Systematisk symptomidentifikation hos palliative patienter indlagt i medicinsk-endokrinologisk afdeling Aarhus Universitets Hospital

Transkript

1 Systematisk symptomidentifikation hos palliative patienter indlagt i medicinsk-endokrinologisk afdeling Aarhus Universitets Hospital Udviklingsprojekt MEAs palliationsgruppe Efterår/vinter 2012 En del af Palliativ Videnscenters projekt Hospitalsmodel

2 Palliationsgruppen MEA Line Johannesen forløbskoordinator for cancer-pakke forløb, nøgleperson i palliation Ulla Riis Hammel forløbskoordinator, nøgleperson i palliation MEA3 Henrietta Andersen forløbskoordinator, nøgleperson i palliation MEA2 Dea Eiter nøgleperson i palliation MEA1 Randi Tei klinisk sygeplejespecialist MEA 2

3 DDKM Palliativ indsats til patienter med livstruende sygdom og omsorg for patientens pårørende Omsat til i e-dok på Aarhus Universitets Hospital, lyder retningslinjen således: Alle indlagte palliative patienter skal systematisk have identificeret og beskrevet deres fysiske og psykiske symptomer med henblik på optimal symptomlindring. Hospitalets sengeafdelinger varetager palliativ behandling på basisniveau. 3

4 Målgruppen for intervention De palliative patienter (uanset diagnose), som er indlagt i MEA1, MEA2 eller MEA3 i den sene palliative eller terminale fase[1]. [1] Betegnelserne tidlig palliativ fase som fællesbetegnelse for chronic disease management phase og tidlig palliativ del, sen palliativ fase som fællesbetegnelse for supportive and palliative care phase og sen palliativ del og terminal fase som fællesbetegnelse for terminal care phase og palliativ terminal del. I den terminale fase er patienten uafvendeligt døende. Den del af den palliative indsats, som omhandler de efterladte beskrives ikke i forhold til en fase, men omtales som indsats overfor efterladte. Kilde: Sundhedsstyrelsen 4

5 Intervention Interventionen er gennemførelse af en systematisk symptomidentifikation hos den palliative patient indlagt i MEA. Der findes allerede validerede scoringsværktøjer som eksempelvis EORTC- QLQ-CI 5-PAL og ESAS-r. Endvidere netop (22. maj 2012) udkommet en regional retningslinje i e-dok ( Region Midt), som rummer et skema for daglig vurdering. Gruppen, har valgt at prioriterede et skema, der muliggør patientens egen vurdering, en præcis graduering af svarmulighederne og en metode, vi kan bruge dagligt. 5

6 6

7 Hvad gør vi i praksis? Daglig screening og dialog med patienten Papirskema udfyldes gemmes i patientens papirjournal (kun smertescore overføres elektronisk) Handlinger iværksættes/udføres Daglig dokumentation af planlagt og iværksat sygepleje i EPJ i standardplanen MEA_Palliation 7

8 På baggrund af litteratur og empiri.har gruppen udarbejdet et overkommeligt opslagsværk indeholdende mulige årsager og sygeplejehandlinganvisninger til hvert enkelt område. Handlingsanvisende forslag er godkendt af afdelingsledelsen. Indeholder naturligvis ikke ordinationer, men giver hint om mulige lindrende metoder (der evt. kræver lægeordination). 8

9 Standardplanen i EPJ MEA_Palliation er udarbejdet som en standardplan sammensat og opbygget af aktivietets- klodser på en måde, der matcher scorings-skemaet, og som giver mulighed for at dokumenterer iværksatte og aftalte tiltag. I standardplanen er der indsat relevante links til e-dok, samt pædagogisk hjælpetekst i form af sygeplejehandlingsanvisninger. 9

10 Succeskriterier At der hos uhelbredeligt syge patienter indlagt i det sene palliative eller terminale forløb på MEA1, 2 eller 3 systematisk identificeres aktuelle symptomer ved indlæggelsen, og herefter dagligt under hele indlæggelsesforløbet foregår dialog med henblik på symptomlindring. At aktørerne (=plejepersonalet) i projektet opnår en fortrolighed med systematisk symptom-identifikation, der kan kvalificere den lindrende indsats. 10

11 Evaluering Journalaudit på 6 (-10) patientforløb fra hvert afsnit med fokus på, om screeningsskema og standardplanen MEA_Palliation er anvendt, og om hvorvidt disse redskaber giver personalet et overblik over aktuelle patients behov for lindring og igangværende indsats. 11

12 Evaluering fortsat En spørgeskema-undersøgelse hos aktørerne (=plejepersonalet), der afdækker hvorvidt den enkelte aktør oplever hhv. screeningsskemaet, det handlingsanvisende redskab og standardplanen anvendeligt i daglig praksis hvorvidt den enkelte aktør oplever at være klædt på i forhold til at varetage plejen af den palliative patient indlagt i MEA et eventuelt behov for undervisning 12

13 Resultater fra audits (eneste kandidater i perioden) og der blev auditeret på alle 6. På 2 af de 3 sengeafsnit var hhv. 2 og 4 patienter blevet inkluderet (eneste kandidater). På det 3. sengeafsnit blev i alt 14 patienter inkluderet, enkelte gengangere. Audit blev udført på de 6 første patienter. På de 2 afsnit med de få inkluderede patienter, var der udført screeninger hhv. 1,2,8,8,16 og 26 gange hos de i alt 6 patienter. Standardplanen var anvendt løbende hos samtlige. På det tredje afsnit var de 6 auditerede patienter blevet screenet hhv. 1,1,2,2,7 og 9 gange. Standardplanen var her iværksat og anvendt løbende hos 1 patient, hos 4 patienter anvendt en enkelt gang, og ikke iværksat hos 1 patient. 13

14 Resultater fra spørgeskemaer I alt 45 ud af 70 adspurgte (svarprocent=64) har returneret et besvaret spørgeskema. Besvarelserne var afgivet af 32 sygeplejersker, 11 SOSUassistenter og 2 sygeplejestuderende. Besvarelsesdata er indtastet i epi-data, og efterfølgende bearbejdet i STATA

15 94 % (=42) af de, der har besvaret spørgeskemaerne, har passet palliative patienter i projektperioden. Mange! 85 % (=36) af de 94 % (=42), der har passet palliative patienter i perioden har screenet mindst én gang. Af disse finder 52 % det enkelt at screene, 42 % finder det lettere problematisk. 3 % (=1) finder det problematisk at screene. Hurra, altså kun én der finder det problematisk. 44 af 45 besvarende har svaret ja til at det er meningsfuldt af screene, uanset om de havde screenet i løbet af projektet eller ej. Fedt. 96 % af alle adspurgte føler sig klædt på til at varetage plejen af den palliative patient. De 4 % (=2), der ikke gør, er sygeplejersker. 47 % af alle adspurgte har behov for undervisning, heraf ingen sygeplejestuderende. Interessant 73 % kender det handlingsanvisende redskab. Af disse finder 88 %, at redskabet er meget anvendeligt eller anvendeligt, een enkelt person finder det ikke anvendeligt. Indsats værd at få gjort kendt

16 Konklusion 1 Plejeforløbet hos den enkelte patient kan kvalificeres af symptomscreening og en fortløbende dokumentation i standardplanen MEA_Palliation, da der via disse dokumentations-redskaber umiddelbar foræres et tydeligt overblik til vagtovertagende personale om patientens tilstand og aktuelle problemområder, iværksatte tiltag og effekt samt eventuelt fremadrettede aftaler. 17

17 Perspektivering Palliationsgruppen i MEA vil arbejde aktivt på den videre implementering af standardplanen, det sygeplejehandlings-anvisende redskab, som hovedparten finder anvendeligt og screeningsdokumentet, som over halvdelen finder uproblematisk at anvende. Det er palliationsgruppens mål, at disse redskaber kan blive en integreret del af det daglige arbejde omkring den palliative patient indlagt i afdeling MEA. 18

18 Konklusion 2 Der er et stort ønske/behov for undervisning om emner der relaterer sig til den lindrende indsats for den palliative patient (smerter, væsketerapi, kommunikation med pårørende, svære eksistentielle overvejelser m.v.) uagtet, at personalet føler sig godt klædt på til at varetage plejen af patienten. 19

19 Perspektivering Palliationsgruppen i MEA vil etablere undervisning (første 2 seancer af 2 timers varighed er planlagte til nov med UV fra Det Palliative Team), forestå introduktions-undervisning af nyansatte i tale sætte redskaberne i dagligdagen. arbejde på fortsat at sikre ledelses-opbakning til at efterspørge brugen af redskaberne, at skabe tidsrum til arbejde og refleksion, og at prioritere personale-deltagelse i undervisningsseancer. 20

20 Erfaringer Det er ikke nødvendigvis projektets ide, der fejler, når det, man ønsker at opnå, ikke lykkes. God projektgruppesammensætning med en klinisk sygeplejespecialist (logistiker, tovholder og pennefører) og erfarne kliniske sygeplejersker fra hvert afsnit (kritiske entusiaster der henter erfaringer om projektets redskaber i den kliniske dagligdag hos aktører og patienter). 21

21 Tak for jeres opmærksomhed God frokostpause I er velkomne til at hente yderligere information hos mig randitei@rm.dk