By og Byg Resultater 026 Lavt elforbrug til ventilation. Gode råd i projekteringsfasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Resultater 026 Lavt elforbrug til ventilation. Gode råd i projekteringsfasen"

Transkript

1 By og Byg Resultater 026 Lavt elforbrug til ventilation Gode råd i projekteringsfasen

2 Lavt elforbrug til ventilation Gode råd i projekteringsfasen Lennart Jagemar Niels C. Bergsøe By og Byg Resultater 026 Statens Byggeforskningsinstitut 2003

3 Titel Lavt elforbrug til ventilation Undertitel: Gode råd i projekteringsfasen Serietitel By og Byg Resultater 026 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2003 Forfattere Lennart Jagemar, Niels C. Bergsøe Sprog Dansk Sidetal 18 Litteraturhenvisninger Side 18 Emneord Ventilationsanlæg, elforbrug, energibesparelse ISBN ISSN Pris Omslag Tryk Udgiver Kr. 62,50 inkl. 25 pct. moms Marie Lübecker BookPartner, Nørhaven digital A/S By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Resultater 026: Lavt elforbrug til ventilation. Gode råd i projekteringsfasen. (2003)

4 Indhold Forord...4 Sammenfatning...5 Myndighedskrav...7 Energiforbrug til lufttransport...7 Ventilationens størrelse...7 Overvejelser i projekteringsfasen...9 Begrænsning af system- og tryktabet...9 Anvendelse af energieffektivt ventilationssystem med høj virkningsgrad 10 Optimal SEL...11 Totalt elforbrug og køling...14 Måling...16 Litteratur

5 Forord Denne vejledning knytter sig til By og Byg Dokumentation 039: Målinger på ventilationsanlæg med lavt elforbrug i nyere kontorbygninger (2003). Rapporten og vejledningen er resultater af et forskningsprojekt, som har omfattet såvel feltmålinger på et antal ventilationsanlæg i nyere kontorbygninger som en række tekniske og økonomiske beregninger. Formålet med projektet har været at vurdere mulighederne for at mindske elforbruget til ventilation og at begrænse det samlede energiforbrug til ventilation og køling i nyere kontorbygninger. Med rapporten som baggrundsmateriale behandler denne vejledning de energibesparelsesmuligheder og praktiske projekteringshensyn, som er forbundet med udformning af energieffektiv ventilationen i ikke blot kontorbygninger, men i alle bygninger med komfortventilationsanlæg. Både rapporten og denne vejledning henvender sig til rådgivende og projekterende ingeniører, ejere af erhvervsbyggeri og bygherrer samt til producenter og leverandører af ventilationsanlæg. Projektleder og forfatter til rapporten har været Docent, Ph. D. Lennart Jagemar fra Chalmers Tekniska Högskola, Institutionen för installationsteknik i Göteborg. Lennart Jagemar har under hovedparten af projektforløbet været indstationeret som gæsteforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Energi og Indeklima. Projektet er gennemført med støtte fra Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet under titlen Ventilationsanlæg med lavt energiforbrug i kontorbygninger og j.nr / By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Energi og Indeklima December 2002 Erik Christophersen Forskningschef 4

6 Sammenfatning Over 10 pct. af Danmarks samlede elforbrug anvendes til drift af ventilatorer, og af dette forbrug går hovedparten til ventilation i erhvervsbyggeri herunder kontorbygninger. Med henblik på at reducere den del af elforbruget, som vedrører driften af ventilatorer, blev der i 1995 indført bestemmelser i bygningsreglementet angående eleffektiviteten af ventilationsanlæg. Reglementet sætter en øvre grænse for det specifikke elforbrug til lufttransport (SEL). Baggrund I begyndelsen af 1990 erne, altså før indførelsen af ovennævnte bestemmelse, gennemførte Statens Byggeforskningsinstitut feltmålinger i 12 kontorbygninger af elforbruget til mekanisk ventilation (Olufsen, 1993). Målingerne dokumenterede ventilatorernes luftydelse, eleffekter og drifttider, men det blev ikke vurderet, om det målte specifikke elforbrug var højt, og hvad der i givet fald i praksis kunne gøres for at sænke forbruget. Feltmålingerne blev efterfulgt af SBI-anvisning 188 (Olufsen, 1995). Anvisningen behandler forhold, som er væsentlige at inddrage i overvejelserne i forbindelse med projektering af ventilationsanlæg, for at der kan opnås høj energieffektivitet ved lufttransport, samtidig med at anlæggene skal sikre et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Anvisningen er hovedsagelig baseret på fabrikantdata og teoretiske beregninger, da der ikke på det tidspunkt fandtes anlæg, som gennem feltmålinger kunne anvendes til at verificere beregningerne. Statens Byggeforskningsinstitut har nu gennemført nye feltmålinger på et antal ventilationsanlæg i nyere kontorbygninger (Jagemar, 2003). Det er blandt andet undersøgt, om ventilationsanlæggene i praksis opfylder bygningsreglementets krav til maksimal SEL. Målingerne har sammen med en række tekniske og økonomiske beregninger haft til formål at danne et grundlag for vurderinger af mulighederne for yderligere nedbringelse af elforbruget til ventilation, herunder reduktion af tryk- og systemtabene i anlæggene og anvendelse af udeluft og større volumenstrøm fremfor mekanisk køling. Denne vejledning knytter sig til rapporten og fremhæver særlige energibesparelsesmuligheder i forbindelse med projektering af komfortventilation. Muligheder for elbesparelser på ventilation Bygningsreglementet fra 1995 sætter en øvre grænse for det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL. Formålet med bestemmelsen er at begrænse ventilatorernes elforbrug, uden at hensynene til komfort og hygiejne tilsidesættes. For at opnå et ventilationssystem med lav SEL, skal det tilstræbes, at tryktabene i såvel aggregat som kanalnet er lave, og at ventilator, transmission og motor har høje virkningsgrader. Tryktab i ventilationsaggregat og kanalnet kan nedbringes ved at udforme kanalføringen omkring aggregatet hensigtsmæssigt så luftens rotationsretning ikke brydes, og så der er god afstand til fx lyddæmpere. Samtidig er det vigtigt, at der fokuseres på at undgå dimensionsændringer af kanalerne, at anvende runde kanaler, at afpasse kanaldimensionerne så lufthastigheden ikke overstiger ca. 7 m/s, at begrænse antallet af bøjninger og afgreninger og at anvende store krumningsradier. 5

7 6 Der kan opnås høje virkningsgrader af ventilator, transmission og motor ved at anvende Spareventilatorer og Sparemotorer. Yderligere oplysninger kan findes på og I (Jagemar, 2003) er der gennemført analyser af de økonomiske konsekvenser ved ved en given volumenstrøm at vælge større aggregat. Formålet har været, at vurdere om det ud fra et totaløkonomisk synspunkt kan være fornuftigt at vælge aggregatstørrelse med henblik på yderligere reduktion af SEL. Analyserne har vist, at under de antagne forudsætninger om driftstider, elpriser og investeringer vil en økonomisk motiveret optimal SEL ligge under kravet i Bygningsreglementet fra I kontorbygninger er der ofte et kølebehov, og i (Jagemar, 2003) er der gennemført teoretiske beregninger af elforbruget i kontorbyggeri med ventilationsanlæg henholdsvis med og uden mekanisk køling af indblæsningsluften. Såfremt luften ikke køles mekanisk, sker det ved udeluft og forøget volumenstrøm. Syv forskellige ventilationsanlæg er undersøgt, og beregningerne har vist, at der er kun er små forskelle i det totale elforbrug til ventilatorer og kølemaskiner, såvel mellem CAV-anlæg og VAV-anlæg som mellem anlæg med og uden mekanisk køling. En forudsætning ved beregningerne har været, at der uanset ventilationsprincip og uanset køleprincip opretholdes samme termiske indeklimaforhold i bygningens kontorer. Beregningerne viser, at selvom alle de simulerede anlæg overholder dimensioneringskravene, opnås der meget forskellige termiske indeklimaforhold i bygningen.

8 Myndighedskrav Myndighedsbestemmelser i relation til energiforbruget til mekanisk ventilation findes i bygningsreglementet, BR 95, med henvisninger til Norm for ventilationsanlæg DS 447 (Dansk Standard, 1981). Desuden indeholder bygningsreglementet krav til udelufttilførslens størrelse. Energiforbrug til lufttransport Ifølge Bygningsreglementet fra 1995 stilles der bl.a. følgende krav til ventilationsanlæg: De skal generelt udføres energimæssigt forsvarligt (12.3, stk. 1) De skal som hovedregel forsynes med effektive energigenvindingsaggregater (12.3, stk. 8). Anlæg for køling af indblæsningsluften må kun installeres, når tilfredsstillende indeklimaforhold herved opnås energiøkonomisk hensigtsmæssigt og andre foranstaltninger, fx solafskærmning, ikke er tilstrækkelige (12.3, stk. 11). Elforbruget til lufttransport (SEL) Det specifikke elforbrug til lufttransport (SEL) defineres som forholdet mellem en ventilators effektbehov [W] og volumenstrømmen gennem ventilatoren [m 3 /s]. Gældende for komfortventilationsanlæg sætter BR 95 følgende øvre grænser for SEL (12.3, stk. 9): For anlæg med konstant luftydelse under drift må SEL ikke overstige 2500 W/(m 3 /s) udeluft For anlæg med variabel luftydelse må SEL ikke overstige 3200 W/(m 3 /s) udeluft ved maksimal ydelse. I bygningsreglementet er SEL-kravet angivet ved enheden J/m 3, men i praksis anvendes oftere den ækvivalente enhed W/(m 3 /s). Reglementets bestemmelse om en øvre grænse for SEL indebærer, at der indirekte sættes en øvre grænse for det samlede tryktab i anlægget. Ventilationens størrelse Fastlæggelse af ventilationens størrelse afhænger blandt andet af bygningens og rummenes brug, herunder personbelastning, forureningsbelastning og indretning samt udeklimaets indflydelse på indeklimaet. I det følgende fremhæves blot nogle få størrelsesordener. DS 447 opererer med følgende retningslinjer: I røgfrie rum for stillesiddende, ikke-forurenende arbejde sættes den hygiejnisk betingede udelufttilførslen til 4 l/s pr. person. Ved normal rumhøjde og en personbelastning på 0,1 person pr. m 2 svarer dette til et luftskifte på ca. 0,5 h -1. I rum med tobaksrygning sættes udelufttilførslen til 10 l/s pr. person svarende til et luftskifte på ca. 1,3 h -1. 7

9 BR 95 stiller følgende krav: I dag- og døgninstitutioner skal udelufttilførslen i opholdsrum være mindst 3 l/s pr. barn samt 0,4 l/s pr. m 2 gulv (11.2.3, stk. 1). I undervisningsrum i skoler og lignende rum med høj personbelastning skal den personrelaterede udelufttilførsel sættes til 5 l/s pr. person (11.2.3, stk. 2). Ved en rumhøjde på 3 m og en personbelastning på 0,5 person pr. m 2 svarer kravet til et luftskifte på ca. 3,5 h -1. I Indeklimahåndbogen (Valbjørn, 2000) er blandt andet ventilation og luftkvalitet behandlet, ligesom de grundlæggende parametre for fastlæggelse af ventilationsbehovet er beskrevet. 8

10 Overvejelser i projekteringsfasen Ved projektering af et ventilationsanlæg er ventilationens størrelse normalt givet ud fra myndighedskrav og bygherrens specifikationer. I projekteringsfasen bør der dog indgå energiøkonomiske overvejelser vedrørende den del af energiforbruget, som er forbundet med transport af luften i ventilationsanlægget. Dette energiforbrug kan reduceres ved: At begrænse systemtabet i ventilationsanlægget At begrænse tryktabet At anvende en energieffektiv ventilator, transmission og motor Projekteringsfasen bør desuden omfatte anlægs- og driftsøkonomiske overvejelser vedrørende: Valget af aggregatstørrelse under hensyntagen til SEL Muligheden for at anvende udeluft og større volumenstrøm fremfor mekanisk køling Begrænsning af system- og tryktab I komfortventilationsanlæg vil der navnlig forekomme tryktab følgende steder i systemet: I kanaltilslutningerne ved ventilationsaggregatets ind- og udløb, såkaldte systemtab I enkeltkomponenter i kanalnettet, dvs. bøjninger, afgreninger, lyddæmpere, spjæld mv. I lige kanalstrækninger som følge af almindelig friktionsmodstand. Tryktab ved ind- og udløb Tilslutningskanalen til ventilatorens udløb ses ofte uhensigtsmæssigt udformet, og fx er det ikke ualmindeligt, at der er anvendt større kanaldimension end selve udløbsåbningen. Kanaludvidelser medfører en betydelig forringelse af ventilatorens virkningsgrad og et unødvendigt tryktab, hvis størrelse blandt andet afhænger af luftens hastighed henholdsvis før og efter dimensionsændringen. Tryktab i enkeltkomponenter Ofte er lyddæmpere, spjæld og lignende enkeltmodstande placeret for tæt på ventilationsaggregatets udløb, og bøjninger kan være anbragt på en sådan måde, at luftens rotationsretning i udløbet brydes. Den almindelige årsag til en uheldig opbygning omkring ventilationsaggregatet er pladsmæssige begrænsninger, men det bør alligevel tilstræbes, at enkeltmodstande anbringes i en afstand fra udløbet af mindst 2 gange udløbets diameter. Systemtabet kan udgøre pct. af det samlede tryktab i et anlæg. Figur 1 viser resultater af feltmålinger af tryktab i kanalsystemet nær ventilationsaggregatet (Jagemar, 2003). Selve kanalnettet bør i videst muligt omfang tilrettelægges, så antallet af enkeltmodstande begrænses. Det anbefales, at bøjninger udformes, så bøjningens radius mindst er lig med kanalens diameter, og afgreninger bør være i højst 45 vinkel med hovedkanalen. Eksempelvis vil tryktabet i afgreningen i et T-stykke med 45 afbøjninger efterfulgt af en 45 bøjning og ved en 9

11 lufthastighed på 5 m/s være 15 Pa lavere end i et T-stykke med 90 afgreninger (Jagemar, 2003). Tryktab, Pa Indblæsning Udsugning Aggregat Figur 1. Målt tryktab i kanalsystemet nær ventilationsaggregatet (Jagemar, 2003). Tryktab i lige kanalstrækninger Generelt bør kanalsystemet udformes i runde kanaler fremfor rektangulære og i rigelig dimension med henblik på at begrænse lufthastigheden. Med udgangspunkt i producenternes standardstørrelser af runde kanaler vil en forøgelse af kanaldimensionen fra én dimension til nummeret større reducere lufthastigheden med ca. 35 pct. og tryktabene med ca. 60 pct. Hvis der anvendes runde kanaler, og dimensionen afpasses, så lufthastigheden i kanalen ikke overstiger ca. 7 m/s, vil tryktabet være lille; i størrelsesordenen mindre end 1 Pa pr. meter kanal. Høj lufthastighed i kanalsystemet, hvad enten årsagen er små kanaldimensioner eller større volumenstrøm end projekteret på grund af lækage, vil ikke blot øge energiforbruget, men vil også medføre unødvendig forøgelse af støjniveauet fra ventilationen. Virkningsgrader Et led i nedbringelsen energiforbruget til transport af luft i et ventilationsanlæg er at anvende energieffektiv ventilator, transmission og motor. Spareventilator De danske elselskaber har iværksat en kampagne, som omfatter energibesparelser indenfor ventilation med særlig fokus på selve ventilatoren. Elselskaberne har indført betegnelsen Spareventilator for en ventilator, som lever op til elselskabernes krav om høj energieffektivitet. Der stilles krav dels til ventilatorens virkningsgrad dels til reguleringsområdet. Spareventilatorer vil ofte være lidt dyrere i anskaffelse end standardventilatorer, men meromkostningerne vil normalt i løbet af få år blive opvejet af et lavere energiforbrug. Yderligere oplysninger og elselskabernes Spareventilator -liste findes på 10 Transmission En almindelig form for kraftoverføring mellem motor og ventilator er et kileeller fladremstræk. Virkningsgraden af remtrækket afhænger af den afgivne motoreffekt med lave virkningsgrader ved små motoreffekter. Ved en afgiven motoreffekt omkring 0,5 kw vil virkningsgraden af et korrekt dimensioneret kileremstræk være i størrelsesordenen pct., mens virkningsgraden ved 1 kw afgiven effekt kan være lidt over 90 pct. Ved motoreffekter større end ca. 10 kw vil virkningsgraden være omtrent uafhængig af motoreffekten og ca. 95 pct. Virkningsgraden af remtrækket afhænger desuden af omløbstallet idet friktionskræfter får relativt større betydning ved aftagende omløbstal. Endelig falder remtrækkets virkningsgrad, hvis remtrækket er overdimensioneret,

12 hvis remmene er slappe eller hvis remskiverne er for små og/eller skiverne ikke står på linje. Det anbefales at anvende større remskiver og færre remme fremfor mindre skiver og flere remme. Motoraksel og ventilatoraksel kan også være direkte koblet. Ventilatorydelsen reguleres ved at ændre motorens omløbstal ved hjælp af en frekvensomformer. Metoden medfører særlige elektriske tab i omformeren og motoren, som kan være i størrelsesordenen som de bedste remtræk. Sparemotor Energistyrelsen har udarbejdet en standardløsning for drev Standardløsning Sparemotor, transmission og elektronisk regulering. Energistyrelsens standardløsning ligger til grund for elselskabernes definition på en Sparemotor, som er en elmotor, som overholder krav til virkningsgraden, se Figur 2 og Såfremt den pågældende motor lever op til kravene, kan motoren optages på listen over motorer i effektivitetsklassen EFF1 efter EU/CEMEP (European Committee of Manufacturers of Electrical Machines and Power Electronics). Virkningsgrad polet Sparemotor 2-polet Sparemotor Standardmotor 78 0,1 1,0 10,0 100,0 Effektstørrelse, kw Figur 2. Elselskabernes virkningsgradskrav til henholdsvis 4- og 2-polede Sparemotorer i afhængighed af motorens effektstørrelse. Desuden vises typiske virkningsgrader for standardmotorer. Optimalt specifikt elforbrug til lufttransport (SEL) Som nævnt i afsnittet Elforbruget til lufttransport (SEL) i kapitlet om myndighedskrav sætter BR 95 en øvre grænse for et ventilationsanlægs specifikke elforbrug til lufttransport (SEL). Med henblik på at vurdere om det ud fra et totaløkonomisk synspunkt kan være fornuftigt at vælge aggregatstørrelse med tanke på yderligere reduktion af SEL, er der i (Jagemar, 2003) gennemført analyser af de økonomiske konsekvenser ved ved en given volumenstrøm at vælge større aggregat. Analyserne er baseret på forudsætninger om anlægsopbygning herunder tryktab i og uden for anlægget samt driftstider, elpriser og investeringer. Som grundlag for investeringsberegningerne er anvendt listepriser 1998 excl. moms fra ABB Ventilation (Fläkt (Danmark) A/S). Såvel mindre aggregater (1,5-3,5 m 3 /s) som større aggregater (3-12 m 3 /s) indgår i analyserne, og for hver aggregatstørrelse er det antaget, at der er anvendt dels ventilatorer med gennemsnitlig virkningsgrad dels ventilatorer med høj virkningsgrad. For hver gruppe er den specifikke investering som funktion af SEL beskrevet ved en regressionskurve. Figur 3 viser et eksempel. 11

13 Specifik investering, DKK/(m³/s) y = x x x R 2 = 0, ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 SEL, kw/(m³/s) Figur 3. Specifik investering som funktion af SEL for mindre aggregater (1,5 3,5 m 3 /h) udstyret med ventilatorer med høj virkningsgrad. Med udgangspunkt i regressionskurverne og under antagelser om driftstider og dermed sammenhørende elpriser er den marginelle internrente beregnet. Som elpris er anvendt NESA s tidstarif for erhvervskunder excl. moms og energiafgifter. Den marginelle internrente udtrykker i denne sammenhæng forrentningen af den ekstrainvestering, som reducerer SEL med 0,1 kw/(m³/s) fra et givet SEL. Figur 4 viser som eksempel optimal SEL som funktion af den marginelle internrente for mindre aggregater udstyret med ventilatorer med høj virkningsgrad. Af figuren ses, at for et internrentekrav på eksempelvis 6 procent og en driftstid for aggregatet på 3000 h/år, er optimal SEL ca. 2,3 kw/(m 3 /s). Ved kontinuerlig drift, dvs driftstimer pr. år, er optimal SEL ca. 2,0 kw/(m 3 /s). 3,0 Driftstid, h/år; Elpris, kr/kwh SEL, kw/(m³/s) 2,5 2,0 1, Mariginel internrente, pct ; 0, ; 0, ; 0, ; 0, ; 0, ; 0, ; 0, ; 0, ; 0,49 Figur 4. Optimal SEL som funktion af marginel internrente for mindre aggregater (1,5 3,5 m 3 /h). 12 Sammenfattende har analyserne vist, at under de givne forudsætninger er totaløkonomisk optimal SEL ca. 2,0 kw/(m 3 /s), når det gælder mindre aggregater med lange driftstider og større aggregater udstyret med ventilatorer med gennemsnitlig virkningsgrad. For større aggregater med ventilatorer med høj virkningsgrad og lange driftstider er optimal SEL ca. 1,7 kw/(m 3 /s). Analyser af beregningernes følsomhed over for antagelserne angående de specifikke investeringer og den forudsatte elpris viser, at såfremt investeringerne antages 20 procent lavere, eller elprisen antages 50 procent højere, medfører dette en kun lidt lavere totaløkonomisk optimal SEL, og konklusionerne ændres således ikke.

14 Endvidere er det vist, at såfremt der indregnes moms på den specifikke investering og såvel moms som energiafgift på elprisen, vil en økonomisk motiveret SEL også i dette tilfælde ligge under kravet i BR 95. De specifikke investeringer er i analyserne baseret på middelværdier for mange forskellige aggregatstørrelser og ved mange forskellige volumenstrømme. Det er derfor altid nødvendigt i en aktuel situation at gennemføre konkrete beregninger af lønsomheden. 13

15 Totalt elforbrug og køling I kontorbygninger er der ofte et varmeoverskud. Under projektering af nybyggeri må der derfor træffes et valg mellem anvendelse af mekanisk køling eller udeluft med forøget volumenstrøm. I (Jagemar, 2003) er der gennemført en teoretisk analyse af elforbruget til ventilatorer og køling i kontorbyggeri henholdsvis med og uden mekanisk køling af indblæsningsluften. Ved hjælp af simuleringsprogrammet tsbi3 (Johnsen, Grau & Christensen, 1993) er der gennemført beregninger for en tænkt kontorbygning med syv forskellige ventilationsanlæg. Tsbi3 er siden efterfulgt af programpakken Bsim2002, som kan bruges, hvis man ønsker at foretage lignende beregninger for et konkret byggeri. Beregningerne omfatter både konstantvolumenstrømsanlæg (CAV) og variabelvolumenstrømsanlæg (VAV). Følgende typer af ventilationsanlæg har indgået i analyserne: 1 CAV-anlæg uden mekanisk køling; 100 procent volumenstrøm i dagtimerne hele året; natventilation med konstant 100 procent volumenstrøm 2 CAV-anlæg med mekanisk køling; 100 procent volumenstrøm i dagtimerne hele året; ingen natventilation 3 CAV-anlæg uden mekanisk køling; 100 procent volumenstrøm i dagtimerne i sommerhalvåret og 2/3 volumenstrøm i dagtimerne resten af året; ingen natventilation 4 CAV-anlæg med mekanisk køling; 100 procent volumenstrøm i dagtimerne i sommerhalvåret og 2/3 volumenstrøm i dagtimerne resten af året; natventilation med konstant 100 procent volumenstrøm 5 VAV-anlæg uden mekanisk køling; natventilation med 100 procent volumenstrøm 6 VAV-anlæg med mekanisk køling i dagtimerne hele året; ingen natventilation 7 VAV-anlæg med mekanisk køling i dagtimerne hele året; mekanisk natventilation hvis påkrævet 14 I beregningerne er det forudsat, at ventilationsanlæggene er dimensioneret således, at der kan opretholdes samme termiske indeklima i kontorerne både om sommeren og om vinteren. Det termiske indeklima er givet ved tre dimensioneringspunkter, dvs. tre rumtemperaturer, som højst må underskrides henholdsvis overskrides en nærmere angivet procentdel af arbejdstiden. Dimensioneringspunkterne er nærmere beskrevet i rapporten (Jagemar, 2003), ligesom der er givet en detaljeret beskrivelse af den simulerede kontorbygning, herunder konstruktionsforhold, rumvoluminer, zoneinddeling, vinduesarealer, opvarmning, belysning, person- og varmebelastning, ventilationsluftmængder mv. Som udeklima er anvendt referencevejrdata for København. Ventilatorerne i VAV-anlæggene antages reguleret ved hjælp af frekvensomformere. Desuden er det antaget, at bygningen er udformet på en sådan måde, at ventilationsluften opnår god kontakt med tunge bygningsdele, fx betonetagedæk. Resultaterne af simuleringerne viser, at alle de simulerede ventilationsanlæg opfylder dimensioneringskravene til det termiske indeklima, men med meget forskellige gennemsnitlige temperaturforhold i kontorerne om sommeren. Alle anlæg med mekanisk køling, også det med mekanisk natventilation, giver en højere rumtemperatur end anlæg uden køling. Årsagen er, at natventilation ikke anvendes i tre af anlæggene, og at volumenstrømmen reduceres til ca. 40 procent i VAV-anlægget med mekanisk natventilation.

16 Elforbrug MJ/år per m² El til kølemaskiner Ventilatorer Belysning Kontorudstyr Luftvarmebatteri Radiatorer Varmeforbrug Anlæg Figur 5. Totalt årligt el- og varmeforbrug i MJ/år per m 2. Anlæggene 1-7 er: 1.CAV-anlæg uden mek. køling; 100 procent volumenstrøm i dagtimerne hele året; natventilation med konstant 100 procent volumenstrøm 2.CAV-anlæg med mek. køling; 100 procent volumenstrøm i dagtimerne hele året; ingen natventilation 3.CAV-anlæg uden mek. køling; 100 procent volumenstrøm i dagtimerne i sommerhalvåret og 2/3 volumenstrøm i dagtimerne resten af året; ingen natventilation 4.CAV-anlæg med mek. køling; 100 procent volumenstrøm i dagtimerne i sommerhalvåret og 2/3 volumenstrøm i dagtimerne resten af året; natventilation med konstant 100 procent volumenstrøm 5.VAV-anlæg uden mek. køling; natventilation med 100 procent volumenstrøm 6.VAV-anlæg med mek. køling i dagtimerne hele året; ingen natventilation 7.VAV-anlæg med mek. køling i dagtimerne hele året; mek. natventilation hvis påkrævet Figur 5 viser resultater af simuleringerne, hvad angår det totale el- og varmeforbrug i den simulerede bygning. Elforbruget til ventilatorerne udgør procent af det samlede elforbrug. Der ses kun små forskelle i anlæggenes samlede elforbrug henholdsvis uden og med mekanisk køling. Det største varmeforbrug ses ved anlæggene 1 og 2, som er CAV-anlæg med 100 procent volumenstrøm i dagtimerne hele året. Ved at nedregulere volumenstrømmen i dagtimerne uden for sommerhalvåret (anlæg 3 og 4) reduceres varmeforbruget, og VAV-anlæggene, som kontinuert regulerer volumenstrømmen, har det laveste varmeforbrug. Ventilatordriften til natventilation om sommeren medfører et lidt højere elforbrug, hvilket også fremgår af efterfølgende Tabel 1, som viser elforbruget til ventilatorer og kølemaskiner. Tabel 1. Elforbrug til ventilatorer og kølemaskiner. Vedrørende beskrivelser af anlæggene 1-7 henvises til figurteksten til Figur 5. Elforbrug MJ/år per m 2 Ventilatorer, CAV Ventilatorer, VAV Køling Total elforbrug Anlæg 1 (SEL=2,17) Anlæg 2 (SEL=2,50) Anlæg 3 (SEL=2,17) Anlæg 4 (SEL=2,50) Anlæg 5 (SEL=2,87) Anlæg 6 (SEL=3,20) Anlæg 7 (SEL=3,20)

17 Måling af elforbruget til ventilation Et ventilationsanlægs effektbehov er almindeligvis estimeret beregningsmæssigt bedst muligt under detailprojekteringen, men det kan blive ændret temmelig meget i praksis i forbindelse med udførelse og indregulering. Der er generelt stor usikkerhed på tryktabsberegninger på projekteringsstadiet, og samtidig kan kanaldimensioner, kanalføringer og enkeltmodstande, dvs. bøjninger, afgreninger, lyddæmpere etc., i praksis adskille sig fra det projekterede. Korrigering af volumenstrømmene på det færdige anlæg til det foreskrevne sker ofte ved regulering af ventilatorernes omløbstal og justering af spjæld. Ventilatormotorers effektoptagelse varierer stærkt med omløbstallet, og der kan derfor forekomme betydelige forskelle på forhåndsberegnede værdier af det specifikke elforbrug (SEL) og værdier bestemt ved måling efter afsluttet indregulering af ventilationsanlægget. Det fremgår af definitionen på SEL, at bestemmelse af et ventilationsanlægs SEL omfatter måling af eleffekter og volumenstrømme. Hvad angår beskrivelser af måleudstyr til effektmåling og volumenstrømsmåling samt vejledning i udførelse af målinger i praksis henvises til SBI-anvisningerne 188 (Olufsen, 1995) og 106 (Valbjørn, 1993). I feltundersøgelsen (Jagemar, 2003) af blandt andet elforbruget i mere end 25 ventilationsanlæg blev der foretaget en sammenligning af frekvensomformerens udlæsning af aktiv effekt og beregninger baseret på målinger af strøm, spænding og effektfaktor. Ca. 1/3 af de undersøgte anlæg var udstyret med frekvensomformer. Der blev generelt fundet god overensstemmelse mellem frekvensomformerens udlæsning og måleresultatet. Måling af volumenstrømmen Foruden måling af eleffekter forudsætter bestemmelse af et ventilationsanlægs SEL, at det er muligt at foretage pålidelige målinger af volumenstrømmene i anlæggets hovedkanaler. Anlægsudformningen bør derfor fastlægges ikke blot med henblik på at reducere tryktabene i aggregatets ind- og udløb, se afsnittet Begrænsning af system- og tryktab side 9, men også under hensyntagen til muligheden for at kunne foretage pålidelige målinger af volumenstrømmene. Måling af lufthastigheder med varmetrådanemometer Baseres målingerne fx på måling af lufthastigheder ved traversering over et kanaltværsnit med et varmetrådsanemometer, er resultaterne stærkt afhængige af luftens strømningsprofil i kanalen ved målestedet. Målestedet bør derfor vælges i en lige kanalstrækning i tilstrækkelig afstand fra strømningsforstyrrende komponenter. Som hovedregel skal målestedet placeres i en afstand af 8-10 gange kanalens diameter efter bøjninger, spjæld og lignende, og der skal være en afstand på 2-3 gange diameteren til den næste enkeltmodstand.i praksis har det vist sig, at det i mange tilfælde kan være vanskeligt at finde passende målesteder. 16 Måling ved hjælp af sporgas I forbindelse med ovennævnte feltundersøgelse (Jagemar, 2003) anvendtes sporgasteknik til måling af volumenstrømme, fordi det i så godt ingen af til-

18 fældene lod sig gøre at foretage sikre målinger ved hjælp af traversering. Anvendelse af sporgasteknik stiller ikke samme krav til placeringen af målestedet; tværtimod kan strømningsforstyrrelser være en fordel, idet sporgassens opblanding med ventilationsluften derved fremmes. Volumenstrømsmåling kan også foretages ved måling af trykfaldet over en komponent, fx et spjæld og aflæsning i trykfaldsdiagrammet for komponenten. Trykfaldsdiagrammet angiver trykfaldet som funktion af volumenstrømmen. Metoden er dog usikker, og bør kun anvendes til orienterende målinger. Måling ved hjælp af fast måleudstyr Der kan også indbygges fast måleudstyr til volumenstrømsmåling, fx måleblender, målebøjninger eller korsrør med tilhørende manometre. En forudsætning for at sådant udstyr er formålstjenligt er, at der allerede under detailprojektering af anlægget tages hensyn til kanalføring, placering af målesteder og en eventuel tryktabsforøgelse i systemet fra udstyret. I Norm for ventilationsanlæg DS 447 (Dansk Standard, 1981) fastslås det, at ventilationsanlæg skal forsynes med måleudtag, komponenter eller instrumenter, der muliggør en kontrol af, at de ønskede ydelser er til stede. Bestemmelsen vedrører driftskontrol af anlæggene, og såfremt det faste måleudstyr vedligeholdes og rengøres regelmæssigt, kan det være nyttigt i forbindelse med rutinemæssig tilsyn af anlæggets drift, men bør ikke erstatte uafhængige målinger med pålideligt udstyr. Nogle ventilationsfabrikanter tilbyder som ekstraudstyr mulighed for, at selve ventilationskåben kan forsynes med særlige måleudtag, så det ved hjælp af en tilhørende, fastmonteret tryktransducer er muligt at foretage direkte udlæsning af volumenstrømmen gennem ventilatoren. Udlæsningen, fx i m 3 /s eller m 3 /h, kan ske på en separat displayenhed, eller transduceren kan sende signalet til en central computer, hvor signalet samtidig kan anvendes i forbindelse med automatisk regulering. Udlæsningen er baseret på måling af trykket et veldefineret sted i kåben, og det er derfor vigtigt, at tryktransduceren er nøje kalibreret i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger og for netop den pågældende ventilator. Den samlede usikkerhed på måling og udlæsning kan forventes at være i størrelsesordenen ± 10 procent. 17

19 Litteratur Boligministeriet. (1995). Bygningsreglement København. Dansk Standard.(1981). Norm for ventilationsanlæg (DS 447:1981). København. Jagemar, L. (2003). Målinger på ventilationsanlæg med lavt elforbrug i nyere kontorbygninger (By og Byg Dokumentation 039). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Johnsen, K., Grau, K., & Christensen, J. E. (1993). tsbi3: Edb-program til termisk simulering af bygninger og installationer. Brugervejledning. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Nordiska Kommittén för Byggbestemmelser. (1991). Inomhusklimat luftkvalitet (NKB-skrift nr. 61). Helsingfors. Olufsen, P. (1993). Elforbrug til mekanisk ventilation: Måling og analyse af elforbrug til ventilation i kontorbygninger (SBI-rapport 228). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Olufsen, P. (1995). Ventilationsanlæg med lavt elforbrug (SBI-anvisning 188). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Valbjørn, O. (1983). Ventilation i industrien (2. udg.) (SBI-anvisning 106). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Valbjørn, O., Laustsen, S., Høwisch, J., Nielsen, O., & Nielsen, P. A. (red.). (2000). Indeklimahåndbogen (2. udg.) (SBI-anvisning 196). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 18

20 Lavt elforbrug til ventilation By og Byg Resultater 026 Rapporten giver gode råd om mulige energibesparelser og praktiske projekteringshensyn, som er forbundet med udformning af energieffektiv ventilation i ikke blot kontorbygninger, men i alle bygninger med komfortventilationsanlæg. I forbindelse med projektering af ventilationsanlæg har interessen traditionelt været rettet mod begrænsning af energiforbruget til opvarmning af ventilationsluften. Energiforbruget til mekanisk køling og til selve transporten af luften i ventilationsanlægget bør imidlertid også indgå i overvejelserne. Vejledningen knytter sig til By og Byg Dokumentation 039: Måling på ventilationsanlæg med lavt elforbrug i nyere kontorbygninger (2003). 1. udgave, 2003 ISBN ISSN

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Danvak - Nye energiregler og normer - Nye energiregler og normer Udfordringer og løsninger ved Henning Grønbæk, Institute Manager EXHAUSTO Institute Page 1 Danvak - Nye energiregler og normer - Hvad er

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Retningslinjer for dimensionering af ventilationsanlæg

Retningslinjer for dimensionering af ventilationsanlæg Retningslinjer for dimensionering af ventilationsanlæg Go Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinjer er fulgt. Dimensioneringen skal primært

Læs mere

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Retningslinier for dimensionering af energieffektive ventilationsanlæg med varmegenvinding

Retningslinier for dimensionering af energieffektive ventilationsanlæg med varmegenvinding Retningslinier for dimensionering af energieffektive ventilationsanlæg med varmegenvinding Elsparefondens anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Ecodesign i SystemairCAD

Ecodesign i SystemairCAD Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger i SystemairCAD En quick-guide til ecodesign ErP ErP 2016 2018 i SystemairCAD For at nedbringe produkters

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Et skift til Wing giver store energibesparelser.

Et skift til Wing giver store energibesparelser. Et skift til Wing giver store energibesparelser. Skift til Wing-ventilatorer og halvér energiomkostningerne! I ældre ventilationsaggregater er der ofte problemer med både ventilatorernes lydniveau og energiforbruget.

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver Et pejlemærke er det mål, Elsparefonden mener, er rimeligt for elbesparelser i en institution. Pejlemærket er delt op i 3

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

11-03-2010. Svømmehall Kompetanse 2010. Opgradering av eksisterende ventilasjonsanlæg. Danske beregningsforudsætninger for energibesparelser:

11-03-2010. Svømmehall Kompetanse 2010. Opgradering av eksisterende ventilasjonsanlæg. Danske beregningsforudsætninger for energibesparelser: Svømmehall Kompetanse 2010 Opgradering av eksisterende ventilasjonsanlæg 10. marts 2010 Karl T. Mohr, seniorkonsulent Teknologisk Institut, Danske beregningsforudsætninger for energibesparelser: 1 kwh

Læs mere

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN SBI-ANVISNING 159 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1988 SBI-anvisninger er egne eller andres forskningsresultater bearbejdet til praktiske vejledninger til

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug RELS - brugermanual August 2016 MESSEUDGAVE Excel-program og brugermanual kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside på: http://www.teknologisk.dk/projekter/projektenergieffektive-laboratorier/37477?cms.query=stinkskab

Læs mere

Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug [kwh/år] 5.

Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug [kwh/år] 5. RELS - brugermanual August 2016 Introduktion til brug af energibesparelsesværktøj RELS Værktøjet benyttes til at undersøge energibesparelsespotentialet til laboratorieventilation. Ved at foretage målinger

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail oekonomi@regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet

Læs mere

Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation. Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1

Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation. Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1 Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1 Indholdsfortegnelse: 57.11 Komfortventilation Aggregater... 3 57.12 Komfortventilation Kanalsystemer og armaturer...

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Star. by Fläkt Woods. iq Star Wega Energieffektiv kølebaffel

Star. by Fläkt Woods. iq Star Wega Energieffektiv kølebaffel Star by Fläkt Woods iq Star Wega Energieffektiv kølebaffel Wega - komfort, fleksibilitet og energibesparelse i en planforsænket løsning W ega er vores planforsænkede kølebaffel i den nye iq Star-familie.

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

Norm for mekaniske ventilationsanlæg

Norm for mekaniske ventilationsanlæg Dansk standard DS 447 2. udgave 2005-06-15 Norm for mekaniske ventilationsanlæg Code of Practice for mechanical ventilation installations DS 447 København DS projekt: 48146 ICS: 91.140.30 Første del af

Læs mere

OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE

OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE EN ANALYSE SBI 2016:06 Overvejelser ved indførelse af krav i bygningsreglementet om

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Luft, lys og elmotorer

Luft, lys og elmotorer % 2. juli 2009 Luft, lys og elmotorer - en ny analyse beskriver dagens muligheder for energibesparelser og vurderer besparelsespotentialet i erhvervslivet Af Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

BCEA & BASIC. BCEA & BASIC er certificeret af Eurovent

BCEA & BASIC. BCEA & BASIC er certificeret af Eurovent Luftbehandlingsaggregater Modulaggregat BASIC Modulaggregat, der klarer alt fra en enkelt ventilator til store og avancerede installationer med mange funktionsdele, inkl. automatik og reguleringsudstyr.

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger. EC-ventilatorer. Udsugningsløsninger

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger. EC-ventilatorer. Udsugningsløsninger Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger EC-ventilatorer Udsugningsløsninger 2 EC-ventilatorer Udsugningsløsninger Lovgivning I de fleste byggerier

Læs mere

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

VR700DC. DK Montagevejledning. Til installatøren

VR700DC. DK Montagevejledning. Til installatøren VR700DC DK Montagevejledning Til installatøren 1 FORORD Systemair ventilationsaggregater med varmegenvinding er blevet produceret siden 1980. Aggregaterne er installeret i tusindvis af boliger. Erfaringen

Læs mere

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 7 - bips nr. 57 Ventilation 10. udgave

Tekniske standarder Afsnit 7 - bips nr. 57 Ventilation 10. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 7 - bips nr. 57 Ventilation 10. udgave 10. januar 2014 Indholdsfortegnelse 57.11 Komfortventilation Aggregater... 2 57.12

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg 19. november 2008 RMH + MJ Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Fra 1. januar 2008 skal større ventilations-

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært ACTIVENT dysearmatur Activent er et indblæsningssystem. Activent fungerer godt i både små og store lokaler. Systemet kan anvendes i mange typer lokaler, som. f. eks. kontorer, skoler, forretningslokaler,

Læs mere

Ventilation med ECL Comfort 310

Ventilation med ECL Comfort 310 Ventilation med ECL Comfort 310 Én løsning til styring og overvågning Med ECL Comfort 310 kan I samle styring og overvågning af alle jeres anlæg ét sted. Udvid eksempelvis en eksisterende varme- og brugsvandsløsning

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige ECmotorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud lindab ventilation Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud Plexus. Den fleksible løsning til både køling, varme og ventilation Designet er baseret på to unikke teknikker: 360 graders

Læs mere

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning

Læs mere

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Decentral ventilation til lavenergi byggeri. Til renovering og nybyggeri

Decentral ventilation til lavenergi byggeri. Til renovering og nybyggeri TM Decentral ventilation til lavenergi byggeri Til renovering og nybyggeri Decentral ventilation God luftkvalitet i boligen er med til at sikre et godt indeklima. Det er samtidig en vigtig faktor i vedligehold

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

BE VILLA serie Ventilationsaggregat

BE VILLA serie Ventilationsaggregat 1 BE VILLA serie Ventilationsaggregat Typer: BE VILLA 200 BE VILLA 350 BE VILLA 700 BE VILLA serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv

Læs mere

Rumventilation i autoværksteder

Rumventilation i autoværksteder Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Indeklimaet i Industriens Hus

Indeklimaet i Industriens Hus Indeklimaet i Industriens Hus Et renoveringsprojekt med fokus på indeklimaet Jürgen Nickel Rambøll Renovering af Industriens Hus Baggrund, randbetingelser, projektforløb Et godt indeklima Definition af

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Performancetest Case om IDA-huset Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Nyt er godt Men det er ikke altid det der til rådighed Ofte står vi ikke med en

Læs mere

Bygningsstyrelsen sætter fokus på procesventilation

Bygningsstyrelsen sætter fokus på procesventilation Ventilation Bygningsstyrelsen sætter fokus på procesventilation Bygningsstyrelsen har siden 2010 arbejdet systematisk på at sikre, at alle landets universitetslaboratorier lever op til moderne forskningsstandarder.

Læs mere

Tænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne. v/ Mads Møller - Leanvent

Tænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne. v/ Mads Møller - Leanvent Tænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne v/ Mads Møller - Leanvent Agenda 1. LCC og ventilation 2. Præsentation af LEANVENTs dråbespjæld LCC og ventilation Helhedsbetragtning LCCo Økonomi Der er ofte

Læs mere