Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger"

Transkript

1 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Udarbejdet af Stine Bjødstrup Jensen Juli 2003 BYG DTU

2

3 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Eksamensprojekt for civilingeniøruddannelsen udarbejdet af Stine Bjødstrup Jensen Vejleder Professor Svend Svendsen Påbegyndt 27. januar 2003 Afleveret 11. juli 2003 BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet Brovej, bygning Kgs. Lyngby Danmark

4

5 Forord Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med eksamensprojektet Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger som afslutningen på civilingeniørstudiet med retningsbetegnelsen Bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er udført i perioden 27. januar til 11. juli ved instituttet BYG DTU under vejledning af Professor Svend Svendsen. Rapporten henvender sig til bygningsprojekterende i ingeniørfaget såvel som arkitekter, der ønsker mere viden om muligheder og metoder for at inddrage en øget dagslysudnyttelse i projekteringen af bygninger samt sikre gode dagslysforhold i det færdige byggeri. Ligeledes henvender rapporten sig til studerende, der ønsker at tilegne sig viden om ovenstående og derved have mulighed for at præge branchen i retning mod inddragelse af beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger. Rapporten er tænkt som en indførelse i forhold omkring øget dagslysudnyttelse samt en undersøgelse og anbefaling af designværktøjer til undersøgelse og vurdering af gode dagslysforhold under projekteringsprocessen. Det er ikke tanken, at rapporten skal læses fra ende til anden, men at den kan bruges som inspiration og opslagsværk for de emner, læseren søger oplysninger om. Især er dele af kapitel 5 Designværktøjer til beregning og vurdering af dagslysforhold meget teoretisk og bør læses mere overfladisk, hvis det ikke er læserens hensigt at bruge det specifikke program til vurdering af dagslysforholdene i bygninger. Jeg vil gerne takke min vejleder Svend Svendsen og andre på BYG DTU, der har ydet hjælp og vejledning under udførelsen af eksamensprojektet. Og ikke mindst en tak til min kæreste Petar og familie for god støtte og opbakning. Lyngby, 11. juli 2003 Stine Bj. Jensen 1

6 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger 2

7 Resumé Resumé Denne rapport omhandler en analyse samt anbefalinger af, hvordan det med designværktøjer er muligt at foretage en integreret behandling og analyse af dagslys i henhold til termisk indeklima, lysforhold og energiforhold i projekteringen af kontorbygninger, hvor der ønskes øget dagslysudnyttelse og gode dagslysforhold. Analysen indbefatter 4 hoveddele: 1. En indledende beskrivelse af forholdene omkring dagslysudnyttelse, vinduessystemer samt myndighedskrav, som indledning til forståelse af behandlingen af dagslys under projekteringen og i designværktøjer. 2. En beskrivelse af mulighederne for inddragelse af dagslys i bygningsplanlægningen, hvad der skal tages højde for ved projektering med dagslys, samt hvordan det kan gøres i bygningsplanlægningens forskellige faser. 3. En opstilling af krav til, samt undersøgelse og vurdering af, forskellige simple og mere avancerede designværktøjer til beregning og vurdering af dagslysforholdene i løbet projekteringsprocessen. 4. Et konkret eksempel på brug af designværktøjer i projekteringen, og hvordan der kan foretages en integreret behandling og analyse af daglysforholdene i løbet af projekteringsprocessen Den arbejdsmæssige og omfangsmæssige hovedvægt i projektet er lagt på 3. del. Den indledende beskrivelse af forholdene omkring dagslysudnyttelse er baseret på litteraturstudier af bl.a. anvisninger og resultater fra andre projekter omhandlende dagslys. Beskrivelsen af mulighederne for bygningsplanlægning med inddragelse af dagslys er ligeledes baseret på litteraturstudie af anbefalinger samt en gennemgang og analyse af projekteringsprocessen og mulighederne og metoder for inddragelse af øget hensyn til dagslysudnyttelse og -forhold. Undersøgelsen af om nogle nuværende designværktøjer kan benyttes under de forskellige dele af projekteringsfasen til vurdering og beregning af daglysforholdene i kontorbyggerier, er sket på baggrund af opstillede krav, dialog med programudviklerne samt ved litteraturstudie og afprøvning af programmerne i relevant omfang. I eksemplet på brugen af designværktøjer i projekteringen er udvalgt to designværktøjer BSim2002/SimLight og en samkørsel mellem ESP-r og Radiance med et kontor på IT-Højskolen i Ørestaden som modeleksempel. Med denne rapport er der således foretaget en analyse af mulighederne for at foretage en integreret behandling og analyse af dagslys, i henhold til termisk indeklima, lysforhold og energiforbrug i projekteringen af bygninger, og der er givet anbefalinger til integrationen af forholdene omkring øget dagslysudnyttelse i løbet af bygningsprojekteringen. Der blev ikke fundet ét værktøj, der kunne opfylde alle de 10 opstillede krav til det ideelle designværktøj, men der blev fundet to værktøjer, der opfyldte minimumskravene. Til brug først i projekteringsprocessen til en mindre detaljeret, integreret behandling og analyse af dagslys, anbefales det at benytte bygningsenergisimuleringsprogrammet BSim2002 med programmet SimLight, kombineret med visualiseringer og behandling af direkte sollys i dagslyssimuleringsprogrammet Desktop Radiance. Sidst i projekteringsfasen, hvor der fx er behov for en dokumentation af, at den øgede dagslysudnyttelse giver gode belysningsforhold, tilfredsstillende energibesparelser, samt ikke giver anledning til overophedningsproblemer, anbefales det at benytte ESP-r i en samkørsel med Radiance. I løbet af analysen har det især vist sig problematisk at opnå en realistisk modellering og styring af solafskærmningerne samt behandling af direkte sollys gennem disse i designværktøjerne, hvorfor yderligere analyse og forbedring af designværktøjerne på dette punkt anbefales til videre arbejde på området. 3

8 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger 4

9 Abstract Abstract This report describes an analysis of and recommendations on how it with use of design tools is possible to carry out an integrated handling and analysis of daylight in accordance with the thermal indoor environment, light distribution and energy consumption in the planning of office buildings, where increased daylight utilization and good daylight conditions are wanted. The analysis contains 4 main parts: 1. An introductory description of the circumstances about daylight utilization, window systems and authority claims, as an introduction to the understanding of the handling of daylight during the planning and in the design tools. 2. A description of the options to involve daylight in the planning of buildings, what needs to be considered in the planning and how it can be done in the different phases of the process. 3. A list of requirements to, as well as an investigation and evaluation of, different both simple and more advanced design tools to calculation and estimation of the daylight conditions during the design process. 4. An example of the use of the design tools in the design process and how to make an integrated handling and analysis of the daylight conditions during the planning. The most work and largest extend of this report is place upon the 3rd part. The introductory description of the conditions about daylight utilization is based on literature studies of instructions and results from other projects regarding daylight. The description of the possibilities of including daylight in the planning is also based on literature studies of recommendations complemented with description and analysis of the planning process and the possibilities and methods to involve an increased consideration to daylight utilization and conditions. The investigation of whether some of the existing design tools can be used during the different phases of the planning to calculate and estimate the daylight conditions in office buildings, is carried out on behalf of listed demands, dialogue with the program developers and through literature studies and testing of the programs in a relevant extent. In the example of the use of design tools during the planning process, two tools have been selected Bsim2002/SimLight and a linkage between ESP-r and Radiance with an office at the IT- College in Ørestaden as a project example. During of this report an analyses of the options of making an integrated handling and analysis of daylight in accordance with the thermal indoor environment, light distribution and energy consumption in the planning of office buildings has been made, and recommendations on the integration of the circumstances about increased daylight utilization during the design process are given. It was not possible to find one design tool that could fulfil the 10 listed demands for an ideal tool but it was possible to identify two tools that could fulfil the minimum demands. To use early in the design process for at less detailed, integrated handling and analysis of daylight it is recommended to use the building energy simulation program BSim2002 with the program SimLight combined whit visualisations and handling of direct sunlight in the daylight simulation program Desktop Radiance. In the last part of the design process where a need for documentation of good light distribution, satisfying energy savings and no overheating problems could arise, it is recommended to use the linkage of ESP-r and Radiance. During the analysis it has been particularly problematic to accomplice a realistic modelling and control of the solar shadings as well as treatment of the direct sunlight through these within the design tools, why further analysis and improvement of the design tools on this area are recommended for future investigations and developments. 5

10 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger 6

11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...1 Resumé... 3 Abstract... 5 Indholdsfortegnelse... 7 Indledning Generelt om dagslysudnyttelse Udnyttelse af dagslys Termer og begreber for dagslys Belysningsterminologi Solstrålingsterminologi Dagslysfaktoren, DF Sollysfaktor Solstråling og dagslys gennem vinduessystemer Standard himmeltyper Dagslysets variation i Danmark Anbefaling og påvirkning af belysningsforhold Solstråling gennem vinduessystemer Vurdering af dagslyskvalitet Blænding Luminansfordeling og kontraster Typer af vinduessystemer Solafskærmningens funktion og egenskaber Termiske egenskaber Visuelle egenskaber Styringsmuligheder Andre forhold Eksempler på traditionelle vinduessystemer Standarder til karakterisering af vinduessystemer Andre dagslyssystemer Myndighedskrav Gældende danske myndighedskrav Kommentar til myndighedskrav EU-direktiv BR Kommentarer til BR

12 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger 4 Bygningsplanlægning med inddragelse af dagslys Valgkriterier og parametre med indflydelse på dagslysudnyttelsen Bygningens placering og orientering Rumdybder og -udformninger Vinduets udformning og placering Indretning af arbejdspladsen Kunstlys Automatisk styring og hensynet til brugerne Eksisterende vejledninger Planlægningsprocessen med fokus på dagslysforhold De implicerede parters rolle Forslag til nye værktøjer til brug tidligt i bygningsplanlægningen Afrunding Designværktøjer til beregning og vurdering af dagslysforhold Hvorfor bruge designværktøjer? Valg af/krav til programmer Behandling af dagslys og solafskærmninger Simuleringsperioder og vejrdata Kontrolsystemer Tidsskridt Brugervenlighed og tidsforbrug Resultater og resultatformidling Simple beregningsmetoder Skabelonmetoden fra By og Byg Principperne bag skabelonerne Skabelonmetoden for sidebelyste rum Vurdering af skabelonmetoden Simuleringsprogrammer BSim2002 og SimLight Dagslysberegninger med SimLight Begrænsninger Solafskærmninger Sollys og skygger Definition og styring af den kunstige belysning Beregning af termisk varmebelastning og energiforbrug Import af CAD-tegninger Links til andre programmer Eksport af data og visualisering af dagslysforhold i Desktop Radiance Vurdering af BSim Andre beregningsprogrammer ParaSol Derob-LTH Inputdata til ParaSol Simulering Resultater Programmets anvendelighed

13 Indholdsfortegnelse 5.9 Desktop Radiance Dagslysberegninger med Desktop Radiance Opbygning af model Solafskærmning Valg af simuleringsparametre Vurdering af programmet ADELINE Geometrisk model Dagslyssimuleringer Termiske og energimæssige simuleringer Vurdering af programmet DAYSIM Implementering af DAYSIM i simuleringsprogrammer Mulighed for samkørsel og supplering af programmer ESP-r i samkørsel med Radiance Kort om ESP-r Kort om Radiance Samkørslen Resultater Vurdering af ESP-r/Radiance-samkørslen Dagslysprojekter REVIS IEA Task Samlet vurdering af designværktøjer Programoversigtsskema Eksempel på brug af designværktøjer i projekteringen Skitserings- og forslagsfasen Projekteringsfasen Præsentation af IT-Højskolen BSim2002-simuleringer Supplering med Desktop Radiance ESP-r/Radiance-simuleringer Sammenfatning på simuleringer Konklusion Perspektivering Kildeangivelse Bilag Bilag 1: Tabel med afskærmningsfaktorer for udvalgte solafskærmninger Bilag 2: Oversigt over avancerede dagslyssystemer fra IEA Task Bilag 3: korrespondance med BSim2002 Debatforum om BSim Bilag 4: Referat af telefonsamtale med Kjeld Johnsen 7/ Bilag 5: Forslag til netværk af beregningspunkter for dagslyssimuleringer i Desktop Radiance fra [Dubois1]

14 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Bilag 6: korrespondance med Christoph Reinhart Bilag 7: Inputdialogboks og simulationsrapport fra Lightswitch Wizard Bilag 8: Modelbeskrivelser for IT-højskole Bilag 9: Resultater fra SimLight-simuleringer i kapitel Bilag 10: tsbi5simuleringsparametre

15 Indledning Indledning Der er i de senere år blevet opført mange postmodernistiske domicilbyggerier og offentlige bygninger med store glaspartier. Ideen er at signalere åbenhed, markere sig arkitektonisk samt at opnå bedre dagslysforhold. Samtidig er der efterhånden en voksende erkendelse hos rådgiverne i byggebranchen af, at facaderne har fået en mere multifunktionel virkemåde. Nogle af disse funktioner er tilførsel af dagslys, solenergi (varmetilskud), udsyn, varmeisolerende og solafskærmning. Disse funktioner påvirker bygningens indeklima (lys og temperatur) samt energiforbrug (varme, ventilation og køling), og skal søges optimeret i forbindelse med projekteringen. Der stilles også større krav til brugernes tilfredshed med indeklimaet, hvilket især i de nye storrumskontorer kan være svært at forudsige allerede i projekteringsfasen. Brug af glas i facaden giver altså nye muligheder for at arbejde med dagslys, udsyn og rumoplevelse, men kan også give gener som overophedning, blænding og genskin i computerskærme. Desværre sker der ofte ikke den nødvendige vurdering og beregning af forholdene under projekteringsprocessen, hvorfor generne bliver større end fordelene, og det er nødvendigt senere hen at foretage lappeløsninger for at få tilfredsstillende arbejdsforhold. Denne rapport vil fokusere på øget dagslysudnyttelse og de positive og negative effekter, dette vil medføre. Der er betydelige energibesparelser at hente ved at projektere bygninger med et tilstrækkeligt og funktionelt dagslys i rummene, som kan gøre den kunstige belysning overflødig store dele af året. Flere undersøgelser bl.a. [SBI 318] har derudover vist, at dagslys og sollys kan have en væsentlig positiv psykologisk indflydelse på mennesker, og at flere mennesker foretrækker dagslys frem for kunstig belysning på arbejdspladsen. Hensigten med dette projekt er at fokusere på muligheden og betingelserne for en integreret behandling og analyse af dagslys i henhold til termisk indeklima, lysforhold og energiforhold i projektering af kontorbygninger og andre offentlige bygninger 1. Der findes mange forskellige metoder til separat karakterisering af de forskellige termiske, lystekniske samt visuelle forhold, som øget dagslysudnyttelse har indflydelse på, men det ideelle ville være at have mulighed for at lave en integreret analyse af forholdene. Formålet med projektet er at skitsere forudsætningerne for en god integreret behandling af dagslys under bygningsplanlægningen 2 samt at undersøge mulighederne for at benytte forskellige designværktøjer i projekteringen af bygninger, der kan bruges til vurdering og beregning af dagslysforholdene, på forskellige tidspunkter i projekteringsprocessen. Udgangspunktet er simuleringsprogrammet BSim2002, der benyttes af flere rådgivende ingeniører og bruges i undervisningen til uddannelse af kommende ingeniører, men som måske ikke giver tilstrækkelig mulighed for behandling af dagslysforhold fx ved analyse af solafskærmningers indflydelse på dagslysforholdene For at udbrede brugen af disse designværktøjer vil det være optimalt med værktøjer, der kan bruges på universitetet, så de studerende er vant til at bruge værktøjerne og efter endt uddannelse kan opfordre projekterende til at gøre mere ud af sådanne simuleringer i projekteringen af vinduessystemer 3 eller glasfacader. På denne måde er der måske håb for en øget udbredelse af simuleringsværktøjer i projekteringsprocessen, så der kan undgås uoptimale lappeløsninger. 1 I det efterfølgende ofte refereret til som integreret behandling og analyse af dagslys i projekteringen af bygninger 2 Brugs i denne rapport som samlet betegnelse for program- og projekteringsfasen 3 Bruges i denne rapport som en samlet betegnelse for vinduer eller glaspartier med solafskærmning eller lysdirigerende elementer. 11

16 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Rapporten indledes med tre teoretiske baggrundskapitler med en generel beskrivelse af dagslysudnyttelse, typer af vinduessystemer samt myndighedskrav omkring belysning, dagslys og energiforbrug. Analysedelen af rapporten består af en beskrivelse af mulighederne for bygningsplanlægning med inddragelse af dagslys, en undersøgelse og vurdering af udvalgte tilgængelige designværktøjer til brug ved projektering med øget dagslysudnyttelse for øje samt et konkret eksempel på brugen af designværktøjer i projekteringen. Der er ikke foretaget en egentlig validering af værktøjerne, men i stedet er der skelet til valideringer i andre rapporter. Beskrivelsen af værktøjerne er ikke en egentlig brugervejledning, men en beskrivelse af muligheder og beregningsmetoder samt anbefalinger til brugen af værktøjet. De bygninger, der refereres til i projekttitlen, er kontorbyggeri og andre større offentlige bygninger, idet overophedning, gener fra sollys og et højt potentiale for udnyttelse af dagslys i dagtimerne er størst for denne type bygninger. 12

17 Generelt om dagslysudnyttelse 1 Generelt om dagslysudnyttelse Kort beskrivelse af forholdene omkring dagslysudnyttelse, terminologi og begreber som indledning til forståelse af problematik omkring, krav til og valg af designværktøjer til beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger. 1.1 Udnyttelse af dagslys Øget udnyttelse af dagslys kan give store energibesparelser på elforbruget til kunstlys, da det ved den rigtige udformning af vinduessystemerne og rumgeometrien samt orientering og placering af bygningen er muligt klare sig med dagslys uden behov for supplerende kunstlys store dele af brugstiden. Desuden adskiller dagslys sig fra kunstlys ved at have større variation i styrke, farve og retning, og det varierer over dagen, årstiderne og med skiftende vejrforhold. Dette skulle efter sigende have en positiv effekt på menneskers trivsel [By&Byg 203]. En anden positiv effekt af øget dagslysudnyttelse er muligheden for ekstra varmetilskud fra solindfaldet i fyringssæsonen. Den øgede dagslysudnyttelse har dog også indvirkning på indeklimaet i form af risiko for overophedning og for høje lysstyrker og kontraster, der kan medføre øget energiforbrug til køling samt blænding. Derfor er det oftest nødvendigt at anvende en eller anden form for solafskærmning både mht. varme og lys. Alt dette bør der tages højde for i projekteringen af bygninger, og målet for en integreret dagslysprojektering skal være at sikre, at der, så stor en del af brugstiden som muligt, kommer tilstrækkeligt lys gennem vinduet samtidig med, at brugerne kan udføre det planlagte arbejde under tilfredsstillende indeklimaforhold. Vinduessystemer skal således optimeres for at maksimere dagslysindfaldet mens kølebehovet minimeres således, at designløsningerne i projekteringen vil resultere i energibesparelser og gode indeklimaforhold. 1.2 Termer og begreber for dagslys Belysningsterminologi Inden for belysningsteknikken anvendes forskellige begreber, som må kendes for at forstå, hvordan lysforhold beskrives. De vigtigste lystekniske begreber, der benyttes i denne rapport er: Lyssstrøm, F [lm] Den for øjet synlige del af strålingsstrømmen (lys), der udsendes fra en lyskilde (kunstlys, solen eller himmelhvælvingen) betegnes som lysstrømmen og måles i enheden lumen [lm]. Lysstrømmen er et mål for, hvor meget synligt lys, der udsendes fra en lyskilde med en given udsendt energi pr tidsenhed målt i watt [Dreyer], fx fra en 60 watt pære. 13

18 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Lysstyrke, I [cd] Lysstrømmen i en given retning inden for en lille rumvinkel, dω betegnes som lysstyrken i denne retning og måles i enheden candela [cd]. Lysstyrken bruges til at beskrive, hvorledes lysstrømmen fra en lyskilde fordeler sig i forskellige retninger i rummet [Dreyer]. Belysningsstyrke, E [lux] Belysningsstyrke angiver størrelsen af lysstrømmen, der pr. arealenhed rammer og belyser en flade og måles i enheden lux [Dreyer]. Belysningsstyrken kan forholdsvist nemt måles med måleinstrumentet luxmeter. Belysningsstyrken angiver hvor meget lys, der rammer en flade pr. m 2, og er oftest det der bruges som måleenhed, når der i lovgivningen stilles krav til om lysmængderne i fx kontorer. Luminans, L [cd/m 2 ] Luminans er et mål for hvor meget lys, der udsendes fra en flade mod øjet efter transmission eller refleksion på fladen, og angives med enheden candela pr. m 2 [cd/m 2 ]. [Dreyer]. Den beregnes som lysstyrken, der udsendes fra fladen mod øjet divideret med arealet af fladen 4. Det er altså en beskrivelse af øjets opfattelse af den belyste flade, dvs. hvor lys fladen ser ud. Fx opfattes et sort stykke papir og et hvidt stykke papir forskelligt selv om belysningsstyrken er den samme på de to flader [SBI 196]. Luminans alene siger ikke noget om, hvor lys fladen er, men sammenholdt med luminanserne af de øvrige flader i synsfeltet, bruges den som et udtryk for, hvor lys fladen opfattes [SBI 196]. Illustrationerne stammer fra [By&Byg 203] Solstrålingsterminologi Også inden for solvarmeteknik er der defineret en række terminologier, som bruges omkring solvarme. De er alle anført i [DS 2336] og gengives kort her. De vigtigste for denne rapport er: Direkte solstråling Den del af solstrålingen, som efter en reduktion ved passage af atmosfæren, når jordoverfladen som parallelstråling. Når ikke andet er angivet regnes bestrålingsstyrken for den direkte solstråling i forhold til et plan vinkelret på solstrålingsretningen. Diffus himmelstråling Solstråling, som er blevet spredt af luftmolekyler, aerosolpartikler og skyer i atmosfæren. Hvis ikke andet er givet, menes der den diffuse himmelstråling, som rammer et vandret plan fra hele hemisfæren. Solhøjden, g s Vinklen mellem retningen i vertikalplanet gennem solen og horisontplanet. Solindfald, q Indfaldende solstrålingsenergi i et punkt på en overflade pr. arealenhed [J/m 2 ] Bestrålingsstyrke, E Indfaldende solstrålingsstrøm i et punkt på en overflade pr. arealenhed [W/m 2 ] 4 Dette areal angives som det tilsyneladende areal af fladen, der er arealet af den ortogonale projektion af denne flade på et plan vinkelret på den givne retning. 14

19 Generelt om dagslysudnyttelse Dagslysfaktoren, DF Til behandling, vurdering og sammenligning af dagslysmængder er der defineret nogle begreber, hvor dagslysfaktoren er den mest anvendte. Dagslysfaktoren er en relativ størrelse, der angiver et mål for, hvor meget dagslys der er inde i forhold til ude. Ved at anvende en relativ størrelse er det nemmere at sammenligne forholdene i løbet af dagen og årstiderne, hvor styrken af dagslyset er varierende. Definitionen på DF er: Dagslysfaktoren i et punkt i et givet plan er forholdet mellem belysningsstyrken i punktet i planet og den samtidige belysningsstyrke udendørs på et vandret plan, belyst af en fuld himmelhalvkugle. Der ses bort fra direkte sollys [BY&BYG 203] Dagslysfaktoren beregnes af formlen: Eindvendig DF = 100% Eudvendig hvor: E dvendig er belysningsstyrken målt indendørs i et punkt på et givet plan [lux] E udvendig er belysningsstyrken målt udendørs på et vandret plan [lux] Hvis den indendørs belysningsstyrke er 200 lux, når den udendørs belysningsstyrke er lux, er dagslysfaktoren 2 %, som illustreret på Figur 1. Figur 1: Illustration af beregning af dagslysfaktoren [IEA 21] Som grundlag for beregningerne anvendes en CIE-overskyet himmel eller en jævnt overskyet himmel 5. Der ses bort fra direkte sollys. Da luminansfordelingen for de to himmeltyper er uafhængig af kompasretningen, er dagslysfaktoren uafhængig af vinduesorienteringen. Dagslysfaktoren angives for et givet punkt i rummet og er en fast størrelse, der anvendes til at vurdere minimumsforhold, der indtræffer på overskyede dage. Se Tabel 1 med tommelfingerregler for vurdering af størrelsen af dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren kan bestemmes enten ved målinger i eksisterende bygninger eller ved brug af forskellige beregningsværktøjer. Ved en detaljeret beregning af dagslysfaktoren i et punkt bestemmes den som summen af tre komponenter: himmelkomponenten SC, udvendigt reflekterede komponent ERC og indvendigt reflekterede komponent IRC, denne opdeling og bestemmelse af de forskellige bidrag beskrives nærmere i afsnit 5.4. Tabel 1: Tommelfingerregler for størrelser af dagslysfaktoren Der kan gives følgende tommelfingerregler for dagslysfaktoren: 1 % er for lav 2 % er minimum ifølge arbejdstilsynet mellem 2-5 % opfattes som godt ved 5 % er lysniveauet tilstrækkeligt uden supplering med kunstlys over 10 % er blændingsproblemer sandsynlige [Dubois1] 5 Se beskrivelse af himmeltyper i afsnit

20 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Dagslysfaktoren er en god måleparameter til dokumentation for, om der er tilstrækkeligt dagslys indenfor. Den siger dog ikke noget direkte om belysningsniveauet indenfor, idet den er angivet relativt i forhold til den udvendige belysningsstyrke. Dagslysfaktoren er en ren lysteknisk betegnelse og kan ikke benyttes i forbindelse med energiberegninger. Desuden kan den ikke bruges til vurdering af dagslyskvaliteten, og da den ikke kan håndtere direkte sollys, er den heller ikke egnet til vurdering af behov for solafskærmning. Undersøgelser blandt ansatte i kontorbygninger har vist, at der var god overensstemmelse mellem de målte dagslysfaktorer og de ansattes vurdering af dagslysniveauet. Jo større dagslysfaktoren er, jo højere vurderes niveauet. [SBI 318] Sollysfaktor Ved dynamiske beregninger er der behov for mere detaljerede beregninger af dagslyset end dagslysfaktoren kan illustrere. Direkte sollys, gennem vinduet eller reflekteret fra jordoverfladen og andre omgivelser giver nemlig et væsentligt bidrag til den faktiske belysningsstyrke i rummet og må derfor medtages i beregningerne. Det er desuden nødvendigt at tage hensyn til, at belysningsstyrken i et rum i praksis varierer med årstiderne og vinduesorienteringen, da den er større mod syd end nord. For at tilgodese dette kan den relative belysningsstyrke i lokalet i stedet angives i forhold til det aktuelle lysindfald på vinduet. Dette forhold benævnes sollysfaktoren, SF, og defineres som: Sollysfaktoren i et punkt i et givet plan er forholdet mellem belysningsstyrken i punktet i planet og den samtidige belysningsstyrke udendørs på facadens plan (vinduesfladens plan) uden skygger fra omgivelserne. [SBI 277] Der findes vejrdata for solstrålingen opsplittet i direkte solstråling og diffus himmelstråling, hvilket bruges i beregningsprogrammer til at beregne de enkelte bidrag til indstrålingen på enhver flade i det fri time for time gennem et helt år. I afsnit beskrives nærmere, hvordan sollysfaktoren bruges konkret i et beregningsprogram, og hvordan der kan tages hensyn til solafskærmninger. 1.3 Solstråling og dagslys gennem vinduessystemer Solstrålingen der rammer jordens overflade efter passage gennem atmosfæren opdeles i direkte solstråling og diffuse himmelstråling, og summen af disse bidrag kaldes globalstrålingen. Jo større en del af solstrålingen der spredes i atmosfæren, jo større bliver bestrålingsstyrken fra den diffuse himmelstråling, og jo mindre bliver den direkte solstråling ved jordens overflade. Som vist på Figur 2 ligger solstrålingen stort set inden for bølgelængdeområdet fra 200 til nm (1nm = 10-9 ). Dagslys er defineret som den del af solstrålingen, mennesket opfatter som lys (synlig stråling eller lysstrøm) og ligger i intervallet ca nm som er skraveret på figuren. Figur 2: Graf over solstrålingens fordeling over bølgelængdeområdet samt markering af den del af strålingen der er synlig og omfatter dagslys [SBI 277] 16

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt udført af: Marianne Hornuff Helle Rasmussen Maj 2003 Vejledere: Svend

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN Dagslys er komplekst. Man kan tale om det på mange måder. Arkitekten taler om kvalitet mens ingeniøren taler om kvantitet. For at skabe et fælles sprog om dagslysbehov arbejder

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og Brugervejledning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-xxx 2008 ISSN 1601-2917 ISBN xx-xxxx-xxx-x 1 Forord

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Kunstig belysning i arbejdslokaler

Kunstig belysning i arbejdslokaler Dansk standard DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Artificial lighting in workrooms 6. udgave 2005-06-17 DS 700 København DS projekt: 56900 ICS: 91.160.10 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Per Arnold Andersen Afdelingsleder, Arkitekt MAA Dagslys, Energi og Indeklima VELUX A/S Vi er skabt til et liv udendørs

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: 2013-12-02 Document:

Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: 2013-12-02 Document: Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel ge Revisionsforslaget til DS 700 stiller generelt krav om højere middelbelysningsstyrker i rum øgede krav til regelmæssighed i rum. Samtidig

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

Grundteser for belysning af lange tunneler. Kai Sørensen

Grundteser for belysning af lange tunneler. Kai Sørensen Grundteser for belysning af lange tunneler Kai Sørensen Lidt lysteknik Luminans er stimulus for øjets opfattelse Stigende luminans candela pr. m 2 Lidt lysteknik Kontrast giver mulighed for at se objekter

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Rapport Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

Kravspecifikation A+E:3D Software

Kravspecifikation A+E:3D Software Side 1 af 1 Bilag9/projektnr.343 049, 1 Side 2 af 2 Indholdsfortegnelse Tilføjelser... 4 Punktertildiskussion... 4 Rapport... 4 Introduktion... 5 Hvilkeproblemerskalprogrammetløse?... 5 Målgruppe... 5

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Jf. årshjulet for sikkerhedsarbejdet på Kolind skole gennemføres hermed APV trin 1 for 75 fløjen med faglokaler. Dette er en opsummering på arbejdet,

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Ikke-autoriseret oversættelse 2/12 DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Denne standard er frit oversat fra engelsk og må ikke anvendes som reference. Bilag er ikke oversat, men medtaget på originalsproget.

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro

Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro Komfort opstår hvor lyd møder lys Udfordringer for kontorer Nye kommunikationsformer har ændret vores arbejdsmetode til det uigenkendelige. Kontoret er ikke længere

Læs mere

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne. 1 stil krav til dit arbejdslys

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne. 1 stil krav til dit arbejdslys Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 stil krav til dit arbejdslys Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Dynamiske ruder. Persienner. 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S

Dynamiske ruder. Persienner. 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S Dynamiske ruder Persienner 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S Kontaktdata Jesper S. Hansen SCANGLAS A/S Edwin Rahrs vej 66 8220 Brabrand Danmark Tlf.: 86 24 46 11 Fax: 86 24 48 30 Mobil: 24 25 55

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 2 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Krav til rummet Dagslys og belysning

Krav til rummet Dagslys og belysning Krav til rummet Dagslys og belysning Af Jens Christoffersen, ph.d., seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og komfort Mennesket er ikke skabt til at opholde sig indendørs

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre. Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.

Læs mere

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere