ARRESKOV SØ SOLLERUP SKOV KORINTH HAMMERDAM SVANNINGE BJERGE SVANNINGE BAKKER HØBBET. Vildtforvaltningsplan Svanninge Bjerge FÅBORG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARRESKOV SØ SOLLERUP SKOV KORINTH HAMMERDAM SVANNINGE BJERGE SVANNINGE BAKKER HØBBET. Vildtforvaltningsplan Svanninge Bjerge FÅBORG"

Transkript

1 ARRESKOV SØ SOLLERUP SKOV KORINTH HAMMERDAM SVANNINGE BJERGE SVANNINGE BAKKER Vildtforvaltningsplan Svanninge Bjerge FÅBORG HØBBET

2 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ BESTANDSOPGØRELSE METODER TIL BESTANDSOPGØRELSEN VURDERING AF BESTANDSSTØRRELSE VURDERING AF BESTANDSSAMMENSÆTNING BÆREEVNE METODE TIL ESTIMERING AF FØDEGRUNDLAGET TERRÆNETS ESTIMEREDE FØDEGRUNDLAG ENERGIBEHOV FOR RÅ- OG DÅVILDT TERRÆNETS ESTIMEREDE BÆREEVNE OPTIMAL BESTANDSSTØRRELSE FREMTIDIG OVERVÅGNING AFSKYDNING MÅLSÆTNING FOR AFSKYDNING NUVÆRENDE OG OPTIMAL BESTANDSSTØRRELSE AFSKYDNINGSMODEL RÅVILDT AFSKYDNINGSMODEL DÅVILDT KILDER BILAG Side 1 af 27

3 Kolofon Vildtforvaltningsplan for rå- og dåvildtbestanden på ejendommen: Svanninge Bjerge v/ Bikubenfonden Planen er udarbejdet af: Steffen R. Bengtsson, specialkonsulent Afdeling for Jagt, Vildt og Natur; Skov og Landskab; HedeDanmark a/s Viborg, juli 2008 HedeDanmark a/s Skov og Landskab Afd. Jagt, Vildt og Natur Klostermarken Viborg Tlf Fax HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2007 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på Side 2 af 27

4 1. Resumé Svanninge Bjerge er en spændende og varieret ejendom. Vildtbestanden bidrager til områdets store herlighedsværdi med unikke muligheder for naturoplevelser. Denne vildtforvaltningsplan forholder sig til den nuværende bestand af rå- og dåvildt og den fremtidige forvaltning heraf. Vildtforvaltningsplanens grundlag er en bestandsopgørelse af den nuværende hjortevildtbestand. Opgørelsen er udført under anvendelse af 3 forskellige metoder i form af faldtællinger, dag- og natobservationer. Den estimerede forårsbestand af råvildt udgør på nuværende tidspunkt dyr for hele ejendommen svarende til 5 9 dyr/100 ha. For dåvildt er de samme tal henholdsvis 0-10 dyr på ejendommen svarende til 0 2 dyr/100 ha. På grund af et relativt lavt antal observationer er sikre estimater for bestandenes fordeling på køn og alder vanskelige at fremkomme med. Bæreevnen er den mængde individer af en given art, som naturligt kan leve i et område. For råog dåvildtbestanden vurderes i særdeleshed områdets fødegrundlag at være et bærende element, men betydningen af andre mulige faktorer diskuteres. Sammenfattende vurderes, at arealerne har en høj bæreevne, der potentielt kan huse en samlet forårsbestand af råvildt på op mod 160 dyr for den samlede ejendom. For dåvildt er vurderingen op mod 50 dyr på ejendomsniveau. Planen indeholder en samlet målsætning for afskydningen af såvel rå- som dåvildt. For begge arter er den nuværende bestandsstørrelse langt under det potentielle niveau, og der lægges op til en tilbageholdende afskydning, som kan være med til at sikre mere talrige bestande fremover. For råvildt vurderes årsagen til det lave bestandsniveau at være sygdommen, som ramte den fynske råvildtbestand i 2004 og som desværre på nuværende tidspunkt ikke er tilfredsstillende belyst. For dåvildtbestanden er det lave bestandsniveau naturligt, idet bestanden er ny i området og under opbygning. På trods af de nuværende lave bestandsniveauer vil en moderat og selektiv afskydning af råbukke og dåhjorte dog kunne forsvares. Når bestandene på længere sigt vokser sig større kan der blive behov for en egentlig bestandsregulerende afskydning, som kan sikre en passende balance mellem antallet af dyr og ejendommens øvrige målsætninger. For mange dyr kan blandt andet være i konflikt med ønsket om en fremtidig mere naturnær form for skovdrift. Figur 1: : Råvildt er en væsentlig del af vildtbestanden i Svanninge Bjerge. Foto: Niels Søndergaard. ard. Side 3 af 27

5 2. Bestandsopgørelse Vurdering af bestandsstørrelser for såvel rå- som dåvildt rummer betydelig usikkerhed, men udgør et overordentligt værdifuldt forvaltningsgrundlag. Erfaring og almindelig fornemmelse har i flere tilfælde vist sig ikke at kunne stå alene, og der er derfor behov for andre værktøjer at supplere med. Et klassisk eksempel på vanskelighederne i at vurdere bestandsstørrelser for hjortevildt stammer fra Kalø Gods. Her besluttede man forbindelse med oprettelsen af en jagtforsøgsgård på godset (1949) at bortskyde den eksisterende råvildtbestand og indhente nye bedre gener udefra. Inden påbegyndelse af afskydningen vurderede godsets erfarne jagt- og skovbrugspersonale at bestanden var på cirka 70 dyr. I alt blev efterfølgende nedlagt 213 dyr (Olesen et. al., 2002). Et af de bedste redskaber til dette formål er faldtællinger, der indeholder en optælling af hjortevildtets ekskrementer (fald) i en række prøveflader. Hjortevildt afgiver per dag et vist antal faldhobe, som efterfølgende nedbrydes over tid. Idegrundlaget i metoden består i, at der er en lineær sammenhæng mellem mængden af fald samt antallet af dyr. Der indgår i vurderingen en såkaldt fæcesrate, der angiver antallet af faldhobe per dyr per dag, så det er muligt at beregne antallet af dyr ud fra antallet af faldhobe. På grund af faldhobenes nedbrydning over tid er det vigtigt at have kendskab til perioden, som faldhobene er ophobet over. Gennemførelse af faldtællinger i forårsperioden umiddelbart inden løvudspring er i den forbindelse et særligt velvalgt tidspunkt, idet der henover vinteren sædvanligvis kun finder en meget begrænset nedbrydning sted. Samtidig dækker efterårets løvfald i vid udstrækning faldhobene i skoven og fungerer derfor som en art nulpunkt. Inden løvudspring er der således en stor mængde fald akkumuleret, hvilket hjælper til med at mindske estimaternes usikkerhed. Som supplement til faldtællingerne kan anvendes forskellige former for observationer. Faldtællinger er bedre end observationer til at vurdere antallet af dyr på et givent areal, idet observationers svaghed består i, at man uanset fremgangsmåden udelukkende ser et udsnit af den samlede bestand. Til gengæld er det i modsætning til faldtællingerne muligt ved hjælp af observationer at danne sig et bedre billede af dyrenes køn og alder. Sammen giver faldtællinger og observationer et billede af såvel bestandenes størrelse som sammensætning. 2.1 Metoder til bestandsopgørelsen I Svanninge Bjerge er der udført en faldtælling over hele arealet samt både dag- og natobservationer. Begge sidstnævnte typer af observationer er sket fra bil ved gennemkørsel af terrænets veje og spor. Dagobservationerne er dels sket tilfældigt under udførelse af andre projektrelaterede arbejdsopgaver samt mere målrettet i tiden umiddelbart før og efter solnedgang. Natobservationerne er gennemført ved hjælp af avanceret termisk kikkertudstyr, der kan registrere selv begrænsede temperaturforskelle i terrænet, så dyrenes kropsvarme afslører deres tilstedeværelse. For uddybende informationer omkring metoderne henvises til Mayle et. al. (1999). Side 4 af 27

6 2.1.1 Faldtælling Faldtællingen er gennemført den 21/ Prøvefladerne er udlagt på nord-sydgående linier gennem terrænet. Afstanden mellem linierne har med få undtagelser været 400 meter og på den enkelte linie har afstanden mellem prøveflader været 100 meter. I alt 124 prøveflader er grundigt gennemsøgt for faldhobe. Hver prøveflade udgør en cirkel med et areal svarende til godt 10 m 2. På baggrund af den samlede mængde registreringer er udregnet følgende estimater for bestandsstørrelsen for såvel rå- som dåvildt. Prøvefladernes placering er vedlagt som bilag. Tabel 1: : Estimerede bestandsstørrelser af hjortevildt i Svanninge Bjerge på baggrund af faldtælling. Dato Lokalitet Art Faldhobe i prøveflader 21/ Svanninge Råvildt 36 Bjerge Prøveflader Antal dyr Antal dyr /100ha Dåvildt Faldhobene kunne konstateres at være nogenlunde jævnt fordelt ud over hele skoven, hvilket vurderes at indikere en nogenlunde spredt fordeling af hjortevildt på arealet. Dette er i modsætning til observationerne, der ikke overraskende viste en klar overvægt af dyr på de åbne arealer, hvor dyrene er lettere at se. Figur 2: : Grundig gennemsøgning af prøveflade under gennemførelse af faldtælling. Foto: Steffen R. Bengtsson. Side 5 af 27

7 2.1.2 Natobservationer Natobservationerne er gennemført om natten den 15-16/ med termisk natkikkertudstyr. I åbent terræn er grejet i stand til at identificere hjortevildt på afstande op til cirka 2 km og på kortere afstande er det endog muligt at identificere dyrenes art, køn og alder. I bevoksede områder kan tæt vegetation skjule dyrene og begrænse udstyrets rækkevidde. På grund af hjortevildtets naturlige skyhed forholder dyrene sig oftest i skjul under døgnets lyse timer, hvor de er svære at observere. Til gengæld færdes de ofte på de åbne arealer i ly af mørket, hvilket ved hjælp af det rette udstyr giver natobservationer en klar fordel sammenlignet med dagobservationer. Udstyret er såvel avanceret som bekosteligt og anvendes i vildtforvaltningsmæssig sammenhæng kun i meget begrænset omfang i Danmark. Til opgaven i Svanninge Bjerge er derfor indhentet ekspertise udefra i form af en specialist i bestandsopgørelser, der til daglig arbejder for The Deer Initiative i den sydøstlige del af England. Her er metoden til gengæld vidt udbredt. Erfaringerne fra Svanninge Bjerge har været med til at belyse metodens potentiale i en dansk sammenhæng. I nedenstående tabel er det observerede hjortevildt under natobservationen illustreret. Herudover blev observeret et betydeligt antal harer. Tabel 2: : Observeret hjortevildt under natobservation i Svanninge Bjerge. Dato Lokalitet Art Buk/ hjort 15-16/ Svanninge Bjerge Rå/ då Lam/ kalv Uklassificeret Total Råvildt Dåvildt 2 2 Angående observationerne af råvildt var kun 2 af dyrene med sikkerhed mulige at identificere som hundyr. De øvrige dyr blev observeret i bevægelse på lang afstand. Natobservationen bidrog ikke med det forventede antal observerede dyr, hvilket især vurderes som et udtryk for udstyrets begrænsede effekt i bevoksninger med tæt løvdække. Denne konklusion bekræftes af et noget større udbytte af en tilsvarende natobservation på en anden skovejendom med mere åbne skovstrukturer samme nat. Figur 3: : Natobservation med termisk kikkertudstyr fra ladet af Land Rover. R Foto: Niels Søndergaard. Side 6 af 27

8 2.1.3 Dagobservationer Dagobservationerne er gennemført den 16/ og 21/ På førstnævnte dato tilfældigt i forbindelse med andet projektarbejde og på sidstnævnte dato både i forbindelse med udførelse af faldtællinger samt som en mere målrettet indsats. I det sidste tilfælde blev alle større veje og spor gennemkørt i perioden fra 1 time før til 1 time efter solnedgang. I nedenstående tabel er det observerede hjortevildt under dagobservationerne illustreret. Tabel 3: : Observeret hjortevildt under dagobservationer i Svanninge Bjerge. Dato Lokalitet Art Buk/ hjort 16/ Svanninge (dag) Bjerge 21/ Svanninge (dag) Bjerge 21/ (aften) Svanninge Bjerge Rå/ då Lam/ kalv Uklassificeret Råvildt 3 3 Råvildt Total Råvildt Emnet hjortevildt i Svanninge Bjerge har tidligere været behandlet af Larsen et. al. (2007), hvor afsnittene omkring hjortevildt er forfattet af Niels Kanstrup. Sidstnævnte har som en del af opgaveløsningen også foretaget i alt 40 observationer af råvildt og 2 af dåvildt. Ved to separate observationer er registreret henholdsvis 12 og 15 forskellige rådyr. På baggrund af såvel egne som andres observationer af rå- og dåvildt kan konstateres, at der på intet tidspunkt i 2007 har været registreret mere end 15 forskellige rådyr og 2 forskellige dådyr. For 2008 er de samme tal 11 forskellige rådyr og 2 forskellige dådyr. At benytte ovenstående tal som udtryk for den samlede bestandsstørrelse er naturligvis ikke muligt, eftersom det på grund af den tætte skovstruktur og hjortevildtets sky adfærd på intet tidspunkt vil være muligt at observere andet end et udsnit af den samlede bestandsstørrelse.. Side 7 af 27

9 2.2 Vurdering af bestandsstørrelse I den samlede vurdering af bestandsstørrelsen for rå- og dåvildt i Svanninge Bjerge tillægges i særdeleshed faldtællingen betydelig vægt. Dette skyldes især den meget tætte skovstruktur, der uanset metodevalg gør det vanskeligt at skabe sig et godt overblik over bestandens størrelse udelukkende ved hjælp af observationer. Faldtællinger er dog behæftet med en del usikkerhed og skal derfor ikke overfortolkes, men resultaterne vurderes alligevel at udgøre en langt bedre beskrivelse af den reelle bestandsstørrelse sammenlignet med observationerne. Alle 3 metoder peger dog i samme retning Bestandsstørrelse for råvildt Faldtællingerne når frem til et samlet antal rådyr indenfor projektområdet på 33 stk. På grund af diverse usikkerhedsfaktorer tilknyttet metoden er det rimeligt i stedet at opgive den estimerede forårsbestand til dyr, der omregnet svarer det til 5 9 dyr/100 ha. En bestandsstørrelse på dette niveau virker troværdig i forhold til antallet af observerede dyr samt mængden af spor (klovaftryk, sæder, fejninger, bidskader, m.m.) i terrænet. En diskussion af resultatet i forhold til arealets formodede bæreevne fremgår af følgende afsnit Bestandsstørrelse for dåvildt Såvel under faldtællingen som under natobservationen er dåvildt påvist i terrænet, men antallet må anses som meget begrænset på nuværende tidspunkt. Resultatet af faldtællingen er et samlet antal dådyr indenfor projektområdet på 3 stk. På det grundlag er det spørgsmålet, hvorvidt dåvildt i det hele taget kan betegnes som standvildt i området. Sandsynligvis er det en bedre beskrivelse at betegne dåvildt som strejfvildt med en vekslende forårsbestand på 0 10 dyr, der omregnet svarer til 0 2 dyr/100 ha. Side 8 af 27

10 2.3 Vurdering af bestandssammensætning I vurderingen af områdets bestandssammensætning indgår udelukkende egne observationer som grundlag Bestandssammensætning for råvildt I 2008 er i alt gjort 17 observationer af råvildt. Heraf har 14 dyr været mulige at kønsbestemme. 4 af disse har været bukke (29 %) og 10 har været råer (71 %). Datamaterialet er meget spinkelt og derfor skal resultaterne ikke tillægges unødig stor vægt, men det tyder på, at bukkenes andel af bestanden er betydeligt lavere end halvdelen. Fra en tidligere undersøgelse af bestanden på Kalø Gods var andelen af handyr cirka 40 % (Olesen et. al., 2002). En lavere andel handyr kan forklares ved hjælp af en højere naturlig dødelighed samt større tendens til udvandring sammenlignet med hundyr. Hvorvidt andelen af bukke i Svanninge Bjerge er unaturlig lav kan kun dårligt konkluderes ved hjælp af de eksisterende data, men på baggrund af den nuværende bestandsstørrelse vurderes det samlede antal bukke i Svanninge Bjerge at udgøre i størrelsesordenen dyr. Omkring bestandens alderssammensætning er konklusionerne endnu mere usikre, da aldersbestemmelse af råvildt i felten er vanskelig. Under observationerne kunne dog med sikkerhed konstateres en påfaldende stor hyppighed af smalråer (1-årige dyr) samt små unge bukke. En forsigtig konklusion peger dermed i retning af en bestand med en udpræget høj andel af unge dyr. Eftersom smalråerne ikke sætter lam før i 2009 vil det forsinke den forventede bestandstilvækst Bestandssammensætning for dåvildt De to observerede dådyr i 2008 var hundyr, men observationerne skete om natten, og det var ikke muligt at vurdere, hvorvidt der var tale om småldåer (1-årige dyr). De observerede dyr i 2007 udgjorde 1 af hvert køn. På dette grundlag kan vanskeligt drages nogen rimelige konklusioner om bestandssammensætningen angående såvel køn som alder. Side 9 af 27

11 3. Bæreevne Bæreevne er et udtryk for den mængde individer af en given art, der naturligt kan leve i et område. En lang række faktorer påvirker bæreevnen. Først og fremmest fødens mængde, kvalitet og tilgængelighed er afgørende, når det drejer sig om terræners bæreevne for hjortevildt. En analyse af fødemulighederne for rå- og dåvildt i Svanninge Bjerge bidrager væsentligt til et bud på terrænets naturlige bæreevne for de pågældende arter, men andre faktorer som dækning, forstyrrelse og prædation må forventes også at have en vis betydning. 3.1 Metode til estimering af fødegrundlaget Baseret på naturtypernes forskellige primærproduktion er det muligt at beregne et områdes samlede fødegrundlag. Når fødegrundlaget efterfølgende kombineres med vildtets energimæssige krav fremkommer et udtryk for arealets bæreevne. Fremgangsmåden er tidligere anvendt af DMU, Kalø i forbindelse med pilotprojektet: Lille Vildmose Nationalpark (Olesen, u. å.). Nedenstående beregning af fødegrundlaget i Svanninge Bjerge tager udgangspunkt i denne metode. Figur 4: Fødeproduktionen til vildtet afhænger af naturtypen. På engareal ngarealet et (afd. ( 52a) er fødeproduktionen langt større end i den mellemaldrende nåleskov (afd. 94a). Fotos: Steffen R. Bengtsson. Side 10 af 27

12 3.1.1 Tørstofproduktion De forskellige naturtypers overjordiske produktion varierer fra under 2 til over 10 tons/ha/år (Buttenschøn, 2007). Der eksisterer ikke vejledende data for produktionen på alle naturtyper, men dog for de fleste. Fødeproduktionen varierer meget naturtyperne imellem, men det er i særdeleshed de lysåbne biotoper, der bidrager med en interessant planteproduktion. Tørstofproduktion [kg ts/ha/år] Nåleskov Løvskov Overdrev Hede Næringsfattig eng Næringsrig eng Figur 5: : Tørstofproduktionen på forskellige naturtyper varierer, men er generelt størst på de lysåbne arealer. Modificeret efter Olesen (u. ( å.) Fordøjelighed I vurderingen af tørstofproduktionens fordøjelighed er anvendt en gennemsnitlig helårsbetragtning, hvor de naturlige fødeemners generelle lave fordøjelighed i vinterperioden er inkluderet Fordøjelig energi I estimeringen af det tilgængelige energiindhold i primærproduktionen tager metoden udgangspunkt i den estimerede fordøjelighed og tilhørende fordøjelighedskoefficienter for kvæg. Dette sker i manglen på tilsvarende data for hjortevildt, men anses som en rimelig tilnærmelse. Side 11 af 27

13 3.1.4 Årsproduktion Sammenholdes den estimerede tørstofproduktion, produktionens fordøjelighed og indholdet af fordøjelig energi kan beregnes en samlet årsproduktion for såvel den enkelte naturtype som for den samlede ejendom Udnyttelsesgrad Årsproduktionen kan ikke anses som værende identisk med fødegrundlaget. Metoden tager derfor hensyn til, at populationsdynamiske forhold tilsiger, at de fleste vildtbestande trives bedst ved bestandstætheder under den maksimale bæreevne. Af samme grund er i beregningerne anvendt en udnyttelsesgrad på 60%, der reducerer årsproduktionen til hvad kan betegnes som den udnyttelige årsproduktion. Denne størrelse benævnes efterfølgende som fødegrundlag Fødegrundlag Når bidragene fra de enkelte naturtyper sammenlægges fremkommer det samlede billede af områdets fødegrundlag i MJ (megajoule). Efterfølgende er dette udgangspunkt for en kombination med de relevante vildtarters energimæssige krav, der resulterer i en vurdering af bæreevnen målt i antal dyr. 3.2 Terrænets estimerede fødegrundlag Med udgangspunkt i Olesen (u. å.) er ovenstående metode forsøgt overført til Svanninge Bjerge. Resultatet heraf i form af områdets samlede estimerede fødegrundlag fremgår af nedenstående tabel. Arealfordelingen svarer til den fremtidige arealanvendelse, når de planlagte naturplejetiltag er gennemført. I den forbindelse er især skovengene endnu ikke fuldt ud etableret, men bliver det i løbet af de næste år. Skovengene får især betydning for den østlige del af arealet, hvorimod overdrevene findes mod vest. Tabel 4: : Det estimerede fødegrundlag (MJ/år) i Svanninge Bjerge. Naturtype Areal Tørstofproduktion Fordøjelighed Fordøjelig energi Årsproduktion Udnyttelsesgrad Fødegrundlag [ha] [kg ts/ha] [org. stof/ts] [MJ/kg ts] [MJ] [MJ/år] Løvskov 207, % 9, % Nåleskov 150, % 8, % Skoveng 27, % 11, % Overdrev 49, % 11, % Mose 9, % 11, % Sø 1, Diverse 19, , Side 12 af 27

14 Figur 6: : Grafisk illustration af arealfordeling og tilhørende fødegrundlag. Det bemærkes, at de lysåbne arealer på trods af en relativ begrænset arealandel bidrager forholdsmæssigt meget til det samlede fødegrundlag. Samlet set udgør de lysåbne arealer 19 % af arealet men bidrager med 70 % af fødegrundlaget. De to største bidrag til fødegrundlaget kommer fra skovengene (6 % af areal og 27 % af fødegrundlag) samt overdrev (11 % af areal og 39 % af fødegrundlag). De lysåbne arealers betydning for hjortevildtets fødemuligheder er åbenlys. Side 13 af 27

15 3.3 Energibehov for rå- og dåvildt Når det beregnede fødegrundlag efterfølgende sammenholdes med estimerede værdier for de forskellige vildtarters energibehov opstår den samlede vurdering af et områdes bæreevne som et antal dyr af en eller flere arter. Det estimerede energibehov beregnes ved hjælp af en veldokumenteret sammenhæng mellem dyrenes kropsvægt og det daglige energiforbrug. I beregningerne tages udgangspunkt i et såkaldt årsdyr (dyreenhed), der også inkluderer afkommet. Ifølge Olesen (u. å.) er sammenhængen mellem kropsvægt og energiforbrug testet videnskabeligt i forhold til både elg og rådyr med tilfredsstillende resultater. Tabel 5: : Estimeret årligt energiforbrug for rå- og dåvildt i MJ/årsdyr (MJ = megajoule) m egajoule). Art Kropsvægt han Kropsvægt hun Biomasse unger ½ år Biomasse for et årsdyr = dyreenhed Årligt energiforbrug [kg] [kg] [kg] [kg] [MJ/årsdyr] Rådyr Dådyr , Terrænets estimerede bæreevne På baggrund af en kombination af det beregnede fødegrundlag i MJ/år (megajoule/år) og det forventede energibehov for vildtet i MJ/årsdyr fremkommer terrænets estimerede bæreevne. I nedenstående oversigt er de to relevante vildtarter (rå- og dåvildt) vurderet hver for sig. Betydningen af blandede bestande diskuteres senere. Tabel 6: : Beregnet bæreevne på grundlag af fødegrundlag og energibehov. Art Fødegrundlag Årligt energiforbrug Antal årsdyr Antal årsdyr [MJ/år] [MJ/årsdyr] [stk] [stk/100 ha] Råvildt Dåvildt Ovenstående er udtryk for en teoretisk vurdering af terrænets bæreevne behæftet med en betydelig usikkerhed, der ikke desto mindre udgør et særdeles velegnet diskussionsgrundlag. Angående arealets bæreevne og dermed potentielle bestandsstørrelse for råvildt når beregningerne af fødegrundlaget frem til et samlet antal på 435 dyr, der omregnet svarer til 94 dyr/100 ha. Set i forhold til kendte bestandstætheder på danske skovejendomme må dette niveau betegnes som urealistisk højt. Selv på nogle af de bedste danske råvildtterræner er det atypisk, når forårsbestanden overstiger 35 dyr/100 ha. Side 14 af 27

16 Når beregningerne alligevel når frem til et større antal kan det skyldes flere forskellige forhold. For det første anvendes i beregningerne ejendommens totalareal, hvilket ikke er identisk med det tilgængelige og brugbare areal for hjortevildtet. Kulturhegn forekommer i skoven, hvilket udelukker vildtet fra en vis andel af terrænet, der ellers vel at mærke er meget værdifuld på grund af gode føde- og dækningsmuligheder. Desuden er de mest forstyrrede arealer omkring veje og huse mindre attraktive og bidrager derfor heller ikke fuldt ud til vildtets brugbare areal. Selv om råvildt tolerer en forholdsvis stor mængde forstyrrelser har forskningsundersøgelser påvist et markant fravalg af vejnære arealer som levested (Olesen et. al., 1998). Endvidere er det ikke hele den producerede fødemængde, der kan afsættes til hjortevildtet, hvilket især gælder overdrevsarealerne. Her samgræsser hjortevildtet med kvæget, der vurderes at udnytte langt størstedelen af den producerede fødemængde. Endvidere er det muligt, at andre bestandshæmmende faktorer end netop fødegrundlaget gør sig gældende herunder i særdeleshed vildtets muligheder for at finde den fornødne dækning såvel sommer som vinter. Det vurderes sammenfattende, at Svanninge Bjerge er et overordentlig varieret område, der forventes at tilbyde hjortevildtet i form af såvel rå- og dåvildt forholdsvis optimale føde- og dækningsforhold. Den samlede fødeproduktion er af en størrelse, der på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være begrænsende for bestandenes størrelse i nævneværdig grad. På sigt bør bestandstætheden af råvildt kunne måle sig med de bedste danske terræner med en forårsbestand på op til 35 dyr/100 ha, der omregnet svarer til en forårsbestand på maksimalt 160 dyr for det samlede areal. Arealets teoretiske bæreevne og tilhørende potentielle bestandsstørrelse for dåvildt er beregnet til 265 dyr svarende til 57 dyr/100 ha. Også dette tal må betegnes som særdeles højt sammenlignet med kendte bestandstætheder under hjemlige forhold. Det ændrer dog ikke ved, at områdets fødegrundlag tydeligvist er stort nok til at huse en betydelig dåvildtbestand, og at det ikke er usandsynligt, at Svanninge Bjerge på sigt kan komme til at udgøre et kerneområde for denne art. Den lokale afskydning kan dog blive en hæmmende faktor for bestandsudviklingen, men en fremtidig bestand med en størrelse på op mod 50 dyr burde absolut være muligt at opnå. En bestandsstørrelse der især på grund af fødegrundlaget vurderes at kunne opnås uden en markant nedgang i råvildtbestanden. Figur 7: : Fødegrundlagt i Svanninge Bjerge vurderes for både rå- og dåvildt at være betydelig. Foto: Niels Søndergaard. Side 15 af 27

17 Råvildt og dåvildt trives sædvanligvis udmærket sammen (Wagenknecht, 2000). Den fredelige sameksistens formodes blandt andet at være et resultat af de to arters delvist forskellige fødepræferencer. Dåvildt er mere fokuseret på græsser og fødens kvantitet, hvorimod råvildt præferer urter og fødens kvalitet højere. Ved meget tætte bestande med deraf følgende begyndende mangel på føde må konkurrencen mellem arterne dog formodes at vokse. Set i lyset af de nuværende bestandsniveauer af såvel rå- som dåvildt i Svanninge Bjerge er der ingen umiddelbar grund til at tro, at de to arter i løbet af de næste mange år vil opbygge så tætte bestande, at de vil få en negativ indflydelse på hinanden. Beregningen af områdets samlede fødegrundlag sandsynliggør endvidere, at der også på lang sigt med en blandet bestand bør være tilstrækkeligt fødegrundlag til et betydeligt antal af begge arter. Etableringen af overdrevsarealerne vil på sigt kun mindske risikoen yderligere for at denne negative konkurrencerisiko nogensinde opstår. Overdrevsarealerne vil være til fordel for begge vildtarter, men i særdeleshed dåvildtet vil nyde ekstra godt af den græsdominerede vegetation på arealerne. Overdrevsarealerne vil naturligvis blive hegnet af hensyn til kvæget, men vildtet vil kunne vænne sig til disse hegn. Dette er allerede tydeligt, idet langt de fleste observationer af råvildt skete på netop de hegnede arealer. Kvægets græsningstryk vil være afgørende for den tilgængelige fødemængde til hjortevildtet, idet der eksisterer et vist overlap i fødevalget. Mellem rådyr og kvæg er det ifølge en engelsk undersøgelse på et relativt begrænset niveau, der afhængig af årstiden svinger mellem %. For dåvildtet er overlappet væsentligt større og udgør %. Overlappet mellem rådyr og dådyr udgør % (Buttenschøn, 2007). Figur 8: : På sigt er Svanninge Bjerge et potentielt kerneområde for dåvildt. Foto: Niels Søndergaard. Side 16 af 27

18 Ligesom dåvildtbestanden er også kvægbestanden under opbygning. For at opnå den ønskede effekt på overdrevsarealerne skal græsningstrykket på sigt blive højt, hvilket vil øge konkurrencen mellem hjortevildt og kvæg om føderessourcen på overdrevsarealerne. Kvægbestanden vil opnå det planlagte bestandsniveau omkring år For de overordnede konklusioner omkring hjortevildtbestandenes fremtidige antal er føderessourcen på overdrevene ikke af altafgørende betydning. Selv helt uden overdrevsarealer vil der være et fødegrundlag, der vurderes at kunne opfylde behovet for de fremtidige bestandsstørrelser af både rå og dåvildt, der skitseres i denne vildtforvaltningsplan. Selv med et højt græsningstryk fra kvæget vil der dog sandsynligvis være plantearter, som kvæget fravælger, men som hjortevildtet kan udnytte. Desuden vil der med sikkerhed være perioder, hvor kvægets græsning ikke kan følge med væksten i overdrevsvegetationen, som i stedet kan komme vildtet til gode. Endelig vil der rundt omkring overdrevsarealerne være et cirka 2 meter bredt slået spor, som kvæget ikke kan nå, men som hjortevildtet har ubesværet adgang til. Samlet set udgør dette spor et betydeligt areal på cirka 16 ha med en for vildtet optimal fordeling rundt på terrænet med god randlængde. Udover konkurrence omkring føderessourcen kan der også være adfærdsmæssige forhold der spiller ind på arternes sameksistens. Råvildt lever i størstedelen af året enten ensomt eller i mindre flokke (spring), og det formodes at være en stor omvæltning, hvis og når der i samme område indfinder sig store rudler af eksempelvis kronvildt med en ofte støjende adfærd. Flere ejendomme med markant bestandsfremgang for kronvildt har observeret en tiltagende nervøsitet i råvildtets adfærd, der sandsynliggør at andre forhold end udelukkende fødekonkurrencen gør sig gældende. Sædvanligvis vil det ved meget tætte bestandstætheder være den mindste art, der først viger. Fænomenet menes at være langt mere betydningsfuldt i forbindelse med forholdet mellem rå- og kronvildt frem for rå- og dåvildt og meget taler for, at der i Svanninge Bjerge som på mange andre danske skovejendomme bør kunne være plads til begge arter i fredelig sameksistens. 3.5 Optimal bestandsstørrelse I visionerne for Svanninge Bjerge indgår naturnær skovdrift som et element i den fremtidige skovdyrkningspraksis. Dermed vil naturen og dens dynamik på sigt integreres i skovdyrkningen, hvilket blandt andet vil betyde udbredt anvendelse af naturlige foryngelsesgrupper baseret på selvsåede træer. I den forbindelse eksisterer en åbenlys potentiel konflikt med skovens bestand af hjortevildt, som afbider unge vedplanter, og derigennem kan forhindre eller forsinke den naturlige foryngelse eller medvirke til lav plantekvalitet og uacceptabelt lave plantetal. Samtidig kan i særdeleshed råvildtets selektive fødeindtag ensrette foryngelsen, så lavt præfererede arter som bøg og gran vinder frem på bekostning af højt præfererede arter som eg og ask (Pedersen og Petersen, 1999). Hjortevildtets interesse for vedplanter er ikke ny, men i det traditionelle danske skovbrug er problemstillingen tidligere håndteret ved hjælp af en næsten obligatorisk hegning af løv- og flere nåletræsarter. I den fremtidige naturnære skovdrift er denne fremgangsmåde ikke mulig efterhånden som skovens struktur bevæger sig i en mere uens og uoverskuelig retning, der alternativt vil kræve et meget stort antal små hegninger, som i praksis kun vanskeligt lader sig etablere. Side 17 af 27

19 Angående hensynet til skovens foryngelse må i særdeleshed råvildttætheden mange steder i Danmark anses som unaturlig høj. Råvildtbestanden og andet hjortevildt er ikke længere underlagt de samme reguleringsmekanismer som tidligere, hvor blandt andet diverse rovdyr som los og ulv havde en større effekt. Nu påhviler derfor mennesket et stort forvaltningsansvar. Problemet med de nuværende unaturligt høje bestandstætheder skal også ses i forhold til de ensrettede monotone skove, der i en begyndende konverteringsfase i naturnær retning belastes af et meget højt vildttryk på de første naturlige foryngelsesgrupper. På længere sigt må det formodes, at trykket vil svækkes, når det naturnære dyrkningssystem er vel etableret og naturlige foryngelsesgrupper findes spredt over større arealer Bestandsregulerende afskydning Denne åbenlyse konflikt mellem realiseringen af et naturnært skovbrug og unaturligt høje bestandstætheder af hjortevildt kræver håndtering. Bestandstætheden er i den forbindelse en vigtig faktor, men det er ikke muligt at angive en generel kritisk bestandstæthed, idet meget afhænger af lokalitetens betingelser i øvrigt. Udover bestandstætheden kan blandt andet nævnes vildtets fødepræferencer, alternative fødekilder, planternes bidtolerance samt vækstbetingelser (Pedersen og Petersen, 1999). Det er dog udenfor enhver tvivl, at bestandstætheden er en overordentlig vigtig faktor, og at en bestandsregulerende afskydning i flere tilfælde på både danske og især tyske skovdistrikter har vist sig at være overordentlig effektiv i forhold til beskyttelse og sikring af skovens naturlige foryngelse. Heller ikke i Svanninge Bjerge er det givet, at den naturlige bæreevne, og dermed potentielle bestandsstørrelse, samtidig er lig med den optimale bestandsstørrelse for rå- og dåvildt, når skovens fremtidige målsætninger tages i betragtning. Det kan på sigt meget vel blive relevant at fastsætte en optimal bestandsstørrelse, der er mindre end den naturlige bæreevne og foretage en bestandsregulerende afskydning, der kan lette overgangen til et mere naturnært skovbrug. Hvorvidt en sådan afskydning kan opfattes som midlertidig eller permanent er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastslå, men behovet vurderes størst i den indledende konverteringsfase. Hvilken bestandstæthed der i Svanninge Bjerge fortsat fremover vil kunne muliggøre en udbredt naturlig foryngelse i skoven er svær at fastlægge, men et simpelt overvågningsprogram vil kunne hjælpe til med at finde dette niveau og dermed belyse, hvornår bestandene eventuelt udvikler sig til et problem. Figur 9: : På nuværende n tidspunkt findes en række bevoksninger i Svanninge Bjerge med veletablerede naturlige foryngelsesgrupper (afd. 34a). På sigt kan hjortevildtbestanden dog muligvis komme til udgøre et problem for foryngelsens succes. Foto: Steffen R. Bengtsson. Side 18 af 27

20 3.6 Fremtidig overvågning Det vil være hensigtsmæssigt, om der i fremtiden med jævne mellemrum udøves en overvågning af hjortevildtets bestandsstørrelser og sammensætning samt af dyrenes påvirkning af habitaten. Dette materiale udgør tilsammen et velegnet forvaltningsgrundlag Bestandsovervågning Faldtællinger vil stadigvæk være et udmærket metodevalg, og præcisionen kan forbedres yderligere ved hjælp af lokale erfaringstal for faldhobenes nedbrydningstid. Som supplement vil det være relevant at kombinere faldtællingerne med observationer. Det er sandsynligt, at der i vinterperioden inden løvudspring kan opnås betydelig større succes med anvendelse af termisk kikkertudstyr end det har været tilfældet i denne omgang. Metoden har med sikkerhed et potentiale, der overstiger almindelige observationer i dagslys. Udover at forsøge at opgøre antallet af dyr vil en overvågning af dyrenes tilstand være hensigtsmæssig. En simpel registrering af opbrækket vægt vil kunne være med til at afsløre, hvorvidt bestandsniveauet nærmer sig bæreevnen, så der med fordel kan ske en reduktion i antallet for at sikre fortsat trivsel i bestanden. En løbende registrering af levende dyrs art, køn og alder i forbindelse med andet arbejde i området vil også være et værdifuldt redskab i fremtidige analyser Habitatovervågning Sideløbende med en overvågning af bestanden kan ske en overvågning af dyrenes påvirkning af habitaten. Udpegede særligt sårbare naturtyper eller naturlige foryngelsesarealer vil være oplagte steder at samle interessen omkring. De anbefalede værktøjer kan bestå af permanente kontrolhegninger og/eller en løbende prøveflademonitering. De permanente kontrolhegninger giver et særdeles godt udgangspunkt for at vurdere vildtets indflydelse på foryngelsesprocesserne. Sammenligninger af vegetationsudviklingen indenfor og udenfor hegnene kan give værdifuld information om den eksisterende hjortevildtbestands effekt og dermed udgøre et godt og pædagogisk diskussions- og beslutningsgrundlag for den fremtidige forvaltning. Hegningerne foreslås etableret med en størrelse på cirka 500 m 2 /hegning. Lignende anordninger anvendes hyppigt i Tyskland til netop dette formål, hvor de har benævnelsen: Weiserflächen. Den løbende prøveflademonitering kan årligt analysere foryngelsessuccesen i udvalgte relevante foryngelsesbevoksninger ved hjælp af tilfældigt udlagte prøveflader. Inspiration til fremgangsmåden kan findes i bilaget fra DCS (2008). Side 19 af 27

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS?

SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? Forskningsprojekter i St. Hjøllund Vildtvenlig skovforyngelse uden hegn Forsøg med midlertidig hegning, elhegn og elektronisk vildtafværgning Publikums

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: WWW.MIDDELFARTKOMMUNESHJORTELAUG.DK STYREGRUPPEN februar 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering af aktiviteter til Vildtforvaltningsrådet.

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Konflikter? Konflikter eksisteret ikke mellem hjortevildt og mennesker. Konflikter eksistere kun mellem mennesker med forskellige holdninger.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Gemse og muflon i Slovenien 2015

Gemse og muflon i Slovenien 2015 Gemse og muflon i Slovenien 2015 Slovenien har siden 1991 været selvstændig, og er siden da blevet et elsket sted at jage, og der er en god infrastruktur, stabile forhold, samt en meget venlig befolkning

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning.

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Kurt Nissen havde kort inden årsmødet trukket sig som formand. Jægerforbundet udpegning

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Teknisk notat. Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura BAGGRUND

Teknisk notat. Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura BAGGRUND Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura 2000 30. april 2015 Vores reference: 30.2100.20

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000

LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Uddelinger Jagt og Vildt 1.1.2001-17.05.2016 Navn Beskrivelse Behandling Bevilget beløb kr. LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Nationalmuseet, Ulla Odgaard

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kære Jæger.. Velkommen til nyhedsbrev, marts 2009. Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsmail, beder vi dig blot sende os en mail, og vi vil naturligvis slette dig fra vores liste. Bukkejagt i Skotland,

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig Til Vordingborg Byråd Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig - Lavfrekvent støj er et tiltagende problem ved de nye vindmølletyper. Man ved endu ikke så meget om lavfrekvent

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014.

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014. Dato 25. maj 2014 Side 1 af 5 Naturstyrelsen Biodiversitet og arter nst@nst.dk Kopi til soera@nst.dk Høring af Forvaltningsplan for ulv Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere