KOGNITIVE HJÆLPEMIDLER. Nordens Velfærdscenter HJÆLPEMIDLER TIL STØTTE FOR MENTALE FUNKTIONER VED PSYKISK SYGDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOGNITIVE HJÆLPEMIDLER. Nordens Velfærdscenter HJÆLPEMIDLER TIL STØTTE FOR MENTALE FUNKTIONER VED PSYKISK SYGDOM"

Transkript

1 KOGNITIVE HJÆLPEMIDLER Nordens Velfærdscenter HJÆLPEMIDLER TIL STØTTE FOR MENTALE FUNKTIONER VED PSYKISK SYGDOM

2 INNHOLD FORORD EFFEKT AF HJÆLPEMIDLER, DER STØTTER MENTALE FUNKTIONER TYPER AF HJÆLPEMIDLER EKSEMPLER PÅ BRUG AF HJÆLPEMIDLER, DER STØTTER MENTALE FUNKTIONER Struktur på dagen. Huskeur Vurdering af tidsforbrug. Timestokken... 6 Planlægning af tidsforbrug. Time-timer Plan for aktiviteter. Huskeklokke Styr på sine gøremål. Handi, planlægningshjælpemiddel Kontrol over rastløsheden. PDA Mestring af daglige gøremål. Mobiltelefon Dæmpning af angst. Kugledyne INDSATSER TIL ØGET BRUG AF HJÆLPEMIDLER VED PSYKISK SYGDOM Styrk kompensations-tankegangen Synliggør koblingen mellem psykisk sygdom og nedsatte mentale funktioner Forøg viden om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, på alle niveauer Giv målrettet information til brugere og deres pårørende Sørg for uddannelse af de professionelle og de studerende inden for området Beslutningstagere skal «nurses» Brug professionelle, der har kendskab til hjælpemidlerne Øg brugerdeltagelsen ved hjælpemiddelformidlingen Opbyg et retfærdigt, fleksibelt og lettilgængeligt hjælpemiddelformidlingssystem Etabler lokale centre, hvor hjælpemidler til støtte for mentale funktioner kan afprøves Stimuler udvikling af hjælpemidler uden «hjælpemiddellook» Stimuler forskning og udvikling af hjælpemidler til personer med psykisk sygdom Fortsæt udveksling af viden mellem de nordiske lande NORDISKE INSPIRATIONSKILDER Human Teknik Udredning på psykiatriområdet i Sverige Hjælpemiddelambassadører Hjælpemidler i fokus for personer med psykisk funktionsnedsættelse Samarbejde med kriminalforsorgen Aktiv deltakelse, likeverd og inkludering ABT-fonden Mobiltelefon som kognitiv støtte for personer med ADHD, Autisme eller Asperger syndrom Den danske hjælpemiddelbase Svensk portal for hjælpemidler, der støtter mentale funktioner Nordens Velfærdscenters vidensnetværk om ADHD Tidsskrift fra en kommunal afdeling for socialpsykiatri, alkohol og narkotika LITTERATUR INNHOLD

3 Forord Mennesker med psykisk sygdom kan have vanskeligheder med at forstå, bearbejde og handle hensigtsmæssigt på informationer og oplevelser. Det skyldes, at deres sygdom kan påvirke et eller flere områder af fx følgende mentale funktioner: Hukommelse, initiativ, opmærksomhed, koncentration, 3 planlægningsevne, tidsopfattelse, sammenfatning af informationer og generalisering på baggrund af mange oplysninger. Forskning og viden fra praksis viser, at hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, kan medvirke til, at personer med psykiske sygdomme i større omfang kan klare sig selvstændigt og gennemføre et normalt hverdagsliv. Hjælpemidler kan fx medvirke til at skabe struktur på hverdagen, huske aftaler, tage medicin korrekt og stimulere til at iværksætte aktiviteter. Dette kan sekundært medvirke til fx mindre angst og uro, mindre hjælp fra familie og fagpersoner samt styrke muligheder for at varetage uddannelse eller job. Psykisk sygdom og mentale funktioner Psykisk sygdom kan være fx psykoser, angst- og tvangstilstande samt erhvervede og medfødte neuropsykiatriske funktionsnedsættelser. Neuropsykiatriske lidelser er et samlingsbegreb for en række diagnoser fx ADHD (attention deficit hyperactivity disorder), Aspergers syndrom og autisme. Ifølge den internationale klassifikation af funktionsevne (ICF) deles mentale funktioner i overordnede mentale funktioner som fx orienteringsevne, energi og handlekraft samt i specifikke mentale funktioner som fx hukommelse, opmærksomhed og kognitive funktioner (fx planlægning, dømmekraft, problemløsning og fleksibilitet). FORORD

4 Effekt af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner Forskning og erfaringer fra praksis viser, at effekten af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, kommer til udtryk i samfundsøkonomiske gevinster fx ved nedsat behov for hjælp og mindre brug af sundhedsydelser. For den enkelte bruger af hjælpemidlerne viser effekten sig som øget livskvalitet via en mere struktureret hverdag, øget selvstændighed, større tryghed og bedre aktivitetsudførelse. 4 Økonomisk gevinst ved brug af hjælpemidler ved psykisk sygdom Rapporten fra det svenske Hjälpmedelsinstitutet «Kostnadsnyttobedömning av hjälpmedel till personer med psykisk funktionsnedsättning» (Åke Dahlberg 2010) omtaler følgende økonomiske gevinster ved brug af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner ved psykisk sygdom: Behovet for hjælp fra ansatte i social- og sundhedsvæsnet samt fra familie mindskes (ca. 1 time om ugen for hver). Personer med funktionsnedsættelse, som har et job, har med et relevant hjælpemiddel lettere ved at beholde jobbet, og eventuelt endda stige i arbejdstid. Personer med lettere funktionsnedsættelse, som er arbejdsløse, har større chance for at få et job. Analyserne af udgifter og gevinster ved brug af PDA, kugledyne og et tidshjælpemiddel viser, at udgifterne indtjenes i løbet af et år. Hjælpemidlerne kan desuden mindske forbrug af sundhedsydelser, behov for psykiaterhjælp og medicinudgifter. Endvidere kan hjælpemiddelbrugerne i større udstrækning bo i eget hjem og dermed mindske forbruget af særlige bosteder. Men hvis hjælpemidlerne skal fungere, så skal brugeren sammen med en hjælpemiddelkyndig person foretage en analyse af vedkommendes daglige aktiviteter med henblik på at finde de områder, hvor et hjælpemiddel kan støtte de mentale funktioner, så aktivitetsmulighederne forbedres. Hjælpemidlet skal derefter tilpasses individuelt, og den pågældende bruger samt hjælpere og nærstående familie skal instrueres og trænes i brug og vedligeholdelse. Desuden skal der følges op på hjælpemidlets funktion, så det løbende afstemmes med brugerens dagligdag og aktiviteter. Derved sikres det, at den optimale effekt af hjælpemidlet bevares. Et gennemsnitligt timeforbrug på skønnes at være dækkende til oplæring og opfølgning for hver enkelt bruger. EFFEKT AF HJÆLPEMIDLER, DER STØTTER MENTALE FUNKTIONER

5 Typer af hjælpemidler Hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, kan blandt andet være følgende: Forskellige typer af ure eller elektroniske kalendere med fx alarmfunktioner og mulighed for talende vejledninger eller kalendere med grafisk illustration af tiden, almindelige eller specialfremstillede PDAer (personlig digital assistent), ipads samt beroligende hjælpemidler fx kugledyner m.m. De mange typer af almindelige mobiltelefoner og internettilgængelige smartphones der findes som standardprodukter på det almindelige marked, kan også ofte med særlige brugerflader eller applikationer (apps) benyttes til støtte for mentale funktioner. Det drejer sig om at finde de alment tilgængelige eller specielt udviklede programmer, der er velegnede netop for den pågældende person. Der kan være tale om applikationer fx til at tage medicin (huske medicinen samt den rette sammensætning på de rigtige tidspunkter), planlægge tid eventuelt med alarm ved aftaler, ordne budget, finde vej, huske informationer, regne, skrive, få viden om hvordan aktiviteter skal udføres og hvor, de foregår, lave søvnprogram, have væskekontrol, blive underholdt (spil, musik, chat, sociale medier) og blive stimuleret til motion m.m. Disse funktioner kan fx vises enten visuelt via billeder/videoer og tekst eller auditivt ved oplæsning. 5 Struktur på dagen huskeur side 6 Vurdering af tidsforbrug timestokken side 6 Planlægning af tidsforbrug time-timer side 7 Plan for aktiviteter huskeklokke side 8 Styr på sine gøremål Handi, planlægningshjælpemiddel side 8 Dæmpning af angst kugledyne side 9 TYPER AF HJÆLPEMIDLER

6 Eksempler på brug af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner Struktur på dagen huskeur Per er 40 år. Han har ADHD, hvilket blandt andet medfører, at han har svært ved at planlægge og koncentrere sig. Hans 5-årige søn bor hos ham hver anden uge, og i de perioder har han nogenlunde styr på dagens gang. De andre uger har han tendens til at sidde ved computeren det meste af natten, fordi han ikke kan løsrive sig. Han har derfor svært ved at komme op og passe den uddannelse, som han er i gang med. Per har i samarbejde med en ergoterapeut prøvet forskellige hjælpemidler, der kunne hjælpe med at strukturere hans hverdag, så han kan også kan klare sin uddannelse. Han har besluttet at bruge et huskeur, hvor han kan indtale, hvad han skal gøre på forskellige tidspunkter i løbet af ugen. Huskeuret minder ham om at tilberede morgenmad, vække sin søn, spise, klæde sig på og følge sønnen til børnehave. Om aftenen udsender uret opfordringen om at gå i seng mange gange. Uret giver ham således «et spark i røven», som han selv siger, og det virker for ham. Vurdering af tidsforbrug timestokken Hans har i hele sit 30-årige liv haft svært ved at koncentrere sig og med at afslutte opgaver. Han har en maniodepressiv sygdom med hovedsagelig maniske træk. Han arbejder med programudvikling i en computervirksomhed, og det hænder, at han ikke bliver færdig til tiden med sine opgaver eller at han «misser» et vigtigt møde, fordi han let distraheres og bliver optaget af noget andet. Hans bruger nu en timestok, som viser ham grafisk, hvor lang tid, der er til den næste aktivitet, eller hvor lang tid han har tilbage til at udføre en opgave. Et almindeligt ur gav han ikke den samme støtte. Han kan fx sætte timestokken til et kvarter, når han skal spise frokost eller til et par timer til en speciel opgave. Så viser timestokken hele tiden, hvor meget tid han har tilbage. EKSEMPLER PÅ BRUG AF HJÆLPEMIDLER, DER STØTTER MENTALE FUNKTIONER 6

7 Planlægning af tidsforbrug time-timer Maria har et arbejde som sekretær. Det forudsætter planlægning og overblik, hvilket kan være svært for hende, da hun har diagnosen ADHD. Hun siger om hjælpemidlet time-timeren, at den gør tiden synlig. Hun kan se hvor meget tid hun har tilbage til en bestemt aktivitet og kan afslutte den i tide. Før hun fik hjælpemidlet følte hun sig ofte stresset, når tiden løb fra hende. 7 Om mentale funktioner De mentale nedsatte funktioner har forskellige fremtrædelsesformer hos forskellige personer. Selv om man har samme diagnose, har man ikke nødvendigvis de samme symptomer, og selv om to personer har samme slags symptomer er det ikke sikkert, at den samme løsning passer til dem begge. Valg af relevant støtte og kompensation ved nedsatte mentale funktioner er afhængig af mange faktorer fx personlighed, sociale forhold, familieog samfundskultur og fysiske omgivelser. Eksempler på nedsatte mentale funktioner: Dårlig hukommelse, hvilket kan påvirke indlæring, sociale aktiviteter og skabe utryghed og afmagt. Nedsatte eksekutive funktioner, hvilket gør det vanskeligt at tilpasse sig nye situationer og handle hensigtsmæssigt. Nedsat motivation. Det at kunne forestille sig en ønskelig situation og koble den sammen med handlinger og udføre dem for at nå situationen kan være svækket. Initiativløshed. Det at beslutte noget og handle derpå kan være svækket. Personen med denne form for mental funktionsnedsættelse kan virke doven og uinteresseret. Svækket planlægningsevne. Dagligdagen kræver planlægning i forhold til at tilrettelægge et måltid, at gøre rent, at handle ind m.m. Når planlægningsevnen er svækket kan det være vanskeligt at overskue, hvad man skal gøre hvornår. Nedsat tidsopfattelse giver problemer med at holde aftaler, at bedømme hvor lang tid en aktivitet tager eller at strukturere dag og nat tidsmæssigt. Svækket opmærksomhed forårsager, at man let distraheres og derfor har svært ved at fortsætte aktiviteter, og det medfører ofte indlæringsproblemer. Nedsat bearbejdning og generalisering af viden og erfaring medfører, at viden ikke kan overføres til lignende situationer, så man virker ubegavet og ubehjælpsom. Udførelsen af automatiske handlinger svækkes, hvilket gør at velkendte aktiviteter kan blive vanskelige at udføre. EKSEMPLER PÅ BRUG AF HJÆLPEMIDLER, DER STØTTER MENTALE FUNKTIONER

8 Plan for aktiviteter huskeklokke Sandra og Patrik har psykiske funktionsnedsættelser, som påvirker deres planlægningsevne og tidsopfattelse. De har to børn på henholdsvis et og fire år. De har svært ved at få dagen til at fungere hensigtsmæssigt, selv om de gør sig umage med at være gode forældre. Sommetider hænder det, at børnene ikke får mad, før de bliver utidige og urolige. Når det sker, så kan det være, at køleskabet er tomt, fordi de ikke har fået planlagt indkøbene. De har afprøvet flere hjælpemidler til at støtte dem, så de kunne få kontrol over deres hverdagsplanlægning. Løsningen blev en huskeklokke, hvor de kan indtale forskellige beskeder, som afspilles, når de skal udføre væsentlige gøremål. De synes nu, at de har styr på de vigtigste opgaver, og at deres dage er blevet mere harmoniske. 8 Styr på sine gøremål Handi, planlægningshjælpemiddel Göran har schizofreni, som behandles med medicin. Han bor alene og har et deltidsarbejde. Han har svært ved at huske, hvad han skal gøre, og han kan ikke finde ud af at stoppe nogle aktiviteter i tide. Så bliver han bange og stresset, når der er uorden i dagens gøremål. Han har fået en specialfremstillet PDA, Handi, som planlægningshjælpemiddel, som han selv kan programmere med de aktiviteter, som han gerne vil udføre. Desuden kan han planlægge hvor lang tid de må tage, og Handi vil give ham besked, varsle ophør eller afgrænse tider for hans gøremål. Han får således besked, når han fx skal tage medicin, se bestemte fjernsynsprogrammer eller vaske tøj. Især til at handle er den en stor hjælp, da han let bliver stresset sammen med mange mennesker. Han kan skrive indkøbslisten derhjemme i rigtig rækkefølge efter supermarkedets placering af varerne. Han har også skrevet søsterens telefonnummer ind i indkøbslisten, så han kan kontakte hende, hvis han finder en situation for kaotisk. Hun bor i nærheden og har ofte hjulpet ham i sådanne situationer. Göran oplever, at han har bedre styr på sine gøremål, og at han nok ikke har brug for akuthjælp lige så ofte som før. EKSEMPLER PÅ BRUG AF HJÆLPEMIDLER, DER STØTTER MENTALE FUNKTIONER

9 Kontrol over rastløsheden PDA Ulrika er en aktiv og udadvendt person, der ofte er tilbøjelig til at have for mange bolde i luften. Hun er 19 år og har diagnosen ADHD. Hun har i sit korte liv prøvet flere forskellige uddannelser. Ulrika har forsøgt at bruge flere forskellige hjælpemidler for at mindske den negative indflydelse hendes rastløshed og nedsatte koncentration har på hendes funktionsniveau. Hun har sammen med en rådgivende ergoterapeut nu valgt en PDA, som findes på det almindelige marked. PDAen opfylder flere vigtige dagligdagsfunktioner for hende. Hun bruger den til at give påmindelser om noget, hun skal huske eller gøre. Hun benytter dens kalenderog adressebogsfunktioner, som hun supplerer med fotos og billeder som ledetråde. Desuden bruger hun PDAen som et beroligende hjælpemiddel ved at spille spil i situationer, hvor hun ellers ville blive rastløs og urolig. «Jeg skal helst have noget i hænderne, når jeg venter,» siger hun. 9 Mestring af daglige gøremål mobiltelefon En person med ADHD har beskrevet på hvilken måde mobiltelefonen er et effektivt hjælpemiddel for ham til at klare sine daglige gøremål: «Min mobiltelefon erstatter kalender, vækkeur, adresselister og huskeseddel. Den siger, hvem der ringer op, fortæller mig, hvad klokken er, og den giver besked, når jeg skal tage af sted for at overholde aftaler. Kort sagt så virker mobilen som huskeklokke, timestok, radio, lommeregner og meget andet. Desuden kan jeg have forskellige ringetoner i telefonen, som hjælper mig til at beslutte, om jeg vil svare straks på en opringning eller vente til senere. Alt dette har en positiv indflydelse på mit stressniveau, hvilket giver mig mere energi til at arbejde med andre ting. Når alle nødvendige funktioner er i min mobiltelefon, så har jeg også nemmere ved at strukturere mit liv, og jeg behøver ikke at huske eller søge efter forskellige hjælperedskaber, inden jeg går hjemmefra. Det gør det nemmere for mig at tage af sted som planlagt. Med en mp3-afspiller i mobiltelefonen har jeg også mulighed for at lytte til beroligende musik. Jeg synes, at min livskvalitet er blevet bedre, efter at jeg har lært at bruge mobiltelefonens funktioner. Men jeg kunne godt have brug for instruktion i at flytte oplysninger mellem computer og mobiltelefon. Det kunne give mig de samme oplysninger på en mere overskuelig måde.» Dæmpning af angst kugledyne En kugledyne er tung og lægger sig tæt ind til kroppen på en sådan måde, at den kan virke beroligende for personer med uro og angst. Kugledynen kan også fremme søvn og afslapning viser flere erfaringer fra praksis. Fx fortæller en kvinde med en angstsygdom, at det ofte tog hende flere timer at falde i søvn med sovemedicin, og hun gennemførte flere selvmords forsøg, så ambulancer og akutlæger blev tilkaldt. Men kugledynen har dæmpet hendes angst, og hun falder hurtigere i søvn, hvilket har medført en nedgang i forbruget af sovemedicin. EKSEMPLER PÅ BRUG AF HJÆLPEMIDLER, DER STØTTER MENTALE FUNKTIONER

10 Indsatser til øget brug af hjælpemidler ved psykisk sygdom Flere hundrede tusinde personer i de nordiske lande lever med psykiske sygdomme eller neuropsykiatriske funktionsnedsættelser. Undersøgelser om brug af hjælpemidler blandt personer med psykisk sygdom viser, at ca. 1/10 til næsten ingen af dem benytter hjælpemidler til at støtte de mentale funktioner. Dette kan skyldes, at politikere og beslutningstagere i de nordiske lande ikke har viden om den økonomiske gevinst, der kan være ved at formidle hjælpemidler til støtte for mentale funktioner, samt at hjælpemiddelbudgetterne måske af samme grund er små, så der ikke er plads til udvidelser eller udvikling inden for området. 10 Psykiske sygdomme i Norden. I Sverige skønnes der at være mellem og personer med psykiske funktionsnedsættelser og neuropsykiatriske diagnoser. I Danmark findes der ca personer med angsttilfælde og ca med svære psykoser. I Norge har omkring 3,5 procent af den voksne befolkning en psykotisk sygdom og 1,5 procent en maniodepressiv sygdom. Der findes ca personer med neuropsykiatriske diagnoser. I Finland vurderes det, at der findes omkring personer med psykisk sygdom. Desuden kan den manglende brug af hjælpemidler til at støtte mentale funktioner skyldes det forhold, at områdets professionelle ikke har accepteret og forstået, at hjælpemidler faktisk kan kompensere for mentale funktionsnedsættelser. Personer med psykisk sygdom og mentale funktionsnedsættelser har endvidere generelt svært ved selv at skabe ørenlyd og forståelse for deres situation. Endelig er det en kendsgerning, at hjælpemiddelformidlere samt behandlere af psykisk sygdom ikke har tilstrækkelig viden om, hvilke hjælpemidler, der kan støtte mentale funktioner, og hvordan de bruges i praksis. Dette forstærkes ved, at brugerne og deres pårørende heller ikke kender mulighederne og derfor ikke efterspørger information eller løsninger på hjælpemiddelområdet. Lovgivningen og organiseringen af hjælpemiddelformidlingen tillader mange forskellige fortolkninger, der kan skabe tvivl om formål og ansvar ved tildelingen af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner. Desuden passer genbrugssystemet i hjælpemiddelformidlingen dårligt til moderne og individuelt tilpassede informationsteknologiske hjælpemidler. Dette vanskeliggør også tildelingen af hjælpemidler til personer med psykisk sygdom. For at fremme brugen af hjælpemidler ved psykisk sygdom til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed kunne flere af følgende tiltag iværksættes: Styrk kompensationstankegangen Det er nødvendigt at befolkningen som helhed samt fagfolk, beslutningstagere og politikere forstår, at hjælpemidler kan kompensere for mentale funktionsnedsættelser, at det samfunds økonomisk kan betale sig, og at livskvaliteten for den enkelte kan forbedres. Kompenserende hjælpemidler kan øge mulighederne for, at personer med psykisk sygdom kan deltage aktivt i samfundslivet og endda skabe mulighed for, at de kan have et arbejde. Særligt politikere bør have viden om dette. INDSATSER TIL ØGET BRUG AF HJÆLPEMIDLER VED PSYKISK SYGDOM

11 Synliggør koblingen mellem psykisk sygdom og nedsatte mentale funktioner Hverken den almene befolkning eller fagfolk inden for social- og sundhedssektoren er altid klar over sammenhængen mellem psykisk sygdom og mentale funktionsnedsættelser som fx dårlig hukommelse og manglende overblik. Derfor tænkes der ikke på at benytte kompenserende hjælpemidler. Landsdækkende informationskampagner burde iværksættes for at oplyse om mentale funktionsnedsættelser ved psykisk sygdom, og om hvordan de kan afhjælpes med hjælpemidler. En sådan information kan sandsynligvis også have en positiv effekt på forestillinger om og holdninger til personer med psykisk sygdom. 11 Forøg viden om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, på alle niveauer Større viden om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner og om effekten af brugen af dem vil kunne stimulere til øget brug af sådanne hjælpemidler. Derfor bør information og undervisning af hjælpemiddelviden iværksættes og målrettes mod personer med psykisk sygdom, deres pårørende, fagfolk og studerende inden for området samt formidlere af hjælpemidler, så vel som beslutningstagere og politikere. Giv målrettet information til brugere og deres pårørende Der bør være lettilgængelig og synlig information om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, i de miljøer, hvor brugerne og deres pårørende færdes fx på arbejdsformidlingen, socialkontoret, lægepraksis og biblioteker m.m. Informationen skal være let at læse og forstå for de relevante brugergrupper. Sørg for uddannelse af de professionelle og de studerende inden for området Ergoterapeuter og andre fagfolk med ansvar inden for formidling af hjælpemidler skal have et stabilt og opdateret vidensfundament om hjælpemidler, der kan støtte mentale funktioner, samt om målgrupperne for disse hjælpemidler. Deres viden skal derfor løbende opdateres vedrørende den teknologiske og metodemæssige udvikling inden for området. Også fagfolk, der i det daglige arbejder med behandling og pleje af folk med psykisk sygdom, bør have en generel viden om hjælpemidler, der kan støtte mentale funktioner. Ligeledes bør undervisningen på dette område øges på professionsuddannelserne, og det bør være muligt med videreog efteruddannelse inden for området. Beslutningstagere skal «nurses» I en undersøgelse 2009 blandt svenske politikere og ledere var det kun fire af ti personer, der var i stand til at nævne et eksempel på et hjælpemiddel, der kunne støtte mentale funktioner. Da politikere og ledere har afgørende indflydelse for udvikling af hjælpemiddelområdets organisering og ressourcer, skal der gøres en særlig indsats for at give dem relevante informationer om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner og deres effekt. INDSATSER TIL ØGET BRUG AF HJÆLPEMIDLER VED PSYKISK SYGDOM

12 Brug professionelle, der har kendskab til hjælpemidlerne Flere faggrupper arbejder med information, rådgivning, formidling og afprøvning vedrørende hjælpemidler. Det er især ergoterapeuter, men også faggrupper, der arbejder med visitation af sociale ydelser, koordination af behandlingsindsatser, læger og hjælpemiddelkonsulenter som kan give værdifuld hjælp på dette område. De skal dog have kendskab til hvilke hjælpemidler, der kan støtte mentale funktioner og på hvilken måde. Desuden skal de kende formidlingsprocessen og kunne analysere aktivitetssituationen hos en person med psykisk sygdom og sammen med vedkommende finde de aktuelle kompensationsbehov. 12 Øg brugerdeltagelsen ved hjælpemiddelformidlingen Hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, skal tilpasses individuelt, og der bør stræbes efter unikke velfungerende løsninger. I det praktiske arbejde med at finde frem til en hensigtsmæssig hjælpemiddelkompensation til personer med en psykisk sygdom må udgangspunktet derfor altid være, at det er personen selv, der er ekspert på sig selv og sit liv. Personen, der har brug for et mentalt støttende hjælpemiddel skal naturligvis deltage i udredningen i det omfang, det er muligt, og som vedkommende selv ønsker. Hermed bliver både de professionelles og brugernes erfaringer og viden samlet til en fælles vidensudveksling og -udvikling til gavn for alle parter. Opbyg et retfærdigt, fleksibelt og lettilgængeligt hjælpemiddelformidlingssystem For fysiske hjælpemidler som fx kørestole og rollatorer er hjælpemiddelsystemet som regel velfungerende. Men når det handler om informationsteknologiske hjælpemidler til at støtte nedsatte mentale funktioner, så opstår der fx tolkningsproblemer: «Er en mobiltelefon et forbrugsgode eller et handicaphjælpemiddel, når det anbefales som et huske- og planlægningshjælpemiddel?» Og hvad skal man gøre, når hjælpemidlet «falder mellem stolene», så de forskellige afdelinger forsøger at lægge det økonomiske ansvar fra sig? Det kunne se ud som om hjælpemiddellovgivningen og organiseringen af hjælpemiddelformidlingen ikke har fulgt med den tekniske udvikling på hjælpemiddelmarkedet. For at formidlingen af hjælpemidler skal fungere hensigtsmæssigt til støtte for personer med psykisk sygdom skal den være mere tilpasset den aktuelle virkelighed og være både retfærdig, fleksibel og lettilgængelig. Desuden skal den have et indbygget tilpasningsberedskab, så den løbende kan tage højde for de nye hjælpemiddelprodukter, der hele tiden udvikles. Etabler lokale centre, hvor hjælpemidler til støtte for mentale funktioner kan afprøves Det er vigtigt for indlæring og forståelse både at kunne se, høre, røre ved og afprøve nye redskaber. Centre hvor man kan prøve de forskellige hjælpemidler, der kan benyttes af personer med psykisk sygdom til at støtte de mentale funktioner, kan forøge kendskabet og viden på dette område både hos fagfolk, pårørende, hjælpere og brugerne selv. Jo flere centre jo større tilgængelighed og dermed styrket information om hjælpemidlerne hos befolkningen. INDSATSER TIL ØGET BRUG AF HJÆLPEMIDLER VED PSYKISK SYGDOM

13 Stimuler udvikling af hjælpemidler uden «hjælpemiddellook» Alle mennesker og især yngre vil gerne have daglige redskaber og hjælpemidler, der er smarte og med god funktionalitet. Hjælpemidlerne skal derfor helst ikke skille sig ud eller have et «handicap-hjælpemiddel-look». Løsninger med standardprodukter er derfor velegnede. Udviklingen af disse produkter, så de også kan støtte nedsatte mentale funktioner, bør således stimuleres. Hjælpemidlerne vil dermed også lettere kunne accepteres af den enkelte bruger. 13 Stimuler forskning og udvikling af hjælpemidler til personer med psykisk sygdom Der findes meget lidt forskning om effekter af hjælpemiddelbrug til støtte for mentale funktioner ved psykiske sygdomme. Desuden er der brug for viden om analyse- og implementeringsmetoder og typer af hjælpemidler, der er effektive og nyttige for brugerne, samt viden om en hensigtsmæssig organisering af formidling af hjælpemidler inden for det psykiske område. Forskning bør derfor stimuleres, så et veldokumenteret vidensgrundlag kan danne baggrund for brugen af hjælpemidler ved psykisk sygdom. Fortsæt udveksling af viden mellem de nordiske lande Netværket og samarbejdet mellem de nordiske lande om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, har været medvirkende til forøget viden i alle lande inden for området, og det har stimuleret til øget anvendelse af hjælpemidler ved psykiske sygdomme. Derfor er der grund til at fortsætte dette netværksarbejde såvel som at søge yderligere international viden på området og at gennemføre fælles nordiske konferencer samt udviklings- og forskningsprojekter. INDSATSER TIL ØGET BRUG AF HJÆLPEMIDLER VED PSYKISK SYGDOM

14 Nordiske inspirationskilder Der er i de nordiske lande i de senere år gennemført en række initiativer for at skabe større opmærksomhed og viden om nytten ved at bruge hjælpemidler til at støtte mentale funktioner ved psykisk sygdom. I det følgende nævnes nogle af disse tiltag. Human Teknik I projektet «HumanTeknik» ( ) gennemførte det svenske Hjälpmedelsinstitutet sammen med svenske brugerorganisationer en nordisk kortlægning af status quo vedrørende kendskab og brug af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner ved psykisk sygdom. Da kortlægningen viste, at brugen af disse hjælpemidler var minimal, startede projektet Human Teknik et forsøg i den svenske kommune Karlstad, hvor personer med mentale funktionsnedsættelser afprøvede både lav- og højteknologiske hjælpemidler fx tids- og hukommelseshjælpemidler og hjælpemidler til at skabe struktur i hverdagens aktiviteter. Resultatet viste, at hjælpemidlerne hjalp til at skabe større selvstændighed og aktivitet, øget tryghed og struktur på dagligdagen for brugerne. Efter 2005 blev erfaringerne fra Human Teknik projektet indarbejdet i afdelingen for socialpsykiatri i Karlstad kommune, og kommunen fik desuden statsstøtte til at etablere et nationalt videnscenter for hjælpemidler til personer med psykisk sygdom. 14 Udredning på psykiatriområdet i Sverige I Sverige er der gennemført en statslig udredning med det formål, at belyse arbejdsformer, samarbejde, koordinering, ressourcer, personale og kompetence inden for institutioner, social omsorg og rehabilitering af personer med psykisk sygdom og nedsatte mentale funktioner (Nationell psykiatrisamordning ). I slutrapporten fra denne udredning pegede man på de gode erfaringer fra Human Teknik projektet, og det blev fremhævet, at det stadigvæk var meget få personer med mentale funktionsnedsættelser, der havde mulighed for at få hjælpemidler. Desuden konstaterede udredningen, at der manglede videns- og produktudvikling inden for området. I rapporten blev det anbefalet, at det svenske Hjälpmedelsinstitutet skulle varetage organiseringen af det fortsatte udviklingsarbejde inden for området. Hjælpemiddelambassadører Det nordiske samarbejdsprojekt «Leva Lättare» ( ) udsprang af resultaterne fra Human Teknik projektet. Leva Lättare projektet havde som formål at bidrage til øget anvendelse af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner ved psykisk sygdom. Det konkrete mål bestod i at udvikle et undervisningsmateriale, der kunne bruges til at uddanne «hjælpemiddelambassadører» i de nordiske lande. En hjælpemiddelambassadør er en bruger, der er blevet undervist i anvendelsen af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, og dermed kan hjælpe andre personer med psykisk sygdom til at søge om og bruge relevante hjælpemidler. Desuden skal hjælpemiddelambassadørerne generelt formidle information om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, til folk med psykisk sygdom, deres pårørende, faggrupper inden for området og udviklere af hjælpemidler. Sidstnævnte med hensyn til forbedringer, ændringer og personlige tilpasninger af hjælpemidler. NORDISKE INSPIRATIONSKILDER

15 Projektet fremstillede en Power Point-præsentation, som beskriver mentale funktionsnedsættelser og hvilke hjælpemidler, der kan anvendes, og hvordan de bruges. Projektet har i tilknytning til Power Point-præsentationen udarbejdet små videoer, «Kaos med möjligheter» og «14 små hjälpmedel», samt plakater og lærebøger. Desuden fik ambassadørerne Human Teknik- projektets evaluering om brug af hjælpemidler ved psykisk sygdom. I Sverige gennemførte brugerorganisationer fire kurser med 20 deltagere på hvert kursus samt en opfølgningskonference, hvor 50 deltagere fortalte om deres ambassadør-arbejde. I 2010 blev der yderligere uddannet 67 hjælpemiddelambassadører i forbindelse med projektet «Hjälpmedel i fokus», som omtales i næste afsnit. Hjælpemiddelambassadørerne får efter uddannelsen et undervisningsmateriale med sig og har mulighed for at låne en «hjælpemiddeltaske», med hjælpemidler til demonstration. På det svenske Hjälpmedelsinstitutets hjemmeside kan man desuden booke en ambassadør til foredrag eller undervisning. Ambassadøruddannelserne er i mindre grad blevet gennemført i Danmark og Finland. På Island anvender Hjálpartækjamiðstöð SÍ (hjælpemiddelcentret) materialet til specialundervisning af hjælpemiddelformidlere. Materialet bruges desuden til undervisning på de norske hjælpemiddelcentraler. Leva Lättare-projektet har endvidere publiceret en række artikler, holdt udstillinger, deltaget på messer og foretaget en række undervisningsaktiviteter om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner. Desuden har projektet medført en positiv udvikling inden for offentlig tilgængelig information om psykisk sygdom og hjælpemidler. Flere institutioner og organisationer har således forbedret og uddybet informationerne på deres hjemmesider samt udbygget og kvalificeret deres øvrige vidensformidling til den almene befolkning og relevante målgrupper inden for området. 15 Hjælpmidler i fokus for personer med psykisk FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Hjälpmedelsinstitutet i Sverige har af den svenske regering fået til opgave fra at gøre en særlig indsats inden for området hjælpemidler til personer med psykisk sygdom. Der er afsat 15 millioner kroner om året med det formål at øge og udvikle information på området samt forbedre informationsvejene til brugere, pårørende og andre væsentlige aktører samt endvidere til at udvikle bedre service og nye hjælpemidler. Projektet udfører også brugerundersøgelser og en kortlægning af vidensniveauet hos forskellige grupper, der har indflydelse på anvendelsen af hjælpemidler hos psykisk syge personer. Der er gennemført en sundhedsøkonomisk analyse, og der foretages en række uddannelses- og informationsinitiativer. Desuden støtter Hjälpmedelsinstitutet andre udviklingsprojekter økonomisk, hvilket Sveriges kommuner, amter, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer kan nyde godt af. For at få støtte skal de arbejde med at fremme brugen af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, og som skaber samfundsmæssig inklusion for personer med psykisk sygdom. Det overordnede mål med «Hjälpmedel i fokus» er, at personer med psykisk sygdom i højere grad kan deltage i samfundslivet ved at have adgang til hjælpemidler, der kan kompensere for deres mentale funktionsnedsættelser. Akkurat lige som de borgere kan, der har andre former for funktionsnedsættelser. Samarbejde med kriminalforsorgen Hjälpmedelsinstitutet og Kriminalvården i Sverige har indledt et samarbejde om formidling af hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, til indsatte i tre fængsler. Flere indsatte har NORDISKE INSPIRATIONSKILDER

16 mentale funktionsnedsættelser. De får mulighed for at få individuelt tilpassede hjælpemidler, der kan støtte deres mentale funktioner eller som kan have en afslappende effekt og dermed modvirke stress. Der arbejdes også med tilpasning af fængselsmiljøet, hvilket kan bidrage til, at de indsatte har lettere ved at få styr på hverdagen. Samtidig bliver ca. 50 ansatte inden for kriminalforsorgen undervist i mentale funktionsnedsættelser ved psykisk sygdom og mulighederne for at afhjælpe disse med hjælpemidler. Dette projekt er en del af indsatserne under det ovenfor omtalte «Hjälpmedel i fokus för personer med psykisk funktionsnedsättning». Aktiv deltakelse, likeverd og inkludering «Aktiv deltakelse, likeverd og inkludering. Et helhetlig hjelpemiddeltilbud» er titlen på en landsdækkende Norsk udredning (NOU 2010:5). Den skal belyse, hvordan hjælpemiddelformidlingen og udviklingen af hjælpemidler i Norge skal se ud i fremtiden, hviket også omfatter hjælpemidler, der støtter mentale funktioner ved psykisk sygdom. Der er især fokus på følgende temaer: Øget brugerdeltagelse og -samarbejde. Større valgfrihed og forenkling Et robust og fleksibelt hjælpemiddelsystem set i relation til den demografiske udvikling fx med hensyn til ændringer i sygdomsbilledet set i relation til den teknologiske udvikling Harmonisering af indsatser for at opnå helhedsorienterede løsninger Bedre indsatser inden for hjælpemiddelområdet med henblik på at få flere personer med funktionsnedsættelse i uddannelse og i arbejde Et kompetenceløft med henblik på at øge forskning, udvikling og innovation på hjælpemiddelområdet Brug af hverdagsteknologi som fx mobiltelefoner til støtte for personer med nedsatte mentale funktioner. Det drejer sig om individuel tilpasning og udvikling af adaptationer. Det er en opgave både for hjælpemiddelformidlere og -udviklere. 16 ABT-fonden I 2008 startede den danske regering programmet «Anvendt Borgernær Teknologi» (ABT-fonden), hvor der blev afsat tre milliarder danske kroner til at fremme brugen af ny teknologi i den offentlige sektor indtil udgangen af Herunder hører også anvendelse af hjælpemidler til personer med mentale funktionsnedsættelser. To projekter på ADHDområdet har blandt andet fået økonomisk støtte. Mere information kan findes på Mobiltelefon som kognitiv støtte for personer med ADHD, Autisme eller Asperger syndrom I det nordiske projekt «Mobiltelefon som kognitiv støtte for personer med ADHD eller Autisme/Asperger syndrom» indsamledes fra hele Norden erfaringerne fra produktudvikling, udviklingsprojekter og fra brugernes daglige mobiltelefonbrug. Målet var at fremme brugen af mobiltelefonen hos personer med autisme eller Asperger til at klare stressede hverdagssituationer. Projektet gennemførte 10 videoforedrag på engelsk med undertekst. Det var muligt at følge foredragene i alle nordiske institutioner mm., der havde et videokonferencesystem, og de blev udsendt via Nordens Velfærdscenters portal: Her ligger også andet materiale, fx om hvordan smartphones kan anvendes til støtte for nedsatte mentale funktioner. NORDISKE INSPIRATIONSKILDER

17 Den danske hjælpemiddelbase Den danske «Hjælpemiddelbasen» indeholder ca hjælpemidler, der beskrives grundigt og også ofte illustreres med foto. Ved nogle af hjælpemidlerne kan man yderligere se brochurer, brugsanvisninger og videoklip. Databasen har også et ide- og debatforum for alle brugere, der er vejledninger til forskellige handicapgrupper samt links til relevant litteratur og prøvningsresultater m.m. Handikapvejledningerne består af forskellige handicaporganisationers beskrivelser af hvilken type hjælpemidler netop deres brugere kan have gavn af. Fx er ADHD foreningen en af de handicapgrupper, der har et direkte link til Hjælpemiddeldatabasen, hvor foreningens medlemmer hurtigt kan få viden om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner. Hjælpemiddeldatabasen findes her: 17 Svensk portal for hjælpemidler, der støtter mentale funktioner Det svenske Hjälpmedelsinstitutet har på sin hjemmeside en portal, der indeholder viden om mentale funktionsnedsættelser, om hjælpemidler, der støtter mentale funktioner, samt om hvordan man kan få et hjælpemiddel: Der findes oversigter med udgivelser og film om hjælpemidler til personer med psykisk sygdom, og links til relevante hjemmesider oplistes. Der er også en database med hjælpemidler, som er organiseret efter hvilke mentale funktionsnedsættelser, de kan kompensere for. Hjælpemidlerne i portalen kan fås fra amter og kommuner i Sverige, eller de kan købes på det almindelige marked. Man kan også via portalen stille hjælpemiddelspørgsmål til en ekspert inden for området. Der findes desuden en test om «hvordan din hverdag fungerer», hvor man kan få individuelle tips til egnede hjælpemidler, og i «kognitionssimulatoren» kan man opleve, hvordan undervisning af personer med mentale funktionsnedsættelser kan foregå. Nordens Velfærdscenters vidensnetværk om ADHD I rapporten «Fokus på välfärdsteknologi och ADHD» belyser Nordens Velfærdscenter de hverdagsproblemer, der kan forekomme ved mentale funktionsnedsættelser, og rapporten beskriver de løsningsmuligheder, som moderne teknologi åbner for. Den indeholder forskningsresultater på området og en række personeksempler med brug af hjælpemidler, desuden har den et afsnit om beslutningstagernes roller, og den afsluttes med henvisninger til rele vant litteratur og hjemmesider. Nordens Velfærdscenter har også taget initiativ til at opbygge et nordisk vidensnetværk om ADHD og hjælpemidler. Tidsskrift fra en kommunal afdeling for socialpsykiatri, alkohol og narkotika «Avdelningen för socialpsykiatri, alkohol och narkotika» i den svenske kommune Karlstad udgiver ASP Bladet, som giver oplysninger om fx hjælpemidler, der kan støtte mentale funktioner hos psykisk syge mennesker. Bladet udgives i mange forskellige former fx som trykt avis, som elektronisk nyhedsbrev, der sendes som mail eller kan læses på bladets hjemmeside. Man kan også få udvalgte nyheder som videofilm eller podcast, desuden kan man på ASP Bladets Facebookside få nyheder og diskutere indholdet. ASP Bladets hjemmeside findes her: NORDISKE INSPIRATIONSKILDER

18 Litteratur Berglund P. Palaszewska K. Smartphones applikationer ett alternativt hjälpmedel, examensarbete vid Institutionen för data- och systemvetenskap. Stockholms universitet, 2010 Brun C. Grönberg EM. Fritzon M. Man kan inte ha kaos både i huvudet och hemma. Stockholm; Hjälpmedelsinstitutet 2008 Dahlberg R. Kognitiva hjälpmedel nationell kartläggning av hjälpmedelsförsörjningen för personer med kognitiva funktionsnedsättningar. Stockholm. Hjälpmedelsinstitutet 2008 Dahlberg Å. Kostnadsnyttobedömning av hjälpmedel till personer med psykisk funktionsnedsättning. Stockholm: Hjälpmedelsinstitutet 2010 Dahlberg Å. Hjälpmedel lönsamma. Stockholm: Hjälpmedelsinstitutet 2010 Dahlin E. Kognitiva hjälpmedel. Nationell uppföljning av hjälpmedelsförsörjningen för personer med kognitiva funktionsnedsättningar. Stockholm. Hjälpmedelsinstitutet 2010 Granvik M. Rutiner i vardagen varför då? Stockholm: Hjälpmedelsinstitutet 2008 Granvik M. Teknik i vardagen varför då? Stockholm: Hjälpmedelsinstitutet 2008 Hallberg P. Einan S. Gudnason M. Karlsson N. Lagerkrantz H. Simic N. Vidje G. Winther Wehner L. Winterberg E. Fokus på välfärdsteknologi och ADHD. Stockholm: Nordens Välfärdscenter 2010 Hellström A. Vuxna med ADHD ur ett hjälpmedelsperspektiv. Stockholm: Hjälpmedelsinstitutet 2006 Hjälpmedelsinstitutet: Hjälpmedel i fokus för personer med funktionsnedsättning. Om ett regeringsuppdrag Stockholm: Hjälpmedelinstitutet, 2010 HumanTeknik. Hjälpmedelsförsörjningen för personer med psykiska funktionshinder Rapport nr 1 Stockholm: Hjälpmedelinstitutet, 2003 HumanTeknik. Hjälpmedel i studiesituationen för personer med psykiska funktionshinder Rapport nr 4. Stockholm: Hjälpmedelinstitutet, 2004 HumanTeknik. Handdatorer som stöd i arbetsinriktad rehabilitering för personer med psykiska funktionshinder Rapport nr 6. Stockholm: Hjälpmedelinstitutet, 2005 HumanTeknik. Hjälpmedel för minne och orientering vid panikångest Rapport nr 7. Stockholm: Hjälpmedelinstitutet, 2005 HumanTeknik. HumanTeknik och jag Rapport nr 9. Stockholm: Hjälpmedelinstitutet, 2005 Lund ML. Lindén A. Användning av vardagsteknik vid förvärvad hjärnskada. Arbetsterapeutisk bedömning och intervention i daglig aktivitet. Stockholm: Hjälpmedelinstitutet, 2010 Persson A. Hjälpmedel i fokus. Delrapport Stockholm: Hjälpmedelinstitutet, 2011 Svahn M. Erfarenheter av kognitiva hjälpmedel. En intervjustudie av personer med kognitiv funktionsnedsättning, Rapport från Hjälpmedelscentralen nr 55. Landstinget i Uppsala län, 2010 Ueland T. Øie M. «Kognitiv svikt ved psykoser». Oslo: Stiftelsen for Psykiatrisk Opplysning, LITTERATUR

19 Hjemmesider Center for kognitivt stöd: Hjælpemiddelinstituttet, Danmark: Föreningen för kognitivt stöd: Human Teknik: Hälpmedelsinstitutet, Sverige: Nordens Velfærdscenter (NVC): Stiftelsen for Psykiatrisk Opplysning, Norge: Trollreda Hjälpreda: LITTERATUR 19 Hjælpemidler til støtte for mentale funktioner ved psykisk sygdom Udgivet af Nordens Velfærdscenter september 2012 Forfattere: Helene Wallskär Lilly Jensen Redaktion: Magnus Gudnason Lasse Winther Wehner Ansvarlig udgiver: Ewa Persson-Göransson Grafisk design: Aase Bie Nordens Velfærdscenter Danmark Slotsgade 8 DK-9330 Dronninglund Danmark Tel: Nordens Välfärdscenter Sverige Box Stockholm Sverige Besøgsadresse: Hantverkargatan 29 Tel: Rapporten kan downloades på: under «publikationer» Nordens Välfärdscenter Finland Topeliusgatan 41 A a FI Helsingfors Finland

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

BRUG IT I INKLUSION Værktøjer på Ipad /tablet/smartphone til at skabe struktur på dagligdagen

BRUG IT I INKLUSION Værktøjer på Ipad /tablet/smartphone til at skabe struktur på dagligdagen BRUG IT I INKLUSION Værktøjer på Ipad /tablet/smartphone til at skabe struktur på dagligdagen Teknologiske hjælpemidler for mennesker med ADHD og autisme Konsulent, Max Peder Jensen, ViHS Socialstyrelsen

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Dorte Damm 1 ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af omverdenen medicin Coaching Social

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Carecenteret et digitalt bindeled i det nære Sundhedsvæsen. Udarbejdet Marts 2015 Irene Ravn Rossavik Leder af Carecenter

Carecenteret et digitalt bindeled i det nære Sundhedsvæsen. Udarbejdet Marts 2015 Irene Ravn Rossavik Leder af Carecenter Carecenteret et digitalt bindeled i det nære Sundhedsvæsen Udarbejdet Marts 2015 Irene Ravn Rossavik Leder af Carecenter Carecenteret Interne & eksterne samarbejdspartnere Carecenteret - Et digitalt bindeled

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade Nye indsatser ny viden Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade 2 Indholdsfortegnelse Forord..............................................................................

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Handi. et tidshjælpemiddel i lommeformat!

Handi. et tidshjælpemiddel i lommeformat! Handi et tidshjælpemiddel i lommeformat! HANDI Handi er et hjælpemiddel der kan tilpasses, og vokse med den enkelte. Med Handi får du hjælp til planlægning, struktur, hukommelse, fokus og koncentration.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

APPSCAFÉ FOR ALLE I AARHUS

APPSCAFÉ FOR ALLE I AARHUS APPSCAFÉ FOR ALLE I AARHUS Hvad er AppsCaféen? AppsCaféen er et gratis tilbud til dig, der har brug for lidt hjælp til at komme godt i gang med at bruge din smartphone eller tablet. Vi hjælper med at hitte

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Nordisk Forum. Invitation til konference: Værdifuld mangfoldighed Tirsdag den 2. november kl. 8.30 18.00

Nordisk Forum. Invitation til konference: Værdifuld mangfoldighed Tirsdag den 2. november kl. 8.30 18.00 Nordisk Forum Invitation til konference: Værdifuld mangfoldighed Tirsdag den 2. november kl. 8.30 18.00 Nordisk Forum for mangfoldighed og værdiskabelse Tre ledende aktører i Norge, Sverige og Danmark

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Nyheder i Handi. Sarinti N Christensen. Rev. 2014-12-02

Nyheder i Handi. Sarinti N Christensen. Rev. 2014-12-02 Nyheder i Handi Sarinti N Christensen Rev. 2014-12-02 Hvad er Handi? Et hjælpemiddel til tryghed og selvstændighed Giver støtte til: - Tid - Struktur - Planlægning - Hukommelse - Fokus og koncentration

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere