FLENSBORG AVIS, lørdag, 14. maj 2011, side 9. (

Transkript

1 Aufgabe Zentralabitur 2012 Fach: Dänisch Text Trine Flaming: Lær din nabos sprog FLENSBORG AVIS, lørdag, 14. maj 2011, side 9. ( Aufgaben 1. Giv en kortfattet fremstilling af de aktørers bidrag på konferencen, der stiller krav (i tekstform eller også gerne i form af en tabel: navn parti/organisation krav). 30% 2. Analyser hvilke grupperinger der efter avisartiklen er grundlæggende tilfredse og hvilke der er utilfredse med sprogsituationen i grænseregionen og hvorfor. 30% 3. På konferencen blev en større offentlighed nærmest opfordret til at tage stilling til emnet (l. 55). Diskuter den nutidige og fremtidige betydning af sprogkundskaber i den dansk-tyske grænseregion ud fra din synsvinkel og din viden i et læserbrev. 40% Hilfsmittel: Ein- und zweisprachiges Wörterbuch Auswahl- und Lesezeit: 20 Minuten Bearbeitungszeit: 5 Zeitstunden

2 Trine Flamming: Lær din nabos sprog De to mindretalspartier SSW og SP afholdt fredag en konference for at sætte fokus på hinandens sprog. 5 PADBORG. - Hvis man kan tysk, kan man i hvert fald snakke med 80 millioner mennesker - det er da en slat 1. Sådan sagde Haderslevs viceborgmester Hans Peter Geil (V 2 ), da han fredag gav sit bidrag til den sprogkonference, som de to mindretalspartier SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) og SP (Slesvigsk Parti) holdt for at sætte fokus på hinandens sprog Til trods for et tættere samarbejde hen over grænsen er antallet af personer i Region Sønderjylland-Schleswig, der kan tale naboens sprog - tysk, dansk, frisisk eller plattysk og sønderjysk - nemlig stagneret eller endda gået tilbage, sagde partiformand Flemming Meyer (SSW), da han på dansk, plattysk og endog lidt frisisk bød de omkring 80 fremmødte velkommen på Lyren 3 i Padborg. Hans kollega fra SP, Marit Jessen Rüdiger, tog sig i sin velkomst af 4 tysk og sønderjysk. - Første gang, vores to partier arrangerede en konference i fællesskab, var i 2006, da der blev sat fokus på udviklingen i det grænseoverskridende samarbejde. Og vi kan i al beskedenhed sige, at der ikke mindst på grund af vores indsats er sket fremskridt på det område. Vi håber, at vi om nogle år kan sige det samme om emnet for denne konference, sagde hun. De to partiformænd understreger, at kendskabet til naboens sprog er en vigtig forudsætning for at styrke det folkelige, kulturelle og økonomiske samarbejde i regionen, og at det derfor er vigtigt, at også flertalsbefolkningen i grænseregionen lærer naboens sprog. Og den holdning gik igen 5 i eftermiddagens indlæg. Der blev givet eksempler fra grænselandet på, hvad der gøres i skoler, børnehaver og kommuner på begge sider af grænsen for at lære mindretallenes sprog, og Anne Mette Olsen fra Regionskontoret fortalte, hvordan højkonjunkturen i Danmark fik vakt mange tyskeres interesse for at lære dansk. Men hun kritiserede også delstatsregeringen i Kiel for manglende forståelse for, at man skal begunstige dansk i forhold til andre sprog. 1 en slat en meget lille smule (for det meste af noget drikkeligt, her brugt som underdrivelse/understatement) 2 V Venstre (liberalt politisk parti i Danmark) 3 Lyren - Regionskontorets og Infocenterets adresse i Padborg (Lyren 1) 4 at tage sig af at sørge for 5 at gå igen: wieder erscheinen Seite 2 von 6

3 Vores holdning er, at dansk netop i grænseregionen er noget særligt, sagde hun og opfordrede til, at man hele tiden gør folk bevidst om, hvor meget man kan bruge hinandens sprog til, eksempelvis ved i jobannoncer at gøre opmærksom på, at man gerne ser, ansøgeren kan nabosproget. Flensborgs bypræsident Christian Dewanger gav eksempler på, at mindretalssprogene faktisk har en betydning i både hverdagen og arbejdslivet, og derefter fortalte Margit Kunstmann, hvordan man arbejder med dansk og frisisk i ADS 6 -børnehaverne i Flensborg, og Tine Bruun Jørgensen, om hvordan man på Kruså Skole sørger for at motivere eleverne til at lære tysk. SSW-landdagsmedlem Anke Spoorendonk fortalte om SSWs sprogpolitik og sprogsituationen i Sydslesvig Vores arbejde har været koncentreret om at sikre økonomisk ligestilling, men nu er det på tide at gå et skridt videre. For ligestilling handler ikke kun om, at vi får de samme penge som flertallet, men også om, at vores sprog og kultur accepteres, sagde hun og fortsatte: - Vi har godt nok fundet ud af at leve i fred og fordragelighed 7, men vores danske udøves i vores eget rum - det offentlige rum er forbeholdt det tyske sprog. Leder af det tyske mindretals sekretariat i København, Jan Diedrichsen, roste 8 initiativet, men beklagede, at konferencens deltagere var folk, der i forvejen 9 er interesseret i emnet Det er egentlig sådan, at det er mindretallene, der fortæller hinanden, hvor vigtigt det er at lære hinandens sprog. Men det ved vi godt. Det skal vi væk fra og ud til en større offentlighed, sagde han. Det er de politiske beslutningstagere i kommunerne, i Kiel eller i København og Berlin, der skal skabe rammerne for at fremme sprogkundskaberne for tysk, dansk eller frisisk i grænselandet, pointerer Flemming Meyer og Marit Jessen Rüdiger. [...] 628 Wörter FLENSBORG AVIS, lørdag, 14. maj 2011, side 9. ( 6 ADS Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig (Teil des heutigen ADS- Grenzfriedensbundes, einer Fusion von zwei Grenzverbänden, die in der Nachkriegszeit gegründet wurden) 7 i fred og fordragelighed - uden strid 8 at rose: loben 9 i forvejen - im Voraus Seite 2 von 6

4 Seite 3 von 6

5 Dänemarks Verhältnis zu Deutschland in Vergangenheit und Erwartete Schülerleistungen und Bewertungskriterien 1. (Anforderungsbereich I) Für eine gute bis sehr gute Leistung wird erwartet, dass die Prüflinge in Tabellen- oder in Textform die Beiträge der Konferenzreferenten, die Forderungen stellen, schlüssig und von einander unterschieden darstellen, z.b. in folgender Form: navn Flemming Meyer Marit Jessen- Rüdiger Anne Mette Olsen Anke Spoorendonk Jan Diedrichsen parti/ funktion/ organisation SSWs partiformand SPs partiformand Regionskontor SSW-landdagsmedlem leder af det tyske mindretals sekretariat i Kbh. målsætning/ krav/ opfordring til også flertalsbefolkningen i grænseregionen skal lære naboens sprog; politikerne i DK og D skal skabe rammer; fremskridt på sprogområdet; politikerne i DK og D skal skabe rammer; ny kontrol ved grænsen stopper ikke initiativet delstatsregeringen i Kiel skal begunstige dansk i forhold til andre sprog; gøre folk bevidst om nabosprogenes betydning (jobannoncer) mindretalssproget dansk skal accepteres i det offentlige rum en større offentlighed skal lære hinandens sprog Eine ausreichende Leistung liegt vor, wenn mindestens drei der Referenten erwähnt und ihre Forderungen zumindest in Grundzügen deutlich werden. 2. (Anforderungsbereich I und II) Für eine gute bis sehr gute Leistung soll aus dem Text klar und angemessen abstrakt unter Herstellung von Textbezügen herausgearbeitet werden, dass die Vertreter der Mehrheitsbevölkerung im Text eher zufrieden sind und Chancen im Seite 4 von 6

6 Lernen der Nachbarsprachen sehen (Z. 4-7; Z ; Z ) sowie auf Einzelinitiativen eingehen, während besonders die dänische Minderheit mit der Situation der dänischen Sprache im Landesteil Schleswig unzufrieden ist (Z ), weil Dänisch nicht im öffentlichen Raum gesprochen wird. Unzufriedenheit besteht ferner in der deutschen Minderheit, die die Mehrheitsbevölkerung gerne mehr eingebunden hätte (Z ). Einigkeit besteht insgesamt darüber, dass die Mehrheitsbevölkerungen in den Prozess des Nachbarsprachenlernens stärker einbezogen werden sollten (Z. 25), wobei seitens des Regionskontors Unzufriedenheit über die Strategien der Landesregierung in Kiel geäußert wird, die der dänischen Sprache keine besondere Stellung einräumt. Eine ausreichende Leistung stellt Zufriedenheit und Unzufriedenheit in einigen Bereichen zumindest im Ansatz korrekt dar. 3. (Anforderungsbereich II und III) Eine gute bis sehr gute Leistung liegt vor, wenn der Leserbrief des Prüflings plausibel, vielschichtig und gut strukturiert erscheint. Bezüge zum Thema und zu den Beirägen der Konfernzreferenten werden auf s- und Zukunftsebene diskutiert. Dabei kann der Prüfling auch Aspekte seines Wissens über historische, politische und kulturelle Zusammenhänge einbringen. Eine klare eigene Meinung auf der Basis von Erfahrungen mit dem Lernen der Nachbarsprache soll deutlich werden. Ausreichend ist die Leistung, wenn die meisten der angesprochenen Punkte in zumindest eingeschränktem Maße vorhanden sind. Bewertungskriterien: Siehe Fachanforderungen für die Abiturprüfung im Fach Dänisch und Einheitliche Prüfungsanforderungen in der Abiturprüfung Dänisch. Seite 5 von 6