Personer med funktionsnedsættelser i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personer med funktionsnedsættelser i Danmark"

Transkript

1 Personer med funktionsnedsættelser i Danmark Udredning nr. 3 Institut for Menneskerettigheder 2005

2 Personer med funktionsnedsættelser i Danmark Udredning nr. 3 Institut for Menneskerettigheder

3 Kolofon Kolofon Personer med Funktionsnedsættelser Udredning nr. 3/2005 Institut for Menneskerettigheder, 2005 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Personer med Funktionsnedsættelser, Udredning nr. 3, 2005, eller dele heraf kan ske med fuldstændig kildeangivelse. Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Maria Ventegodt Liisberg Redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Maria Ventegodt Liisberg og Morten Kjærum (ansv.) Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: Handy-Print A/S, Skive Følgende har bidraget til Udredningen: Printed in Denmark 2005 by Handy-Print, Skive ISBN

4 Indholdsfortegnelse Introduktion og hovedkonklusioner... 7 DEL I Personer med Funktionsnedsættelser i Danmark Kapitel 1. Spot på ulige muligheder for personer med funktionsnedsættelser Indholdsfortegnelse Kapitel 2. Beskyttelse mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser Kapitel 3. Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af handicap på arbejdsmarkedet Kapitel 4. Handicaptilgængelighed til byggeri Kapitel 5. Botilbud til personer med funktionsnedsættelser Kapitel 6. Svensk og norsk beskyttelse mod diskrimination DEL II Menneskeretten og Personer med Funktionsnedsættelser Kapitel 7. Introduktion til det menneskeretlige beskyttelsessystem og beskyttelsen af Kapitel 8. Princippet om lighed Kapitel 9. Princippet om integration Kapitel 10. Princippet om deltagelse Kapitel 11. Princippet om værdighed Kapitel 12. Princippet om selvbestemmelse Forkortelser

5 Introduktion og hovedkonklusioner 1. Baggrund Siden starten af 1990 erne er personer med funktionsnedsættelser i stigende grad kommet på den menneskeretlige dagsorden. I 1993 vedtog FN s Generalforsamling Standardreglerne om Lige Muligheder for Handicappede, og i 2001 igangsatte FN s Generalforsamling formuleringen af en FN-menneskerettighedskonvention om personer med funktionsnedsættelser. Også i Europa er diskriminationen af personer med funktionsnedsættelser kommet på dagsordenen, ikke mindst i kraft af vedtagelsen af EU Direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fra 2000, som forbyder diskrimination på grund af funktionsnedsættelser på arbejdsmarkedet, og som skal gennemføres i EU s 25 medlemslande. Herudover har mere end 30 lande på de amerikanske, australske, asiatiske og afrikanske kontinenter vedtaget lovbestemmelser, som forbyder diskrimination på grund af funktionsnedsættelser. 1 Introduktion og hovedkonklusioner I Norden har både Finland og Island indført forbud mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser i deres grundlove. Sverige har ved lov indført et generelt forbud mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser, og Norge er ligeledes kommet langt i processen frem mod et lovfæstet generelt forbud mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser, som ikke begrænser sig til at gælde på arbejdsmarkedet. Denne tiltagende opmærksomhed omkring diskrimination af personer med funktionsnedsættelser har motiveret Institut for Menneskerettigheder til at se nærmere på de menneskeretlige standarder for beskyttelse af personer med funktionsnedsættelser og på virkeliggørelsen af disse standarder i Danmark. I 2003 modtog Institut for Menneskerettigheder et generøst bidrag fra NOVO NORDISK FONDEN, som har finansieret arbejdet bag denne udredning om personer med funktionsnedsættelser. 1) Theresia Degener: Disability Discrimination Law: A Global Comparative Approach. Anna Lawson and Caroline Gooding: Disability Rights in Europe From Theory to Practice. Hart Publishing, Oxford, 2005, s

6 Introduktion og hovedkonklusioner 2. Formål Hovedformålet med denne udredning har været at undersøge, om Danmark lever op til sine menneskeretlige forpligtelser til at sikre personer med funktionsnedsættelser lige muligheder i det danske samfund. Det undersøges derfor i udredningen, om personer med funktionsnedsættelser nyder tilstrækkelig lovgivningsmæssig beskyttelse mod diskrimination i Danmark og om den danske stat opfylder sine menneskeretlige forpligtelser til at undlade at diskriminere personer med funktionsnedsættelser. Og endelig, hvorledes offentlige myndigheder på centralt, regionalt og kommunalt niveau bedre kan fremme lige muligheder for personer med funktionsnedsættelser i Danmark. Herudover har udredningen til formål at beskrive indholdet af Danmarks menneskeretlige forpligtelser i forhold til personer med funktionsnedsættelser. Det er håbet, at denne beskrivelse vil kunne bidrage til, at statslige retsanvendere, interesseorganisationer, advokater og privatpersoner i øget grad vil inddrage menneskeretten i anvendelsen af lovgivningen eller i deres argumentation for en bestemt lovfortolkning. Problemstillingen dobbelt diskrimination, som opstår, når personer udsættes for diskrimination, fordi de tilhører flere udsatte grupper på samme tid, behandles ikke i udredningen. Et eksempel på dobbelt eller tre-dobbelt diskrimination kunne være et afslag på job, fordi ansøgeren er kørestolsbruger, kvinde og af anden etnisk baggrund end dansk. Dobbelt diskrimination er et alvorligt problem, som blandt andet behandles i instituttets Udredning om Ligebehandling Perspektiv Instituttets menneskeretlige analyser og anbefalinger tager afsæt i målet om en effektiv beskyttelse af menneskerettighederne. Anvendelsen af menneskeretlige kilder sker i overensstemmelse med den juridiske metode, som er udviklet i menneskeretlig teori og praksis. Understregningen af den effektive beskyttelse af borgeren, er forankret både i princippet om formålsfortolkning og i princippet om effet utile, som tilsiger effektiv beskyttelse af borgeren i de tilfælde, hvor der er tvivl om konventionsbestemmelsers anvendelighed. Samlet kan disse principper danne grundlag for en dynamisk fortolkningsstil, som sikrer effektiv beskyttelse til enhver tid. 2) Institut for Menneskerettigheder: Ligebehandling: Status og Fremtidsperspektiver, Udredning nr. 2, Internetlink: 8

7 De grundlæggende menneskeretlige principper om lighed, integration, deltagelse, værdighed og selvbestemmelse har dannet det værdimæssige afsæt for analyserne i udredningen. Den menneskeretlige tilgang er rettighedsbaseret. Det tilstræbes derfor, at opfyldelsen af menneskeretlige forpligtelser så vidt muligt sker gennem udmøntning af individuelle rettigheder, som kan håndhæves ved domstolene. Menneskerettighederne er i sig selv formuleret som individuelle rettigheder. Selvom implementeringen af menneskerettighederne som udgangspunkt er et nationalt anliggende, indeholder flere menneskeretlige konventionsbestemmelser eksplicitte forpligtelser til at gennemføre f.eks. beskyttelse mod diskrimination ved lov. 3 Det følger endvidere af FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder art. 2(3) og EMRK art. 13, at staterne er forpligtede til at sikre, at der er adgang til effektive retsmidler til at håndhæve borgerlige og politiske rettigheder. Instituttet har afholdt rundbordsmøder om henholdsvis retten til en bolig, forbuddet mod diskrimination på arbejdsmarkedet og handicaptilgængelighed med deltagelse af statslige myndigheder, videnscentre, interesseorganisationer og andre nøgleaktører på de forskellige områder. Formålet med rundbordsmøderne har været at få kendskab til forskellige synspunkter og inddrage den erfaring, som aktørerne er i besiddelse af. Anbefalinger og konklusioner, som drages i udredningen, er dog ikke udtryk for konsensus fremkommet under rundbordsmøderne. Introduktion og hovedkonklusioner Nærværende udredning sætter fokus på opfyldelsen af menneskerettighederne i Danmark på en række områder af central betydning for personer med funktionsnedsættelser. Udredningen søger endvidere at kaste lys på, hvorledes menneskerettighederne er blevet fortolket i forhold til personer med funktionsnedsættelser. Hverken undersøgelsen i Del I af om Danmarks opfyldelse af sine menneskeretlige forpligtelser i forhold til personer med funktionsnedsættelser eller beskrivelsen i Del II af de menneskeretlige forpligtelser i forhold til personer med funktionsnedsættelser, er udtømmende. 4. Definitionen af Personer med Funktionsnedsættelser / handicap I nærværende udredning anvendes begreberne handicap og funktionsnedsættelser i overensstemmelse med definitionen af begreberne dis- 3) Se f.eks. FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder art. 26 og FN s Kvindekonvention art. 2(a). Se også FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede af 1993, regel nr. 15(2). 9

8 Introduktion og hovedkonklusioner ability og impairment i World Health Organisation International Classification of Functioning fra Funktionsnedsættelser betegner individuelle tab eller begrænsninger i fysiske eller psykiske kropsfunktioner eller i kropsstrukturer. Tab eller begrænsninger i fysiske kropsfunktioner er f.eks. lammelser, blindhed og døvhed. Tab eller begrænsninger i psykiske kropsfunktioner er f.eks. indlæringsvanskeligheder, ordblindhed eller psykisk sygdom. Tab eller begrænsninger i kropsstrukturer er f.eks. manglende lemmer, vansiringer eller hjerte- og karsygdomme. Funktionsnedsættelser kan være midlertidige eller varige, milde eller alvorlige. Handicap betegner summen af funktionsnedsættelser samt aktivitetsbegrænsninger og deltagelsesbegrænsninger. Aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger er vanskeligheder, som individet kan opleve som følge af en funktionsnedsættelse. Aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger kunne f.eks. være begrænsning i indlæringen af ny viden, i udførelsen den personlige pleje, i kommunikationen med andre mennesker. Aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger kan afhjælpes og i nogle situationer afskaffes gennem en hensigtsmæssig samfundsindretning, hjælpemidler og personlig assistance. F.eks. kan personer i kørestol som udgangspunkt ikke gå op af trapper. Indretningen af samfundet uden trapper eller evt. udviklingen af en kørestol, som kan køre op og ned af trapper vil kunne begrænse betydningen af en sådan aktivitetsbegrænsning. Samfundsmæssige holdninger til funktionsnedsættelser spiller en stor rolle i forhold til, hvor store aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger bliver. For eksempel oplever visse personer med psykiske sygdomme, at de længe efter deres helbredelse er stigmatiseret på grund af den psykiske sygdom og derfor bliver ekskluderet fra f.eks. deltagelse på arbejdsmarkedet. Også personer med vansiringer, som typisk ikke vil opleve egentlige aktivitetsbegrænsninger, kan opleve stigmatiseringer og eksklusion fra samfundslivet. Begrebet funktionsnedsættelser betegner således et biologisk/medicinsk forhold ved individet, mens begrebet Handicap omfatter spændet, som opstår i mødet mellem individets forudsætninger og omgivelsernes krav til funktion. Begrebet handicap er således miljø-relateret. I Danmark er betegnelsen handicap traditionelt blevet anvendt til at beskrive det biologisk/medicinske forhold ved individet. Siden starten af 10

9 1990 erne er handicap blevet anvendt som det miljø-relaterede begreb. Begrebet er dynamisk og den konkrete betydning i dansk ret afhænger af, hvilken sammenhæng definitionen skal anvendes. Som den eneste lov, anvender Lov om Social Service betegnelsen nedsat funktionsevne i stedet for handicap. Betegnelsen nedsat funktionsevne antages at være synonym med betegnelsen funktionsnedsættelser. Undersøgelser tyder på, at den folkelige forståelse af begrebet handicap i Danmark er forholdsvis snævert. 4 For eksempel må det antages, at f.eks. psykiske sygdomme og milde funktionsnedsættelser som f.eks. vansiringer, ikke vil være omfattet af den folkelige forståelse af begrebet handicap. I denne udredning anvendes betegnelsen funktionsnedsættelser frem for begrebet handicap. Formålet med at anvende betegnelsen funktionsnedsættelse er at understrege, at der er tale om en bredt defineret gruppe af mennesker, som ikke begrænser sig til gruppen af personer med handicap, som denne betegnelse traditionelt er blevet forstået i Danmark. Ved at anvende begrebet funktionsnedsættelser understreges endvidere, at der ikke behøver at være opstået aktivitets- eller deltagelsesbegrænsninger. Introduktion og hovedkonklusioner For så vidt angår definitionen af begreberne substantiel lighed, lige muligheder for personer med funktionsnedsættelser, diskrimination, tilpasning i rimeligt omfang og positive særforanstaltninger henvises til Kapitel 8 Princippet om Lighed. Betegnelsen personer med indlæringsvanskeligheder benyttes som samlebetegnelse for personer med udviklingshæmninger, hjerneskader og andre funktionsnedsættelser, som påvirker indlæringsevnen. Betegnelsen psykiske funktionsnedsættelser bruges som samlebetegnelse for personer med indlæringsvanskeligheder og personer med sindslidelser. 5. Indhold Udredningen falder i to dele: Del I om Personer med funktionsnedsættelser i Danmark (kapitlerne 1-6) og Del II om Menneskeretten og Personer med Funktionsnedsættelser (kapitlerne 7-12). 4) Thomas Clausen, m.fl.: Handicap og Beskæftigelse Et Forhindringsløb? 2004, SFI, København, s

10 Introduktion og hovedkonklusioner Kapitel 1 sætter spot på ulige muligheder for personer med funktionsnedsættelser i Danmark. Kapitel 2 beskriver eksisterende beskyttelse mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser i Danmark. Kapitel 3 omhandler forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap på arbejdsmarkedet, som blev vedtaget i december Kapitel 4 angår handicaptilgængelighed til byggeri i Danmark. Kapitel 5 sætter fokus på botilbud og de menneskeretlige problemer, som lovgivningen om botilbud og administrationen af lovgivningen rejser. Kapitel 6 beskriver beskyttelsen mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser i Sverige og Norge. Kapitel 7 indeholder en generel oversigt over det menneskeretlige beskyttelsessystem og giver et overblik over menneskeretlige retskilder om personer med funktionsnedsættelser. Kapitler 8 til 12 tager udgangspunkt i fem grundlæggende menneskeretlige principper, som anses for centrale for personer med funktionsnedsættelser: Principperne om lighed, integration, deltagelse, værdighed og selvbestemmelse. Under disse overskrifter undersøges, hvorledes forskellige konkrete menneskerettigheder forstås i forhold til personer med funktionsnedsættelser. Følgende menneskerettigheder behandles i kapitlerne 8 til 12: Retten til ikke-diskrimination, retten til uddannelse, retten til en bolig, retten til privatliv, retten til familieliv, retten til tilgængelige omgivelser samt retten til ikke at blive udsat for tortur, nedværdigende og umenneskelig behandling. 6. Hovedkonklusioner og anbefalinger Hovedkonklusioner og anbefalinger falder i to dele om henholdsvis 1) personer med funktionsnedsættelser i Danmark og 2) beskyttelsen af personer med funktionsnedsættelser i menneskeretten Personer med funktionsnedsættelser i Danmark Hovedkonklusionerne om personer med funktionsnedsættelser i Danmark omhandler 1) Manglende beskyttelse mod diskrimination, 2) Statslige krænkelser af forbuddet mod diskrimination, samt 3) Anbefalinger til 12

11 fremme af lige muligheder for personer med funktionsnedsættelser i Danmark. Som nævnt ovenfor indeholder udredningen ikke en udtømmende opremsning af ligebehandlingsproblemer i Danmark. Området fordrer en bredere og mere dybdegående undersøgelse, der afdækker den flerhed af ligebehandlings- og menneskerettighedsproblemer, som personer med funktionsnedsættelser oplever i Danmark. Manglende beskyttelse mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser Danmark er bl.a. i henhold til FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 26 forpligtet til ved lov at beskytte personer i Danmark mod diskrimination også uden for arbejdsmarkedet. Staten har således pligt til ved lov at beskytte personer med funktionsnedsættelser mod diskrimination både, hvor diskriminationen begås af offentlige myndigheder og, hvor den opstår på grund af private personers eller virksomheders adfærd. Introduktion og hovedkonklusioner Når diskrimination på grund af funktionsnedsættelser begås af privatpersoner findes i dag kun begrænset beskyttelse af offeret i dansk ret. Det eksisterende forbud mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser begrænser sig til arbejdsmarkedet og dækker således ikke vigtige områder som f.eks. uddannelsesområdet, boligområdet, adgangen til varer og tjenester, kultur osv. Det er allerede i dag, i medfør af Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser, forbudt for offentlige myndigheder på statsligt og regionalt niveau at diskriminere personer med funktionsnedsættelser. En generel dansk lov om forbud mod diskrimination ville sende et stærkt signal til de udøvende myndigheder på statsligt og kommunalt niveau samt domstolene om, at forbuddet mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser skal overholdes. Ligesom lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indeholder en vis pligt til tilpasning i rimeligt omfang, anbefales det, at en generel lov om forbud mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser forudsætter en vis tilpasningspligt for personer med funktionsnedsættelser. Handicaptilgængelighed er en forudsætning for lige muligheder for personer med funktionsnedsættelser. En dansk lov om forbud mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser bør derfor tillige fastslå, at manglende 13

12 Introduktion og hovedkonklusioner opfyldelse af generelle standarder for handicaptilgængelighed i visse situationer kan udgøre lovstridig diskrimination. Instituttet anbefaler, at forslaget udarbejdet af det norske lovudvalg om handicapdiskrimination i maj 2005 tillige vedtages i Danmark. I henhold hertil vil al byggeri, som opføres efter 2009 skulle være handicaptilgængeligt og også eksisterende byggeri vil skulle være tilgængeligt fra Et effektivt forbud mod diskrimination kræver, at der gives adgang til administrativ klagebehandling, ligesom vi kender det fra Ligestillingsnævnet og Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. Administrativ klageadgang er et hurtigt og effektivt middel til at få behandlet konkrete sager om diskrimination. En lang række europæiske lande, herunder Sverige, Nederlandene, UK og Irland har indført generelle forbud mod diskrimination, som også gælder uden for arbejdsmarkedet samt administrativ klageadgang. Et lovudvalg i Norge har i maj 2005 barslet med et udkast til lov om forbud mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser. Fra januar 2006 vil der i Norge være en administrativ klageinstans til behandling af klager over samtlige diskriminationsgrunde, ligesom det også i Sverige overvejes at slå de forskellige ombudsmændsinstitutioner sammen til én menneskerettighedsombudsmand. Statslige krænkelser af forbuddet mod diskrimination Personer med funktionsnedsættelser i bolignød kan af de amtslige eller kommunale myndigheder få anvist boliger efter enten Serviceloven eller Almenboligloven. Boligerne efter Serviceloven er af betydeligt ringere standard end boligerne efter Almenboligloven, ligesom beboerne af boligerne under Serviceloven ikke har lejerrettigheder. Lejerrettigheder indebærer råderet over egen bolig, herunder en vis beskyttelse mod opsigelse og en vis mulighed for at bytte bolig. Idet Servicelovens bestemmelser udelukkende finder anvendelse på personer med funktionsnedsættelser, udgør denne særlige hjemmel til anvisning af boliger forskelsbehandling af personer med funktionsnedsættelser. Myndighederne oplyser, at det er tilfældigt og derfor vilkårligt, om personer med funktionsnedsættelser i bolignød, får anvist en bolig efter Serviceloven eller efter Almenboligloven. Instituttet konkluderer derfor, at administrationen af Servicelovens 92 om anvisning af boliger til personer med funktionsnedsættelser udgør diskrimination på grund af funktionsnedsættelser i strid med bl.a. FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Ret- 14

13 tigheder (ICCPR) art. 26 og den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 14 sammenholdt med art. 8. Se nærmere i Kapitel 5 Botilbud til personer med funktionsnedsættelser. Instituttet konkluderer endvidere, at opretholdelsen af hjemmelen i Servicelovens 92 til at opføre boliger til personer med funktionsnedsættelser krænker forbudet mod diskrimination indeholdt i ICCPR art. 26 og EMRK art. 14 sammenholdt med art. 8. Se nærmere i Kapitel 5 Botilbud til personer med funktionsnedsættelser. Som det fremgår af Institut for Menneskerettigheders udredning Særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv, udgør straffelovens regler om længstetider for særforanstaltninger og anvendelsen heraf i praksis en krænkelse af forbuddet mod diskrimination indeholdt i bl.a. ICCPR art. 26 og EMRK art. 14 sammenholdt med art. 5. Idømmelsen af særforanstaltninger overfor psykisk syge sker uden en tilstrækkelig hensyntagen til proportionaliteten mellem den begåede lovovertrædelse og den idømte særforanstaltning. Som følge heraf idømmes psykisk syge personer domme til særforanstaltninger af væsentligt længere varighed end de frihedsstraffe, som idømmes i henhold til straffelovens almindelige bestemmelser. I 93 % af dommene til særforanstaltninger efter straffeloven i perioden 1. juli 2000 til 31. december 2004 lød dommen på behandling på psykiatrisk hospital med mulighed for indlæggelse med længstetid på fem år. Denne særforanstaltning anvendes også i stor udstrækning ved de mildere former for kriminalitet, som f.eks. tyveri. 5 Introduktion og hovedkonklusioner Som det fremgår af Institut for Menneskerettigheders Hvidbog om ægtefællesammenføring og instituttets Udredning om ægtefællesammenføring i Danmark, administreres reglerne om ægtefællesammenføring på en måde, som medfører diskrimination på grund af funktionsnedsættelser i strid med IC- CPR art. 26 og EMRK art. 14 sammenholdt med art Det er en betingelse for at opnå ægtefællesammenføring, at den herboende ægtefælle kan forsørge sin tilrejsende ægtefælle. Personer, som modtager førtidspension kan ikke opfylde dette forsørgelseskrav. Idet disse personer på grund af deres 5) Institut for Menneskerettigheder: Særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv. Udredning nr. 4, Internetlink: 6) Institut for Menneskerettigheder: Hvidbog om Ægtefællesammenføring, Institut for Menneskerettigheder: Ægtefællesammenføring i Danmark. Udredning nr. 1, Internetlink: 15

14 Introduktion og hovedkonklusioner nedsatte arbejdsevne ikke har mulighed for at tjene tilstrækkeligt penge til at opfylde forsørgelseskravet, rammer forsørgelseskravet dem uforholdsmæssigt hårdt. Det er instituttets vurdering, at denne forskelsbehandling ikke er proportional i forhold til reglernes formål. Anbefalinger om tiltag til fremme af lige muligheder for personer med funktionsnedsættelser I det følgende peges på en række områder, hvor den danske stat efter instituttets vurdering bør gøre en øget indsat for at opnå lige muligheder for personer med funktionsnedsættelser. Overordnet plan for opnåelse af lige muligheder Helt overordnet er der behov for, at den danske regering udarbejder en plan for opnåelse af lige muligheder for personer med funktionsnedsættelser i Danmark. I december 2004 redegjorde Erhvervs- og Økonomiministeren for, hvordan stort set alle punkterne i regeringens handlingsplan fra februar 2004 var gennemført. I december 2004 fremlagde Beskæftigelsesministeren en beskæftigelsesstrategi for at få flere personer med handicap i arbejde. Der mangler imidlertid en koordineret og langsigtet handlingsplan, som omfatter nøgleområder som f.eks. uddannelsesområdet og den generelle handicaptilgængelighed til det fysiske rum samt på boligområdet. Arbejdsmarkedet Manglende viden og fordomme om funktionsnedsættelser udgør en væsentlig barriere for, at personer med funktionsnedsættelser kan opnå lige muligheder for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Staten bør derfor iværksætte informationskampagner rettet imod både personer med funktionsnedsættelser, virksomheder og kommunale sagsbehandlere, som administrerer kompensationsordningerne. Betegnelsen handicap i Lov om kompensation til handicappede i erhverv og i Forskelsbehandlingsloven bør ændres til funktionsnedsættelser, som flere personer i målgruppen vil kunne identificere sig med. Støtte- og kompensationsordninger bør endvidere justeres, så det sikres, at der er tilstrækkelig støtte til befordring til og fra arbejde, samt at især psykisk syge personer og personer med indlæringsvanskeligheder får adgang til den nødvendige kompensation på arbejdsmarkedet. 16

15 Handicaptilgængelighed Udover lovfæstede rettigheder til handicaptilgængelighed, som nævnt ovenfor, er det efter instituttets opfattelse nødvendigt med andre tiltag for at sikre opnåelsen af handicaptilgængelighed til byggeri i Danmark. Instituttet anbefaler derfor, at samtlige krav om handicaptilgængelighed i byggelovgivningen formuleres enten som præcise funktionskrav eller i det mindste som vejledende udformningskrav. Herudover er viden om handicaptilgængelighed hos kommunale byggesagsbehandlere af afgørende betydning for realiseringen af handicaptilgængelighed. Samtlige byggesagsbehandlere bør derfor modtage undervisning i handicaptilgængelighed. Boliger Nuværende botilbud, opført og administreret under Serviceloven, bør efter instituttets opfattelse gradvist moderniseres og forbedres, så boligerne på sigt kan overgå til at være boliger under Almenboligloven. Antallet af botilbud og boliger i den almindelige boligmasse, som er fysisk og økonomisk tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, bør endvidere forøges for at sikre, at alle personer med funktionsnedsættelser har adgang til en passende bolig. Introduktion og hovedkonklusioner Myndigheder og klageorganer bør i højere grad inddrage menneskeretlige principper om ligebehandling og selvbestemmelse i administrationen af sociallovgivningens bestemmelser om boliger til personer med funktionsnedsættelser. Uddannelse På uddannelsesområdet er det efter instituttets opfattelse nødvendigt at tage tiltag til sikring af, at bl.a. døve børn og børn med indlæringsvanskeligheder får lige muligheder for at få en kompetencegivende uddannelse. Sociale ydelser Sociale ydelser fra det offentlige er en betingelse for, at personer med funktionsnedsættelser kan deltage i samfundslivet. Der er risiko for, at kommunernes vide spillerum for fastsættelse af serviceniveauer, også i forhold til handicapkompenserende ydelser, i visse tilfælde vil kunne medføre alvorlige begrænsninger i funktionsnedsatte personers muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. For eksempel kan en person med funktionsnedsættelser blive forhindret i at flytte fra en kommune til en anden, fordi tilflytterkommunen ikke vurderer, at personen opfylder betingelserne for en handicapbolig i tilflytterkommunen. Instituttet anbefaler, at lovgivning og kommunal administrativ praksis om handicapkom- 17

16 Introduktion og hovedkonklusioner penserende ydelser granskes for at undersøge, om det kommunale selvstyre i visse tilfælde må indsnævres for at sikre en effektiv beskyttelse af personer med funktionsnedsættelser. Valgdeltagelse Den nuværende lovgivning sikrer ikke personer med funktionsnedsættelser lige muligheder for, at deltage i afstemningshandlingen som personer uden funktionsnedsættelser. Personer med funktionsnedsættelser, som ønsker at afgive deres stemme på et valgsted på valgdagen, er ofte henvist til at afgive deres stemme uden for stemmelokalerne på grund af manglende handicaptilgængelighed. Det fremgår endvidere af 49 i Lov om valg til folketinget, at vælgere med manglende førlighed, svagelighed eller lignende kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen af to valgstyrere eller valgtilforordnede. 7 Personer med stærkt nedsatte læseevner kan således ikke medtage egen hjælper og vil være nødsaget til at få hjælp fra de valgtilforordnede. Princippet om lige muligheder for blinde eller svagtseende personer tilsiger endvidere, at stemmesedler kan blive udleveret i blindskrift, så de selv kunne afgive deres stemme uden at få valghemmeligheden kompromitteret. 8 Endelig bør informationsmateriale og offentlige politiske debatter op til valgdagen gøres handicaptilgængelige, så personer med funktionsnedsættelser får lige muligheder for at afgive deres stemme på et informeret grundlag. Psykiatriområdet Instituttet anbefaler, at der gøres en intensiv indsats for, at anvendelsen af tvang over for psykiatriske patienter begrænses yderligere, for eksempel ved at det pålægges samtlige landets psykiatriske hospitaler at gøre en aktiv indsats herfor. Det bør endvidere undersøges, hvorvidt betingelserne for tvangsbehandling i henhold til psykiatriloven kan indsnævres og hvorvidt patienternes processuelle retsgarantier kan styrkes for at sikre en effektiv beskyttelse mod uproportional tvangsbehandling. 7) Lov om valg til Folketinget, LBK nr. 704 af 27. juni ) Dansk Blindebibliotek har i november 2003 telefonisk oplyst, at de ikke har trykt stemmesedler i punktskrift til landsdækkende eller lokale valg. Stemmesedler i punktskrift ville kunne kombineres med synlig skrift, således at de ville kunne aflæses af personer, der ikke læser punktskrift. 18

17 6.2 Beskyttelsen af personer med funktionsnedsættelser i menneskeretten Personer med funktionsnedsættelser har længe været en overset gruppe i menneskeretlig forstand. Funktionsnedsatte personers manglende muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre mennesker blev tidligere forklaret med manglende medicinsk kompensation for deres funktionsnedsættelser. Den manglende deltagelse blev således ikke anset som et spørgsmål om diskrimination og manglende ligebehandling i menneskeretlig forstand. Personer med funktionsnedsættelser nævnes derfor hverken i de to store FN konventioner om Menneskerettigheder, FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (1966) og FN s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (1966), eller i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950). Inden for de seneste årtier er der imidlertid sket en erkendelse af, at personer med funktionsnedsættelser lige som andre udsatte grupper bliver ekskluderet fra at deltage i samfundslivet på grund af samfundets indretning, manglende tilpasning til funktionsnedsættelser og negative holdninger blandt store dele af befolkningen. I 1960 erne og 1970 erne begyndte man at vedtage politiske resolutioner og i mindre omfang bindende konventionsbestemmelser om personer med funktionsnedsættelser. Ikke før 1990 erne begyndte man at nævne personer med funktionsnedsættelser i retligt bindende konventioner og i stigende grad at understrege funktionsnedsatte personers ret til at deltage i samfundslivet uden diskrimination, jf. f.eks. FN s Børnekonvention (1993), Europarådets Reviderede Socialpagt art. 15, og EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder (2000) art. 21 og art Den foreløbige kulmination af udviklingen bliver formentlig vedtagelsen af FN s Konvention om Personer med Funktionsnedsættelser, hvis udarbejdelse blev igangsat i Introduktion og hovedkonklusioner Der findes groft sagt to typer menneskeretlige forpligtelser: Forpligtelser udledt af konventioner om borgerlige og politiske rettigheder, hvorefter opfyldelse af de indeholdte minimumsrettigheder skal ske senest ved statens ratifikation af den pågældende konvention. Og forpligtelser udledt af konventioner om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, hvorefter staterne fra ratifikationen skal arbejde for en progressiv realisering af de indeholdte målsætningsrettigheder. 9) EU charteret bliver først retligt bindende for staterne, hvis det ratificeres. 19

18 Introduktion og hovedkonklusioner På den ene side er staterne således under konventionerne om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder forpligtet til at fremme lighed for og integration af personer i samfundet, at fremme deres deltagelse i samfundslivet, at arbejde for at forebygge krænkelser af funktionsnedsatte personers værdighed, og at fremme deres selvbestemmelse. De enkelte landes handicappolitik bør i videst muligt omfang være baseret på disse grundlæggende menneskeretlige principper. Herudover kan der udledes en række minimumsforpligtelser af konventionerne om borgerlige og politiske rettigheder. Når konventionsorganerne søger at definere udstrækningen af staternes forpligtelser i forhold til personer med funktionsnedsættelser, bliver de grundlæggende principper om lighed, integration, deltagelse, værdighed og selvbestemmelse inddraget. Konventionsorganerne har dog vist sig forholdsvis tilbageholdende med at håndhæve disse principper for personer med funktionsnedsættelser. Således kan der peges på en række forhold, som viser, at konventionsorganernes anvendelse af menneskerettighederne og de grundlæggende menneskeretlige principper over for personer med funktionsnedsættelser endnu ikke er særligt udviklet: 1) Konventionsorganerne har afvist at pålægge staterne at iværksætte generelle foranstaltninger til fremme af substantiel lighed for personer med funktionsnedsættelser. 2) Der er fortsat områder, hvor konventionsorganerne ikke har udviklet de menneskeretlige standarder, således at personer med funktionsnedsættelser sikres en effektiv beskyttelse, der afspejler de særlige behov, som følger af især psykiske funktionsnedsættelser. 3) Konventionsorganerne er fortsat tilbageholdende med at anse spørgsmål om manglende tilpasning i rimeligt omfang eller forskelsbehandling på grund af funktionsnedsættelser som værende spørgsmål om diskrimination på grund af funktionsnedsættelser. Der er dog også tegn på, at især den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ved at udvikle sin retspraksis til at kunne sikre personer med funktionsnedsættelse en mere effektiv beskyttelse under EMRK: 1) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i flere tilfælde pålagt stater at yde tilpasning i rimeligt omfang til de særlige behov, som følger af funktionsnedsættelser under materielle bestemmelser, 2) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har på visse områder fortolket de materielle bestemmelser på en måde, som giver en mere effektiv beskyttelse af personer med funktionsnedsættelse. Og endelig 3) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget tilløb til at statuere diskrimination på grund af 20

19 funktionsnedsættelser ved at statuere, at manglende individuel hensyntagen i en sag om forskelsbehandling på grund af religion udgjorde diskrimination. København, den 31. oktober 2005 Introduktion og hovedkonklusioner 21

20 Spot på ulige muligheder DEL I: Personer med funktionsnedsættelser i Danmark Kapitel 1. Spot på ulige muligheder for personer med funktionsnedsættelser i Danmark Omkring en femtedel af alle mellem 16 og 64 år i Danmark, svarende til mennesker, oplyser, at de har en funktionsnedsættelse. 10 Hvis personer over 64 år medregnes, må det antages, at andelen af personer med funktionsnedsættelser er endnu større. Der er tale om en meget heterogen gruppe, som består af såvel personer med små og midlertidige funktionsnedsættelser som personer med meget alvorlige og varige funktionsnedsættelser. Nogle har funktionsnedsættelser i bevægeapparatet, andre i de kognitive evner og atter andre har funktionsnedsættelser på grund af psykisk sygdom. Den danske handicappolitik er kendetegnet ved ikke at være et isoleret politikområde, men ved derimod at være integreret i den overordnede samfundspolitik. Den danske handicappolitik er i høj grad præget af dialog med handicaporganisationer gennem formelle kanaler, som f.eks. Det Centrale Handicapråd og de fremtidige handicapråd, der efter kommunalreformen vil blive oprettet i alle kommuner. Målsætningen i dansk handicappolitik er i dag ligebehandling, som søges opnået gennem integration og kompensation. Princippet om sektoransvarlighed er endvidere en hjørnesten i dansk handicappolitik, som skal sikre, at der på alle områder tages hensyn til personer med funktionsnedsættelser ) Thomas Clausen, m.fl.: Handicap og Beskæftigelse Et Forhindringsløb? Socialforskningsinstituttet, København, 2004, nr ) Regeringens Handlingsplan på Handicapområdet, Erhvervs- og Økonomiministeriet, Det Centrale Handicapråd: Lige Muligheder gennem dialog, 2002, s Kirsten Ketscher: Socialret, Forlaget Thomson, 2002, s

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle. Hjælp og støtte til forældreopgaver

Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle. Hjælp og støtte til forældreopgaver Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 161 Offentligt Bilag 1 til oplæg 2014 Hjælp trods rask ægtefælle Scleroseforeningen Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle Hjælp og støtte til forældreopgaver Indhold:

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik Thisted Kommune Handicappolitik Thisted Kommune Indledning... 2 Formål... 2 Grundprincipper... 2 Indsatsområder... 3 Tilgængelighed... 3 De fysiske omgivelser... 4 Information... 4 Uddannelse... 4 Arbejde og social sikring...

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Bofællesskabet Hvidovregade

Bofællesskabet Hvidovregade 18-09-2014 Bofællesskabet Hvidovregade Hvidovregade 59 2650 Hvidovre Regodkendelse af tilbuddet Bofællesskabet Hvidovregade Sagsbeh: Bima08 Journalnr: 2014/0016648 Socialtilsyn Hovedstaden Sektion Voksen

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Sanne Have Sendt til: sum@sum.dk med kopi til sah@sum.dk og lifr@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Socialområdet

Sagsbehandlingstider: Socialområdet Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske funktionsevne

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne?

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? - i følge Ankestyrelsen DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2016 Oplæggets indhold Udgangspunkt i Ankestyrelsens undersøgelse Kommunernes håndtering af

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 31 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Mener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap?

Mener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap? 4. juni 2015 SO/jsk/br Folketingsvalget 18. juni 2015 Valgspørgsmål og baggrund Overordnede principper Danmark har tiltrådt FN s handicapkonvention. Dermed har vi forpligtet os til at sikre en fortsat

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015 BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 60-15 om socialpædagogisk støtte - serviceniveau - kompensationsprincippet - efterprøvelse af kommunens skøn

Ankestyrelsens principafgørelse 60-15 om socialpædagogisk støtte - serviceniveau - kompensationsprincippet - efterprøvelse af kommunens skøn KEN nr 10597 af 25/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. november 2015 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-213-42137 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Børnevenlig retspleje

Børnevenlig retspleje Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere