligere været meget artsrige, men efter græsningens ophør for år siden er de under stærk tilgroning således, at arter, der tidligere var almindelige i området, nu er i stærk tilbagegang. Blandt disse kan nævnes Engblomme, Tue-Star, Seline og Festgræs, mens en række andre arter enten er forsvundet eller må anses for at være stærkt truede i området. Det må påpeges, at hvis der ikke sker pleje af disse områder vil flere og flere tidligere almindelige eng- og overdrevsplanter, som er afhængige af lysåbne forhold, blive trængt tilbage og efterhånden udryddet til fordel for høje og tætvoksende arter som Tagrør, Alm. Mjødurt, Stor Nælde og nogle få andre arter. 12

13 Tåstrup Mose Den afgravede mose er under stærk tilgroning med Femhannet Pil, Grå-Pil, Rød-El, Vrietorn og enkelte andre træer. Urtevegetationen er trængt og flere af de tidligere karakteristiske arter som Krebseklo, Butblomstret Siv, Sump-Hullæbe, Kødfarvet, Maj- samt Salep-Gøgeurt, er enten helt forsvundet eller i tilbagegang. I de højerebeliggende områder mod Lillering Skov findes dog stadig Tyndakset Gøgeurt, Hjertegræs, Festgræs (i mængde), Tue-Star og Engblomme. I nogle af vandhullerne i mosen er der en stor population af Alm. Blærerod. Der er desuden registreret kransnålalger i en mindre sø, der derfor henregnes som habitatnaturtype 3140 (Århus Amt 2006, se senere). Figur 13 En af de mange vandflader i Tåstrup Mose. Tåstrup Sø Søen har tidligere været stærkt forurenet, men er efter det oplyste nu i forbedret tilstand. I søen og den nære rørsump er der ikke rapporteret særligt bemærkelsesværdige arter, men med en forbedring af vandkvaliteten er der mulighed for en udvikling til noget bedre. Planterester fra en borekerne fra søen belyser, hvad der har vokset i søen inden for de seneste århundreder og dermed, hvad der kunne tænkes at komme til at vokse der igen. Det drejer sig om: Bredbladet Dunhammer, Brodbladet Vandaks, Svømmende Vandaks, Grenet Pindsvineknop, Gifttyde, Hvid Åkande, Krans-Tusindblad, Aks-Tusindblad, Krebseklo, Kransnålealge (Chara) og Vandnavle. (De botaniske oplysninger er baseret på Østjysk Biologisk Forening (1986), Lokalitetsbeskrivelser fra TBU distr. 21, floralister og beskrivelser fra Peter Wind , og og Erik Hammer (flere ekskursioner i nyere tid) samt personligt kendskab til området gennem ca. 35 år (Simon Lægaard) Endelig har Bent Odgaard, Aarhus Universitet, bidraget med oplysninger om mosser og oplysninger fra borekerne fra Tåstrup Sø). 13

14 Figur 14 Tåstrup Sø set fra nordsiden med kig mod sydøst.. Figur 15 Tåstrup Sø set fra nordsiden med kig mod sydvest. Insekter I området findes 2 sjældne målerarter, der er knyttet til Korsved, der vokser i skovbrynene og i Tåstrup Mose. På engen lever en lille sjælden ugle, der lever på Hønsetarm. Endvidere findes på skovengene flere køllesværmerarter, der hører til vore truede sommerfuglearter. Fra Lillering Skov 14

15 nævnes mindst 6 sjældne arter, hvoraf de 3 i Jylland kun er fundet her. 4 af disse arter er knyttet til skovbrynets bestand af Hæg (Østjysk Biologisk Forening 1986). I Bøgebakke Bæk, hvor denne passerer Lillering Skov er der en stor bestand af den ikke helt almindelige døgnflue, Siphlonurus aestivalis (Århus Amt 1999) Fugle I Tåstrup Sø og Tåstrup Mose yngler en lang række arter blandt vand- og sumpfugle heraf flere fåtallige arter. Allerede i 1970 optrådte Pungmejse som ynglefugl i Tåstrup Mose som det første sted i Århus Amt. Pungmejse har antagelig ynglet fast i området lige siden; største antal par er 3-4 i Pungmejse er kategoriseret som sjælden i den danske rødliste. Skovområderne huser de almindeligere skovarter heriblandt Spurvehøg, Musvåge, Natugle og Skovhornugle (se endvidere Østjysk Biologisk Forening 1986 og Lange 1998). Pattedyr Der har tidligere været en fast bestand af odder ved Tåstrup Sø, men arten forsvandt omkring Siden er der sket en genindvandring, og i 2001 er der konstateret ynglende odder ved Tåstrup Sø. Odder er kategoriseret som sårbar i den danske rødliste, og arten indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne (se senere). I øvrigt er der en artsrig pattedyrfauna i området (se i øvrigt Østjysk Biologisk Forening 1986). Formidling og undervisning På grund af Lillering Skovs mange biologiske kvaliteter er skoven igennem mange år blevet benyttet af Aarhus Universitet til felt- og studieture for de universitetsstuderende specielt inden for det biologiske fagområde. Universitetet har imidlertid ikke kunne udnytte de biologiske kvaliteter ved Tåstrup Sø og de omliggende vådområder på grund af offentlighedens manglende ret til at færdes i området. En fredning vil sikre, at naturen udvikler sig i en positiv retning og dermed gøre områdets biologiske værdi endnu større og samtidig give mulighed for, at områdets pædagogiske kvaliteter kan udnyttes til undervisningsformål ikke alene af universitetet, men også af grund-, gymnasieskoler og seminarier både naturfagligt og som et led i en generel bevidstgørelse om naturen, naturværdier og samspil mellem mennesker og natur. Eksisterende fredninger mv. Stjær Stenskov 20 ha bøgeskov blev fredet i 1962 først og fremmest for at beskytte de talrige små og store sten, der er aflejret ved isranden under sidste istid. Tidligere var disse såkaldte stenstrøninger almindelige i landskabet, men efterhånden som opdyrkningen af landet intensiveredes, blev de fleste overdrev ryddet og taget under plov. Kun de steder, som var for besværlige at opdyrke, blev stenstrøningerne bevaret. Fredning i Tåstrup Mose Skelforandring-Lillering er en lille fredning på 1,64 ha beliggende i den vestlige del af Tåstrup Mose. Den blev fredet ved kendelse i Ifølge denne må der på lodden ikke opføres beboelsesbygninger eller sommerhuse af nogen art, ligesom der heller ikke må opstilles campingvogne eller jagthytter. På lodden må der ingensinde foretages beplantning eller andre foranstaltninger, der kan medvirke til at forrykke den nuværende tilstand. 3-områder Indenfor det afgrænsede områder findes flere arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det gælder Tåstrup Mose og arealerne omkring Tåstrup Sø specielt vest for søen, der er omfattet af mosebestemmelsen (37 ha), Tåstrup Sø samt 8 mindre vandhuller der er omfattet søbestemmelsen (14,6 ha), arealer syd for Tåstrup Sø der er omfattet af overdrevsbestemmelsen (2,5 15

16 ha), og endelig et areal vest for Søfryd, et areal sydøst for Tåstrup Sø og et areal sydvest for Lillering Skov, der alle er omfattet af engbestemmelsen (8 ha). Endelig er der 2,6 km vandløb, der også er omfattet af 3. Habitatområde 232 Habitatområde 232 er udpeget af hensyn til 7 såkaldte habitatnaturtyper; der er ikke medtaget arter i det oprindelige udpegningegrundlag. Ved amtets kortlægning er der yderligere fundet 4 habitatnaturtyper og én art jævnfør nedenstående skema. Nr. Naturtype Registreret areal Antal forekomster (ha) Søer og vandhuller 3150 Næringsrige søer og vandhuller med 14,4 17 flydeplanter eller store vandaks 3140 (ny) Kalkrige søer og vandhuller med 0,17 1 kransnålealger Terrestriske naturtyper 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 0,4 2 kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *7220 Kilder og væld med kalkholdigt 0,1 1 (hårdt) vand 7230 Rigkær 3,6 10 *6230 (ny) Artsrigt overdrev eller græshede på 0,4 2 mere eller mindre sur bund 7140 (ny) Hængesæk og andre kærsamfund 0,4 2 dannet flydende i vand Skovnaturtyper 9130 Bøgeskove på muldmund (1) (1) 9160 Egeskove og blandskove på mere eller (1) (1) mindre rig jordbund *91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer (1) (1) og væld Vandløb 3260 (ny) Vandløb med vandplanter Ca. 1 km 3 Arter 1355 (ny) Odder? 1? Oversigt over de naturtyper og arter, der udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde 232 eller siden er kommet til (ny). En * angiver, at naturtypen er prioriteret af EU. (Århus Amt 2006). (1) Skovnaturtyperne kortlægges af Skov- og Naturstyrelsen. NB. Ang. Odder: se også afsnittet ovenfor under overskriften Pattedyr. Planlægningsmæssige forhold I 1977 udsendte Århus Kommune en såkaldt skitse til dispositionsplan for Harlev-Framlev-området (Århus Kommune, 1977). Ifølge denne plan ønskes Harlev udvidet med åben lav eller tæt lav bebyggelse mod syd helt ned til mosens begyndelse og mod vest helt ind til skovkanten. Bebyggelsen skal ikke underkaste sig landskabet, ikke stå i kontrast til det, men understrege det, står der i planen! Dispositionsplanen blev senere konkretiseret via et lokalplanforslag (nr. 79), men især på grund af stærkt reduceret efterspørgsel efter byggegrunde blev planen (heldigvis) ikke realiseret (meddelt af Stadsarkitekten, 1982). I 2003 blev der fremsat et lokalplanforslag på ca. 19 ha vedrørende et nyt byområde ved Rødlundvej i den sydvestlige del af Harlev; planen overfører samtidig arealerne fra landzone til byzone (nr. 602). Planen blev vedtaget i I samme område er et nyt lokalplanforslag udsendt i 2006 (nr. 775). 16

17 Bestemmelserne for det naturområde, som nærværende fredningsforslag omhandler, fremgår af den gældende kommuneplan (Århus Kommune 2002). Heri anføres følgende: Det er hensigten at fastholde og udbygge naturindholdet i området i og omkring Lillering Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose. Naturindholdet i Lillering Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose skal sikres ved udarbejdelse af plejeplaner og lignende. Trusler Tilgroning Kun en meget lille del af arealet med overdrev, kilder og rigkær ligger inden for de to bedste tilstandsklasser ifølge amtets basisanalyse (Århus Amt 2006). Særligt i rigkærerne (7230) er de negative strukturer udbredte, det gælder dominans af høje urter, eutrofiering, opvækst af vedplanter og udtørring, og de fleste rigkær samt alle kildevæld befinder sig inden for de to dårligste tilstandsklasser, men der er i det hele taget tegn på tilgroning på alle de lysåbne naturtyper i habitatområdet. Eutrofiering Hovedparten af de registrerede naturtyper er kvælstoffølsomme. Den lave ende af tålegrænseintervallerne for kvælstofpåvirkning er overskredet for alle naturtyper i habitatområdet, og for en del af naturområderne er også den høje ende af tålegrænseintervallerne overskredet. Der er fundet tegn på næringsberigelse af rigkær og overdrev, hvilket vurderes at skyldes tidligere eller nuværende gødskning i den umiddelbare nærhed af rigkærerne og/eller udvaskning af næringsstoffer. Eutrofieringen udgør en trussel mod de karakteristiske plantesamfund, da den kan medføre indvandring og spredning af konkurrencestærke arter af højtvoksende urter, græsser og vedplanter, der vil udkonkurrere de lavtvoksende og lyskrævende nøjsomhedsarter i den artsrige vegetation. Vandstandssænkning / dræning Det vurderes, at der er tegn på afvanding og udtørring og deraf følgende tilgroning på størsteparten af rigkærerne (Århus Amt 2006). Vandstandssænkningerne ved Tåstrup Sø fra 1930 erne og frem til midten af 1980 erne er i øvrigt beskrevet af ØBF (Østjysk Biologisk Forening 1986). Invasive arter På kalkoverdrev og sure overdrev (6210 og 6230) er der en udbredt forekomst af Rynket Rose. Denne art er endvidere fundet i rigkær (7230). Fasanopdræt I området, hvor det mest artsrige rigkær lå, er der etableret en indhegning med fasanopdræt og der er placeret fasanfoderautomater i området bl.a. nær den øst-vestgående markvej (Bøgebakken). 17

18 Figur 16 Fasanopdræt i tæt bevoksning af Rynket Rose. Skydebane I den sydøstlige kant af Lillering Skov er der i 1934 etableret en flugtskydebane; da banen er etableret før den er den at betragte som lovlig (meddelt af Amtsvandvæsenet 1982). Figur 17 Klubhuset ved skydebanen. 18

19 Figur 18 Bagsiden af klubhuset ved skydebanen. Affaldsdeponering Siden starten af 1990 erne har der gentagne gange været deponeret affald især bygningsaffald i Lillering Skov. Noget af affaldet er benyttet til stabilisering af vejene i skoven, andet har blot fået lov til at ligge i store bunker, hvor det er læsset af. Figur 19 Deponering af byggemateriale i Lillering Skov, Også i dag kan man se deponeringer af byggematerialer i skoven. 19

20 Figur 20 Sti gennem Tåstrup Mose med opfyld af byggemateriale,

21 Vandhuller opfyldes Figur 21 Vandhul sydøst for Tåstrup Sø. Dets størrelse er voldsomt reduceret pga. opfyldning med marksten. Figur 22 Vandhul i Lillering Skov som også er truet af opfyldning med marksten,

22 Udbygning af Harlev Som det allerede er fremgået, har der været ganske omfattende planer for en udbygning af Harlev tættere mod naturområderne. Med den gældende kommuneplan er denne udvikling stoppet, men det er i den forbindelse vigtigt, at de områder, der kommuneplanen nu betegnes som naturområder forbliver som naturområder også i fremtidige kommuneplaner. Fortidsminder og kulturhistoriske spor Agerspor, gravhøje, stenkisteformede broer og andre fortidsminder og kulturspor som de omtalte i Lillering Skov er erfaringsmæssigt truet af moderne, maskinel skovdrift. Bynært naturområde og kulturhistoriske spor I forbindelse med Århus Kommunes planstrategi er der planer om etablering af en større bydel umiddelbart øst for Harlev. En fredning som beskrevet vil give områdets nye beboere adgang til mangeartede naturoplevelser, hvoraf nogle er særegne i kommunen, og samtidig give mulighed for kulturhistoriske oplevelser. Fredningen med dens stiforløb vil sikre at naturværdierne og de kulturhistoriske værdier ikke lider overlast. Offentlighedens adgang I henhold til Naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser er der offentlig adgang til Lillering Skov, Søskov og Stjær Stenskov. Der er til gengæld ikke direkte adgang mellem de to habitatområder nord-syd, og det er ikke muligt at gå rundt om Tåstrup Sø ad offentlig sti. Der er endvidere ingen adgangsmulighed i øst-vestlig retning mellem de to habitatområder. Sidstnævnte hindring skyldes alene manglende passagemulighed ad en allerede eksistrende, gammel grus- /markvej forbi én eneste ejendom, gården Søfryd. Her er markvejen blevet pløjet op for ca. to år siden. Dette er i praksis eneste hindring for at borgerne ellers kan færdes til fods og på cykel i en enestående ubrudt grøn kile i hele Århus Ådal fra Brabrandstiens østlige ende ved Århus Bymuseum i Århus Midtby til Ry i Det Midtjyske Søhøjland. Århus Amt har for nyligt i februar 2006 truffet afgørelse om, at der ikke er lovlig adgang forbi gården Søfryd. I amtets afgørelse anføres endvidere, at da der er stor interesse for at kunne færdes forbi Søfryd, skal vi samtidig henstille til, at De (ejeren af Søfryd. Red.) forsøger at finde en løsning således, at dette behov tilgodeses. Dette kunne f.eks. gøres ved at indgå en frivillig aftale med interesseorganisationer om oprettelse af en trampesti el. lign. uden om Deres gård, der kan forbinde de eksisterende veje i området. 22

23 Figur 23 Den øst-vestgående markvej, med navnet Bøgebakken, mellem Tåstrup Sø og Tåstrup Mose her set mod vest i retning mod de tre ejendommene Søfryd (Bøgebakken 15), Søholt (Bøgebakken 13) og (Bøgebakken 11) som vejen passerer. Den nylige blokering af denne gamle vej er i praksis eneste hindring for at borgerne ellers kan færdes til fods og på cykel i en enestående ubrudt grøn kile i hele Århus Ådal. Vejen kan fx ses på kortene i Figur 3 og Figur 24. Arealerne omkring vejen er ved at gro til, da de ikke er blevet afgræsset de senere år. I Århus Kommunes forslag til Cykelhandlingsplan (Århus Kommune, 2006) er ovennævnte stiforløb medtaget som en såkaldt Rekreativ rute. Dette stiforløb vil som nævnt kunne danne en, nu manglende, sammenhæng i et forløb fra Århus til Det Midtjyske Søhøjland. Figur 24 Udsnit af Århus Kommunes forslag til Cykelhandlingsplan: Her ses, vist med grøn streg, kommunens forslag om at den øst-vestgående markvej (Bøgebakken) gennem markerne mellem Tåstrup Sø og Tåstrup Mose medtages som en såkaldt Rekreativ rute. 23

24 Vejadgang til Tåstrup Sø via Tåstrup Søvej og færdsel på Tåstrup Sø har gennem de senere år været et kontroversielt spørgsmål. Interessemodsætningerne står mellem borgerne (lodsejere) i Tåstrup, Stjær og Lillering som henholder sig til en sognebogsudskrift fra 1816, som angiver dem som ejere af søen og nogle af de lodsejere, som har ejendomme, der grænser op til søen (bredejere). Landsretten gav i 2006 alle lodsejere i Tåstrup, Stjær og Lillering ret til at benytte søen. Landsretten konkluderede: "Ejendomsretten til Tastrup Sø tilkommer ifølge tingbogen lodsejerne i Tastrup, Stjær og Lillering. Formuleringen kan efter det foreliggende spores tilbage til søens matrikulering og må på den oplyste historiske baggrund og i overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse opfattes som dækkende alle lodsejere i Tåstrup, Stjær og Lillering. Der er efter bevisførelsen, herunder oplysningerne om den faktiske råden, bredejerne og andre har udøvet på søen og dens omgivelser ikke tilstrækkeligt grundlag for at fortolke formuleringen som alene omfattende lodsejere i Tåstrup, Stjær og Lillering med ejendomme, der grænser op til søen.". Desuden vandt lodsejerne adgang til søen via Tåstrup Søvej, mens de mistede retten til jagt og fiskeri. (Ejerlav for Tåstrup Sø - Formandens beretning 2006). DN Århus fortolker sidste sætning i ovenstående citat fra Landsrettens afgørelse således, at adgangen via Tåstrup Søvej i så fald også gælder alle andre danske borgere. Sagen blev ført til Højesteret, hvor der blev afsagt dom den 22. maj Her afviste Højesteret, at dømme i striden med den begrundelse, at de omkring 50 sagsførende lodsejere ikke har fået bemyndigelse fra de i alt lodsejere i de tre landsbyer til at føre sagen på deres vegne. Højesterets afgørelse: "Dom afsagt den 22. maj Sag 403/2005 Annemarie Elisabeth Pedersen m.fl. mod Ejerlav for Tåstrup Sø v/ Vagn Juhl Larsen m.fl. og Jakob Thulesen Dahl m.fl. Højesteret fastslog, at en påstand om, at alle lodsejere i Tåstrup, Stjær og Lillering har ejendomsret og vejadgang til Tåstrup Sø og ret til jagt og fiskeri på området, ikke kunne tages under pådømmelse. Ejerlavet for Tåstrup Sø, der havde en række af lodsejerne i Tåstrup, Stjær og Lillering som medlemmer, og tre lodsejere, der også var medlemmer af ejerlavet, anlagde sag mod bredejerne til søen med påstand om, at de skulle anerkende, at ejendomsretten til søen tilkom lodsejerne i Tåstrup, Stjær og Lillering, og at lodsejerne i Tåstrup, Stjær og Lillering var berettiget til at benytte Tåstrup Søvej som adgangsvej til søen. Bredejerne påstod principalt sagen afvist bl.a. under henvisning til, at ejerlavet og de tre lodsejere ikke havde fornøden søgsmålskomptence til at indtale krav om ejendoms- og vejret for en større personkreds. Højesteret udtalte, at med de påstande, som ejerlavet og de tre lodsejere havde nedlagt, ønskede de at opnå dom for, at alle lodsejere i Tåstrup, Stjær og Lillering havde ejendomsret og vejadgang til Tåstrup Sø og ret til jagt og fiskeri på området. Herved gjorde de krav gældende, som ikke blot angik dem selv og medlemmerne af ejerlavet, men en videre personkreds. Antallet af lodsejere i Tåstrup, Stjær og Lillering udgjorde således efter det oplyste mere end 1100, og ejerlavet og de tre lodsejere omfattede færre end 50 lodsejere. Ejerlavet og de tre lodsejere havde ikke nogen bemyndigelse fra de øvrige lodsejere til at indtale krav på deres vegne. Påstandene kunne herefter ikke tages under pådømmelse for så vidt angik de lodsejere, der ikke var repræsenteret i sagen. Ejerlavet og de tre lodsejere havde haft anledning til at overveje, om påstandene burde begrænses til alene at angå de lodsejere, som var repræsenteret på ejerlavet og de tre lodsejeres side. En sådan begrænsning af påstandene var ikke sket. Det måtte derfor lægges til grund, at de kun ønskede dom som påstået, hvis den omfattede alle lodsejere i Tåstrup, Stjær og Lillering. På denne baggrund fandt Højesteret heller ikke grundlag for at tage de nedlagte påstande under pådømmelse alene for så vidt angik de lodsejere, der var repræsenteret på ejerlavet og de tre lodsejeres side. Landsretten var nået til et andet resultat." (Højesteret, Sag 403/2005). 24

25 Sagen står altså p.t. meget uklar ikke mindst mht. adgangsvejen til søen og offentlighedens adgang. Fredningens formål Fredningsforslaget er fremsat for at sikre og forbedre naturværdierne, de landskabelige og de kulturhistoriske værdier i området gennem plejeindsats samt sikre offentlighedens adgang til området af eksisterende veje og stier og ad nyudlagte stier. Fredningen vil således på sigt være med til at sikre en positiv bevaringsstatus for de udpegede naturtyper inden for fredningen, herunder styrke den biologiske mangfoldighed, skabe bedre mulighed for friluftslivet og beskytte kultursporene i landskabet. Området har i sig selv et stort naturpotentiale, forudsat at der opretholdes eller etableres græsningsdrift eller høslæt på alle de tidligere og nuværende lysåbne arealer. Samtidig skal gødskningen indenfor fredningsgrænsen ophøre, så en artsrig flora kan få mulighed for at udvikle sig. Vandløbene gennem området skal samtidig sikres et mere naturligt snoet forløb, hvis det kan gennemføres, uden at vandstanden i området stiger så meget, at arealerne ikke kan græsses. Fredningsforslaget har også som mål at skabe formidling og synliggørelse for offentligheden af såvel de nævnte naturværdier, landskabelige værdier og de nævnte bevaringsværdige geologi- og kulturspor i området. Området byder på naturoplevelser og kulturhistoriske spor af en karakter, hvis lige ikke findes andre steder i Århus Kommune. Formidlingen har af kan ske vha. pjecer, hjemmesider og diskrete skilte relevante steder i området. Forslag til fredningsbestemmelser Naturpleje Det er vigtigt, at arealandelen med ekstensiv græsning øges for at hindre tilgroning og for at opnå en gunstig bevaringsstatus ikke mindst for engenes og overdrevenes vedkommende. Det er endvidere nødvendigt at fjerne en del krat herunder alle forekomster af Rynket Rose. Endelig er der områder, hvor der er behov for, at den nuværende græsning intensiveres eller der foretages høslæt med efterfølgende fjernelse af det afslåede materiale. Efter forudgående drøftelse med og uden udgift for ejeren har plejemyndigheden ret til at udføre naturpleje og naturgenopretning på privatejede arealer til opfyldelse af fredningens formål. Der kan som led i plejen f.eks. fjernes træbevoksning (herunder selvsåning), ske afgræsning, høslæt og lignende, og foretages oprensning af vandhuller og vandløb. Plejemyndigheden skal udarbejde en samlet plejeplan for hele fredningsområdet. Plejeplanen skal indeholde en beskrivelse af områdets nuværende tilstand, den ønskede fremtidige tilstand og de initiativer, der skal til for at opnå denne tilstand. Plejeplanen skal revideres hvert 5. år. Der nedsættes på plejemyndighedens foranstaltning et lodsejerudvalg bestående af repræsentanter for de private lodsejere. Udvalget er rådgivende for plejemyndigheden og skal have forelagt plejeplanen til udtalelse. Endelige plejeplaner sendes til alle lodsejere efter at have været forelagt lodsejerudvalget. (I øvrigt har DN gode erfaringer med at indgå i et samarbejde vedrørende kogræsserlaug ). Skov- og landbrugsdrift Ager må anvendes til sædvanlig landbrugsdrift, men må ikke gødskes, sprøjtes eller tilplantes med pyntegrønt, juletræer, energipil, elefantgræs el.lign. Skovområderne skal bevares som løvskove. Eksisterende nåletræsbeplantninger skal afvikles senest ved normal omdriftstid, og nyopvækst skal herefter ske ved selvsåning fra omgivende løvtræer (selvforyngede nåletræer fjernes). Fremtidig hugst skal skal ske ved plukhugst således, at renafdrift ikke må ske. Af hensyn til beskyttelse af jordbundne kulturspor må der ikke foretages nogen jordbearbejdning (pløjning, grubning eller lignende), og kørsel med traktorer må kun ske ad eksisterende større veje (se kort) eller efter særlig tilladelse fra fredningsmyndighederne. Der må i skovområderne ikke foretages nogen gødskning eller sprøjtning. 25

26 Tilplantning Uden for de nu bevoksede skovarealer må der ikke foretages tilplantning af nogen art. Terrænændringer Der må ikke foretages terrænændringer. Der må således ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden eller foretages opfyldning, planering eller afgravning. Store sten må ikke sprænges, fjernes eller flyttes. Vandløb Da de fysiske forhold i afløbet fra Tåstrup Sø Tåstrup Bæk er meget dårlige og uden fysisk variation foreslås, at der laves slyngninger på vandløbet, og at det gøres smallere således, at der bliver mere fart på vandet og at vandløbets målsætning kan opfyldes. Forløbet af den kraftigt regulerede Kolkær Bæk ændres, således at bækken får et mere naturligt, slynget forløb. Søer specielt Tåstrup Sø Søer og vandhuller må kun udnyttes i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser. Der må ikke foretages andefodring, opstilling af skjul og hegning i eller ved søer og vandhuller. Flugtskydning Skydebanen skal nedlægges ved godkendelsens udløb. Dette medfører, at alle installationer i forbindelse med flugtskydningen incl. klubhuset skal fjernes. Bebyggelse, tekniske anlæg mv. Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder skure, boder, jagthytter eller lignende. Fredningen er dog ikke til hinder for, at der med Fredningsnævnets forudgående godkendelse kan opføres nye bygninger og andre faste anlæg, som er erhvervsmæssigt nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom herunder anbringelse af sædvanlige læskure for får, kreaturer og lignende. Der kan dog ikke opføres og indrettes boliger som stuehuse, medarbejderboliger og aftægtsboliger. Fredningen er ikke til hinder for midlertidig anbringelse af skurvogne eller skure, der i kortere perioder er nødvendige for skovdrift eller naturpleje. Hegningen omkring fasanopdrættet samt øvrige installationer i forbindelse med fasanopdrættet skal fjernes. Der må endvidere ikke anbringes campingvogne eller lignende, og teltslagning må ikke finde sted. Endelig må der ikke etableres andre faste konstruktioner og anlæg eksempelvis mure, skilte (undtagen informationsskilte), vindmøller og lignende. Der må ikke anlægges campingpladser, sportspladser, skydebaner eller oplags- og lossepladser. Veje og stier må ikke nedlægges eller ændres, og nye veje må ikke anlægges uden Fredningsnævnets godkendelse. Affald, støj mv. Forurening af naturen ved henkastning af affald, herunder byggeaffald, udrangerede maskiner og lignende må ikke finde sted. Brug af højtaleranlæg, kraftig gengivelse af musik og anden støjende aktivitet må ikke finde sted. Offentlighedens adgang Offentligheden har ret til at færdes og opholde sig i fredningsområdet efter Naturbeskyttelseslovens almindelige regler. Offentligheden skal sikres adgang til fods og på cykel i øst-vestlig retning gennem området mellem Tåstrup Sø og Tåstrup Mose via den nuværende markvej. Forbi bebyggelserne Søfryd og Søholt anlægges dog et nyt stiforløb (se kort). 26

27 Fra den nuværende markvej etableres en trampesti til Lillering Skov vest om Tåstrup Mose (se kort). Fra den nuværende markvej etableres en trampesti til Lillering Skov gennem Tåstrup Mose (se kort). De to sidstnævnte stier kan ved våde eller i øvrigt bløde partier befæstes med flis eller lignende, gennem mosen dog evt. med træplanker ellers befæstes stien ikke. Fra skovvejen i Stjær Stenskov etableres en kort trampesti således at der bliver adgang til markvejen til Tåstrup by (se kort). Plejemyndigheden forestår anlæg, vedligeholdelse og slåning af stier. Hegning kan ske, hvor plejemyndigheden i samråd med ejeren vurderer, at der kan opstå konflikter mellem publikum og græssende dyr. Plejemyndigheden bekoster og forestår eventuel opsætning af hegn på begge sider af stien, samt låger og skiltning. Kreaturpassager kan etableres på de strækninger, hvor stierne hegnes. Forslag til parkeringsmuligheder fremgår af Figur 25 Information Plejemyndigheden kan opsætte skiltning med information om fredningen, herunder om at hunde skal føres i snor. Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra bestemmelserne, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål jævnfør naturbeskyttelseslovens 50 stk

28 m m m m Kilometer psci DK00DX323 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose Habitatområde nr. 232 Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/ m m Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Tlf Fax Målestok 1:10000 Journalnr / m ntet vindue Dato Sagsbeh. EBA Figur 25 Forslag til nye hhv. genetablerede trampe-/cykelstier er vist med stiplet, rød streg. Desuden er vist nye og allerede eksisterende parkeringsmuligheder. Bemærk, at den sydligste af de foreslåede trampestier ligger uden for habitats-/fredningsforslagsområdet vist på Figur 3. 28

29 Figur 26 Kig fra engen mod nordøst over Tåstrup Mose mod Lillering Skov og Rødlund som ses i baggrunden. Her foreslås en trampesti etableret. Se Figur 25. Figur 27 Kig mod vest ad markvejen fra Tåstrup By til Stjær Stenskov. For enden af denne markvej foreslås en kort trampestil som forbinder den til Stjær Stenskov. Se Figur

30 Fotografier (oversigt) Ang. fotografierne i nærværende fredningsforslag: Hvor intet andet er anført er de fotograferet inden for de sidste to år (på nær luftfotoene fra gis.aaa.dk). Figur 28 viser de steder hvorfra de forskellige motiver er fotograferet m m m m Kilometer psci DK00DX323 Lillering Skov, St jær Skov, Tåstrup Sø og Tåst rup Mose Habitatområde nr. 232 Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/ m m Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Tlf Fax Målestok 1:10000 Journalnr / ntet vindue Dato Sagsbeh. EBA m Figur 28 Oversigt over de steder hvorfra de forskellige motiver er fotograferet. Tallene referer til figurnumrene. 30

31 Litteratur Danmarks Naturfredningsforening: Fredningsregister Århus Kommune. Danmarks Naturfredningsforening, 2004: Fremtidens natur i Danmark. Ejerlav for Tåstrup Sø - Formandens beretning 2006: OSTNUKESID=d9c45313d12263a9f269578ff6d29d83 Højesteret, Sag 403/2005: Lange, P., 1998: Fuglelokaliteter i Århus Amt. DOF Bd. 3. Laursen, Jesper, 1994: Historien i skoven; Skippershoved/Århus Amtsmuseumsråd. Zahrtmann, 1877: En botanisk Exkursion i Egnen omkring Tåstrup Sø. Botanisk Tidsskrift, 3.rk. bd. 2 s Østjysk Biologisk Forening, 1986: Lillering Skov, Tåstup Sø & Mose. Gejrfuglen 22. årg. S Århus Amt, 1997: Vand- og Naturkvalitetsplan Århus Amt, 1999: Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, Århus Amt, 2005: Regionplan 2005 Århus Amt, 2006: Basisanalyse (fra amtets hjemmeside) Århus Kommune, 1977: Skitse til dispositionsplan for Harlev-Framlev området. Århus Kommune, 2002: Kommuneplan Århus Kommune, 2006: Forslag til cykelhandlingsplan. 31

Bilag 5: Natura 2000-områder

Bilag 5: Natura 2000-områder Bilag 5: Natura 2000-områder Habitatområde nr. H 238 Egtved Ådal Internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 238, som omfatter habitatområde nr. H238 Det fremgår af basisanalyse 2016-2021, at Natura 2000-området

Læs mere

Præsteskoven ved Idyllendal

Præsteskoven ved Idyllendal Præsteskoven ved Idyllendal Plejeplan for fredning 2015-2022 Indhold Baggrund... 2 Fredningens formål... 2 Fredningsområdet... 3 Plejeplanens formål... 3 Nuværende naturtilstand... 4 Skoven... 4 Engene...

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Afgørelse i sagen om registrering af et beskyttet område på en ejendom i Åbybro Kommune.

Afgørelse i sagen om registrering af et beskyttet område på en ejendom i Åbybro Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 26. september 2006 NKN-131-00031 LER Afgørelse i sagen om registrering

Læs mere

Aggersborg (Areal nr. 84)

Aggersborg (Areal nr. 84) Aggersborg (Areal nr. 84) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Aggersborg er resterne af Danmarks største ringborg fra år 980. 4. sept 1990 blev arealerne fredet og arealerne overført til Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Tømmerby Kær (Areal nr. 74) Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels

Læs mere

Tilskud til naturplejeprojekter

Tilskud til naturplejeprojekter Tilskud til naturplejeprojekter 2016 Herning Kommune kender ikke alle områder, der indeholder særlig værdifuld natur eller særligt sårbare arter af planter og dyr. Derfor opfordrer Herning Kommune borgere

Læs mere

Regulering af Storå i Holstebro.

Regulering af Storå i Holstebro. Regulering af Storå i Holstebro. Beskrivelse af projektets indvirkning på Storå - 2008. Principmodel af projektet omkring Storå, set fra Storebro mod Sønderbro. Denne projektbeskrivelse er udarbejdet med

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Indstilling. Fredning af Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Fredning af Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 15. august 2008 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Fredning af Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov

Læs mere

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Kaptajnens Skov og Grønningen

Kaptajnens Skov og Grønningen Fredningsforslag i Esbjerg Kommune Kaptajnens Skov og Grønningen Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, august 2008 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40

Læs mere

Vejledning til vedligholdelse af vandløb

Vejledning til vedligholdelse af vandløb Vejledning til vedligholdelse af vandløb Vejledning til at vedligeholde vandløb Det er vigtigt at vide hvad der er tilladt inden du går i gang med at oprense dine vandløb. Herved kan undgås lange, tunge

Læs mere

Rikke Holm Sennels 2. december 2015

Rikke Holm Sennels 2. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44.

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. oktober 2015 J.nr.: NMK-520-00044 Ref.: AUP AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

03-10-2014 14/17737. CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej 53 6430 Nordborg

03-10-2014 14/17737. CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej 53 6430 Nordborg 03-10-2014 14/17737 CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej 53 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opsætte tre nye legeredskaber på ejendommen matr.nr. 72 Pøl, Nordborg, der ligger på Købingsmarkvej

Læs mere

Plan- og Miljøafdelingen Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Projektbeskrivelse:

Plan- og Miljøafdelingen Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Projektbeskrivelse: Plan- og Miljøafdelingen 28. april 2016 BrevID.: 2257223 Medarbejder: mpt Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408

Læs mere

Afgørelse om adgangsforholdene over matr. nr. 4d Svenstrup By, Raklev, beliggende Elverhøjen 24, 4400 Kalundborg

Afgørelse om adgangsforholdene over matr. nr. 4d Svenstrup By, Raklev, beliggende Elverhøjen 24, 4400 Kalundborg Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Grete Michaelsen Elverhøjen 24 4400 Kalundborg DATO 9. februar 2016 SAGS NR. 326-2013-56723 BETJE N D IG SELV Afgørelse om adgangsforholdene over matr. nr. 4d

Læs mere

Odsherred Kommunes kommentarer til lodsejerbemærkninger fredning for Klintebjerg og Fladvandet

Odsherred Kommunes kommentarer til lodsejerbemærkninger fredning for Klintebjerg og Fladvandet Initialer: hem Sag: 306-2011-75563 Dok.: 306-2014-52608 Oprettet: 4. marts 2014 Odsherred Kommunes kommentarer til lodsejerbemærkninger fredning for Klintebjerg og Fladvandet Odsherred Kommunes kommentarer

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

HVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE

HVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE 2. SEPTEMBER 2010 HVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE Højesteret har i en ny kendelse endeligt afgjort spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger ved allerede i stævningen at angive de medarbejdere

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Område 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 3 Tysinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved sø i Elverparken

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved sø i Elverparken Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev 18. august 2015 Journalnr. 163-2015-47871 CPR/CVR Att.: Kirsten Høi Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att. Agnete Jørgensen By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Til Teknisk Udvalg. 1. udvalgte citater: Side 1 af 6

Til Teknisk Udvalg. 1. udvalgte citater: Side 1 af 6 I forbindelse med den forhåbentlige snarlige løsning på Kalbyrisvej sagen vil jeg tillade mig at gøre opmærksom på den barriere effekt som Ring Øst har skabt mellem Næstved By og Kalby Ris. En barriere

Læs mere

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A. Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus/værksted på Mejlbyvej 151, Skaarup, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus/værksted på Mejlbyvej 151, Skaarup, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Brian Andersen Mejlbyvej 151, Skaarup 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.15-P19-8-16 Ref.: Lene Marie Hansen

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven.

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven. Dato 1. oktober 2014 Dokument 14/05911-16 Side 1/5 Klage over Kommunens afgørelse om belysning på den private fællesvej H haven. Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens

Læs mere

Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen.

Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen. Bilag 17 NOTAT Notat Projekt Vådområdeprojekt Alling Å Kunde Naturstyrelsen Kjeld Lundager Jørgensen Notat nr. 2 Dato 07-02-2012 Til Fra Kopi til Kjeld Lundager Jørgensen Mads Bøg Grue Peter Bønløkke Adamsen

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af rekreative tilbud i Billund Anlæg.

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af rekreative tilbud i Billund Anlæg. Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Gindsted Att: Park og Vej Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af rekreative tilbud i Billund Anlæg. Billund Kommune Park & Vej har søgt om

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Bøndersvig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Bøndersvig Afrapportering af græsningsprojekt ved Bøndersvig 19. september 2014 Baggrund for projektet Lolland Kommune har iværksat flere forskellige græsningsprojekter langs med bredden af Søndersø, for at forhindre

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx xx 2015. Offentliggjort den yy yy 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation

Læs mere

Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Arbejdsgruppe Skovgårde vest/nordvang. Besigtigelsesnotat 17. marts 2014

Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Arbejdsgruppe Skovgårde vest/nordvang. Besigtigelsesnotat 17. marts 2014 Bilag til MTU sag 26. juni 2014 l Byg og Miljø Dato: 03.06.2014 Direkte telefon: 8959 4012 Reference: Heidi Jensen Sag nr.: 14/7314 Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Arbejdsgruppe Skovgårde

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Tillæg nr. 5. Kommuneplan 2013. Forslag. Område til vindmøller sydvest for Hogager HOLSTEBRO KOMMUNE

Tillæg nr. 5. Kommuneplan 2013. Forslag. Område til vindmøller sydvest for Hogager HOLSTEBRO KOMMUNE Tillæg nr. 5 Kommuneplan 2013 Område til vindmøller sydvest for Hogager Forslag HOLSTEBRO KOMMUNE Offentlig fremlæggelse Forslaget til kommuneplantillæg er lagt frem i offentlig høring i 9 uger fra den

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

14-05-2013 13/8679. Torben Flindt Dahl Sarup Kirkevej 1 Lysabild 6470 Sydals

14-05-2013 13/8679. Torben Flindt Dahl Sarup Kirkevej 1 Lysabild 6470 Sydals 14-05-2013 13/8679 Torben Flindt Dahl Sarup Kirkevej 1 Lysabild 6470 Sydals Landzonetilladelse til at loviligørelse af et etableret solcelleanlæg på terræn på ejendommen matr.nr. 139 Lysabild, Lysabild,

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Markvejens beliggenhed er angivet med rød stiplet linje på kortet neden for.

Markvejens beliggenhed er angivet med rød stiplet linje på kortet neden for. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Lars Dinesen Krogh Vesterkærvej 16 7600 Struer Nedlæggelse af markvej Struer kommune har den 13.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 24, stk. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 24, stk. 4. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. marts 2015 J.nr.: NMK-512-00101 Ref.: LTP AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang i Faxe Kommune Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. august 2012 12/04248 ÆNDRING AF OVERKØRSEL I brev af 14. marts 2012 har I klaget over Kommunens afslag af 17. og 28. februar 2012 på at lovliggøre jeres overkørsel

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-00378 ) Basis oplysninger

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 06.30 for en del af Kregme Lokalcenter Dato februar 2016 Deltagere ved screeningsmøde Pernille Meyling og Jørgen

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der

Læs mere

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets

Læs mere

Vurdering af tilstanden af Springdammen

Vurdering af tilstanden af Springdammen Vurdering af tilstanden af Springdammen Af Thomas Aabling Den 23. december 2014 Tilsyn den 2. december 2014 Springdammen ligger dybt i terrænet og består af et stor åbent bassin og en mindre smal bugt

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 12. november 2009 J.nr. NKN-131-00343 NKN-1322-00095 AUP Afgørelse i sagen om opfyldning

Læs mere

Ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelse om søog åbeskyttelseslinje 1, da den grænser op til Esrum Å.

Ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelse om søog åbeskyttelseslinje 1, da den grænser op til Esrum Å. Tegnestuen Møllehuset Att. Arkitekt Ejvind Gadmar Frederiksdalsvej 355 2800 Lyngby Sag: 2015/39147 010 Id: 031329 Afdelingsnavn Natur og Vand Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 19. marts 2016 Personlig

Læs mere

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN

Læs mere

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 Redegørelse

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 23. Boligformål, Nalmadebro

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 23. Boligformål, Nalmadebro Gråsten Kommune Lokalplan nr. 23 Boligformål, Nalmadebro Vedtaget: 13.12.1988 GRÅSTEN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 23 for et område til boligformål ved Nalmadebro. LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Lokalplanen er

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning

Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning Baggrund Der er i løbet af det sidste års tid dukket en række ønsker og forslag til ændret detailhandelsplanlægning op. Disse er kort redegjort for i nedenstående,

Læs mere

Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter

Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter Handlingsplan for bekæmpelse af Banedanmark invasive arter Teknisk Drift Vasbygade 10 2450 København SV www.banedanmark.dk Forfatter: Henriette Andersen Mail:

Læs mere

I henhold til Planlovens 35 samt Naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3 meddeles der herved landzonetilladelse og dispensation til

I henhold til Planlovens 35 samt Naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3 meddeles der herved landzonetilladelse og dispensation til Kurt Nissen Bertelsen Angelika Friedlinde Bertelsen Beredskabsvejen 2 6360 Tinglev!"# $ Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 10. juni 2016 Sagsnr.: 16/13628 Ejendomsnr.: 15215 Kontakt: Lis

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Vedr. nedlæggelse af dele af skovveje og stier

Vedr. nedlæggelse af dele af skovveje og stier POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Poul Christian Tage Kjær Nørskovvej 12 7600 Struer att. Driftslederen Vedr. nedlæggelse af dele af

Læs mere

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter. NÅR REGNVAND

Læs mere

Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre. Klage over anlæggelse af asfalteret kørebane i det fredede areal i Kystagerparken

Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre. Klage over anlæggelse af asfalteret kørebane i det fredede areal i Kystagerparken Andelshaveforeningen Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby ATT. Fredningsnævnet Fremsendt via mail til: kobenhavn@fredningsnaevn.dk

Læs mere

DONG Energy Jesper Jahnke. Email: jejah@dongenergy.dk

DONG Energy Jesper Jahnke. Email: jejah@dongenergy.dk DONG Energy Jesper Jahnke Email: jejah@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 17.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ TEKNIK OG MILJØ HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende retningslinier

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Planbilag 1: Afgrænsning af området Planbilag 2: Arealanvendelsesplan Planbilag 3: Bygningernes anvendelse

INDHOLDSFORTEGNELSE. Planbilag 1: Afgrænsning af området Planbilag 2: Arealanvendelsesplan Planbilag 3: Bygningernes anvendelse INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens sagsforløb side 3 Lokalplanens indhold side 3 Forhold til anden planlægning side 4 LOKALPLAN L10 1 Lokalplanens område side 5 2 Lokalplanens

Læs mere

Natura 2000- plejeplan

Natura 2000- plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F49 Engarealer ved Ho Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Beskrivelse af overlap mellem positiv skovudpegning og øvrige arealreservationer med statslig interesse

Beskrivelse af overlap mellem positiv skovudpegning og øvrige arealreservationer med statslig interesse Beskrivelse af overlap mellem positiv skovudpegning og øvrige arealreservationer med statslig interesse Nedenfor gennemgås den reviderede udpegning af positive skovrejsningsområder i Herning Kommune i

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 23 (offentlighedens adgang i skove).

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 23 (offentlighedens adgang i skove). Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. december 2014 J.nr.: NMK-512-00091 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang i Silkeborg Kommune Natur-

Læs mere

www.ikast-brande.dk AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej 15 7330 Brande 15. juni 2016 Anmeldelse af ensilagesilo, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm

www.ikast-brande.dk AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej 15 7330 Brande 15. juni 2016 Anmeldelse af ensilagesilo, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej 15 7330 Brande 15. juni 2016 Anmeldelse af ensilagesilo, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ikast-Brande Kommune har

Læs mere

Den 7. december 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen:

Den 7. december 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen: Fredningsnævnet for Nordsjælland Sdr. Jernbanevej 18B 3400 Hillerød Tlf. 47 33 87 32 E-mail: nordsjaelland@fredningsnaevn.dk Den 7. december 2014 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen:

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 92 MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR.22 FOR SPORTSPLADS VED VESTRE SKOLE STEMPELMÆRKE. RETTEN l GRENAA 0000500^00

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 92 MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR.22 FOR SPORTSPLADS VED VESTRE SKOLE STEMPELMÆRKE. RETTEN l GRENAA 0000500^00 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 92 MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR.22 FOR SPORTSPLADS VED VESTRE SKOLE STEMPELMÆRKE RETTEN l GRENAA KUN GYLDIGT MED AFSTEMPUNG AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROlAPPARAT D 442057 0000500^00

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958 Dato 25. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/11246-9 Side 1/5 Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres

Læs mere

Lokalplan nr. 51 for et område til daginstitution i Dyrkobbel

Lokalplan nr. 51 for et område til daginstitution i Dyrkobbel Lokalplan nr. 51 for et område til daginstitution i Dyrkobbel Juni 1997 Gråsten Kommune REDEGØRELSE 2 FORORD 2 LOKALPLANENS FORMÅL 2 ZONE STATUS 2 KYSTNÆRHEDS ZONEN 2 FORHOLDET TIL KOMMUNEPLANEN OG ANDEN

Læs mere