Nr. 01 marts 2009/61. årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 01 marts 2009/61. årgang"

Transkript

1 Nr. 01 marts 2009/61. årgang

2 Nr. 1 marts 2009/61. årgang byplan Udkommer med 4 numre om året Ansvarlig udgiver Dansk Byplanlaboratorium Redaktion Christina Hoffer (ansv.) Dennis Lund Redaktionsudvalg Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen, Christina Hoffer, Niels Østergaard. Redaktionsudvalget udpeges af Dansk Byplanlaboratorium og FAB (Foreningen af Byplanlæggere) Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Bastian Junker eller Marie Partoft Nørregade 36, 1165 København K Tlf.: Mail: bj@byplanlab.dk Grafisk tilrettelæggelse Bastian Junker Ekspedition Dansk Byplanlaboratorium Eva Josephsen 1165 København K Nørregade 36 Tlf.: Mail: db@byplanlab.dk Abonnement i Danmark Årsabonnement i 2009: 525 kr. inkl. moms og porto. Pris for udlandske abonnementer henvendelse til Bastian Junker Forsidebillede Islands Brygge, Amager Foto: Magnus Kaslov Kolofonbillede Århus Foto: Århus kommune Bagsidebillede Islands Brygge, Amager Foto: Christian Broen Tryk Handy-Print A/S ISSN Oplag 900 Billede fra artiklen Vilje, magt og planlægning! side 32 Leder 1 Christina Hoffer Planstafetten 2 Mellemformsplaner - Hvad er det? 4 Dennis Lund Bæredygtig planlægning = sund tværfaglig fornuft 10 Martin Holgaard, Kirstine Iversen, Anne Skovbro og Rikke Lethare Nielsen Kommuner i vandlås 16 Anne Gravsholt Busck og Hans Thor Andersen Klimaforandringer - om at se mulighederne i planlægningen 20 Jørgen Jensen, Niels Rauf, Mette G. Bahrenscheer, Dorthe W. Brogaard og Peer Frank Nye byroller i kommunen 26 Jesper Schultz og Brian Høj Vilje, magt og planlægning! 32 Niels Peter Mohr Borgerinspireret kommuneplanlægning 38 Gertrud Øllgaard Bylivsværdier - kan vi som planlæggere bruge dem til noget? 44 Sara Nissen Mindeord Steen Nyrop Allin 46 Berith Mavromatis og Dan B. Hasløv FAB og NYP præsenterer fyraftensmøder i foråret FAB Årsmøde 28. maj Dansk Byplanlaboratorium 48

3 Leder Hvordan skaber vi et bedre plangrundlag? Dengang jeg startede på DTU, blev vi spurgt om, hvorfor vi ville være ingeniører. Hovedparten af os ønskede at gøre en forskel med vores fag - at ændre verden (der var selvfølgelig lige en enkelt der så ingeniørstudiet som den sikre vej til rigdom, magt og status ). Nu kan man sige, at det er en del af det at være ung og naiv, at ville gøre en forskel. Jeg mener dog, at de fleste planlæggeres jobindhold går på at skabe en bedre by, natur, dialog, inddragelse m.m. at ændre verden til noget bedre. Ønsket om at gøre en forskel er en vigtig del af en planlæggers DNA. Hvis vi ikke brænder for vores fag, og til stadighed ønsker at skabe en bedre verden, kaster vi håndklædet i ringen for blot at gøre, som vi altid har gjort. Verden forandrer sig løbende - vi får nye idealer og politiske mål, der skal opfyldes. Det er en nødvendighed, at planlægningen følger med denne udvikling. Udviklingen i metoder, analyser og værktøjer bliver drevet af ønsket om at kunne skabe et bedre plangrundlag, så vi i sidste ende kan udforme de smukke velfungerende byer og beskytte naturen - de landskabelige, kulturhistoriske og geologiske værdier. Vi engagerer os og udvikler vores faglighed og plankultur, så vi i sidste ende kan gøre en forskel. Omdrejningspunktet for artiklerne i dette nummer af Byplan er kommunernes ønske om at forbedre deres eksisterende plangrundlag med et mere gennemarbejdet datagrundlag og udviklingen af nye metoder og værktøjer. Odense Kommune har analyseret deres mellemformsplaner for at tage det bedste fra den type planlægning og kopiere det til brug for udarbejdelsen af kommuneplanrammerne, så de bliver væsentligt forbedret. København Kommune arbejder hårdt på at blive en førende bæredygtig by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. De har udviklet et bæredygtighedsværktøj, der skal sikre bæredygtighed i alle de store byudviklingsprojekter. De gennemfører bylivsværdiundersøgelser for at få et mere kvalitativt grundlag at bygge by på. Dragør og Hedensted Kommuner er to eksempler på kommunal planlægning, hvor klimaforandringerne har initieret nye og spændende helhedsløsninger i det åbne lands planlægning. Begge kommuner har opdaget, at den tværfaglige dialog er nøglen til at få alle facetterne i klimahåndteringen med. Aalborg Kommune har gennemført et omfattende analysearbejde for at kunne fastlægge det fremtidige bymønster og de tilhørende individuelle byroller. De har gennemført statistiske analyser, analyser af hidtidig planlægning, litteraturstudier, livsformsovervejelser, telefoninterviews, besigtigelser og fotografering af hver enkelt by. I Århus Kommune har man både ambitioner om vækst og CO2-neutralitet på samme tid. Sammenspillet mellem Kommuneplanen og Miljøhandlingsplanen skal sikre, at ambitionerne bliver opfyldt. Staten og kommunerne skal til at leve op til EU s vandrammedirektiv, der stiller krav om integreret vandplanlægning, krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner, samt detaljerede planer for specifikke lokalområder. Implementeringen kommer til at involvere aktører på mange niveauer, hvilket kommer til at betyde, at der skal brydes med den sektoropdelte planlægning. Det er naivt at tro, at hvis vi blot gennemfører tilstrækkelige mange analyser, udvikler nye metoder og værktøjer, så kan vi udarbejde den perfekte plan, foretage den ideelle involvering og få det brede politiske ejerskab. Men vi når i hvert fald ikke målet om at skabe en bedre verden, hvis ikke vi hele tiden forsøger at udvikle os og den plankultur, som vi er en del af. Endelig bør vi altid huske på, at planerne ikke er vores endelige produkt. Det er blot midlet til at nå målet. Det er i udformningen af byen og landskabet, vi kan se om vores anstrengelser bærer frugt. Christina Hoffer Redaktør, BYPLAN 1

4 2 Foto: Vibeke Meyling

5 P l a n s t a f e t t e n Byplan introducerer i næste nummer af Byplan en ny artikelserie Planstafetten. En planlægger i Danmark beskriver sin mest interessante, anderledes eller vedkommende planopgave/planproces til inspiration og indsigt for alle os andre planlæggere rundt omkring i landet. Vi starter en ny artikelserie i Byplan, der skal give ny viden og inspiration til løsningen af planopgaverne, som hovedparten af planlæggerne/byudviklerne i Danmark sidder med. Samtidig ønsker vi på Byplan at få aktiveret skribenter, der normalt ikke ville skrive en artikel til Byplan, men sidder inde med masser af viden og erfaringer, som vi alle kan drage nytte af. Formålet med Planstafetten er, at forskellige typer af planlæggere beskriver deres arbejdsopgaver og reflekterer over dem. Artiklerne i stafetten er beskrivelser af planlæggeres planopgaver/planprocesser, som vedkommende løser/har løst. Altså en kommuneplanopgave, bydelsplan, boligpolitik eller planproces som man reflekterer over for at give sine erfaringer videre m.m. Vi lærer derved af og om hinanden. På samme måde som når man læser rejsestaffen i Politiken bliver inspireret til at opsøge nye feriemål og rejseformer. Det er idéen, at vi som læsere over en periode får indblik i, hvilke opgaver planlæggere i kommuner, konsulentfirmaer og staten løser, og bliver inspireret til at afprøve nye metoder, analyser, samarbejdsformer, processer m.m. Første skribent er Christina Lohfert, der arbejder som byplanlægger i Rudersdal Kommune. Hun har det seneste år arbejdet primært på Kommuneplan Christina er kandidat fra Roskilde Universitet med geografi som hovedfag og virksomhedsstudier som bifag og med speciale om landskabsanalyser i hhv. Danmark og Frankrig. Der er flere årsager til, at Christina lægger ud som skribent på Planstafetten. Hun er en af de nye kommunale planlæggere, som åbent reflekterer over faget, som har meninger og mod til at stå ved dem og som er fagligt engageret. Christina sigter mod at blive en alsidig planlægger, der både kan lave politikker, planer og god sagsbehandling, men som samtidig søger den skæve og lidt udfordrende vinkel. Noget af det vigtigste i planlægning, efter hendes mening, er at forstå den kontekst og sammenhæng, planlægningen kan udfoldes indenfor således at faglighed, politik og historie tilsammen skal skabe planer og beslutninger, der fører mod en vision. Konceptet for Planstafetten er, at når man modtager stafetten, skal man skrive en kortere artikel om en aktuel planopgave / planproces, som man sidder med eller har siddet med. Planstafetten skal derefter sendes videre til en ny planlægger. Det er vigtigt at skrive, hvorfor man giver den videre til den pågældende planlægger, og hvad man gerne vil vide (selvfølgelig efter aftale med den, som modtager stafetten). Vi glæder os til at kunne præsentere den første artikel i Planstafetten i næste nummer af Byplan. 3

6 Mellemformsplaner hvad er det? Af Dennis Lund Diagram over, hvordan mellemformsplanerne placerer sig i forhold til kommuneplanens forskellige dele. Planerne peger mest nedad, men også mod kommuneplanens hovedstruktur og planerne prøves også for de forskellige politikker, som er vedtaget i kommunen. Illustration: Dennis Lund Når der skal arbejdes med byens struktur, sammenhænge og kvaliteter må der indskydes et mellemniveau i planlægningen. Det er, hvad nogle kommuner gør og har gjort. Og det er disse mellemregninger, vi kalder mellemformsplaner. Odense som eksempel Odense deltager i et Plan09 projekt, der har til opgave at lede frem mod bedre kommuneplanrammer. Rammerne i kommuneplanen for Odense adskiller sig i dag ikke fra andre kommuners planbestemmelser, og enkelt sagt, er alle landets kommuneplanrammer udtryk for en tænke- og skrivemåde, der stammer fra planlovgivningen i 70 ernes begyndelse, hvis ikke tidligere. Når rammerne ikke i væsentlig grad er ændret siden da, er der ikke noget at sige til, at de ikke er særligt funktionsdygtige nu mere end år efter. Det kan ingen blive overrasket over. Rammesystemet har åbenbart været så vedholdende og juridisk rodfæstet, at man i stedet for at søge en fornyelse af disse er gået andre veje for at skabe forbindelse mellem kommunens overordnede planlægning og den helt nære planlægning på lokalplanniveau. Vejen frem har for Odense og flere andre kommuner været at etablere en planlægning, der i omfang svarer til et kvarter, en lille bydel, et havnedistrikt eller lignende. Man har så at sige lavet en uautoriseret planlægning på et detaljeringsniveau, der ligger et sted mellem kommuneplanens bestemmelser og lokalplanen. Mellemformsplanerne er På baggrund af interviews af planmedarbejdere i kommunen samt gennemlæsning af flere af disse planer, tegner der sig et interessant billede af den måde disse planer udformes på, og hvordan de fungerer i øvrigt. Mellemformsplanerne har været et hjælpsomt værktøj i snart en halv snes år i byens planlægning. Man har en bymidteplan, en belysningsplan, en kvarterplan for Glasvejkvarteret, en havneplan, en multihus-plan, en kvarterplan for bymidten og senest en kvarterplan by - havn. Ved gennemgangen af flere mellemformsplaner og ved sammenligning med et par andre tilsvarende planer i andre kommuner er der flere forhold, som synes typiske for mellemformsplanen. Geografien er større end lokalplanen Generelt dækker mellemformsplanen geografisk et område, der er noget større end de almindelige kommuneplanrammer. Og ikke nok med at de er større, de ligger også ofte på tværs af de gamle rammer. Når man skal dække en bymidte, lave nye oplæg til havneplaner, finde en handelsforbindelse mellem et par vigtige punkter i en by eller vurdere udviklingspotentialet i et kvarter, så siger det sig selv, at det ikke er de gamle bebyggelsestypologier fra rammedelen, der tages som 4

7 udgangspunkt. Man afgrænser sit område frit i forhold til opgaven og den tid, der er til rådighed. Politisk bevågenhed Det er ligeledes typisk, at mellemformsplanen enten direkte er udtryk for et politisk ønske eller - som ved flere planer i Odense administrationen sætter emnet på dagsordnen for at øge sit eget planberedskab. Man står i en aktuel situation, hvor man skal agere planmyndighed, men ikke har det tilstrækkelige plangrundlag. Således bliver mellemformsplanen både meget aktuel og dermed interessant og samtidig bliver det en plan, man holder øje med, idet der er politisk bevågenhed omkring planen og dens udfald. Den politiske bevågenhed betyder samtidig, at man som planmedarbejder føler, at man er med på vognen. Det viser sig at være stimulerende for medarbejderengagementet. Illustrationen viser hvilken typisk udstrækning en mellemformsplan kan have, ofte flere gange større end en projektlokalplan men indenfor en bydel almindeligvis. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte Planlægning i en nøddeskal Det projekt, man efterstræber, står kun i løse konturer ved projektstart. Derfor kan både områdets størrelse og format ændres undervejs, ligesom det fokus, der indlægges og de analyser, der gennemføres, kan tage en anden drejning end først forventet. På dette punkt adskiller mellemformsplanerne sig fra anden kommunal planlægning, hvor planarbejdet ligger i mere faste rammer. Arbejdsrummet er friere på mellemniveauet: Man søger og er ikke forlods bundet af et bestemt re- Bymidten i Odense udgør et typisk mellemformsområde. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte 5

8 når man sættes i gang med arbejdet forårsaget af ofte meget påtrængende og konkrete planproblemer, det være sig byggeønsker, helhedsorienteret byomdannelse og bevaring af gamle industribygninger, trafikale løsninger, detailhandel i specifikke områder m.v. De udsnit, vi typisk ser i disse planer, taler overvejende for en planlægning på kvarterniveau. Mellemformsplanerne bør principielt ikke blive for småternede. De er ikke projekter men principielle fysiske udsagn. Derfor skal illustrationerne ofte have diagrammets, signaturens karakter. Illustrationer: Kvarterplan for Odense Bymidte (1999) sultat. Uden at være nedladende kan man sige, at netop den arbejdsform er planlægning i en nøddeskal. Megen af den ordinære planlægning er mere administration og rutine end analytisk planudvikling. Mellemformsplanlægning er værkstedsarbejde, når det er bedst. Mellemformsplanerne peger mest nedad Da initiativet til mellemformsplanerne ofte er fremkaldt af et forsøg på at løse et specifikt problem i et mere lokalt område, siger det sig selv, at man arbejder sig ned i målestok og ofte ender med meget konkrete anbefalinger, planskitser og næsten projektagtige beskrivelser. Ud fra denne synsvinkel er det indlysende, at planerne indeholder stof til både kommuneplanrammen og den måske forestående lokalplanlægning. At man arbejder sig nedad i målestok kan heller ikke undre, Politikker, principper og handling Mellemformplaner placerer sig typisk mellem planstrategien og kommuneplanens hovedstruktur opadtil og kommuneplanens rammedel nedadtil. Ud over at udpege væsentlige planlægningsmæssige sammenhænge, principper og kvaliteter i kvarteret giver mellemformsplanerne ofte et tilbagespil til den næste planstrategi i form af visioner og mål, mens principperne kan sorteres dels op i hovedstrukturen, dels ned i rammedelen ved næste revision af kommuneplanen. Mellemformsplanen har ligesom kommuneplanen et forløb fra forslag til endelig vedtagelse med inddragelse af offentligheden. Det sker tit med stor opmærksomhed, fordi mellemniveauet er velegnet til at diskutere mål og principper uden at køre fast i diskussioner om den enkelte ejendom. Dermed sker der en løbende kvalificering og udvikling af kommunens plangrundlag, som opsamles ved revisionen hvert fjerde år. Begrænsningen her er kommuneplanens omfang og overskuelighed. Selv efter indarbejdelse af en given 6

9 mellemformsplan, vil planen fortsat eksistere som selvstændigt dokument, fordi kommuneplanen kun kan rumme en lille del af mellemformsplanens indhold. Nogle gange knytter der sig også en handlingsdimension til mellemformsplanerne. Planerne indgår i politisk beslutningstagen og bliver katalysator for principbeslutninger og budgetlægning med henblik på gennemførelse af de visioner, mål og principper, planerne indeholder. Odenses byråd har afsat en lille milliard kr. til gennemførelse af Kvarterplan by havn. Og kvarterplanen for Odense bymidte fra 2000 holder stadig der er netop gennemført arkitektkonkurrencer for to pladser, hvor konkurrenceprogrammerne har hentet inspiration fra kvarterplanen. Desuden er mange byggemuligheder på private arealer blevet realiseret. Har mellemformsplanerne en fremtid? Dømmer man på baggrund af ovenstående, så er mellemformsplanerne en ubetinget succes. En succes fordi de hjælper, der hvor kommuneplanen ikke slår til. Det er vigtigt, at plansystemet udvikles, så der både findes et strategisk niveau, et planoversigtligt niveau og et lokalt planniveau. Det er vigtigt at plansystemet indeholder alle skalatrin fra XL, via L og M til S. Uden at gøre det kompliceret kan man til disse skalatrin sætte målestok på, hvor XL måske er 1: , L er 1:50.000, M er 1:5.000 og S kan være 1: Mellemformsplanerne kan godt være præcise og alligevel principielle, som i denne illustration. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte (1999) Groft sagt kan man sige, at så længe afstanden mellem konkrete planønsker på lokalplanniveau 7

10 og kommuneplanens rammebeskrivelser ikke kan nå hinanden, så længe er der næppe anden udvej end at etablere en slags kortslutning i plansystemet. Og en kommuneplan, der med en hovedstruktur og en række sektorbetragtninger, måske suppleret af diverse politikker, som alle er velmenende og kloge, men næppe kan være indbyrdes koordinerede - det åbner for meget brede fortolkninger om forhold, der ikke kan omsættes til fysisk form. Her opstår usikkerheden: Hvad siger kommuneplanen egentlig? Hvad er kvalitet? Hvad skal prioriteres? Hvor er fokus? Noget må gå forud for andet. Hvis man til dette dokument føjer en telefonbog af standardiserede oplysninger om bebyggelsesforhold, der ikke indeholder nogle kvalitative betragtninger - så står man med et samlet plandokument, som slet ikke fungerer i hverdagen og mere er blevet en pligtdans end vild med dans. Vi er tæt på at nå den tilstand, hvis vi ikke allerede er der. I den situation er mellemformsplanerne en fornyelse og et godt kompromis i hverdagen mellem den store skala og den lille skala. Men planerne er geografisk fragmentariske og danner ikke det helhedsbillede, som kommuneplanen efterstræber. Sammenfatning Som det aktuelle billede af mellemformsplanlægningen tegner sig nu - og med skyldig hensyntagen til et beskedent statistisk materiale - så ser det ud til, at disse planer på flere måder træder i stedet for eller i hvert fald i dagligdagen agerer på kommuneplanens vegne. Planernes ubundethed af formelle krav gør, at de kan udformes individuelt og i øvrigt sættes i gang, når behov haves. Det er evident, at den faglige tilgang besidder et større engagement end den rutineprægede kommuneplan-gentagelse. Engagementet, projektets aktualitet, den individuelle opgavetilpasning, friheden over for formelle krav, de afsatte ressourcer og den politiske bevågenhed er nøgleordene og drivkræfterne bag denne form for planlægning. Det er derfor, at disse planer har succes. Det hele handler om byforståelse; den er forudsætningen for, at man kan trænge ind i planproblemerne og dermed opstille planforslag, der ikke kører på autopilot. Som det også fremgår, er der en vis pay-off til kommuneplanlægningen. Således peger mellemformsplanlægningen både op og ned i systemet, dog mest nedad. Mellemformsplanerne bygger bro til developere og andre aktører på den kommunale scene. Al den nytte som mellemformsplanlægningen måtte kaste af sig, bør dog ikke helt overskygge det problem, at kommuneplanlægningen kan risikere at blive ladt i stikken. Mellemformsplanlægningen klarer problemer, som kommuneplanlægningen har pådraget sig selv. Men det betyder ikke, at det skal forblive sådan i fremtiden. Med den udvikling dansk planlægning har taget over de senere år, er der fortsat et betydeligt behov for en sammenfattende planlægning. Sker det ikke på det kommunale niveau, så sker det slet ikke. Og det er uforsvarligt. For at det kan lykkes må der ske en kvalitativ metodeudvikling af kommuneplanen fra byniveau, til bydelsnivaeu og til rammeområde. Således kan mellemformsplanens største begrænsning geografien overvindes og kvaliteterne udnyttes til en kvalitativ kommuneplan, som i sagens natur gælder hele kommunen. Mere fokus i kommuneplanen Fremtiden handler således om dels at opgradere selve kommuneplanlægningen gennem en mere problemorienteret proces og i mindre grad gennem en proces, hvor alt behandles ligeligt og ud fra samme principper fra nord til syd og fra øst til vest. Kommuneplanlægningen skal simpelthen være mere fokuseret. Selv med tydelige fokusområder er det muligt samtidig at beskrive mere sekundære områder eller forhold. Det er ligemageriet i beskrivelsen af kommuneplanen, vi skal væk fra. Her viser mellemformsplanlægningen vejen. Man skal også tage ved lære af den metodefrihed, som mellemformsplanlægningen lægger for dagen. På den ene side er den ikke altid lige systematisk og målrettet: På den anden side må den også vælge sine egne veje, fordi metoden og arbejdsformen til dels afhænger af det 8

11 men man skal vare sig for at udføre meget bindende prospekter. Illustration: Kvarterplan, Odense Bymidte problem, der skal løses. Det har ikke noget formål at lave en større udredning om et parcelhuskvarter, hvis der faktisk ikke er forhold, som står til at ændre hverken på kort eller længere sigt. Et gammelt industriområde, der langsomt er på retur, er måske meget vigtigere at lave planlægning for. På den måde skal der prioriteres betydeligt mere i kommuneplanlægningen. Det er mellemformsplanerne en klar indikator på. Tag det bedste fra mellemformsplanlægningen og lad kommuneplan-medarbejderne kopiere denne plantype i eget reservat, bag lukkede døre/i fred og ro. Så er der mulighed for, at kommuneplanrammerne kan blive bedre. Det er netop dette, der er formålet med Plan09- projektet for Odense kommune, som vi beskriver yderligere i efterfølgende artikler her i BYPLAN. Dennis Lund, Arkitekt maa Redaktør, BYPLAN 9

12 Bæredygtig planlægning = sund tværfaglig fornuft Udvikling af Københavns Kommunes værktøj til bæredygtig byudvikling Af Martin Holgaard, Kirstine Iversen, Anne Skovbro og Rikke Lethare Nielsen København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Derfor skal alle nye byudviklingsprojekter bæredygtighedstjekkes, og bæredygtighed skal være et vigtigt tema i dialogen med projektudviklere fra første ide til et nyt byområde står færdigt. Det definerede kommunen i Kommuneplanstrategi 2007 som en konkret målsætning. Udviklingen af værktøjet har været en lærerig proces i Københavns Kommune. Allerede nu, inden værktøjet officielt er taget i brug, har adskillige kommunale medarbejdere været med til at give deres input undervejs i processen og teste værktøjet, bl.a. i forbindelse med bedømmelsesprocessen i konkurrencen om Nordhavn. Københavns Kommune definerede allerede i Kommuneplanstrategi 2007 en konkret målsætning om at udvikle et bæredygtighedsværktøj, der sikrer bæredygtighed i alle de store byudviklingsprojekter. Dette skyldes, dels at bæredygtighedstiltag ikke i udpræget grad er noget, man kan hente hjemmel til i planloven, når først man går i gang med lokalplanlægningen, og dels et ønske om at kommunikere klart, hvad Københavns Kommune mener med bæredygtig byudvikling. 14 DIALOG PRIORITERING VURDERING HENSYN Der er som sådan ikke noget nyt under solen bæredygtighed har været et tema siden slut 80 erne det nye er dog at integrere bæredygtighed i den allerede eksisterende planproces og at skabe en skridtvis proces, der formaliserer et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde dels indenfor kommunen og dels mellem kommunen og projektudviklerne. Det vigtigste produkt af udviklingsprojektet er ikke værktøjets enkelte funktioner. Det er derimod den samlede procesgang fra den indledende dialog mellem kommune og projektudvikler og frem mod et juridisk plangrundlag. Værktøjet er ikke et miljøteknisk værktøj, der kan komme med et facit på bæredygtighed. INDHOLD AF INDSTILLING TIL PRIORITERING AF HENSYN MÅLSÆTNINGSTEKST PLANOMRÅDETS FREMTIDIGE ROLLE OG RELATION TIL BYEN OG BYDELSEN STRATEGI FOR BORGERINDDRAGELSE VALG AF HENSYN ARGUMENTATIO N Værktøjets tretrins proces - fra indledende dialog med investorer over prioritering af områdespecifikke hensyn til bæredygtighedsvurdering af konkrete projektforslag. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne Værktøjets tilblivelse Værktøjet til bæredygtig byudvikling er udviklet i et tæt samarbejde mellem NIRAS Konsulenterne og en arbejdsgruppe fra Københavns Kommune. Udover en aktiv inddragelse af en bred skare af kommunale medarbejdere, er også de private projektudviklere løbende blevet bedt om at kvalificere arbejdet. NIRAS Konsulenterne startede med at analysere Københavns Kommunes planproces ved at se på forskellige konkrete byudviklingsprojekter i kommunen. Medarbejdere fra kommunen og rådgivere, developere mv. i de forskellige byudviklingsprojekter 10

13 blev interviewet og erfaringer med andre bæredygtighedsværktøjer verden over blev analyseret. Resultatet af analysen blev et første udkast til et bæredygtighedsværktøj, som blev præsenteret for tegnestuer, developere, investorer mv. på en workshop, for at sikre vi var på rette vej. Da der lå et næsten færdigt udviklet værktøj blev det testet på to byudviklingsprojekter, der var af varierende størrelse og forskellige steder i planprocessen. Der blev lavet en test på Nordhavn og en på Grøntorvet. Testene gav et godt overblik over, hvor værktøjet skulle justeres, og hvor det fungerede efter hensigten og var med til at skabe ejerskab blandt medarbejdere i kommunen, da de følte, de var en del af udviklingsprocessen. Test af værktøjet i forbindelse med konkurrencen på Nordhavnen Fra dommerkomiteen havde udvalgt syv finaleforslag til der blev uddelt præmier, havde Københavns Kommunes tværfaglige gruppe af rådgivere to arbejdsdage til at indlevere deres vurderinger af projekternes bæredygtighed. Værktøjets vurderingsfunktion blev brugt til at organisere en stram proces. De 12 medarbejdere fra kommunen arbejdede på skift i små hold af to med dybdefaglige vurderinger og alle 12 samlet med en helhedsvurdering af det enkelte projekt. Den tværfaglige diskussion afslørede både indbyggede interessekonflikter og interessante løsninger, der skabte synergi og win-win løsninger på flere bæredygtighedsparametre. Der blev for hvert projekt udpeget en eller flere jokere - helt særligt interessante greb, principper og/eller elementer. Plenumdebatterne især var en øjenåbner for mange deltagere og gav nye perspektiver og det korte og intensive forløb gav en god oplevelse af at kunne levere et stort produkt på kort tid. Produktet af vurderingen blev leveret ind som et vigtigt input til dommerkomiteen, både i forhold til uddeling af præmier og til brug for den videre kvalificering af de tre vindende forslag. Endelig var testen med til at vise, at Københavns Kommune mener noget med deres arbejde med bæredygtighed og er interesseret i at starte en dialog med projektudviklere om, hvorledes bæredygtighed bliver en integreret del af byudviklingen. VURDERING AF PROJEKTHELHED ALLE HENSYN VURDERING AF PROJEKTFOKUS PRIORITEREDE HENSYN PRIORITERING VURDERING AF PROJEKTER BÆREDYGTIGHEDSHENSYN - TVÆRGÅENDE Bæredygtighedshensyn 1 Score Prioriteret hensyn 1 Score Projektforslagets AREALANVENDELSE Xxxx (overskrift) bidrag til den omkringliggende bydel og by Hvordan bidrager projektforslaget til den omkringliggende bydel og til byen som helhed? Målsætningstekst Argument Mål for prioriteret hensyn Planområdets fremtidige rolle og relation til byen og bydelen Argument A Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og funktionsblanding? Funktionsblanding mellem boliger, erhverv, servicefunktioner, både horisontalt og vertikalt. Projektets styrker (Opnåede Bebyggelsestæthed synergieffekter og på bygningshøjder tværs af hensyn) i projektområdet. Indeholder projektforslaget løsninger, der rummer kvaliteter set ud fra flere forskellige hensyn? Sammentænkning af bebyggelsestæthed og lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i projektområdet. Rekreative anvendelsesmuligheder til svært udnyttelige restarealer. Det klare budskab fra de developere, der er blevet inddraget løbende i udviklingsprocessen har været, at de først og fremmest ønsker sig klar besked om, hvad Københavns Kommune mener med en bæredygtig byudvikling et udgangspunkt for en klar kommunikation omkring udviklingen af nye projekter. Strategi for borgerinddragelse B Ligger området stationsnært? Og i givet fald hvordan udnyttes stationsnærheden ved placeringen af forskellige funktioner? Lokalisering af detailhandel ift. stationen Lokalisering af institutioner ift. stationen Lokalisering af erhverv ift. stationen Lokalisering af boliger ift stationen PROJEKT NAVN: PROJEKT NAVN: PROJEKT NAVN: PROJEKT NAVN: Til værktøjet er udviklet en række skemaer, der strukturerer processen og sikrer en fastholdelses af vedtagne beslutninger om prioriteringer og dokumentation for faglige vurderinger. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 11

14 Den kvalitative faglige vurdering tyngden på et dialogredskab Bæredygtighed drejer sig ikke kun om miljømæssige aspekter, det drejer sig også om økonomiske og sociale aspekter. Et projekt med en optimal håndtering af de miljømæssige hensyn, men som er alt for dyrt at realisere eller som ikke skaber et smukt og godt område at bo i, er ikke et bæredygtigt projekt. Afvejningen af miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn er det, som en god og tidlig dialog skal afstedkomme. For at kunne udvikle et projektforslag, der for alvor byder på løsninger på den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed, kræver det i virkeligheden, at alle relevante fagligheder involveres i udviklingsprocessen fra start og at affaldsløsninger, forureningshåndtering, og anlægsøkonomi ikke er noget, man klistrer på et færdigt tegnet projekt. Det værktøj, som Københavns Kommune har udviklet, er ikke tænkt som et teknisk værktøj. Den brede tilgang til bæredygtighed betyder, at der medtages en række parametre, der er svære at gøre målbare rent kvantitativt. Værktøjet skal ikke være en regnemaskine, hvor man putter en række scorer ind i den ene ende og får et resultat ud i den anden ende, der kan slås to streger under. Vurderingen af bæredygtig- heden af det enkelte projekt beror på en kvalitativ faglig vurdering, foretaget af en række eksperter på hver deres felt. Værktøjet fordrer således, at det er muligt at samle en tværfaglig gruppe, der tilsammen kan belyse projektet fra alle relevante vinkler. Disse fagligheder er alle repræsenteret i Københavns Kommune, så udfordringerne ligger på den rent organisatoriske side. Værktøjets vurderingsfunktion er i forbindelse med udviklingen af projektet blevet testet på Nordhavnen, og i den forbindelse viste det sig fuldt ud organisatorisk muligt at samle de rette fagpersoner til at give solide tværfaglige vurderinger af bæredygtigheden af hvert af de syv finaleforslag. Definition af bæredygtig byudvikling I forståelsen af begrebet bæredygtig byudvikling tages der udgangspunkt i tre gensidigt afhængige dimensioner af bæredygtighed: Den miljømæssige, sociale og økonomiske dimension. Den miljømæssige dimension indebærer en forestilling om at beskytte naturen mod forurening og forstyrrelser og at sikre kommende generationer adgang til de samme naturressourcer som nuværende generationer. Bæredygtig byudvikling indebærer en planlægning af bebyggelse, anlæg, transportstrukturer, affalds- og vandsystemer, der minimerer forbruget af naturressourcer og ikke-vedvarende energiformer. Den sociale dimension indebærer en forestilling om social mangfoldighed, ligeværdighed samt overlevering af en solidarisk og demokratisk praksis mellem eksisterende og kommende generationer. En planlægning af byens offentlige rum og bebyggelse, der tilgodeser livskvalitet, identitet, lokalt borgerengagement og forskellige behov hos stedets nuværende og kommende brugere. Den økonomiske dimension handler om at sikre et stabilt økonomisk grundlag for samfundsudviklingen med en højere grad af ressource effektivitet gennem en stadig teknologisk udvikling. En planlægning, der sikrer mulighed for udvikling af lokale virksomheder og mulighed for økonomisk realiserbare projekter, hvor der i realiseringen af planen er indbygget en vis fleksibilitet og tilpasningsdygtighed. 12

15 1. Dialog Når en projektudvikler eller grundejer går i dialog med Københavns Kommune om et nyt byudviklingsprojekt, bruges værktøjets 14 bæredygtighedshensyn som et udgangspunkt for, hvordan bæredygtighed tænkes ind i projektet allerede fra start. Hensynene fungerer som en tjekliste, også i den interne dialog i kommunen, og sikrer at de rette fagligheder bliver hørt. Hensynene er udformet på baggrund af Københavns Kommunes politikker og der henvises til disse i forbindelse med hvert enkelt hensyn. Værktøjets hjemmeside bliver et overbliksredskab over såvel hensyn som alle relevante handleplaner og politikker. Listen over hensyn skal ikke opfattes som en facitliste, kommunen udleverer til projektudviklerne, men består af en række ledende spørgsmål, der opfordrer til udvikling af nye kreative bæredygtige løsninger inden for de forskellige byplanfaglige felter. 3 - t r i n s p r o c e s s e n Værktøjet har tre hovedfunktioner, der skal medvirke til, at den fremtidige byudvikling i København lever op til kommunens ønsker om en bæredygtig byudvikling. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 1 AREALUDNYTTELSE TRANSPORT ENERGI VAN D MATERIALEKREDSLØB GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER SOCIAL MANGFOLDIGHED BYENS RUM BYENS LIV IDENTITET ERHVERVOG SERVICE KOMMUNAL ØKONOM I PROJKETØKONOMI LANGTIDSHOLDBARHED 13

16 2. Prioritering Ud af dialogen mellem projektudvikleren og Københavns Kommune fremkommer en prioritering af, hvad der skal være i særlig fokus i det enkelte område. Der formuleres op til fem prioriterede hensyn, som skal sikre, at man i et opdrag eller konkurrenceprogram kan give en klar udmelding af de hovedproblemstillinger, man skal have fokus på, når der udarbejdes konkrete projektforslag. Prioriteringen foretages med inspiration i de 14 generelle bæredygtighedshensyn. Det er nødvendigt, at værktøjet både kan skabe et samlet overblik, samt kan bidrage til at prioritere og opstille målsætninger for de temaer, der er særlig vigtige for en bæredygtig byudvikling i det konkrete område. 3. Vurdering Når projektudvikleren har fået udarbejdet et eller flere projektforslag, foretager Københavns Kommune en bæredygtighedsvurdering. For at sikre, at der vælges et projektforslag, der lever op til Københavns Kommunes ambitioner, vurderer forvaltningerne, i hvor høj grad det enkelte forslag tilgodeser de 14 generelle bæredygtighedshensyn, og hvordan de prioriterede hensyn er indarbejdet i forslaget. Vurderingen foretages med henblik på, at der kan gives et input til en evt. dommerkomite og som grundlag for, at der kan træffes en politisk beslutning om det videre planarbejde frem mod en lokalplan. Implementering Når en kommune beder eksterne konsulenter om at udvikle et værktøj, er overdragelsen mellem udviklere og brugere særdeles vigtig. I denne proces er der løbende blevet indhentet input bredt i forvaltningerne og dermed placeret et vist ejerskab. Det afgørende for om værktøjet reelt bliver brugt, når det er færdigt, er dog en ledelsesmæssigt prioriteret implementeringsproces, hvor der også bruges ressourcer på at uddanne brugere og indpasse værktøjet i eksisterende arbejdsgange. Der vil blive udpeget en række værktøjsambassadører, der skal drive udviklingen af værktøjet videre sammen med den oprindelige arbejdsgruppe. Disse er både superbrugere, der skal støtte deres kollegaer og faglige repræsentanter med ansvar for, at værktøjet bliver evalueret med henblik på revision og justering af værktøjets proces og indhold. Værktøjet vil, når politikerne medio 2009 har godkendt det, findes online på Som det dynamiske værktøj det er, vil hjemmesiden være det forum, hvor kommunen opdaterer sin tilgang til bæredygtig byudvikling baseret på de nyeste politikker, gode eksempler og nyeste viden på området Flere typer bæredygtige byer Det redskab, vi har præsenteret i artiklen, sigter mod at højne bæredygtigheden af nye og større byudviklingsprojekter i en tæt by. Værktøjet skal som udgangspunkt bruges på projekter over etagemeter. De 14 hensyn er udviklet til dette specifikke formål. Bæredygtighedsproblemstillingen i forhold til byudvikling strækker sig naturligvis over mange andre planudfordringer. Det gælder bl.a. omdannelse af eksisterende bymasse, udvikling i mindre byer og ikke mindst en bæredygtig udvikling af forstadsområder af en mere spredt bykarakter. Når der er andre udfordringer, vil det faglige fokus også være et andet. Vi håber imidlertid på, at Københavns erfaringer kan være til inspiration for andre planlæggere i deres vigtige arbejde med at skabe bæredygtige fysiske rammer for danskernes liv. Bæredygtighed drejer sig (som al god planlægning) i bund grund ikke om andet end sund fornuft, tværfagligt samarbejde og rettidig omhu. Af direktør Martin Holgaard og byplankonsulent Kirstine Iversen fra NIRAS Konsulenterne og planchef Anne Skovbro og projektleder Rikke Lethare Nielsen fra Københavns Kommune 14

17 Barometeret og rosetten formidler et grafisk overblik over bæredygtighedsvurderingen af et projekt til beslutningstagere i processen. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 15

18 Kommuner i vandlås? Af Anne Gravsholt Busck og Hans Thor Andersen Med kommunalreformen har kommunerne overtaget en række nye plantemaer herunder planlægning for vandressourcen. Vandressourcen har længe været et tema i dansk planlægning, men implementering af EU s vandrammedirektiv giver nye udfordringer. Der stilles krav om integreret vandplanlægning, krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner, samt detaljerede planer for specifikke lokalområder og implementeringen kommer til at involverer aktører på mange niveauer. Efter ratificering af vandrammedirektivet i 2000 og implementering i dansk lovgivning via en revision af Miljømålsloven i 2004, står vi nu overfor udarbejdelse af vandplaner (miljøcentrene) efterfulgt af handleplaner (udarbejdet af kommunerne). Vandplanerne, der skulle have været i høring fra sommeren 2008, er igen blevet forsinkede. Det kan få alvorlige konsekvenser og betyde tørre vandhaner og brusere i København fra Årsagen er den simple, at vandforsyningernes tilladelser er omkring 30 år gamle og snart udløber. Skal vandindvindingen fortsætte skal nye aftaler på plads, og det kræver, at der kan gives langsigtede tilladelser snarest. Men disse tilladelser forudsætter implementering af vandplaner og handleplaner. I det følgende vil vi se nærmere på nogle forhold, der giver nye udfordringer for planaktørerne, når Vandrammedirektivet skal implementeres. Krav om integreret vandplanlægning Implementeringen af Vandrammedirektivet betyder, at der skal ske en kobling mellem planlæg- ning for grundvand og overfladevand. Den hidtidige planlægning af vandressourcen har været sektoropdelt og koncentreret sig om kvantitet og kvalitet af enten grund- eller overfladevand. Vandrammedirektivet kræver, at man beskriver og vurderer det samlede vandsystem. Eksempelvis skal der tages hensyn til såvel drikkevandsforsyning som risikoen for udtørring af søer og åer ved overforbrug af grundvand. Det betyder desuden, at der skal ske en tæt koordinering mellem implementering af Vandrammedirektivet og Natura2000 planlægningen, der omhandler EU s Vandrammedirektiv og Natura2000 forvaltning af værdifulde naturområder (se boks 1 og 2). Til brug for denne koordination har miljøcentrene nedsat vand- og naturråd. Hvert råd dækker et af 23 hovedopholdslande, som er den enhed miljøcentrene udarbejder vandplaner for. Deltagerkredsen repræsenterer en bred vifte af interessenter: Offentlige myndigheder, natur- og friluftslivsorganisationer, industri, landbrug og vandindvindingsinteresser. Vand- og naturrådene kan adskilles, men pt. har alle miljøcentre valgt at integrere de to typer råd. I en række tilfælde vil der ikke være modstrid mellem de mange interesser. Men i områder, hvor der er stort pres på grundvandsressourcen og samtidigt vigtige naturværdier, der er afhængige af vand, kan der opstå problemer. I den nyudpegede nationalpark Kongernes Nordsjælland sættes udfordringerne på spidsen, idet der er mange stærke interesser på spil byudvikling, fredning, EU s Vandrammedirektiv er en altomfattende ramme for beskyttelse af vandressourcen. Målet er at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand samt at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer. Natura2000 er samlebetegnelsen for områder udpeget i medfør af EU s Fugle- og Habitatdirektiver. Begge direktiver omhandler naturbeskyttelse, og sideløbende med Vandrammedirektivet skal der udarbejdes handlingsplaner for naturbeskyttelse. 16

19 landbrug og vandindvinding - og prioriteringer vil være nødvendige. Interesserne ligger i spændingsfeltet mellem nationalparkens interesser om naturbeskyttelse og genskabelse, kulturhistorie og offentlig adgang og øvrige interesser i området eksempelvis stor indvinding af drikkevand til København, landbrugsproduktion samt byudvikling. Koordinerede tidsplanerne vand- og naturplaner I løbet af 2008 og 2009 udarbejder miljøcentrene nationale planer og indsatsprogrammer. Disse efterfølges af handleplaner udarbejdet af kommunerne frem til ultimo De kommunale handleplaner skal være iværksat senest i 2012 og målene skal være realiseret inden år Der skal herefter udarbejdes planer hvert 6. år og den ultimative deadline for opnåelse af målene er efter 3. planperiode dvs. i Integreret vandplanlægning stiller krav til samarbejde mellem interesser, men også mellem forvaltninger, idet sektoropdelt planlægning ikke er nok. Der vil fortsat skulle laves detaljerede udredninger for forskellige sektorer, men ved udarbejdelsen af vand- og naturplaner i miljøcentrene og senere handlingsplaner for natur og miljø i kommunerne vil der skulle arbejdes på tværs af sektorer. De forskellige sektorer er præget af forskellige prioriteringer og fagtraditioner, eksempelvis er der ansat mange ingeniører i grundvandsafdelinger, mens overfladevandet ofte hører under naturafdelinger, der er præget af biologer. Dette vil give udfordringer for medarbejdere, men også hele organisationen af arbejdet. Samarbejde er særligt vigtigt at være opmærksom på, jo større forvaltningerne er. I de gamle (og ofte relativt små) kommuner var der ofte kun få planlæggere, der skulle gennemføre den samlede planlægning. For disse personer var samarbejde mellem forvaltninger måske ikke så fremmed, men med kommunalreformen og de dermed følgende større forvaltninger, er situationen dog ændret. Krav om præcise målsætninger, virkemidler og tidsplaner De nu nedlagte amter har gennem en årrække foretaget analyser af vandressourcen såvel overfladevand som grundvand og opstillet målsætninger og planer for, hvordan kvantitet og kvalitet af ressourcen kan forbedres. Men hidtil har planerne ikke haft faste tidsrammer, og amterne havde kun få virkemidler til at gennemføre planerne. Med implementering af Vandrammedirektivet følger krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner og tidsplanen for implementering af Vandrammedirektivet er stram. Vandrammedirektivet foreskriver, at der skal udarbejdes detaljerede basisanalyser af kvalitet og kvantitet af vandressourcen, hvilke trusler der er mod ressourcen og hvilke tiltag, der skal foretages, for at vandressourcen opnår en god tilstand inden Illustration: Miljøministeret 17

20 2015. Som første led i implementeringen udarbejdede amterne derfor basisanalyser over vandressourcen. Heri beskrives vandets kvalitet og kvantitet ud fra geologiske, biologiske og hydrologiske kriterier og det vurderes, hvor realistisk det er at opnå god tilstand for vandressourcen inden En hurdle er dog, at god tilstand endnu ikke er præcist defineret. De målsætninger, som amterne anvendte, kan derfor vise sig at være strengere end de målsætninger, miljøcentrene opstiller for tilstanden i Basisanalyserne dannede grundlag for de indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som amterne efterfølgende udarbejdede. Disse indsatsplaner vil senere skulle koordineres med eller indarbejdes i de kommunale vandhandleplaner. Selvom vi endnu ikke kender indholdet og midlerne i relation til implementering af vandplaner og handleplaner, vil indholdet af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse kunne give inspiration til den del af vandhandleplanerne, der vedrører grundvandsbeskyttelse. Miljøcentrene er pt. i gang med at udarbejde vandplaner for de 23 hovedvandoplande, som landet er opdelt i. Her opstilles målsætninger for det samlede vandsystem. handleplaner, som kommunerne efterfølgende skal udarbejde. Handleplanerne skal give konkrete anvisninger på, hvordan målene opfyldes indenfor Vandrammedirektivets krav om målopfyldelse inden 2015 med mulighed for forlængelse af nogle tidsfrister til Krav om detaljerede planer for specifikke områder Reguleringen af miljøområdet herunder anvendelse af vandressourcen - i Danmark hidtil har været domineret af generel / national regulering. Vandrammedirektivet kræver nu en højere grad af regulering ud fra specifikke vandoplandes konkrete tilstand og sårbarhed. Indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er første skridt på den vej. Vandressourcen følger sjældent kommunegrænser. Boks 3 viser et eksempel fra Nordsjælland, hvor vandoplande går på tværs af kommunegrænser, og det samme gør sig gældende for Natura2000 områder (boks 3). Kvantitet og kvalitet af grundvandsmagasiner, der anvendes i en Hvor stramme, disse målsætninger er, vides som nævnt endnu ikke. Men som udgangspunkt er Vandrammedirektivets målsætninger opstillet meget ambitiøst med krav om, at vandressourcerne skal opnå tilstanden god tilstand, der nærmer sig det uberørte. Vandrammedirektivet åbner dog muligheder for undtagelse, idet det er muligt for nationalstaterne at kategorisere specifikke vandområder som stærkt modificerede og dermed underlagt lempede målsætninger. Hvorledes dette vil blive anvendt, og hvilke argumenter, der vil blive godkendt af EU-kommissionen, vides endnu ikke. Et er dog sikkert - vandplanerne er rammerne for de kommunegrænser vandoplandsgrænser Natura2000 områder Illustration: Kort- og Matrikelstyrelsen 18

Mellemformsplaner hvad er det?

Mellemformsplaner hvad er det? Mellemformsplaner hvad er det? Af Dennis Lund Diagram over, hvordan mellemformsplanerne placerer sig i forhold til kommuneplanens forskellige dele. Planerne peger mest nedad, men også mod kommuneplanens

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder

Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1 Overblik over indlæg

Læs mere

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning

Læs mere

KOLOFON. - projektet: Udvikling af planprincipper som redskab til fornyelse af kommuneplanens rammedel

KOLOFON. - projektet: Udvikling af planprincipper som redskab til fornyelse af kommuneplanens rammedel P L A N 0 9 O D E N S E PROJEKTFASE 1: mellemformsplaner KOLOFON - projektet: Udvikling af planprincipper som redskab til fornyelse af kommuneplanens rammedel - udarbejdet af Odense Kommune med Møller

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania Med afsæt i Byrådets beslutning om at arbejde målrettet på en samlet udvikling af Ebeltoft

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes

Læs mere

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Fysisk planlægning i Hvidovre

Fysisk planlægning i Hvidovre Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Særudgave september 2015

Særudgave september 2015 Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet

Læs mere

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 2019-020527 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26.

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen s planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Korte oplæg med efterfølgende debat

Korte oplæg med efterfølgende debat Korte oplæg med efterfølgende debat Indhold - Koordinering af statens interesser - Ophævelse af regionplanretningslinjer - Kommuneplanens forhold til vand- og naturplaner - Miljøvurdering af kommuneplanen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

Revideret fælles ejerstrategi for Reno Djurs I/S

Revideret fælles ejerstrategi for Reno Djurs I/S Revideret fælles ejerstrategi for Reno Djurs I/S 1. Baggrund Reno Djurs I/S (herefter "Reno Djurs") blev stiftet den 1. juli 1996 som et interessentskab mellem de daværende 8 kommuner på Djursland. Efter

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Status for Vandplanerne

Status for Vandplanerne Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)

Læs mere

HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN

HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN PLAN 09 Den klimatilpassede kommuneplan er udvalgt som eksempelprojekt af plan09 og støttet økonomisk Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. januar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1800 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/02514

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

KULTUR I KØGE KOMMUNE

KULTUR I KØGE KOMMUNE KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Principper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune

Principper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune Diger i Dragør Vedr.: Fra: Principper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune CFBO Dato: 2018-10-23 I forlængelse af Kommunalbestyrelsens principbeslutning den 21.juni 2018 om at konkretisere

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Ledelse, støtte og implementering af udeskole

Ledelse, støtte og implementering af udeskole Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Strategiplan Administration og Service

Strategiplan Administration og Service Strategiplan 2019-2022 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 31.05.2018 Sagsnr.: 2018-012993 Dok.nr.: 2018-012993-9 Tekst: Strategiplanlægning

Læs mere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

Godkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)

Godkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse) Punkt 5. Godkendelse af kommuneplantillæg 9.015 Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse) 2016-053895 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere