Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015
|
|
- Carl Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø)
2 Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2
3 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 1 1. TM - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Dagsordenen blev godkendt. Afbud: Ivan Mott (Ø) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:
4 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 2 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø Sagsnr.: 14/9461 Resumé: Økonomiudvalget besluttede den 16. juni 2015, at drøfte en placering af en eventuel ny dagligvarebutik i Hvalsø, og sammenhænge mellem kommuneplanlægning og trafikplanlægning, på et fælles møde mellem Økonomiudvalget og Udvalget for Teknik & Miljø. Som grundlag for drøftelsen præsenterer administrationen fordele og ulemper ved fire mulige placeringer i bymidten. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at mulige placeringer til en ny dagligvarebutik i Hvalsø drøftes. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Drøftet. Besluttet at administrationen går i videre dialog med REMA 1000 om fordele og ulemper ved mulige placeringer i Kirke Hyllinge, Gevninge, Osted og Hvalsø Afbud: Ivan Mott (Ø) Sagsfremstilling: Placeringen af yderligere dagligvarebutikker i Hvalsø har været drøftet flere gange over de seneste år. Seneste politiske behandling i Udvalget for Teknik og Miljø var den 10. september 2014 og i Økonomiudvalget den 16. juni 2015, hvor det blev besluttet, at en placering af en eventuel ny dagligvarebutik i Hvalsø skulle drøftes på et fælles møde mellem de to udvalg. Ydermere har byens borgere i den første fase af Hvalsø byudviklingsprojekt fra november 2014 til februar 2015 drøftet fordele og ulemper ved placeringen af en ny dagligvarebutik i byen. Trafikplanlægning I Hvalsøprojektet har der siden projektets begyndelse i efteråret 2014 været stor opmærksomhed om trafikken i byen. Der er nu udarbejdet en trafikplan for byen, der beskriver de trafikale udfordringer i byen og peger på strækninger, der vil være fornuftige at prioritere trafiksikkerhedsmidler til i årene fremad. Planen er også tænkt som et levende og fleksibelt dokument, hvor konkrete forslag til ændringer i trafiknettet drøftes, justeres og tilpasses inden for de overordnede rammer og i takt med nye udviklingsprojekter i byen. Trafikale udfordringer i forbindelse med placering af en ny detailhandelsbutik skal derfor ses og drøftes i sammenhæng med trafikplanen. Trafikplanen for Hvalsø har været i offentlig høring frem til 30. juni 2015, men ikke endeligt politisk behandlet endnu. Planen kan hentes her: Detailhandel I kommuneplan 2013 er det maksimale bruttoetageareal til detailhandel i Hvalsø Bymidte (rammeområde 6.C1) sat til m 2. Af dem er i dag ca m 2 udnyttet, heraf ca m 2 til dagligvarer. Hertil kommer bl.a. Netto nord for stationen.
5 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 3 Som forarbejde til Kommuneplan 2013 har Lejre Kommune bedt Institut for Centerplanlægning (ICP) om at udarbejde en detailhandelsanalyse for Lejre Kommune. Rammen på de m 2 er fastsat på baggrund af denne analyse og bygger på en vurdering både af de bestående butikker og udnyttelsesmulighederne i de eksisterende lokalplaner, herunder også Søtorvet. I analysens konklusion om dagligvarehandlen i Hvalsø skriver ICP: at der kan etableres op til m 2 yderligere i forhold til det nuværende udbud. I de m 2 indgår en eventuel genudnyttelse af de gamle Nettoog Fakta-butikker. I den forbindelse skal det nævnes, at hverken den gamle Netto eller Fakta ligger hensigtsmæssigt for dette. Siden ICP s analyse i 2012 er der sket ændringer i antallet af dagligvarebutikker. Der er nu ca. 800 m 2 færre udnyttet til butikker, der regnes under dagligvarebutikker. Der er ikke ændret i antallet af supermarkeder, men der er blevet færre butikker med kioskfunktioner i byen. Nye butikker skal placeres inden for detailhandelsområdet i midtbyen (rammeområde 6.C1). Fra banen i nord til og med Superbrugsen i syd, samt fra Søvej i vest til Hovedgaden i øst inkl. den østlige karré. Hvis en butik ønskes placeret uden for det afgrænsede område kræver det et kommuneplantillæg. I forbindelse med kommuneplantillægget skal i der ifølge planloven - udarbejdes en opdateret statistisk afgrænsning af bymidten, der sikrer, at nye butikker ikke bliver placeret uden relation til den eksisterende bymidte. I detailhandelsanalysen fra 2012, side 37, er vist den statistiske afgrænsning der blev udarbejdet forud for Kommuneplan Detailhandelsanalysen er vedlagt som bilag. I Lokalplan LK 30 for Søtorvet er skabt rammer for 5000 m 2 til detailhandel. Det er muligt at etablere mindre dagligvarebutikker i Søtorvet, men med en maksimal butiksstørrelse 500 m 2. For at skabe synergi mellem butikkerne vurderer ICP bl.a. i detailhandelsanalysen, at det er væsentligt, at kunderne kan parkere ét sted og både klare dagligvare- og udvalgsvareindkøb. For at konkretisere diskussionen om placering af yderligere dagligvarebutikker i byen giver administrationen her fire bud på placeringer: A) Hovedgaden 2A Det gamle Mejeri B) Hovedgaden 8 Den gamle Netto C) Søtorvet nord D) Søtorvet vest A) Hovedgaden 2A - Mejeriet Fordele Butikken vil understøtte de eksisterende butikker i området Området vil blive byfornyet. En ombygning af krydset Søvej/Åsen kan være med til at forbedre trafiksikkerheden i området, hvor der over de seneste år har været to dødsulykker. Ulemper Det gamle mejeri Sølyst, der er en del stationsbyens kulturmiljø, vil blive revet ned. Den gamle del af mejeriet er blevet vurderet som en kulturhistorisk meget vigtig bygning i den SAVE-registrering, der er ved at blive færdiggjort. SAVEregistreringen er en vurdering af de kulturhistoriske bevaringsværdier i Hvalsø bymidte. Der vil komme mere trafik til et område, hvor der i forvejen er problemer med trafikken.
6 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 4 Tilkørselsforholdene til en butik på Hovedgaven 2A/Åsvejen 2 kræver større ændringer og investeringer i de trafikale forhold i området. Placeringen i den nordlige del af detailhandelsområdet er ikke optimal i forhold til at understøtte livet i et kommende Søtorv. Kunderne vil typisk ikke kun parkere ét sted for klare både dagligvare- og udvalgsvareindkøb. B) Hovedgaden 8 Den gamle Netto Fordele Placeringen ligger centralt i Kommuneplanens udpegede detailhandelsområde og kan have synergi med både butikker i den nordlige del og sydlige del. Parkering vil kunne foregå på de eksisterende parkeringsarealer på Søvej. En nybygget butik og en gentænkning af parkeringsarealerne og forbindelsen kan være med til at forskønne Søvejsområdet og skabe mere liv ved og forbindelse til søområdet. Det kan også skabe en bedre forbindelse med Hovedgaden, hvis Hovedhuset (Hovedgaden 8) rives ned. Eventuelt kan Hovedgaden 6 (tidligere Ellegårds) også inddrages. C) Søtorvet Nord Fordele Placeringen ligger centralt i Kommuneplanens udpegede detailhandelsområde Placeringen vil understøtte det samlede byliv på Søtorvet. D) Søtorvet Vest Fordele Placeringen er tæt på de planlagte parkeringspladser til Søtorvsprojektet. Placeringen vil understøtte livet i Ulemper Den gamle Netto-bygning lever ikke op til nutidens rammer. I dag er tilladt at bygge op til 1000 m 2 mod 800 m 2 tidligere. Det vil fordyre projektet, da den gamle Netto formodentlig skal rives ned. Der er en risiko for, at en kommende butik vil vende bagsiden til Hovedgaden, hvis Hovedhuset (Hovedgaden 8) og evt. Hovedgaden 6 inddrages i projektet. Ulemper Placeringen er et stykke vej fra de planlagte parkeringspladser, der er tilknyttet Søtorvsprojektet. Det er vanskeligt at placere nye parkeringspladser i direkte nærhed af butikken og tilkørselsforholdene via Hovedgaden er vanskelige blandt andet fordi Hovedgaden svinger, særligt, hvis butikken lægges i den sydlige karré. Det kræver dispensation til butiksstørrelsen, da den maksimale butiksstørrelse i lokalplanen er sat til 500 m 2. Ulemper Der kommer til at ligge tre dagligvarebutikker på stribe ud mod Søvej og det giver mindre variation i butiksudbuddet i centret som helhed.
7 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 5 Søtorvet. Det kræver dispensation til butiksstørrelsen, da den maksimale butiksstørrelse i lokalplanen er sat er 500 m 2. Der er en risiko for, at en kommende butik vil vende bagsiden til Søvej. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de særlige trafikale udfordringer, der kan vise sig ved placering af en ny dagligvarebutik i Hvalsø, skal håndteres i den fortsatte dialog om og brug af trafikplanen for Hvalsø, der er i høring frem til 30. juni Alle placeringer har fordele og ulemper for den fremtidige udvikling af byen. Administrationen vurderer, at en placering inden for rammerne af lokalplanen for Søtorvet, er mest fordelagtig for den fremtidige understøttelse og udvikling af detailhandlen i Hvalsø. Dels i forhold til at koncentrere handlen, dels i forhold til de kulturhistoriske hensyn. Ved placering i Søtorvet nord anbefales en placering i den nordlige karré, da det er tættest på de eksisterende parkeringspladser. Det kræver dog, at der arbejdes med bedre forbindelse mellem parkering og Søtorvsområdet. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske aspekter Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Økonomiudvalget/Udvalget for Teknik & Miljø Bilag: 1. Kort over Hvalsø detailhandelsramme 2. Detailahandelsanalyse for Lejre Kommune
8 Bilag: 2.1. Kort over Hvalsø detailhandelsramme Udvalg: Udvalget for Teknik & Miljø Mødedato: 25. august Kl. 17:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 55262/15
9 GST 200m Hvalsø detailhandelscentrum Mulige placeringer af dagligvarebutik Tidspunkt: :43:39 Målestoksforhold: 1:4000
10 Bilag: 2.2. Detailahandelsanalyse for Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Teknik & Miljø Mødedato: 25. august Kl. 17:20 Adgang: Åben Bilagsnr: 55277/15
11 Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 4. januar 2013
12 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance og oplande Statistisk bymidteafgrænsning 34 Bilag 1: Branchefortegnelse
13 Vurderinger og konklusion 3
14 Vurderinger og konklusion Lejre Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse bl.a. med henblik på at afdække hvilke detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder, der er i en række af kommunens byer, herunder hvor meget areal der bør udlægges for at sikre denne udvikling. Detailhandelsanalysen vil sætte de generelle udviklingstendenser i relation til den forventede udvikling i detailhandelen i Lejre Kommune. De detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder vurderes overordnet for de forskellige byer dels i lyset af konkurrencesituationen byerne imellem, dels i lyset af konkurrencen med byer uden for kommunen som Tølløse, Holbæk og Roskilde og endelig i forhold til udviklingen inden for detailhandelen generelt, herunder nethandel. Analysen er for Hvalsøs vedkommende gennemført i starten af 2012, mens analysen for kommunen i øvrigt er gennemført ultimo Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i forskellige relevante områder. Endelig er det detailhandelsmæssige udviklingspotentiale vurderet for en række byer, herunder Hvalsø, Kirke Hyllinge, Lejre, Ejby, Kirke Såby, Gevninge og Osted. Vurderingen af udviklingspotentialet tager i nogle tilfælde udgangspunkt i konkrete henvendelser fra især dagligvareoperatører, i andre tilfælde i et mere generelt ønske om at få afdækket mulighederne i de forskellige byer. 4
15 Vurderinger og konklusion Detailhandelen I alt er der 69 butikker i Lejre Kommune, heraf var der 42 dagligvarebutikker og 27 udvalgsvarebutikker. Hertil kommer 7 forhandlere af særligt pladskrævende varer (bilforhandlere, campingvognforhandlere og byggemarkeder/tømmerhandler) Hvalsø er kommunens mest betydende udbudspunkt med 23 butikker i bymidten. I Kirke Hyllinge bymidte er der 6 butikker og i Osted bymidte 5. Der er 16 større dagligvarebutikker i Lejre kommune, herunder supermarkeder, discountbutikker og minimarkeder. Der er en del supermarkeder og discountbutikker, der ligger i nye, effektive lokaler, men ellers er det generelle indtryk, at butikkerne ligger i relativt små og utidssvarende lokaler. Ofte hænger butikken sammen med en bolig eller der er tale gamle produktionslokaler. Generelt forekommer udbuddene i bymidterne usammenhængende, da der er mange boligejendomme mellem butikkerne og de kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt. Dette problem er mindst i Hvalsø. De større dagligvarebutikker er generelt relativt attraktive. Der findes tre større supermarkeder i Hvalsø, Kirke Hyllinge og Borrevejle samt 6 discountbutikker i Osted, Lejre, Hvalsø, Ejby og Kirke Hyllinge. Den samlede detailhandelsomsætning i Lejre kommune udgjorde i mio. kr. incl. moms. Heraf var ca. 600 mio. kr. dagligvareomsætning. Heraf udgjorde detailhandelsomsætningen i Hvalsø bymidte ca. 225 mio. kr., hvoraf ca. 41 mio. kr. var udvalgsvareomsætning. En mere opdelt omsætningsopgørelse kan ikke offentliggøres på grund af hensynet til de enkelte butikkers anonymitet. Det samlede butiksbruttoareal er ca m 2 i hele Lejre kommune, heraf anvendes ca m 2 til dagligvarer. 5
16 Vurderinger og konklusion De ca m 2 ligger i Hvalsø bymidte, som den er defineret i dag. Heraf er mindre end m 2 disponeret til udvalgsvarer. De større dagligvarebutikker har generelt en relativt høj attraktion. Det samme gør sig gældende for en række dagligvarespecialbutikker som bagere, slagtere og grønthandlere. Udvalgsvarebutikkernes gennemsnitlige attraktion er generelt relativ lav. Mindre end halvdelen af butikkerne i Lejre kommune er medlem af et profileret kædesamarbejde. Af udvalgsvarebutikkerne er det mindre end en tredjedel. Det nuværende og fremtidige forbrug Det samlede dagligvareforbrug i kommunen er ca. 700 mio. kr. i 2011, mens udvalgsvareforbruget er beregnet til ca. 780 mio. kr. Det forventes, at dagligvareforbruget frem til 2021kun stiger ubetydeligt, mens der ventes en stigning i udvalgsvareforbruget på ca. 12 %. Hertil kommer forbruget i de ca sommerhuse, der ikke anvendes til helårsbeboelse. Dette forbrug vurderes at udgøre mio. kr. incl. moms i 2011inden for dagligvarer samt et tilsvarende beløb inden for udvalgsvarer. Den overordnede konkurrencesituation På dagligvareområdet er konkurrencesituationen de seneste år blevet skærpet, hvor der især er blevet etableret flere og nye discountbutikker i Hvalsø, Lejre, Osted og Ejby. Etableringen af Fakta i Lejre vurderes også at have betydet, at en del kunder fra Hvalsøs opland handler i denne butik på vej hjem fra arbejde i Københavns-området. I Tølløse er der planer om en udvidelse af SuperBrugsen. Fakta er p.t. lukket, men genåbnes formentlig sammen med en ny og udvidet Netto i løbet af
17 Vurderinger og konklusion Detailhandelen i Tølløse er præget af en stor spredning og med flytningen af Fakta til butiksområdet ved Vestergade/Sønderstrupvej, vil der ikke være nogen større dagligvarebutikker til at støtte hovedparten af udvalgsvarebutikkerne, der ligger langs Tølløsevej. I Holbæk er der i 2012 åbnet et Føtex varehus. Desuden ligger der discountbutikker i både Vipperød og i den vestlige del af Holbæk by. I Svogerslev ligger der et supermarked og en discountbutik, mens der på Hyrdehøj i den vestlige udkant af Roskilde ligger et stort Kvickly varehus og en Fakta. I Viby Sj. ligger der et supermarked og to discountbutikker. I Skibby ligger der et større supermarked samt to discountbutikker. Inden for udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence, men hvor også etableringen af større shoppingcentre som f.eks. Ros Torv og Ringstedet samt større udvalgsvarebutikker som f.eks. Elgiganten, har betydet, at forbrugerne er blevet mere troløse. Desuden har e-handel især indenfor vareområder som bøger, elektronik, musik og foto taget en betragtelig del af markedet. Det må forventes, at e-handelens andel af den samlede udvalgsvaredetailhandel vil stige markant frem mod Der arbejdes på at konkretisere og realisere tre relativt store detailhandelsprojekter i Roskilde bymidte, ligesom Bauhaus er i færd med at etablere sig ved Trekroner i den østlige del af Roskilde. I Frederikssund er Sillebroen Shoppingcenter etableret i Det vurderes, at Frederikssund således i den nordlige del af Lejre kommune har øget sin betydning. Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Lejre kommune er 86 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Lejre kommune er 14 % mindre end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Ser man på tallet i relation til den overordnede konkurrencesituation, er der tale om et tilfredsstillende niveau. Der er dels en del supermarkeder og discountbutikker i Tølløse, Skibby, Svogerslev og Viby, dels varehuse i både Holbæk, Frederikssund, Roskilde og Ringsted. Handelsbalancen inden for udvalgsvarer er 13 %. Dette tyder generelt på en udvalgsvareforsyning på et lavt niveau. Renser man omsætningstallene for omsætningen til private i byggemarkeder og holder man Hvalsø-området ude af beregningerne, er der ingen af de øvrige ni områder i kommunen, hvor handelsbalancen ligger væsentligt over 10 %. I otte af de ni områder udgør handelsbalancen noget under 10 %. Disse tal indikerer sammen med rekognosceringen, at der i Lejre kommune, ud over Hvalsø, ikke kan tales om nogen egentlig generel udvalgsvareforsyning. 7
18 Vurderinger og konklusion Udviklingsmuligheder og anbefalinger Analyserne danner sammen med vor generelle viden om udviklingstendenserne i detailhandelen grundlag for ICP s analyser og anbefalinger. Det skal nævnes, at der sket en væsentlig liberalisering af Lov om Butikstid, der har betydet, at især de større dagligvarebutikker og de større, organiserede udbudspunkter inden for udvalgsvarer, har fået en konkurrencefordel på bekostning af f.eks. mindre supermarkeder og minimarkeder, fødevarespecialbutikker samt de mindre udbudspunkter inden for udvalgsvarer. Hvalsø Det er Lejre Kommunes ønske at markere Hvalsø som det detailhandelsmæssige centrum i Lejre kommune. Dette gøres bedst ved, at der gives mulighed for at udvide arealet til detailhandel, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud og hvor det bedst støttes af de store dagligvarebutikker. Ser man på oplandet til Hvalsø, ligger en væsentlig del af forbrugernes indkøb i Hvalsøs dagligvarebutikker. Det vurderes dog, at der er mulighed for at øge byens betydning i oplandet. Inden for udvalgsvarer er der et stort uudnyttet forbrugspotentiale. Det vurderes, at dette især anvendes i butikkerne i Roskilde, Holbæk og i mindre omfang i Ringsted. Frem til 2021 ventes det, at forbruget i oplandet til Hvalsø vil stige med 5-8 % for så vidt angår dagligvarer, mens det forventes at stige % for udvalgsvarer. Udviklingen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person og en forventning om en stigning i indbyggertallet i Hvalsø skoledistrikt på omkring 6 % frem til
19 Vurderinger og konklusion Der er en generel tendens til, at arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal inden for detailhandelen generelt er faldende i disse år. I dag ligger effektiviteten i Hvalsø på ca kr./m 2 inden for dagligvarer og mindre end kr./m 2 inden for udvalgsvarer, hvilket allerede er en relativt lav effektivitet. Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er omvendt faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Indenfor dagligvarer, vurderes det bl.a. i lyset af de konkurrerende udbud, at der kan etableres op til m 2 yderligere i forhold til det nuværende udbud. I de m 2 indgår en eventuel genudnyttelse af de gamle Netto- og Fakta-butikker. I den forbindelse skal det nævnes, at hverken den gamle Netto eller Fakta ligger hensigtsmæssigt for dette. Skal Hvalsø også fremover have et udbud af udvalgsvarebutikker, er det væsentligt, at der planlægningsmæssigt åbnes mulighed for, at der i tæt forbindelse med de store dagligvarebutikker (SuperBrugsen og Fakta), centralt i bymidten etableres en koncentration af udvalgsvarebutikker i tidssvarende lokaler. I forhold til byens og oplandets størrelse og den overordnede konkurrencesituation er det indtrykket, at der er en del brancheområder, hvor der enten ikke er butikker eller hvor butiksforsyningen er relativt begrænset. Det gælder f.eks. flere områder inden for beklædning, sport, optik og køkkenudstyr. Inden for udvalgsvarebrancher der er repræsenteret i Hvalsø, er der kun én butik i hver branche, hvilket gør udbuddet sårbart. Det er ICP s vurdering, at man, under de rette omstændigheder, realistisk kan supplere udvalgsvaredetailhandelen i Hvalsø med enkelte butikker inden for f.eks. beklædning, en profileret skobutik, en butik inden for køkkenudstyr og gaver, en sportsbutik samt en profileret optiker. En bebyggelse centralt i bymidten ville måske kunne tiltrække nogle af de kædebutikker, som bymidten i dag mangler. Desuden ville en række af de eksisterende butikker med fordel kunne placeres mere centralt i bymidten i attraktive og tidssvarende lokaler. Det gælder dels butikker i Hovedgaden, dels bl.a. apoteket og farvehandelen, der i dag ligger udenfor det mest centrale strøg. Tager man højde for ovenstående, er det ICP s vurdering, at der i 2021 vil være et behov for yderligere bruttoareal til dagligvarer på op til m 2 (incl. dagligvarespecialbutikker og evt. eventuel genudnyttelse af den gamle Netto-bygning) og op til ca m 2 til udvalgsvarer i Hvalsø, under forudsætning af, at nogle af de eksisterende butikker relokaliseres til en central bebyggelse. Det er væsentligt, at arealerne til både dagligvarer og udvalgsvarer som nævnt placeres så tæt på SuperBrugsen og Fakta, centralt i bymidten, syd for banen som muligt. I den forbindelse er der udarbejdet en såkaldt statistisk bymidteafgrænsning (se side 37), der kan være med til at åbne mulighed for skarpere at definere, hvorledes bymidten skal afgrænses. Det er ICP s vurdering, at bymidten bør afgrænses yderligere i forhold til den statistiske bymidteafgrænsning, således at bymidten alene er Hovedga- 9
20 Vurderinger og konklusion den syd for banen til og med SuperBrugsen, i et område mellem Søvej i vest og facadegrundene mod øst incl. området omkring Kropladsen. Det er i øvrigt væsentligt, at kunderne f.eks. kan parkere et sted og klare både dagligvare- og udvalgsvareindkøb og at der er et forløb, hvor butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner ligger tæt. Dette gøres bedst i området omkring Søvej, Skolevej og af Hovedgaden ved Kropladsen. I den forbindelse skal det bemærkes, at Netto, for at styrke den øvrige handel i bymidten, burde have været placeret i bymidten syd for banen samt at især den fraflyttede Fakta nord for banen ikke bør genanvendes til detailhandelsformål. Lejre Kommune bør i øvrigt planlægningsmæssigt forholde sig positivt til muligheden for, at der etableres liberale erhverv i stueetagerne langs f.eks. Hovedgaden i Hvalsø. For at tilføre Hvalsø bymidte mere liv, bør så mange offentlige funktioner som muligt etableres så centralt i bymidten som muligt. Desuden bør der arbejdes med at tilføre store byrum som f.eks. Kropladsen aktiviteter, der giver liv og som giver bymidten identitet som et rart og vedkommende sted at opholde sig. Den centrale bymidte skal være det primære mødested for folk fra byen og oplandet. Der kan arbejdes med markedsdage, farmers marked, etablering af legeplads, motionstiltag, lokale sports- og foreningsbegivenheder etc. En udbygning af detailhandelen og ovennævnte tiltag vil kunne tilføre hinanden synergieffekter til berigelse af bylivet i Hvalsø bymidte. Kommunen i øvrigt Større dagligvarebutikker Som nævnt er der i Lejre Kommune over de seneste fem år etableret tre nye discountbutikker. Desuden er der som nævnt i dag en omsætning i forhold til forbruget på et tilfredsstillende niveau. ICP er blevet bedt om at vurdere en mulig etablering af tre konkrete potentielle dagligvarebutikker. Ejby I Ejby, der har færre end indbyggere, ligger der i dag en Nettodiscountbutik, et minimarked samt en tankstation. Ejby og det omgivende landområde har en omsætning i forhold til forbrug inden for dagligvarer, der, når man tager højde for det forbrugspotentiale, som ligger i de sommerhuse, der ikke anvendes til helårsbeboelse, ligger lidt over 100 %. Frem til 2021 ventes det, at befolkningstallet vil falde med ca. 5 %, hvilket betyder et stort set uændret dagligvareforbrug. Det vurderes samtidig, at ingen af de tre eksisterende dagligvarebutikker har en arealeffektivitet (omsætningen pr. m 2 ), der er højere end et normalt niveau. 10
21 Vurderinger og konklusion Således må det konkluderes, at der i dag er en tilfredsstillende dagligvareforsyning. Såfremt der etableres en dagligvarebutik på indtil m 2 i Ejby, vil dette kunne betyde, at minimarkedet bliver lukningstruet. Osted I Osted bor der godt personer. Vej 14, hvor der dagligt passerer biler, går gennem byen. I Osted-området som helhed er der et forhold mellem dagligvareomsætning og forbrug på noget over 100 %. Dette vurderes primært at skyldes den overordnede vej gennem byen. I byen ligger der en Netto ved vej 14 og en DagliBrugsen og en SPAR i den oprindelige bymidte. Desuden ligger der et par dagligvarespecialbutikker, bl.a. Osted Mejeri, der vurderes at have et betydeligt opland. Byen ligger relativt tæt på både Hvalsø og Viby, hvor der både findes supermarkeder og discountbutikker. Desuden er det relativt nemt at komme til Kvickly på Hyrdehøj i Roskilde. Arealeffektiviteten i butikkerne ligger på et normalt niveau. Det er ICP s vurdering, at der er en tilfredsstillende dagligvareforsyning, byens størrelse og beliggenhed taget i betragtning. Såfremt der etableres yderligere en dagligvarebutik på indtil m 2 i Osted, vil dette kunne betyde, at SPAR eller DagliBrugsen bliver lukningstruet. Omvendt er der koncepter inden for discountsektoren, f.eks. Rema 1000 og KIWI Minipris, der fører et, i forhold til discountsektoren, relativt bredt udvalg. Det vurderes, at mange forbrugere ville opfatte det som en forbedring af deres indkøbsforhold, såfremt der blev etableret en sådan butik. Gevninge I dag ligger der i Gevninge en DagliBrugsen samt en bager. Desuden ligger der en radio/tv-butik. 11
22 Vurderinger og konklusion Byen har ca indbyggere og i det umiddelbare opland i kommunen bor der yderligere ca indbyggere. I området som helhed ventes der en tilbagegang i befolkningstallet på ca. 200 personer frem til Dagligvareforsyningen i området består dels af DagliBrugsen i Gevninge, dels bruger forbrugerne i den vestlige del af området Super SPAR i Borrevejle, udbuddet i Lejre samt ikke mindst udbuddet i Svogerslev og Hyrdehøj i Roskilde. Etableres der en dagligvarebutik på indtil m 2 i Gevninge, vil dette betyde, at DagliBrugsen bliver lukningstruet samt at Super SPAR i Borrevejle og dagligvarebutikkerne i Lejre vil få forringet deres driftsvilkår. Detailhandel i øvrigt Kirke Hyllinge Butiksudbuddet i Kirke Hyllinge består af et SuperBest supermarked, en Fakta discountbutik, en slagter og en blomsterhandel, en tankstation samt inden for udvalgsvarer en el-installatør. Butikkerne er generelt attraktive. Desuden ligger der i bymidten 11 kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt. Der er tale om f.eks. pizzeria, bodega, ejendomsmæglere, tandlæger og andre behandlere. I den centrale bymidte, der strækker sig fra Fakta på Bygaden 38 til tandlægen og ejendomsmægleren på Bygaden 9 - en strækning på mere end 500 m, ligger der således 15 butikker og kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt. Der opnås således ikke nogen egentlig fornemmelse af, at man bevæger sig i en bymidte. De detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder begrænses af oplandets størrelse, konkurrencesituationen i forhold til de større udbudspunkter, herunder Skibby og væsentligst i forhold til det nuværende udbud. 12
23 Vurderinger og konklusion Inden for dagligvarer vurderes det, at SuperBest, Fakta og specialbutikkerne udgør et attraktivt udbud. Det vurderes, at det vil være vanskeligt yderligere at etablere dagligvarespecialbutikker i Kirke Hyllinge. Inden for udvalgsvarer vurderes det, at det ikke vil være muligt systematisk at planlægge for en udvalgsvaredetailhandel, der vil opnå kritisk masse. Der er en række grunde til dette: I dag ligger der kun en udvalgsvarebutik i bymidten. Der er for lidt at bygge videre på. Konkurrencesituationen i forhold til Skibby, Frederikssund, Roskilde og Holbæk er hård. Derfor vurderes oplandet at være for lille til en egentlig udvalgsvarekoncentration. Det vil være meget vanskeligt at opnå kritisk masse for et egentligt udbud. Det vil være meget vanskeligt at finde interesserede lejeremner til en udvalgsvarekoncentration i Kirke Hyllinge. Kirke Hyllinge har dog, især i området omkring gadekæret, plænen og p- pladsen ved præstegården en række kvaliteter, der kan udnyttes til at gøre byen mere attraktiv både i forhold til befolkningen i oplandet og turister. Her kan der tilføres byen mulighed for mere liv, ved at tilføre aktiviteter, der giver liv og som giver bymidten identitet som et rart og vedkommende sted at opholde sig. Dette vil nok langt hen ad vejen skulle ske med et væsentligt element af frivillighed. Dette område kan efter en bearbejdning måske i højere grad blive et mødested for folk fra byen og oplandet. Der kan arbejdes med aktiviteter som loppemarked, etablering af legeplads, motionstiltag, lokale sports- og foreningsbegivenheder etc. forhold der er parallelle med det, som er nævnt under mulige tiltag i Hvalsø. 13
Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015
Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereLejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune
Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereNyborg kommune. Detailhandelsanalyse
Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereVirum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereBallerup kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereNotat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby
Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby Januar 2013 Baggrund og metode Institut for Center-Planlægning (ICP) er blevet bedt om at foretage en bymidteafgrænsning i henhold til Bekendtgørelse nr. 1093 af 11.
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereGladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse
Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereFrederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse
Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereSilkeborg kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereBallerup Kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereVordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag
Læs mereSolrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser
Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-
Læs mereHaderslev kommune. Analyse af detailhandelen
Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26
Læs mereLolland kommune. Analyse af detailhandelen
Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-
Læs mereIkast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen
Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING
JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereAllerød kommune. Analyse af detailhandelen
Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug
Læs mereHøje-Taastrup kommune
Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance
Læs mereVirklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker
Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker November 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 12 3. Befolknings- og forbrugsforhold 15
Læs mereRedegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009
Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereGreve kommune. Detailhandelsanalyse
Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereTønder kommune. Analyse af detailhandelen
Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereINDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV
Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereSkive kommune. Analyse af detailhandelen
Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereSlagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder
Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mere4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper
4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af
Læs mereHalsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereIshøj kommune. Analyse af detailhandelen
Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance
Læs mereDer er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.
Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs
Læs mereFoto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune
Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27
Læs mereEgedal Kommune Detailhandelsanalyse
Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereSkive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden
Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereKOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG
KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereAssens. Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej i Assens
Assens Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej 14-16 i Assens 18. april 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet
Læs mereBallerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv
Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereDefinition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.
Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587
Læs mereOdsherred 24. januar 2017
Jens Chr. Petersen Odsherred 24. januar 2017 Detailhandelsanalyse i Odsherred kommune 2016 Hovedresultater Hovedresultater Antal butikker Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt 2013 2016 2013 2016 2013 2016
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereVURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A119190 1 VERSION
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.
Læs mereOdense kommune. Analyse af detailhandelen
Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mereDETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?
Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO
NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereForslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29
Forslag til Lokalplan nr. 12.06 og kommuneplantillæg 29 Høringsperiode 14. september til 9. november 2017 Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase samt administrationens indstilling hertil
Læs meregladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?
gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle
Læs mereOdsherred Kommune Detailhandelsanalyse
Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse 13. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Odsherred kommune 25 3. Udviklingen
Læs mereÅrhus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Læs mere2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:
Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre
Læs mereEFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE
BALLERUP KOMMUNE EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122082
Læs mereTønder Kommune Detailhandelsanalyse
Tønder Kommune Detailhandelsanalyse 2. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Tønder kommune 23 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mere