SKRIFTLIGT BASISKURSUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKRIFTLIGT BASISKURSUS"

Transkript

1 SKRIFTLIGT BASISKURSUS først i januar, studieretningsstart, 2 uger (evt. 3 uger): 6 dobbeltlektioner! Gang Indhold 1 Introduktion til skriftlighed generelt fokus på, at skriftlighed er forskelligt, men alligevel på mange måder det samme i alle fag. - Introduktion (igen) til skrivemarsvinet, og tanker om, hvordan det kan bruges i undervisningen i alle fag. Tænkeskrivning/processkrivning vs. Formidlingsskrivning 3 faser i skrivning: (Max 60 min - meget af det er nok blevet nævnt før i løbet af efteråret). - Førskrivning: Tænkeskrivningen/teknikker til at generere tekster. - Skrivning: Fokus på selve skrivefasen. - Redigering: Fokus på korrekturlæsning/redigering/finpudsning 2 Skrivegenreark introduceres i sin helhed Gennemgang af referat, redegørelse og resumé - Niveau 1 trænes - særligt fokus på begrebet redegørelse og citater/dokumentation - Øvelser! 3 Skrivegenreark Gennemgang af argumentationsteori og typer (Skriv i alle genrer, s ) - Niveau 2 trænes særligt fokus på begrebet analyse. - Øvelser! 4 Niveau 2 trænes 5 Skrivegenreark Gennemgang af diskussionsteori (Krydsfelt s ) - Niveau 3 trænes særligt fokus på begrebet diskutere. - Øvelser! - 6 Niveau 3 trænes 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE MATERIALE TIL 1. GANG 3 MATERIALET TIL 2. GANG 6 MATERIALE TIL GANG MATERIALE TIL GANG

3 MATERIALE TIL 1. GANG FØRSKRIVNING - MÅDER AT IDEER PÅ HURTIGSKRIVNING er en teknik til at få ord på papir om et eller andet emne - også hvis man ikke aner hvordan man skal få hul på det. Det gælder både i idefasen og når som helst man ellers pludselig går i stå. MINDMAP eller tankekort er en måde at lave struktureret brainstorming på. Du skriver emnet i centrum og tegner dine ideer og associationer ind som grene på emnet. Brug evt. gratis programmer som fx DEL OG STJÆL er en samarbejdsmåde som er særlig god i idefasen. Jo flere inspirationskilder man har, jo bedre. I klassen kan I lave en del-og-stjæl-runde om jeres skrive-idé på et hvilket som helst tidspunkt i idefasen. Hver person forklarer i runden kort, hvad hans/hendes idé går ud på, og alle har lov at stjæle hinandens ideer. 3

4 FØRSKRIVNING ORGANISERINGSFASEN Ved at disponere stoffet før du skriver, kan du lave en køreplan som sørger for tekstens logiske opbygning. Der findes flere forskellige dispositionsprincipper. Fisken er det mest almindelige dispositionsprincip: den systematiske, logiske opbygning, hvor argumenterne samles i en konklusion til sidst. Stigen består af ensartede dele, der fungerer som en række parallelle beskrivelser af emnet. Springvandet tager udgangspunkt i det mest centrale af emnet; derfra trækkes en række linjer op, uden at de behøver at sammenføjes senere. GODE RÅD I FORBINDELSE MED ORGANISERINGSFASEN: Du skal kassere alt uvæsentligt stof. Vær bevidst om din genre. 4

5 SKRIVEFASEN. Den bedste måde at komme i gang er endnu en gang hurtigskrivning. Denne gang er du blot mere fokuseret på emnet. Du skal ikke redigere og rette imens du skriver. Hold energien kørende mens du skriver. Skriv så meget du kan. Så kan du efterfølgende være selektiv og finde guldkornene. Vent evt. med indledning og slutning. REDIGERINGSFASEN I denne fase skal teksten pudses og poleres. Her er det en god idé at læse teksten højt - eller få en anden til at læse den højt for dig. Så kan du bedre høre om afsnittene hænger logisk sammen. Du kan tjekke om fokus er i orden ved at stille disse spørgsmål: Hvad er hovedtanken? Kan du sammenfatte den i én sætning? Er der brug for mere information? Fortæller teksten én historie eller farer den ud af flere tangenter? Mangler der eksempler eller anden form for dokumentation? Kan teksten blive mere konkret? Er teksten lang nok? Er teksten kort nok til at fastholde læseren? Det er også i denne fase teksten skal tjekkes for fejl. Vær særligt opmærksom på stavefejl kommafejl endelser (fx r-fejl) GODE RÅD I FORBINDELSE MED REDIGERINGSFASEN: Læs teksten højt. Arbejd sammen. Det kan være svært at se problemerne i egen tekst. 5

6 MATERIALET TIL 2. GANG GENRE (SKRIVEGENRE/SKRIVEHANDLING): En genre (skrivegenre) defineres som en bestemt form eller stil i fx en tekst her ser vi imidlertid kun på det skriftlige, nemlig skrivegenren (nogle kalder også dette en skrivehandling). Det er afgørende, hvis din skriveproces skal ende med et godt resultat, at du altid er klar over, hvilken skrivegenre, der forventes af dig i netop den tekst, du er i gang med! Når du i din skrivning skal afgøre, hvilken skrivegenre du skal anvende, er det vigtigt, at du er bevidst om, hvilken kommunikationssituation (pt. link til side nederst i dokumentet) en tekst skal opfylde og hvilket taksonomisk niveau (på Blooms taksonomi over vidensniveauer), du skal opnå. Der findes grundlæggende tre skrivegenrer: 1) Man kan informere om noget 2) Man kan analysere noget 3) Man kan argumentere for eller imod noget De tre skrivegenrer svarer til de tre forskellige taksonomiske niveauer, vi arbejder med på Middelfart Gymnasium og HF: 1) Vidensniveauet eller det redegørende niveau 2) 2) det analyserende niveau og 3) 3) det vurderende/diskuterende niveau (se Blooms taksonomi). Alle skriveopgaver i alle fag, du møder på gymnasiet, vil kunne passes ind under disse tre niveauer. Det er dog vigtigt, at du taler med din lærer om hvilke specifikke krav, der er til netop den skrivegenre, der forventes i den enkelte opgave. Her kan du se, hvilke skrivegenrer der findes, og hvordan de passer sammen med de taksonomiske niveauer: Skrivegenre Informere Hvad kaldes det i fagene? Beskrivelse Forsøgsopstillingen/-forløbet Referere/parafrasere Notere Opsummere Rapportere Redegøre Taksonomisk niveau (Bloom) Lavt Vidensniveau (redegørende niveau) Spørgsmål: Hvad/hvilket? 6

7 Analysere Dokumentere/citere Eftervise/Bevise Forklare Karakterisere Ophavsanalysere (ophavsanalyse) Analysere Højere Det analyserende niveau Spørgsmål: Hvordan? Argumentere Undersøge Undre Sammenligne Debattere Diskutere Formulere en tese (hypotese) Reflektere Kommentere (kommentar) Perspektivere Fortolke Vurdere Højt Det vurderende/diskuterende niveau Spørgsmål: Hvorfor? 7

8 HVAD BETYDER ORDENE? Herunder finder du en vejledning i, hvad de væsentligste ord i tabellen betyder. Igen er det dog vigtigt, at du spørger din lærer, for der kan være små nuanceforskelle fra fag til fag eller måske snarere fra fakultet til fakultet. Her skal teksten (det materiale du arbejder med) styre dig du informerer om teksten/hvordan du har foretaget et forsøg: Beskrivelse: Materialer/Forsøgsopstillingen Referere/parafrasere: Notere: Opsummere: Resultater/rapportere: Redegøre: Her skal du beskrive fx et billede, som du observerer det. Her skal du forklare hvordan din fremgangsmåde/forsøgsopstilling ser ud. Her skal du gengive tekstens væsentligste pointer og samtidig være tro overfor tekstens disposition og kronologi. Her skal du nedskrive de vigtigste pointer fx under et interview. Her skal du kort gengive centrale pointer fra fx en tekst eller en analyse. Her skal du føre rapport over fx din observationer/resultater i et forsøg. Her skal du udvælge og forklare tekstens væsentligste pointer uden at tage stilling til dem. Brug gerne Toulmins argumentationsmodel. I naturvidenskab skal du redegøre for den hypotese, du ønsker at beeller afkræfte, og for den teori, du benytter til at analysere dine resultater. Her skal du styre og behandle teksten du analyserer/forklarer teksten: Analysere: Dokumentere/citere: Eftervise/Bevise: Forklare: Karakterisere: Ophavsanalysere: Her skal du med udgangspunkt i fagets analysemodeller se på tekstens enkeltdele med henblik på at indfange tekstens grundpointer. I naturvidenskab skal du lave en databehandling (analyse), som giver dig et resultat af dit forsøg. Her skal du udvælge væsentlige tekstpassager og anvende dem. I det matematiske bevis skal du med udgangspunkt i forskellige veldefinerede forudsætninger giver overbevisende argumenter for, hvorfor et udsagn er rigtigt. Her skal du sætte en person ind i en sag, og forklare, hvorfor det hænger sådan sammen. Beskrive nogen eller noget. I historiefaget skal du bestemme en kildes tilblivelsessituation bl.a. med henblik på at finde dens tendens en ophavsanalyse. 8

9 Her skal du forholde dig til teksten, dens tilblivelsessituation og sætte den op imod andre tekster du argumenterer for noget der er større end den enkelte tekst: Undersøge: Undre sig: Sammenligne: Debattere: Diskutere: Formulere en tese (hypotese): Reflektere: Kommentere (kommentar): Fortolke: Perspektivere: Konkludere: Vurdere: Her skal du med udgangspunkt i et konkret problem/tekst bevæge dig dybere ind i emnet og gøre læseren klogere. Her skal du formulere et problem, med udgangspunkt i noget du finder underligt eller tilsyneladende modsigende/uforklarligt. Det er et godt udgangspunkt for enhver opgave. Her skal du holde noget op imod noget andet med henblik på at finde forskelle og/eller ligheder. Typisk en mundtlig disciplin (men kan også optræde i skriftlige opgaver) der minder om diskussionen, men med en mere personlig vinkling. Ordet diskussion kommer af latin discussio, der egentlig betyder at ryste frem og tilbage. Målet for en diskussion er altså ikke at vinde, men at belyse en sag fra flere sider. Her skal du altså veje to eller flere teksters holdninger og argumenter op imod hinanden og først derefter tage stilling til debatten. I naturvidenskaberne skal du diskutere resultaterne af dit forsøg og komme med bud på eventuelle fejlkilder som kunne ligge til grund for de afvigelser der evt. er fra hypotesen (det forventede resultat). På baggrund af diskussionen kan du lave en konklusion på dit forsøg. Her skal du med udgangspunkt i din viden og de observationer, du har gjort, formulere en forklaringsmodel, der kan forklare et fænomen. Her skal du med udgangspunkt i en konkret tekst bevæge dig mod en abstrakt eller filosofisk tænkning og gøre læseren klogere på et emne. Her skal du med udgangspunkt i faglig viden bedømme fx en politisk kampagne (typisk samfundsfag). Her skal du udlægge en tekst du skal altså vha. af analytiske værktøjer finde frem til en teksts dybere betydninger. Ofte bruges begrebet at læse mellem linjerne i teksten. Her skal du sætte din tekst op imod noget der er uden for teksten/emnet selv. Fx forklare, hvordan teksten en del af den samtid den er skrevet i eller hvordan dem er speciel i forhold til den samtid, den er skrevet i. Sammenfatte et svar på opgavens problemformulering husk ingen nye oplysninger i en konklusion. Her skal du med udgangspunkt i din faglighed (og evt. i mindre omfang din egen holdning) bedømme kvaliteten af et produkt. 9

10 REDEGØRELSEN En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af synspunkterne i en tekst, af et sagsforløb, en problemstilling eller lignende. Redegørelser kan godt stå alene, men i opgaver vil de næsten altid indgå i en større sammenhæng, hvor du efter din redegørelse skal sammenligne, diskutere eller vurdere. Også her formidler du et stof videre til din læser, men i en redegørelse sker det med større selvstændighed end i referatet og resuméet, og det indebærer, at der i dit forarbejde med redegørelsen kræves et højere forståelses- og læseniveau. Derfor skal du grundigt undersøge og stille spørgsmål til din tekst eller dit emne, så du får fat på det væsentlige. Du vælger selv ud, og du skaber et overblik over stoffet, men stadigvæk skal du huske at være saglig og objektiv. Du må ikke komme med dine egne overvejelser undervejs eller vise din personlige holdning til de synspunkter, du gør rede for, men må vente til det arbejde med emnet, der følger efter din redegørelse. Din læser skal efter at have læst redegørelsen gerne have et klart indtryk af det centrale i det tekstmateriale eller den sag, du gør rede for; snakker du med selv, er det ikke tekstens ideer og synspunkter, læseren orienteres om. En redegørelse må netop fordi den forklarer og skaber overblik over et emne-indhold altid sortere i indholdet, må vælge noget fra og fremhæve andet. Det indebærer ikke, at en redegørelse absolut skal være kort (som f.eks. referatet eller resuméet), men den vil som regel være mere kortfattet end det materiale, den informerer om. Igen er førskrivearbejdet derfor vigtigt, hvis du skal skrive en redegørelse. Du skal finde frem til det væsentlige i materialet (f.eks. definere emnet, pege på baggrunden, vise argumenterne), og du skal danne dig et overblik over det, så du vælger det rigtige fokus. Husk, at redegørelsen skal være: saglig dvs. at du ikke må farve den med dine egne holdninger, men skal være loyal over for stoffet. Udtrykker du din egen holdning eller dine egne synspunkter i redegørelsen, kan en læser tro, at der er baggrund for dem i materialet og vil få en upræcis opfattelse af den behandlede tekst. præcis og dækkende det relevante skal med. overskuelig dvs. at du skaber et overblik, så det relevante bliver fremhævet. Du kan selv vælge, hvad du vil fremhæve og i hvilken rækkefølge, og netop derfor er din redigering og disponering af stoffet vigtig. Skal du for eksempel gøre rede for et bestemt aspekt eller en bestemt problemstilling i en tekst, så prøv at formulere det i en enkelt eller ganske få sætninger og arbejd herfra videre på redegørelsen, så disse sætningers indhold hele tiden er med som fokus. Med hensyn til strukturen, så kan du vælge at spille klart ud og fremhæve det mest væsentlige først og herefter uddybe, men du kan også bruge "fremhævelsens princip", som vi forklarer om i kapitlet om argumentation. 10

11 OPGAVE: EN REDEGØRELSE FOR EN SØD SAG I bladet Ud & Se var der en redegørelse for det juni-aktuelle emne Jordbær. Det er ikke en egentlig artikel (der er f.eks. ikke oplyst et journalistnavn), og ser man efter en mulig afsender, står der: "Jord til bord. Læs om råvarer, kvalitet og oprindelse eller få en ny opskrift på Første halvdel af teksten ser således ud: Vilde jordbær har altid eksisteret i skove og på enge. I 1700-tallet indførtes de kultiverede jordbærsorter, og de viste sig at trives godt i det danske klima. Efterhånden steg interessen for intensiv jordbærdyrkning, og som med så meget andet måtte smag og kvalitet vige for væksthastighed og kvantitet. I dag skal jordbær kunne holde til intensiv dyrkning, tidlig plukning, pakning, transport og opbevaring indtil de når ud i supermarkederne hvor de skal se godt ud og sælges til konkurrencedygtige priser. Derfor dyrker man robuste sorter i stedet for de søde. Mange butikker vælger at importere udenlandske bær som er transporteret endnu længere og har endnu mindre smag. Langt de fleste jordbærplanter sprøjtes med pesticider for at undgå svampe- og skadedyrsangreb. Vil man undgå det, skal bærrene være dyrket i ens egen have eller økologisk. I Danmark er cirka 5 procent af produktionen økologisk. Fra Ud & Se, juni 2003, s. 25. Diskuter, hvad der kan være jordbærtekstens formål. Gør rede for, hvor meget information læseren får om emnet. Undersøg tekstens sprog, dens overskuelighed og dens saglighed. Hvordan kan man gennem tekstens skrivemåde mærke dens formål? Diskuter, om det er en god redegørelse for emnet, og begrund jeres opfattelse. I den næste opgave skal du selv arbejde med en fokuseret redegørelse. 11

12 OPGAVE: BJÖRK, ORANGE SCENE, SØNDAG Roskilde Festival 2003 sluttede med Björks koncert, som samtlige musikanmeldere var dybt betagede af i de næste dages aviser. Dorte Hygum Sørensen skrev denne anmeldelse: Tindrende, givende Björk Björks festivalfinale på Orange Scene sent søndag aften skrev Roskildehistorie. På flere måder. For det første så det ud, som om mennesker samledes foran scenen på et tidspunkt, hvor folk plejer at rejse hjem i udmattede strømme efter fire døgn på høje lyde og promiller. For det andet dementerede koncerten, at et så bredt sammensat publikum som Roskildes altid foretrækker rockguitarer og nemme refræner. Så langt barfodsdanseren Björk kunne se fra scenen og ud under mørkehimlen, var der forståelse for og forelskelse i hendes udfordrende og bogstaveligt talt mageløse musik spillet af strygere, harpe, slagtøj og maskiner. Björk har sagt, at hun prøver på at finde og formulere musik, hun endnu ikke har begreb om. Forhåbentlig bliver hun aldrig færdig med at lede. For søgningen er medvirkende årsag til, at den nu 37- årige kvinde udvikler sin musik og også sit visuelle udtryk fra turné til turné. Hendes kobling af akustisk strygeorkester og den elektroniske duo Matmos' maskinelle knitren og rumlen er en original, velfungerende og personligt følt nytænkning af rock- og popmusikkens muligheder. I Roskilde var der hele tiden lydhør og organisk forbindelse mellem de forskellige musikere. Og udtrykket virkede ikke aparte. Det var lige så gribende som Björks inderlige, udadvendte optræden. Klædt ud som en hvid, japansk kampfugl med grønne blomsterører lod hun stemme og krop danse fra ouverturen (en tyst "Unravel") og ind i den blufærdige, nøgne kærlighedssang "Cocoon" fra sit seneste album "Vespertine". Den forsigtige og alligevel tindrende kærlige stemning på "Vespertine" gik igen i hendes måde at gribe situationen an på. Synligt glad over publikums indlevelse gik hun fra en række avantgardistisk arrangerede sange til en jublende afsluttende hitafdeling. Fra og med "All is full of love" og "Pagan Poetry" var publikum fuldkommen solgt til Björk. Og hendes fans nøjedes ikke med at juble højt, når der blev tændt medfortolkende stjerner på himlen og islandsk glødende stikflammer på scenen. Glæden over at høre de indledende takter til "Bachelorette" kom ud af publikum som et stort synkront suk. Björk svarede ved stadigt at blive mere åben og givende. Det var en usandsynlig koncert. Usandsynlig smuk. Fra dagbladet Politiken, 1/ Gør rede for anmelderens oplevelse af Björks koncert og vis, hvilke virkemidler anmelderen bruger til at udtrykke sin oplevelse. Vælg selv en overskrift. 12

13 Her er en opsummering af, hvad man skal tænke på i arbejdet med en sådan opgave, uanset om man arbejder individuelt eller i grupper: Gør brug af din viden om læseniveauerne i arbejdet med teksten og tænk på, at en redegørelse forudsætter en forståelse af teksten på de to øverste læseniveauer, 3 og 4. Det vil sige, at du skal undersøge og stille spørgsmål til teksten, så du får fat på dens hovedsynspunkt og dens argumentation. Læg undervejs i dette arbejde mærke til, hvilke sproglige virkemidler anmelderen bruger, og hvilken sammenhæng de har med hovedsynspunktet. Når du skal skrive din redegørelse, så husk kravene om, at den skal være saglig, præcis og overskuelig. Tænk på, at redegørelsen skal have et klart fokus, en klar problemstilling det, du vælger at inddrage i din redegørelse og det, du udelader, skal være styret af dette fokus. Selv om en redegørelse er kort, skal den alligevel være godt struktureret. I indledningen skal emnet præsenteres for læseren, og i konklusionen skal redegørelsens fokus stå klart. Uanset hvilken struktur du vælger, er det afgørende, at du tænker over den og arbejder med den, så din redegørelse bliver klar, informativ og interessant for din læser. Efter din redegørelse bliver du bedt om at vise, hvilke sproglige virkemidler anmelderen bruger. Her kan du hente hjælp både i det følgende afsnit om analyse og i kapitlet At gengive virkeligheden (især afsnittene Beskrivelse og Karakteristik). Husk, at denne del af opgaven skal have en sammenhæng med din redegørelse, så det, du fremhæver i din redegørelse, også er det, du dokumenterer ved at vise eksempler på virkemidlerne. Kilde: Annette Hauer og Birgitte Munk: Tal & skriv, Systime,

14 OPGAVE: REDEGØRELSE OBS! to dele: Første del skal løses inden man kigger på anden del! Skriv en redegørelse af Per Gøttrups tekst. Husk - gennemlæs nøje, hvad der forventes af en redegørelse inden du gå i gang! Rygeloven! 15. august 2009 af Per Gøttrup Jeg er nu klar tilhænger af rygeloven og så den gerne udvidet. Vi skal have de små værtshuse (under 40 m²) med, og så skal vi have andre steder med mange mennesker med, specielt indgangspartier til indkøbscentre og andre større bygninger, stationer, busterminaler, busstop og travle gader i byerne (strøget og lignende). Disse nye områder skal med fordi de i dag er hårdt ramt af rygere som IKKE viser hensyn til andre. Man kan ikke gå ind i eller ud af et indkøbscenter (de fleste har rygeforbud) uden at skulle igennem en klump rygere som står tæt omkring indgangen og sikrer at alle får en solid gang røg på vej ind eller ud. Og stationer og busstop er også slemme fordi rygerne her typisk pulser ekstra meget på deres cancerpind fordi de ikke må det i transportmidlet, og perronerne er helt umulige især ved forsinkelser (som DSB og BaneDanmark sørger for at der er rigelige af) for på de tætpakkede perroner - hvor i snit hver fjerde står og ryger - er det helt umuligt at finde et sted hvor man ikke står i røgskyen fra mindst 3-4 rygere som er helt ligeglade med folk omkring sig og hensyn derfor er en by i Langbortistan. 14

15 REDEGØRELSESOPGAVE - DEL 2 Opgave: Her er et eksempel på en god redegørelse, men hvorfor er den god - giv konkrete eksempler! Teksten overtræder dog visse steder de forventninger, du lige har lært, der er til en redegørelse hvor, og forklar hvorfor? Redegørelse Per Gøttrup har i et læserbrev, Rygeloven, fra 15. august 2009 i BT beskrevet sin holdning til rygeloven. Hans udgangspunkt er, at han er tilhænger af rygeloven, og at han gerne så den udvidet - det er med andre ord artiklens hovedpåstand. Han giver forskellige eksempler på, hvor ikke-rygere kan følge sig generet af rygning, og han giver udtryk for, at andre områder end de små værtshuse skal med: fordi de i dag er hårdt ramt af rygere som IKKE viser hensyn til andre. Per Gøttrup underbygger sine påstande med belæg i form af personlige erfaringer, som han forsøger at gøre generelle altså gældende for alle. Han fører således ikke dokumentation for påstanden om at man ikke kan gå ud eller ind i et indkøbscenter ( ) uden at skulle igennem En klump af rygere som står tæt omkring indgangen og sikre at alle får en solid omgang røg på vej ind eller ud. (3) Generelt er indlægget kendetegnet ved generalisering og brug af negative værdiladede ord, som for eksempel cancerpind (linje 8) og pulser (linje 8). Disse ord afføder bestemte konnotationer i læserens hoved. Således refererer cancerpind til sygdom og død, mens pulser er et negativt ladet slangudtryk ord af det neutrale begreb ryger. Alt i alt er Per Gøttrups indlæg præget af manglende dokumentation for hans påstande samt brug af værdiladede ord, som viser Gøttrups holdning til rygning og rygere Kilde: PH og skriveportalen. 15

16 REFERATET OG RESUMEET - HVAD ER FORSKELLEN, OG HVOR SKAL DET ENE OG DET ANDET BRUGES? Både referatet og resuméet bruges i en faglig opgave, når en teksts indhold skal gengives kort. Her skriver vi om dem samlet, men i basisafsnittet kan du læse en kort præsentation af dem hver for sig. Referatet eller resuméet står som læserens første indtryk af tekstmaterialet, så her sørger du for, at læseren får fat i det centrale indhold, og derefter arbejder du videre med teksten, alt efter hvilken opgavetype dit referat eller resumé indgår i. Derfor skal du ikke bare gengive alt, hvad der står i teksten, men skal netop fokusere på det, der er væsentligt både for læserens forståelse og for det, du har tænkt dig at arbejde videre med i opgaven efter referatet eller resuméet. Når du skal skrive en sådan første præsentation af en teksts indhold, så må du gøre dig klart, om det bedste vil være at skrive et referat eller et resumé. Nogle gange fremgår det direkte af din opgaves krav, hvad du skal skrive, men skal du selv vælge, så overvej formålet med det, du skriver. Referatet er mest velegnet, hvis du skal skrive en forkortet gengivelse af indholdet i en tekst, f.eks. en novelle, et kapitel af en roman, et afsnit i en fagbog, en avisartikel. Her er formålet med dit referat, at din læser får et overblik over det længere indhold, som du loyalt og på en objektiv måde har "kogt ned" til en passende længde. Resuméet er mest velegnet, hvis du i en skriftlig opgave skal analysere og fortolke eller diskutere en tekst og nu til at begynde med giver en ultrakort gengivelse af dens væsentligste hovedpunkter. Her er formålet, at det væsentlige i teksten bliver præsenteret for din læser. I dit fortsatte arbejde med teksten vil du gå mere i dybden med den, så derfor er det lidt længere referat ikke nødvendigt. I resuméet kan du endda udvælge og fokusere på det helt centrale, som du så senere vil uddybe. Du skal også her være objektiv, men i selve din udvælgelse af det centrale får du faktisk en subjektiv indflydelse på resuméet. Som du kan se af disse forklaringer, har referatet og resuméet fælles træk: man fokuserer, udvælger, prioriterer og disponerer i forhold til teksten. Men de har også forskellige træk: Referatet går mere i detaljer og er derfor længere end resuméet, og det følger tekstens disposition. I resuméet skal du netop på grund af dets koncentrerede indhold i højere grad selv udvælge hovedpunkterne og prioritere dem i en rækkefølge, der er velegnet for fremlæggelsen for læseren. REFERATETS SÆRLIGE KENDETEGN Nogle af referatets karakteristiske elementer er vigtige at huske, når du selv skal skrive et: Referatet skal have et formål f.eks. at give læserne et overblik over en situation eller et begivenhedsforløb. Referatet skal være præcist det vil sige, at vigtige oplysninger (navne, datoer, tal) skal med. 16

17 Referatet skal give overblik. Dette overblik kan understreges ved sproglige referatmarkører dvs. at du i dit sprog viser, at du f.eks. oplyser om tid og sted (I begyndelsen af sommeren), om årsagssammenhænge (Denne oplevelse medførte ) og om personsammenhænge ( fortalte den unge pige). Det er vigtigt at undgå det opremsende og så og så og at variere referatmarkørerne. Referatet skal være objektivt og neutralt din egen holdning til emnet må ikke komme frem, og du skal bruge et klart sprog. Når det er et tekstreferat, du skriver, skal du være særlig opmærksom på ikke at overtage tekstens sprogtone. Det kan f.eks. ske, hvis du refererer en ældre tekst med et gammeldags ordvalg (Heltens fader har et iltert sind), eller hvis du skal referere en sprogligt kompliceret tekst. Lad også være med at skrive direkte af fra teksten; det kaldes afsmitning og er forbudt. Skriver du et tekstreferat, skrives det ofte i nutid eller førnutid, og det er vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvilken tekst og forfatter (og eventuelt udgivelsesår), der er tale om i referatet. Skriver du et mødereferat f.eks. af et elevrådsmøde skrives det i datid. Her skal du oplyse om mødeforum, tid, sted og eventuelt hvem, der var til stede, og du skal disponere det i punkter, der svarer til mødets dagsorden. 17

18 OPGAVE: ET REFERAT AF ET SAGSFORLØB I forbrugerbladet tænk + test var der en artikel om slankemidlet Letigen, der har vist sig at kunne give blodpropper. Efter en kort indledning fortsætter artiklen således: I løbet af efteråret 2002 modtog Forbrugerrådet over 170 henvendelser fra forbrugere, der mistænkte slankepillerne for at være årsag til en række alvorlige sygdomme og symptomer som for eksempel blodpropper og hjerneblødninger. Det gav anledning til en heftig offentlig debat, som blandt andet medførte, at Lægemiddelstyrelsen den 21. november forbød salget af Letigen. I kølvandet på sagen har 25 patienter anmeldt deres bivirkninger til Patientforsikringen, som foreløbigt har afgjort 16 af sagerne. Forsikringen har besluttet, at der skal udbetales erstatning til 6 af patienterne, fortæller jurist Tina Halvorsen..." (Fra tænk + test, nr. 35, juni 2003). Påvis, hvordan det fremgår af teksten, at der er tale om et referat af et begivenhedsforløb. Diskuter, om teksten virker objektiv hvorfor/hvorfor ikke? Overvej, om man som læser føler sig godt informeret om forløbet hvorfor/hvorfor ikke? Nu vender vi tilbage til resuméet. En lidt utraditionel, men god forklaring på, hvad et resumé er, har forfatteren og journalisten Paul Hammerich givet på denne måde: Der var en gang en norsk videnskabsmand. Han skrev en fremragende doktordisputats. Han bad sin kone læse den. Hendes forståelse stod ikke mål med hendes beundring. Så skrev han et resumé, som han kaldte tre sider til onkler og tanter. Paul Hammerich: Skriv slet og ret. 10 råd om sprog. Danmarks Nationalleksikon, Her blev en meget stor mængde stof koncentreret til en meget lille mængde stof, som blev tilrettelagt, så det kunne forstås af enhver. Det er netop resuméets funktion. Det bruges derfor ofte som indledning f.eks. til nyhedsartikler i avisen. Eller det bruges som dokumentation et koncentrat af en eller flere tekster, som du f.eks. vil arbejde med i en opgave. Det kan også bruges som en opsummering f.eks. af dine undersøgelsesresultater eller af dine hovedsynspunkter i konklusionen på en opgave. 18

19 OPGAVE: VISMANDENS ADVARSLER I RESUMÉ Det indledende resumé møder vi her i et interview med overvismand Torben M. Andersen. Overskriften lyder: Vismanden: Der skal ske noget nu, og interviewet indledes med: Det går jo meget godt i Danmark, og så skal der være råd til at sende lidt flere på efterløn og bruge lidt mere på sygehuse, uddannelse og børnepasning og anden offentlig service. Sådan er den almindelige holdning i dagens Danmark, men den er en farlig undervurdering af de økonomiske problemer, vi står med. Og politikerne har en stor opgave i at forklare borgerne det. Det mener overvismand Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet." Fra dagbladet Politiken, 15/ Læs hele interview-artiklen i dens fulde længde (nederst) og diskuter, om resuméet gengiver interviewets hovedtanker. Hvilke elementer i interviewet bliver der fokuseret på i resuméet (marker dem i artiklens tekst)? Vælg i grupper et andet fokus og skriv resuméet om. Diskuter til sidst, hvilket resumé I mener fungerer bedst som indledning til artiklen. RESUMÉETS SÆRLIGE KENDETEGN Som vi skrev tidligere, er der lighedspunkter mellem referatet og resuméet, men disse træk er særlige for resuméet: Resuméet skal være et koncentrat af en større tekstmængde, og derfor er det meget vigtigt, at du i dit forarbejde med stoffet får det væsentlige frem. Her kan du bruge nyhedstrekanten, så du stiller dens grundspørgsmål til dit stof: Hvem (hovedpersoner)? Hvad (de vigtigste begivenheder/synspunkter)? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvorfor? Hvilke konsekvenser? I dit forarbejde med tekstmaterialet skal du vælge et fokus for dit resumé af stoffet. Du skal stadigvæk være loyal over for materialet og forholde dig objektivt til det i dit ordvalg. Strukturen på resuméet vælger du ud fra dit fokus, så det vigtigste fremhæves. Ved at være opmærksom på din egen struktur undgår du at skrive et meget kort referat i stedet for et rigtigt resumé. Kilde: Annette Hauer og Birgitte Munk: Tal & skriv, Systime,

20 OPGAVE VISMANDEN: DER SKAL SKE NOGET NU Politiken Side 3 INTERVIEW: TORBEN M. ANDERSEN De seneste års spareøvelser i stat, amter og kommuner er vand mod det, borgerne kommer til at opleve frem til Hvis ikke der holdes igen, bliver fremtidige generationer nødt til at skære markant i velfærdssystemet, advarer overvismanden. af Hans Drachmann Det går jo meget godt i Danmark, og så skal der være råd til at sende lidt flere på efterløn og bruge lidt mere på sygehuse, uddannelse og børnepasning og anden offentlig service. Sådan er den almindelige holdning i dagens Danmark, men det er en farlig undervurdering af de økonomiske problemer, vi står med. Og politikerne har en stor opgave i at forklare borgerne det. Det mener overvismand Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Baggrunden er, at det ikke går særlig godt med at få gennemført 2010-planen. Den plan, som den tidligere regering fremlagde i januar 2001, som den nuværende regering har gjort til sin, og som støttes af et bredt flertal i Folketinget. Efter planen skulle gælden halveres, og flere skulle i arbejde frem til år 2010 for at ruste Danmark til en fremtid med flere ældre og færre til at forsørge dem. Det skulle være lettest i de første fem år, hvor flere skulle i arbejde. Efter tre år viser regnestykket, at der er 3.000færrei job.»man kan ikke sige, at 2010-planen er brudt fuldstændig sammen, men den er allerede skredet«, siger Torben M. Andersen. Siden januar 2001 har regeringen flere gange justeret planen. Erfaringerne og nærmere beregninger har vist, at det måske alligevel ikke er nødvendigt med flere i arbejde for at fremtidssikre Danmark. Først blev kravet sat ned til , og med den økonomiske redegørelse, som blev fremlagt for et par uger siden, blev kravet diskret skrevet ned til ekstra i beskæftigelse frem til Og mens de offentlige udgifter de seneste år er steget med et par procent om året, har regeringen og Folketinget forpligtet sig til at bringe stigningen ned på 0,5 procent.»hvis nogen mener, at det, vi har oplevet de seneste halvandet år, er hård kost, så er det kun en opvarmning til det, vi kommer til at opleve de næste mange år«, siger overvismanden. Hvad vil det betyde, hvis udgifterne ikke holdes nede?»det er ikke realistisk at sætte skatterne op, og derfor vil det blive nødvendigt med reelle nedskæringer. Grunden til, at det er så vigtigt at forberede sig nu, er, at dermed kan man undgå nedskæringer på de centrale velfærdsområder«, siger Torben M. Andersen. 20

21 Hvordan man skal skaffe den krævede stigning i beskæftigelsen, står foreløbig hen i det uvisse. Regeringen har ganske vist vedtaget skattelettelser, ændringer af regler for førtidspension og fremlagt planen 'Flere i arbejde'. Men de små ekstra i arbejde, som skulle blive resultatet af det, bliver spist op af, at flere og flere går på efterløn, og at arbejdsstyrken falder i de kommende år. Regeringen regner med, at vil i komme i beskæftigelse, fordi konjunkturerne bliver bedre. Samtidig har den peget på, at indvandrere skal integreres bedre, de unge skal hurtigere gennem uddannelserne, og sygefraværet skal ned.»overskrifterne er gode nok, men før man har set dem udmøntet, er det ikke til at vurdere dem«, siger overvismanden. Så hvordan er udsigten til, at vi kan nå målene i 2010-planen?»Det kræver nogle betydelige tiltag at holde de offentlige udgifter nede og skabe et større arbejdsudbud«. Kan det stadig lade sig gøre?»ja, men det begynder at stramme til. Det er for tidligt at sige, at det ikke kan lade sig gøre, men det er en meget stor udfordring«. Planen var at få flere i beskæftigelse fra 2000 til 2005, og indtil nu er det gået modsat, idet der er færre i beskæftigelse. Hvorfor er det gået sådan?»der er flere forklaringer. Konjunkturerne har været dårligere. Der er sket en større afvandring end ventet til efterløn. Og tiltagene for at få flere i arbejde har ikke været stærke nok«. Har politikerne opgivet, tror du?»nej, det tror jeg ikke, men spørgsmålet er, om befolkningen reelt er klar over konsekvenserne. Målene i 2010-planen har været nævnt ofte, men kravene, der skal til for at nå målene, har ikke været nævnt så ofte. Det er de to store opgaver: at styre udgifterne - det er det, der kommer til at gøre ondt - og at skabe et større arbejdsudbud«. Er politikerne for lidt bevidste om opgaven?»den reelle tyngde af problemerne er undervurderet. Tit løber debatten af sporet, fordi man siger, at det og det har vi da nok råd til. Og så stiller man ikke spørgsmålet, hvad man så vil afgive i stedet. For eksempel kan man sagtens mene, at man vil bevare efterlønnen. Man må så bare give afkald på noget andet. For eksempel bliver det ikke muligt at bruge det, man gerne vil på sygehuse, uddannelse og børnepasning«. Er der brug for en brat opvågning som i begyndelsen af 1980'erne, mener du? 21

22 »Der er en økonomisk skole, som siger, at man kun får reformer, når der er dybe kriser. Det er svært at gennemføre reformer i gode tider. De her problemer ser vi først for alvor om år. Det er 2010-planens akilleshæl. Vi forstår ikke rigtig i dag, hvad konsekvenserne er, og hvorfor nogle få tusinde mennesker i beskæftigelse kan være så vigtigt. Vi kommer nok ikke for alvor ud for at gentage fejlene fra 1970'erne, men der er to ting, vi må gå ud fra: Den ene er, at vi ikke som tidligere kan løse problemerne ved at hæve skatterne. Den internationale tendens er den modsatte - at skatten på arbejdsindkomst skal sættes ned. Den anden ventil, vi havde tidligere, var, at der kom flere i arbejdsstyrken. Det vil nu gå den modsatte vej, medmindre vi gennemfører reformer«. Er det en større krisebevidsthed, der er brug for, mener du?»det er i første omgang nødvendigt med en diskussion. Om tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet for eksempel. Det er på høje tid. Jo før, jo bedre«. Hvad skyldes den manglende erkendelse af problemerne, som du taler om?»hvis man tager kæphesten, som er efterlønnen, så vil folk gerne bevare efterlønnen. Men hvad er det så, man vil opgive i stedet? Det taler man ikke om. Men man skal opgive noget i stedet«. Er det nødvendigt med reformer inden næste folketingsvalg?»nogle ting skal ske relativt snart. Vi kan stadig nå at gennemføre de nødvendige reformer, men hvis vi ikke snart gør noget, bliver det meget sværere senere«. 22

23 MATERIALE TIL GANG ARGUMENTATION Argumentation defineres i Nudansk Ordbog som to ting, nemlig 1) det at fremlægge argumenter for noget" og 2) det at udveksle argumenter". Hvad angår argumenter", bliver et argument defineret som en begrundelse". Når vi argumenterer, fremlægger vi altså argumenter, dvs. begrundelser - for noget" som vi søger tilslutning til. Dette noget" kaldes ofte påstanden - eller standpunktet. Begrundelserne eller argumenterne kan også kaldes belæg. Begge dele - påstand og argument - skal være der for at man kan tale om argumentation. Det er altså ikke argumentation hvis man blot siger Den film er bare elendig" eller SU bør sættes op". Det er en påstand" - argumenterne mangler. Argumentation er at man har noget man ønsker andres tilslutning til (påstanden) - og at man giver grunde (argumenter) for sin påstand. Nr. 2 betydning af argumentation" i Nudansk Ordbog taler om at udveksle argumenter. Heri ligger at når nogen argumenterer, så sker det ofte i en dialog med en eller flere andre der formentlig ikke er enige. Det er jo derfor de argumenterer med hinanden. Den ene mener f.eks. at SU bør sættes op og giver begrundelser for det; den anden mener ikke at SU skal sættes op og giver begrundelser for dét. Hvis der faktisk er tale om en dialog, kommer parterne sikkert hurtigt frem til at sige noget om hinanden - og om hinandens påstande og argumenter. Den ene mener måske at en af den andens begrundelser er dårlig, og begrunder denne mening. Derved får vi det man kalder modargumentation - det at give begrundelser mod hinandens begrundelser. I det hele taget må parter der udveksler argumenter, forholde sig til hinanden og til hvad hinanden siger. Man kan altså sige at argumentation har to niveauer. Det grundlæggende niveau er at man begrunder en påstand for at nogen skal give tilslutning til den. Det kan kaldes argumentniveauet. Det andet er at man - nogle gange - forholder sig til nogen man er i debat med, og som mener noget andet. Det kan kaldes debatniveauet. 23

24 ARGUMENTATION OG BEVISFØRELSE I matematik beviser man ting, f.eks. at enhver trekant har en vinkelsum på 180. Eller at en bestemt ligning har løsningen x = 7. Bevisførelse i matematikken er som en kæde; det ene led følger det foregående på en måde som man ikke kan benægte. Matematisk bevisførelse er tvingende"; ellers duer den slet ikke. Argumentation er noget andet. Argumentation er normalt ikke tvingende. Det er fordi den handler om emner man kan mene noget forskelligt om. For eksempel om Danmark skal ændre sin lovgivning på et bestemt punkt. Eller om et bestemt kunstværk er godt. Eller om en gymnasieklasse skal rejse til London eller Berlin på studietur. I den slags sager kan der siges for og imod. Man kan ikke tvinge nogen til at være enig. Men man kan prøve at opnå deres tilslutning. Hvis de der vil til Berlin, er i mindretal, kan de prøve at argumentere sådan at de får flertal. Det er vigtigt at forstå den afgørende forskel mellem bevisførelse som man kender den fra matematikken, og argumentation. I matematik er der én løsning på en ligning - den rigtige. Der er ingen grader" mht. styrken af et bevis - det er enten rigtigt eller forkert. Argumentation handler om emner hvor der ikke findes nogen sandhed", eller hvor der ikke er nogen direkte vej til den. I argumentation handler det ikke om at tvinge enhver til at se at man har ret, men om at vinde tilslutning - måske kun en vis grad af tilslutning, og måske kun fra nogle af dem man taler til. Om klassen skal tage til London eller Berlin - det findes der ikke nogen sandhed" om. Spørgsmålet er ikke hvad der er sandt", men hvad man vil. OPGAVEFORSLAG Find i aviser og andre medier eller i dagliglivet 10 eksempler på mennesker der argumenterer for noget som ikke kan bevises, men hvor man kan prøve at opnå andres tilslutning. 24

25 HAV EN KLAR PÅSTAND Både for din egen og dine læseres skyld bør et argumenterende indlæg gøre det klart hvad din påstand er - dvs. hvad du argumenterer for. Det er på den måde et argumenterende indlæg får et fokus. Og som hovedregel bør påstanden stå klart tidligt i indlægget. Det er mere tillidvækkende for læseren at man hurtigt véd hvilket standpunkt indlægget vil sælge". Men påstanden skal ikke nødvendigvis være det allerførste i indlægget. Det kan måske virke umotiveret eller chokerende på dine modtagere hvis den kommer lige med det samme. Det kan være at læserne først skal gøres modtagelige for din påstand. For eksempel skal de måske gøres opmærksomme på et problem (som du derpå vil præsentere et løsningsforslag på). Eller de skal have en konkret oplevelse af problemet ved at du giver en detaljeret beskrivelse eller et konkret eksempel. Og du skal måske gøre opmærksom på at de eksisterende løsningsforslag ikke er gode nok. Derefter vil nogle aflæserne så være mere parate til at høre din påstand. OPGAVEFORSLAG Find i aviser et eller flere læserbreve der tydeligt udtrykker hvad der er deres påstand - og find et eller flere andre der ikke gør det. Omskriv de(t) sidstnævnte sådan at påstanden bliver tydeligt udtrykt. 25

26 Når du formulerer din påstand, så pas på at den ikke bliver for vidtgående. Hvis du f.eks. er imod rygning, er det måske en dårlig idé at fremføre den påstand at al rygning skal være forbudt. Sådan en påstand får sværere ved at vinde tilslutning, selv hos ikke-rygere, og modstandere af dit standpunkt får let ved at finde argumenter imod det. Hvis din påstand er afgrænset - og altså ikke totalt vidtgående - er det også klogt at du omhyggeligt præciserer dette i indlægget. For eksempel: Jeg foreslår ikke at al rygning skal forbydes, men blot at rygere kun må ryge i særlige lokaler så andre altid kan undgå passiv rygning". Den art præcisering af dit standpunkt er et klogt træk, for mange mennesker har tendens til at tro at folk med modsatte standpunkter har dem i en yderliggående form. Folk danner sig ofte fjendebilleder" af deres modstanderes standpunkter, og når de skal argumentere mod dem, argumenterer de i stedet mod fjendebilledet. På den måde snakker parterne sig længere og længere væk fra hinanden. At tillægge en modstander et standpunkt som er mere vidtgående og måske mere tåbeligt end det modstanderen faktisk har, kaldes også at lave en stråmand". Digteren Piet Hein har kaldt det at dutte folk en mening på/hvis vanvid alle kan forstå". OPGAVEFORSLAG Find, f.eks. i aviser, et eksempel på en debat mellem to debattører, A og B, hvor B har lavet en stråmand, dvs. tillagt A et mere yderliggående standpunkt end vedkommende taktisk har. Omskriv A's indlæg sådan at hans/hendes standpunkt fremstår mere afgrænset og præciseret - og dermed formindsker risikoen for en sådan reaktion fra B's side. 26

27 IMPLICIT OG EKSPLICIT Ofte ser man også at folk ytrer noget der lyder som et argument for et eller andet - men de siger ikke hvad de eventuelt argumenterer for. Hvis gymnasieeleven Sune f.eks. siger til Tobias: Vi har ikke været på diskotek i lang tid" - så vil Tobias nok tænke: Hvorfor siger han det? Er det mon fordi det skal være et argument for noget?" Næste skridt i Tobias' tankeproces kunne være: Han mener måske at vi snart skal på diskotek". En påstand der udtrykkes direkte, kaldes eksplicit. En påstand som ikke siges, men som modtagerne af ytringen kan regne ud at der måske bliver argumenteret for, kaldes implicit. Det særlige ved implicitte påstande er at de kun måske er der. Når Sune siger: Vi har ikke været på diskotek i lang tid", kunne den implicitte påstand f.eks. også være: Vi er enormt fornuftige". Eller måske skal ytringen slet ikke opfattes som noget argument. Det er faktisk Tobias der har ansvaret for at have hørt en implicit påstand i Sunes replik. Og hvis Tobias siger: Mener du virkelig vi skal på diskotek?", svarer Sune måske: Det har jeg da aldrig sagt!" Det kan også være at Sune faktisk gerne vil have Tobias med ud i nattelivet. Men han lader det være implicit og siger det ikke. Han håber nemlig at Tobias, ved at høre Sunes replik, selv får lyst til at gå ud og more sig. Implicitte påstande er altså ofte uklare, uforpligtende for afsenderen og ubevidste for modtageren. Implicitte påstande er almindelige både i dagligdagens diskussioner, i politisk debat og i propaganda. OPGAVEFORSLAG Find i medierne, i reklamer eller i din dagligdag nogle eksempler på argumentation hvor du mener der er implicitte påstande. Overvej for hvert eksempel hvorfor du tror at afsenderen har ladet påstanden være implicit. Diskutér for hvert eksempel om det er acceptabelt eller kritisabelt at påstanden er implicit. Hvis du finder det kritisabelt at en påstand er implicit, prøv så at forklare hvorfor det er tilfældet. 27

28 DER SKAL VÆRE ARGUMENTER At argumentere er at give argumenter (også kaldet belæg) for en påstand. Men alligevel ser man argumentation" som kun er påstande uden argumenter. Ikke nok med at du skal have argumenter. Dine argumenter for din påstand skal også helst være sådan at dine modtagere kan tænkes at tro på sandheden af dem. Ellers må du give belæg for dem, dvs. argumenter for argumenterne. Hvis Mette vil argumentere for at en berømt mandlig filmhelt er sadist, og bruger argumentet Det har hans ekskone udtalt", så vil nogen måske tvivle på at argumentet er sandt - kan det passe at hans ekskone har udtalt dét? Så må Mette gå mere i dybden, dvs. give yderligere argumenter for sit første argument. Det kan hun gøre ved at citere et ugeblad hvori filmstjernens ekskone - der selv er filmstjerne - udtaler at han er sadist. Bemærk at de modtagere man henvender sig til, er afgørende for hvor meget man skal gå i dybden med sine argumenter. Over for en gruppe der altid læser ugebladenes stof om filmstjerner, er det nok ikke nødvendigt at gentage hvad der står i dem. OPGAVEFORSLAG Find et eller flere eksempler fra medier eller bøger hvor nogen argumenterer for noget med det argument at det står dér og dér" eller det har den og den sagt" - men hvor du gerne ville have et mere præcist argument for at argumentet er rigtigt. Se nærmere på en opgave du selv har skrevet om en tekst, f.eks. en novelle, et digt eller en artikel. (Eller find en tilsvarende opgave på en af de mange hjemmesider for skoleopgaver). Kunne opgaven have givet bedre og mere præcise argumenter for noget af det den siger om teksten, f.eks. i form af flere citater eller henvisninger til steder i teksten? Kommentér eksemplerne. Indsæt nogle af disse citater eller henvisninger. 28

29 ARGUMENTER SKAL HAVE VÆGT Når du giver argumenter for en påstand, kan det blive nødvendigt at begrunde at de faktisk har vægt. Det er ligesom i en retssag: Når en advokat fører et vidne, prøver han gerne at argumentere for at vidnets ord faktisk har vægt, f.eks. ved at vidnet er ekspert". Omvendt vil den anden advokat muligvis fremføre at vidnet er utroværdigt. På samme måde i daglig argumentation: Hvis du påstår at det bliver regn i morgen og bruger det argument at det siger min far selv", så bliver du nok spurgt om hvilken vægt din fars ord har. Har han tjekket vejrudsigten på DMI's hjemmeside? Er han selv meteorolog? Har han en særlig regn'-fornemmelse i sit knæ? Plejer han at kunne forudsige regnvejr? Hver af disse forklaringer kan give farmands ord en vis vægt som argument. At far forudsiger regn, er ikke noget bevis" - men det kan dog have en vis vægt. Og hvis en filmstjernes ekskone siger han er sadist, så er det langtfra sikkert at han er det. Hun siger det måske bare fordi hun er sur på ham - men hun kender ham jo, så det kan da godt være... Det der kan siges til begrundelse for at et argument har vægt, kaldes også for argumentets hjemmel. Vi kender dette ord fra rejsehjemmel" = billet. En billet giver grundlag for at man må rejse; en hjemmel i argumentation giver grundlag for at argumentet kan bruges til støtte for påstanden. Et argument kan måske have vægt over for visse modtagere, men ikke over for andre. Når Mette argumenterer for at en filmstjerne er sadist ud fra at hans filmstjerne-ekskone siger det, så vil dette argument nok have vægt over for visse mennesker der betragter ekskonen som et idol. Men over for folk der ikke anerkender denne hjemmel, vil hendes ord ikke have særlig stor vægt som argument i sagen. Derfor skal man altid overveje om éns argumenter har vægt over for de modtagere man henvender sig til. Og man skal overveje om det er nødvendigt at forklare dem hvorfor argumenterne har vægt. Inden for forskellige fag og emneområder gælder forskellige regler for hvilken vægt argumenter har. Tag f.eks. faget dansk. Her skal man bl.a. fortolke tekster - og give argumenter for sin fortolkning. Argumenter med vægt er især citater fra teksten og andre henvisninger til den. Hvis du f.eks. mener at hovedpersonen i en novelle er fej, kan du give argumenter i form af passager fra novellen hvor han optræder fejt; de vil have stor vægt. Der kan også være passager hvor novellens fortæller siger at hovedpersonen er fej. Men hvilken vægt har de? De kunne jo være ironisk ment - eller fortælleren kunne være en såkaldt upålidelig fortæller". Derfor bør du nok forklare hvorfor du synes at disse argumenter faktisk har vægt. I historie prøver man at sige noget om fortiden. Argumenterne henter man fra forskellige kilder" som man bl.a. finder i bøger, blade og arkiver. Men når en historiker bruger en kilde, f.eks. en gammel avisartikel, skal han lave kildekritik - og det er netop at forklare hvilken vægt artiklen har som argument for en bestemt påstand om fortiden. Er den troværdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor troværdig er den? 29

30 På alle de områder der her er hentet eksempler fra, kan argumenter have større eller mindre vægt. Og deres vægt (eller hjemmel") kan diskuteres. Når man argumenterer, skal man derfor kunne forklare hvilken hjemmel éns argumenter har. Og man skal eventuelt inddrage denne forklaring i sin tekst - hvis det er påkrævet over for de modtagere man skriver til. I matematik har argumenterne også altid en hjemmel. Når du f.eks. løser en ligning, gør du det efter visse regler, og de er hjemmelen for dine udregninger. Følger du reglerne, har dine matematiske udregninger absolut vægt - dvs. at facit nødvendigvis er det som det er; der er intet at diskutere. Heri ligger der en afgørende forskel mellem matematik (og logik) på den ene side - og argumentation om politik, etik, retssager og alle mulige dagligdags emner på den anden. Herunder ser du en simpel model der viser forholdet mellem påstand (standpunkt), argument (belæg) og hjemmel. Der går en pil fra argument til påstand fordi argumentet begrunder påstanden; men pilen der forbinder de to, bæres" af hjemmelen. OPGAVEFORSLAG Der har i de senere år været diskussion om digteren og præsten Kaj Munks politiske holdninger. Nogle mener at han var antidemokratisk og havde fascistiske tendenser - til trods for at han i 1944 blev myrdet af den tyske besættelsesmagt. Find avisartikler der repræsenterer forskellige standpunkter ang. dette spørgsmål og stil dem op over for hinanden. Angiv for hvert af standpunkterne hvad der er de vigtigste argumenter for standpunktet. Diskutér disse argumenters hjemmel; mht. udsagn og skrifter af Kaj Munk indebærer dette at du skal lave kildekritik" på dem. I skemaet på næste side står i 1. kolonne nogle argumenter og i 2. kolonne nogle påstande som disse argumenter støtter. For hver af disse par skal du i 3. kolonne formulere en hjemmel - dvs. et udsagn der begrunder at argumentet støtter påstanden. Og i 4. kolonne skal du skrive noget om hvilken vægt argumentet efter din mening får ifølge denne hjemmel. Her kan der måske siges både for og imod. I den øverste række er alle kolonnerne udfyldt for at give et eksempel. 30

31 Påstand Argument (- belæg) Hvordan kunne hjemmelen lyde? Hvilken vægt har argumentet ifølge denne hjemmel? SU skal forhøjes. 9 ud af 10 gymnasieelever mener SU skal forhøjes. Gymnasieelevers mening om SU har vægt. Gymnasieelever kender til at studere, så deres mening om SU har en vis vægt. Men de nyder selv godt af SU, og de er ikke selv med til at finansiere den over skatterne; derfor har deres mening kun en begrænset vægt. Digteren X var ikke nazist. Digteren X skriver i sin dagbog at han ikke var nazist. Disse mordere fortjener ikke menneskelige hensyn. Disse mordere viste ikke deres ofre menneskelige hensyn. Fængselsstraf bør afskaffes. Fængselsstraf gør ikke forbrydere mindre kriminelle, snarere tværtimod. Kong Christian d. 8. var H.C. Andersens far. Kong Christian d. 8. støttede den unge H.C. Andersen økonomisk. VÆGT OG VÆRDIER I politik, etik, retssager m.v. er det tit sådan at det som giver et argument vægt, er et værdibegreb. De fleste mennesker synes at visse ting har værdi. F.eks. at fred har værdi. Men hvor stor værdi? Nogle synes at fred har absolut" værdi og aldrig kan opvejes af noget andet; de kaldes pacifister. Andre synes at frihed har mindst lige så stor værdi, og de går gerne i krig for frihedens skyld. I argumentation kan der ofte være uenighed mellem to parter der egentlig tror på de samme værdier - men de er uenige om den relative vægt (eller prioritering) af dem. 31

32 AT GØRE SIG TANKER OM ARGUMENTATIONEN I EN TEKST ARGUMENTATIONSANALYSE I PRAKSIS a. Hvad er tekstens hovedbudskab og vigtigste belæg (begrundelser)? b. Er der andre påstande og begrundelser der er særligt interessante? c. Er der nogen af de vigtigste påstande der ikke begrundes og som derfor må antages for at være postulater, der ikke har nogen værdi i argumentationen? d. Hvilke typer af argumentationskneb bliver der brugt i teksten? e. Konklusion. Er tekstens argumentation saglig? HVAD ER SAGLIG ARGUMENTATION? En argumentation er saglig, hvis den lever op til følgende kriterier. Argumentationen skal være en argumentation, hvilket vil sige, at der skal indgå mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden. Hvis fx det hævdes at Gud er død, så er der ikke tale om en argumentation, men en påstand eller et postulat. Enhver god og saglig argumentation indeholder en påstand, et belæg og en hjemmel, uanset om det fremgår tydeligt eller ej. Påstanden er argumentationens kerne, for det er den information som afsenderen forsøger at få modtagerens tilslutning til. Påstanden findes ved at spørge: Hvad er det for et synspunkt, afsender vil have modtagers tilslutning til? Belægget er den begrundelse som afsender bruger som direkte støtte for påstanden, og det findes ved at spørge: Hvad bygger afsender sin påstand på? Hjemlen er en slags uddybende begrundelse, der underbygger afsenderens belæg og dermed påstanden. Hjemlen findes ved at spørge. Hvad er det for en begrundelse, der underbygger belægget, så belægget virker som en fornuftig begrundelse for påstanden? Man kan med andre ord sige at: Hjemlen er begrundelsen for belægget, der er begrundelsen for påstanden Vær dog opmærksom på at det i forhold til konkrete tekster ikke altid er så ligetil at finde påstande, belæg og hjemler og i virkeligheden er det enormt svært at lave en reel argumentationsanalyse. Men prøv alligevel at anvende begreberne påstand, belæg og hjemmel. 32

33 ARGUMENTATIONSKNEB Man kan i forbindelse med tekster jo også benytte sig af forskellige argumentationskneb hvis man ikke lige har belæg for sine påstande. Her følger nogle af de mere almindelige kneb: Mængdeargument at lade henvisning til mængde / udbredelse erstatte argument: Et flertal af befolkningen mener ifølge en undersøgelse Autoritetsargument at lade en autoritet træde i stedet for et argument (herunder også idol- og ekspertkneb) De økonomiske vismænd understreger, at vi ikke har råd til at finansiere efterlønnen Karakterkneb at afvise eller bekræfte et udsagn ved at henvise til en persons karakter: Dronningen udtaler at der ikke er nogen krise underforstået argument: altså er der ingen krise Selvsikkerhedskneb at lade selvsikkerhed træde i stedet for argumentation: Det er helt klart at regeringen har evnen til at tackle dette problem Generaliseringer at slutte fra del til helhed uden argumentation: Min nabo drikker, alle naboer drikker Påfuglekneb at lade mange fremmedord, lange og indviklede sætninger, eller blot et billedrigt sprog skjule over fraværet af egentlig argumentation som en påfuglehale Derudover kan man også i en argumentationsanalyse holde øje med følgende områder: Hvilke appelformer anvendes? Er en type sproghandling mere dominerende end andre? Er der brugt billedsprog og med hvilken effekt? Er der brugt værdiladede ord (positive eller negative emotiver)? Stiller teksten spørgsmål, og giver den svar? Hvad er kommunikationssituationen? Bruges der eksempler i argumentationen? Findes der begrundelses- eller konklusionsmarkører i teksten? Begrundelsesmarkører: fordi, eftersom, da, nemlig, så osv. Konklusionsmarkører: derfor, så, altså, ergo osv. 33

34 OPGAVER I ARGUMENTATION - FØRSKRIVNINGSFASEN Her skal du udpege bestemte typer af argumenter i forskellige argumenterende tekster. Her er givet en række forslag til forskellige tekster, men andre kan selvfølgelig benyttes. Fx læserbreve i lokalavisen, andre aktuelle debatindlæg eller andre typer af argumenterende tekster, fx taler. Opgaverne til at udpege argumentation kan også gøres mere konkrete end her, så de skal udpege andre bestemte typer argumenter end autoritetsargumenter. TEKSTFORSLAG: Uddrag fra Arne Astrup, Ulla Pedersen, Søren Toubro, Anette Vedelsprang: Spis for livet, uddrag 2003 (Begreb om dansk, antologi s ) Uddrag af Thorbjörg Hafsteinsdottir: 10 år yngre på 10 uger, Politikens forlag 2008 (antologien til begreb om dansk s ) Debatindlæg: Fatima Hachem: Tablets skal ud af skolen, Politiken , 2. sektion s.5 Uddrag fra pjece om Fairplay, udgivet af VK-regeringen 2004 (Det sproglige i dansk) ØVELSE 1 (INDIVIDUELT/PARVIS/MINDRE GRUPPER) Hvad er emnet i teksten? Hvad er tekstens overordnede påstand? Udpeg autoritetsargumenter i teksten Udpeg ordvalgsargumenter i teksten Hvilke andre typer af argumenter, kan du/i finde i teksten? ØVELSE 2 (PARVIS/MINDRE GRUPPER) Diskutér: hvordan virker tekstens argumentation? Er den overbevisende? Er den holdbar? Sæt ord på: Hvad er særligt for tekstens måde at argumentere på? Tidsforbrug: ca. en lektion 34

35 Uddrag: Arne Astrup m. fl: Spis for livet 35

36 36 Skriftligt basiskursus tal September oplæg 2013

37 37 Skriftligt basiskursus tal September oplæg 2013

38 Uddrag: Thorbjörg Hafsteinsdottir: 10 år yngre på 10 uger 38

39 39 Skriftligt basiskursus tal September oplæg 2013

40 Debat: Tablets skal ud af skolen UNDERVISNING Vi må genoverveje, hvordan vi anvender it i undervisningen. af FATIMA HACHEM, 22 ÅR, STUDERER UDDANNELSESVIDENSKAB IT I FOLKESKOLEN har længe været et omdiskuteret emne. Både i forhold til, hvordan vi skal forholde os til generation it, der er født i en tid, hvor næsten alt foregår digitalt, men også til folkeskolens rolle og ansvar i den digitale verden. En britisk undersøgelse viste i 2000, at it kan styrke faglig kunnen. På 55 procent af de skoler, hvor itressourcerne var meget gode, klarede eleverne sig over landsgennemsnittet i engelsk, matematik og naturfag. Det var kun tilfældet for 23 procent af de skoler, hvor it-ressourcerne var ringe. Siden har der været et gennemgående ønske fra regeringen og forskere om at digitalisere folkeskolen og integrere it i undervisningen for at opfylde målsætningen om en moderne og fagligt stærkere folkeskole. JEG FORSTÅR, at vores børn og folkeskole skal være opdateret i den digitale verden. Jeg forstår også, at it kan og skal integreres i undervisningen. Men der er simpelthen én overordnet problemstilling, der står klart i vejen. Vi står med en generation, der senest har fået udleveret tablets af folkeskolen som svar på de faglige udfordringer. Imens har en analyse af KMD vist, at 60 procent af eleverne mener, at skolen er bagud med brug af it, og at hver fjerde lærer sjældent eller aldrig bruger it i undervisningen - blandt andet på grund af mangel på didaktiske it-kompetencer. Den paradoksale sandhed er, at hverken lærerne eller folkeskolen kan følge med, mens Miriam og Jakob hastigt udvikler sig digitalt og bruger deres tablet, som de nu lyster. En vigtig detalje, forskningen har vist, er, at kombinationen af didaktisk design og it ikke automatisk producerer faglig og digital dannelse. Der er netop risiko for, at elever producerer digital banalitet. Jeg tror på, at der sikkert er gevinster at hente ved at styrke brugen af it i folkeskolen. Men vi må først og fremmest målrette strategisk, hvordan it anvendes og integreres i skolen i samarbejde med lærerne. Netop derfor opfordrer jeg til, at vi trækker tablets ud af klasselokalerne og erstatter dem med efteruddannelse af lærerne i didaktisk it. Måske er det ikke ligefrem det sjoveste forslag for eleverne, men det vil til gengæld gavne deres læring. 40

41 Pjece: Fairplay - fokus på holdninger FORORD Forårets kontrolaktioner har vist, at der snydes og fifles i et overraskende stort omfang. Snyderiet er mange steder sat i system, og bøderne regner man med som en del af omkostningerne ved at drive forretning. Det er uacceptabelt. Lovlydige virksomheder har ingen muligheder for at konkurrere og overleve på sådanne vilkår. Det er ikke fairplay. Regeringen vil have fairplay tilbage i danskernes hverdag. Derfor skal kontrolaktionerne fortsætte og en kampagne om fairplay er blevet iværksat. Regeringen vil gøre op med dem, som kører på frihjul. Der er desværre nogen, som ikke vil yde, men godt nok nyde. De tror måske, at det er den store stygge stat, de snyder. Det er det ikke. De snyder deres nabo og alle andre skatteydere. Selv efter de gennemførte skattelettelser er skatten høj. Rigelig høj. Men det er ingen undskyldning for ikke at følge reglerne. Og sort arbejde trives også i lande med betydelig lavere skat end Danmark. Det er vigtigt, at det store flertal bakker op om de værdier vores samfund bygger på. Hvis flere og flere lader hånt om regler og sædvaner, så smuldrer fundamentet for det samfund, vi kender i dag. Og det må ikke ske. Regeringen mener, at værdierne bag nutidens Danmark frihed under ansvar, omsorg for næsten, respekt for andre mennesker og den private ejendomsret er værd at værne om. Regeringen vil gøre op med dem, der snyder og bedrager. Vi vil skabe fairplay. For ellers breder snyderiet sig. Dropper alle at betale momsen, så er der ikke længere penge til f.eks. sundhedsvæsenet og skolerne. Det er vigtigt, at alle trækker på samme hammel i kampen mod sort arbejde og socialt bedrageri. Staten kan ikke gøre det alene. Man hverken kan eller skal kontrollere og straffe sig til al ting. Der skal fokus på holdningerne til socialt bedrageri, sort og illegalt arbejde og virksomhedssnyd. De fleste har det heldigvis sådan, at man skal vise ansvar og respektere spillereglerne. Sådan burde alle have det. På samme måde som skytsenglene i Nordjylland lærte de unge mænd ikke at køre bil, når de havde drukket, skal vi lære hinanden, at snyderi bare ikke er i orden. Derfor har regeringen lanceret en kampagne, som sætter fokus på holdningen til virksomhedssnyderi, socialt bedrageri og brugen af sort og illegalt arbejde. 41

42 Regeringens indsats består af tre lige vigtige dele: regler, der gør det lettere at kontrollere en øget kontrolindsats og hårdere straffe en kampagne for at ændre holdningen til sort og illegalt arbejde, socialt bedrageri samt virksomhedssnyd. De tre dele er som sagt lige vigtige. Det nytter ikke at skærpe reglerne, hvis det ikke kontrolleres, at reglerne overholdes. Det nytter ikke at kontrollere, hvis snyderen med mærkelige forklaringer eller på anden vis kan undgå konsekvenserne af kontrollen. Og mere kontrol og klarere regler kan ikke løse problemet, hvis en stor del af befolkningen mere eller mindre bevidst accepterer klare ulovligheder til skade for os alle. Det handler om at øge risikoen for at blive opdaget, når man snyder. At hammeren falder hårdt, når man bliver opdaget. Og at skabe forståelse for, at det ikke er i orden at snyde staten og hinanden. For husk vi spiller på samme hold. Regeringen 42

43 OPGAVER I ARGUMENTATION - SKRIVEFASEN SKRIV TALE OM TIL ET DEBATINDLÆG I øvelsen genbruges materiale og begreber fra det mundtlige oplæg mange holder i 1.g/1.hf. Det er desuden en øvelse i at skrive om fra en genre til en anden; i denne sammenhæng fra retorisk tale til argumenterende tekst. Forudsætningen for denne øvelse er altså, at eleverne tidligere i undervisningen har arbejdet med at retorik samt at forberede og holde en tale på ca. et minut. Fordelen er at eleverne allerede kender emnet og har sat sig ind i stoffet og mange af de begreber, der er hensigtsmæssige at bruge i en argumenterende tekst. Omskriv din tale til en argumenterende tekst (debatindlæg/læserbrev), ud fra de genrekrav, som du er blevet introduceret til. Tidsforbrug: Forberedelse af retorisk oplæg (som er sket tidligere), tid til at præsentere øvelsen og et antal elevtimer til at omskrive teksten (evt. anvendes noget af elevtiden på skolen). (Ny skriftlighed s.42-43) SYNSPUNKTER OG ARGUMENTATION Øvelsen falder i tre dele: a. Eleverne skal først systematisk indkredse og analysere nogle synspunkter b. Dernæst skal de selv formulere holdbar argumentation c. Sidst skal de skrive et indlæg, hvor de forholder sig til synspunkterne Materiale: Et læserbrev eller en kronik (vælges af lærer/elever/forslag fra øvelse 1) om et aktuelt emne, som eleverne finder interessant, og hvor synspunkterne formuleres lidt skarpt. Eventuelt kan en/flere af teksterne fra øvelse 1 bruges. Eleverne kan så bygge videre på det arbejde, de allerede har lavet her. Øvelsen foregår dels i grupper, dels individuelt. Tidsforbrug: en lektion (45 min) til analyse i klassen + 3 elevtimer til at skrive et indlæg (evt. anvendes noget af tiden på skolen) (s i Ny skriftlighed) 43

44 GRUPPEOPGAVE A: FIND SYNSPUNKTERNE (GRUPPER Á 3-4) Sæt jer sammen i gruppen og analysér teksten igennem. Brug evt. et skema til at få styr på spørgsmålene herunder: Hvem mener noget? Skriv navnet på den, der mener noget i teksten Hvad er påstanden/synspunktet? Formulér påstanden med egne ord Hvordan argumenteres? Find belægget/belæggene for påstanden i teksten og formulér med egne ord Hvilken type argument? Autoritets- Generaliserings- Ordvalgs- Modsætninger Sammenligninger Osv. Indsæt flere rækker nedenunder, hvis nødvendigt i. Hvad er emnet for læserbrevet? ii. Inddel teksten i afsnit iii. Hvad er tekstens hovedsynspunkt eller overordnede påstand? (Udfyld skema) iv. Hvilke belæg er der for de enkelte synspunkter eller påstande? Evt. hvilken type argumenter er der tale om? (Udfyld skema) v. Er argumentationen holdbar? vi. Hvilke argumentationskneb bruger skribenten/afsenderen for at overbevise læseren? vii. Hvilke sproglige og indholdsmæssige virkemidler bruger afsenderen til at gøre indlægget spændende at læse? GRUPPEOPGAVE B: FIND EGNE ARGUMENTER Gruppen skal nu forberede en argumentation, der forholder sig til den sag, I lige har arbejdet med: i. Lav en oversigt over jeres egne synspunkter om sagen ii. Find belæg for dem: hvilke konkrete eksempler og eksperter kan i inddrage? iii. Hvilke argumentationskneb vil I evt. bruge? iv. Hvilke sproglige virkemidler vil I bruge? 44

45 INDIVIDUEL OPGAVE: SKRIV ET SVAR-INDLÆG TIL AVISEN Skriv nu et indlæg (fx et læserbrev) til den samme avis, som læserbrevet/kronikken er fra eller til en avis du selv vælger, hvis teksten, du reagerer på ikke er en avisartikel, men en anden type tekst. Husk at tænke på, at læseren af dit indlæg ikke nødvendigvis har læst den tekst, du reagerer på. Pas derfor på ikke at skrive for indforstået om sagen. Indlægget skal indeholde: En fængende rubrik En manchet, der rummer dit hovedsynspunkt Et resumé af hovedsynspunkterne fra den tekst, du reagerer på (husk citater som dokumentation) En diskussion af synspunkterne, som indeholder mindst to egne synspunkter og en argumentation for dem En afrunding 45

46 ØVELSE TIL REDIGERINGSFASEN Eleverne skal omskrive en elevbesvarelse med en redegørelse for synspunkterne i en tekst. Fokus i omskrivningsarbejdet skal lægges på præcise formuleringer om argumentationen i den behandlede tekst. Her er givet eksempler på to elevopgaver med redegørelser for argumentationen i teksten Fair Play. I opgaven indgår ikke karakteristik af argumentationen, men det kan denne omskrivningsopgave eventuelt udvides med. Øvelsen skal bevidstgøre eleverne om vigtigheden af den sidste af skrivefaserne. Det kan være svært at ændre i egne opgaver, derfor kan de øve sig på at redigere en andens opgave her. Tidsforbrug: 1-2 lektioner (evt. kan noget af arbejdet gøres hjemme) Omskriv elevbesvarelsen af redegørelsesopgaven. Dit fokus skal være at gøre det mere klart og tydeligt, hvad den overordnede påstand i teksten er, og hvordan der argumenteres for den. Du skal altså arbejde med at gøre sproget mere præcist og teksten mere logisk opbygget. (Eventuelt: Desuden skal du karakterisere argumentationen i teksten). Elevbesvarelse 1: Redegørelse for teksten Fair Play I oktober 2004 har regeringen udgivet teksten Fairplay, den har været bragt i en pjece, som handlede om sort arbejde. Teksten Fairplay har et forord, der klart fortæller at sort arbejde skal stoppes. Den danske regerings forord indeholder 3 meget vigtige punkter, af hvordan de vil løse problemet. Alle 3 punkter er lige vigtige. - Lovændringer der gør det lettere at holde styr på sort arbejde. - Der skal ydes mere kontrol og straffene skal gøres hårdere. - Der vil blive en kampagne mod sort og illegalt arbejde, socialt bedrageri og virksomhedssnyd, for at få folk til at se anderledes på problemet. Regeringen mener at det ikke er i orden at lave sort arbejde, da lovlige virksomheder ikke har nogen chance for at overleve og det er ikke fairplay. Også vil det ende med at skoler og andre offetlige institutioner ikke kan løbe rundt, fordi der ikke er penge til det. De mener at det er vigtig at alle hjælper til med at stoppe sort arbejde, da staten ikke kan gøre det selv. Og de skriver at der skal være hårdere straffe for at lave sort arbejde, så folket finder ud af at det ikke er i orden. Og at der desværre er nogen, som ikke vil yde, men godt nok nyde de folk der gerne vil det, forstår ikke at de ret faktisk ikke snyder staten, men at de snyder deres egen medmennesker, naboer og andre skatteborgere. Regeringens klare budskab ud fra teksten, er at der skal gøres noget ved sort arbejde og det skal ske nu. 46

47 Elevbesvarelse 2: Redegørelse for teksten Fair Play Regeringen udgav i 2004 pjecen Fairplay i forbindelse med en kampagne der sætter fokus på holdningen til virksomhedssnyderi, socialt bedrageri og brugen af sort arbejde. Regeringen vil skabe fairplay, da det ikke kun går udover skattefar, når folk snyder staten, man snyder også sin nabo, og alle de andre skatteydere lyder det fra regeringens pjece. Regeringen foreslår for at få fairplay 3 lige vigtige dele der bunder i at der skal være regler som alle skal overholde, kontrolindsats der sørger for at reglerne bliver overholdt, samt en hårde straf for dem der alligevel snyder og til sidst en kampagne der får folk til at ændre holdning på sort/illegalt arbejde og bliver opmærksomme på det blandt andre. Hvis ikke der bliver skabt fairplay, smuldre fundamentet for det danske samfund, og der er ikke længere penge til sundhedsvæsenet og skolerne konkludere regeringen. I 47

48 ARGUMENTATIONSANALYSE/KARAKTERISTIK AF ARGUMENTATION a. Læs en argumenterende tekst b. Bestem tekstens emne og udpeg afsenderen c. Er der flere, der mener noget i teksten, end afsenderen? Lav et skema med oversigt over alle tekstens stemmer som fx her: Navn på person i teksten med en holdning Påstand formulér med egne ord Argumentation a. Udpeg påstande i teksten og markér dem. b. Udfyld skemaet med påstande og formulér dem med egne ord. c. Hvilke argumenter (belæg) bruger afsenderen i sin argumentation for påstanden? Udpeg argumenterne i teksten og sæt dem ind i skemaet d. Evt.: Hvilken type argument er der tale om? e. Er der særlige kendetegn ved måden at argumentere på? 48

49 MATERIALE TIL GANG OM DISKUSSIONEN Ordet diskussion kommer af det latinske ord discussio, som oprindeligt betyder at ryste frem og tilbage. På samme vis skal man i diskussionen ryste synspunkterne sammen. Dette gør vi ved at sætte forskellige problemstillinger op mod hinanden for herefter forhåbentligt at nå til en konklusion.. Pointen ved en diskussion er dog, at du som udgangspunkt ikke blot skal fremsætte din egen holdning, men påtage dig andres holdninger. En diskussion handler om emnet og ikke om teksten. Diskussionen skal diskutere forskellige syn på problemstillingen ved at se på argumenter for og imod. Nuancerede, neutrale argumenter er nødvendige for at diskussionen lykkes. Sørg for at inddrage almen og faglig viden i logiske ræsonnementer. Det er ofte givtigt at inddrage synspunkter, der ikke findes i materialet. Det er tilladt at inddrage viden fra andre fag og områder, når blot fokus holdes på selve problemstillingen. SKRIV EN DEBAT I GANG Brug 5 minutter på at finde en fælles sag eller et emne i grupper af 4 personer. Emnet eller sagen kan fx være et fagligt område, I arbejder med i et af jeres fag, en historie i avisen, en historisk eller aktuel begivenhed, en problematik på jeres skole. Hjælp hinanden med at identificere 4 forskellige parter med forskellige interesser eller holdninger til sagen. Fordel rollerne imellem jer. Brug hver især 5-10 minutter på at skrive en lille tale, som om I var en part i sagen. I skal nu skiftes til at holde jeres tale for hinanden (I minut hver) - og bagefter skiftes til at argumentere imod de andres argumenter omgange. Udnævn en tidtager. 49

50 PÅ DEN ENE SIDE OG PÅ DEN ANDEN SIDE - HVAD ER PROBLEMET? Hvorfor er der endnu ikke fuld enighed i videnskabelige kredse om, at den globale opvarmning skyldes menneskers udledning af C0 2? En del af svaret er, at naturvidenskab ikke præsenterer en endegyldig sandhed, og at den type emner derfor altid kan diskuteres videre med saglige, faglige argumenter. Andre eksempler er fx præstationsfremmende stoffer, GMO'er, atomkraft, fosterdiagnostik, giftige kemiske stoffer, oplagring af C0 2, rumrejser. 1. Find et emne, hvor du kan bruge naturvidenskabelige argumenter til at skrive for eller imod eller frem og tilbage om en sag, eller skriv om et af emnerne ovenfor. 2. Find faglige artikler (fx kronikker), helst en med en videnskabeligt uddannet forfatter, som har en holdning til emnet. Fx fra nyhedsmedier eller videnskab.dk 3. Udvælg to artikler, der præsenterer modstridende holdninger til emnet. 4. Find så mange argumenter som muligt i de to tekster, og skriv dem ind i en tabel. En kolonne med den ene side og en med den anden side. Marker, hvilket fag du synes, de forskellige argumenter hører til - det kan godt være andre end naturvidenskabelige (10-15 minutter). 5. Skriv en kort tekst, hvor du holder de naturvidenskabelige argumenter op mod hinanden. Afslut med en linje, hvor du argumenterer for, hvilken side der har de tungeste argumenter (10-20 minutter). 6. Hvis du ikke kan finde en artikel, der modsiger din ene artikel, må du prøve at skrive den selv. 7. Præsenter din tekst i mindre grupper eller i klassen. (Den ny skriftlighed, s. 108) 50

51 FORFØLG EN NYHED MED FAGLIG STOLTHED, OG FIND FEJLENE Nyhedsmedier er fyldt med artikelserier, der indeholder naturvidenskabelig faglighed. Ofte opstår der faktuelle fejl, dels fordi journalister ikke er naturvidenskabelige fagpersoner, dels fordi de forenkler for bedre at formidle. I denne øvelse skal du være læsernes redaktør og finde fejlene. Det kunne fx være historier om atomulykken i Fukushima i Japan, om infektionen med tarmbakterien VTEC i 2011 eller om tørke i forbindelse med klimaforandringer. 1. Start øvelsen med en makker. Beslut, hvilket fag I vil arbejde med, og udvælg en historie, I begge synes er spændende (5 minutter). 2. Find så mange nyhedsartikler med historien, I kan. Brug nyhedsmediernes hjemmesider eller infomedia. 3. Læs artiklerne med jeres faglige briller på, tænk som en detektiv, og prøv at finde faglige fejl (10-15 minutter). 4. Lav en liste over fejlene. 5. Skriv sammen et brev til journalisten eller redaktionen på nyhedsmediet, hvor I præsenterer, hvad fejlen er, og hvad der er korrekt (5-10 minutter). 6. Hvis I ikke kan finde fejl, så udvælg i stedet steder i artiklerne, hvor I mener, man kan give en mere præcis forklaring i forhold til fagterminologi og faglige fakta/data. (Den ny skriftlighed, s. 106) 51

52 FIND HOVED OG HALE I DEBATTEN 1) Gå ind på et websted med en debat du kan fx google ordet debat. Fx en netdebat i en avis, eller en debat på 2) Vælg et debatemne og følg en række indlæg. 3) Skriv et resume af debattens indhold og identificer hovedproblemstillingen(erne) det skal skrives, så du kan læse det op for klassen næste gang. 4) Lav en liste med argumenter for og imod i debatten (se nedenunder). Problemstilling: Skal solarier forbydes? Argumenter for: - De giver hudkræft. - XXXXXX - Argumenter imod: - Sådan noget skal politikere ikke blande sig i. - XXXXX - 5) Find eksempler på god og dårlig argumentation klip dem ind i dit dokument, så du kan fremlægge dem næste gang. 6) Lav en karakteristik af argumentationen hvem har de bedste argumenter og hvorfor? 7) Gem dit dokument ved timens afslutning. BLAND DIG I EN NYHEDSDEBAT Nettet er fyldt med energiske skriftlige samtaler, som er sat i gang ved, at en journalist har skrevet en artikel eller redigeret et andet debatindlæg. I denne øvelse skal du blande dig i samtalen ved at skrive en kommentar til kommentarerne og artiklen eller udsagnet. 1. Overvej, hvor du vil blande dig fx (http://politiken.dk/debat/ eller 2. Vælg den artikel, du synes er mest spændende. 3. Læs artiklen og 5-10 kommentarer (5-10 minutter) 4. Marker synspunkterne, hvor du er enig, og hvor du ikke er (3-5 minutter). 5. Skriv en kommentar, hvor du bruger begge typer af synspunkter, Du skal skrive sagligt og ikke, hvad du selv mener (5-10 minutter). 6. Upload din kommentar (Den ny skriftlighed, s. 108) 52

53 SKRIV DISKUSSIONEN TV KAN REDDE VERDEN DELOPGAVE 1 Læs teksten TV kan redde verden, og skriv noter til dens hovedsynspunkt og undersynspunkter. Giv hinanden respons parvis på jeres noter, og bliv enige om, hvad der er hovedsynspunkt og undersynspunkter. Skriv en redegørelse og tekstens synspunkter på ca. 1 side. Redegørelsen skal afsluttes med overvejelser over teksten argumentation og virkemidler. Politiken.dk ØKONOM: TV KAN REDDE VERDEN Tv trækker et spor af ligestilling, sundhed og global bevidsthed med sig, skriver amerikansk økonom. AFCharles Kenny Siden de første transmissioner i 1928 er tv blevet kritiseret for at være underlødigt. Og hvis der er noget, som både politisk korrekte og konservative kulturkrigere er enige om, så er det, at tv fører til uvidenhed, moralsk forfald og dårligere sundhedstilstand. Har de en pointe? Nej. Det er mere rigtigt at sige, at tv er i gang med at skabe en verden med mere ligestilling, bedre sundhed og en stærkere global bevidsthed. Ja, selv de tv-programmer, som så mange betragter som underlødige - fra sang- og danseshow til serier som 'Desperate Housewives' - er med til at skabe markante positive samfundsforandringer: Forbedring af kvinders vilkår, mindre overbefolkning, færre misbrugsproblemer, bedre hygiejne og mere global solidaritet. Nøglen til at forstå tv-mediets samfundsforandrende kraft er udbredelsen. Det er nemlig ikke sociale medier som Facebook og Twitter, der revolutioner verden i disse år. Det er tv, som breder sig til de fattige dele af kloden. For se bare: * I 2007 havde 1,1 milliard husstande tv. I 2013 vil yderligere 150 millioner husstande kunne se levende billeder hjemme i dagligstuen. * Kun syv år efter, at indonesiske landsbyer fik elektricitet, har 60 procent af husstandene fået tv. Altså i områder, hvor mennesker i gennemsnit tjener ti kroner om dagen. * Tv er så populært, at folk i store dele af verden, hvor der endnu ikke er elektricitet, slutter deres tvapparater til batterier. I visse fattige lande, for eksempel Peru, er der faktisk flere husstande, der har tv end elektricitet. Og nu har cirka halvdelen af alle indiske husstande fået tv, og flere kommer hele tiden til. Samtidig med at vi står midt i en revolution, hvor der bliver sluttet stadig flere tv-apparater til overalt, sker der en eksplosion i udbuddet. I 2013 vil halvdelen af verdens tv-apparater modtage et digitalt signal, som giver adgang til langt flere kanaler. 53

54 Den gennemsnitlige amerikanske husstand kan i dag se 119 kanaler, og en lignende tendens spredes hurtigt til resten af verden. Midt i vores kollektive begejstring over nettets nye sociale netværk som Twitter og Facebook, overser vi tv-mediet. For det første forbedrer tv kvinders vilkår i fattige lande. Når det f.eks. lykkedes en kvinde tidligere på året at komme i finalen i 'Afghanistans stjerne', så betyder det meget for synet på kvinder i dét land. Samme virkning har de populære sæbeoperaer i f.eks. Indien, der fokuserer på livet i de store byer. Mange af de kvindelige roller i disse serier er udearbejdende og velhavende. De er typisk veluddannede, og de har få børn. Dermed fungerer serierne som stærke rollemodeller for kvinder i landdistrikter. En undersøgelse viser, at det, at en landsby får adgang til kabel-tv, har samme virkning på ligestillingen som at lade pigerne gå fem år mere i skole. Og det påvirker antallet af fødsler på grund af det gode eksempels magt. Sådan har det været i Brasilien længe. Siden 1970'erne har den brasilianske tv-station Rede Globo leveret en strøm af sæbeoperaer, der ses af op til 80 millioner mennesker. I et land, hvor skilsmisse først blev legaliseret i 1977, vækker det altså opsigt, når hver femte kvinde i sæbeoperaerne er fraskilt, når hver fjerde er manden utro, og når tre ud af fire kvinder ikke har børn. Men det virker. Efterhånden som Globos udsendelser nåede ud til nye dele af landet, begyndte de fattige kvinder at få færre børn. Undersøgelser viser, at det at bo i et område, hvor det var muligt at se disse udsendelser, har samme virkning på, hvor mange børn kvinderne fødte, som to års ekstra uddannelse. I Brasilien og Indien går indførelsen af kabel- og satellit-tv hånd i hånd med, at kvinder går længere tid i skole og bliver mere frigjorte. I Brasilien var det ikke kun fødselsraterne, der ændrede sig, da Globos signal nåede ud til et større område - antallet af skilsmisser steg også. Tv's positive indflydelse handler ikke kun om ligestilling og fødselsrater. Ifølge en undersøgelse, som Verdensbanken har lavet i Brasilien, er der langt mindre risiko for, at børn, der ser tv efter skoletid, tager stoffer. Tv's evne til at begrænse unges brug af stoffer er dobbelt så stor som det at have en veluddannet mor. Og så er der hygiejnen! Gode tv-kampagner kan nemlig gøre en forskel. I Ghana, hvor kun 4 procent af alle mødre vaskede hænder efter toiletbesøg, og mindre end 1 procent gjorde det, før de gav deres børn mad, blev mødrene flittigere til at vaske hænder efter en tv-kampagne. Endelig kan tv være med til at dæmme op for krigstruslen. Ved at gøre folk mere kosmopolitisk orienterede kan tv gøre krig mindre tiltrækkende i det hele taget. Allerede i 1800-tallet hævdede Karl Marx og Friedrich Engels i 'Det Kommunistiske Manifest', at jernbaner var af helt afgørende betydning for arbejderklassens solidaritet, fordi jernbanerne samlede mennesker og skabte kommunikation. 54

55 Hvis denne verdens transportmidler kan påvirke tingene så meget, hvad kan tv-kanaler så ikke gøre? Alene det forhold, at den amerikanske basketballspiller Kobe Bryant, der spiller for Los Angeles Lakers, sælger langt flere T-shirts med sit navn i Kina end den kinesiskfødte Yao Ming fra Houston Rockets, siger noget om denne voksende kosmopolitiske mentalitet. Og at tv-seere overalt i verden reagerer kraftigt på billeder af hungersnød i Etiopien eller tsunamien i Asien, viser også, at tv har en forbløffende evne til at skabe forståelse mellem folk. I USA fik et ekstra minuts tv-dækning af tsunamien i Asien donationerne til nødhjælpsarbejdet til at stige med 13 procent. I en ikke så fjern fremtid vil verdens indbyggere se 24 milliarder timers tv om dagen, gennemsnitligt fire timer pr. person. Selvfølgelig vil nogle af disse timer kunne bruges bedre - med at plante træer, hjælpe gamle damer over vejen, dyrke sport eller noget fjerde. Men vi skal altså ikke undervurdere, at når folk ser tv, så konfronteres de med nye ideer, mangfoldige måder at leve på og helt anderledes mennesker. Og det er just vejen til både større international forståelse og mere ligestilling og et bedre indblik i livets mangfoldighed. Det er ikke så dårligt endda, vel? DELOPGAVE 2 Udfyld nedenstående skema med overskrift og argumenter for og imod problemstillingen i Kennys tekst. Lav en plan for arbejdet med diskussionen og hvordan du vil strukturere den. Skriv diskussionen. Du kan bruge formuleringer som: o på den ene side, på den anden side o meget taler for, men o Nogle fremhæver, men andre mener Problemstilling: Argumenter for: Argumenter imod:

56 KOMMUNIKATIONSSITUATION Sprogbrugs- og kommunikationssituationer kan variere meget. Men langt de fleste kan i hovedtrækkene forenkles til en model (under). Her ses de hovedelementer som indgår ved næsten al kommunikation: - afsenderen - emnet - modtageren teksten (sprogbrugen og mediet) - situationen hvori kommunikationen finder sted. - Feedback (hvordan reagerer modtageren?) Model over den samlede kommunikationssituation (Insp. Galberg Jacobsen, Dansk Sprog). Det er centralt, at du altid i dine skriftlige opgaver er din kommunikationssituation bevidst hvem skriver du egentlig til hvem er din modtager? Du skal altid justere din anvendelse af fagbegreber, dit stilleje, din indledning m.m. m.m. efter kommunikationssituationen. Prøv at sætte din skriftlige aflevering ind i ovenstående model! 56

57 ARGUMENTATIONSTEORI, TOULMINS ARGUMENTATIONSMODEL HVAD ER SAGLIG ARGUMENTATION? Denne argumentationsteori er udviklet af den amerikanske sprogforsker Stephen Toulmin i hovedværket: The uses of Argument fra Derfor taler man om Toulmins argumentationsteori. Toulmin påpeger, at en argumentation er saglig, hvis den lever op til følgende kriterier: Argumentationen skal være en argumentation, hvilket vil sige, at der skal indgå mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden. Hvis fx det hævdes at Gud er død, så er der ikke tale om en argumentation, men en påstand eller et postulat. Enhver god og saglig argumentation indeholder en påstand, et belæg og en hjemmel/underbelæg, uanset om det fremgår tydeligt eller ej. Påstanden er argumentationens kerne, for det er den information som afsenderen forsøger at få modtagerens tilslutning til. Påstanden findes ved at spørge: Hvad er det for et synspunkt, afsender vil have modtagers tilslutning til? Belægget er den begrundelse som afsender bruger som direkte støtte for påstanden, og det findes ved at spørge: Hvad bygger afsender sin påstand på? Hjemlen er en slags uddybende begrundelse, der underbygger afsenderens belæg og dermed påstanden. Hjemlen findes ved at spørge. Hvad er det for en begrundelse, der underbygger belægget, så belægget virker som en fornuftig begrundelse for påstanden? Man kan med andre ord sige at: Hjemlen er begrundelsen for belægget, der er begrundelsen for påstanden Vær dog opmærksom på at det i forhold til konkrete tekster ikke altid er så ligetil at finde påstande, belæg og hjemler og i virkeligheden er det enormt svært at lave en reel argumentationsanalyse. Men prøv alligevel at anvende begreberne påstand, belæg og hjemmel. 57

58 Toulmin anfører videre, at den gode argumentation indeholder yderligere tre elementer (de er imidlertid ikke obligatoriske): Gendrivelse her tager man på forhånd forbehold for problemer eller svagheder i sin egen argumentation. Rygdækning Her føres rygdækning/belæg for, at argumentationen trods dens problemer (gendrivelsen) alligevel er gyldig. Styrkemarkør Her angives i hvor høj grad argumentationen er sand. Gendrivelse Fx: Jeg ved godt, at du nu vil kritisere mig for, at. men du glemmer at.. derfor er min argumentation med næsten 100% sikkerhed rigtig Rygdækning Styrkemarkør TOULMINS MODEL SER SÅDAN UD PÅ ET SAMLET SKEMA: 58

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF FASERNE I UDARBEJDELSEN AF EN DANSK-HISTORIEOPGAVE (se dog særlig manual) EN SRO ET STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) TRIN FOR TRIN HVERT TRIN HAR EN SIDE I DENNE GUIDE. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FOR DENNE GUIDE

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så? Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Mange gange i dit HG forløb vil du skulle lave projektarbejde. Vejen kan være lang fra idé emneafgrænsning bearbejdning produkt fremlæggelse.

Mange gange i dit HG forløb vil du skulle lave projektarbejde. Vejen kan være lang fra idé emneafgrænsning bearbejdning produkt fremlæggelse. Introduktion til projektarbejde Mange gange i dit HG forløb vil du skulle lave projektarbejde. Vejen kan være lang fra idé emneafgrænsning bearbejdning produkt fremlæggelse. Vi hjælper dig gerne på vej

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere