ARRESKOV SØ SOLLERUP SKOV KORINTH HAMMERDAM SVANNINGE BJERGE SVANNINGE BAKKER HØBBET. Vildtforvaltningsplan Svanninge Bjerge FÅBORG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARRESKOV SØ SOLLERUP SKOV KORINTH HAMMERDAM SVANNINGE BJERGE SVANNINGE BAKKER HØBBET. Vildtforvaltningsplan Svanninge Bjerge FÅBORG"

Transkript

1 ARRESKOV SØ SOLLERUP SKOV KORINTH HAMMERDAM SVANNINGE BJERGE SVANNINGE BAKKER Vildtforvaltningsplan Svanninge Bjerge FÅBORG HØBBET

2 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ BESTANDSOPGØRELSE METODER TIL BESTANDSOPGØRELSEN VURDERING AF BESTANDSSTØRRELSE VURDERING AF BESTANDSSAMMENSÆTNING BÆREEVNE METODE TIL ESTIMERING AF FØDEGRUNDLAGET TERRÆNETS ESTIMEREDE FØDEGRUNDLAG ENERGIBEHOV FOR RÅ- OG DÅVILDT TERRÆNETS ESTIMEREDE BÆREEVNE OPTIMAL BESTANDSSTØRRELSE FREMTIDIG OVERVÅGNING AFSKYDNING MÅLSÆTNING FOR AFSKYDNING NUVÆRENDE OG OPTIMAL BESTANDSSTØRRELSE AFSKYDNINGSMODEL RÅVILDT AFSKYDNINGSMODEL DÅVILDT KILDER BILAG Side 1 af 27

3 Kolofon Vildtforvaltningsplan for rå- og dåvildtbestanden på ejendommen: Svanninge Bjerge v/ Bikubenfonden Planen er udarbejdet af: Steffen R. Bengtsson, specialkonsulent Afdeling for Jagt, Vildt og Natur; Skov og Landskab; HedeDanmark a/s Viborg, juli 2008 HedeDanmark a/s Skov og Landskab Afd. Jagt, Vildt og Natur Klostermarken Viborg Tlf Fax HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2007 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på Side 2 af 27

4 1. Resumé Svanninge Bjerge er en spændende og varieret ejendom. Vildtbestanden bidrager til områdets store herlighedsværdi med unikke muligheder for naturoplevelser. Denne vildtforvaltningsplan forholder sig til den nuværende bestand af rå- og dåvildt og den fremtidige forvaltning heraf. Vildtforvaltningsplanens grundlag er en bestandsopgørelse af den nuværende hjortevildtbestand. Opgørelsen er udført under anvendelse af 3 forskellige metoder i form af faldtællinger, dag- og natobservationer. Den estimerede forårsbestand af råvildt udgør på nuværende tidspunkt dyr for hele ejendommen svarende til 5 9 dyr/100 ha. For dåvildt er de samme tal henholdsvis 0-10 dyr på ejendommen svarende til 0 2 dyr/100 ha. På grund af et relativt lavt antal observationer er sikre estimater for bestandenes fordeling på køn og alder vanskelige at fremkomme med. Bæreevnen er den mængde individer af en given art, som naturligt kan leve i et område. For råog dåvildtbestanden vurderes i særdeleshed områdets fødegrundlag at være et bærende element, men betydningen af andre mulige faktorer diskuteres. Sammenfattende vurderes, at arealerne har en høj bæreevne, der potentielt kan huse en samlet forårsbestand af råvildt på op mod 160 dyr for den samlede ejendom. For dåvildt er vurderingen op mod 50 dyr på ejendomsniveau. Planen indeholder en samlet målsætning for afskydningen af såvel rå- som dåvildt. For begge arter er den nuværende bestandsstørrelse langt under det potentielle niveau, og der lægges op til en tilbageholdende afskydning, som kan være med til at sikre mere talrige bestande fremover. For råvildt vurderes årsagen til det lave bestandsniveau at være sygdommen, som ramte den fynske råvildtbestand i 2004 og som desværre på nuværende tidspunkt ikke er tilfredsstillende belyst. For dåvildtbestanden er det lave bestandsniveau naturligt, idet bestanden er ny i området og under opbygning. På trods af de nuværende lave bestandsniveauer vil en moderat og selektiv afskydning af råbukke og dåhjorte dog kunne forsvares. Når bestandene på længere sigt vokser sig større kan der blive behov for en egentlig bestandsregulerende afskydning, som kan sikre en passende balance mellem antallet af dyr og ejendommens øvrige målsætninger. For mange dyr kan blandt andet være i konflikt med ønsket om en fremtidig mere naturnær form for skovdrift. Figur 1: : Råvildt er en væsentlig del af vildtbestanden i Svanninge Bjerge. Foto: Niels Søndergaard. ard. Side 3 af 27

5 2. Bestandsopgørelse Vurdering af bestandsstørrelser for såvel rå- som dåvildt rummer betydelig usikkerhed, men udgør et overordentligt værdifuldt forvaltningsgrundlag. Erfaring og almindelig fornemmelse har i flere tilfælde vist sig ikke at kunne stå alene, og der er derfor behov for andre værktøjer at supplere med. Et klassisk eksempel på vanskelighederne i at vurdere bestandsstørrelser for hjortevildt stammer fra Kalø Gods. Her besluttede man forbindelse med oprettelsen af en jagtforsøgsgård på godset (1949) at bortskyde den eksisterende råvildtbestand og indhente nye bedre gener udefra. Inden påbegyndelse af afskydningen vurderede godsets erfarne jagt- og skovbrugspersonale at bestanden var på cirka 70 dyr. I alt blev efterfølgende nedlagt 213 dyr (Olesen et. al., 2002). Et af de bedste redskaber til dette formål er faldtællinger, der indeholder en optælling af hjortevildtets ekskrementer (fald) i en række prøveflader. Hjortevildt afgiver per dag et vist antal faldhobe, som efterfølgende nedbrydes over tid. Idegrundlaget i metoden består i, at der er en lineær sammenhæng mellem mængden af fald samt antallet af dyr. Der indgår i vurderingen en såkaldt fæcesrate, der angiver antallet af faldhobe per dyr per dag, så det er muligt at beregne antallet af dyr ud fra antallet af faldhobe. På grund af faldhobenes nedbrydning over tid er det vigtigt at have kendskab til perioden, som faldhobene er ophobet over. Gennemførelse af faldtællinger i forårsperioden umiddelbart inden løvudspring er i den forbindelse et særligt velvalgt tidspunkt, idet der henover vinteren sædvanligvis kun finder en meget begrænset nedbrydning sted. Samtidig dækker efterårets løvfald i vid udstrækning faldhobene i skoven og fungerer derfor som en art nulpunkt. Inden løvudspring er der således en stor mængde fald akkumuleret, hvilket hjælper til med at mindske estimaternes usikkerhed. Som supplement til faldtællingerne kan anvendes forskellige former for observationer. Faldtællinger er bedre end observationer til at vurdere antallet af dyr på et givent areal, idet observationers svaghed består i, at man uanset fremgangsmåden udelukkende ser et udsnit af den samlede bestand. Til gengæld er det i modsætning til faldtællingerne muligt ved hjælp af observationer at danne sig et bedre billede af dyrenes køn og alder. Sammen giver faldtællinger og observationer et billede af såvel bestandenes størrelse som sammensætning. 2.1 Metoder til bestandsopgørelsen I Svanninge Bjerge er der udført en faldtælling over hele arealet samt både dag- og natobservationer. Begge sidstnævnte typer af observationer er sket fra bil ved gennemkørsel af terrænets veje og spor. Dagobservationerne er dels sket tilfældigt under udførelse af andre projektrelaterede arbejdsopgaver samt mere målrettet i tiden umiddelbart før og efter solnedgang. Natobservationerne er gennemført ved hjælp af avanceret termisk kikkertudstyr, der kan registrere selv begrænsede temperaturforskelle i terrænet, så dyrenes kropsvarme afslører deres tilstedeværelse. For uddybende informationer omkring metoderne henvises til Mayle et. al. (1999). Side 4 af 27

6 2.1.1 Faldtælling Faldtællingen er gennemført den 21/ Prøvefladerne er udlagt på nord-sydgående linier gennem terrænet. Afstanden mellem linierne har med få undtagelser været 400 meter og på den enkelte linie har afstanden mellem prøveflader været 100 meter. I alt 124 prøveflader er grundigt gennemsøgt for faldhobe. Hver prøveflade udgør en cirkel med et areal svarende til godt 10 m 2. På baggrund af den samlede mængde registreringer er udregnet følgende estimater for bestandsstørrelsen for såvel rå- som dåvildt. Prøvefladernes placering er vedlagt som bilag. Tabel 1: : Estimerede bestandsstørrelser af hjortevildt i Svanninge Bjerge på baggrund af faldtælling. Dato Lokalitet Art Faldhobe i prøveflader 21/ Svanninge Råvildt 36 Bjerge Prøveflader Antal dyr Antal dyr /100ha Dåvildt Faldhobene kunne konstateres at være nogenlunde jævnt fordelt ud over hele skoven, hvilket vurderes at indikere en nogenlunde spredt fordeling af hjortevildt på arealet. Dette er i modsætning til observationerne, der ikke overraskende viste en klar overvægt af dyr på de åbne arealer, hvor dyrene er lettere at se. Figur 2: : Grundig gennemsøgning af prøveflade under gennemførelse af faldtælling. Foto: Steffen R. Bengtsson. Side 5 af 27

7 2.1.2 Natobservationer Natobservationerne er gennemført om natten den 15-16/ med termisk natkikkertudstyr. I åbent terræn er grejet i stand til at identificere hjortevildt på afstande op til cirka 2 km og på kortere afstande er det endog muligt at identificere dyrenes art, køn og alder. I bevoksede områder kan tæt vegetation skjule dyrene og begrænse udstyrets rækkevidde. På grund af hjortevildtets naturlige skyhed forholder dyrene sig oftest i skjul under døgnets lyse timer, hvor de er svære at observere. Til gengæld færdes de ofte på de åbne arealer i ly af mørket, hvilket ved hjælp af det rette udstyr giver natobservationer en klar fordel sammenlignet med dagobservationer. Udstyret er såvel avanceret som bekosteligt og anvendes i vildtforvaltningsmæssig sammenhæng kun i meget begrænset omfang i Danmark. Til opgaven i Svanninge Bjerge er derfor indhentet ekspertise udefra i form af en specialist i bestandsopgørelser, der til daglig arbejder for The Deer Initiative i den sydøstlige del af England. Her er metoden til gengæld vidt udbredt. Erfaringerne fra Svanninge Bjerge har været med til at belyse metodens potentiale i en dansk sammenhæng. I nedenstående tabel er det observerede hjortevildt under natobservationen illustreret. Herudover blev observeret et betydeligt antal harer. Tabel 2: : Observeret hjortevildt under natobservation i Svanninge Bjerge. Dato Lokalitet Art Buk/ hjort 15-16/ Svanninge Bjerge Rå/ då Lam/ kalv Uklassificeret Total Råvildt Dåvildt 2 2 Angående observationerne af råvildt var kun 2 af dyrene med sikkerhed mulige at identificere som hundyr. De øvrige dyr blev observeret i bevægelse på lang afstand. Natobservationen bidrog ikke med det forventede antal observerede dyr, hvilket især vurderes som et udtryk for udstyrets begrænsede effekt i bevoksninger med tæt løvdække. Denne konklusion bekræftes af et noget større udbytte af en tilsvarende natobservation på en anden skovejendom med mere åbne skovstrukturer samme nat. Figur 3: : Natobservation med termisk kikkertudstyr fra ladet af Land Rover. R Foto: Niels Søndergaard. Side 6 af 27

8 2.1.3 Dagobservationer Dagobservationerne er gennemført den 16/ og 21/ På førstnævnte dato tilfældigt i forbindelse med andet projektarbejde og på sidstnævnte dato både i forbindelse med udførelse af faldtællinger samt som en mere målrettet indsats. I det sidste tilfælde blev alle større veje og spor gennemkørt i perioden fra 1 time før til 1 time efter solnedgang. I nedenstående tabel er det observerede hjortevildt under dagobservationerne illustreret. Tabel 3: : Observeret hjortevildt under dagobservationer i Svanninge Bjerge. Dato Lokalitet Art Buk/ hjort 16/ Svanninge (dag) Bjerge 21/ Svanninge (dag) Bjerge 21/ (aften) Svanninge Bjerge Rå/ då Lam/ kalv Uklassificeret Råvildt 3 3 Råvildt Total Råvildt Emnet hjortevildt i Svanninge Bjerge har tidligere været behandlet af Larsen et. al. (2007), hvor afsnittene omkring hjortevildt er forfattet af Niels Kanstrup. Sidstnævnte har som en del af opgaveløsningen også foretaget i alt 40 observationer af råvildt og 2 af dåvildt. Ved to separate observationer er registreret henholdsvis 12 og 15 forskellige rådyr. På baggrund af såvel egne som andres observationer af rå- og dåvildt kan konstateres, at der på intet tidspunkt i 2007 har været registreret mere end 15 forskellige rådyr og 2 forskellige dådyr. For 2008 er de samme tal 11 forskellige rådyr og 2 forskellige dådyr. At benytte ovenstående tal som udtryk for den samlede bestandsstørrelse er naturligvis ikke muligt, eftersom det på grund af den tætte skovstruktur og hjortevildtets sky adfærd på intet tidspunkt vil være muligt at observere andet end et udsnit af den samlede bestandsstørrelse.. Side 7 af 27

9 2.2 Vurdering af bestandsstørrelse I den samlede vurdering af bestandsstørrelsen for rå- og dåvildt i Svanninge Bjerge tillægges i særdeleshed faldtællingen betydelig vægt. Dette skyldes især den meget tætte skovstruktur, der uanset metodevalg gør det vanskeligt at skabe sig et godt overblik over bestandens størrelse udelukkende ved hjælp af observationer. Faldtællinger er dog behæftet med en del usikkerhed og skal derfor ikke overfortolkes, men resultaterne vurderes alligevel at udgøre en langt bedre beskrivelse af den reelle bestandsstørrelse sammenlignet med observationerne. Alle 3 metoder peger dog i samme retning Bestandsstørrelse for råvildt Faldtællingerne når frem til et samlet antal rådyr indenfor projektområdet på 33 stk. På grund af diverse usikkerhedsfaktorer tilknyttet metoden er det rimeligt i stedet at opgive den estimerede forårsbestand til dyr, der omregnet svarer det til 5 9 dyr/100 ha. En bestandsstørrelse på dette niveau virker troværdig i forhold til antallet af observerede dyr samt mængden af spor (klovaftryk, sæder, fejninger, bidskader, m.m.) i terrænet. En diskussion af resultatet i forhold til arealets formodede bæreevne fremgår af følgende afsnit Bestandsstørrelse for dåvildt Såvel under faldtællingen som under natobservationen er dåvildt påvist i terrænet, men antallet må anses som meget begrænset på nuværende tidspunkt. Resultatet af faldtællingen er et samlet antal dådyr indenfor projektområdet på 3 stk. På det grundlag er det spørgsmålet, hvorvidt dåvildt i det hele taget kan betegnes som standvildt i området. Sandsynligvis er det en bedre beskrivelse at betegne dåvildt som strejfvildt med en vekslende forårsbestand på 0 10 dyr, der omregnet svarer til 0 2 dyr/100 ha. Side 8 af 27

10 2.3 Vurdering af bestandssammensætning I vurderingen af områdets bestandssammensætning indgår udelukkende egne observationer som grundlag Bestandssammensætning for råvildt I 2008 er i alt gjort 17 observationer af råvildt. Heraf har 14 dyr været mulige at kønsbestemme. 4 af disse har været bukke (29 %) og 10 har været råer (71 %). Datamaterialet er meget spinkelt og derfor skal resultaterne ikke tillægges unødig stor vægt, men det tyder på, at bukkenes andel af bestanden er betydeligt lavere end halvdelen. Fra en tidligere undersøgelse af bestanden på Kalø Gods var andelen af handyr cirka 40 % (Olesen et. al., 2002). En lavere andel handyr kan forklares ved hjælp af en højere naturlig dødelighed samt større tendens til udvandring sammenlignet med hundyr. Hvorvidt andelen af bukke i Svanninge Bjerge er unaturlig lav kan kun dårligt konkluderes ved hjælp af de eksisterende data, men på baggrund af den nuværende bestandsstørrelse vurderes det samlede antal bukke i Svanninge Bjerge at udgøre i størrelsesordenen dyr. Omkring bestandens alderssammensætning er konklusionerne endnu mere usikre, da aldersbestemmelse af råvildt i felten er vanskelig. Under observationerne kunne dog med sikkerhed konstateres en påfaldende stor hyppighed af smalråer (1-årige dyr) samt små unge bukke. En forsigtig konklusion peger dermed i retning af en bestand med en udpræget høj andel af unge dyr. Eftersom smalråerne ikke sætter lam før i 2009 vil det forsinke den forventede bestandstilvækst Bestandssammensætning for dåvildt De to observerede dådyr i 2008 var hundyr, men observationerne skete om natten, og det var ikke muligt at vurdere, hvorvidt der var tale om småldåer (1-årige dyr). De observerede dyr i 2007 udgjorde 1 af hvert køn. På dette grundlag kan vanskeligt drages nogen rimelige konklusioner om bestandssammensætningen angående såvel køn som alder. Side 9 af 27

11 3. Bæreevne Bæreevne er et udtryk for den mængde individer af en given art, der naturligt kan leve i et område. En lang række faktorer påvirker bæreevnen. Først og fremmest fødens mængde, kvalitet og tilgængelighed er afgørende, når det drejer sig om terræners bæreevne for hjortevildt. En analyse af fødemulighederne for rå- og dåvildt i Svanninge Bjerge bidrager væsentligt til et bud på terrænets naturlige bæreevne for de pågældende arter, men andre faktorer som dækning, forstyrrelse og prædation må forventes også at have en vis betydning. 3.1 Metode til estimering af fødegrundlaget Baseret på naturtypernes forskellige primærproduktion er det muligt at beregne et områdes samlede fødegrundlag. Når fødegrundlaget efterfølgende kombineres med vildtets energimæssige krav fremkommer et udtryk for arealets bæreevne. Fremgangsmåden er tidligere anvendt af DMU, Kalø i forbindelse med pilotprojektet: Lille Vildmose Nationalpark (Olesen, u. å.). Nedenstående beregning af fødegrundlaget i Svanninge Bjerge tager udgangspunkt i denne metode. Figur 4: Fødeproduktionen til vildtet afhænger af naturtypen. På engareal ngarealet et (afd. ( 52a) er fødeproduktionen langt større end i den mellemaldrende nåleskov (afd. 94a). Fotos: Steffen R. Bengtsson. Side 10 af 27

12 3.1.1 Tørstofproduktion De forskellige naturtypers overjordiske produktion varierer fra under 2 til over 10 tons/ha/år (Buttenschøn, 2007). Der eksisterer ikke vejledende data for produktionen på alle naturtyper, men dog for de fleste. Fødeproduktionen varierer meget naturtyperne imellem, men det er i særdeleshed de lysåbne biotoper, der bidrager med en interessant planteproduktion. Tørstofproduktion [kg ts/ha/år] Nåleskov Løvskov Overdrev Hede Næringsfattig eng Næringsrig eng Figur 5: : Tørstofproduktionen på forskellige naturtyper varierer, men er generelt størst på de lysåbne arealer. Modificeret efter Olesen (u. ( å.) Fordøjelighed I vurderingen af tørstofproduktionens fordøjelighed er anvendt en gennemsnitlig helårsbetragtning, hvor de naturlige fødeemners generelle lave fordøjelighed i vinterperioden er inkluderet Fordøjelig energi I estimeringen af det tilgængelige energiindhold i primærproduktionen tager metoden udgangspunkt i den estimerede fordøjelighed og tilhørende fordøjelighedskoefficienter for kvæg. Dette sker i manglen på tilsvarende data for hjortevildt, men anses som en rimelig tilnærmelse. Side 11 af 27

13 3.1.4 Årsproduktion Sammenholdes den estimerede tørstofproduktion, produktionens fordøjelighed og indholdet af fordøjelig energi kan beregnes en samlet årsproduktion for såvel den enkelte naturtype som for den samlede ejendom Udnyttelsesgrad Årsproduktionen kan ikke anses som værende identisk med fødegrundlaget. Metoden tager derfor hensyn til, at populationsdynamiske forhold tilsiger, at de fleste vildtbestande trives bedst ved bestandstætheder under den maksimale bæreevne. Af samme grund er i beregningerne anvendt en udnyttelsesgrad på 60%, der reducerer årsproduktionen til hvad kan betegnes som den udnyttelige årsproduktion. Denne størrelse benævnes efterfølgende som fødegrundlag Fødegrundlag Når bidragene fra de enkelte naturtyper sammenlægges fremkommer det samlede billede af områdets fødegrundlag i MJ (megajoule). Efterfølgende er dette udgangspunkt for en kombination med de relevante vildtarters energimæssige krav, der resulterer i en vurdering af bæreevnen målt i antal dyr. 3.2 Terrænets estimerede fødegrundlag Med udgangspunkt i Olesen (u. å.) er ovenstående metode forsøgt overført til Svanninge Bjerge. Resultatet heraf i form af områdets samlede estimerede fødegrundlag fremgår af nedenstående tabel. Arealfordelingen svarer til den fremtidige arealanvendelse, når de planlagte naturplejetiltag er gennemført. I den forbindelse er især skovengene endnu ikke fuldt ud etableret, men bliver det i løbet af de næste år. Skovengene får især betydning for den østlige del af arealet, hvorimod overdrevene findes mod vest. Tabel 4: : Det estimerede fødegrundlag (MJ/år) i Svanninge Bjerge. Naturtype Areal Tørstofproduktion Fordøjelighed Fordøjelig energi Årsproduktion Udnyttelsesgrad Fødegrundlag [ha] [kg ts/ha] [org. stof/ts] [MJ/kg ts] [MJ] [MJ/år] Løvskov 207, % 9, % Nåleskov 150, % 8, % Skoveng 27, % 11, % Overdrev 49, % 11, % Mose 9, % 11, % Sø 1, Diverse 19, , Side 12 af 27

14 Figur 6: : Grafisk illustration af arealfordeling og tilhørende fødegrundlag. Det bemærkes, at de lysåbne arealer på trods af en relativ begrænset arealandel bidrager forholdsmæssigt meget til det samlede fødegrundlag. Samlet set udgør de lysåbne arealer 19 % af arealet men bidrager med 70 % af fødegrundlaget. De to største bidrag til fødegrundlaget kommer fra skovengene (6 % af areal og 27 % af fødegrundlag) samt overdrev (11 % af areal og 39 % af fødegrundlag). De lysåbne arealers betydning for hjortevildtets fødemuligheder er åbenlys. Side 13 af 27

15 3.3 Energibehov for rå- og dåvildt Når det beregnede fødegrundlag efterfølgende sammenholdes med estimerede værdier for de forskellige vildtarters energibehov opstår den samlede vurdering af et områdes bæreevne som et antal dyr af en eller flere arter. Det estimerede energibehov beregnes ved hjælp af en veldokumenteret sammenhæng mellem dyrenes kropsvægt og det daglige energiforbrug. I beregningerne tages udgangspunkt i et såkaldt årsdyr (dyreenhed), der også inkluderer afkommet. Ifølge Olesen (u. å.) er sammenhængen mellem kropsvægt og energiforbrug testet videnskabeligt i forhold til både elg og rådyr med tilfredsstillende resultater. Tabel 5: : Estimeret årligt energiforbrug for rå- og dåvildt i MJ/årsdyr (MJ = megajoule) m egajoule). Art Kropsvægt han Kropsvægt hun Biomasse unger ½ år Biomasse for et årsdyr = dyreenhed Årligt energiforbrug [kg] [kg] [kg] [kg] [MJ/årsdyr] Rådyr Dådyr , Terrænets estimerede bæreevne På baggrund af en kombination af det beregnede fødegrundlag i MJ/år (megajoule/år) og det forventede energibehov for vildtet i MJ/årsdyr fremkommer terrænets estimerede bæreevne. I nedenstående oversigt er de to relevante vildtarter (rå- og dåvildt) vurderet hver for sig. Betydningen af blandede bestande diskuteres senere. Tabel 6: : Beregnet bæreevne på grundlag af fødegrundlag og energibehov. Art Fødegrundlag Årligt energiforbrug Antal årsdyr Antal årsdyr [MJ/år] [MJ/årsdyr] [stk] [stk/100 ha] Råvildt Dåvildt Ovenstående er udtryk for en teoretisk vurdering af terrænets bæreevne behæftet med en betydelig usikkerhed, der ikke desto mindre udgør et særdeles velegnet diskussionsgrundlag. Angående arealets bæreevne og dermed potentielle bestandsstørrelse for råvildt når beregningerne af fødegrundlaget frem til et samlet antal på 435 dyr, der omregnet svarer til 94 dyr/100 ha. Set i forhold til kendte bestandstætheder på danske skovejendomme må dette niveau betegnes som urealistisk højt. Selv på nogle af de bedste danske råvildtterræner er det atypisk, når forårsbestanden overstiger 35 dyr/100 ha. Side 14 af 27

16 Når beregningerne alligevel når frem til et større antal kan det skyldes flere forskellige forhold. For det første anvendes i beregningerne ejendommens totalareal, hvilket ikke er identisk med det tilgængelige og brugbare areal for hjortevildtet. Kulturhegn forekommer i skoven, hvilket udelukker vildtet fra en vis andel af terrænet, der ellers vel at mærke er meget værdifuld på grund af gode føde- og dækningsmuligheder. Desuden er de mest forstyrrede arealer omkring veje og huse mindre attraktive og bidrager derfor heller ikke fuldt ud til vildtets brugbare areal. Selv om råvildt tolerer en forholdsvis stor mængde forstyrrelser har forskningsundersøgelser påvist et markant fravalg af vejnære arealer som levested (Olesen et. al., 1998). Endvidere er det ikke hele den producerede fødemængde, der kan afsættes til hjortevildtet, hvilket især gælder overdrevsarealerne. Her samgræsser hjortevildtet med kvæget, der vurderes at udnytte langt størstedelen af den producerede fødemængde. Endvidere er det muligt, at andre bestandshæmmende faktorer end netop fødegrundlaget gør sig gældende herunder i særdeleshed vildtets muligheder for at finde den fornødne dækning såvel sommer som vinter. Det vurderes sammenfattende, at Svanninge Bjerge er et overordentlig varieret område, der forventes at tilbyde hjortevildtet i form af såvel rå- og dåvildt forholdsvis optimale føde- og dækningsforhold. Den samlede fødeproduktion er af en størrelse, der på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være begrænsende for bestandenes størrelse i nævneværdig grad. På sigt bør bestandstætheden af råvildt kunne måle sig med de bedste danske terræner med en forårsbestand på op til 35 dyr/100 ha, der omregnet svarer til en forårsbestand på maksimalt 160 dyr for det samlede areal. Arealets teoretiske bæreevne og tilhørende potentielle bestandsstørrelse for dåvildt er beregnet til 265 dyr svarende til 57 dyr/100 ha. Også dette tal må betegnes som særdeles højt sammenlignet med kendte bestandstætheder under hjemlige forhold. Det ændrer dog ikke ved, at områdets fødegrundlag tydeligvist er stort nok til at huse en betydelig dåvildtbestand, og at det ikke er usandsynligt, at Svanninge Bjerge på sigt kan komme til at udgøre et kerneområde for denne art. Den lokale afskydning kan dog blive en hæmmende faktor for bestandsudviklingen, men en fremtidig bestand med en størrelse på op mod 50 dyr burde absolut være muligt at opnå. En bestandsstørrelse der især på grund af fødegrundlaget vurderes at kunne opnås uden en markant nedgang i råvildtbestanden. Figur 7: : Fødegrundlagt i Svanninge Bjerge vurderes for både rå- og dåvildt at være betydelig. Foto: Niels Søndergaard. Side 15 af 27

17 Råvildt og dåvildt trives sædvanligvis udmærket sammen (Wagenknecht, 2000). Den fredelige sameksistens formodes blandt andet at være et resultat af de to arters delvist forskellige fødepræferencer. Dåvildt er mere fokuseret på græsser og fødens kvantitet, hvorimod råvildt præferer urter og fødens kvalitet højere. Ved meget tætte bestande med deraf følgende begyndende mangel på føde må konkurrencen mellem arterne dog formodes at vokse. Set i lyset af de nuværende bestandsniveauer af såvel rå- som dåvildt i Svanninge Bjerge er der ingen umiddelbar grund til at tro, at de to arter i løbet af de næste mange år vil opbygge så tætte bestande, at de vil få en negativ indflydelse på hinanden. Beregningen af områdets samlede fødegrundlag sandsynliggør endvidere, at der også på lang sigt med en blandet bestand bør være tilstrækkeligt fødegrundlag til et betydeligt antal af begge arter. Etableringen af overdrevsarealerne vil på sigt kun mindske risikoen yderligere for at denne negative konkurrencerisiko nogensinde opstår. Overdrevsarealerne vil være til fordel for begge vildtarter, men i særdeleshed dåvildtet vil nyde ekstra godt af den græsdominerede vegetation på arealerne. Overdrevsarealerne vil naturligvis blive hegnet af hensyn til kvæget, men vildtet vil kunne vænne sig til disse hegn. Dette er allerede tydeligt, idet langt de fleste observationer af råvildt skete på netop de hegnede arealer. Kvægets græsningstryk vil være afgørende for den tilgængelige fødemængde til hjortevildtet, idet der eksisterer et vist overlap i fødevalget. Mellem rådyr og kvæg er det ifølge en engelsk undersøgelse på et relativt begrænset niveau, der afhængig af årstiden svinger mellem %. For dåvildtet er overlappet væsentligt større og udgør %. Overlappet mellem rådyr og dådyr udgør % (Buttenschøn, 2007). Figur 8: : På sigt er Svanninge Bjerge et potentielt kerneområde for dåvildt. Foto: Niels Søndergaard. Side 16 af 27

18 Ligesom dåvildtbestanden er også kvægbestanden under opbygning. For at opnå den ønskede effekt på overdrevsarealerne skal græsningstrykket på sigt blive højt, hvilket vil øge konkurrencen mellem hjortevildt og kvæg om føderessourcen på overdrevsarealerne. Kvægbestanden vil opnå det planlagte bestandsniveau omkring år For de overordnede konklusioner omkring hjortevildtbestandenes fremtidige antal er føderessourcen på overdrevene ikke af altafgørende betydning. Selv helt uden overdrevsarealer vil der være et fødegrundlag, der vurderes at kunne opfylde behovet for de fremtidige bestandsstørrelser af både rå og dåvildt, der skitseres i denne vildtforvaltningsplan. Selv med et højt græsningstryk fra kvæget vil der dog sandsynligvis være plantearter, som kvæget fravælger, men som hjortevildtet kan udnytte. Desuden vil der med sikkerhed være perioder, hvor kvægets græsning ikke kan følge med væksten i overdrevsvegetationen, som i stedet kan komme vildtet til gode. Endelig vil der rundt omkring overdrevsarealerne være et cirka 2 meter bredt slået spor, som kvæget ikke kan nå, men som hjortevildtet har ubesværet adgang til. Samlet set udgør dette spor et betydeligt areal på cirka 16 ha med en for vildtet optimal fordeling rundt på terrænet med god randlængde. Udover konkurrence omkring føderessourcen kan der også være adfærdsmæssige forhold der spiller ind på arternes sameksistens. Råvildt lever i størstedelen af året enten ensomt eller i mindre flokke (spring), og det formodes at være en stor omvæltning, hvis og når der i samme område indfinder sig store rudler af eksempelvis kronvildt med en ofte støjende adfærd. Flere ejendomme med markant bestandsfremgang for kronvildt har observeret en tiltagende nervøsitet i råvildtets adfærd, der sandsynliggør at andre forhold end udelukkende fødekonkurrencen gør sig gældende. Sædvanligvis vil det ved meget tætte bestandstætheder være den mindste art, der først viger. Fænomenet menes at være langt mere betydningsfuldt i forbindelse med forholdet mellem rå- og kronvildt frem for rå- og dåvildt og meget taler for, at der i Svanninge Bjerge som på mange andre danske skovejendomme bør kunne være plads til begge arter i fredelig sameksistens. 3.5 Optimal bestandsstørrelse I visionerne for Svanninge Bjerge indgår naturnær skovdrift som et element i den fremtidige skovdyrkningspraksis. Dermed vil naturen og dens dynamik på sigt integreres i skovdyrkningen, hvilket blandt andet vil betyde udbredt anvendelse af naturlige foryngelsesgrupper baseret på selvsåede træer. I den forbindelse eksisterer en åbenlys potentiel konflikt med skovens bestand af hjortevildt, som afbider unge vedplanter, og derigennem kan forhindre eller forsinke den naturlige foryngelse eller medvirke til lav plantekvalitet og uacceptabelt lave plantetal. Samtidig kan i særdeleshed råvildtets selektive fødeindtag ensrette foryngelsen, så lavt præfererede arter som bøg og gran vinder frem på bekostning af højt præfererede arter som eg og ask (Pedersen og Petersen, 1999). Hjortevildtets interesse for vedplanter er ikke ny, men i det traditionelle danske skovbrug er problemstillingen tidligere håndteret ved hjælp af en næsten obligatorisk hegning af løv- og flere nåletræsarter. I den fremtidige naturnære skovdrift er denne fremgangsmåde ikke mulig efterhånden som skovens struktur bevæger sig i en mere uens og uoverskuelig retning, der alternativt vil kræve et meget stort antal små hegninger, som i praksis kun vanskeligt lader sig etablere. Side 17 af 27

19 Angående hensynet til skovens foryngelse må i særdeleshed råvildttætheden mange steder i Danmark anses som unaturlig høj. Råvildtbestanden og andet hjortevildt er ikke længere underlagt de samme reguleringsmekanismer som tidligere, hvor blandt andet diverse rovdyr som los og ulv havde en større effekt. Nu påhviler derfor mennesket et stort forvaltningsansvar. Problemet med de nuværende unaturligt høje bestandstætheder skal også ses i forhold til de ensrettede monotone skove, der i en begyndende konverteringsfase i naturnær retning belastes af et meget højt vildttryk på de første naturlige foryngelsesgrupper. På længere sigt må det formodes, at trykket vil svækkes, når det naturnære dyrkningssystem er vel etableret og naturlige foryngelsesgrupper findes spredt over større arealer Bestandsregulerende afskydning Denne åbenlyse konflikt mellem realiseringen af et naturnært skovbrug og unaturligt høje bestandstætheder af hjortevildt kræver håndtering. Bestandstætheden er i den forbindelse en vigtig faktor, men det er ikke muligt at angive en generel kritisk bestandstæthed, idet meget afhænger af lokalitetens betingelser i øvrigt. Udover bestandstætheden kan blandt andet nævnes vildtets fødepræferencer, alternative fødekilder, planternes bidtolerance samt vækstbetingelser (Pedersen og Petersen, 1999). Det er dog udenfor enhver tvivl, at bestandstætheden er en overordentlig vigtig faktor, og at en bestandsregulerende afskydning i flere tilfælde på både danske og især tyske skovdistrikter har vist sig at være overordentlig effektiv i forhold til beskyttelse og sikring af skovens naturlige foryngelse. Heller ikke i Svanninge Bjerge er det givet, at den naturlige bæreevne, og dermed potentielle bestandsstørrelse, samtidig er lig med den optimale bestandsstørrelse for rå- og dåvildt, når skovens fremtidige målsætninger tages i betragtning. Det kan på sigt meget vel blive relevant at fastsætte en optimal bestandsstørrelse, der er mindre end den naturlige bæreevne og foretage en bestandsregulerende afskydning, der kan lette overgangen til et mere naturnært skovbrug. Hvorvidt en sådan afskydning kan opfattes som midlertidig eller permanent er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastslå, men behovet vurderes størst i den indledende konverteringsfase. Hvilken bestandstæthed der i Svanninge Bjerge fortsat fremover vil kunne muliggøre en udbredt naturlig foryngelse i skoven er svær at fastlægge, men et simpelt overvågningsprogram vil kunne hjælpe til med at finde dette niveau og dermed belyse, hvornår bestandene eventuelt udvikler sig til et problem. Figur 9: : På nuværende n tidspunkt findes en række bevoksninger i Svanninge Bjerge med veletablerede naturlige foryngelsesgrupper (afd. 34a). På sigt kan hjortevildtbestanden dog muligvis komme til udgøre et problem for foryngelsens succes. Foto: Steffen R. Bengtsson. Side 18 af 27

20 3.6 Fremtidig overvågning Det vil være hensigtsmæssigt, om der i fremtiden med jævne mellemrum udøves en overvågning af hjortevildtets bestandsstørrelser og sammensætning samt af dyrenes påvirkning af habitaten. Dette materiale udgør tilsammen et velegnet forvaltningsgrundlag Bestandsovervågning Faldtællinger vil stadigvæk være et udmærket metodevalg, og præcisionen kan forbedres yderligere ved hjælp af lokale erfaringstal for faldhobenes nedbrydningstid. Som supplement vil det være relevant at kombinere faldtællingerne med observationer. Det er sandsynligt, at der i vinterperioden inden løvudspring kan opnås betydelig større succes med anvendelse af termisk kikkertudstyr end det har været tilfældet i denne omgang. Metoden har med sikkerhed et potentiale, der overstiger almindelige observationer i dagslys. Udover at forsøge at opgøre antallet af dyr vil en overvågning af dyrenes tilstand være hensigtsmæssig. En simpel registrering af opbrækket vægt vil kunne være med til at afsløre, hvorvidt bestandsniveauet nærmer sig bæreevnen, så der med fordel kan ske en reduktion i antallet for at sikre fortsat trivsel i bestanden. En løbende registrering af levende dyrs art, køn og alder i forbindelse med andet arbejde i området vil også være et værdifuldt redskab i fremtidige analyser Habitatovervågning Sideløbende med en overvågning af bestanden kan ske en overvågning af dyrenes påvirkning af habitaten. Udpegede særligt sårbare naturtyper eller naturlige foryngelsesarealer vil være oplagte steder at samle interessen omkring. De anbefalede værktøjer kan bestå af permanente kontrolhegninger og/eller en løbende prøveflademonitering. De permanente kontrolhegninger giver et særdeles godt udgangspunkt for at vurdere vildtets indflydelse på foryngelsesprocesserne. Sammenligninger af vegetationsudviklingen indenfor og udenfor hegnene kan give værdifuld information om den eksisterende hjortevildtbestands effekt og dermed udgøre et godt og pædagogisk diskussions- og beslutningsgrundlag for den fremtidige forvaltning. Hegningerne foreslås etableret med en størrelse på cirka 500 m 2 /hegning. Lignende anordninger anvendes hyppigt i Tyskland til netop dette formål, hvor de har benævnelsen: Weiserflächen. Den løbende prøveflademonitering kan årligt analysere foryngelsessuccesen i udvalgte relevante foryngelsesbevoksninger ved hjælp af tilfældigt udlagte prøveflader. Inspiration til fremgangsmåden kan findes i bilaget fra DCS (2008). Side 19 af 27

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23. til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 11/12

Eftersøgningssæsonen 11/12 Eftersøgningssæsonen 11/12 Trafikeftersøgninger 2011 4.732 trafikeftersøgninger Et fald på 10% Udviklingen i antallet 6000 5000 4754 5300 5349 4000 3756 3608 3697 4326 4732 3000 2824 3450 2000 1000 1600

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde Jegum, Blåvand, V. Vrøgum, Koordinator

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING

KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING Suffolk Sydøst England Walberswick 150 km nord for London Vi har et særdeles godt jagtrevir for kinesisk vandrådyr og muntjac, som er beliggende ved

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere