Går jorden under? Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Går jorden under? Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa"

Transkript

1 Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa 12. JANUAR 2010 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen

2 Temperaturændringer globalt og i Europa EEA

3 Observerede temperaturændringer i Europa ( ) Året Vinter Sommer EEA

4 Observerede nedbørændringer i Europa ( ) EEA

5 Fremskrivning af globale temperaturstigninger IPCC WG-I (2007)

6 Fremskrivning af temperatur- og nedbørændringer i Europa fra til (scenarie A1B) Året Vinter Sommer EEA

7 Maksimalt antal tørre dage i træk for flere scenarier Silmann og Roeckner (2008)

8 Köppen klimaregioner, Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne Jylhä (2007)

9 Köppen klimaregioner, 2020 (A2) Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne Jylhä (2007)

10 Köppen klimaregioner, 2050 (A2) Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne Jylhä (2007)

11 Köppen klimaregioner, 2080 (A2) Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne Jylhä (2007)

12 Hedebølgen over Europa i 2003 MODIS data 30% reduktion i primær produktion i terrestriske økosystemer Store reduktioner i landbrugsproduktion (13 milliarder ) Mange store skovbrande Store CO 2 udledninger fra jord Rekord-lav vandføring i floder, med effekter på økosystemer, navigation og afkøling af kraftværker Reduktion på 10% i transport kapacitet på Rhinen (200 mil. ) Ekstreme afsmeltning af gletscherne i Alperne forhindrede ekstremt lav vandføring i Donau Dødsfald på grund af meget høje temperaturer (ca )

13 Observeret og fremskrevet temperatur for Central Europa Schär et al. (2004)

14 Kernemajs (nuværende og fremtidig udvikling) Nuværende tendenser i areal og udbytte Dyrkningsegnethed i 2080 Belgium Germany Area Yield 12 Maize area (%) Grain yield (Mg ha -1 ) France Italy 2 12 Maize area (%) Grain yield (Mg ha -1 ) Year Year 2 Nuværende egnethed ( ) Stigninger i alle modelkørsler Stigninger i nogle modelkørsler

15 Nye afgrøder i 2020 og 2040

16 Temperaturstigning og årstal for nye afgrøder Sydsjælland Nordjylland T-stigning År T-stigning År Majs ensilage 0, , Majs kerne 1, , Solsikke tidlig sort 1, , Solsikke middeltidlig sort 2, , Sojabønne tidlig sort 1, , Sojabønne sildig sort 2, ,3 2072

17 Hvede udbytte ved stigende CO 2 koncentration Potte forsøg Mark forsøg Gns. respons Relativ udbytte (%) Relativ CO 2 koncentration

18 Forskellig udbytte-respons på stigende temperatur Udbytteændring (%) Vinterhvede Vårbyg Græs Temperaturændring ( o C)

19 Data på udbytte i vinterhvede

20 Data på udbytte i vinterhvede Sand 4 Grain yield (t/ha) Loam Year

21 Udbytte i vinterhvede i Danmark respons på klima 0.8 Temperature Radiation Precipitation Winter Change in grain yield (t/ha) Spring Summer Temperature ( o C) Radiation (MJ/m 2 /d) Precipitation (mm/d)

22 Fænologi og roddybde i vinterhvede afhængig af vintertemperatur Date of final leaves, GS37 (DOY) a b Root depth on 1 st May (m) Mean winter temperature ( o C)

23 Beregnet udbytteændring i vinterhvede Klima-model Udbytte CV (t/ha) (%) KNMI Met. Office KNMI Met. Office

24 Winter wheat yields in Europe (t/ha) Baseline (2000) A1 (2080), HadCM3

25 Behandlingsindeks for plantebeskyttelse i sædskifter på lerjord ekspertvurderinger for 2050 Bedrift Plante/svin Kvæg Nuværende sædskifte Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg Vårbyg Frøgræs Frøgræs Ensilagemajs Ensilagemajs BI Fremtidig sædskifte BI 1,6 Vinterbyg 2,2 4,3 Vinterraps 5,6 3,3 Vinterhvede 3,9 2,7 Kernemajs 2,5 1,7 Vårbyg 1,3 2,7 3,1 1,8 Vårbyg 1,3 2,3 Frøgræs 2,7 2,3 Frøgræs 2,7 1,6 Ensilagemajs 2,5 1,6 Ensilagemajs 2,5 1,9 2,3

26 Observerede tilpasninger - ekspertvurderinger ALN BOR NEM ATN ALS CON ATC PAN LUS MDM MDN MDS

27 Klimaændringer i 2050 ekspertvurderinger Vinterhvede Sygdom skadedyr Vækstperiode Overvintring Høstegenthed Sæsonvariation Hedestress Jorderosion Kvælstoftab Frost Tørke Hagl Ukrudt ALN BOR NEM ATN ALS CON ATC PAN LUS MDM MDN MDS Negative værdier angiver fald Positive værdier angiver stigninger COST 734

28 Tilpasninger i 2050 ekspertvurderinger Vinterhvede ALN BOR NEM ATN ALS CON ATC PAN LUS MDM MDN MDS

29 Landbruget må tilpasse sig klimaændringerne Stigende temperaturer Stigende nedbørintensitet Hyppigere tørke Mere variabelt klima (i mange områder) Dette kræver --- Øget modstandskraft over for klimavariation Bedre udnyttelse og anvendelse af vand Dette kan nås gennem --- Opretholde jordfrugtbarhed med høj vandholdende evne Forbedrede afgrøder (øget tørketolerance) Større diversitet i sædskifter og dyrkningssystemer Efterafgrøder og blandinger til at øge frugtbarhed og fastholde næringsstoffer Tilpasse dyrkningspraksis for at øge resiliens

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Går jorden under? HighCrop

Går jorden under? HighCrop Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk planteavl

Læs mere

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? V/Carsten Lundsteen, Syngenta Internationale trends Landmændene, på hele kloden, går lysere tider i møde Øget efterspørgsel på fødevarer

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

Landbrugets arealanvendelse i et varmere klima

Landbrugets arealanvendelse i et varmere klima Landbrugets arealanvendelse i et varmere klima Dansk landbrug kan indrette sig på et gunstigt klima for planteproduktion, men store variationer i klimaet fra år til år vil være vanskelige at håndtere.

Læs mere

Kvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57

Kvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57 301-2013 Annual Report Kvælstof N-fertilization Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu 45 23 61 70 57 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu 45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før

Læs mere

KLIMATILPASNING VED RENOVERING

KLIMATILPASNING VED RENOVERING KLIMATILPASNING VED RENOVERING OPLÆG TIL CASE SBi 13.03.2015 2 1 IPCC 5 hovedrapport SBi 13.03.2015 3 In less than 40 years (2013-2050), world population will grow from 7,200 to 9,600 million inhabitants.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019 Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK

KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK Seniorforsker Ole Bøssing Christensen Danmarks Meteorologiske Institut ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 RESUME Virkningen

Læs mere

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer Torkild Birkmose Næringsstofværdi, kr. pr. ton Næringsstofværdien af husdyrgødning 300 250 200 150 100 50 0 Kvæggylle Slagtesvinegylle Sogylle

Læs mere

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent 2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat

Læs mere

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl 2016. Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk

Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl 2016. Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl 2016 Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk Agenda Status på planteavlen 2016 Den ny landbruspakke Holdninger til denne! Tiltag Agrovi planteavl 2016

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne af Birte Boelt 21. MAJ 2014 ØKOLOGISK HVIDKLØVER, RØDKLØVER OG LUCERNE Birte Boelt Institut for Agroøkologi Aarhus

Læs mere

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen

Læs mere

Danske markforsøg med biochar

Danske markforsøg med biochar Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab Biochar materialer

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Hvad gør de bedste bedre?

Hvad gør de bedste bedre? Hvad gør de bedste bedre? v. Chefkonsulent Troels Toft Patriotisk Selskab Hvor gode er de gode? Hvis gennemsnittet i 2013 havde samme nettoudbytte som Top-10 - Var hverdagen lidt lettere 570 ha x 3647

Læs mere

Hjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG

Hjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG Hjemmeavlet såsæd,- Er det en god ide? JA - NEJ - OG DOG v / Ole Schou Er det en god ide? JA: Hvis man husker at medregne prisen for fremtidens sorter. NEJ: Hvis man gør det for at spare forædlerafgiften.

Læs mere

Konsulenttræf d. 23. august 2016

Konsulenttræf d. 23. august 2016 Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Resultater fra ENDURE

Resultater fra ENDURE & Per Kudsk Institut for Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug 1 Hvad er ENDURE? ENDURE et EU Network of Excellence med deltagelse af 15 partnere fra 10 lande, heriblandt DJF og

Læs mere

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen

Læs mere

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)

Læs mere

Implementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa

Implementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet E-mail: Brian@foi.dk

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 215 12,9 11,9 11,3 7,4 5,7 4,9 2, 2,4 3,9 7,4 1,3 9,4 216 17,6 12,2 11,3 9,6 3,3 2,8

Læs mere

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING

SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING Forpagtning/bortforpagtning af jord - beregning af pris Brugervejledning: Beregningerne er delvis automatiske,

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec.

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec. Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec. 2015 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Thorsø

Læs mere

Går jorden unde HighCrop

Går jorden unde HighCrop Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark

Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark KerneMAJS 2012 Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark Er du begyndt at fodre med kernemajs? En højere selvforsyningsgrad, en bedre fodringsøkonomi, højere tilvækst og bedre sundhed

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Reaktioner på Klimakomissionens rapport

Reaktioner på Klimakomissionens rapport Reaktioner på Klimakomissionens rapport Seminar i Aalborg Mandag 1. november 2010 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm

Læs mere

Landbrugets strukturudvikling - Hvad kan vi forvente?

Landbrugets strukturudvikling - Hvad kan vi forvente? Landbrugets strukturudvikling - Hvad kan vi forvente? Stine Hjarnø Jørgensen og William S. Andersen Afdeling for Virksomhedsstrategi og -ledelse shj@landscentret.dk / wis@landscentret.dk Disposition Historisk

Læs mere

Forædling af blandinger og populationer

Forædling af blandinger og populationer Forædling af blandinger og populationer Workshop om økologisk planteforædling Hotel Opus Horsens 29. februar 2016 Anders Borgen Landsforsøgene 2007 Winter wheat 11,5 11 10,5 Varieties Mixed varieties Mixtur

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015

MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015 MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015 V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Maskinøkonomi / Maskinstrategi - Maskinanalyse - Maskinøkonomien generelt udtræk fra 150 maskinanalyser

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Grønsagsproducenter skal. Have flair for markedet Være konkurrencesindet Være tilpasningsvillig Være en dygtig arbejdsgiver og planlægger Have flair for maskiner Have meget høje kvalitetskrav Have grønne

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Pløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger. Mette Goul Thomsen

Pløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger. Mette Goul Thomsen Pløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger Mette Goul Thomsen Rodukrudt Repræsenterer en stor udfordring indenfor planteproduktion generelt. Lagrer næringsstoffer for genvækst

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere