Nr. 01 marts 2009/61. årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 01 marts 2009/61. årgang"

Transkript

1 Nr. 01 marts 2009/61. årgang

2 Nr. 1 marts 2009/61. årgang byplan Udkommer med 4 numre om året Ansvarlig udgiver Dansk Byplanlaboratorium Redaktion Christina Hoffer (ansv.) Dennis Lund Redaktionsudvalg Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen, Christina Hoffer, Niels Østergaard. Redaktionsudvalget udpeges af Dansk Byplanlaboratorium og FAB (Foreningen af Byplanlæggere) Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Bastian Junker eller Marie Partoft Nørregade 36, 1165 København K Tlf.: Mail: Grafisk tilrettelæggelse Bastian Junker Ekspedition Dansk Byplanlaboratorium Eva Josephsen 1165 København K Nørregade 36 Tlf.: Mail: Abonnement i Danmark Årsabonnement i 2009: 525 kr. inkl. moms og porto. Pris for udlandske abonnementer henvendelse til Bastian Junker Forsidebillede Islands Brygge, Amager Foto: Magnus Kaslov Kolofonbillede Århus Foto: Århus kommune Bagsidebillede Islands Brygge, Amager Foto: Christian Broen Tryk Handy-Print A/S ISSN Oplag 900 Billede fra artiklen Vilje, magt og planlægning! side 32 Leder 1 Christina Hoffer Planstafetten 2 Mellemformsplaner - Hvad er det? 4 Dennis Lund Bæredygtig planlægning = sund tværfaglig fornuft 10 Martin Holgaard, Kirstine Iversen, Anne Skovbro og Rikke Lethare Nielsen Kommuner i vandlås 16 Anne Gravsholt Busck og Hans Thor Andersen Klimaforandringer - om at se mulighederne i planlægningen 20 Jørgen Jensen, Niels Rauf, Mette G. Bahrenscheer, Dorthe W. Brogaard og Peer Frank Nye byroller i kommunen 26 Jesper Schultz og Brian Høj Vilje, magt og planlægning! 32 Niels Peter Mohr Borgerinspireret kommuneplanlægning 38 Gertrud Øllgaard Bylivsværdier - kan vi som planlæggere bruge dem til noget? 44 Sara Nissen Mindeord Steen Nyrop Allin 46 Berith Mavromatis og Dan B. Hasløv FAB og NYP præsenterer fyraftensmøder i foråret FAB Årsmøde 28. maj Dansk Byplanlaboratorium 48

3 Leder Hvordan skaber vi et bedre plangrundlag? Dengang jeg startede på DTU, blev vi spurgt om, hvorfor vi ville være ingeniører. Hovedparten af os ønskede at gøre en forskel med vores fag - at ændre verden (der var selvfølgelig lige en enkelt der så ingeniørstudiet som den sikre vej til rigdom, magt og status ). Nu kan man sige, at det er en del af det at være ung og naiv, at ville gøre en forskel. Jeg mener dog, at de fleste planlæggeres jobindhold går på at skabe en bedre by, natur, dialog, inddragelse m.m. at ændre verden til noget bedre. Ønsket om at gøre en forskel er en vigtig del af en planlæggers DNA. Hvis vi ikke brænder for vores fag, og til stadighed ønsker at skabe en bedre verden, kaster vi håndklædet i ringen for blot at gøre, som vi altid har gjort. Verden forandrer sig løbende - vi får nye idealer og politiske mål, der skal opfyldes. Det er en nødvendighed, at planlægningen følger med denne udvikling. Udviklingen i metoder, analyser og værktøjer bliver drevet af ønsket om at kunne skabe et bedre plangrundlag, så vi i sidste ende kan udforme de smukke velfungerende byer og beskytte naturen - de landskabelige, kulturhistoriske og geologiske værdier. Vi engagerer os og udvikler vores faglighed og plankultur, så vi i sidste ende kan gøre en forskel. Omdrejningspunktet for artiklerne i dette nummer af Byplan er kommunernes ønske om at forbedre deres eksisterende plangrundlag med et mere gennemarbejdet datagrundlag og udviklingen af nye metoder og værktøjer. Odense Kommune har analyseret deres mellemformsplaner for at tage det bedste fra den type planlægning og kopiere det til brug for udarbejdelsen af kommuneplanrammerne, så de bliver væsentligt forbedret. København Kommune arbejder hårdt på at blive en førende bæredygtig by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. De har udviklet et bæredygtighedsværktøj, der skal sikre bæredygtighed i alle de store byudviklingsprojekter. De gennemfører bylivsværdiundersøgelser for at få et mere kvalitativt grundlag at bygge by på. Dragør og Hedensted Kommuner er to eksempler på kommunal planlægning, hvor klimaforandringerne har initieret nye og spændende helhedsløsninger i det åbne lands planlægning. Begge kommuner har opdaget, at den tværfaglige dialog er nøglen til at få alle facetterne i klimahåndteringen med. Aalborg Kommune har gennemført et omfattende analysearbejde for at kunne fastlægge det fremtidige bymønster og de tilhørende individuelle byroller. De har gennemført statistiske analyser, analyser af hidtidig planlægning, litteraturstudier, livsformsovervejelser, telefoninterviews, besigtigelser og fotografering af hver enkelt by. I Århus Kommune har man både ambitioner om vækst og CO2-neutralitet på samme tid. Sammenspillet mellem Kommuneplanen og Miljøhandlingsplanen skal sikre, at ambitionerne bliver opfyldt. Staten og kommunerne skal til at leve op til EU s vandrammedirektiv, der stiller krav om integreret vandplanlægning, krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner, samt detaljerede planer for specifikke lokalområder. Implementeringen kommer til at involvere aktører på mange niveauer, hvilket kommer til at betyde, at der skal brydes med den sektoropdelte planlægning. Det er naivt at tro, at hvis vi blot gennemfører tilstrækkelige mange analyser, udvikler nye metoder og værktøjer, så kan vi udarbejde den perfekte plan, foretage den ideelle involvering og få det brede politiske ejerskab. Men vi når i hvert fald ikke målet om at skabe en bedre verden, hvis ikke vi hele tiden forsøger at udvikle os og den plankultur, som vi er en del af. Endelig bør vi altid huske på, at planerne ikke er vores endelige produkt. Det er blot midlet til at nå målet. Det er i udformningen af byen og landskabet, vi kan se om vores anstrengelser bærer frugt. Christina Hoffer Redaktør, BYPLAN 1

4 2 Foto: Vibeke Meyling

5 P l a n s t a f e t t e n Byplan introducerer i næste nummer af Byplan en ny artikelserie Planstafetten. En planlægger i Danmark beskriver sin mest interessante, anderledes eller vedkommende planopgave/planproces til inspiration og indsigt for alle os andre planlæggere rundt omkring i landet. Vi starter en ny artikelserie i Byplan, der skal give ny viden og inspiration til løsningen af planopgaverne, som hovedparten af planlæggerne/byudviklerne i Danmark sidder med. Samtidig ønsker vi på Byplan at få aktiveret skribenter, der normalt ikke ville skrive en artikel til Byplan, men sidder inde med masser af viden og erfaringer, som vi alle kan drage nytte af. Formålet med Planstafetten er, at forskellige typer af planlæggere beskriver deres arbejdsopgaver og reflekterer over dem. Artiklerne i stafetten er beskrivelser af planlæggeres planopgaver/planprocesser, som vedkommende løser/har løst. Altså en kommuneplanopgave, bydelsplan, boligpolitik eller planproces som man reflekterer over for at give sine erfaringer videre m.m. Vi lærer derved af og om hinanden. På samme måde som når man læser rejsestaffen i Politiken bliver inspireret til at opsøge nye feriemål og rejseformer. Det er idéen, at vi som læsere over en periode får indblik i, hvilke opgaver planlæggere i kommuner, konsulentfirmaer og staten løser, og bliver inspireret til at afprøve nye metoder, analyser, samarbejdsformer, processer m.m. Første skribent er Christina Lohfert, der arbejder som byplanlægger i Rudersdal Kommune. Hun har det seneste år arbejdet primært på Kommuneplan Christina er kandidat fra Roskilde Universitet med geografi som hovedfag og virksomhedsstudier som bifag og med speciale om landskabsanalyser i hhv. Danmark og Frankrig. Der er flere årsager til, at Christina lægger ud som skribent på Planstafetten. Hun er en af de nye kommunale planlæggere, som åbent reflekterer over faget, som har meninger og mod til at stå ved dem og som er fagligt engageret. Christina sigter mod at blive en alsidig planlægger, der både kan lave politikker, planer og god sagsbehandling, men som samtidig søger den skæve og lidt udfordrende vinkel. Noget af det vigtigste i planlægning, efter hendes mening, er at forstå den kontekst og sammenhæng, planlægningen kan udfoldes indenfor således at faglighed, politik og historie tilsammen skal skabe planer og beslutninger, der fører mod en vision. Konceptet for Planstafetten er, at når man modtager stafetten, skal man skrive en kortere artikel om en aktuel planopgave / planproces, som man sidder med eller har siddet med. Planstafetten skal derefter sendes videre til en ny planlægger. Det er vigtigt at skrive, hvorfor man giver den videre til den pågældende planlægger, og hvad man gerne vil vide (selvfølgelig efter aftale med den, som modtager stafetten). Vi glæder os til at kunne præsentere den første artikel i Planstafetten i næste nummer af Byplan. 3

6 Mellemformsplaner hvad er det? Af Dennis Lund Diagram over, hvordan mellemformsplanerne placerer sig i forhold til kommuneplanens forskellige dele. Planerne peger mest nedad, men også mod kommuneplanens hovedstruktur og planerne prøves også for de forskellige politikker, som er vedtaget i kommunen. Illustration: Dennis Lund Når der skal arbejdes med byens struktur, sammenhænge og kvaliteter må der indskydes et mellemniveau i planlægningen. Det er, hvad nogle kommuner gør og har gjort. Og det er disse mellemregninger, vi kalder mellemformsplaner. Odense som eksempel Odense deltager i et Plan09 projekt, der har til opgave at lede frem mod bedre kommuneplanrammer. Rammerne i kommuneplanen for Odense adskiller sig i dag ikke fra andre kommuners planbestemmelser, og enkelt sagt, er alle landets kommuneplanrammer udtryk for en tænke- og skrivemåde, der stammer fra planlovgivningen i 70 ernes begyndelse, hvis ikke tidligere. Når rammerne ikke i væsentlig grad er ændret siden da, er der ikke noget at sige til, at de ikke er særligt funktionsdygtige nu mere end år efter. Det kan ingen blive overrasket over. Rammesystemet har åbenbart været så vedholdende og juridisk rodfæstet, at man i stedet for at søge en fornyelse af disse er gået andre veje for at skabe forbindelse mellem kommunens overordnede planlægning og den helt nære planlægning på lokalplanniveau. Vejen frem har for Odense og flere andre kommuner været at etablere en planlægning, der i omfang svarer til et kvarter, en lille bydel, et havnedistrikt eller lignende. Man har så at sige lavet en uautoriseret planlægning på et detaljeringsniveau, der ligger et sted mellem kommuneplanens bestemmelser og lokalplanen. Mellemformsplanerne er På baggrund af interviews af planmedarbejdere i kommunen samt gennemlæsning af flere af disse planer, tegner der sig et interessant billede af den måde disse planer udformes på, og hvordan de fungerer i øvrigt. Mellemformsplanerne har været et hjælpsomt værktøj i snart en halv snes år i byens planlægning. Man har en bymidteplan, en belysningsplan, en kvarterplan for Glasvejkvarteret, en havneplan, en multihus-plan, en kvarterplan for bymidten og senest en kvarterplan by - havn. Ved gennemgangen af flere mellemformsplaner og ved sammenligning med et par andre tilsvarende planer i andre kommuner er der flere forhold, som synes typiske for mellemformsplanen. Geografien er større end lokalplanen Generelt dækker mellemformsplanen geografisk et område, der er noget større end de almindelige kommuneplanrammer. Og ikke nok med at de er større, de ligger også ofte på tværs af de gamle rammer. Når man skal dække en bymidte, lave nye oplæg til havneplaner, finde en handelsforbindelse mellem et par vigtige punkter i en by eller vurdere udviklingspotentialet i et kvarter, så siger det sig selv, at det ikke er de gamle bebyggelsestypologier fra rammedelen, der tages som 4

7 udgangspunkt. Man afgrænser sit område frit i forhold til opgaven og den tid, der er til rådighed. Politisk bevågenhed Det er ligeledes typisk, at mellemformsplanen enten direkte er udtryk for et politisk ønske eller - som ved flere planer i Odense administrationen sætter emnet på dagsordnen for at øge sit eget planberedskab. Man står i en aktuel situation, hvor man skal agere planmyndighed, men ikke har det tilstrækkelige plangrundlag. Således bliver mellemformsplanen både meget aktuel og dermed interessant og samtidig bliver det en plan, man holder øje med, idet der er politisk bevågenhed omkring planen og dens udfald. Den politiske bevågenhed betyder samtidig, at man som planmedarbejder føler, at man er med på vognen. Det viser sig at være stimulerende for medarbejderengagementet. Illustrationen viser hvilken typisk udstrækning en mellemformsplan kan have, ofte flere gange større end en projektlokalplan men indenfor en bydel almindeligvis. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte Planlægning i en nøddeskal Det projekt, man efterstræber, står kun i løse konturer ved projektstart. Derfor kan både områdets størrelse og format ændres undervejs, ligesom det fokus, der indlægges og de analyser, der gennemføres, kan tage en anden drejning end først forventet. På dette punkt adskiller mellemformsplanerne sig fra anden kommunal planlægning, hvor planarbejdet ligger i mere faste rammer. Arbejdsrummet er friere på mellemniveauet: Man søger og er ikke forlods bundet af et bestemt re- Bymidten i Odense udgør et typisk mellemformsområde. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte 5

8 når man sættes i gang med arbejdet forårsaget af ofte meget påtrængende og konkrete planproblemer, det være sig byggeønsker, helhedsorienteret byomdannelse og bevaring af gamle industribygninger, trafikale løsninger, detailhandel i specifikke områder m.v. De udsnit, vi typisk ser i disse planer, taler overvejende for en planlægning på kvarterniveau. Mellemformsplanerne bør principielt ikke blive for småternede. De er ikke projekter men principielle fysiske udsagn. Derfor skal illustrationerne ofte have diagrammets, signaturens karakter. Illustrationer: Kvarterplan for Odense Bymidte (1999) sultat. Uden at være nedladende kan man sige, at netop den arbejdsform er planlægning i en nøddeskal. Megen af den ordinære planlægning er mere administration og rutine end analytisk planudvikling. Mellemformsplanlægning er værkstedsarbejde, når det er bedst. Mellemformsplanerne peger mest nedad Da initiativet til mellemformsplanerne ofte er fremkaldt af et forsøg på at løse et specifikt problem i et mere lokalt område, siger det sig selv, at man arbejder sig ned i målestok og ofte ender med meget konkrete anbefalinger, planskitser og næsten projektagtige beskrivelser. Ud fra denne synsvinkel er det indlysende, at planerne indeholder stof til både kommuneplanrammen og den måske forestående lokalplanlægning. At man arbejder sig nedad i målestok kan heller ikke undre, Politikker, principper og handling Mellemformplaner placerer sig typisk mellem planstrategien og kommuneplanens hovedstruktur opadtil og kommuneplanens rammedel nedadtil. Ud over at udpege væsentlige planlægningsmæssige sammenhænge, principper og kvaliteter i kvarteret giver mellemformsplanerne ofte et tilbagespil til den næste planstrategi i form af visioner og mål, mens principperne kan sorteres dels op i hovedstrukturen, dels ned i rammedelen ved næste revision af kommuneplanen. Mellemformsplanen har ligesom kommuneplanen et forløb fra forslag til endelig vedtagelse med inddragelse af offentligheden. Det sker tit med stor opmærksomhed, fordi mellemniveauet er velegnet til at diskutere mål og principper uden at køre fast i diskussioner om den enkelte ejendom. Dermed sker der en løbende kvalificering og udvikling af kommunens plangrundlag, som opsamles ved revisionen hvert fjerde år. Begrænsningen her er kommuneplanens omfang og overskuelighed. Selv efter indarbejdelse af en given 6

9 mellemformsplan, vil planen fortsat eksistere som selvstændigt dokument, fordi kommuneplanen kun kan rumme en lille del af mellemformsplanens indhold. Nogle gange knytter der sig også en handlingsdimension til mellemformsplanerne. Planerne indgår i politisk beslutningstagen og bliver katalysator for principbeslutninger og budgetlægning med henblik på gennemførelse af de visioner, mål og principper, planerne indeholder. Odenses byråd har afsat en lille milliard kr. til gennemførelse af Kvarterplan by havn. Og kvarterplanen for Odense bymidte fra 2000 holder stadig der er netop gennemført arkitektkonkurrencer for to pladser, hvor konkurrenceprogrammerne har hentet inspiration fra kvarterplanen. Desuden er mange byggemuligheder på private arealer blevet realiseret. Har mellemformsplanerne en fremtid? Dømmer man på baggrund af ovenstående, så er mellemformsplanerne en ubetinget succes. En succes fordi de hjælper, der hvor kommuneplanen ikke slår til. Det er vigtigt, at plansystemet udvikles, så der både findes et strategisk niveau, et planoversigtligt niveau og et lokalt planniveau. Det er vigtigt at plansystemet indeholder alle skalatrin fra XL, via L og M til S. Uden at gøre det kompliceret kan man til disse skalatrin sætte målestok på, hvor XL måske er 1: , L er 1:50.000, M er 1:5.000 og S kan være 1: Mellemformsplanerne kan godt være præcise og alligevel principielle, som i denne illustration. Illustration: Kvarterplan for Odense Bymidte (1999) Groft sagt kan man sige, at så længe afstanden mellem konkrete planønsker på lokalplanniveau 7

10 og kommuneplanens rammebeskrivelser ikke kan nå hinanden, så længe er der næppe anden udvej end at etablere en slags kortslutning i plansystemet. Og en kommuneplan, der med en hovedstruktur og en række sektorbetragtninger, måske suppleret af diverse politikker, som alle er velmenende og kloge, men næppe kan være indbyrdes koordinerede - det åbner for meget brede fortolkninger om forhold, der ikke kan omsættes til fysisk form. Her opstår usikkerheden: Hvad siger kommuneplanen egentlig? Hvad er kvalitet? Hvad skal prioriteres? Hvor er fokus? Noget må gå forud for andet. Hvis man til dette dokument føjer en telefonbog af standardiserede oplysninger om bebyggelsesforhold, der ikke indeholder nogle kvalitative betragtninger - så står man med et samlet plandokument, som slet ikke fungerer i hverdagen og mere er blevet en pligtdans end vild med dans. Vi er tæt på at nå den tilstand, hvis vi ikke allerede er der. I den situation er mellemformsplanerne en fornyelse og et godt kompromis i hverdagen mellem den store skala og den lille skala. Men planerne er geografisk fragmentariske og danner ikke det helhedsbillede, som kommuneplanen efterstræber. Sammenfatning Som det aktuelle billede af mellemformsplanlægningen tegner sig nu - og med skyldig hensyntagen til et beskedent statistisk materiale - så ser det ud til, at disse planer på flere måder træder i stedet for eller i hvert fald i dagligdagen agerer på kommuneplanens vegne. Planernes ubundethed af formelle krav gør, at de kan udformes individuelt og i øvrigt sættes i gang, når behov haves. Det er evident, at den faglige tilgang besidder et større engagement end den rutineprægede kommuneplan-gentagelse. Engagementet, projektets aktualitet, den individuelle opgavetilpasning, friheden over for formelle krav, de afsatte ressourcer og den politiske bevågenhed er nøgleordene og drivkræfterne bag denne form for planlægning. Det er derfor, at disse planer har succes. Det hele handler om byforståelse; den er forudsætningen for, at man kan trænge ind i planproblemerne og dermed opstille planforslag, der ikke kører på autopilot. Som det også fremgår, er der en vis pay-off til kommuneplanlægningen. Således peger mellemformsplanlægningen både op og ned i systemet, dog mest nedad. Mellemformsplanerne bygger bro til developere og andre aktører på den kommunale scene. Al den nytte som mellemformsplanlægningen måtte kaste af sig, bør dog ikke helt overskygge det problem, at kommuneplanlægningen kan risikere at blive ladt i stikken. Mellemformsplanlægningen klarer problemer, som kommuneplanlægningen har pådraget sig selv. Men det betyder ikke, at det skal forblive sådan i fremtiden. Med den udvikling dansk planlægning har taget over de senere år, er der fortsat et betydeligt behov for en sammenfattende planlægning. Sker det ikke på det kommunale niveau, så sker det slet ikke. Og det er uforsvarligt. For at det kan lykkes må der ske en kvalitativ metodeudvikling af kommuneplanen fra byniveau, til bydelsnivaeu og til rammeområde. Således kan mellemformsplanens største begrænsning geografien overvindes og kvaliteterne udnyttes til en kvalitativ kommuneplan, som i sagens natur gælder hele kommunen. Mere fokus i kommuneplanen Fremtiden handler således om dels at opgradere selve kommuneplanlægningen gennem en mere problemorienteret proces og i mindre grad gennem en proces, hvor alt behandles ligeligt og ud fra samme principper fra nord til syd og fra øst til vest. Kommuneplanlægningen skal simpelthen være mere fokuseret. Selv med tydelige fokusområder er det muligt samtidig at beskrive mere sekundære områder eller forhold. Det er ligemageriet i beskrivelsen af kommuneplanen, vi skal væk fra. Her viser mellemformsplanlægningen vejen. Man skal også tage ved lære af den metodefrihed, som mellemformsplanlægningen lægger for dagen. På den ene side er den ikke altid lige systematisk og målrettet: På den anden side må den også vælge sine egne veje, fordi metoden og arbejdsformen til dels afhænger af det 8

11 men man skal vare sig for at udføre meget bindende prospekter. Illustration: Kvarterplan, Odense Bymidte problem, der skal løses. Det har ikke noget formål at lave en større udredning om et parcelhuskvarter, hvis der faktisk ikke er forhold, som står til at ændre hverken på kort eller længere sigt. Et gammelt industriområde, der langsomt er på retur, er måske meget vigtigere at lave planlægning for. På den måde skal der prioriteres betydeligt mere i kommuneplanlægningen. Det er mellemformsplanerne en klar indikator på. Tag det bedste fra mellemformsplanlægningen og lad kommuneplan-medarbejderne kopiere denne plantype i eget reservat, bag lukkede døre/i fred og ro. Så er der mulighed for, at kommuneplanrammerne kan blive bedre. Det er netop dette, der er formålet med Plan09- projektet for Odense kommune, som vi beskriver yderligere i efterfølgende artikler her i BYPLAN. Dennis Lund, Arkitekt maa Redaktør, BYPLAN 9

12 Bæredygtig planlægning = sund tværfaglig fornuft Udvikling af Københavns Kommunes værktøj til bæredygtig byudvikling Af Martin Holgaard, Kirstine Iversen, Anne Skovbro og Rikke Lethare Nielsen København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Derfor skal alle nye byudviklingsprojekter bæredygtighedstjekkes, og bæredygtighed skal være et vigtigt tema i dialogen med projektudviklere fra første ide til et nyt byområde står færdigt. Det definerede kommunen i Kommuneplanstrategi 2007 som en konkret målsætning. Udviklingen af værktøjet har været en lærerig proces i Københavns Kommune. Allerede nu, inden værktøjet officielt er taget i brug, har adskillige kommunale medarbejdere været med til at give deres input undervejs i processen og teste værktøjet, bl.a. i forbindelse med bedømmelsesprocessen i konkurrencen om Nordhavn. Københavns Kommune definerede allerede i Kommuneplanstrategi 2007 en konkret målsætning om at udvikle et bæredygtighedsværktøj, der sikrer bæredygtighed i alle de store byudviklingsprojekter. Dette skyldes, dels at bæredygtighedstiltag ikke i udpræget grad er noget, man kan hente hjemmel til i planloven, når først man går i gang med lokalplanlægningen, og dels et ønske om at kommunikere klart, hvad Københavns Kommune mener med bæredygtig byudvikling. 14 DIALOG PRIORITERING VURDERING HENSYN Der er som sådan ikke noget nyt under solen bæredygtighed har været et tema siden slut 80 erne det nye er dog at integrere bæredygtighed i den allerede eksisterende planproces og at skabe en skridtvis proces, der formaliserer et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde dels indenfor kommunen og dels mellem kommunen og projektudviklerne. Det vigtigste produkt af udviklingsprojektet er ikke værktøjets enkelte funktioner. Det er derimod den samlede procesgang fra den indledende dialog mellem kommune og projektudvikler og frem mod et juridisk plangrundlag. Værktøjet er ikke et miljøteknisk værktøj, der kan komme med et facit på bæredygtighed. INDHOLD AF INDSTILLING TIL PRIORITERING AF HENSYN MÅLSÆTNINGSTEKST PLANOMRÅDETS FREMTIDIGE ROLLE OG RELATION TIL BYEN OG BYDELSEN STRATEGI FOR BORGERINDDRAGELSE VALG AF HENSYN ARGUMENTATIO N Værktøjets tretrins proces - fra indledende dialog med investorer over prioritering af områdespecifikke hensyn til bæredygtighedsvurdering af konkrete projektforslag. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne Værktøjets tilblivelse Værktøjet til bæredygtig byudvikling er udviklet i et tæt samarbejde mellem NIRAS Konsulenterne og en arbejdsgruppe fra Københavns Kommune. Udover en aktiv inddragelse af en bred skare af kommunale medarbejdere, er også de private projektudviklere løbende blevet bedt om at kvalificere arbejdet. NIRAS Konsulenterne startede med at analysere Københavns Kommunes planproces ved at se på forskellige konkrete byudviklingsprojekter i kommunen. Medarbejdere fra kommunen og rådgivere, developere mv. i de forskellige byudviklingsprojekter 10

13 blev interviewet og erfaringer med andre bæredygtighedsværktøjer verden over blev analyseret. Resultatet af analysen blev et første udkast til et bæredygtighedsværktøj, som blev præsenteret for tegnestuer, developere, investorer mv. på en workshop, for at sikre vi var på rette vej. Da der lå et næsten færdigt udviklet værktøj blev det testet på to byudviklingsprojekter, der var af varierende størrelse og forskellige steder i planprocessen. Der blev lavet en test på Nordhavn og en på Grøntorvet. Testene gav et godt overblik over, hvor værktøjet skulle justeres, og hvor det fungerede efter hensigten og var med til at skabe ejerskab blandt medarbejdere i kommunen, da de følte, de var en del af udviklingsprocessen. Test af værktøjet i forbindelse med konkurrencen på Nordhavnen Fra dommerkomiteen havde udvalgt syv finaleforslag til der blev uddelt præmier, havde Københavns Kommunes tværfaglige gruppe af rådgivere to arbejdsdage til at indlevere deres vurderinger af projekternes bæredygtighed. Værktøjets vurderingsfunktion blev brugt til at organisere en stram proces. De 12 medarbejdere fra kommunen arbejdede på skift i små hold af to med dybdefaglige vurderinger og alle 12 samlet med en helhedsvurdering af det enkelte projekt. Den tværfaglige diskussion afslørede både indbyggede interessekonflikter og interessante løsninger, der skabte synergi og win-win løsninger på flere bæredygtighedsparametre. Der blev for hvert projekt udpeget en eller flere jokere - helt særligt interessante greb, principper og/eller elementer. Plenumdebatterne især var en øjenåbner for mange deltagere og gav nye perspektiver og det korte og intensive forløb gav en god oplevelse af at kunne levere et stort produkt på kort tid. Produktet af vurderingen blev leveret ind som et vigtigt input til dommerkomiteen, både i forhold til uddeling af præmier og til brug for den videre kvalificering af de tre vindende forslag. Endelig var testen med til at vise, at Københavns Kommune mener noget med deres arbejde med bæredygtighed og er interesseret i at starte en dialog med projektudviklere om, hvorledes bæredygtighed bliver en integreret del af byudviklingen. VURDERING AF PROJEKTHELHED ALLE HENSYN VURDERING AF PROJEKTFOKUS PRIORITEREDE HENSYN PRIORITERING VURDERING AF PROJEKTER BÆREDYGTIGHEDSHENSYN - TVÆRGÅENDE Bæredygtighedshensyn 1 Score Prioriteret hensyn 1 Score Projektforslagets AREALANVENDELSE Xxxx (overskrift) bidrag til den omkringliggende bydel og by Hvordan bidrager projektforslaget til den omkringliggende bydel og til byen som helhed? Målsætningstekst Argument Mål for prioriteret hensyn Planområdets fremtidige rolle og relation til byen og bydelen Argument A Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og funktionsblanding? Funktionsblanding mellem boliger, erhverv, servicefunktioner, både horisontalt og vertikalt. Projektets styrker (Opnåede Bebyggelsestæthed synergieffekter og på bygningshøjder tværs af hensyn) i projektområdet. Indeholder projektforslaget løsninger, der rummer kvaliteter set ud fra flere forskellige hensyn? Sammentænkning af bebyggelsestæthed og lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i projektområdet. Rekreative anvendelsesmuligheder til svært udnyttelige restarealer. Det klare budskab fra de developere, der er blevet inddraget løbende i udviklingsprocessen har været, at de først og fremmest ønsker sig klar besked om, hvad Københavns Kommune mener med en bæredygtig byudvikling et udgangspunkt for en klar kommunikation omkring udviklingen af nye projekter. Strategi for borgerinddragelse B Ligger området stationsnært? Og i givet fald hvordan udnyttes stationsnærheden ved placeringen af forskellige funktioner? Lokalisering af detailhandel ift. stationen Lokalisering af institutioner ift. stationen Lokalisering af erhverv ift. stationen Lokalisering af boliger ift stationen PROJEKT NAVN: PROJEKT NAVN: PROJEKT NAVN: PROJEKT NAVN: Til værktøjet er udviklet en række skemaer, der strukturerer processen og sikrer en fastholdelses af vedtagne beslutninger om prioriteringer og dokumentation for faglige vurderinger. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 11

14 Den kvalitative faglige vurdering tyngden på et dialogredskab Bæredygtighed drejer sig ikke kun om miljømæssige aspekter, det drejer sig også om økonomiske og sociale aspekter. Et projekt med en optimal håndtering af de miljømæssige hensyn, men som er alt for dyrt at realisere eller som ikke skaber et smukt og godt område at bo i, er ikke et bæredygtigt projekt. Afvejningen af miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn er det, som en god og tidlig dialog skal afstedkomme. For at kunne udvikle et projektforslag, der for alvor byder på løsninger på den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed, kræver det i virkeligheden, at alle relevante fagligheder involveres i udviklingsprocessen fra start og at affaldsløsninger, forureningshåndtering, og anlægsøkonomi ikke er noget, man klistrer på et færdigt tegnet projekt. Det værktøj, som Københavns Kommune har udviklet, er ikke tænkt som et teknisk værktøj. Den brede tilgang til bæredygtighed betyder, at der medtages en række parametre, der er svære at gøre målbare rent kvantitativt. Værktøjet skal ikke være en regnemaskine, hvor man putter en række scorer ind i den ene ende og får et resultat ud i den anden ende, der kan slås to streger under. Vurderingen af bæredygtig- heden af det enkelte projekt beror på en kvalitativ faglig vurdering, foretaget af en række eksperter på hver deres felt. Værktøjet fordrer således, at det er muligt at samle en tværfaglig gruppe, der tilsammen kan belyse projektet fra alle relevante vinkler. Disse fagligheder er alle repræsenteret i Københavns Kommune, så udfordringerne ligger på den rent organisatoriske side. Værktøjets vurderingsfunktion er i forbindelse med udviklingen af projektet blevet testet på Nordhavnen, og i den forbindelse viste det sig fuldt ud organisatorisk muligt at samle de rette fagpersoner til at give solide tværfaglige vurderinger af bæredygtigheden af hvert af de syv finaleforslag. Definition af bæredygtig byudvikling I forståelsen af begrebet bæredygtig byudvikling tages der udgangspunkt i tre gensidigt afhængige dimensioner af bæredygtighed: Den miljømæssige, sociale og økonomiske dimension. Den miljømæssige dimension indebærer en forestilling om at beskytte naturen mod forurening og forstyrrelser og at sikre kommende generationer adgang til de samme naturressourcer som nuværende generationer. Bæredygtig byudvikling indebærer en planlægning af bebyggelse, anlæg, transportstrukturer, affalds- og vandsystemer, der minimerer forbruget af naturressourcer og ikke-vedvarende energiformer. Den sociale dimension indebærer en forestilling om social mangfoldighed, ligeværdighed samt overlevering af en solidarisk og demokratisk praksis mellem eksisterende og kommende generationer. En planlægning af byens offentlige rum og bebyggelse, der tilgodeser livskvalitet, identitet, lokalt borgerengagement og forskellige behov hos stedets nuværende og kommende brugere. Den økonomiske dimension handler om at sikre et stabilt økonomisk grundlag for samfundsudviklingen med en højere grad af ressource effektivitet gennem en stadig teknologisk udvikling. En planlægning, der sikrer mulighed for udvikling af lokale virksomheder og mulighed for økonomisk realiserbare projekter, hvor der i realiseringen af planen er indbygget en vis fleksibilitet og tilpasningsdygtighed. 12

15 1. Dialog Når en projektudvikler eller grundejer går i dialog med Københavns Kommune om et nyt byudviklingsprojekt, bruges værktøjets 14 bæredygtighedshensyn som et udgangspunkt for, hvordan bæredygtighed tænkes ind i projektet allerede fra start. Hensynene fungerer som en tjekliste, også i den interne dialog i kommunen, og sikrer at de rette fagligheder bliver hørt. Hensynene er udformet på baggrund af Københavns Kommunes politikker og der henvises til disse i forbindelse med hvert enkelt hensyn. Værktøjets hjemmeside bliver et overbliksredskab over såvel hensyn som alle relevante handleplaner og politikker. Listen over hensyn skal ikke opfattes som en facitliste, kommunen udleverer til projektudviklerne, men består af en række ledende spørgsmål, der opfordrer til udvikling af nye kreative bæredygtige løsninger inden for de forskellige byplanfaglige felter. 3 - t r i n s p r o c e s s e n Værktøjet har tre hovedfunktioner, der skal medvirke til, at den fremtidige byudvikling i København lever op til kommunens ønsker om en bæredygtig byudvikling. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 1 AREALUDNYTTELSE TRANSPORT ENERGI VAN D MATERIALEKREDSLØB GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER SOCIAL MANGFOLDIGHED BYENS RUM BYENS LIV IDENTITET ERHVERVOG SERVICE KOMMUNAL ØKONOM I PROJKETØKONOMI LANGTIDSHOLDBARHED 13

16 2. Prioritering Ud af dialogen mellem projektudvikleren og Københavns Kommune fremkommer en prioritering af, hvad der skal være i særlig fokus i det enkelte område. Der formuleres op til fem prioriterede hensyn, som skal sikre, at man i et opdrag eller konkurrenceprogram kan give en klar udmelding af de hovedproblemstillinger, man skal have fokus på, når der udarbejdes konkrete projektforslag. Prioriteringen foretages med inspiration i de 14 generelle bæredygtighedshensyn. Det er nødvendigt, at værktøjet både kan skabe et samlet overblik, samt kan bidrage til at prioritere og opstille målsætninger for de temaer, der er særlig vigtige for en bæredygtig byudvikling i det konkrete område. 3. Vurdering Når projektudvikleren har fået udarbejdet et eller flere projektforslag, foretager Københavns Kommune en bæredygtighedsvurdering. For at sikre, at der vælges et projektforslag, der lever op til Københavns Kommunes ambitioner, vurderer forvaltningerne, i hvor høj grad det enkelte forslag tilgodeser de 14 generelle bæredygtighedshensyn, og hvordan de prioriterede hensyn er indarbejdet i forslaget. Vurderingen foretages med henblik på, at der kan gives et input til en evt. dommerkomite og som grundlag for, at der kan træffes en politisk beslutning om det videre planarbejde frem mod en lokalplan. Implementering Når en kommune beder eksterne konsulenter om at udvikle et værktøj, er overdragelsen mellem udviklere og brugere særdeles vigtig. I denne proces er der løbende blevet indhentet input bredt i forvaltningerne og dermed placeret et vist ejerskab. Det afgørende for om værktøjet reelt bliver brugt, når det er færdigt, er dog en ledelsesmæssigt prioriteret implementeringsproces, hvor der også bruges ressourcer på at uddanne brugere og indpasse værktøjet i eksisterende arbejdsgange. Der vil blive udpeget en række værktøjsambassadører, der skal drive udviklingen af værktøjet videre sammen med den oprindelige arbejdsgruppe. Disse er både superbrugere, der skal støtte deres kollegaer og faglige repræsentanter med ansvar for, at værktøjet bliver evalueret med henblik på revision og justering af værktøjets proces og indhold. Værktøjet vil, når politikerne medio 2009 har godkendt det, findes online på Som det dynamiske værktøj det er, vil hjemmesiden være det forum, hvor kommunen opdaterer sin tilgang til bæredygtig byudvikling baseret på de nyeste politikker, gode eksempler og nyeste viden på området Flere typer bæredygtige byer Det redskab, vi har præsenteret i artiklen, sigter mod at højne bæredygtigheden af nye og større byudviklingsprojekter i en tæt by. Værktøjet skal som udgangspunkt bruges på projekter over etagemeter. De 14 hensyn er udviklet til dette specifikke formål. Bæredygtighedsproblemstillingen i forhold til byudvikling strækker sig naturligvis over mange andre planudfordringer. Det gælder bl.a. omdannelse af eksisterende bymasse, udvikling i mindre byer og ikke mindst en bæredygtig udvikling af forstadsområder af en mere spredt bykarakter. Når der er andre udfordringer, vil det faglige fokus også være et andet. Vi håber imidlertid på, at Københavns erfaringer kan være til inspiration for andre planlæggere i deres vigtige arbejde med at skabe bæredygtige fysiske rammer for danskernes liv. Bæredygtighed drejer sig (som al god planlægning) i bund grund ikke om andet end sund fornuft, tværfagligt samarbejde og rettidig omhu. Af direktør Martin Holgaard og byplankonsulent Kirstine Iversen fra NIRAS Konsulenterne og planchef Anne Skovbro og projektleder Rikke Lethare Nielsen fra Københavns Kommune 14

17 Barometeret og rosetten formidler et grafisk overblik over bæredygtighedsvurderingen af et projekt til beslutningstagere i processen. Illustration: Københavns Kommune/NIRAS Konsulenterne 15

18 Kommuner i vandlås? Af Anne Gravsholt Busck og Hans Thor Andersen Med kommunalreformen har kommunerne overtaget en række nye plantemaer herunder planlægning for vandressourcen. Vandressourcen har længe været et tema i dansk planlægning, men implementering af EU s vandrammedirektiv giver nye udfordringer. Der stilles krav om integreret vandplanlægning, krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner, samt detaljerede planer for specifikke lokalområder og implementeringen kommer til at involverer aktører på mange niveauer. Efter ratificering af vandrammedirektivet i 2000 og implementering i dansk lovgivning via en revision af Miljømålsloven i 2004, står vi nu overfor udarbejdelse af vandplaner (miljøcentrene) efterfulgt af handleplaner (udarbejdet af kommunerne). Vandplanerne, der skulle have været i høring fra sommeren 2008, er igen blevet forsinkede. Det kan få alvorlige konsekvenser og betyde tørre vandhaner og brusere i København fra Årsagen er den simple, at vandforsyningernes tilladelser er omkring 30 år gamle og snart udløber. Skal vandindvindingen fortsætte skal nye aftaler på plads, og det kræver, at der kan gives langsigtede tilladelser snarest. Men disse tilladelser forudsætter implementering af vandplaner og handleplaner. I det følgende vil vi se nærmere på nogle forhold, der giver nye udfordringer for planaktørerne, når Vandrammedirektivet skal implementeres. Krav om integreret vandplanlægning Implementeringen af Vandrammedirektivet betyder, at der skal ske en kobling mellem planlæg- ning for grundvand og overfladevand. Den hidtidige planlægning af vandressourcen har været sektoropdelt og koncentreret sig om kvantitet og kvalitet af enten grund- eller overfladevand. Vandrammedirektivet kræver, at man beskriver og vurderer det samlede vandsystem. Eksempelvis skal der tages hensyn til såvel drikkevandsforsyning som risikoen for udtørring af søer og åer ved overforbrug af grundvand. Det betyder desuden, at der skal ske en tæt koordinering mellem implementering af Vandrammedirektivet og Natura2000 planlægningen, der omhandler EU s Vandrammedirektiv og Natura2000 forvaltning af værdifulde naturområder (se boks 1 og 2). Til brug for denne koordination har miljøcentrene nedsat vand- og naturråd. Hvert råd dækker et af 23 hovedopholdslande, som er den enhed miljøcentrene udarbejder vandplaner for. Deltagerkredsen repræsenterer en bred vifte af interessenter: Offentlige myndigheder, natur- og friluftslivsorganisationer, industri, landbrug og vandindvindingsinteresser. Vand- og naturrådene kan adskilles, men pt. har alle miljøcentre valgt at integrere de to typer råd. I en række tilfælde vil der ikke være modstrid mellem de mange interesser. Men i områder, hvor der er stort pres på grundvandsressourcen og samtidigt vigtige naturværdier, der er afhængige af vand, kan der opstå problemer. I den nyudpegede nationalpark Kongernes Nordsjælland sættes udfordringerne på spidsen, idet der er mange stærke interesser på spil byudvikling, fredning, EU s Vandrammedirektiv er en altomfattende ramme for beskyttelse af vandressourcen. Målet er at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand samt at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer. Natura2000 er samlebetegnelsen for områder udpeget i medfør af EU s Fugle- og Habitatdirektiver. Begge direktiver omhandler naturbeskyttelse, og sideløbende med Vandrammedirektivet skal der udarbejdes handlingsplaner for naturbeskyttelse. 16

19 landbrug og vandindvinding - og prioriteringer vil være nødvendige. Interesserne ligger i spændingsfeltet mellem nationalparkens interesser om naturbeskyttelse og genskabelse, kulturhistorie og offentlig adgang og øvrige interesser i området eksempelvis stor indvinding af drikkevand til København, landbrugsproduktion samt byudvikling. Koordinerede tidsplanerne vand- og naturplaner I løbet af 2008 og 2009 udarbejder miljøcentrene nationale planer og indsatsprogrammer. Disse efterfølges af handleplaner udarbejdet af kommunerne frem til ultimo De kommunale handleplaner skal være iværksat senest i 2012 og målene skal være realiseret inden år Der skal herefter udarbejdes planer hvert 6. år og den ultimative deadline for opnåelse af målene er efter 3. planperiode dvs. i Integreret vandplanlægning stiller krav til samarbejde mellem interesser, men også mellem forvaltninger, idet sektoropdelt planlægning ikke er nok. Der vil fortsat skulle laves detaljerede udredninger for forskellige sektorer, men ved udarbejdelsen af vand- og naturplaner i miljøcentrene og senere handlingsplaner for natur og miljø i kommunerne vil der skulle arbejdes på tværs af sektorer. De forskellige sektorer er præget af forskellige prioriteringer og fagtraditioner, eksempelvis er der ansat mange ingeniører i grundvandsafdelinger, mens overfladevandet ofte hører under naturafdelinger, der er præget af biologer. Dette vil give udfordringer for medarbejdere, men også hele organisationen af arbejdet. Samarbejde er særligt vigtigt at være opmærksom på, jo større forvaltningerne er. I de gamle (og ofte relativt små) kommuner var der ofte kun få planlæggere, der skulle gennemføre den samlede planlægning. For disse personer var samarbejde mellem forvaltninger måske ikke så fremmed, men med kommunalreformen og de dermed følgende større forvaltninger, er situationen dog ændret. Krav om præcise målsætninger, virkemidler og tidsplaner De nu nedlagte amter har gennem en årrække foretaget analyser af vandressourcen såvel overfladevand som grundvand og opstillet målsætninger og planer for, hvordan kvantitet og kvalitet af ressourcen kan forbedres. Men hidtil har planerne ikke haft faste tidsrammer, og amterne havde kun få virkemidler til at gennemføre planerne. Med implementering af Vandrammedirektivet følger krav om præcise målsætninger og faste tidsplaner og tidsplanen for implementering af Vandrammedirektivet er stram. Vandrammedirektivet foreskriver, at der skal udarbejdes detaljerede basisanalyser af kvalitet og kvantitet af vandressourcen, hvilke trusler der er mod ressourcen og hvilke tiltag, der skal foretages, for at vandressourcen opnår en god tilstand inden Illustration: Miljøministeret 17

20 2015. Som første led i implementeringen udarbejdede amterne derfor basisanalyser over vandressourcen. Heri beskrives vandets kvalitet og kvantitet ud fra geologiske, biologiske og hydrologiske kriterier og det vurderes, hvor realistisk det er at opnå god tilstand for vandressourcen inden En hurdle er dog, at god tilstand endnu ikke er præcist defineret. De målsætninger, som amterne anvendte, kan derfor vise sig at være strengere end de målsætninger, miljøcentrene opstiller for tilstanden i Basisanalyserne dannede grundlag for de indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som amterne efterfølgende udarbejdede. Disse indsatsplaner vil senere skulle koordineres med eller indarbejdes i de kommunale vandhandleplaner. Selvom vi endnu ikke kender indholdet og midlerne i relation til implementering af vandplaner og handleplaner, vil indholdet af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse kunne give inspiration til den del af vandhandleplanerne, der vedrører grundvandsbeskyttelse. Miljøcentrene er pt. i gang med at udarbejde vandplaner for de 23 hovedvandoplande, som landet er opdelt i. Her opstilles målsætninger for det samlede vandsystem. handleplaner, som kommunerne efterfølgende skal udarbejde. Handleplanerne skal give konkrete anvisninger på, hvordan målene opfyldes indenfor Vandrammedirektivets krav om målopfyldelse inden 2015 med mulighed for forlængelse af nogle tidsfrister til Krav om detaljerede planer for specifikke områder Reguleringen af miljøområdet herunder anvendelse af vandressourcen - i Danmark hidtil har været domineret af generel / national regulering. Vandrammedirektivet kræver nu en højere grad af regulering ud fra specifikke vandoplandes konkrete tilstand og sårbarhed. Indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er første skridt på den vej. Vandressourcen følger sjældent kommunegrænser. Boks 3 viser et eksempel fra Nordsjælland, hvor vandoplande går på tværs af kommunegrænser, og det samme gør sig gældende for Natura2000 områder (boks 3). Kvantitet og kvalitet af grundvandsmagasiner, der anvendes i en Hvor stramme, disse målsætninger er, vides som nævnt endnu ikke. Men som udgangspunkt er Vandrammedirektivets målsætninger opstillet meget ambitiøst med krav om, at vandressourcerne skal opnå tilstanden god tilstand, der nærmer sig det uberørte. Vandrammedirektivet åbner dog muligheder for undtagelse, idet det er muligt for nationalstaterne at kategorisere specifikke vandområder som stærkt modificerede og dermed underlagt lempede målsætninger. Hvorledes dette vil blive anvendt, og hvilke argumenter, der vil blive godkendt af EU-kommissionen, vides endnu ikke. Et er dog sikkert - vandplanerne er rammerne for de kommunegrænser vandoplandsgrænser Natura2000 områder Illustration: Kort- og Matrikelstyrelsen 18

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

fra proces til resultat PLAN 09

fra proces til resultat PLAN 09 fra proces til resultat c v Arkitekt MAA med - 5 år som planlægger i stat og kommuner 20 år som planchef og teknisk direktør i kommuner 20 år som redaktør af BYPLAN 10 år som underviser på AAA og KVL 10

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere