Mare Balticum. Die Geschichte ist ein unerschöpflicher Quell, der. Inhalt/Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mare Balticum. Die Geschichte ist ein unerschöpflicher Quell, der. Inhalt/Indhold"

Transkript

1 Dette pdf-dokument er optimeret til Internettet. Der er lagt vægt på hastighed, men også læse-venlighed. Derfor vil små illustrationer kunne være vanskelige at se. For at se disse i højere kvalitet, hent billederne dirkete fra hjemmesiden. (Billeder er vedlagt hver artikel.) Dieses pdf-dokument ist für das Internet optimiert. Es wird auf Schnelligkeit und Lesefreundlichkeit Wert gelegt. Deswegen können kleine Bilder u. Illustrationen schwer zu erkennen sein. Laden Sie diese Gegebenenfalls direkt von der Homepage. (Bilder sind dem jeweiligen Artikel zugeordnet)

2 Slesvigland Verlags GMbH. Flensburg (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & Lay-out: Helge Krempin Technik & Druck/Teknik og Tryk: Waren keine Haftung. Unterzeichnete Artikel stimmen nicht unbedingt mit der Auffassung der Redaktion überein. All rights reserved. Redaktionen hæfter ikke for illustrationer, manuskripter eller andre ting, der uopfordret sendes ind. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Selbstfinanzierend, unabhängig und unpolitisch/selvfinansierende, uafhængig og upolitisk.»slesvigland«ist unabhängig von allen öffentlichen und privaten Institutionen, Organisationen, geschäftlichen Interessengruppen, politischen und anderen Formen von Parteien, Volksgruppen oder einzelnen Personen.»Slesvigland«er uafhængig af alle offentlige og private institutioner, organisationer, erhvervsmæssige interessegrupper, eller andre former for partier, folkegrupper eller enkeltpersoner. Adresse in der Bundesrepublik: Schiffbrücke 42, D-2390 Flensburg. Adresse i Danmark: Postboks 209, DK-6400 Sønderborg. Abonnement «Slesvigland«wird in SCHLESWIG (dem Gebiet zwischen der Eider und der deutsch-dänischen Grenze) an alle Haushalte verteilt. Interessenten außerhalb Schleswigs sowie Empfänger der Postwurfsendung in Schleswig, die ein Extra-Abonnement als Drucksache zugestellt haben möchten, können ein Abonnement abschließen. Der Preis beträgt DM 10. Abonnementsadresse in der Bundesrepublik: D-2390 Flensburg Postcheckkonto: Hamburg Bor De udenfor området mellem Ejderen og den dansk-tyske grænse eller som bosat i SLESVIG, kan De tegne et årsabonnement: Pris kr. 40. Bestilling: Postboks 209 DK-6400 Sønderborg Postgiro nr Titelseite/Forside: Kattsund. Flensburg/Flensborg Antiquariat P. Hattesen 162 Inhalt/Indhold Mare Balticum Der Flensburger Jakobiner Georg Conrad Meyer Den flensborgske Jakobiner Georg Conrad Meyer Die Marinemaler Jens und Carl Locher Marinemalerne Jens og Carl Locher Nu quam jern glad Niskepuks Kom nu, I glade nis pukker Die perspektivischen Bilder des Heinrich Peter Joseph Ressmann Heinrich Peter Joseph Ressmanns perspektiviske billeder Die Bilder der Bauern Bondens billeder »Slesvigland«in einem Band»Slesvigland«som bog Inhaltsverzeichnis Indholdsfortegnelse Die nächste Ausgabe von»slesvigland«erscheint am 1. Februar 1991 Næste nummer af»slesvigland«udkommer 1. februar 1991 Die Geschichte ist ein unerschöpflicher Quell, der zur Bereicherung gegenwärtiger Vorgänge angewandt werden kann. Deshalb werden Beispiele aus vergangenen Zeiten angewandt, wenn wir den Versuch unternehmen, gegenwärtige und zukünftige Möglichkeiten zu beschreiben. Es ist daher natürlich und auch bequem, Bilder aus früheren Zeiten wieder zu benutzen, wenn das Zukünftige, was nur erahnt werden kann, in den Mittelpunkt unserer Überlegungen gebracht werden soll. Es soll dem Ministerpräsidenten des Landes, Björn Engholm, deshalb auch nicht vorgehalten werden, daß er auf der Konferenz der Ostseestaaten diesen Sommer im finnischen Kotka versucht hat, die Idee der mittelalterlichen Hanse und dem Märe Balticum angesichts der zum Jahrtausendwechsel zu erwartenden paneuropäischen Integration wieder ins Leben zu erwecken. Es ist ohne Zweifel legitim, sich geschichtlicher Vorbilder zu bedienen - allerdings bleibt die Frage offen, wozu man die Geschichte gebrauchen will. Die Botschaft des Ministerpräsidenten in Kotka ist eindeutig; aus furcht, Nordeuropa könne im gemeinsamen europäischen Haus untergehen, erinnert Björn Engholm an die Bedeutung der Förderung des Sebstbewußtseins in den verschiedenen Regionen.»Wir müssen in regionalen statt in traditionell nationalen Größen denken«, sagt der Ministerpräsident, und er begründet seine Verteidigung für eine nordeuropäische Gemeinschaft mit dem Hinweis, daß in der Ostseeregion 70 Millionen Menschen leben und daß dieses Gebiet 15-20% des Welthandels betreibt: und was eigentlich noch wichtiger erscheint, es eine Region mit einer Kultur, die einen gemeinsamen Ursprung habe und in der soziale Werte respektiert würden. Die Vision des Ministerpräsidenten ist ein schöner Gedanke, obwohl die Behauptung, es fänden sich in dieser Region gemeinsame soziale Werte, doch einige Zweifel angebracht sind, wenn man bedenkt, daß zu diesem Gebiet auch Polen, die Staaten östlich der Elbe, Norddeutschland und der Norden gehören. Trotz alledem ist die Vorstellung, das Märe Balticum - das Ostseegebiet -neu zu beleben, ein schönes Zukunfstmodell, vorausgesetzt, man einigt sich über Mittel und Zweck, mit denen die Vorstellung in die Realität umgesetzt werden soll. Es ist nicht sicher, daß sich die Vorstellungen des Ministerpräsidenten mit denen deransprech- und Zusammenarbeitspartner decken. Die Schwierigkeiten treten schon dort in Erscheinung, wo Björn Engholm die Hanse als Vorbild für das neue Ostseegebiet apostrophiert. Er spricht davon, die»tradition der norddeutschen Hanse«wiederzuerwecken, und fährt fort,»die Hanse könnte eine Leitidee für eine gemeinsame Entwicklung in Nordeuropa werden«. Wenn das Modell der Hanse nun wieder als Quell der Inspiration Anwendung finden soll, so geschieht das, nach Auffassung des Ministerpräsidenten, weil die Hanse»die innere bürgerliche Freiheit und die beginnende Demokratie in den hanseatischen Städten sicherte sowie gemeinsame Rechts- und Handelsnormen, die Prinzipien des Marktes, des internationalen Handels und des kulturel-^ Mare Balticum istorien er en uudtømmelig kilde til berigelse af nutidige hændelsesforløb, derfor griber vi ofte og gerne i fortidens barm, når vi vil beskrive nutidens og fremtidens muligheder. Det er såre naturligt, men også bekvemt, at genbruge hedengangne epokers billeder, når der skal sættes fokus på det kommende, man endnu kun aner. Det skal da derfor heller ikke bebrejdes landets ministerpræsident Björn Engholm, at han på en Østersøkonference i det finske Kotka denne sommer både genoplivede middelalderens Hansa-forbund og dets Mare Balticum set i forhold til årtusindskiftets paneuropceiske integration. Genbrug af historien er legitim - spørgsmålet er, hvad man vil bruge historien til. Ministerpræsidentens budskab i Kotka erklärt nok; af frygt for, at Nordeuropa går bag ud af dansen i det fælles europæiske hus, erindrer Björn Engholm om, at det er vigtigt at fremme regionernes selvbevidsthed.»vi må tænke i regionale baner frem for i de traditionelle nationale«, siger ministerpræsidenten; og han begrunder sit forsvar for et nordeuropæisk fællesskab med, at Østersøregionen tæller 70 millioner mennesker, der står for 15-20% af verdenshandelen - og hvad der er vigtigere, regionen omfatter en kultur, der har fælles baggrund, og som respekterer fælles sociale værdier. Ministerpræsidentens vision ligner en smuk tanke, selvom man givet bør tage udsagnet om fælles sociale værdier med et gran salt, når regionen både omfatter: de baltiske stater, Polen, Tyskland øst for Elben, Nordtyskland og Norden. Alligevel er ideen om en genoplivning af Mare Balticum - Østersøregionen - en smuk fremtidsmodel, hvis man kan blive enig om mål og midler til fremme for visionen. Det er ikke sikkert ministerpræsidentens forestillinger svarer til de forventninger tiltaleog samarbejdspartnerne kan have til projektet. Vanskelighederne ligger i, at Björn Engholm vil bruge Hausaen som forbillede for den nye Østersøregion. Han taler om at genoplive den»nordtyske h anse a tiske tradition«, og mener, at»hansa kunne blive en ledende idé for en fælles udvikling i Nordeuropa«. Når Hansamodellen nu s tøves af og genfremstilles som brugbar inspiration, skyldes det ifølge ministerpræsidenten, at den garanterede»indre borgerlig frihed og et begyndende demokrati i de hanseatiske byer. Fælles rets- og handelsnormer, markedsprincipper og international handel. Kulturel udveksling og forståelse«. Og det nævnes, at»aldrig har tiden været mere gunstig end nu for en genoplivning af disse hanseatiske principper«. Det er udfra denne vurdering, spørgsmålet trænge r sig på, om vi under henvisning til Hansatiden har samme erfaringshorisont i Østersøregionen. Tager man den nordiske bedømmelse af Hansatiden som udgangspunkt, bekræfter den mere rivalitet end samdrægtighed. For Nor- 163

3 len Austausches sowie Verständnis«garantierte. Und er fügt hinzu, daß»die Zeit nie günstiger für eine Wiederbelebung dieser hanseatischen Prinzipien gewesen ist«. Es ist diese Beurteilung der Zeit der Hanse, die dazu veranlaßt, sich die Frage zu stellen, ob unsere Erfahrungen in den Ostseegebieten wirklich die gleichen sind. Betrachtet man die nordische Beurteilung der Hanse, schien diese Zeit mehr von Rivalitäten als von Gemeinsamkeiten gekennzeichnet gewesen zu sein. Für die Völker des Nordens war die Hanse ein Bund der eksclusiven Vereinbarungen, Privilegien und der ökonomischen Ausbeutung, Merkmale die nur schwerlich mit dem Gedanken einer regionalen Einheitskultur in Einklang zu bringen sind. Die Hanse kann daher auch als rohe Kapitalmacht betrachtet werden, die ähnlich wie die Feudalherren darum rang, sich eigene Vorteile zu verschaffen. Übergeordnete gemeinsame Zielsetzungen hatten sich immer den Interessen der Hanse unterzuordnen; es war ein Krämerstaat, in der jede Stadt ihre eigenen Vorteile suchte. Der Regionalismus ist bestimmt zu befürworten, wenn die Regionen die Möglichkeit bekommen, sich selbst zu verwalten und als gleichwertig betrachtet zu werden. Und ein so entfalteter Regionalismus darf sich auch nicht einer gemeinsamen Verantwortung den überregionalen Verhältnissen gegenüber verschließen. Wenn es gelingt, sich über eine gleichwertige Gemeinschaft des Märe Balticum zu einigen, sollte die Rede in Kotka mit in die Überlegungen einfließen. Allerdings nicht mit dem Ziel vor Augen, geschichtliche Projekte, die sich als nicht tragbar erwiesen haben, wieder ins Leben zu rufen, sondern als Inspiration, um brauchbare Modelle für eine zukünftige Zusammenarbeit zu finden. Die Region SCHLESWIG würde es begrüßen, wenn es gelänge, die Entwicklungsmöglichkeiten des Grenzgebietes zu verbessern. Nur was halten die Lobbyisten in Kiel, Lübeck und Hamburg von solchen Forderungen? SCHLESWIG scheint auch weiterhin nur zu einer Attraktion für Touristen - mit seiner»wunderschönen Natur«- degradiert zu werden. Die Geschichte lehrt uns, daß wir davon allein nicht leben können. dens folk stod Hansaen for eksklusivaftaler, privilegier og økonomisk udbytning, der næppe svarer til visionen om en regional enhedskultur. Hansaen kan nemlig også tolkes som rå kapitalmagt, der i lighed med feudalmagten konkurrerede om at opnå optimale betingelser for sig selv. Helhedssyn var altid underordnet Hansaens egen trivsel; det var en kræmmerstat, hvor hver enkelt by melede sin egen kage. Regionalisme er bestemt ikke af det onde, hvis regionerne får lov til at leve i selvforvaltning og i ligeværdighed. Og regionalismen bør ikke lukke af for et fælles ansvar for de overregionale hensyn. Kan vi blive enige om et ligeværdigt fcellesskab omkring Mare Balticum, er Kotka-talen bestemt en overvejelse værd; ikke som genoplivning af forlængst kulsejlede historiske projekter, men som inspiration for bedre samarbejdsmodeller. Regionen SLESVIG ser gerne hen til bedre udviklingsmuligheder i grænselandet, men hvad mener lobbyisterne i Kiel, Lübeck og Hamburg? SLESVIG synes fortsat overvejende at være henvist til at være en turistattraktion med en»underskøn natur«- historien lærer os, at det alene, kan vi ikke leve af. Le grands nous ne paroissent grands que parce que sommes aux genoux. Levons nous! Georg Conrad Meyer wurde am in Flensburg als Sohn eines Zollschreibers geboren; seine Jugend verbrachte er dort in sozial ärmlichen Verhältnissen. Als 18-Jähriger begann er 1792 in Kiel mit dem Studium an der juristischen Fakultät. Damals gab es an der Kieler Universität einige progressive Professoren, die aus ihrer Begeisterung für die Ideen der Französischen Revolution keinen Hehl machten. Einer der führenden dieser Gruppe war der ordentliche Professor und ehemalige Hainbündler Carl Friedrich Cramer (geb Quedlinburg - gest (1808?) in Paris). Er hielt Der Flensburger Jakobiner Georg Conrad Meyer Vorleseungen über orientalische Sprachen und Homilethik. Durch diese Gruppe der Professoren um Gramer wurde Meyer wohl geistig entscheidend geprägt. Als Gramer wegen der Absicht, die Werke des Girondisten Jerome Petion in einer Übersetzung herauszugeben, durch die Einflußnahme des Emkendorfer Kreises (Reventlow, Stolberg) im Mai 1794 seines Amtes an der Kieler Universität enthoben wurde, veranstalteten revolutionär gesinnte Studenten - unter ihnen war auch der Flensburger G. C. Meyer - eine Sympathiekundgebung und Demonstration; sie forderten die Rücknahme der Entlassung Cramers. Einige dieser Studenten wurden so- 164 Antiquariat P. Hattesen. Flensburg 165

4 fort der Universität verwiesen; Meyer war noch nicht dabei, obwohl er von konservativen Kreisen bei der Deutschen Kanzlei in Kopenhagen denunziert worden war und als»oberhaupt der Kieler Sansculotten«bezeichnet wurde. Doch ein endgültiger Grund für die Relegation Meyers ergab sich schon bald: Eine Schlägerei in einem Wirtshaus im Viehburger Gehölz bei Kiel zwischen Studenten und Handwerksburschen bei einem Tanzfest und eine Fortsetzung dieser Handgreiflichkeiten in den darauffolgenden Tagen, in die auch der Flensburger Student verwickelt war, boten einen willkommenen Anlaß, Meyer mit der Zwangsexmatrikulation zu bestrafen; dies geschah am So kehrte er als zwanzigjähriger,»abgebrochener«student, den Kopf voller»moderner«ideen, nach Flensburg zurück. Um nicht vom Vater leben zu müssen, gab er eine politische Zeitschrift heraus. Diese Zeitschrift,»Der neue Mensch«, war von radikal-liberal Geist geprägt. Sie erschien in der Zeit vom Herbst 1796 bis zum Herbst 1797 in 41 Nummern in Flensburg (ein vollständiges Exemplar befindet sich heute im Besitz des Flensburger Stadtarchivs). Im»Neuen Menschen«erschienen revolutionäre Forderungen wie: Abschaffung aller ständischen Privilegien und Monopole. Aufhebung der Zünfte. Flensburg 166 Einführung der Gewerbefreiheit. Gleichmäßige Verteilung des Vernögens. Zulassung der Juden in Handwerksberufen. Gewährung der Bürgerrechte für Juden. Gleichberechtigung der Frauen. Zu Meyers Mitarbeitern an der Zeitschrift gehörte der Flensburger Advokat Ludwig August Grülich, und auch der in der Nähe auf dem Gut Kielseng lebende Heinrich Cristoph Albrecht veröffentlichte Artikel in dem»neuen Menschen«. Diese radikalrepublikanische Zeitschrift konnte dank der damaligen dänischen Pressegesetze erscheinen, bis Meyer den Bogen überspannte: Meyer publizierte eine scharfe Attacke gegen den orthodoxen Hauptpastor der Nikolaikirche in Flensburg, Nikolaus Johannsen; er beschuldigte den Pastor, die»köpfe seiner Gemeinde mit Teufeleien zu füllen«und der»krassen Dogmatik des 16. Jahrhunderts zu huldigen«. Johannsen reichte darauf beim Obergericht Gottorf Klage gegen Meyer ein: Meyer führe»demokratische Reden«und stifte zu»ruhestörenden Handlungen«an. Da Meyer aber doch Sympathien in der Flensburger Bevölkerung genoß, riet der Flensburger Magistrat auf Anfrage dem Obergericht von einer Strafverfolgung ab: Man solle vermeiden, einen Märtyrer zu schaffen. So wurde die Angelegenheit zur»verhinderung größerer Unruhen«nicht weiter verfolgt. Flensborg Le grands nous ne paroissent grands que parce que sommes aux genoux. Levons nous! Georg Conrad Meyer blev født den i Flensborg som søn af en toldskriver. Meyers ungdomstid bar præg af, at han voksede op under meget fattige forhold. Som attenårig begyndte han 1792 at studere jura i Kiel. På denne tid var der ansat en række fremskridtsvenlige professorer ved Kiels universitet, som ikke lagde skjul på deres begejstring for den franske revolutions ideer. Professor Carl Friedrich Cramer (født i Quedlinburg - død d [1808?] i Paris), som førhen havde været medlem af digterkredsen»hainbund«, var en af de ledende kræfter i denne gruppe. Han underviste i orientalske sprog og homiletik. Meyer blev sandsynligvis påvirket af denne gruppe professorer omkring Cramer. Da Cramer planlagde at offentliggøre girondisten Jerome Petions oversatte skrifter, sørgede den såkaldte Emkendorfer kreds (Reventlow, Stolberg) i maj 1794 for, at han blev afskediget ved universitetet i Kiel. Det førte til at studenterne - heriblandt også G. C. Meyer - tilkendegav deres sympati for Cramer ved at demonstrere for at afskedigelsen blev trukket tilbage. Nogle studerende blev bortvist fra universitetet, Meyer var endnu ikke iblandt dem, selvom han af konservative kredse var blevet denunceret ved det Tyske Kanceli i København som»anfører for sansculotterne i Kiel«. Men der gik ikke lang tid før der fandtes en anledning til at relegere Meyer. Et slagsmål mellem studerende og unge håndværkere i et værtshus i Viehburg Skov nær Kiel, som hændte under en fest, fortsatte i de følgende dage, og Meyer blev også involveret i håndgribelighederne. Det var en kærkommen lejlighed til endelig at straffe studenten ved eksimmatrikulation den Den flensborgske jakobiner Georg Conrad Meyer»Der neue Mensch«(Flensburger Stadtarchiv) Således vendte den tyveårige Meyer hjem til Flensborg efter et afbrudt studium og med hovedet fyldt af»moderne«ideer. For ikke at ligge faderen på lommen, udgav Meyer et politisk tidsskrift. Tidskriftet»Det nye menneske«havde et radikalt-liberalistisk indhold. Det udkom i Flensborg fra efteråret 1796 til efteråret 1797 i 41 udgaver. (Et eksemplar findes endnu i dag i Flensborgs byarkiv). 167

5 E m k e n d o r f In der Zeit dieser Streitereien war der»neue Mensch«nicht erschienen; jetzt erschienen wieder zwei Nummern. Johannsen beschwerte sich erneut und erreichte, daß Meyer das Erscheinen des»neuen Menschen«einstellen mußte. Meyer gründete nun mit einigen Flensburger Bürgern eine theatralische Gesellschaft; sie führten im Flensburger Schauspielhaus Stücke u. a. von Iffland und Kotzbue auf. Doch eine eigene Bühne konnte sich in Flensburg nicht halten, und so wurde dieses Unternehmen ein Jahr später, 1799, eingestellt. Die Bedrohung Dänemarks durch England ließ in der Zeit in Dänemark einen neuen Patriotismus entstehen; Meyer nutzte dieses politische Klima und begann, eine neue Zeitschrift herauszugeben:»der Feind Englands«. Das neue Pressegesetz in Dänemark verbot jede demokratisch gesinnte Agitation; so blieb Meyer als Veröffentlichung nur die Aufforderung, in Vaterlandsliebe zu kämpfen. Die militärische und politische Entwicklung war gegen Meyer; der Waffenstillstand und der Friedensschluß zwischen England und Dänemark machten die Zeitschrift überflüssig. Insgesamt waren fünf Nummern dieser Zeitschrift erschienen. Die Schwindsucht zwang Meyer etwa seit 1810, die meiste Zeit im Krankenhaus zu verbringen; in dieser Zeit der Krankheit verfaßte er sein letztes Werk: Versuche in Grabschriften und einige Gedichte. Es wurde eine kleine Sammlung von Epigrammen, Distichen und kleinen Gedichten, meist moralischen Inhalts. 168 Am verstarb Georg Conrad Meyer in Flensburg. Dieser Aufsatz über den Flensburger Jakobiner Meyer gibt nur in extrem gekürzter Form die Forschungsergebnisse und Ausführungen von W. Grab (Tel Aviv) wieder; die Originalwerke seien dem interessierten Leser sehr empfohlen. Es sind dies: 1. Norddeutsche Jakobiner. Demokratische Bestrebungen zur Zeit der Französischen Revolution. Europäische Verlagsanstalt, Frankfurt a. M Leben und Werk norddeutscher Jakobiner (Deutsche revolutionäre Demokraten Bd. 5) Metzler, Stuttgart Demokratische Strömungen in Hamburg und Schleswig-Holstein zur Zeit der 1. franz. Republik, Christians, Hamburg Walter Grab: Ein Volk muß seine Freiheit selbst erobern Büchergilde Gutenburg. Frankfurt a. M Thomas Thode I»Det nye menneske«blev der offentliggjort en række revolutionære krav: Afskaffelsen af samtlige standsmæssige privilegier og monopoler. Afskaffelsen af lavene. Indførelsen af næringsfriheden. Den retfærdige fordeling af alle formuer. Jøders ret til at lære håndværk. Jøders ret til at være omfattet af borgerretten. Kvindernes ligeberettigelse. Den flensborgske advokat Ludwig August Grülich var blandt tidsskriftets medarbejdere, og også Heinrich Cristoph Albrecht, som levede på godset Kielseng, offentliggjorde artikler i»det nye menneske«. Den danske presselov muliggjorde på denne tid, at dette radikale republikanske tidsskrift kunne udkomme, indtil Meyer drev det for vidt: Meyer offentliggjorde et skarpt angreb på den ortodokse præst Johannsen ved Nikolajkirken, og beskyldte vedkommende for at have»fyldt menighedens hoveder med djævelskab«og at»benytte sig af det 16. århundredes skrappe dogmatik«. Johannsen klagede herefter ved domstolen i Gottorp og beskyldte Meyer for at holde»demokratiske taler«og at anstifte befolkningen til»at forstyrre den offentlige ro og orden«. Da Meyer havde en del sympatisører blandt Flensborgs befolkning, anbefalede byens magistrat på baggrund af en forespørgsel domstolen i Gottorp at afstå fra at straffe Meyer, for ikke at producere en martyr. Der blev derfor heller ikke gjort mere ved sagen, for ikke at give anledning til»uroligheder«. Mens sagen stod på var tidsskriftet»det nye menneske«ikke udkommet, men herefter udkom to numre. Men på Johannsens foranledning måtte Meyer kort tid efter stoppe udgivelsen af»det nye menneske«. Nu startede Meyer sammen med nogle flensborgske borgere et teaterselskab, som opførte stykker af bl.a. Iffland, Kotzbue på Flensborgs teater. Det viste sig dog at være umuligt at drive et teater i Flensborg, og et år senere i 1799 blev selskabet opløst. Englands trusler imod Danmark førte til en stærk genopståen af en ny patriotisme, og Meyer udnyttede det politiske klima til at udgive et nyt tidsskrift»englands fjende«. En ny presselov i Danmark forbød enhver form for demokratisk agitation, og Meyer måtte derfor nøjes med at opfordre folk til at kæmpe i en sand fædrelandskærlig ånd. Den militære og politiske udvikling virkede dog imod Meyer, og efter våbenstilstanden og fredsslutningen mellem England og Danmark, blev bladet overflødig. Der udkom kun fem numre af tidsskriftet. Da Meyer fik tuberkulose i året 1810 var han nødsaget til at tilbringe meget af sin tid på sygehuset. Under den langvarige sygdom forfattede han sit sidste værk: Forsøg på gravskrifter og nogle digte. Det hele blev til en lille samling af epigrammer, distikoner og korte digte af moraliserende indhold. Georg Conrad Meyer døde den i Flensborg. Denne artikel er et yderst forkortet rids af W. Grabs (Tel Aviv) forskning og offentliggørelser om den flensborgske jakobiner Georg Conrad Meyer, og originalværkerne anbefales hermed den interesserede læser. Det er følgende: 1. Norddeutsche Jakobiner. Demokratische Bestrebungen zur Zeit der Französischen Revolution. Europäische Verlagsanstalt, Frankfurt a. M Leben und Werk norddeutscher Jakobiner (Deutsche revolutionäre Demokraten Bd. 5) Metzler, Stuttgart Demokratische Strömungen in Hamburg und Schleswig-Holstein zur Zeit der 1. franz. Republik. Christians, Hamburg Walter Grab: Ein Volk muß seine Freiheit selbst erobern. Büchergilde Gutenburg. Frankfurt a.m Thomas Thode 169

6 Die Marinemaler Jens und Carl Locher Zwei SCHLESWIGER, Jens Locher ( ) und sein Sohn Carl Locher ( ), beide in Flensburg geboren, haben sich mit ihrer Malerei besonders hervorgehoben. Marinemalerne Jens og Carl Locher To SLESVIGERE, der gjorde sig bemærket indenfor malerkunsten, begge født i Flensborg, var Jens Locher ( ) og sønnen Carl Locher ( ) J ens Locher war eigentlich Malermeister, der seinem Hobby, der Malerei, mit großem Können nachging. Er malte, neben seiner Arbeit als Anstreicher, vornehmlich Schiffe. Es waren in der Regel Amateure, die Schiffe abbildeten, und meistens nur mit dem einen Ziel vor Augen, dem Schiffer oder Reeder eine naturgetreue Darstellung seines Schiffes zu malen, um ihnen die Gelegenheit zu geben, sich am Anblick ihres Schiffes zu erfreuen, wenn sie das Bild an die Wand hängten. Am wichtigsten erschien es daher, daß das Bild dem Original so genau wie möglich entsprach, d. h. daß beispielsweise die Takelage und was sonst noch in jener Zeit zu einem ordentlich ausgestatteten Schiff gehörte, so korrekt wiedergegeben wurde, daß es sich einer sachkundigen Kritik stellen konnte. Arbeiten Jens Lochers findet man im Søfartsmuseum, Kronborg, Helsingør, die Bark Mercurius (1854) und Rota (1867), im Museum in Holbæk, der Schoner Glitner (1862). Auch im Flensburger Schiffahrtsmuseum befindet sich ein Bild Lochers, das eines der Schiffe, das für Fahrten nach Westindien eingesetzt wurde und der Kaufmannsreederei Brodersen gehörte, beim Einlaufen in die Flensburger Förde zeigt. Das Schiff hat den Danebrog auf dem Achterdeck gehißt, und im Hintergrund erkennt man die Stadt Flensburg. Von 26 bekannten Bildern sind sieben Motive aus Flensburg oder den westindischen Inseln. Das sicherlich früheste Bild aus der Hand Jens Lochers aus dem Jahre 1848 ist ein Prospekt. Er zeigt die Aussicht über die Stadt Frederikssted auf Sankt Croix, die Bark Mary aus Kopenhagen und den Postschoner des Gouvernements auf Reede liegend. Im Jahre 1864 malte Locher einen weiteren westindischer Prospekt. Er zeigt die Stadt Charlotte Amalie auf Sankt Thomas und drei Schiffe der Reederei Brodersen. Im Vordergrund die Carl Locher um 1900 Carl Locher ca Jens Locher var oprindelig malermester, men dyrkede kunstmaling som hobby med >r dygtighed, især skibsportrætter, ind imellem det almindelige anstrygerarbejde. Skibsportrætter maledes gerne af amatører og havde kun et formål: at give en tilforladelig fremstilling af det pågældende skib, så rederen eller skipperen, der havde billedet på sin væg, kunne glæde sig over sit fartøj. Derfor skulle det først og fremmest ligne - d.v.s. at rigning og hvad der nu ellers dengang hørte til et ordentligt skib, skulle være korrekt og kunne tåle sagkyndig kritik. Af Jens Locher findes arbejder på Søfartsmuseet på Kronborg, Helsingør, Barken Mercurius (1854) og Rota (1867) samt Museet for Holbæk, skonnerten Glitner (1862). Endvidere på Schiffahrtsmuseurn i Flensborg, en af de flensborgske købmandsrederi Brodersens Vestindienfarere, afbilledet for indgående i Flensborg fjord med Dannebrog agter og byen som baggrund. Af 26 kendte billeder har syv motiver fra Flensborg og fra de Vestindiske øer. Hans tidligste sikre arbejde fra 1848 er et prospekt, en udsigt mod byen Frederikssted på Sankt Croix, barken Mary af København og Guvernementets postskonnert ligger på reden. Igen i 1864 udførte Jens Locher på baggrund af et vestindisk prospekt, byen Charlotte Amalie på Sankt Thomas, et gruppeportræt af tre af rederiet Brodersens skibe, forrest barken Johanne. Jens Locher havde aldrig været på de Vestindiske øer, så han lånte, ja nærmest kopierede kulisse og bifigurer fra maleren Frits Melbyes prospekter. Jens Locher døde af kræft nytårsdag 1869, kun 44 år gammel, og blev begravet som»portraitmaler«fra adressen Bredgade 35 i København, hvortil familien var flyttet i Efter faderens død forsøgte sønnen Carl Locher, at ernære familien, som levede i dy

7 Bark Johanne. Jens Locher hat nie die westindischen Inseln besucht, er lieh sich - oder besser kopierte - die Kulisse und einige Personen, die im Hintergrund auftreten, von Prospekten des Malers Frits Melbyes. Jens Locher starb am Neujahrstag 1869 an Krebs. Er wurde nur 44 Jahre alt und wurde als»portraitmaler«aus der Bredgade 35 in Kopenhagen, wohin die Familie 1855 gezogen war, begraben. Der Marinemaler Carl Locher Nach dem Tode des Vaters bestrebte sich der Sohn Carl Locher, die Familie, die in größter Armut lebte, zu ernähren. Er bot Schiffern, die im Hafen lagen, an, wie es schon sein Vater getan hatte, ein»portrait«ihres Schiffes zu malen. Neunzehnjährig bekam er die Gelegenheit, nach Dänisch Westindien zu reisen, und kam zum ersten Mal in seinem Leben mit dem Meer in Berührung. Für den Rest seines Lebens blieb das Meer sein Lieblingsmotiv. In einem seiner Briefe berichtet Carl Locher über die Reise nach Westindien. Während der Fahrt auf der Nordsee fror er fürchterlich, weil er nicht genug Geld gehabt hatte, sich Carl Locher: Heuschiffe vor Le Havre (28x44 cm). ÖL Skagens Museum Carl Locher: Høbåde ud for Le Havre (28x44 cm). Olie. Skagens Museum 172 vor der Abreise vernünftig einzukleiden. An Bord bot er den Seeleuten Zeichnungen an, die das Leben an Bord darstellten, und erhielt im Tausch dafür warme Kleider. Der künstlerische Gewinn dieser Reise war eine große Anzahl von Studien des Meeres und der Schiffe. Carl Locher erhielt in seiner Jugend nie eine künstlerische Ausbildung. Er malte einige Bilder bei Holger Drachmann und Carl Bogøe, wurde für kurze Zeit von Neuman angeleitet und besuchte einige Male die Kunstakademie. Carl Locher unternahm im Laufe seines Lebens viele weite Reisen; er kam bis nach Grönland, Viele seiner Reisen unternahm er mit den Schiffen der dänischen Marine, um das Meer zu erforschen. Andere Reisen führten ihn ins Ausland, weil er dort die Kunst des Malens studieren wollte. Er besuchte im Jahre 1876 zum ersten Mal Paris. Später malte er eine Reihe von Bildern an der Küste der Normandie. Carl Locher gehörte zu den ersten Malern, die von Holger Drachmann aufgefordert wurden, auf Skagen auf Motivsuche zu gehen. Locher baute sich ein Haus in Skagen mit einem Atelier direkt Carl Locher: Segelschiffe im Øresund. Öl Carl Locher. Sejlskibe på Øresund. Olie beste fattigdom, ved ligesom faderen at tilbyde skippere der kom i havn, at male et»portræt«af deres fartøj. Nitten år gammel fik han chancen for at rejse til dansk Vestindien og lærte for første gang havet at kende. Det forblev resten af livet hans foretrukne motiv. Under rejsen til Vestindien, fortæller Carl Locher i et af sine breve, at han frøs bravt, da de sejlede over Nordsøen, han havde ikke haft penge til at beve ordentlig ekviperet inden afrejsen, men så byttede han sig til varmt tøj med søfolkene, for tegninger han lavede fra livet ombord på skibet. Hans kunstneriske udbytte af rejsen blev en lang række studier af hav og skibe. Nogen egentlig undervisning som kunstner fik Carl Locher ikke meget af, mens han var ung. Han malede lidt hos Holger Drachmann og Carl Baagøe, blev en kort tid vejledet af Neuman og gik en smule på akademiet. Gennem hele sit liv rejste Locher meget omkring/ selv helt op til Grønland nåede han. Mange af rejserne var ture, som han fik med den danske marines skibe, for at få lejlighed til at gøre studier efter havet, andre rejser bragte ham i forbindelse med udlandets malerkunst. I Paris var han således første gang i På et senere tidspunkt malede han en del fra Normandiets kyst. Carl Locher var blandt de første malere, der søgte motiver på Skagen, på opfordring af Holger Drachmann. Locher byggede sig et hus på Skagen med atelier lige ud til havet. Her havde han alle sine elskede motiver inde på livet: fiskerne, stranden og havet. Locher blev inspirator for to af Danmarks største malere, P. S. Krøyer, som han fik gjort interesseret i Skagen, og Anna Ancher forærede han en malerkasse, inden hun rejste til København for at uddanne sig hos maleren Kyhn. I 1870erne udfoldede der sig et rigt kunstnerisk miljø på Skagen, der var liv og glade dage, men undertiden gik bølgerne også højt i de endeløse diskussioner mellem malerne. Tiden bar på en tillidsfuld optimisme. Efter Danmarks nederlag i krigen med Bismarcks Preussen i krigen 1864 (hvor Danmark mistede SLESVIG) var det småt med nationens selvtillid. I 1860erne havde Danmark gemt sig under en dyne af nederlagsstemning, det kulturelle miljø havde været underernæret, og bortset fra Tivoli i København og knejperne var der ikke det, der lignede forlystelsesliv. Så oprandt det nye årti erne - Danmark stod en kort tid på den anden ende, da det rygtedes, at Napoleon den III havde erklæret Tyskland krig. Telegrammer fra Ritzau blev opslået i Tivoli, og man vejrede morgenluft og chancen for revanche. Frankrig tilbød, under hånden at sende mand til Danmark, 173

8 Carl Locher am Süderstrand Skagens um 1910 Carl Locher på Skagen Senderstrand ca am Meer Er stieß hier überall auf seine bevorzugten Motive: die Fischer, den Strand und das Meer. Locher inspirierte zwei der bekanntesten Maler Dänemarks, P. S. Krøyer, dessen Interesse an Skagen er weckte, und Anna Ancher, der er einen Malkasten schenkte, als sie nach Kopenhagen reiste, um sich bei dem Maler Kyhn ausbilden zu lassen. In den siebziger Jahren des 19. Jahrhunderts entwickelte sich auf Skagen ein reichhaltiges künstlerisches Millieu;man lebte und feierte ausgelassen, führte unter den Malern aber auch manche hitzige Diskussion. Die Zeit war von einem erwartungsvollen Optimismus geprägt. Nachdem Dänemark im Kriege 1864 (SCHLESWIG ging verloren) eine schwere Niederlage von Bismarcks Preußen hinnehmen mußte, war es um das Selbstwertgefühl der Nation schlecht bestellt. In den sechziger Jahren erlag Dänemark der umsichgreifenden Depression aufgrund dieser Niederlage. Das kulturelle Leben fand kaum noch statt und 174 abgesehen vom Tivoli in Kopenhagen und den Kneipen gab es kaum Möglichkeiten für Vergnügungen. Es folgten die siebziger Jahre. Im neuen Jahrzehnt geriet ganz Dänemark außer sich, als es bekannt wurde, daß Napoleon III. Preußen den Krieg erklärt hatte. Die Nachricht der Agentur Ritzaus wurde im Tivoli angeschlagen, und man hoffte nun auf eine Gelegenheit der Revanche. Frankreich bot Dänemark unter der Hand eine Truppenstärke von Mann, wenn sie eine Nordfront gegen die Preußen eröffneten. Der französische Gesandte, der Herzog von Cadore, traf sich zu einem Gespräch mit dem Direktor des dänischen Außenministeriums, als sie die Botschaft erreichte, daß Deutschland die Franzosen besiegt hätte. Der französische Gesandte wurde schleunigst zur Abreise bewegt, damit niemand in Erfahrung bringen konnte, welche Pläne Dänemark und Frankreich geschmiedet hatten. Nach der Niederlage Frankreichs gegen Deutschland erlebte Dänemark die Niederlage des Jahres 1864 nicht mehr als ganz so große Schmach, da selbst eine Großmacht Deutschland unterlegen war. Carl Locher war am Schicksal SCHLES- WIGS äußerst interessiert. Dies wird bei der Durchsicht seiner hinterlassenen Papiere, die in der Königlichen Bibliothek in Kopenhagen eingesehen werden können, bestätigt. U. a. schrieb er, daß es ihn besonders schmerzte, daß der radikale Redakteur der Tageszeitung Politiken, Viggo Hørup, die Opfer des Krieges 1864 verhöhnte. Es ist bedauerlich, daß Carl Locher fünf Jahre vor der Wiedervereinigung im Jahre 1920 starb. So erlebte er nicht mehr, daß ein großer Teil SCHLESWIGS wieder zu Dänemark gehörte. Vielleicht war es aber auch»a blessing disguise«- eine segensreiche Verhüllung - wie es die Engländer bezeichnen, daß es dem Flensburger Maler erspart blieb zu erleben, daß Flensburg deutsch blieb. Carl Locher starb am 20. Dezember des Jahres 1915 nach einem erfüllten Leben; er wurde auf Skagens Friedhof begraben. Es befinden sich Bilder aus der Hand Carl Lochers im Skagen museum, Hirschsprungs samling, Kopenhagen, Statens Museum, Kopenhagen und dem Søfartsmuseum auf Kronborg, Helsingør. Jørgen Jensen mod at vi åbnede en nordfront mod Preussen. Den franske udsending, hertugen af Cadore, var til samtale hos direktøren for det danske Udenrigsministerium, da budskabet nåede frem:»tyskland har slået Frankrig ved Sedan«. Den franske udsending blev skyndsomst lodset ud af bagdøren, så ingen skulle få nys om hvilke forehavender Danmark og Frankrig havde haft for. Efter Frankrigs nederlag til Tyskland havde det lille Danmark i det mindste fået bevis for, at nederlaget 1864 ikke var så skamfuld endda, når selv en stormagt som Frankrig måtte bøje sig for Tyskland. SLESVIGS skæbne lå Carl Locher stærkt på sinde, det kan man mærke gennem hans efterladte papirer, som nu er tilgængelige på Det Konglige Bibliotek, København, hvori han bl.a. skriver, at det smerter ham, at den radikale redaktør Viggo Hørup fra dagbladet Politiken, håner dem, der ofrede deres liv i krigen En skam var det, at Carl Locher skulle dø fem år før genforeningen i 1920, så han ikke fik oplevet, at en stor del af SLESVIG kom hjem til Danmark, men måske det var»a blessing in disguise«, som englænderne kalder det, en tilsløret velsignelse, at denne Flensborg maler, ikke fik oplevet, at Flensborg forblev tysk. Carl Locher døde, efter et rigt liv, den 20. december 1915 og er begravet på Skagen kirkegård. Der findes billeder udført af Carl Locher på Skagen Museum, Hirschsprungs samling, København, Statens Museum, København, Søfartsmuseet på Kronborg, Helsingør. Jørgen Jensen Carl Locher. Skagen-Boot vom alten Typ, Bleistift, 31x47 cm/carl Locher: Skagbåd af gammel type,

9 Schiffe im Hafen von St. Thomas Jens T. Locher. Öl auf Leinwand 176 Skibe i havnen ud for St. Thomas. Jens T. Locher. Oliemaleri 177

10 Nu quam jem glad Niskepuks n der Hattsteder Marsch, nahe einem Deiche, wohnte ein Bauer, ein Friese, mit Namen Harro Harrsen. Der Mann lebte in drückenden Umständen und mußte, wollte er Umschlag halten, jede noch so geringe Ausgabe ersparen. Aber sein altes Haus drohte ihm über dem Kopf zusammenzufallen, ungeachtet alles Stütz- und Flickwerks. Einige gute Freunde schössen ihm endlich Geld zum Bau her, aber nicht genug, um ganz neu zu bauen. Harro Harrsen mußte sich helfen. Alle nur einigermaßen brauchbaren Holzstücke sammelte er aus dem alten Hause und brachte sie in dem neuen an. Da fand er unter diesen einen guten Ständer aus Eichenholz; oben darin war ein Loch, worin früher ein Strebebalken gelegen hatte. Harro Harrsen war ein anschlägiger Kopf, er wußte zu allen Dingen Rat. Er dachte gleich, wie er die Vertiefung sah, daß sie gut zu einer Wohnung für einen kleinen Niskepuk wäre. Er nagelte also, nachdem das Haus fertig war, ein Brett so groß wie eine Mannshand darunter wie ein Bord, stellte eine Schale mit Grütze darauf, mit reichlich Butter darin, und rief nun freundlich:»nu quam jem, glad Niskepuks!«(Nun kommt, liebe Niskepuks). Sie ließen nicht lange auf sich warten. Bald kamen sie, um sich das neue Haus zu besehen, tanzten hindurch und einer, der nur drei Zoll hoch war, blieb zurück und wählte sich die Ständerhöhle zur Wohnung. So wie Harro Harrsen die Anwesenheit des kleinen Gastes merkte, sorgte er dafür, daß immer Grütze in der Schale war, und steckte ein noch größeres Stück Butter hinein. Das tat er alle Tage. Von der Zeit an waren jedesmal, wenn er morgens in den Stall kam, die Pferde gestriegelt, die Kühe geglättet, die Krippen gereinigt, Boos und Lucht ausgefegt und das Stroh zum Aus- 178 dreschen hingelegt. Das Vieh gedieh von Tage zu Tage, die Kühe gaben reichlicher Milch, und die Schafe warfen regelmäßig drei, vier Lämmer. So ward Harro Harrsen ein wohlhabender Mann und hieß in der ganzen Gemeinde nur der reiche Bauer. Deswegen pflegte er seinen kleinen Einlieger immer besser. Sein Knecht Hans war nicht weniger gut Freund mit diesem. Ging er spät abends zu Türen aus (was man anderswo Fenster nennt), so paßte Niskepuk auf die Stalltür. Öffnete sie ein anderer, erhielt er einen Schlag mit einen Knittel ins Gesicht; vor Hans aber öffnete und schloß sie sich von selbst. Hans fand auch jedesmal morgens seine Früharbeiten getan, wenn er nach Hause kam oder wenn er einmal die Zeit verschlief. Zuletzt verheiratete er sich mit Botel Oxen. Der neue Knecht, der in seine Stelle trat, stand sich aber nicht so gut mit dem Kleinen, er wollte es anfangs nicht glauben, was man von ihm erzählte, nachher neckte er ihn oft. Als daher Harro Harrsen starb und seine Söhne in anderen Kirchspielen sich angesiedelt hatten, soll Niskepuk zu Hans gezogen sein; dieser ward bei seiner Küsterei und Krugwirtschaft in Schobüll ein wohlhabender Mann. Thede Boie Thießen aber, der andere Knecht, brachte es in seinem ganzen Leben nicht weiter als zu einem Purrenfänger und kam zuletzt auf die Armenkasse. Durch Herrn Martin Harding in Herstum in der Hattstedter Marsch. Karl Müllenhoff: Sagen, Märchen und Lieder Kom nu, I glade nis pukker I Hatsted marsk nær ved diget boede en bonde, en frisér ved navn Harro Harrsen. Manden levede under trykkende omstændigheder og måtte, hvis han ville svare hver til sit, passe på selv den mindste udgift. Men hans gamle hus truede med at falde sammen over hovedet på ham, hvor meget han end lappede og satte støtter til. Til sidst skød nogle gode venner sammen, så han fik penge til at bygge for, dog ikke til at bygge helt nyt. Han måtte hjælpe sig, så godt han kunne. Alt tømmer, som var nogenlunde brugbart, tog han ud af det gamle hus og anbragte i det ny. Da fandt han blandt andet en god stolpe af egetræ; foroven var der hul, hvor tidligere et spær havde været tappet ind. Harro Harrsen var et fiffigt hovede, han vidste råd for alt. Så såre han så fordybningen, tænkte han straks, at den passede lige til bolig for en lille nisse. Da huset var færdigt, sømmede han et bræt så stort som en mandshånd fast neden under det som en hylde, stillede en skål grød derpå med rigeligt smør i og råbte venligt:»kom nu, I glade nis pukker!«de lod heller ikke vente længe på sig. Snart kom de for at tage det nye hus i øjesyn, de dansede igennem det, og en, der kun var tre tommer høj, blev tilbage og valgte sig hullet i stolpen som bolig. Så snart Harro Harrsen mærkede den lille gæsts nærværelse, sørgede han for, at der altid var grød i skålen, og han stak en endnu større klat smør i. Det gjorde han hver dag. Fra den tid af var hver morgen hestene og køerne striglet, når han kom ud i stalden, krybberne fejet, der var muget og gjort klar til tærskning. Kvæget trivedes fra dag til dag, køerne gav mere mælk, og fårene fik i reglen tre, fire lam. På den måde blev Harro Harrsen en velhavende mand og gik i hele sognet under navnet Den rige Bonde. Derfor plejede han sin lille husfælle endnu bedre. Sydslesvigske sagn ved Helge Noe-Nygaard. Kbhv

11 Die perspektivischen Bilder des Heinrich Peter Joseph Ressmann Heinrich Peter Joseph Ressmanns perspektiviske billeder von Holger Hattesen af Holger Hattesen Unter den topographischen Bildern vom Flensburg der Jahrhundertwende gibt es eine Gattung, die andere Städte in dieser Form nicht vorweisen können. Es sind die perspektivischen Schaubilder des Heinrich Peter Joseph Ressmann. Fünfzehn bis zwanzig Zentimeter tiefe Kästen, wie wir sie von Dioramen kennen, verglast und mit vergoldeten, bronzierten oder bemalten Stuckbordürenrahmen versehen. Im Gegensatz zu den chinesischen nach Fotovorlagen gefertigten Korkbildern von Schlössern und Palästen, die man als skurrile Seemannsmitbringsel bezeichnen könnte, handelt es sich hier um künstlerische Kostbarkeiten des naiven Genres. Ressmanns kleine Kunstwerke aus Pappe, Farbe und Spiegelglas zeigen Häuser von kleinen Flensburger Geschäftsleuten, Handwerkern und Gastwirten. Alle bekannten Modelle sind nach dem gleichen System gefertigt. Im Vordergrund befindet sich immer ein Stück Fußweg oder Straße, das zu den Gebäuden hin leicht nach oben schrägt, um dem Betrachter den Blick auf die gemalten Pflastersteine, etc. zu ermöglichen. Dann kommen die Fassaden, oft unterschiedlich weit herausstehend, mit dreidimensional ausgeformten Treppen, Geländern, Türen, Fenstern, Pilastern, Blenden, Gesimsen und Reklameschildern. Die Fenster sind aus Spiegelglas mit aufgemalten Warenausstellungen, Blumentöpfen und Gardinen. Bei entsprechender Beleuchtung ergibt das einen ganz besonders reizvollen Effekt. Das traufständige Dach schrägt von der Dachrinne bis zum First nach hinten oft bis zur Rückwand ab. Die Dachziegel sind aufgemalt, und Ressmann versteht es geschickt, die male- 180 Abbruch Große Straße 53-55/ Gasthaus zur Eiche/ Hökerei P. Mangeisen - Große Straße 57. Nedbrydning Storegade 53-55/ Gasthaus zur Eiche/ gadehandler P. Mangeisens ejendom Storegade 57 Blandt de topografiske billeder fra Flensborg omkring århundredeskiftet findes en genre, som ikke kendes fra andre byer. Der er tale om Heinrich Peter Joseph Ressmanns dioramalignende perspektiviske billeder. Femten til tyve centimeter dybe kasser, er forsynet med beskyttende glas og forgyldte, bronzerede eller malede stukrammer. I modsætning til de kendte kinesiske korkbilleder, der blev fremstillet efter sømændenes fotografiske forlæg og som hovedsageligt viste hjemstavnens slotte og paladser i en skurril kinesisk souvenirtradition, er Ressmanns arbejder kunstneriske kostbarheder i den naive genre. Ressmanns små kunstværker i pap, farve og spejlglas gengiver flensborgske huse, som var ejet af småhandlende, håndværkere eller kromænd. Alle kendte modeller er fremstillet efter samme system. I forgrunden ses altid et stykke vej eller fortov. Dette stykke skråner op imod bygningerne, så man kan se de påmalede brosten, rendestenen etc. Herefter kommer facaden mere eller mindre langt fremme i kassen med tredimensionalt udformede trapper, gelændere, døre, vinduer, pilastre, gesimser og reklameskilte. Vinduerne er af spejlglas med påmalede vareudstillinger, urtepotter og gardiner. Ved den rigtige belysning medfører dette raffinerede lyseffekter. Taget på langhusene skråner fra tagrenden bagud, så rygningen i de fleste tilfælde er limet direkte imod bagbeklædningen. Tagstenene er malet på, og Ressmann forstår at kombinere malerisk og plastisk perspektiv. Ved huse med gavlen ud mod gaden udnytter han de få centimeter mellem gavl og bagbeklædning raffineret, idet han med en kombination af tredimensionale og påmalede skorsten 181

12 rische Perspektive mit der plastischen zu kombinieren. Beim giebelständigen Haus nutzt Ressmann die wenigen Zentimeter vom Giebel bis zur Rückwand raffiniert, indem er mit plastisch geformten und im Hintergrund aufgemalten Schornsteinen Tiefenwirkung erzeugt. Die Dachgauben und die kleinen Zwerchhäuser auf den Dächern sind dreidimensional ausgeformt. Bei Hauslücken werden Hintergrundhäuser, Buschwerk etc. auf die Rückwand gemalt. Ressmann verwendet eine Technik, die bis hin zu dem schräggestellten Vordergrund an die des Bühnenbildes erinnert; nur sind Ressmanns Bilder nicht Kulisse, nicht Bühnenhintergrund für irgendwelche Handlungen. Sie selbst sind die Personen der Handlung. Es sind Portraits von Häusern, die genau, wie das von Dorian Gray versteckte, über ihr Modell Auskunft geben. Hier ist nichts zu verbergen, denn Ressmann liebt auch die Schattenseiten und kennt die Ästhetik der Wunde, des Rostes und des Abbruchs. Bekannt sind nur 9 oder 10 Modelle, jeweils abhängig davon, ob man das einzige unsignierte, das atypisch Schloß Glücksburg zeigt, Ressmann zuschreiben will. Vielleicht war diese Darstellung eine Auftragsarbeit, die der Künstler als Gefälligkeitsarbeit betrachtete und deshalb nicht signierte. Denn ich 182 zweifle daran, daß er seine Arbeiten primär als Verkaufsobjekte gesehen hat. Das erkennt man besonders an einer Darstellung von dem»gasthaus zur Eiche«, Große Straße 57. Zwei Drittel dieser Ansicht zeigt eine Abbruchlandschaft, die Nummerr 55 und 53 wurden vermutlich kurz vor Entstehung des Bildes abgerissen. Der Abbruch selbst und die freigelegte Hinterhoflandschaft sind Hauptgegenstand dieses Bildes. Der»Zur Eiche«-Wirt wäre sicherlich nicht damit einverstanden gewesen, für 2/3 Schutt und 1/3 Gasthaus den vollen Preis zu zahlen. Da Ressmann alle Motive in der Nähe seiner vielen Wohnorte fand, ist zu vermuten, daß er sie nach eigenen Vorstellungen und»aus Liebe zur Sache«für seine Freunde anfertigte: für den Wirt, bei dem er Bier trank, für den Höker, bei dem er einkaufte, oder für den Malerkollegen, der kurz um die Ecke im Oluf Samson Gang wohnte. Heinrich Peter Joseph Ressmann war selbst Maler (Anstreicher). Er wurde am in Lüneburg geboren. Als er am aus Rüpnick nach Flensburg zog, fand er Unterkunft bei der Familie Nissen, Norderstraße 38. Weitere uns bekannte Adressen: 1896 Schiffbrücke Herrenstall Große Str unbekannt Angelburger Straße 76 Hier stirbt er am 25. Mai Die einzige weitere vorliegende Information besagt, daß er am 12. November 1898 eine Wilhelmine Margerethe Wiebke Reimers heiratet. Sie wurde in Flensburg am geboren und starb ebenda am Wirtschaft Jürgen Möllgart/ Höferei C. Carstensen/ Töpferhaus. Rote Straße Værtshus Jürgen Möllgart/ gadehandler C. Carstensen/ Pottemagerhus. Røde Gade Foto G. Remmer A. Christophersens Gasthof. Heute Dittmers Gasthof. Neumarkt 3 A. Christophersens gæstgiveri. I dag Dittmers Gasthof. Neumarkt 3 Foto G. Remmer fremmer dybdevirkningen. Kvistene og de små taghuse er altid udformet tredimensionale. I mellemrummene mellem husene ser man baghuse, haver m.m., der er malet på bagvæggen. Ressmann anvender en teknik, der også på grund af den skrånende forgrund (de skrå brædder) minder om scenografens. Blot er Ressmanns billeder ingen kulisser, ingen scenebaggrund for litterære handlinger. Selve billedet er handlingen. Ressmanns billeder er portrætter af huse, der ligesom det af Dorian Gray skjulte fortæller os om modellens indre. Her skjules intet, fordi Ressmann også elsker skyggesiderne og kender til sårets, rustens og nedbrydningens æstetik. Kun ni eller ti modeller er kendt. Antallet afhænger af, om man vil tilskrive Ressmann den eneste usignerede model, der helt atypisk viser Lyksborg slot. Muligvis var det et bestillingsarbejde, som kunstneren ikke regnede for noget og derfor heller ikke ønskede at signere. Jeg tvivler nemlig på, at Ressmann primært betragtede sine værker som salgsobjekter. Det ses bl.a. på fremstillingen af»gasthaus zur Eiche«, Store Gade 57. To trediedele af billedet viser et nedbrydningslandskab på grunden af numrene Husene blev formodentlig nedrevet umiddelbart før Ressmann påbegyndte arbejdet på dette billede. Nedbrydningen selv og det herved fremtrædende baggårdslandskab er billedets hovedmotiv.»zur Eiche«-værten ville næppe have været indforstået med at skulle betale den fulde pris for 2/3 skrot og kun 1/3, der viser hans kro. Da Ressmann fandt alle sine motiver i nærheden af sine mange bopæle, kan det formodes, at han fremstillede modellerne efter sine egne kunstneriske forestillinger som»l'art pour l'art«og så byttede dem med eller forærede dem til sine daglige venner, til kromanden, hos hvem han drak sin øl, til høkeren, der leverede hans daglige fornødenheder, til malerkolegaen, som boede lige om hjørnet i Oluf Samson Gangen. Heinrich Peter Joseph Ressmann var selv maler (håndværker). Han blev født i Lüneburg den Da han den flyttedet fra Rüpenick til Flensborg boede han hos en familie Nissen, Nørregade 38. Ressmann boede i de kommende år følgende steder i byen: 1896 Skibsbroen Herrenstall Storegade vides ikke Angelbogade 76. På sidstnævnte adresse døde han den 25. maj Den eneste supplerende information om Ressmann meddeler, at han den 12. november 1898 blev gift med Wilhelmine Margrethe Wiebke Reimers. Hun blev født i Flensborg den og døde den Man kan gå ud fra, at Ressmanns perspektiviske billeder, med undtagelse af et enkelt, er blevet fremstillet omkring 1900, da de alle virker som»støbt ud af ét stykke«. Den eneste model, som kan dateres, er nedbrydningslandskabet ved»gasthaus zur Eiche«. Her har Ressmann tilføjet sin adresse Skibsbroen 38 til signaturen, og her boede han Modellen af Kompagniporten med Mariekirken i baggrunden må være lavet på et senere tidspunkt. Den adskiller sig såvel hvad angår stil 183

13 /.M. Lassen /Maler /Oluf Samson Gang J.M. Lassen/maler/Oluf Samson Gang Es ist zu vermuten, daß Ressmanns perspektivische Schaubilder bis auf eines um 1900 entstanden sind, da sie wie»aus einem Guß«sind. Das einzige Modell, das sich datieren läßt, ist das vom»gasthaus zur Eiche«mit der Abbruchlandschaft im Vordergrund. Ressmann hat der Signatur die Adresse Schiffbrücke 38 hinzugefügt, und hier wohnte er Nur das Modell vom Kompagnietor mit der Marienkirche im Hintergrund muß später entstanden sein. Es unterscheidet sich stilistisch sowie farblich sehr von den anderen, ist als einziges nach einer fotografischen Vorlage gemacht und wirkt steif und unkünstlerisch. Nr. Rote Straße. Format: 48x65 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Stadt. Museum Flensburg. 3 Motiv: Haarschneide Salon H. Thonesen/Gastwirtschaft von Nis Jensen Ww. Norderstr Format: 38x52 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Stadt. Museum. Flensburg. Nr. 4 Motiv: A. Cristophersens Gasthof. Heute Dittmers Gasthof. Neumarkt 3. Format: 44x63 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Privatbesitz. Nr. 5 Motiv: Garnspindeln-Klöppelhölzer /Silo Optik/Thorwald Petersen. Kattsund. Format: 52x32 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Privatbesitz. Nr. 6 Motiv: Kleiderhandlung Paul Thomsen/Hökerei C. H. Erzinger. Kattsund. Format: 54x38 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Stadt. Museum Flensburg. Nr. Nr. 7 Motiv: J. M. Lassen, Maler/Oluf Samson Gang Format: 50x36 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Privatbesitz. 8 Motiv: Heider Schuhwarenlager/H. Schröder/Herren-Kinder-Garderobe. Wollware Wäsche. Hafermarkt 9. Format: 46x58 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Stadt. Museum Flensburg. Nr. 9 Motiv: Kompagnietor/Marienkirche, nach fotografischer Vorlage. Format: 30x39 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Stadt. Museum Flensburg. Nr. 10 Motiv: Schloß Glücksburg. Format: 30x21 cm. unsigniert. Möglicherweise nicht von Ressmann. Das Modell des Schlosses ist doppelt ausgearbeitet. In der unteren Hälfte auf dem kopfstehend als Spiegelung im See unter einer Glasplatte. Stadt. Museum Flensburg. som farver fra de øvrige, er som eneste billede fremstillet efter et fotografisk forlæg, og virker meget stift og kun lidet kunstnerisk. Liste over de kendte modeller: Nr. l Motiv: Nedbrydning Storegade 55/ Gasthaus zur Eiche/gadehandler P. Mangeisens ejendom Storegade 57. Format: 45x53 cm. Sign.: H. Ressmann, Schiffbrücke 38. Flensburg. Fremstillet I privat eje. Nr. 2 Motiv: Værtshus Jürgen Möllgart/ gadehandler C. Carstensen/pottemagerhus. Røde Gade. Format: 48x65 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Flensborg bymuseum. Nr. 3 Motiv: Frisørsalon H. Thonesen/ værtshus Nis Jensen. Nørregade Format: 38x52 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Flensborg bymuseum. Nr. 4 Motiv: A. Cristophersens gæstgiveri. I dag Dittmers Gasthof. Neumarkt 3. Format: 44x63 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. I privat eje. Nr. 5 Motiv: Ten og kniplepinde/silo Optik/Thorwald Petersen. Kattsund. Format: 52x32 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. I privat eje. Haarschneide Salon H. Thonesen /Gastwirtschaft von Nis Jensen Wiv. Norderstr Nr. 6 Motiv: Tøjforretning Paul Thomsen/ Gadehandler C. H. Erzinger. Kattsund. Format: 54x38 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Flensborg bymuseum. Nr. 7 Motiv: J. M. Lassen/maler/Oluf Samson Gang Format: 50x36 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. I privat eje. Nr. 8 Motiv: Heide skotøjslager/h. Schröder/Herre- og børneekvipage/uldvare. Havretorv 9. Format: 46x58 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Flensborg bymuseum. Nr. 9 Motiv: Kompagniporten/Mariekirken efter fotografisk forlæg. Format: 30x39 cm. Sign.: H. Ressmann. Flensburg. Flensborg bymuseum. Nr. 10 Motiv: Lyksborg slot. Format: 30x21 cm. Usigneret, muligvis ikke fremstillet af H. Ressmann. Slotsmodellen er udført dobbelt. På den nederste halvdel står slottets spejlbillede på hovedet under en glasplade, der forestiller søen. Flensborg bymuseum. Kilder: Stadtarchiv: Einwohnermelde- und Adressbücher Einwohnermeldeamt: Alt- und Nebenkartei Standesamt: Zentralkartei Artiklens forfatter er interesseret i at få oplysninger om evt. andre af H Ressmanns arbejder. Henvendelser desangående bedes enten sendt til»slesvigland«'s redaktion eller til Holger Hattesen, Holm 76, 2390 Flensburg. Auflistung der bekannten Modelle: Nr. l Motiv: Abbruch Große Straße 55/ Gasthaus zur Eiche/Hökerei P. Mangelsen - Große Straße 57. Format: 45x53 cm. Sign.: H. Ressmann. Schiffbrücke 38. Flensburg. Entstanden Privatbesitz. Nr. 2 Motiv: Wirtschaft Jürgen Möllgart/ Hökerei C. Carstensen/Töpferhaus. 184 Quellen: Stadtarchiv: Einwohnermelde- und Adressbücher. Einwohnermeldeamt: Alt- und Nebenkartei. Standesamt: Zentralkartei. Der Verfasser ist sehr am Verbleib weiterer Arbeiten Ressmanns interessiert. Nachricht bitte an die Redaktion»Slesviglands«oder an Holger Hattesen, Holm 76, 2390 Flensburg. Frisørsalon H. Thonesen/værtshus Nis Jensen. Nørregade Foto G. Remmer 185

14 Die Bilder der Bauern Bondens billeder ie Anzahl der Bilder, die früher in den Wohnräumen der Landbevölkerung an den Wänden hingen, war recht begrenzt. In den traditionell eingerichteten Wohnstuben der Bauern, mit Paneelen und Bettnischen, stand auch nur begrenzter Platz für gerahmte Bilder zur Verfügung. Trotz alledem schaffte man sich den Platz, um Briefe, billige Holzschnitte und später auch Öldrucke an den Deckeln der vielen Truhen, die sich im Hause befanden, anzubringen. Die Motive dieser Bilder waren in der Regel biblisch. Die Bilderwelt der Heiligen Schrift war den Leuten von den Kalkmalereien und der Schnitzkunst in den Kirchen vertraut. Dieser große Schatz an Bildern wurde der Bevölkerung mit der Zeit als Drucke von Buchdruckern und später von den Verlagen angeboten. Man kaufte sie auf Märkten, oder umherreisende Kleinhändler boten sie an der Haustür feil. Die meisten dieser alten Drucke sind verlorengegangen, weil zahlreiche Änderungen im Kunstgeschmack und in der Wohnkultur der Bauern des öfteren in den Stuben aufräumten. In unseren Museen findet man aber noch eine Reihe dieser Bilder, und auch die beiden Drucke, die in dieser Ausgabe»Slesviglands«wegen des bevorstehenden Weihnachtsfestes veröffentlicht werden, wird der Besucher dort sicher wiederfinden können. Die Geburt Jesu. Lukas, II: 4-7 (...) Da machte sich auf auch Joseph von Galiläi, aus der Stadt Nazareth, in das jüdische Land zur Stadt Davids, die da heißt Bethlehem, darum daß er von dem Hause und Geschlechts Davids war, auf, daß er sich schätzen ließe mit Maria, seinem vertrauten Weibe, die war schwanger. Und als sie daselbst waren, kam die Zeit, daß sie gebären sollte. Und sie gebar ihren ersten Sohn und wickelte ihn in Windeln und legte ihn in eine Krippe; denn sie hatten sonst keinen Raum in der Herberge. (...) et var begrænset, hvad landbefolkningen havde af billeder på væggene i gamle dage. I de traditionelle bondestuer med paneler og alkover, var der ikke megen vægplads til indrammede skilderier. Alligevel fandt man plads til mindebreve foruden billige træsnit og senere olietryk. Og var der mangel på plads, klæbede man billederne i låget på husets mange kister. Kistebilledernes motivvalg var ofte hentet fra bibelen. Den hellige bogs billedverden var man fortrolig med fra kirkens kalkmalerier og kirkeinventarets talrige skæringer. Denne billedskat blev af bogtrykkere og senere forlag udnyttet som tilbud til de mange hjem. De kunne købes på markeder eller blev falbudt af vandrende kræmmere. De fleste af de gamle tryk er gået tabt, når smagsændringers bestræbelser ryddede op i bondens stuer. En del findes dog fortsat på vore museer, og der vil man givet også kunne genfinde de to tryk»slesvigland«bringer i anledning af den forestående højtid - julen. Jesu fødsel. Lucas, II: 4-7. Men Joseph gik op fra Galilæa fra Nazareth til Judæa til Davids stad, som kaldes Bethlehem, at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede hustru, som var frugtsommelig. Men det skete, da de var der, blev tiden fuldkommet, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi de havde ikke rum i herberget. Alter Holzehnitt von Joh. Rud Thiele. Kopenhagen. Nach: Holger Rasmussen, Bondens billedbibel. Nationalmuseet, Kbhv. 186 Et-bladstryk fra Joh. Rud. Thiele. Kbhv. Her efter: Holger Rasmussen. Bondens billedbibel. Nationalmuseet. Kbhv, 187

15 1991 kommt»slesvigland«wie bisher als Gratis-Postwurfsendung an alle Haushalte in SCHLESWIG (dem Gebiet zwischen der Bundesgrenze und der Eider) zum Versand. Der Abonnementspreis beträgt weiterhin DM 10,- oder dkr. 40,-. Das Abonnementsangebot gilt für Interessenten außerhalb SCHLESWIGS sowie in SCHLESWIG für die Empfänger der Postwurfsendung, die ein zusätzliches Exemplar von»slesvigland«, als Drucksache zugestellt, wünschen. Inhaltsverzeichnis Slesvigland hat Inhaltsverzeichnisse der Jahrgänge und ausgearbeitet. Das Verzeichnis der Jahrgänge wird im gebundenen Jahrgang 1984 und das Verzeichnis der Jahrgänge wird im gebundenen Jahrgang 1988 mitgeliefert. Die Inhaltsverzeichnisse können ebenfalls gesondert für jeweils 2,- DM (8,- dkr.) in Briefmarken bestellt werden. Slesvigland har udarbejdet en indholdsfortegnelse for årgangene og Indholdsfortegnelsen følger med i indbindingen af årgang 1984, mens indholdsfortegnelsen følger med i indbindingen af årgang Man kan også få tilsendt indholdsfortegnelserne særskilt ved fremsendelse af DM 2.- eller DKR 8.- i frimærker. Bestelladresse: In der Bundesrepublik:»Slesvigland«, Schiffbrücke 42, D 2390 Flensburg Postcheckkonto in Hamburg fortsætter»slesvigland«som gratis, adresseløs forsendelse til alle husstande i selve SLESVIG (området mellem statsgrænsen og Ejderen). Abonnementsprisen er uændret DM 10,- eller Dkr. 40,-. Abonnementstilbuddet gælder interesserede uden for SLESVIG, samt modtagere i selve SLESVIG, der ønsker et ekstra sæt af»slesvigland«sendt som tryksag. Bestillingsadresse: Danmark: Postboks 209 DK-6400 Sønderborg Postgiro nr Indholdsfortegnelse»Slesvigland«in einem Band - der Verlag liefert die Hefte! Der»Slesvigland«-Verlag bietet Ihnen den ganzen Jahrgang der Zeitschrift geschmackvoll eingebunden zu einem erschwinglichen Preis an. Viele Leser hegen den Wunsch, die Nummern aufzubewahren, um die Artikel später nochmals zu lesen oder den gebundenen Band zu verschenken. Wir liefern Ihnen den gebundenen Jahrgang 1990 zu einem Preis von DM 30,- oder dkr. 120,- (Porto eingeschlossen). Nach Einsendung des Betrages wird Ihnen der Band im Januar/Februar 1991 zugesandt. Auch die Jahrgänge sind zu den erwähnten Bedingungen lieferbar. Eine Sammelmappe für die Hefte Entsprechend dem Buchumschlag können wir auch eine Sammelmappe für die losen Hefte anbieten. Sie kostet DM 10,- oder dkr. 40,-. Bestelladressen»Slesvigland«: Bundesrepublik Deutschland: Schiffbrücke 42, D 2390 Flensburg. Postcheckkonto Hamburg Dänemark: Postboks 209, DK-6400 Sønderborg Postgiro nr Bestillingsadresse»Slesvigland«: Tyskland: Schiffbrücke 42, D 2390 Flensburg. Postcheckkonto Hamburg Danmark: Postboks 209, DK-6400 Sønderborg Postgiro nr »Slesvigland«som bog - forlaget leverer hefterne!»slesvigland«-forlaget kan tilbyde læserne en smuk indbundet årgang til en overkommelig pris. Mange læsere ønsker at gemme og genlæse»slesvigland«eller bruge»slesvigland«som boggave. Forlaget tilbyder årgang 1990 som bog til en pris af DM 30 eller DKR Bogen tilsendes Dem i januar/februar 1991 forudsat at betaling har fundet sted. De nævnte priser er incl. porto. Årgangene kan leveres på ovennævnte betingelser. Omslag til Deres løse hefter Ønsker man at købe et omslag, der svarer til»slesviglands«bogomslag, kan forlaget levere dette til DM 10 eller Dkr

16 Inhaltsverzeichnis SLESVIGLAND 1990 XI. Jahrgang Leitartikel Aus den Winkeln unserer Heimat l, 3 Die achtziger Jahre im Museum 2, 35 Erfreuliches 5, 131 Gemeinsame Wurzeln - nur in deutscher Sprache 3, 67 Häuser der Geschichte Märe Balticum 4, 99 6, 163 Geschichte a. Allgemein Brief eines 86-jährigen Friedrichstädters. 2, 37 d. Die Reformation ff. Der erste Besuch Christian VII. in Flensburg im Jahre , 138 Die»Najade«vor Holnis 5, 133 Topographie a. SCHLESWIG Meir Goldschmidts Reise durch SCHLESWIG im Jahre ,26 Meir Goldschmidts Reise durch SCHLESWIG im Jahre , 90 Meir Goldschmidts Reise durch SCHLESWIG im Jahre , 123 Meir Goldschmidts Reise durch SCHLESWIG im Jahre , 155 b. Landschaften Das alte Rendsburger Rathaus 3, 69 Ein romantischer Garten in Flensburg 3, 74 Personalgeschichte Der Flensburger Jacobiner G. C. Meyer 6, 165»Dienstmann«Nr. 6 l, 14 Französische Verbindungen l, 18 Französische Verbindungen 2, 50 Meir Goldschmidts Reise durch SCHLESWIG im Jahre , 58 Sagen Das Klabautermännchen verläßt ein Schiff l, 13 Das Licht der treuen Schwester 4, 105 Der Geist im Wattenmeer 5, Der gestohlene Becher 2, 41 Nu quam jern glad Niskepuks 6, 178 Stenbock in Tönning 3, 83 Volkskultur Bettwärmer 4, 126 Der Danebrogsbettbezug und andere Bettwäsche 3, 94 Die Bilder der Bauern 6, 186 Möbel als Verwahrungsplatz 5, 158 Schlafe mein Kindchen 2, 62 Wie man sich bettet, so liegt man.... l, 30 Kunst Baukunst Johannes Otzens Wirken in Flensburg 4, 101 St. Laurentius. Tönning 5, 148 Malerei und Bildhauerkunst Die Marinemaler Jens und Carl Locher 6, 170 Die perspektivischen Bilder des Heinrich P. J. Ressmann 6, 180 Ein dänischer Architekt in SCHLESWIG 2, 42 Königin Thyra von Dänemark 4, 106 Ökonomische Verhältnisse Handel Handel und Industrie in Flensburg (l 755) Transportwesen Schiffbau in Nübbel im letzten Jahrhundert 4, Verschiedenes Die Auswanderung von SCHLESWIG nach Amerika nach , 84 Geschichten aus Angeln 5, 154 Mittelseiten a. Topographie J. D. Ziemer: Flensburg , 144 Nördliche Ansicht der Christiansens Oehl-Mühle 3, 80 St. Thomas. Jens T. Locher 6, 176 b. Miszellaneen Christiansborg l, 16 L. Fröhlich: Königin Thyra als Wallerbauerin 4, 112 Villa Sol-lie.... 2, 48 Lederartikler 80'erne på museum 2, 35 Fra hjemstavnens gemmer 1,3 Fælles rødder kun på tysk 3, 67 Glædeligt 5, 131 Historiehuse 4, 99 Mare Balticum 6, 163 Historie a. Almen Brev fra en 86-årig Frederiksstadborger 2,37 d. Efter reformationen ff.»najaden«ved Holnæs 5, 133 Kong Christian den VII's første besøg i Flensborg , 138 Topografi a. SLESVIG Meir Goldschmidts rejse i SLESVIG 1851 l, 26 Meir Goldschmidts rejse i SLESVIG , 90 Meir Goldschmidts rejse i SLESVIG , 123 Meir Goldschmidts rejse i SLESVIG , 155 b. Større områder og landskaber En romantisk have i Flensborg 3, 74 Rendsburgs gamle rådhus 3, 69 Personalhistorie»Bybud«nr. 6 Den flensborgske jakobiner l, 14 G. C. Meyer 6, 165 Franske forbindelser l, 18 Franske forbindelser 2, 50 Meir Goldschmidts rejse i SLESVIG , 58 Sagn Det stjålne bæger 2, 41 Genfærd på vadehavet Klaboltermanden forlader et skib 5, 137 l, 13 Kom nu, I glade nis pukker 6, 178 Stenbock i Tønning 3, 83 Søsterens lampe 4, 105 Folkekultur og folkeskik Bondens billeder 6, 186 Dannebrogsdynen og andet sengetøj. 3, 94 Indholdsfortegnelse SLESVIGLAND 1990 XI. årgang Gemmemøbler 5, 158 Sengevarme 4, 126 Som man reder ligger man l, 30 Sov mit barn 2, 62 Kunst a. Bygningskunst Johannes Otzens virke i Flensborg St. Laurentius. Tønning.. 4, , 148 b. Maleri og billedhuggerkunst En dansk arkitekt i SLESVIG 2, 42 Dronning Thyra af Danmark 4,106 Heinrich P. J. Ressmanns perspektiviske billeder 6, 180 Marinemalerne Jens og Carl Locher. 6, 170 Handel Handel og industri i Flensborg (1755) 4, 118 Samfærdsel Skibsbygning i Nybbel i forrige århundrede l, 4 Diverse Historier fra Angel 5, 154 Udvandringen fra SLESVIG til Amerika efter , 84 Midteropslag a. Topografisk J. D. Ziemer: Flensborg , 144 Nördliche Ansicht der Christiansens Oehl-Mühle 3, 80 St. Thomas. Jens T. Locher 6, 176 b. Andet Christiansborg l, 16 L. Fröhlich: Dronning Thyra som voldbygger 4, 112 Villa Sol-lie 2,

17 Die drei Magier aus dem Morgenland. Neu Ruppindruck. Oehmig & Riemenschneider. Nach: Holger Rasmussen. Bondens billedbibel. Nationalmuseet. Kbhv. De vise mænd fra Østerland. Neu Ruppintryk fra Oehmig & Riemenschneider. Her efter: Holger Rasmussen. Bondens Billedbibel Nationalmuseet. Kbhv.

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen.

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. European Regional Development Fund Investing in your future Unsere Angebote 2012 auf einen

Læs mere

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK?

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? SMiK-Projekt Ergebnisse aus der SMiK-Fragebogenuntersuchung TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? Resultater fra SMiK-spørgeskemaundersøgelsen Erla Hallsteinsdóttir Hrsg. von Red.

Læs mere

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Mindesten fra den tyske flygtningelejr i Oksbøl. Til minde om ofrene fra 1945 1949. Tyske soldater stiger ud af bilen. Tonsvis af mad Vi har undersøgt hvor meget kost

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

14. Forholdsord med dativ

14. Forholdsord med dativ ØVELSE 5 Lav sætninger efter følgende mønster. (Husk at aus og bei styrer dativ!) ❿ Ich - die Schweiz - ein Rechtsanwalt. Ich stamme aus der Schweiz und arbeite bei einem Rechtsanwalt. 1. Jochen - das

Læs mere

Textmining Einführung und Übersicht

Textmining Einführung und Übersicht Textmining Einführung und Übersicht Dept. Informatik 8 (Künstliche Intelligenz) Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg (Informatik 8) Textmining Einführung 1 / 10 Textmining Kurzfassung Gigantische

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck

jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck Der blev arbejdet i 5 workshops med temaerne arbejdsmarked og uddannelse, grænseland,

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Når I som virksomhed sælger på kredit til tyske virksomheder, skal I være opmærksom på, at det samlede udestående ofte helt må afskrives, hvis en køber går

Læs mere

Idékatalog Ideenkatalog

Idékatalog Ideenkatalog jung zusammen 2015 Idékatalog Ideenkatalog Forslag fra workshopsne i Leck & Aabenraa // Vorschläge des Workshops Landtag Schleswig-Holstein 31-07-2015 På jung zusammen 2015 var der syv workshopgrupper,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

Aktivitäten in und um Flensburg

Aktivitäten in und um Flensburg Aktivitäten in und um Flensburg Wir, die Schüler und Schülerinnen der Dänischklasse G 9.2/3, haben Information über unsere Stadt und ihre Umgebung herausgesucht und für unsere dänischen Freunde kleine

Læs mere

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark Arbejde i Danmark 1 Herausgeber / Udgiver Kreis Ostholstein Fachdienst Regionale Planung Fonden Femern Bælt Forum Råhavegård Arbeiten in Arbejde i Lübecker Straße 41 D 23701 Eutin Maribovej 9 DK 4960 Holeby

Læs mere

zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning

zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning 2 Lær tysk med zejt-ung danskere? Det tager zejt-ung fat på i artiklen»når det danske mindretal bliver multikulturelt«.

Læs mere

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland. Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende).

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland. Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Tysk B Jadwiga T. Thygesen Hh11ty2102

Læs mere

Dänisch. Praktisches Lehrbuch. Langenscheidt. Der Standardkurs für. Selbstlerner. orientiert sich an B1

Dänisch. Praktisches Lehrbuch. Langenscheidt. Der Standardkurs für. Selbstlerner. orientiert sich an B1 Langenscheidt Praktisches Lehrbuch Dänisch Der Standardkurs für Selbstlerner orientiert sich an B1 Inhaltsverzeichnis Wegweiser......................................................... 3 Abkürzungen.......................................................

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Ausgabe / Udgave 01-2013

Ausgabe / Udgave 01-2013 Zeitschrift des Deutsch-Dänischen Kulturvereins Rhein/Main e.v. Nyhedsbrev for den Tysk-Danske Kulturforening Rhein/Main e.v. Ausgabe / Udgave 01-2013 Artikel Seite / Side 9 Artikel Seite / Side 16 Artikel

Læs mere

»Slesvigland« Inhalt / Indhold

»Slesvigland« Inhalt / Indhold Dette pdf-dokument er optimeret til Internettet. Der er lagt vægt på hastighed, men også læse-venlighed. Derfor vil små illustrationer kunne være vanskelige at se. For at se disse i højere kvalitet, hent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland

Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland Af Thea Haubenreisser Pedersen BA-projekt 6.semester Tysk Vejleder: Tove Gadegård ASB. Institut for Sprog og Erhvervskommunikation 2009 Anschläge: 47.396 1 o.

Læs mere

Grammatiske oversigter

Grammatiske oversigter Grammatiske oversigter HJÆLPEUDSAGNSORDENE at have = haben Nutid Datid Ental 1. person ich habe hatte 2. - du hast hattest 3. - er/sie/es hat hatte 1. person wir haben hatten 2. - ihr habt hattet 3. -

Læs mere

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF netundervisning Tysk

Læs mere

CHRISTEL-SEYFARTH.DK

CHRISTEL-SEYFARTH.DK all rights reserved by Christel Seyfarth. Christel Seyfarth art knits Christel Seyfarth designer hånd- og maskinstrik i unika design. Hendes farvestrålende strik er inspireret af den storslåede natur på

Læs mere

Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud.

Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud. Kopiark 1 Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud. 21 25 29 32 34 36 40 49 53 58 67 81 Kopiark 2a Meine Familie Klip familiekortene ud. Hver elev skal have ét kort. Ich bin

Læs mere

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com Hammer Inspiration Indhold / Contents / Inhalt 3 Retro 12 Cosmopolitan 21 Botany 27 Expressions 34 Urban 42 Stripes & Squares 47 Nature 52 Folklore 58 Ornaments 66 Potpourri COLORTEC DESIGNS: Retro, Cosmopolitan,

Læs mere

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935 SKAGENSMALERNE 1 ANNA ANCHER 1859 1935 Skagensmalerne Anna Ancher var den eneste af skagensmalerne, der var født og opvokset i Skagen. Hun var datter af Ane Hedvig og Erik Brøndum, der drev byens gæstgiveri

Læs mere

Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II)

Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II) Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II) Wär ich Eve, hätt ich Steve Mein Leben wär erfüllt und nicht so primitiv Wäre, würde, rein fiktiv, was wär, wenn s für mich besser lief Vollkommen bin ich leider

Læs mere

Ausgabe / Udgave 01-2014

Ausgabe / Udgave 01-2014 Zeitschrift des Deutsch-Dänischen Kulturvereins Rhein/Main e.v. Nyhedsbrev for den Tysk-Danske Kulturforening Rhein/Main e.v. Ausgabe / Udgave 01-2014 Unser neuer Beisitzer / Det nye bestyrelsesmedlem

Læs mere

Newsletter No.2 June 2014. Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics statt.

Newsletter No.2 June 2014. Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics statt. Newsletter No.2 June 2014 3. Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen Projektes BeltLogistics Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Øvelsesterræn

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Øvelsesterræn FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Velkommen Willkommen Welcome Oksbøl Skydeog Øvelsesterræn Oksbøl Schiess- und Truppenübungsgelände The Oksbøl Firing Range and Training Grounds Historie Oksbøl

Læs mere

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING DER RYKKER 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10. Christiansborg flytter sig langsomt

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING DER RYKKER 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10. Christiansborg flytter sig langsomt 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10 TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE LHN S NYHEDSMAGASIN LANDWIRTSCHAFTLICHER HAUPTVEREIN FÜR NORDSCHLESWIG - EN LANDBOFORENING DER RYKKER Christiansborg flytter sig langsomt 2 Bioafgrøder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Oktober 2013 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog, B LS 2 a TyFB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt Velkommen til Berlin Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg 1 1. marts 2015 3 Lidt smil på læben Solskin to år i

Læs mere

Programm Freitag den 10. juli 2015

Programm Freitag den 10. juli 2015 Programm Freitag den 10. juli 2015 10.50 Uhr Konzert am Schlosswall. Die Sønderborg-Garde sorgt für Unterhaltung, während sich die Reiter auf dem Platz vor dem Sønderborg Schloss versammeln 11.30 Uhr Der

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

b obbermølle Museum og

b obbermølle Museum og Kupfermühle Museum und K Industriemuseum Kupfermühle e.v. 1997 wurde das private Kupfermühle Museum eröffnet, welches sich jetzt im Turmgebäude bei den alten, restaurierten Arbeiterwohnungen befindet.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013

Læs mere

N Y H A V N. F R A N K F U R T am MAIN. Seite/Side 1 Dannevirke Ausgabe/Udgave

N Y H A V N. F R A N K F U R T am MAIN. Seite/Side 1 Dannevirke Ausgabe/Udgave N Y H A V N F R A N K F U R T am MAIN Seite/Side 1 Inhalt Indholdsfortegnelse Seite - Side Inhalt Indhold 3-5 : Vorwort des Beisitzers Bent Hansen Forord af bisidder Bent Hansen 5-6 Bent Hansen: Spaß haben

Læs mere

Start und Landung, Ich hab meinen. in Berlin verloren.

Start und Landung, Ich hab meinen. in Berlin verloren. repetition Kapitel 1-2 Start und Landung, Ich hab meinen. in Berlin verloren. A Repetér de ord, du har lært fra tekstbogen. Hvilke ord kan du huske fra kapitel 1? Målet var 15 nye ord/udtryk. Hvilke ord

Læs mere

Bingo - Zahlen 0-20. Kopiark Der Sprung! 1 Lærervejledning Forlag Malling Beck 69

Bingo - Zahlen 0-20. Kopiark Der Sprung! 1 Lærervejledning Forlag Malling Beck 69 Kopiark Kapitel, side Bingo - Zahlen 0-0 Print siden ud. Skriv et tal i hvert felt. Du kan vælge imellem tallene -0. Din lærer siger derefter nogle tal på tysk, som du skal krydse af, hvis du er så heldig

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader.

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Velkommen i Bornholms største svømmehal! Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Moderne bassiner I Rønne Svømmehal har vi 3 moderne bassiner: > Et almindeligt svømme-

Læs mere

haben = at have Nutid Datid Førnutid Ental: 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt sie/es

haben = at have Nutid Datid Førnutid Ental: 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt sie/es GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene haben = at have Nutid Datid Førnutid 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt 1.p. haben hatten haben gehabt

Læs mere

Lastsikring Revideret europæisk standard - EN 12195-1

Lastsikring Revideret europæisk standard - EN 12195-1 Lastsikring Revideret europæisk standard - EN 12195-1 Er vi på vej mod ensartede regler i EU? TUR CHAUFFØRKONFERENCE 2010 Faaborg den 10. maj 2010 International Transport Danmark. Lyren 1. DK-6330 Padborg.

Læs mere

Himlen over Berlin - om at vælge livet Af mag. art. Bo Torp Pedersen

Himlen over Berlin - om at vælge livet Af mag. art. Bo Torp Pedersen Himlen over Berlin - om at vælge livet Af mag. art. Bo Torp Pedersen Et studiemateriale fra Kirke og Film, december 2009 Pressebilleder Sandrew Metronome Studiematerialet må kun udleveres til medlemmer

Læs mere

Unterrichtsmaterial NR. 1 2014/2015. Mellemtrin/begynder. S. 3 Freundschaftliche Postkarte. S. 4 Aus der Fußball-Werbung. S.

Unterrichtsmaterial NR. 1 2014/2015. Mellemtrin/begynder. S. 3 Freundschaftliche Postkarte. S. 4 Aus der Fußball-Werbung. S. Unterrichtsmaterial Mellemtrin/begynder NR. 1 2014/2015 S. 3 Freundschaftliche Postkarte S. 4 Aus der Fußball-Werbung S. 5-6 Fußballfans S. 7-8 Fußballbingo S. 9 Fußballspieler der deutschen Nationalmannschaft

Læs mere

www.atelierbilledhuset.dk

www.atelierbilledhuset.dk Din professionelle fotograf i mere end 25 år i Sønderjylland Storegade 29 6430 Nordborg Sundsmarkvej 20 6400 Sønderborg Østergade 3 6330 Padborg Tlf. 74 45 35 40 Email: billedhuset@gmail.com www.atelierbilledhuset.dk

Læs mere

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk Danske virksomheder og den globale fremtid Konference 25. september 2014 Erla Hallsteinsdóttir & Katarina Le Müller: Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk 1 Hvem og hvad er SMiK? Dansk/tysk

Læs mere

KANDIDATSPECIALE. Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan

KANDIDATSPECIALE. Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan KANDIDATSPECIALE Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan En spørgeskemaundersøgelse: Tilfredshedsundersøgelse ved brug af høreapparater - Med henblik på psykosociale aspekter forventninger, motivation, socialt

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

P Radius Møbler Tolsagervej 9 8370 Hadsten Denmark Tel. +45 8761 3400 Fax +45 8761 3401 www.radius-moebler.dk SHAR

P Radius Møbler Tolsagervej 9 8370 Hadsten Denmark Tel. +45 8761 3400 Fax +45 8761 3401 www.radius-moebler.dk SHAR SHARP SHARP Design: Thore Lassen SHARP-serien er den ideelle løsning til fleksibel møblering i forbindelse med møder konferencer, kantiner og undervisning. SHARP-stolen er let håndterbar, stabelbar og

Læs mere

Inhalt/Indhold SLESVIGLAND. Geschichten der Eisenbahn Jernbanens historier 3

Inhalt/Indhold SLESVIGLAND. Geschichten der Eisenbahn Jernbanens historier 3 SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarhavende). Foto & lay-out: Helge Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte

Læs mere

Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015

Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015 Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015 Tema: Opdag Tyskland 2 Kast dig ud i det tyske sprog (Foto: Lars Salomonsen) 2015 er året, hvor ordet»fingerspitzgefühl«blev tilføjet til

Læs mere

Brugsanvisning / Instructions / Gebrauchsanweisung

Brugsanvisning / Instructions / Gebrauchsanweisung Brugsanvisning / Instructions / Gebrauchsanweisung DK DK Brugsanvisning Skal læses inden stempelkanden tages i brug. Vores absolutte klassiker, den kendte termokande designet af Erik Magnussen i 1977,

Læs mere

Frauenliebe und Leben Musik von Robert Schumann Gedicht vonadelbert von Chamisso

Frauenliebe und Leben Musik von Robert Schumann Gedicht vonadelbert von Chamisso Frauenliebe und Leben Musik von Robert Schumann Gedicht vonadelbert von Chamisso Kvindens kærlighed og liv Musik af Robert Schumann Digt af Adelbert von Chamisso 1. Seit ich ihn gesehen Seit ich ihn gesehen,

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen medfører stigende huspriser

Femern Bælt forbindelsen medfører stigende huspriser DIREKT INFORMATION information OM om FEMERN femern BÆLT bælt REGIONEN regionen informationen INFORMATIONEN über ÜBER die DIE fehmarnbelt-region FEHMARNBELT-REGION nr. NR. 98. marts/märz DECEMBER 2010 2011

Læs mere

Newsletter Nr. 4, 14.12.2010

Newsletter Nr. 4, 14.12.2010 Newsletter Nr. 4, 14.12.2010 Kære læsere, Året 2010 går på hæld. Mange af de fremsatte spørgsmål har allerede kunnet blive afklaret af Projekt Pontifex-Brobygger. Den vellykkede projektstart skyldes bl.a.

Læs mere

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY 0 0 MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY Stoppesteder Bus stops Haltestellen Marstal - Reberbanen Bakkevej / Ronæsvej Bymarksvej Ærøskøbing Havn Tranderupvej Vindeballe Vesterløkke Øster Bregninge Ø. Bregninge

Læs mere

Det drejer sig konkret om en studietur til Hamburg med udgangspunkt i Soul Kitchen.

Det drejer sig konkret om en studietur til Hamburg med udgangspunkt i Soul Kitchen. Et projekt om Hamburg - et interkulturelt projekt Tyskfaget som sted for kulturmøder Den interkulturelle dimension kan ses som en del af den almene studiekompetence, idet eleverne bliver i stand til mere

Læs mere

Anleitung für Handwerksfirmen zur Benutzung von Krak

Anleitung für Handwerksfirmen zur Benutzung von Krak Anleitung für Handwerksfirmen zur Benutzung von Krak 1. Gehen Sie auf die Internetseite www.krak.dk 2. Geben Sie in das Feld Hvad (=Was) den Suchbegriff Haandvaerkere ein. Klicken Sie auf das Feld Søg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter

Læs mere

VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG. Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich?

VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG. Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich? VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich? I. Die Arbeitsgruppe Maurer/-in a) Gruppenbild der Arbeitsgruppe b) Leitfragen der Arbeitsgruppe

Læs mere

Vejledning 1. Afmonter lågen a. Bauartfjederen afmonteres ved hjælp af en tang eller en skruetrækker ved enten at vride eller skubbe fjederen ud.

Vejledning 1. Afmonter lågen a. Bauartfjederen afmonteres ved hjælp af en tang eller en skruetrækker ved enten at vride eller skubbe fjederen ud. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51096 Udskiftning af sekskantet håndtagsstang: Nedenfor er beskrevet hvorledes håndtagsstangen på din Aduro 7 udskiftes. Arbejdshandsker kan med fordel anvendes.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Tysk

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Tysk Årsplan Skoleåret 204/205 Tysk Årsplan FAG: Tysk KLASSE: 6. ÅR: 204/5 Lærer: UI Hallo Uge 33-34 DELEMNER Hilseudtryk Farver AKTIVITET/ ORGANISERING Alle fortæller, hvad de hedder Lytteøvelse og snak om

Læs mere

Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015

Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015 Mitglieds-Nr. 11-0496 Genehmigungs-Nr. SH/HH/MV 030407-2015 73. Internationale Volkswandertage Volkswandergruppe Tarp e.v. Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015 11. Fahrradwanderung Wander-Strecken:

Læs mere

Ja! Alt fra sporten. i grænselandet! Interesseret? Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis.

Ja! Alt fra sporten. i grænselandet! Interesseret? Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis. 1923-2013 Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis. For kun 8,- euro pr. måned får du Flensborg Avis hver lørdag og mandag. Interesseret? Alt fra sporten i grænselandet! Udfyld nedenstående kupon

Læs mere

Tag til brainstorm-møde

Tag til brainstorm-møde Flensborg Avis - torsdag den 6. august 2015 - side 1 LEDER Sydslesvigsk Forening Ugens overskrifter Action [KONTAKT] Sommer, ferie, agurketid... Store del af det danske mindretal er taget på ferie. Og

Læs mere

AFTENVANDRING HOLSTEBROVANDRING. Traveture og naturoplevelser i Midt- og Vestjylland. Fredag d. 17. Maj. Pinselørdag d. 18. maj Hosekræmmermarch

AFTENVANDRING HOLSTEBROVANDRING. Traveture og naturoplevelser i Midt- og Vestjylland. Fredag d. 17. Maj. Pinselørdag d. 18. maj Hosekræmmermarch Traveture og naturoplevelser i Midt- og Vestjylland Fredag d. 17. Maj AFTENVANDRING Pinselørdag d. 18. maj Hosekræmmermarch Pinsedag d. 19. Maj HOLSTEBROVANDRING PINSEN 2013 2. Pinsedag d. 20. Maj KONGENSHUS

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Årsmagasin Jahresmagazin

Årsmagasin Jahresmagazin Årsmagasin Jahresmagazin Dansk-Tysk Handelskammer Deutsch-Dänische Handelskammer 2011 12 Bundesliga og øl: Hvordan vinder du en tyskers hjerte? Glaube nicht, dass du etwas Besonderes bist Dansk-tysk logistik:

Læs mere

Paul von Klenau, Alban Berg og den toneartsbestemte tolvtonemusik

Paul von Klenau, Alban Berg og den toneartsbestemte tolvtonemusik MUSIK & FORSKNING 29 2004 MICHAEL FJELDSØE Paul von Klenau, Alban Berg og den toneartsbestemte tolvtonemusik Es ist mir erst in München klar geworden, dass die Musik wahrscheinlich nicht kampflos eingenommen

Læs mere

Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser!

Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser! Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser! Nach dem Ende der Sommerferien in Deutschland und Dänemark möchte Nu hvor sommerferien i både Danmark og Tyskland er forbi, vil projektet das Projekt

Læs mere

Kamstrup. Wireless M-Bus Reader. Quick Guide

Kamstrup. Wireless M-Bus Reader. Quick Guide Kamstrup Wireless M-Bus Reader Quick Guide Wireless Kamstrup M-Bus Reader DK Installation af software 1. Start din Internet browser og gå ind på www.kamstrup.dk. 2. Under Support, vælg Wireless M-Bus Reader

Læs mere

Studie- tur til. Dato 28/3-1/4

Studie- tur til. Dato 28/3-1/4 Studie- tur til Dato 28/3-1/4 Lørdag d.28/3: 08.30 Fælles afrejse fra Vejle Busterminal 17.00 Ankomst til Berlin ZOB Indkvartering på Pegasus Hostel Fælles aftensmad på Pegasus Hostel Søndag d.29/3: 08.00

Læs mere

Frühjahr/Sommer 2014 KUNSTNERKOLONI EGERNSUND KÜNSTLERKOLONIE EKENSUND 6-7 12-13. Occhi / Orkis 25. - 28. Sept. 2014 Husum Hofkultur Flensburg

Frühjahr/Sommer 2014 KUNSTNERKOLONI EGERNSUND KÜNSTLERKOLONIE EKENSUND 6-7 12-13. Occhi / Orkis 25. - 28. Sept. 2014 Husum Hofkultur Flensburg Frühjahr/Sommer 2014 1 KUNSTNERKOLONI EGERNSUND KÜNSTLERKOLONIE EKENSUND 6-7 12-13 30-31 26-27 Occhi / Orkis 25. - 28. Sept. 2014 Husum Hofkultur Flensburg 2 Forord/Vorwort Harald Haugaard, violinist,

Læs mere

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING I BEVÆGELSE 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2. Er vi til grin 2. Natur- og Landbrugskommission 4.

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING I BEVÆGELSE 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2. Er vi til grin 2. Natur- og Landbrugskommission 4. 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2 T I L S A M T L I G E J O R D B R U G E R E LHN S NYHEDSMAGASIN L A N D W I R T S C H A F T L I C H E R H A U P T V E R E I N F Ü R N O R D S C H L E S W I G - EN LANDBOFORENING

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere