Omkostninger ved VE-støtte

Transkript

1 Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014

2 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler for drivhusgasudledning EU s kvotesystem (ETS) lægger loft over samlet kvoteomfattet CO 2 -udledning på EU-plan Landespecifikke krav til udledning fra ikke-kvotesektor Landespecifikke krav til VE-andel og energibesparelser Kvoteloftet betyder, at nationale tiltag i kvotesektoren ikke reducerer den samlede CO 2 -udledning Systemet betyder dermed også, at VE-tilskud ikke gavner klimaet men koster samfundsøkonomisk

3 Spotpris for el, PSO og garanteret afregningspris for seneste havmølleparker Øre pr. kwh 120 Spotpris 105 PSO Anholt Horns Rev 2 Rødsand Tilskuddet på op til 105 øre pr. kwh gives til en given mængde produceret el svarende til ca. 10 års produktion; derefter afsættes el fra havvindmølleparkerne på markedsvilkår

4 Massiv og uensartet dansk støtte til VE i forsyningssektoren Anslåede gennemsnitlige direkte tilskud til VE i elsektoren Øre pr. kwh Landmølle Opført 2017 Havmølle Opført 2017 Biomasse Biogas Spotpris * Tilskud fordelt over hele møllens levetid

5 Massiv og uensartet dansk støtte til VE i forsyningssektoren Dansk VE-andel: 2011: 25 pct. 2020: 35 pct. (EU-krav = 30 pct.) Høj og stigende VE-andel skyldes i væsentlig grad støtte til VE i elsektoren finansieret via PSO Giver højere elpris for husholdninger og virksomheder Forværrer konkurrenceevne og koster job Reducerer produktivitet og velstand på lang sigt Alt sammen uden at gavne klimaet VE-støtte bidrager desuden til lav kvotepris

6 PSO med planlagt politik Mia kr. 8 Samlet tilskud, planlagt politik Havvind Landvind 6 Biomasse Biogas Solceller Forskning mv

7 PSO uden tilskud fremadrettet Mia kr. 8 Samlet tilskud, planlagt politik Havvind Landvind 6 Biomasse Biogas Solceller Forskning mv

8 VE-tilskud i elsektor: Planlagt politik i forhold til ingen tilskud fremadrettet Årlig PSO-regning 5 mia. kr. højere år frem Elpris (spotpris + PSO) ca. 10 øre højere pr. kwh, svarende til ca. 15 pct. Konsekvenser af varig 15% højere elpris: færre job på 2-3 års sigt ingen effekt på beskæftigelsen på lang sigt Produktivitet (og dermed BNP) knap ¼ pct. lavere på lang sigt Privat forbrug godt ½ pct. lavere på lang sigt (ca. 5 mia. kr.)

9 Konklusioner og anbefalinger I EU-kvotesystem virker (trods lav kvotepris) Giver en ensartet CO 2 -pris, giver omkostningseffektivitet og giver incitament til teknologisk udvikling Den lave kvotepris er udtryk for lavt ambitionsniveau (og høj støtte til VE mv.) Højere ambitionsniveau i klimapolitikken kræver bare lavere kvoteloft En isoleret, ambitiøs dansk indsats hjælper (stort set) ikke miljøet Klimaproblemet er globalt; Danmarks udledninger udgør en brøkdel Grønne job o.lign. argumenter er ikke gode Støtte til VE (i forsyningssektoren) gavner ikke miljøet Flere vindmøller i Europa reducerer ikke CO 2 -udledningen i Europa End ikke sikkert, at flere danske vindmøller reducerer den danske udledning VE-støtte er typisk teknologi-specifik

10 Konklusioner og anbefalinger II Genovervej hele støtten til VE i forsyningssektoren Giver ikke mening i et CO 2 -perspektiv Hvis direkte VE-tilskud i elsektor fjernes fremadrettet, vil VE-andelen alligevel være tæt på 30 pct. i 2020 Udskyd udbuddet af Horns Rev 3 og Kriegers Flak Tilskudsbehov må forventes at falde EU s krav om en VE-andel på 30 pct. vil stadig blive overholdt Erstat PSO med skat på bredt grundlag Nuværende finansiering giver unødigt store forvridninger Støtten betales alligevel i sidste ende af forbrugerne Dansk energi- og klimapolitik bør fokusere på ikke-kvotesektoren Biler, boliger og bønder

11 Ekstra slides

12 Drivhusgasudledning i EU 1990 = EU-27 Uændret politik EU Nye 2030-EU-mål