Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden

Transkript

1

2 Figur 6.1 Lagre i virksomheden. Fig. 6.2 Lagerstyringssystemet.

3 Parameter Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Lagerbeholdning Salgsbudget Produktionsbudget Fig. 6.3 Salgs- og produktionsbudget samt lagerbeholdning for et konkret produkt fra en virksomhed, der fremstiller materialer til byggebranchen. Tallene viser beløbene i 1000 kr. for salgsbudget og produktionsbudget og mængden i 1000 kr. for lagerbeholdning kr. Årets måneder Fig. 6.4 Kurver for salgs- og produktionsbudget for et år.

4 Rigtige grunde til at investere i et lager Forsyne produktionen - herunder hører råvarer og halvfabrikata samt materialer til emballering og forsendelse. Vedligeholdelse - materialer til vedligehold, reparationer og driftsmidler. Opretholde kundeservice - materialer til service og reparation af solgte produkter. Gardering mod usikre markeder med hensyn til forsyningssikkerhed og priser - opkøb af bestemte varer kan være nødvendige eventuelt på grund af stigende priser. Kvantumrabatter - større indkøb af en given vare kan give mængderabat. Forsyne kunder - investering i flere decentrale lagre for at sikre hurtigere levering til kunderne. Forkerte grunde til at investere i et lager Dårlig kvalitet - for at kunne levere den rigtige mængde varer, må der igangsættes flere for at korrigere for fejlvarerne. Usikre forsyninger - opbygning af sikkerhedslagre for at imødegå usikre forsyninger. For lange gennemløbstider - lange og usikre gennemløbstider er årsag til lageropbygning for at kompensere. Upræcise og usikre prognoser - opbygning af lagre for at korrigere for usikkerheden. Indkøb af specielle komponenter i stedet for standardkomponenter - specielle komponenter er dyrere end standardkomponenter. Lang afstand til leverandører - lange afstande kan give usikre leverancer på grund af uforudsete hændelser under transporten. Fig. 6.5 Rigtige og forkerte grunde til lageropbygning. (Frit efter Purchasing & Supply Chain Management, Robert Monczka, Robert Trent og Robert Handfield, Thomson, Third Edition 2005) Ineffektive fremstillingsprocesser - ineffektive fremstillingsprocesser kan være årsag til unødvendig lageropbygning for at kompensere for fejlemner eller lange gennemløbstider.

5 Lagertyper Produktionsvirksomhed Handelsvirksomhed Råvarelager X Halvfabrikatalager X Mellemvarelager X Varer i arbejde X Bufferlager X Færdigvarelager X X Emballagelager X X Diverselager X X Fig. 6.6 Forekomsten af forskellige typer af lagre i produktions- og handelsvirksomhed.

6 Fig. 6.7 Eksempel på leveringstid med og uden mellemvarelager. Fig. 6.8 Et bufferlagers placering og funktion.

7 ,5 132, ,4 80,7 38,3 32,7 19,6 17,1 33,5 31,1 59,2 52,1 Fig. 6.9 Lagerværdi i mia. kr. for industri og engroshandel 2009 og Værdierne er gennemsnit af ultimoværdier for årets kvartaler og opgjort i 2005-priser. Kilde:

8 Fig Eksempel på et produkts værdiforøgelse gennem fremstillingsprocessen.

9 Fig Princip for lagermodel for et givet varenummer. Fig Eksempel på aktiviteter i leveringstid fra leverandør.

10 Fig Aftrækskurvens forløb. Fig Lagerkurve for vare med stort aftræk. Fig Lagerkurve for vare med lille aftræk.

11 Lagerkort Varenr.: St Betegnelse: Skrue Lagerplacering: 3-b47 Sikkerhedsbeholdning: 100 stk. Bestillingsmængde: 400 stk. Maksimumbeholdning: 500 stk. Bestillingspunkt: 200 stk. Leveringstid: 1 uge Ansvarlig: Kaj Hansen Dato Ordrenr. Ind på lager Ud fra lager Lagerbeholdning 5/1 Status 325 6/ / Bestilling 12/ / / / /1 Levering / / / / / / Fig Lagerkort for varenummer st Fig Lagerkurve for varenummer st for januar måned.

12 Årets investeringer 1) Værdi af produktionsanlæg og maskiner Varelagre (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Slagterier Bagerier, brødfabrikker mv Beklædningsindustri Træindustri Trykkerier mv Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Metalvareindustri Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Møbelindustri Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Byggeentreprenører Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde Bilhandel Internethandel, postordre mv Fragtvognmænd og rørtransport Skibsfart Telekommunikation Fig Investeringer, værdi af produktionsanlæg og maskiner samt varelagre i år 2008 for forskellige brancher i Danmark 1) Investeringer er i fast ejendom, driftsmidler og immaterielle aktiver Kilde:

13 Parameter Før ændring Efter ændring Forskel Sikkerhedsbeholdning (stk.) (sb) Bestillingsmængde (stk.) Maksimumbeholdning (stk.) (mxb) Gennemsnitslagerbeholdning (stk.) (gb) Kostpris (kr./stk.) 37,65 37,65 0 Kapitalbinding (kr./år) , , ,00 Fig Eksempel på beregning af kapitalbinding før og efter ændring i sikkerhedsbeholdning og bestillingsmængde.

14 Fig Grafisk illustration af situationen før og efter reduktion af maksimum- og minimumbeholdning samt bestillingsmængde.

15 Branche Lageromsætningshastighed Slagterier 12,1 Bagerier, brødfabrikker mv. 8,3 Beklædningsindustri 2,1 Træindustri 4,0 Trykkerier mv. 10,6 Medicinalindustri 0,6 Plast- og gummiindustri 3,7 Metalvareindustri 4,4 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 4,1 Møbelindustri 3,5 Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 2,5 Byggeentreprenører 5,7 Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde 24,9 Bilhandel 5,3 Internethandel, postordre mv. 6,2 Fragtvognmænd og rørtransport 62,1 Luftfart 14,0 Telekommunikation 14,2 Fig Lageromsætningshastigheder for udvalgte brancher Lageromsætningshastighed: lagerværdien er den gennemsnitlige af ultimo 2007 og ultimo Kilde:

16 Parameter Før Efter Forskel Periodens forbrug (stk.) Gennemsnitslagerbeholdning for perioden (stk.) Omsætningshastighed (gange/år) Fig Omsætningshastigheden før og efter reduktion af maksimum- og minimumbeholdning samt bestillingsmængde.

17 Type af skjult lager Sikkerhedslagre Sikkerhedslager i filialer og/eller decentrale lagre mhp. at forbedre konkurrenceevne Ved nye produkter Nye produkter (inkl. emballage) med tilhørende introduktionskampagner og lagre til de første ordrer kan øge lagermængden betydeligt. Særlige salgskampagner Særlige salgskampagner med anderledes mængder/størrelser eller kombinationer. Det betyder ekstralagre afhængig af branche. Obs emballage. Anbrud på colli m.m. Hvis Salgsfunktionen tillader at bryde colli og standardpakninger, kan det betyde ukurans for de resterende varer. Favorisering af kunder Salgsfunktionen kan disponere på en sådan måde, at der på lageret er reserveret varer til udvalgte kunder, så de kan få deres ordre leveret uagtet lagerets øvrige situation. Lagerføring af marginalvarer Marginalvarer lagerføres måske for at holde konkurrenterne ude. Men varerne kan have en meget lav omsætningshastighed. Kvalitet via kontrol Hvis virksomheden prøver at kontrollere sig til kvalitet i stedet for at producere uden fejl, kan det forårsage kø ved kvalitetskontrollen, som hermed udgør en ekstra lagerbeholdning. Ukurante varer Ukurante varer, dvs. varer, som ikke længere kan opretholde sin markedsværdi, bliver liggende på lagrene. Det kan både være på RVL, HFL, MVL, VIA, bufferlagre, FVL, emballagelagre og diverselagre. Dette kan øge lagerbeholdningen væsentligt. Disse varer har en meget lav omsætningshastighed. Afhjælpning Reduktion i sikkerhedsbeholdning og/ eller minimumsbeholdning. Evt. centrallager til at opsuge svingningerne. Denne lageromkostning kan indgå i produktets samlede lønsomhedsvurdering. Der kan overvejes en standardisering af specialemballage. Samtidig kan andre varenumres sikkerhedsbeholdning og/ eller minimumsbeholdning og ordrestørrelse nedsættes. Dette tab kan konteres på Salgsfunktionens konto. Samtidig kan der være en klar politik for standardpakninger. VMI-aftaler kan indgås; se afsnit Rammeaftaler er også en mulighed. Produktionen omstilles til at producere efter ordre sammen med en reduktion af omstillingstid; se SMED afsnit Omlæg til at producere uden fejl. Se afsnit om 0-fejltankegangen afsnit Kassér de varer på lagrene, som har en meget lav omsætningshastighed. Det giver mere plads, mindre kapitalbinding, færre lageromkostninger og en gennemsnitlig højere omsætningshastighed. Fig Typer af skjulte lagre og forslag til afhjælpning.

18 Parameter Sorteringskriterium Formål Handling Kunder Leverandører Dækningsbidrag, omsætning, resultat Volumenværdi, kvalitet, leveringstid, leveringstidsoverholdelse Hvilke kunder giver det største bidrag til virksomhedens indtjening Hvilke leverandører leverer for eksempel den bedste kvalitet Varer Volumenværdi Hvilke varer har den største kapitalbinding Messer Nye kunder Hvilke messer bidrager med flest nye kunder Kvalitet Fejlomkostninger Hvilke fejltyper giver de største fejlomkostninger Differentieret behandling af kunderne. A-kunder tilbydes mere service eksempelvis Fastholde og evt. udvide samhandlen med de rigtige leverandører Fastlægge økonomisk optimal ordrestørrelse. Fastlægge sikkerhedslagerets størrelse Deltage i de rigtige messer Reducere de mest omkostningskrævende fejltyper først Fig Eksempler på brug af ABC-analyser.

19 Varenr. Kostpris [kr./stk.] Forbrug [stk./år] VV [kr./år] VV [%] H , ,2 K , ,5 H , ,7 H , ,7 L , ,4 L , ,8 M , ,2 M , ,5 K , ,3 K , ,7 I alt ,0 Fig Trin 1 i ABC-analysen: Beregning af volumenværdi (VV).

20 Nr. Varenr. Andel af varenr. [akk. %] 1) VV [kr./år] VV [%] VV [akk. %] 2) 1 M ,2 49,2 2 K ,7 66,9 3 H ,7 80,6 4 H ,2 88,8 5 M ,5 94,3 6 H ,7 97,9 7 L ,4 98,4 8 L ,8 99,2 9 K ,5 99,7 10 K ,3 100,0 I alt ,0 - Fig Trin 2 i ABC-analysen: Opstilling i rækkefølge i f. t. VV. 1) Denne kolonne anvendes som x-akse i trin 4. 2) Denne kolonne anvendes som y-akse i trin 4 Varenr. VV [akk. %] Inddeling efter nøgle 1 M ,2 A A Inddeling efter nøgle 2 K ,9 VV = 66,9 % VV = 66,9 % H ,6 B H ,8 VV = 27,4 % B M ,3 VV = 30,1 % H ,9 L ,4 L ,2 C C K ,7 VV = 5,7 % VV = 3,0 % K ,0 Fig Opdeling af varer i A-, B- og C-grupper ud fra inddelingsnøgler.

21 Fig ABC-kurven.

22 Fig Grafisk forklaring af Wilsons formel og økonomisk ordrestørrelse.

23 Kvantum [stk.] Pris [kr./stk.] , , ,50 Ordrestr., n = 100 stk. Ordrestr., n = 262 stk. Ordrestr., n = 400 stk. Ordrestr., n =800 stk. Antal indkøb pr. år 8 Ca Kostpris, c [kr./år] 40,00 38,00 35,50 35,50 Årets vareforbrug = Nxc [kr./år] Årets ordreomkostninger = (N/n)xs [kr./år] Årets lageromkostninger = ½xnxcxk [kr./år] Årets totale omkostninger [kr./år] Fig Beregning af totale årlige omkostninger ud fra Wilsons grundformel.

24 Fig Eksempel på transaktionsrapportering.

25 Fig Eksempel 1 på perioderapportering.

26 Fig Eksempel 2 på perioderapportering.

27 Intern flytning Ordreplanlæg. Forsendelse Returdata ERP WMS Ordredata Automatisk datafangst Stregkodescannere Trådløse terminaler Pak./ emballer. RFID Automatisk datafangst Stregkodescannere Eksped./ pluk Voicepicking Genopfyldning Varemodtag. Indlagring Pick to light Trådløse terminaler Fig Sammenhæng mellem ERP, WMS og lagerets opgaver. Fig Lagerets konflikter.

28