Fremtidens vindkraft skal opføres på havet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens vindkraft skal opføres på havet"

Transkript

1 Fremtidens vindkraft skal opføres på havet Vindmøller Med Omtanke 1

2 Indholdsfortegnelse Den rette vej fra fossile til de vedvarende energier... 3 Vindkraftudbygningen til havs der blev borte med blæsten... 4 Befolkningens legitime modstand mod landvindkraft... 6 Er elektricitet fra havvind dyrere end landvind?... 8 Prisfald på 40% fra havvind-el Er det dyrere at tilslutte havmøller til elnettet end landmøller? Hvad koster det at få vind-el indpasset i det overordnede elnet? Et par ord om ruhed, turbulens og vindmøller Havmøller giver en mindre fluktuerende elproduktion Referencer og litteraturhenvisning Vindmøller Med Omtanke v/jan Williams, m.fl Vindmøller Med Omtanke 1. udgave, 1. oplag ISBN: Vindmøller Med Omtanke, Nattergalevej 5, DK-4180 Sorø 2

3 Den rette vej fra fossile til de vedvarende energier Den grønne omstilling af energiforsyningen og målsætning med at begrænse de fossile brændsler mest muligt kræver, hvis processen skal lykkes, en langsigtet og fornuftig planlægning. Desuden er det vigtigt at danskerne inddrages i denne proces, så befolkningen bliver aktive medspillere, for i modsat fald vil omstillingsprocessen umuligt kunne gennemføres. Det påpeger også de fleste rapporter⁷, angående omstillingen fra et fossilt til et VE-samfund, er yderst vigtigt at holde sig for øje. Men skønt det åbenlyse nødvendige i, at inddrage befolkningen i omstillingsprocessen, tages befolkning alligevel sjældent med på råd, ja, endsige tages alvorligt. Det er der desværre rigtig mange eksempler på. For til trods for store folkelige protester mod opstilling af dominerende energiindustri i vore åbne landskaber, til skade for såvel det levede liv på landet som for vore naturværdier, er denne vindkraftudbygning jo endnu ikke ophørt. Vidste du 73% af danskerne går ind for havmøller? Mens kun 7% af danskere går ind for landvindkraft, mener 73% at udbygningen af vindkraft fremover bør ske på havet¹². Alligevel negligeres befolkningens klare tilkendegivelse, og dermed en der fare for, at den folkelige opbakning til den grønne omstillingsproces smuldrer, ja, måske ligefrem bliver vendt til modstand. Selvsagt er det ikke den rette vej at vælge, for den vej vil utvivlsomt medføre, at den grønne omstillingsproces løber ind i unødige problemer og muligvis helt vil mislykkedes. 3

4 Vindkraftudbygningen til havs der blev borte med blæsten Men hvorfor bliver befolkningens ønske om flere havmøller og færre landmøller så negligeret? Kort og godt, fordi det er lykkedes vindindustrien, at få trumfet deres egen dagsorden igennem på bekostning af almenvellet - noget der især har taget fart i de senere år. For i halvfemserne var det jo tanken, at man frem for landvind ville satse på havvind. Så da regeringen i 1996 fremlagde Energi 21⁸, hvis målsætning var 5500 MW vindkraft, skulle derfor de 4000 MW etableres på det åbne hav, mens kun 1500 MW skulle opstilles på land. De planlagte 5500 MW vindkraft ville i øvrigt havde kunnet dække 50% af vort elforbrug. Men hvad skete der? Den store fejltagelse, at opstillingen af havmøller blev neddroslet, mens der i stedet blev etableret knapt 3000 MW på land - altså det dobbelte på land af det planlagte. Vindindustriens drømme blev til landlivets mareridt At dette overhovedet har fået lov at udfolde sig, er og bliver en fadæse af de store. For allerede i halvfemserne indså man jo - og det var med de daværende væsentlig mindre møller - at det danske landskab er sårbart overfor store tekniske anlæg, hvilket blandt andet fremgår af side 74 i Energi 21⁸: "Det danske småskalalandskab er sårbart over for store og markante tekniske anlæg. De negative landskabelige påvirkninger kan imidlertid til en vis grad afbødes gennem en målrettet vindmølleplanlægning, der baseres på klare principper for placering af nye møller i tilknytning til eksisterende større tekniske anlæg og i landskaber med dimensioner, der korresponderer med store møller. Planlægningen skal tillige indebære stillingtagen til eksisterende vindmøller, der i land- 4

5 skabelig henseende er uheldig placeret". Og det sagde man dengang, hvor der kun var tale om i alt 1500 WM landvindkraft. Men at Vindindustrien har fået det, som den gerne vil have det, kan kun begrædes. For udbygningen af vindkraft på land strider nemlig mod sund fornuft. Ja, for at placere megamøller inde i landet under dårlige vindforhold svarer jo til, at vi etablerer solceller på nordsiden af hustagene. Så dumme at vi sætte solceller vendt mod nord, er vi dog ikke. Men tæt på. For dansk politik på vindmølleområdet er nemlig forældet og visionsløs, for det er da uklogt at bruge penge og energi på at fremstille vindmøller, hvorefter vi så vælger at sætte dem inde i landet, hvor de så at sige kommer til at stå og kede sig. Den slags tåbeligheder burde der øjeblikkeligt sættes en stopper for. Men nej, tværtimod har Folketinget påduttet alle landets kommuner at finde plads til megamøller, skønt vindforholdene for møller i mange kommuner er og bliver håbløse. Hvem gavner det? Naturligvis vindmøllefabrikanterne og de firmaer der lever af at opstille vindmøller og som kan se frem til, at vi som samfund skal opstille omkring halvanden gang flere landmøller, for at få den samme ønskede mængde energi ud af det. Hvem skader det? Ud over at naboerne til møllerne belastes med unødig støj og visuelle gener, så skader det såmænd hele vort samfund. For vi er jo alle via PSO-ordningen tvunget til at betale til den forældede og upopulære landvindkraftudbygning. Og det mest paradoksale i den henseende er jo, at skønt 73% af os går ind for havmøller, så tvinges vi til at finansiere opstilling af landmøller. 5

6 Folkets legitime modstand mod landvindkraft Inden for de senere år er modstanden mod landvindkraft da også steget ganske betragtelig. Blandt andet via Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller og dens knapt 160 lokalgrupper (opg. maj 2012), der hver især arbejder for, at deres lokalområde undgår at blive belastet med vindkraftindustri. Og lokalgruppernes synspunkter er både legitime og forståelige. For uanset hvordan vi vender og drejer det, må de størrelser vindmøller har i dag være at betragte som dominerende energiindustri, der både visuelt og støjmæssigt vanskeligt kan indpasses i vore landlige miljøer og gamle kulturlandskaber. Derfor bør vindkraftudbygning på land ophøre. Og jo før jo bedre. Ikke kun af hensyn til det levede liv på landet og for vore landskabelige værdier. Men også fordi vi, og inden det er for sent, ikke mister den gennem årene opbyggede goodwill blandt de mange turister der hvert år besøger Danmark. For en af grundene til, at mange vælger Danmark som ferieland, skyldes jo blandt andet, at vi hidtil har formået at værne om vores natur, vores landskabers særegenhed og vores unikke kyststrækninger. Sidstnævnte kan jo i øvrigt takke fredningen i 1937 for, at de ikke er blevet skændet unødigt, noget som jo desværre er sket mange andre steder i verden. 6

7 Glædeligvis er hovedparten af danskerne også opmærksomme på, at Danmarks natur, vores landskaber og unikke kyster er og bliver en uerstattelig kapital. Og dette hænger sådan set meget godt sammen med, at langt størstedelen af befolkningen også er tilhængere af vedvarende energi, såsom biomasse, sol og vind. Det er jo på sin vis to sider af samme sag. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke mister det ene for at opnå det andet. Men det er der overhængende fare for, hvis den grønne omstillings-proces blot overlades til aktørerne på energimarkedet. For de har i sagens natur hver især deres egen dagsorden at varetage, og deres fokus er først og fremmest vendt mod den økonomiske bundlinje. Dette skal vi selvsagt have os for øje, når vi præsenteres for diverse løsninger, eksempelvis mht. til løsninger på vores fremtidige energisituation. For er der hold i de smukke ord vi præsenteres for? Eller er de blot fremsagt for at sløre hvad det egentlig drejer sig om, nemlig at begunstige egne interesser? Eksempelvis blev de fleste tørlægningsprojekter af landets mange vådområder, der for år tilbage forsvandt i fremskridtets navn, både økonomisk som naturmæssigt en dundrende fiasko. Projekter der i øvrigt aldrig var blevet ført ud i livet, hvis ikke staten havde støttet dem med store beløb. Og det minder jo påfaldende om det, vi i dag er vidne til mht. udbygning af landvindkraft. Derfor er det befolkningens ansvar og pligt at udstikke rammerne for, hvordan vi i fællesskab og med respekt for hinandens værdier, griber den grønne omstilling an. Så vi forhåbentlig derved undgår, at handlinger iværksat af en bestemt industri og hvis egentlige mål er at gavne sig selv, kommer til at ødelægge vores landskaber og belaste det levede liv på landet unødigt. 7

8 Er elektricitet fra havvind dyrere end landvind? At vindkraftindustri på land ikke forlængst er en saga blot, og i stedet etableret på havet, hvor vindforholdene jo er væsentlig bedre, kan kun undre. Og især set i lyset af, at vi råder over et areal af Nordsøen der er begunstiget med rimelige lave vanddybder, og som arealmæssigt nogenlunde svarer til hele Danmarks landareal. Altså der er plads nok. Men at det er gået som det nu en gang er, skyldes utvivlsomt at der gennem årene er fremkommet mange løse påstande om, at havvind er meget dyrere end landvind, ja, nogle har ligefrem postuleret, at havvind er dobbelt så dyr som landvind. I front for disse rygter står såmænd Danmarks Vindmølleforening, der for at varetage medlemmernes egne interesser forsøger at fremme landvind på bekostning af havvind. Eksemplerne desangående er efterhånden ad legio. Og ved foreningens årsmøde i marts 2012 kom formanden for bestyrelsen, Kristian Jakobsen, da også med følgende opfordring til medlemmerne: "fortæl ved familiefesten, til vennerne, til skolebestyrelsesmødet eller hvor man nu en gang mødes, at det koster samfundet ekstra 40% pr. kwh, hvis møllerne skulle på havet i stedet." Altså en opfordring til at fortsætte hetzen mod havvind blot for at gavne medlemmernes egne interesser om mere landvind. For med undtagelsen af Anholt Havvindpark (mere derom på side 11) og som pt. er under anlæggelse, er produktionsprisen på el fra Danmarks andre havvindparker jo stort set den samme som for landvind. Det kan Vindmøller Med Omtanke dokumentere, bl.a. gennem 8

9 beregninger der tager udgangspunkt i følgende faktiske forhold: A) 2,3 MW Siemens, opstillet på såkaldte middelgode indlandsplaceringer (såsom Midt- og Østjylland, Fyn og Sjælland) og som i gennemsnit i år 2010 og 2011 havde en faktisk elproduktion på 2900 fuldlasttimer. B) 2,3 MW Siemens, opstillet på Horns Rev II, og som i gennemsnit i år 2010 og 2011 havde en faktisk elproduktion på 4200 fuldlasttimer. * C) Tilskud til land- og havmøller efter nuværende regler, dvs. støtte til havmøllerne på Horns Rev II med en garanteret mindstepris på 51,8 øre pr. kwh i de første fuldlasttimer og støtte til landmøller med 25 øre pr. kwh i de første fuldlasttimer ud over den aktuelle markedspris, samt balanceomkostninger på 2,3 øre pr. kwh i landmøllernes samlede driftstid. D) En driftsperiode på 20 og 25 år og en el-markedspris på henholdsvis 35, 40 og 45 øre pr. kwh. antal driftsår * = Det vil sige der skal 131 stk. landmøller til, for at producere samme mængde elektricitet som de 91 stk. møller på Horns Rev II gør. Horns Rev II - igangsat 2009 Landmøller - igangsat 2009 el-markedspris Gennemsnits pris pr. kwh antal driftsår el-markedspris Gennemsnits pris pr. kwh øre 45 øre øre 44 øre øre 47 øre øre 48 øre øre 48 øre øre 54 øre øre 43 øre øre 43 øre øre 46 øre øre 49 øre øre 49 øre øre 53 øre Figur 1. m Med en markedspris på 35 øre og ved 20 års drift er produktionsprisen kun 1 øre dyrere pr. kwh for havvind. Men stiger markedsprisen med blot 5 øre og/eller at Horns Rev II driftstid forlænges fra 20 år til 25 år, bliver el-produktionen på havet billigere end landvind! 9

10 Elektricitet fra en anden nyere havpark, Rødsand II, etableret i 2010 og som er garanteret en mindstepris på 62,9 øre pr. kwh i de første fuldlasttimer, er en smule højere for forbrugerne end landvind. Nemlig cirka 6 øre pr. kwh ved en markedspris på 35 øre pr. kwh og med en driftstid på 20 år. Stiger elprisen og forlænges Rødsand II driftstid til 25 år, udjævnes prisdifferencen mellem havparken og landvind for at ende ved et nul ved en markedspris på 45 øre pr. kwh. Grunden til den lidt højere elpris fra Rødsand II skyldes først og fremmest den højere afregningspris i havparkens støtteperiode, men også det faktum, at vindforholdene på havet syd for Lolland er mindre optimale, end dem der hersker på Nordsøen. Derfor er el-produktionen fra Rødsand II cirka 10% lavere pr. installeret MW, end den er fra Horns Rev II. Også de to væsentligt mindre havmølleparker, Middelgrunden ud for København og Samsø Havpark syd for Samsø, begge etableret i år 2002, leverer elektricitet til stort set samme pris, som de nuværende gældende el-markedspriser, nemlig 41 øre pr. kwh. 10

11 Derimod vil elprisen fra Anholt Havpark, der ibrugtages år 2013, blive væsentlig højere, nemlig 105 øre pr. kwh. Denne høje elpris kan dog ikke tages som indtægt for, at havvind som sådan er meget dyrere end landvind, for hvorfor el fra Anholt bliver så høj, som den desværre gør, skyldes blandt andet følgende: Udbudsmaterialet fra statens side var så umuligt udformet og indeholdt så skrappe krav til vinderen af licitationen, at kun en aktør, nemlig det statsejede Dong, valgte at byde på opførelsen og driften af havparken. Da Anholt Havpark kom i udbud var markedet for anlæggelse af havparker overophedet, hvilket også sendte elprisen i en opadgående retning. Revisionsfirmaet Deloitte har da også efterfølgende for Klimaog Energiministeriet¹ foretaget en undersøgelse, for at klarlægge hvorfor elprisen fra Anholt Havpark langt kommer til at overstige den, som de andre danske havparker kan levere til. Og denne undersøgelse understøtter blandt andet de to ovenstående punkter som medvirkende årsag til den urimelig høje el-pris. Derfor er en af undersøgelsens konklusioner også, at havde staten udfærdiget udbudsmaterialet på en mere fornuftig og hensigtsmæssig måde, burde prisen pr. kwh fra Anholt Havvindpark i stedet være landet på under 80 øre. 11

12 Forventet prisfald på op til 40% for havvind Dette lyder muligvis for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre har Vestas¹⁴, Siemens¹⁵, samt det tyske energiselskab E.ON¹⁶ der driver havparken Rødsand II, bebudet, at med ny megamøller på 6-7 MW kan der forventes en prisreduktion på elektricitet fra havvind med op til 40%. At Vestas så må udskyde lanceringen af deres ny 7 MW mølle et eller to år, skyldes jo bl.a. det, at vi i Danmark mildest talt har sovet i timen mht. til havvind. Endnu et bevis på, at vi desværre har ført en forældet og forfejlet vindkraft strategi. Fremtidens havparker vil også økonomisk set være et fordelagtigt valg Den store prisreduktion på havvind er indlysende af flere årsager, såsom, at havmøller på 6-7 MW eller endnu større, vil mere end halvere antallet af fundamenter. Eksempelvis ville Horns Rev II, der består af 91 Siemens 2,3 møller med en installeret effekt på i alt 209 MW, kun havde krævet 35 stk. 6 MW møller, for at den samme installeret effekt var opnået. Ny store 6-7 MW møller vil mere end halvere antallet af fundamenter og dermed give store besparelser på anlægsudgifterne Så stedet for 91 fundamenter skulle der kun have været etableret 35 - en besparelse på 55 fundamenter. Dette vil naturligvis billiggøre opførelsen af havmølleparker væsentligt, da netop fundamenter er en af de omkostningstunge udgifter ved anlæggelse af havmølleparker. Så når de store 6-7 MW møller 12

13 inden længe bliver tilgængelige på markedet, er alle incitamenter for at fortsætte opstilling af megamøller på land borte med blæsten. Ikke kun økonomisk set, men også fordi hovedparten af befolkningen er af den mening, at vindkraften fremover skal opføres på havet. Og da danskerne via den tvungne PSO-ordning er med til at finansiere opstilling af vindmøller, er det vel også rimeligt, at befolkningens ønske tages alvorligt. For som nævnt: skal den grønne omstilling lykkedes, kræver det at danskerne bliver aktive medspillere, for i modsat fald vil det vanskeliggøre den grønne omstillingsproces langt mere end nødvendigt er - ja, muligvis ligefrem umuliggøre den. Dette scenario bør politikerne have sig for øje. Og i øvrigt bør de heller ikke glemme, at allerede i 1996 var man med Energi 21⁸ - og med datidens væsentligt mindre møller - klar over: "at det danske småskalalandskab er sårbart over for store og markante tekniske anlæg". 13

14 Er havparker dyrere at tilslutte elnettet end landmøller? Tilslutning af havmølleparker til elnettet er dyrere, end at tilslutte landmøller. Men forskellen er slet ikke så voldsom, som eksempelvis Danmarks Vindmølleforening¹³ postulerer i deres analyse HS/ 27. juni 2011, og hvor det anslås, at tilslutning af landmøller kun beløber sig til kr. pr. MW, mens tilslutning af havmøller koster kr. pr. MW. For ilandføring og tilslutning til elnettet af Rødsand II, Horns Rev II og den kommende Anholt Havpark, med en tilsammen installeret effekt på 816 MW, beløber sig eksempelvis til i alt omkring 2,6 mia. kr. Det vil sige i omegnen af kr. pr. installeret MW, altså omtrent 25% mindre end hvad Danmarks Vindmølleforening postulerer det koster. Med det påtænkte Gridt-Net til vore nabolande via Nordsøen, burde det bliver væsentligt billigere at tilslutte havmøller til elnettet end det er i dag. 14

15 Tilslutningsprisen på de omkring 3.2 mio. kr. pr. MW burde også blive lavere, hvis det påtænkte Grid-Net til vore nabolande via Nordsøen etableres. For derved kommer fremtidens havparker jo så at sige til at ligge klods op ad dette Grid-Net. Men hvor meget eller lidt tilslutningsprisen bliver biligere er dog vanskeligt at spå om, for der er desværre ingen tilgængelige tal der peger i nogen bestemt retning. Men tilslutningsprisen pr. installeret MW burde dog om ikke andet falde ganske betragtelig. Med hensyn til, at det ifølge Danmarks Vindmølleforening kun skulle koste kr. pr. MW at tilslutte landvindkraft til elnettet, er vist tale om ønsketænkning. For den 13. april 2011 sagde Flemming Poulsen, direktør⁴ i elnetselskabet NOE følgende til Nyhedsbladet Dansk Energi: "Et er at stille vindmøller op noget andet er at få strømmen frem til forbrugerne gennem elnettet. Selv har NOE af hensyn til vindkraften været involveret i investeringer på 202 mio. kr. Pengene er bl.a. gået til 183 km 10 kv-kabler, 28 km 60 kvkabel, 44 linjefelter og en transformerstation." Da der i NOE's område er installeret 205 MW vindkraft, er det sande beløb for tilslutning til elnettet pr. installeret MW vindkraft jo nærmere en mio. kr. pr. MW. Og da landvindkraft jo har en væsentlig lavere produktionsfaktor end havmøller, bør denne faktor naturligvis medregnes. Så da 1 MW havvind producerer samme mængde elektricitet som 1,4 MW landvind, må tilslutningsudgifterne til elnettet for landvind jo rettelig forhøjes med en faktor på 1,4. 15

16 Tilslutningsomkostningerne for landbaseret vindkraft til elnettet betragtes da også som en væsentlig økonomisk faktor. Det fremgår eksempelvis på side 35 i rapporten Vindmøllers økonomi⁶, udgivet i 2010 af EDM, DK-9220 Aalborg: "Som udgangspunkt er det en forpligtigelse for elforsyningssystemet at stille net til rådighed for at aftage strømmen fra vindmøllerne, og det er derfor ikke en omkostning for vindmølleprojektet modsat projekter i udlandet, hvor denne omkostning ofte er væsentlig" Modsat udlandet, hvor tilslutning af vindmøller til elnettet påhviler mølleejerne, er det herhjemme elselskaberne og dermed forbrugerne der betaler - udgifter der henholdsvis for hav og land må skønnes at ligge indenfor de i figur 2 viste beløb gældende for det sekundære net, det vil sige, at udgifter i forbindelse med det overordnede 400 kv-net ikke er medregnet. Tilslutning Hav Land pr. installeret MW mio. kr mio. kr. MW pr. år ved 20 år kr kr. MW pr. år ved 25 år kr kr. pr. kwh ved 20 år 2,38-4,16 øre 1,55-2,58 øre pr. kwh ved 25 år 1,90-3,33 øre 1,24-2,06 øre figur 2 produktion produktion 4200 fuldlasttimer pr. år 2900 fuldlasttimer pr. år Uanset om havmøller har en driftstid på 20 eller 25 år, vil merprisen for tilslutning til elnettet i forhold til landmøller, blive meget lille, ja, der er højest tale om 1 eller 2 øre pr. kwh. 16

17 Hvad koster det at tilpasse vindkraften ind i det overordnede elnet? Udgifterne for at indpasse vindkraften i det overordnede elnet kendes ikke præcist. Og Danmarks Vindmølleforening noterede da også i deres analyse¹³ HS/27. juni 2011, at disse udgifter derfor blev skønnet til at ligge på cirka kr. pr. installeret MW. Dette skøn kan dog umuligt stemme overens med de faktiske forhold, eksempelvis fordi: Energinet.dk har varslet følgende angående elhovednettet: "Sammen med de regionale transmissionsselskaber indledte Energinet.dk i 2010 en løbende detailplanlægning af, hvordan 132 og 150 kv-nettet kan kabellægges. Målet er over 20 år at fjerne de eksisterende ca system-km kv luftledninger og erstatte dem med ca km nye kv kabler. Samtidig er målet, at det kabellagte 132 og 150 kv-net bliver i stand til at håndtere de markant stigende mængder vindkraft." Energinet.dk oplyser også, at de samlede investeringer i eltransmisionsnettet vil udgøre ca. 22,2 mia. kr. over de næste 5 år. Investeringer i 400 kv-nettet udgør 82 pct. af det samlede beløb, mens omkostninger til forskønnelser og projekter relateret til nedtagning af luftledninger udgør ca. 4 mia. kr. Heraf udgør ca. 1.6 mia. kr. forskønnelser og kabellægninger i 400 kv-nettet og resten, ca. 2.2 mia. kr., vedrører kabellægninger af 132/150 kv-nettet. 17

18 Hvis der gøres et forsigtigt skøn og vindkraftens andel dermed sættes til kun at være 20% af investeringerne til opgraderingen af 400 kv-nettet, som beløber sig til 82% af de i alt 22,2 mia. kr., vil vindkraftens andel være på cirka 3,6 mia. kr. Det vil sige omkring 1 mio. kr. pr. MW vindkraft. Altså cirka 10 gange mere end hvad Danmarks Vindmølleforening skønner det koster at indpasse vindkraften ind i det overordnede elnet Ud af de 18,2 mia. kr. det koster at opgradere 400 kv-nettet, er 1,6 mia. kr. sat af til en forskønnelse, bl.a. med ny designmaster. Og denne forskønnelse er glædelig, for de ny designmaster vil utvivlsomt være mindre visuelt belastende for vore landskaber end de eksisterende højspændingsmaster. 18

19 Et par ord om ruhed, turbulens og vindmøller Ruhedsklasse er et begreb der anvendes, når man vil beskrive vindforholdene i et givet landskab. En ruhedsklasse på 3 til 4 er et landskab med mange træer og/eller bygninger, mens en ruhedsklasse 0 svarer til en havoverflade. Og naturligt nok, har ruhedsklassen en stor betydning for vindmøllers elproduktion, for jo højere ruhed, jo mindre produktionen. Det gælder også for megamøllerne, for skønt de er op til 150 meter høje, har landskabets ruhed stadig en stor betydning for ydeevnen. Det er et faktum der fremgår på side 45 i rapporten, Vindmøllers økonomi⁶ udarbejdet af EDM, DK-9220 Aalborg "at trods moderne vindmøllers større navhøjde er der fortsat markant forskel på, om vindmøllerne placeres inde i landet eller ved kysten. Inde i landet på en middel placering vil kravene til elprisen næsten fordobles, for at investeringen er acceptabel". Også vindens turbulens har betydning for vindmøllers ydeevne. Turbulens er noget der opstår i områder med en ujævn overflade, såsom bag skrænter, bygninger og træer, altså områder med en høj ruhed. På havet er der grundet den glatte overflade væsentlig mindre turbulens. Desuden skyldes den mindre turbulens også, at temperaturforskellen i de forskellige højder over havets overflade er mindre, end den over land. Og grundet den mindre turbulens over havet, udnytter havmøller vindens indhold af energi væsentligt bedre, og som en sidegevinst, så mindskes slitagen på møllerne også. 19

20 Landmøller giver en mere fluktuerende elproduktion end havmøller Grundet de mere turbulente og svagere vinde der over land end ude over havet, så producerer landmøller væsentligt mindre elektricitet end havmøller. Som anskueliggjort på side 9, er der ved 2,3 MW møller på en indlandsplacering tale om en faktor på 1 : 1,44 set i forhold til møller opstillet på Nordsøen. Men derudover har havmøller også den store fordel, at deres elproduktion er mere jævn og stabil end landmøller. I figur 3 ses en sammenligning mellem land og havmøller foretaget i år 2011 i de fire kolde måneder, januar/februar og november/december, måneder som jo har det til fælles, at de alle har et højt elforbrug. Figur 3. 20

21 Af figur 3 fremgår det, at skønt der er meget stor forskel på vindens energiindhold fra januar til februar (fra 84% til 146%), og ligeledes fra november til december (fra 87% til 171%), så falder havmøllernes produktion i de to måneder med ringe vindenergiindhold, kun med omkring 20% set i forhold til de to måneder med et stort energiindhold. Derimod er produktionen af elektricitet fra landmøller meget lavere i de to vindsvage måneder (januar og november), nemlig med mere end 45% set i forhold til de to vindstærke måneder (februar og december). Så når vindforholdene bliver ugunstige, som i januar og november 2011, rammer det fortrinsvis landmøllerne, fordi vindens styrke især aftager og bliver væsentlig mere turbulent over land, end den gør over havet. Dette medfører jo i sagens natur, at havmøllerne får en højere og en mere stabil produktion end landmøllerne. For vindhastigheden har, og næppe overraskende, stor betydning for den mængde energi vindmøller kan omdanne til elektricitet. Vindens energiindhold varierer nemlig i 3. potens af den gennemsnitlige vindhastighed. Det vil sige, at fordobles vindhastigheden eksempelvis fra 4 m/s til 8 m/s vil vinden indeholde: 2 x 2 x 2 = 8 gange så meget energi. Derfor er det jo indlysende, at jo højere vindhastighed jo mere elektricitet kan vindmøller producere. 21

22 Som nævnt har vindens hastighed stor betydning for vindmøllers ydeevne, hvilket lettest kan anskueliggøres ved at se nærmere på en vindmølles effektkurve. Figur 4. På figur 4 ses, at ved 6 m/s producerer møllen 700 kw, mens den ved 8 m/s yder omkring 1700 kw - altså 1000 kw mere ved en forøgelse af vindhastigheden med blot 2 m/s. Normalt vil middelvindene inde over land ligge på omkring 6,5 m/s, mens middelvindene over Nordsøen normalt er højere end 9 m/s. Derfor giver det jo sig selv, at vindmøller placeret på Nordsøen har en væsentligt højere elproduktion end landmøller. Og i visse tilfælde er der faktisk tale om, at møllerne på Horns Rev yder omkring det dobbelte af, hvad møller på en indenlands placering producerer. 22

23 Referencer og litteraturhenvisning: 1. Klima- og Energiministeriet, Stormgade 2-6, DK-1470 København K 2. Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, DK-7000 Fredericia 3. Energistyrelsen, Amaliegade 44, DK-1256 København 4. NOE, Skivevej 120, 7500 Holstebro 5. Vestjyske Net A/S, Ydunsvej 35, DK-7400 Herning 6. Vindmøllers økonomi, 2010, Per Nielsen m.fl., EMD, DK-9220 Aalborg 7. Ingeniørforeningens Energiplan Energiplan 21, 1996, Miljø- og Energiministeriet 9. Indplacering af stigende mængder VE i elsystemet, 2009, Risø/DTU % vind i Danmark i 2025, 2007, EA Energianalyse A/S, DK-1220 Kbh. 11. Fremtidens havmølleplaceringer 2025, 2007, Energistyrelsen, 1256 Kbh. 12. Megafon undersøgelse for Politiken og TV2, offentliggjort Danmarks Vindmølleforening, diverse pjecer 14. Vestas Vind System A/S, Hedeager 44, DK-8200 Aarhus N 15. Siemens Vind Power A/S, Borupvej 16, DK-7330 Brande 16. E.ON, Nørrelundvej 10, DK-2730 Herlev 23

24 Konklusion: Med nye 6-7 MW havmøller vil prisen på elektricitet fra havvindparker bliver op til 40% billigere Prismæssigt set er produktionen af elektricitet på de etablerede havmøller konkurrencedygtig med landmøller Havmøller er lidt dyrere at tilslutte til elnettet end landmøller, men set over en 20 års periode er der højest tale om en merpris på 1-2 øre pr. kwh Havmøller giver en højere og mere jævn el-produktion end landmøller Havmøller er ikke ødelæggende for det levede liv på landet og vores århundrede år gamle natur og kulturlandskaber 73% af danskerne går ind for havmøller, hvorimod kun 11% går ind for kystnære og 7% for landmøller Hvis den grønne omstillingsproces skal lykkedes, er det vigtigt at befolkningens ønsker forstås og tages alvorligt, så befolkningen bliver en medspiller, og ikke en modspiller Mere information om vindmøller: 24

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ og Energistyrelsens anbefalinger... 3 1. De gældende regler og nuværende projekter... 5 1.1. Gældende

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer):

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer): Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning Sted: Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, 7500 Holstebro. Tidspunkt: Torsdag den 26.

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle Robust Støjsvag Gennemtestet CBC Energy hjælper dig til at blive en CO 2 -venlig husstand Vil du have egen vindmølle? -og spare miljøet for ca. 9 ton CO 2 om året Bor

Læs mere

5.1 Udbygning med vindkraft

5.1 Udbygning med vindkraft Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.1 Udbygning med vindkraft 12/5-2014, Gunnar Boye Olesen 5.1.1 Opsummering I dette kapitel vurderes potentialerne for udbygning med vindkraft, baseret på

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Solceller - et område i konstant udvikling

Solceller - et område i konstant udvikling Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere