Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug -Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug -Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges?"

Transkript

1 Individuelle varmepumper og fleksibelt elforbrug -Hvor ligger indtjeningsmulighederne og hvordan skal styringen tilrettelægges? Indledning Dette notat beskriver økonomien ved at lade individuelle varmepumper levere fleksibelt elforbrug til en balanceansvarlig. Formålet med undersøgelsen er at vurdere de økonomiske muligheder for henholdsvis kommercielle markedsaktører og ejere af individuelle varmepumper til at styre varmepumpen, ud fra såvel boligens indeklimakomfort som el-systemets behov for fleksibelt elforbrug. Særlig søges potentialet ved forskellige styringsstrategier belyst. Analyserne tager udgangspunkt i et fremtidsscenarie, hvor markedet for varmepumper er i vækst og hvor omkostningerne ved at producere og distribuere elektricitet er stigende. I dette fremtidsbillede gennemføres der samtidig aktiviteter for at mindske bygningernes behov for at få tilført varme. Det er gennemført beregninger for et typisk 6 -hus, der forsynes med en energieffektiv varmepumpe med jordvarme, der tilsluttes det eksisterende centralvarmeanlæg. Som led i projektet er der opbygget en analysemodel, der beregner energistrømme og behov for tilført energi for det enkelte døgn i fyringssæsonen. Ved beregning af behovet for tilført energi, anvendes data for det danske normalår DRY, hvor der for hver time er oplysninger om bl.a. udetemperatur samt direkte og indirekte solstråling. Analysen baseres på spot- og balance/regulerkraft-markedet for DK-Vest (Jylland/Fyn) i 29. Priserne for Jylland/Fyn er valgt fordi dette område i dag har den største andel vindkraft, og allerede nu kan fremvise nogle af de prisfluktuationer som vil kendetegne fremtidens el-system. Selv om analyserne baseres på de aktuelle spot- og balancepriser, giver de et fingerpeg om de muligheder og barrierer som fleksibelt elforbrug står overfor i relation til varmepumper. Den samlede økonomi ved at lade varmepumper styre ud fra spot- og balancepriser afhænger i dels hvordan de enkelte omkostningselementer (nettariffer og afgifter) i den samlede elpris bliver fastsat fremover og dels af hvorvidt fleksibelt elforbrug betragtes som et separat forretningsområde eller en delydelse i et samlet tilbud til kunden. Præsentationen i dette notat er opdelt i to trin. Først beskrives nogle karakteristika ved de nuværende spot- og balancepriser, ud fra timepriser (DK-Vest i 29). Der fokuseres på det økonomiske potentiale ved at flytte forbrug fra timer med høje elpriser til timer med lave priser. Dernæst analyseres det økonomiske muligheder for et konkret modelhus, ud fra varierende antagelser om klimaskærmens energieffektivitet og varmepumpens styring og dimensionering. Notatet afsluttes med nogle overvejelser om egnede styringsstrategier samt mulighederne for fleksibelt elforbrug i relation til individuelle varmepumper. Exergi v/göran Wilke, Strandgade 94, 141 Kbh. K, Telefon: web:

2 To slags fleksibelt elforbrug Begrebet fleksibelt elforbrug afspejler et ønske om at påvirke elforbrugets fordeling over tid, ud fra aktuelle omkostninger ved at producere og levere elektricitet. I dag er forbrugerne garanteret leverance af strøm til en fast og kendt pris, uanset el-systemets øjeblikkelige omkostninger forbundet med at levere denne service. For at fremme mulighederne for at flytte elforbrug indenfor udvalgte områder, undersøges koncepter, hvor husejere og markedsoperatører får mulighed for at høste de økonomiske fordele ved el-afregning via spot- og balancepriser. Fleksibelt elforbrug dækker to typer af elforbrug. For det første det symmetriske elforbrug, hvor det samlede behov for elektricitet ligger fast, men hvor der er muligt at flytte elforbruget indenfor f.eks. døgnet, til tidspunkter med lave produktions- og leveringsomkostninger. Det drejer sig bl.a. om varmepumper og rene elbiler. For denne kategori fleksibelt elforbrug er økonomien fokuseret på prisforskelle for el over tid, og mulighederne for at fremskynde/udskyde elforbruget ved ændringer i forbrugsadfærd og/eller brug af smart teknologi. Det asymmetriske eller konvertible elforbrug karakteriseres ved at energibehovet kan dækkes via forskellige energiarter. Dette betyder at kunden kan skifte til/fra elektricitet, ud fra absolutte elpriser. Det konvertible elforbrug har den fordel at forbrugsmønsteret ikke skal påvirkes, men at kunden blot skal have adgang til teknologi der automatisk skifter energiforsyning ud fra prissignaler el. lign. Brug af billig el til at opvarme fjernvarme (el-patroner og kollektive varmepumper) er et eksempel på konvertibelt elforbrug. Et andet eksempel er hybridbiler, hvor el kan anvendes til opladning i perioder med lave priser, uden at hybridbilerne belaster el-systemet når omkostningerne ved at producere og distribuere el er høje. Økonomien i det asymmetriske eller konvertible elforbrug afhænger af volumen af billig eller ikkedyr strøm, men typisk ikke af hvornår elpriserne er lave eller høje. I et marked hvor elprisernes variation forventes at stige, vil markedet for det asymmetriske eller konvertible elforbrug vokse. Et eksempel herpå er den aktuelle udbygning med el-patroner i fjernvarmesektoren. Et tiltag der i kraft af sin størrelse, i sig selv vil opsluge, og dermed lægge en dæmper på, de ekstremt lave priser. Omvendt er økonomien i det symmetriske elforbrug tæt knyttet til mulighederne for at fremskyde og udskyde elforbruget over tid. Det betyder dels at der skal gribes ind i selve forbrugsmønsteret og dels at varmepumper (i lighed med rene elbiler) i perioder, er nødsaget til at aftage dyr strøm og sætte el-systemets samlede kapacitet under pres. Betydningen heraf anhænger selvsagt af den indbyggede fleksibilitet i bl.a. de udbudte varmepumpe-koncepter. 2

3 Spotprisen variation over tid Set i relation til fleksibelt elforbrug er spotprisen interessant, idet den er kendt forud for produktionsdøgnet, og direkte kan indgå i en prisaftale. Kendskab til prisudviklingen i det kommende døgns enkelte timer, betyder at varmepumpes produktion kan planlægges ud fra forventet forbrug, vejrprognoser m.v. I nedenstående figur er Nordpols spotpriser for Jylland/Fyn for Spotpriser Jylland/Fyn 29 8 Antal timer timepris øre/kwh Figur 1. Nordpols spotpriser Jylland/Fyn 29. Der vises kun priser i intervallet 5 øre/kwh. Gennemsnitsprisen for hele 29 var på 26,8 øre/kwh, med en standardafvigelse på 7,5 øre/kwh. Hvor meget kan der maksimalt spares på spotprisen med fleksibelt elforbrug? Spotprisen på Nordpol (Jylland/Fyn) i 29 var i de 365 dyreste timer (=1/24 af året) i gennemsnit 43,8 øre/kwh. Gennemsnitsprisen for de tilsvarende 365 billigste timer var 7 øre/kwh. Hvis det var muligt at flytte elforbruget fra de dyreste 365 timer på årsplan (29 DK-Vest) til de billigste, vil besparelsen udgøre 36,8 øre/kwh eller hele 137 pct. i forhold til års-gennemsnitsprisen. Dette må siges at være det ekstreme potentiale for det symmetrisk elforbrug, da denne teoretiske besparelse forudsætter, at elforbruget kan lagres i op til et helt år, samtidig med at der fokuseres på de mest ekstreme priser, nemlig 4,2 pct. af tiden (=1/24). (Hertil kommer at spot-priserne i praksis kun kendes for det kommende døgn). I Figur 2 vises den mulige reduktion i spotprisen, hvis elforbruget alene flyttes fra den dyreste time til den billigste time indenfor det enkelte døgn. Her er det tale om en reel mulighed da spotpriser for hele døgnet er kendt 12 timer før døgnet starter. 3

4 35 Prisforskel i døgnet - dyreste og billigste time 3 25 Antal timer Prisdifference - højeste og laveste timepris (Nordpol) i døgnet øre/kwh Figur 2. Nordpols spotpriser forskel mellem dyreste og billigste spot-timepris time i hvert døgn i 29, Jylland/Fyn. I Figur 2 er forskellen mellem den dyreste og den billigste time i døgnet opgjort for hele 29. Besparelsen ved at flytte elforbrug fra den dyreste til den billigste time i det enkelte døgn (spotpris) er i gennemsnit 17,7 øre/kwh eller 66 pct. af gennemsnitsprisen. Bemærk at døgnlagring af spottilbud kan udnytte ca. halvdelen af det økonomiske potentiale i forhold til årslagring (36,8 øre/kwh), når der i begge tilfælde fokuseres på spotprisernes yderpunkter (=1/24 af tiden). I Figur 3 vises spotmarkedets gennemsnitlige priser fordelt over døgnets timer. 35 Gennemsnits spotpriser over døgnet -arbejdsuge og weekend Elpris spot øre/kwh Arbejdsuge Weekend Time i døgnet Figur 3. Nordpols spotpriser for gennemsnitsdøgn Jylland/Fyn 29 4

5 Umiddelbart kunne man forvente at spændet mellem den dyreste og den billigste time (spotpris) i døgnet var markant lavere sammenholdt med de tilsvarende 1/24-del på årsplan. Forklaringen på at der med døgnlagring kan opnås betydelige besparelser på spotprisen, er de store forbrugsvariationer over døgnet og ugen, som påvirker prisdannelsen. Dette fremgår klart af Figur 3. I Figur 4 er elprisens korrelation opgjort ift. til de nærmest efterfølgende 1, 2, timer. Priskorrelation 1,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Priskorrelation for spotpriser 1 til 12 timer Antal timer mellem priserne Figur 4. Spotprisens korrelation med prisen hhv. 1, 2, timer senere. Beregnet for samtlige timer i 29, Jylland/Fyn. Priskorrelationen angiver hvordan elpriserne svinger indbyrdes. Værdien er 1 når to prisserier er helt i fase og -1 helt i modfase. Værdien angiver at der ikke er nogen indbyrdes sammenhæng. Figuren viser at det er en meget stærk priskobling mellem spotpriser i de nærmeste tilgrænsende timer. Korrelation fra time til time er på hele,87. Efter 6 timer er korrelationen faldet til,2, og indenfor døgnet (+/- 12 timer) er yderpunkternes priser kun svagt relaterede -,1. Hvis variationer i spotprisen skal udnyttes er det afgørende at elforbruget som minimum kan flyttes +/- 6 timer og gerne op til +/-12 timer, dvs. i alt et døgn. Fra spotpris til balancepriser Ovenstående analyser baseres på timespotpriser, dvs. priser der er kendt før døgnet starter. Det betyder at det er mulighed for lave en produktionsplan for varmepumpen, ud fra det næste døgns spotpriser, aktuelle forbrugsmålinger og lokale vejrprognoser. Hvilke muligheder ligger det for at varmepumper justerer den planlagte varmeproduktion (baseline ud fra spotpriser) ud fra nye balancepriser i selve produktionsdøgnet? 5

6 Energinet.dk har netop annonceret et forslag om at offentliggøre balancepriser for balance/regulérkraftprisen i selve driftstimen, med henblik på at bl.a. mindre forbrugere kan deltage i dette marked. Når vi bevæger os ind i produktionsdøgnet, er spotpriserne kendte og den planlagte varmeproduktion fra varmepumpen beregnet ud fra energi- og indeklimamålinger, nøgletal for bygningens og anlæggets energiegenskaber samt lokale vejrprognoser. Hvis denne produktionsplan skal justeres i selve produktionsdøgnet, skyldes dette at elsystemet via enten op- eller nedregulerer i udvalgte timer, kan tilbyde priser der gør døgnets samlede elkøb billigere end det planlagte spotpriskøb. En særlig problemstilling i relation til styringsstrategien er at balancepriserne først vil blive publiceret i produktionstimen og ikke forud for driftsdøgnet, som for spotpriser. På trods af sidstnævnte forhold, er balancemarkedet interessant. Dette skyldes ikke mindst at dette markant har - og forventes at få - væsentlig større prisudsving end selve spotmarkedet. De følgende opgørelser baseres på balancekraftpriser for forbrugsbalanceansvar i Jylland/Fyn 29. De anvendes her til at illustrere hvordan spot- og balancepriser varierer indbyrdes, og derved grundlaget for at kombinere spot- og balanceydelser i varmepumpens en styringsstrategi. I Figur 5 vises fordelingen for hhv. spot- og balancepriser i Jylland/Fyn 29. Grafen er begrænset til prisintervallet til 5 øre, hvor y-akslen angiver antal timer med en given pris (hele øre/kwh). 1 8 Spot- og balancepriser Jylland/Fyn 29 Antal timer Spotpris øre/kwh Balancepris øre/kwh timepris øre/kwh Figur 5. Spot- og balancepriser Jylland/Fyn 29. Der vises kun priser i intervallet 5 øre/kwh. De to priser har næsten identiske gennemsnitspriser, hhv. 26,8 øre/kwh (spot) og 26,1 øre/kwh (balance). Men balanceprisen har en langt større spredning (om end dette ikke helt fremgår af grafen) med en standardafvigelse på 18.8 øre/kwh ift. 7,5 øre/kwh for spotprisen. 6

7 Prisforskellen mellem den billigste og dyreste time i døgnet er tidligere opgjort til 17,7 øre/kwh for spotpriser. Det tilsvarende prisspænd er hele 36,8 øre/kwh for balancepriser, hvilket udgør 14 pct. ift. den gennemsnitlige balancepris. I Figur 6 vises balance- og spotprisernes respektive korrelationer over tid, dvs. de respektive prisernes afhængighed af de foregående timer (se bemærkninger herom ifm. Figur 4). Priskorrelation 1,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Priskorrelation for hhv. spot-og balancepriser 1 til 12 timer -for samtlige timer i 29 Jylland/Fyn Antal timer mellem priserne Spotpris Balancepris Figur 6: Korrelation for hhv. spot- og balancepriser 1, timer, Jylland/Fyn 29. Figur 6 viser at balanceprisen har en langt mindre binding til de foregående timerpriser sammenholdt med spotprisen. Dette betyder at balanceprisen varier væsentligt hurtigere over tid. Korrelationen mellem balance- og spotprisen i den samme time er opgjort,45 for hele 29. Dette betyder at det er en vis sammenhæng mellem de to priser, men at det er betydelige variationer i de indbyrdes priser, der kan begrunde en særskilt styringsstrategi i produktionsdøgnet. Forskellen mellem balance- og spotprisen = U-balanceprisen Hvis elforbruget og produktionen havde svaret til det foregående døgns forventninger og handler burde spot- og balancepriserne være ens. Forskellen mellem de to priser i den enkelte time er udtryk for at prognoserne for at vindkraft ikke holdt, at forbrugerne ikke agerede som forventet og/eller at det var tale om tekniske nedbrud el. lign. Op- og nedregulering via en balancepris er direkte forbundet med en meromkostning som følge af denne u-balance mellem det aftalte og de faktiske leverancer. 7

8 I Figur 7 vises u-balanceprisens (= balancepris spotpris) fordeling. "U-balanceprisen" = balancepris - spotpris fordelt på årets timer - Jylland/Fyn Antal timer U-balancepris øre/kwh Figur 7: U-balanceprisens fordeling (skalaen beskåret), Jylland/Fyn 29. U-balanceprisen har et gennemsnit på -,7 øre/kwh med en standardafvigelse på 17,2 øre/kwh. Den laveste og højeste pris var hhv og 73 øre/kwh. Som det fremgår af figuren er det ikke tale om en rent tilfældig afvigelse, da dette ville give en normalfordeling (= hvidt støj). I Figur 8 er korrelationen mellem u-balanceprisen i en time og de efterfølgende 1, 2, timer bergenet for 29. Korrelation,7,6,5,4,3,2,1 Priskorrleation for "u-balanceprisen" 1, timer Timer Figur 8: U-balanceprisens korrelation 1, 2, 3 12 timer, Jylland/Fyn 29. 8

9 Figuren dokumenterer at der er en underliggende trend i u-balanceprisen, hvor der er en ikkeubetydelig korrelation mellem u-balancepriserne i de timer der kommer umiddelbart før/efter. I Figur 9 illustrerer tilsvarende at forskellen mellem balancepris og spotpris har en markant variation over døgnet. Tilsvarende gælder årstidsvariationer. U-balancepris øre/kwh "U-balanceprisen" =balancepris -spotpriser) fordelt over døgnets timer Time Figur 9: U-balanceprisens variation over døgnet, Jylland/Fyn 29. Som det fremgår af analysen af u-balanceprisen har denne nogle interessante mønstre, der ikke er tilfældige og derfor, til dels kan prognosticeres. De system- og balanceansvarlige operer med avancerede modeller der ud fra vejr-og forbrugs- og produktionsdata analyser det kommende døgn for netop. Formålet er at forberede aktiviteter og handler der skal sikre balance i elsystemet. Set i sammenhæng med styring af individuelle varmepumper er det imidlertid interessant, at der med offentliggørelsen af balancepriser, vil være muligt at komme med rimlige skøn for om markedet er på vej i op- eller nedregulering, alene ud fra publicerede balancepriser for de foregående timer samt kendte spotpriser. Delkonklusion Analyserne af hhv. spotpriser og balancepriser viser, at det kan opnås store relative besparelser i elprisen, hvis forbruget flyttes fra de dyreste timer til de billigste. Elpriserne i 29 var lave og absolutte elpriser på 2 til 3 øre/kwh kan synes beskedne, når forbrugerne oplever samlede eltariffer på godt 2 kr./kwh. Man skal imidlertid være opmærksom på at elsystemet er under kraftig ændring og omlægning, hvor priserne forventes at stige ligesom de prismæssige udsving. Hertil kommer at bl.a. tarifstrukturen er til debat. Set fra et el-system er det interessant, at der allerede med dagens priser kan 9

10 opnås ganske betydelige ændringer i de relative elpriser, ved at flytte forbruget mellem de prismæssige yderpunkter. Endelig baner initiativet om offentlige balancepriser i produktionsdøgnet, mulighed for at implementere koncepter for styring, som både udnytter spotmarkedet og et nyt balancemarked. Når det knytter sig så stor interesse om at kende de aktuelle balancepriser og skønne udviklingen heri i de følgende timer, skyldes dette at balanceprisen udviser langt større variationer end spotprisen, og derfor vil være en helt central del i økonomien for fleksibelt elforbrug. 1

11 Analyse af økonomien for et typisk hus med varmepumpe I dette afsnit analyseres mulighederne for at reducere elprisen for et konkret hus med de bindinger der knytter sig til krav om et givet indeklima og varmepumpens evne til at styre varmeproduktionen efter de varierende elpriser i døgnet. Datagrundlag og forudsætninger Udgangspunktet for analysen er et typisk parcelhus fra 6 erne der gennemgår en opgradering af klimaskærm og får installeret en effektiv jordvarmepumpe der tilsluttes det eksisterende centralvarmeanlæg. I analysen indgår gratisvarme fra personer og el-apparater, samt solens bidrag via direkte og diffus stråling. Beregningerne baseres på det normalåret DRY, der for hver time i året har data om en række klimatiske forhold, herunder udetemperatur og direkte og diffus solstråling. I relation til DRY og den gængse definition af fyringssæsonen, falder denne i perioden og fra 24.9 til Dette giver en (brutto) opvarmningsperiode på 232 dage svarende til 9.36 gradtimer ved en forudsat indetemperatur på 2 grader. Analysen omhandler alene selve fyringsperioden. I de resterende måneder, hvor varmepumpen kun skal levere varmt brugsvand, har denne kapacitet til at tilpasse produktionen til den billigste time i døgnet. Modelhuset er et parcelhus på 13 m 2 med tre personer og følgende antagelser: Gratisvarme fra eludstyr 7 pct. i fyringssæsonen, og elforbrug på 1. kwh/år person Gratisvarme fra personer (16 timer/døgn) Solens varmebidrag fra direkte og diffus stråling beregning af solens bidrag for hver time med samlet netto-vinduesareal 12 m 2, fordelt på 4, 2,5 2,5 og 3 m 2 i S, Ø, V og N. En ny varmepumpe (jordvarme/centralvarme) med en samlet årsvirkningsgrad på 3 (COP) Varmt brugsvandsforbrug på 4 liter pr. person 55 grader/døgn Der regnes på tre varianter af bygningens klimaskærm og behov for tilført energi i fyringssæsonen: Den oprindelige bygning med samlet varmetilskud (til varme og varmt brugsvand) på 15 kwh/m 2 eller 19,5 MWh (UA-værdi: 248 W/grad) i fyringsperioden En omfattende forbedring af klimaskærmen, der reducerer behovet for tilført varme til 1 kwh/m 2 eller 13 MWh varme (UA-værdi: 176 W/grad), samt En markant opgradering af bygningens klimaskærm, hvor behovet for tilført varme kommer ned på 5 kwh/m 2 eller 6,5 MWh (UA-værdi: 14 W/grad). Dette er på niveau eller under kravet til lavenergiklasse 2, om end kalkulationen her er anderledes mht. til periode og energiramme. 11

12 Med ovenstående forudsætninger er behovet for tilført varme beregnet for hvert døgn i fyringssæsonen. I Figur 1 er behovet for tilført energi vist varighedskurve for de tre scenarier. 2 Varighedskurve ved forskellige klimaskærme kwh/døgn kwh/m2 1 kwh/m2 5 kwh/m Antal døgn Figur 1: Døgn-varighedskurve for parcelhuse med varmebehov i fyringssæsonen på hhv. 15, 1 og 5 kwh/m 2. De lidt fladere kurver for bygningen med forbedret klimaskærm, skyldes at gratisvarme og solstråling her svarer for en relativt større andel af den samlede energitilførsel. Det er samtidig forklaringen på at varmesæsonen bliver lidt kortere i 5 kwh/m 2 -scenariet. Hvis parcelhuset gennemgår en gennemgribende energirenovering vil det være mulighed at akkumulere varme i huset evt. suppleret med nogle store vandtanke der gør det muligt at opretholde et acceptabelt indeklima i op til et døgn uden energitilførsel. Dette vil til gengæld være vanskeligt uden renovering af bygningens klimaskærm. Hvordan skal varmepumpen dimensioneres? Udfordringen i forbindelse med fleksibelt elforbrug og varmepumper synes ikke primært at være bygningens mulighed for at akkumulere varme, hvis denne genenmgår en gennemgribende opdatering af klimaskærmen. Det er derimod spørgsmålet om varmepumpens dimensionering, og derved mulighed for at optage store mængder el i korte perioder med lave priser. Som det fremgår af ovenstående varighedskurvene i Figur 1 udgør, varmeforbruget i forår og efterår kun en mindre andel af det samlede opvarmningsbehov. Her er det til gengæld muligt at implementere en driftsstrategi der fokuserer på at vælge den eller de få driftstimer i døgnet, hvor elprisen er lavest, varmebehovet i de kolde vintermåneder er dominerende, og med mange driftstimer per døgn, er driftsstrategien at undgå timer hvor elprisen er særlig høj. 12

13 Vintermånderne med det store behov for varme, begrænser således muligheden for at fokusere på de laveste priser, med store el-indkøb i få timer per døgn. Forholdet mellem varmepumpens dimensionering og den mulige besparelse i den gennemsnitlige elpris er analyseret, ud fra de tre klimaskærms-varianter. I beregningerne forøges varmepumpens kapacitet gradvist. For hvert døgn er varmepumper (i forskellige størrelser) modelleret til at producere varme i den eller de billigste spot-timer indtil bygningens døgnbehov for tilført varme er dækket. Dette betyder at der for små anlæg vil være en høj kapacitetsudnyttelse, med samtidig stor spredning af elforbruget over tid. Sidstnævnte vil give en højere gennemsnitspris for elektriciteten. En kraftig op-dimensionering af varmepumpen vil omvendt betyde, at anlægget kun vil køre ganske få timer i døgnet, selv i den kolde periode. Dette giver mulighed for at høste de økonomiske fordele ved at kun producere varme i lavpris-timer. Som det fremgår af det følgende vil merprisen ved en kraftig op-dimensionering, med dagens priser, på ingen måde kunne forrente denne merinvestering. I Figur 11 vises besparelsen i den gns. spotpris som funktion af varmepumpens kapacitet. Gns. elpris-reduktion øre/kwh VP-dimensionering og spotprisbesparelse NVB-15 NVB-1 NVB Figur 11: Gennemsnitlig elprisreduktion ved forskellig varmekapacitet. VP- kapacitet kw Ved en traditionel dimensionering vil varmepumper på f.eks. 6, 8 og 1 kw i de tre scenarier, give en varmeproduktion der sikrer bygningens døgnbehov af energi. En sådan dimensionering vil imidlertid betyde at den gennemsnitlige elpris kun vil reduceres med ca. 5 øre/kwh ift. gennemsnitsprisen. Med en gennemsnitspris på 26,8 øre/kwh er der en reduktion på knap 2 pct. 13

14 For de isolerede varianter af parcelhuset er elforbruget i fyringssæsonen hhv. 2.2 og 4,5 kwh, hvor en gennemsnitlig elpris-reduktion på 5 øre/kwh, giver en årlig besparelse på kun 1 2 kr. Hvis anlægget overdimensioneres kraftigt til f.eks. hele 5 kw, vil den mulige reduktion i spotprisen stige mod 9 øre/kwh eller med 33 pct. ift. gennemsnitsprisen. Denne ekstreme dimensionering vil betyde at varmepumpen kun kører en eller to time i døgnet, og derved kan basere produktionen på den laveste døgnpris. Rent økonomisk vil dette ikke kunne svare sig. I figur 12 vises antallet timer i fyringssæson, hvor varmepumpen har været helt eller delvist i drift VP-dimensionering og driftstimer Antal timer med VP i drift NVB-15 NVB-1 NVB VP- kapacitet kw Figur 12: Antal timer varmepumpen har været i drift sfa. varmepumpens dimensionering. Figuren illustrerer med al tydelig at en dimensionering der sikrer en lav gennemsnitlig spotpris får et meget begrænset antal driftstimer. Hvis f.eks. den mest velisolerede variant (NVB-5) med et behov for et samlet varmebidrag på 6.5 kwh i varmesæsonen (elforbrug på 2.2 kwh), skal opnå en gns. elprisreduktion på 9 øre/kwh, vil det kræve en varmekapacitet på 19 kw. Som det fremgår af Figur 12 vil en sådant spidslastanlæg kun være i drift i ca. to timer per døgn i fyringssæsonen! Umiddelbart kan det måske virke lidt besynderligt, at der ikke kan opnås en større reduktion i spotprisen, når varmepumpen kan prioritere sin produktion indenfor hele døgnet. Hertil skal vi det bemærkes, at forskellen mellem den dyreste og den billigste spotpris i døgnet, er (jfr. Figur 2) er opgjort til 17, 6 øre/kwh som gennemsnit for hele året

15 En ikke-styret varmepumpe vil typisk ligge mit i dette interval. Afstanden fra gennemsnitsprisen til den laveste pris er det halve, dvs. 9 øre/kwh. Denne prisdifference er netop identisk med den potentielle pris-reduktion der kan opnås ved en kraftigt over-dimensioneret varmepumpe, som kun kører ganske få timer selv i de koldeste perioder. Når sparepotentialet ved at flytte strømkøb fra de dyre til de billige timer i døgnet, reduceres til 4 5 øre/kwh, skyldes dette omvendt, at varmepumpen ved en normal dimensionering - i den kolde tid blot kan fravælge de dyreste timer (eller køre fuldlast). Det er næppe tvivl om spotprisen vil stige. Omvendt vil det fortsat gælde, at det er stor forskel på hvad der kan spares ved at flytte elforbrug i de prismæssige yderområder, og hvad et grundlast - anlæg som en varmepumpe, med nogle tusinde driftstimer, kan opnå. Kan deltagelse i balancemarkedet sænke den gennemsnitlige elpris? Beskrivelsen af balancemarkedets priser-dannelse (jfr. Figurerne 5 og 6) og de efterfølgende vurderinger af u-balanceprisen, viser at dette marked har væsentligt større prisudsving end selve spotmarkedet. I takt med at den ressourcebundne el-produktion (vind, sol, affald samt kraftvarme), udbygges, vil denne tendens, efter alt at dømme, fastholdes og udvides. Problemet med balancemarkedet i relation til styring er, som allerede bemærket, at priserne ikke kendes forud for produktionsdøgnet. Hvis man ser på priserne i fyringssæsonens 232 døgn (DRY) i 29, er døgnets laveste balancepris i 157 tilfælde lavere end den tilsvarende spotpris. I 42 døgn gælder det modsatte, dvs. at spotprisen er lavest. Endelig er det 33 døgn, hvor de laveste spot- og balancepriser er identiske. Dette betyder at den laveste balancepris i døgnet, i hele 8 pct. er den laveste udbudte pris og i 68 pct. lavere end den laveste spotpris. I forbindelse med fastlæggelse af en strategi for flytning af elforbrug, kan det være interessant at bemærke, at der i 63 ud af de 232 døgn, er timesammenfald mellem laveste spot- og balancepris (men ikke nødvendigvis ens priser). For at undersøge den potentielle besparelse ved at inddrage balancemarkedet, er der gennemført en analyse, hvor det antages at balancepriserne for Jylland/Fyn i 29 var kendte - eller med rimelighed kunne forudses forud for produktionsdøgnet og -timen. Formålet med analysen er at kvantificere det økonomisk potentiale der ligger i de nuværende balancepriser. I Figur 13 vises resultaterne ved en styring af varmepumpen ud fra en forudsat kendskab til timepriserne forud for produktionsdøgnet. 15

16 25 VP-dimensionering og balancepris-besparelse Gns. elpris-reduktion øre/kwh NVB-15 NVB-1 NVB VP- kapacitet kw Figur 13: Gns. elprisreduktion ved kendte balancepriser sfa. af varmepumpens dimensionering. Figur 13 viser at mulighederne for at reducere den gennemsnitlige elpris bliver mere end fordoblet, hvis der varmeproduktionen blev tilrettelagt ud fra kendte balancepriser. Ved traditionelle dimensioneringer af varmepumperne (jfr. Figur 11) vil en prisstyring medføre en prisreduktion på ca. 1 øre eller 4 pct. ift. gennemsnits-prisen. Figuren har i øvrigt er det samme mønster som for spotpris. Dimensioneringen er afgørende for muligheden at udnytte billig strøm i vintermånederne hvor varmebehovet er størst. Hvis der installeres en meget store varmepumpe og balancepriserne var kendte vil der være muligt at sænke den gennemsnitlige elpris med 15 øre/kwh, svarende til en reduktion på 6 pct. Dette svarer til en besparelse på elregningen i fyringssæsonen på 3 6 kr. Bud på styringsstrategi Med udgangspunkt i ovenstående analyser skal der her formuleres et bud på styringsstrategi. Kravene til de deltagende bygninger er at de er godt isolerede og forsynet med en stor vandtank der sikrer bygningen og anlægget en god varmekapacitet til at lagre energi. Vandtanken skal samtidig sikre at varmepumpen kan lave overproduktion af varme uden at bygningens temperatur vokser betydeligt, med dertil hørende indeklimagener og stigende varmetab. Varmepumpen skal være effektiv og dimensioneret til at kunne levere varme året rundt uden tilhørende elpatron. Derved får varmepumpen en minimumsfleksibilitet samtidig med at et stort energispild og elforbrug kan undgås i årets koldeste dage, hvor el-systemet typisk er under pres. 16

17 Forud for hvert døgn laves der, via en algoritme, en beregning af det forventede behov for tilført energi til opvarmning og varmt brugsvand. Denne kalkulation baseres på nøgletal for den enkelte bygnings klimaskærm, varmekapacitet, varmeanlæggets ydeevne og lagringskapacitet, den aktuelt akkumulerede varmemængde, samt prognoser for vejr, brugsvandsforbrug og gratisvarme. Hvis den balanceansvarlige vælger at videreformidle el-systemets spot- og balancepriser til den enkelte forbrugere kan styringen med fordel gennemføres i to trin. Forud for døgnet laves der en driftsplan, hvor døgnets samlede behov for indkøb af elektricitet (=døgnets varmebehov/cop) fordeles på de billigste spottimer, under hensyn til de begrænsninger som varmepumpens kapacitet og krav til varme- og varmt brugsvand. Denne plan baseres på den centrale forudsætning, at produktionen indenfor døgnet kan placeres vilkårligt, når blot det samlede døgnbehov for varme honoreres. Ovenstående betyder at spotpriserne vil være styrende for hvornår der - ifølge planen - skal produceres varme. Hvis varmepumpens kapacitet er stor ift. det aktuelle døgnbehov vil produktionen placeres i nogle få timer, med de laveste spotpriser. I perioder med mange driftstimer pr. døgn, drejer det sig alene om at undgå de dyreste timer. Produktionsplanen bliver bygningens baseline til bestilling af strøm til spotpriser, forud for produktionsdøgnet. Når produktionsdøgnet begynder har kunden sikret sig det lavest mulige samlede spotpris ud fra det aktuelle behov for varme og varmepumpens kapacitet. Dernæst står det kunden frit at agere i balancemarkedet, ved at justere den faktiske produktion ift. balancepriser og andre regulér-ydelser. I tilfælde af at balancepriserne i udvalgte timer afviger væsentligt ift. de spotpriser som kunden har sikret sig, kan kunden via en algoritme vælge at justere produktionen og høste en gevinst svarende til forskellen mellem balancepris og spotpris. Dette gælder uanset om det er op- eller nedregulering, blot varmepumpens produktion reguleres i den ønskede retning. Deltagelse i balancemarkedet som beskrevet ovenfor, vil forudsat at varmebehovet i produktionsplanen var korrekt beregnet altid give en økonomisk gevinst, i den forstand at den samlede el-regning og effektuerede gennemsnitlige elpris i døgnet, vil falde. Typisk vil op- og nedreguleringsperioderne ikke være symmetriske, hvorfor deltagelse i balancemarkedet ofte vil betyde, at den faktiske varmeleverance ved døgnets udløb, ikke fuldt ud svarer til døgnbehovet, dvs. den oprindelige plan. 17

18 Grænsen for hvor meget produktionen må afvige, dikteres af kundens accept af variationer i indetemperatur samt spotpriserne i det følgende døgn. Det vil f.eks. være tabsgivende, hvis varmeproduktionen nedjusteres for at høste en mindre fortjeneste på forskellen mellem balancepris og spotpris i det ene døgn, hvis dette betyder, at der i næste døgn skal købes en tilsvarende mængde strøm til en væsentligt højere spotpris, for at genetablere husets energibalance. For bygningen med stor varmekapacitet og vandtank er det betydelige muligheder for at ud- eller fremskyde produktionen ift. det efterfølgende døgn. Der skal her bemærkes at selv om balanceprisen først bliver kendt i selve produktionstimen, er det mulighed jfr. afsnit om ubalanceprisen - at opstille indikatorer der angiver om markedet med større eller mindre sandsynlighed er på vej i op- eller nedregulering i de nærmeste timer. Ved overvejelser om balancepriserne skal udnyttes til at over- eller underforsyne bygningen med strøm i et døgn, er det interessant, at det efterfølgende døgns spotpriser er kendte i den sidste halvdel af driftsdøgnet. Dette betyder at økonomien i mulige balanceydelser, der vil forrykke døgn-balancen for varmetilførsel, umiddelbart kan stilles overfor omkostningerne med at genetablere bygningens varmebalance ud fra næste døgns spotpriser. Hvis den balanceansvarlige alene vælger at videreformidle balanceprisen til varmepumpeejeren bliver styringen mere risikabel, idet kunden ikke kan bruge spotprisen som den prisaftale kunden kan vende tilbage til, hvis balancemarkedet udvikler sig anderledes end forventet. Fortsat vil det dog være en god idé at lave en produktionsplan ud fra spotpriser, og håndtere balancepriser som alternativer hertil denne baseline. Opsummering og konklusion Denne analyse har fokuseret på individuelle varmepumpers reelle muligheder for at reducere den samlede elregning ved at flytte forbrug over tid. Det er ikke særligt fokuseret på at indregulere en bestemt for energiproduktion, f.eks. vind, men derimod at lade elprisen være udtryk for den omkostning som en øjeblikkelig el-leverance har. Denne tilgang synes at være i god tråd med de aktuelle overvejelser om dynamiske net-tariffer, hvor der tilføjes endnu en tidsafhængig priskomponent. Samtidig vil en fokus på pris i sted for en bestemt produktionsform, bedre kunne formidle omkostningssignaler vedrørende kapacitetsbelastning, herunder behov for investeringer i produktionsanlæg og net. Analysen baseres på de faktiske priser i 29, selv om fokus er på et fremtidigt og markant anderledes marked. Årsagen er selvsagt at de fremtidige priser ikke kendes, samt at den nuværende prisdannelse for spot- og balancepriser allerede har nogle af de karakteristika som forventes at kendetegne fremtidens energimarkeder. 18

19 Med dagens elpriser er det økonomiske potentiale for at styre individuelle varmepumper nogle få hundrede kroner for et velisoleret hus i spotmarkedet og ca. det dobbelte ved aktiv udnyttelse af balancepriser. Det kan i sig selv ikke dække omkostninger til udstyr og kundehåndtering. I lyset af at fremtidens priser og tariffer med stor sandsynlighed bliver højere og mere fluktuerende, er der i analysen ikke anvendt et traditionelt omkostningskriterium for hvorvidt et initiativ kan betale sig eller ej. Derimod er der valgt at belyse økonomien ved absolutte og relative ændringer i de gennemsnitlige elpriser under forskellige driftsforhold. Et helt centralt punkt er varmepumpens dimensionering. Hvis anlægget skal have fleksibilitet til at købe ind på de billigste tidspunkter i de kolde måneder, skal anlægget have en dimensionering der er stor nok til at dække det samlede forbrug, selv i de koldeste perioder. Omvendt betyder dette at varmepumpen skal kunne levere varme i et meget stort kapacitetsspektrum, med opretholdelse af en høj energieffektivitet. En mulig løsning på dette problem er at opbygge anlægget med flere mindre enheder, helt tilsvarende med opbygning af gasmotoranlæg på decentrale kraftvarmeværker. Antallet enheder i drift er styret af det samlede varmebehov, samtidig med den enkelte enhed kan køre under nærmest optimal belastning eller være slukket. Analyserne viser at man skal være forsigtig med at konkludere på ekstrempriser og i stedet fokusere på den samlede energivolumen med tilhørende gennemsnitspris. I et fremtidigt marked med meget store prisudsving i længere perioder, vil økonomien i projekter der fokuserer på ekstremværdier dog blive mere interessante. Individuelle varmepumper vil være gode til at kunne undgå høje og ekstremt høje priser i kraft af muligheden for at evt. med kort varsel udskyde et elforbrug uden gener for kunden. Omvendt vil de individuelle varmepumper ikke i samme omfang kunne høste fordelene af de ekstremt lave priser, som følge af kapacitetsbegrænsninger. Her vil varmeværker med el-patroner i lighed med andre former for konverterbart fleksibelt elforbrug, have langt bedre forudsætninger for at aftage store mængder billig el i løbet af få timer. Med analogi til kraftværkssektoren, kan dette udtrykkes således, at spidslastenheder med få driftstimer egner sig til at høste værdien af de billigste elpriser, hvorimod grundlast -enheder (såsom varmepumper) med mange driftstimer, primært kan fokusere på at undgå de dyre timer. Økonomien ved at etablere styring af individuelle varmepumper i velisolerede bygninger med elforbrug til varmeproduktion på kwh/år er ikke attraktiv med dagens priser. 19

20 Fremtidens elpriser og nettariffer vil gradvis forbedre det økonomiske grundlag for at styre individuelle varmepumper ud fra elsystemets aktuelle behov. Fortsat gælder dog, at styring af varmepumper som isoleret initiativ, næppe bliver konkurrencedygtigt indenfor en årrække. På den anden side står forbrugerne overfor at afholde meget store investeringer i forbedringer i klimaskærme og effektive energianlæg, jfr. målet om at halvere energiforbruget i de næste 4 år. Det peger på at fleksibelt elforbrug og automatiske løsninger med fordel vil kunne udbydes som dele af samlede tiltag i boligen, hvor der fokuseres på forhold som kunderne lægger stor vægt på godt indeklima og stabil, energieffektiv, miljøvenlig og økonomisk energiforsyning. Det forekommer oplagt, at udvikle kommercielle tilbud, hvor intelligent drift af varmepumper ud fra såvel bygningens som el-systemets behov, indgår som en naturlig men måske ikke særlig synlig - del. Her tænkes bl.a. på ESCO-løsninger, leasing og driftsaftaler af varmepumper, såvel som samlede forsynings- og serviceaftaler for energi. I relation til fleksibelt elforbrug og elbesparelser er det fremført det argument, at automatik kan fjerne forbrugernes fokus og opmærksomhed. Det er givet at synlighed omkring energi- og miljøforhold har en gavnlig effekt. På den anden side er vi som forbrugere vant til netop automatik i relation til varmeanlæg. Det er kun brændeovnen der skal betjenes, resten ordnes automatisk. Udfordringen er følgelig ikke at overbevise markedets leverandører af udstyr og forbrugerne om automatikkens velsignelser. Det drejer sig derimod om at gøre den eksisterende automatik langt mere intelligent og åben, herunder rette op på nogle direkte uheldige virkninger af den gældende styring af varmeanlæg. Den grønne udfordring for bl.a. IT-branchen er netop at levere løsninger, hvor f.eks. varmepumper styres ud fra viden om bygningen, brugsvaner, lokale målinger og vejrprognoser, samt elsystemets dynamiske priser og tariffer. Samtidig skal disse systemer være i stand til at formidle basale oplysninger om boligen og de tekniske installationer til forbrugerne, på en vedkommende og let forståelig måde. 2

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Status for varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper - september 2010.

Status for varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper - september 2010. Til Styregruppen Projektdeltagerne Følgegruppen Status for varmepumpeprojektet Fra Vindkraft til Varmepumper - september 2010. 7. september 2010 SKR/SKR 1. Sammenfatning... 2 1.1 Tidsplan... 3 1.2 Økonomisk

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Smart Energy eller Smart Energi

Smart Energy eller Smart Energi Smart Energy eller Smart Energi - hvad er det og nogle eksempler? v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt Energipolitisk

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper

Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper Til Potentiale og muligheder for fleksibelt elforbrug med særligt fokus på individuelle varmepumper 27. januar 2011 XRMS/GW/SKR 1. Introduktion, formål og afgrænsning... 2 1.1 Klimapolitiske målsætninger...

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Elbiler og ladestandere

Elbiler og ladestandere Elbiler og ladestandere - et spørgsmål om at tænke og handle anderledes v/göran Wilke, Exergi Fokus på grænselandet mellem Energieffektivisering Grøn IT, og Forbrugerne EXERGI Opgaver Smart Grid - økonomi,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

en lille sag for forbrugerne

en lille sag for forbrugerne Smart Grid en stor udfordring for energisystemet en lille sag for forbrugerne v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Intelligente hjem og målere

Intelligente hjem og målere Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Intelligente hjem og målere Fælles infrastruktur Ejerskab Sammenskudsgilde v/ Göran Wilke, Elsparefonden Påstand Når energieksperter kommer

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede.

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede. Til Energistyrelsen og alle interesserede. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper 2. maj 2012 OKJ/JUP Indhold 1. Fleksibelt elforbrug... 1 2. SmartGrid Ready varmepumper... 2 2.1

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Fjernvarme uden rør. eller

Fjernvarme uden rør. eller Fjernvarme uden rør eller Hvordan kollektiv forsyning bliver et services tilbud i hele kommunen v/göran Wilke, EXERGI Partners Energipolitisk udfordring Politisk ønske om at oliefyr skal være udfaset i

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

ESWA - et Smart Grid projekt

ESWA - et Smart Grid projekt ESWA - et Smart Grid projekt Status og resultater fra projektet, Dansk Vandkonference, 19. november 2013 Paul Kristian Thomsen Projektchef Århus Vand A/S E-mail: pkt@aarhusvand.dk Dir. +45 8947 1201 1

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Fjernvarme uden rør. fra forsyning til kundeservice

Fjernvarme uden rør. fra forsyning til kundeservice Fjernvarme uden rør og fra forsyning til kundeservice v/göran Wilke, EXERGI Partners Status Fjernvarmesektoren har været hovedansvarlig for, at oliefyrene blev smidt ud af byerne at Danmark har en høj

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

DREAM simuleringer. 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

DREAM simuleringer. 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm DREAM simuleringer 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm Introduktion til DREAM analyser. Analyserne er opdelt i 3 stadier: Indledende overfladisk analyse af områder for deres potentiale

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED 1. KVARTAL 2016 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 1/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Obs: 1. kvartal 2016 er sidste gang elprisstatistikken

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Salg af varme fra individuelle varmepumper

Salg af varme fra individuelle varmepumper November 2015 Salg af varme fra individuelle varmepumper Analyse af varmepumpers faktiske driftsforhold og muligheder for forbedret effektivitet via koordineret udrulning og drift Delrapport ifm. i demonstrationsprojekt

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015 VE ved energirenovering Ivan Katic, Energi & Klima Teknologisk Institut 17. December 2015 ik@teknologisk.dk Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet

Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet 4.10.10 Smart Grid, fleksibelt elforbrug og samspil med forbrugerne og digitale tjenester i hjemmet Indledning Dette notat beskrivelse forbrugernes muligheder for at levere fleksibelt elforbrug til et

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere