2 Typologisering af internetressourcer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Typologisering af internetressourcer"

Transkript

1 2 Typologisering af internetressourcer I dette kapitel vil jeg præsentere de forskellige typer af internetdokumenter, som er relevante for fagområdet "informationsteknologi". Først vil jeg se nærmere på de karakteristiske træk ved internetressourcer og sammenligne dem med de trykte medier og CD-ROM-mediet. Derefter vil jeg - med udgangspunkt i oversætterens arbejdsmetode - dele internetressourcerne op i to hovedgrupper: de leksikografiske opslagsværker og de ikke-leksikografiske ressourcer. For hver gruppe giver jeg eksempler på oversættelsesrelevante ressourcer. Min opdeling tager udgangspunkt i Nordisk Leksikografisk Ordbogs (=NLO) definition af "opslagsværk": "Informationsformidlende tekst, oftest af større omfang, som består af en eller flere alfabetisk eller systematisk ordnede lister, hvor hvert tekstelement som regel er fulgt enten af en sproglig beskrivelse av tekstelementet selv eller af sagsoplysninger om det fænomen, som tekstelementet betegner. - Opslagsværker kan inddeles i leksikografiske og ikke-leksikografiske. Til de leksikografiske hører især ordbøger: sprogordbøger, sagordbøger og alordbøger. Til de ikkeleksikografiske hører f.eks. telefonkataloger, reservedelskataloger, kalendere, bibliografier, visse håndbøger osv. Der findes også mellemformer." (NLO 1997:196) Denne definition sigter på de trykte medier, hvor en alfabetisk eller en systematisk makrostruktur er nødvendig for at kunne finde den rette information. For elektronisk information gælder ikke samme krav, for her kan man (i princippet) foretage fuldtekstssøgninger selv i ustruktureret tekst (Indeksering gør processen dog hurtigere). Det interessante ved denne opdeling går snarere på det leksikografiske aspekt. De leksikografiske opslagsværker er udarbejdet med henblik på opslag, hvorimod de almindelige tekstressourcer er en slags primært materiale, som indeholder noget information, som ikke er af leksikografisk karakter. Derfor skal disse to typer af information behandles hver for sig. Opdelingen vil også få betydning for den konkrete søgemetode. For at sammenligne det med noget kendt, kan man vælge at betragte webbet som et "virtuelt bibliotek". Når oversætteren skal bruge noget information, vælger han mellem at slå op i et opslagsværk eller at bladre efter en bestemt information i en lærebog eller en manual, evt. efter opslag i stikordsregisteret. På Internettet svarer det til at vælge mellem at slå op i en termbase, eller søge efter tekstmateriale, dog med den 16

2 forskel, at søgemaskinens indeks udgør et komplet stikordsregister for alle tilgængelige webressourcer. WWW "virtuelt bibliotek" leksikografiske opslagsværker ikke-leksikografiske ressourcer databaser ordlister og glossarer private hjemmesider kommercielle hjemmesider andre hjemmesider Figur 2.1 : Webbets teoretiske opdeling i leksikografiske og ikke-leksikografiske ressourcer. I praksis er ressourcerne ikke skarpt adskilt (derfor den stiplede linie). I den følgende opstilling foretrækker jeg at skelne mellem primære og sekundære kilder. Denne opdeling tager udgangspunkt i internettets to hovedfunktioner som verdensomspændende fuldtekstbase (= primære kilder) og som transportvej til andre databaser (= sekundære kilder). De primære kilder er almindelige HTML-dokumenter, hvorimod de sekundære kilder er forskellige typer af data, som er tilpasset internetformatet, således at de kan læses af en browser. De store termbaser er typiske eksempler på sekundære kilder. Nogle af dem er gratis, men de fleste giver kun adgang mod betaling. WWW telnet m.fl. globalt korpus PRIMÆRE KILDER andre HTML-dokumenter ordlister og glossarer adgang til andre baser SEKUNDÆRE KILDER gratis databaser betalingsdatabaser termbaser (Eurodicautom) bibliotekskataloger Figur 2.2 : Webbets opdeling i primære og sekundære kilder 17

3 Grunden til, at det kan være interessant at skelne mellem primære og sekundære kilder er, at indholdet i sekundærkilder ikke bliver indekseret af robotter og søgemaskiner. Dvs. at en søgning efter et ord i f.eks. AltaVista ikke vil søge i f.eks. Eurodicautom. Derfor kræver de sekundære kilder en selvstændig søgning (se kap. 3). 2.1 Generelle karakteristika for internetressourcer I dette afsnit vil jeg gøre rede for internetressourcers grundlæggende karakteristika. Først præsenterer jeg de elektroniske medier (cd-rom og internet) i modsætning til papirmediet, og derefter ser jeg nærmere på internettets særlige karakteristika Præsentation af de elektroniske medier Elektroniske medier finder deres funktionalitet og brugervenlighed i de tre nøglebegreber, som bliver omtalt i det følgende. Digitalitet: Det som adskiller elektroniske medier fra andre er, at den information de indeholder foreligger i digital form, dvs. at tekst, billeder og lyd er blevet konverteret til binær information (nuller og ettaller), som kan læses af computere (og kun af computere). Det betyder, at enorme informationsmængder lynhurtigt kan gennemsøges og sorteres (eller bearbejdes på anden måde) ved hjælp af et computerprogram. Det betyder også, at elektronisk information ikke er afhængig af den samme type makrostruktur som papiropslagsværker. Bl.a. er det muligt at forlade den traditionelle alfabetiske makrostruktur til fordel for andre mere brugervenlige løsninger som hypertekststruktur. Hypertekstualitet: Hypertekstteknologien gør det muligt at "hoppe rundt" på kryds og tværs af et dokument ved at følge nogle links. Denne strategi er praktisk, idet den minder om hjernens måde at arbejde på (i associationer), men omvendt indebærer den, at man kan risikere at fare vild i dokumentet ved at lade den ene tanke følge den anden. Hele den grafiske del af Internettet, World Wide Web (WWW), er baseret på hypertekstteknologi (HTTP-protokol). Multimodalitet: Det tredje vigtige aspekt er, at et elektronisk dokument kan indeholde både tekst, billeder (evt. i bevægelse) og lyd, således at der ved hjælp af forskellige medier kan opnås en synergieffekt, som tilfører budskabet større slagkraft. 18

4 2.1.2 Internetressourcers særlige kendetegn Internettet adskiller sig væsentligt fra CD-ROM-teknologien ved at det benyttes online, dvs. ved hjælp af en netværks- eller modemforbindelse til en server, som selv er koblet til det globale netværk. Det får forskellige konsekvenser. Netværkshastighed og -kapacitet: Med internettet er man hele tiden afhængig af netværksforbindelsens tilstand. Hvis tilslutningsserveren (og/eller telefonlinien) er overbelastet eller ude af drift, kan man ikke få adgang til internettet. Typen og størrelsen af netværksforbindelsen har også indflydelse på dens hastighed, og dertil kommer, at jo flere mennesker benytter sig af en bestemt linie, jo langsommere er forbindelsen. Den eksponentielle vækst af antallet af internetbrugere kan derfor risikere at give voldsomme problemer i den nære fremtid (jvf. udtrykket World Wide Wait). Uafsluttet/interaktiv og ofte opdateret information: Internetressourcer kan ændres og opdateres efter behov. Dvs. at et dokument som er lagt ud på internettet uden problem kan rettes for evt. fejl eller ajourføres, enten spontant eller efter feed-back fra en bruger. Dermed har man via internettet mulighed for hele tiden at tilbyde den seneste information om et bestemt emne. Det er bl.a. derfor, internettet er så populært som nyhedsmedium. Hurtig, let og billig publiceringsform: Alle har mulighed for at købe sig plads på en internetserver for billige penge. Med lidt software og en kort introduktion til de relevante programmer, kan enhver oprette sin egen hjemmeside, og dermed i princippet kunne læses af hele verden. Denne brugervenlige publiceringsform gør internettet til et demokratisk medium, hvor alle kan udtale sig om alverdens emner, men det stiller tilsvarende højere krav til internetbrugerens dømmekraft. Flygtig og usikker: Det er lige så nemt at fjerne noget fra Internettet som det er at lægge det ud. Derfor er internetinformation ofte flygtig, og man kan man aldrig være sikker på at genfinde en side, som man fandt dagen før. Dette usikkerhedsmoment fører ofte til uhensigtsmæssig adfærd hos brugeren, som gemmer eller udskriver alle mulige dokumenter "bare for sikkerhedens skyld". 19

5 For overblikkets skyld kan man stille det op i et begrebssystem: medier elektroniske medier andre online elektroniske medier (off-line) andre netværker internet diskette CD-rom andre... Figur 2.3 : Internetmediets begrebsmæssige placering i forhold til andre medier Dog er grænserne mellem elektroniske og andre medier begyndt at blive noget flydende efter indførelse af digitalt TV, men det er en anden diskussion. I dette afsnit er internetressourcerne blevet beskrevet i forhold til det trykte medium på den ene side, og cd-rom-mediet på den anden side. I det følgende fokuseres der på indholdssiden, dvs. hvilke typer af oversættelsesrelevant information, man kan finde på Internettet. Først ser jeg nærmere på de leksikografiske ressourcer. 2.2 De leksikografiske opslagsværker I det følgende skelner jeg mellem to hovedtyper af leksikografiske opslagsværker: de HTML-baserede ressourcer og de eksterne databaser, som man kan få adgang til via WWW. Det jeg kalder HTML-baserede ressourcer, består af mere eller mindre omfangsrige ordlister, som oftest udnytter hypertekst i deres tilgangsstruktur. Al information i disse ressourcer foreligger i HTML-format, og derfor bliver denne information indekseret af de store søgemotorer og kan findes via opslag i dem. Derimod skal databaserne betragtes som eksterne ressourcer, som man ved hjælp af såkaldte cgi-scripts (=Common Gateway Interface) kan søge i fra en hjemmeside. Søgningen foregår her ved at indtaste et søgeord i et søgefelt, og resultatet bliver vist i browseren, eventuelt med brug af hyperlinks. Dog skal man huske, at databasens indhold ikke bliver indekseret i en søgemotor, og derfor kan man heller ikke finde frem til denne type information ved hjælp af søgeværktøjer. Dette faktum vil have betydning for søgestrategien. 20

6 Der eksisterer også andre former for ordbøger, som f.eks. metaordbøger, som på én gang søger i flere ordbøger. Denne type bliver omtalt sammen med databaserne. Inden jeg præsenterer nogle konkrete opslagsværker vil jeg gøre rede for forskellige måder at typologisere leksikografiske ressourcer på Generelt om ordbogstypologi Med udgangspunkt i NLO's brede definition, betragter jeg termerne "ordbog" og "leksikografisk opslagsværk" som synonymer. Selvfølgelig kan det være uheldigt at kalde et elektronisk opslagsværk for en ordbog, men af praktiske grunde beholder jeg denne betegnelse. Betegnelsen er også fuldt accepteret i sammensætningerne "elektronisk ordbog" og "internetordbog". Her er nogle eksempler på forskellige kriterier, som kan benyttes til at typologisere ordbøger på. Disse kriterier gælder alle ordbøger. - Efter deres oplysningstyper: En ordbog som indeholder hedder en sproglige oplysninger sprogordbog encyklopædiske oplysninger sagordbog/ leksikon både sproglige og encyklopædiske oplysninger encyklopædisk ordbog, alordbog - Efter antallet af omhandlede sprog: En ordbog som omhandler hedder en kun ét sprog monolingval ordbog to sprog bilingval ordbog flere sprog polylingval ordbog - Efter deres lingvistiske udgangspunkt: En ordbog som tager udgangspunkt i leksikalske enheders udtryksside indholdsside hedder en semasiologisk ordbog onomasiologisk ordbog - Efter deres distributionsform/-medium: En ordbog som distribueres på hedder en papir trykt ordbog CD-ROM/diskette elektronisk/ maskinlæsbar Internettet ordbog CD-ROM ordbog internetordbog 21

7 ordbog trykt ordbog maskinlæsbar ordbog [off-line] [on-line] CD-ROM ordbog internetordbog Figur 2.3 : Internetordbogens begrebsmæssige placering i forhold til andre ordbogstyper Derudover er der kriterier, som kun eller i særlig høj grad er relevante i forbindelse med elektroniske eller on-line ordbøger (Storrer/Freese 1997: ). Grad af hypertekstualisering: Er ordbogen lineær i sin fremstilling eller udnytter den hypertekstmuligheden? Multimodalitet: Består ordbogen af ren tekst, eller kombinerer den flere medier (tekst, billeder, animationer, videosekvenser, lyd)? Ordbogskoncept: Er ordbogen konciperet til det elektroniske medium, eller drejer det sig om en elektronisk version af en eksisterende trykt ordbog (med samme koncept)? Tilgangsstrukturen: Foregår søgningen ved hjælp af søgefelter, eller klikker man sig ned i et hyperteksthierarki? Grad af afsluttethed: Betragtes ordbogen som afsluttet, eller er den åben for ændringer, evt. efter reaktioner fra brugere?. Leksikografisk proces: Er ordbogen resultatet af en traditionel "top-down" proces, eller er der tale om en "bottom-up" proces, hvor slutbrugerne opfordres til at deltage i det, som Carr (1997:214) kalder det "cyberleksikografiske" arbejde? Generelt om ordbogsstruktur Hvad ordbogsstrukturen angår, genbruger jeg de eksisterende strukturtyper (fra trykte ordbøger) som basis for beskrivelsen af internetordbøgerne, men modellerne passer kun i begrænset omfang. En særlig typologi for elektroniske ordbøger mangler stadig. De mest interessante aspekter, som adskiller internetordbøger fra andre berører deres tilgangsstruktur og deres henvisningsstruktur. 22

8 Tilgangsstruktur: Der skelnes mellem ydre og indre tilgangsstruktur (NLO 1997:256). Den ydre tilgangsstruktur betegner de forskellige indikatorer som fører brugeren til ordbogsartiklen udefra, hvorimod den indre tilgangsstruktur ser på, hvordan brugeren finder informationen i ordbogen. Med udgangspunkt i den ydre tilgangsstruktur deles internetordbøger i to hovedgrupper: HTML-ressourcer og databaseressourcer. De adskiller sig derved, at HTML-ressourcerne kan betragtes som en del af Internettet, hvorimod databaserne er eksterne ressourcer, som man kan have adgang til via Internettet. Det betyder, at HTML-information bliver indekseret af de forskellige søgemaskiner, hvorimod databasernes indhold ikke gør. For at finde et ord i en database skal man søge direkte i databasen, hvorimod HTML-ordbøger er tilgængelige via søgemaskiner. Den indre tilgangsstruktur er vigtig for søgningens effektivitet. Der skelnes mellem lineær/flad struktur (hvor man skal bladre sig frem til information), hypertekststruktur, hvor man klikker sig hen til den ønskede information ved hjælp af links, og søgningsorienteret struktur, hvor man ved hjælp af cgi-scripts søger direkte i en database. De forskellige elementer kan også indgå i kombinationer. Henvisningsstruktur: I trykte ordbøger skelner man bl.a. mellem ordbogsinterne og ordbogseksterne henvisninger (NLO 1997:134). Denne opdeling kan ikke uden videre overføres til internetordbøger, fordi webbets hypertekstsstruktur ophæver grænserne mellem de forskellige webdokumenter. Dvs. at man uden at mærke det kan hoppe ud og ind af ordbogen. Derfor er det mere passende først at skelne mellem webinterne og webeksterne henvisninger, dvs. mellem hyperlinks og teksthenvisninger, og derefter dele de webinterne op i ordbogsinterne og ordbogseksterne henvisninger. I begrebssystemerne nedenfor (figur 2.5) opdeles internetordbøger i forskellige typer med udgangspunkt i deres tilgangsstruktur. Jeg foreslår to varianter af samme model: den første fokuserer på den indre tilgangsstruktur, hvorimod den anden baserer sig på den ydre tilgangsstruktur. Den anden model er den, som vil danne grundlag for opgavens videreinddeling. Den efterfølgende tekstboks giver en oversigt over de danske, franske og engelske termer, som bruges om de forskellige typer af opslagsværker på Internettet, set i relation til definitionerne i NLO

9 internetordbøger internetordbøger [simpel struktur] [kompleks struktur] [HTMLformat] [databaseformat] [HTML-baseret] [Ikke HTML] [-hypertekststruktur] [+hypertekststruktur] lineær ordliste hypertekstordbog termbase lineær ordliste hypertekstordbog termbase Figur 2.5 : Forskellige typer af internetordbøger opdelt efter hhv. deres struktur (til venstre) og deres format (til højre) (afkortet) definition fra NLO dansk engelsk fransk leks. opslagsværk, som indeholder et udvalg af et sprogs (...) ord (...), enten med ordforklaringer på samme sprog eller med ækvivalenter på et eller flere sprog. leks. opslagsværk, som består af en liste over ord, hvor der kun gives korte ordforklaringer (...) liste over ord, ofte sjældne eller alderdomlige med ordforklaringer eller ækvivalenter (...). ordbog, som først og fremmest er ment til at give information om verden uden for sproget sagordbog, som omfatter flere sagområder (...) ordbog dictionary dictionnaire (dico) ordliste word list lexique (term list) glossaire (vocabulaire) [glossar] glossary glossaire leksikon [sagordbog] lexicon [dictionnaire de choses] (lex) encyklopædi encyclopedia encyclopédie Tabel 2.1: Om ordbogsterminologi. Med udgangspunkt i NLO's definitioner vises forskellene mellem den traditionelle typologi og den anvendte typologi på Internettet, som er præget af tilfældig brug. Termerne i almindelige parenteser er termer som bruges men som ikke er angivet i NLO. Omvendt er termerne i kantede parenteser angivet i NLO men ikke fundet (eller sjældne) på Internet. 24

10 2.2.3 HTML-baserede leksikografiske opslagsværker I denne kategori finder man især de kortere ordlister, som private har opbygget som led i et studieprojekt eller med udgangspunkt i en personlig hobby. Teknisk set er de nemme at udarbejde og kræver kun minimalt kendskab til webpublishing. Derfor er der mange, som improviserer sig som (søndags-) leksikografer, med en noget svingende kvalitet til følge. Jeg skelner mellem de helt lineære lister og de lister, som benytter sig af hypertekststruktur Lineære ordlister Der er et væld af "flade" ordlister på WWW, dvs. ordlister med en lineær tekststruktur. De bruges hovedsagelig til at forklare nogle få ord eller begreber, som omtales eller nævnes på en hjemmeside. Oftest handler de om Internettets grundlæggende begreber og indeholder 10 til 30 termer, men de kan også handle om alt muligt andet (f.eks. finansbegreber på en banks hjemmeside). De har en "lokal" funktion, hvor de skal forklare nogle begreber for brugeren af hoveddokumentet. Karakteristisk for dem er at makrostrukturen er tilfældig og definitionerne præget af amateurisme Illustration 2.1: Billund kommunes internetordbog indeholder 18 termer, som står i en ganske tilfældig rækkefølge og byder på lidt blandet godt. Se bl.a. definitionen for "domænenavn". <www.billund.dk/nyhedsbrevet/ordbog.htm> Bortset fra de helt korte ordlister, som ikke "behøver" nogen særlig tilgangsstruktur, er de allerfleste ordlister udstyret med et hypertekstuelt tilgangsalfabet, som leder direkte hen til ordets begyndelsesbogstav, som i illustration

11 Illustration 2.2: Eksempel på hypertekstuelt tilgangsalfabet, fra "BABEL : A Glossary of Computer Oriented Abbreviations and Acronyms" <www.access.digex.net/~ikind/babel.html> Fordelen ved et tilgangsalfabet er, at man hurtigere finder ned til det ønskede lemma. Men inden for hvert begyndelsesbogstav er listen totalt lineær, således at man skal "bladre" i rullemenuen indtil man kommer frem til ordet. Hvis listen er lang, som det er tilfældet med Babels forkortelsesordbog, er det ikke så hensigtsmæssigt. Omvendt har en lang lineær liste den fordel, at den uden problem kan udskrives i sin helhed. Denne type ordlister kan være både monolingvale og bilingvale. Det sidste tilfælde gælder især for engelskdominerede fagområder, hvor fagterminologien skal gøres forståelig for folk fra andre sprogområder. I begge tilfælde har disse ordlister kun til formål at lette receptionen. Det forklarer deres fordelingsstruktur, som bliver reduceret til en kort definition af lemmaet. Informationsteknologi er et typisk eksempel på sådant et fagområde, som er præget af den amerikanske sprog. På grund af Internettets forhold til informationsteknologi, finder man mange eksempler på "bilingvale" ordlister, som forklarer engelske termer på fransk (eller andre sprog), som i illustration 2.3. Illustration 2.3: Eksempel på bilingval ordliste, fra "Glossaire de termes relatifs à Internet" <www.culture.fr/culture/dglf/internet.htm> Denne type af ordlister bærer præg af det trykte mediums linearitet. Derfor er deres funktionalitet begrænset. Som tidligere omtalt bygger WWW på hypertekst, som åbner for nye muligheder inden for leksikografi, bl.a. fordi den traditionelle ordbogsstruktur bliver sprængt af de nye relationer, som hypertekststrukturen muliggør. Det har man set mange eksempler på med CD-ROM-leksika, men webleksikografer har nu også få øjnene op for det nye mediums potentiale. I næste afsnit ser vi på, hvordan hypertekst kan ændre ordbogens struktur radikalt. 26

12 Hypertekstbaserede ordlister Denne kategori er nok den mest almindelige på Internet. Den består af en lang række mono- og bilingvale ordlister, hvis struktur i større eller mindre grad er bygget op omkring hypertekst-konceptet. I forrige afsnit så vi, at hypertekst kunne bruges i tilgangsstrukturen. Men formålet med hyperlinks er først og fremmest at oprette ikke-lineære relationer mellem to punkter, dvs. henvisninger, og derfor påvirker de især henvisningsstrukturen. I en ordbog som EDBLEX (se illustration 2.4) bruges hypertekst på tre niveauer: fra startside (med tilgangsalfabet) til lemmaliste, fra lemma til ordbogsartikel og fra ordbogsartikel til ordbogsinterne henvisninger (andre artikler). Derudover kan man under hver artikel hoppe til forrige eller næste artikel i rækken. Illustration 2.4: Eksempler på forskellige niveauer i hypertekststrukturen, fra EDBLEX <www.diku.dk/~khan/indhold.html> Andre ordbøger har både ordbogsinterne, ordbogseksterne og webeksterne henvisninger, som vist i illustration 2.5. Illustration 2.5: Eksempel på forskellige slags henvisninger: intern i ordbogen ("object"), ekstern til et andet websted ("Adobe Systems") og ud af webbet ("More information", som giver adresse og telefonnummer på relevant kontaktperson, fra "Sting Software Engineering Glossary" <dxsting.cern.ch/sting/glossary.html> Links ud til andre websteder kan være "farlige", idet de leder brugeren ud af ordbogen og ud i Cyberspace, hvilket kan virke forvirrende for den uerfarne internetbruger. For at undgå denne situation kan det være en fordel at sørge for, at denne type af links automatisk åbnes i nye vinduer, således at det oprindelige ordbogsvindue ikke forsvinder. 27

13 Rammestruktur: Hypertekst kan også bruges til at gøre rammestrukturen mere brugervenlig. F.eks. ved at have faste links i alle ordbogsartikler, eller - bedre - ved at dele skærmen op i to eller flere "frames", hvor den til venstre indeholder en række links og den til venstre viser ordbogsartiklens indhold. Derved kan man altid klikke sig direkte videre i ordbogen (uden at skulle tilbage først). Illustration 2.6: Eksempel på hjemmeside, som bygger på "frames", fra "Glossaire des termes les plus utilisés sur Internet" <www.i-net.ch/glossary/> Andre udvalgte eksempler I det følgende vil jeg præsentere udvalgte ordlister som på en eller anden måde går imod den generelle tendens. Antallet af sprog: Det polylingvale NETGLOS tager udgangspunkt i engelske internettermer, som bliver oversat til 8 sprog. Fra hver enkel engelsk ordbogsartikel kan man klikke på en række sprog, som fører til det pågældende sprogs ækvivalent og parallelle definition af samme term. GB F N Illustration 2.7: Eksempel på flersproget ordbog, fra NETGLOS <wwli.com/translation/netglos/glossary/glossary.html > 28

14 Illustration 2.8: Eksempel på begrebshierarki, fra "Dictionnaire panlatin de l'informatique" <www.iula.upf.es/cpt/microinf/ind_ TH.HTM > Systematisk makrostruktur: Ligesom trykte ordbøger har online ordbøger oftest en alfabetisk makrostruktur, hvor et tilgangsalfabet leder til alfabetisk ordnede lister. Men der findes eksempler på ordbøger, som bygger på en systematisk makrostruktur, hvor begrebet er i centrum. Det gælder f.eks. "Dictionnaire panlatin des termes de base de l'informatique" (se illustration 2.8), som ordner termerne i et hierarkisk begrebssystem, hvor hver term fører til en post med definition, ækvivalenter, kontekst m.fl. Denne makrostruktur har den fordel, at den gør fagsystematikken synlig, dvs. at den afgrænser fagområdet i forhold til andre, og afgrænser begreberne i forhold til hinanden. Det giver brugeren en langt større overblik over fagets sammenhæng. Det trykte medium har vist sig at være mindre egnet til denne type ordbøger. Den lineære makrostruktur og den alfabetiske tilgang udgør fysiske hindringer, som er svære at abstrahere fra, og som gør, at næsten halvdelen af siderne bruges til den alfabetiske tilgangsliste. Derimod gør hypertekstteknologien det muligt at oprette en matrixstruktur, som tager højde for begrebernes indbyrdes forhold. Derfor kommer denne type ordbøger sandsynligvis til at blive mere almindelige i fremtiden. Normative ordbøger: Ordbøger opdeles sædvanligvis i deskriptive og præskriptive (normative) ordbøger, altefter om de søger at beskrive sproget som det bruges, eller som det bør bruges. NLO skelner endvidere mellem åbent og skjult normative ordbøger. Det kan være svært at afgøre, om en given ordbog er deskriptiv eller skjult normativ, men oftest vil ordbøger, som er oprettet af enkeltpersoner have et beskrivende/forklarende formål, hvorimod ordbøger oprettet af større organisationer ofte tilsigter en normativ effekt. Jeg tænker her især på de store termbaser, hvis formål netop er at harmonisere termbrugen for at undgå misforståelser og unøjagtigheder (jvf. ISO-begrebet). En anden tendens blandt normative ordbøger er de åbent normative, som berettiger deres eksistens med sprogpolitiske hensyn. Frankrig og Québec er kendt for deres ak- 29

15 tive sprogpolitiske indsats mod den amerikanske indflydelse. Den finder anvendelse ikke mindst inden for det informationsteknologiske fagområde, hvor de centrale sproginstanser med jævnlige mellemrum udsender normative lister over det, man skal sige og det man ikke må sige. Det quebec'iske sprognævn (OLF) har et websted, som huser sådan en ordbog. Illustration 2.9: Eksempel på artikel fra åbent normativ ordbog, fra "Vocabulaire d'internet" <www.olf.gouv.qc.ca> Databaseordbøger Under denne kategori hører de eksterne databaser, som er forbundet med WWW via cgi-scripts eller lignende teknologi. De fungerer ved at man indtaster et søgeord i et søgefelt og validerer søgningen, hvorefter resultaterne bliver formateret til HTML og vist i browseren. Det betyder, at man som bruger ikke nødvendigvis opdager, at det drejer sig om "eksterne" ressourcer. Disse databaser adskiller sig fra HTML-baserede ordlister ved, at deres indhold ikke kan indekseres af almindelige søgemotorer. Det betyder, at den eneste måde at få adgang til deres information er at søge direkte i dem, eller i en metaordbog som har adgang til dem (Mere om det senere). Derfor kræver det, at man har kendskab til deres eksistens. Databaser kræver en større indsats for at være operationelle på Internettet. Derfor er de ikke så udbredte som ordlisterne. Til gengæld er de ofte større og mere raffinerede i deres struktur. I det følgende vil jeg præsentere 4 eksempler på databaser, som med fordel kan bruges i forbindelse med IT-teknisk oversættelse. Det drejer sig om de polylingvale terminologiske databaser Eurodicautom og Logos, og om de engelsksprogede IT-leksika 30

16 PC Webopædia og FOLDOC. Grunden til at jeg har valgt engelske leksika er, at der ikke findes tilsvarende hverken på fransk eller dansk (endnu) Terminologiske databaser Eurodicautom og Logos betegner sig selv som flersprogede terminologiske databaser. Det er stort set det eneste, de har tilfælles. I det følgende vil jeg præsentere databaserne for at fremhæve deres stærke og svage sider. Eurodicautom < www2.echo.lu/cgi/edic/eurodicwww.pl>: Den terminologiske database Eurodicautom blev oprettet af EU-kommissionen i I starten var den forbeholdt EU's oversætterkorps. Idag kan man få adgang til den via WWW-grænsefladen under ECHO-serveren i Luxemburg. Den klare politiske vilje til at fremme flersprogetheden i EU har spillet en klar rolle i termbasens vækst. Idag rummer den 1,2 mio. poster fordelt på 12 sprog (11 officielle sprog + latin) med ialt ca. 5 mio. lemmaer. Indholdsmæssigt dækker basen over både tekniske og EU-relevante områder. Visse sprog er bedre repræsenteret end andre, afhængig af hvor længe de har været med i EU-samarbejdet. (Bilag xx viser fordelingen mellem sprogene og mellem fagområderne.) Eurodicautom er blevet opbygget efter terminologiske principper og følger en onomasiologisk fremgangsmåde (Reichling 1998:180). Det betyder, at i centrum står begrebet, med termen som sin udtryksform. fr. term dk term eng. term begreb ty. term tjekkisk term finsk term begreb begreb dk term: xxx fr term: yyy dk term: xxx eng. term: zzz fr term: yyy eng. term: zzz osv osv Figur 2.6: Begrebet står i centrum. Det udtrykkes af en term (+evt. syn.) på hvert sprog. Figur 2.7: Hvert begreb har et kort med et antal lemmaer. Fordelen ved at benytte terminologiske principper er, at et begreb kan defineres entydigt. Derfor har termen, i modsætning til ordet, kun én betydning inden for et givet emneområde. 31

17 Hvis der er flere betydninger, er der tale om forskellige begreber, og derfor oprettes flere poster. Denne måde at håndtere sproget på gør det muligt at oprette en række poster, som i princippet er sproguafhængige, men som indeholder information om, hvilken term dækker begrebet på de forskellige sprog (se figur 2.7). Hvis der ikke er tale om fuld ækvivalens, kan en definition på hvert sprog gøre rede for ækvivalensforholdet. Informationen i Eurodicautom bliver indført og opdateret af terminologer på baggrund af oversættelsesarbejdet og bidrag fra fageksperter og leksikografer. WWW-grænsefladen har gjort Eurodicautom meget brugervenligere end tidligere. Den seneste ændring i grænsefladen stammer fra midten af september 1998, hvor hypertekstdimensionen blev indført i resultatlisten, således at det nu er nemmere at få overblik over resultaterne og klikke sig ned til de relevante resultater (se illustration 2.10). Søge- og indstillingsmulighederne er tilfredsstillende, idet det er muligt at begrænse sin søgning til visse emner, trunkere, specificere kilde- og målsproget og bestemme, hvilke angivelsestyper man ønsker i resultatet. Desværre er den grafiske/æstetiske side knap så betagende, med en grim farvesammensætning (blå/grå/gul) og en upraktisk størrelse, som ikke kan være på et enkelt skærmbillede og derfor tvinger brugeren til at bruge den vandrette rullemenu. Eurodicautom har mange stærke sider. Bestræbelserne på at forsyne lemmaerne med definitioner og referencer øger dens anvendelighed, fordi oversætteren har mulighed for at vurdere kvaliteten og opspore fejlene. Eurodicautoms centrale placering i den internationale oversættelsesverden kan bidrage til et større samarbejde på tværs af grænserne og en højere grad af harmonisering inden for fagsprogsområderne. Databasens største svaghed er stadig tidsparameteren, som ellers er uhyre vigtig for den fortravlede oversætter. Den meget svingende ekspeditionshastighed gør det til en blandet fornøjelse at benytte sig af Eurodicautom. Et andet problem, som gør sig gældende inden for visse områder, er indflydelsen fra EU-jargonen. Eurodicautoms målgruppe er stadig EU's oversætterkorps, og derfor er sproget påvirket af det administrative (ofte fransk inspirerede) EU-sprog. I andre sammenhæng kan det derfor være malplaceret eller forkert at bruge denne jargon. Men alt i alt et godt værktøj, som lever op til titlen "a translator's best friend on the web". 32

18 Hitlist: 1. processor (=INF90), 2. tilkoblet processor;coprocessor (=PIA87), 3. aritmetisk processor;aritmetisk regneenhed (=KYB85), 4. digital processor (=UIT79), 5. processorstatusord (=MIE82), 6. grafisk processor (=INF86), 7. dobbelt-processor (=INF86), 8. nano-processor (=INF86), 9. styre-processor (=INF86), 10. tilkoblet processor (=INF86), 11. numerisk processor (=MEL90), 12. audio processor (=MEL90), 13. processor til videodisplay (=MEL90), 14. programmeret processor (=MEL90), 15. 1)back-end computer;2)back-end processor;3)dedikeret processor (=OSI84), 16. vektor regneenhed;vektor processor (=INF90), 17. 1)front-end processor;2)front end processor;3)indgangs-datamat;4) (=INF90), 18. array regneenhed;array processor (=INF90), 19. associativ regneenhed;associativ processor (=ADP83), 20. digital data processor (=UIT79), 21. intern ind-uddata-processor;intern input-output-processor (=INF89), 22. knudepunkts-node-processor (=INF86), 23. processor på flydende komma (=PRI88), 24. indre ind-uddata processor (=INF86), 25. processor-styret indtastningssystem (=BAT81), Illustration 2.10: Søgning på "processor" i Eurodicautom, dansk->fransk, emneområde "Informatics" giver 25 hits. <www2.echo.lu/cgi/edic/eurodicwww.pl> 33

19 Logos <www.logos.it> er Eurodicautoms udfordrer og på mange måder diametrale modsætning. Logos er navnet på en stor italiensk oversættervirksomhed, som idag har et stab på over 160 faste oversættere. Det karakteristiske for Logos ordbogen er interaktiviteten. Mod at få gratis adgang til virksomhedens ressourcer, opfordres brugerne (især de professionelle) til at deltage aktivt i det leksikografiske arbejde., hvor alle professionelle oversættere blev opfordret til at deltage i det terminologiske arbejde. Gruppen har udviklet flere tjenester, som har været tilgængelige på webbet siden Af særlig interesse her er ordbogen (Dictionary) og tekstsamlingen (Wordtheque). Ordbogsdatabasen tæller ialt 7,5 mio indgange på alle sprog, et tal som kan være svært at sætte i perspektiv til de 30 sprog, som basen officielt beskæftiger sig med. Ved siden af ordbogen giver Logos adgang til et korpus af 286 mio. løbende ord fordelt på 18 sprog. Korpuset består af ældre romaner, tekniske tekster, oversættelser m.fl. Det danske korpus består af 114 værker, hovedsagelig skønlitteratur af ældre dato, og af Politikens elektroniske ordbog, hvilket måske er dens stærkeste side. Systemet fungerer på den måde, at brugeren udfylder et søgefelt og får et antal svar på alle tilgængelige sprog. Posterne kan bestå af ord, termer og sætninger. Hvis man vælger den professionelle brugerflade, har man mulighed for at specificere kildesproget. Resultaterne indeholder ingen definitioner, kun ækvivalenter (og evt. emneområde) som automatisk er aktiveret som hypertekst. Klikker man på et af de understregne ord, starter en søgning automatisk i Wordtheques korpus. Hvis ikke det klikkede ord forekommer i korpuset, går vejen videre til søgemaskinen Lycos (på italiensk), hvor man har mulighed for at foretage en almindelig søgning. På den måde er alle resultater forbundet med et eller andet. Der er andre sjove detaljer, f.eks. mulighed for at høre udtalen, hvis den forekommer, eller søge videre på lydfiler, som er relevante for søgeordet. Ideerne er interessante, men helhedsindtrykket er for rodet og for poppet til, at man kan forestille sig at bruge basen i oversættelsesøjemed. Den har snarere interesse som kuriosum, idet den inddrager både hovedsprog og små eksotiske sprog (bl.a. rætoromansk) under den samme brugerflade, uden i øvrigt at skelne mellem almensprog og fagsprog. Det mest brugbare i basen er de parallelle sætninger og de parallelle oversættelseskorpora, som den giver adgang til. Man kan være heldig at finde nøjagtig det man leder efter, men det virker lidt tilfældigt. Hele princippet minder mere om et oversættelseshukommelsessystem end om en terminologisk database. Her er ingen definition til at understøtte ækvivalenterne, kun 34

20 (muligvis) en kontekst. Det interaktive koncept er ideologisk tiltalende, men fremmer ikke ensartetheden. Logos' motto "non solo parole" (ikke kun ord) lever ikke helt op til forventningerne. De valgte kontekster og de mange links ud til nettet er ikke nok til at abstrahere fra, at Logos måske har for store ambitioner og satser åbenbart mere på kvantitet end på kvalitet. Illustration 2.11: Søgning på "processor" i "Logos Dictionary" giver de 2 følgende hits. Hvert ord kan klikkes for sig og derved søge efter kontekst i tekstsamlingen. <www.logos.it/query/query.html> 35

21 Efter denne gennemgang af de to mest omfattende terminologiske databaser på webbet, vil jeg nu se nærmere på to encyklopædiske databaser, som fokuserer på fagområdet "informationsteknologi" Encyklopædiske databaser Desværre findes der idag ingen større frittilgængelig database på dansk eller fransk, som beskæftiger sig med IT-området. Til gengæld findes der en række engelsksprogede baser, som i forskelligt omfang benytter sig af internetmediets fordele. Her vil jeg præsentere to eksempler på "web-it-leksika": FOLDOC og PC Webopædia. FOLDOC (Free On-Line Dictionary Of Computing <wombat.doc.ic.ac.uk/foldoc /index.html>) er et typisk internetprojekt, som startede hos computerentusiasten Denis Howe fra det britiske "Imperial College of Science, Technology and Medicine" i London. Siden 1993 har han (med hjælp af 600 bidragydere) samlet definitioner inden for fagområdet "computing". Selvom det drejer sig om en fritidsinteresse, er ordbogen præget af, at forfatteren er en fagekspert. Definitionerne er korte og koncise, og forsynet med links til relevante begreber, på samme måde som det danske EDB-LEX. Den store forskel mellem de to er søgemuligheden, som ikke findes i den danske udgave. Det er en afgørende forskel, når lemmabestanden er så stor. Et interessant aspekt i forbindelse med søgemuligheden er, at serveren registrerer de søgninger, som foretages af brugerne. Derved er det muligt at udarbejde statistikker over de mest efterspurgte termer, både i den eksisterende lemmaliste, men også blandt de termer, som ikke findes i ordbogen (endnu). Denne skjulte form for interaktivitet kan bruges til at gøre ordbogen mere målrettet mod brugerens faktiske behov. Illustration 2.12: Søgning på "processor" i "FOLDOC" giver følgende definition. De understregede ord er ordbogsinterne links til andre lemmaer. <wombat.doc.ic.ac.uk/foldoc/index.html > 36

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Bilag 1: Ordliste. Bilag 1: Ordliste 141

Bilag 1: Ordliste. Bilag 1: Ordliste 141 Bilag 1: Ordliste 141 Bilag 1: Ordliste Da det behandlede område indeholder mange nye termer, som ikke nødvendigvis alle kender, og da disse termer opfattes forskelligt, har vi udarbejdet denne ordliste,

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

Find hjælp til dine. oversættelser på www

Find hjælp til dine. oversættelser på www Find hjælp til dine Intro oversættelser på www 5. april 2006 kl. 10-15 Annemette Wenzel DANTERMcentret Søgning, oversættelsesværktøjer og opslagsværker på nettet Indhold Søgning på nettet Browsere Søgemaskiner

Læs mere

Introduktion til billeddatabasen

Introduktion til billeddatabasen Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

1. HVAD ER HOT POTATOES? 2. HVAD BESTÅR HOT POTATOES AF? 3. HVAD KOSTER HOT POTATOES? 4. SOFTWARE- OG HARDWAREKRAV.

1. HVAD ER HOT POTATOES? 2. HVAD BESTÅR HOT POTATOES AF? 3. HVAD KOSTER HOT POTATOES? 4. SOFTWARE- OG HARDWAREKRAV. Hot Potatoes 1. Hvad er Hot Potatoes?...2 2. Hvad består Hot Potatoes af?...2 3. Hvad koster Hot Potatoes?...2 4. Software- og hardwarekrav...2 5. Versioner....3 6. Indstillinger...3 Ny, Åbn, Gem, Gem

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl

World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl Tim Berners-Lee arbejdede i CERN med informationsudveksling mellem forskere der brugte

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11 BEGREBER I DANTEK... 2 SAMLINGER... 2 Informationssamlingen... 2 Udlånssamlingen (sætsamlingen)... 2 BOOKING... 2 RESERVERING... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SIMPEL SØGNING... 5 AVANCERET

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Manual til hjemmeside i Typo3

Manual til hjemmeside i Typo3 Manual til hjemmeside i Typo3 Gode tips og genvejstaster Ét linieskift Ctrl + A Ctrl + C Ctrl + X Ctrl + V shift + enter (tasten du normalt bruger til linieskift) Markér alt Kopier Klip Sæt ind Oprettelse

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden.

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden. Lån e-bøger på biblioteket til læsning på en PC E-bøger læses bedst på en egentlig e-bogslæser, der er et stykke isenkram, som overvejende tjener dette ene formål, men de kan desværre ikke bruges til læsning

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

Google Søgninger side 1 af13

Google Søgninger side 1 af13 Google Søgninger side 1 af13 Indholdsfortegnelse Internetforkortelser og adresser m.m.... Side 2 Søgning i Google... Side 4 Nyhed erstatning for det sorte bånd... Side 7 Avanceret søgning... Side 10 Flere

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple.

Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple. 1af23 Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple. 1. Forord. Denne brugervejledning er fremstillet for at hjælpe personer ved Lokalhistorisk Arkiver i ny Sønderborg kommune, som kun har ringe kendskab

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Lav dine egne hjemmesider/websider

Lav dine egne hjemmesider/websider Sider, der skal publiceres på World Wide Web, laves i et særligt format, html, som fortæller browseren, hvordan den skal vise tekst og billeder. Html (Hypertext markup language) er meget fleksibelt og

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Lundtofte skole 2007/08. Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden.

Lundtofte skole 2007/08. Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden. Det vigtigste Hjemmeside i FrontPageExpress Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden. Lav en mappe til din hjemmeside. Find først din mappe på skolens netværk,

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Typo3 vejledning BMI af 1 Typo3 vejledning for redaktører og skribenter i BMI

Typo3 vejledning BMI af 1 Typo3 vejledning for redaktører og skribenter i BMI af 1 side 1 Typo3 vejledning for redaktører og skribenter i BMI GENERELT...3 LOGIN...3 STARTSIDEN...4 SIDE...5 SIDE ELEMENTER...6 SIDE LAYOUT...7 STJÆL MED ARME OG BEN HEL SIDE...8 STJÆL MED ARME OG BEN

Læs mere

Webredaktørens værktøjskasse

Webredaktørens værktøjskasse Webredaktørens værktøjskasse Indledning Hjemmesider er i dag en nødvendig kommunikationskanal for alle virksomheder, organisationer og myndigheder. Netkommunikation kræver tid og viden. En vellykket hjemmeside

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem.

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem. Indhold Introduktion...2 Hjælp...2 Office knappen...2 Menulinjen...3 Fast værktøjslinje Hurtig adgang...3 Menupunkter...4 Startside...4 Indsæt...5 Sidelayout...5 Referencer...6 Forsendelser...6 Gennemse...6

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

Dokumenter. Sider. efact CMS manual v. 1.0

Dokumenter. Sider. efact CMS manual v. 1.0 Dokumenter Dokumenter er stedet, hvor du opretter og vedligeholder dit indhold på hjemmesiden. Der kan uploades filer og billeder til brug på hjemmesiden, samt oprettes sider hvis indhold du redigerer

Læs mere

7DVWHYHMOHGQLQJ#²#,QWHUQHW#([SORUHU

7DVWHYHMOHGQLQJ#²#,QWHUQHW#([SORUHU 7DVWHYHMOHGQLQJ#²#,QWHUQHW#([SORUHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH BROWSEREN - DE VIGTIGSTE FUNKTIONER OG BEGREBER.... 2 TILPAS BROWSEREN... 3 GÅ DIREKTE TIL EN KENDT ADRESSE... 5 LAV ET BOGMÆRKE... 6 ORGANISÉR DINE

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Velkommen til REX onlinehjælp... 1 Søgning... 3 Hvordan kan du bruge søgefeltet i enkel søgning?... 3

Læs mere

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 1 Kildekritik - hvor sikker er du på nettet? Mange mennesker laver internetsider for at sælge noget eller få nogen overbevist om et bestemt budskab

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 13. marts, 2014 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13 2.b.

Læs mere

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System De sidste par år er internettet gået fra at være endnu en marketingaktivitet for de fleste organisationer til at blive et strategisk og forretningskritisk

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion RIGSPOLITIET Vejledning i konvertering fra Word -dokument til PDF-fil på politi.dk Rigspolitiets websektion Indledning Da vi skal leve op til kravene om tilgængelighed på Internettet, skal alle tekster

Læs mere

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011 1. Om 2. Valg af Google som gratis udbyder ved 3. Valg af browser 4. Oprette en mail-adresse (G-mail) og en konto ved Google 5. Hierarkisk opbygning af mappe- og filsystem i Google 6. Oprette mapper i

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Opdag startskærmen. Startskærmen indeholder alle dine vigtigste oplysninger. Dynamiske felter sørger for, at du altid

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Karens vejledning til WordPress, september 2014 1

Karens vejledning til WordPress, september 2014 1 Karens vejledning til WordPress, september 2014 1 Karens WordPress vejledning september 2014 INDHOLD Hvad er WordPress 1 Generelt om WordPress 2 Frontend og backend 2 Skrive en blog-tekst (indlæg/post)

Læs mere

Enten med kabel eller med trådløs forbindelse

Enten med kabel eller med trådløs forbindelse Internet Enten med kabel eller med trådløs forbindelse Internet Computer med kabel computer trådløs - router modem stikdåse verden udenfor Internetadresser Hovedregel eksempel: www.gammelby.eu (1 punktum

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

Rapport generator til Microsoft C5

Rapport generator til Microsoft C5 Generelt Rapportgeneratoren til C5 kan benyttes sammen med alle versioner af C5 og kræver INGEN tillægsmoduler eller tilkøb af C5. Den kører på: C5 version 1.5x, 1.6x, 2.x, 3.x, 4.x, 2008, 2010 og 2012.

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

Arbejdsrum i LærerIntra

Arbejdsrum i LærerIntra Arbejdsrum i LærerIntra En stærk mulighed Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er et arbejdsrum?...4 Sådan oprettes et arbejdsrum i LærerIntra...4 Opret...4 Sådan oprettes et arbejdsrum i ElevIntra...6

Læs mere

Velkommen til lærerens guide

Velkommen til lærerens guide 1 Velkommen til lærerens guide Denne guide giver dig en sikker og enkel introduktion til, hvordan du kan anvende Creative Commons i din undervisning. Både når du vil anvende andres materialer, men også

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

KARNOV SKAT & REGNSKAB QUICKGUIDE

KARNOV SKAT & REGNSKAB QUICKGUIDE KARNOV SKAT & REGNSKAB QUICKGUIDE VELKOMMEN TIL KARNOV SKAT & REGNSKAB INTRODUKTION TIL KARNOV SKAT & REGNSKAB INDHOLDSFORTEGNELSE: Søgning side 3 Resultatliste side 5 Ekstern søgning side 6 Udskriv side

Læs mere

KARNOV SKAT & REGNSKAB QUICKGUIDE

KARNOV SKAT & REGNSKAB QUICKGUIDE KARNOV SKAT & REGNSKAB QUICKGUIDE velkommen til karnov skat & regnskab Introduktion til karnov skat & regnskab indholdsfortegnelse: Søgning side 3 Resultatliste side 5 Ekstern søgning side 6 Udskriv side

Læs mere

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...4 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Billedeffekter...6 Skygge...7

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK 2750 Ballerup T +45 44 68 44 68 F +45 44 86 09 30 www.nets.eu Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 23012015AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Indledning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde SkoleKom... 2 Øvelse 1 Start SkoleKom... 2 Øvelse 2 Find en person på SkoleKom... 2 Svar på indlæg... 3 Øvelse 3 Svar på et indlæg i FC-Skole-IT...

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Administrator v1.0 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-KONTOR Ideen med Rekvi-Kontor systemet udsprang

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Kom godt i gang med din PC - få styr på: Hvad kan internettet bruges til: Vintersæson 2011-2012. Link til Datastuens hjemmeside

Kom godt i gang med din PC - få styr på: Hvad kan internettet bruges til: Vintersæson 2011-2012. Link til Datastuens hjemmeside 126 Ældre hjælper Ældre Vintersæson 2011-2012 Link til Datastuens hjemmeside Kom godt i gang med din PC - få styr på: Kassens indhold Tænd & sluk Skrivebord Lyd Tastatur Mus Åbn programmer Programvinduer

Læs mere

Markedsføring med IT som værktøj

Markedsføring med IT som værktøj Markedsføring med IT som værktøj Søren Koed Lars Frandsen Præsentation Hvem er vi? Søren Koed & Lars Frandsen Cand.merc studerende i international virksomhedsøkonomi HA afgangsprojekt indenfor internettets

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

Onfile. Skuffer/mappe/opgave-struktur For at kunne bevare overblikket sker arkiveringen i en skuffe/mappe-struktur.

Onfile. Skuffer/mappe/opgave-struktur For at kunne bevare overblikket sker arkiveringen i en skuffe/mappe-struktur. Onfile Onfile dokumentstyring Onfile er et dokumentstyringsprogram, dvs et program der kan arkivere og genfinde dokumenter. Dette notat omhandler kun anvendelsen af Onfile til elektronisk arkivering af

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Startvejledning Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Find det du skal bruge Klik på en fane på båndet for at

Læs mere