Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing- Skjern

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing- Skjern Beskæftigelsesregion Midtjylland September 2006

2 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af nogle få, overordnede beskæftigelsespolitiske data for Ringkøbing-Skjern Kommune. Rapporten giver et hurtigt overblik til brug for at vurdere kommunen i f.h.t. gennemsnittet for den midtjyske region. Rapporten bygger primært på oplysninger fra Danmarks Statistik. Her kan man i hente en lang række detaljerede tal dog endnu kun i begrænset omfang for de nye kommuner. Det betyder, at hovedparten af dataene i dette notat er Beskæftigelsesregionens egne beregninger på baggrund af tal for de nuværende kommuner. Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser på er også brugt i nogle tilfælde. Denne hjemmeside er under udvikling og vil efterhånden rumme en lang række data også om jobcentrenes beskæftigelsespolitiske indsats. En række statistiske opgørelser, hvor opdelingen er den kommende kommunestruktur i regionen, kan i øvrigt findes på Det er mit håb med denne rapport, at beskæftigelsespolitiske interessenter i Ringkøbing- Skjern Kommune får nyttig viden om arbejdsmarkedsforhold. Der vil senere blive udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af kommunen. Indholdet her vil være afhængig af de lokale ønsker. Yderligere analyser og statistikker kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside Eksemplarer af rapporten kan gratis rekvireres i Beskæftigelsesregionen (henvendelse på tlf ). Er der behov for yderligere data om kommunen, vil Beskæftigelsesregionen naturligvis være behjælpelig med at fremskaffe disse. Oktober 2006 Med venlig hilsen Direktør Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland 1

3 Indholdsfortegnelse: FORORD... 1 RESUMÉ... 3 HOVEDRESULTATER UDBUDSSIDEN... 4 HOVEDRESULTATER - EFTERSPØRGSELSSIDEN... 5 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I RINGKØBING-SKJERN... 6 UDBUDSSIDEN... 8 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN... 8 ARBEJDSSTYRKEUDVIKLINGEN... 9 ARBEJDSSTYRKENS UDDANNELSESNIVEAU BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET FORDELT PÅ HERKOMST OG OPRINDELSE UDVIKLINGEN I MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE AKTIVERING AF DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE UDVIKLINGEN I ARBEJDSLØSHEDEN EFTERSPØRGSELSSIDEN UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER ERHVERVSSTRUKTUREN UDVIKLINGEN I ERHVERVSSTRUKTUREN ALDERSSTRUKTUREN I DE ENKELTE BRANCHER ÆNDRINGEN I KVALIFIKATIONSEFTERSPØRGSEL OG UDBUD ARBEJDSKRAFTENS PENDLING DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM FRA 1. JANUAR BEGREBS- OG ORDFORKLARING

4 Resumé I de seneste 10 år har arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern ikke oplevet særlig store ændringer, når man ser på de overordnede indikatorer for udviklingen på arbejdsmarkedet. Ser man nærmere på de underliggende data om arbejdsmarkedet, viser tallene dog, at der er sket større strukturelle ændringer i perioden, f.eks. i erhvervsstrukturen og kvalifikationsefterspørgslen. Udviklingen i de overordnede arbejdsmarkedsindikatorer i Ringkøbing-Skjern Kommune fra (alle tal er afgrænset til de årige) Udv. i beskæftigede, arbejdspladser, nettoindpendling, arbejdsstyrke, arbejdsløse og befolkning (alle tal for årige) i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal personer (16-66-årige) Beskæftigede Arbejdspladser Nettopendling Arbejdsstyrken Arbejdsløse Befolkning erhvervsdygtig alder Udvikling Pct.vis udvikling -2,1% 2,4% 3104,7% -3,6% -30,9% -0,7% Kilde: Beregninger pba. tal fra Note: Alle tal i figuren er afgrænset til de årige mhp. at gøre dem sammenlignelige. Tallene for beskæftigelse og arbejdspladser er derfor forskellige fra de mere detaljerede opgørelser senere i rapporten, som ikke har samme aldersafgrænsning. Der er dog kun mindre forskelle i tallene. Der henvises til begrebs- og ordforklaringen bagerst i rapporten for en nærmere forklaring af begreberne. Figuren viser, at Ringkøbing-Skjern har haft stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Antallet af arbejdspladser er steget med 715. Dog er antallet af beskæftigede faldet med 620. Samlet set er Ringkøbing-Skjern en indpendlingskommune og har blevet det i stigende grad i de seneste 10 år. I 2005 er der flere, som pendler ind til Ringkøbing-Skjern end ud, mens indpendlingen og udpendlingen var nærmest ens i På udbudssiden har Ringkøbing-Skjern haft en mindre tilbagegang. Antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder (de årige) er faldet med 248 i perioden. Arbejdsstyrken er faldet med mere (-1.095). Antallet af arbejdsløse er faldet med ca. 31%, så der er ca. 475 færre ledige i 2005 end i Baggrunden for ledighedsfaldet er først og fremmest faldet i arbejdsstyrken, som har været større end faldet i antal beskæftigede. 3

5 Hovedresultater udbudssiden På vej mod demografisk modvind Fra er den samlede befolkning i Ringkøbing-Skjern steget med ca. 900 personer (1,5%). Det er en mindre positiv udvikling end i regionen som helhed, hvor befolkningen er steget med 4,9%. Væksten skyldes en stigning på ca. 700 for de under 16-årige, et fald i antallet af årige på ca. 200 og en vækst i antallet over 66 år på ca Arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern er i perioden faldet med ca (3,6%). Det er væsentligt forskelligt fra regionen som helhed, hvor arbejdsstyrken er steget med ca (0,2%). Som på regionalt niveau er der også i Ringkøbing-Skjern sket ændringer i arbejdsstyrkens alderssammensætning. Der er blevet flere 50-årige og ældre (+1.700), mens der er færre under 50 år (-2.800). Befolkningens erhvervsfrekvens er på 80,9% i Ringkøbing-Skjern mod 77,3% i Midtjylland og 76,3% i landet som helhed. Det betyder, at der er lidt færre personer, som står uden for arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern. Fortsat fald i arbejdsstyrke på 10 års sigt I prognosen for befolkningen og arbejdsstyrken forventes faldende befolkning og faldende arbejdsstyrke i Ringkøbing-Skjern på 10 års sigt. Befolkningen forventes at falde med ca. 900 (-1,6%) og arbejdsstyrken med ca (-5,4%). I regionen som helhed forventes arbejdsstyrken at falde med ca (-1,2%) Der forventes forskydninger i arbejdsstyrkens alderssammensætning så der vil være et uændret antal under 30 år og flere årige. Omvendt forventes et fald i antallet af årige. Lavere uddannelsesniveau især mange med grundskole og faglærte Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er samlet set lavere i Ringkøbing-Skjern end i regionen som helhed. Der er især mange med grundskole som højeste fuldførte uddannelse og mange faglærte. Der er færre med en gymnasial uddannelse og med en videregående uddannelse. 1/5-del af befolkningen i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsstyrken Ud af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder, står personer uden for arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern (19,1%). I f.h.t. i regionen som helhed er der i Ringkøbing- Skjern relativt færre på efterløn/overgangydelse eller som er pensionister (førtidspension, tjenestemandspension mv.). Siden 1999 er der ikke sket væsentlige ændringer i antallet af personer, som modtager offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern. Lavere erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere I Ringkøbing-Skjern er erhvervsfrekvensen lavere for personer med udenlandsk oprindelse. Den laveste er for indvandrere fra ikke-vestlige lande (61%). Her er der en arbejdskraftreserve at hente på ca. 210 personer. Alle grupper af indvandrere og efterkommere - bortset fra indvandrere fra vestlige lande - har en lavere erhvervsfrekvens i Ringkøbing-Skjern end i regionen som helhed. 4

6 Faldende ledighed lavest ledighed for sygeplejersker og i byggefag, metal og for ledere De seneste ledighedstal viser, at ledigheden er faldet markant i Ringkøbing-Skjern i de seneste 2 år. Der er i 2. kvt ledige, svarende til en ledighed på 2,9%. Der er dog store forskelle i ledighedsniveauet i de forskellige a-kasser. Den laveste ledighed er inden for Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker m.v.), El-faget, Ledere og Økonomer med under 1% ledighed. Metalarbejderne har ligeledes en ledighed på under1%. Forskellig anvendelse af aktiveringsredskaber i AF og kommunen Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både hos AF og i kommunerne. Sammenholdes aktiveringsindsatsen i AF for dagpengemodtagere og i kommunen for kontanthjælpsmodtagere, er der store forskelle i redskabsanvendelsen. I kommunen foregår ca. 60% af aktiveringen via særligt tilrettelagte forløb og virksomhedspraktik, mens uddannelse og ansættelse med løntilskud fylder ca. 90% af aktiveringen i AF. Hovedresultater - efterspørgselssiden Stort fald i antal arbejdspladser fra I gennem de seneste 10 år er antallet af arbejdspladser samlet set steget i Ringkøbing-Skjern. Det dækker over at der var vækst i antal arbejdspladser i 1990 erne, og videre frem til 2003, hvorefter der var et kraftigt fald. Ringkøbing-Skjern er overrepræsenteret med arbejdspladser inden for industri og landbrug Erhvervsstrukturen i Ringkøbing-Skjern adskiller sig fra erhvervsstrukturen for hele Midtjylland. Der er en overrepræsentation af Industri og Landbrug. På brancheniveau er Ringkøbing- Skjern især overrepræsenteret med arbejdspladser i f.h.t. regionen som helhed inden for Jern og metalindustri, landbrug og Fødevareindustri. Vækst inden for jern- og metalindustri i de seneste 10 år I de seneste 10 år er der især skabt mange nye arbejdspladser inden for Jern- og Metal med arbejdspladser (+41%), Sociale institutioner med 766 arbejdspladser (+31%) og Træ-, Papir og grafisk industri med 399 arbejdspladser (+43%). Den største nedgang i antal arbejdspladser har været inden for Tekstilindustri (-913), Offentlig administration (-893) og Landbrug med (-845). Ca personer vil trække sig tilbage pga. alder på års sigt I de kommende års sigt forventes ca personer at nå tilbagetrækningsalderen. Det svarer til 29% af de ansatte på arbejdspladserne i dag. Den største aldersbetingede afgang kan forventes inden for Jern og Metalindustrien (ca ), Sociale institutioner (ca ), Landbrug mv. (ca ), Undervisning (ca. 800) og Offentlig administration (ca. 500). Derudover kan der forventes en stor afgang fra Bygge og anlæg (ca. 500) og inden for nogle mindre brancheområder, herunder Energi- og vandforsyning og Udlejning og ejendomsformidling. 5

7 Risiko for stigende ledighed for kortuddannede og mangel på faglærte Kvalifikationsefterspørgslen er stigende på arbejdsmarkedet og samtidig sker der ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning, som medfører, at der er risiko for endnu større mangel på faglærte end i dag. For de kortuddannede er efterspørgslen faldet markant i de seneste år, - og på sigt er der risiko for stigende ledighed for kortuddannede. Ringkøbing-Skjern bemærker sig med vækst i både arbejdsstyrken og beskæftigelsen for personer med en videregående uddannelse. Beskæftigelsen og arbejdsstyrken af faglærte er steget, mens arbejdsstyrken og beskæftigelsen er faldet for kortuddannede i Ringkøbing-Skjern. Arbejdskraften er geografisk mobil i Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Kommune kendetegnes med en stor intern pendling mellem de gamle kommuner som indgår i den nye kommune. Samlet set er der flere som pendler ind til Ringkøbing-Skjern end ud. De højtuddannede i Ringkøbing-Skjern er de mest geografisk mobile. 26% af de beskæftigede med en lang videregående uddannelse, der bor i Ringkøbing-Skjern, pendler ud af kommunen til arbejdspladser uden for. Samtidig er virksomhederne i Ringkøbing-Skjern afhængige af indpendlere med en lang videregående uddannelse. 36% af alle LVU-arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern er besat med indpendlere. Den mindste udpendling er blandt de kortuddannede, hvor ca. 16% arbejder uden for kommunen. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Ringkøbing-Skjern Beskrivelsen af arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern peger blandt andet på følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer: Flaskehalsbekæmpelse aktuelt Aktuelt er ledigheden meget lav for bl.a. sygeplejersker og inden for byggefagene og metalarbejderne og der meldes om mangel på arbejdskraft inden for dele af byggeog anlæg og jern- og metal. Flaskehalsbekæmpelse bliver derfor en central opgave i det kommende jobcenter i Ringkøbing-Skjern. Risiko for mangel på arbejdskraft også på længere sigt Arbejdsmarkedet i både Ringkøbing-Skjern og i Midtjylland vil opleve demografisk modvind i de kommende år og det er derfor stor risiko for mangel på arbejdskraft på længere sigt. o Der forventes et fald i arbejdsstyrken i de kommende 10 år. o Der sker ændringer i arbejdsstyrkens alderssammensætning med færre under 40 år og flere over 60 år, hvilket medfører mindre kvalifikationsfornyelse i arbejdsstyrken. o På regionalt niveau er der størst risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Selv om Ringkøbing-Skjern er velforsynet med faglærte, er der også her risiko for mangel på faglærte på sigt. 6

8 Skabe vækst i arbejdsstyrken Manglen på arbejdskraft kan reduceres ved at gøre en indsats for at skabe vækst i arbejdsstyrken. Det er f.eks. muligt ved at: o Fastholde de ældre i længere tid på arbejdsmarkedet o Integrere flere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet o Reducere antallet af syge og førtidspensionister o Få flere kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet o Tiltrække flere borgere til kommunen Mindske frafaldet blandt de unge Der er fortsat en stor andel af de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordi de falder fra i uddannelsessystemet. Ved at gøre en indsats for at mindske frafaldet blandt de unge vil udbudet af kvalificeret arbejdskraft stige fremover, og risikoen for mangel på arbejdskraft bliver mindre. Omskoling og opkvalificering af arbejdskraften Erhvervsstrukturen både i Ringkøbing-Skjern og i resten af den midtjyske region er under forandring. Generelt falder antallet af arbejdspladser inden for de traditionelle landbrugs- og industrierhverv, mens der kommer flere arbejdspladser inden for offentlige og private serviceerhverv. Samtidig stiger kvalifikationskravene til arbejdskraften. Det stiller krav til både omskoling og opkvalificering af arbejdskraften især i f.h.t. de kortuddannede, som på sigt er truet af stigende problemer med ledighed. Stor aldersbetinget afgang inden for den offentlige sektor Aldersstrukturen er mest skæv med relativt flere ældre bl.a. inden for dele af den offentlige sektor. Her kan der forventes en stor aldersbetinget afgang i de kommende år og et stort rekrutteringsbehov. Inden for de områder, hvor der forventes størst aldersbetinget afgang, bør der sættes særlig fokus på tiltag, m.h.p. at rekruttere og uddanne nye medarbejdere samt at fastholde ældre medarbejdere i længere tid. 7

9 Udbudssiden Den nye Ringkøbing-Skjern Kommune består af kommunerne Holmsland (5.193 indbyggere), Egvad (9.460), Ringkøbing (17.868), Skjern (13.146) og Videbæk (12.107). Pr. 1. januar 2006 har Ringkøbing-Skjern i alt indbyggere, svarende til 4,7% af befolkningen i region Midtjylland. I det følgende beskrives den seneste og forventede udvikling i befolkningen og arbejdsstyrken, befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet med fokus på at afdække grupper uden for arbejdsmarkedet, ledighedsudviklingen i de seneste år, og hvilke redskaber, der bruges i aktiveringsindsatsen i kommunerne og AF. Befolkningsudviklingen Fra er den samlede befolkning i Ringkøbing-Skjern steget med ca. 900 (1,5%). I samme periode er befolkningen i den midtjyske region steget med ca personer (4,9%). Fordelt på alder viser figuren, at antallet af under 16-årige i skole- og førskolealderen er steget med ca. 700 (5,7%), mens antallet af årige i den arbejdsdygtige alder er faldet med ca. 200 (0,7%), og antallet af over 66-årige er steget med ca. 400 (5,4%). 160 Befolkningsudvikling og -fremskrivning for Ringkøbing- Skjern Kommune Index (1995=100) I alt Kilde: Danmarks Statistik, herunder Danmarks Statistiks befolkningsprognose I perioden 2005 til 2015 forventes befolkningen i Ringkøbing-Skjern at falde med ca. 900 (1,6%). I samme periode forventes befolkningen i den midtjyske region at stige med ca (3,2%). I de kommende 10 år vil kommunen opleve et markant skred i befolkningssammensætningen mod en større andel af personer i pensionsalderen på bekostning af personer i skole- og førskolealderen. 8

10 Antallet af personer i skole- og førskolealderen falder med ca (11,7%) og antallet af personer i den arbejdsdygtige alder med ca (3,2%), mens antallet af personer i pensionsalderen stiger med ca (22,0%). Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern vil i de kommende 10 år især blive påvirket af faldet i aldersgruppen med de årige, hvor der forventes ca færre personer, et fald på 21,6%. Den store procentvise stigning i aldersgruppen med de årige kan ikke opveje faldet blandt de årige, da der kun kommer ca. 700 flere årige i befolkningen på 10 års sigt. Arbejdsstyrkeudviklingen Arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern er pr. 1. januar 2005 på personer. Et fald på ca (3,6%) siden I samme periode er arbejdsstyrken i den midtjyske region steget med ca (0,2%). De seneste 10 år er antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken faldet med ca (25,8%) og antallet af personer mellem 30 og 50 år med ca. 500 (3,5%), mens antallet af personer over 50 år er steget med ca (25,4%). Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre i befolkningen har dermed allerede slået igennem på arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern. 180 Arbejdsstyrkeudvikling og -fremskrivning for Ringkøbing-Skjern Kommune Index (1995=100) I alt Kilde: Beskæftigelsesregionens beregninger pba. Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Arbejdsstyrken er fremskrevet med uændrede køns- og aldersbestemte erhvervsfrekvenser i prognoseperioden Prognosen for arbejdsstyrken viser, at arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern i de kommende 10 år forventes at falde med ca (5,4%). I samme periode forventes arbejdsstyrken i region Midtjylland at falde med ca (1,2%). 9

11 Antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken forventes uændret, mens antallet af personer mellem 30 og 50 år falder med ca (12,9%), og antallet af personer over 50 år stiger med ca. 300 (2,4%). De foregående 10 års reduktion i de yngre aldersgrupper slår dermed igennem på arbejdsstyrkens udvikling de kommende 10 år. Alene antallet af personer mellem 30 og 39 år i arbejdsstyrken falder med ca personer (22,0%). Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken er i Ringkøbing-Skjern lavere end i regionen og landet som helhed. Der er flere med en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse 34,9% af arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern mod 28% i regionen som helhed Der er markant færre med korte-, mellemlange- og lange videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU) og en almengymnasial uddannelse. Dog er der flere faglærte i arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern end i regionen og landet som helhed. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med hele regionen og landet pr Andel i pct. af arbejdsstyrken Ringkøbing-Skjern 34,9 2,7 2,2 42,3 4,0 10,6 0,5 2,8 Region Midtjylland 28,0 5,7 3,0 37,6 5,2 13,5 1,4 5,5 Hele landet 27,6 6,2 2,7 36,7 5,1 13,5 1,5 6,7 Kilde: Grundskole Almengymn. Erhvervsgymn. Faglærte KVU MVU Bachelor LVU Samlet set har 60% af arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen i regionen er på 63%. Den største forskel i uddannelsesniveauet er, at arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern i højere grad har faglærte uddannelser og i mindre grad videregående uddannelser. 10

12 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Befolkningen kan overordnet opdeles i tre grupper; beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. Neden for beskrives befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet nærmere. Beskrivelsen kan bl.a. bruges til at få et billede af de arbejdskraftreserver, der findes i Ringkøbing-Skjern der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Befolkningens socioøkonomiske status i Ringkøbing-Skjern, Midtjylland og hele landet pr alle tal for årige Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland i alt Hele landet 1. Beskæftigede i alt/ Befolkningens beskæftigelsesgrad ,0% ,6% ,6% Selvstændige ,7% ,7% ,6% Medarbejdende ægtefælle 189 0,5% ,2% ,2% Topledere 668 1,8% ,8% ,8% Lønmodtagere højeste niveau ,1% ,3% ,0% Lønmodtager mellemniveau ,0% ,8% ,1% Lønmodtagere grundniveau ,0% ,9% ,1% Andre lønmodtagere ,3% ,9% ,8% Lønmodtagere u.n.a ,7% ,0% ,9% 2. Arbejdsløse/ Ledige i pct. af befolkningen ,9% ,7% ,7% 3. Arbejdsstyrken (1+2)/ Befolkningens erhvervsfrekvens ,9% ,3% ,3% 4. Ikke-erhvervsaktive i alt/ Andel ikke-erhvervsaktive i befolkningen ,1% ,7% ,7% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 902 2,5% ,1% ,9% Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken ,0% ,8% ,9% Pensionister ,1% ,5% ,0% Andre uden for arbejdsstyrken ,6% ,3% ,9% 5. Befolkningen i erhvervsaktiv alder i alt (16-66-årige) ,0% ,0% ,0% Kilde: Beskæftigede Befolkningen i den erhvervsaktive alder (de årige) er i højere grad i beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern end i regionen og landet som helhed. I Ringkøbing-Skjern er befolkningens beskæftigelsesgrad på 78,0%, mens den er på 73,6% og 72,6% i regionen og landet som helhed. Blandt de beskæftigede i Ringkøbing-Skjern er der relativt færre i beskæftigelse som lønmodtagere på højeste- og mellemniveau i forhold til Regionen og landet som helhed. Samtidig er der relativt flere beskæftigede på grundniveau. Dvs. der er relativt færre inden for områder, hvor man typisk har en videregående uddannelse, og der er relativt flere beskæftigede inden for områder, hvor man typisk er faglært eller ufaglært. Arbejdsløse og arbejdsstyrken Befolkningens erhvervsfrekvens dvs. hvor stor en andel af befolkningen, udgør udbudet af arbejdskraft er på 80,9% i Ringkøbing-Skjern. Kun lidt under 3% af befolkningen i kommunen er arbejdsløse. 1 Sammenholdt med regionen og landet som helhed, er erhvervsfrekvensen højere og ledigheden lavere i Ringkøbing-Skjern. 1 Ledigheden er her målt via den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS-statistikken), hvor ledigheden opgøres på en anden måde end normalt og derfor er ledigheden i RAS generelt lavere. 11

13 Personer uden for arbejdsstyrken Ud af det samlede antal årige i befolkningen ( personer) står uden for arbejdsstyrken en andel på 19,1% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lavere end i regionen og landet som helhed, hvor hhv. 22,7% og 23,7% står uden for arbejdsstyrken. I Ringkøbing-Skjern den største gruppe pensionister med personer - 6,1% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lavere end i regionen og i landet som helhed. Gruppen består af førtidspensionister og personer, som modtager tjenestemandspension eller andre private pensionsudbetalinger. Den næststørste gruppe er andre uden for arbejdsstyrken med personer - 5,6% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lavere end i regionen og landet som helhed. Gruppen består af bl.a. kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende. Den tredje største gruppe er tilbagetrækning fra arbejdsstyrken med personer - 5,0% af befolkningen i den erhvervsaktive alder en lidt højere andel end i regionen og landet som helhed. Det er efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse. Den sidste gruppe er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Gruppen udgør 902 personer - 2,5% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lidt lavere end i regionen og landet som helhed. Det er personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (herunder f.eks. ledige i aktivering), modtagere af barsels- og sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af revalideringsydelse og aktiverede på kontanthjælp. 12

14 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst og oprindelse Nedenstående figur viser, at indvandrere fra ikke-vestlige har en lavere erhvervsfrekvens end andre grupper i befolkningen. I Ringkøbing-Skjern er 61,0% af gruppen i arbejdsstyrken, svarende til 621 ud af personer. 2 D.v.s. at der er en arbejdskraftreserve på ca. 210 personer i denne gruppe. Det er den stigning, der vil komme i arbejdsstyrken blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvis de har den samme erhvervsfrekvens, som personer med en dansk oprindelse. Efterkommere fra indvandrere fra ikke-vestlige lande har en endnu lavere erhvervsfrekvens, men gruppen repræsenterer kun et mindre antal. Fremover får denne gruppe dog stigende betydning. Erhvervsfrekvens fordelt på herkomst og oprindelse pr i Ringkøbing- Skjern Kommune 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse I alt Ringkøbing-Skjern 77,4% 61,0% 71,0% 50,0% 81,6% 80,9% Midtjylland 64,9% 52,0% 72,2% 60,8% 78,8% 77,3% Hele landet 63,9% 54,4% 74,3% 63,2% 78,0% 76,3% Kilde: 2 Ikke-vestlige lande er defineret som hele verden undtaget EU, Norden, Nord Amerika og de nye ansøgerlande til EU. 13

15 Udviklingen i modtagere af offentlig forsørgelse I perioden er antallet af personer i Ringkøbing-Skjern, som modtager offentlig forsørgelse, nærmest uændret. Opgørelsen i figuren er i antal helårspersoner. Figuren viser, at de største grupper i Ringkøbing-Skjern er modtagere af førtidspension og efterløn med h.h.v og helårspersoner i Derefter kommer modtagere af arbejdsløshedsdagpenge med personer, sygedagpenge med 730 personer og kontanthjælp med 426 personer. Ledighedsydelse for personer, der venter på et fleksjob, er kommet til efter I Ringkøbing-Skjern var 145 helårspersoner på ledighedsydelse i Modtagere af udvalgte forsørgelsestyper i Ringkøbing-Skjern i 1999 og Antal helårspersoner Efterløn Kommunal aktivering Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Førtidspension AFaktivering Ledigheds ydelse Kilde: 14

16 Aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både i AF og kommunerne. Der er en række redskaber til rådighed i aktiveringen. Og et element i de nye jobcentre er at etablere aktiveringstilbud på tværs af forsørgelsesgrundlag. Figuren viser, hvilke aktiveringsredskaber AF og kommunerne brugte i Ringkøbing-Skjern i 4. kvartal 2005, til hhv. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Figuren viser, at der er stor forskel på hvilke redskaber, der blev brugt mest. I kommunen fylder særlige tilrettelagte forløb mest med en andel på 39% af alle aktiverede helårspersoner. På en anden plads kommer virksomhedspraktik med en andel på 23% af alle aktiverede. I AF har ordinær uddannelse og ansættelse med løntilskud hver en andel på 45%. 50% 45% 40% Aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern Kommune i 4. kvt (fuldtidspersoner) Dagpenge Kontanthjælp 35% Andel af alle i pct. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ansættelse m. løntilskud Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Særl. tilrettelagte forløb Vejlednings- og afklaringsforløb Dansk undervisning Kilde: 15

17 Udviklingen i arbejdsløsheden Udvikling i ledigheden Nedenstående figur viser, at ledigheden generelt er faldet i Ringkøbing-Skjern og i Midtjylland i de seneste 10 år. Dog var der en periode med stigende ledighed i både Ringkøbing- Skjern og regionen som helhed fra 2002 og indtil starten af Herefter er ledigheden igen faldet. De seneste ledighedstal (2. kvt. 2006), viser en rekordlav ledighed på 2,9% i Ringkøbing-Skjern, mens den i regionen er på 4,4%. Derudover viser figuren, at Ringkøbing-Skjern gennem hele perioden har haft et markant lavere ledighedsniveau end regionen som helhed. De store svingninger i ledigheden igennem året kommer af sæsonudsving i beskæftigelsen. Derfor er ledigheden typisk højest i 1. kvt., og er lavest i 4. kvt. De seneste ledighedstal viser, at der i 2. kvt er 829 ledige i Ringkøbing-Skjern, svarende til en ledighed på 2,9% mod 4,4% i Midtjylland og 4,7% i landet som helhed. 12% Ledighedsudviklingen i Ringkøbing-Skjern i pct. forsikrede Ledige i pct. af antal forsikrede 10% 8% 6% 4% 2% 0% 1996K1 1996K3 1997K1 1997K3 1998K1 1998K3 1999K1 Ringkøbing-Skjern 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 Region Midtjylland 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra 16

18 Ledighed fordelt på a-kassegrupper i det senest år I det senest år er ledigheden faldet ganske markant i Ringkøbing-Skjern. Fra 2. kvt til 2. kvt er ledigheden faldet fra til 829 ledige, et fald på 323 ledige eller en procentvis nedgang på 28%. Nedenstående figur viser ændringerne i ledigheden inden for de forskellige a-kassegrupper og blandt de ikke-forsikrede. Figuren illustrerer, at ledigheden er faldet i samtlige grupper. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest hos 3F med en nedgang på 105 ledige efterfulgt af Øvrige a-kasser med et fald på 47 og HK med et fald på 36. Det største procentuelle fald i ledigheden er sket inden for Selvstændige med 35,5%. Derefter kommer Byggefag og 3F med henholdsvis 35,2% og 35,1%. Det største antal ledige er blandt 3F med 194 ledige, ikke-forsikrede med 162 ledige, øvrige a-kasser med 122 ledige, og HK med 81 ledige Udviklingen i antal ledige i Ringkøbing-Skjern fordelt på a- kassegrupper 2. kvt til 2. kvt K2 2006K2 250 Antal fuldtidsledige Selvstændige Akademikere Funktionærer og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarb. 3F NNF FOA Øvrige a-kasser Ikke forsikrede Kilde: 17

19 Ledighedsprocenten fordelt på a-kassegrupper Ledighedsprocenten, som måles på de forsikrede ledige, viser et fald i ledigheden i det seneste år fra 4,3% i 2. kvt til 2,9% i 2. kvt Udviklingen i ledighedspct.'en fordelt på a-kassegrupper i Ringkøbing- Skjern 2. kvt til 2. kvt Ledige i pct. af antal forsikrede 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 2005K2 2006K2 0% Selvstændige Akademikere Funktionærer og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarb. 3F NNF FOA Øvrige a- kasser I alt Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra Det største fald i ledigheden har været hos NNF med et fald på 3,4%-point efterfulgt af 3F med 2,3%-point. Derefter kommer HK og Metalarbejderne begge med 1,4%-point. Den laveste ledighed i Ringkøbing-Skjern er Metalarbejdere med en ledighedsprocent på 0,9%. Derefter kommer De Selvstændige med en ledighedsprocent på 1,8% og Tekniske funktionærer med 1,9%. På det mere detaljerede a-kasseniveau er ledigheden lavest for Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker m.v.) med en ledighed på 0,2%. Derefter kommer El-faget med 0,4%, Ledere med 0,5% og økonomer med 0,8%. Den højeste ledighed er inden for Restaurationsbranchen med en ledighed på 7,5%, Frie Funktionærer med 7,4% og Funktionærer og Servicefag med 5,1%. 18

20 Ledighed fordelt på køn og alder Ledigheden for kvinder er højere end for mænd i Ringkøbing-Skjern. Kvindernes ledighed er på 4,2% mod 1,7% for mænd i 2. kvt Kvindernes ledighed er dermed 2,5%-point højere. I f.h.t. i regionen som helhed er ledigheden lavere for både mænd og kvinder i Ringkøbing- Skjern. For mænd er ledigheden 1,7%-point lavere end regionsgennemsnittet. For kvinderne er den 1,2%-point lavere. Ser man på de enkelte aldersgrupper er ledigheden lavest for de årige (1,8%), efterfulgt af de årige. For mændenes vedkommende er ledigheden lavest blandt årige med 1,0% og årige med 1,2%, mens den for kvinderne er lavest blandt årige (2,0%) og årige med 3,1%. Den største overledighed for kvinder er blandt de årige med 4,4%-point difference i forhold til mændene. Dernæst kommer årige med 3,3%-point difference. Ledighedspct. for kvinder og mænd i Ringkøbing-Skjern i 2. kvt % 8% Ledige i pct. af forsikrede 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Alder i alt år år år år år år år år år I alt 2,9% 2,7% 3,5% 2,6% 2,7% 2,1% 1,8% 2,5% 5,3% 4,0% Mænd 1,7% 2,4% 1,8% 1,3% 1,2% 1,0% 1,6% 1,3% 3,3% 3,1% Kvinder 4,2% 3,5% 5,1% 3,9% 4,2% 3,1% 2,0% 3,8% 7,6% 5,6% Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra 19

21 Ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrad I perioden 3. kvartal kvt har personer været berørt af ledighed på et eller andet tidspunkt mod personer i samme kvartal året før. Det er et fald på 392 ledighedsberørte personer svarende til 8,2%. Hovedparten af de ledighedsberørte, har kun været ledige i kort tid. Figuren viser, at der i Ringkøbing-Skjern er relativt flere korttidsledige end i regionen indenfor den første måned, mens der er flere som har været ledige i 10% af året eller mere. I det seneste år, er antallet af ledighedsberørte personer faldet med 8,2% i Ringkøbing-Skjern mod 11,5% i regionen som helhed. I regionen som helhed har nedgangen har været størst blandt de som har været ledige i 1/3-del af året eller længere tid. 50% 45% Fordelingen af ledighedsberørte på ledighedsgrad i Ringkøbing-Skjern og Midtjylland i perioden 3. kvt Kvt. 06 Pct. af alle ledighedsberørte 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Kilde: 20

22 Efterspørgselssiden Efterspørgselssiden i Ringkøbing-Skjern kommune belyses ved en gennemgang af udviklingen i antal arbejdspladser, erhvervsstrukturen og arbejdskraftens pendling. Udviklingen i antal arbejdspladser Pr. 1. januar 2005 var der arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune. 3 Bortset fra et enkelt nedgangsår i 1997 steg antallet af arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern kommune fra år til år i perioden Afskedigelser indenfor vindmølleindustrien samt den generelle afmatning betød, at antallet af arbejdspladser faldt fra 2003 til Sammenholdes udviklingen i Ringkøbing-Skjern kommune med regionen og landet som helhed, viser figuren, at udviklingen i Ringkøbing-Skjern stort set har fulgt tendensen for hele regionen. Samlet set steg antallet af arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern med 4,3% i perioden , mens der i Region Midtjylland og i hele regionen var en vækst på 5,2% hhv. 4,1%. Udviklingen i antal arbejdspladser iringkæbing-skjern, Midtjylland og hele landet Indeks: 1993= Ringkøbing-Skjern 108 Midtjylland 106 Indeks: 1993= Hele landet Kilde: 3 Arbejdspladser er antal personer, der har arbejdssted i en kommune. 21

23 Erhvervsstrukturen Industri er det største erhverv i Ringkøbing-Skjern kommune med en andel på 31,1% af alle arbejdspladser, fulgt af Offentlig service med 26,8%, mens Privat handel og service udgør 26,2%. Erhvervsstrukturen i Ringkøbing-Skjern adskiller sig fra erhvervsstrukturen for hele Midtjylland, ved en overrepræsentation af Landbrug og Industri, mens Privat handel og service samt Offentlig service er underrepræsenteret. Erhvervsstrukturen i Ringkøbing-Skjern og Midtjylland pr Landbrug m.v Industri Bygge- og anlæg Privat handel og service Offentlig service 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Kilde: På brancheniveau er Ringkøbing-Skjern især overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Jern og metalindustri, Landbrug, Fiskeri, samt Fødevareindustri. Tilsvarende er Ringkøbing-Skjern mest underrepræsenteret inden for Forretningsservice, Sundhedsvæsen og Sociale institutioner. 22

24 Udviklingen i erhvervsstrukturen Ser man på udviklingen i perioden , er antallet af arbejdspladser i Ringkøbing- Skjern steget fra til et stigning på 2,0%. Til sammenligning var der i samme periode en stigning i Midtjylland på 4,0%. Som det fremgår af nedenstående figur, har der i Ringkøbing-Skjern kommune især været fremgang for Bygge- og anlæg samt Industri, mens Landbrug har været i tilbagegang. I forhold til udviklingen i hele regionen er den mest udtalte forskel stigningen på 15% for industrierhvervet, hvor der på regionsplan var en tilbagegang på 14%. Modsat kan man hæfte sig ved Privat handel og service samt Offentlig service, hvor der i begge tilfælde sås en klart svagere udvikling i Ringkøbing-Skjern end på regionsplan. Udvikling i antal arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern og Region Midtjylland opdelt på erhverv, Landbrug mv -28,2-29,2 Industri -14,3 15,0 Bygge- og anlæg 20,0 24,6 Privat handel og service 2,6 17,0 Off service -0,6 9,4 I alt 2,0 4,0-40,0-30,0-20,0-10,0 0,0 10,0 20,0 30,0 Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland i alt Kilde: På brancheniveau er der skabt flest arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern inden for Jern- og metalvirksomhed med en fremgang på arbejdspladser (+41%), Sociale institutioner 4 med en fremgang på 766 arbejdspladser (+31%) og Træ-, papir og grafisk industri med en fremgang på 399 arbejdspladser (+43%). Den største nedgang har været inden for Tekstilindustri med en nedgang på 913 arbejdspladser (-72%), Offentlig administration 5 med en nedgang på 893 arbejdspladser (-42%) og Landbrug med en nedgang på 845 arbejdspladser (- 25%). 4 En del af denne fremgang skyldes dog en ændret opgørelsesmetode i Danmarks Statistik i 1998, hvorefter en del af de arbejdspladser der tidligere medregnedes under Offentlig administration overgik til Sociale institutioner. 5 Jf. forrige fodnote skyldes en del af dette fald en ændret brancheinddeling hos Danmarks Statistik. 23

25 Aldersstrukturen i de enkelte brancher Samlet set er 29,2 % af de ansatte på arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern i alderen 50 år og derover. Det svarer til personer. På års sigt vil hovedparten af dem trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. Andel ansatte i alderen 50 år og derover i Ringkøbing-Skjern pr (antal 50-årige og ældre fremgår af parentesen) Hoteller og restauranter (129) Kemisk og plastind. (26) Autohandel, service og tankstationer (134) Detailhandel (405) Fødevareindustri m.v. (397) Træ-, papir- og grafisk ind. (290) Jern- og metalindustri (1220) Bygge og anlæg (489) Engroshandel (430) Sten-, ler- og glasindustri (68) I alt (9238) Møbelindustri og anden industri (88) Tekstilindustri (108) Post og tele (73) Forretningsservice (337) Transport (253) Sociale institutioner (1102) Finansiering og forsikring (226) Sundhedsvæsen (318) Landbrug m.v. (1087) Foreninger, kultur og renovation (441) Offentlig adm. (502) Undervisning (794) Udlejn. og ejendomsf. (202) Energi- og vandforsyning (50) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Andel seniorer Kilde: Andelen af ansatte over 50 år er generelt høj indenfor den af den offentlige sektor. Der kan således forventes en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet de kommende år indenfor eksempelvis Undervisning, Offentlig administration og Sundhedsvæsen. Den største overrepræsentation findes dog for brancherne Energi- og vandforsyning samt Udlejning og ejendomsadministration. 24

26 Ændringen i kvalifikationsefterspørgsel og udbud Nedenstående figur viser udviklingen i kvalifikationsefterspørgslen og udbudet i Ringkøbing-Skjern kommune i perioden Figuren er udarbejdet ved at beregne ændringen fra 1997 til 2005 i hhv. beskæftigelsen og arbejdsstyrken fordelt på de 3 hovedgrupper af uddannelse. Hermed er det også muligt, at beregne, hvordan ledigheden har ændret sig i perioden. Formålet med figuren er, at illustrere hvordan efterspørgslen og udbudet fordelt på uddannelse har ændret sig i perioden. Og det giver også en nærmere forklaring på udviklingen i ledigheden inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Udviklingen i beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden fordelt på uddannelse i Ringkøbing-Skjern fra Ændring i antal personer Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Kilde: Figuren viser følgende: Kortuddannede Faglærte Videregående udd. I alt For de kortuddannede er beskæftigelsen faldet med personer i perioden Arbejdsstyrken for kortuddannede er dog faldet endnu mere (2.872). Faldet i arbejdsstyrken forklarer, hvorfor ledigheden for de kortuddannede er faldet, selv om efterspørgslen er faldet. Årsagen til det store fald i arbejdsstyrken med kortuddannede er, at mange kortuddannede har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. For de faglærte er beskæftigelsen steget med 1.097, mens arbejdsstyrken er øget med 1.071, hvilket har medført et lille ledighedsfald for de faglærte i perioden. 25

27 For de videregående uddannede er beskæftigelsen steget med 998 i perioden. Arbejdsstyrken er steget med 1.021, således at antallet af ledige med en videregående uddannelse er steget en smule. Figuren viser dermed, at kvalifikationsefterspørgslen er stigende på arbejdsmarkedet for de faglærte og de videregående uddannede i Ringkøbing-Skjern. Derimod er efterspørgslen faldende for de kortuddannede. På sigt forventes ikke et tilsvarende stort fald i arbejdsstyrken blandt de kortuddannede. Årsagen er, at de fleste fra generationerne født før 1940 har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt. Disse generationer var overrepræsenteret med kortuddannede. Blandt de generationer, der er født senere, er andelen med kortuddannede ikke så forskellig. Derfor forventes et stabilt antal kortuddannede i arbejdsstyrken på sigt. Modsat forventes efterspørgslen efter kortuddannede at fortsætte med at falde pga. stigende kvalifikationskrav i virksomhederne. Det medfører, at der er risiko for stigende ledighed for kortuddannede på længere sig. Samtidig forventes arbejdsstyrken blandt de faglærte at falde på sigt i regionen som helhed, da stadig flere af de unge vælger en videregående uddannelse frem for en faglært uddannelse. Derfor er der risiko for mangel på faglærte på sigt. På nuværende tidspunkt er det også i den faglærte gruppe, at der er størst mangel på arbejdskraft. 26

28 Arbejdskraftens pendling Pendlingsmønstret i Ringkøbing-Skjern afdækkes via pendlingen i de gamle kommuner Egvad, Holmsland, Ringkøbing, Skjern og Videbæk. Indledningsvis afdækkes, hvortil de beskæftigede pendler. Det fremgår bl.a. at 53,9% af de beskæftigede i Egvad både bor og arbejder i Egvad, mens 16,9 % af de beskæftigede arbejder i Skjern, og 4,9% arbejder i Ølgod. For de gamle kommuner samlet gælder, at den største andel pendler til Ringkøbing. Næstflest pendler til Skjern. Det understreger, at Ringkøbing Kommune er det største arbejdspladscenter i den nye Ringkøbing-Skjern Kommune. Beskæftigedes bopæl og arbejdssted i andel i 2005 for de gamle kommuner Ring- Bopælskommune købing- Skjern Egvad Holmsland Ringkøbing Skjern Videbæk Arbejdssted (Top 5) Egvad 53,9% Holmsland 69,1% Ringkøbing 76,5% Skjern 65,9% Videbæk 61,4% Skjern 16,9% Ringkøbing 21,6% Skjern 4,7% Ringkøbing 10,2% Herning 11,9% Ølgod 4,9% Videbæk 1,4% Videbæk 3,7% Egvad 7,0% Ringkøbing 7,3% Ringkøbing 4,8% Skjern 1,0% Holmsland 3,6% Videbæk 5,9% Skjern 5,7% Blåbjerg 3,1% Herning 0,9% Herning 2,1% Herning 2,2% Åskov 2,5% Kilde: Note: Tabellen viser de 5 vigtigste arbejdsstedskommuner for beskæftigede, der bor i en af de gamle kommuner, der indgår i Ringkøbing-Skjern Kommune. Af nedenstående tabel fremgår, at 78,0% af de beskæftigede i Egvad arbejder i Egvad eller pendler til en af de andre gamle kommuner i den nye Ringkøbing-Skjern Kommune. I Holmsland Kommune pendler 93,4% internt. I Ringkøbing er 89,3%, 89,4% i Skjern og 75,4% i Videbæk. Intern pendling mellem de gamle kommuner i 2005 Ringkøbing-Skjern Bopælskommune Egvad Holmsland Ringkøbing Skjern Videbæk Egvad 53,9% 0,3% 0,9% 7,0% 0,7% Holmsland 0,6% 69,1% 3,6% 0,4% 0,3% Arbejdssted Ringkøbing 4,8% 21,6% 76,5% 10,2% 7,3% Skjern 16,9% 1,0% 4,7% 65,9% 5,7% Videbæk 1,7% 1,4% 3,7% 5,9% 61,4% Samlet intern pendling 78,0% 93,4% 89,3% 89,4% 75,4% Beskæftigede Kilde: 27

29 Sammenhæng mellem pendling og uddannelse Samlet set er alle uddannelsesgrupper karakteriseret ved at være uddannelsesgrupper med nettoindpendling fra Ringkøbing-Skjern Kommune. De videregående uddannede er de mest mobile uddannelsesgrupper. F.eks. viser figuren, at 36% af alle LVU-arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune er besat med arbejdskraft, som bor uden for kommunen. Mens 26% af de beskæftigede, der bor i Ringkøbing-Skjern Kommune, pendler ud af kommunen til arbejdspladser i andre kommuner. De kortuddannede er de mindst mobile uddannelsesgrupper. F.eks. viser figuren, at 19% af de beskæftigede i Ringkøbing-Skjern med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, pendler ud af kommunen til arbejdspladser uden for den nye kommune, mens kun 15% pendler ind til arbejdspladser i kommunen. Andelen af ind- og udpendlere, fordelt på uddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune I alt 17% 22% Uoplyst 16% 20% LVU 26% 36% Bachelor 20% 35% MVU 20% 26% Indpendling Udpendling KVU 20% 34% Erhvervsfaglig udd. 16% 21% Gymnasial udd. 20% 29% Grundskole 15% 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kilde: Specialkørsel fra IDA, 2002 tal. En nærmere beskrivelse af pendlingen i den midtjyske region og den nye Ringkøbing-Skjern Kommune kan findes i rapporten Undersøgelse af pendlingsmønstrene i den nye Region Midtjylland udarbejdet af Rambøll Management for AF-regionerne Århus, Viborg, Ringkøbing og Vejle i maj Rapporten kan findes på 28

30 Det nye beskæftigelsessystem fra 1. januar 2007 Beskæftigelsessystemet ændres pr. 1. januar Hvor AF hidtil har varetaget servicen over for de forsikrede ledige og kommunerne over for de ikke-forsikrede ledige, lægges ressourcerne nu sammen. Alle ledige serviceres fra et jobcenter, som oprettes i alle kommuner. Her løfter stat og kommune i fællesskab opgaverne for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og giver service til virksomhederne. 14 kommuner på landsplan etablerer de såkaldte pilotjobcentre. I Midtjylland bliver det Ny Herning og Ny Skanderborg kommuner. I pilotjobcentrene er kommunen ansættelsesmyndighed for alle medarbejdere, og jobcentret får ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I punktform lyder hovedopgaverne således: At de ledige skal have job hurtigst muligt. At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. At der er rummelighed på arbejdsmarkedet. At fremtidens velfærd sikres - med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud. Overordnet ser det nye beskæftigelsessystem således ud: DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEMS OPBYGNING Centralt niveau Beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet Arbejdsmarkedsstyrelsen Regionalt niveau Driftsregion Beskæftigelsesregion Regionalt beskæftigelsesråd Kommunalt niveau Forsikrede Jobcenter Ikkeforsikrede Pilotjobcenter Både forsikrede og ikke-forsikrede Lokalt beskæftigelsesråd Kommunalbestyrelsen På alle tre niveauer suppleres det administrative system med et beskæftigelsesråd. 29

31 På landsplan oprettes der fire nye beskæftigelsesregioner, hvoraf den ene er Region Midtjylland. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det regionale beskæftigelsesråd og udfører alle opgaver i et tæt samspil med det regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionerne får følgende hovedopgaver: Regionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Regionerne stiller viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a-kasser mv. Regionerne overvåger og følge op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Regionerne gennemfører rammeudbud af indsatsen for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Med denne struktur og med opgaverne for beskæftigelsesregionen er der lagt op til et tæt samarbejde imellem beskæftigelsesregionen og jobcentrene. Der er fælles interesse i at nå de arbejdsmarkedspolitiske mål. Og beskæftigelsesregionen vil med sine analyser af arbejdsmarkedet medvirke til, at jobcentrene får en nyttig viden til den praktiske gennemførelse af aktiviteterne. 30