Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om ekspropriation.

Transkript

1 Dato 20. april 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/7 Afgørelse af klage over ekspropriation til cykel- og gangsti jeres j.nr Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 5. oktober 2015 på vegne af K. I har klaget over Holbæk Kommunes afgørelse af 18. september 2015 om ekspropriation af areal fra ejendommen Stenhusvej 72, matr.nr. 2e Langerød, Holbæk Jorder, til etablering af cykel- og gangsti. Vejdirektoratets afgørelse Vi har ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen om ekspropriation. Ekspropriationen er derfor i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om ekspropriation. Vi kan konstatere, at det i forhold til ekspropriationen er kommunen, som afholder erstatningen. Hvad der sker efterfølgende i forholdet mellem kommunen og projektudvikleren i henhold til en udviklingsaftale indgået med hjemmel i planlovens 21 b, har vi ikke kompetence til at tage stilling til. Vejloven ikke er til hinder for, at en udbygningsaftale efter planlovens 21 b kan vedrøre forhold omfattet af vejloven. Jeres og ejerens argumenter I har i henvendelsen af 5. oktober 2015 henvist til jeres skriftlige, begrundede indsigelse fremført over for kommunen. Det er under sagen bl.a. anført, at afståelse af det omhandlede areal til cykel- og gangsti vil betyde, at parkeringspladserne på ejendommen skal trækkes så langt ind mod bygningen, at det bliver særdeles svært at komme rundt om bygningen og betjene ejendommens lejere. Dette vil give problemer med tilpas mange parkeringspladser til ejendommens butikker og kunder, hvilket skråparkering ikke vil afhjælpe, idet mulighederne for at køre forbi de parkerede biler fortsat vil være svært. Det er også anført, at der ikke er hjemmel til at ekspropriere til fordel for en privat virksomhed, dvs. til fordel for butikkerne Silvan og Netto, som er etableret i Megacenter II. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Endelig er der på åstedsforretningen gjort indsigelse mod ekspropriationens lovlighed under henvisning til manglende involvering af grundejeren i stiens planlægning, herunder udbygningsaftalen. Baggrund Kommunen vedtog 14. november 2012 Lokalplan 2.60, Erhvervsområde Megacenter II, vestbyen Holbæk. Det blev i den forbindelse vurderet, at gennemførelsen af lokalplanen ville medføre sådanne trafikale konsekvenser, at det var nødvendigt at forbedre tilkørselsforholdene for både tunge og lette køretøjer samt for bløde trafikanter. Projektudvikler for Megacenter II tilbød at afholde udgifterne til etablering af den nye infrastruktur, hvorfor projektudvikler og kommunen indgik den såkaldte udbygningsaftale. Da projektudvikler imidlertid ikke kunne opnå en aftale med ejeren af ejendommen Stenhusvej 72, hvorpå cykel- og gangstien skulle anlægges, kunne denne del af udbygningsaftalen ikke gennemføres. Kommunen indledte derfor med principbeslutning af 20. august 2014 i stedet en ekspropriationssag, idet kommunen vurderede, at der med trafikken til og fra dagligvarebutikken Netto, som ligger i Megacenter II, er behov for de forbedrede trafikforhold og den større trafiksikkerhed for de bløde trafikanter, som stien vil give. Kommunen har ved af 25. november 2014 sendt et forslag til mulig fremtidig indretning af parkeringsarealet på ejendommen Stenhusvej 72, men løsningen vil betyde færre p-pladser. Kommunen har ved brev af 4. maj 2015 sendt indvarsling til åstedsforretning. Ejeren af ejendommen Stenhusvej 72 har ved mail af 6. juli 2015 fremsat bemærkninger til den afholdte åstedsforretning og ekspropriationen. Kommunen har den 9. september 2015, meddelt ved brev af 18. september 2015, truffet afgørelse om at ekspropriere 260 m 2 fra ejendommen Stenhusvej 72 til forlængelse af cykel- og gangsti på Stenhusvej til Omfartsvejen. Ejendommen er en erhvervsejendom med butikker. Det fremgår af byrådets beslutning, at selvom kommunen vælger at ekspropriere til anlæg af stien, forventer den, at alle omkostninger afholdes af projektudvikleren i henhold til udbygningsaftalen. Udbygningsaftalen er alene indgået, da projektudvikler af Megacenter II har ønsket at påtage sig udgifter til infrastruktur, som ellers ville have påhvilet kommunen som led i udvikling af området. Kommunen forventer en markant forbedring af trafikforholdene i krydset Stenhusvej/Omfartsvejen, herunder forbedret trafiksikkerhed for bløde trafikanter. Der er sti langs begge sider af det meste af Stenhusvej, men der har manglet sti de sidste ca. 130 m inden Omfartsvejen. Dette er også beskrevet i kommunens Stiplan På området for Megacenter II er i dag opført en dagligvarebutik og et byggemarked, hvorfor kommunen mener, det er påtrængende nødvendigt at etablere stien snarest muligt. Kommunen mener, at kravet om tidsmæssig aktualitet ved en ekspropriation dermed er opfyldt. Kommunen har i brev af 10. december 2015 til Vejdirektoratet oplyst følgende: Kommunens vejingeniører har ved vurderingen af behovet for en mere trafiksikker løsning for bløde trafikanter fra Holbæk-siden til Megacenter II lagt vægt på mængden af trafik på Stenhusvej og Omfartsvejen samt på behovet for, at trafikanterne kan cykle og gå til Megacenter II, hvilket er risikabelt med den nuværende smalle vej uden fornøden plads til fodgængere og cyklister. 2

3 Stenhusvej er en af hovedindfaldsvejene til Holbæk by, og kommunen anslår, at årsdøgntrafikken er på ca biler. Vejen benyttes af svage trafikanter til en kostskole/gymnasium med ca elever og 170 ansatte samt nærliggende boligområder vest, nord og øst for Megacenter II. Vejen er af kommunen udpeget som en farlig skolevej. I perioden er der registreret 7 uheld omkring krydset Stenhusvej/Omfartsvejen, og på den øvrige del af Stenhusvej er registreret 16 uheld. Kommunens forventning om mere gående trafik til Netto-butikken i Megacenter II har vist sig at holde stik, idet kommunen oplever stor efterspørgsel på en sikker forbindelse for gående ved krydsning af Omfartsvejen. Netto-butikken betjener således en stor del af den vestlige Holbæk by, primært nord for Megacenter II. Med Netto-butikkens placering på den sydlige side af Omfartsvejen er der et større antal svage trafikanter end tidligere, som krydser Omfartsvejen. Tidligere var der ikke forretninger syd for Omfartsvejen. Kommunen har erkendt, at antallet af parkeringspladser på ejendommen Stenhusvej 72 langs Stenhusvej efter ekspropriationen ved parallelparkering vil falde til 9. Grundejeren har ikke tidligere haft markering af parkeringsbåse, og gæster har parkeret vinkelret på vejskellet. Dermed har der været plads til mindst 14 køretøjer. Vareindlevering finder efter kommunens oplysninger ikke sted på den side af bygningen, som vender ud mod det eksproprierede areal, og der vil ved parallelparkering stadig være plads til at passere parkerede biler med vare- og lastbil. Kommunen mener derfor, at indgrebet er afgrænset til at udgøre et antal tabte parkeringspladser. Ny eller gammel vejlov Selvom der med virkning fra den 1. juli 2015 er trådt en ny vejlov 1 i kraft, skal denne sag behandles efter den tidligere, nu ophævede vejlovs 2 regler. Dette skyldes, at kommunens sag var påbegyndt inden 1. juli 2015 og fremgår af den nye vejlovs 140, stk Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en ekspropriation og i den forbindelse helt eller delvist ophæve kommunens beslutning om ekspropriation fra en ejendom. Det fremgår af vejlovens 4, stk. 2. Vi kan derimod ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet konkret projekt. Endvidere kan vi ikke tage stilling til spørgsmål efter anden lovgivning, herunder planloven 4 og lokalplaner. Vejlovens bestemmelser 1 Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. 2 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni Efter denne bestemmelse skal sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for en kommune, eller som er indbragt for Vejdirektoratet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. 4 Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. november Loven administreres af Erhvervsog Vækstministeriet, bortset fra VVM sager, der administreres af Miljø- og Fødevareministeriet 3

4 Det er kommunen, der beslutter, om en ekspropriation skal ske, jf. vejlovens 49, stk. 1. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse blandt andet ske til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Vores vurdering Almenvellets interesse Kommunen har i brev af 10. december 2015 indgående forklaret sin vurdering af behovet for at anlægge en cykel- og gangsti på den sidste del af Stenhusvej mod krydset med Omfartsvejen. På baggrund af sagens dokumenter og kommunens forklaring har vi ikke grund til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at etablering af cykel- og gangstien er i almenvellets interesse, jf. vejlovens 43, stk. 1, idet løsningen forbedrer fodgængernes og cyklisternes trafiksikkerhed ved færdsel på den sidste strækning af Stenhusvej. Vi må i den forbindelse lægge til grund, at dagligvarebutikken Netto, som ligger i Megacenter II, vil betjene borgere i 3 boligområder nord for den nye cykel- og gangsti, og at beboerne fra i hvert fald de to boligområder, der grænser op til Stenhusvej og i øvrigt ligger få hundrede meter fra krydset Stenhusvej/Omfartsvejen, mest naturligt vil benytte Stenhusvej for at komme til Megacenter II. Placeringen af cykel- og gangstien Proportionalitetsprincippet medfører, at forvaltningsmyndigheden ikke må anvende mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende er tilstrækkelige. Indgrebet skal således stå i rimeligt forhold til målet, og myndigheden skal prøve med det gode først. Princippet regulerer navnlig valget og udformningen af retsfølgen. Vi må lægge til grund, at projektudvikleren uden held har forsøgt at indgå aftale med ejeren af ejendommen Stenhusvej 72 om frivillig afståelse af det omhandlede areal, hvorfor kommunen har fundet det nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden at foretage ekspropriation af arealet. Vi kan konstatere, at kommunen har valgt at forlænge cykel- og gangstien i den side af vejen, hvor trafikstrømmen fra Holbæk by kommer, samt at Megacenter II ligger i samme side af vejen - blot syd for krydset Stenhusvej/Omfartsvejen. Vi mener, at det har været naturligt for kommunen at forlænge den eksisterende cykel- og gangsti i netop den side af vejen. Dette af hensyn til trafiksikkerheden for de kunder til Megacenter II, som kommer fra Megacenter I samt fra det boligområde og det gymnasium, der grænser til samme side af Stenhusvej. Vi må også lægge til grund, at indgrebet afgrænser sig til at reducere antallet af parkeringspladser på ejendommen Stenhusvej 72 samt muligvis at skabe gener ved varetransport til og fra bygningen på ejendommen. Vi mener på den baggrund, at kommunen har foretaget en balanceret afvejning mellem hensynet til den enkelte borger, dennes ejendomsret og hensynet til almenvellet, som begrundelse for den valgte placering af stien. Og at den valgte placering bedst tilgodeser offentlighedens trafikanter- 4

5 nes interesse i en trafiksikker løsning og den berørte grundejers interesse i det mindst mulige indgreb. Derfor er kommunens beslutning ikke i strid med proportionalitetsprincippet. Vi mener ikke, at der er grundlag for at kritisere kommunens valg af placering af stien. Proceduren i forbindelse med ekspropriation Beslutning om ekspropriation skal træffes efter den procedure, der fremgår af vejlovens 47 og 48. Den skal navnlig sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, har adgang til at fremkomme med bemærkninger. Efter at have gennemgået sagens dokumenter mener vi, at kommunen har overholdt disse regler. Som grundlag for ekspropriationen ligger en flertalsbeslutning i byrådet. Afgørelsen er således truffet af det kompetente, besluttende organ i kommunen. K fik som berørt lodsejer i forbindelse med indvarslingen af 4. maj 2015 til åstedsforretningen den 4. juni 2015 blandt andet fremsendt en arealfortegnelse med angivelse af størrelsen af de arealer, der ønskes eksproprieret og ekspropriationsplan (et kort), som viser placeringen af disse arealer. Ekspropriationsbeslutningen blev meddelt K ved brev af 18. september Udgifter til erhvervelse af eksproprieret areal Ekspropriation kan kun ske, når almenvellet kræver det. For at sikre at dette krav er opfyldt, er det i vejlovgivningen et almindeligt princip, at den eksproprierende myndighed, som den der varetager almenvellets interesser, afholder udgifterne til ekspropriationserstatningen. Dette princip fremgår af den nye vejlovs 31, nr. 2, og af den nu ophævede vejbidragslovs 5 4, stk. 2, nr. 1, hvorefter vejbidraget til anlæg af offentlige veje eller udvidelse af disse vejes befæstede arealer ikke må omfatte udgifterne til arealerhvervelsen. Vi kan i øvrigt ikke tage stilling til, om udbygningsaftalen mellem kommunen og projektudvikleren er lovlig i henhold til planlovens 21b, som er hjemmel for aftalen. Vi bemærker i den forbindelse, at vejloven er den specielle lov for ekspropriation til anlæg af veje, og at ekspropriationen er sket med hjemmel i vejloven. Partshøringsbemærkninger Kommunen har ved brev af 10. februar 2016 til Vejdirektoratet præciseret, at det er kommunen, som betaler udgifterne til ekspropriationen, herunder erstatningen for arealerhvervelsen. Men i henhold til udbygningsaftalen, som er indgået i medfør af planloven, har projektudvikleren og kommunen aftalt, at udvikleren efterfølgende afholder udgifterne til ekspropriationen og erstatningen. I har ved brev af 19. februar 2016 som bemærkning til kommunens brev af 10. februar anført, at I tidligere overfor kommunen har påpeget, at grundlaget for cykelstien alene er kommunens aftale 5 Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. september

6 med bygherren om bygherrens betaling for cykelstien som en betingelse for kommunens byggetilladelse. Uanset om der er tale om en ekspropriation efter vejloven eller planloven, har I fastholdt, at der er sket ekspropriation til fordel for en privat virksomhed og har konkluderet, at cykelstien ikke er nødvendig af hensyn til almenvellet. I har fremlagt to eksempler på, at sådan ekspropriation ikke er gyldig: En afgørelse af 23. august 2007 fra Naturklagenævnet, som senere blev stadfæstet ved byretten, hvor ekspropriation fra et landbrug skulle sikre udvidelsesmuligheder for to eksisterende virksomheder. Naturklagenævnet fandt, at ekspropriationen formelt var lovlig og nødvendighedskravet opfyldt, men at ekspropriation ikke var en rimelig foranstaltning. Dette skete på baggrund af en afvejning af virksomhedens interesse i at udvide mod grundejerens interesse i fortsat at kunne anvende arealet til landbrugsproduktion. En afgørelse af 16. juni 2008 fra Naturklagenævnet, hvor ekspropriation til vej i forbindelse med etablering af et nyt boligområde blev ophævet, fordi den almene interesse i at placere adgangsvejen det pågældende sted ikke var så tungtvejende, at ekspropriation kunne anses for rimelig og nødvendig, idet kommunen ikke havde dokumenteret, at der ikke forelå andre, mindre indgribende muligheder for vejadgang. Det er fortsat Vejdirektoratets opfattelse, at der i nærværende sag ikke er tale om ekspropriation til fordel for en privat. Vi henviser i den forbindelse til, at ekspropriationen sker til udvidelse af en kommunevej og for at forbedre trafiksikkerheden for fodgængere og cyklister, hvilket er i almenvellets interesse. Vi mener i øvrigt, at ekspropriationen er såvel rimelig som nødvendig og henviser i den forbindelse til, at borgere i en række boligområder og kunder fra Megacenter I naturligt vil benytte den side af Stenhusvej for at komme til Megacenter II, herunder dagligvarebutikken Netto. Udbygningsaftalen Vejdirektoratet må lægge til grund, at udbygningsaftaler i henhold til planlovens 21 b, stk. 2, kan indgås med henblik på at 1) opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område, 2) fremrykke lokalplanlægningen for et område, der i kommuneplanens rammebestemmelser er forudsat lokalplanlagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor lokalplanlægning vil være i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller 3) ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det pågældende område, på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at finansiere infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere. Og at sådanne aftaler kan indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller udenfor området for at virkeliggøre planlægningen. Det fremgår af planlovens 21 b, stk. 3. Det fremgår af udbygningsaftalen, at i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg nr. 36 med tilhørende lokalplanforslag nr har kommunen vurderet, at de trafikale konsekvenser ved realiseringen af butikken til særlig pladskrævende varer og dagligvarebutikken betyder, at de to butikker ikke kan etableres, medmindre tilkørselsforholdene for tunge og lette køretøjer samt for 6

7 bløde trafikanter forbedres. Derfor forpligter projektudvikleren sig til at udføre nærmere beskrevne fysiske infrastrukturanlæg i og udenfor lokalplanområdet, herunder en cykel- og gangsti langs matr.nr. 2e frem til krydset Søstrupvej/Omfartsvejen. Det fremgår også, at alle udgifter i forbindelse med arbejdet afholdes af projektudvikleren. Vi kan på baggrund af partshøringsbemærkningerne konstatere, at det i forhold til ekspropriationen er kommunen, som afholder erstatningen. Hvad der sker efterfølgende i forholdet mellem kommunen og projektudvikleren i henhold til en aftale indgået med hjemmel i planloven, har vi ikke kompetence til at tage stilling til. Vi kan oplyse, at vejloven ikke er til hinder for, at en udbygningsaftale efter planlovens 21 b kan vedrøre forhold omfattet af vejloven. Konklusion Vi har ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen om ekspropriation. Ekspropriationen er derfor i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om ekspropriation. Frist for anlæg af sag om ekspropriationen ved domstolene Hvis I ønsker lovligheden af denne afgørelse efterprøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Det fremgår af vejlovens 65, stk. 1, 2. pkt. 7