Kilde: dinby.dk. Bachelorprojekt Sygeplejerskens relation til brugeren i behandling med lægeordineret heroin- Oplevelser af observation og kontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kilde: dinby.dk. Bachelorprojekt Sygeplejerskens relation til brugeren i behandling med lægeordineret heroin- Oplevelser af observation og kontrol"

Transkript

1 Kilde: dinby.dk Sygeplejerskens relation til brugeren i behandling med lægeordineret heroin- Oplevelser af observation og kontrol Udarbejdet af: Pia Jeppesen & Januar 2012

2 B E K R Æ F T E L S E Med henvisning til bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/ stk. 6 i - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser; Bekræfter jeg ved min underskrift at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Dato Studerendes underskrift

3 7. Semester Modul eksterne prøve Januar 2012 Vejleder: Sygeplejelærer Merete Bachman Anslag: Sygeplejerskens relation til brugeren i behandling med lægeordineret heroin Oplevelser af observation og kontrol Kopiering eller anden gengivelse af denne opgave er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jvf. gældende dansk lov om ophavsret. Opgaven er ikke kommenteret af sygeplejeskolen. Hermed gives tilladelse til at opgaven må udlånes til studerende og lærere ved sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Dato: Navn: Navn: UniversityCollege Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Ingemannsvej Slagelse

4 Resumé Dette bachelorprojekt undersøger hvordan nogle brugere kan opleve mødet med sygeplejersken i de faste og kontrollerende rammer, som er en del af en behandling med lægeordineret heroin. Det belyser også hvordan disse oplevelser kan indvirke på sygeplejerskens forsøg på at etablere en tillidsfuld relation til brugeren. Projektet beskriver de vilkår, som heroinmisbrugere i Danmark levede under inden behandlingen med lægeordineret heroin blev en realitet i 2010 og de problematikker der var væsentlige da. Projektet belyser herefter de nuværende problematikker i forhold til behandlingen og vælger herefter at have fokus på de kontrolforanstaltninger og sygeplejerskens rolle i disse, som brugerne er underlagt og som de oplever som problematiske. ets formål er bl.a. at forstå det udgangspunkt og den livsverden, som brugeren træder ind i behandlingen med. Projektet benytter sig derfor af en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Projektets metodiske tilgang er litteraturstudiet og dets videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk. Empirien som underlægges analyse tager udgangspunkt i brugerperspektiver og der trækkes centrale temaer ud, som analyseres med teoretiske referencerammer bestående af Kari Martinsen, Joyce Travelbee og Erving Goffman. Projektet konkluderer bl.a., at den tillidsfulde relation imellem bruger og sygeplejerske er udfordret af, den præmis, at behandlingen som udgangspunkt er funderet på kontrolforanstaltninger, som brugerne kan have svært ved at forlige sig med. Sygeplejerskens opgave må bestå i at opbygge tillid inden for en ramme af brugeroplevet mistillid.

5 Abstract In this paper we examine how heroin users experience the interaction with the nurse within the strictly controlled environment of a prescribed heroin treatment program; and how these experiences can influence the ways nurses work to establish trust-based relations to the users. Firstly, this paper describes the problematics of the conditions under which people addicted to heroin use were living in Denmark prior to 2010, when the medicinal heroin treatment program began. Secondly, we discuss the problematics of the current situation within the treatment program with a focus on those aspects of control, which users find problematic, and the role of nurses as supervising agents. One of the aims of this paper is to understand the perspective from which the user experiences the treatment. To this end we have chosen a phenomenological and hermenuetical approach. We extract central trends from the available empirical data and analyse them within a theoretical and methodological framework based mainly on literature by Kari Martinsen, Joyce Travelbee and Erving Goffman. This paper concludes, that the intended relation of trust between user and nurse within this treatment program is challenged by the mandatory measures of control and supervision. Thus, the nurse need to actually construct the relations which can engender trust within a setting, which users experience as predicated on mistrust.

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Problemlegitimering...s Problemafgrænsning s Problemformulering..s Projektets formål s Projektets metode og videnskabsteoretiske tilgang s Litteraturstudie.. s Fænomenologi (Pia Jeppesen)..s Hermeneutik () s Litteratursøgningsproces (Pia Jeppesen)....s Præsentation af og begrundelse for valgt empiri (Pia Jeppesen).....s Fremgangsmåde til bearbejdelse af valgt empiri.s Præsentation af og begrundelse for valg af teori () s Analyse og diskussion.s Tema 1: Brugernes oplevelse af behandlingens rammer og kontrol (Pia Jeppesen)..s Tema 2: Brugernes oplevelse af mødet med sygeplejersken i forbindelse med Behandlingen ()...s. 23

7 Indholdsfortegnelse, fortsat 4.3 Delkonklusion s Sygeplejersken og den tillidsfulde relation til brugeren.s Konklusion..s Perspektivering.s Kildefortegnelse..s Bilagsfortegnelse.s.39

8 1. Indledning Dette bachelorprojekt udspringer af en undren og en nysgerrighed, genereret af dokumentarfilmen Så er der kaffe og heroin, sendt på DR1 i Dokumentaren omhandler behandling med lægeordineret heroin. I dokumentaren følges brugere og sygeplejersker på behandlingsstedet Valmuen i København, i en hverdag, der byder på forskellige udfordringer, for begge parter. De medvirkende brugere giver i dokumentarfilmen udtryk for overordnet at være glade for behandlingen, men vores interesse blev vakt i forhold til noget helt andet. I filmen skildres den massive behandlingskontrol, bl.a. i form af overvågningskameraer, låste døre og sygeplejerskeobservation før, under og efter heroininjektionen (Så er der kaffe og heroin, 2011). Filmen affødte en faglig diskussion ud fra spørgsmålene: Hvordan kan behandlingens rammer og sygeplejersken opleves, i forbindelse med kontrol og observation? Hvad kan disse oplevelser få af betydning for relationen mellem de to? Er det muligt at skabe tillid, hvis et behandlingssystem opleves som funderet på mistillid? Projektets intention er at svare på ovenstående og vores håb er, at dets indhold vil kunne afstedkomme gode sygeplejefaglige diskussioner og refleksioner. 2. Problemlegitimering Stofmisbrug defineres ifølge speciallæge i psykiatri, Henrik Rindom, som værende en psykisk lidelse. Ifølge en udtalelse fra ham, har misbrug af psykoaktive stoffer, i mange år været på WHO s liste 1 over psykiske lidelser (Kargaard, 2010). Daværende socialoverlæge i Københavns Kommune Peter Ege, udtaler at misbrug/afhængighed er flere ting. Det begyndende misbrug kan relateres til social afvigelse, med baggrund i en mulig social eller psykisk elendighed, som ikke bør sygeliggøres. Den afhængighed der udvikles derimod, fungerer som drivkraft i misbrugerens liv, og kan og bør anses og behandles som en sygdom (Ege, 2004, s ). 1 International Classification of Diseases (Kargaard, 2010). 3

9 Det skønnes, at der i Danmark findes stofmisbrugere 2. Ud af disse, er misbrugere, som injicerer narkotiske stoffer (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 31). Ud af de misbrugere, kan ca. 10 % opfylde de kriterier 3, som Sundhedsstyrelsen stiller, for at komme i betragtning til en behandling med lægeordineret heroin (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 61). Det er en lille gruppe, af de hårdest ramte intravenøse misbrugere, der kan hjælpes med en behandling med lægeordineret heroin 4 (Hansen, 2008). Det lave antal af mennesker i denne gruppe, må karakteriseres som en minoritet, i forhold til resten af landets befolkning. Ikke desto mindre har det relevans og betydning, at adressere deres vilkår, både i forhold til synet på vores velfærdssamfund og i forhold til det økonomiske aspekt (Brandt, 2007, s. 59). Disse misbrugere lider af alvorlige sundhedsorienterede problemer i forhold til sig selv og deres omverden. De har ikke gavn af traditionel behandling med metadon 5 og ofte er de slet ikke i kontakt med det etablerede sundhedssystem (Hansen, 2008). Livskvaliteten blandt denne gruppe af misbrugere er ussel, de har talrige sygdomme, relateret til deres stofmisbrug, de lever kriminelle liv hvor prostitution, trusler om vold og død er dagligdag og erfaringen er, at de hverken kan fastholdes i en behandling hvor stoffrihed er målet, eller i en vedligeholdende behandling med metadon (With, 2007, s. 20). Mange misbrugere har et anstrengt forhold til indtagelse af metadon, de beskriver mange bivirkninger i forbindelse med indtaget (Johansen, 2010/2011, s. 17). I 2010 døde 204 stofmisbrugere af forgiftning med narkotiske stoffer. 156 af disse dødsfald, var som følge af forgiftning med heroin/morfin og metadon (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 50). 2 Personer der har vedvarende forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader (Sundhedsstyrelsen, 2011). 3 Misbrugeren skal bl.a. have et aktuelt intravenøst misbrug og vedkommende skal være truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer. Derudover skal misbrugeren være i substitutionsbehandling med metadon, inden behandlingen opstarter. Udførlige fysiske undersøgelser skal gennemgås inden behandlingsstart og vedkommende skal kunne overholde daglige mødetider på behandlingsstedet. Heroinen skal kunne injiceres af brugeren selv og denne skal efterfølgende være overvåget af sundhedsfagligt personale i min. 15 minutter (Sundhedsstyrelsen, 2010). 5 Opioidagonist. Anvendes oftest ved opioidafvænning (Medicin.dk) I 2010 var knap 8000 brugere i behandling med metadon (Sundhedstyrelsen, 2011). 4

10 Længe før behandlingen med lægeordineret heroin blev en realitet i 2010, skrev to gadesygeplejersker en sygeplejerapport om de oplevelser de havde med at udføre sygepleje til hårdt belastede intravenøse misbrugere, i deres eget miljø på Vesterbro. I en lille intermistisk sygeplejeklinik, kom de helt tæt på denne gruppe af mennesker og de beskriver i deres rapport, de mange problematikker, som de observerede i deres daglige arbejde (Fich & Brünés, 2001). De beretter om de uhumske hygiejniske forhold, som misbrugerne forhastet indtager deres stoffer under, den kriminalitet, som de er vidne til, bl.a. prostitution for at tjene penge til misbruget, den stress og angst som hele tiden er til stede i gruppen, pga. politiets forsøg på at rydde op og de mange lidelser og sygdomme, som misbrugerne har (Fich & Brünés, 2001, s ). Misbrugerne betragter ikke sundhedstilbuddene i det etablerede sundhedssystem, som gældende for dem (Ibid, s. 23). Overordnet set, har mange misbrugere oplevet så mange svigt i deres liv, at de har en allestedsnærværende mistillid til systemet, andre mennesker og livet generelt. Følelsen af at være alene og ensom er gældende og de lever et liv i angst og stress, som dulmes, kortvarigt, gennem stofindtagelse (Ibid, s. 16). Det omkringliggende samfund stigmatiserer misbrugerne og ser dem som unyttige og slette mennesker. Misbrugerne selv har internaliseret negative holdninger og stigmatiserer sig selv, givende udtryk for, at de ikke forstår at nogen gider hjælpe dem. Formodningen om, at de aldrig vil blive accepteret af den almindelige verden omkring dem, gør at motivationen til at ændre adfærd, er nærmest ikke-eksisterende (Ibid, s. 20). Misbrugerne vil gerne modtage skadesreducerende behandling på egne præmisser, men de søger ikke hjælpen til dette, på de etablerede behandlingssteder. De har fordomme omkring institutionerne og de er bange for at blive udstillet og møde repressalier, hvis de her er åbne omkring deres sidemisbrug (Ibid, s. 37). Gadesygeplejerskerne bliver accepteret og integreret i den verden og subkultur, der er misbrugernes. Denne integration, nævnes som værende afgørende for, at de kan trænge ind til disse mennesker (Ibid, s. 6). De to møder mennesket der (i dets lokalmiljø) hvor det lever og dør. De faciliterer et rum, hvor misbrugeren kan føle sig tryg og mødt i tillid, og dette er helt essentielt for, at denne åbner sig og sætter ord på sine behov (Ibid, s. 7). De to sygeplejersker reflekterer over en mulig fremtidig behandling med lægeordineret heroin. De mener umiddelbart, at det ville have positiv signalværdi, at legalisere det, da det også kunne betyde, at menneskerne der indtager stoffet, legaliseres (Ibid, s. 43). 5

11 Sådan som systemet er nu, fortsætter vi den omsorgssvigt, som er udgangspunktet for hele miseren. Vi stresser dem, fordømmer dem og i behandlingen fornedrer vi dem og spiller dem ud mod hinanden. Med andre ord - vi forbyder dem. Resultatet bliver håbløshed. (Ibid, s. 43). Endnu inden behandlingen var aktuel i Danmark, var der blandede meninger om indførelsen. Landets politikere debatterede. Kate Runge fra partiet Venstre, udtalte bl.a., at behandlingen ville være etisk uforsvarlig. Hun mente at forsøget, ville være umenneskeligt, da det ville medføre at disse mennesker ville blive fastholdt i misbrug (Kristensen, 2009). Nicolai Wammen fra Socialdemokraterne var positivt indstillet og mente, at ordningen ville kunne give nogle af de hårdest ramte narkomaner tryghed og sikkerhed (Ibid, 2009). Nogle af de ting, der blev diskuteret, var spørgsmålet om, om det kunne forsvares etisk og moralsk, at legalisere et ulovligt stof, til nogle få. En pensioneret embedslæge udtalte: Mit problem er den dobbeltmoral, der ligger i det. Det kan ikke nytte noget, at 100 narkomaner får det en smule bedre, mens hele vores narkoproblem eskalerer ved at sende budskabet om, at heroinen ligger derude og venter, hvis du bare bliver ved længe nok (Krogh & Zabel, 2005). Det var altså meget tydeligt, at behandlingen, for nogle mennesker ville betyde det samme som at give grønt lys til at indtage hårde narkotiske stoffer og at det principielle budskab i dette, ville være forkasteligt også selv om det måske ville kunne højne livskvaliteten hos den enkelte misbruger. På det aktive sundhedsfaglige område, var enigheden til at få øje på. Forskellige organisationer udtalte sig om emnet. Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, gav forsøgene med heroin sin uforbeholdne støtte og mente at det var på tide, at Danmark blev bragt ud af den ynkværdige situation, hvor mange misbrugere lever med så nedsat livskvalitet (Winther, 2007). Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, mente, at behandlingen kunne være en løsning på mange af de problematikker som misbrugerne sloges med, bl.a. i forhold til sundhed, kriminalitet og manglende livskvalitet (Brandt, 2007, s.61). Mads Uffe Pedersen, leder af Center for Rusmiddelforskning, udtalte at der ikke var tale om, en mirakelløsning men derimod om at hjælpe en lille gruppe af mennesker, der lever et meget uværdigt liv (With, 2007, s. 9). 6

12 Sygeplejeetisk Råd tilkendegav, at de godt kunne stå inde for indførelsen af behandlingen, så længe det sås som en mulighed for et fåtal af misbrugere, der ikke umiddelbart havde nogle alternativer (Sygeplejeetisk Råd, 2007). Veldokumenterede undersøgelsesresultater fra Holland leverer evidens for at behandlingen med heroin er behandlingen med metadon overlegen. Det er dog ikke sikkert at den bedre effekt af heroinbehandlingen skyldes den medicinske virkning af heroinen, noget kunne tyde på at resultaterne skyldes den adfærdsregulering der kommer når heroinen ordineres og indtages i hygiejniske og kontrollerede rammer. Desuden spiller det også en rolle at brugerne ikke længere behøver at være involveret i kriminalitet for at skaffe heroinen Beskrivelsen af den psykosociale indsats i forsøget er ikke beskrevet nærmere (Statens Institut for Folkesundhed, 2007, s ). En beskrivelse fra det sundhedsvidenskabelige netværk Cochrane baseret på undersøgelser om behandlingen i udlandet lyder således: Drug dependent heroin users are preoccupied with the desire to obtain and take heroin and so have persistent drug-seeking behaviours. Those with a long history of treatment attempts and failures may benefit from the provision of heroin and flexible doses of methadone in a maintenance program (Ferri, Davoli & Perucci, 2011). Ovenstående indikerer, at den vedligeholdende behandling med heroin kan være gavnlig, da mennesker med et mangeårigt misbrug, synes at være styret af deres misbrug og plaget af en konstant søgen efter heroinen. Disse mennesker kan muligvis have gavn af en skadesreducerende behandling med heroin. I 2010, efter diskussioner der havde bølget frem og tilbage i årevis, mellem eksperter og politikere, startede den skadesreducerende 6 behandling med heroin 7 op i Danmark (Ritzau, 2010). 6 Tilgang til misbrug af stoffer, hvor man søger at reducere sociale, sundhedsmæssige og økonomiske skader af misbrug, uden at sigte på stoffrihed i behandlingsarbejdet (SFI, 2009, s. 113). 7 Diacetylmorphin (Sundhedsstyrelsen, 2010) 7

13 Behandlingen med lægeordineret heroin, er en sundhedsfaglig specialopgave og der stilles specifikke lovgivningsmæssige krav, til det behandlende personale, i forhold til faglige kompetencer. Lægen med det behandlende ansvar, skal have grundigt kendskab til behandling med substitutionspræparater og vedkommende skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Det øvrige personale på stedet, skal være autoriseret og skal have indgående kendskab til substitutionsbehandling og misbrugsproblematikker. De godkendte behandlingssteder, skal hvert halve år indberette data til Sundhedsstyrelsen. Disse data er bl.a. svar på spørgsmål om risikoadfærd, komplikationer forårsaget af misbrug og brugerens 8 egen vurdering af sin situation. Brugerne skal møde op to gange dagligt og injicere den udleverede heroin. De skal efterfølgende overvåges i minimum 15 minutter. I tilfælde af indtræden af livstruende situationer, skal personalet være i stand til at yde akut behandling. Brugerne får peroral metadon med hjem, til indtagelse inden natten (Sundhedsstyrelsen, 2010, s.7, 8,11 13 & 23). I øvrigt understreges det i vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, at behandlingen med heroin, ikke kan stå alene. Den sociale behandling og støtte er afgørende for, at behandlingen bliver en succes (Sundhedsstyrelsen, 2010, s. 6-7). Den sociale behandling er dog en udfordring for behandlingsstederne. Der er tvivl om, hvordan tilbuddene skal tilrettelægges (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 63). Foreløbige forskningsresultater tyder på, at brugerne overordnet set, er glade for behandlingen. De pointerer bl.a. at de er glade for at få heroin som primært stof, i stedet for metadon, som rigtig mange har oplevet, at få bivirkninger af. Udover det, glæder de sig over, at de ikke længere skal leve kriminelle liv. Der er dog også kritiske røster blandt brugerne. Bl.a. svarer flere, at de bruger for lang tid på, at være i selve behandlingen og at det ikke er muligt, at få heroinen med hjem (Ibid, s. 64). Brugerne får mere opmærksomhed fra personalet, end de har været vant til, fra andre kontakter i behandlingssammenhænge. Dette er for mange en positiv oplevelse, dog giver brugerne udtryk for, at det kan blive ubehageligt, når det der fokuseres på, er deres påvirkning, efter injicering (Johansen, 2010/2011, s. 31). Det må nødvendigvis give nogle gnidninger, når sygeplejersken skal yde omsorg og passe på mennesker, som er vant til at vurdere og bestemme selv. Det følgende citat fra artiklen i 8 Termen bruger benyttes i projektet om en misbruger, der er tilknyttet et behandlingssted og som er i behandling med lægeordineret heroin. I projektet veksler vi mellem betegnelsen bruger og han, da der ifølge Sundhedsstyrelsen er en massiv overvægt af mænd i behandling 77 % i forhold til 23 % kvinder (Sundhedsstyrelsen, 2011). 8

14 Hus Forbi 9, er eksempel på dette. En bruger fortæller om følelsen af afmagt, over at være underlagt et system, hvor andre bestemmer, sætter regler op og kontrollerer. Vi bliver tjekket i hoved og røv. Det er ærgerligt med al den kontrol og irriterende med sygeplejersker, der kigger dig over skulderen, når du sidder og fixer ( ) hvorfor stoler de ikke på, at vi kan selv? (Matarese, 2010, s. 18). Brugerens udsagn fortæller altså, at han oplever at sygeplejerskerne kontrollerer ham, idet at han bliver overvåget, mens han injicerer. En bruger forklarer, for at understrege hvor grænseoverskridende det opleves, med sygeplejerskens tilstedeværelse under injicering, at det svarer til at blive observeret under samleje (Johansen, 2010/2011). Dette giver et indblik i, hvor intim en handling injektionsseancen kan opleves. Som beskrevet tidligere, har mange af misbrugerne levet liv, hvor de har været vant til, at være ulovlige og forkerte og de har skullet klare sig selv. Nu deltager de i en behandling, hvor de umiddelbart legaliseres, men indtagelsen af stoffet er nu i fokus og de skal stå til ansvar for, hvornår de injicerer, hvordan de injicerer, hvor påvirkede de bliver, osv. Brugere i behandlingen deler nogle steder fællesfaciliteter på klinikkerne, med brugere i metadonbehandling. Dette giver problemer, da metadonbrugerne ikke bryder sig om, at se på de heroinpåvirkede brugere. De mener ikke, at det er et stof, der hører hjemme i behandlingsøjemed (Johansen, 2010/2011, s. 17). Som nævnt tidligere er klinikkerne bemandet af autoriseret sundhedspersonale. Dette er bl.a. sygeplejersker, der har en bestemt og beskrevet funktion i arbejdet med heroinbehandlingen. Sygeplejersken har bl.a. ansvar for, at udlevere heroin til brugerne og kontrollere og supervisere dem under indtag. Derudover er hun 10 ansvarlig for at observere brugernes psykiske og fysiske tilstand dagligt, samt deres fremmøde, adfærd og grad af påvirkning samt notere de sundhedsfaglige observationer. Hun er ansvarlig for, at koordinere ændringer 9 Bladet udgives af foreningen af samme navn, med to formål: at facilitere debat og dialog om samfundets udsatte og samtidig at give de hjemløse som sælger bladet, en mulighed for ærlig og redelig indtjening (Hus Forbi, 2011) 10 Når sygeplejersken omtales i dette projekt, bliver det som hun, dette er samme betegnelse, som de to udvalgte sygeplejeteoretikere Kari Martinsen & Joyce Travelbee bruger. Vi tillader os det også, da langt størstedelen af sygeplejersker er kvinder, mindre end 5 % af uddannede sygeplejersker er mænd (Sygeplejerskeuddannelsen.dk.) 9

15 af ordinationer, i samarbejde med den ansvarlige læge. Hun skal afholde sundhedssamtaler og sammen med det øvrige team, evaluere behandlingsplaner med brugeren. Derudover skal hun bl.a. undervise brugerne i hygiejne og smitteveje. Endelig er der de såkaldte ad hocopgaver, der bl.a. består af sårbehandling, vaccinationer og råd og vejledning (KABS funktionsbeskrivelse sygeplejerske, 2010, s. 1-2). De sygeplejeetiske retningslinjer siger, at sygeplejersker der varetager behandlingen med heroin, arbejder ud fra et virksomhedsområde der er rettet mod mennesker med behov for sygepleje, og består i at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje. Sygeplejen skal ydes uden nogen form for diskriminering, og ydes med omhu samt etisk ansvar. Den omfatter sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, lindrende, behandlende og forebyggende opgaver (Sygplejeetisk Råd, 2004) For at få et praksisorienteret indblik i behandlingen, henvendte vi os på KABS, Hvidovre 11. Det resulterede i et studiebesøg, hvor vi blev introduceret til, hvordan behandlingen foregik og hvor vi efterfølgende talte med Tine Dideriksen, sygeplejerske på stedet. Vi havde inden studiebesøget gjort os bekendt med de juridiske retningslinjer for dataindsamling til opgaver og projekter. Der foreligger underskrevne samtykkeerklæringer fra både Tine Dideriksen og lederen af KABS, Hvidovre og disse er opbevaret efter gældende regler. Inden studiebesøget gjorde vi os nogle etiske overvejelser i forhold til hvordan dette skulle foregå. Ifølge Jacob Birkler, dansk filosof og formand for Det Etiske Råd (Det Etiske Råd, 2011) kan alle situationer hvor mennesker mødes kaldes for etiske. Vores individuelle normer og værdier, som afspejler vores menneskesyn og indstilling til andre, vil i en eller anden grad komme til udtryk (Birkler, 2009, s ). Vi talte derfor, en del om vores forventninger til dette studiebesøg, og om hvordan vi ville gribe vores møde med brugerne an. Det er mennesker i en sårbar situation, de er vant til at blive stigmatiseret af deres omverden, og oplever det at injicere sig selv, som værende meget intimt (Se punkt 2). Det var væsentligt for os, at de seancer der involverede brugerne, foregik på deres præmisser. 11 Underafdeling af Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere. Institutionen har at gøre med forskellige grupper af misbrugere. Behandlingstilbuddene består bl.a. af lægeordineret heroin og metadonbehandling (KABS, 2011) 10

16 Tine Dideriksen (TD) gør det klart, at behandlingen, ikke er et Florence Nightingale-tilbud, hvor brugerne skal reddes. Det er vigtigt at forstå, at det der foregår, er skadesreducerende og at det, i vid udstrækning, er på brugerens præmisser. Målet for den gode sygeplejerske, der arbejder med skadesreduktion, er at en hæslig dag for brugeren, bliver mindre hæslig (Dideriksen, 2011). Mange brugere, er ifølge TD, vant til at være på vagt og stoler som udgangspunkt, ikke på nogen. De har prøvet at blive svigtet så mange gange, og de er vant til at være udenfor og uden tætte relationer. I hendes tilfælde, tog det et halvt år, før brugerne stolede så meget på hende, at de kaldte hende ved navn. For nogle af de brugere, der lever størstedelen af deres liv på gaden, er det altafgørende ikke at udvise svaghed. Dette betyder bl.a., at en misbruger, der eksempelvis har brækket et ben, hellere vil gå rundt på et ubehandlet brud, fordi at signalværdien i en gipsbandage, vil gøre vedkommende til et let offer for vold, tyveri og deslige på gaden (Ibid, 2011). I forhold til sygeplejefaglige interventioner, f.eks. sårbehandling bliver sygeplejersken nødt til, at erkende, at brugerens behov for grundighed, kan være helt andre end hendes. Hvis førstnævnte er utålmodig og vil have det klaret hurtigt, må dette accepteres i forhold til tankegangen Det er vigtigere at noget bliver gjort, end at intet bliver gjort. Det er brugeren der bestemmer og det er i dennes optik, at det skal være godt nok. (Ibid, 2011). Endnu et eksempel på at sygeplejen foregår på brugerens præmisser, var da, en bruger ved en fejl injicerede sig i en arterie i benet, i stedet for en vene. Brugeren fik med det samme assistance af sygeplejersken, der tilså benet og prompte gav brugeren en antihistamin. På trods af dette, fik brugeren en allergisk reaktion, med smerte og rødme til følge. Han fik besked på, at benet skulle tilses, inden han forlod stedet. Dette skete også, men han gav tydeligt udtryk for, at han havde travlt, og at der ikke var grund til bekymring. Sygeplejersken kan altså råde, vejlede og tilse brugeren, så længe han befinder sig i klinikken, men hun kan ikke bestemme hvor længe han skal være der, ud over de 15 minutters observation, efter injicering. Stedets fællesfaciliteter består bl.a. af en cafe, hvor det er meningen, at brugerne skal blandes og resocialiseres. Dette er dog et stort problem, da brugerne i behandling med heroin bliver stigmatiseret af andre brugere på stedet, som ganske enkelt refererer til dem som nålepuder. De er ikke interesseret i, at være sammen med mennesker, der er heroinpåvirkede. Brugerne forlader derfor ofte klinikken, kort tid efter deres 11

17 heroinindtagelse. Det er, ifølge TD, rigtig ærgerligt, men igen er det brugeren der bestemmer (Ibid, 2011). Til gengæld er der tilfælde, hvor det er sygeplejerskens ansvar, at bestemme for brugeren. Dette kan blive aktuelt, hvis en bruger, pga. et accelereret sidemisbrug, bliver for påvirket af heroinen. I tilfælde hvor sygeplejersken ikke kan stå inde for graden af påvirkning, og det kan have livstruende konsekvenser, er det eneste forsvarlige, at diskutere den udleverede heroindosis med den ansvarlige læge, i forhold til en reducering. Hensynet til brugeren (som godt må kokse, men ikke i en livsfarlig grad), er vigtigt, men det er det sygeplejefaglige ansvar også. Brugeren synes som regel ikke om, at blive sat ned i dosis, så beslutningen kan udmunde i konflikt. Sådanne situationer viser med stor tydelighed, de to gruppers forskellige synsvinkler på situationen og også sygeplejerskens magt over brugeren (Ibid, 2011). I de sygeplejeetiske retningslinjer nævnes det i øvrigt, at sygeplejersken skal medvirke til at styrke og bevare liv (sygeplejeetisk Råd, 2004). 2.1 Problemafgrænsning Efter gennemgangen af de forskellige problematikker, står det klart, at både bruger og sygeplejerske står over for store udfordringer, i forhold til at deltage i behandlingen med lægeordineret heroin. Selvom brugerne overordnet er positive overfor behandlingen, nævnes flere problematikker, som vi finder interessante. Det drejer sig bl.a. om, at de føler deres liv indskrænket, i forhold til den tid, de dagligt bruger på behandlingen, de føler sig kontrollerede og overvågede og de har en grundlæggende mistillid til verden omkring sig. Sygeplejersken har et ansvar for at brugeren indtager heroin, under ordnede og forsvarlige forhold (der bl.a. betyder at en grad af overvågning er nødvendig), samtidig med at hun er dennes advokat og skal kunne imødekomme ønsket om at kokse. Hvis den sociale- og sundhedsfaglige indsats i forhold til brugeren ses som den bærende i behandlingen, som det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning (se punkt 2) må man formode, at succes på dette område, kræver et tillidsforhold bruger og sygeplejerske imellem. Brugeren skal turde vove sig frem og lægge noget af sit liv i sygeplejerskens hånd, som Kari Martinsen ville have sagt (beskrives nærmere i punkt 4.1). Denne tillid fordrer, som nævnt af gadesygeplejerskerne i problemlegitimeringen, at der bliver skabt et rum, hvor misbrugeren kan åbne sig og sætte ord på sine behov (Fich & Brünés, 2001, s. 7). 12

18 Hvis brugeren kan opleve at systemet og dermed sygeplejersken møder ham med mistillid, ser vi en problematik i forhold til relation. Vi ønsker at undersøge hvordan brugeren oplever den observation og kontrol, som behandlingen bl.a. består af og hvordan disse oplevelser indvirker på det tillidsforhold, som sygeplejersken skal opbygge til denne, for bl.a. at kunne hjælpe brugeren med at håndtere sine erfaringer med lidelse (Jf. Travelbees menneske- til menneske forhold. Udfordringen for sygeplejersken bliver at hun, i forsøget på at forstå brugerens oplevelser, skal sætte sin egen forforståelse på spil og sætte sig ind en livsverden, der ligger milevidt fra hendes egen. 2.2 Problemformulering Hvordan kan brugeren i behandling med lægeordineret heroin opleve mødet med behandlingens faste rammer og sygeplejersken, i forbindelse med observation og kontrol? Hvordan kan disse oplevelser indvirke på sygeplejerskens forsøg på at etablere en tillidsfuld relation til brugeren? 2.3 Projektets formål Vi ønsker altså at belyse, hvordan udvalgte brugere oplever behandlingens faste rammer og sygeplejersken, i forbindelse med observation og kontrol. Vi vil gerne forstå brugerens udgangspunkt og dermed også få forståelse og indsigt i den verden, som behandlingen nødvendigvis bliver nødt til at tage udgangspunkt fra. Det er ikke projektets hensigt at kritisere hverken behandlingsrammerne eller sygeplejerskens rolle, det er derimod vores hensigt at undersøge hvordan disse rammer og sygeplejersken opleves af brugeren. Målet er at opnå sygeplejefaglig viden på et område, der er sparsomt udforsket, således at sygeplejerskens møde med brugeren kan tage sit udgangspunkt i de bedst mulige forudsætninger. Vi mener at sygeplejersken vil kunne bruge projektets fund til at reflektere over, hvordan brugerens oplevelser kan influere på et ønskværdigt tillidsforhold. 3. Projektets metode og videnskabsteoretiske tilgang Under dette punkt beskrives rammerne først rammerne for litteraturstudiet. Herefter beskrives projektets videnskabsteoretiske tilgang fænomenologien og hermeneutikken. 13

19 Dernæst følger præsentation af og gennemgang af udvalgt empiri, fremgangsmåde til bearbejdelse af udvalgt empiri og endelig præsentation af og gennemgang af valgt teori. 3.1 Litteraturstudie Som metodisk ramme til projektet, vælger vi at lave et litteraturstudie. I litteraturstudiet er det væsentligt at besidde en vis selektionsevne, samt kritisk sans, for på den måde at finde frem til brugbare informationer. Disse informationer kan eksempelvis være fra tidsskrifter, empiriske undersøgelser og samtaler med personer, med ekspertise på området, samt teorier der kan bidrage til analysen, og medføre nye synsvinkler i forhold til emnet. Informationerne, skal medvirke til at opbygge problemfeltet og afgrænse til den endelige problemformulering. Det er derfor i litteraturstudiet, et krav at den brugbare viden indhentes fra i forvejen eksisterende empiri samt teori (Nielsen, 2007, s. 31). Andres tanker og resultater skal medvirke til at der kan fokuseres på nye perspektiver, så vores viden kan udvikle sig (Ibid s.31-32). Det er hensigten at den valgte problemformulering skal kunne skabe en meningsfuld ramme for valg af teorier, indfri forventningerne og dermed sættes i relief til virkeligheden, samt besvares på en tilstrækkelig måde. Den skal være kreativ, kritisk og stille nye spørgsmål til emnet (Ibid s. 33 & 36). 3.2 Fænomenologi Edmund Husserl ( ) beskrives som værende grundlæggeren af fænomenologi, og mente at den menneskelige bevidsthed skulle undersøges ud fra den måde den viste sig på i en relation til noget (Birkler, 2007, s. 103). Menneskets livsverden er den levede verden, som indeholder de fænomener, man ikke umiddelbart deler med nogen. Set i forhold til fænomenologien, er det selve oplevetheden, som skal undersøges. Mennesket relaterer sig til verden, før det forholder sig til den. (Ibid, s ) Det er ifølge Husserl ikke selve objektet der er interessant at undersøge, men mere objektets relation til verden. Det betyder eksempelvis inden for sundhedsvæsenet, at det ikke er selve sygdommen, men derimod menneskets oplevelse af verden gennem sygdommen, der er det interessante, Da verden ændres for den enkelte, når man er syg. Patientens krop bør fænomenologisk set ikke være i fokus, men mere patientens oplevede kropslighed (Ibid, s ). Vi vælger at beskæftige os med fænomenologien, da vi er interesserede i brugernes livsverden, hans 14

20 relation til verden og hans oplevethed af behandlingen, nærmere bestemt de faste rammer og sygeplejerskens rolle i forbindelse med observation og kontrol. 3.3 Hermeneutik Tilgangen til projektet, har vi valgt skal være hermeneutisk, som Hans-Georg Gadamer 12 ser den. Tilgangen beskrives af Dahlager & Fredslund (Dahlager & Fredslund, 2008). I den hermeneutiske tilgang, er forforståelse og forståelse to væsentlige begreber. Forforståelse er fordomme, dvs. det vi har en mening om før vi undersøger det (Dahlager & Fredslund, 2008, s. 154). Forforståelsen er, ifølge Gadamer, betinget af den situation vi er i, de omstændigheder vi er en del af, og kommer fra. Den er udgangspunktet for vores forståelse og også de begrænsninger, der ligger i den. Den rækkevidde vores forståelse har, kan kaldes vores horisont. Horisonten bredes ud og bestemmes af vores situation. Situationen afgør sammen med forforståelsen, hvordan vores horisont ser ud. Den er dog ikke en konstant størrelse, men kan ændres og forandres, når og hvis forforståelsen sættes på prøve. I forsøget på, at forstå den anden, må vi sætte os ind i dennes horisont. Når dette sker, ved at sætte os selv i den andens sted, opstår horisontsammensmeltningen. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke betyder, at vi ikke medbringer os selv og den forforståelse der hele tiden har været der. Horisontsammensmeltningen skaber et tredje rum, som er en del af begge parter og vil medfører en ny forståelse. En helt entydig og uforanderlig forståelse, af eksempelvis en tekst kan aldrig opnås. Hver gennemlæsning eller hvert møde, vil bringe en ny forståelse med sig (Dahlager & Fredslund, 2008 s ). Vi havde, både inden vi startede projektet og under arbejdet med vores problemlegitimering, en forforståelse om, at arbejdet med brugere i en behandling med lægeordineret heroin, uvilkårligt måtte indebære nogle faglige og menneskelige udfordringer for sygeplejersken. Mange af disse mennesker er vant til at klare sig selv, og lever liv, hvor de ikke nødvendigvis føler at de skal stå til regnskab for nogen ofte heller ikke dem selv. De er vant til at blive set ned på, og stigmatiseret af både samfundet og andre misbrugere, hvilket for en del må 12 Gadamers hermeneutik adskiller sig fra tidligere tiders hermeneutik, idet han mente at det fortolkende subjekt, befinder sig inden for den hermeneutiske cirkel og derfor ude af stand til at forholde sig objektivt til teksten. Dette betyder, at subjektet- den der skal forstå (med sin forforståelse), træder ind i den hermeneutiske cirkel og er en del af den. (Dahlager & Fredslund, 2008, s.154, ). 15

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: PSYKMED Sagsbeh.: SUMLPE Sags nr.: 1302301 Dok. nr.: 1825785 Dato: 19. november 2015 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 PSYKISK SYGE PATIENTER/BORGERE OG UDSATTE GRUPPER Indhold 1. PRÆSENTATION AF ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN (ÆHF) 2 1.1 REHABILITERINGSFORLØB I ÆHF 3 1.2 FORLØB SINDSLIDELSE

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Line Krarup Graversgaard, sweety_line@hotmail.com, 97639

Line Krarup Graversgaard, sweety_line@hotmail.com, 97639 Gadesygeplejerskens arbejde og omsorgen for de socialt udsatte Dette bachelorprojekt omhandler socialt udsatte og gadesygepleje. Vores formål er at belyse, hvordan gadesygeplejerskens arbejde kan være

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol. Hospitalsindlagte stofmisbrugere

Professionshøjskolen Metropol. Hospitalsindlagte stofmisbrugere Professionshøjskolen Metropol Sygeplejeuddannelsen Hospitalsindlagte stofmisbrugere - Et litteraturstudie om faktorer der forhindrer et hensigtsmæssigt indlæggelsesforløb Opgavetype: Bachelorprojekt Antal

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Bilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013

Bilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013 Bilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013 Denne kvalitetsstandard er udarbejdet ved planlægning af stofindtagelsesrum i Aarhus Kommune og beskriver de overordnede

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Social behandling og heroin

Social behandling og heroin STOF nr. 18, 2011 Social behandling og heroin - Myndigheder, brugere, behandlere og offentligheden har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Sygeplejerskens håbsfremmende arbejde

Sygeplejerskens håbsfremmende arbejde Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navne: Lise Nørregaard Hansen (LH) og Katrine Piil (KP) Opgavetype: Bachelor, modul 14 Hold: Sep. 08, grønt hold Måned/år: Januar/2012 Antal tegn: 59.998 Sygeplejerskens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Dilemmaer i heroin behandling

Dilemmaer i heroin behandling heroin personalets erfaringer Dilemmaer i heroin behandling En beskrivelse af nogle af de områder og dilemmaer, hvor heroinbehandlingen bliver svær. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK Da Folketinget

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere