OVERLÆGEFORENINGENS ÅRSBERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERLÆGEFORENINGENS ÅRSBERETNING"

Transkript

1 2012 OVERLÆGEFORENINGENS ÅRSBERETNING

2 Overlægeforeningens årsberetning 2012 Indholdsfortegnelse Parat til forandring... 3 /01 OK-13: Udsigt til svære forhandlinger... 4 /02 Nye sygehuse og nye organisationsformer... 9 /03 Sygehusenes vilkår: Krisen bider sig fast /04 Dokumentationskrav, afbureaukratisering og it: fra afvisning til løfter /05 Arbejdsvilkårsundersøgelsen /06 Systematisk efteruddannelse /07 Læge & leder-uddannelsen /08 Forskning /09 Overlægeforeningens psykiatriudvalg /10 Sygehuslægernes optagelse i Overlægeforeningen /11 Voldgiftssag om fratrædelses godtgørelse /12 Patientombuddet /13 Medlemsbetjening og lokale forhandlinger /14 Mediepolitik og kommunikation /15 Bestyrelsen ændring af sammensætning /16 Bestyrelsens medlemmer /17 Overlægeforeningens tillidsrepræsentanter pr. 1. august /18 Psykiatriudvalgets medlemmer /19 Overlægeforeningen i tal Dette er bestyrelsens beretning for perioden siden sidste ordinære repræsentantskabsmøde 8. oktober Beretningen kan også ses på Beretningen er på dagsordenen ved repræsentantskabsmødet, som afholdes lørdag den 6. oktober 2012 kl. 10 på Hotel Munkebjerg ved Vejle. Overlægeforeningens repræsentantskabsmøder er åbne for alle foreningens medlemmer. Det er dog kun repræsentanter eller suppleanter, der møder i stedet for repræsentanter, der har stemmeret. Forud for repræsentantskabsmødet afholdes fredag den 5. oktober årsmøde i FAS ligeledes på Hotel Munkebjerg. Emnet i år er:»kvalitetsudvikling hvordan kan det give mening?«programmet for årsmødet kan ses på 24 Fotograf: Claus Boesen. Billederne er taget på Herlev og Hillerød hospital Bestyrelsesfotos: Ole Bo Jensen Layout: Ugeskrift for Læger Tryk: PE-offset A/S, Varde

3 Overlægeforeningens årsberetning Forord Parat til forandring Inden for de sidste to årtier er vi blevet fem gange så mange overlæger på landets sygehuse. Vi udgør rygraden i patientbehandlingen, men opgaverne ændrer sig. Før i tiden gik overlægen kun i vagt inden for få specialer. I dag passer det store flertal af overlægerne vagten og klarer de akutte opgaver døgnet rundt. Samtidig bruger vi mere tid på administration end nogen sinde, og skemaer styrer en stadig større del af vores hverdag. Mange overlæger oplever, at de er hårdt spændt for. Hvordan skal vi sikre ordentlig uddannelse til de yngre læger og holde os fagligt ajour, når produktionskravene hele tiden sættes op? Hvordan skal vi få tid til forskning, kvalitetsudvikling og tid til at tale med patienterne? Det kan godt være, vi er blevet mange flere, men vi har ikke fået mindre travlt; tværtimod. Alle de forandringer kan være slidsomme og opleves som en forværring af arbejdsvilkårene. Ikke desto mindre leverer overlægerne sammen med alle andre ansatte i sundhedsvæsenet bedre behandling end nogensinde. Og langt de fleste overlæger er stolte over deres arbejde. I denne beretning kan du læse, hvilke opgaver Overlægeforeningen har løst det sidste år, og hvilke udfordringer der ligger foran os. En ting er sikker: Presset og udfordringerne vil ikke blive mindre de kommende år. Afdelingerne, som vi kender dem, er under forandring. Det, der var specialernes faste base, brydes op og erstattes af nye strukturer. Den akutte behandling oprustes og kræver, at stadig flere er på vagt. Udredning og behandling sættes på skema med pakkeforløb. Telemedicin vender op og ned på forestillingerne om, hvor og hvordan behandlingen bedst foregår. I nogle tilfælde rykker arbejdet ikke kun ud i patientens bolig, men også ind i lægens private hjem. Alle disse processer er Overlægeforeningen en aktiv part i. Vi arbejder for at finde praktiske løsninger, som sikrer ordentlige vilkår. Som det fremgår i denne beretning er sundhedsvæsenet under et massivt økonomisk pres. Det vil fortsat præge vores hverdag på sygehusene, og det vil ikke mindst præge de kommende overenskomstforhandlinger. Vi vil nok få at vide, at der ikke er råd til lønstigninger, og at der skal produceres mere hele døgnet rundt. Men samfundet har endnu mindre råd til at ignorere de ansattes arbejdsvilkår og vores vilje til at deltage i udviklingen af et endnu bedre sundhedsvæsen. Vi har en fælles interesse i at finde praktiske og fornuftige løsninger, og den mulighed skal udnyttes. Anja Mitchell Formand for Overlægeforeningen Vi har en fælles interesse i at finde praktiske og fornuftige løsninger, og den mulighed skal udnyttes

4 /01 OK-13: Udsigt til svære forhandlinger Det er blevet sagt næsten til hudløshed, at overlægerne såvel som stort set alle andre offentligt ansatte nu står overfor de sværeste overenskomstforhandlinger i mands minde. Desværre er vurderingen efter alt at dømme korrekt. Danske Regioner stillede med en række skrappe krav ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2011, og det er sandsynligt, at kravene vil dukke op igen ved de næste forhandlinger. Samtidig står sygehusene i den alvorligste økonomiske situation siden begyndelsen af 1980erne, hvilket mindsker råderummet i forhandlingerne væsentligt. Danske Regioner stillede med en række skrappe krav ved overenskomstforhand lingerne i 2011, og det er sandsynligt, at kravene vil dukke op igen Forløbet i 2011 er grundigt beskrevet i sidste beretning og på repræsentantskabsmødet, men hvis man skal forstå udgangspunktet for de kommende forhandlinger, er det nødvendigt at gennemgå nogle af elementerne fra dette forhandlingsforløb. Danske Regioner stillede krav om vidtgående ændringer af overenskomstens bestemmelser om vagt- og arbejdstilrettelæggelse. Konkret ønskede man at afskaffe hyppighedsreglerne for vagtarbejde både aften, nat og weekender. Samtidig skulle bestemmelserne om udetjeneste bortfalde. Kravene var velkendte i forskellige afskygninger fra tidligere overenskomstforhandlinger, men det nye ved forhandlingerne i 2011 var, at der ikke var basis for dialog om nødvendige kompromisser og mellemløsninger. Modsat betød de svære forhandlinger også, at Overlægeforeningens krav om at minimere natarbejde og generelt fokusere på et bedre arbejdsmiljø ikke kunne fremmes og begge problemstillinger er absolut ikke blevet mindre aktuelle siden. Under drøftelserne var der mellem parterne naturligvis stor uenighed om behovet for de radikale ændringer, som regionerne ønskede. Overlægeforeningen efterlyste gentagne gange eksempler fra dagligdagen på sygehusene, hvor overenskomsten var den begrænsende faktor for opgavevaretagelsen. Men Danske Regionerne kunne ikke levere

5 Overlægeforeningens årsberetning nogen. I stedet fremførte man det generelle problem, at en hyppighedsbestemmelse er normerende for, hvor mange læger der skal være ansat. Desuden pegede regionerne på, at der er et øget behov for lægedækning eftermiddag og aften i forbindelse med prioriteringen af de akutte forløb, herunder ikke mindst i forbindelse med indførelse af fælles akut modtagelse (FAM). Lokal løndannelse Trods det svære forhandlingsforløb enedes parterne til sidst om en overenskomstfornyelse i Herfra skal forsøgsordningen med lokal løndannelse og periodeprojektet fremhæves, idet der er gjort nogle erfaringer i overenskomstperioden. Det blev aftalt, at forhandlingskompetencen i forbindelse med lokal løndannelse skulle uddelegeres til den enkelte overlæge. Det blev samtidig betonet, at forhandlingen skulle foregå med den nærmeste leder. Der er tale om en forsøgsordning, der kun løber i overenskomstperioden Ved forhandlingerne blev der for første gang, siden overlægerne overgik til lokal løndannelse, ikke afsat nye midler at forhandle om, og det medfører, at der ikke er nogen udmøntningsgaranti eller faste forhandlingsterminer i overenskomstperioden. Arbejdsgiverne har et generelt ønske om, at forhandlingskompetencen uddelegeres til den enkelte medarbejder. Overlægeforeningen er som den eneste organisation kommet dette ønske i møde med den aftalte forsøgsordning. Parterne aftalte, at forsøgsordningen med uddelegering af forhandlingskompetencen skulle evalueres inden for overenskomstperioden, og foreningen har derfor været i dialog med alle fem regioner. Det generelle indtryk er, at regionerne ikke har taget initiativ til at iværksætte lokale forhandlinger, eller i øvrigt overvejet at ændre procedurer for de lokale forhandlinger i konsekvens af forsøgsordningen for allerede ansatte. Generelt er meldingen, at der jo ikke er»nye penge«at forhandle om. I forbindelse med nyansættelser har man dog taget forsøgsordningen i brug. Samlet set vurderes det som tvivlsomt, om det giver mening at fortsætte endsige permanentgøre forsøgsordningen. Erfaringerne fra de regionale møder har desuden understreget vigtigheden af, at foreningens aftale om lokal løndannelse efterleves, således at der gennemføres lønpolitiske drøftelser og aftales forhandlingsprocedurer. Det indebærer: at der forhandles mindst en gang for hver overenskomstperiode at aftalerne om forhandlerstatistik overholdes, således tillidsrepræsentanterne modtager løndata på alle overlæger minimum en gang årligt at tillidsrepræsentanter orienteres, når en overlæge fratræder jf. MED aftalens bestemmelser at der generelt tages hensyn til, at tillidsrepræsentanter for overlægerne fungerer på sygehusniveau og ikke afdelingsniveau, hvilket kan afføde andre aftaler/procedurer end for øvrige faggruppers tillidsfolk. Det generelle indtryk er, at regionerne ikke har taget initiativ til at iværksætte lokale forhandlinger Periodeprojektet Som en del af forhandlingsresultatet blev det aftalt, at parterne i fællesskab skulle analysere arbejdstilrettelæggelsen på udvalgte sygehuse. Denne analyse det såkaldte periodeprojekt blev gennemført i efteråret Samtidig havde Overlægeforeningen bredt indkaldt medlemmer til tre interne arbejdsgrupper sideløbende med periodeprojektet. Det generelle indtryk på tværs af de tre arbejdsgrupper var, at overlægerne oplever til stadighed mere detaljeret opgavestyring og stadig større arbejdsintensitet både i dagtiden og vagtperioden. Disse problemer vil derfor være et væsentligt element i forhandlingerne ved OK-13. Rapporten støtter Overlægeforeningens ønske om, at overlæger langt hyppigere inddrages i beslutninger, samt at de får mulighed for at afsætte tid til administrative opgaver Den fælles analyse med Danske Regioner blev forestået af konsulenter fra Implement Consulting Group. Deres konklusioner peger på, at der er et stigende behov for, at speciallæger er i front på sygehusene såvel i den akutte modtagelse af patienterne som i vagterne. Men det stiller sundhedsvæsenet overfor et dilemma, da speciallægerne er en knap ressource, der efterspørges hele døgnet.

6 6 Overlægeforeningens årsberetning 2012 Rapporten peger desuden på, at forhold vedrørende ledelse, kultur og traditioner er mere bestemmende end overenskomsten, når det gælder om at få flere speciallæger i front. En anden udfordring, som behandles i rapporten, er udstrækningen af den dagtid, hvor der udføres planlagte undersøgelser og behandlinger. I dag går grænsen normalt ved kl Vurderingen er, at behovet for planlagt behandling og undersøgelser stiger i de kommende år, hvis sygehusene skal kunne imødekomme efterspørgslen. Forandringerne i sygehusstrukturen med øget centralisering og dermed færre og større enheder vil desuden øge behovet for, at speciallæger har udetjeneste, vurderer Implement i rapporten. Overlægerne oplever til stadighed mere detaljeret opgavestyring og stadig større arbejdsintensitet både i dagtiden og i vagtperioden Rapporten støtter Overlægeforeningens ønske om, at overlæger langt hyppigere inddrages i beslutninger, samt at de får mulighed for at afsætte tid til administrative opgaver. Bl.a. angives det i periodeprojektet, at speciallægerne disponeres til flere funktioner samtidig i løbet af dagen, hvor kliniske funktioner ikke kan aflyses. Det svækker overlægernes mulighed for at deltage i kvalitetsarbejdet og andre højt prioriterede projekter. Mange overlæger oplever desuden en stigende topstyring og centralisering af beslutningsprocesserne. Den videre dialog Gennemførelsen af periodeprojektet har medvirket til en fortsat kontakt og dialog mellem Danske Regioner og Overlægeforeningen bl.a. i projektets styregruppe og efterfølgende i et procesforløb faciliteret af Søren Viemose. I dette procesforløb har de respektive forhandlingsdelegationer deltaget, det vil sige Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell, næstformand Lise Møller og bestyrelsesmedlem Vibeke Ersbak. Fra Danske Regioner (RLTN) har Jens Stenbæk, der er formand for løn- og personalepolitisk udvalg, og udvalgets næstformand Anders Kühnau deltaget. Forløbet blev afviklet i foråret Det havde til formål at bedre kommunikationen mellem parterne samt at afsøge, om parterne kunne komme længere med hensyn til at afdække muligheden for et fælles»verdensbillede«ved de kommende forhandlinger. Er det muligt at nå en enighed om, hvad der er udfordringerne i dagens sundhedsvæsen, og hvad der derfor bør være rammen for overenskomsten, lød spørgsmålet. Svaret er ikke givet, for der kan fortsat være forskellige bud på, hvad løsningen på udfordringerne er. Disse løsninger skal i givet fald findes under forhandlingerne om OK-13. Der er fortsat drøftelser mellem parterne, men om det munder ud i det ovenfor beskrevne fælles»verdensbillede«, er vanskeligt at sige på nuværende tidspunkt. Men det står fast, at forløbet har medført, at vi er blevet enige med regionerne om nogle spilleregler for parternes ageren op til og under selve forhandlingerne. Udfordringerne ved OK-13 Det er næppe nogen nyhed, at forventningerne til det økonomiske udkomme af de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked er meget lave. Dels har forhandlinger på det private arbejdsmarked i foråret 2012 vist en samlet ramme, som efter alt at dømme ikke engang sikrer reallønnen, dels er den offentlige sektor pålagt store besparelser nu og i de kommende år. Begge dele vil betyde en meget begrænset økonomisk ramme ved de kommende overenskomstforhandlinger. Man kan sige, at forhandlingerne skal gennemføres i et defensivt scenarie, hvilket ikke er det samme som en defensiv tilgang. Som tidligere beskrevet fik hverken arbejdsgiverne eller foreningen gennemført væsentlige ændringer på baggrund af de fremsatte krav ved OK-11. På baggrund af bl.a. periodeprojektets konklusioner, arbejdsgiversidens tilkendegivelser og foreningens arbejdsvilkårsundersøgelse kan det konstateres, at de problemer, som parterne hver især ønskede at adressere ved OK-11, fortsat består, hvorfor temaerne ved de kommende forhandlinger må forventes at være nogenlunde de samme som i Arbejdsgiversiden vil efter alt at dømme fortsat ønske større muligheder/frihedsgrader i arbejdstilrettelæggelsen. Det er et generelt ønske fra arbejdsgiverne på hele det offentlige arbejdsmarked, men dertil kommer et pres som følge af ændringer i hele sygehusstrukturen. De nye hospitaler, som er i støbeskeen, er bl.a. kendetegnet ved relativt færre operationsstuer, sengepladser og mindre ambulatoriekapacitet. Selv om dette til dels kan forklares med en forventning om, at telemedicinsk behandling vil

7 mindske presset på sygehusenes kapacitet, så er der næppe tvivl om, at sygehusejerne vil forsøge at åbne for planlagte behandlinger i en større del af døgnet. Derfor er det centralt for Overlægeforeningen at fokusere på arbejdsmiljøet og overlægernes mulighed for indflydelse på eget arbejde, også ved de kommende forhandlinger om OK-13. Begge parter har således fortsat væsentlige ønsker og krav til ændringer i overlægernes vilkår ved forhandlingerne i I den sammenhæng kan man spørge, hvorfor er det vigtigt med en god dialog med arbejdsgiversiden? Kan foreningen ikke bare læne sig tilbage og afvise alle krav, specielt i en situation, hvor den økonomiske ramme må forventes at blive brugt til et forsøg på at sikre reallønnen? For at tage det sidste spørgsmål først, så ligger der nogle spilleregler for organisationer og arbejdsgivere i den overordnede hovedaftale for forhandlingsområdet. Et af elementerne er en forpligtelse til at indgå i forhandlinger. Det kan godt være, at man én gang, eller enkelte gange, kan vægre sig, men på et tidspunkt kan det få den konsekvens, at arbejdsgiveren helt kan frigøre sig fra overenskomsten. Det er der set eksempler på. Afviser foreningen helt at se på overenskomsten, vil den hurtigt komme under yderligere pres, idet arbejdsgiverne vil søge at fortolke overenskomstens bestemmelser i en for dem gunstig retning. Er foreningen ikke enig i denne fortolkning, skal spørgsmålet afgøres ved en faglig voldgift. Det tager tid, er dyrt og der er en vis procesrisiko, idet det er ikke givet, at afgørelsen falder ud til foreningens fordel. Endvidere gælder, at det er arbejdsgivernes fortolkning, som træder i kraft, indtil en voldgift måtte komme til et andet resultat. Ved at indgå i forhandlinger er der en større mulighed for at kunne påvirke resultatet i en ønsket retning og/eller handle sig frem til forhold, Arbejdsgiversiden vil efter alt at dømme fortsat ønske større frihedsgrader i arbejdstilrettelæggelsen som foreningen ønsker gennemført. I et scenarie, hvor der næppe vil være nye penge at gøre godt med, vil en mulighed for at»handle sig frem«være af stor betydning. Skal der kunne nås nogle resultater, er det vigtigt, at der er et godt forhandlingsklima og en god dialog mellem parterne. Det skal ikke forveksles

8 8 Overlægeforeningens årsberetning 2012 med, at man lægger sig fladt ned og sælger ud, men derimod, at begge parter respekterer den anden parts interesser og indgår i en konstruktiv dialog. Køreplan Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev der for første gang siden 1997 aftalt en to-årig overenskomst. Det betyder, at der skal forhandles ny overenskomst i vinteren 2012/2013 med ikrafttræden 1. april Regionernes krav vil medføre, at virkningen af reguleringsordningen udhules, når lavere lønnede medarbejdere erstattes af højere lønnede Overenskomstforhandlingerne forløber sædvanligvis fra ultimo oktober, hvor parterne udveksler krav pr. brev. Herefter holdes første forhandlingsmøde forventeligt inden udgangen af december. Forhandlingerne skal være afsluttet inden udgangen af februar 2013 af hensyn til evt. varsling af lovlig konflikt pr. 1. april, hvis parterne ikke kan blive enige om at forny overenskomsterne. Overlægeforeningens repræsentantskab godkendte foreningens egne krav på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde 16. april 2012, og kravene blev fremsendt til Akademikernes Centralorganisation (AC) inden fristen den 3. maj. Kravene er centreret om bedre arbejdsmiljø, f.eks. i form af begrænsning af natarbejde, samt bedre muligheder for indflydelse på eget arbejde. Fra maj og frem til kravene bliver udvekslet i efteråret 2012, er der en intern koordineringsproces. Den påvirker primært de øvrige organisationer i AC, der har en fælles overenskomst, mens lægerne har deres egne overenskomster og aftaler. AC og de generelle forhandlinger Lægeforeningen er sammen med de øvrige akademikerorganisationer medlem af AC. Overlægeforeningens formand Anja Mitchell er medlem af AC s bestyrelse og Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz sidder i AC s forhandlingsudvalg. Internt i Lægeforeningen koordineres relationerne og tilbagemeldingerne til AC i det fælles AC-udvalg. AC forhandler som hovedorganisation sammen med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og Sundhedskartellet de generelle vilkår, det vil sige generel lønregulering, ferie, barsel m.v. Et centralt element i disse forhandlinger er reguleringsordningen, hvor Danske Regioner ved OK-11 stillede krav om en selvstændig reguleringsordning baseret på et selvstændigt beregningsgrundlag. I dag er beregningsgrundlaget den samlede lønsum for ansatte i regioner og kommuner. Arbejdstagersiden betingede sig i 2011, at en selvstændig reguleringsordning skulle tage højde for strukturforskydninger mellem medarbejdergrupper. Det skete med henvisning til, at regionerne er karakteriseret ved et stigende antal højtuddannede og dermed højere lønnede medarbejdere bl.a. læger. Regionernes krav vil medføre, at virkningen af reguleringsordningen udhules, når lavere lønnede medarbejdere erstattes af højere lønnede medarbejdere, og den samlede lønsum dermed øges. Og det vil betyde, at den enkelte medarbejder modsat OK-13 Nyheder Forhandlingsdelegationen Baggrundsmateriale Februar-marts medlemsmøder 3. maj: OK-krav sendes til Akademikernes Centralorganisation Oktober: Udveksling af krav med arbejdsgiverne 28. marts: Bestyrelse drøfter OK-krav Marts: Godkendelse af forhandlingsresultat FEB Mar Apr Maj JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR 6. februar: TR-møde om OK april: Ekstraordinært repræsentantskabsmøde OK-krav drøftes og vedtager August: AC vedtager OK-krav December 2012-februar 2013: OK-forhandlinger

9 i dag ikke får en lønregulering, der kan bidrage til at sikre reallønnen, ved fortsat ansættelse i samme stilling. Reguleringsordningen er aftalt som en sikring af, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked udgør 80 pct. af det private arbejdsmarkeds lønudvikling. Reguleringsordningen skal aftales videreført i forbindelse med hver overenskomstfornyelse, og Danske Regioner har tilkendegivet, at hvis der fortsat skal være en reguleringsordning, skal den alene dække regionerne. Der er således lagt op til nogle meget svære forhandlinger, også på dette område. /02 Nye sygehuse og nye organisationsformer Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 om etablering af fælles akutmodtagelser (FAM) er nu i alle regioner omsat til en mangfoldighed af forskellige organisationsformer også inden for de enkelte regioner. For Overlægeforeningens medlemmer har udviklingen bl.a. betydet, at medicinske overlæger i vidt omfang er blevet varslet i tilstedeværelsesvagt i FAM. Det er Overlægeforeningens vurdering, at de fleste regioner har forceret oprettelsen af FAM. Konsekvensen er, at man ikke har brugt Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og den fornødne bemanding har ikke været til stede hverken i FAM eller i de medicinske afdelinger, der typisk skal levere vagtbemandingen. Prioriteringen af det akutte arbejde har samtidig resulteret i en omlægning af de lægelige ressourcer fra den ambulante virksomhed til den akutte. FAM er i sin essens ønsket om at sikre en målstyring og en effektivisering af det akutte patientforløb både fagligt og organisatorisk. I Region Syddanmark har man konkretiseret dette ønske i såkaldte pakkeforløb eller standardiserede tidsstyrede patientforløb (STP). De inddeles i: den præhospitale fase den første halve time efter ankomst til FAM de første 4 timer efter ankomst de første 48 timer efter ankomst. I den præhospitale fase afklares patientens tilstand telefonisk ved en række spørgsmål. Herefter placeres patienten i et formodet standardiseret tids-

10 10 Overlægeforeningens årsberetning 2012 styret patientforløb. Inden for den første halve time efter ankomst skal patienten triageres og ses af en speciallæge. Denne afklarer, om patientens symptomer er forenelige med det tildelte STP, om andre specialer skal inddrages, og hvilken blodprøvepakke eller billeddiagnostisk pakke der skal effektueres. Det er Overlægeforeningens vurdering, at de fleste regioner har forceret oprettelsen af FAM Inden for fire timer fra ankomsttidspunkt skal patienten igen ses af en speciallæge, der lægger en samlet plan for patienten, som omfatter foreløbig diagnose, yderligere undersøgelser, monitoreringsniveau og behandling inkl. forventning om udskrivelse/indlæggelse på stamafdeling inden for 48 timer. STP-forløb blev påbegyndt i pilottest på alle fem akutsygehuse i Region Syddanmark i oktober 2011, og der foregår løbende tilpasninger af konceptet, men en endelig evaluering er endnu ikke foretaget. Der er flere indbyggede udfordringer i konceptet, idet sammenblandingen af organisation, logistik og faglige vejledninger udgør et overvældende imperativ i retning af opdatering og tilpasning. Dels kan man bruge meget tid på at ændre STP flere gange i forløbet i takt med, at patientens tilstand udvikler sig. Dels udgør STP i sig selv et stort dokumentationsarbejde. Forudsætningen for, at en ny struktur kan blive en succes, er, at medarbejderne gennem inddragelse og ejerskab kan se mening med forandringen Det er Overlægeforeningens håb, at man er så præcis i sin evaluering af STP, at erfaringerne kan bruges nationalt og bidrage til udviklingen af en smidig logistik og organisation i FAM i en samordning med de nationale kliniske behandlingsvejledninger, der er på vej. Ny sygehusstruktur i Region Nordjylland Region Nordjylland har i foråret 2012 sendt et oplæg om den fremtidige ledelsesmæssige organisering i høring og efterfølgende minihøring hos Overlægeforeningen. Oplæggene har været behandlet i Overlægeforeningens bestyrelse, og der er afgivet høringssvar. Generelt bliver der lagt op til en ny måde at organisere sygehusvæsenet på. Tre overordnede principper er udgangspunktet i oplægget: 1. Specialisering fastholdes, da den er en del af fundamentet for den bedste patientbehandling. 2. Helheden skal samtidig vægtes, hvorfor samarbejdet mellem specialerne skal finjusteres og understøttes af organisationen. 3. Teamarbejde bliver en formel ledelsesmodel. Organisatorisk samles relevante specialer i klinikker for at understøtte samarbejdet. Klinikkerne har en samlet ledelse og er mindre end de centre, der i dag findes i Aalborg og i Vendsyssel. Arbejdet i klinikken skal bæres af en samordning af driften af afsnittene (senge, ambulatorier mv.), med den hensigt at få den mest fleksible drift. Dermed kan et sengeafsnit rumme patienter fra et eller flere specialer. De lægelige specialer foreslås således opretholdt organisatorisk på lægeside, mens sengeafsnit og ambulatorier tænkes mere bredt ledelsesmæssigt. Konsekvensen bliver, at de eksisterende delte afdelingsledelser nedlægges og erstattes af entydig ledelse af specialerne inden for klinikstrukturen og entydig ledelse af sengeafdelinger, ambulatorier, operationsafsnit mv. Klinikker og afsnit skal typisk ledes af personer med en sundhedsfaglig baggrund, der er i overensstemmelse med de medarbejdere, man har personaleledelse af. Overlægeforeningen afgav som nævnt høringssvar og kunne med tilfredshed notere sig, at der skete ændringer i oplægget efter første høringsrunde. Ledelsesmodellen blev mere detaljeret beskrevet, bl.a. ved at den før benævnte forløbschef er ændret til en forløbsansvarlig viceklinikchef. Dennes arbejdsområder blev samtidig yderligere præciseret. Det vil dog stadigvæk være en stor udfordring at omsætte de beskrevne intentioner til virkelighed i et sundhedsvæsen, der fortsat er mere budget- end kvalitetsstyret. Det kræver ikke kun en omstilling af ledelsessystemet, men en ændring i tilgang til patientbehandling på alle niveauer, for at denne store koordineringsopgave kan lykkes. Overlægeforeningen opfordrede ved minihørin-

11 gen igen til, at bevarelse af de opnåede resultater i udviklingen af det nordjyske sundhedsvæsen, herunder høj patienttilfredshed, høj kvalitet og øget produktivitet, skulle vægtes højere end opstart 1. januar 2013, hvis dette ikke er realistisk. Forudsætningen for, at en ny struktur kan blive en succes, er efter Overlægeforeningens opfattelse, at medarbejderne gennem inddragelse og ejerskab kan se mening med forandringen. I den forbindelse gentog Overlægeforeningen, at ændringen af strukturen bør afprøves i mindre målestok dvs. på ét sygehus, og at der bør ske en grundig evaluering, før strukturen evt. udbredes til hele sygehusvæsenet. Det bør genovervejes, om nye administrative lag på de mindre sygehuse vil fremme regionens beskrevne mål om: effektiv håndtering af tværgående forløb entydig og professionel ledelse LEON-princippet (laveste effektive omkostningsniveau) også vedr. ledelse mere dynamisk organisering. Det er Overlægeforeningens opfattelse, at patienterne ikke har brug for flere administrative niveauer. Patienterne har brug for at blive hørt og ikke mindst for at blive behandlet, hvilket fordrer, at det rigtige og tilstrækkeligt kvalificerede sundhedspersonale er til stede. Med andre ord vil det være særdeles vanskeligt at høste frugterne af en ny struktur, hvis hverken det faglige eller det kulturelle fundamentet er i orden. Overlægeforeningen udtrykte derfor fortsat bekymring for, om en ny struktur er midlet til at nå de mål, regionen har opstillet, og stillede sig i den forbindelse til rådighed for drøftelser i den videre proces. Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland har ligeledes besluttet at gennemføre en ændring af organisationsstrukturen fra den 1. januar Sygehuset opdeles i 11 kliniske centre: Akutcenter, Familiecenter, Laboratoriecenter, Radiologisk center, Medicinsk center, Sammedagscenter, Center for ortopædi og medicin, Kredsløbscenter, Kirurgisk center, Anæstesicenter og Servicecenter. Sygehuset angiver fire principper som styrende for sammensætning og afgrænsning af centrene: 1. Sammenhængende patientforløb. 2. Volumen ca. 3-5 klinikker i hvert center. 3. Geografi centret samles så vidt muligt på en geografi (Sygehus Sønderjylland består af fire sygehusenheder). 4. Teknologi og arbejdsgange.

12 Antallet af klinikker inden for hvert center og deres ansvarsområder skal endeligt defineres af de nye centerledelser, som vil blive udpeget/ansat henover sommeren Centerledelserne er todelte bestående af to centerchefer med sundhedsfaglig baggrund og dermed ikke på forhånd defineret som en læge og en sygeplejerske. Der er således ikke lægelige centerchefer i alle centre. Centerledelserne har det overordnede økonomiske ansvar, hvor klinikledelserne har det faglige ansvar. Der skal fokus på, om man i den tværfaglige organisering og i det stærke fokus på patientforløb kan opretholde et frugtbart uddannelses- og forskningsmiljø Læger, der ansættes i stillingerne som centerchefer eller klinikledere, aflønnes som ledende overlæger for så vidt angår grundlønsniveauet. Organiseringen af klinikkerne sker med udgangspunkt i en række patientforløb, og indenfor klinikken defineres et antal tværfaglige team (4-6) som ansvarlige for patientforløbene. Hvert team organiseres med en flowmaster, som skal sikre optimal ressourceudnyttelse, en forløbskoordinator, som skal koordinere patientens kontakt til eller overflytning til et andet team, og endelig en teamkoordinator der bl.a. står for kontakten til klinikledelsen, men som ikke er leder. Det er hensigten, at den nye centerstruktur i en glidende overgang skal erstatte den hidtidige afdelingsstruktur frem 1. januar Overlægeforeningen har overfor Sygehus Sønderjylland betonet, at der skal fokus på, om man i den tværfaglige organisering og i det stærke fokus på patientforløb kan opretholde et frugtbart uddannelses- og forskningsmiljø inden for de lægelige specialer, så udviklingen af patientbehandlingen fastholdes. Sammenfatning Det er karakteristisk for de regionale organisatoriske nydannelser i Region Nordjylland og Region Syddanmark, at de søger at tilpasse sig det, Sten Lindahl (Karolinska Instituttet) kalder tematiske fællesskaber som fremtidens svar på effektiv sygehusdrift. Region Sjælland har gennemført flere organisationsændringer siden strukturreformen i 2007 og er nu tilbage i en afdelingsstruktur baseret på det enkelte sygehus. Også Region Midt og Re gion

13 Overlægeforeningens årsberetning Hovedstaden opretholder specialestrukturen, men organiserer sig med teamdannelser på tværs for at sikre det sammenhængende patientforløb. Man har såvel i Region Midtjylland som i Region Hovedstaden organiseret diagnostiske enheder og multidisciplinære team, der skal give dels et hurtigt udredningsforløb af akutte patienter, men også et nært og frugtbart samarbejde specialerne imellem om de ca danskere, der har to eller flere kroniske sygdomme på en gang. Det er efter Overlægeforeningens opfattelse essentielt, at den organisatoriske struktur bliver sekundær til implementeringen af de nationale behandlingsvejledninger. Med disse sættes en kvalitativ minimumstandard for behandling og udredning og dermed for det enkelte regionsråds ansvar for varetagelse af sygehusvæsenets opgaver. Behandlingsvejledninger vil også give evalueringskulturen et helt nyt perspektiv, fordi der fokuseres på kerneydelsen, og arbejdsmiljøet kan få et løft, fordi disse standarder fungerer som fagligt incitament og har bred opbakning. Overlægeforeningen vil arbejde for, at den nye organisationsform ikke bare bliver omkostningseffektiv, men også understøtter den lægelige efter- og videreuddannelse. Der skal endvidere gives den kliniske forskning det rum, der sikrer et fagligt niveau, som tåler international sammenligning. Patientbehandling bliver tiltagende international, og vi skal se en satsning af udvikling af sygehusvæsenet, ikke blot som en omkostning, men som en faglig drivkraft og en eksportfaktor med et stort potentiale. /03 Sygehusenes vilkår: Krisen bider sig fast Færre medarbejdere behandler flere patienter. Produktionskrav hæves konstant, og arbejdsgange på sygehusene styres stramt. Nye retningslinjer begrænser adgang til gratis behandling. Krisen har for alvor bidt sig fast også i sundhedsvæsenet, og det giver sig udslag i nye, overraskende tendenser. Indtil for nylig antog de fleste eksperter og beslutningstagere, at sundhedsudgifterne konstant ville vokse og lægge beslag på en stadig større del af det samlede offentlige budget. Først og fremmest på grund af større efterspørgsel på stadig dyrere behandling og på grund af flere og flere patientrettigheder. Men sådan er det ikke gået. Staten og regionerne har trådt så hårdt på bremsen, at udgifterne til sundhedsvæsenet ikke længere stiger. Kursændringen slog allerede igennem i 2010, da masseafskedigelser rullede over sygehusene flere steder i landet. Nye tal fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at udgifterne til det danske sundhedsvæsen faldt fra 11,5 til 11,1 procent af bruttonationalproduktet fra 2009 til De eneste andre lande i EU, som har været gennem en lignende udvikling, er Grækenland, Irland, Italien og Portugal, som alle kæmper med massive gældsproblemer. Staten og regionerne har trådt så hårdt på bremsen, at udgifterne til sundhedsvæsenet ikke længere stiger Det er imidlertid ikke overraskende, at det er gået sådan, når man følger udviklingen i regionernes økonomi, specielt udgifterne til sundhedsvæsenet. For første gang i nyere tid gav de offentlige sygehuse overskud. Sygehusejerne kom i 2011 ud med et årsregnskab i plus, da man brugte næsten to mia. kr. mindre på sygehusene end bevilget, svarende til to pct. Det skal ses i forhold til, at sygehusene blot to år tidligere endte med et underskud i samme størrelse. Samtidig er antallet afskedigelser af overlæger som følge af sparekrav aftaget fra 50 i perioden til færre end 10 i denne beretningsperiode. Forestillingen om det ustyrlige sundhedsvæsen er dermed manet i jorden for en tid. Det hårde tryk på bremsen har haft mærkbare konsekvenser, og de fleste eksperter og iagttagere tvivler på, at det vil være muligt at holde sygehusenes økonomi i så kort snor over længere tid. Dertil er befolkningens efterspørgsel og krav om behandling for stærk. Den tendens skærpes desuden af væsentlige ændringer i den demografiske profil med stadig flere ældre. Her og nu er der imidlertid ingen tegn på, at udviklingen vender. Tværtimod har regionerne ligesom kommunerne fået tommelskruerne på rent økonomisk. Det er sket ved hjælp af den såkaldte budgetlov, som blev vedtaget af Folketin-

14 14 Overlægeforeningens årsberetning 2012 get i foråret Den indebærer, at regionerne vil blive ramt af skrappe økonomiske sanktioner, hvis de bruger flere penge end aftalt. Økonomiaftalen Derfor kommer regionerne og sygehusene på en hård prøve i Den aftale om sygehusenes økonomi, som regeringen og Danske Regioner indgik i juni, indebærer i realiteten en skærpelse af den stramme økonomiske linje. Ifølge flere sundhedsøkonomer repræsenterer økonomiaftalen den hårdeste opbremsning i sundhedsvæsenet siden 1980 erne, hvor sygehusene i perioder oplevede nulvækst. Nye behandlinger, ny medicin og andre forbedringer finansieres ved, at personalet løber hurtigere Godt nok lover aftalen et løft på 1,1 mia. kr., men de fleste penge skal skaffes gennem produktivitetsforbedringer. Det vil sige, at nye behandlinger, ny medicin og andre forbedringer finansieres ved, at personalet løber hurtigere. Præcis som i 2011, hvor antallet af behandlinger steg med ca. fire pct. Økonomiaftalen indfører den udredningsgaranti og differentierede behandlingsgaranti, som længe har været efterlyst. Men aftalen indvarsler også en ny detailstyring af sygehusene og personalet fra regionerne og de centrale myndigheder. Patientforeninger frygter, at stramme visitationsregler i realiteten bliver en form for skjult brugerbetaling Finansministeriet og regionerne vil sikre, at personalet»skal anvendes så effektivt som muligt«, og vagtplanlægning og organisering skal»optimeres«. Dette sker uden i særlig stort omfang at inddrage medarbejderne og de faglige organisationer i et samarbejde, selv om det er veldokumenteret, at effektiv arbejdsorganisering i vid udstrækning er betinget af et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. F.eks. kunne Finansministeriet og sygehusejerne sammen med personale og deres organisationer arbejde med virksomhedernes sociale kapital. Desuden skal sygehusejerne ifølge aftalen arbejde for at nedbryde overenskomstmæssige barrierer. Dette på trods af, at de såkaldte overenskomstmæssige barrierer er blevet eftersøgt af adskillige udvalg og ekspertgrupper i tidens løb uden at finde nævneværdige problemer. Lægeområdet har så sent som i været genstand for en fælles analyse det såkaldte periodeprojekt hvor der heller ikke blev fundet nævneværdige overenskomstmæssige barrierer. Og Overlægeforeningen har på den baggrund udtrykt bekymring over, at regeringen og regionerne med økonomiaftalen bevæger sig langt væk fra det politiske grundlag, som regeringen har præsenteret, og som officielt lægger op til tillid, dialog og samarbejde. Retningslinjer og detailstyring Også den måde, behandlingen tilrettelægges på ude på sygehusene, bliver genstand for en langt mere central styring fremover på godt og ondt. Overlægeforeningens og Lægeforeningens ønske om at få gang i arbejdet med nationale kliniske retningslinjer indgår i aftalen, og det er selv sagt positivt. Der skal udarbejdes i alt 50 af disse frem til og med De lægelige videnskabelige selskaber skal være med til at skrive de konkrete retningslinjer, men den overordnede ledelse af arbejdet består af en styregruppe uden lægelig repræsentation, hvilket er bekymrende. Ikke mindst set i lyset af erfaringerne med udarbejdelsen af de såkaldte visitationsretningslinjer for fedmekirurgi. Her blev en stor del af den lægefaglige ekspertise parkeret på et sidespor, hvilket førte til en unødvendig mudret beslutningsproces, som ikke er befordrende for en i øvrigt nødvendig styring af et behandlingsområde i kraftig vækst. Processen bar præg af et stærkt ønske fra de centrale myndigheder om først og fremmest at begrænse udgifterne. Det er sket ved at skærpe kriterierne for, hvem der kan tilbydes behandlingen. Derfor har det vakt stor bekymring, at man med økonomiaftalen har besluttet også at udarbejde visitationsretningslinjer for plastikkirurgi, grå stær og ADHD. Patientforeninger frygter, at stramme visitationsregler i realiteten bliver en form for skjult brugerbetaling, fordi patienterne vil vælge at søge behandling på privathospitaler, når de afvises af de offentlige sygehuse. Dette afvises dog kategorisk af regeringen. Sideløbende med ønsket om mere effektiv drift

15 af sygehusene er der kommet større opmærksomhed på behovet for sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. Det handler først og fremmest om koordinering mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren. Desværre er der ikke meget, som tyder på, at Danske Regioner og KL er parate til et konstruktivt samarbejde. Tværtimod har 2012 været præget af magtkampe mellem de to organisationer, som hver især forsøger at erobre mest muligt territorium, dvs. opgaver fra modparten. Konsekvensen er, at der sjældent er fokus på at sikre borgerne de bedste og mest effektive ydelser. Regeringen har derfor sat en arbejdsgruppe til at evaluere kommunalreformens konsekvenser for samarbejdet på sundhedsområdet. Og der er ikke meget, som tyder på, at fronterne flytter sig, før evalueringen er færdig efter planen i oktober Da krisen ramte sygehusene i begyndelsen af 2010 med masseafskedigelser, indledte de faglige organisationer på området FOA, Sundhedskartellet, HK, Yngre Læger og Overlægeforeningen et samarbejde, der bl.a. skulle sikre, at de ansatte blev hørt. Det har ført til udarbejdelse af en fælles ottepunkts-plan. Organisationerne har gennem længere tid arbejdet på at afholde en konference om de styringsmæssige og økonomiske udfordringer, som præger sundhedsvæsenet. Målet pt. er at holde konferencen snarest. /04 Dokumentationskrav, afbureaukratisering og it: fra afvisning til løfter Da Overlægeforeningen for godt halvandet år siden gik i offensiven mod overflødig dokumentation og det bureaukrati, der er blevet en følge af kvalitetsarbejdet, stod foreningen ret alene med kritikken. Heller ikke Overlægeforeningens ønske om at koncentrere indsatsen på at monitorere og forbedre diagnostik og behandlingen og dermed dreje kvalitetsarbejdet væk fra indirekte, ofte overflødige mål, nød synderlig opbakning. Sådan er det ikke længere. I dag står de fleste sundhedsfaglige organisationer sammen om ønsket om at få ryddet op i overflødige dokumentationskrav. Også internt i Lægeforeningen er der bred enighed, hvor der i begyndelsen var en vis skepsis overfor Overlægeforeningens kritik. Bevægelsen skyldes ikke mindst en bred offentlig debat, der afslørede en udbredt frustration blandt sundhedspersonalet og ikke mindst blandt lægerne. Mange overlæger og yngre læger

16 16 Overlægeforeningens årsberetning 2012 har skrevet og fortalt om de problemer, de oplever i dagligdagen. Problemer, der både handler om problemer med tidsrøvende og forældede itsystemer og vidtrækkende krav om registrering og dokumentation af tilsyneladende absurde forhold. Kulminationen på den offentlige debat kom, da en kronik i Politiken skrevet af læge Morten Staberg I dag står de fleste sundhedsfaglige organisationer sammen om ønsket om at få ryddet op i overflødige dokumentationskrav førte til en underskriftsindsamling. Den var i første omgang tiltænkt politikerne i Region Hovedstaden, men over læger fra hele landet valgte at bakke op om kravene. Også Rigsrevisionen har påpeget, at kvalitetsarbejde kræver en»betydelig«arbejdsindsats og opfordret til at vurdere hensigtsmæssigheden af de i alt 17 forskellige landsdækkende indsatser, der er i gang. Kritikken i den offentlige debat var skarpest i Region Hovedstaden, der skiller sig ud på to fronter. Dels har man som den eneste region i landet besluttet at gennemføre en såkaldt dobbeltakkreditering, som indebærer, at sygehusene skal leve op til kravene fra såvel Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og den akkrediteringsmodel, regionen overtog fra HS, Joint Commission (JC). Det udløser i sig selv et ekstra pres på personalet, men Den Danske Kvalitetsmodel er ikke god nok til at ramme det centrale i kvalitetsarbejdet nemlig om patienterne får den rigtige behandling med de ønskede resultater dertil kommer, at hovedstaden tilsyneladende slås med flere it-problemer end de øvrige regioner, både som følge af forældet udstyr og som følge af manglende it-samordning. Som en udløber af debatten lykkedes det Overlægeforeningen at få en dialog i gang med Region Hovedstaden. Til at begynde med erkendte regionen, at der er problemer med it-systemerne, men afviste, at der finder overdreven og overflødig registrering sted. Den position blev dog opgivet, da regionen gennemførte sin egen undersøgelse af problemerne og måtte erkende, at der lokalt var problemer med krav om dokumentation, som var åbenlyst overflødige. Dialogen er fortsat i gang og fører forhåbentlig til et tættere samarbejde om mere konstruktive måder at arbejde med kvalitet. Om der kommer konkrete fremskridt vil bl.a. vise sig, når regionen til efteråret beslutter, om man vil droppe den udskældte dobbeltakkreditering. Den offentlige debat førte også til et møde mellem Overlægeforeningen og IKAS, der udstikker rammerne for DDKM, som dog ikke har ført til konkrete initiativer. IKAS mener, at Den Danske Kvalitetsmodel ikke i sig selv lægger op til unødvendige dokumentationskrav. Når der påvises åbenlyse problemer f.eks. med krav om registrering af faldrisiko og ernæringsscreening uanset sygdom så skyldes det de lokale sygehuse eller afdelingers måde at implementere modellen på. Uanset om ansvaret ligger det ene eller det andet sted, står det klart, at Den Danske Kvalitetsmodel ikke er god nok til at ramme det centrale i kvalitetsarbejdet nemlig om patienterne får den rigtige behandling med de ønskede resultater. Det blev illustreret overordentligt tydeligt i forbindelse med den såkaldte Glostrup-sag fra psykiatrien i Region Hovedstaden. Her kom det frem, at en stor del af patienterne på flere afdelinger har fået antipsykotisk medicin i doser, der langt overskrider afdelingernes egne vejledninger. Flere afdelinger har desuden indført en ny behandling med et beroligende præparat, uden at der er udarbejdet vejledninger i brugen af midlet, og hvor behandlingen ifølge Region Hovedstaden har»sat patientsikkerheden på spil«. Samtidig med disse forhold blev Psykiatrisk Center Glostrup og alle andre centre i regionen akkrediteret uden anmærkninger ad DDKM. Regionen konstaterede således i en pressemeddelelse efterfølgende, at DDKM havde godkendt og rost samtlige centre for at have orden i alle forhold, inklusive medicineringen af patienterne. Det burde herefter stå klart, at akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel i dens nuværende form i for ringe omfang siger noget om kvaliteten af den behandling, patienterne modtager, og at den ikke leverer analyser, der gør det muligt for medarbejderne at højne behandlingskvaliteten. Sagen understreger endnu en gang, at der er et stort behov for at udvikle modellen, så den bliver klinisk relevant, hvilket Overlægeforeningen har påpeget flere gange. Sygehusene skal nu til at bruge en ny

17 version af kvalitetsmodellen, DDKM2. Den rummer forbedringer bl.a. i form af lidt færre standarder, men Overlægeforeningen forventer ikke, at den bliver afgørende nemmere at arbejde med, ligesom den ikke kommer tættere på det kliniske arbejde og dermed kvaliteten af behandlingen. Tidsforbrug på papirarbejde Men det er langtfra kun dokumentation og registrering i forbindelse med kvalitetsarbejdet, som beslaglægger stadig mere af lægernes tid. Langsomme it-systemer og overflytning af stadig flere administrative opgaver spiller også en væsentlig rolle. Såvel overlæger som yngre læger har påvist, at der bruges stadig mere tid på administrativt arbejde, som tager tid fra patienterne og fra forskning og udvikling medlemmer af Overlægeforeningen og Yngre Læger deltog i en spørgeskemaundersøgelse fra Politiken. 69 pct. svarede, at der siden 2007 er blevet mindre tid til patienterne, bl.a. på grund af langsomme it-systemer, krav om dokumentation og registrering og andre administrative opgaver. Efterfølgende gennemførte Yngre Læger en undersøgelsen, hvor man fulgte 24 læger med stopur i en periode. Den viste, at kun 25 pct. af arbejdstiden går med direkte patientkontakt. Direkte patientrelateret arbejde som f.eks. journalskrivning talte dog ikke med i denne kategori. Tidligere undersøgelser har vist, at 46 pct. af lægers arbejdstid går med direkte patientrelateret arbejde. Tilsvarende gennemførte Dansk Sygeplejeråd (DSR) en undersøgelse, der viste, at sygeplejerskerne på landets hospitaler årligt bruger 12,5 millioner timer på dokumentationsarbejde. DSR vurderer, at op mod en fjerdedel af dette arbejde Det er en vigtig opgave for Overlæge foreningen at bidrage til at få etableret et konstruktivt samarbejde med bl.a. sygehusejerne om organisering og arbejdstilrettelæggelse kan fjernes uden problemer, og at det vil kunne frigøre omkring fuldtidsstillinger til andre opgaver. Socialdemokratiet erkendte på den baggrund, at der er brug for en undersøgelse af omfanget af registreringsarbejde og bureaukrati på sygehusene. Og der er tilsyneladende lyttet til kritikken. Således fremgår det af det nye regeringsgrundlag,

18 at regeringen»i samarbejde med kommuner og re gioner vil iværksætte en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Det skal sikre, at den offentlige opgaveløsning i højere grad orienteres mod resultater effektivitet, kvalitet og serviceniveau og i mindre grad mod opfyldelse af proceskrav.«målsætningen blev gentaget i 2020-planen, som bl.a. lægger op til at skaffe fem Såvel overlæger som yngre læger har påvist, at der bruges stadig mere tid på administrativt arbejde, som tager tid fra patienterne og fra forskning og udvikling mia. kr. ved at modernisere og effektivisere den offentlige sektor. Her hedder det bl.a.:»regeringen vil anlægge en ambitiøs tilgang, hvor opgaver og regler, der tager tid fra de offentlige kerneopgaver, afskaffes, og hvor der gennem afbureaukratisering af detail- og proceskrav sættes fokus på resultater.«udspillet, der ofte går under navnet»tilllidsreform«, er blevet hilst velkommen af Overlægeforeningen og flere andre sundhedsfaglige organisationer. Men der er endnu ikke kommet konkrete initiativer, så det er uvist, hvor dybt regeringens vilje til reform stikker. På nogle områder tyder det på, at viljen ikke stikker så dybt endda. Som det fremgår af den seneste økonomiaftale, er det tydeligt, at spørgsmål om organisering og arbejdstilrettelæggelse først og fremmest er noget, som regeringen ønsker at drøfte med sygehusejerne, mens personaleorganisationerne holdes uden for døren. Selv om det ikke er direkte sammenligneligt, kan der trækkes en parallel til de forliste trepartsforhandlinger, som regeringen havde sat stor prestige ind på, men som den alligevel ikke var i stand til at gennemføre. Dette forhold samt manglen på initiativer både hvad angår tillidsreform og afbureaukratisering viser, at det fortsat er et åbent spørgsmål, om intentionerne vil blive ført ud i livet. Derfor er det en vigtig opgave for Overlægeforeningen at bidrage til at få etableret et konstruktivt samarbejde med bl.a. sygehusejerne om organisering og arbejdstilrettelæggelse, der både kan bidrage til bedre arbejdsvilkår og mere effektiv behandling. Fælles medicinkort i knibe I 2011 begyndte sygehusene at indføre det fælles medicinkort (FMK). FMK er et system til kom-

19 Overlægeforeningens årsberetning munikation af aktuel og planlagt medicinering mellem behandlere, og et udgangspunkt for dialog med patienten. Indførelsen af FMK er en gammel vision, som går i opfyldelse. Et enstrenget system, som holder orden på den enkelte patients medicin, og hvor det er nemt at holde overblikket og derfor også nemmere at foretage revisioner af medicinen, er en meget stor fordel for både samfund, patient og læger. Patienterne har adgang til deres FMK via Sundhed.dk. Lægernes og sygehusenes har adgang til FMK via deres elektroniske medicinmoduler, der importerer medicinoplysninger fra FMK ved indlæggelsen og eksporterer til FMK ved udskrivelsen samt ved ambulante besøg, når det er relevant. FMK kan derfor bidrage til at reducere antallet af medicinfejl. Indførelsen af FMK gik hurtigst i Region Hovedstaden og Region Sjælland, men i april 2012 satte Overlægeforeningen spørgsmålstegn ved sikkerheden ved FMK. Det skete især på baggrund af tilbagemeldinger fra læger på hospitalerne i hovedstaden, som oplevede en række problemer ved brugen af kortet. Samtidig med Overlægeforeningens advarsel, meddelte regionen, at der kan være sket fejl i medicineringen af over hundrede patienter på grund af fejl i FMK, og brugen af kortet sættes derfor i bero. Det har siden vist sig, at fejlen er opstået i kortets samspil med hovedstadens it-systemer, og andre regioner har ikke oplevet lignende problemer. Forløbet viser, at det er af afgørende betydning at inddrage læger fra klinikken tidligt i processen, når ny it-teknologi skal indføres på sygehusene. Det vil aldrig være nemt at skabe den type systemer, og der vil altid ske fejl. Registerhensyn, økonomi, forskellige it-systemer og systemfejl har gjort opgaven vanskelig, og i enkelte tilfælde har det uretfærdigt miskrediteret hele projektet. Nogle læger oplever en større arbejdsbyrde, men til gengæld er systemet ubetinget til patienternes fordel, fordi det mindsker risikoen for medicineringsfejl. Derfor er det vigtigt, at man løbende arbejder på at få gjort systemet bedre, f.eks. ved at brugere af systemet får mulighed for at se på det med kritiske øjne og foreslå forbedringer. Kun på den måde kan FMK forbedres og videreudvikles. Stort potentiale i telemedicin Der har i de seneste år være tiltagende opmærksomhed på mulighederne i og nødvendigheden af at anvende telemedicinsk teknologier. Det er ingen overraskelse. Mere overraskende er det måske, at det ikke allerede er sket i større udstrækning. For telemedicin vil efter alt at dømme forandre sygehusene og arbejdsgangene i sundhedsvæsenet de kommende år. Teknologien er et indlysende værktøj i et sundhedsvæsen, som er præget af bl.a. centralisering, tiltagende akut præhospital virksomhed, tiltagende aktivitet på tværs af hospitalsenheder og af øget udlæggelse af patienter til eget hjem i stedet for ophold på hospitalernes sengeafdelinger. Teknologien kan være brugbar for bl.a. kroniske og postoperative patienter som en del af det nødvendige efterværn i eget hjem. Telemedicin er i dag velkendt inden for bl.a. kardiologien, hvor ambulancereddere sender patientdata til hjertecenteret, som beslutter, hvor patienten skal køres hen, og hvilken behandling der skal forberedes. Region Nordjylland har i et nyligt strategipapir udfoldet teknologiens anvendelse i relation til bl.a. akut ambulance- og helikoptertjeneste. Telemedicinske løsninger anvendt på den rigtige måde kan reducere antallet af dødsfald hos kronikere med f. eks. KOL, diabetes eller hjerteinsufficiens med op til 45 pct. Og teknologien er rundt om i landet ved at blive bredt ud til større grupper af kroniske patienter med bl.a. KOL og diabetes. Her kan den bruges til at fremme en tæt dialog mellem behandlere og patienter og en løbende monitorering, der forebygger forværring af sygdommen og dermed mindsker antallet af indlæggelser. Således er Region Nordjylland i gang med et projekt sammen med alle kommuner i regionen, som skal omfatte KOL-patienter. Det er indlysende, at der er store potentialer i form af kvalitetsløft i tidskritiske scenarier, i håndteringen af store dele af kronikerpopulationen og i en accelereret faglig dialog og udvikling i form af eksempelvis videndeling og faglig kommunikation ikke alene på den nationale, men også på den globale scene. Potentialet kan også illustreres med resulta terne fra en randomiseret undersøgelse iværksat af det britiske sundhedsministerium. Undersøgelsen»Whole System Demonstrator programme«omfatter kroniske patienter, og den viser ifølge ministeriet, at telemedicinske løsninger anvendt på den rigtige måde kan reducere antallet af dødsfald

20 20 Overlægeforeningens årsberetning 2012 hos kronikere med f. eks. KOL, diabetes eller hjerteinsufficiens med op til 45 pct. Teknologien kan give store økonomiske besparelser og behov for færre senge på sygehusene. Dertil kommer, at telemedicin kan blive et vigtigt element i en anden udvikling patientinddragelse eller empowerment da teknologien giver patienterne langt større mulighed for at tage kontrol over deres eget helbred og behandling. Det er på høje tid, at man indleder en national koordinering, så man ikke gentager de tidligere fejlslagne tilfælde af amtslig og regionsstyrede lokale»it-kongedømmer«men der er lang vej igen, før gevinsterne kan hentes hjem. Danske Regioner præsenterede i 2011 et relativt omfattende og grundigt strategipapir for fremtidig anvendelse af telemedicinsk teknologi. Her konstaterede man, at regionerne anvender mange forskellige telemedicinske teknologier isoleret uden integration med øvrige it-systemer i sundhedsvæsenet, og at den eksisterende teknologi ofte ikke er indtænkt i en driftssituation. Udfordringerne bliver endnu større, hvis potentialet skal realiseres fuldt ud og på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet dvs. omfatte såvel sygehuse som praktiserende læger og kommunernes pleje- og sundhedstilbud. Telemedicin er allerede nu blevet en brik i kampen mellem Danske Regioner og KL om ressourcer og magt. Således bruger KL telemedicin som argument for, at flere behandlinger kan flyttes væk fra sygehusene og ud i kommunernes»nære«sundhedsvæsen og at der derfor skal gives færre penge til regionerne og flere til kommunerne. Omvendt mener Danske Regioner, at det er dem, der skal have pengene til en telemedicinsk oprustning, da den skal udgå fra sygehusene. Hvis telemedicin bliver en politisk kastebold, vil det få alvorlige følger for udviklingen i sundhedsvæsenet, ikke mindst på et tidspunkt, hvor der i hele landet bygges nye hospitaler og ændres på struktur og organisering. Hvis telemedicinen ikke er med fra begyndelsen i planlægningen af alle disse forandringer, risikerer vi om få år at stå med et sundhedsvæsen, der hverken er effektivt eller i stand til at levere en tidssvarende behandling. Der er dog tegn på, at telemedicin begynder at få den nødvendige bevågenhed. Det fremgår af aftalen om regionernes økonomi for 2013, at regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at der skal udarbejdes en ny strategi for digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Det indebærer bl.a., at der er afsat 80 mio. kr. til gennemførelse af storskalaforsøg. Det er positivt. Og det er på høje tid, at man indleder en national koordinering, så man ikke gentager de tidligere fejlslagne tilfælde at amtslig og regionsstyrede lokale»it-kongedømmer«med skudsikre afskærmninger til naboen. Overlægeforeningen ser positivt på øvelsen med storskalaforsøg. Det er formentlig en udmærket måde at indhøste brugbare erfaringer på, samtidig med at der er rammer om mulige skadevirkninger. Det er i den sammenhæng uhyre vigtigt at disse øvelser er veltilrettelagte og velmonitorerede, og at de også bygger på medicinsk faglighed. Det betyder også, at man allerede fra en meget tidlig fase og igennem hele forløbet bør have den medicinske faglighed helt ind centralt i processen. Øvelsen med indførelsen af EPJ-systemer lærte os nødvendigheden af dette på den hårde måde. Telemedicin får også stor betydning for lægers arbejdsvilkår. Overlæger vil i stigende grad kunne varetage specialistopgaver fra hjemmet, hvilket flere regioner allerede nu efterspørger. Det er vigtigt, at teknologien udbredes på en forsvarlig og kontrolleret måde både af hensyn til patientsikkerhed og arbejdsvilkår, og Overlægeforeningen har derfor indgået aftaler om varetagelse af telemedicinske vagter fra hjemmet. Det gælder bl.a. klinisk mikrobiologi i den jyske del af Region Syddanmark. Der er tale om en aftale, som løber i et år, og hvor det er frivilligt, om man ønsker at deltage i vagtordningen. Det skal desuden anbefales, at man høster viden fra sundhedsorganisationer, hvor man allerede anvender velkørende telemedicinske teknologier i den kliniske hverdag. Eksempelvis fra servicering af kroniske hjemmerespiratorbrugere i Canada. Det er et land med en kultur, en faglig standard og en økonomi ikke langt fra den danske. Erfaringerne herfra understreger bl.a., at man er nødt til at DRG-honorere telemedicinske ydelser svarende til anden ambulant virksomhed. Dels fordi den telemedicinske konsultation tager lige så lang tid som en vanlig konsultation i et ambulatorium, dels fordi udviklingen ikke vil finde sted, hvis afdelingen straffes økonomisk ved overgang til telemedicinsk virksomhed, uanset hvor store fordele den i øvrigt måtte have.

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til fornyelse/ændring af overenskomster og aftaler inden for Akademikernes forhandlingsområde

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til fornyelse/ændring af overenskomster og aftaler inden for Akademikernes forhandlingsområde REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Akademikerne tih@ac.dk 15-12-2014 Sag.nr. 14/3239 Dokumentnr. 68653/14 Krav

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Center for HR Enhed for Organisation og Ledelse Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7 DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7 19 AD DAGSORDENENS PUNKT 4b FORSLAG TIL BESLUTNING Forslag nr. 7 - Danske Fysioterapeuters lederpolitik Fremsat af: Hovedbestyrelsen 1 2 3 4 5

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

OK15 på vej mod OK18 Hvad ville I gerne høre om?

OK15 på vej mod OK18 Hvad ville I gerne høre om? OK15 på vej mod OK18 Hvad ville I gerne høre om? 1 Program: OK15 resultat og politiske tendenser v. formand Bert Asbild OK15 for TR v. forhandlingschef Joy Strunck OK15 for ledere v. formand Bert Asbild

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område IDA/DdL- overenskomsten lægger sig i sit indhold tæt op ad AC-fællesoverenskomsten men har enkelte resultater, der er specifikke for

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv OK15 Kommuner og regioner Tryghed med perspektiv Program: 14.00 Velkomst og introduktion v/gunner Gamborg 14.10 Løn og pension 14.30 Spørgsmål og svar 14.40 Kandidater, forskning og professionsudvikling

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen

Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen DDS årsmøde, Hotel Hilton København 24. maj 2013, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Patientens behov og lægens efteruddannelse

Patientens behov og lægens efteruddannelse Patientens behov og lægens efteruddannelse Medlemsmøde Lægeforeningen Hovedstaden den 26. maj 2014 Region Hovedstadens rolle og ansvar Region Hovedstaden som arbejdsgiver Arbejdsgiverforpligtelse Hvem

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere