Folketingets grand old man blev fejret på behørig vis. DF s supertrio i ny Þnanslovssucces

Transkript

1 Masser af billeder af Muhammed inde i bladet Nr årgang Poul Nødgaard 70 år Folketingets grand old man blev fejret på behørig vis DF s supertrio i ny Þnanslovssucces

2 leder Socialdemokratiet med Helle Thorning- Schmidt ved roret leverer det ene hule drøn i medierne efter det andet. Dét klarer de Þnt. Men der er ingen grund til at hoppe på deres letkøbte løfter der er nok lyd i dem, men de er hule Det er Marianne Jelved og Villy Søvndal, der skal sikre Helle Thorning-Schmidt magten i Danmark. Værd at notere sig, når Socialdemokratiet lover fortsat fast kurs i udlændingepolitikken Scenen er Folketingssalen. Tidspunktet oktober Anledningen den store åbningsdebat efter folketingsmedlemmernes sommerferie. Kristian Thulesen Dahl spørger Socialdemokratiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, om hvilken kurs, danskerne kan forvente sig i udlændingepolitikken, hvis Socialdemokratiet kommer til magten efter næste valg. Henrik Sass Larsen skynder sig at svare, at der skam ikke er nogen grund til bekymring. Socialdemokratiet støtter og vil fortsætte den stramme kurs i udlændingepolitikken. Så skulle dén ged være barberet. Ingen grund til ængstelse: grænserne bliver ikke åbnet på vid gab, hvis Helle Thorning-Schmidt og kumpaner kommer til fadet, er budskabet. Og dén limpind kunne man jo godt vælge at hoppe på. Men det er klogest at lade være. For fakta er nemlig, at Socialdemokratiet ikke har støttet den udlændingepolitik, regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført siden Ikke en eneste integrationsaftale har de medvirket til, og ej heller loven, der træder i kraft ved årsskiftet, som gør det vanskeligere at blive dansk statsborger. Tværtimod. Socialdemokratiet har i smuk fællig med de radikale og vennerne i SF snerret af hver eneste stramning. Socialdemokratiet trompeterede godt nok i sommeren 2005, efter at Helle Thorning-Schmidt blev formand, at nu skulle der leveres politik, nu skulle regeringen arbejdes ud af kontorerne, nu skulle partiet med i den kommende integrationsaftale. Vrangvillighed og nej-sigeri Men nej. Trompetstødene forblev hule drøn. Da integrationsaftale-parterne nærmede sig målstregen, vendte Socialdemokratiets aktivistiske venstrefløj tommelfingeren nedad, Helle Thorning-Schmidt vendte omkring på de høje hæle, fyrede sin integrationsordfører, som ikke hurtigt nok havde fattet kovendingen, lagede armene over kors og sagde: Nej! Og sådan har kursen været: Vrangvillighed og nej-sigeri inde ved de forhandlingsborde, hvor aftalerne om landets fremtid laves, glade smil og gyldne løfter ude på gaden. Socialdemokratiet siger ganske enkelt ét og gør noget andet. Partiet var ved at slå knuder på sig selv for at komme med i Velfærdsaftalen i sommer. Dét er for dem, der skulle have glemt det, den aftale, der handlede om at beskære danskernes velfærd, bl.a. efterløn. Dén aftale ville Helle Thorning-Schmidt morderlig gerne være med til. Og Anders Fogh ønskede bredest mulig ansvarlighed så kan ingen jo brokke sig bagefter. Så med i aftalen kom Socialdemokratiet selv om Dansk Folkeparti havde givet dem det tilbud, at hvis de stod uden for aftalen, så gjorde vi det også med det resultat, at efterlønnen ikke blev forringet. Men da Dansk Folkeparti så forlangte, at skulle vi indgå nogen aftale om velfærdsforringelser, så skulle velfærdsforliget også indeholde en integrations-del, der stillede krav til de udlændinge, der allerede er i Danmark. Men nej. Dét ville Socialdemokratiet Hule drøn sjovt nok ikke. Nok stille skrappere krav til danskerne om liige at tage et par år til med nedslidt ryg og gigtplagede hænder, men ikke forlange en disse af alle de udlændinge i landet, som ikke gider eller evner at tage en kompetencegivende uddannelse og ikke kan sproget, så de i flere årtier kan leve her som en byrde for Danmark uden at kunne bidrage det mindste. I Hovedstadsområdet og Nordsjælland arbejder flere og flere svenskere, bl.a. i butikker, for man kan ikke finde nogle i Danmark, der kan eller vil tage arbejdet. Distributionsvirksomheder finder arbejdskraft i Polen, for de kan ikke få aktiveret de ledige udlændinge i Danmark. Og det tror da pokker, når udlændinge kan daffe rundt i landet i flere årtier uden at nogen kræver af dem, at de lærer sproget og sætter sig ind i den danske kultur - herunder at bestille noget for føden, hvis man kan. Hvor var Socialdemokratiet i alle de år, hvor de havde magten til at gøre noget ved dét? Hvor er Socialdemokratiet i dag, hvor de får den ene invitation efter den anden til at deltage i det målrettede arbejde med at ændre udlændingene i Danmark fra en byrde til en gevinst? Spørger man dem selv, støtter de skam den førte politik. De har bare ikke stemt for den Måske er sandheden den, at for at tage magten fra VOK skal Helle Thorning-Schmidt skrabe stemmer sammen fra både de radikale, SF og det eksotiske sammenrend i Enhedslisten. Og absolut INGEN af disse partier vil hjælpe med at fortsætte den stramme udlændingepolitik. Tværtimod. Grænserne bliver åbnet igen, krav i integrationspolitikken bliver afløst af hvad-vil-du-selv-politik, og folk som Ahmed Akkari kan igen trække dansk statsborgerskab i en automat. For Socialdemokratiets støttepartier ser Dansk Folkeparti som hovedfjenden, og det at lave om i den førte udlændinge-politik siden 2002 som hovedopgaven. Helle Thorning-Schmidt vil rulle Danmark tilbage, og skulle hun tøve selv, skal vennerne fra de radikale, SF og Enhedslisten nok vide at kradse ind. Helle Thorning-Schmidt er et hult drøn. Sønd. Foto: Scanpix 2

3 GenÞnd stemningen fra 2001 Jeg er normalt ikke typen, der hengiver mig til nostalgi eller sentimentalitet. Som regel har jeg blikket rettet fremad, fordi politik nu en gang er en meget fremadrettet beskæftigelse. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på den stemning, der herskede efter folketingsvalget den 20. november Efter næsten ni års ørkenvandring med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister og efter to folketingsvalg i 1994 og 1998, hvor Socialdemokratiet og venstrefløjen med stor dygtighed iscenesatte skræmmekampagner, som sikrede dem to knebne valgsejre, lykkedes det endelig at frembringe et systemskifte i Danmark. Sejren kom ikke af sig selv, og jeg tør uden omsvøb sige, at det aldrig var sket, hvis ikke Dansk Folkeparti havde hjulpet til med at tegne konturerne af det kommende VOKsamarbejde og hvis ikke Venstre havde fået udskiftet sin statsministerkandidat. Stemningen var uforglemmelig. Sejrens rus var sød, men ikke hoverende eller skrydende, for vi vidste alle, at der forestod et kæmpe arbejde med at bringe Danmark på rette kurs. Et arbejde, vi kastede os hovedkuls ud i fra første dag. Befolkningen havde givet os et tydeligt mandat til at indføre stramninger på udlændingeområdet. At gøre op med formynderiet og ekspertvældet. At sætte en stopper for den rutinemæssige forhøjelse af skatter og afgifter, som SR-regeringen helt urimeligt pålagde både høj og lav i samfundet. Desperat opposition Med støtte fra Dansk Folkeparti indførte regeringen skattestoppet. Et tiltag, der er blevet så populært, at end ikke Socialdemokratiet vil rokke ved det. Med støtte fra Dansk Folkeparti gennemførte regeringen tilmed de første reelle skattelettelser i mere end 30 år. Og under venligt, men også bestemt, pres fra Dansk Folkeparti blev udlændinges adgang til indvandring begrænset. For første gang blev det af en dansk regering slået fast, at antallet af udlændinge er helt afgørende for såvel integrationen som sammenhængskraften i samfundet. Hertil kommer en række historiske forlig, hvor særligt kommunalreformen skiller sig ud. Meget betegnende for VOK-samarbejdet har været, at vi aldrig har spildt tiden på at tale eller at udstede tomme løfter. Vi har i stedet handlet. Valgløfterne er stort set alle blevet ført ud i livet. Ved folketingsvalget i februar 2004 kvitterede vælgerne for indsatsen. VK-regeringen kunne med Dansk Folkeparti som parlamentarisk støtte tage endnu en tørn i Folketinget. Det gode samarbejde kunne fortsætte. Arbejdet med at gøre Danmark til et bedre sted at være kunne udbygges yderligere. Dansk Folkeparti har været med hele vejen, og vi har sat vore tydelige fingeraftryk på hele seks finanslove og en lang række vigtige forlig og aftaler. Hele tiden med omsorgen for de svageste grupper for øje. Imidlertid indtræffer der i enhver regerings levetid nogle kriser gerne i midten af en valgperiode. Oppositionen bliver i takt med antallet af år på sidelinjen mere og mere desperat efter at markere sig, og efterhånden sænkes tærsklen for sagligheden. Når overbudspolitik ikke længere rækker, må der med en lup søges efter ethvert svaghedstegn, enhver fejl hos den siddende regering. Alt bliver vendt og drejet, og blot ved mistanken om Foto: Scanpix den mindste unøjagtighed fremsættes der krav om alt fra rigsretssager til statsministerens afgang. Sådan er livets gang i politik, og det må en regering se at håndtere og leve med. Men uden godt humør, kampgejst og optimisme går det ikke. Hvilket bringer mig frem til den egentlige pointe i dette nyhedsbrev: Jeg savner det gode humør og viljen til at sætte en dagsorden hos Venstre og Konservative. Nok har medierne i mange tilfælde ikke bidraget til den konstruktive debat. I store dele af medieverdenen synes der nemlig at råde et ønske om en ny regering, og såvel aviser som TV og radio vælger systematisk at fokusere på de enkeltsager, der kan sætte regeringens politik i et dårligt lys. Men jeg taler af erfaring, når jeg siger, at man har pligt til at give svar på tiltale. Dansk Folkeparti havde ikke eksisteret, hvis medieverdenen havde haft fået sidste ord. Vi venter bare på regeringen Folketingsvalget 20. november 2001 VOK-blokken har rigtig meget at være stolt af, og jeg kan ikke komme i tanker om en konstellation, der har overholdt flere løfter over for befolkningen end den nuværende, ligesom jeg heller ikke kan mindes et bedre samarbejde mellem en regering og dens parlamentariske grundlag. Fra første færd aftalte vi et sæt spilleregler, som Dansk Folkeparti for sin del har overholdt til punkt og prikke. Det har ført til en lang række resultater til gavn for hele Danmark. Og samtidig et kurs- og værdiskifte, hvis betydning ikke er til at overse, og som vi skylder befolkningen at fastholde. Der kunne fortælles stribevis af solstrålehistorier. Om ældre, der har fået bedre økonomiske vilkår og garanti på en plejehjemsplads. Om syge, som kommer langt hurtigere til behandling. Om danskerne, der ikke længere behøver at frygte for uforudsete afgifter og skattestigninger, men som har mulighed for at planlægge næste års budget uden uventede overraskelser, eller om udlændingepolitikken, hvor det er lykkedes at bremse masseindvandringen, samtidig med at der stilles større krav til indvandrere. Men man hører aldrig om dem i medierne eller fra de dele af oppositionen, som alligevel har adopteret dele af denne politik. Men sådan er vilkårene nu engang, og det er faktisk i modgang, mennesker har chance for at bevise, hvad de er værd. Store personligheder skabes sjældent i medvind. Lad os genfinde den pionérånd, der prægede stemningen efter valget i VOK har sat sit præg på Danmark, og hvis det står til Dansk Folkeparti, skal ingen nogensinde have lov at anvende fhv. LO-boss Thomas Nielsens ord på regeringen: Vi har sejret ad helvede til. I Dansk Folkeparti fejler kampgejsten og optimismen intet. Nu venter vi bare på regeringen Glædelig jul og godt nytår 3

4 Þnanslov Af Karsten Holt Hvem husker 2002? Det var første gang, Dansk Folkeparti indgik en finanslovsaftale med den nyvalgte VK-regering. Det var opsigtsvækkende og overraskende for de politiske iagttagere, som dels ikke havde tiltroet protestpartiet de store evner udi kompliceret forhandlingsteknik, dels nægtede at tro på, at Dansk Folkeparti ville opføre sig som forsvarlig forhandlingspartner. Den sjette finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti viser, at alle dystre profetier for længst er gjort effektivt til skamme. Rygterne om Dansk Folkepartis uansvarlighed var stærkt overdrevne, og selv modstanderne må anerkende de mange opnåede resultater. Det sjette aftale om en finanslov mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev indgået den 7. november 2006, og den er udtryk for god og socialt ansvarlig tankegang. Dansk Folkeparti har alene fået prioriteret cirka to milliarder kroner til sine ønsker, hvoraf en stor del går til mange af de mest udsatte grupper i det danske samfund. Oven i alt dette kommer blandt andet lavere forældrebetaling for børnepasning til mere end 500 millioner kroner samt udmøntning af den historiske miljøaftale til andre 500 millioner kroner. Med finansloven for 2007 fortsætter Dansk Folkeparti det betydningsfulde arbejde, som blev indledt umiddelbart efter valget i 2001, og som ikke alene er til gavn for de ældre og syge, men som også sigter mod at forbedre forholdene for personalet i den offentlige sektor til dette formål er der afsat 200 millioner kroner, som plejepersonalet i ældreplejen kan søge om med henblik på at forbedre deres arbejdsforhold. Og i forbindelse med velfærdsreformen blev der afsat 70 millioner kroner til bedre arbejdsmiljø i ældreplejen. Andre vigtige punkter i finansloven for 2007 er: Forbedring af den supplerende pensionsydelse ældrechecken til folkepensionister svarende til et beløb på 400 millioner kroner. Forbedringer kommer særligt de folkepensionister til gode, som er lejere. Ældreydelsen bliver ikke længere modregnet i boligstøtten. Samtidig forøges ydelsen fra de nuværende kroner før skat til kroner før skat i Ordningen med gratis influenzavaccination udvides til ligeledes at omfatte førtidspensionister og kronisk syge, som efter et lægeligt skøn vil kunne blive vaccineret gratis. Udvidelsen koster 65 millioner kroner. Forbedret behandling af diabetikere. Ny forbedret behandling bliver indført for 20 millioner kroner. Hørescreening af nyfødte. Ordningen gøres permanent, hvorved børnene kan opnå bedre sprog, tale og dermed sociale udviklingsmuligheder. Ordningen koster 15 millioner kroner årligt. Udvidelse af registret for knoglemarvsdonorer, hvor der afsættes yderligere tre millioner kroner med henblik på styrkelse af behandlingen af leukæmipatienter. En udvidelse indebærer, at der hurtige og sikrere kan fremskaffes fornøden knoglemarv til behandlinger. Yderligere opbygning af eksperimentel behandling af patienter med livstruende sygdomme et længe næret ønske i Dansk Folkeparti. Hertil afsættes yderligere 100 millioner kroner, som overføres til regionerne med hen- DF sikrer endnu engang velfærd i Finansloven Det er sjette gang, Dansk Folkeparti forhandler Finansloven på plads med VK-regeringen. En historisk bedrift og endnu en succes Foto: Scanpix 4

5 blik på, at disse afholder udgifterne til eksperimentel behandling. Etablering af et nationalt organdonationscenter, som skal sikre anvendelsen af donororganer og koordinere viden herom. Et udtrykkeligt ønske fra Dansk Folkeparti til ni millioner kroner. 800 millioner kroner ekstra til anskaffelse af avanceret hospitalsudstyr som eksempelvis scannere og strålekanoner, der anvendes til behandling af kræftpatienter. Forlængelse af perioden for modtagelse af sygedagpenge med yderligere 52 uger, når modtagere afventer lægehjælp og kan forventes at blive raskmeldte inden for perioden. 200 millioner kroner afsættes til pulje, som skal forbedre arbejdsvilkårene for plejepersonale Hertil kommer en lang række andre aftaler på miljø-, trafik- og boligområdet. Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, der samtidig er formand for Folketingets finansudvalg, betegner resultatet som glædelig og peger på, at de sidste brikker i forhold til gennemførelsen af kommunalreformen nu er faldet på plads. Og med den store håndsrækning til ældre- og sundhedssektoren har Dansk Folkeparti fået store ønsker opfyldt i forhold til regeringen. Det var et træt, men veltilfreds, team, der den 7. november efter flere dages hårde forhandlinger om finansloven for 2007 kunne sætte et punktum for den sjette finanslovsaftale, Dansk Folkeparti indgår med regeringen. Foto: Birger Storm Foto: Scanpix Foto: Birger Storm Pia Kristensen: Dansk Folkeparti garant for social omtanke ved Þnanslovsforhandlinger Formanden for Folketingets socialudvalg, Pia Kristensen, betegner Dansk Folkepartis udbytte af finanslovsforhandlingerne som godt og ser frem til den kommende diskussion om en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Hun glæder sig ligeledes over, at det er lykkedes at få en yderligere udbygning af ældrechecken igennem. Ældreydelsen har fra begyndelsen været en mærkesag for Dansk Folkeparti. Det var en sag, vi virkelig måtte kæmpe en bitter og indædt kamp med regeringen for at få igennem, men vi gav os ikke, fordi vi vidste, hvor svær hverdagen er for de rigtig mange ældre, som kun har folkepensionen og en smule ATP at gøre godt med, siger Pia Kristensen. Hun tilføjer, at ydelsen blev introduceret på finansloven for 2003, og at den siden løbende er blevet udbygget og korrigeret senest i forbindelse med finansloven for 2007, hvor der ikke længere sker modregning i boligydelsen, og hvor beløbet sættes op. Samtidig understreger hun, at ældrecheckens størrelse stadig ikke er udtryk for Dansk Folkepartis ønsker, men derimod resultatet af de konkrete politiske muligheder. Pia Kristensen er tilfreds med, at Dansk Folkeparti har fået sat de ansatte i plejesektoren på den politiske dagsorden, og at en kvalitetsreform af den offentlige sektor kommer på den politiske dagsorden i løbet af foråret. For at forbedre forholdene for de ansatte i plejesektoren afsættes der 200 millioner kroner på finansloven for Allerhelst havde vi i Dansk Folkeparti set en lønfremgang til det personale, som bestemt ikke får en fyrstelig aflønning, men som har et nedslidende job. Men puljen på 200 millioner kroner er et skridt i den rigtige retning, og det er vigtigt at understrege, at det er de ansatte selv, som kan søge midler fra puljen. På længere sigt er det imidlertid nødvendigt at få taget lønningerne op. Jeg forstår simpelthen ikke, at arbejde med andre mennesker skal aflønnes dårligere end arbejde bag et skrivebord, siger Pia Kristensen. Birthe Skaarup: Glæde over håndsrækning til sundheden På finansloven for 2007 er det lykkedes Dansk Folkeparti at komme igennem med flere krav. Blandt andet ønsker jeg at fremhæve etableringen af et nationalt organdonationscenter, hvor ekspertisen samles, og som kan bistå med rådgivning om organdonation. Det er simpelthen så vigtigt, at langt flere tager stilling til, hvorvidt de ønsker at være organdonorer, siger Dansk Folkeparti sundhedsordfører Birthe Skaarup, der tillige er formand for Folketingets sundhedsudvalg. Birthe Skaarup peger samtidig på sin glæde over, at muligheden for at henvise patienter med livstruende sygdomme til eksperimentel behandling også på sygehuse i udlandet eller private hospitaler har fået tilført yderligere 100 millioner kroner. Vi har set talrige eksempler på, at eksperimentel behandling rent faktisk har en effekt på mange patienter, især mange, som har opgivet eller er blevet opgivet af det konventionelle sundhedsvæsen. Nu får disse patienter en mulighed for helbredelse, de ellers ikke ville have fået, siger Birthe Skaarup. Endelig fremhæver Birthe Skaarup, at der i 2007 afsættes flere penge til kræftbehandling. Blandt andet til strålekanoner og andet avanceret teknisk udstyr. Hun understreger, at det danske sygehusvæsen skal kunne måle sig med de bedste i verden, og at dette mål kræver en løbende opprioritering af ressourcerne. Alt i alt betegner hun Finansloven for 2007 som udtryk for et vigtigt skridt i den rigtige retning. 5

6 fødselsdag Landets yngste kommunesekretær på bare 22 år. Poul Nødgaard ved sit skrivebord i Vigersted Kommune i Foto: Birger Storm Den 29. november fyldte MF Poul Nødgaard 70 år. Det blev selvfølgelig fejret på behørig vis med en ßot reception på Christiansborg, for uden Poul Nødgaard havde der slet ikke været noget Dansk Folkeparti. Den noble og arbejdsomme herre lagde sammen med Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup grunden til partiet i 1995, men da havde han allerede en imponerende karriere i det kommunale system bag sig. Mød manden, der har foretaget en imponerende rejse fra Nordjylland til Folketinget. Af Nina Lusty En kold oktoberaften i 1995 lagde Poul Nødgaard en god portion af sine sparepenge på et spisebord. Han anede ikke, om han kom til at se dem igen, men havde han ikke gjort det, så ville Danmarkshistorien have savnet en af sine mest eventyrlige, politiske bedrifter. Spisebordet tilhørte nemlig Pia Kjærsgaard, og den lille flok rundt om bordet var i færd med at danne Dansk Folkeparti. Pengene gik til helt basale ting som porto og kopier i de første usikre måneder af partiets levetid. Men hvordan turde han satse? Alt indebærer jo en risiko, men jeg troede fuldt og fast på vores politiske projekt og ikke mindst på de meget dygtige og flittige mennesker, der gik sammen om Dansk Folkeparti, fortæller Poul Nødgaard fra sit hyggelige kontor på Christiansborg. Barndom i Nordjylland Nu var det heller ikke første gang, Poul Nødgaard stod over for en stor beslutning i sit liv. Faktisk havde han opnået en længere karriere end de fleste, allerede inden han overhovedet blev politisk aktiv. Efter barndommen i 1940 ernes Nordjylland med skyggerne fra 1930 ernes økonomiske krise lærte den unge Poul Nødgaar Poul vigtigheden af stram økonomisk styring, og han tog hul på karrieren som kommunal embedsmand. Først var han i lære i Volstrup Kommune ved Sæby , hvorefter værnepligten ved Livgarden blev aftjent. Efter en kort tid i Herfølge Kommunes administration kom Poul Nødgaard i 1959 til Vigersted Kommune som landets yngste kommunesekretær. Ved kommunalreformen i 1970 blev han ansat som ekspeditionssekretær i skole- og kulturforvaltningen i Ringsted Kommune. Han befandt sig vel med samarbejdet med skoler, kulturelle institutioner og politikere fra alle politiske partier, men i 1986 vandt Socialdemokratiet og SF flertallet i Ringsted Kommune. Poul Nødgaard ser i dag med et skævt smil tilbage på de samarbejdsvanskeligheder, der fik navnet Nødgaard-sagen, og som endte med, at Poul Nødgaard i fælles forståelse med byrådet overgik til pension i Et nyt liv Men en arbejdsom sjæl som Poul Nødgaard kunne naturligvis ikke sætte sig passivt hen som 49-årig. Han fandt sit økonomiske håndværk frem igen og arbejdede som bogholder i erhvervslivet i et par år, inden han tog den store beslutning at blive politisk aktiv. I 1989 blev Poul Nødgaard spidskandidat for Fremskridtspartiet. Han blev valgt ind i byrådet og var dermed med til at tippe Ringsted Kommune tilbage til et borgerligt flertal. I de 16 år i byrådet var han med til at udvikle Ringsted Kommune, blandt andet som l. viceborgmester. Da valgkampen til Folketinget i 1990 gik i gang, endte jeg med også at blive spidskandidat i hele tre kredse i Vestsjællands Amt. Jeg kan huske, at jeg på vej til mit første valgmøde tænkte: Hvad nu, hvis de spørger dig om det og det, hvad skal du så egentlig svare?. Men det gik jo glimrende, smiler Poul Nødgaard, som blev valgt og har siddet i Folketinget lige siden. Politiske erfaringer Noget af det vigtigste i politik er at pleje sit bagland, fastslår Poul Nødgaard. Han har netop haft besøg på Christiansborg af 90 partimedlemmer fra hele Vestsjællands Amt. 6

7 Det var en glad, beæret og benovet Poul Nødgaard, som modtog de mange gæster til sin fødselsdagsreception på Christiansborg. Han kvitterede selvfølgelig for opmærksomheden med en af sine gode, underholdende taler. Den tidligere livgarder har også senere i livet fået sin gang i Dronningens sale. Her ses Poul Nødgaard sammen med sin kone Hanne til hofbal hos Dronningen i oktober Foto: Birger Storm d i fuld vigør personale er det med til at danne rygraden i vores politiske arbejde. Det lyder gammeldags, men jeg kan godt lide det, der hedder korpsånd. Og det har vi i Dansk Folkeparti, siger Poul Nødgaard. Jeg vil også sige, at man skal ikke blive politiker, hvis man ikke har afstemt det med sin familie. Man skal have hjemmefrontens opbakning, og man skal have ro i sindet for at håndtere dette hverv. Den politiske travlhed må aldrig betyde, at der ikke er den fornødne tid til samvær med familien. Således har jeg selv god kontakt til min familie, hvor især børnebørnene indtager en central rolle. Et virksomt liv Sådan et besøg giver lejlighed til gode samtaler, og det giver en god ballast til det politiske arbejde. Som politiker ved man aldrig, hvornår man får brug for baglandets støtte, for uden den er man intet, siger en erfaren Poul Nødgaard. Baglandet spillede også en stor rolle, da han efter seancen ved Pia Kjærsgaards spisebord skulle ud at samle de mange tusind vælgererklæringer til stiftelsen af det nye parti. Jeg kørte ud til hele min venne- og bekendtskabskreds og sagde ærligt: Nu har jeg brug for jeres hjælp. De skaffede et stort antal af de nødvendige vælgererklæringer. Det er uvurderligt at have gode venner, som støtter og hjælper, når der er brug for det, siger Poul Nødgaard. En smule held kom også til. En tak går til Poul Nyrup Rasmussen. Hvis han havde udskrevet valg, mens vi gik og samlede underskrifter, så var vi slet ikke blevet opstillingsberettigede i den omgang. Det er så spørgsmålet, om vi ville have kunnet holde gejsten oppe, men det behøvede vi heldigvis ikke finde ud af. Valget kom først i 1998, og vi bragede ind i Folketinget med 13 mandater, smiler Poul Nødgaard. Årene har dog budt på meget hårdt arbejde og også ind imellem nogle problemer. En stor familie Det at have et parti er jo som at have en familie. Der kan ind imellem blive uro af forskellig art, og det har vi også haft i Dansk Folkeparti. Der er lagt så meget odiøst i ordet topstyring, men i virkeligheden drejer det sig bare om en fast ledelse og det har man jo også i et erhvervsfirma. Hvorfor går A.P. Møller Mærsk så godt? Det er fordi, der er en fasthed over, hvordan firmaet styres, og det samme gør vi her, fortæller Poul Nødgaard og understreger, at man efter alle eksklusionssager har fået mange breve fra medlemmer, som roser beslutningerne. Og fremgangen ved valgene har også vist, at vi har handlet rigtigt, understreger Poul Nødgaard, som mere end nogen har sat sammenholdet højt. I folketingsgruppen består vi jo af hele 24 meget forskellige mennesker. Vi har et godt sammenhold. Og sammen med vores dygtige I forbindelse med posterne som DF s kommunalordfører og formand for Folketingets Kommunaludvalg har Poul Nødgaard haft stor indflydelse på den kommunalreform, der træder i kraft den 1. januar En anden indflydelsesrig post er hvervet som medlem af Folketingets Præsidium. Her har Poul Nødgaard siddet siden Jeg er meget glad for min plads i Præsidiet. Hvervet har desuden givet mig en masse gode oplevelser. Jeg har været med til at modtage et stort antal statsoverhoveder gennem årene i Præsidiet. Den, jeg er mest stolt over at have mødt, er Sydafrikas tidligere præsident, Nelson Mandela. Tænk at møde denne modige mand, som har tilbragt det meste af sit liv i fængsel for sin sag. Det var historisk, husker Poul Nødgaard. Historisk er Poul Nødgaards liv også. Med sin kommunale karriere og sin beslutning hin oktoberaften i 1995 er Poul Nødgaard trådt ind i landets politiske historie. Hans store betydning for Dansk Folkeparti kan ikke overdrives. Og sparepengene? Dem har han skam fået igen, smiler han. For der er styr på tingene hos Poul Nødgaard. 7

8 dyrevelfærd DF sikrer penge til danske katte Af Kenneth Kristensen Jens Arnvig er en glad mand. Dansk Folkeparti har på finansloven for 2007 sikret 7 millioner kroner til en dyrevelfærdspulje en forhøjelse på 1 million kroner i forhold til året før, og direktøren for Kattens Værn håber, at hans forening også vil blive tilgodeset, når pengene næste år kommer til udbetaling. Kattens Værn er en af de dyreværnsorganisationer, der har haft gavn af, at Dansk Folkeparti for alvor har sat dyrevelfærd på dagsordnen. Sidste år fik vi i omegnen af kr. fra puljen. Dem har vi brugt til at ansætte en ekstra inspektør tilknyttet vores internat i Herning. Vi har også for nylig overtaget et internat fra Dyrenes Beskyttelse i Hjørring, siger Jens Arnvig. Kattens Værn er en af Danmarks store dyreværnsorganisationer med medlemmer. Foreningen har et årligt budget på millioner kroner, som tilvejebringes gennem kontingentbetaling, arv og et beskedent tilskud fra tips- og lottemidlerne og så altså fra dyrevelfærdspuljen. Masser af spørgsmål om misser Men det betyder ikke, at pengene altid slår til. Især de små dyreværnsorganisationer har store økonomiske problemer, og vi er stadig afhængig af frivillig arbejdskraft. Jeg synes imidlertid også det er vigtigt for en forening som vores, at medlemmerne bliver involveret i foreningens aktiviteter, fastslår Jens Arnvig. Og involverede, dét er medlemmerne i Kattens Værn frivillige arbejder på foreningens internater, og hver dag modtager foreningen i omegnen af 200 opkald fra borgere, der stiller alle mulige spørgsmål om katte. Den vigtigste opgave for Kattens Værns er at drive foreningens otte internater, ligesom foreningen driver en såkaldt katteværnstjeneste med 10 medarbejdere, hvis opgave det er at indfange herreløse, vildtlevende katte. Vi har anslået herreløse katte og tamkatte i hjemmene. De herreløse katte formerer sig ganske meget, og 87 % lider af katte-aids. Ubehandlet risikerer de at smitte tamkattene, forklarer Jens Arnvig. Når kattene er indfanget, testes de for katteaids og neutraliseres. Mange af kattene finder man efterfølgende private hjem til. Vi sørger for, at kattene har det så godt som overhovedet muligt på internaterne. Der er cirka katte på hvert internat. De katte, der kan sammen, leger i løbegårdene, og de har det rigtigt godt, fortæller direktøren. Folketingsßertal ligeglad med katte I juni 2005 fremsatte Dansk Folkeparti forslag om en kattelov, men forslaget fik en ublid medfart i Folketinget. Det synes jeg er trist. Fra Kattens Værns side havde vi ønsket os en kattelov meget lig den, som Dansk Folkeparti stillede forslag om. Det er meget vigtigt, at vi får en lovgivning, der pålægger kommunerne at håndtere den udfordring, der ligger i at indfange de herreløse katte. I øjeblikket behandles katte som skadedyr i kommunerne og det er helt 8 Kattens Værn er glade for, at der er ét parti, Dansk Folkeparti, der tager dyrevelfærden alvorligt herhjemme

9 Gud behøver ikke hjælp fra blasfemi-jura Trykkefrihedsselskabet diskuterede bl.a. religionens rolle i samfundet Af Kim Eskildsen Der var med 110 fremmødte, da Trykkefrihedsselskabet diskuterede religionens rolle i samfundet ved en heldags konference den 11. november 2006 i Landstingssalen på Christiansborg. Konferencen tog, man må næsten sige naturligvis, udgangspunkt i de vedvarende angreb på ytringsfriheden, der kommer fra muslimske ekstremister i Danmark og Mellemøsten og deres danske medløbere. Et centralt emne i diskussion var, om blasfemiparagraffen skal afskaffes, og på det punkt var juristen Henrik Palmer Olsen meget klar i sin vurdering: Det skal den. For som han forklarede, så er vi alle godt beskyttet af de generelle regler, der beskytter mod racisme, injurier og andre overgreb; religioner behøver ikke en særlig beskyttelse. Den holdning var der også opbakning til fra Katrine Winkel Holm, der er uddannet teolog. Hun kunne meddele, at Luther i sin tid var blevet udsat for så mange angreb begrundet i forklaringer om blasfemi, at han og dermed protestanterne ikke bryder sig om blasfemiparagraffer. Derfor er der da heller ingen hjælp at hente for bekymrede religiøse sjæle hos den protestantiske kristendom, der er overbevist om, at Gud sagtens kan klare diverse angreb på sin guddommelighed selv. Kristendommen, som vi kender den i Danmark udmærker sig derfor som en religion med så stærk tro på egne dogmer, at den ikke behøver hjælp fra jurister eller det, der er værre, til at forsvare sin guddommelighed. Derfor slog Katrine Winkel Holm til lyd for at få afskaffet blasfemiparagraffen i den danske lovgivning. Et forslag, Dansk Folkeparti i øvrigt genfremsætter i den kommende tid. Kunst må og skal provokere Et andet stort emne ved konferencen var, om kunsten skal bruges til at provokere, eller om der findes grænser for den slags? Her var den kendte debattør og Islam-ekspert Kåre Bluitgen meget klar i mælet. Han mente ganske simpelt ikke, at der er tale om kunst, hvis ikke kunsten tør provokere. Kåre Bluitgen hører til på den yderste venstrefløj, hvilket han bestemt ikke lægger skjul på. Derfor var det også befriende, at han via sin historiske gennemgang af Muhammeds liv har klarlagt, at den påståede profet var yderst menneskelig og i øvrigt uhørt brutal i sit virke i 600-tallets arabiske virkelighed. Modargumentet blev fremført af en af Politikens hofskribenter, Stig Dalager, der vævende talte om tolerance og forståelse for den fremmede. Da Stig Dalager blev gået på klingen af en opvakt spørger, der ville vide, hvordan man undgår at støde religiøse følelser, eksempelvis ved oprettelsen af et råd, snakkede han udenom. Således mystificeret måtte publikum blot konstatere, at de, der ønsker, at der skal tages hensyn til religiøse i følelser i den offentlige debat, ikke kan give et svar på, hvordan det skal ske. Trykkefrihedsselskabets virke kan løbende følges på urimeligt. En kat er jo ikke en rotte, siger en fortørnet Jens Arnvig, der håber, at Kattens Værn og Dansk Folkeparti i fællesskab kan gøde jorden for at skabe flertal for at indføre en kattelov. Vi har aftaler med 75 kommuner om at hjælpe dem med indfangningen af herreløse katte, og i øjeblikket forhandler vi med Kommunernes Landsforening om at overtage opgaven over hele landet. Det vil koste 7 mio. kr. - svarende til 1,25 kr. for hver dansker. Det er jo peanuts, så jeg håber, aftalen falder på plads, siger Jørn Arnvig, der ser det som foreningens største udfordring i de kommende år at få styr på de vildtlevende katte. De mange historier om vanrøgt af dyr kender man derimod ikke så meget til hos Kattens Værn. Jeg tror, det hænger sammen med, at katten er et meget nøjsomt dyr. En kat kræver ikke så meget plads, og får den mad og vand, så klarer den sig nok. Vi har ikke mere end 2-3 sager om året, hvor katte vanrøgtes, og det er meget begrænset i sammenligning med andre dyreracer, siger Jens Arnvig, der er utrolig glad for sit arbejde i Kattens Værn. Det er en fornøjelse at gå på arbejde hver dag og vide, at man kan gør en forskel i forhold til nogle dyr, som man holder utroligt meget af. Jeg kunne ikke få et bedre job, fastslår Jens Arnvig, der glæder sig over, at Danmark har fået et parti, der prioriterer dyrevelfærden så højt som Dansk Folkeparti. Det er på tide. Dyrene fortjener bedre. Nu følger der også penge med de flotte ord. Det er jeg glad for, slutter Jens Arnvig. Det var et alvorligt medlem af Folketinget og af Trykkefrihedsselskabet, Søren Krarup, der deltog i Trykkefrihedsselskabets konference om religionens plads i samfundet. Ytringsfriheden har ikke været under så massivt pres siden den danske besættelse, og truslen stammer som bekendt ikke fra den danske folkekirke, selvom en del biskopper og præster ikke længere tør stå inde for egen tro. 9

10 dansk mad På Tivolis Julemarked kan man også tage julens dyr i øjesyn, inden de lander på middagsbordet. Tivolis karakteristiske, kinesiske tårn tager en pause fra candyflossen og får ved juletid lov til at danne baggrund for en bod med brændte mandler i stedet. Tal dansk til din risalamande Når vi sætter tænderne i en brunkage, lyder der et ekko helt tilbage til middelalderen. Og når vi med stort besvær udtaler riz à l amande, er det kun på grund af 1800-tallets snobbede borgerskab. Dansk Folkeblad ser på julemaden i den anden artikel i serien om dansk mad. Foto: Scanpix Gås, and, flæskesteg, skinke? Bølgerne går ofte højt, når menuen til juleaften skal på plads. På Københavner Caféen i København er der dog ingen tvivl: Det er julegrisen, der må lade livet og lægge svær til rødkålen. Af Nina Lusty I disse uger lægger rigtig mange danskere et kilo eller to til deres vægt. Julen er nemlig uløseligt forbundet med bugnende middagsborde, øl, vin og snaps i stride strømme og søde småkager og desserter i massevis. Vi mødes med familie, venner og kolleger i julens navn og nyder de mange lækre specialiteter, som er blevet en fast del af den danske jul. Og det er faktisk lige meget, hvor mange århundreder man går tilbage i danmarkshistorien: Den danske jul handler ikke kun om kristendom eller solhverv, men i høj grad også om at spise og drikke sig igennem hyggestunder og festlige lag. Det kunne vi skrive mange sider om, men 10 her skal vi blot se på et par af de mest ærkedanske juleretter. De kære dyr I disse dage valfarter danskerne fra hele landet til Tivolis Julemarked, hvor ikke mindst julemaden er i højsædet. Dansk Folkeblads udsendte tog slentreturen gennem julemarkedets små, bugnende boder, der opleves som én lang julemiddag. Duften af glögg, klejner og æbleskiver er overalt og får maven til at knurre Overfloden af mad med juletid hænger i høj grad sammen med rytmen i det gamle landbrugssamfund, hvor efterårets slagtninger sikrede fyldte sulefade i december. Det var selvfølgelig især svin, der blev slagtet op til jul, og derfor præges vores traditionelle danske juleretter meget af svinekød. I rigtig mange danske hjem er det flæskesteg, der skal på bordet juleaften, og grisen lægger også skanker til mange andre, danske juleretter. Det gælder blandt andet finker, som blev lavet af svinets hjerte, lever, lunger og nyrer, for intet måtte jo gå til spilde. Heller ikke hovedet, som blev til sylte, og blodet blev selvfølgelig til blodpølse, hvilket stadig hører til et rigtigt julefrokostbord i mange danske hjem. Begrebet juleskinke er nok heller ikke ukendt for de fleste. Trods grisens popularitet faldt kniven også over de fede ænder og gæs i julen, og derfor er der også vinger på rigtig mange danskeres bord juleaften. Grød og kager Når stegen er sat til livs, skal vi selvfølgelig have risalamande. Og det er, trods det franskklingende navn, en ærkedansk juleret. Der findes faktisk ikke noget, der hedder ris à l amande i det franske køkken. Retten blev

11 De lækre røgvarer dufter himmelsk og lokker kunderne hen til den lille bod, der også kan byde på gnaveben til hunden derhjemme. De skal også vide det er jul opfundet i slutningen af 1800-tallet og har måske fået sit fine navn for at dække over, at desserten egentlig er genbrug af gårsdagens risengrød. Men risalamanden er et ret nymodens påfund i sammenligning med vores julesmåkager. De allerældste, danske juleopskrifter finder vi nemlig blandt bagværket. De første pebernødder og brunkager kan spores helt tilbage til slutningen af 1400-tallet, hvor de gik under betegnelsen peberkager. I løbet af århundrederne blev kagerne forfinet til de to slags, vi kender i dag, og som stadig er lige populære. En skarp konkurrent er klejnen, som man kan nyde i både Danmark og Sverige. Oprindelsen af den lille, vredne kage går i Danmark tilbage til 1500-tallet måske endnu længere. Æbleskiverne, som vi propper os med til glöggen, kan spores tilbage til 1600-tallet, men dengang blev de lune, runde æblesnitter bagt til mange festlige lejligheder. Først i de sidste par århundreder er æbleskiven blevet uløseligt knyttet til den danske juletradition. De våde varer Selve glöggen til æbleskiverne kan vi dog takke svenskerne for fra dem har vi importeret den søde, stærke drik med rosiner og mandler, som mange nyder til æbleskiverne i denne tid. Vi har dog taget glöggen til os, som var den vores egen: Flere etablerede værtshuse i de større byer har endda udviklet deres egen, hjemmebryggede glögg, der er rasende populær som en lun pause i de hektiske juleindkøb. Og når nu vi er ved de våde varer: Den stærke, sødlige juleøl er selvfølgelig lige så gammel som vikingerne. Går man et årtusind tilbage, hed det faktisk ikke at fejre jul, men at drikke jul, når man samledes til julefestlighederne. Festen blev set som en kærkommen anledning til at få ekstra gang i bryggekarrene, hvor den stærke, søde maltøl boblede. Der går en lige linje over hvidtøllen til vore dages store udvalg af diverse julebryg. Hér er det lykkedes for bryggeriet Tuborg at lancere en moderne juletradition, nemlig den berygtede J-dag, hvor julebryggen frigives. Så må vi se, om denne juletradition holder i lige så mange århundreder som pebernødderne 11

12 kulturnat Bloddonorerne fortalte om deres vigtige og livsnødvendige arbejde og fik vist også hvervet en del nye medlemmer til donorkorpset. Socialdemokratiet gik hjem midt på aftenen - og en radikal vælger valgte DF s menneskenære festligheder frem for sit eget partis kedsommeligheder DF hentede sig endnu en succes Dansk Folkeparti i førertrøjen på K Af Karsten Holt - Foto: Karsten Holt Den københavnske kulturnat har udviklet sig til en kæmpe succes. Alene Christiansborg havde på årets kulturnat den 13. oktober mere end gæster, hvilket på kun få år er udtryk for en fordobling. Dansk Folkeparti har altid været til stede på kulturnatten og hvert år budt de besøgende på spændende oplevelser samt muligheden for en snak med folketingsmedlemmerne. Masser af DF-MF ere Forrige år var det Hjemmeværnet. Sidste år Vild med dans. I år havde Dansk Folkeparti valgt at sætte fokus på sundhed og velvære. Og hvem siger i grunden, at det skal være kedeligt at være sund? I hvert fald ikke hos DF. En latterkonsulent sørgede for, at gæsterne fik et godt grin. Helseinstituttet SATS fremviste de nyeste gadgets inden for fitnessverdenen, mens der var lejlighed til at hilse på Hjerteforeningen, få udført zoneterapi eller høre mere om, hvorfor det er en rigtig god idé at blive bloddonor. Lidt godt til ganen var der også. Ved indgangen til Dansk Folkepartis lokale blev gæsterne budt på sund slik og æbler. Endelig benyttede mange gæster sig af lejligheden til at få en politisk snak med de mange fremmødte folketingsmedlemmer, heriblandt Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe, Søren Krarup, Walter Christophersen, Birthe Skaarup, Mia Falkenberg og Morten Messerschmidt. Udenrigsordfører Søren Espersen optrådte som vanligt som den festlige konferencier, der bandt begivenhederne samme. Dansk Folkepartis kulturnat gav i øvrigt anledning til bred ros og anerkendelse. I et indlæg i Politiken, 18. oktober hed det således, at DF løb med folkeligheden på kulturnatten. For mens de i de øvrige partier var enten gået hjem eller stod og sludrede med hinanden uden nævneværdig deltagelse fra politikernes side, havde Dansk Folkeparti forstået både at markedsføre sig og være til stede. Én ting er sikker: Det bliver ikke den sidste kulturnat. Også de kommende år vil Dansk Folkeparti være at finde i forreste række, når det gælder om at bidrage til en festlig, spændende og lærerig aften. SATS er et af den helt store navne inden for fitness med afdelinger over hele Danmark. På Dansk Folkepartis kulturnat viste de gæsterne, at motion faktisk ikke behøver være så kedeligt. 12

13 Der var trængsel omkring Pia Kjærsgaard. Mange af de besøgende spurgte om en autograf - og som altid var Pia glad for at få en snak med de mange gæster. Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard med sin hustru Lone. Søndergaard kunne næsten samtidig med Kulturnatten fejre sin første årsdag som pressechef i Dansk Folkeparti. Hvordan går det lige med lungerne? Ja, Leif Sørensen, Dansk Folkeblads layouter gennem mange år, fik vist lidt af en overraskelse, da Hjerteforeningen lod ham blæse i lungemåleren. Hvor mange procent kulilte, udåndingsluften indeholdt, ville han ikke ud med. øbenhavns Kulturnat De professionelle zoneterapeuter var ivrige efter at demonstrere deres færdigheder. Adskillige besøgende tog med glæde mod tilbuddet om en tur på briksen, hvor terapeuterne gav en smagsprøve på deres kunnen. Morten Messerschmidt, Søren Espersen og Birthe Skaarup var blandt de mange fremmødte folketingsmedlemmer, der blev hele aftenen. 13

14 muhammed L Inferno, 1923 Boccacio: De Casibus vitorum Illostrinen South Park Muhammed. Det vrimler med billeder af Muhammed i alt lige fra gamle svenske kirker til spanske optog til det nye medie internettet, der tilsyneladende fungerer som afløb for tegneres indestængte følelser over det de facto forbud mod at afbilde islams profet, som muslimske ekstremister har haft held til at indføre i Europa. Her ses nogle af de mange billeder fra forskellige perioder af historien Det vrimler med billeder af Muhammed Muhammed-billeder Þndes her og dér og alle vegne, ikke mindst i den muslimske verden. Vi er taget på et historisk strejftog i Muhammeds brogede billedhistorie Af Kenneth Kristensen Hvis der er noget, vi i Danmark har lært det seneste års tid, er det, at man ikke må formaste sig til at tegne billeder af Islams profet, Muhammed. Ikke desto mindre vrimler det med afbildninger af selv samme Muhammed på internettet og traditionen med at illustrere Muhammed har dybe historiske rødder. Den første afbildning af Muhammed, som vi kender til, stammer fra kalif Abd al-maliks styre i 693. Abd al-malik lod en mønt slå, der var prydet af Muhammeds figur flankeret af hans ven Abu Bakr og hans 9-årige kone Aisha. Mønterne blev dog beordret destrueret, og i dag kendes kun få eksemplarer af mønten. Alle opbevares på British Museum. Muhammed-mønten blev slået kun 67 år efter islamprofetens død, og muligvis er den endog fremstillet af folk, som havde kendt Muhammed. I så fald var Muhammed en forholdsvis høj skægget mand- tilsyneladende med en velvoksen moustache. Fra tallet var det ganske almindeligt i Tyrkiet, Persien og Afghanistan at portrættere Muhammed. Der har også før 1300 været fremstillet billeder af Muhammed, men de er gået til grunde. Billederne skildrer typisk vigtige begivenheder i Muhammeds liv. Et af de mest yndede motiver var Muhammeds himmelfærd ridende på Buraq, der var et mytologisk dyr med en flyvende hests krop, en ung kvindes ansigt og en påfugls hale. Muhammed ser på brændende kvinder Også Muhammed i selskab med ærkeenglen Gabriel var et typisk tema. En persisk billedserie fra det 15. århundrede viser f.eks. Muhammed og Gabriel på besøg i Helvede. Her betragter de to herrer bl.a. en dæmon, der straffer skamløse kvinder, som har vist deres hår for fremmede, ved at hænge kvinderne op ved håret og brænde dem levende i al evighed. Et andet billede i serien viser en begejstret Muhammed, der iagttager kvinder, der har født børn uden for ægteskabet, hængt op i deres bryster, medens de brændes op. Et af de lande, der har stået i forreste række i kritikken af Jyllands-Postens Muhammedtegninger er Iran. Den danske ambassade i Iran er ved flere lejligheder blevet angrebet. Ikke desto mindre kan man i dag på gaderne i Iran købe billeder af Muhammed, og på iranske bygninger kan man finde vægmalerier, hvor Islams profet er afbildet. Og Muhammed havner selv i skærsilden I Europa har vi i århundreder moret os over at tegne profeten Muhammed typisk som en religiøs bedrager. Allerede i 1162 optræder der i en latinsk oversættelse af Koranen mindre flatterende billeder af Muhammed. I Boccacios De Casibus Virorum Illostrium optræder Muhammed som prædikant i et meget lidt arabisk landskab. Muhammed har en due siddende på sin venstre skulder, som symbol på at han er en falsk profet. En af de mest berømte afbildninger af profeten er Giovanni da Modenas renæssancefresko i San Petroniokirken i Bologna, hvor Muhammed tortureres i skærsilden. I 2002 planlagde muslimske ekstremister at sprænge kirken i luften, og fresken er i dag utilgængelig for offentligheden, og der eksisterer kun ganske få fotos af Patriotiv kimi fresken. Muhammed spiller også en rolle i Dantes Guddommelige Komedie, nemlig i den del af værket, der kaldes inferno. En yndet billedlig fremstilling er Muhammed, der viser sine indvolde til Dante og Virgil i Helvedes ottende cirkel. L Inferno blev filmatiseret i 1921 i Italien, hvor scenen med Muhammed, der viser sine indvolde også indgår. 14

15 at vægmaleriet stammer fra midten af det 16. århundrede, som det også fremgår af den svenske forsker Jonas Otterbecks videnskabelige artikel, The depiction of islam in Sweden. Muhammed i bouillon og opera Forside af Nouveau Tintin, 1977 Muhammed har frem til det 20. århundrede været brugt til alt lige fra at sælge bouillon til at tjene som inspiration for tyske træskærer. Imidlertid synes den tid, hvor man i Europa uden tøven har afbildet Muhammed at være ved at være forbi. Således aflyste Deutsche Oper den 25. september 2006 en opførelse af Mozart-operaen Idomeneo, fordi man var nervøs for, at muslimske ekstremister ville øve terror mod forestillingen, der indebar, at Muhammed i lighed med tre andre religiøse figurer - Buddha, Poseidon og Jesus -ville få hugget hovedet af. I århundreder har byer i det sydlige Spanien fejret Reconquistaen forvisningen af maurerne fra Spanien ved festen Moros y Cristianos. Festivalens klimaks var en afbrænding af Muhammed in effigie. Muhammed-figuren kaldet La Mahoma er en stor dukke som regel større end et menneske fuldt udklædt i islamisk tøj. I kølvandet på Muhammedkrisen har mange byer besluttet at nedtone festligholdelsen og eksempelvis afstå fra at brænde La Mahoma af. Deutsche Oper Idomeneo Muhammed samtidig iransk afbildning. Dendermonde trampes på af engle I Dendermonde, Belgien, afbilder en tals skulptur af Mattheus van Beveren, Muhammed, der klamrer sig til Koranen, mens han bliver stampet på af en hær af engle. Skulpturens formål er at fejre kristendommens sejr over islam. Også den lokale i kirke i Gothem på Gotland indeholder et vægmaleri af Muhammed, der afbildes sammen med Jesus-barnet, St. Christopher og paven. Paven og Muhammed er i færd med at drukne. Vægmaleriets budskab er givetvis anti-katolsk og anti-islamisk. Efter Jyllands Postens tegninger blev offentliggjort, begyndte lokale eksperter i Gothem pludselig at hævde, at Muhammed i virkeligheden slet ikke var Muhammed men Mehmet IV, som var sultan i slutningen af det 17. århundrede. Det hænger imidlertid dårligt sammen med, Muhammed kårer The Kartoffelwoman Frankrig har været kendt for sit meget afslappede forhold til religion. Det betyder også, at Muhammed er blevet afbildet et utal af gange i franske medier. I den franske ugemagasin Charlie Hebdo optrådte Muhammed således som dommer i skønhedskonkurrencen Miss sac a patates Miss Frøken Kartofler, hvor islams profet skal vælge den skønneste af 11 hidjab-klædte muslimske kvinder. Den 17. maj 1977 var tegneseriemagasinet Nouveau Tintin helliget Islams fødsel og indeholdt et hav af tegninger af profeten. I kølvandet på Jyllands-Postens Muhammedtegninger valgte flere franske aviser da også at lave satiretegninger af Muhammed. Selv South Park frygter Muhammed Tv-serien South Park, der er kendt for at være aldeles uden skrupler når det gælder afbildningen af personer levende eller døde har skam også afbildet Muhammed. Det skete i en episode fra 4. juli 2001 kaldet Super Best Friends, hvor Muhammed, Jesus og andre religionsstiftere udgør et team af superhelte. Den 12. april 2006 skulle Muhammed nok en gang have været afbildet, men produktionsselskabet Comedy Central forbød at Muhammed optrådte i den pågældende episode. En anonym amerikansk kunstner, der bruger pseudonymet Abdullah Aziz har ligefrem ladet en hel tegneserie udgive om Muhammeds liv med titlen Muhammed s Believe it or Else!, der bl.a. omtaler profetens forkærlighed for kamelurin. Faktisk har Jyllands Postens Muhammedtegninger fremkaldt en hel underskov af mere eller mindre flatterende tegninger af islams profet. På internettet kan man finde et hav af disse tegninger. Alle viser de, at man i Vesten ikke vil finde sig i at skulle følge Islams krav om, at Muhammed ikke må afbildes. Desværre er rygvinden i øjeblikket med islamisterne, hvad Deutsche Opers aflysning, Comedy Centrals censur og neddroslingen af festligholdelsen af Reconquista i Sydspanien er udtryk for. Forhåbentlig ændrer vindretningen sig snart. 15

16 bøger Jensens opgør med marxismen Jens Jackie Jensen, tidligere kommunist, leverer i ny bog et medrivende opgør med den ideologi, han selv en gang tjente og efterlyser et Nürnberg-opgør med marxismens svøbe Af Karsten Holt - Foto: Karsten Holt Da Muren faldt i 1989 og kommunismen brød sammen, herskede der pludselig travlhed ved håndvasken. De mest forbenede kommunister mente naturligvis, at revolutionen var blevet forrådt, men det store flertal fik travlt med at tage afstand fra den reelt eksisterende kommunisme. Men selve ideen, marxismen, blev det langt sværere at aflive. Meget hurtigt erklærede mange af de omvendte, at der ikke var noget i vejen med marxismen, men at den blot var blevet forvaltet forkert. Den slags argumenter bider ikke på Jens Jackie Jensen (76) selv forhenværende medlem af DKP og tillidsmand for litograferne på den kommunistiske avis Land og Folk indtil Jens Jackie Jensens personlige opgør med marxismen tog sin begyndelse allerede i 1980, hvor han under læsningen af den russiske forfatter Alexander Solsjenitsyns mammutværk Gulag Øhavet om de russiske fangelejre fik øjnene op for de mange millioner menneskeliv, kommunismen har på samvittigheden. Nu har han skrevet en bog om det Opgøret med marxismen. Jeg havde det med partiet som manden, der pludselig fandt ud af, at han ikke elskede sin kone mere og da det gik op for ham, vidste han ikke, at han faktisk havde hadet hende i flere år. Det hele begyndte at krakelere, og jeg begyndte at angribe selve ideologien. Fra ende til anden var det løgn og bedrag. Kommunisterne taler om det mest klasseløse samfund i hele verden, men der er tale om det mest klassedelte blot med den forskel, at overklassen benægter sin egen eksistens, siger Jens Jackie Jensen, da Dansk Folkeblad besøger ham. En brutal, rød overklasse Jens Jackie Jensen får hurtigt talt sig varm og fortæller, at den kommunistiske overklasse var mere brutal og grådig end nogen anden overklasse i historien. Men i det klasseløse samfund måtte den leve i absolut afsondrethed, med egne lufthavne, egne hospitaler, hvor man rent faktisk kunne blive helbredt, og egne indkøbscentraler, hvor alle vestlige luksusgoder bugnede på hylderne. Men han fortæller også om sine personlige oplevelser i Danmarks Kommunistiske Parti, og om hvordan det hele begyndte under Besættelsen. I løbet af fem besættelsesår kom jeg til at nære et ubændigt had til tyskerne. For mig kulminerede det, da jøderne blev hentet. Vi vidste faktisk ikke, at størsteparten af dem undslap til Sverige, men troede de blev ført til Tyskland. Russerne kæmpede sammen med de øvrige allierede for friheden og mod nazismen, og derfor kom kommunismen til at stå for frihed. Jens Jackie Jensen har siden sit opgør med DKP og marxismen været en flittig gæst på Tidehvervs sommermøder og lige så flittig skribent i tidsskriftet Tidehverv. Tidehverv er i sig selv et rendyrket oprør mod ideologier af enhver afstøbning og et indædt forsvar for den givne, historiske og kulturelle virkelighed. Her føler Jens Jackie Jensen sig hjemme. Og husk på, at mange modstandsfolk var glødende kommunister. Jeg meldte mig ikke ind fordi jeg havde det specielt hårdt, men fordi jeg mødte flere hæderlige mennesker, der var kommunister. Ud i kul den Som kommunist kom Jens Jackie Jensen i berøring med flere førende personligheder inden for dansk kommunisme, blandt andet forfatterne Hans Kirk, Hans Scherfig og Otto Gelsted, og mange andre personligheder. Mennesker, han personligt den dag i dag ikke har noget at udsætte på. Det var ikke dem, der var noget galt med. Det var selve den totalitære ideologi, som forpestede tilværelsen og i sidste ende også sammenholdet. For da Jens Jackie Jensen meldte sig ud af partiet, fik han for alvor kulden at føle. Mange venner faldt fra, og det var endegyldigt slut med de mange sociale sammenkomster, som Jens Jackie Jensen og hustruen Hella gennem årene havde lagt hus til. Sideløbende med arbejdet på Land og Folk skrev Jens Jackie Jensen bøger og producerede dokumentarudsendelser til Danmarks Radio om historiske emner, som for eksempel belejringen af Leningrad og oldtidens Grækenland. Men i 1980 foreslog en af redaktørerne i Danmarks Radio Jens Jackie Jensen, at han skulle lave en dokumentar om årsagerne til hans eget brud med kommunismen. I begyndelsen havde jeg ikke meget lyst, men det endte med, at jeg indvilligede, hvorpå jeg gik hjem og producerede et anklageskrift mod kommunismen. Jeg skrev blandt andet, at der var forsvundet 22 millioner mennesker, som sovjetstyret ikke kunne gøre rede for. Nyeste tal peger på, at der måske er myrdet 55 millioner mennesker, men vor viden var ikke så stor i Under alle omstændigheder var der tale om civile, ubevæbnede mennesker, mænd, kvinder og børn, som blev myrdet i deres eget land, af deres egen regering, i fredstid. Det er ganske enkelt den største forbrydelse i menneskehedens historie, fortæller Jens Jackie Jensen. Men da han viste redaktøren manuskriptet, fik denne ualmindeligt dårlige nerver. Der skulle nogle andre til at kigge på det - og re- 16

17 sultatet af det hele var en fyreseddel til Jens Jackie Jensen. To år efter besluttede han sig for at ringe til redaktionen igen der var i mellem tiden blevet skiftet lidt ud i personalet. Denne gang havde han heldet med sig, og udsendelsen kom i luften. Det var en stor sensation, og der var foromtale i både Jyllands- Posten og Berlingske Tidende. Folk ringede og skrev til DR og takkede for, at udsendelsen blev bragt, men Jens Jackie Jensen blev ikke genansat af den grund. To alen af samme slemme stykke Tværtimod fik han af tidligere kolleger at vide, at hans udsendelse internt i Danmarks Radio havde givet anledning til lange møder, højlydte skænderier og brudte venskaber. I begyndelsen af 1980 erne var det langt fra omkostningsfrit at gøre op med marxismen, det kunne i visse kredse føre til social udstødelse og fyring. Jens Jackie Jensen fik det at mærke på sin egen krop. De hysteriske reaktioner fik ham til at beskæftige sig mere indgående med marxismen som ideologi, og hurtigt stod det klart for ham, at kommunisme og nazisme er Marxismen under anklage er sammenfatningen af en række essays, som blandt andet har været bragt i Tidehverv. Bogen fortæller historien om det blodbad, der opstår, når mennesker tror, at virkeligheden kan planlægges og forandres ved et skrivebord. For kommunismens vedkommende har det kostet næsten 111 millioner menneskeliv. En flok pilsnere på bordet er ren hygge og giver mindelser om fællesskabet og sammenholdet på Land og Folk, men næsten ti år før Murens fald gjorde Jens Jackie Jensen personligt op med marxismen under store personlige omkostninger. som enæggede tvillinger. Løgnen, undertrykkelsen og dæmonien er den samme. Mest af alt beklager han i dag, at der aldrig har været et egentligt opgør med marxismen. Nazismen blev sammen med dens bødler stillet for retten i Nürnberg og Auschwitzprocesserne. Som ideologi blev nazismen effektivt og med fuld ret stillet i historiens skammekrog. Men der har aldrig været noget egentligt opgør med marxismen. Ingen retssager, ingen officielle beklagelser. De overlevende mordere sidder og griner i dag. Jens Jackie Jensens aktuelle bog, Marxismen under anklage, er ikke et forsøg på en detaljeret beskrivelse af marxismens forbrydelser, men derimod en række essays om 100 års morderiske forsøg på at skabe det socialistiske paradis på jord. Forsøg, som har kostet millioner af menneskeliv, hvad enten gerningsmændene var Sovjetunionens Lenin og Stalin eller Cambodjas Pol Pot. Et nødvendigt opgør Bogen er tænkt som et opgør med totalitarismen. Vi har måttet bruge det 20. århundrede på at bekæmpe to totalitære ideologier, som hver især var en trussel mod hele den vestlige civilisations eksistens. Hver især kunne de have vundet, hvis ikke det havde været for amerikanerne. Det er dem, vi kan takke for vores frihed. Uden amerikanerne havde vi været fortabt. Men bogen er også en advarsel mod de nymarxistiske tendenser, som i fravær af et opgør med marxismen stadig trives i bedste velgående Det er for eksempel påstanden om, at marxismen var god nok, den blev bare forvaltet forkert. En påstand, man næsten burde lade lyse op i neon på den nye DR-by i Ørestaden, og som er uhyre farlig. Sandheden er, at tingene præcis udviklede sig, som Lenin ville have det. I hans skrifter lægges der ikke skjul på, at koncentrationslejre og endeløs terror er en væsentlig del af revolutionen. For at kunne leve i det socialistiske paradis, skal menneskene nødvendigvis laves om. Og hvis de ikke vil laves om, så slår man dem ihjel. Det var, hvad der skete. Alligevel hang der billeder og var der opstillet statuer af Lenin overalt, siger Jens Jackie Jensen. Han advarer også mod islamismen som det 21. århundredes nye totalitære fænomen. Islamismen udgør en ny global trussel mod hele det grundlag, den vestlige verden bygger på. En trussel, der ikke står tilbage for hverken nazismen eller kommunismen. Samtidig sidder der i de vestlige samfund nogle uforbederlige intellektuelle, der intet har lært af historien, og som har travlt med at undskylde islamismen og i stedet give vesten skylden for den. Det er de nye håndlangere. Vi skal hele tiden undskylde. Vi skal i det hele taget undskylde, at vi eksisterer, og hele tiden er der nogle, det er synd for. Tidligere var det arbejderne, men nu duer arbejderklassen ikke mere. Myten om proletariatets muligheder er udtømt, og for mange intellektuelle er muslimerne derfor nu blevet en erstatning for dette tabte proletariat. Virkeligheden interesserer ingen sig for, men virkeligheden er, at kun demokratiet og kapitalismen fungerer som samfundsmodel, siger Jens Jackie Jensen. Jens Jackie Jensen Marxismen under anklage Essays om 100 års forsøg på at gøre en forbryderisk utopi til virkelighed Peter la Cours forlag sider 188 kroner 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Espersen, Søren, Frifelt, Heidi, Kjærsgaard, Pia, fmd. Kristensen, Kenneth, Nødgaard, Poul, Poulsen, Ib, Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen, ---- Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-Amterne Bornholm: Britta Due Andersen Frederiksberg: Leif Jensen Frederiksborg: Philip Heimbürger Fyn: Birger Reslow, Hovedstaden: Arvin Storgaard, København: Bente Pedersen, Nordjylland: Morten Jørgensen Ribe: Freddy Hyldgård, Ringkjøbing: Flemming Iversen, Roskilde: Dora Olsen, Storstrøm: Steen Petersen, Sønderjylland: René Dupont, Vejle: Dora Rossen, Vestsjælland: Peter Jacobsen Viborg: Vita Jensen, Århus: Inger K. Andersen, DF-folketingsmedlemmer Brix, Colette, Bøgsted, Bent, Christiansen, Kim, Christophersen, Walter, Dahl, Kristian Th., Dencker, Mikkel, Dohrmann, Jørn, Espersen, Søren, Falkenberg, Mia, Frevert, Louise, Hansen, Chr. H., Henriksen, Martin, Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita, Krarup, Søren, Kristensen, Pia, Langballe, Jesper, Messerschmidt, Morten Nødgaard, Karin, Nødgaard, Poul, Petersen, Tina, Skibby, Hans Kristian, Skaarup, Birthe, Skaarup, Peter, dfcolb@ft.dk dfbenb@ft.dk dfkich@ft.dk dfwach@ft.dk dfsokj@ft.dk dfmikd@ft.dk dfjdoh@ft.dk dfsesp@ft.dk dfmifa@ft.dk dflofr@ft.dk dfchhh@ft.dk dfmarh@ft.dk dfkala@ft.dk dfanka@ft.dk dfskra@ft.dk dfpikr@ft.dk dfjela@ft.dk dfmome@ft.dk dfkarn@ft.dk dfpoun@ft.dk dftipe@ft.dk dfhaks@ft.dk dfbisk@ft.dk dfpesk@ft.dk Dansk Folkeparti, Christiansborg København K.Fax: df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, Strasbourg, (+32) (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 10. årgang, nr. 6/ december ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen og Christina Andersen Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer marts 2007 Deadline for kalender o.l. er den 16. februar 2007 Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Poul Nødgaard beundrer fødselsdagskagen, som Folketingets engelsklærer Jackie Hart havde bagt i dagens anledning (Foto: Birger Storm) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Til Dronningebal på afbud 41-årige Rikke Karlsson fra Frederikshavnkredsen fik en oplevelse for livet, da hun overtog hvervet som stedfortræder for Bent Bøgsted en uge i oktober. Ikke alene skulle hun varetage de politiske opgaver på Christiansborg og holde ordførertale i Folketinget hun skulle også til hofbal med dronningen. Det har været en kæmpe oplevelse, fortæller en glad og lidt fortravlet Rikke Karlsson. - Især tre ting har virkelig gjort indtryk på mig: Da jeg skulle underskrive Grundloven; da jeg skulle holde ordførertale fra Folketingets talerstol; og så selvfølgelig hofballet med kongefamilien. Det var utroligt heldigt, at jeg fik denne store oplevelse med, siger Rikke Karlsson. - Det har også været fantastisk spændende at opleve Christiansborg som arbejdsplads. Tingene går hurtigt herinde, og man har hele tiden fingeren på pulsen. Og alle har taget så godt imod mig uanset partifarve, smiler Rikke Karlsson. Hun er tidligere skoleleder på en institution for adfærdsvanskelige unge og arbejder nu som personlig handicaphjælper. Den travle uge i Bent Bøgsteds sko har yderligere styrket hendes politiske ambitioner, så måske har Folketinget ikke set det sidste til Rikke Karlsson. -nl 18

19 Mindeord i anledning af Norbert Falkenstrøms død Det var med stor sorg vi modtog meddelelsen om Norbert Falkenstrøms alt for tidlige bortgang, vore dybeste medfølelse går til Norberts familie. Norbert var medstifter af lokalafdelingen i 2400 NV, som han også var formand for i de første år. Som formand fik han også mange gode medlemsmøder i stand, altid med et godt politisk indhold, altid i Dansk Folkepartis ånd. Norbert arrangerede også gode Cafe og Museumsbesøg. Vores nyhedsblad nød også godt af hans gode og saglige indlæg. Norbert var et tænksomt menneske, vi husker alle sammen, da han sendte en julehilsen med den smukke julesang Marys Boychild til medlemmerne igennem Giro 413. Det var godt tænkt. Det sidste, Norbert deltog i, var da han var assistent på historiebussen i juni måned Jeg ved, at dem, som deltog i turen, vil mindes Norbert. Nogle af hans fritidsinteresser var bla. luftballoner og motorcykler, Norbert var i mange år bibliotekar i Greve, inden han gik på pension i På vegne af DF-Hovedstaden og DF-Frederiksberg udtrykker jeg et Æret være Norbert Falkenstrøms minde. Arvin Storgaard Storkredsformand. Morten Messerschmidt på Den Danske Højskole Morten Messerschmidt i selskab med Katrine Winkel Holm Efterårsstemning ved Ry Højskole Dansk Folkepartis europaordfører, Morten Messerschmidt, deltog i Den Danske Højskoles historiekursus på Ry Højskole, oktober 2006, og han anbefaler varmt alle at deltage i Den Dansk Højskoles arrangementer. - Jeg vil på enhver måde anbefale deltagelse særligt til de mange unge, som jo lider under at have gået i en totalt indholdsløs folkeskole. Jeg har selv fået meget bedre tjek på de brede linier i danmarkshistorien ved at deltage. Og det er meget uformelt og spændende, men godt samspil mellem Thomas Suenson og deltagerne. Min egen rolle er den kreative - jeg akkompagnerer til de mange sange. Og så holdt jeg i år et foredrag om musikkens udvikling gennem verdenshistorien set med danske øjne. Dette var ligesom Suensons fine undervisning på en måde, så man helt forudsætningsløs også kan få noget ud af det. Jeg håber, at flere vil deltage de kommende år!, siger Morten Messerschmidt. -kh 19

20 Et festligt jubilæum i DF-Århus Omkring 75 medlemmer med ledsagere strømmede fredag den 24. november til den kendte Malling Kro, syd for Århus, for sammen at festligholde, at DF- Århus nu har eksisteret i 10 år. Den herlige gourmet-middag og det swingende band satte hurtigt stemningen i vejret. Tre folketingsmedlemmer, Morten Messerschmidt, Kim Christiansen og Birthe Skaarup, var med til at kaste glans over festen. Birthe Skaarup, en af medstifterne af Århus-Afdelingen, gav gæsterne en kort gennemgang af Århus-afdelingens historie, som begyndte meget småt. I dag er afdelingen i god fremgang. Afdelingsbestyrelsen, med formanden Erik Troldhuus i spidsen, har startet en kampagne for at få flere medlemmer, derfor benyttede Erik Troldhuus denne gunstige lejlighed til at give de mange fremmødte en lille peptalk, som alle tog godt imod. Et af kampagnemålene er, at det enlige DF-medlem i Århus Byråd, Niels Brammer, skal styrkes med to kolleger til næste valg. Efter at de mange gæster havde danset i flere timer til de gamle evergreens, blev der ved midnatstide serveret natmad, og så gik gæsterne hjem efter en herlig aften i godt selskab. Sharia-ret lov i Storbritannien Den ansete britiske avis The Telegraph kunne i november meddele, at shariaret allerede er udbredt som retlig praksis i dele af det muslimske miljø i Storbritannien. I voldssager overlader det britiske politi det indimellem til sagens parter at løse problemerne. Det sker f.eks. fordi ofret ikke ønsker politiets indblanding i sagens afgørelse. I stedet afgøres stridsspørgsmålene i selvbestaltede shariaretter. Shariaretterne er velkendte i Storbritannien og har i en årrække håndteret en række privatretlige sager, f.eks. i forbindelse med skilsmisser, men The Telegraph kan nu meddele, at shariaretterne tiltager sig stadig større kompetencer. I de fleste større byer opererer der nu forskellige shariaretter, der styres af forskellige sekteriske og 20 etniske grupper alt efter den specifikke tradition, der nu er gældende for den pågældende gruppe, sagde lederen af Institute for the Study of Islam and Christianity, Patrick Sookhdeo til avisen. Faizul Aqtab Siddiqi, der er advokat og forstander for Hijaz College Islamic University, i Warwickshire er begejstret for den nye udvikling: Shariaretterne har et meget lavt budget, deres afgørelser er hurtige, og der stilles slet ikke så store krav til bevisførelsen som i de engelske retter, sagde Siddiqi til avisen og forudså, at der inden for ti år vil være et anerkendt netværk af muslimske retter. Dette fremtidsperspektiv modtages med begejstring af flere juraeksperter i Storbritannien. Dr. Prakash Shah fra Londons Queen Mary University sagde således til BBC, at juridiske tribunaler som lokale shariaretter i mange sammenhæng kan være mere effektive end det formelle juridiske system og vil være bedre til at fastholde harmonien i samfundet. Også The Times politiske kommentator Clive Coleman udtrykte sympati for tanken om engelske shariaretter og sammenlignede blandt andet shariaretterne med, når man lader det være op til en skoleinspektør at afgøre disputter mellem skolens elever. Mere betænkelig var formanden for foreningen Women Living under Muslim Laws, Cassandra Balchin, der advarede mod, at shariaretterne kan blive til ugunst for sårbare grupper som for eksempel kvinder. kk Opstillingsmøder til Folketinget Dansk Folkepartis kandidater til næste folketingsvalg skal vælges i foråret Tid og sted for opstillingsmøder i de 10 nye storkredse vil blive annonceret i næste nummer af Dansk Folkeblad. Over bladets midtersider vil de 10 storkredse blive vist, ligesom regler vedrørende ansøgning om kandidatur og procedurer i forbindelse med opstilling vil fremgå. På vegne af Dansk Folkepartis Hovedbestyrelse Carl Christian Ebbesen organisatorisk næstformand