Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Transkript

1 Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr Brevid Ref. KRPE Dir. tlf. NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Notat: Sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats På beskæftigelsesområdet benchmarkes kommunens resultater ofte med klyngen en gruppe af kommuner, der er udpeget af Arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af en rammevilkårsanalyse. Notatet beskriver rammevilkårsanalysen og hvordan den er brugt til at sammensætte klyngerne. Rammevilkårsanalysen peger på, at Furesø kommune er den kommune i klyngen, der har de bedste rammevilkår. Samtidig påviste forvaltningens tidligere benchmarkundersøgelse af udgiftsniveauet i klyngekommunerne, at Furesø kommune har det laveste udgiftsniveau i klyngen. Notatet indeholder derfor en sammenligning af de to kommuners overordnede resultater sat i forhold til forskellene i rammevilkår, samt en sammenligning af udvalgte socioøkonomiske karakteristika og kommunernes indsats på kontanthjælpsområdet. Sammensætning af klyngen Roskilde Kommunes klynge består af 15 kommuner og er sammensat af Arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af en stor rammevilkårsundersøgelse udarbejdet af Socialforskningsinstituttet og Amternes- og Kommunernes Forskningsråd i I denne analyse beregnes det, hvor mange borgerdage i gennemsnit borgerne i kommunen forventes at modtage ydelser på et år. Det forventede antal borgerdage med ydelse er det antal dage, hver borger ml. 18 og 59 år ville få ydelse hvis det sammenlagte antal dage kommunens ydelsesmodtagere forventes at modtage ydelse blev fordelt på alle kommunens borgere. Beregningerne er foretaget på baggrund af en lang række socioøkonomiske karakteristika for kommunens borgere: Køn Alder Familietype (forskellige kategorier baseret på civilstand og børn) Uddannelsesniveau Etnicitet: Indvandrer/efterkommer, oprindelsesland, opholdstid i Danmark, Erhvervserfaring Status mht. arbejdsløshedsforsikring Boligtype Status mht. om man er inden for de seneste tre år er flyttet til kommunen og om man på det tidspunkt modtog offentlig forsørgelsesydelse Helbredsstatus målt ved antal køb af receptpligtig medicin, antal kontakter til den primære sundhedssektor og antal dage med hospitalsindlæggelse.

2 Side2/5 Efterfølgende er Roskilde kommune placeret i den klynge hvor alle kommuner forventes at ligge på et lavt niveau i antallet af borgerdage på a-dagpenge og sygedagpenge og et middelniveau i antal borgerdage på kontanthjælp. Rammevilkårsanalysen viser at Furesø kommune både inden for de enkelte ydelser, men også samlet set ligger i klyngens top tre (Top tre er markeret med fed i tabellen), altså har de bedste rammevilkår og dermed det forventede laveste antal gennemsnitlige borgerdage med ydelse. Roskilde placerer sig for hver af de tre ydelser (a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge), som den kommune i klyngen, der har de 6. bedste vilkår. Ses der på alle jobcentrets ydelser samlet, hvilket inkluderer førtidspension, placerer analysen Roskilde som den kommune med det 7. bedste udgangspunkt. Det er altså med dette udgangspunkt at Roskilde kommune har det 2. laveste samlede udgiftsniveau i klyngen. Den indbyrdes rangering af kommunerne i Roskildes klynge ses i nedenstående tabel 1. Tabel 1 Kontanthjælp A-dagpenge Sygedagpenge Alle ydelser Forv. Rang Forv. Rang Forv. Rang Forv. Rang 8. Ballerup 13, ,4 8 7,3 4 58,9 10 Fredensborg 12, ,9 2 6,4 3 56,3 5 Frederikssund 10,2 1 11,9 4 8, ,5 6 Furesø 10,7 2 10,2 1 6,0 1 46,4 1 Gladsaxe 12, ,2 5 6,3 2 53,0 2 Glostrup 12,0 7 14,5 13 7,7 7 56,2 4 Greve 12, ,6 7 8,0 9 58,5 8 Herning 11,4 4 14,1 10 8, ,8 9 Hillerød 11,4 3 11,7 3 7,3 5 55,1 3 Holbæk 13, ,2 11 7,7 8 63,6 14 Holstebro 12,2 8 14,4 12 8, ,9 11 Kolding 13, ,9 15 8, ,0 13 Roskilde 11,8 6 12,3 6 7,5 6 57,7 7 Sorø 12,3 9 14,9 14 8, ,6 15 Viborg 11,5 5 14,0 9 8, ,2 12 Forv. : Det forventede antal borgerdage på ydelsen, beregnet i rammevilkårsanalysen Sammenligning af resultaterne i Roskilde og Furesø En direkte sammenligning mellem resultaterne i Roskilde Kommune og kommunen med det laveste samlede udgiftsniveau: Furesø kan derfor tage udgangspunkt i de forskellige rammevilkår de to kommuner har på trods af, at de er placeret i samme klynge. I nedenstående tabel 2a sammenlignes det forventede antal borgerdage, beregnet i rammeanalysen med ydelse F.eks. giver analysen en forventning om 46,4 borgerdage med ydelse i Furesø mod 57,7 borgerdage i Roskilde. Forventningen er således at Roskilde har godt 24 % ekstra borgerdage i forhold til Furesø.

3 Side3/5 Tabel 2a: Hvor stor er forskellen på det forventede antal borgerdage i Roskilde og i Furesø kommune ifølge rammevilkårsanalysen? Kontanthj. A-dagp Sygedagp Alle ydelser Ekstra forventede antal borgerdage i Roskilde i fht. Furesø ifølge Rammevilkårsanalysen 10,3% 20,6% 25,0% 24,3% Dernæst sammenlignes resultaterne i de to kommuner i tabel 2b både mht. de faktiske kommunale udgifter (det tal der bruges til at sammenligne udgiftsniveauerne i de 15 kommuner), hvor f. eks. det samlede udgiftsniveau i Roskilde ligger 13,3 % over udgiftsniveauet i Furesø og mht. antallet af personer, der modtager ydelser i forhold til antallet af borgere i kommunerne. Denne sammenligning viser bl.a. at andelen af borgere i Roskilde, der modtager ydelser ligger 15,5 % højere end andelen i Furesø. Tabel 2b: Hvor stor er forskellen reelt mellem Roskilde og Furesø kommune mht. udgifterne til ydelser og antallet ydelsesmodtagere i kommunerne? Kontanthj. A-dagp Sygedagp Alle ydelser Ekstra kommunale udgifter pr. borger i Roskilde i fht. (jan til jun 2011) 6,7% 14,7% 24,2% 13,3% - tallet der bruges til benchmark Ekstra fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af arbejdsstyrken i Roskilde i fht. Furesø (2. kvt. 2011) 14,8% 16,5% 13,0% 15,5% Tabel 2b viser, at som forventet i rammevilkårsanalysen ligger både udgifterne i Roskilde og antallet af ydelsesmodtagere i Roskilde, over niveauet i Furesø kommune. Men når den reelle forskel mellem resultaterne i de to kommuner sammenholdes med forskellene i det forventede antal borgerdage i de to kommuner ses det at Roskilde generelt ligger inden for den forskel, de forskellige rammevilkår giver anledning til. Kun i antallet af borgere på kontanthjælp er forskellen større end rammevilkårsanalysen forventer, men alligevel ligger udgifterne til kontanthjælp i Roskilde under det forventede niveau. Dette skyldes at ikke alle borgere modtager det samme beløb i kontanthjælp. F. eks modtager unge enlige kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit færre penge end lidt ældre forsørgere. Derudover kan det bemærkes, at antallet af sygedagpengemodtagere kun ligger 13 % højere i Roskilde, mens udgifterne ligger 24 % højere. Dette stemmer overens med, at Roskilde i en periode har haft en stigning i antallet af langvarige og dermed dyre sygedagpengeforløb. En udvikling, der ifølge de seneste målinger nu er vendt. Sammenligning af udvalgte karakteristika for Furesø og Roskilde En nærmere undersøgelse af de to kommuners borgere i den erhvervsaktive alder, (ml 18 og 59 år, den aldersgruppe klyngegrundlaget er udarbejdet på) viser nogle af de forskellige karakteristika, der giver Roskilde og Furesø forskellige rammevilkår. Sammenligningen er lavet på baggrund af tal fra Danmarks

4 Side4/5 Statistik. Under hvert karakteristika er resultaterne fra klyngeanalysen brugt til at angive hvor mange borgerdage mere/mindre de forskellige grupper har med ydelse i forhold gennemsnittet for alle borgere. Alder: Sammenligningen viser bl.a. at borgerne i den erhvervsaktive alder i Roskilde i gennemsnit er 39,4 år og dermed yngre end borgerne i Furesø der i gennemsnit er 41,2 år. Unge mellem 25 og 35 år udgør fx 18 % i Roskilde mod 13 % i Furesø. De årige har 30 % flere borgerdage på kontanthjælp, men færre dage på sygedagpenge. Omvendt forholder det sig med gruppen af borgere over 50 år, der har 20 % færre dage på kontanthjælp, men flere dage med sygedagpenge. Civil stand: I Roskilde er 51 % af borgerne gift og i Furesø er det 61 % der lever i ægteskab. For gifte borgere er det samlede antal borgerdage med ydelse 22 % lavere og også her er tendensen tydeligst for kontanthjælpsmodtagere. (43 %) Boligforhold: 38 % af borgerne i Roskilde bor i lejebolig mod 34 % af borgerne i Furesø og lejere har generelt 50 % flere borgerdage på ydelse når det gælder det samlede antal ydelser og specifikt for antallet af dage med kontanthjælp har lejere 108 % flere. Uddannelse: Flere af borgerne i Furesø har en uddannelse og generelt betyder uddannelse færre dage med ydelse. Der udover er der også forskel på hvilken uddannelse borgerne i de to kommuner har. 39 % af borgerne i Furesø har en mellem lang eller en lang videregående uddannelse og har dermed markant færre dage med ydelse (ca. 45 % færre). I Roskilde gælder det kun 28 % af borgerne. Til gengæld har flere af borgerne i Roskilde en erhvervsuddannelse. (33,5 % mod 25 % i Furesø) Disse borgere har færre dage med ydelser generelt, men de har 12 % flere dage med sygedagpenge. Herkomst: Indvandrere har generelt næsten dobbelt så mange dage med ydelse end borgere med dansk baggrund. Forskellen er størst på kontanthjælp hvorimod herkomst ikke har indflydelse på antallet af dage med sygedagpenge. På dette område er udgangspunktet for Roskilde bedst da 91 % af borgerne i Roskilde er med dansk baggrund mod 88 % af borgerne i Furesø. Det har dog også betydning, hvor indvandrerne kommer fra og hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Sammenligning af de to kommuners indsats Som vist ovenfor er der mange gode grunde til at Furesø har et lavere antal borgere på ydelse og som følge deraf et lavere udgiftsniveau. Dog viser tabel 2 at antallet af kontanthjælpsmodtagere i Roskilde ligger over Furesøs antal med mere end den procentdel som de dårligere rammebetingelser umiddelbart burde give anledning til. Forvaltningen har derfor gennemført en sammenligning af forskellene på de to kommuners indsats baseret på tal fra jobindsats.dk.

5 Side5/5 Indledningsvis viser sammenligningen, at det er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er flere af i Roskilde kommune. Faktisk er 0,9 % af borgerne i Furesø kommune arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mod 0,8 % af borgerne i Roskilde. Nedenstående sammenligning gælder derfor udelukkende ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Varighed Roskilde kommune har specielt en overvægt i antallet af sager med en varighed over 1 år. Rettidighed De senest tilgængelige målinger viser, at en klart større andel af kontanthjælpsmodtagerne i Roskilde er til samtale og modtager aktive tilbud rettidigt. Aktivering Roskilde kommune har også flere aktiverede end Furesø. I 2. kvartal 2011 var 68 % i aktivering mindst 1 dag mod 59 % i Furesø kommune. De to kommuner bruger vejledning og opkvalificerende forløb i lige høj grad, hvor i mod Roskilde i højere grad bruger løntilskud som aktivering (til 13,5 % af de aktiverede mod 4 % i Furesø). Til gengæld aktiveres 31,5 % i virksomhedspraktik i Furesø mod 20 % i Roskilde. Antallet af sanktioner Endelig viser en sammenligning i antallet af rådighedssanktioner at Roskilde kommune også har givet flere sanktioner til gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er således ikke noget i denne sammenligning, der peger på, at årsagen til forskellen i andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i de to kommuner skal findes i kommunernes indsats overfor målgruppen.