Christianus Henricus Christophorus Wegener

Transkript

1 Christianus Henricus Christophorus Wegener 0 redigeret og annoteret af Peter Thejll 4/30/98 sidst opdateret Maj, 2003.

2 Forord. Her er to breve som jeg i min slægtsforskning har fået af venlige slægtninge. De handler begge om en forfader til os alle nemlig Christianus Henricus Christophorus Wegener. Der findes et lille billede af ham på Frederiksborg slot - det er reproduceret på forsiden. I 946 nummeret af Jul i Roskilde findes en illustreret fortælling om Wegeners efterkommere. Denne er også at finde her. Endelig er det lykkedes mig at finde oplysninger om Wegener udenlands; der findes nemlig en Hollandsk historisk forening for forskning i kolonialtiderne og det er lykkedes dem at finde Wegener og jeg gengiver de data de har givet mig. De 2 breve er alle afskrifter og derfor ved jeg ikke hvor mange fejl der har sneget sig ind. Til sidst giver jeg en optegnelse over de nedstammere af Wegener som jeg kender - den er baseret på materiale fra andre slægtsmedlemmer og mit eget arbejde på biblioteker, arkiver osv. Denne fortegnelse kan jo bruges til at tyde nogle af de slægtsforhold der omtales i materialet om Wegener. Alle forslag til rettelser og tillæg modtages med glæde! Specielle tak til Fru Elisabeth Thejll, Ebbe Clemmensen, Leo Janssen, Susanne Thejll-Møller, Else og Poul Willert, Nikolaj Bøgh, Jon Gudmundsen og Jørn Dyrholm. Peter Thejll, Hollændervej 26 2th, 855 Frederiksberg C. Telefon: pth@dmi.dk Forsidebilledet: Portrættet af Henricus Wegener, som hænger på Frederiksborg Slot. Teksten på billedet - som er en pastel - er Christianus Henricus Christophorus Wegener. D. Natus 0 Januari 757. Raad van Nederlands Indien Pastellen er lavet af Charles H. Hodges, og er indkøbt af Museet i 928.

3 Forord til opdateret version af Juli 2004 Kew er blevet besøgt endnu engang og den anden logbog, samt vidneudsagn fra folk på Holger Danske er blevet undersøgt. Forord til opdateret version af Maj 2003 Et kort der viser skibet Holger Danske s rute fra København til Indonesien er sat ind. Ruten er bestemt udfra koordinater i skibets logbog der er blevet fundet i arkivet i Kew i London. Kendskab til logbogen skyldes Jørn Dyrholm. Adgang til logbogen er sikret takket været Philip Pearce og Chris -Oxborrow, UK. Forord til opdateret version Oktober 2002 I løbet af 2002 stod det klart at der findes en logbog for det skib som Wegener sejlede på da han sidste gang forlod Indonesien. Denne logbog er fundet i arkiverne i Kew, England, og omtales foreløbigt i denne version. Forord til opdateret version April 2002 Siden Januar 2002 har jeg fundet en roman der måske er relevant for historien bag W. eller i hvert fald fortæller om tidstypiske forhold på Java.. Forord til opdateret version Januar 2002 Siden Juni 200 har jeg på Internettet fundet en gammel hollandsk bog med salgsmaterialer omkring Wegener. En kort omtale af denne bog er medtaget. Forord til opdateret version Juni 200 Siden Oktober 999 er jeg kommet i besiddelse af materialer om Wegener fra Jon Gudmundsen, som også nedstammer derfra. Materialet er dels skriftligt, og gengives heri, men Jon viste mig fotografier fra Tante Tulle og Tante Misse s hjem hvor et stort portræt af Wegener hang. Desuden har Jon en lille kopi af miniaturen af W. For mig så det ud som om begge

4 dele er lavet efter original-miniaturen. Portrættet skulle findes ved Nivågårdsamlingen men henvendelser dertil har ikke givet resultat. Forord til opdateret version Oktober 999. Siden 4/30/98 er dette materiale blevet opdateret med nye oplysninger om Wegener og hans familie, og visse typografiske fejl er ændret. Nogle af de kommentarer jeg lavede i fodnoterne 4/30/98 er udvidet eller ændret for at reflektere ny viden. Det nye materiale er i fodnoterne - så læs dem! Det meste af den nye viden kommer til mig fra andre der med stor venlighed har givet mig det de fandt - heriblandt er der kommet mere materiale fra Leo Janssen i Holland, især om de politiske forhold i 790 erne og oplysninger udfra nærlæsning af dokumenter om Wegener der findes ved Rigsarkivet i Amsterdam. En venlig amerikaner - Bob Jungbluth - fandt Wegeners forældre i kirkebøgerne fra Wismar. Der er også en hel del søskende opført - mon de kan spores også? Rigsarkivets læsesal har visse kilder om skibsfart til og fra Java i denne gyldne periode. Jens Worms 700-tals Leksikon over præster i Norden har en person ved navnet Christophorus Wegner som udgiver et skrift i 763, men det er nok en blindgyde. Peter Thejll

5 Brev. Afskrift af Brev tilhørende Else Lehn Schiøler. Skrevet af Mariette Baumann født Thejll. 2 22/ 94 Kjære Else! Her sender jeg dig nogle optegnelser om vore Forfædre. Jeg haaber det kan være dig til lidt Fornøjelse og af interesse. Christianus Henricus Christophorus Wegner D - født den 0 Januar 757 Raad van Nederlands Indien Anno saaledes staar der under din Tipoldefars Billede 3 - Hollands Regjeringsraad i Batavia 4 paa Java, Doctor Juris, saaledes skriver hans Svigersøn - altsaa din Oldefar 5, som i Aarene 809 og 0 paa Juelsberg blev forlovet, og derefter gift med Frøken Henriette Wegner 6. Wegner stammer fra Mecklenburg han har haft gode Bekendtskaber, har været sendt i en rigtig Mission gennem Europa og lille Asien, hvor han var forklædt som Muhamedaner og med en stor Karavane paa Kameler blev overfaldet; men slap bort, og naaede omsider til Fods efter mange Oplevelser tilbage til Hjemmet. Saa blev han udnævnt til at overtage Posten paa Java, vistnok gennem Anbefaling af en tydsk Prins; og rejste afsted efterladende Hustru 7 og to smaa Piger Henriette og Wilhelmine. Disse tog saa senere, efter en lille Drengs fødsel 8, til Batavia. Drengen døde strax af Klimatfeber(?) og Hustruen kort derefter, hvorimod de to Smaa piger førte et herligt liv derovre paa Slottet omgivne af Masser af Tjenestefolk. Hver Søndag fik de af Deres Fader hver en lille Pose fuld af Guldpenge, saa sade de i Vinduet og kastede Pengene ned til de smaa Negerbørn. - Wegner giftede sig med en indfødt Høvdingdatter 9 som havde mange Penge - men Dette er overskriften på en håndskrevet kopi af et brev fra Mariette Baumann til Else Thejll. Hvem der har afskrevet brevet vides ikke, men det har altså tilhørt Else Thejll efter at hun blev gift Schiøler. Denne afskrift blev givet i fotokopi til Peter Thejll af Arkitekt Ebbe Clemmensen i han må formodes at have den originelle afskrift. Hvor originalbrevet mellem Fru Baumann og Else er nu vides ikke. 2 Dette må formodes at være starten af det originelle brev mellem Fru Baumann og Else. 3 Uden tvivl det same billede som hænger på slottet i Hillerød - og som er gengivet her på forsiden. 4 Nu kaldet Jakarta 5 Else s Oldefar har været Carl Adolph Theill (78-868) - altså svigersøn til Henrik Wegner. 6 f. 787, d. 24 Apr 835 i Svendborg 7 Det må være Juliane Christiane Elisabeth Grøning, ifølge Brev 2. 8 Martinus Ludovicus, ifølge Brev 2. 9 Det må være Ann Margrethe von Gangel - se Brev 2. Og dog - denne Høvdingedatter omtales kun i dette dokument; mon

6 Tiderne skiftede, og der kom Uro i Holland 0 og Wegner blev kaldt hjem til Conference. - Forinden havde han sendt Døtrene herover til hans Slægtninge for at opdrages i Europa, og ligeledes havde han sat Penge i engelske og Danske Banker. Usikre Tider, som det var, havde Wegner taget alle mulige Forsigtighedshensyn, syet sine Diamanter og Penge ind i et Læderbælte han altid bar om Livet, var bevæbnet o.s.v. Vind og Veir førte hans Skib ud af Kurs, saa de maatte anløbe en Havn paa Afrikas Kyst. Nok sagt, han kom aldrig hjem, et Sørøverskib havde overfaldet hans Skib og dræbt ham, og man kender kun disse Detailler gennem nogle spanske Matroser, der vare slupne bort fra Røverne. Den engelske og Danske Bank, hvor Wegner havde sat Penge gik Fallit saa der blev ikke meget til de to Pigebørn. De opdroges i en Kostskole i Tydskland og Henriette Wegner blev Lærerinde hos Baron von Juel til Juelsborg her paa Fyn, og der blev hun forlovet med din Oldefar. Wilhelmine Wegner henlevede sine sidste Aar, og døde hos Wilhelmine Lytshøfts 2 Forældre i Roskilde 3. Din Oldefar Justitsraad Carl Adolph Thejll er født i Norup under Hofmandsgaves Gods, døbt i Assens Kirke, baaren til Daaben af Grevinde Rantzau til Brakesborg, og fik Grevens Fornavne Carl Adolph. Hans Fader hed Andreas Thejll, som havde to Børn til, en Søn der blev Købmand i Korsør (vistnok Fru Forbecks Fader 4 ), og en Datter 5, der blev Theodoras Moder 6, gift med Cand. Phill Møller -, hos begge disse Søskende var mange Børn, men det kan jo være lige meget. Din Oldefar havde 5 børn, hvoraf, Datter Juliane Kirstine, der ikke der er tale om en skrøne? Fra Leo Janssens oplysninger fremgår det at Wegener var glad for damer med mange penge og at han ved et tilfælde ligefrem blev forhindret i at gifte sig med en rig mands enke! 0 Holland tabte en krig til Frankrig, men kolonierne kapitulerede ikke med det samme. Wegener er muligvis blevet sendt frem og tilbage fra Holland som et bindeled til de endnu selvstændige kolonier? Han blev betragtet med mistro af kolonisterne, siger Leo Janssens kilder, og da han tilsyneladende opfordrede de indfødte til revolution, nu da chancen bød sig, forøgede han nok ikke sin popularitet i kolonisternes øjne. Fra Leo Janssens kilder fremgår det at Wegener fik konfiskeret sine penge - at de ikke forsvandt pga. bankers fallit. Konfiskeringen skulle have at gøre med et komplot imod Wegener fra de hollandske kolonisters side. De anklagede ham for at have stjålet af offentlige midler og meget af hans bortvisning/flugt fra Batavia havde med dette komplot at gøre. LJ s kilder siger at der i regnskaberne fra denne periode i Batavia ikke fremgår at der manglede nogen penge. Familjehistorien om bankerne der gik fallit er måske en fabrikation for at beskytte æren? 2 f. Møller, g.m. Anton Lytzhøft. Wilhelmine er datter af Juliane Kirstine Thejll som er datter af Carl Adolph Theill og Henriette Wegner. Altså boede Wilhelmine Wegner sine sidste år hos sit barne-barn, Mariette s kusine. 3 I dette brev siges det altså at Wilhelmine W. boede hos Lytshøfts i Roskilde. Det passer med Gudrun Eriksens fortælling. - dog forvirrer Gudrun sagen ved at fejlagtigt sige at Wilhelmine W. giftede sig med Carl Adolph Theill. 4 Nej det kan ikke helt passe idet Fru Forbech vel er Mariette s stedmor. Sønnen der bosatte sig i Korsør er nok Christian Ernst F. Thejll g.m. Ane Cathrine Arabo Hansen. 5 Louise Juliane Leonora Thejll, g.m. Jens Andreas Møller. 6 Nej det tror jeg ikke, muligvis har Mariette blandet folk sammen her. Theodora er vel Theodora Forbech, altså Mariette s stedmoder?

7 blev gift med Maler Møller i Roskilde og hvis Datter altsaa er Wilhelmine Lytskøft, Roskilde, til hvem du jo nu skriver - Din Bedstefader Wilhelm Christoffer Johannes Thejll var yngste søn, født den 24 Juni 823 død 2 November 878. Ja saa er vi jo saavidt, at jeg ikke har mere at oplyse Dig om - Hils Din Mand 7 og Børn fra Baumann og mig. Jeg sender mit Brev til Broke-Trolleborg da jeg jo ikke ved om I ere her eller der. Lev vel Kjære Else, hils København og modtag selv en kjærlig Hilsen fra Baumann og Din hengivne Tante Mariette 8 Dr. jur. Christianus Henricus Christophorus Wegner. Hollandsk Regeringsraad i Batavia paa Java. Børn Henriette gift med Carl Adolph Thejll. og Wilhelmine Carl Adolph Thejll, Justitsraad, Rd. af Dbg.??? St. Helena(?) Medaillen, Landinspektør, Brandinspektør, gift med Henriette Wegner Børn 4 Sønner og Datter Yngste Søn 9 : Wilhelm født 823 død 878 gift m. Laurette Tofte Datter af Birkedommer Tofte Børn Mariette og Andreas 20 Juliane gift m. Maler Møller Roskilde Børn 2 Sønner og Datter 7 Iver Lehn Schiøler. 8 Brev indeholder også denne stamtavle. 9 Skriveren må mene Ældste søn.

8 Wilhelmine gift m. Lytskøft Roskilde Oplysninger kan muligvis faas hos Vilhelm Tofte 2, fhv. Kontorchef Sortedammensdosseringen 65B. Nora 703. (ved Tante Carla Thejll 22 ) 23 Brev Jacob Andreas Carl Adolph Thejll ( ). 2 Formentlig Toldkasserer Vilhelm Tofte (Blaa Bog 948) (870 - ca. 949), søn af Toldforvalter i Svendborg Fritz Tofte. Laura Petrea Tofte ( , g.m. VCJ Thejll) - Mariette Thejll s mor er muligvis søskende (baseret på aldrene) med Fritz. Mariette henviser altså læseren her til sin (formodede) nevø som tilsyneladende deler telefon med Tante Carla - som er Mariettes fars anden kones (altså Fru Forbech) barn. Fik I den? 22 Else s tante Carla Birgitte Thejll, datter af Thejll og Forbech - se forrige fodnote.

9 Min Tipoldefar 24 Christianus Hendrik (Henricus) Wegener 793. Kgl. nederlandsk Regeringsraad advokat. Han var født i Mecklenborg, ægtede Juliane Christine Elisabeth Grøning født 79 - død - tre børn: Wilhelmine, Henriette, kom med til Indien. Martinus Ludovicus født i Batavia. Ægteskabet ulykkeligt, blev ophævet. 2 gang gift med Ann Margrethe von Gangel, Enke efter Cornelio de Keyser Ambachtsknaar 25 (?). Også dette ægteskab blev ophævet. Wegener var Raadgiver i Justitsraadet i Batavia 793, havde revolutionære Ideer, blev bortvist, kom til Danmark. Blev i Europa , blev udnævnt til extraordinær Commiteret i det indiske Raad over nederlandske Øer Indien, og kom til Indien igen i 798 med dansk skib Dronninggaard, men grundet paa sine Jacobitiske 26 Ideer maatte tage flugten til Tangeran 27 paa Java. Var her i Vanskelighedder. Tog med dansk skib Holger Danske 28 til Europa - dog skibet led skibsbrud, kom til Madagaskar og kom i Englændernes Hænder under Kap det gode Haab 29. Han døde ved Mosambique Kysten i sørgelig Armod Der er her tale om et brev der blev givet i håndskrevet kopi til Peter Thejll af Fru Elisabeth Thejll i Svendborg. 24 Som det fremgår af brevets slutning er det afskrevet af Henriette English (f. van der Hude) i Marts 960. Hvem brevet er fra og til fremgår ikke tydeligt. Titlen Min Tipoldefar passer jo fint med at brevet oprindeligt blev skrevet af Henriette van der Hude, men nu står der altså afskrevet sidst i brevet hvilket antyder at Henriette ikke er den oprindelige forfatter - medmindre hun afskriver noget hun selv tidligere har skrevet, en formulering der ikke kan udelukkes. Derudover passer titlen generationsmæssigt til Henriette van der Hude s søster Louise (f. van der Hude). Mon det er den Louise Emilie Thejll hvis navn også står under brevet? Hendes far hed jo ellers van der Hude. En anden mulighed er Louise Emilie Høyer (89-906) g.m. Heinrich Andreas Theill (80-862), men så passer titlen af brevet ikke idet denne Louise er gift ind i slægten og altså ikke har Wegner som tipoldefar - han er snarere hendes sviger bedstefar. Der er mindst 30 mennesker der har Henrik Wegener som oldefar og mere end 60 der kan kalde ham tipoldefar. [Januar 2000:] Lisbeth Thejll i Svendborg har klaret op i dette rod og forklaret at brevet er skrvet af af Emilie Louise Thejll (kaldet Tante Misse), datter af Louis Heinrich Christoph Thejll (8/ /7 94), og søster til Hans Weibel Thejll til hvem huns endte brevet efter afskrift af Henriette English afskrift. Henriette English skrev oprindeligt brevet Min Tipoldefar. 25 Kan man finde ham? Ifølge Leo Janssen var han en fremgangsrig forretningsmand 26 Jacobitterne støttede James d. II og Stuart ernes krav på den engelske trone. Hvad i alverden har det haft med Wegner at gøre? Ikke noget, udtrykket jacobin blev brugt om revolutionære så der er vel tale om en fejlskrivning. 27 Der ligger et sted kaldet Tangerang ca. 25 km vest for Jakarta 28 Mon ikke disse skibsnavne er til at spore? Det har jeg prøvet - Rigsarkivet har lister over alle danske orlogsskibe men skibene nævnes ikke og er derfor formentlig ikke orlogsskibe. Rigsarkivet har visse kilder om skibsfart i denne tid til Java: Knud Klem Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 700-årene, udgivet på Finn Jacobsens forlag, og Ole Feldbæk Dansk Søfartshistorie Gyldendal. I Klem bind II forekom Dronninggaard som en fregat på 24 læster repareret 795, Bilbr. (?) 4/5/795 og bygget på Lars Larsens værft i København. Det passer med at Wegener rejste til Batavia i September 798 på et skib af det navn. O. Feldbæk siger at der fra Maj 798 til 807 ikke sejlede skibe under dansk flag fra Java - det stemmer jo ikke helt med Wegeners historie - men har måske at gøre med at skibene fik et andet flag, men beholdt deres dansk-lydende navne? Jeg vil forsøge at finde skibene i Lloyds registre i England - de forsikrede vist alverdens skibe allerede dengang. 29 Okkuperet af Engelske tropper Det stemmer bedre med Leo Janssens kilde der siger at han blev sat i land fordi han ville gå over Afrika for at undslippe englænderne (jeg forstår ikke helt hvorfor), men at han døde på kysten - ikke på grund af pirater.

10 Afskrevet af Fru Henriette English * f.v.d. Hude 3 d: 26 Marts (Louise Emilie Thejll) * datter af Skibsmægler Konsul L.J.C. v.d. Hude 32 & Henriette Thejll 3 Der findes en bog på det Kgl. Bibliotek om van der Hude og skibsmæglerfirmaet: E.W. v.d. Hude & Søn Træk af Firmaets Historie og Udvikling gennem 00 Aar. Udgivet af Firma E.W. v.d. Hude & Søn ved Konsul A. Thejll. Udarbejdet og tilrettelagt af Søhistorikeren, Befragter F. Holm-Petersen, Troense. I denne bog er der et billede af Carl Adolph Theill (78-868) og andre. Han er den først affotograferede af vores fælles forfædre - så vidt jeg ved. 32 Ludvig Julius C. van der Hude (84-94)

11 Historien i Jul i Roskilde fra 946 af Gudrun Eriksen. Lidt om Guvernøren paa Java og hans Oldebørn i Roskilde AF G U D R U N E R I K S E N Paa Frederiksborg Museet hænger en smuk Pastel fra 8. Aarhundrede, En latinsk Indskrift under Billedet 33 fortæller, at Herren med det lyse, pudrede Haar og det høje Halsbind er Christianus Henricus Christophorus Wegener, født 0. Januar 757, Guvernør Nederlandsk Indien. For nogle Aar siden besøgte jeg Museet og stod pludselig og uventet over for Billedet og glædede mig over at have truffet en gammel Bekendt, som jeg ikke havde set i mange -- mange Aar. - Da jeg var fire Aar, fik jeg min første Veninde; hun var ganske vist nøjagtig halvtreds Aar ældre end jeg, men det gjorde ikke noget Skaar i vort Venskab. Det var Fru Wilhelmine Lytzhøft, og i hendes Hjem hang paa Hæderspladsen Billedet af Christian Henrik Christoffer Wegener, der var hendes Oldefar. Da jeg blev større, fortalte hun mig hans Historie - den var spændende, saa spændene, at jeg husker den endnu. Wegener var Guvernør paa Java med Residens i Batavia. Han havde to Døtre, der altid senere med Glæde mindedes det ejendommelige Barndomshjem. Ved Dørene var lænket Aber, der lukkede op og i, og det vrimlede med Tjenestefolk. Naar Børnene badede, var det paa Ryggen af de indfødte Barnepiger, i hvis sorte Haar de holdt sig fast, og om Søndagen fik de Lov at kaste Smaamønter i Grams til Byens indfødte Befolkning, der stimlede sammen under Vinduerne. Det var som at leve i Slaraffenland - men da den Tid nærmede sig, da de skulde konfirmeres, blev de sendt hjem til Europa for at forberedes til den højtidelige Handling. De tog Afsked med deres Far, der skulde følge efter dem, saa snart han havde ordnet sine Forhold i Batavia. De naaede deres Bestemmelsessted i god Behold, det var en By i Tyskland, og her ventede de paa deres Far. De fik god Tid til at blive forberedt til Konfirmationen, for Aar gik efter Aar, uden at han kom. De blev over 20 Aar, men stadig udsatte de Konfirmationen - deres Far kunde jo komme endnu Saa kom der endelig Efterretning om ham: en Sørøverbande 33 Forespørgsel på Frederiksborg slot giver kun det resultat at billedet er købt i 928. Man kan få kopier af billedet lavet (sort hvide: 200 Kr, farve: ca 000 kr + moms osv). Billedet er endnu (998) kun affotograferet i sort-hvidt.

12 var fanget i Spanien, og blandt andre Forbrydelser havde Sørøverne tilstaaet, at de havde myrdet den nederlandske Guvernør, da han var paa Vej til Europa. De havde lokket ham om Bord paa deres Skib, og da de var i rum Sø, havde de dræbt ham og bemægtiget sig det Bælte, han skjult bar om Livet og i hvilket var indsyet Ædelsten og andre Kostbarheder. Nu stod de to Søstres Konfirmation - nu var der ikke mere noget at vente paa. Deres Far havde anbragt Penge i tre forskellige Byer - det er jo godt at være forsigtig - men Banken i Lissabon blev ødelagt af Jordskælv, Banken i London gik fallit, kun hvad der stod i den tredie Bank, og det var det mindste af det, blev reddet. Af disse to Søstre blev den ene, Wilhelmine 34 Wegener, gift med Branddirektør, Justitsraad Adolph Theill i Svendborg. I dette Ægteskab fødtes 8 Juliane Theill, der ægtede Fabrikant, Malermester og Tegnelærer Ludvig Christian Thuerecht Møller, der var født 87 i Starup, hvor Faderen, Jens Møller, var Lærer - og hermed naaede Slægten Roskilde. Ludvig Møllers Far havde haft en Strid med Kammerherre Castenskjold paa Borreby og havde trukket det korteste Straa. Kammerherren har vist senere indset, at ban havde gjort Læreren Uret, men har haft svært ved at gøre Indrømmelser. Han ventede dog paa en Lejlighed til at gøre sin Uret god, og denne Lejlighed kom, da den lille Ludvig mistede sin Mor - ban tilbød da at opdrage Drengen, der blev sendt til Borreby. Saadan fortæller i det mindste Familietraditionen. - Senere kom Ludvig Møller i Malerlære i København. Som gammel Mand yndede han at fortælle, hvordan han en Dag blev sendt i Byen af sin Mester for at købe Skraa. Paa Hjemvejen var han saa uheldig at tabe Skraaen i Rendestenen, hvor der var godt med Pladder, og han havde meget Mas med at fiske den op igen. Han var lidt bange for, at Mester skulde ane Uraad, men det havde han ikke behovet at være, for efter at have nydt den delikate Spise sagde hans Mester: "Ludvig, du må huske, at du altid skal forlange at faa af den samme Slags Skraa som i Dag, for den er ualmindelig velsmagende!" I 84l fik Ludvig Møller Borgerskab som Malermester i Roskilde, og to Aar senere ægtede han Juliane Theill. Deres Hjem laa paa Hjørnet af Lille og Store Graabrødrestræde, i den samme Ejendom, hvor nu Cafe "Dania" bar til Huse. -Her fødtes deres tre Børn, Adolph og Emanuel, der begge blev Studenter fra Katedralskolen, hvor deres Far underviste i Tegning, og Datteren Wilhelmine, der et halvt Aarhundrede senere blev min gode Ven. - Det var ikke noget helt almindeligt Hjem, det lignede i hvert Fald 34 Nej, det er Henriette der giftede sig med Carl Adolph! Gudrun Eriksen må have blandet efterkommeren Wilhelmine Møller sammen med Henriettes søster Wilhelmine W.?

13 ikke Flertallet af Datidens Roskildehjem, og det skyldtes uden Tvivl de to Søstre Wegeners Møde med tysk Aandsliv - det havde sat Præg paa dem og gennem dem ogsaa paa Juliane Møller. Hun var stærkt litterært interesseret, det var Goethe, Schiller og Emanuel Geibel, hun særlig dyrkede - den sidste var en personlig Bekendt af hende, og det var ikke tilfældigt, at hendes yngste Søn bed Emanuel. Der blev regelmæssigt holdt litterære Aftener hos Møllers, og det var fortrinsvis de store tyske Digteres Værker, der blev læst og drøftet. - Da Wilhelmine var nitten Aar, blev hun sendt til Kaiserswerth for yderligere at blive dygtiggjort i Tysk i den bekendte "Diakonisseanstalt", hvor unge Piger opdroges. Det var i 863, og da Krigen udbrød, var det ikke rart for hende at være der. Skolen besøgtes for største Delen af Officersdøtre, og de var ikke hyggelige mod den danske Kammerat. Men Opholdet gavnede hendes Tysk, som hun talte perfekt helt til Slutningen af sit Liv. Da hendes Brødre havde forladt Hjemmet og hendes Mor var død, levede hun sammen med sin Far. Ludvig Møller var sin By en god Borger, han var i en Aarraekke Byraadsmedlem og Formand for "Borger- og Håndværkerforeningen", et Hverv han gik op i med Liv og Lyst; ogsaa "Teknisk Skole", som han blev Formand for, havde hans store Interesse. I Gaarden ved Huset havde han et Cementstøberi, og endnu træffer man af og til Arbejder fra hans Værksted. På Gråbrødre Kirkegaard er endnu adskillige af hans Gravmonumenter, og de små Tavler, der endnu pryder Sortebrødrekilden i Sct. Maria Hospitals Have, skyldes ham. Det var ogsaa ham, der tegnede og udførte Løvehovedet til den lille Grotte, der fordum dannede Rammen om Maglekildes berømte Væld. Muren ved hans Hus i Graabrodrestræde forsynede han med en Række gennembrudte søjler, som gjorde et pynteligt lndtryk, indtil de for kort Tid siden blev skjult under et tykt Lag Puds. I Roskilde Museum hænger to nydelige Tegninger fra hans Haand. De forestiller Dagligstuen i "Prindsen", hvis Vært, Kaptajn Sveistrup, var hans Datters Gudfar. Wilhelmine Møller var meget selskabelig anlagt, hun. havde en særdeles stor Bekendtskabskreds, og Visitter hørte til Dagens Orden. Selskabeligheden kunde antage Former, som vi nu vist vilde betakke os for. Selv har hun fortalt mig, hvad man kunde komme ud for i Halvfjerdsernes Roskilde: Hvor "Roskilde Avis" nu bar til Huse, havde daværende Redaktør H. A. Muller Privatlejlighed paa første Sal. Han og hans Hustru hørte til hendes nærmeste Bekendte, og for at overraske dem samledes hun og en Del andre

14 af deres Omgangskreds uden for Huset en Nat Kl. 2. Alle var i deres fineste Stads og havde en velforsynet Madkurv paa Armen. Saa dundrede man paa Døren, og den intetanende Redaktør stak Hovedet ud af Vinduet for at se, hvad der var paa Færde. Han blev snart klar over Situationen, og lidt efter blev de ubudne Gæster lukket ind i Huset. De maatte vente lidt - saa blev de budt Velkommen af den kjoleklædte Redaktør og af Fru Caroline, der var iført sin bedste Silkekjole. - Tjenestefolkene, der ogsaa i Hast maatte ud af Fjerene, fik snart udpakket et festligt Bord, hvor man nød de medbragte Lækkerier + hvad Huset formaaede. Da Stemningen ud paa Morgenstunden havde naaet sit Højdepunkt, holdt en Række Vogne for Døren og saa sluttede den ikke helt almindelige Sammenkomst med en Køretur til Boserup Fra sit Barndomshjem drog Wilhelmine Møller ind i Købmand Anton Lytzhøfts Hjem som hans anden Hustru. Hun havde ingen Forudsætninger for at lede Husførelsen i den store Købmandsgård paa Hjørnet af Algade og Allehelgensgade, og det overdroges til Tjenestefolkene - jeg husker hende heller ikke fra Køkken eller Kælder, men fra Stuerne og det lille Kontor, der laa bag den hyggelige gammeldags Kælderbutik med de mange Dufte -og med den herlige Sveskeskuffe. I det lille Kontor sad hun ved den høje Pult ved Vinduet ud til Allehelgensgade og skrev i store Bøger med sin smukke Haandskrift. Langs den ene Væg stod Tønder med forskellige Varer, og ovenover var Kasser med Ginger-nuts og Cafe Noir og andre rare Sager, der kunde øve en stærk Tiltrækning paa en slikkevorn Skolepige - jeg aflagde mange Visitter i det lille Kontor. Naar min Mor var med, blev der lavet Kaffe, den blev lavet paa Stedet. Kanden og Fyrfadet var af Tombak og lyste gyldent, og kaffen fik netop den Varmegrad, den skulde have. Naar den var nydt, blev Kopperne omgaaende vasket af, og Skyllevandet blev hældt ned i en særlig bred Sprække mellem to Gulvbrædder. Hvorfor den ellers saa sirlige, Frue brugte dette mærkelige Afløb, sagde hun ikke noget om. Jeg bar vist tit gaaet i Vejen baade i Butik og Kontor, men det mærkede jeg aldrig paa Købmand Lytzhøft, et af de elskeligste Mennesker, jeg bar kendt. Husets tre Børn af første Ægteskab holdt ualmindelig meget af Dyr. Engang fik Sønnen, Othar Lytzhøft, en lille sød Abe. Naar den var udendørs og frøs, skjulte den sig i hans Brystlomme, og inde i Stuerne maatte den være i et stort Bur, naar den var alene, hjemme, for Molly var ikke ganske til at lide paa. Men een Gang gik det alligevel galt: Da Molly en Dag var ene hjemme og kedede

15 sig, fik den lirket Døren til Buret op - og saa nød den Friheden. Men der var nogen, for hvem Nydelsen ikke var slet saa stor, det var Familien, der kom tilbage. Molly havde taget Gardinerne ned paa en højst uvarsom Maade, desuden havde den tømt en Flakon med Eau de Cologne og smagt paa Blækhuset Indhold. Det sidste havde vist ikke været rigtig efter dens Smag, for Blækhuset laa væltet, og det Blæk, den ikke havde drukket, var i stride Strømme løbet hen over Skrivebordet. Det var nu ikke alene den Slags Oplevelser, der gjorde Besøg i den gamle Købmandsgård saa tillokkende, det var først og fremmest Fru Wilhelmine Lytzhøft eller Gagga, som jeg kaldte min Veninde. Hun forkælede mig, som jeg aldrig før eller senere er blevet forkælet. Hun havde det interessanteste Sybord, jeg kendte. Det havde en Mængde smaa Rum og en stor Pose nedenunder. - Skal jeg ikke rydde dit Sybord op for dig, Gagga? spurgte jeg af og til. Jeg fik altid Lov, men Gagga saa ikke henrykt ud, for hun vidste af Erfaring, hvor svært det var at finde noget, naar jeg havde bragt Orden i de mange smaa Rum. - Der. var Vindsler med Silke i alle Farver, Fingerbøl, kunstfærdige Naalehuse, Nipsenaale, en Saks, der lignede en Stork, og Knapper i alle mulige Faconer og Størrelser - ja, det vilde være lettere at sige, hvad der ikke var i Sybordet, end at remse hele Indholdet op. Mest spændende var nogle Smaating, der havde været Oldefars: et Miniaturebillede af ham og en gammel tysk Mønt, der kunde lukkes op, indeni laa smaa Billeder malede paa Marienglas - det var ikke noget, man saa hver Dag. Det lille Syskrin, der stod paa Sybordet, var af Pap prydet med malede Blomster og forgyldte Borter, og det havde Spejl indvendig i Laaget. Det Syskrin havde Juliane Møller været Mester for - for i hendes Ungdom brugte Damerne at lave den Slags Klisterier, og hun havde været ferm til det, for det var nydeligt. Og saa havde Familien en stor, tyk Bog med Tegninger og Vers af Busch - den kunde man heller aldrig blive ked af at studere. Den begyndte med Billedet af den gamle Konge, der laa i Seng med Krone paa, og nedenunder stod: Carolus Magnus, god og viis, paa Sengens Hvile satte Priis! Husets Børn var for store til at lege med mig, men i Ferierne kom to Drenge paa Besøg, og sammen legede vi Opdagelsesrejsende i Købmandsgården og hvilken Fryd var det ikke, naar man paa Loftet fandt en Bolsjedaase, hvor der endnu paa Bunden var en blød, sejg Masse, der kunde nydes ved Hjælp af en Pind. - Da jeg blev større, læste Gagga meget højt for mig. Det var