2. April 2014 Forside af Lina Kragh 1.m FYR OP. for forår. Ich bin ein fattig Berliner 10 ting du skal nå, inden huen sidder For kendt til din EG er

Transkript

1 2. April 2014 Forside af Lina Kragh 1.m FYR OP for forår Ich bin ein fattig Berliner 10 ting du skal nå, inden huen sidder For kendt til din EG er

2 VI ER TRANSMISSIONEN Cecilie Marie Conrad 2.l Anna Olivia Schneider 2.m Iben Lerche 2.l Adam Kidholm Rachidi 2.k Ida Marie Bjørnvig 2.u Karoline Domela Kjøller 3.b Lina Kragh 1.m Jessica Yong Jensen 1.m Nina Pratt 1.m Louise Karoline Larsen 2.l Emilie Breitenstein 2.l Parathan Balachandran 3.b Isabella Beck Jørgensen 3.e Johanna Mariam Madsen 3.b Victoria Tramm 1.u Kristian Ullum Vind 2.l Sandra Helene Kyed Hansen 3.c Alberte Meinke Elgaard, 3.e Magnus Hamann Andresen, 3.n 1

3 INDHOLD Lederen 2 Elevrådsklummen 3 Du vil jo gerne være med i hulen, ik mulle!? 4 I m just so international 5 #egfastelavn 7 Ich bin ein fattig Berliner 9 Knock, knock. Who s there? ting du skal nå, inden huen sidder 12 Sprogforælderen 13 Hvilken enhjørning er du? 15 Ser du for meget Disney Channel? 17 No, you can t sit with us? 18 For kendt til din EG er 19 Månedens kendis 22 Sladderspalten 23 1 uge uden Facebook 25 Boganmeldelser 27 #egvinter 29 Lederen Af Cecilie Marie Conrad 2.L De seneste uger har vores gymnasie været forvandlet til en blanding mellem et trans-bordel, en pokemon-farm og en slagmark for cartoon heroes. Her er alle tøjler blevet smidt - for M ernes vedkommende smidt på scenen til en gang S&M. Som spotlight til de mange optrædener har solen meget belejligt valgt at flashe sine stråler. Og det er intet mindre end fantastisk igen at kunne stikke af til terrassen, når du får stukket arbejdsspørgsmål i hånden. Men skal du både have råd til is på terrassen, kostumer til fanekrav og penge til øl på havneren, så begynder budgettet at hælde hos de fleste fattige studerende. Min lillebror påstår godt nok, at kongen kun har én krone og to ører, så hemmeligheden må bare være at finde en metode, der gør, at du kan være fattigrøv på den gode måde. Og fortvivl ej! Er studieturen til Berlin for døren, har vi i dette blad den perfekte guide til, hvordan du overlever med flere penge end kongen på kortet. Og når du så alligevel er i gang med at drømme internationalt, så har vi interviewet vores søde udvekslingsstudenter! Derudover har vi testet, hvor tomt dit liv egentlig ville være uden Facebook og fundet nogle alternative ordvalg, vi helt sikkert forventer at høre noget oftere på EG. Jeg håber, du vil nyde dette forårsprægede nummer af skolebladet, og så vil jeg ellers slutte af med at komme med min reminder endnu engang. Brænder du inde med dine holdninger til urolighederne i Ukraine, eller vil du bare gerne have en billedserie af vintergækkernes storhedstid med i skolebladet, så hiv endelig fat i mig eller send det til mig over Facebook! 2

4 Elevrådsklummen Af Parathan Balachandran 3.b Hej EG! Vi er nu to skoleblade inde i år 2014, og det betyder, at vi allerede er godt i gang. Nogle har lige påbegyndt deres 3-årige gymnasiekarriere, mens andre snart er færdige med den. At folk bliver optaget og dimitterer fra gymnasieskolen er ikke et nyt fænomen. Derimod er snakken, om på hvilke præmisser folk skal blive optaget på, ny. Efter regeringens initiativ har der nu været en reform af optagelseskravene til erhvervsskolen, og som næste står gymnasieskolen for tur. Sandheden er, at gymnasiet består af forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde. Vi modtager i stigende grad elever, der har forskellige forudsætninger for at lære. Dette fordrer undervisning, der forskelliggør sig på både niveauet og formidlingsmetoden. Dog er resultatet, at undervisningen i høj grad er rettet efter midtergruppen på længere sigt taber vi både de udfordrede og de mindre udfordrede elever. At udfordre den enkelte elev på deres niveau, kan dog vise sig at blive en svær opgave. Nogle mener, at karakterkrav kan være løsningen, men anderledes vil det hæmme mønsterbrydningen i Danmark. Vi må dog indse, at gymnasiet står i stilstand med den nuværende løsning. Vi skal være bedre til at udtænke nye undervisningsmetoder og indtænke undervisningsdifferentiering i langt højere grad. Allerede nu bliver der diskuteret forskellige forslag på EG. Et af disse omhandler, at alle 2. fremmedsprogshold fremover skal inddeles efter niveau. På denne måde sikres den enkelte elev undervisning målrettet nøjagtig efter deres forudsætninger. Anderledes kan det stigmatisere eleverne. Der er mange aspekter til sagen, og jeg er sikker på, at løsningerne kan findes foruden karakterkrav. Dette vil unødvendigt gøre gymnasiet elitært. Ansvaret påhviler i høj grad os elever, for denne diskussion handler i bund og grund om os. Hvis du gerne vil have indflydelse på fremtidens gymnasieskole, så kom til elevrådsmøderne. - Kom glad og vær med til at gøre en forskel! MUNior Er du 1g er... Kan du li debat... at tale engelsk... og løse de store grænseoverskridende problemer i verden... Så skal du skrive dig ONSDAG, d. 23. april bag øret!!! Her er der MUNior konferencedag - Et mini-mun (Model United Nations) for first timers. Join konferencen - der er lovlig fravær, gratis mad og drikke og ikke mindst 7 timers fagligt funderet spas. Læs invitationsfolderen og tilmeld dig - hellere i dag end i morgen:-) Enten hos Maiken Vindmar (maiken@vindmar.dk) eller Caroline Juelsholt (c.juelsholt@gmail.com) 3

5 Du vil jo gerne være med i hulen, ik mulle!? - Er trygheden i fællesskabet eller hos individet? Af Magnus Hamann Andresen, 3.n Mennesker er som alle andre dyr forbundet med deres gruppe. Omgangskredsen sikrer den fysiske tryghed imod de skræmmende farer: Ukendte personer og situationer. Flokmentaliteten er en trang, som har ligget hos dyret lige siden tidernes morgen, og er derfor en essentiel del af vores identitet. Vi bliver beskyttet afællesskabets propre næve, der slår imod udefrakommende parasitter, indtil de har de solidariske fællesskabforudsætninger, der gør dem til en del af den homogene masse. Men for, at vi ikke kommer til at ødelægge dette, må alle vores specielle særtræk og individuelle vinkler nedslibes, så kanterne ikke kommer til at prikke hul på fællesskabsboblen. Vi kan ikke leve uden trygge rammer og det er med til at forme en stabilitet i et liv med både opture og nedture, men risikoen for, at vi alle bliver neutraliseret for vores personlige kendetegn, er noget, der skal tænkes ind i vores hunger for anerkendelse. Men i en tid og en alder, som vores, hvor individualiteten spiller eller spillede hovedrollen, hvor står fællesskabet og er spillereglerne de samme? Som ung, ja næsten voksen, er alt nyt. Man står med ønsket om fuld selvstændighed og håbet om så lidt ansvar som muligt. Man står åben overfor helt nye situationer, der står i kontrast til livet som barn. Vi har ind til da leve t som små ællinger, der var sikre på, at hvis fællesskabet ikke ville tillade én adgang, kunne man komme hjem til sin far og mor, der stod med omkredsende vingerne beskyttende imod verdens ulykker. Det familiære fællesskab er den første tryghedszone vi, som individer, kommer til at opleve, dog er der dem som ikke har dette og må allerede indfinde sig med de kon sekvenser ungdommen, starten på voksenlivet, har at byde på. Jo ældre vi bliver jo flere steder begynder vi at finde fællesskaber. Vi lærer at tage valg som betyder, at vores liv tager nye retninger. Når vi når til gymnasietiden, er vi endelige sluppet af med den statslige andegård, kaldet folkeskolen, der har prøvet på at sikre, at vi uden en form for egen indblanding havde et tryghedsfællesskab. Jeg følte selv, da jeg gik i folkeskole, at det som de [politikerne] kaldte for et godt sammenhold byggede mere på ideen end realiteten. Jeg var ikke en af de populære, hurtige læsere eller gode skrivere. Nej jeg var slet ikke en del af nogle af de fællesskaber, som skolen havde opstillet. Man blev sat i dilemmaet om at tilpasse sig eller blive udskilt. Derfor betød det meget for mig at komme over i et nyt miljø gymnasiet, hvor fællesskaberne var valgfrie. Hvis man kigger i alle samfundsvidenskabelige artikler eller fagbøger omkring senmoderniteten kan man se, at individet og dets selvbestemmelsesret og individualiseringen, står som et velplantet varetegn. Som flere sociologer beskriver er fællesskabet ikke bygget på solidarite,t tværtimod handler det om, hvor meget JEG som selvkontrollerende individ kan få ud af det. Men det er kun idealistiske teorier med lille forståelse for nye samfundsstrukturer. Hvis vi så vender blikket ind mod os selv, en lille faglig forening med frihedshungrende unge, er det en dualistisk lyst til at være sig selv blandet med skrækken for at skille sig ud og ikke finde den essentielle tryghed, som hærger. Gymnasiet modsat folkeskolen giver os frihed til at danne vores egne fællesskaber, der ikke længere er givet i forvejen. Men dilemmaet opstår når individet skal vælge om det skal være sig selv, skille sig ud fra flokken og risikere at falde i den dybe afgrund kendt som ensomheden. Ellers er der den nemme vej at give sig i et med majoritetens kvælende oligarki (i den forstand, at man skal gøre sig fortjent for at være med), hvor individets udfoldelse kun må foregå inden for determinerende regelsæt bestemt af andre. Vi skal ikke være bange for at danne vores egne fællesskaber. For eksempel: debatten om drenge-/ pige middagen, hvor den sygelig trang til at skabe et fællesskab kun for de fashionable og smukke destruerer/fratager individet friheden for at skabe et sammenhold bygget på gensidig forståelse mellem medlemmerne. Som skrevet tidligere er der mange faktorer, som spiller ind i flokmentaliteten. Især har populariteten en stor betydning for mennesket som person. Popularitetens betydning kan forårsage, at man frivilligt vælger at fralægge sin personlighed for at få anerkendelse. Sådan et fællesskab er ikke gavnligt for selvværdet på længere sigt, da man fastholdes i en påtaget rolle og som efter noget tid mister sin anerkendende effekt. Man står så tilbage med en identitet, der ikke stemmer overens med integritet. Det handler derfor om at turde stå ved den man er, og hvile så meget i sig selv, at ens værdier, det jeg kan lide og værdsætter, passer med adfærden, det jeg siger og gør. Selvom det kan lyde som om, at individet skal prioriteres højere end fællesskabet skal det dog tydeliggøres, at det ikke på nogen måde handler om at udelukke sig fra sammenholdet men at individualisere samhørigheden. Man skal finde trygheden i sig selv, altså individet, før trygheden kan udbredes til et velfungerende og gavnende fællesskab. 4

6 I m just so international! Everyone knows (or at least they should know) that we have some exchange students at the school. But how on earth do you find them among the 1100 other students? In this article you can read a little bit about this year s exchange students, and about how they experience our crazy drinking Viking culture. If you want to meet them in person and help them with their Danish skills, you can find them every other Tuesday at lunch on Torvet. Look for the table with the international flags! By Johanna Mariam Madsen, 3.b Georgina, 15 years old, 1.u Where are you from? Melbourne, Australia. What s the biggest difference in the culture? The language and the people. They are more shy. In Australia you sort of talk to everybody, they don t do that here. What do you think about Denmark? It s really cold but good. Everybody s nice; you just have to get to know people. I went to Århus and I go to Copenhagen nearly every Saturday to meet friends who re also from Australia. How do you like EG? The classes are really long and boring, because they re in Danish and I need to learn the language. It s a lot different than my school in Australia, which is an all girl school. In Australia you have to raise your hand, and you have to call the teacher by his last name, but you don t do that here, which is good. The worst thing is the weather! What s been the best and the worst thing about coming here? The best thing is probably the people and the school. And the worst thing is the weather! Do you have a goal for this year? To learn Danish as well as I can. I have a few words but not many. I can say skraldespand, køleskab, gaffel, ske, kniv. I m really good at kitchen things, because we had to put up post-it notes in my host family, so those are the words I know. And I can count to ten! And say Jeg hedder Georgie, Jeg kommer fra Australien. Jeg taler ikke dansk. Jeg taler engelsk. Taler du engelsk? 5

7 Charlie, 16 years old, 2.k. Where are you from? I m from Florida, that s one of the largest states in America. In Florida I went to a school called St. Thomas a quite nice high school, which was a private catholic school. How come you chose to go to Denmark? I m very young for an exchange student. Generally you start out being 16 or 17, but I only just turned 16 about three months ago, so there weren t many countries that wanted such a young student so out of the countries that would take a student my age, Denmark was definitely the best option. Did you know anything about Denmark before getting here? Yes, actually I quite liked the Scandinavian countries and their models of government, so I had a bit of prior knowledge about Denmark, Norway and Sweden before I decided on Denmark. I researched it very thoroughly before I chose. So how do you like Denmark now? I think Denmark has a really interesting culture. A lot of exchange students and I are feeling the same way about the Danish culture. There s a lot of emphasis on responsibility of young people. There s less emphasis on the role of the parents as the final decision maker and more emphasis on the role of the child as the final decision maker, which I quite like. There s a lot of parties and drinking that you would never see in a school in America with adults around. It chocks me. I ve never been one for large parties and drinking, so it s a little crazy some time, but I found that as long as you focus less on the crazy loud music and everything that s happening and you focus more on the people and your friends being around, it s nice. What s been the biggest difference in culture? The responsibility is the biggest thing I ve noticed. Generally in America if I want to do something, I ll ask my parents Can you drive me to this? and they ll go No way, it s an hour away, it s ridiculous, you should stay here! But here I ll ask my host parents and they ll say OK. You find a train and you go. Just yesterday I went to a chocolate festival in Copenhagen. If I had asked my parents back home if I could go to a chocolate festival in Miami, they wouldn t have wanted to drive me, and I wouldn t have gone, but here my host parents let me. How do you like EG compared to your own school? It s a lot more free in class structure and the way everything works. Generally in school in America you are given about six classes each year and you take each of these classes each day, there s no getting out of it, there s no cancellation, no switching of the schedule, and that s how it was at St. Thomas as well. So here you have days that start at 8 or 10 and days that end at 1.30 pm and days that end at 3.30 pm. It s a lot more flexible. There s a lot more personal responsibility on you to get to school. EG s full of a lot more mature children than high school in America. How do you experience the personal responsibility in classes? Well, in class there s a lot more discussion and a lot more talking than there is in class back home. The students really engage with the teacher and the teacher engages back with the students and there s a lot more understanding. Do you have a goal for this year? Yes. Learn Danish! We could have done this interview in Danish. I wouldn t have been able to express myself quite as well as in English, but other wise, yes. I ve been practising a lot at home. 6

8 7 #egfastelavn

9 1 2 8

10 Ich bin ein fattig Berliner Skal du snart til Berlin på studietur, eller har dine og dig venner endelig besluttet jer for at besøge den nye internationale hipstermetropol, finder du her den ultimative guide til det budgetvenlige Berlin. Med hjælp fra en veletableret hipsterven og en studerende på Berlins universitet har vi udarbejdet denne guide, der forhåbentligt vil bringe jer til steder, som berlinerne helst holder for sig selv. Vi bringer her den uundværlige og absolutte gennemførte guide til livet som fattigmås i Berlin. Selv tak. Af Karoline Domela Kjøller og Johanna Mariam Madsen 3.b Flohmarkt am Mauerpark - Prinzlauerberg Hvis du befinder dig i Berlin på en søndag, så er det oplagt at tage et smut til loppemarkedet i Mauerpark i Prinzlauerberg. Hvis ikke man lider af klaustrofobi, er der en hyggelig søndagsstemning, hvor man kommer rigtig dejlig tæt på alle de andre fremmede mennesker. Man kan finde alt lige fra curry wurst, tøj og piber til gamle polaroid kameraer, og man kan sagtens prutte om prisen! 14 euro for én t-shirt blev meget hurtigt til 20 euro for to t-shirts. Om der er mange turister? Ja for fanden, men en enkelt amerikaner i ny og næ har aldrig skadet nogen. Skulle du få åndenød, så kan du gå ud i selve Mauerpark, hvor man kan være heldig at støde på nogle gademusikere. Hamy Neukölln Det der med selv at købe ind og lave mad kan somme tider godt blive lidt pres - især hvis man har lejet en lidt for hipster-agtig lejlighed, hvor ejeren har sørget for at anskaffe sig et bord med et kæmpe hul i, men kun én kniv. Men så er det jo godt, at Berlin har sit helt eget Vietnam i form af restauranten Hamy, hvor alle retter koster 5 euro, og der er rigeligt! Udefra ligner det et trashy sted, og når man kommer ind, får man følelsen af at være i Asien, for der sidder mennesker alle vegne! Men bliv endelig hængende! Maden er latterlig god, og de andre skal nok gå, ellers kan man tage maden med hjem og spise den i sengen. Lidl Er du modig nok til at kaste dig ud i den store kokkekunst, er Lidl stedet at handle ind. Dette er måske ikke så hipster eller underground, men til gengæld er her discountpriser, modne avocadoer, curryketchup, chokolade og billig øl i lange baner for ikke at glemme den billige spiritus. Her finder du knock-off Bailey samt rom og vodka til 5 euro. Det er billigt, det er discount, og det kan vi lide! 9 Pssst Lejer du en lejlighed gennem hjemmesider som airbnb, kan man være heldig at få en cykel eller to med lejligheden. Dette betyder altså, at du her kan spare en hel del på transporten samtidig med, at du får set en væsentlig større del af Berlin på denne måde. Skulle du alligevel vælge den offentlige transport, kan man købe 5-dages pas for 40 euro, som vil give dig discount på samtlige museer i Berlin det er fedt og kulturelt! En anden fordel ved at leje en privatpersons lejlighed er, at man har mulighed for at spørge sin vært om tips til området man bor i. Der er mange rejse-muligheder til Berlin, hvoraf bus og tog kan have sine fordele, da man her ikke skal bekymre sig om overvægt på hjemturen. Her har du rig mulighed for at fylde din kuffert med alt fra tøj til spiritus eller fylde flere tasker, da du ikke skal betale ekstra for dette. Jovist en tur med flyveren kan være kortere og i nogle tilfælde billigere, men så slipper du altså for flyvestress og diverse gebyrer.

11 Dresscode - Kreuzberg Når nu du har sparet så mange penge på mad, så kan du jo bruge dem på tøj i stedet. Berlin har billigt mad og tøj, men de har ikke fattet, at genbrugstøj (især det der er i stykker!) skal være billigt. Ikke desto mindre så er Dresscode en fed vintage butik, hvor man kan finde pailletkjoler, lædernederdele, smykker, flippede jakker og alt hvad et hipsterhjerte ellers begærer. Hvis man er lidt træt af tyskernes manglende forståelse for fænomenet service, så føler man sig her som et værdsat menneske. Keller Neukölln Keller skulle eftersigende være stedet, hvor de ægte berlinere bevæger sig ud efter nattens fald. Indgangen skulle eftersigende være godt skjult, så kun de få indviede kan finde stedet. Så tør du bevæge dig ud i Berlins undergroundverden, bør dette være stedet at se. Og husk så, at du endelig bør gå ud om søndagen, da mange berlinere arbejder på restauranter og derfor kun har fri hver mandag. At de kun har én fridag om ugen betyder så bare, at de fester lidt vildere, og mon så ikke man kan nasse sig til et par drinks? Kastanienallée - Prinzlauerberg Når du har været i Mauerpark eller i Weinerei Forum, bør du gå en tur gennem Kastanienallée, som minder lidt om visse dele af København. Her er en rar atmosfære med små hyggelige caféer og butikker i bedste genbrugsstil med alverdens ting lavet ud fra gammelt materiale. Bonanza Coffee Heroes - Prinzlauerberg Tyskere er smagsforskrækkede, og man er ofte i tvivl om, man nu fik det, man bestilte, da mad og drikke ofte ikke smager af noget. Dette gælder også kaffe, som egentlig bare er mælk med brunt. Hos Bonanza Coffée Heroes kan man få mange typer kaffe med mere smag end berlinerne ellers gør sig i, men mindre smag end danskerne er vante til. Hvis man er ikke-kaffedrikker, er det stedet at lære det, da man ikke kan få andet end kaffe, og så er baristaerne meget flinke. Street Food Thursday i Markthallen Neun Kreuzberg Har du været i Torvehallerne i København? Det er lækkert, men det er satme dyrt! Vi introducerer dig nu for Berlins svar på Torvehallerne, som har et større og langt billigere udvalg. Hver torsdag forvandles den store hal til et kæmpe Street Food marked, der byder på alt, hvad hjertet begærer. Køb en øl eller et glas vin og gå en runde for at orientere dig i alle lækkerierne. Du behøver ikke blive enig med dine venner, for uanset om du spiser sushi eller pulled pork, så samles man og spiser ved de samme borde. Men det er et must at smage Five Elephant Coffee s cheesecake. Det er et stykke himmel på tallerken, der byder på mere end én foodgasm! Hvis du om fredagen stadig har lyst til cheesecake, så smut forbi deres egen etablerede café. Immergrün Biogarten Prinzlauerberg Ethvert hipsterkvarter med respekt for sig selv har en økologisk forretning. Men i al sin iver for at anskaffe sig specielle delikatesser er Immergrün Biogarten gået lidt galt, da de har Sauerkrautsaft på lager! Oh yes! Tyskernes stolthed som ingen andre forstår i koncentreret væskeform. Det kan meget sandsynligt være midlet, der får småbørn til glædeligt at drikke flere liter levertran om dagen. Weinerei Forum - Prinzlauerberg Er man en fattigmås, kan en kop kaffe i Danmark lige pludselig blive en meget dyr affære, men frygt ej! Berlin er designet til folk som dig! Weinerei Forum er en café i Prinzlauerberg, hvor man kan slænge sig i en sofa med kaffe til 1 euro og lækker suppe til 3 euro, og hvis du tør (og er virkelig flad) kan du nok godt snige dig til en refill. Om aftenen forvandler stedet sig til en vinbar, hvor man selv bestemmer prisen! 10

12 Hvem er man egentlig, når man starter i gymnasiet? Og er det godt, dårligt eller bare naturens gang at få en identitetskrise, når man skifter livets trygge rammer ud med fag på A-niveau, vilde fester og nye bekendtskaber? Af Ida Marie Bjørnvig 2.u 11 Det siges, at gymnasiet gør dig til den person, du aldrig troede, du ville blive. Dette, synes jeg, er det rene vås. Som Michelle Obama sagde om sin mand og USA s præsident: I have seen firsthand that being president doesn't change who you are it reveals who you are - og ikke for at sammenligne verdens mægtigste embede med os gymnasieelever, men det er da lidt i samme dur. Gymnasiet ændrer ikke, hvem du er - det afslører det blot. Størstedelen af os har i godt 10 år siddet i det samme mønster, hvor den største forandring skete, når togtiderne skiftede pga. sporarbejde. Du forandrede dig, men det gik bare så forbandet langsomt. Og du lagde ikke engang mærke til det selv, fordi omgivelserne omkring dig forblev de samme - samme venner, samme lærere, samme familie og samme vaner. Det er lidt som at få det samme til morgenmad hver dag - du er virkelig glad for den morgenmad, og det er også derfor, du spiser den hver dag. Du har aldrig overvejet at skifte din morgenmad ud med noget andet. Men pludselig er der ikke flere havregryn tilbage, og du er også løbet tør for mælk. Så står man der lettere forvirret og tænker: Hvad skal jeg så have til morgenmad? - pludselig skal du tage stilling til, hvad du ellers kan lide end havregryn med mælk! Rugbrød, franskbrød eller yoghurt? Fysik, matematik eller samfundsfag? Hvad vil du, hvad vil du? Og når man så endelig har sendt den ansøgning til gymnasiet, så tænker man, at Spørge-Jørgen er skredet. Men nej, gymnasiet er desværre ikke kun guld og grønne Tuborg. Det er først nu, at alle de svære beslutningerne skal tages. Heldigvis lærer vi mennesker at tilpasse os. Det er en evne, alle levende væsener har. En form for overlevelsesinstinkt. Men for at tilpasse sig skal man jo også finde ud af, hvad man vil og ikke vil. Du får stillet spørgsmål, som dine folkeskolekammerater aldrig stillede dig, fordi de allerede kendte svaret. Eller i hvert fald troede, at de kendte svaret. Du får hurtigt en bestemt rolle i din klasse, hvilket er trygt, men ikke altid belejligt. For selvom du var klassens klovn i 4. klasse, har du måske fået interesse for filosofi i 9., men ingen ved det, fordi ingen spørger. Men i din nye klasse spørger folk jo om alt mellem himmel og jord. Politisk orientering? Har du drukket? Har du røget? Vil du drikke? Vil du ryge? Du skal pludselig tage stilling til, hvem du egentlig er og ikke, hvad folk hele tiden har troet, at du var. Jeg husker tydeligt min identitetskrise i 1.g, da der var en til første opvarmning, der spurgte, om vi ikke lige skulle tage et par shots!. Så sidder den lettere akavede 15-årige put, der aldrig har rørt en tekno-bajer og ikke aner, hvad hun skal svare. For jeg ville jo ikke sige nej, da jeg absolut ikke måtte defineres som hende endeskiven, der ikke gad drikke, men samtidig skulle jeg også lige gøre det klart, at jeg ikke havde drukket før og derfor nok ikke var klar på body tequilla. Jeg har bemærket, at vi i denne desperate søgen efter at passe ind og finde os selv har en tendens til at putte folk i kasser. Dette er sikkert proportionelt med de store omvæltninger, der sker ved skiftet fra folkeskolen til gymnasiet. Du vil gerne finde et holdepunkt, og dermed skal andre defineres, og det samme skal du. Vi finder en tryghed i det. Så ved jeg, hvem jeg er, tænker man. Problemet er bare, at det ikke er sundt at anbringe sig selv eller andre i kasser, da ingen hører til i dem. Der findes ingen stereotyp gymnasieelev. Den pelsbærende, moëtdrikkende og retro-dansende gymnasiepige er ikke kun dét. Hun kan sagtens elske Breaking Bad og lakrids ligesom dig, men fordi du har så travlt med at finde ud af, hvem du er, så skal hun da lige sættes i kassen, så du ikke behøver tage stilling til hende mere. Og fordi vi er så bevidste om andres ned-i-denkasse -tænkning, er der mange, der skjuler sig selv her på gymnasiet. Tysk dramatiker Bertolt Brecht sagde, at man ikke skal hænge hjernen op med frakken i garderobeskabet, når man tager i teatret. Og således skal vi elever heller ikke hænge personligheden op med frakken, når vi træder ind på Torvet. Personligheden gemmes væk, fordi vi frygter at blive dømt. Det er selvfølgelig vigtigt at passe på sig selv og ikke føle sig for blottet her på gymnasiet. Det er bare synd, hvis dit høje grin eller din yndlingsblomstrede nederdel skal gemmes væk, fordi du frygter at blive dømt på det. Og for at lyde rigtig Vi-Unge-jeg-brækkermig-cheesy, så er det vigtigste jo at være sig selv, da det andet ikke holder i længden. Det er som om, at når du starter i gymnasiet, banker du på døren af muligheder, nye venskaber og oplevelser. Du er klar forandringer skal ske! Men så vil dem bag døren spørge who s there?. Så står du der og ved egentlig ikke helt, hvad du skal svare. Jeg tror, at det eneste du kan gøre er at være tro mod sig selv. Selvom du kan starte på en frisk og være den, du har lyst til at være i gymnasiet, skal du stadig huske på, hvem du egentlig er. Og der er jo ingen, der siger, at du skal vide, hvem du helt præcis er langt fra. Det er en livslang proces at finde ud af det! Så når folk spørger: Who s there?, gælder det bare om at sige Not sure, but I m working on it.

13 10 ting du skal nå inden huen sidder 1. Se rengøringsdamernes kontor (trust me, you won t be disappointed!) 2. Smage æblerne ude fra æblegården 3. Falde i søvn alene nede i sofaerne (mligvis med tømmermænd fra gårsdagens strabadser) 4. Se det klamme foster i glas på vej til N-huset (det ER ægte) 5. Snuble (eller være lige ved) på trappen til 1. sal 6. Smage alle sandwiches hos Bjarne 7. Gå akavet alene ind i det forkerte lokale, mens 28 ukendte elever kigger på dig 8. Falde over dit navn i sladderspalten 9. Slikke sol ude på terrassen i pauserne/modulerne (muligvis med is?) 10. Gøre dig pinligt berørt til mindst én EG fest, som du ved, du aldrig selv vil glemme 12

14 progforælderen Savner du lidt variation i dit vokabularium, kan du her finde en yderst veludarbejdet og nyttig liste over ord, som syntes at være blevet glemt i det danske sprog eller ord, som bare ikke rigtig bliver sagt ofte nok. Af Karoline Kjøller 3.B Slaraffenland Betydning: et sted, hvor ingen arbejder(dvs. ingen afleveringer), men bliver belønnet for deres dovenhed i herligdomme og lækker mad. Hvem vil ikke bo her? I hvert fald drømmer jeg mig væk til slaraffenland, som jeg nok tror minder en del om den søde studentertid eller Roskilde. Lurendrejer Synonym: fidusmager. Det er bare et sjovt gammelt ord jo, og så kan man føle sig lidt vittig (og gammel), når man råber dette efter de små lømler, som drøner rundt på løbehjul. Kostfornægter eks. Ja, du er da sørme ikke nogen kostfornægter. En pæn måde at fortælle din gode ven, at han/hun nok bør skrue lidt ned for bjarne-forbruget. Optimist betydning: en ignorant galning overfor alle negative faktorer i livet. Nyder livet til det fuldeste og har forstået, at vi fandme er heldige overhovedet at få lov at leve. Det er måske ikke et glemt ord som sådan, der er bare blevet lidt langt mellem optimisterne efterhånden. Det ville være dejligt med nogle flere. Dadle synonym: kritisere Umiddelbart lyder det som om, at man har lyst til at give en person et bad i lækker frugt, men at dadle betyder noget helt andet. Det er sjovt. Kalas Betydning: fest og madorgie. Det er blevet så mainstream at invitere til 18-års og opvarmning. Lad os i stedet invitere hinanden til kalas! 13

15 Storartet Synonym: awesome Lad os lige få de gode gamle danske ord på banen igen. Awesome lyder bare så fladt, mens storartet kan få en hver skøge til at lyde som en fin dannet dame. Er storartet ikke mondænt nok til det fine nordsjællandske publikum, kan du kaste dig ud i ord som excellent eller eminent. EDB maskine synonym: computer Visse ting bliver bare lidt sjovere af at blive sagt på dansk. Spade eks. Du er også bare sådan en spaaaade. Et ord, der giver én associationer til børnehaven, hvor det værst tænkelige du kunne bliver kaldt var netop dette; en spade. Dette var de lykkelige 90 er år, hvor fuck endnu ikke rigtigt havde fundet fodfæste i de uskyldige børns ordforråd, noget det desværre har i dag. Suk. Dette betyder altså ikke, at vi skal svine hinanden mere til, men når vi nu engang synes, at vor sidemand har gjort sig en dumhed, så fyr lige spade af i stedet for kraftidiot. Øjengodt betydning: noget lækkert/smukt at se på. Forpufning synonym: eksplosion Mangler du også altid et alternativ til ordet eks plosion, da det lyder så voldsomt og stort, så frygt ej. Forpufning er det helt rette ord, så nu kan du beskrive små søde eksplosioner med det helt rette ord. Selvtak. Salamitaktik betydning: en række små skridt som leder til en stor forandring. Modparten vil ikke opdage den ændring, der er sket, da den er ske t langsomt. Hvorfor hører jeg ikke dette ord noget mere? Jeg mener, at politikerne på Christians borg fra nu af bør referere til deres diverse reformer og lovændringer som en del af deres salami politik også selvom deres små ændringer ikke bringer det store. Salamitaktik gør politik spiseligt. abadamdussch 14

16 Start her Elsker du glimmer og stjernestøv? ja nej Elsker du at kigge på regnbuer? ja Hvad kommer de ud når du prutter? - sommerfugle eller en meget slem lugt nej Elsker du at spise regnbuer? sommerfugle meget slem lugt nej ja Dufter du altid af blomster? nej Lugter dine prutter slemt fordi nogle har forgiftet dig, eller fordi du har spist for mange nachos? forgiftet nachos ja Elsker du at løbe i det høje græs om sommeren og synge glade sange? Elsker du at sove hele dagen, og spise dig mær i krymmel og tryllestøv? nej ja nej ja Løgner.. gå tilbage og svar ja 15 TILLYKKE! du er den klassiske enhjørning! du elsker alt der er lyserødt, og alt med glimmer. Din ynglings beskæftigelse er at løbe på regnbuen, mens du synger og danser. Din fremtid ser lys ud, og du skal nok få et dejligt og fortryllende liv. Held og lykke. Ps. husk at man aldrig kan få for meget glimmer

17 Hvilken enhjørning er du? - tag testen her nej Kan du godt lide at være sammen med alle dine enhjørninge venner? ja Har du mange venner? Af Iben Lerche 2.l nej ja Kan du godt lide at se solnedgange? Elsker du at spise popcorn og hygge til en god kærlighedsfilm? nej ja nej ja Hvad er vigtigst når du ser film med vennerne? - popcornene eller filmen? Er du en morgen eller aften enhjørning? popcornene filmen morgen aften Elsker du at danse? nej ja Du er den fede enhjørning... tillykke (eller noget). Du går nok lidt for meget op i mad og aflapning. Jeg vil anbefale at skære ned på de søde sager i fremtiden, og evt. tage en lille løbe tur i ny og næ. Trods din (meget høje) vægt, er du en sød og kærlig enhjørning, men husk at du ikke må glemme dine venner, så sæt tid af til dem en gang imellem. TILLYKKE! du er en rigtig score enhjørning, rawr. Du er rigtig god til at lokke alle de lækre enhjørninger til dig, med dine flirtende øjne. I din hverdag bør du måske bruge mere tid på dig selv, og ikke så meget tid på alle de lækre firbenede sager der flokkes om dig. kys kys, vi ses på dansegulvet. 16

18 Ser du for meget Disney Channel? Tag den store Tag testen og find ud af, om du har set lidt for meget Disney Channel på det seneste. Hvis du svarer rigtigt på alle spørgsmålene, burde du i fremtiden nok se noget mere National Geographic.. eller bare noget TV3. De sender i det mindste programmer, der henvender sig til folk over 13 år (en gang imellem). test her: Af Iben Lerche 2.l 1. Er Phineas og Ferb biologiske brødre? 2. Hvilken hårfarve har Phineas? 3. Phineas og Ferb har et kæledyr, hvilket salgsdyr er det? 4. Hvad hedder deres storesøster? 5. Hvad hedder Ferb til efternavn? 6. Hvad hedder Phineas til efternavn? 10. Hvem er deres søster forelsket i? 11. Deres kæledyr hedder Perry, men hvad kaldes han, når han tager sin agent hat på? 12. Hvad hedder den onde doktor, som Perry altid kæmper imod? 13. Hvilken farve har Ferbs bukser? 14. Indsæt det der mangler i sangteksten: Byg en raket eller Bestig 15. Hvad hedder deres søsters bedste veninde? 16. Hvad hedder praktikanten i Perry s agentbureau? 7. Hvilken årstid foregår første sæson af serien i? 8. Hvad hedder de 3 venner, som altid optræder i serien? (pigespejderen, bøllen og inderen) 9. Hvilken accent har Ferb i den engelske udgave af serien? Svar: 1. Nej, de er stedbrødre 2. Orange 3. Et næbdyr 4. Candace 5. Fletcher 6. Flynn 7. Sommer 8. Isabella, Buford og Baljeet 9. Britisk 10. Jeremy 11. Agent P 12. Dr. Heinz Doofenshmirtz 13. Lilla slås med en mumie - det aller højeste hus 15. Stacy 16. Carl

19 No, you can t sit with us Af en anonym EG er Ifølge Wikipedia er et fælleskab en samling af mennesker, som bindes sammen af noget de har til fælles, hvilket vil sige noget de er enige om, har samme synspunkt på eller f.eks. en interesse de deler med hinanden. Emnet drenge/pige-middag har været over alles læber det seneste stykke tid, og diskussionen har fået mig til at tænke over begrebet fælleskab, og hvad det indebærer. Personligt har jeg aldrig været en af dem der blev valgt fra, og jeg har altid snakket godt med både drengene og pigerne i min omgangskreds. Og selvom jeg godt kan lyde snobbet og selvfed når jeg siger, at jeg føler mig som en af de populære, så er jeg på ingen måde ligeglad med dem omkring mig, som måske føler sig en smule overset. I min hverdag træder jeg sjældent mere end et par meter væk fra mine bedste veninder, og vi er efterhånden blevet en fast lille gruppe i klassen. Selvom vi omgås hinanden meget og ikke bruger ret meget af vores fritid sammen med de andre fra klassen, føler jeg dog ikke, at vi er blevet lukket ude af fællesskabet. Tværtimod kan jeg nogle gange godt føle, at det er os der lukker andre ude, og det har jeg det rigtig svært ved. Jeg vil gerne have, at alle i min klasse skal føle sig som en del af fælleskabet, men samtidig gider jeg jo heller ikke at være sammen med nogle, som jeg personligt ikke bryder mig om. Men er det okay? Er det okay at udelukke nogen for at få et bedre fællesskab? Vi har hver især mange fælleskaber vi omgås i, og en af de første vi møder på vores vej gennem livet, er familien. Dette fælleskab er meget særligt og betyder måske mere end alle de andre, da det er personer, der vil være der gennem hele vores liv. Senere i livet vil vi blive tvunget ind i mange fælleskaber så som børnehaven, folkeskolen og gymnasiet. Her er vi tvunget til at omgås nogle mennesker, som vi nødvendigvis ikke bryder os om, men bliver nødt til at gå op og ned af mange timer i døgnet. Forskellen på disse fællesskaber og dét fællesskab vi har i familien, er, at vi altid vil have muligheden for at vælge det fra og trække os ud af det. Hvis man skal se det positive ved det og ikke kun tænkte på, hvem man kan og ikke kan lide, så bidrager et fælleskab, som gymnasiet, med mange ting til vores personlige udvikling. Gymnasiet samler folk med det formål at uddanne dem, uden at tage hensyn til om man bor i en toværelses lejlighed med ens forældre og fire søskende, eller man bor i en liebhavervilla med tre store biler holdende i garagen. På denne måde samles mange forskellige typer på ét område, og skal omgås hinanden og tolerere hinandens forskelligheder. Hvis du går til f.eks. håndbold, vil alle i dét fælleskab interessere sig for håndbold, og I vil på den måde ligne dig meget personlighedsmæssigt. Hvis vi aldrig var blevet tvunget ind i gymnasiets fælleskab, havde pigen fra Rungsted måske aldrig fundet ud af, at ham med alle tatoveringerne og piercingen i øjenbrynet ikke var så slem, som hun troede, og den generte dreng fra landet havde aldrig mødt den udadvendte hipster fyr, og indset at han egentlig var ret flink. På denne måde bliver vores personlige holdninger udfordret og ændret, hvilket giver os en bedre forståelse for samfundet. På det seneste er jeg og mine veninder begyndt at snakke meget med nogle andre piger fra klassen, og vi vil rigtig gerne bruge tid sammen alle sammen. Samtidig er jeg bange for at nogle vil føle sig udelukket fra vores lille fælleskab og blive såret. På den anden side ønsker jeg jo heller ikke at miste chancen for at få nogle nye rigtig gode veninder, bare fordi jeg gerne vil tage hensyn til alle omkring mig. Måske er det mig, der tænker for meget over tingene, for i et fælleskab som skolen, vælger vi jo ikke selv de mennesker der indgår i fælleskabet. Mange af os vælger at indgå i fællesskaber i vores fritid såsom musik, fodbold eller curling, og det er måske netop i disse fælleskaber hvor vi bør være ekstra opmærksomme på, at alle føler at sig med. Om jeg syntes det er okay at udelukke nogle fra fællesskabet, kan jeg ikke svare dig på. Men jeg syntes bestemt det er noget du skal overveje og tænke på i fremtiden, når du inviterer til fødselsdage eller lignende. Dog må jeg indrømme, at jeg syntes det er direkte ondt og forkert, hvis man med vilje udelukker en eller få personer fra en fælles begivenhed, så vil jeg mene at det bevæger sig mod kategorien mobning. 18

20 For kendt til din EG er Af Cecilie Marie Conrad 2.L L-klassen er ramt af en kendis-epidemi. Er de ikke kendte i forvejen, så hungrer de i hvert fald efter at blive det. Og der gælder alle kneb! Selv har jeg haft en yderst seriøs karriere indenfor skuespillets verden, hvor jeg fik min debut for 5 år siden som statist i børnefilmen Monsterjægerne (med på rulleteksterne og det hele). Siden da er jeg jo blevet skolebladsformand, hvor jeg opnår min enorme Fame, og som Lex & Klatten synger, så er jeg jo simpelthen bare for kendt til det her sted (grunden til at jeg har solbriller på indendørs #yolo). Hele L-linjen er smittet af dette syndrom, og hvis I ikke allerede har lagt mærke til det, så ejer vi gymnasiet. Dette er dog ikke uden grund. Louise Larsen 2.l Hvorfor burde du være kendt? Jamen det er helt klart fordi min hund var med i sidste års julekalender, der hed Julestjerner. Og det tager jeg selvfølgelig fuld ære for det er jo min hund! Jeg har også stået model for en insektspray for hest og rytter - et eller andet tysk produkt men om billederne blev brugt er jeg ikke engang sikker på. Og så har jeg faktisk også været i avisen flere gange, fordi jeg har vundet nogle ridestævner nogle gange så der har været billeder, wow. Så ja, det er the famous stuff. Er du venner med andre kendte? Altså det er jo svært. Når man er så kendt som mig, så er stort set alle jo under min standard. Men de prøver så meget, Basim og Alien Beat Club (altså dem fra X-factor) tjekkede engang ind på samme hotel som mig i Østrig. Hvad er din holdning til selfies? Jamen jeg synes helt klart, at folk skal tage nogle flere selfies. Jeg synes, at dyrkelsen af egoet skal gøres-så-meget-såvidt-som-muligt-som-man-overhovedet-kan. Og så synes jeg jo dem med dobbelthager helt klart er de flotteste. Det kan man jo ikke komme udenom. Mange af de store stjerner ryger jo også lige en tur i spjældet. Senest har det jo været Justin Bieber selv. Har du nogensinde været det eller været tæt på? Jeg blev engang stoppet af politiet på Bornholm, fordi jeg kørte fuld og uden lys på cykel. Det var et meget vildt øjeblik, kan jeg fortælle dig. Det var altså liiige før vi blev slæbt med på stationen, men vi fik snakket os ud af det mig og min partner in crime. Selvfølgelig efter vi havde prøvet at lave et flugtforsøg, men de indhentede os desværre. Hvad er din vildeste fanhistorie? Det må helt klart være min mormor som hængte de der avisudklip op på køleskabet. Det var et stort øjeblik! Og så selvfølgelig, når min hund bliver spottet, når vi er ude og gå tur med den. Men de fleste tror dog, at den er Snifer fra Jul i Valhal Men det er det ikke. Hvilken rolle vil du gerne have her på EG? Jeg ser mig selv lidt som Queen Bee. Hvert frikvarter er der dømt yoghurt on the steps, men det er selvfølgelig kun for folk, der er lige så kendte som mig. 19