UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

Transkript

1 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort en vurdering af den ofte hørte påstand om, at erhvervsskolerne har fået masser af ressourcer. På den baggrund har Danske Erhvervsskoler i nedenstående oversigt forsøgt at danne et helhedsbillede af udviklingen. Metode Vi har valgt at beskrive perioden Når 2003 er valgt som basisår, skyldes det, at 2003 var det første år med momskompensationsordningen. Sammenligninger med perioden før 2003 vanskeliggøres derfor af korrektioner pga. momsordningen. Materialet indeholder tilskudssatserne i de enkelte års finanslove. Da en større og større del af tilskuddene er flyttet fra undervisningstaksten til færdiggørelsestaksten, er færdiggørelsestaksten omregnet, så den bliver en del af en korrigeret undervisningstakst. Omregningen er sket ud fra følgende forudsætninger: Frafaldet er indregnet ved anvendelse af den gennemsnitlige frafaldsprocent for perioden som gældende for alle årene. Der er taget udgangspunkt i at tekniske EUD-grundforløb har en varighed på 20 uger, så en årselev udløser 2 færdiggørelsestakster. På merkantile grundforløb er færdiggørelsestaksten pr. år omregnet ved at gange med 40/38, så der tages højde for undervisningsårets 38 ugers længde. For at få et samlet billede af den økonomiske udvikling indeholder oversigten også summen af 1. den korrigerede undervisningstakst (undervisningstakst + andel af færdiggørelsestakst) 2. fællestaksten 3. bygningstaksten med regionaliseringsfaktor 1,0 For hver analyseret uddannelsestype er der beregnet indeks med 2003 som basisår både for de enkelte takster og for det samlede tilskud pr. årselev. Sidstnævnte er naturligvis det mest interessante. Disse indekstal er sammenlignet med indekstallet for finanslovenes pris- og lønregulering (PL-reguleringen). Hvis indekstallene forløber parallelt, er det således et udtryk for, at økonomien i faste priser er uændret, mens en lavere udvikling i de samlede takster er udtryk for en forringet økonomi, og en stigning i de samlede takster er udtryk for en forbedring. 1

2 Som det fremgår af indekstallene, er færdiggørelsestaxameteret steget meget i perioden. Dels er pengene til denne takst skaffet ved at reducere undervisningstaksten og fællestaksten, dels er indekstallene ikke sammenlignelige med undervisningstaksten, da fx en htx-elev kun udløser ét færdiggørelsestaxameter for den 3-årige periode og kun for de ca. 72 % af de startende htxelever, der færdiggør uddannelsen. For hhx er gennemførelsesprocenten 78 %. Det færdiggørelsestaxameter, der indgår i det korrigerede undervisningstaxameter, er beregnet som årets færdiggørelsestaxameter/3 x hhv. 0,72 og 0,78. I 2010 blev institutionerne midt i året pålagt en dispositionsbegrænsning på 1 procent, som ikke er lagt ind i taxametrene. Denne dispositionsbegrænsning er derfor ikke indregnet, bl.a. fordi skolerne selv kunne vælge om de ville placere den i 2010 eller i 2011 regnskabet. Der er udelukkende taget udgangspunkt i ministeriets udmeldte taxametre for de pågældende år. Analysens resultater 1. Htx Undervisningstakst inkl. andel i færdiggørelsestakst til indeks 110 Fællestakst til indeks 84 Bygningstakst til indeks 102 Det samlede tilskud pr. årselev til indeks 105 I den 9-årige periode har htx således opnået en forringelse i den samlede økonomi pr. årselev på ca. 15 % svarende til forskellen på PL-indekset og indekset for den samlede indtægt pr. årselev. 2. Hhx Undervisningstakst inkl. andel af færdiggørelsestakst til indeks 127 Fællestakst til indeks 84 Bygningstakst til indeks 102 Det samlede tilskud pr. årselev til indeks 119 Undervisningstaksten er således steget ud over PL-indekset. Det skyldes den ekstraordinære regulering, hhx fik som følge af analysen af økonomien i de gymnasiale uddannelser. De ekstra kr. pr. årselev er slået helt igennem fra og med

3 Bygnings- og fællestaksternes udvikling ligger markant under PL-reguleringen. Alt i alt har hhx i perioden fået forringet økonomien med 1 % svarende til forskellen i det samlede indtægtsindeks på 119 og PL-indekset på 120. Den ekstraordinære forhøjelse på kr. pr. årselev i 2008/09 svarer til ca. 10 % af summen af alle taxametertyperne. Hvis hhx reelt skulle have forbedringen på 10 %, skulle de samlede index ligge på %, dvs. index 130. Da det kun ligger på index 119, er der ikke tale om et løft, men kun om en afbødning af en endnu større udhuling af hhx-taxametret. Generelt om EUD og globaliseringsmidler: Undervisningstaksten i 2011 indeholder ca kr. pr. årselev i globaliseringsmidler vedrørende kvalitetsudvikling som led i 95 % -målsætningen. Forhøjelsen skal anvendes til en målrettet indsats mod frafald og fortsætter til og med I 2010 var der indlagt yderligere knap kr. pr. årselev, der var en særlig bevilling som kun vedrørte 2010, og var uforbrugte midler på 54,6 mio. kr. fra den gamle globaliseringspuljeordning. Disse midler er fjernet i Merkantilt EUD-grundforløb Undervisningstakst inkl. andel af færdiggørelsestakst til indeks 124 Fællestakst til indeks 86 Bygningstakst til indeks 102 Det samlede tilskud pr. årselev til indeks 116 I den 9-årige periode har EUD-merkantilt således haft et fald i den samlede økonomi pr. årselev på ca. 4 % svarende til forskellen mellem PL-indekset og indekset for den samlede indtægt pr. årselev. Hvis de ekstra kr. holdes uden for beregningerne, bliver indekset for taxametertilskuddet ca. 5 point lavere og lander på indeks 111. Dette niveau er endvidere hele 9 % lavere end PL-indekset på 120. Det er således altafgørende at EUD får tilført mindst den samme beløb i puljemidler, som ved seneste globaliseringsforlig i Teknisk EUD-grundforløb Undervisningstilskud inkl. andel af færdiggørelsestakst til indeks 125 Fællestakst til indeks 86 3

4 Bygningstakst til indeks 101 Det samlede tilskud pr. årselev til indeks 115 Økonomien på teknisk EUD-grundforløb er således samlet forringet med 5 pct. over de seneste 9 år fra indeks 115 mod PL-indeks på 120. Hvis de ekstra globaliseringsmidler på ca kr. holdes uden for beregningerne, bliver indekset for samlet tilskud ca. 4 point lavere og lander på indeks 111. Dette niveau er 9 % lavere end PLindekset på 120. Såfremt disse globaliseringsmidler forsvinder efter 2012 ser situationen meget kritisk ud. 6. EUD-hovedforløb, takst i 2003 niveau Undervisningstilskud inkl. andel af færdiggørelsestaxameter til indeks 131 Fællestakst til indeks 86 Bygningstakst til indeks 101 Det samlede tilskud pr. årselev til indeks 118 Økonomien på EUD-hovedforløb har i perioden 2003 til 2011 udviklet sig negativt indeks for samlet tilskud pr. årselev er 2 % lavere end udviklingen i PL. De øvrige takstgrupper for EUD-hovedforløbene viser samme udvikling som takstgruppen med taxametersats kr. i 2003 og kr. i De øvrige takstgrupper er derfor ikke medtaget i kommentarerne. Hvis de ekstra knap kr. holdes uden for beregningerne, bliver indekset for samlet tilskud ca. 3 point lavere og lander i indeks 115, svarende til 5 % lavere end PL-indekset på 120. Nedenfor ses en grafisk illustration af udviklingen i taxametrene. 4

5 Indeks Indeks Udviklingen i taxameteret i alt (udd+fælles+bygn.) fra HTX ( Undervis + Fælles + Bygnings taxameter) HHX ( Undervis + Fælles + Bygnings taxameter) HG ( Undervis + Fælles + Bygnings taxameter) EUD GF( Undervis + Fælles + Bygnings taxameter) EUD HF( Undervis + Fælles + Bygnings taxameter) Finansministeriet - pris- og lønindeks Grundtilskud mv. I perioden er der ikke sket nogen regulering af grundtilskud og byskoletillæg mv. Indeks for grundtilskud er derfor i de første 7 år 100 og derefter indeks 90 i 2009 og 2010 mod PLindekset på 120. Det skyldes at fra 2009 til 2010 faldt grundtilskuddet fra 2,0 mio. kr. til 1,8 mio. kr. idet erhvervsskoleområdet skulle finansiere etableringen af erhvervsakademierne. Forskellen mellem PL-indekset og indekset for grundtilskuddet er derfor på 30 pct. i PL-reguleret fra 2003 med FM s priser burde grundtilskuddet i 2011 være på 2,4 mio. kr., men idet det er på 1,8 mio. kr. svarer det til en udhuling på 0,6 mio. kr. pr. skole eller knap 40 mio. kr. alene i 2011 for alle erhvervsskoler. I faste priser har den manglende pl-regulering betydet en udhuling af skolernes økonomi på i størrelsesorden 140 mio. kr. i perioden fra 2003 til Grundtilskud - udvikling fra Grundtilskud indeks 100 FM's PL-regulering

6 Konklusion Erhvervsgymnasiale uddannelser: Taxametret for HTX er blevet voldsomt udhulet i perioden fra 2003 til I den 9-årige periode har htx således opnået en forringelse i den samlede økonomi pr. årselev på ca. 15 % svarende til forskellen på PL-indekset og indekset for den samlede indtægt pr. årselev. Hhx har fået en forringelse af økonomien på 1 %, og har ikke fået det løft, som ekstra kroner egentlig skulle give. De kr. ekstra svarer til en forbedring på 9 %, men reelt er forringelsen i taxameteret på 11 % i forhold til PL-indekset (taxameter burde være indeks 130 men er reelt 119). EUD: Overordnet set er det afgørende for erhvervsuddannelserne at globaliseringspuljemidlerne videreføres, idet det ellers vil medføre at EUD-uddannelserne vil have et væsentligt efterslæb i forhold til den generelle pris og lønudvikling. De knap kr. pr. elev ophører efter Det vil være en katastrofe hvis disse midler ikke fortsætter. Økonomien i 2011 på EUD-grunduddannelserne har et efterslæb i forhold til PL-reguleringen, selvom globaliseringsmidlerne er indlagt i taksterne med ca kr. Derudover er taksten i 2011 faldet med knap kr. pr. årselev i forhold til 2010 som følge af en videreførelse af uforbrugte globaliseringsmidler fra tidligere år, der blev udmøntet alene i Der er således ikke reelt tilført ekstra ressourcer til de ønskede indsatser i relation til 95 % -målsætningen. EUD-hovedforløb har fået en forringelse af økonomien i Indeks for samlet tilskud pr. årselev er 2 % lavere end udviklingen i pl-indekset. Fælles- og bygningstakst: Reduktionerne i fælles- og bygningstaksterne udhuler økonomien meget i taxametrene. Der er nogle voldsomme differencer mellem PL-indekset på 120 i forhold til niveauet på fællestaxametret der er på indeks svarende til en forskel på ca %. Det er ganske enkelt ikke holdbart, idet det eneste sted at hente midler til finansiering af fællesudgifter er at tage dem fra undervisningstaxametret. De kraftige nedskæringer på fællestaksten er uden baggrund i virkeligheden. Der er ikke gennemført administrative lettelser, der kan begrunde disse reduktioner, snarere tværtimod. Blandt andet skal el, vand og varme dækkes af tilskuddet til fællesudgifter, og priserne på energi har i årene generelt ikke været kendetegnet ved prisfald. Resultatet er blevet et større og større underskud på fællesudgifterne underskud, der kun kan dækkes ved at hente midlerne på undervisningen. Undersøgelser af skolernes muligheder for at effektivisere i de administrative udgifter som anvist i diverse konsulentrapporter viser, at de anviste effektiviseringer kun kan realiseres i et meget, meget beskedent omfang. 6

7 For bygningstaxametret er der en negativ indeksforskel på point i forhold til PL-indekset svarende til knap 20 % s forringelse. Grundtilskud Forskellen mellem Finansministeriets PL-indeks og indekset for grundtilskuddet for perioden er på hele 30 pct., idet grundtilskuddet ikke er blevet prisreguleret i perioden. Derudover er der siden 2010 reduceret med 0,2 mio. kr., idet erhvervsskoleområdet skulle finansiere etableringen af erhvervsakademierne. Udhulingen siden 2003 af grundtilskuddet har i faste priser betydet at der mangler i størrelsesordenen 140 mio. kr. for hele perioden. 7

8 Bilag: Bygningstaxameteret udvikling siden 2003: Fællestaxameteret udvikling siden 2003: 8