Fremtidens vindkraft skal opføres på havet

Transkript

1 Fremtidens vindkraft skal opføres på havet Vindmøller Med Omtanke 1

2 Indholdsfortegnelse Den rette vej fra fossile til de vedvarende energier... 3 Vindkraftudbygningen til havs der blev borte med blæsten... 4 Befolkningens legitime modstand mod landvindkraft... 6 Er elektricitet fra havvind dyrere end landvind?... 8 Prisfald på 40% fra havvind-el Er det dyrere at tilslutte havmøller til elnettet end landmøller? Hvad koster det at få vind-el indpasset i det overordnede elnet? Et par ord om ruhed, turbulens og vindmøller Havmøller giver en mindre fluktuerende elproduktion Referencer og litteraturhenvisning Vindmøller Med Omtanke v/jan Williams, m.fl. mail@vmmo.dk 2012 Vindmøller Med Omtanke 1. udgave, 1. oplag ISBN: Vindmøller Med Omtanke, Nattergalevej 5, DK-4180 Sorø 2

3 Den rette vej fra fossile til de vedvarende energier Den grønne omstilling af energiforsyningen og målsætning med at begrænse de fossile brændsler mest muligt kræver, hvis processen skal lykkes, en langsigtet og fornuftig planlægning. Desuden er det vigtigt at danskerne inddrages i denne proces, så befolkningen bliver aktive medspillere, for i modsat fald vil omstillingsprocessen umuligt kunne gennemføres. Det påpeger også de fleste rapporter⁷, angående omstillingen fra et fossilt til et VE-samfund, er yderst vigtigt at holde sig for øje. Men skønt det åbenlyse nødvendige i, at inddrage befolkningen i omstillingsprocessen, tages befolkning alligevel sjældent med på råd, ja, endsige tages alvorligt. Det er der desværre rigtig mange eksempler på. For til trods for store folkelige protester mod opstilling af dominerende energiindustri i vore åbne landskaber, til skade for såvel det levede liv på landet som for vore naturværdier, er denne vindkraftudbygning jo endnu ikke ophørt. Vidste du 73% af danskerne går ind for havmøller? Mens kun 7% af danskere går ind for landvindkraft, mener 73% at udbygningen af vindkraft fremover bør ske på havet¹². Alligevel negligeres befolkningens klare tilkendegivelse, og dermed en der fare for, at den folkelige opbakning til den grønne omstillingsproces smuldrer, ja, måske ligefrem bliver vendt til modstand. Selvsagt er det ikke den rette vej at vælge, for den vej vil utvivlsomt medføre, at den grønne omstillingsproces løber ind i unødige problemer og muligvis helt vil mislykkedes. 3

4 Vindkraftudbygningen til havs der blev borte med blæsten Men hvorfor bliver befolkningens ønske om flere havmøller og færre landmøller så negligeret? Kort og godt, fordi det er lykkedes vindindustrien, at få trumfet deres egen dagsorden igennem på bekostning af almenvellet - noget der især har taget fart i de senere år. For i halvfemserne var det jo tanken, at man frem for landvind ville satse på havvind. Så da regeringen i 1996 fremlagde Energi 21⁸, hvis målsætning var 5500 MW vindkraft, skulle derfor de 4000 MW etableres på det åbne hav, mens kun 1500 MW skulle opstilles på land. De planlagte 5500 MW vindkraft ville i øvrigt havde kunnet dække 50% af vort elforbrug. Men hvad skete der? Den store fejltagelse, at opstillingen af havmøller blev neddroslet, mens der i stedet blev etableret knapt 3000 MW på land - altså det dobbelte på land af det planlagte. Vindindustriens drømme blev til landlivets mareridt At dette overhovedet har fået lov at udfolde sig, er og bliver en fadæse af de store. For allerede i halvfemserne indså man jo - og det var med de daværende væsentlig mindre møller - at det danske landskab er sårbart overfor store tekniske anlæg, hvilket blandt andet fremgår af side 74 i Energi 21⁸: "Det danske småskalalandskab er sårbart over for store og markante tekniske anlæg. De negative landskabelige påvirkninger kan imidlertid til en vis grad afbødes gennem en målrettet vindmølleplanlægning, der baseres på klare principper for placering af nye møller i tilknytning til eksisterende større tekniske anlæg og i landskaber med dimensioner, der korresponderer med store møller. Planlægningen skal tillige indebære stillingtagen til eksisterende vindmøller, der i land- 4

5 skabelig henseende er uheldig placeret". Og det sagde man dengang, hvor der kun var tale om i alt 1500 WM landvindkraft. Men at Vindindustrien har fået det, som den gerne vil have det, kan kun begrædes. For udbygningen af vindkraft på land strider nemlig mod sund fornuft. Ja, for at placere megamøller inde i landet under dårlige vindforhold svarer jo til, at vi etablerer solceller på nordsiden af hustagene. Så dumme at vi sætte solceller vendt mod nord, er vi dog ikke. Men tæt på. For dansk politik på vindmølleområdet er nemlig forældet og visionsløs, for det er da uklogt at bruge penge og energi på at fremstille vindmøller, hvorefter vi så vælger at sætte dem inde i landet, hvor de så at sige kommer til at stå og kede sig. Den slags tåbeligheder burde der øjeblikkeligt sættes en stopper for. Men nej, tværtimod har Folketinget påduttet alle landets kommuner at finde plads til megamøller, skønt vindforholdene for møller i mange kommuner er og bliver håbløse. Hvem gavner det? Naturligvis vindmøllefabrikanterne og de firmaer der lever af at opstille vindmøller og som kan se frem til, at vi som samfund skal opstille omkring halvanden gang flere landmøller, for at få den samme ønskede mængde energi ud af det. Hvem skader det? Ud over at naboerne til møllerne belastes med unødig støj og visuelle gener, så skader det såmænd hele vort samfund. For vi er jo alle via PSO-ordningen tvunget til at betale til den forældede og upopulære landvindkraftudbygning. Og det mest paradoksale i den henseende er jo, at skønt 73% af os går ind for havmøller, så tvinges vi til at finansiere opstilling af landmøller. 5

6 Folkets legitime modstand mod landvindkraft Inden for de senere år er modstanden mod landvindkraft da også steget ganske betragtelig. Blandt andet via Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller og dens knapt 160 lokalgrupper (opg. maj 2012), der hver især arbejder for, at deres lokalområde undgår at blive belastet med vindkraftindustri. Og lokalgruppernes synspunkter er både legitime og forståelige. For uanset hvordan vi vender og drejer det, må de størrelser vindmøller har i dag være at betragte som dominerende energiindustri, der både visuelt og støjmæssigt vanskeligt kan indpasses i vore landlige miljøer og gamle kulturlandskaber. Derfor bør vindkraftudbygning på land ophøre. Og jo før jo bedre. Ikke kun af hensyn til det levede liv på landet og for vore landskabelige værdier. Men også fordi vi, og inden det er for sent, ikke mister den gennem årene opbyggede goodwill blandt de mange turister der hvert år besøger Danmark. For en af grundene til, at mange vælger Danmark som ferieland, skyldes jo blandt andet, at vi hidtil har formået at værne om vores natur, vores landskabers særegenhed og vores unikke kyststrækninger. Sidstnævnte kan jo i øvrigt takke fredningen i 1937 for, at de ikke er blevet skændet unødigt, noget som jo desværre er sket mange andre steder i verden. 6

7 Glædeligvis er hovedparten af danskerne også opmærksomme på, at Danmarks natur, vores landskaber og unikke kyster er og bliver en uerstattelig kapital. Og dette hænger sådan set meget godt sammen med, at langt størstedelen af befolkningen også er tilhængere af vedvarende energi, såsom biomasse, sol og vind. Det er jo på sin vis to sider af samme sag. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke mister det ene for at opnå det andet. Men det er der overhængende fare for, hvis den grønne omstillings-proces blot overlades til aktørerne på energimarkedet. For de har i sagens natur hver især deres egen dagsorden at varetage, og deres fokus er først og fremmest vendt mod den økonomiske bundlinje. Dette skal vi selvsagt have os for øje, når vi præsenteres for diverse løsninger, eksempelvis mht. til løsninger på vores fremtidige energisituation. For er der hold i de smukke ord vi præsenteres for? Eller er de blot fremsagt for at sløre hvad det egentlig drejer sig om, nemlig at begunstige egne interesser? Eksempelvis blev de fleste tørlægningsprojekter af landets mange vådområder, der for år tilbage forsvandt i fremskridtets navn, både økonomisk som naturmæssigt en dundrende fiasko. Projekter der i øvrigt aldrig var blevet ført ud i livet, hvis ikke staten havde støttet dem med store beløb. Og det minder jo påfaldende om det, vi i dag er vidne til mht. udbygning af landvindkraft. Derfor er det befolkningens ansvar og pligt at udstikke rammerne for, hvordan vi i fællesskab og med respekt for hinandens værdier, griber den grønne omstilling an. Så vi forhåbentlig derved undgår, at handlinger iværksat af en bestemt industri og hvis egentlige mål er at gavne sig selv, kommer til at ødelægge vores landskaber og belaste det levede liv på landet unødigt. 7

8 Er elektricitet fra havvind dyrere end landvind? At vindkraftindustri på land ikke forlængst er en saga blot, og i stedet etableret på havet, hvor vindforholdene jo er væsentlig bedre, kan kun undre. Og især set i lyset af, at vi råder over et areal af Nordsøen der er begunstiget med rimelige lave vanddybder, og som arealmæssigt nogenlunde svarer til hele Danmarks landareal. Altså der er plads nok. Men at det er gået som det nu en gang er, skyldes utvivlsomt at der gennem årene er fremkommet mange løse påstande om, at havvind er meget dyrere end landvind, ja, nogle har ligefrem postuleret, at havvind er dobbelt så dyr som landvind. I front for disse rygter står såmænd Danmarks Vindmølleforening, der for at varetage medlemmernes egne interesser forsøger at fremme landvind på bekostning af havvind. Eksemplerne desangående er efterhånden ad legio. Og ved foreningens årsmøde i marts 2012 kom formanden for bestyrelsen, Kristian Jakobsen, da også med følgende opfordring til medlemmerne: "fortæl ved familiefesten, til vennerne, til skolebestyrelsesmødet eller hvor man nu en gang mødes, at det koster samfundet ekstra 40% pr. kwh, hvis møllerne skulle på havet i stedet." Altså en opfordring til at fortsætte hetzen mod havvind blot for at gavne medlemmernes egne interesser om mere landvind. For med undtagelsen af Anholt Havvindpark (mere derom på side 11) og som pt. er under anlæggelse, er produktionsprisen på el fra Danmarks andre havvindparker jo stort set den samme som for landvind. Det kan Vindmøller Med Omtanke dokumentere, bl.a. gennem 8

9 beregninger der tager udgangspunkt i følgende faktiske forhold: A) 2,3 MW Siemens, opstillet på såkaldte middelgode indlandsplaceringer (såsom Midt- og Østjylland, Fyn og Sjælland) og som i gennemsnit i år 2010 og 2011 havde en faktisk elproduktion på 2900 fuldlasttimer. B) 2,3 MW Siemens, opstillet på Horns Rev II, og som i gennemsnit i år 2010 og 2011 havde en faktisk elproduktion på 4200 fuldlasttimer. * C) Tilskud til land- og havmøller efter nuværende regler, dvs. støtte til havmøllerne på Horns Rev II med en garanteret mindstepris på 51,8 øre pr. kwh i de første fuldlasttimer og støtte til landmøller med 25 øre pr. kwh i de første fuldlasttimer ud over den aktuelle markedspris, samt balanceomkostninger på 2,3 øre pr. kwh i landmøllernes samlede driftstid. D) En driftsperiode på 20 og 25 år og en el-markedspris på henholdsvis 35, 40 og 45 øre pr. kwh. antal driftsår * = Det vil sige der skal 131 stk. landmøller til, for at producere samme mængde elektricitet som de 91 stk. møller på Horns Rev II gør. Horns Rev II - igangsat 2009 Landmøller - igangsat 2009 el-markedspris Gennemsnits pris pr. kwh antal driftsår el-markedspris Gennemsnits pris pr. kwh øre 45 øre øre 44 øre øre 47 øre øre 48 øre øre 48 øre øre 54 øre øre 43 øre øre 43 øre øre 46 øre øre 49 øre øre 49 øre øre 53 øre Figur 1. m Med en markedspris på 35 øre og ved 20 års drift er produktionsprisen kun 1 øre dyrere pr. kwh for havvind. Men stiger markedsprisen med blot 5 øre og/eller at Horns Rev II driftstid forlænges fra 20 år til 25 år, bliver el-produktionen på havet billigere end landvind! 9

10 Elektricitet fra en anden nyere havpark, Rødsand II, etableret i 2010 og som er garanteret en mindstepris på 62,9 øre pr. kwh i de første fuldlasttimer, er en smule højere for forbrugerne end landvind. Nemlig cirka 6 øre pr. kwh ved en markedspris på 35 øre pr. kwh og med en driftstid på 20 år. Stiger elprisen og forlænges Rødsand II driftstid til 25 år, udjævnes prisdifferencen mellem havparken og landvind for at ende ved et nul ved en markedspris på 45 øre pr. kwh. Grunden til den lidt højere elpris fra Rødsand II skyldes først og fremmest den højere afregningspris i havparkens støtteperiode, men også det faktum, at vindforholdene på havet syd for Lolland er mindre optimale, end dem der hersker på Nordsøen. Derfor er el-produktionen fra Rødsand II cirka 10% lavere pr. installeret MW, end den er fra Horns Rev II. Også de to væsentligt mindre havmølleparker, Middelgrunden ud for København og Samsø Havpark syd for Samsø, begge etableret i år 2002, leverer elektricitet til stort set samme pris, som de nuværende gældende el-markedspriser, nemlig 41 øre pr. kwh. 10

11 Derimod vil elprisen fra Anholt Havpark, der ibrugtages år 2013, blive væsentlig højere, nemlig 105 øre pr. kwh. Denne høje elpris kan dog ikke tages som indtægt for, at havvind som sådan er meget dyrere end landvind, for hvorfor el fra Anholt bliver så høj, som den desværre gør, skyldes blandt andet følgende: Udbudsmaterialet fra statens side var så umuligt udformet og indeholdt så skrappe krav til vinderen af licitationen, at kun en aktør, nemlig det statsejede Dong, valgte at byde på opførelsen og driften af havparken. Da Anholt Havpark kom i udbud var markedet for anlæggelse af havparker overophedet, hvilket også sendte elprisen i en opadgående retning. Revisionsfirmaet Deloitte har da også efterfølgende for Klimaog Energiministeriet¹ foretaget en undersøgelse, for at klarlægge hvorfor elprisen fra Anholt Havpark langt kommer til at overstige den, som de andre danske havparker kan levere til. Og denne undersøgelse understøtter blandt andet de to ovenstående punkter som medvirkende årsag til den urimelig høje el-pris. Derfor er en af undersøgelsens konklusioner også, at havde staten udfærdiget udbudsmaterialet på en mere fornuftig og hensigtsmæssig måde, burde prisen pr. kwh fra Anholt Havvindpark i stedet være landet på under 80 øre. 11

12 Forventet prisfald på op til 40% for havvind Dette lyder muligvis for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre har Vestas¹⁴, Siemens¹⁵, samt det tyske energiselskab E.ON¹⁶ der driver havparken Rødsand II, bebudet, at med ny megamøller på 6-7 MW kan der forventes en prisreduktion på elektricitet fra havvind med op til 40%. At Vestas så må udskyde lanceringen af deres ny 7 MW mølle et eller to år, skyldes jo bl.a. det, at vi i Danmark mildest talt har sovet i timen mht. til havvind. Endnu et bevis på, at vi desværre har ført en forældet og forfejlet vindkraft strategi. Fremtidens havparker vil også økonomisk set være et fordelagtigt valg Den store prisreduktion på havvind er indlysende af flere årsager, såsom, at havmøller på 6-7 MW eller endnu større, vil mere end halvere antallet af fundamenter. Eksempelvis ville Horns Rev II, der består af 91 Siemens 2,3 møller med en installeret effekt på i alt 209 MW, kun havde krævet 35 stk. 6 MW møller, for at den samme installeret effekt var opnået. Ny store 6-7 MW møller vil mere end halvere antallet af fundamenter og dermed give store besparelser på anlægsudgifterne Så stedet for 91 fundamenter skulle der kun have været etableret 35 - en besparelse på 55 fundamenter. Dette vil naturligvis billiggøre opførelsen af havmølleparker væsentligt, da netop fundamenter er en af de omkostningstunge udgifter ved anlæggelse af havmølleparker. Så når de store 6-7 MW møller 12

13 inden længe bliver tilgængelige på markedet, er alle incitamenter for at fortsætte opstilling af megamøller på land borte med blæsten. Ikke kun økonomisk set, men også fordi hovedparten af befolkningen er af den mening, at vindkraften fremover skal opføres på havet. Og da danskerne via den tvungne PSO-ordning er med til at finansiere opstilling af vindmøller, er det vel også rimeligt, at befolkningens ønske tages alvorligt. For som nævnt: skal den grønne omstilling lykkedes, kræver det at danskerne bliver aktive medspillere, for i modsat fald vil det vanskeliggøre den grønne omstillingsproces langt mere end nødvendigt er - ja, muligvis ligefrem umuliggøre den. Dette scenario bør politikerne have sig for øje. Og i øvrigt bør de heller ikke glemme, at allerede i 1996 var man med Energi 21⁸ - og med datidens væsentligt mindre møller - klar over: "at det danske småskalalandskab er sårbart over for store og markante tekniske anlæg". 13

14 Er havparker dyrere at tilslutte elnettet end landmøller? Tilslutning af havmølleparker til elnettet er dyrere, end at tilslutte landmøller. Men forskellen er slet ikke så voldsom, som eksempelvis Danmarks Vindmølleforening¹³ postulerer i deres analyse HS/ 27. juni 2011, og hvor det anslås, at tilslutning af landmøller kun beløber sig til kr. pr. MW, mens tilslutning af havmøller koster kr. pr. MW. For ilandføring og tilslutning til elnettet af Rødsand II, Horns Rev II og den kommende Anholt Havpark, med en tilsammen installeret effekt på 816 MW, beløber sig eksempelvis til i alt omkring 2,6 mia. kr. Det vil sige i omegnen af kr. pr. installeret MW, altså omtrent 25% mindre end hvad Danmarks Vindmølleforening postulerer det koster. Med det påtænkte Gridt-Net til vore nabolande via Nordsøen, burde det bliver væsentligt billigere at tilslutte havmøller til elnettet end det er i dag. 14

15 Tilslutningsprisen på de omkring 3.2 mio. kr. pr. MW burde også blive lavere, hvis det påtænkte Grid-Net til vore nabolande via Nordsøen etableres. For derved kommer fremtidens havparker jo så at sige til at ligge klods op ad dette Grid-Net. Men hvor meget eller lidt tilslutningsprisen bliver biligere er dog vanskeligt at spå om, for der er desværre ingen tilgængelige tal der peger i nogen bestemt retning. Men tilslutningsprisen pr. installeret MW burde dog om ikke andet falde ganske betragtelig. Med hensyn til, at det ifølge Danmarks Vindmølleforening kun skulle koste kr. pr. MW at tilslutte landvindkraft til elnettet, er vist tale om ønsketænkning. For den 13. april 2011 sagde Flemming Poulsen, direktør⁴ i elnetselskabet NOE følgende til Nyhedsbladet Dansk Energi: "Et er at stille vindmøller op noget andet er at få strømmen frem til forbrugerne gennem elnettet. Selv har NOE af hensyn til vindkraften været involveret i investeringer på 202 mio. kr. Pengene er bl.a. gået til 183 km 10 kv-kabler, 28 km 60 kvkabel, 44 linjefelter og en transformerstation." Da der i NOE's område er installeret 205 MW vindkraft, er det sande beløb for tilslutning til elnettet pr. installeret MW vindkraft jo nærmere en mio. kr. pr. MW. Og da landvindkraft jo har en væsentlig lavere produktionsfaktor end havmøller, bør denne faktor naturligvis medregnes. Så da 1 MW havvind producerer samme mængde elektricitet som 1,4 MW landvind, må tilslutningsudgifterne til elnettet for landvind jo rettelig forhøjes med en faktor på 1,4. 15

16 Tilslutningsomkostningerne for landbaseret vindkraft til elnettet betragtes da også som en væsentlig økonomisk faktor. Det fremgår eksempelvis på side 35 i rapporten Vindmøllers økonomi⁶, udgivet i 2010 af EDM, DK-9220 Aalborg: "Som udgangspunkt er det en forpligtigelse for elforsyningssystemet at stille net til rådighed for at aftage strømmen fra vindmøllerne, og det er derfor ikke en omkostning for vindmølleprojektet modsat projekter i udlandet, hvor denne omkostning ofte er væsentlig" Modsat udlandet, hvor tilslutning af vindmøller til elnettet påhviler mølleejerne, er det herhjemme elselskaberne og dermed forbrugerne der betaler - udgifter der henholdsvis for hav og land må skønnes at ligge indenfor de i figur 2 viste beløb gældende for det sekundære net, det vil sige, at udgifter i forbindelse med det overordnede 400 kv-net ikke er medregnet. Tilslutning Hav Land pr. installeret MW mio. kr mio. kr. MW pr. år ved 20 år kr kr. MW pr. år ved 25 år kr kr. pr. kwh ved 20 år 2,38-4,16 øre 1,55-2,58 øre pr. kwh ved 25 år 1,90-3,33 øre 1,24-2,06 øre figur 2 produktion produktion 4200 fuldlasttimer pr. år 2900 fuldlasttimer pr. år Uanset om havmøller har en driftstid på 20 eller 25 år, vil merprisen for tilslutning til elnettet i forhold til landmøller, blive meget lille, ja, der er højest tale om 1 eller 2 øre pr. kwh. 16

17 Hvad koster det at tilpasse vindkraften ind i det overordnede elnet? Udgifterne for at indpasse vindkraften i det overordnede elnet kendes ikke præcist. Og Danmarks Vindmølleforening noterede da også i deres analyse¹³ HS/27. juni 2011, at disse udgifter derfor blev skønnet til at ligge på cirka kr. pr. installeret MW. Dette skøn kan dog umuligt stemme overens med de faktiske forhold, eksempelvis fordi: Energinet.dk har varslet følgende angående elhovednettet: "Sammen med de regionale transmissionsselskaber indledte Energinet.dk i 2010 en løbende detailplanlægning af, hvordan 132 og 150 kv-nettet kan kabellægges. Målet er over 20 år at fjerne de eksisterende ca system-km kv luftledninger og erstatte dem med ca km nye kv kabler. Samtidig er målet, at det kabellagte 132 og 150 kv-net bliver i stand til at håndtere de markant stigende mængder vindkraft." Energinet.dk oplyser også, at de samlede investeringer i eltransmisionsnettet vil udgøre ca. 22,2 mia. kr. over de næste 5 år. Investeringer i 400 kv-nettet udgør 82 pct. af det samlede beløb, mens omkostninger til forskønnelser og projekter relateret til nedtagning af luftledninger udgør ca. 4 mia. kr. Heraf udgør ca. 1.6 mia. kr. forskønnelser og kabellægninger i 400 kv-nettet og resten, ca. 2.2 mia. kr., vedrører kabellægninger af 132/150 kv-nettet. 17

18 Hvis der gøres et forsigtigt skøn og vindkraftens andel dermed sættes til kun at være 20% af investeringerne til opgraderingen af 400 kv-nettet, som beløber sig til 82% af de i alt 22,2 mia. kr., vil vindkraftens andel være på cirka 3,6 mia. kr. Det vil sige omkring 1 mio. kr. pr. MW vindkraft. Altså cirka 10 gange mere end hvad Danmarks Vindmølleforening skønner det koster at indpasse vindkraften ind i det overordnede elnet Ud af de 18,2 mia. kr. det koster at opgradere 400 kv-nettet, er 1,6 mia. kr. sat af til en forskønnelse, bl.a. med ny designmaster. Og denne forskønnelse er glædelig, for de ny designmaster vil utvivlsomt være mindre visuelt belastende for vore landskaber end de eksisterende højspændingsmaster. 18

19 Et par ord om ruhed, turbulens og vindmøller Ruhedsklasse er et begreb der anvendes, når man vil beskrive vindforholdene i et givet landskab. En ruhedsklasse på 3 til 4 er et landskab med mange træer og/eller bygninger, mens en ruhedsklasse 0 svarer til en havoverflade. Og naturligt nok, har ruhedsklassen en stor betydning for vindmøllers elproduktion, for jo højere ruhed, jo mindre produktionen. Det gælder også for megamøllerne, for skønt de er op til 150 meter høje, har landskabets ruhed stadig en stor betydning for ydeevnen. Det er et faktum der fremgår på side 45 i rapporten, Vindmøllers økonomi⁶ udarbejdet af EDM, DK-9220 Aalborg "at trods moderne vindmøllers større navhøjde er der fortsat markant forskel på, om vindmøllerne placeres inde i landet eller ved kysten. Inde i landet på en middel placering vil kravene til elprisen næsten fordobles, for at investeringen er acceptabel". Også vindens turbulens har betydning for vindmøllers ydeevne. Turbulens er noget der opstår i områder med en ujævn overflade, såsom bag skrænter, bygninger og træer, altså områder med en høj ruhed. På havet er der grundet den glatte overflade væsentlig mindre turbulens. Desuden skyldes den mindre turbulens også, at temperaturforskellen i de forskellige højder over havets overflade er mindre, end den over land. Og grundet den mindre turbulens over havet, udnytter havmøller vindens indhold af energi væsentligt bedre, og som en sidegevinst, så mindskes slitagen på møllerne også. 19

20 Landmøller giver en mere fluktuerende elproduktion end havmøller Grundet de mere turbulente og svagere vinde der over land end ude over havet, så producerer landmøller væsentligt mindre elektricitet end havmøller. Som anskueliggjort på side 9, er der ved 2,3 MW møller på en indlandsplacering tale om en faktor på 1 : 1,44 set i forhold til møller opstillet på Nordsøen. Men derudover har havmøller også den store fordel, at deres elproduktion er mere jævn og stabil end landmøller. I figur 3 ses en sammenligning mellem land og havmøller foretaget i år 2011 i de fire kolde måneder, januar/februar og november/december, måneder som jo har det til fælles, at de alle har et højt elforbrug. Figur 3. 20

21 Af figur 3 fremgår det, at skønt der er meget stor forskel på vindens energiindhold fra januar til februar (fra 84% til 146%), og ligeledes fra november til december (fra 87% til 171%), så falder havmøllernes produktion i de to måneder med ringe vindenergiindhold, kun med omkring 20% set i forhold til de to måneder med et stort energiindhold. Derimod er produktionen af elektricitet fra landmøller meget lavere i de to vindsvage måneder (januar og november), nemlig med mere end 45% set i forhold til de to vindstærke måneder (februar og december). Så når vindforholdene bliver ugunstige, som i januar og november 2011, rammer det fortrinsvis landmøllerne, fordi vindens styrke især aftager og bliver væsentlig mere turbulent over land, end den gør over havet. Dette medfører jo i sagens natur, at havmøllerne får en højere og en mere stabil produktion end landmøllerne. For vindhastigheden har, og næppe overraskende, stor betydning for den mængde energi vindmøller kan omdanne til elektricitet. Vindens energiindhold varierer nemlig i 3. potens af den gennemsnitlige vindhastighed. Det vil sige, at fordobles vindhastigheden eksempelvis fra 4 m/s til 8 m/s vil vinden indeholde: 2 x 2 x 2 = 8 gange så meget energi. Derfor er det jo indlysende, at jo højere vindhastighed jo mere elektricitet kan vindmøller producere. 21

22 Som nævnt har vindens hastighed stor betydning for vindmøllers ydeevne, hvilket lettest kan anskueliggøres ved at se nærmere på en vindmølles effektkurve. Figur 4. På figur 4 ses, at ved 6 m/s producerer møllen 700 kw, mens den ved 8 m/s yder omkring 1700 kw - altså 1000 kw mere ved en forøgelse af vindhastigheden med blot 2 m/s. Normalt vil middelvindene inde over land ligge på omkring 6,5 m/s, mens middelvindene over Nordsøen normalt er højere end 9 m/s. Derfor giver det jo sig selv, at vindmøller placeret på Nordsøen har en væsentligt højere elproduktion end landmøller. Og i visse tilfælde er der faktisk tale om, at møllerne på Horns Rev yder omkring det dobbelte af, hvad møller på en indenlands placering producerer. 22

23 Referencer og litteraturhenvisning: 1. Klima- og Energiministeriet, Stormgade 2-6, DK-1470 København K 2. Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, DK-7000 Fredericia 3. Energistyrelsen, Amaliegade 44, DK-1256 København 4. NOE, Skivevej 120, 7500 Holstebro 5. Vestjyske Net A/S, Ydunsvej 35, DK-7400 Herning 6. Vindmøllers økonomi, 2010, Per Nielsen m.fl., EMD, DK-9220 Aalborg 7. Ingeniørforeningens Energiplan Energiplan 21, 1996, Miljø- og Energiministeriet 9. Indplacering af stigende mængder VE i elsystemet, 2009, Risø/DTU % vind i Danmark i 2025, 2007, EA Energianalyse A/S, DK-1220 Kbh. 11. Fremtidens havmølleplaceringer 2025, 2007, Energistyrelsen, 1256 Kbh. 12. Megafon undersøgelse for Politiken og TV2, offentliggjort Danmarks Vindmølleforening, diverse pjecer 14. Vestas Vind System A/S, Hedeager 44, DK-8200 Aarhus N 15. Siemens Vind Power A/S, Borupvej 16, DK-7330 Brande 16. E.ON, Nørrelundvej 10, DK-2730 Herlev 23

24 Konklusion: Med nye 6-7 MW havmøller vil prisen på elektricitet fra havvindparker bliver op til 40% billigere Prismæssigt set er produktionen af elektricitet på de etablerede havmøller konkurrencedygtig med landmøller Havmøller er lidt dyrere at tilslutte til elnettet end landmøller, men set over en 20 års periode er der højest tale om en merpris på 1-2 øre pr. kwh Havmøller giver en højere og mere jævn el-produktion end landmøller Havmøller er ikke ødelæggende for det levede liv på landet og vores århundrede år gamle natur og kulturlandskaber 73% af danskerne går ind for havmøller, hvorimod kun 11% går ind for kystnære og 7% for landmøller Hvis den grønne omstillingsproces skal lykkedes, er det vigtigt at befolkningens ønsker forstås og tages alvorligt, så befolkningen bliver en medspiller, og ikke en modspiller Mere information om vindmøller: 24