Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger"

Transkript

1 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Udarbejdet af Stine Bjødstrup Jensen Juli 2003 BYG DTU

2

3 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Eksamensprojekt for civilingeniøruddannelsen udarbejdet af Stine Bjødstrup Jensen Vejleder Professor Svend Svendsen Påbegyndt 27. januar 2003 Afleveret 11. juli 2003 BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet Brovej, bygning Kgs. Lyngby Danmark

4

5 Forord Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med eksamensprojektet Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger som afslutningen på civilingeniørstudiet med retningsbetegnelsen Bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er udført i perioden 27. januar til 11. juli ved instituttet BYG DTU under vejledning af Professor Svend Svendsen. Rapporten henvender sig til bygningsprojekterende i ingeniørfaget såvel som arkitekter, der ønsker mere viden om muligheder og metoder for at inddrage en øget dagslysudnyttelse i projekteringen af bygninger samt sikre gode dagslysforhold i det færdige byggeri. Ligeledes henvender rapporten sig til studerende, der ønsker at tilegne sig viden om ovenstående og derved have mulighed for at præge branchen i retning mod inddragelse af beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger. Rapporten er tænkt som en indførelse i forhold omkring øget dagslysudnyttelse samt en undersøgelse og anbefaling af designværktøjer til undersøgelse og vurdering af gode dagslysforhold under projekteringsprocessen. Det er ikke tanken, at rapporten skal læses fra ende til anden, men at den kan bruges som inspiration og opslagsværk for de emner, læseren søger oplysninger om. Især er dele af kapitel 5 Designværktøjer til beregning og vurdering af dagslysforhold meget teoretisk og bør læses mere overfladisk, hvis det ikke er læserens hensigt at bruge det specifikke program til vurdering af dagslysforholdene i bygninger. Jeg vil gerne takke min vejleder Svend Svendsen og andre på BYG DTU, der har ydet hjælp og vejledning under udførelsen af eksamensprojektet. Og ikke mindst en tak til min kæreste Petar og familie for god støtte og opbakning. Lyngby, 11. juli 2003 Stine Bj. Jensen 1

6 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger 2

7 Resumé Resumé Denne rapport omhandler en analyse samt anbefalinger af, hvordan det med designværktøjer er muligt at foretage en integreret behandling og analyse af dagslys i henhold til termisk indeklima, lysforhold og energiforhold i projekteringen af kontorbygninger, hvor der ønskes øget dagslysudnyttelse og gode dagslysforhold. Analysen indbefatter 4 hoveddele: 1. En indledende beskrivelse af forholdene omkring dagslysudnyttelse, vinduessystemer samt myndighedskrav, som indledning til forståelse af behandlingen af dagslys under projekteringen og i designværktøjer. 2. En beskrivelse af mulighederne for inddragelse af dagslys i bygningsplanlægningen, hvad der skal tages højde for ved projektering med dagslys, samt hvordan det kan gøres i bygningsplanlægningens forskellige faser. 3. En opstilling af krav til, samt undersøgelse og vurdering af, forskellige simple og mere avancerede designværktøjer til beregning og vurdering af dagslysforholdene i løbet projekteringsprocessen. 4. Et konkret eksempel på brug af designværktøjer i projekteringen, og hvordan der kan foretages en integreret behandling og analyse af daglysforholdene i løbet af projekteringsprocessen Den arbejdsmæssige og omfangsmæssige hovedvægt i projektet er lagt på 3. del. Den indledende beskrivelse af forholdene omkring dagslysudnyttelse er baseret på litteraturstudier af bl.a. anvisninger og resultater fra andre projekter omhandlende dagslys. Beskrivelsen af mulighederne for bygningsplanlægning med inddragelse af dagslys er ligeledes baseret på litteraturstudie af anbefalinger samt en gennemgang og analyse af projekteringsprocessen og mulighederne og metoder for inddragelse af øget hensyn til dagslysudnyttelse og -forhold. Undersøgelsen af om nogle nuværende designværktøjer kan benyttes under de forskellige dele af projekteringsfasen til vurdering og beregning af daglysforholdene i kontorbyggerier, er sket på baggrund af opstillede krav, dialog med programudviklerne samt ved litteraturstudie og afprøvning af programmerne i relevant omfang. I eksemplet på brugen af designværktøjer i projekteringen er udvalgt to designværktøjer BSim2002/SimLight og en samkørsel mellem ESP-r og Radiance med et kontor på IT-Højskolen i Ørestaden som modeleksempel. Med denne rapport er der således foretaget en analyse af mulighederne for at foretage en integreret behandling og analyse af dagslys, i henhold til termisk indeklima, lysforhold og energiforbrug i projekteringen af bygninger, og der er givet anbefalinger til integrationen af forholdene omkring øget dagslysudnyttelse i løbet af bygningsprojekteringen. Der blev ikke fundet ét værktøj, der kunne opfylde alle de 10 opstillede krav til det ideelle designværktøj, men der blev fundet to værktøjer, der opfyldte minimumskravene. Til brug først i projekteringsprocessen til en mindre detaljeret, integreret behandling og analyse af dagslys, anbefales det at benytte bygningsenergisimuleringsprogrammet BSim2002 med programmet SimLight, kombineret med visualiseringer og behandling af direkte sollys i dagslyssimuleringsprogrammet Desktop Radiance. Sidst i projekteringsfasen, hvor der fx er behov for en dokumentation af, at den øgede dagslysudnyttelse giver gode belysningsforhold, tilfredsstillende energibesparelser, samt ikke giver anledning til overophedningsproblemer, anbefales det at benytte ESP-r i en samkørsel med Radiance. I løbet af analysen har det især vist sig problematisk at opnå en realistisk modellering og styring af solafskærmningerne samt behandling af direkte sollys gennem disse i designværktøjerne, hvorfor yderligere analyse og forbedring af designværktøjerne på dette punkt anbefales til videre arbejde på området. 3

8 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger 4

9 Abstract Abstract This report describes an analysis of and recommendations on how it with use of design tools is possible to carry out an integrated handling and analysis of daylight in accordance with the thermal indoor environment, light distribution and energy consumption in the planning of office buildings, where increased daylight utilization and good daylight conditions are wanted. The analysis contains 4 main parts: 1. An introductory description of the circumstances about daylight utilization, window systems and authority claims, as an introduction to the understanding of the handling of daylight during the planning and in the design tools. 2. A description of the options to involve daylight in the planning of buildings, what needs to be considered in the planning and how it can be done in the different phases of the process. 3. A list of requirements to, as well as an investigation and evaluation of, different both simple and more advanced design tools to calculation and estimation of the daylight conditions during the design process. 4. An example of the use of the design tools in the design process and how to make an integrated handling and analysis of the daylight conditions during the planning. The most work and largest extend of this report is place upon the 3rd part. The introductory description of the conditions about daylight utilization is based on literature studies of instructions and results from other projects regarding daylight. The description of the possibilities of including daylight in the planning is also based on literature studies of recommendations complemented with description and analysis of the planning process and the possibilities and methods to involve an increased consideration to daylight utilization and conditions. The investigation of whether some of the existing design tools can be used during the different phases of the planning to calculate and estimate the daylight conditions in office buildings, is carried out on behalf of listed demands, dialogue with the program developers and through literature studies and testing of the programs in a relevant extent. In the example of the use of design tools during the planning process, two tools have been selected Bsim2002/SimLight and a linkage between ESP-r and Radiance with an office at the IT- College in Ørestaden as a project example. During of this report an analyses of the options of making an integrated handling and analysis of daylight in accordance with the thermal indoor environment, light distribution and energy consumption in the planning of office buildings has been made, and recommendations on the integration of the circumstances about increased daylight utilization during the design process are given. It was not possible to find one design tool that could fulfil the 10 listed demands for an ideal tool but it was possible to identify two tools that could fulfil the minimum demands. To use early in the design process for at less detailed, integrated handling and analysis of daylight it is recommended to use the building energy simulation program BSim2002 with the program SimLight combined whit visualisations and handling of direct sunlight in the daylight simulation program Desktop Radiance. In the last part of the design process where a need for documentation of good light distribution, satisfying energy savings and no overheating problems could arise, it is recommended to use the linkage of ESP-r and Radiance. During the analysis it has been particularly problematic to accomplice a realistic modelling and control of the solar shadings as well as treatment of the direct sunlight through these within the design tools, why further analysis and improvement of the design tools on this area are recommended for future investigations and developments. 5

10 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger 6

11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...1 Resumé... 3 Abstract... 5 Indholdsfortegnelse... 7 Indledning Generelt om dagslysudnyttelse Udnyttelse af dagslys Termer og begreber for dagslys Belysningsterminologi Solstrålingsterminologi Dagslysfaktoren, DF Sollysfaktor Solstråling og dagslys gennem vinduessystemer Standard himmeltyper Dagslysets variation i Danmark Anbefaling og påvirkning af belysningsforhold Solstråling gennem vinduessystemer Vurdering af dagslyskvalitet Blænding Luminansfordeling og kontraster Typer af vinduessystemer Solafskærmningens funktion og egenskaber Termiske egenskaber Visuelle egenskaber Styringsmuligheder Andre forhold Eksempler på traditionelle vinduessystemer Standarder til karakterisering af vinduessystemer Andre dagslyssystemer Myndighedskrav Gældende danske myndighedskrav Kommentar til myndighedskrav EU-direktiv BR Kommentarer til BR

12 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger 4 Bygningsplanlægning med inddragelse af dagslys Valgkriterier og parametre med indflydelse på dagslysudnyttelsen Bygningens placering og orientering Rumdybder og -udformninger Vinduets udformning og placering Indretning af arbejdspladsen Kunstlys Automatisk styring og hensynet til brugerne Eksisterende vejledninger Planlægningsprocessen med fokus på dagslysforhold De implicerede parters rolle Forslag til nye værktøjer til brug tidligt i bygningsplanlægningen Afrunding Designværktøjer til beregning og vurdering af dagslysforhold Hvorfor bruge designværktøjer? Valg af/krav til programmer Behandling af dagslys og solafskærmninger Simuleringsperioder og vejrdata Kontrolsystemer Tidsskridt Brugervenlighed og tidsforbrug Resultater og resultatformidling Simple beregningsmetoder Skabelonmetoden fra By og Byg Principperne bag skabelonerne Skabelonmetoden for sidebelyste rum Vurdering af skabelonmetoden Simuleringsprogrammer BSim2002 og SimLight Dagslysberegninger med SimLight Begrænsninger Solafskærmninger Sollys og skygger Definition og styring af den kunstige belysning Beregning af termisk varmebelastning og energiforbrug Import af CAD-tegninger Links til andre programmer Eksport af data og visualisering af dagslysforhold i Desktop Radiance Vurdering af BSim Andre beregningsprogrammer ParaSol Derob-LTH Inputdata til ParaSol Simulering Resultater Programmets anvendelighed

13 Indholdsfortegnelse 5.9 Desktop Radiance Dagslysberegninger med Desktop Radiance Opbygning af model Solafskærmning Valg af simuleringsparametre Vurdering af programmet ADELINE Geometrisk model Dagslyssimuleringer Termiske og energimæssige simuleringer Vurdering af programmet DAYSIM Implementering af DAYSIM i simuleringsprogrammer Mulighed for samkørsel og supplering af programmer ESP-r i samkørsel med Radiance Kort om ESP-r Kort om Radiance Samkørslen Resultater Vurdering af ESP-r/Radiance-samkørslen Dagslysprojekter REVIS IEA Task Samlet vurdering af designværktøjer Programoversigtsskema Eksempel på brug af designværktøjer i projekteringen Skitserings- og forslagsfasen Projekteringsfasen Præsentation af IT-Højskolen BSim2002-simuleringer Supplering med Desktop Radiance ESP-r/Radiance-simuleringer Sammenfatning på simuleringer Konklusion Perspektivering Kildeangivelse Bilag Bilag 1: Tabel med afskærmningsfaktorer for udvalgte solafskærmninger Bilag 2: Oversigt over avancerede dagslyssystemer fra IEA Task Bilag 3: korrespondance med BSim2002 Debatforum om BSim Bilag 4: Referat af telefonsamtale med Kjeld Johnsen 7/ Bilag 5: Forslag til netværk af beregningspunkter for dagslyssimuleringer i Desktop Radiance fra [Dubois1]

14 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Bilag 6: korrespondance med Christoph Reinhart Bilag 7: Inputdialogboks og simulationsrapport fra Lightswitch Wizard Bilag 8: Modelbeskrivelser for IT-højskole Bilag 9: Resultater fra SimLight-simuleringer i kapitel Bilag 10: tsbi5simuleringsparametre

15 Indledning Indledning Der er i de senere år blevet opført mange postmodernistiske domicilbyggerier og offentlige bygninger med store glaspartier. Ideen er at signalere åbenhed, markere sig arkitektonisk samt at opnå bedre dagslysforhold. Samtidig er der efterhånden en voksende erkendelse hos rådgiverne i byggebranchen af, at facaderne har fået en mere multifunktionel virkemåde. Nogle af disse funktioner er tilførsel af dagslys, solenergi (varmetilskud), udsyn, varmeisolerende og solafskærmning. Disse funktioner påvirker bygningens indeklima (lys og temperatur) samt energiforbrug (varme, ventilation og køling), og skal søges optimeret i forbindelse med projekteringen. Der stilles også større krav til brugernes tilfredshed med indeklimaet, hvilket især i de nye storrumskontorer kan være svært at forudsige allerede i projekteringsfasen. Brug af glas i facaden giver altså nye muligheder for at arbejde med dagslys, udsyn og rumoplevelse, men kan også give gener som overophedning, blænding og genskin i computerskærme. Desværre sker der ofte ikke den nødvendige vurdering og beregning af forholdene under projekteringsprocessen, hvorfor generne bliver større end fordelene, og det er nødvendigt senere hen at foretage lappeløsninger for at få tilfredsstillende arbejdsforhold. Denne rapport vil fokusere på øget dagslysudnyttelse og de positive og negative effekter, dette vil medføre. Der er betydelige energibesparelser at hente ved at projektere bygninger med et tilstrækkeligt og funktionelt dagslys i rummene, som kan gøre den kunstige belysning overflødig store dele af året. Flere undersøgelser bl.a. [SBI 318] har derudover vist, at dagslys og sollys kan have en væsentlig positiv psykologisk indflydelse på mennesker, og at flere mennesker foretrækker dagslys frem for kunstig belysning på arbejdspladsen. Hensigten med dette projekt er at fokusere på muligheden og betingelserne for en integreret behandling og analyse af dagslys i henhold til termisk indeklima, lysforhold og energiforhold i projektering af kontorbygninger og andre offentlige bygninger 1. Der findes mange forskellige metoder til separat karakterisering af de forskellige termiske, lystekniske samt visuelle forhold, som øget dagslysudnyttelse har indflydelse på, men det ideelle ville være at have mulighed for at lave en integreret analyse af forholdene. Formålet med projektet er at skitsere forudsætningerne for en god integreret behandling af dagslys under bygningsplanlægningen 2 samt at undersøge mulighederne for at benytte forskellige designværktøjer i projekteringen af bygninger, der kan bruges til vurdering og beregning af dagslysforholdene, på forskellige tidspunkter i projekteringsprocessen. Udgangspunktet er simuleringsprogrammet BSim2002, der benyttes af flere rådgivende ingeniører og bruges i undervisningen til uddannelse af kommende ingeniører, men som måske ikke giver tilstrækkelig mulighed for behandling af dagslysforhold fx ved analyse af solafskærmningers indflydelse på dagslysforholdene For at udbrede brugen af disse designværktøjer vil det være optimalt med værktøjer, der kan bruges på universitetet, så de studerende er vant til at bruge værktøjerne og efter endt uddannelse kan opfordre projekterende til at gøre mere ud af sådanne simuleringer i projekteringen af vinduessystemer 3 eller glasfacader. På denne måde er der måske håb for en øget udbredelse af simuleringsværktøjer i projekteringsprocessen, så der kan undgås uoptimale lappeløsninger. 1 I det efterfølgende ofte refereret til som integreret behandling og analyse af dagslys i projekteringen af bygninger 2 Brugs i denne rapport som samlet betegnelse for program- og projekteringsfasen 3 Bruges i denne rapport som en samlet betegnelse for vinduer eller glaspartier med solafskærmning eller lysdirigerende elementer. 11

16 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Rapporten indledes med tre teoretiske baggrundskapitler med en generel beskrivelse af dagslysudnyttelse, typer af vinduessystemer samt myndighedskrav omkring belysning, dagslys og energiforbrug. Analysedelen af rapporten består af en beskrivelse af mulighederne for bygningsplanlægning med inddragelse af dagslys, en undersøgelse og vurdering af udvalgte tilgængelige designværktøjer til brug ved projektering med øget dagslysudnyttelse for øje samt et konkret eksempel på brugen af designværktøjer i projekteringen. Der er ikke foretaget en egentlig validering af værktøjerne, men i stedet er der skelet til valideringer i andre rapporter. Beskrivelsen af værktøjerne er ikke en egentlig brugervejledning, men en beskrivelse af muligheder og beregningsmetoder samt anbefalinger til brugen af værktøjet. De bygninger, der refereres til i projekttitlen, er kontorbyggeri og andre større offentlige bygninger, idet overophedning, gener fra sollys og et højt potentiale for udnyttelse af dagslys i dagtimerne er størst for denne type bygninger. 12

17 Generelt om dagslysudnyttelse 1 Generelt om dagslysudnyttelse Kort beskrivelse af forholdene omkring dagslysudnyttelse, terminologi og begreber som indledning til forståelse af problematik omkring, krav til og valg af designværktøjer til beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger. 1.1 Udnyttelse af dagslys Øget udnyttelse af dagslys kan give store energibesparelser på elforbruget til kunstlys, da det ved den rigtige udformning af vinduessystemerne og rumgeometrien samt orientering og placering af bygningen er muligt klare sig med dagslys uden behov for supplerende kunstlys store dele af brugstiden. Desuden adskiller dagslys sig fra kunstlys ved at have større variation i styrke, farve og retning, og det varierer over dagen, årstiderne og med skiftende vejrforhold. Dette skulle efter sigende have en positiv effekt på menneskers trivsel [By&Byg 203]. En anden positiv effekt af øget dagslysudnyttelse er muligheden for ekstra varmetilskud fra solindfaldet i fyringssæsonen. Den øgede dagslysudnyttelse har dog også indvirkning på indeklimaet i form af risiko for overophedning og for høje lysstyrker og kontraster, der kan medføre øget energiforbrug til køling samt blænding. Derfor er det oftest nødvendigt at anvende en eller anden form for solafskærmning både mht. varme og lys. Alt dette bør der tages højde for i projekteringen af bygninger, og målet for en integreret dagslysprojektering skal være at sikre, at der, så stor en del af brugstiden som muligt, kommer tilstrækkeligt lys gennem vinduet samtidig med, at brugerne kan udføre det planlagte arbejde under tilfredsstillende indeklimaforhold. Vinduessystemer skal således optimeres for at maksimere dagslysindfaldet mens kølebehovet minimeres således, at designløsningerne i projekteringen vil resultere i energibesparelser og gode indeklimaforhold. 1.2 Termer og begreber for dagslys Belysningsterminologi Inden for belysningsteknikken anvendes forskellige begreber, som må kendes for at forstå, hvordan lysforhold beskrives. De vigtigste lystekniske begreber, der benyttes i denne rapport er: Lyssstrøm, F [lm] Den for øjet synlige del af strålingsstrømmen (lys), der udsendes fra en lyskilde (kunstlys, solen eller himmelhvælvingen) betegnes som lysstrømmen og måles i enheden lumen [lm]. Lysstrømmen er et mål for, hvor meget synligt lys, der udsendes fra en lyskilde med en given udsendt energi pr tidsenhed målt i watt [Dreyer], fx fra en 60 watt pære. 13

18 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Lysstyrke, I [cd] Lysstrømmen i en given retning inden for en lille rumvinkel, dω betegnes som lysstyrken i denne retning og måles i enheden candela [cd]. Lysstyrken bruges til at beskrive, hvorledes lysstrømmen fra en lyskilde fordeler sig i forskellige retninger i rummet [Dreyer]. Belysningsstyrke, E [lux] Belysningsstyrke angiver størrelsen af lysstrømmen, der pr. arealenhed rammer og belyser en flade og måles i enheden lux [Dreyer]. Belysningsstyrken kan forholdsvist nemt måles med måleinstrumentet luxmeter. Belysningsstyrken angiver hvor meget lys, der rammer en flade pr. m 2, og er oftest det der bruges som måleenhed, når der i lovgivningen stilles krav til om lysmængderne i fx kontorer. Luminans, L [cd/m 2 ] Luminans er et mål for hvor meget lys, der udsendes fra en flade mod øjet efter transmission eller refleksion på fladen, og angives med enheden candela pr. m 2 [cd/m 2 ]. [Dreyer]. Den beregnes som lysstyrken, der udsendes fra fladen mod øjet divideret med arealet af fladen 4. Det er altså en beskrivelse af øjets opfattelse af den belyste flade, dvs. hvor lys fladen ser ud. Fx opfattes et sort stykke papir og et hvidt stykke papir forskelligt selv om belysningsstyrken er den samme på de to flader [SBI 196]. Luminans alene siger ikke noget om, hvor lys fladen er, men sammenholdt med luminanserne af de øvrige flader i synsfeltet, bruges den som et udtryk for, hvor lys fladen opfattes [SBI 196]. Illustrationerne stammer fra [By&Byg 203] Solstrålingsterminologi Også inden for solvarmeteknik er der defineret en række terminologier, som bruges omkring solvarme. De er alle anført i [DS 2336] og gengives kort her. De vigtigste for denne rapport er: Direkte solstråling Den del af solstrålingen, som efter en reduktion ved passage af atmosfæren, når jordoverfladen som parallelstråling. Når ikke andet er angivet regnes bestrålingsstyrken for den direkte solstråling i forhold til et plan vinkelret på solstrålingsretningen. Diffus himmelstråling Solstråling, som er blevet spredt af luftmolekyler, aerosolpartikler og skyer i atmosfæren. Hvis ikke andet er givet, menes der den diffuse himmelstråling, som rammer et vandret plan fra hele hemisfæren. Solhøjden, g s Vinklen mellem retningen i vertikalplanet gennem solen og horisontplanet. Solindfald, q Indfaldende solstrålingsenergi i et punkt på en overflade pr. arealenhed [J/m 2 ] Bestrålingsstyrke, E Indfaldende solstrålingsstrøm i et punkt på en overflade pr. arealenhed [W/m 2 ] 4 Dette areal angives som det tilsyneladende areal af fladen, der er arealet af den ortogonale projektion af denne flade på et plan vinkelret på den givne retning. 14

19 Generelt om dagslysudnyttelse Dagslysfaktoren, DF Til behandling, vurdering og sammenligning af dagslysmængder er der defineret nogle begreber, hvor dagslysfaktoren er den mest anvendte. Dagslysfaktoren er en relativ størrelse, der angiver et mål for, hvor meget dagslys der er inde i forhold til ude. Ved at anvende en relativ størrelse er det nemmere at sammenligne forholdene i løbet af dagen og årstiderne, hvor styrken af dagslyset er varierende. Definitionen på DF er: Dagslysfaktoren i et punkt i et givet plan er forholdet mellem belysningsstyrken i punktet i planet og den samtidige belysningsstyrke udendørs på et vandret plan, belyst af en fuld himmelhalvkugle. Der ses bort fra direkte sollys [BY&BYG 203] Dagslysfaktoren beregnes af formlen: Eindvendig DF = 100% Eudvendig hvor: E dvendig er belysningsstyrken målt indendørs i et punkt på et givet plan [lux] E udvendig er belysningsstyrken målt udendørs på et vandret plan [lux] Hvis den indendørs belysningsstyrke er 200 lux, når den udendørs belysningsstyrke er lux, er dagslysfaktoren 2 %, som illustreret på Figur 1. Figur 1: Illustration af beregning af dagslysfaktoren [IEA 21] Som grundlag for beregningerne anvendes en CIE-overskyet himmel eller en jævnt overskyet himmel 5. Der ses bort fra direkte sollys. Da luminansfordelingen for de to himmeltyper er uafhængig af kompasretningen, er dagslysfaktoren uafhængig af vinduesorienteringen. Dagslysfaktoren angives for et givet punkt i rummet og er en fast størrelse, der anvendes til at vurdere minimumsforhold, der indtræffer på overskyede dage. Se Tabel 1 med tommelfingerregler for vurdering af størrelsen af dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren kan bestemmes enten ved målinger i eksisterende bygninger eller ved brug af forskellige beregningsværktøjer. Ved en detaljeret beregning af dagslysfaktoren i et punkt bestemmes den som summen af tre komponenter: himmelkomponenten SC, udvendigt reflekterede komponent ERC og indvendigt reflekterede komponent IRC, denne opdeling og bestemmelse af de forskellige bidrag beskrives nærmere i afsnit 5.4. Tabel 1: Tommelfingerregler for størrelser af dagslysfaktoren Der kan gives følgende tommelfingerregler for dagslysfaktoren: 1 % er for lav 2 % er minimum ifølge arbejdstilsynet mellem 2-5 % opfattes som godt ved 5 % er lysniveauet tilstrækkeligt uden supplering med kunstlys over 10 % er blændingsproblemer sandsynlige [Dubois1] 5 Se beskrivelse af himmeltyper i afsnit

20 Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Dagslysfaktoren er en god måleparameter til dokumentation for, om der er tilstrækkeligt dagslys indenfor. Den siger dog ikke noget direkte om belysningsniveauet indenfor, idet den er angivet relativt i forhold til den udvendige belysningsstyrke. Dagslysfaktoren er en ren lysteknisk betegnelse og kan ikke benyttes i forbindelse med energiberegninger. Desuden kan den ikke bruges til vurdering af dagslyskvaliteten, og da den ikke kan håndtere direkte sollys, er den heller ikke egnet til vurdering af behov for solafskærmning. Undersøgelser blandt ansatte i kontorbygninger har vist, at der var god overensstemmelse mellem de målte dagslysfaktorer og de ansattes vurdering af dagslysniveauet. Jo større dagslysfaktoren er, jo højere vurderes niveauet. [SBI 318] Sollysfaktor Ved dynamiske beregninger er der behov for mere detaljerede beregninger af dagslyset end dagslysfaktoren kan illustrere. Direkte sollys, gennem vinduet eller reflekteret fra jordoverfladen og andre omgivelser giver nemlig et væsentligt bidrag til den faktiske belysningsstyrke i rummet og må derfor medtages i beregningerne. Det er desuden nødvendigt at tage hensyn til, at belysningsstyrken i et rum i praksis varierer med årstiderne og vinduesorienteringen, da den er større mod syd end nord. For at tilgodese dette kan den relative belysningsstyrke i lokalet i stedet angives i forhold til det aktuelle lysindfald på vinduet. Dette forhold benævnes sollysfaktoren, SF, og defineres som: Sollysfaktoren i et punkt i et givet plan er forholdet mellem belysningsstyrken i punktet i planet og den samtidige belysningsstyrke udendørs på facadens plan (vinduesfladens plan) uden skygger fra omgivelserne. [SBI 277] Der findes vejrdata for solstrålingen opsplittet i direkte solstråling og diffus himmelstråling, hvilket bruges i beregningsprogrammer til at beregne de enkelte bidrag til indstrålingen på enhver flade i det fri time for time gennem et helt år. I afsnit beskrives nærmere, hvordan sollysfaktoren bruges konkret i et beregningsprogram, og hvordan der kan tages hensyn til solafskærmninger. 1.3 Solstråling og dagslys gennem vinduessystemer Solstrålingen der rammer jordens overflade efter passage gennem atmosfæren opdeles i direkte solstråling og diffuse himmelstråling, og summen af disse bidrag kaldes globalstrålingen. Jo større en del af solstrålingen der spredes i atmosfæren, jo større bliver bestrålingsstyrken fra den diffuse himmelstråling, og jo mindre bliver den direkte solstråling ved jordens overflade. Som vist på Figur 2 ligger solstrålingen stort set inden for bølgelængdeområdet fra 200 til nm (1nm = 10-9 ). Dagslys er defineret som den del af solstrålingen, mennesket opfatter som lys (synlig stråling eller lysstrøm) og ligger i intervallet ca nm som er skraveret på figuren. Figur 2: Graf over solstrålingens fordeling over bølgelængdeområdet samt markering af den del af strålingen der er synlig og omfatter dagslys [SBI 277] 16

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt udført af: Marianne Hornuff Helle Rasmussen Maj 2003 Vejledere: Svend

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Henrik Sørensen Torben Esbensen

Henrik Sørensen Torben Esbensen Henrik Sørensen Torben Esbensen København Carl Jacobsens Vej 25 D, DK-2500 Valby Tel.: 33 26 73 00, Fax 33 26 73 01 e-mail: h.soerensen@esbensen.dk Forord - hvem er vi? Rådgivende ingeniørfirma stiftet

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Analyser dagslysforholdene i dit bygningsdesign. Gratis download. Daylight Visualizer

Analyser dagslysforholdene i dit bygningsdesign. Gratis download. Daylight Visualizer Daylight Visualizer Analyser dagslysforholdene i dit bygningsdesign Brug Daylight Visualizer til at styre og visualisere dagslyset let og enkelt Gratis download viz.velux.com God arkitektur fortjener Daylight

Læs mere

Skitsering og arkitektonisk planlægning med dagslys

Skitsering og arkitektonisk planlægning med dagslys Skitsering og arkitektonisk planlægning med dagslys september 2006 arkitekt maa Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole Institut for Teknologi Belysning Dagslysets parametre sollys himmellys reflekslys

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger.

Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. Slutrapport for ELFORSK-projekt 337-094 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport DTU Byg R-187 2008 ISBN 9788778772626 1

Læs mere

Indeklima i kontorbyggeri

Indeklima i kontorbyggeri Bygningskonstruktøruddannelsen 7 semester speciale Forfatter: Vejleder: Bo Sørensen Afleveringsdato: 28.11.2011 Via University College, Aarhus. TITELBLAD RAPPORT TITEL: Indeklima i kontorbyggeri VEJLEDER:

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys SBi 2011:15 Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Henrik Sørensen Gilbert Jessen SBi

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug ipower og ZEB Temamøde: Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Informatik) Henrik Aalborg Nielsen, Stig Mortensen (ENFOR a/s) Oversigt: Brug af målinger

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem Integrerede persienner Sirius Den unikke persienne - hæves nedefra og op Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: I forhold til faste vægge øges det naturlige lysindfald, og arbejdsmiljøet forbedres

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

HVAD ER LYS? 10.000 lux. 200 lux

HVAD ER LYS? 10.000 lux. 200 lux 2 16 Når man taler lys, må man skelne mellem kvantitet og kvalitet. Hvor meget eller hvordan? Dagslyset er en kompleks størrelse med mange faktorer, der tilsammen giver en fantastisk virkning. Nanet Mathiasen,

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 Indholdsfortegnelse: Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0 Indhold Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0... 2 Kom godt i gang...

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi Hansen på lavenergi Den globale opvarmning er et faktum! Temperaturen stiger og CO 2 niveauet bærer sin del af skylden, hvorfor det er ønskeligt

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort KLIMAGARDINER Energi - CO 2 - Økonomi - Miljø - Komfort Introduktion til KLIMAGARDINER Klimagardiner er betegnelsen for en række af forskellige typer af stoffer, plisseer og persienner, som alle har den

Læs mere

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer Toke Rammer Nielsen Svend Svendsen Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-03-03 2003 ISSN 1393-402x Forord Projektet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

Dokumentation. Vejr10

Dokumentation. Vejr10 Dokumentation Vejr10 Rapporten og værktøjet er udarbejdet af Michael Dahl Knudsen og Steffen Petersen, Aarhus Universitet (2014), som en del af Elforsk projekt 345-002: Energisyndere i lavenergibyggeri.

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2003 Version 1 29-12-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 GODT LYS PÅ KONTORET 4 5 6 10 13 14 16 17 18 19 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER

Læs mere

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk CLIMAPLUS LUX Optimal energibalance CLIMAPLUS LUX Introduktion I Bygningsreglement 2010 er der skærpede krav til vinduerne - der fokuseres nu på den samlede energibalance fremfor U-værdi. Derfor lanceres

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv KOMFORT HUSENE - Arkitektur og hverdagsliv Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supervisors: Per Heiselberg, Professor Mary-Ann Knudstrup, Associated

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Det gode indeklima i kontor byggeri 7. Semester speciale

Det gode indeklima i kontor byggeri 7. Semester speciale 2013 Det gode indeklima i kontor byggeri Via University College 13 05 2013 TITELBLAD SPECIALE TITEL: Det gode indeklima i kontorbyggeri VEJLEDER: Jerry Bak de Ridder FORFATTER: Peter Naisbitt DATO/UNDERSKRIFT:

Læs mere

Roskilde Katedralskole. VELUX ovenlysmoduler sætter lys og trivsel på skemaet

Roskilde Katedralskole. VELUX ovenlysmoduler sætter lys og trivsel på skemaet Roskilde Katedralskole VELUX ovenlysmoduler sætter lys og trivsel på skemaet Fotos: Stamers Kontor For oplysningens skyld Roskilde Katedralskole bygger til og åbner op Efter en årrække med stigende pladsproblemer,

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Rettet og diffus belysning

Rettet og diffus belysning Om at se lyset Oplevelsen af f.eks. et maleri er betinget af at kunne se farverne. Farverne er betinget af det lys, der er at kaste tilbage, behørigt sorteret af kunstneren selv. God belysning, intense

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Dansk standard DS 3033 1. udgave 2011-05-23 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Voluntary classification of the quality of the indoor climate

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere