Brintlagring på Samsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brintlagring på Samsø"

Transkript

1 Brintlagring på Samsø Catarina Marcus-Møller (s011285) Ørsted.DTU, Automation Danmarks Tekniske Universitet Bygning Kgs. Lyngby Vejleder: Jan Jantzen Efterår 2005 Specialkursus 5 point ABSTRACT I dette paper undersøges to teknologier til lagring af brint. Den ene er den kommercielle teknologi med tryksætning af brint og opbevaring i tryktanke, og den anden teknologi er de nye brintpiller, der er under udvikling. I tryktankene lagres ren brint (H 2 ) og energitætheden i den tryksatte brint er MJ/L. Den brintmængde der kan produceres ud fra 1 kwh el kan sælges til 2,8 kr., 14 gange mere end prisen på den elektricitet, der skal bruges til produktionen. I brintpillerne lagres ammoniak og energitætheden i pillerne er 1 MJ/L. Den mængde ammoniak der kan producers og lagres i pillerne, kan sælges til ca. øre, det er lavere end den elomkostning, der er til produktionen. Sælges pillerne i stedet på den brintmængde, der er i ammoniakken, kan man sælge den brintmængde, der produceres og lagres i pillerne til 2,4 kr., 12 gange mere end el omkostningen. Det kan godt betale sig at producere og lagre brint med de to teknologier. 1

2 INDLEDNING Samsø blev i 1997 udnævnt til Danmarks Vedvarende Energi Ø. Der er siden dengang blevet installeret blandt andet 11 landvindmøller på 1 MW og 10 havvindmøller på 2,2 MW per mølle. Vindmøllerne producerer nok elektricitet til, at Samsø er selvforsynende på årsbasis. Men da vindmøller kun producerer strøm, når det blæser, er Samsø ikke reelt set selvforsynende. Der eksporteres strøm fra Samsø når det blæser og importeres strøm, når det er vindstille. Vindmøllernes produktion er så stor at der kan dækkes mere end Samsøs elforbrug, derfor er der stor interesse fra Samsøs side for at finde en udnyttelsesmulighed for elektriciteten for eksempel i transportsektoren. Hvis denne strøm, som på nuværende tidspunkt sælges i perioder med lav elpris, kan udnyttes på Samsø kan elektricitets-produktionen fra vindmøllerne gøres til et aktiv for Samsø i stedet for at ikke at komme Samsø til gode. Elektriciteten skal lagres, så den kan benyttes på et senere tidspunkt, enten på Samsø, i transportsektoren eller til elektricitetsproduktion, så man undgår at importere el, eller det kan sælges udenfor Samsø og give en pengestrøm øen. I dette paper undersøges forskellige muligheder for at konvertere elektriciteten til brint og lagre brinten til senere brug eller eksport. Undersøgelserne er ikke kun gældende for Samsø, de er gennerelle for anlægene. Dette paper er skrevet som specialprojekt om brintlagring på Samsø, ved vejleder Jan Jantzen Ørsted.DTU, projektet udgør 5 ects point. Specialprojektet er lavet i forbindelse med to andre specialprojekter om Vedvarende Energi på Samsø, der udgør henholdsvis 2 gang 15 og 2 gange 10 ects point. Projekterne hører ind under det Kongelige Energi Akademi på Samsø. Jeg ønsker at takke Jan Jantzen, Ørsted.DTU, for grundig vejledning gennem hele projektet. Desuden vil jeg takke Rasmus Zink Sørensen, Amminex, for at svare på mine spørgsmål om brintpiller. Ole Bilde har været meget hjælpsom i forbindelse med litteratursøgning og skal derfor også have tak. I forbindelse med dette projekt og de to projekter det hænger sammen med afholdt Søren Hermansen og Jens Peter Nielsen fra SAVE Kontoret Samsø 1 en meget interessant rundvisning på Samsø til nogle af de vedvarendeenergianlæg, for det skal de have stor tak. METODE I dette paper undersøges to brintlagringsteknologier, den nye brintpille teknologi og den kendte og kommercielle teknologi med at lagre brint i trykflasker. På nuværende tidspunkt er den mest anvendte teknologi til produktion og lagring af brint, elektrolyseanlæg, der producerer brint (H 2 ), som lagres under tryk i metal tanke. Denne kendte teknologi sammenlignes med den nye brintpilleteknologi, der er blevet udviklet af et forskerteam på DTU. I det følgende beskrives og undersøges disse to former for brintlagring. ELEKTROLYSEANLÆG OG TRYKTANKE Elektrolyse er en proces hvor elektricitet spalter vand (H 2 O) til brint (H 2 ) og ilt (O 2 ). Spaltnings processen ser ud som følger: H + 1 2O H 2 O 2 2 Her ses en skitsering af en forsimplet elektrolyseproces: 1 (d. 15/ ) 2

3 e Figur 1 Skitsering af elektrolyse af vand 2. Elektrolyseprocessen foregår ved at en anode og en katode puttes i vand (H 2 O), der sendes elektricitet gennem anoden og katoden. Ved anoden fjernes der elektroner, og der dannes gasformig ilt (O 2 ), ved katoden tilføres elektroner og der dannes gasformig brint (H 2 ). De to gasser bobler op af vandet og kan opsamles. Der er på nuværende tidspunkt flere elektrolyseanlæg på markedet, blandt andre sælger Norsk Hydro Electrolysers A/S flere forskellige typer. Anlæggene har en størrelse på omkring 1 MW og en virkningsgrad på mellem 70 og 75 %. Levetiden for et anlæg er på minimum 15 år. Elektrolyseanlægget kan startes på 15 min og kan reguleres op og ned i produktion med en hastighed på 0,004 MW/sek. Denne hurtige opstart og regulering gør elektrolyseanlæg meget brugbare til lagring af overløbsstrøm. Dog er der som med andre kemiskeprocesser, et problem med elektrolyseanlægget, de høje virkningsgrader opnås ved kontinuert kørsel af anlægget og ikke hvis processen startes og stoppes og reguleres. Efter produktionen i elektrolyse anlægget bliver brinten tryksat og lagret i tanke. Kompressionen af brinten koster ca. 5 % af brintens brændværdi og lagrings tabet i tryktankene er ca. %. 4 Samlet er der altså et tab på 8 % af brintens brændværdi ved kompression og lagring i tryktanke. Da brint (H 2 ) er det mindste molekyle, der findes, har der været problemer med at lave tryktanke, der var tætte nok til at kunne indeholde brinten i længere perioder. Det er dog ikke problemet med de nuværende tanke, og der er ingen begrænsning på, hvor længe brinten kan opbevares i tryktankene. 5 Tryktankene, der indeholder brint, kan transporteres, men normalt vil transport af brint ske i tankbiler, og brinten vil først komme i mindre tryktanke efter transporten. Brinten kan altså transporteres rundt på eller fra Samsø, så det kan udnyttes til mange forskellige formål enten på eller udenfor Samsø. Salgsprisen på tryksat brint er på nuværende tidspunkt: 12 kr. per normalkubikmeter (Nm ) 6. 2 Billedet er hentet fra: (d. 14/ ) Hentet fra energistyrelsens hjemmeside: nts/html/chapter26.htm (d. 14/ ) 4 Boldt og Münster, 2004, side 5. 5 Oplysninger fra mail fra Norsk Hydro. 6 Denne pris er oplyst af AirLiquid der levere tryksat brint til DTU.

4 PILLER OG DERES ANLÆG Brintpiller er en lagringsteknologi, der er udviklet af fem forskere på DTU. De fem har startet firmaet Amminex 7 som skal videreudvikle pillerne. Teknologien er meget ny, forskerteamet offentliggjorde deres fremskridt i en pressemeddelelse d. 7. september Teknologien bygger på at lagre ammoniak (NH ), der indeholder meget brint, i et salt som for eksempel magnesiumklorid. Flydende ammoniak hældes over magnesiumkloriden, der er formet som de ønskede piller, ammoniakken bindes i magnesiumkloriden i denne sammensætning: Mg(NH ) 6 Cl 2. Når ammoniakken er bundet i saltet, er pillerne klar til brug. Da ammoniak reagerer basisk, hvis det kommer i kontakt med vand, indpakkes pillerne fugttæt og er derefter meget stabile. Selv med hul i indpakningen vil der ikke ske en stor udledning af ammoniak, der vil allerhøjest lugte lidt af ammoniak. For at frigive ammoniakken fra saltet igen skal pillerne opvarmes. Afdampningen af ammoniakken starter ved omkring 80 o C, og alt ammoniakken er ude af pillerne ved 50 o C 8. Offentliggørelsen af de første demonstrationer af teknologien var på små piller af saltet. Det er dog ikke hensigten med teknologien at pillerne skal have pillestørrelse, de skal kunne laves i større blokke. Blokkene kan teoretisk set laves så store som det er ønskværdigt, de er indtil videre lavet så store som ananasskiver, og størrelsen vil kunne tilpasses formålet for pillerne. Blokkene kan transporteres som andet gods i de lufttætte indpakninger, for eksempel i lastbiler eller skibe. Det er en fordel ved brintpillerne, at de er nemmere at transportere end tryksat brint, der skal transporteres i tankbiler eller i de tryksatte flasker. Som pillerne har pilleproduktionsanlæggene også en meget høj sikkerhed, da der er meget små mængder fri ammoniak til stede, og der er ikke på noget tidspunkt i processen fri brint. Der er ingen teoretisk grænse for hvor store anlæggene kan bygges, men der er ikke nogen kommercielle anlæg endnu kun demonstrations anlæg. Anlæggenes levetid brude være som alle andre industrielle anlægs, dog er det ammoniak meget korroderende, og det er derfor nødvendigt at designe anlægget så de dele, der er i kontakt med ammoniakken, er lavet af et materiale, der kan holde til det. Sådanne materialer er kendt i landbruget, hvor ammoniak bruges som kunstgødning. I forhold til Samsø er der det problem med pillerne, at ammoniak på nuværende tidspunkt ikke produceres ud fra elektricitet, fordi det produceres meget billigt ud fra naturgas. Dette kan ses på markedsprisen for ammoniak, der ligger på 50 $/ton. Ammoniak kan producers ud fra el, men det er endnu så dyrt i forhold til at producere det fra naturgas, at det ikke er kommercielt endnu. Som for pilleanlæggene er der kun lavet demonstrations anlæg, men der forskes i at videreudvikle processen. Da Samsø har en del landbrug kunne det være en mulighed at producere ammoniakken ud fra gylle. Det kan lade sig gøre at producere ammoniak af gylle, da urinstoffer let spaltes i vand og ammoniak, men det er et problem at skille ammoniakken fra resten af gyllen, og det er ikke en teknologi, der benyttes. Brintpillerne er altså ikke på nuværende tidspunkt en teknologi, der vil være velegnet til lagring af strømoverløb, det bliver det først når ammoniak kan produceres fra elektricitet. Pillerne kan anvendes både som drivkraft i transportmidler eller til elektricitetsproduktion i stationære anlæg. Det er en fordel for Samsø, da det giver et større marked for pillerne, hvis de skal sælges på eller udenfor Samsø, og det giver flere anvendelsesmuligheder på Samsø. Pillerne er blevet foreslået som transportdrivmiddel, fordi deres energitæthed overstiger det amerikanske energiministeriums målsætninger 9 for brintopbevaring til køretøjer. Målsætning 2005 Piller Volumenenergitæthed 4, (MJ/L) 1 (MJ/L) Dette forhold er en af grundene til at pillerne fik så megen omtale ved offentliggørelsen. Amminex er ved at lave en demonstration af deres piller som transportbrændsel, der skal laves en elektrisk kørestol, der bruger pillerne som drivmiddel. Det er i denne kørestol, der skal bruges piller så store som ananasskiver. Derfor vil 7 (d. 14/ ) 8 Christensen, Sørensen, Johannesen, Quaade, Honkala, Elmøe, Køhler og Nørskov, 2005, side 1. 9 Feidenhans l, R. & Nørskov, 2004, side 18. 4

5 pillerne kunne bruges til at udvikle brintkøretøjer på Samsø. Der er stor interesse for brintkøretøjer på Samsø, som gerne vil have demonstrationskøretøjer på vejene hurtigst muligt 10. Pillerne kan også anvendes i stationære anlæg til at producere elektricitet i perioder med lav produktion og højt forbrug. Anlæggene kunne eksempelvis være brændselscelleanlæg. Da processen med at udtage ammoniakken fra pillerne kræver en temperatur på 620 K, vil det være en fordel at bruge en brændselscelletype, der har en høj driftstemperatur. Den brændselscelletype, Amminex mener, er den mest velegnede er SOFC (Solid Oxide Full Cells). Denne type brændselscelle har en driftstemperatur på mellem 500 o C og 1000 o C, temperaturen af brændselscellen passer godt til, at overskudsvarmen kan udnyttes til at udtage ammoniak fra pillerne. SOFC er en af de brændselscelletyper, der forskes i på Risø, og herunder ses en skematisk tegning af en SOFC-celle.. Figur 2 Skematisk tegning af en SOFC brændselscelle 11. Som det ses på Figur 2 virker en SOFC-celle ved at ilten i atmosfærisk luft (O 2 ) omdannes til ilt-ioner (O 2- ) i en anode. Ilt-ionerne transporteres gennem en iontransporterende membran til katoden hvor ilt-ionerne reagerer med brint (H 2 ) og danner vand (H 2 O). Dannelsen af vandet udsender to frie elektroner (e - ), som er udnyttelig elektricitet, de to frie elektroner føres tilbage til anoden, gennem det system der skal forsynes, for i anoden kræver omdannelsen fra ilt til iltioner elektronerne. Udover den passende driftstemperatur har SOFC-celler den fordel i forhold til pillerne, at de kan bruge ammoniak som brændsel direkte og ikke kun ren brint. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt med extern reformering af ammoniakken til brint. PRISER FOR ELEKTRICITETEN Hvis der opføres et brintanlæg på Samsø, vil det ikke være muligt at få vindmøllestrømmen gratis. Elektriciteten, der produceres, sendes direkte fra vindmøllerne til et elselskab, og hvis man ønsker at bruge elektriciteten, skal man betale elselskabet for den. Derfor skal prisen brinten sælges til opvejes mod elprisen. I Danmark styres elprisen af af priserne på den Nordiske elbørs Nordpool, det gav i 2004 var gennemsnits elprisen 20 øre per kwh 12. Dette er elprisen uden afgifter, det er som normal elforbruger ikke muligt at købe elektricitet til denne pris, man hvis man kan kvalificeres som storforbruger kan handle til denne pris. I et tilfælde hvor man vil lagre strøm med et elektrolyse eller ammoniakanlæg vil man formentligt kunne betagnes som storforbruger. Samtidig er Nordpool prisen den pris vindmølleejerne vil kunne få for deres elektricitets produktion når fastpris-aftalen ophører. Derfor er det relevant at sammenligne denne pris, med det man kan få for at sælge en produceret brint mængde. Herunder findes en udregning, af hvad den brint der kan produceres af 1 kwh elektricitet med de to teknologier henholdsvis, kan sælges til. Tryksat brint Brint produktionen har den sammenhæng mellem elektricitetsforbruget og brintproduktionen. 10 Referat fra TEMA-møde om brint hos HIRC. 11 Billedet og specifikationer for SOFC-celler er fundet på Risøs hjemmeside: (d. 14/ ) 12 Priser er hentet fra Eltras hjemmeside: (d. 29/ ) 5

6 Elforbrug 7,87 (GWh/år) H 2 produktion 5,2 (GWh/år) H 2 mængde Nm /år Tabel 1 Sammenhæng mellem elforbrug og brintproduktion 1. Ud fra oplysningerne i Tabel 1 kan udregnes at der produceres: 5,2GWh br int = 0,656 7,87GWh el kwh br int kwh el 0,656 kwh brint for 1 kwh elektricitet. Samtidig kan den mængde brint der svarer til 0,656 kwh brint udregnes ud fra: Nm br int Nm br int 1kWhbr int = 0,58 6 kwh br int 5,2 10 kwh br int 1 kwh brint svarer altså til 0,58 Nm. Den brintmængde der produceres af 1 kwh elektricitet, er dermed: Nm kwh H 2 mængde = 0,58 0,656kWh = 0,25Nm Som det tidligere blev beskrevet er tabet til komprimering og lagring af brint sat til 8 % af brintens brændværdi. Der skal altså trækkes 8 % fra den producerede brintmængde, det giver en brintmængde på: 0,2 Nm. Denne brintmængde kan med en salgspris på 12 kr/nm -brint sælges til 2,80 kr. Når elprisen er sat til 20 øre/kwh, kan den brint der produceres sælges til 14 gange det elektriciteten kunne sælges til. Der er altså en rentabelt at producere, tryksætte og lagre brint i tryktanke. Brintpiller Da brintpille teknologien er så ny, er der endnu ingen der kender størrelsen af tabet ved lagringen, derfor er dette tab anslået til at være omkring 8 %, som det er for komprimering og lagringen af tryksat brint. Samtidig er processen at producere ammoniak ud fra elektricitet heller ikke en kommerciel teknologi, og virkningsgraden for processen er derfor heller ikke tilgængelig. Processen med at lave ammoniak fra el kan sammenlignes med elektrolyse processen, og derfor kan virkningsgrader for processerne også sammenlignes. Elektrolyseanlæg har på nuværende tidspunkt en virkningsgrad på 70 % - 75 %, da ammoniak processen ikke er kommerciel endnu og stadig mangler noget udvikling, sættes virkningsgraden i den lave ende af elektrolyseanlæggets. Virkningsgraden for ammoniak produktionen ud fra elektricitet sættes til ca. 70 %. Sammensættes disse to anslåede virkningsgrader, findes en samlet virkningsgrad for produktionen af ammoniak og lagring i pillerne på 60 %. Det mængde ammoniak, der kan produceres og lagres ud fra 1 kwh elektricitet, bliver: MJ kwh,6 0,60 = 2,16MJ 1 kwh 2,16 MJ ammoniak på pilleform. Brint har et energiindhold på: 120 MJ/kg (Benzin 44 MJ/kg) 14, og her regnes med at ammoniak har samme energiindhold som brint. Det giver: 2,16MJ = 0,018kg MJ 120 kg Ud fra 1 kwh kan der produceres 0,018 kg ammoniak, salgsprisen for ammoniak er på nu værende tidspunkt 50 $/ton, det giver en salgspris for ammoniakken lavet af 1 kwh elektricitet på: 1 Tallene er hentet fra energistyrelsens hjemmeside: Technology_Data_for_Electricity_and_Heat_Generating_Plants/html/chapter26.htm (d. 14/ ) 14 Feidenhans l, R. & Nørskov, 2004, side 17. 6

7 0,018kg kg ton $ ton = 0,006$ Det svarer til ca. øre for den ammoniak der kan produceres ud fra 1 kwh. Hvis man betaler 20 øre/kwh for elektriciteten, er det ikke rentabelt at omdanne elektriciteten til ammoniak. Hvis man skal producere ammoniak og brintpiller, skal brintpillerne ikke sælges som ammoniakken de indeholder, det er ammoniak for billigt til. Pillerne skal sælges som brintpiller, og vil blive købt til anlæg, der kun kan bruge pillerne. Det er ikke til at sige hvad prisen på brintpillerne vil være i fremtiden, når der er et marked for dem, men den vil formentlig ligge højere end ammoniakprisen. Herunder er det undersøgt, om det kunne betale sig at lagre ammoniakken i pillerne, hvis man solgte brinten i ammoniakken og ikke ammoniakken selv. I normalkubikmeter er den mængde brint, der er i pillerne: 18g 0, g cm 10 6 Nm cm = 0,202Nm Da brints densitet er 0, g/cm ved 25 o C og 1 atm tryk. 15 Hvis den brint mængde, der er i pillerne, sælges til 12 kr/nm, giver det en pris på 2,4 kr. Hvis man kan sælge pillerne på baggrund af brinten i pillerne og ikke ammoniakken, kan man sælge den brintmængde der produceres fra 1 kwh el til 2,4 kr. Med en elpris på 20 øre/kwh, kan man sælge brinten for 12 gange det man kan sælge elektriciteten for. Det vil altså kunne betale sig at lagre ammoniak i pillerne hvis man kan sælge brinten i pillerne og ikke ammoniakken. Pillerne skal altså have nogle andre fordele så deres salgspris er højere end salgsprisen for ammoniak. Der skal skabes et marked for brintpillerne, før det kan betale sig at lave elektricitet om til ammoniakken, der skal flydes i dem. I de to teknologier er det tilfældet at man kan sælge brinten for henholdsvis 12 og 14 gange så maget som den elektricitet der skal bruges til produktionen koster. Men priserne på el og brint kan ændre sig, og det vil formentlig ske ved at elprisen stiger og brintprisen falder, hvilket vil gøre overskuddet for brintsalget mindre. Hvis man ser bort fra alle andre omkostninger i brint produktionen, og antager at brintprisen holder sig på de 12 kr./nm, må en 1 kwh el højest koste, det man kan sælge brinten til, det vil sige, 2,8 kr. hvis der laves tryksat brint, og 2,4 kr. hvis der laves brintpiller. Hvis det derimod er elprisen, der holder sig konstant, og brintprisen der falder, er minimumsprisen for brinten, hvis denne er tryksat: 20 0,25 øre kwh,el øre = 79,1 Nm Nm kwh,el Hvis den er i brintpiller: 20 0,202 øre kwh,el øre = 99,0 Nm Nm kwh,el Minimumsprisen på brint er altså 80 øre/nm. Hvis brinten er i brintpiller er minimumsprisen 1 kr./nm, denne pris behøver ikke være brints markedspris men det skal være pillernes markedspris. Hvis der bliver skabet et marked for brintpiller, skal markedsprisen for den brint der lagres i pillerne være mere end 1 kr./nm. 15 (d. 14/ ) 7

8 I de ovenstående beregninger er enten brintprisen eller elprisen konstant, det er mere realtisk at de vil ændre sig samtidig. Men selv med en højere elpris, over de 20 øre/kwh men under 2,4 kr/kwh, og en lavere brintpris mellem de 12 kr. og ca. 1 kr. per Nm. kan det betale sig at lagre brinten i enten piller eller under tryk. RESULTATER OG DISKUSSION Herunder ses en sammenligning af de karakteristika der er beskrevet om de to teknologier og de resulter der er fundet for dem i de tidligere afsnit af dette paper: Trykflasker Brintpiller Brint lagres som Brint Ammoniak Kapacitet ca. MJ/L 1 MJ/L Tryk Ikke tryksat Produktion før lager Elektrolyse anlæg? Pris på indpakning Høj Lav Salgspris Brint 12 kr/nm Ammoniak 50 $/ton Sikkerhed Høj Meget stabile Transportabel Ja i tankbiler eller i de tunge tryktanke Ja i almindelige lastbiler eller skibe Eksisterende teknologi Ja Nej Salgspris for det der kan produceres og lagres for 1 2,8 kr. 0,0 kr. (ammoniak) 2,4 kr. (brint) kwh el Max. elpris med brintpris på 2,8 kr. 2,4 kr. 12 kr./nm Min. brintpris med elpris på 79 øre/nm 99 øre/nm 20 øre/kwh Tabel 2 Sammenligning af tryktanke og brintpiller. I tryktankene lagres brint (H 2 ), og med denne teknologi kan den mængde brint, der kan produceres og lagres ud fra 1 kwh el, sælges til 2,8 kr., hvilket er 14 gange mere end den elpris, der regnes med i projektet. Det kan derfor godt betale sig at producere og tryksætte brint. Teknologien med er at lagre brint under tryk er en kendt og kommerciel teknologi, det er både muligt at købe produktionsanlæg og færdigt tryksat brint. Det at brinten er tryksat kan give nogle problemer med transport og opbevaring af brinten, blandt andet skal transport udføres i tankbiler eller i biler der er godkendt til at transportere tryktanke. I brintpillerne lagres ammoniak (NH ), der ved opvarmning omdannes til brint. Den mængde ammoniak, der kan produceres og lagres af 1 kwh el med denne teknologi, kan med dagens ammoniak priser sælges for ca. øre, hvilket er mindre end den el pris, der regnes med. Ammoniak er for billigt til, at det kan betale sig at producere det ud fra strøm og lagre det i brintpillerne. Sælger man i stedet den brintmængde, der er i ammoniakken i pillerne, kan det sælges for 2,4 kr./nm, hvilket er 12 gange højere end elomkostningen. Det kan altså også betale sig at lagre brint i pillerne. Brintpille teknologien er ikke en kommerciel teknologi endnu, men det er teoretisk muligt at lave både pillerne og anlæggene så store som det er ønskværdigt. Pillerne er ikke tryksatte, og er derfor nemme at transporter, hvilket kan ske i almindelige lastbiler. I fremtiden vil brintpillerne kunne være en konkurrence dygtig teknologi hvis der skabes et marked for dem, og de har nogle fordele i forhold til tryksat brint. Pillerne er ikke under tryk, hvilket gør det nemmere at omgås og pillerne har en højere energitæthed, end den der findes i tryksat brint i dag. Under beregningerne lavet en række antagelser, der vil blive diskuteret i det følgende. I beregningerne for brintpillerne regnes der med, at man sælger pillernes kapacitet, der medregnes ikke den energi og dermed omkostning, der vil være i forbindelse med at få ammoniakken ud af pillerne, eller den energi der vil gå til at reformere ammoniakken til brint. Det vil gøre den salgbare mængde brint eller ammoniak en smule mindre, og dermed økonomien for brintpillerne en smule dårligere. Men da energien der vil gå til at udtage ammoniakken fra pillerne og reformere brinten, i nogle anlæg vil være spildvarme er omkostningen i disse tilfælde ikke væsentlige. 8

9 Elprisen på 20 øre/kwh bygger på en antagelse om at et brintlagrings anlæg kan fritages fra afgifter ved købe af elektricitet. Denne antagelse bygger på, at man som storforbruger af el kan få hel eller delvis afgiftsfritagelse, og der har været tale om, at ved lagring af overløbsstrøm kan elforbruget afgiftsfritages. Det er dog ikke sikkert at brintlagringsanlæg kan afgiftsfratages fuldstændigt, men som det er vist i beregningerne ovenfor er det også rentabelt at producere og lagre brint til en langt højere elpris end de 20 øre/kwh, og så hvis brintprisen bliver lavere end 12 kr./nm. De 12 kr./nm er opgivet fra AirLiquid, der levere tryksat brint til DTU. Denne brintpris er forholdsvis høj, og det er ikke sikkert, at brintpris vil forblive på dette niveau. Men som det ses i beregningerne ovenfor, kan brintlagringsteknologierne også betale sig med lavere brintpriser. I beregningerne for begge teknologier er der kun regnet på den eludgift, der vil være til produktionen og lagringen af brint. Dette er en meget forsimplet udregning, og der vil være mange andre udgifter tilknyttet brintlagring. Udgifter som anlægsomkostninger, driftsomkostninger og udgifter til embalage. Alle disse udgifter vil fordyrre processen og gøre brintlagring mindre rentabelt end det ser ud i de udførte beregninger. Da der endnu ikke er bygget et brintpilleanlæg eller et anlæg til produktion af ammoniak ud fra elektricitet, er det ikke muligt at finde virkningsgrader for disser typer af anlæg. Virkningsgraderne er derfor anslået ud fra virkningsgrader for lignende anlæg. Ammoniakproduktionsanlægget er sammenlignet med et elektrolyseanlæg og der er valgt en virkningsgrad på ca. 70 %. Tabet i pilleanlægget er sammenlignet med tabet ved tryksætning og lagring af brint i tryktanke, den sættes til ca. 8 %. Hvis virkningsgraden for det reelle anlæg bliver lavere eller tabet i pilleanlægget højere end det er antaget vil rentabiliteten for brintpilleteknologien falde. Men da der ikke findes nogle virkningsgrader for anlæggene er det ikke muligt at vurdere om antagelserne i dette paper er fejlagtige. KONKLUSION Hvis der på nuværende tidspunkt skulle anlægges et brintlagringsanlæg til lagring af overskudsstrøm, ville den kommercielle teknologi med tryktanke, være den mest interessante af de to teknologier, da brinpille teknologien ikke er kommerciel endnu. Hvis et sådant anlæg skal installeres skal den opbygges et elektrolyseanlæg og i forbindelse dermed et tryksætnings og tankfyldningsanlæg. Anlæggene kræver ikke døgnbemanding, men skal tilses jævnligt. Hvis der ikke skal bygges store anlæg til kommerciel brintlagring, men derimod mindre demonstrationsanlæg, ville et pilleanlæg være mere interessant, da det er en teknologi under udvikling. Det kunne være interessant at se demonstrationsanlæg af både et brintpilleanlæg og af et anlæg der producere ammoniak ud fra elektricitet. Det er projekter som disse der kunne være spændende for Samsø kommende Energi Akademi. Før det kan betale sig at investere i fuldskala brintpilleanlæg, skal de to teknologier til lagring af ammoniak i pillerne og produktion af ammoniak ud fra elektricitet, undersøges nærmere. Derudover er det nødvendigt, at der udvikles produkter, der bruger pillerne som drivmiddel, så der skabes et marked for afsætning af brintpillerne. I fremtidige projekter: Teknologien omkring produktion af ammoniak ud fra elektricitet bør undersøges nærmere så det kan klargøres hvornår der vil kunne laves demonstrationsanlæg eller egentlige produktionsanlæg. Da Samsø har meget landbrug kunne det være meget interessant at undersøge mulighederne for at producere ammoniak ud fra gylle. Hvis dette er muligt vil pilleanlægget ikke kun kunne bruges til at lagre strømoverløb, men også til at gøre det muligt at sælge gylle, i stedet for at sprede det ud på marken. Der skal laves en egentlig økonomisk analyse for opstillingen at brintlagringsanlæggene hvori aspekter som anlægspriser og driftsomkostninger medtages. 9

10 REFERENCER Boldt, J. og Münster, M.: Scenarier for samlet udnyttelse at brint som energibærer i Danmarks fremtidige energisystem. RUC, april Et kommenteret sammendrag, set gennem el-systems briller, april Christensen, C. H., Sørensen, R. Z., Johannesen, T., Quaade, U. J., Honkala, K., Elmøe, T. D., Køhler, R. og Nørskov, J. K.: Metal ammine complexes for hydrogen storage, Journal of Materials Chemistry, 2005, 15, Feidenhans l, R. & Nørskov, J. K.: Brintforskning i Danmark udfordringer og perspektiver, Hartmann-Petersen, P.: Håndbog i Kemiske fragmenter, 1. udgave, Gyldendal, Referat fra TEMA-møde om brint hos HIRC i Herning 20. september 2005, internt arbejdspapir. 10

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Jens Christiansen, Torben Knudsen, Jesper Bøgelund, Carina Terkelsen, Henrik Hjulmand, Peter Poulsen, Teknologisk Institut Aage Lystrup, Janet Jonna

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE Workshop om brintsikkerhed - vejen mod en fælles ramme 2. maj 2014 - DTU Mødecenter, 2800 Kgs. Lyngby HVOR FARLIGT ER GAS? Kendte gaslagringsformer

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid

Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid 20 ENERGITEKNOLOGI Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid I Danmark har vi sandsynligvis tilstrækkelig vedvarende energi til at kunne undvære fossilt brændsel. Men det kræver, at vi kan opbevare

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Solvarme, store anlæg Anlæg fra 1996 Nyt anlæg Anlæggets kapacitet Min. pris Max. pris Min. pris Max. pris Kapacitet (m2) 8038 8038 1) 10.000 10.000 1)

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING. [ Hvide Sande ]

Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING. [ Hvide Sande ] Brint & ILT OPTIMAL ELBALANCERING [ Hvide Sande ] 2 Indholdsfortegnelse 4 Det tekniske Koncept Lars Yde 6 Anlægsbeskrivelse Hollensen Energy A/S 8 Driftsbudget H2 Logic ApS 9 Konklusion Lars Yde 10 Anlægsbudget

Læs mere

Vejledning. Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer. Foto H2 Logic A/S. Vejledning om Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer

Vejledning. Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer. Foto H2 Logic A/S. Vejledning om Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer Vejledning Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer Foto H2 Logic A/S 2014 December 2013 Side 1 af 23 Beredskabsstyrelsen 2014 December 2013 Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Dansk handlefrihed TRE-FOR

Dansk handlefrihed TRE-FOR Dansk handlefrihed TRE-FOR Perspektiverne for Mikrokraftvarme v/ Martin Vesterbæk, Projektleder Agenda Kort om TRE-FOR. Pilotprojekt med mikrokraftvarme Perspektiverne for mikrokraftvarme Spørgsmål. Fakta

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Gasinstallation:installation og KV - praktisk vinkel

Focus. Trust. Initiative. Gasinstallation:installation og KV - praktisk vinkel Focus. Trust. Initiative. Gasinstallation:installation og KV - praktisk vinkel Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Agenda Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Hvor er vi med udviklingen? Funktionalitet

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere