Øvelsesbog. Joëlle Blache. Adriana Borza. Kylene De Angelis. Elisabeth Frankus. Christian Korunka. Tim Scholze. Maren Satke. Sara Tement.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øvelsesbog. Joëlle Blache. Adriana Borza. Kylene De Angelis. Elisabeth Frankus. Christian Korunka. Tim Scholze. Maren Satke. Sara Tement."

Transkript

1 Joëlle Blache Adriana Borza Kylene De Angelis Elisabeth Frankus Øvelsesbog Christian Korunka Tim Scholze Maren Satke Sara Tement Tanja Wehr Niels Christian F. Vestergaard Cristina Zdrehus Denne publikation er et produkt af BOIT projektet ( LLP AT-LEONARDO- LMP). Projektet er gennemført med støtte fra den Europæiske Kommissions Leonardo Da Vinci program. Publikationen afspejler kun forfatternes synspunkter og kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for brugen af de informationer, der er indeholdt deri.

2 Indhold WORKSHOP 1: DEFINITION AF UDBRÆNDTHED INTRODUKTION TIL FORLØBET LÆR HINANDEN AT KENDE HVAD ER UDBRÆNDTHED OG HVORDAN OPDAGER JEG DET? LAV EN LISTE OVER IDEER SOM ER RELATERET TIL UDBRÆNDTHED IDENTIFICER FORSKELLENE PÅ STRESS, UDBRÆNDTHED OG DEPRESSION JOBKARAKTERISTIKA SOM FØRER TIL ØGET RISIKO FOR UDBRÆNDTHED JOBS MED RISIKO FOR UDBRÆNDTHED ERHVERVSKARAKTERISTIKA SOM KAN FØRE TIL UDBRÆNDTHED PRIVATE FORHOLD SOM KAN ØGE RISIKOEN FOR UDBRÆNDTHED WORKSHOP 2: TEGN PÅ OG KONSEKVENSER AF UDBRÆNDTHED IDENTIFICER DE TYPISKE KONSEKVENSER, SOM UDBRÆNDTHED HAR FOR ET FIRMA OG PÅ DET PERSONLIGE OG INTERPERSONELLE PLAN IDENTIFICER DE FORSKELLIGE NIVEAUER FOR KONSEKVENSERNE AF UDBRÆNDTHED TAL OM UDBRÆNDTHED TIL MEDARBEJDERSAMTALEN: LÆR AF HINANDEN SPØRGSMÅL SOM OMHANDLER UDBRÆNDTHED OG SOM ER PASSENDE VED EN MEDARBEJDERSAMTALE IDENTIFICER TYPISKE TEGN PÅ UDBRÆNDTHED SYNLIGE OG MINDRE SYNLIGE TEGN PÅ DET INDIVIDUELLE PLAN TEGN PÅ UDBRÆNDTHED PÅ TEAMPLANET OG DET ORGANISATORISKE PLAN: SYNLIGHED, ANSVAR OG PÅKRÆVEDE KOMPETENCER AT TAGE FAT PÅ EMNET UDBRÆNDTHED I TEAMET OG MED DE OVERORDNEDE WORKSHOP 3: STRATEGIER TIL FOREBYGGELSE AF UDBRÆNDTHED INTERVENTION OG FOREBYGGELSE: KONCEPTER VÆR BEVIDST OM EGNE RESSOURCER OG GRÆNSER ORGANISATIONENS INDFLYDELSE PÅ UDBRÆNDTHED MIND MAP TIL AT DEFINERE BEHOVET FOR FORBEDRINGER DEFINER ANSVARSOMRÅDER TEAMETS INDFLYDELSE PÅ UDBRÆNDTHED RESSOURCER OG BEGRÆNSNINGER I TEAMET MED HENSYN TIL UDBRÆNDTHED TCI TEMA-CENTRERET INTERAKTION DRIVKRÆFTER PÅ DET INDIVIDUELLE PLAN, TEAMPLANET OG DET ORGANISATORISKE PLAN: ET ROLLESPIL FREMTIDSVÆRKSTED STRATEGIER TIL AT OVERFØRE TEORI TIL PRAKSIS Deltagerantal Varighed 2

3 WORKSHOP 1: DEFINITION AF UDBRÆNDTHED INTRODUKTION TIL FORLØBET Resumé af aktiviteten Underviseren præsenterer forløbet og introducerer evalueringen minutter Baggrund Før forløbet starter, giver underviseren deltagerne et overblik over, hvad undervisningen handler om, og hvilke centrale emner der vil blive berørt. Formål At forstå undervisningens struktur og indhold At få et overblik over de centrale emner og diskutere yderligere behov eller interesser. At forstå evalueringen af forløbet Metode Oplæg Materialer Udskrift af materialets appendikser Støttemateriale/Appendikser Appendiks 1: Handout med kursets indhold Workshop 1 Definitioner, risici og påvirkninger Læringsmål med Workshop 1: At forstå processerne bag udbrændthed At etablere en fælles definition af udbrændthed At genkende generelle tegn og signaler på udbrændthed At blive opmærksom på forskellen mellem stress og depression At opnå en grundlæggende forståelse af, hvilken indflydelse udbrændthed har på Den generelle adfærd på arbejdspladsen Ændringer i samspillet mellem teamkolleger Omkostninger for organisationen At få indblik i målgruppen og de professioner, hvor der er stor risiko for udbrændthed At forstå hvilken rolle privatlivet spiller og hvilken indflydelse det har på risikoen for udbrændthed Beskrivelse af aktiviteten Underviseren præsenterer indholdet for deltagerne og forklarer de forskellige workshops og evalueringen af forløbet. Han/hun spørger deltagerne, om der er nogen af emnerne, som de er specielt interesserede i, og om der er nogle emner, som de synes, mangler på planen. Gode råd til underviseren Underviseren bør læse om evalueringen af forløbet i undervisningsvejledningen. Workshop 2 Tegn, signaler og faser Læringsmål med Workshop 2: At genkende de typiske tegn på udbrændthed At forstå hvilket ansvar man har, når ens medarbejdere viser tegn på udbrændthed Workshop 3 Forebyggelsesstrategier Læringsmål med Workshop 3: 3

4 At opnå viden om forskellige forebyggelsesstrategier At indse på hvilke områder, der kan ske ændringer på det organisatoriske plan At kunne overføre viden til ens egen situation At få præciseret den enkelte deltagers muligheder (inklusiv et planlægningsværktøj til ændring af processen) Workshop 4 Udvikling på det organisatoriske plan og forslag til ændringer Manifestation af viden Refleksion over de ændringer som allerede har fundet sted i organisationen LÆR HINANDEN AT KENDE minutter Baggrund Det er generelt svært for en gruppe mennesker, som kommer fra forskellige virksomheder, eller som ikke tidligere har deltaget sammen i undervisningsaktiviteter, at udveksle idéer eller problemer, som er relateret til deres personlige eller arbejdsmæssige baggrund. Derfor skal deltagerne lære hinanden og deres respektive arbejdsbaggrunde lidt bedre at kende. Metode: Undervisningskonceptet er en blanding af face-to-face undervisning og information som deltagerne får igennem e-læring. Evaluering: Udover det indhold som er relateret til udbrændthed, kan der indgå en evaluering som, hvis det ønskes, kan føre til et detaljeret LEVEL 5 certifikat Appendiks 2: Workshoppens evalueringsmateriale Formål At lære hinanden at kende og etablere arbejdsgruppen At skabe en god atmosfære i workshopsituationen Metode Gruppearbejde Arbejde i par Materialer Papir Kuglepen Beskrivelse af aktiviteten Underviseren beder deltagerne om at danne grupper på tre til fire personer. Han/hun uddeler spørgsmålene i appendikset og læser dem højt for at undgå misforståelser. Herefter skiftes deltagerne til at svare på spørgsmålene, mens de andre medlemmer af gruppen skriver svarene ned. Det er op til den enkelte deltager, som bliver interviewet, at bestemme om han/hun vil svare på alle spørgsmål. 4

5 Når alle er blevet interviewet, deles resultaterne med resten af holdet og underviseren HVAD ER UDBRÆNDTHED OG HVORDAN OPDAGER JEG DET? Gode råd til underviseren Underviseren bør være opmærksom på, at nogle deltagere kan være følelsesmæssigt letpåvirkelige. Underviseren bør være opmærksom på, at interviewene nogle gange kan overskide den enkelte deltagers personlige og professionelle grænser. Resumé af aktiviteten Denne aktivitet er en isbryder, som skal få deltagerne til at lære hinanden bedre at kende igennem udveksling af general information om dem selv og deres liv. Derudover skal det højne deres bevidsthed om deres eget arbejdsmiljø og om eventuelle problemer, som måske eksisterer i øjeblikket. Støttemateriale Spørgsmål: PERSONLIG INFORMATION: Hvad hedder du? Hvor bor du? SPØRGSMÅL RELATERET TIL FORTIDEN: Hvad ville du være, da du var yngre? SPØRGSMÅL RELATERET TIL ARBEJDET: Hvor arbejder du? Hvad kan du bedst lide at lave på dit arbejde? minutter Baggrund Teamledere og ledere bør være i stand til at opdage og genkende tegn på udbrændthed, så de kan forebygge fænomenet så godt som muligt i deres team og/eller personale. Ved forebyggelse af udbrændthed undgår man forskellige problematiske situationer, som kan komme op til overfladen i arbejdsmiljøet og i teamet. Formål At udvikle en bevidsthed i forhold til at være opmærksom på udbrændthed At blive mere lydhør over for symptomer på udbrændthed Metode Selvstudie Gruppediskussion Materialer Papir Kuglepenne Flipover Tuscher Kuverter Opslagstavle Tegnestifter Beskrivelse af aktiviteten Underviseren præsenterer et casestudie, som skal analyseres, for holdet: hver deltager noterer på et stykke papir, om casestudiet 5

6 er relateret til udbrændthed eller ej og om han/hun kan genkende tegnene på udbrændthed. Deltagerne lægger deres svar i en kuvert og giver den til underviseren. Underviseren deler derefter kuverterne ud til deltagerne, som læser kommentarerne højt for hinanden og kommer med deres egne synspunkter. Underviseren sætter herefter gang i en diskussion og prøver at få gruppen til at nå til enighed. Gode råd til underviseren Underviseren bør være behjælpelig under diskussionen og opfordre deltagerne til at reflektere over casestudierne. Hvis deltagerne er trygge ved hinanden, kan man udelade kuverterne og i stedet samle resultaterne direkte på en opslagstavle eller lignende. Resumé af aktiviteten Denne aktivitet forbedrer deltagernes evner til at genkende og forstå tegn på udbrændthed; derudover opfordres deltagerne til at reflektere over, hvad der kan forebygge udbrændthed (teamwork/udveksling af mål/identifikation af problemer og mulige løsninger/uddelegering af ansvarsområder). endnu mere sårbar overfor de høje krav. Til sidst begynder hun at distancere sig selv fra jobbet, kollegerne og familien. Efter et år er hun nødt til at gå på sygeorlov, fordi hun lider af udbrændthed. Casestudie 2: Hr. Smith ejer et lille firma med ca. 10 medarbejdere. På arbejdet er han meget afhængig af sine forretningspartnere gennem lang tid, som han har et tæt privat forhold til. For nylig havde hans forretningspartnere dog ikke betalt deres gæld til tiden. Derfor kom hans firma i økonomiske vanskeligheder. Hr. Smith følte sig meget såret og skuffet over partnerne. Efter disse begivenheder udviklede hr. Smith nogle særlige symptomer. Han følte sig mentalt udmattet. Det var ekstremt anstrengende for ham at lave noget som helst. Selvom han tog fire måneders sygeorlov var han stadigvæk ikke i stand til at arbejde, fordi han var ekstremt udmattet og bekymret. Selvom han generelt er et meget socialt menneske, undgik han sociale situationer og han blev mere og mere isoleret fra sin familie og sine venner. Han led også af og til at hovedpine og smerter i nakken. Han følte sig magtesløs og totalt ude af kontrol. Referencer Teoretisk udredning : 2.1.1, 2.1.2, Støttemateriale Casestudie 1: En midaldrende kvinde har to børn i skolealderen. De bor hjemme. Derudover passer hun sin syge mor. I sit job som projektleder i en organisation bliver hun mødt med store krav (især tidspres og pres fra organisationen). Når hun er hjemme, får hun ikke nok pusterum fra arbejdskravene. I sin fritid skal hun hjælpe børnene med skoleopgaver, køre dem til diverse fritidsinteresser og hjælpe sin mor med at lave mad og gøre rent. Derfor er hun ikke tilstrækkeligt udhvilet til næste arbejdsdag, hvilket gør hende 6

7 LAV EN LISTE OVER IDEER SOM ER RELATERET TIL UDBRÆNDTHED minutter Baggrund Ved at udveksle personlige erfaringer bør teamledere og ledere blive i stand til at trække på den viden, som de har opnået i den forrige lektion (lektion ), præsentere eksempler fra den virkelige verden på arbejdssituationer, som er relateret til udbrændthed og diskutere, hvordan disse har påvirket præstationer og relationer på arbejdet. Disse eksempler skal diskuteres på holdet for at styrke deltagernes forståelse af, hvad udbrændthed er og ikke er samt give dem den nødvendige forståelse til at gå videre til de næste faser i forløbet. Formål At forstå hvad udbrændthed er (og hvad det ikke er) At nå frem til en fælles definition af udbrændthed og relaterede sygdomme (især Stress ) punkt, de kategoriserer i fællesskab idéerne og forsøger at nå til enighed om, hvorvidt de er relaterede til udbrændthed eller ej og de bestemmer sig for en fælles definition af udbrændthed. Gode råd til underviseren Underviseren skal sørge for, at reglerne for god skik og orden bliver fulgt: f.eks. er det ikke tilladt at kommentere og kritisere, mens andre udtrykker deres idéer. Underviseren kan opsamle idéerne på en flipover. Underviseren kan lave mindmaps, som kan stimulere den associative og kreative proces og fostre nye idéer. Underviseren bør være bekendt med de accepterede definitioner af udbrændthed (se også Teoretisk udredning ) og skal være forberedt på at lede gruppen i denne retning. Resumé af aktiviteten Denne aktivitet giver gruppen mulighed for sammen at analysere specifikke problemer igennem udveksling af personlige erfaringer og viden. Gruppen vil nå til enighed om en definition af udbrændthed, som vil blive brugt igennem hele forløbet. Metode Brainstorm Materialer Flipover-papir Tuscher Beskrivelse af aktiviteten Underviseren beder deltagerne om at udtrykke deres idéer eller erfaringer, hvad angår udbrændthed, enten fra deres personlige liv eller fra deres arbejdsmiljø. Når deltagerne ikke har flere idéer, diskuterer underviseren sammen med gruppen hvert enkelt 7

8 IDENTIFICER FORSKELLENE PÅ STRESS, UDBRÆNDTHED OG DEPRESSION minutter Baggrund Stress, udbrændthed og depression bruges ofte i de samme kontekster og forskellene er ikke åbenlyse for alle, selvom de betegner tre forskellige omstændigheder. At kende og være i stand til at identificere forskellene på de tre fænomener og de forskellige påvirkninger, de medfører, er nøglen til at forebygge udbrændthed. Formål At øge bevidstheden om forskellen på stress og udbrændthed At blive i stand til at skelne mellem stress, udbrændthed og depression Metode Gruppearbejde Materialer Flipover-papir Tuscher Post-its / kort Opslagstavle og tegnestifter I den anden del af denne øvelse samles kortene sammen og ordene sættes op på en opslagstavle. Underviseren har lavet tre overskrifter, hvor der står stress, udbrændthed og depression. I fællesskab placerer grupperne ordene under overskrifterne. Underviseren bør være klar over, at nogle af ordene kan være relateret til mere end én overskrift og underviseren skal være opmærksom på ord/karakteristika, som er typiske og unikke for de tre forskellige overskrifter. Herefter kan gruppen diskutere og underviseren kan uddele den grafiske fremstilling fra appendikset og, hvis han/hun synes, ICD beskrivelsen, som er den medicinske definition af depression og udbrændthed. Gode råd til underviseren Underviseren kan få problemer, hvis deltagerne ikke kan skelne mellem tegn på udbrændthed, stress og depression. Hvis dette er tilfældet, kan han/hun lette processen ved at stille reflekterende spørgsmål (hvad er definitionen af stress? Hvad er definitionen af udbrændthed? Underviseren bør selv have forberedt nogle definitioner. Link WHO Underviseren kan søge på depression og udbrændthed og printe relevante uddrag ud til deltagerne. Resumé af aktiviteten Hensigten med denne aktivitet er at gøre det nemmere for deltagerne at forstå forskellen på stress på jobbet, udbrændthed og depression. Beskrivelse af aktiviteten Deltagerne danner grupper på fire. Hver gruppe får udleveret nogle kort og en tusch. Underviseren fortæller dem, at de skal søge efter de ord/karakteristika, som falder dem ind, når de tænker på stress, udbrændthed og depression og skrive ét ord pr. kort. Støttemateriale/Appendikser Appendiks 1: Grafisk illustration over stress, udbrændthed og depression 8

9 risikofaktorer kan være det første gode skridt til at minimere eller eliminere dem i ens egen organisation eller team. STRESS UDBRÆNDTHED Formål At blive bevidst om de jobkarakteristika, der kan øge risikoen for udbrændthed At forstå og opdage de jobkarakteristika som kan føre til forhøjet risiko for udbrændthed At reflektere over ens egen organisation DEPRESSION Metode Arbejde i par Gruppearbejde Behov for behandling Behov for medicin Er accepteret som sygdom Materialer Kopi af appendiks Flipover-papir Kuglepenne JOBKARAKTERISTIKA SOM FØRER TIL ØGET RISIKO FOR UDBRÆNDTHED minutter Baggrund Visse jobkarakteristika fører til øget risiko for udbrændthed. Denne øvelse skal gøre deltagerne bevidste om, at specifikke arbejdssituationer kan bevirke, at risikoen for at en medarbejder rammes af udbrændthed, stiger. At kende og anerkende disse Beskrivelse af aktiviteten Underviseren beder deltagerne om at danne grupper på to personer. Så uddeler han/hun casestudiet fra Maslach og Leiter (se appendiks 1) og forklarer deltagerne, at de først skal læse teksten selv og så sætte en streg under de karakteristika, som efter deres mening fører til øget risiko for udbrændthed. Det næste skridt er, at parrene bytter tekster og diskuterer deres resultater. Derefter præsenterer de deres resultater for de andre i gruppen. Underviseren tager noter på flipoveren. Til sidst i lektionen uddeler han/hun appendiks 2, som beskriver de typiske jobkarakteristika, der fører til øget risiko for udbrændthed. Gode råd til underviseren Underviseren kan forberede et ekstra casestudie, som indeholder flere jobkarakteristika, der kan føre til øget risiko for udbrændthed. 9

10 Underviseren kan opfordre deltagerne til at skrive deres resultater op på en flipover. Underviseren kan bede deltagerne om at reflektere over deres eget arbejdsmiljø med hensyn til disse specifikke jobkarakteristika. Resumé af aktiviteten Deltagerne reflekterer over de jobkarakteristika, som fører til øget risiko for udbrændthed i et team/en organisation ved hjælp af et casestudie. Disse karakteristika kan undersøges af deltagerne i forhold til deres eget personlige arbejdsmiljø. Referencer 1. Maslach, C., Leiter, M.P. (1997) The truth about Burnout, san francisco, Jossey Bass. 2. Maslach, C., Schaufeli, W. B. & Leiter, M. P. (2001). Job Burnout. In S. T. Fiske, D. L., Schachter & C. Zahn-Waxer (Eds.), Annual Review of Psychology, 53, Demerouti, E., Bakker, A. B., Nachreiner, F. & Schaufeli, W. B. (2007). The job demandsresources,model of Burnout. Journal of Applied Psychology, 86, Støttemateriale/Appendikser Appendiks 1: Casestudie Linda (Maslach, Leiter, 1997, s. 409) Linda er vicedirektør i et stort firma. Bestyrelsen varslede for nylig sammenlægning med et andet firma og udnævnte en ny administrerende direktør. Pludselig er Lindas dag blevet fyldt med en endeløs række af møder i de to firmaer for at lette overgangen. Linda har stadig det samme ansvar som før og oveni det har hun nu også påtaget sig disse store opgaver. Hun er altså nødt til at presse flere møder med flere mennesker ind i arbejdsdagen. Hun går lige til grænsen med tidlige morgenmøder og aftenarbejde på kontoret. Appendix 2: Jobkarakteristika som fører til forhøjet risiko for udbrændthed: Overdreven arbejdsbyrde Tidspres Arbejdskrav Antal arbejdstimer / klienter / kunder osv. Modstridende roller Tvetydige roller Ikke at være i stand til at klare de modstridende krav på jobbet Ikke at kende de nøjagtige ansvarsområder for jobbet Fysisk miljø (f.eks. larm, for høje temperaturer) Skifteholdsarbejde Specifikke følelsesmæssige krav i forbindelse med arbejde med mennesker (krav om man skal være empatisk, alvorlige klientproblemer, høje krav fra kunderne) Manglende ressourcer Manglende støtte fra overordnede og kolleger Manglende job-autonomi / kontrol (dvs.mulighed for at tage beslutninger vedr. sit job) Manglende kontrol over vigtige dimensioner af jobbet Manglende feedback på arbejdsopgaver Manglende jobsikkerhed Krav om at man skal give mere i forhold til tid, anstrengelse og fleksibilitet, mens man får mindre, med hensyn til karrieremuligheder 10

11 JOBS MED RISIKO FOR UDBRÆNDTHED minutter Baggrund Denne øvelse præsenterer deltagerne for de forskellige erhverv, som er berygtede for at føre til udbrændthed og for hvilken indflydelse dette har på individet. Øvelsen giver også forståelse for de jobtyper, og de positioner, statusser og typer af arbejdsforhold, som indebærer en risiko for udbrændthed. Formål At udvikle bevidsthed om specielle arbejdsmæssige forhold, som kan føre til udbrændthed Metode Gruppearbejde Diskussion Materialer Kort Tuscher Opslagstavle Tegnestifter Beskrivelse af aktiviteten Underviseren uddeler kort med forskellige navne på jobs og beder deltagerne afgøre, om disse jobs indebærer en høj eller lav risiko for udbrændthed. Underviseren forbereder overskrifterne høj risiko og lav risiko på en opslagstavle og deltagerne skal så diskutere, i grupper eller i plenum, hvor de forskellige jobs skal placeres. I appendikset findes en liste over jobs. Gode råd til underviseren Hvis der er for lidt tid, kan underviseren nøjes med blot at vise præsentationen af jobs. Resumé af aktiviteten Deltagerne får et indtryk af, hvilke jobprofiler der indebærer en højere eller lavere risiko for udbrændthed. Støttemateriale/Appendikser Appendiks: Jobs med høj risiko for udbrændthed Mennesker som arbejder indenfor ambulant pleje og ældrepleje IT-specialister Undervisere Fængselspersonale Jordemødre Kundeservice-medarbejdere Lærere Ledere Præster Politibetjente Paramedicinere Psykoterapeuter Dommere Sekretærer Socialrådgivere Stewardesser Tandlæger Sygeplejersker 11

12 ERHVERVSKARAKTERISTIKA SOM KAN FØRE TIL UDBRÆNDTHED minutter Baggrund I medierne bliver udbrændthed fremstillet som en sygdom, der rammer bestemte erhvervsgrupper. I de sidste ti år er disse sektorer vokset og det er svært at definere de typiske højrisikoerhverv. Formålet med denne øvelse er at udpege mulige højrisiko-erhverv og sammenholde dem med medie-myterne. Ved at gøre dette kan deltagerne begynde at definere de bestemte erhvervsmæssige karakteristika, som fører til øget risiko for udbrændthed. Beskrivelse af aktiviteten Underviseren spørger deltagerne, om de kender til nogle bestemte erhvervssektorer, hvor udbrændthed er mere udbredt end i andre sektorer. Han/hun skriver svarene op på en flipover. Derefter uddeler han/hun kopier af appendikset, giver deltagerne ti minutter til at læse teksten og opfordrer dem til at diskutere den. Underviseren skriver de specifikke erhvervsmæssige karakteristika, som bliver defineret i gruppearbejdet, op på en flipover. Gode råd til underviseren Underviseren kan forberede spørgsmål til diskussionen. Underviseren kan bede deltagerne om først at tænke på mulige erhvervsgrupper, hvor udbrændthed er mere udbredt, og herefter reflektere over typiske karakteristika ved disse jobs. Underviseren skal forklare deltagerne, at udbrændthed kan ramme alle, næsten lige meget hvilken erhvervssektor, man arbejder. Formål At blive bevidst om de erhvervsmæssige karakteristika, som fører til øget risiko for udbrændthed At reflektere over hvordan bestemte erhvervsgrupper, ifølge mediernes skildring, har større risiko for udbrændthed At definere de erhvervsmæssige karakteristika, som kan føre til øget risiko for udbrændthed At reflektere over sin egen organisation Metode Brainstorm Gruppearbejde Materialer Kopi af appendiks Flipover-papir Kuglepenne Resumé af aktiviteten Deltagerne reflekterer først over bestemte erhvervsgrupper, hvor udbrændthed lader til at være et større problem end i andre. Herefter flyttes fokus fra erhvervsgrupper til de erhvervsmæssige karakteristika, som fører til forhøjet risiko for udbrændthed. Referencer 1. Schaufeli, W. B. & Enzman, D. (1998). The Burnout companion to study & practice. London: Taylor & Francis. 2. Burisch, M. (2006). Das Burnout-Syndrom: Theorie der inneren Erschöpfung [The Burnout-Syndrome: A Theory of inner Exhaustion]. Heidelberg: Springer Medizin Verlag. 3. Lee, R. T. & Ashforth, B. E. (1993). A further examination of managerial Burnout: Toward an 4. Integrated model. Journal of Organizational Behavior, 14,

13 Støttemateriale/Appendikser Schaaufeli og Enzman (1998) skriver, at de erhvervsgrupper, som oftest er blevet undersøgt, er sygeplejersker, lærere og socialrådgivere. Fællesnævneren for disse erhverv er, at de har fokus på arbejde med mennesker. Burisch (2006) peger derimod på undersøgelser, hvor studerende, atleter, reportere, dommere, bibliotekarer og endda arbejdsløse har været i fokus. Udbrændthed kan altså ramme stort set alle erhverv. Alligevel har fokus i den nyeste forskning været på erhverv, hvor man har kontakt med mennesker, men i hvilke kontakten ikke levede op til kravene om et dybere forhold (Maslach m.fl., 2001, p. 408). I denne forskning er det oftest lederne, som har været i centrum. Lee og Ashforth (1993) fokuserer specifikt på ledere/tilsynsførende i servicesektoren. De fandt frem til, at følelsesmæssig udmattelse også er en central dimension, når udbrændthed rammer ledere. Derudover hævder de, at ledere inden for servicefagene bruger en betydelig mængde tid på at støtte de underordnede og løse problemer. Eftersom de arbejder inden for servicesektoren, bruger de måske også megen tid med klienter/tjenestemodtagere. Derfor er der en mulighed for, at den totale mængde tid, som bruges på klienter og underordnede, kan øge risikoen for udbrændthed blandt ledere i servicesektoren. I andre studier er specifikke karakteristika ved forskellige erhverv og deres effekt på udviklingen af udbrændthed blevet undersøgt (Burisch, 2006,for gennemgang). Resultaterne fra disse studier har vist, at de ansatte, som har mere socialt engagerende jobs, muligvis har større risiko for at blive ramt af udbrændthed. Disse ansatte kan have meget idealistiske forestillinger om jobbet og tror måske endda, at de kan redde verden. Derfor er det sandsynligt, at de oplever skuffelser på jobbet, som kan føre til udbrændthed. Forskningen inden for disse erhverv har dog været sparsom. I mange andre erhverv er de specifikke karakteristika og den mulige effekt, som de kan have på udbrændthed, heller ikke blevet undersøgt i dybden (f.eks. iværksættere) PRIVATE FORHOLD SOM KAN ØGE RISIKOEN FOR UDBRÆNDTHED minutter Baggrund Selvom de væsentligste årsager til udbrændthed skal findes i arbejdsmiljøet, hævder flere forskere på området, at man ikke skal negligere den rolle, et krævende familiemiljø spiller, når man undersøger udviklingen af udbrændthed. Formålet med denne øvelse er at højne bevidstheden om, at der, udover arbejdsforhold, også er private faktorer, som har indflydelse på og kan føre til øget risiko for udbrændthed. Formål At højne bevidstheden om at også forhold i privatlivet kan føre til øget risiko for udbrændthed At reflektere over hvilken viden man som leder eller teamleder har om medarbejdernes privatliv Metode Gruppearbejde Materialer Kopi af appendiks Flipover Kuglepenne Beskrivelse af aktiviteten Underviseren uddeler en tekst (se appendiks) og beder først deltagerne om selv at læse den og herefter om at reflektere over følgende spørgsmål, enten i plenum, eller, hvis der er mange deltagere, i grupper på fire til fem personer: 13

14 Hvilke faktorer i denne tekst fører til øget risiko for udbrændthed? Er der andre ting i privatlivet som kunne øge risikoen for udbrændthed? Hvis du tænker på dine kolleger, hvor meget ved du så om deres privatliv? Har dine kolleger alvorlige private problemer, som f.eks. de problemer som er beskrevet i teksten? Hvor meget (mere) vil du vide om dine kolleger? Svarene på disse spørgsmål diskuteres i plenum. Underviseren kan uddele appendiks 2 (beskrivelse af individuelle risikofaktorer for udbrændthed) hvis han/hun har indtryk af, at deltagerne er interesserede i mere information om dette emne. Gode råd til underviseren Underviseren kan forberede flere spørgsmål til diskussion. Underviseren skal forklare, at det er op til lederne og teamlederne at bestemme, hvor meget de vil vide om deres medarbejderes privatliv (der er ikke noget rigtigt svar ). Hvis underviseren har en fornemmelse af, at deltagerne ikke vil fortælle, hvor meget de ved, eller gerne ville vide om deres medarbejderes privatliv, kan han/hun opfordre dem til at reflektere over spørgsmålet individuelt (uden at dele deres tanker med andre deltagere). Underviseren kan uddele appendiks 2 (beskrivelse af individuelle risikofaktorer for udbrændthed) hvis han/hun har indtryk af, at deltagerne er interesserede i mere information om dette emne. Resumé af aktiviteten Deltagerne reflekterer over de forhold i privatlivet, som kan øge risikoen for udbrændthed. Derudover er formålet med denne øvelse at få deltagerne til at tænke over, hvor meget de, som, personaleansvarlige arbejdsgivere, ved om deres medarbejderes privatliv. Referencer Maslach, C., Schaufeli, W. B. & Leiter, M. P. (2001). Job Burnout. In S. T. Fiske, D. L. Støttemateriale/Appendikser Appendiks 1: Casestudie En midaldrende kvinde har to børn i skolealderen. De bor hjemme. Derudover passer hun sin syge mor. I sit job som projektleder i en organisation bliver hun mødt af store krav (især tidspres og pres fra organisationen). Når hun er hjemme, får hun ikke nok pusterum fra arbejdskravene. I sin fritid skal hun hjælpe børnene med skoleopgaver, køre dem til diverse fritidsinteresser og hjælpe sin mor med at lave mad og gøre rent. Derfor er hun ikke tilstrækkeligt udhvilet til næste arbejdsdag, hvilket gør hende endnu mere sårbar overfor de høje krav. Til sidst begynder hun at distancere sig selv fra jobbet, kollegerne og familien. Efter et år er hun nødt til at gå på sygeorlov, fordi hun lider af udbrændthed. Appendiks 2: Individuelle risikofaktorer for udbrændthed De fleste forskere på området er enige om, at udbrændthed i højere grad er et socialt fænomen end et individuelt (f.eks., Maslach m.fl., 2001). Individuelle faktorer spiller en mindre rolle i udviklingen af udbrændthed end for eksempel massivt arbejdspres. Alligevel har nogle mennesker større risiko for udbrændthed end andre. For eksempel har både yngre ansatte og højtuddannede en tendens til oftere at blive ramt af udbrændthed. Nogle studier har også vist, at kvinder viser flere tegn på overanstrengelse end mænd, som til gengæld synes at være mere kyniske og føle sig mindre personligt ramt. Alligevel spiller disse faktorer nok en ret ubetydelig rolle, i forhold til forskelle i personlighed (Maslach m.fl., 2001). Ansatte som har ekstern locus of control (dvs. som ser begivenheder og præstationer som et resultat af andre faktorer eller af tilfældigheder snarere end af deres egen evne og indsats) har større risiko for udbrændthed. Dårlig håndtering af stressende situationer kan også forhøje risikoen for 14

15 udbrændthed. Ansatte med defensive og passive håndteringsmekanismer har en højere risiko for at blive ramt at udbrændthed end ansatte med aktive og konfronterende håndteringsmekanismer. Et menneskes selvværd spiller også en rolle i udviklingen af udbrændthed. Mennesker med lavt selvværd har højere risiko for udbrændthed. Derudover hænger personlighedstræk som fjendtlighed, depression, sårbarhed, stækt konkurrence-gen og overdrevent behov for kontrol også sammen med højere risiko for udbrændthed. Mennesker har også forskellige holdninger til deres job. De mennesker, som har høje forventninger til jobbets natur (som f.eks. opfatter jobbet som udfordrende eller sjovt) og til at få succes på jobbet (f.eks. at nå alting, at helbrede patienter) har også højere risiko for udbrændthed, fordi de har en tendens til at arbejde for meget. Derfor er der stor sandsynlighed for, at de bliver udmattede og får en kynisk attitude til jobbet, når deres forventninger ikke bliver mødt. 15

16 WORKSHOP 2: TEGN PÅ OG KONSEKVENSER AF UDBRÆNDTHED IDENTIFICER DE TYPISKE KONSEKVENSER, SOM UDBRÆNDTHED HAR FOR ET FIRMA OG PÅ DET PERSONLIGE OG INTERPERSONELLE PLAN minutter Baggrund Når der er opnået en fælles forståelse af den grundlæggende betydning af begreberne konsekvens og tegn kan man lave den første overgang til udbrændthed. Formålet med denne øvelse er at give deltagerne en forståelse af, at udbrændthed kan være til stede på flere planer: det arbejdsmæssige, det personlige og det interpersonelle (team)plan. Deltagerne skal identificere typiske konsekvenser på disse tre planer. Formål At forstå de forskellige planer hvor udbrændthed kan have konsekvenser: det jobmæssige, det personlige og det interpersonelle plan At forstå at udbrændthed ikke kun er et personligt anliggende, men at det også kan have indflydelse på arbejdsteamet og firmaet Metode Brainstorm Individuelt arbejde Gruppearbejde Materialer Små kort Opslagstavle Kuglepenne Beskrivelse af aktiviteten Underviseren beder eleverne om at tænke på typiske konsekvenser (ifølge deres egen definition) af udbrændthed. Deltagerne får ti minutter til at skrive deres idéer ned på små kort et eksempel pr. kort. Før deltagerne præsenterer deres resultater, forklarer underviseren at konsekvenserne kan være til stede på tre forskellige planer: det jobmæssige, det personlige og det interpersonelle plan. Mens deltagerne præsenterer kortene med deres tanker om konsekvenser for hinanden, bliver de bedt om at reflektere over disse planer. Herefter sætter underviseren, med hjælp fra gruppen, kortene fast under den relevante overskrift på en opslagstavle. Når alle kortene er blevet placeret, kan underviseren, hvis det er nødvendigt, færdiggøre listen med hjælp fra deltagerne. Til sidst kan handoutene, som indeholder de vigtigste konsekvenser, uddeles til deltagerne. Gode råd til underviseren Underviseren skal forberede opslagtavlen med de tre overskrifter: jobmæssigt plan, personligt plan og interpersonelt plan. Underviseren skal fungere som ordstyrer, hvis der opstår diskussion om konsekvenser og planer. Resumé af aktiviteten Deltagerne diskuterer de typiske konsekvenser sammen med underviseren og deler dem ind i de tre planer: det jobmæssige, det personlige og det interpersonelle. Referencer 1. Halbesleben, J. R. B. & Buckley, M. R. (2004). Burnout in organizational life. Journal of Management, 30, Maslach, C., Schaufeli, W. B. & Leiter, M. P. (2001). Job Burnout. In S. T. Fiske, D. L. Schachter & C. Zahn-Waxer (Eds.), Annual Review of Psychology, 53,

17 3. Bakker, A. B., Demerouti, E., Verbeke, W. (2004). Using the job demands-resources model to predict Burnout and performance. Human Resource Management, 43, Støttemateriale/Appendikser Liste over typiske konsekvenser af udbrændthed Dårligere præstationer på jobbet Lavere produktivitet og effektivitet Mindre velvilje til at hjælpe andre i firmaet Mindre tilfredshed med jobbet Reduceret organisatorisk engagement Større ønske om at forlade jobbet Mere konfliktorienteret Større omkostninger Finansielle tab på grund af løn til fraværende og medarbejdere på sygeorlov Negative organisatoriske resultater Forværring af helbredsproblemer Depression Tab af selvværd Dårligere trivsel IDENTIFICER DE FORSKELLIGE NIVEAUER FOR KONSEKVENSERNE AF UDBRÆNDTHED minutter Baggrund Fra de tidligere øvelser har deltagerne allerede fået et billede af udbrændthed og dets konsekvenser. For at få en idé om, hvor forskellige konsekvenserne af udbrændthed kan være på det personlige, det interpersonelle og det organisatoriske plan, lærer deltagerne, ved hjælp af en terning-model, hvordan man kan identificere konsekvenserne af udbrændthed, deres påvirkninger og forskellen på konsekvenserne på kort, mellemlangt og langt sigte. Deltagerne lærer at være opmærksomme på alle tre dimensioner og sammenkoble dem i forhold til udbrændthed. Formål At forstå hvor komplekst fænomenet udbrændthed er At identificere de forskellige konsekvenser for firmaet, individet og det team han/hun arbejder i At skelne mellem langsigtede, mellemlangsigtede og/eller kortsigtede konsekvenser af udbrændthed på det individuelle, det interpersonelle og det organisatoriske plan At sammenkoble de tre dimensioner: perspektiv, konsekvensens alvorlighed og konsekvenser på en tidslinje At være opmærksom på, at konsekvenserne af udbrændthed kan forværres for firmaet, den individuelle person og det team han/hun arbejder med Metode Gruppearbejde 17

18 Materialer Kuglepenne Flipover Kopi af appendikserne (casestudie og terning) Beskrivelse af aktiviteten Underviseren uddeler casestudiet og giver deltagerne fem minutter til at læse det. Så forklarer han/hun, at udbrændthed er et meget komplekst fænomen og derfor kan en terningemodel hjælpe dem til at forstå konsekvenserne af fænomenet. Deltagerne opfordres altid af underviseren til at udveksle deres tanker om casestudiet og mulige konsekvenser på tidslinjen og til at diskutere konsekvenserne på alle tre planer det individuelle, teamplanet og det organisatoriske plan. Deltagerne opfordres også til at bidrage med eksempler fra deres eget arbejdsmiljø. Efter 30 minutters diskussion opsummerer gruppen, sammen med underviseren, terningens vigtigste grundpiller især ekstremerne, som er de vigtigste for ledere og teamledere (efter præsentationen kan underviseren dele holdet ind i mindre grupper, hvis han har indtryk af, at der er for mange historier om personlige erfaringer, som deltagerne vil fortælle). Disse resultater kan så opsummeres på en flipover. Gode råd til underviseren Underviseren forklarer de forskellige niveauer, som konsekvenserne befinder sig på og det diskuteres i gruppen ved hjælp af casestudiet. Underviseren gør det klart, at alt afhængig af perspektivet (firmaet, individuelt, teamet) har udbrændthed forskellige konsekvenser. Underviseren skal forberede et flipover-papir med terningen. Underviseren skal opfordre deltagerne til at udveksle personlige erfaringer, når det kommer til udbrændthed. Hvis det er nødvendigt, kan underviseren henvise deltagerne til listen over konsekvenser fra forrige øvelse. Efter at have præsenteret casestudiet i forbindelse med terningen kan underviseren dele gruppen ind i mindre grupper, som kan udveksle erfaringer og yderligere idéer. Resumé af aktiviteten Deltagerne hører om de forskellige konsekvenser udbrændthed har på de tre planer: firma, individ og team. De mulige langog kortsigtede konsekvenser diskuteres, først på baggrund af et casestudie, og dernæst på baggrund af personlige erfaringer og idéer. Støttemateriale/Appendikser Appendiks 1: Casestudie Hr. Nielsen arbejder som projektleder i salgsafdelingen i et stort forsikringsfirma. Henover de sidste to år er der blevet implementeret et nyt system til kundeadministration og derfor har Hr. Nielsen påtaget sig mere og mere ansvar for ekstra projektopgaver. Han har arbejdet timer om dagen på grund af den tiltagende arbejdsbyrde. Derudover er det blevet normen, at hr. Nielsen holder online møder med konsulenter og tekniske projektledere om aftenen fra sit hjemmekontor. Han lider af regelmæssige søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær. Han er ofte nødt til at tage sovepiller. Udover en konstant stigende arbejdsmængde føler Hr. Nielsen, at hans anstrengelser ikke bliver værdsat. Han får aldrig positiv feedback eller lønforhøjelse og der er heller ikke andre incitamenter. Hr. Nielsens overordnede, Hr. Mogensen, som er en meget resultatorienteret leder, frygter, at hr. Nielsens voksende pessimisme i forhold til kunderne vil få negativ effekt på mål og kvoter. Hr. Nielsen opdager også selv en stigende frustration indenfor teamet; der opstår sammenbrud i kommunikationen på grund 18

19 af arbejdets tilrettelæggelses, og det sociale aspekt i samarbejdet falder fuldstændig fra hinanden. De andre i teamet lægger også mærke til ændringer i hr. Nielsens opførsel. Han bliver stille, arbejder mere og mere alene og kommer med kyniske kommentarer, når kollegerne beder ham om hjælp med bestemte opgaver. Han har ikke været til den årlige firmaudflugt de sidste to år og han viser ingen interesse for at komme til personalejulefesten. Appendiks 2: Raster-terning KE effekt på kort sigt ME effekt på mellemlangt sigt LE effekt på langt sigt Firma Individ Team Firma Individ Team Firma Individ Team ME Stor effekt Stor effekt Stor effekt KE LE ME LE Medium effekt Medium effekt Medium effekt KE Lille effekt Lille effekt Lille effekt KE ME LE 19

20 TAL OM UDBRÆNDTHED TIL MEDARBEJDERSAMTALEN: LÆR AF HINANDEN minutter Baggrund Det kan være temmelig vanskeligt at tale om udbrændthed med ens medarbejdere. Ledere og teamledere er nødt til at skabe en bevidsthed om, at udbrændthed skal kommunikeres og diskuteres på en meget følsom og empatisk måde; folk kan reagere negativt og med modstand på emnet udbrændthed. Passende spørgsmål, som skal vælges med omhu, kan identificere risikoen for udbrændthed blandt medarbejderne. Formål At højne bevidstheden om de problemer der er ved at tale om udbrændthed til en medarbejdersamtale At udveksle erfaringer om hvordan man kan tale om udbrændthed med ens medarbejdere At definere hvilke spørgsmål om udbrændthed der er passende og i hvilke situationer, man kan tale om udbrændthed til en medarbejdersamtale Metode Arbejde i par Gruppearbejde Materialer Papir Kuglepenne Flipover Beskrivelse af aktiviteten Underviseren beder deltagerne om at danne grupper på tre personer. Så uddeler han/hun et stykke papir med tre spørgsmål (se appendiks). Grupperne bliver bedt om at diskutere spørgsmålene og udveksle deres egne, eller andres, erfaringer. Efter 20 minutter præsenterer hver gruppe deres resultater. I plenum samler underviseren de mest relevante spørgsmål om udbrændthed til medarbejdersamtaler, samt andre vigtige pointer som f.eks. frygt og udfordrende situationer, som nævnes af deltagerne og han/ hun skriver dem ned på et flipover-papir, som sættes op på væggen, så det er synligt for alle. Gode råd til underviseren Underviseren skal fungere som ordstyrer i præsentationsfasen. Alle deltagerne bør være enige om de spørgsmål, som præsenteres som passende for en medarbejdersamtale. Erfaringer, som omhandler gode fremgangsmåder, skal have tilstrækkeligt tid til at blive præsenteret i plenum, da dette er en af de mest effektive veje til læring. Resumé af aktiviteten Deltagerne udveksler deres egne, eller andres, erfaringer med at tale om udbrændthed til medarbejdersamtaler. Eksempler på gode og dårlige fremgangsmåder præsenteres af deltagerne. Formålet med denne aktivitet er at gøre det nemmere at tale om udbrændthed med sine medarbejdere. Støttemateriale/Appendikser (Ud fra dine erfaringer ) Hvad er det svære ved at tale om udbrændthed med ens medarbejdere? (Ud fra dine erfaringer ) Hvilke gode og passende spørgsmål, som omhandler udbrændthed, kan man stille til en medarbejdersamtale? (Ud fra dine erfaringer ) Hvilke negative eksempler på spørgsmål, som omhandler udbrændthed, bør helt undgås til en medarbejdersamtale? 20

UNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING

UNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING Joëlle Blache Adriana Borza Kylene De Angelis Elisabeth Frankus UNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING Christian Korunka Tim Scholze Maren Satke Sara Temet Tanja Wehr Niels Christian F. Vestergaard Cristina

Læs mere

Copenhagen Burnout Inventory

Copenhagen Burnout Inventory Februar, 2004. Copenhagen Burnout Inventory Data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen Personlig udbrændthed Resultater fra PUMA-undersøgelsen* for Personlig udbrændthed, Arbejdsrelateret

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

BOIT Undervisningsforlob om forebyggelse af udbrændthed for ledere og teamledere Praksisrapport

BOIT Undervisningsforlob om forebyggelse af udbrændthed for ledere og teamledere Praksisrapport Joëlle Blache Adriana Borza Kylene De Angelis Elisabeth Frankus BOIT Undervisningsforlob om forebyggelse af udbrændthed for ledere og teamledere Praksisrapport Giulio Gabbianelli Christian Korunka Tim

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Præsentation Lone Nørgaard Møller Diplom i ledelse Master of Public Management, Syddansk Universitet Ledende sygeplejerske, Århus Universitets

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE Program Fokus på stress i Lederne Fakta om stress Hvordan kan man spotte og håndtere stress? Fokus på stress i Lederne stress Lederne arbejder

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop. Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016

Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop. Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016 Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016 v/psykolog Majken Blom Søefeldt Udfordringer for arbejdspladsen Berøringsangst Fordomme Når årsagerne synes umulige

Læs mere