Kilde: dinby.dk. Bachelorprojekt Sygeplejerskens relation til brugeren i behandling med lægeordineret heroin- Oplevelser af observation og kontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kilde: dinby.dk. Bachelorprojekt Sygeplejerskens relation til brugeren i behandling med lægeordineret heroin- Oplevelser af observation og kontrol"

Transkript

1 Kilde: dinby.dk Sygeplejerskens relation til brugeren i behandling med lægeordineret heroin- Oplevelser af observation og kontrol Udarbejdet af: Pia Jeppesen & Januar 2012

2 B E K R Æ F T E L S E Med henvisning til bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/ stk. 6 i - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser; Bekræfter jeg ved min underskrift at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Dato Studerendes underskrift

3 7. Semester Modul eksterne prøve Januar 2012 Vejleder: Sygeplejelærer Merete Bachman Anslag: Sygeplejerskens relation til brugeren i behandling med lægeordineret heroin Oplevelser af observation og kontrol Kopiering eller anden gengivelse af denne opgave er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jvf. gældende dansk lov om ophavsret. Opgaven er ikke kommenteret af sygeplejeskolen. Hermed gives tilladelse til at opgaven må udlånes til studerende og lærere ved sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Dato: Navn: Navn: UniversityCollege Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Ingemannsvej Slagelse

4 Resumé Dette bachelorprojekt undersøger hvordan nogle brugere kan opleve mødet med sygeplejersken i de faste og kontrollerende rammer, som er en del af en behandling med lægeordineret heroin. Det belyser også hvordan disse oplevelser kan indvirke på sygeplejerskens forsøg på at etablere en tillidsfuld relation til brugeren. Projektet beskriver de vilkår, som heroinmisbrugere i Danmark levede under inden behandlingen med lægeordineret heroin blev en realitet i 2010 og de problematikker der var væsentlige da. Projektet belyser herefter de nuværende problematikker i forhold til behandlingen og vælger herefter at have fokus på de kontrolforanstaltninger og sygeplejerskens rolle i disse, som brugerne er underlagt og som de oplever som problematiske. ets formål er bl.a. at forstå det udgangspunkt og den livsverden, som brugeren træder ind i behandlingen med. Projektet benytter sig derfor af en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Projektets metodiske tilgang er litteraturstudiet og dets videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk. Empirien som underlægges analyse tager udgangspunkt i brugerperspektiver og der trækkes centrale temaer ud, som analyseres med teoretiske referencerammer bestående af Kari Martinsen, Joyce Travelbee og Erving Goffman. Projektet konkluderer bl.a., at den tillidsfulde relation imellem bruger og sygeplejerske er udfordret af, den præmis, at behandlingen som udgangspunkt er funderet på kontrolforanstaltninger, som brugerne kan have svært ved at forlige sig med. Sygeplejerskens opgave må bestå i at opbygge tillid inden for en ramme af brugeroplevet mistillid.

5 Abstract In this paper we examine how heroin users experience the interaction with the nurse within the strictly controlled environment of a prescribed heroin treatment program; and how these experiences can influence the ways nurses work to establish trust-based relations to the users. Firstly, this paper describes the problematics of the conditions under which people addicted to heroin use were living in Denmark prior to 2010, when the medicinal heroin treatment program began. Secondly, we discuss the problematics of the current situation within the treatment program with a focus on those aspects of control, which users find problematic, and the role of nurses as supervising agents. One of the aims of this paper is to understand the perspective from which the user experiences the treatment. To this end we have chosen a phenomenological and hermenuetical approach. We extract central trends from the available empirical data and analyse them within a theoretical and methodological framework based mainly on literature by Kari Martinsen, Joyce Travelbee and Erving Goffman. This paper concludes, that the intended relation of trust between user and nurse within this treatment program is challenged by the mandatory measures of control and supervision. Thus, the nurse need to actually construct the relations which can engender trust within a setting, which users experience as predicated on mistrust.

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Problemlegitimering...s Problemafgrænsning s Problemformulering..s Projektets formål s Projektets metode og videnskabsteoretiske tilgang s Litteraturstudie.. s Fænomenologi (Pia Jeppesen)..s Hermeneutik () s Litteratursøgningsproces (Pia Jeppesen)....s Præsentation af og begrundelse for valgt empiri (Pia Jeppesen).....s Fremgangsmåde til bearbejdelse af valgt empiri.s Præsentation af og begrundelse for valg af teori () s Analyse og diskussion.s Tema 1: Brugernes oplevelse af behandlingens rammer og kontrol (Pia Jeppesen)..s Tema 2: Brugernes oplevelse af mødet med sygeplejersken i forbindelse med Behandlingen ()...s. 23

7 Indholdsfortegnelse, fortsat 4.3 Delkonklusion s Sygeplejersken og den tillidsfulde relation til brugeren.s Konklusion..s Perspektivering.s Kildefortegnelse..s Bilagsfortegnelse.s.39

8 1. Indledning Dette bachelorprojekt udspringer af en undren og en nysgerrighed, genereret af dokumentarfilmen Så er der kaffe og heroin, sendt på DR1 i Dokumentaren omhandler behandling med lægeordineret heroin. I dokumentaren følges brugere og sygeplejersker på behandlingsstedet Valmuen i København, i en hverdag, der byder på forskellige udfordringer, for begge parter. De medvirkende brugere giver i dokumentarfilmen udtryk for overordnet at være glade for behandlingen, men vores interesse blev vakt i forhold til noget helt andet. I filmen skildres den massive behandlingskontrol, bl.a. i form af overvågningskameraer, låste døre og sygeplejerskeobservation før, under og efter heroininjektionen (Så er der kaffe og heroin, 2011). Filmen affødte en faglig diskussion ud fra spørgsmålene: Hvordan kan behandlingens rammer og sygeplejersken opleves, i forbindelse med kontrol og observation? Hvad kan disse oplevelser få af betydning for relationen mellem de to? Er det muligt at skabe tillid, hvis et behandlingssystem opleves som funderet på mistillid? Projektets intention er at svare på ovenstående og vores håb er, at dets indhold vil kunne afstedkomme gode sygeplejefaglige diskussioner og refleksioner. 2. Problemlegitimering Stofmisbrug defineres ifølge speciallæge i psykiatri, Henrik Rindom, som værende en psykisk lidelse. Ifølge en udtalelse fra ham, har misbrug af psykoaktive stoffer, i mange år været på WHO s liste 1 over psykiske lidelser (Kargaard, 2010). Daværende socialoverlæge i Københavns Kommune Peter Ege, udtaler at misbrug/afhængighed er flere ting. Det begyndende misbrug kan relateres til social afvigelse, med baggrund i en mulig social eller psykisk elendighed, som ikke bør sygeliggøres. Den afhængighed der udvikles derimod, fungerer som drivkraft i misbrugerens liv, og kan og bør anses og behandles som en sygdom (Ege, 2004, s ). 1 International Classification of Diseases (Kargaard, 2010). 3

9 Det skønnes, at der i Danmark findes stofmisbrugere 2. Ud af disse, er misbrugere, som injicerer narkotiske stoffer (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 31). Ud af de misbrugere, kan ca. 10 % opfylde de kriterier 3, som Sundhedsstyrelsen stiller, for at komme i betragtning til en behandling med lægeordineret heroin (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 61). Det er en lille gruppe, af de hårdest ramte intravenøse misbrugere, der kan hjælpes med en behandling med lægeordineret heroin 4 (Hansen, 2008). Det lave antal af mennesker i denne gruppe, må karakteriseres som en minoritet, i forhold til resten af landets befolkning. Ikke desto mindre har det relevans og betydning, at adressere deres vilkår, både i forhold til synet på vores velfærdssamfund og i forhold til det økonomiske aspekt (Brandt, 2007, s. 59). Disse misbrugere lider af alvorlige sundhedsorienterede problemer i forhold til sig selv og deres omverden. De har ikke gavn af traditionel behandling med metadon 5 og ofte er de slet ikke i kontakt med det etablerede sundhedssystem (Hansen, 2008). Livskvaliteten blandt denne gruppe af misbrugere er ussel, de har talrige sygdomme, relateret til deres stofmisbrug, de lever kriminelle liv hvor prostitution, trusler om vold og død er dagligdag og erfaringen er, at de hverken kan fastholdes i en behandling hvor stoffrihed er målet, eller i en vedligeholdende behandling med metadon (With, 2007, s. 20). Mange misbrugere har et anstrengt forhold til indtagelse af metadon, de beskriver mange bivirkninger i forbindelse med indtaget (Johansen, 2010/2011, s. 17). I 2010 døde 204 stofmisbrugere af forgiftning med narkotiske stoffer. 156 af disse dødsfald, var som følge af forgiftning med heroin/morfin og metadon (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 50). 2 Personer der har vedvarende forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader (Sundhedsstyrelsen, 2011). 3 Misbrugeren skal bl.a. have et aktuelt intravenøst misbrug og vedkommende skal være truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer. Derudover skal misbrugeren være i substitutionsbehandling med metadon, inden behandlingen opstarter. Udførlige fysiske undersøgelser skal gennemgås inden behandlingsstart og vedkommende skal kunne overholde daglige mødetider på behandlingsstedet. Heroinen skal kunne injiceres af brugeren selv og denne skal efterfølgende være overvåget af sundhedsfagligt personale i min. 15 minutter (Sundhedsstyrelsen, 2010). 5 Opioidagonist. Anvendes oftest ved opioidafvænning (Medicin.dk) I 2010 var knap 8000 brugere i behandling med metadon (Sundhedstyrelsen, 2011). 4

10 Længe før behandlingen med lægeordineret heroin blev en realitet i 2010, skrev to gadesygeplejersker en sygeplejerapport om de oplevelser de havde med at udføre sygepleje til hårdt belastede intravenøse misbrugere, i deres eget miljø på Vesterbro. I en lille intermistisk sygeplejeklinik, kom de helt tæt på denne gruppe af mennesker og de beskriver i deres rapport, de mange problematikker, som de observerede i deres daglige arbejde (Fich & Brünés, 2001). De beretter om de uhumske hygiejniske forhold, som misbrugerne forhastet indtager deres stoffer under, den kriminalitet, som de er vidne til, bl.a. prostitution for at tjene penge til misbruget, den stress og angst som hele tiden er til stede i gruppen, pga. politiets forsøg på at rydde op og de mange lidelser og sygdomme, som misbrugerne har (Fich & Brünés, 2001, s ). Misbrugerne betragter ikke sundhedstilbuddene i det etablerede sundhedssystem, som gældende for dem (Ibid, s. 23). Overordnet set, har mange misbrugere oplevet så mange svigt i deres liv, at de har en allestedsnærværende mistillid til systemet, andre mennesker og livet generelt. Følelsen af at være alene og ensom er gældende og de lever et liv i angst og stress, som dulmes, kortvarigt, gennem stofindtagelse (Ibid, s. 16). Det omkringliggende samfund stigmatiserer misbrugerne og ser dem som unyttige og slette mennesker. Misbrugerne selv har internaliseret negative holdninger og stigmatiserer sig selv, givende udtryk for, at de ikke forstår at nogen gider hjælpe dem. Formodningen om, at de aldrig vil blive accepteret af den almindelige verden omkring dem, gør at motivationen til at ændre adfærd, er nærmest ikke-eksisterende (Ibid, s. 20). Misbrugerne vil gerne modtage skadesreducerende behandling på egne præmisser, men de søger ikke hjælpen til dette, på de etablerede behandlingssteder. De har fordomme omkring institutionerne og de er bange for at blive udstillet og møde repressalier, hvis de her er åbne omkring deres sidemisbrug (Ibid, s. 37). Gadesygeplejerskerne bliver accepteret og integreret i den verden og subkultur, der er misbrugernes. Denne integration, nævnes som værende afgørende for, at de kan trænge ind til disse mennesker (Ibid, s. 6). De to møder mennesket der (i dets lokalmiljø) hvor det lever og dør. De faciliterer et rum, hvor misbrugeren kan føle sig tryg og mødt i tillid, og dette er helt essentielt for, at denne åbner sig og sætter ord på sine behov (Ibid, s. 7). De to sygeplejersker reflekterer over en mulig fremtidig behandling med lægeordineret heroin. De mener umiddelbart, at det ville have positiv signalværdi, at legalisere det, da det også kunne betyde, at menneskerne der indtager stoffet, legaliseres (Ibid, s. 43). 5

11 Sådan som systemet er nu, fortsætter vi den omsorgssvigt, som er udgangspunktet for hele miseren. Vi stresser dem, fordømmer dem og i behandlingen fornedrer vi dem og spiller dem ud mod hinanden. Med andre ord - vi forbyder dem. Resultatet bliver håbløshed. (Ibid, s. 43). Endnu inden behandlingen var aktuel i Danmark, var der blandede meninger om indførelsen. Landets politikere debatterede. Kate Runge fra partiet Venstre, udtalte bl.a., at behandlingen ville være etisk uforsvarlig. Hun mente at forsøget, ville være umenneskeligt, da det ville medføre at disse mennesker ville blive fastholdt i misbrug (Kristensen, 2009). Nicolai Wammen fra Socialdemokraterne var positivt indstillet og mente, at ordningen ville kunne give nogle af de hårdest ramte narkomaner tryghed og sikkerhed (Ibid, 2009). Nogle af de ting, der blev diskuteret, var spørgsmålet om, om det kunne forsvares etisk og moralsk, at legalisere et ulovligt stof, til nogle få. En pensioneret embedslæge udtalte: Mit problem er den dobbeltmoral, der ligger i det. Det kan ikke nytte noget, at 100 narkomaner får det en smule bedre, mens hele vores narkoproblem eskalerer ved at sende budskabet om, at heroinen ligger derude og venter, hvis du bare bliver ved længe nok (Krogh & Zabel, 2005). Det var altså meget tydeligt, at behandlingen, for nogle mennesker ville betyde det samme som at give grønt lys til at indtage hårde narkotiske stoffer og at det principielle budskab i dette, ville være forkasteligt også selv om det måske ville kunne højne livskvaliteten hos den enkelte misbruger. På det aktive sundhedsfaglige område, var enigheden til at få øje på. Forskellige organisationer udtalte sig om emnet. Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, gav forsøgene med heroin sin uforbeholdne støtte og mente at det var på tide, at Danmark blev bragt ud af den ynkværdige situation, hvor mange misbrugere lever med så nedsat livskvalitet (Winther, 2007). Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, mente, at behandlingen kunne være en løsning på mange af de problematikker som misbrugerne sloges med, bl.a. i forhold til sundhed, kriminalitet og manglende livskvalitet (Brandt, 2007, s.61). Mads Uffe Pedersen, leder af Center for Rusmiddelforskning, udtalte at der ikke var tale om, en mirakelløsning men derimod om at hjælpe en lille gruppe af mennesker, der lever et meget uværdigt liv (With, 2007, s. 9). 6

12 Sygeplejeetisk Råd tilkendegav, at de godt kunne stå inde for indførelsen af behandlingen, så længe det sås som en mulighed for et fåtal af misbrugere, der ikke umiddelbart havde nogle alternativer (Sygeplejeetisk Råd, 2007). Veldokumenterede undersøgelsesresultater fra Holland leverer evidens for at behandlingen med heroin er behandlingen med metadon overlegen. Det er dog ikke sikkert at den bedre effekt af heroinbehandlingen skyldes den medicinske virkning af heroinen, noget kunne tyde på at resultaterne skyldes den adfærdsregulering der kommer når heroinen ordineres og indtages i hygiejniske og kontrollerede rammer. Desuden spiller det også en rolle at brugerne ikke længere behøver at være involveret i kriminalitet for at skaffe heroinen Beskrivelsen af den psykosociale indsats i forsøget er ikke beskrevet nærmere (Statens Institut for Folkesundhed, 2007, s ). En beskrivelse fra det sundhedsvidenskabelige netværk Cochrane baseret på undersøgelser om behandlingen i udlandet lyder således: Drug dependent heroin users are preoccupied with the desire to obtain and take heroin and so have persistent drug-seeking behaviours. Those with a long history of treatment attempts and failures may benefit from the provision of heroin and flexible doses of methadone in a maintenance program (Ferri, Davoli & Perucci, 2011). Ovenstående indikerer, at den vedligeholdende behandling med heroin kan være gavnlig, da mennesker med et mangeårigt misbrug, synes at være styret af deres misbrug og plaget af en konstant søgen efter heroinen. Disse mennesker kan muligvis have gavn af en skadesreducerende behandling med heroin. I 2010, efter diskussioner der havde bølget frem og tilbage i årevis, mellem eksperter og politikere, startede den skadesreducerende 6 behandling med heroin 7 op i Danmark (Ritzau, 2010). 6 Tilgang til misbrug af stoffer, hvor man søger at reducere sociale, sundhedsmæssige og økonomiske skader af misbrug, uden at sigte på stoffrihed i behandlingsarbejdet (SFI, 2009, s. 113). 7 Diacetylmorphin (Sundhedsstyrelsen, 2010) 7

13 Behandlingen med lægeordineret heroin, er en sundhedsfaglig specialopgave og der stilles specifikke lovgivningsmæssige krav, til det behandlende personale, i forhold til faglige kompetencer. Lægen med det behandlende ansvar, skal have grundigt kendskab til behandling med substitutionspræparater og vedkommende skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Det øvrige personale på stedet, skal være autoriseret og skal have indgående kendskab til substitutionsbehandling og misbrugsproblematikker. De godkendte behandlingssteder, skal hvert halve år indberette data til Sundhedsstyrelsen. Disse data er bl.a. svar på spørgsmål om risikoadfærd, komplikationer forårsaget af misbrug og brugerens 8 egen vurdering af sin situation. Brugerne skal møde op to gange dagligt og injicere den udleverede heroin. De skal efterfølgende overvåges i minimum 15 minutter. I tilfælde af indtræden af livstruende situationer, skal personalet være i stand til at yde akut behandling. Brugerne får peroral metadon med hjem, til indtagelse inden natten (Sundhedsstyrelsen, 2010, s.7, 8,11 13 & 23). I øvrigt understreges det i vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, at behandlingen med heroin, ikke kan stå alene. Den sociale behandling og støtte er afgørende for, at behandlingen bliver en succes (Sundhedsstyrelsen, 2010, s. 6-7). Den sociale behandling er dog en udfordring for behandlingsstederne. Der er tvivl om, hvordan tilbuddene skal tilrettelægges (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 63). Foreløbige forskningsresultater tyder på, at brugerne overordnet set, er glade for behandlingen. De pointerer bl.a. at de er glade for at få heroin som primært stof, i stedet for metadon, som rigtig mange har oplevet, at få bivirkninger af. Udover det, glæder de sig over, at de ikke længere skal leve kriminelle liv. Der er dog også kritiske røster blandt brugerne. Bl.a. svarer flere, at de bruger for lang tid på, at være i selve behandlingen og at det ikke er muligt, at få heroinen med hjem (Ibid, s. 64). Brugerne får mere opmærksomhed fra personalet, end de har været vant til, fra andre kontakter i behandlingssammenhænge. Dette er for mange en positiv oplevelse, dog giver brugerne udtryk for, at det kan blive ubehageligt, når det der fokuseres på, er deres påvirkning, efter injicering (Johansen, 2010/2011, s. 31). Det må nødvendigvis give nogle gnidninger, når sygeplejersken skal yde omsorg og passe på mennesker, som er vant til at vurdere og bestemme selv. Det følgende citat fra artiklen i 8 Termen bruger benyttes i projektet om en misbruger, der er tilknyttet et behandlingssted og som er i behandling med lægeordineret heroin. I projektet veksler vi mellem betegnelsen bruger og han, da der ifølge Sundhedsstyrelsen er en massiv overvægt af mænd i behandling 77 % i forhold til 23 % kvinder (Sundhedsstyrelsen, 2011). 8

14 Hus Forbi 9, er eksempel på dette. En bruger fortæller om følelsen af afmagt, over at være underlagt et system, hvor andre bestemmer, sætter regler op og kontrollerer. Vi bliver tjekket i hoved og røv. Det er ærgerligt med al den kontrol og irriterende med sygeplejersker, der kigger dig over skulderen, når du sidder og fixer ( ) hvorfor stoler de ikke på, at vi kan selv? (Matarese, 2010, s. 18). Brugerens udsagn fortæller altså, at han oplever at sygeplejerskerne kontrollerer ham, idet at han bliver overvåget, mens han injicerer. En bruger forklarer, for at understrege hvor grænseoverskridende det opleves, med sygeplejerskens tilstedeværelse under injicering, at det svarer til at blive observeret under samleje (Johansen, 2010/2011). Dette giver et indblik i, hvor intim en handling injektionsseancen kan opleves. Som beskrevet tidligere, har mange af misbrugerne levet liv, hvor de har været vant til, at være ulovlige og forkerte og de har skullet klare sig selv. Nu deltager de i en behandling, hvor de umiddelbart legaliseres, men indtagelsen af stoffet er nu i fokus og de skal stå til ansvar for, hvornår de injicerer, hvordan de injicerer, hvor påvirkede de bliver, osv. Brugere i behandlingen deler nogle steder fællesfaciliteter på klinikkerne, med brugere i metadonbehandling. Dette giver problemer, da metadonbrugerne ikke bryder sig om, at se på de heroinpåvirkede brugere. De mener ikke, at det er et stof, der hører hjemme i behandlingsøjemed (Johansen, 2010/2011, s. 17). Som nævnt tidligere er klinikkerne bemandet af autoriseret sundhedspersonale. Dette er bl.a. sygeplejersker, der har en bestemt og beskrevet funktion i arbejdet med heroinbehandlingen. Sygeplejersken har bl.a. ansvar for, at udlevere heroin til brugerne og kontrollere og supervisere dem under indtag. Derudover er hun 10 ansvarlig for at observere brugernes psykiske og fysiske tilstand dagligt, samt deres fremmøde, adfærd og grad af påvirkning samt notere de sundhedsfaglige observationer. Hun er ansvarlig for, at koordinere ændringer 9 Bladet udgives af foreningen af samme navn, med to formål: at facilitere debat og dialog om samfundets udsatte og samtidig at give de hjemløse som sælger bladet, en mulighed for ærlig og redelig indtjening (Hus Forbi, 2011) 10 Når sygeplejersken omtales i dette projekt, bliver det som hun, dette er samme betegnelse, som de to udvalgte sygeplejeteoretikere Kari Martinsen & Joyce Travelbee bruger. Vi tillader os det også, da langt størstedelen af sygeplejersker er kvinder, mindre end 5 % af uddannede sygeplejersker er mænd (Sygeplejerskeuddannelsen.dk.) 9

15 af ordinationer, i samarbejde med den ansvarlige læge. Hun skal afholde sundhedssamtaler og sammen med det øvrige team, evaluere behandlingsplaner med brugeren. Derudover skal hun bl.a. undervise brugerne i hygiejne og smitteveje. Endelig er der de såkaldte ad hocopgaver, der bl.a. består af sårbehandling, vaccinationer og råd og vejledning (KABS funktionsbeskrivelse sygeplejerske, 2010, s. 1-2). De sygeplejeetiske retningslinjer siger, at sygeplejersker der varetager behandlingen med heroin, arbejder ud fra et virksomhedsområde der er rettet mod mennesker med behov for sygepleje, og består i at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje. Sygeplejen skal ydes uden nogen form for diskriminering, og ydes med omhu samt etisk ansvar. Den omfatter sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, lindrende, behandlende og forebyggende opgaver (Sygplejeetisk Råd, 2004) For at få et praksisorienteret indblik i behandlingen, henvendte vi os på KABS, Hvidovre 11. Det resulterede i et studiebesøg, hvor vi blev introduceret til, hvordan behandlingen foregik og hvor vi efterfølgende talte med Tine Dideriksen, sygeplejerske på stedet. Vi havde inden studiebesøget gjort os bekendt med de juridiske retningslinjer for dataindsamling til opgaver og projekter. Der foreligger underskrevne samtykkeerklæringer fra både Tine Dideriksen og lederen af KABS, Hvidovre og disse er opbevaret efter gældende regler. Inden studiebesøget gjorde vi os nogle etiske overvejelser i forhold til hvordan dette skulle foregå. Ifølge Jacob Birkler, dansk filosof og formand for Det Etiske Råd (Det Etiske Råd, 2011) kan alle situationer hvor mennesker mødes kaldes for etiske. Vores individuelle normer og værdier, som afspejler vores menneskesyn og indstilling til andre, vil i en eller anden grad komme til udtryk (Birkler, 2009, s ). Vi talte derfor, en del om vores forventninger til dette studiebesøg, og om hvordan vi ville gribe vores møde med brugerne an. Det er mennesker i en sårbar situation, de er vant til at blive stigmatiseret af deres omverden, og oplever det at injicere sig selv, som værende meget intimt (Se punkt 2). Det var væsentligt for os, at de seancer der involverede brugerne, foregik på deres præmisser. 11 Underafdeling af Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere. Institutionen har at gøre med forskellige grupper af misbrugere. Behandlingstilbuddene består bl.a. af lægeordineret heroin og metadonbehandling (KABS, 2011) 10

16 Tine Dideriksen (TD) gør det klart, at behandlingen, ikke er et Florence Nightingale-tilbud, hvor brugerne skal reddes. Det er vigtigt at forstå, at det der foregår, er skadesreducerende og at det, i vid udstrækning, er på brugerens præmisser. Målet for den gode sygeplejerske, der arbejder med skadesreduktion, er at en hæslig dag for brugeren, bliver mindre hæslig (Dideriksen, 2011). Mange brugere, er ifølge TD, vant til at være på vagt og stoler som udgangspunkt, ikke på nogen. De har prøvet at blive svigtet så mange gange, og de er vant til at være udenfor og uden tætte relationer. I hendes tilfælde, tog det et halvt år, før brugerne stolede så meget på hende, at de kaldte hende ved navn. For nogle af de brugere, der lever størstedelen af deres liv på gaden, er det altafgørende ikke at udvise svaghed. Dette betyder bl.a., at en misbruger, der eksempelvis har brækket et ben, hellere vil gå rundt på et ubehandlet brud, fordi at signalværdien i en gipsbandage, vil gøre vedkommende til et let offer for vold, tyveri og deslige på gaden (Ibid, 2011). I forhold til sygeplejefaglige interventioner, f.eks. sårbehandling bliver sygeplejersken nødt til, at erkende, at brugerens behov for grundighed, kan være helt andre end hendes. Hvis førstnævnte er utålmodig og vil have det klaret hurtigt, må dette accepteres i forhold til tankegangen Det er vigtigere at noget bliver gjort, end at intet bliver gjort. Det er brugeren der bestemmer og det er i dennes optik, at det skal være godt nok. (Ibid, 2011). Endnu et eksempel på at sygeplejen foregår på brugerens præmisser, var da, en bruger ved en fejl injicerede sig i en arterie i benet, i stedet for en vene. Brugeren fik med det samme assistance af sygeplejersken, der tilså benet og prompte gav brugeren en antihistamin. På trods af dette, fik brugeren en allergisk reaktion, med smerte og rødme til følge. Han fik besked på, at benet skulle tilses, inden han forlod stedet. Dette skete også, men han gav tydeligt udtryk for, at han havde travlt, og at der ikke var grund til bekymring. Sygeplejersken kan altså råde, vejlede og tilse brugeren, så længe han befinder sig i klinikken, men hun kan ikke bestemme hvor længe han skal være der, ud over de 15 minutters observation, efter injicering. Stedets fællesfaciliteter består bl.a. af en cafe, hvor det er meningen, at brugerne skal blandes og resocialiseres. Dette er dog et stort problem, da brugerne i behandling med heroin bliver stigmatiseret af andre brugere på stedet, som ganske enkelt refererer til dem som nålepuder. De er ikke interesseret i, at være sammen med mennesker, der er heroinpåvirkede. Brugerne forlader derfor ofte klinikken, kort tid efter deres 11

17 heroinindtagelse. Det er, ifølge TD, rigtig ærgerligt, men igen er det brugeren der bestemmer (Ibid, 2011). Til gengæld er der tilfælde, hvor det er sygeplejerskens ansvar, at bestemme for brugeren. Dette kan blive aktuelt, hvis en bruger, pga. et accelereret sidemisbrug, bliver for påvirket af heroinen. I tilfælde hvor sygeplejersken ikke kan stå inde for graden af påvirkning, og det kan have livstruende konsekvenser, er det eneste forsvarlige, at diskutere den udleverede heroindosis med den ansvarlige læge, i forhold til en reducering. Hensynet til brugeren (som godt må kokse, men ikke i en livsfarlig grad), er vigtigt, men det er det sygeplejefaglige ansvar også. Brugeren synes som regel ikke om, at blive sat ned i dosis, så beslutningen kan udmunde i konflikt. Sådanne situationer viser med stor tydelighed, de to gruppers forskellige synsvinkler på situationen og også sygeplejerskens magt over brugeren (Ibid, 2011). I de sygeplejeetiske retningslinjer nævnes det i øvrigt, at sygeplejersken skal medvirke til at styrke og bevare liv (sygeplejeetisk Råd, 2004). 2.1 Problemafgrænsning Efter gennemgangen af de forskellige problematikker, står det klart, at både bruger og sygeplejerske står over for store udfordringer, i forhold til at deltage i behandlingen med lægeordineret heroin. Selvom brugerne overordnet er positive overfor behandlingen, nævnes flere problematikker, som vi finder interessante. Det drejer sig bl.a. om, at de føler deres liv indskrænket, i forhold til den tid, de dagligt bruger på behandlingen, de føler sig kontrollerede og overvågede og de har en grundlæggende mistillid til verden omkring sig. Sygeplejersken har et ansvar for at brugeren indtager heroin, under ordnede og forsvarlige forhold (der bl.a. betyder at en grad af overvågning er nødvendig), samtidig med at hun er dennes advokat og skal kunne imødekomme ønsket om at kokse. Hvis den sociale- og sundhedsfaglige indsats i forhold til brugeren ses som den bærende i behandlingen, som det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning (se punkt 2) må man formode, at succes på dette område, kræver et tillidsforhold bruger og sygeplejerske imellem. Brugeren skal turde vove sig frem og lægge noget af sit liv i sygeplejerskens hånd, som Kari Martinsen ville have sagt (beskrives nærmere i punkt 4.1). Denne tillid fordrer, som nævnt af gadesygeplejerskerne i problemlegitimeringen, at der bliver skabt et rum, hvor misbrugeren kan åbne sig og sætte ord på sine behov (Fich & Brünés, 2001, s. 7). 12

18 Hvis brugeren kan opleve at systemet og dermed sygeplejersken møder ham med mistillid, ser vi en problematik i forhold til relation. Vi ønsker at undersøge hvordan brugeren oplever den observation og kontrol, som behandlingen bl.a. består af og hvordan disse oplevelser indvirker på det tillidsforhold, som sygeplejersken skal opbygge til denne, for bl.a. at kunne hjælpe brugeren med at håndtere sine erfaringer med lidelse (Jf. Travelbees menneske- til menneske forhold. Udfordringen for sygeplejersken bliver at hun, i forsøget på at forstå brugerens oplevelser, skal sætte sin egen forforståelse på spil og sætte sig ind en livsverden, der ligger milevidt fra hendes egen. 2.2 Problemformulering Hvordan kan brugeren i behandling med lægeordineret heroin opleve mødet med behandlingens faste rammer og sygeplejersken, i forbindelse med observation og kontrol? Hvordan kan disse oplevelser indvirke på sygeplejerskens forsøg på at etablere en tillidsfuld relation til brugeren? 2.3 Projektets formål Vi ønsker altså at belyse, hvordan udvalgte brugere oplever behandlingens faste rammer og sygeplejersken, i forbindelse med observation og kontrol. Vi vil gerne forstå brugerens udgangspunkt og dermed også få forståelse og indsigt i den verden, som behandlingen nødvendigvis bliver nødt til at tage udgangspunkt fra. Det er ikke projektets hensigt at kritisere hverken behandlingsrammerne eller sygeplejerskens rolle, det er derimod vores hensigt at undersøge hvordan disse rammer og sygeplejersken opleves af brugeren. Målet er at opnå sygeplejefaglig viden på et område, der er sparsomt udforsket, således at sygeplejerskens møde med brugeren kan tage sit udgangspunkt i de bedst mulige forudsætninger. Vi mener at sygeplejersken vil kunne bruge projektets fund til at reflektere over, hvordan brugerens oplevelser kan influere på et ønskværdigt tillidsforhold. 3. Projektets metode og videnskabsteoretiske tilgang Under dette punkt beskrives rammerne først rammerne for litteraturstudiet. Herefter beskrives projektets videnskabsteoretiske tilgang fænomenologien og hermeneutikken. 13

19 Dernæst følger præsentation af og gennemgang af udvalgt empiri, fremgangsmåde til bearbejdelse af udvalgt empiri og endelig præsentation af og gennemgang af valgt teori. 3.1 Litteraturstudie Som metodisk ramme til projektet, vælger vi at lave et litteraturstudie. I litteraturstudiet er det væsentligt at besidde en vis selektionsevne, samt kritisk sans, for på den måde at finde frem til brugbare informationer. Disse informationer kan eksempelvis være fra tidsskrifter, empiriske undersøgelser og samtaler med personer, med ekspertise på området, samt teorier der kan bidrage til analysen, og medføre nye synsvinkler i forhold til emnet. Informationerne, skal medvirke til at opbygge problemfeltet og afgrænse til den endelige problemformulering. Det er derfor i litteraturstudiet, et krav at den brugbare viden indhentes fra i forvejen eksisterende empiri samt teori (Nielsen, 2007, s. 31). Andres tanker og resultater skal medvirke til at der kan fokuseres på nye perspektiver, så vores viden kan udvikle sig (Ibid s.31-32). Det er hensigten at den valgte problemformulering skal kunne skabe en meningsfuld ramme for valg af teorier, indfri forventningerne og dermed sættes i relief til virkeligheden, samt besvares på en tilstrækkelig måde. Den skal være kreativ, kritisk og stille nye spørgsmål til emnet (Ibid s. 33 & 36). 3.2 Fænomenologi Edmund Husserl ( ) beskrives som værende grundlæggeren af fænomenologi, og mente at den menneskelige bevidsthed skulle undersøges ud fra den måde den viste sig på i en relation til noget (Birkler, 2007, s. 103). Menneskets livsverden er den levede verden, som indeholder de fænomener, man ikke umiddelbart deler med nogen. Set i forhold til fænomenologien, er det selve oplevetheden, som skal undersøges. Mennesket relaterer sig til verden, før det forholder sig til den. (Ibid, s ) Det er ifølge Husserl ikke selve objektet der er interessant at undersøge, men mere objektets relation til verden. Det betyder eksempelvis inden for sundhedsvæsenet, at det ikke er selve sygdommen, men derimod menneskets oplevelse af verden gennem sygdommen, der er det interessante, Da verden ændres for den enkelte, når man er syg. Patientens krop bør fænomenologisk set ikke være i fokus, men mere patientens oplevede kropslighed (Ibid, s ). Vi vælger at beskæftige os med fænomenologien, da vi er interesserede i brugernes livsverden, hans 14

20 relation til verden og hans oplevethed af behandlingen, nærmere bestemt de faste rammer og sygeplejerskens rolle i forbindelse med observation og kontrol. 3.3 Hermeneutik Tilgangen til projektet, har vi valgt skal være hermeneutisk, som Hans-Georg Gadamer 12 ser den. Tilgangen beskrives af Dahlager & Fredslund (Dahlager & Fredslund, 2008). I den hermeneutiske tilgang, er forforståelse og forståelse to væsentlige begreber. Forforståelse er fordomme, dvs. det vi har en mening om før vi undersøger det (Dahlager & Fredslund, 2008, s. 154). Forforståelsen er, ifølge Gadamer, betinget af den situation vi er i, de omstændigheder vi er en del af, og kommer fra. Den er udgangspunktet for vores forståelse og også de begrænsninger, der ligger i den. Den rækkevidde vores forståelse har, kan kaldes vores horisont. Horisonten bredes ud og bestemmes af vores situation. Situationen afgør sammen med forforståelsen, hvordan vores horisont ser ud. Den er dog ikke en konstant størrelse, men kan ændres og forandres, når og hvis forforståelsen sættes på prøve. I forsøget på, at forstå den anden, må vi sætte os ind i dennes horisont. Når dette sker, ved at sætte os selv i den andens sted, opstår horisontsammensmeltningen. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke betyder, at vi ikke medbringer os selv og den forforståelse der hele tiden har været der. Horisontsammensmeltningen skaber et tredje rum, som er en del af begge parter og vil medfører en ny forståelse. En helt entydig og uforanderlig forståelse, af eksempelvis en tekst kan aldrig opnås. Hver gennemlæsning eller hvert møde, vil bringe en ny forståelse med sig (Dahlager & Fredslund, 2008 s ). Vi havde, både inden vi startede projektet og under arbejdet med vores problemlegitimering, en forforståelse om, at arbejdet med brugere i en behandling med lægeordineret heroin, uvilkårligt måtte indebære nogle faglige og menneskelige udfordringer for sygeplejersken. Mange af disse mennesker er vant til at klare sig selv, og lever liv, hvor de ikke nødvendigvis føler at de skal stå til regnskab for nogen ofte heller ikke dem selv. De er vant til at blive set ned på, og stigmatiseret af både samfundet og andre misbrugere, hvilket for en del må 12 Gadamers hermeneutik adskiller sig fra tidligere tiders hermeneutik, idet han mente at det fortolkende subjekt, befinder sig inden for den hermeneutiske cirkel og derfor ude af stand til at forholde sig objektivt til teksten. Dette betyder, at subjektet- den der skal forstå (med sin forforståelse), træder ind i den hermeneutiske cirkel og er en del af den. (Dahlager & Fredslund, 2008, s.154, ). 15

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere