Fremtidens vindkraft skal opføres på havet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens vindkraft skal opføres på havet"

Transkript

1 Fremtidens vindkraft skal opføres på havet Vindmøller Med Omtanke 1

2 Indholdsfortegnelse Den rette vej fra fossile til de vedvarende energier... 3 Vindkraftudbygningen til havs der blev borte med blæsten... 4 Befolkningens legitime modstand mod landvindkraft... 6 Er elektricitet fra havvind dyrere end landvind?... 8 Prisfald på 40% fra havvind-el Er det dyrere at tilslutte havmøller til elnettet end landmøller? Hvad koster det at få vind-el indpasset i det overordnede elnet? Et par ord om ruhed, turbulens og vindmøller Havmøller giver en mindre fluktuerende elproduktion Referencer og litteraturhenvisning Vindmøller Med Omtanke v/jan Williams, m.fl Vindmøller Med Omtanke 1. udgave, 1. oplag ISBN: Vindmøller Med Omtanke, Nattergalevej 5, DK-4180 Sorø 2

3 Den rette vej fra fossile til de vedvarende energier Den grønne omstilling af energiforsyningen og målsætning med at begrænse de fossile brændsler mest muligt kræver, hvis processen skal lykkes, en langsigtet og fornuftig planlægning. Desuden er det vigtigt at danskerne inddrages i denne proces, så befolkningen bliver aktive medspillere, for i modsat fald vil omstillingsprocessen umuligt kunne gennemføres. Det påpeger også de fleste rapporter⁷, angående omstillingen fra et fossilt til et VE-samfund, er yderst vigtigt at holde sig for øje. Men skønt det åbenlyse nødvendige i, at inddrage befolkningen i omstillingsprocessen, tages befolkning alligevel sjældent med på råd, ja, endsige tages alvorligt. Det er der desværre rigtig mange eksempler på. For til trods for store folkelige protester mod opstilling af dominerende energiindustri i vore åbne landskaber, til skade for såvel det levede liv på landet som for vore naturværdier, er denne vindkraftudbygning jo endnu ikke ophørt. Vidste du 73% af danskerne går ind for havmøller? Mens kun 7% af danskere går ind for landvindkraft, mener 73% at udbygningen af vindkraft fremover bør ske på havet¹². Alligevel negligeres befolkningens klare tilkendegivelse, og dermed en der fare for, at den folkelige opbakning til den grønne omstillingsproces smuldrer, ja, måske ligefrem bliver vendt til modstand. Selvsagt er det ikke den rette vej at vælge, for den vej vil utvivlsomt medføre, at den grønne omstillingsproces løber ind i unødige problemer og muligvis helt vil mislykkedes. 3

4 Vindkraftudbygningen til havs der blev borte med blæsten Men hvorfor bliver befolkningens ønske om flere havmøller og færre landmøller så negligeret? Kort og godt, fordi det er lykkedes vindindustrien, at få trumfet deres egen dagsorden igennem på bekostning af almenvellet - noget der især har taget fart i de senere år. For i halvfemserne var det jo tanken, at man frem for landvind ville satse på havvind. Så da regeringen i 1996 fremlagde Energi 21⁸, hvis målsætning var 5500 MW vindkraft, skulle derfor de 4000 MW etableres på det åbne hav, mens kun 1500 MW skulle opstilles på land. De planlagte 5500 MW vindkraft ville i øvrigt havde kunnet dække 50% af vort elforbrug. Men hvad skete der? Den store fejltagelse, at opstillingen af havmøller blev neddroslet, mens der i stedet blev etableret knapt 3000 MW på land - altså det dobbelte på land af det planlagte. Vindindustriens drømme blev til landlivets mareridt At dette overhovedet har fået lov at udfolde sig, er og bliver en fadæse af de store. For allerede i halvfemserne indså man jo - og det var med de daværende væsentlig mindre møller - at det danske landskab er sårbart overfor store tekniske anlæg, hvilket blandt andet fremgår af side 74 i Energi 21⁸: "Det danske småskalalandskab er sårbart over for store og markante tekniske anlæg. De negative landskabelige påvirkninger kan imidlertid til en vis grad afbødes gennem en målrettet vindmølleplanlægning, der baseres på klare principper for placering af nye møller i tilknytning til eksisterende større tekniske anlæg og i landskaber med dimensioner, der korresponderer med store møller. Planlægningen skal tillige indebære stillingtagen til eksisterende vindmøller, der i land- 4

5 skabelig henseende er uheldig placeret". Og det sagde man dengang, hvor der kun var tale om i alt 1500 WM landvindkraft. Men at Vindindustrien har fået det, som den gerne vil have det, kan kun begrædes. For udbygningen af vindkraft på land strider nemlig mod sund fornuft. Ja, for at placere megamøller inde i landet under dårlige vindforhold svarer jo til, at vi etablerer solceller på nordsiden af hustagene. Så dumme at vi sætte solceller vendt mod nord, er vi dog ikke. Men tæt på. For dansk politik på vindmølleområdet er nemlig forældet og visionsløs, for det er da uklogt at bruge penge og energi på at fremstille vindmøller, hvorefter vi så vælger at sætte dem inde i landet, hvor de så at sige kommer til at stå og kede sig. Den slags tåbeligheder burde der øjeblikkeligt sættes en stopper for. Men nej, tværtimod har Folketinget påduttet alle landets kommuner at finde plads til megamøller, skønt vindforholdene for møller i mange kommuner er og bliver håbløse. Hvem gavner det? Naturligvis vindmøllefabrikanterne og de firmaer der lever af at opstille vindmøller og som kan se frem til, at vi som samfund skal opstille omkring halvanden gang flere landmøller, for at få den samme ønskede mængde energi ud af det. Hvem skader det? Ud over at naboerne til møllerne belastes med unødig støj og visuelle gener, så skader det såmænd hele vort samfund. For vi er jo alle via PSO-ordningen tvunget til at betale til den forældede og upopulære landvindkraftudbygning. Og det mest paradoksale i den henseende er jo, at skønt 73% af os går ind for havmøller, så tvinges vi til at finansiere opstilling af landmøller. 5

6 Folkets legitime modstand mod landvindkraft Inden for de senere år er modstanden mod landvindkraft da også steget ganske betragtelig. Blandt andet via Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller og dens knapt 160 lokalgrupper (opg. maj 2012), der hver især arbejder for, at deres lokalområde undgår at blive belastet med vindkraftindustri. Og lokalgruppernes synspunkter er både legitime og forståelige. For uanset hvordan vi vender og drejer det, må de størrelser vindmøller har i dag være at betragte som dominerende energiindustri, der både visuelt og støjmæssigt vanskeligt kan indpasses i vore landlige miljøer og gamle kulturlandskaber. Derfor bør vindkraftudbygning på land ophøre. Og jo før jo bedre. Ikke kun af hensyn til det levede liv på landet og for vore landskabelige værdier. Men også fordi vi, og inden det er for sent, ikke mister den gennem årene opbyggede goodwill blandt de mange turister der hvert år besøger Danmark. For en af grundene til, at mange vælger Danmark som ferieland, skyldes jo blandt andet, at vi hidtil har formået at værne om vores natur, vores landskabers særegenhed og vores unikke kyststrækninger. Sidstnævnte kan jo i øvrigt takke fredningen i 1937 for, at de ikke er blevet skændet unødigt, noget som jo desværre er sket mange andre steder i verden. 6

7 Glædeligvis er hovedparten af danskerne også opmærksomme på, at Danmarks natur, vores landskaber og unikke kyster er og bliver en uerstattelig kapital. Og dette hænger sådan set meget godt sammen med, at langt størstedelen af befolkningen også er tilhængere af vedvarende energi, såsom biomasse, sol og vind. Det er jo på sin vis to sider af samme sag. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke mister det ene for at opnå det andet. Men det er der overhængende fare for, hvis den grønne omstillings-proces blot overlades til aktørerne på energimarkedet. For de har i sagens natur hver især deres egen dagsorden at varetage, og deres fokus er først og fremmest vendt mod den økonomiske bundlinje. Dette skal vi selvsagt have os for øje, når vi præsenteres for diverse løsninger, eksempelvis mht. til løsninger på vores fremtidige energisituation. For er der hold i de smukke ord vi præsenteres for? Eller er de blot fremsagt for at sløre hvad det egentlig drejer sig om, nemlig at begunstige egne interesser? Eksempelvis blev de fleste tørlægningsprojekter af landets mange vådområder, der for år tilbage forsvandt i fremskridtets navn, både økonomisk som naturmæssigt en dundrende fiasko. Projekter der i øvrigt aldrig var blevet ført ud i livet, hvis ikke staten havde støttet dem med store beløb. Og det minder jo påfaldende om det, vi i dag er vidne til mht. udbygning af landvindkraft. Derfor er det befolkningens ansvar og pligt at udstikke rammerne for, hvordan vi i fællesskab og med respekt for hinandens værdier, griber den grønne omstilling an. Så vi forhåbentlig derved undgår, at handlinger iværksat af en bestemt industri og hvis egentlige mål er at gavne sig selv, kommer til at ødelægge vores landskaber og belaste det levede liv på landet unødigt. 7

8 Er elektricitet fra havvind dyrere end landvind? At vindkraftindustri på land ikke forlængst er en saga blot, og i stedet etableret på havet, hvor vindforholdene jo er væsentlig bedre, kan kun undre. Og især set i lyset af, at vi råder over et areal af Nordsøen der er begunstiget med rimelige lave vanddybder, og som arealmæssigt nogenlunde svarer til hele Danmarks landareal. Altså der er plads nok. Men at det er gået som det nu en gang er, skyldes utvivlsomt at der gennem årene er fremkommet mange løse påstande om, at havvind er meget dyrere end landvind, ja, nogle har ligefrem postuleret, at havvind er dobbelt så dyr som landvind. I front for disse rygter står såmænd Danmarks Vindmølleforening, der for at varetage medlemmernes egne interesser forsøger at fremme landvind på bekostning af havvind. Eksemplerne desangående er efterhånden ad legio. Og ved foreningens årsmøde i marts 2012 kom formanden for bestyrelsen, Kristian Jakobsen, da også med følgende opfordring til medlemmerne: "fortæl ved familiefesten, til vennerne, til skolebestyrelsesmødet eller hvor man nu en gang mødes, at det koster samfundet ekstra 40% pr. kwh, hvis møllerne skulle på havet i stedet." Altså en opfordring til at fortsætte hetzen mod havvind blot for at gavne medlemmernes egne interesser om mere landvind. For med undtagelsen af Anholt Havvindpark (mere derom på side 11) og som pt. er under anlæggelse, er produktionsprisen på el fra Danmarks andre havvindparker jo stort set den samme som for landvind. Det kan Vindmøller Med Omtanke dokumentere, bl.a. gennem 8

9 beregninger der tager udgangspunkt i følgende faktiske forhold: A) 2,3 MW Siemens, opstillet på såkaldte middelgode indlandsplaceringer (såsom Midt- og Østjylland, Fyn og Sjælland) og som i gennemsnit i år 2010 og 2011 havde en faktisk elproduktion på 2900 fuldlasttimer. B) 2,3 MW Siemens, opstillet på Horns Rev II, og som i gennemsnit i år 2010 og 2011 havde en faktisk elproduktion på 4200 fuldlasttimer. * C) Tilskud til land- og havmøller efter nuværende regler, dvs. støtte til havmøllerne på Horns Rev II med en garanteret mindstepris på 51,8 øre pr. kwh i de første fuldlasttimer og støtte til landmøller med 25 øre pr. kwh i de første fuldlasttimer ud over den aktuelle markedspris, samt balanceomkostninger på 2,3 øre pr. kwh i landmøllernes samlede driftstid. D) En driftsperiode på 20 og 25 år og en el-markedspris på henholdsvis 35, 40 og 45 øre pr. kwh. antal driftsår * = Det vil sige der skal 131 stk. landmøller til, for at producere samme mængde elektricitet som de 91 stk. møller på Horns Rev II gør. Horns Rev II - igangsat 2009 Landmøller - igangsat 2009 el-markedspris Gennemsnits pris pr. kwh antal driftsår el-markedspris Gennemsnits pris pr. kwh øre 45 øre øre 44 øre øre 47 øre øre 48 øre øre 48 øre øre 54 øre øre 43 øre øre 43 øre øre 46 øre øre 49 øre øre 49 øre øre 53 øre Figur 1. m Med en markedspris på 35 øre og ved 20 års drift er produktionsprisen kun 1 øre dyrere pr. kwh for havvind. Men stiger markedsprisen med blot 5 øre og/eller at Horns Rev II driftstid forlænges fra 20 år til 25 år, bliver el-produktionen på havet billigere end landvind! 9

10 Elektricitet fra en anden nyere havpark, Rødsand II, etableret i 2010 og som er garanteret en mindstepris på 62,9 øre pr. kwh i de første fuldlasttimer, er en smule højere for forbrugerne end landvind. Nemlig cirka 6 øre pr. kwh ved en markedspris på 35 øre pr. kwh og med en driftstid på 20 år. Stiger elprisen og forlænges Rødsand II driftstid til 25 år, udjævnes prisdifferencen mellem havparken og landvind for at ende ved et nul ved en markedspris på 45 øre pr. kwh. Grunden til den lidt højere elpris fra Rødsand II skyldes først og fremmest den højere afregningspris i havparkens støtteperiode, men også det faktum, at vindforholdene på havet syd for Lolland er mindre optimale, end dem der hersker på Nordsøen. Derfor er el-produktionen fra Rødsand II cirka 10% lavere pr. installeret MW, end den er fra Horns Rev II. Også de to væsentligt mindre havmølleparker, Middelgrunden ud for København og Samsø Havpark syd for Samsø, begge etableret i år 2002, leverer elektricitet til stort set samme pris, som de nuværende gældende el-markedspriser, nemlig 41 øre pr. kwh. 10

11 Derimod vil elprisen fra Anholt Havpark, der ibrugtages år 2013, blive væsentlig højere, nemlig 105 øre pr. kwh. Denne høje elpris kan dog ikke tages som indtægt for, at havvind som sådan er meget dyrere end landvind, for hvorfor el fra Anholt bliver så høj, som den desværre gør, skyldes blandt andet følgende: Udbudsmaterialet fra statens side var så umuligt udformet og indeholdt så skrappe krav til vinderen af licitationen, at kun en aktør, nemlig det statsejede Dong, valgte at byde på opførelsen og driften af havparken. Da Anholt Havpark kom i udbud var markedet for anlæggelse af havparker overophedet, hvilket også sendte elprisen i en opadgående retning. Revisionsfirmaet Deloitte har da også efterfølgende for Klimaog Energiministeriet¹ foretaget en undersøgelse, for at klarlægge hvorfor elprisen fra Anholt Havpark langt kommer til at overstige den, som de andre danske havparker kan levere til. Og denne undersøgelse understøtter blandt andet de to ovenstående punkter som medvirkende årsag til den urimelig høje el-pris. Derfor er en af undersøgelsens konklusioner også, at havde staten udfærdiget udbudsmaterialet på en mere fornuftig og hensigtsmæssig måde, burde prisen pr. kwh fra Anholt Havvindpark i stedet være landet på under 80 øre. 11

12 Forventet prisfald på op til 40% for havvind Dette lyder muligvis for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre har Vestas¹⁴, Siemens¹⁵, samt det tyske energiselskab E.ON¹⁶ der driver havparken Rødsand II, bebudet, at med ny megamøller på 6-7 MW kan der forventes en prisreduktion på elektricitet fra havvind med op til 40%. At Vestas så må udskyde lanceringen af deres ny 7 MW mølle et eller to år, skyldes jo bl.a. det, at vi i Danmark mildest talt har sovet i timen mht. til havvind. Endnu et bevis på, at vi desværre har ført en forældet og forfejlet vindkraft strategi. Fremtidens havparker vil også økonomisk set være et fordelagtigt valg Den store prisreduktion på havvind er indlysende af flere årsager, såsom, at havmøller på 6-7 MW eller endnu større, vil mere end halvere antallet af fundamenter. Eksempelvis ville Horns Rev II, der består af 91 Siemens 2,3 møller med en installeret effekt på i alt 209 MW, kun havde krævet 35 stk. 6 MW møller, for at den samme installeret effekt var opnået. Ny store 6-7 MW møller vil mere end halvere antallet af fundamenter og dermed give store besparelser på anlægsudgifterne Så stedet for 91 fundamenter skulle der kun have været etableret 35 - en besparelse på 55 fundamenter. Dette vil naturligvis billiggøre opførelsen af havmølleparker væsentligt, da netop fundamenter er en af de omkostningstunge udgifter ved anlæggelse af havmølleparker. Så når de store 6-7 MW møller 12

13 inden længe bliver tilgængelige på markedet, er alle incitamenter for at fortsætte opstilling af megamøller på land borte med blæsten. Ikke kun økonomisk set, men også fordi hovedparten af befolkningen er af den mening, at vindkraften fremover skal opføres på havet. Og da danskerne via den tvungne PSO-ordning er med til at finansiere opstilling af vindmøller, er det vel også rimeligt, at befolkningens ønske tages alvorligt. For som nævnt: skal den grønne omstilling lykkedes, kræver det at danskerne bliver aktive medspillere, for i modsat fald vil det vanskeliggøre den grønne omstillingsproces langt mere end nødvendigt er - ja, muligvis ligefrem umuliggøre den. Dette scenario bør politikerne have sig for øje. Og i øvrigt bør de heller ikke glemme, at allerede i 1996 var man med Energi 21⁸ - og med datidens væsentligt mindre møller - klar over: "at det danske småskalalandskab er sårbart over for store og markante tekniske anlæg". 13

14 Er havparker dyrere at tilslutte elnettet end landmøller? Tilslutning af havmølleparker til elnettet er dyrere, end at tilslutte landmøller. Men forskellen er slet ikke så voldsom, som eksempelvis Danmarks Vindmølleforening¹³ postulerer i deres analyse HS/ 27. juni 2011, og hvor det anslås, at tilslutning af landmøller kun beløber sig til kr. pr. MW, mens tilslutning af havmøller koster kr. pr. MW. For ilandføring og tilslutning til elnettet af Rødsand II, Horns Rev II og den kommende Anholt Havpark, med en tilsammen installeret effekt på 816 MW, beløber sig eksempelvis til i alt omkring 2,6 mia. kr. Det vil sige i omegnen af kr. pr. installeret MW, altså omtrent 25% mindre end hvad Danmarks Vindmølleforening postulerer det koster. Med det påtænkte Gridt-Net til vore nabolande via Nordsøen, burde det bliver væsentligt billigere at tilslutte havmøller til elnettet end det er i dag. 14

15 Tilslutningsprisen på de omkring 3.2 mio. kr. pr. MW burde også blive lavere, hvis det påtænkte Grid-Net til vore nabolande via Nordsøen etableres. For derved kommer fremtidens havparker jo så at sige til at ligge klods op ad dette Grid-Net. Men hvor meget eller lidt tilslutningsprisen bliver biligere er dog vanskeligt at spå om, for der er desværre ingen tilgængelige tal der peger i nogen bestemt retning. Men tilslutningsprisen pr. installeret MW burde dog om ikke andet falde ganske betragtelig. Med hensyn til, at det ifølge Danmarks Vindmølleforening kun skulle koste kr. pr. MW at tilslutte landvindkraft til elnettet, er vist tale om ønsketænkning. For den 13. april 2011 sagde Flemming Poulsen, direktør⁴ i elnetselskabet NOE følgende til Nyhedsbladet Dansk Energi: "Et er at stille vindmøller op noget andet er at få strømmen frem til forbrugerne gennem elnettet. Selv har NOE af hensyn til vindkraften været involveret i investeringer på 202 mio. kr. Pengene er bl.a. gået til 183 km 10 kv-kabler, 28 km 60 kvkabel, 44 linjefelter og en transformerstation." Da der i NOE's område er installeret 205 MW vindkraft, er det sande beløb for tilslutning til elnettet pr. installeret MW vindkraft jo nærmere en mio. kr. pr. MW. Og da landvindkraft jo har en væsentlig lavere produktionsfaktor end havmøller, bør denne faktor naturligvis medregnes. Så da 1 MW havvind producerer samme mængde elektricitet som 1,4 MW landvind, må tilslutningsudgifterne til elnettet for landvind jo rettelig forhøjes med en faktor på 1,4. 15

16 Tilslutningsomkostningerne for landbaseret vindkraft til elnettet betragtes da også som en væsentlig økonomisk faktor. Det fremgår eksempelvis på side 35 i rapporten Vindmøllers økonomi⁶, udgivet i 2010 af EDM, DK-9220 Aalborg: "Som udgangspunkt er det en forpligtigelse for elforsyningssystemet at stille net til rådighed for at aftage strømmen fra vindmøllerne, og det er derfor ikke en omkostning for vindmølleprojektet modsat projekter i udlandet, hvor denne omkostning ofte er væsentlig" Modsat udlandet, hvor tilslutning af vindmøller til elnettet påhviler mølleejerne, er det herhjemme elselskaberne og dermed forbrugerne der betaler - udgifter der henholdsvis for hav og land må skønnes at ligge indenfor de i figur 2 viste beløb gældende for det sekundære net, det vil sige, at udgifter i forbindelse med det overordnede 400 kv-net ikke er medregnet. Tilslutning Hav Land pr. installeret MW mio. kr mio. kr. MW pr. år ved 20 år kr kr. MW pr. år ved 25 år kr kr. pr. kwh ved 20 år 2,38-4,16 øre 1,55-2,58 øre pr. kwh ved 25 år 1,90-3,33 øre 1,24-2,06 øre figur 2 produktion produktion 4200 fuldlasttimer pr. år 2900 fuldlasttimer pr. år Uanset om havmøller har en driftstid på 20 eller 25 år, vil merprisen for tilslutning til elnettet i forhold til landmøller, blive meget lille, ja, der er højest tale om 1 eller 2 øre pr. kwh. 16

17 Hvad koster det at tilpasse vindkraften ind i det overordnede elnet? Udgifterne for at indpasse vindkraften i det overordnede elnet kendes ikke præcist. Og Danmarks Vindmølleforening noterede da også i deres analyse¹³ HS/27. juni 2011, at disse udgifter derfor blev skønnet til at ligge på cirka kr. pr. installeret MW. Dette skøn kan dog umuligt stemme overens med de faktiske forhold, eksempelvis fordi: Energinet.dk har varslet følgende angående elhovednettet: "Sammen med de regionale transmissionsselskaber indledte Energinet.dk i 2010 en løbende detailplanlægning af, hvordan 132 og 150 kv-nettet kan kabellægges. Målet er over 20 år at fjerne de eksisterende ca system-km kv luftledninger og erstatte dem med ca km nye kv kabler. Samtidig er målet, at det kabellagte 132 og 150 kv-net bliver i stand til at håndtere de markant stigende mængder vindkraft." Energinet.dk oplyser også, at de samlede investeringer i eltransmisionsnettet vil udgøre ca. 22,2 mia. kr. over de næste 5 år. Investeringer i 400 kv-nettet udgør 82 pct. af det samlede beløb, mens omkostninger til forskønnelser og projekter relateret til nedtagning af luftledninger udgør ca. 4 mia. kr. Heraf udgør ca. 1.6 mia. kr. forskønnelser og kabellægninger i 400 kv-nettet og resten, ca. 2.2 mia. kr., vedrører kabellægninger af 132/150 kv-nettet. 17

18 Hvis der gøres et forsigtigt skøn og vindkraftens andel dermed sættes til kun at være 20% af investeringerne til opgraderingen af 400 kv-nettet, som beløber sig til 82% af de i alt 22,2 mia. kr., vil vindkraftens andel være på cirka 3,6 mia. kr. Det vil sige omkring 1 mio. kr. pr. MW vindkraft. Altså cirka 10 gange mere end hvad Danmarks Vindmølleforening skønner det koster at indpasse vindkraften ind i det overordnede elnet Ud af de 18,2 mia. kr. det koster at opgradere 400 kv-nettet, er 1,6 mia. kr. sat af til en forskønnelse, bl.a. med ny designmaster. Og denne forskønnelse er glædelig, for de ny designmaster vil utvivlsomt være mindre visuelt belastende for vore landskaber end de eksisterende højspændingsmaster. 18

19 Et par ord om ruhed, turbulens og vindmøller Ruhedsklasse er et begreb der anvendes, når man vil beskrive vindforholdene i et givet landskab. En ruhedsklasse på 3 til 4 er et landskab med mange træer og/eller bygninger, mens en ruhedsklasse 0 svarer til en havoverflade. Og naturligt nok, har ruhedsklassen en stor betydning for vindmøllers elproduktion, for jo højere ruhed, jo mindre produktionen. Det gælder også for megamøllerne, for skønt de er op til 150 meter høje, har landskabets ruhed stadig en stor betydning for ydeevnen. Det er et faktum der fremgår på side 45 i rapporten, Vindmøllers økonomi⁶ udarbejdet af EDM, DK-9220 Aalborg "at trods moderne vindmøllers større navhøjde er der fortsat markant forskel på, om vindmøllerne placeres inde i landet eller ved kysten. Inde i landet på en middel placering vil kravene til elprisen næsten fordobles, for at investeringen er acceptabel". Også vindens turbulens har betydning for vindmøllers ydeevne. Turbulens er noget der opstår i områder med en ujævn overflade, såsom bag skrænter, bygninger og træer, altså områder med en høj ruhed. På havet er der grundet den glatte overflade væsentlig mindre turbulens. Desuden skyldes den mindre turbulens også, at temperaturforskellen i de forskellige højder over havets overflade er mindre, end den over land. Og grundet den mindre turbulens over havet, udnytter havmøller vindens indhold af energi væsentligt bedre, og som en sidegevinst, så mindskes slitagen på møllerne også. 19

20 Landmøller giver en mere fluktuerende elproduktion end havmøller Grundet de mere turbulente og svagere vinde der over land end ude over havet, så producerer landmøller væsentligt mindre elektricitet end havmøller. Som anskueliggjort på side 9, er der ved 2,3 MW møller på en indlandsplacering tale om en faktor på 1 : 1,44 set i forhold til møller opstillet på Nordsøen. Men derudover har havmøller også den store fordel, at deres elproduktion er mere jævn og stabil end landmøller. I figur 3 ses en sammenligning mellem land og havmøller foretaget i år 2011 i de fire kolde måneder, januar/februar og november/december, måneder som jo har det til fælles, at de alle har et højt elforbrug. Figur 3. 20

21 Af figur 3 fremgår det, at skønt der er meget stor forskel på vindens energiindhold fra januar til februar (fra 84% til 146%), og ligeledes fra november til december (fra 87% til 171%), så falder havmøllernes produktion i de to måneder med ringe vindenergiindhold, kun med omkring 20% set i forhold til de to måneder med et stort energiindhold. Derimod er produktionen af elektricitet fra landmøller meget lavere i de to vindsvage måneder (januar og november), nemlig med mere end 45% set i forhold til de to vindstærke måneder (februar og december). Så når vindforholdene bliver ugunstige, som i januar og november 2011, rammer det fortrinsvis landmøllerne, fordi vindens styrke især aftager og bliver væsentlig mere turbulent over land, end den gør over havet. Dette medfører jo i sagens natur, at havmøllerne får en højere og en mere stabil produktion end landmøllerne. For vindhastigheden har, og næppe overraskende, stor betydning for den mængde energi vindmøller kan omdanne til elektricitet. Vindens energiindhold varierer nemlig i 3. potens af den gennemsnitlige vindhastighed. Det vil sige, at fordobles vindhastigheden eksempelvis fra 4 m/s til 8 m/s vil vinden indeholde: 2 x 2 x 2 = 8 gange så meget energi. Derfor er det jo indlysende, at jo højere vindhastighed jo mere elektricitet kan vindmøller producere. 21

22 Som nævnt har vindens hastighed stor betydning for vindmøllers ydeevne, hvilket lettest kan anskueliggøres ved at se nærmere på en vindmølles effektkurve. Figur 4. På figur 4 ses, at ved 6 m/s producerer møllen 700 kw, mens den ved 8 m/s yder omkring 1700 kw - altså 1000 kw mere ved en forøgelse af vindhastigheden med blot 2 m/s. Normalt vil middelvindene inde over land ligge på omkring 6,5 m/s, mens middelvindene over Nordsøen normalt er højere end 9 m/s. Derfor giver det jo sig selv, at vindmøller placeret på Nordsøen har en væsentligt højere elproduktion end landmøller. Og i visse tilfælde er der faktisk tale om, at møllerne på Horns Rev yder omkring det dobbelte af, hvad møller på en indenlands placering producerer. 22

23 Referencer og litteraturhenvisning: 1. Klima- og Energiministeriet, Stormgade 2-6, DK-1470 København K 2. Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, DK-7000 Fredericia 3. Energistyrelsen, Amaliegade 44, DK-1256 København 4. NOE, Skivevej 120, 7500 Holstebro 5. Vestjyske Net A/S, Ydunsvej 35, DK-7400 Herning 6. Vindmøllers økonomi, 2010, Per Nielsen m.fl., EMD, DK-9220 Aalborg 7. Ingeniørforeningens Energiplan Energiplan 21, 1996, Miljø- og Energiministeriet 9. Indplacering af stigende mængder VE i elsystemet, 2009, Risø/DTU % vind i Danmark i 2025, 2007, EA Energianalyse A/S, DK-1220 Kbh. 11. Fremtidens havmølleplaceringer 2025, 2007, Energistyrelsen, 1256 Kbh. 12. Megafon undersøgelse for Politiken og TV2, offentliggjort Danmarks Vindmølleforening, diverse pjecer 14. Vestas Vind System A/S, Hedeager 44, DK-8200 Aarhus N 15. Siemens Vind Power A/S, Borupvej 16, DK-7330 Brande 16. E.ON, Nørrelundvej 10, DK-2730 Herlev 23

24 Konklusion: Med nye 6-7 MW havmøller vil prisen på elektricitet fra havvindparker bliver op til 40% billigere Prismæssigt set er produktionen af elektricitet på de etablerede havmøller konkurrencedygtig med landmøller Havmøller er lidt dyrere at tilslutte til elnettet end landmøller, men set over en 20 års periode er der højest tale om en merpris på 1-2 øre pr. kwh Havmøller giver en højere og mere jævn el-produktion end landmøller Havmøller er ikke ødelæggende for det levede liv på landet og vores århundrede år gamle natur og kulturlandskaber 73% af danskerne går ind for havmøller, hvorimod kun 11% går ind for kystnære og 7% for landmøller Hvis den grønne omstillingsproces skal lykkedes, er det vigtigt at befolkningens ønsker forstås og tages alvorligt, så befolkningen bliver en medspiller, og ikke en modspiller Mere information om vindmøller: 24

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Præsentation af Landsforeningen : Landsforeningen blev dannet den 10. april 2007 Foreningen repræsenterer folket - og folket vil ikke have højspændingsmaster,

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Status og perspektiver for vindkraft. Temamøde om vindkraft -Vest 26. juni 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver for vindkraft. Temamøde om vindkraft -Vest 26. juni 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver for vindkraft på land i Region Midtjylland 1 Fakta og status Billede fra indvielse af testcenter i Østerild. Copyright Siemens AG 2 El fra vindkraft 2013 30.000 25.000 20.000 TJ/år

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

FAKTA om Kystnære havvindmøller 25 % billigere grøn energi. Hvad er Kystnære havvindmøller?

FAKTA om Kystnære havvindmøller 25 % billigere grøn energi. Hvad er Kystnære havvindmøller? Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 69 Offentligt FAKTA om Kystnære havvindmøller 25 % billigere grøn energi Hvad er Kystnære havvindmøller? Kystnære havvindmøller er som navnet siger

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd Retningslinjer for dansk landvind Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Der er behov for en akut overgangsordning med regler for dansk landvind, hvis ikke den danske udbygning med landvind skal gå helt i

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov Energiaftalen - Vind Den nye VE-lov Nye højere pristillæg til bl.a. vind - 25 øre oven i markedsprisen i 22.000 fuldlasttimer+ 2,3 øre i ballanceomkostninger Fire nye ordninger til fremme af udbygningen

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Danskernes mening om vindmøller

Danskernes mening om vindmøller Danskernes mening om vindmøller Tidligere holdningsundersøgelser Fakta om Vindenergi Bilag til Faktablad M6 Gallup, 2007 Gallup gennemførte i april 2007 en meningsmåling for dagbladet Berlingske. Danskerne

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Hvem er vi? STOP Vesterhav Syd er foreningen mod vindmøller ved Vesterhav Syd

Hvem er vi? STOP Vesterhav Syd er foreningen mod vindmøller ved Vesterhav Syd Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 173 Offentligt Hvem er vi? er foreningen mod vindmøller ved Vesterhav Syd Vi er imod, at man har til hensigt at ødelægge de største naturmæssige

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Green Globe International I/S

Green Globe International I/S 4 Green Globe International I/S BJJ/06-02-01 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Februar 2001 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

Hvad koster vindmøllestrøm i Danmark medio 2006 (nye projekter).

Hvad koster vindmøllestrøm i Danmark medio 2006 (nye projekter). Per Nielsen 05-07-2006 Page 1 of 12 Hvad koster vindmøllestrøm i Danmark medio 2006 (nye projekter). Af Per Nielsen, EMD International A/S. Baseret på de nyligt indgåede kontrakter for Horns Rev II samt

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Notat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet

Notat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Notat Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato 13.september 2016 J nr. 2016-6108 BJK-MCB Introduktion til dobbeltkontering Med det nye værktøj

Læs mere

Notat om udbygning med havvind

Notat om udbygning med havvind 13. september 2010 Side 1/5 Notat om udbygning med havvind Danmark skal udbygge med havvindmøller i stor skala, hvis Danmark skal opnå uafhængighed af fossile brændsler. Danmark har siden energiaftalen

Læs mere

Elinfrastrukturredegørelsen

Elinfrastrukturredegørelsen Elinfrastrukturredegørelsen En teknisk redegørelse om principper for den fremtidige udbygning og kabellægning i det overordnede elnet i Danmark Offentliggørelse 3. april 2008 1 Hovedkonklusion Udbygningen

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Udvikling Ny Overgaard

Udvikling Ny Overgaard Udvikling Ny Overgaard - møde TMU, Randers Kommune 10 december 2015 Indholdsfortegnelse 2030 mål for Randers Kommune Ny Overgaard - forøget grøn produktion fra vind SE Blue Reneswables Idéoplæg Ny Overgaard

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

F AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller

F AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller F AK T AAR K 28. november 2012 Nye rammer for kystnære havmøller Partierne bag energiforliget har opnået enighed om de rammer der fremover vil blive gældende for kystnære havmøller. Med denne beslutning

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Beretning 2015. Produktion

Beretning 2015. Produktion Beretning 2015 Produktion 2015 blev et produktionsår med en samlet produktion på 4.083.754 kwh. December blev årets bedste måned med en flot produktion på 495.535 kw. Alt i alt et tilfredsstillende år

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Vindmøller måske en ny indtjeningsgren

Vindmøller måske en ny indtjeningsgren Vindmøller måske en ny indtjeningsgren 12. december 2012 v/ vindmøllerådgiver Kristian Sejersbøl Orientering om vindmøller Klimaplan Love og rammevilkår for vindmøller Driftsøkonomi i vindmøller Eksempel

Læs mere

Debatperiode 5.11. 17.12.2012.

Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Vindmøller i Stevns Kommune! En god idé? Danmark har brug for mere vindkraft Stevns Kommune ønsker at undersøge og eventuelt udnytte mulighederne for vindkraft. I forbindelse

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt N O T AT 19. oktober 2015 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse til Han Herred-Thy-Struer kabellægning Energi-, Forsynings-

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken

Læs mere

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmølleplanlægning for Vejle Kommune Udgivet af Vejle Kommune, august 2010 Redigeret af: Marianne Bjerre, Teknisk Forvaltning,

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen 132-150 kv kabelhandlingsplan /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen Disposition Baggrunden for arbejdet Eksempler på hvordan kabellægningen kan gennemføres Den politiske aftale Det igangværende samarbejde

Læs mere

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 24. maj 2011, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande.

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 24. maj 2011, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 24. maj 2011, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. Først velkommen til Jer som repræsentanter for MES: Tak for interessen og støtten fra Jer. I aften er vi 71 personer

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fakta om investering i vindkraft i industri- og erhvervsområder

Fakta om investering i vindkraft i industri- og erhvervsområder Maj 2009 Fakta om investering i vindkraft i industri- og erhvervsområder Indledning Ønsker en virksomhed at investere i en vindmølle er der en række forhold, der skal tages højde for. For at opstille en

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark.

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Lemvig kommune Aalborg d. 16-9-2013 Teknik og miljø Att: Anja Mauritsen teknik@lemvig.dk Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Indhold Opsummering...1 Baggrund...2

Læs mere

Høringssvar til VVM-redegørelsen om opstilling af 20 havvindmøller i Aarhus-bugten sydvest for Mejlflak

Høringssvar til VVM-redegørelsen om opstilling af 20 havvindmøller i Aarhus-bugten sydvest for Mejlflak Kommuner 1 2 Odder den 21. september 2012 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvar til VVM-redegørelsen om opstilling af 20 havvindmøller i Aarhus-bugten sydvest for Mejlflak På byrådsmødet

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Bilag til EnergiØsts høringssvar

Bilag til EnergiØsts høringssvar Virksomheder 1 2 3 Bilag til EnergiØsts høringssvar 4 5 6 7 8 9 20.august 2012. HÅB_Screening_høringssvar.docx Høringssvar fra Havvind Århus Bugt A/S til rapport fra Havmølleudvalget Kystnære havmøller

Læs mere

Landvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables

Landvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables Landvind er grøn realisme Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables SE Blue Renewables er SEBR er etableret i juni 2013 Selskabet er tilført institutionel kapital af PFA. Selskabet

Læs mere

KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE

KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE VINDMØLLEBEKYMRINGEN Naboer er bekymrede for deres livskvalitet.

Læs mere

Reduceret støtte til husstandsvindmøller

Reduceret støtte til husstandsvindmøller - 1 Reduceret støtte til husstandsvindmøller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Kort før jul vedtog Folketinget nye regler om støtte til husstandsvindmøller. Med lovændringen indføres en aftrapningsordning,

Læs mere

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1 Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om

Læs mere