Ingen har undersøgt Lappen i 35 år

Transkript

1 SEK TION 2 LØRDAG 3. MAJ Ingen har undersøgt Lappen i 35 år RÅSTOFINDVINDING: I 1979 vurderede eksperter, at sandsugningen ud for Helsingør kunne påvirke kysterne. Alligevel har ingen undersøgt det nærmere. HELSINGØR: I de sidste par uger er råstofindvindingen ved Lappegrunden blev kritiseret for at ødelægge de nærliggende strande. Flere lokaler borgere føler sig sikre på, at strandene på Nordkysten er blevet påvirket negativt af sandsugningen. Derudover har biolog Jens P. Jeppesen tidligere udtalt, at indvindingen ikke kan undgå at ramme strandene. Nu viser det sig, at en gammel kystrapport undersøgte netop denne problematik. For 35 år siden foretog Dansk Hydraulisk Institut (DHI) flere vurderinger af sandsugningen ved Lappegrunden og udarbejdede en rapport for Helsingør Kommune. Rapporten konkluderede dengang, at råstofindvindingen muligvis påvirker de nærliggende kyster. Blandt andet kan man læse, at»fjernelse af dele af Lappegrunden sandsynligvis vil medføre ændringer i strømmønstret, hvilket igen vil medføre ændringer i sedimentationsforholdene«. Det er de ændringer, som fik DHI til at anbefale, at der I 1979 vurderede Dansk Hydraulisk Institut, at sandsugningen i Øresund kunne påvirke kysterne. I dag er der næsten kun sten tilbage på Hellebæk Strand i Helsingør. Foto: Simon i fremtiden kun skal gives tilladelse til sandsugning ved Lappegrunden, hvis detaljerede undersøgelser slår fast, at strandene ikke tager Selvom man dengang anbefalede at kigge nærmere på indvindingen af råstoffer ved Lappegrunden, har ingen lavet en detaljeret undersøgelse. skade. På trods af anbefalingen har ingen siden 1979 konkret undersøgt sandsugningen nord for Helsingør. Kiær kræver undersøgelse Hvis indvindingen af råstoffer er med til at ødelægge strandene, betyder det også, at kystsikringen bliver dyrere. Helsingør Kommune bruger mange ressourcer på sandfodring, og på byrådsmødet den 28. april besluttede man at bruge kroner på at fodre Julebæk Strand med kubikmeter sand. Borgmester i Helsingør Benedikte Kiær (K) er meget bekymret over, at sandsugerne i Øresund muligvis forringer Nordkysten. I sidste uge fik hun sin folketingsgruppe til at stille Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fire spørgsmål i sagen, og den 35 år gamle rapport har fået borgmesteren til at stramme retorikken. - Rapporten sætter en tyk streg under, at sandsugningen bør undersøges til bunds. Vi skal have alle eksperter i spil, så konsekvenserne af indvindingen kommer frem. Brugte generel regel Kystrapporten blev udarbejdet af den internationale rådgivnings- og forskningsorganisation DHI og ingeniørfirmaet Hostrup-Schultz & Sørensen. Når Naturstyrelsen giver lov til, at bygge- og anlægsfirmaer kan indvinde råstof- fer, er det Kystdirektoratet, der skal sikre, at indvindingen ikke påvirker kysterne negativt. Da Lappegrunden i 2010 blev udlagt som et fælles område til indvinding, vurderede Kystdirektoratet ud fra en generel tommelfingerregel, at strandene ikke ville tage skade af sandsugningen. Direktoratet havde ingen kommentarer i deres høringssvar til Naturstyrelsen vedrørende råstofindvindingen. Derfor har syv forskellige firmaer i dag lov til suge i havbunden ved Lappegrunden, og i sidste uge var kystteknisk chef Per Sørensen også ude og slå fast, at sandsugning stort set ikke påvirker strandende. Ifølge Benedikte Kiær er det dybt problematisk, at Kystdirektoratet kan afvise alle anklager, når den seneste konkrete undersøgelse ikke udelukker, at sugningen har negative konsekvenser. - Det er hamrende pinligt. De burde have viden om rapporten, og nu skal de da til at lette sig fra sædet. Har stadig relevans I sidste uge blev Karsten Mangor fra Dansk Hydraulisk Institut spurgt om sin holdning til sagen. Chefingeniøren, som selv var med Ifølge Karsten Mangor vil man i dag kunne foretage langt mere avancerede undersøgelser. til at udarbejde rapporten fra 1979, kunne ikke afvise, at den nuværende indvinding af råstoffer ud for Helsingør rammer de nærliggende strande. Karsten Mangor mener, at den gamle rapport stadig er repræsentativ for forholdene ved Lappegrunden, og derfor synes han også, at det er oplagt at sætte gang i detaljerede undersøgelser af sandsugningen. DHI har lavet mange forskellige rapporter og undersøgelser om vandmiljøet i Danmark, men ifølge Kar- sten Mangor er der aldrig blevet lavet detaljerede undersøgelse af råstofindvindingen ved Lappegrunden i forhold til kysternes påvirkning. Frederiksborg Amts Avis talte fredag med Kystdirektoratet, der gav flere kommentarer til sagen. Kort efter interviewet valgte styrelsen dog at trække alle udtalelser tilbage, da de i øjeblikket afventet resultatet af de fire spørgsmål Miljøministeren.

2 WEEKEND 3. maj årgang Nr. 178 Løssalgspris kr /nordsjaelland Kystrapport syltet i 35 år INDVINDING: I 1979 vurderede eksperter, at sandsugningen ud for Helsingør kunne påvirke kysterne. Alligevel har ingen undersøgt det nærmere. Af Simon For 35 år siden foretog Dansk Hydraulisk Institut (DHI) flere vurderinger af sandsugningen ved Lappegrunden og udarbejdede en rapport for Helsingør Kommune. Rapporten konkluderede dengang, at råstofindvindingen muligvis påvirker de nærliggende kyster. Derfor anbefalede DHI, at der i fremtiden kun gives tilladelse til sandsugning ved Lappegrunden, hvis detaljerede undersøgelser slår fast, at strandene ikke tager skade. På trods af anbefalingen har ingen siden 1979 konkret undersøgt sandsugningen nord for Helsingør. Kiær kræver undersøgelse Borgmester i Helsingør Benedikte Kiær (K) er meget bekymret over, at sandsugerne i Øresund muligvis forringer Nordkysten. I Fotos: Carsten Lauridsen, Søren Olsen og Scanpix sidste uge fik hun sin folketingsgruppe til at stille Miljøministeren fire spørgsmål i sagen, og rapporten har fået borgmesteren til at stramme retorikken. - Den sætter en tyk streg under, at sandsugningen bør undersøges til bunds. Vi skal have alle eksperter i spil, så konsekvenserne af indvindingen kommer frem. Det er Kystdirektoratet, der skal sikre, at råstofindvindingen ikke påvirker kysterne negativt. Da Lappegrunden i 2010 blev udlagt som et fælles område til indvinding, vurderede Kystdirektoratet ud fra en generel tommelfingerregel, at strandene ikke ville tage skade af sandsugningen. Weekend-læsning om håb, natur og royal kærlighed Har stadig relevans I sidste uge kunne Karsten Mangor fra DHI ikke afvise, at indvindingen af råstoffer rammer de nærliggende strande, og ifølge chefingeniøren er rapporten stadig repræsentativ for forholdene ved Lappegrunden. Derfor mener han også, at det er oplagt at sætte gang i detaljerede undersøgelser af sandsugningen. Kystdirektoratet havde fredag ingen kommentarer til sagen. Helsingør 2. sektion side 9 3 dages hyggeligt kroophold på den historiske Fanø Krogaard, med øens flotteste udsigt og sæler i havnen WEEKEND ARV OG TESTAMENTE Anders Drachmann (H) 2 overnatninger Kaffe og Fanø Æblekage ved ankomst (tillæg for enkeltværelse: 200 kr pr. nat) 1.390,00 Langelinie Fanø Telefon: Mail: info@fanoekrogaard.dk Jakob Vinding (H) DRACHMANN ADVOKATER Nordhavnsvej Helsingør da@drachmann.dk 3. SEKTION KL Mette Rude Clemmensen (L) 2 x morgenmadsbuffet 2 x 2 retters aftenmenu Pris pr. person i dobbeltværelse m. havudsigt kun... Kr Tel Fax RUNE KLAN DET STRIBEDE SHOW

3 SEK TION 2 LØRDAG 14. JUNI By & Havn sugede for meget på Disken SANDSUGNING: I januar 2014 overskred det statsejede udviklingsselskab By & Havn den tilladte mængde for råstofindvinding ved Disken ud for Helsingør. HELSINGØR: Den 13. maj beskrev Frederiksborg Amts Avis, hvordan et unavngivet firma havde hentet en ulovlig mængde råstof i fællesområdet Disken ud for Helsingør. Efter at have undersøgt sagen til bunds, kan Naturstyrelsen nu oplyse, at det er det statsejede selskab By & og Havn, som har stået for overtrædelsen. - By & Havn burde have vidst, at de overskred den tilladte mængde, og vi har indskærpet overfor dem, at tilladelserne til råstofindvinding skal overholdes, siger Jakob Harrekilde, funktionsleder i Naturstyrelsen for meget Ved starten på 2014 var der tilladelse til at hente kubikmeter sand på Disken, men efter flere uger med intensiv sandsugning registrerede Naturstyrelsen midt i januar, at der var indvundet kubikmeter råstof - altså en overtrædelse på kubikmeter. Det er den overtrædelse, som Naturstyrelsen nu giver By & Havn skylden for. Den ulovlige sandsugning har dog kun resulteret i en påtale, på trods af at Råstofloven lægger op til, at overtrædelser som minimum straffes med bøde. - I hverken denne eller tidligere episoder har vi vurderet, at overtrædelserne har været grove nok i forhold til at foretage politianmeldelser med henvisning til Råstofloven, udtalte Jakob I går fredag blev det nye torv ved Espergærde Bibliotek indviet. Foto: Lars Skov Nyt torv skal være lokalt mødested Det var Københavns udviklingsselskab By & Havn, som sugede den ulovlige mængde af råstof på Disken i januar Arkivfoto» By & Havn burde have vidst, at de overskred den tilladte mængde, og vi har indskærpet overfor dem, at tilladelserne til råstofindvinding skal overholdes. Jakob Harrekilde, funktionsleder i Naturstyrelsen råde ud for Vedbæk hentede sandsugere sidste år 20 procent mere sand end tilladt. Den ulovlige indvinding har ifølge lokale fiskere ødelagt områdets marine dyreliv, men heller ikke i det tilfælde resulterede overtrædelsen i nogen form for straf. De gentagende episoder med ulovlig sandsugning fik i maj miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til at bede Naturstyrelsen om at kigge nærmere på tilsynet med sandsugere for at undgå overskridelser i fremtiden. Staten trækker sig ud Harrekilde i maj. Skal kigge på tilsyn Det er anden gang på under et år, at et bygge- og anlægsfirma har overskredet den tilladte mængde for råstofindvinding i Øresund, uden at det har fået nogle særlige konsekvenser. I et fællesom- I marts sejlede op imod 100 både ned gennem Købehavns Havn for at demonstrere imod den intensiverede sandsugning i Øresund. Foto: Allan Nørregaard By & Havn er på nuværende tidspunkt både ejet af Københavns Kommune og staten, der har henholdsvis 55 procent og 45 procent af ejerandelen. Men fra 1. juli 2014 trækker sidstnævnte sig ud af udviklingsselskabet, så Københavns Kommune kommer til at eje 95 procent, mens staten ender med en andel på 5 procent. By & Havn havde fredag ikke mulighed for at lade sig interviewe over telefon, men selskabet oplyser, at man er opmærksom på den ulovlige sandsugning - Vi er bekendt med, at der er sket en overtrædelse af kvoterne for sandindvinding i Øresund. Vi er i øjeblikket ved at undersøge By & Havns rolle i den sag, skriver udviklingsdirektør i By & Havn, Michael Soetmann, i en mail til Frederiksborg Amts Avis. FAKTA ESPERGÆRDE: Der var høj sol og godt med vind på pladsen ved Espergærde Bibliotek, da torvet blev indviet i går fredag af formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Johannes Hect-Nielsen (V). Omkring borgere var mødt op for at tage det nye torv i brug, hvor flere små Dannebrogsflag vejrede i vinden. På den meget åbne plads havde man også installeret to lange krokodiller af træ, og de to ufarlige træfigurer blev hurtigt taget i brug af kravlende børn. Torvet skal holdes rent n Disken er en sandbanke ud for Helsingør, der er udlagt som fællesområde af Naturstyrelsen. I et fællesområde har flere forskellige firmaer tilladelse til at suge sand. n På Disken var områdets tilladte indvindingsmængde af råstof i alt kubikmeter. Den ulovlige sandsugning på kubikmeter svarer til en overskridelse på otte procent. n Udviklingsselskabet By & Havn er ejet af Københavns Kommune og staten, der ejer henholdsvis 55 procent og 45 procent af det københavnske selskab. Der var generelt god stemning på det nye torv fredag ved 13-tiden, hvor folk i alle aldre var mødt op for at opleve de nye omgivelser. En af dem var Hanne Foss, som er pensionist og bor på Mørdrupvej. - Det er blevet rigtig pænt og krokodillerne er flotte, så jeg håber virkelig, at folk vil passe på pladsen og ikke smide deres affald. Derfor kunne man også godt stille et par askebægere rundt omkring. Udover flere askebægere, foreslog Hanne Foss også, at der bliver brugt ressourcer på flere klatremuligheder i naturmateriale. - I Hornbæk har de bygget noget af træ og reb, og det burde der også være her. Det ville alle kunne få glæde af. Både børn og voksne. Musik og juice Mens et par skyer begyndte at skygge for solen, og et Dannebrogsflag væltede i blæsten, var der stadig godt humør på torvet bag Espergærde Bibliotek. Pladsen er både ejet af Espergærde Centret og Irma, og begge parter var fredag mødt op til indvielsen. Centret havde stået for livemusik, mens den lokale Irma havde stillet en lille bod op med chips, jordbær og juice til de fremmødte. De opstillede bænke på pladsen var fyldt op det meste af tiden, og fra Helsingør Kommunes side håbede Johannes Hect-Nielsen, at torvet vil tiltrække mange mennesker dagligt. - Jeg håber, at I vil benytte pladsen, så den kan blive et lokalt mødested for alle borgere. Den opfordring vil Hanne Foss gerne følge. Normalt sidder den tidligere pædagog indenfor på biblioteket og læser avis, men det nye torv tiltaler hende. - Det er tit kedeligt at sidde inde på biblioteket, så hvis vejret er godt, og torvet bliver holdt rent, er det oplagt at sætte sig herud og læse i stedet. n By & Havn bruger blandt andet sandet fra Disken til at udvide Nordhavnen i København De flotte krokodiller af træ blev hurtigt taget i brug af både børn og voksne.

4 SEKTION 2 ONSDAG 17. SEPTEMBER Fællesmaleri og lysshow på Museumsgrunden HORNBÆK: På Hornbæk Kulturnat på fredag har Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum arrangeret et fantastisk lysshow på Museumsgrunden på A. R. Friisvej 17. Det begynder efter mørkets frembrud cirka klokken Det bliver en eventyrlig oplevelse, der pirrer fantasien og giver byen et anderledes syn på, hvad kunst også kan være. Der kommer projektører i flere farver på de store træer på grunden, og fra de borde og bænke, der sættes op rundt omkring skulpturen»havets lys«kan man nyde showet, som kan ses i hele området. Allerede fra klokken 18 sker der noget ved Museumsgrunden. Her bliver der nemlig opstillet et staffeli med et stort lærred, hvor alle inviteres til at deltage i et fællesmaleri - både børn og voksne. Maleriet bliver solgt på støtteforeningens kunstauktion. De svenske myndigheder blev aldrig inddraget, da tilladelserne til sandsugning blev givet i 2010, og det er ifølge Peter Pagh, professor i miljøret, en klar fejl. Arkivfoto Professor: Kæmpe brøler af Naturstyrelsen SANDSUGNING: Da Naturstyrelsen senest gav tilladelse til sandsugning i Øresund, blev de svenske myndigheder ikke inddraget. Et klart brud på reglerne, mener førende ekspert. ØRESUND: Den 1. januar 2010 blev ti områder i den danske del af Øresund udlagt til råstofindvinding, så bygge- og anlægsfirmaer kunne søge om tilladelse til at suge sand op fra havbunden. Flere af områderne ligger meget tæt op ad den svenske side af sundet, men alligevel er de svenske myndigheder aldrig blevet inddraget. Det viser flere af sagens dokumenter, som Frederiksborg Amts Avis har fået aktindsigt i. Her fremgår det, at kun firmaer og offentlige institutioner fra Danmark blev hørt. Den manglende inddragelse af svenskerne er ifølge professor i miljøret Peter Pagh en klar overtrædelse af de gældende regler omkring grænseoverskridende miljøsager. - Det er en alvorlig fejl. I sager, der berører flere lande, er der nogle helt konkrete procedurer, som skal følges, og hvis svenskerne ikke har været inde over tilladelserne, har Naturstyrelsen virkelig kvajet sig. Det ligner en kæmpe brøler. Henvendte sig i maj I foråret 2014 har indvindingen af råstoffer i Øresund været særlig intensiv, og både fiskere, havbiologer, miljøorganisationer og lokalpolitikere har været ude med hård kritik. Alle mener de, at det dansk-svenske sund bør fredes for sandsugningen, der får kritik for at ødelægge det marine dyreliv. Råstofindvingen har også vakt opsigt i Sverige, og i maj modtog Naturstyrelsen en henvendelse fra Naturvårdsverket, der krævede indblik i den danske sandsugning. Det fremgår af et svar til Miljøudvalget den 10. juni. På den baggrund har Naturstyrelsen indledt et samarbejde med de svenske myndigheder omkring kommende tilladelser til sandsugning, men nu viser det sig, at svenskerne allerede skulle have været inde over sagen tilbage i Ifølge den Strategiske Miljøvurdering og høringslisten fra dengang, har Naturstyrelsen dog aldrig inddraget svenskerne i tilladelserne til sandsugningen i Øresund. Påvirker hele sundet Havbiolog og chef for Øresundsakvariet, Jens P. Jeppesen, har tidligere udtalt, at sandsugningen i den danske del af Øresund har konsekvesner for hele sundet. Samme holdning har Peter Pagh, som mener, at der er stor sandsynlighed for, at sandsugning har påvirket den svenske havbund. - Øresund er flere steder meget smalt, så det er jo ikke raketvidenskab, at sandsugningen i Danmark påvirker den svenske side. Når det er tilfældet, skal Naturstyrelsen inddrage de svenske myndigheder og den svenske offentlighed i både tilladelser, miljøundersøgelser og beslutningsprocesser. Det fortæller Hans Ohrt, der er marinbiolog og direktør for rådgivningsfirmaet Seacon, - Hvis der er risiko for grænseoverskridende påvirkning, skal nabolandene orienteres, og i det her tilfælde ville eventuelle miljøvurderinger skulle sendes i høring i Sverige, jævnfør deres lovgivning. Hans Ohrt har mere end 20 års erfaring med vurdering af miljøforhold i marine områder, og han slår fast, at svenskerne kan få en vis indflydelse på sandsugningen i Danmark. - Der vil være mulighed for at komme med indsigelser, men Sverige vil ikke kunne nægte Danmark at udnytte sine råstoffer. Dog ville svenskerne kunne søge om erstatning, hvis deres havbund er blevet ødelagt. Naturstyrelsen havde tirsdag ikke mulighed for at kommentere sagen. FAKTA I 2010 blev der udlagt 84 fællesområder til sandsugning i de danske farvande. Ti af dem er placeret i Øresund. I forbindelse med de udlagte områder i Øresund er hverken de svenske myndigheder eller den svenske offentlighed blevet hørt. Det viser sagens høringsliste og SMV - Strategisk Miljøvurdering - som Frederiksborg Amts Avis har fået aktindsigt i. Ifølge professor i miljøret Peter Pagh er den manglende svenske inddragelse et alvorligt problem og i modstrid med VVM- reglerne. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. I længere tid har både fiskere, havbiologer og miljøorganisationer været ud at kritisere den intensive indvinding af råstoffer i Øresund for at ødelægge sundets marine dyreliv. I 2012 var skiklubben en tur Canazei i Italien. HELSINGØR: Torsdag den 18. september holder Helsingør Skiklub åbent hus med gratis mad og drikke. Klubben, der har navnet Alpin3000, er oppe på 550 medlemmer, og arrangerer bland andet ture til Sverige og Alperne. Pressefoto Åbent hus i skiklubben Blue Train spiller til fredagens koncert i Tikøb kirke. Hyggelig koncert TIKØB: Ved årets kulturnat på fredag i Tikøb får publikum klokken 19 mulighed for at opleve en koncert med gruppen Blue Train, som består af fire musikere med sang, bas, klaver og enten saxofon, tværfløjte eller basklarinet. Repertoiret udspringer af højskolesangbogen og salmebogen, hvor både kendte og mindre kendte sange og Åbent hus-arrangementet er sponsoreret af Spar Nord og finder sted på Sct. Olai Gade 39 i Helsingør klokken 18.30, hvor der vil blive serveret sandwich og drikkevarer. salmer præsenteres i nye spændende arrangementer, hvorved de kommer til at fremstå i et nyt men respektfuldt lys. Udover Blue Train medvirker Tikøb og Gurre Kirkers Børne- og Ungdomskor. Så der er lagt op til en hyggelig og stemningsfuld folkelig koncert i Tikøb kirke.

5 SEKTION 2 TORSDAG 18. SEPTEMBER Svenske myndigheder slår alarm SANDSUGNING: Ifølge svenske miljømyndigheder kan sandsugningen i Øresund gøre uoprettelig skade på kysterne. ØRESUND: En ansøgning om at suge yderligere sand op fra havbunden i Vedbæk fik i april 2014 Sverige til at råbe vagt i gevær. Det fremgår af en korrespondance mellem flere svenske miljømyndigheder og Naturstyrelsen, som Frederiksborg Amts Avis er i besiddelse af. Fiskeridirektør Johan Wagnström, fra den regionale myndighed Länsstyrelsen Skåne, udtrykker i et brev til Naturstyrelsen forundring over det manglende fokus på kysterosion i forbindelse med ansøgningen fra Vedbæk. - Ansøgningen synes ikke at behandle råstofindvindings påvirkning på sandbalancen i området, både med hensyn til havbunden og kysten. Hvis sandet suges væk, påvirker det sandflugten, og ifølge vores erfaringer gør sandsugningen uoprettelig skade på kysterne. Egne eksempler I brevet, der er dateret den 24. april 2014, giver Länsstyrelsen flere konkrete eksempler på, hvordan indvindingen af råstoffer kan påvirke nærliggende strande. - I 1980 erne blev der udført råstofindvinding ud for Simrishamn i det sydøstlige Skåne, og senere undersøgelser viste, at stranden Flere svenske miljømyndigheder udtrykker stor bekymring for sandsugningen i Øresund. Det viser korrespondancer mellem Naturstyrelsen og svenskerne. Foto: Simon nord og syd for indvindingen havde taget stor skade. Op til 20 meter strand var forsvundet, og efterfølgende blev sandsugningen stoppet. Ligeledes nævner Länsstyrelsen eksempler fra Lundåkrabukten i Øresund og Målklappen ud for Falsterbonäset. Begge områder er blevet omdannet til naturreservater, men ifølge den svenske styrelsen er der stadig spor efter råstofindvindingen fra 1950 erne. Mangelfuld rapport I ansøgningen om yderligere sandsugning ved Vedbæk har rådgivningsfirmaet Orbicon udarbejdet en miljøvurdering for NCC Roads, men ifølge et internt brev fra Statens Geotekniska Institut (SGI) til Länsstyrelsen er miljørapporten mangelfuld på flere punkter. - SGI mener ikke, at rapporten belyser problemer med erosion langs den danske kyst. Med stor sandsynlighed er kyststrækningen ud for Vedbæk blevet påvirket af sandsugningen, som har fundet sted i længere tid, og det vil den også blive i fremtiden. Korrespondancen mellem de svenske og danske myndigheder tog sin begyndelse i slutningen af marts Dengang ville Naturstyrelsen gerne vide, om det er forbudt at indvinde råstoffer i den svenske del af Øresund. Var aldrig sket i Sverige Efter at have forhørt sig hos flere svenske miljømyndigheder gav Naturvårdsverket, der er Sveriges udgave af Naturstyrelsen, et meget klart svar. - Myndighederne udtrykker en meget restriktiv holdning omkring muligheden for at suge sand op fra havbunden i Øresund, med henvisning til det marina dyreliv og økosystemet. De anser det for udelukket, at der bliver givet nye tilladelser til sandsugning ud fra svensk lovgivning. Heller ikke onsdag havde Naturstyrelsen muligheden for at kommentere sagen, oplyser funktionsleder Jakob Harrekilde. Ligeledes var det ikke muligt at få en kommentar fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S), oplyser hendes pressechef Mette Thorn. FAKTA I april 2013 ansøgte NCC Roads om tilladelse til at suge sand i et område ud for Vedbæk. Området har tidligere været udlagt til indvinding af råstoffer, men er øjeblikket»tømt«. Derfor må der ikke suges sand, indtil nye tilladelse bliver godkendt af Naturstyrelsen. NCC Roads ansøgte styrelsen om at udvide området, så der samlet set kunne hentes 5 millioner kubikmeter sand med et årligt loft på 1 million. Tilladelsen blev foråret 2014 sendt til genbehandling, da Vedbæk Grundejerog Beboerforening klagede over mulig støj fra sandsugerne. Efter at have fået kendskab til ansøgningen fra Vedbæk henvendte flere svenske myndigheder sig til Naturstyrelsen og udtrykte bekymring over den mulige sandsugning. Ny kultursti mellem Hammermøllen og Flynderupgård INDVIELSE: Alle cyklister er inviteret med til, premiereturen, hvor der er 13 bemandede poster. HELLEBÆK/ESPERGÆRDE: På søndag klokken 11 indvies den nye natur- og kultursti mellem Hammermøllen og Flynderupgård, og det bliver en helt unik cykelrute på 15 kilometer fra nordkyst til sydkyst. I forbindelse med indvielsen er der udgivet en folder, som viser ruten og som fortæller om de seværdige steder, man passerer - eksempelvis Hellebæk Kirkegård, Turbinehuset med bymodel og vandkraftværk og Anes Hus. Man oplever også Hellebæk Kohave med løsdrift af kreaturer og et rigt fugleliv. Videre fremme i Teglstrup Hegn kan man nyde landskabet, der er formet af istiden. Stien passerer den idylliske Gurre kirke og fortsætter i Nyrup Hegn, hvor man kan se rester af infrastrukturen omkring I Nyrup Hegn er det Naturcentret Nyruphus, der trækker opmærksomhed, og turen slutter på det egnshistorie museum på Flynderupgård. Natgur- og kulturstien er blevet til på opfordring fra kommun ens kujlturelle udvalg, som har opfoirdret en række institujtioner til at samarbejde om et fælles formidslingsprojekt med fokus på natur og kulturoplevelser i området. Kom med din cykel Skuespiller Sanne Grangaard kendt fra filmatiseringen af Ved Stillebækken, der er optaget i netop dette område, står for indvielsen, og Hammermøllen vil, efter næsten et års reparation køre, og ønske de forhåbentlig mange cyklister en god tur i de dejlige skove. Ruten er opmærket og 13 natur/kultur poster vil på søndag være bemandet med sagkyndige, der kan fortælle om naturen og kulturen i vore skove. Tre af posterne er særligt egnet for børn, så der er lagt op til en rigtig familietur. På Hammermøllen og Flynderupgaard er der i dagens anledning gratis entre og der bydes på smagsprøver af naturens egne frugter. Alle deltagere får udleveret den nye folder om at cykle gennem historien og naturen i det nordsjællandske kulturlandskab. Man behøver naturligvis ikke cykle hele turen igennem men kan koble sig på ruten hvor man nu har lyst. do. Eventyrets magi Sibelle Tværmoes udstiller fra på fredag og til den 19. oktober i Kirkeladen i Tikøb. TIKØB: I forbindelse med Kulturnatten i Tikøb på fredag klokken holdes der fernisering på en udstilling af billedkunstner Sibelle Tværmoes. Hun er autodidakt billedkunstner inspireret af drømmesproget, eventyrets magi, nuets sanselighed og ikke mindst af farvernes lysstyrke. I 1992 var hun på Holbæk Kunsthøjskole. Efter opholdet havde hun sin første separatudstilling i Galleri Eire i Classensgade på Østerbro. Senere overtog hun Galleriet. Sideløbende med maleriet har hun beskæftiget sig med scenografi, skuespil og musik /dans; lavet scenografi til en børneforestilling i Mantziussalen i Birkerød, været medvirkende i diverse performances i forbindelse med Den Ny Dramaskole og sat bevægelse til eget kunstværk i samarbejde med musiker. Sibelle Tværmoes vil være tilstede under ferniseringen og fortælle om sine billeder og menighedsrådet serverer et glas vin.

6 SEKTION 2 Frederiksborg Amts Avis n FREDAG 03. OKTOBER Miljøministeren lægger an til stop for sandsugning SANDSUGNING: I et nyt lovforslag åbner miljøminister Kirsten Brosbøl muligheden for at nægte firmaer at indvinde råstoffer i hele Øresund. Den gamle teatersal giver rockkoncert HELSINGØR: Lørdag den 4. oktober klokken åbner den game teatersal på Stengade 51 op for en aften i musikkens tegn. Til koncerten kommer jambandet Gasbox og spiller de bedste sange fra tiden med Kim Larsen og Gasolin. Derudover kigger Anemonemand forbi og synger deres egne danske sange med rock, rul og stemning. Dørene åbnes klokken og billetter kan købes i døren for 100 kroner. ØRESUND: I går onsdag sendte miljøminister Kirsten Brosbøl (S) et lovforslag i høring omkring at ændre loven om råstoffer. Et af punkterne i lovændringen vil give ministeren mulighed for lovligt at udpege områder på havet, hvor der ikke kan gives tilladelse til sandsugning. Forslaget skal blandt andet beskytte miljø, natur og fiskeri. I den danske del af Øresund har der i foråret 2014 været en intensiv indvinding af råstoffer, som er blevet kraftigt kritiseret for at ødelægge dyrelivet i det dansk-svenske sund. Kritikken er kommet fra både fiskere, havbiologer, lokale borgmestre og miljøorganisationer, og hos Greenpeace ser man lovforslaget som en mulighed for at frede Øresund for sandsugning. - Som jeg forstår det, kan miljøministeren i princippet stoppe al sandsugning i Øresund, hvis hun har lyst. Der står ikke noget konkret i forslaget om en fredning af sundet, men umiddelbart ville hun få muligheden for at indføre det, siger Hanne Lyng Winter, havbiolog hos Greenpeace. Kan stoppe det Den socialdemokratiske miljøminister slog i går fast, at lovændringen giver hende mulighed for at begrænse eller forbyde indvindingen af råstoffer i de danske farvande. - Hvis sandsugningen i visse havområder viser sig at være for hård mod miljøet, vil jeg kunne sætte en Miljøminister Kirsten Brosbøl vil først kigge på en eventuel fredning af Øresund, når der ligger konkret dokumentation for sandsugningens påvirkning. Foto: Steen Brogaard Et nyt lovforslag kan betyde, at sandsugerne i Øresund må finde andre steder at hente råstoffer. stopper for det, siger Kirsten Brosbøl. I Øresund har ministeren for nylig sat gang i nogle omfattende miljøundersøgelser, der blandt andet skal se nærmere på konsekvenserne af sandsugningen i sundet. Hvis undersøgelserne dokumenterer en problematisk påvirkning, kan Kirsten Brosbøl i princippet stoppe al indvinding af råstoffer i Øresund. Hvis altså lovforslaget bliver til virkelighed. - Lige nu har jeg ikke aktuelle planer om at frede Øresund, men hvis undersøgelserne giver udtryk for et problem, er det nødvendigt at handle, siger hun. Konklusionen på de igangværende miljøundersøgelser forventes at være klar i marts Lydhør minister I lovforslaget bliver der også lagt op til en stramning af tilsynet med de bygge- og anlægsfirmaer, der henter råstoffer op fra bunden af havet. I modsætning til for eksempel miljøbeskyttelsesloven er der i råstofloven ikke nogen regel om oplysningspligt. En ændring af lovgivningen vil betyde, at firmaerne i fremtiden har pligt til at oplyse Naturstyrelsen om deres råstofindvinding. Forslaget om at øge tilsynet med indvindingen glæder en anden af sandsugningens kritikere. - Lovforslaget er positivt, for det viser, at ministeren har lyttet til os og indset, hvilke problemer der har været med manglende kontrol af firmaerne. Det tyder også på, at vi har haft belæg for vores kritik, og forhåbentligt ender det med, at Øresund fredes, siger Søren Jacobsen, repræsentant for erhvervsfiskerne i Øresund. Tidligere har Naturstyrelsen forsvaret det nuværende tilsyn, på trods af at der det sidste halvandet år har været to eksempler på lovovertrædelser. Begge gange var det udviklingsselskabet By & Havn, der sugede mere end den tilladte mængde sand op fra havbunden i Øresund. Med lovforslaget er Kirsten Brosbøl klar til at ændre på tilsynet med firmaerne, som ifølge ministeren Arkivfoto ikke har været godt nok. - Jeg har bemærket den kritik, der har været af sandsugningen i Øresund, og jeg er enig i, at der behov for at skærpe tilsynet, siger hun. Tilfreds borgmester Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) har ad flere omgange udtrykt bekymring over sandsugningen i Øresund, og den tidligere socialminister er i første omgang tilfreds med lovforslaget. - Det er på tide, at der bliver strammet op på området, men nu må vi lige se, hvad det konkret udmynter sig i. Jeg vil stærkt opfordre miljøministeren til at benytte muligheden, så den ødelæggende sandsugning i Øresund bliver stoppet, siger Benedikte Kiær. Charlotte Andersson medvirker i søndagens koncert. Koncert i Sthens HELSINGØR: Søndag klokken 16 er der koncert i Sthens Kirke med Charlotte Andersson og Oddmund Opsjön. De to spiller værker af D. Scarlatti, G. Torelli, J.S. Bach, Joh. Svendsen, Knut Nystedt, A. Piazolla samt norske folketoner. Saxofonisten og sopransangeren Charlotte Andersson og organisten Oddmund Opsjön, der ved koncerten også spiller på kirkens steinwayflygel, har haft et samarbejde i ca. 25 år, fra da Charlotte gik på gymnasiet og var sanger i kirken. Senere hen er Charlotte blevet en velrenommeret saxofonist, der indgår i Copenhagen Saxophone Quartet, optræder i orkestersammenhæng og som underviser. DDer er gratis adgang til koncerten samt et glas vin bagefter. Lyserød lørdag HELSINGØR: På lørdag går erhvervslivet, frivillige og foreninger i mere end 150 byer over hele landet sammen for at støtte kampen mod brystkræft - og Helsingør er med. Med Støt Brysterne og Kræftens Bekæmpelse i ryggen, vil Helsingør City for syvende år i træk skabe opmærksomhed og samle penge ind til en god sag, så derfor bliver lørdagen lyserød i Helsingør med masser af lyserøde balloner og flag. Efterårskoncert ESPERGÆRDE: På søndag klokken 16 er der koncert i Mørdrup kirke. Det er Helsingør Jernbaneorkester, der giver efterårs-koncert. Der er fri entré.

7 FREDAG Løssalgspris kr OKTOBER årgang Nr. 3 /nordsjaelland Minister gør klar til at stoppe sandsugning i Øresund SANDSUGNING: Miljøminister Kirsten Brosbøl vil give sig selv en juridisk mulighed for at stoppe al sandsugning i Øresund. Af Simon I forgårs sendte miljøminister Kirsten Brosbøl (S) et lovforslag i høring omkring at ændre loven om råstoffer. I forslaget får ministeren juridisk mulighed for at udpege områder på havet, hvor der ikke må gives tilladelse til råstofindvinding. Det sker blandt andet for at beskytte miljø-, natur- og fiskerimæssige interesser. - Hvis sandsugningen i visse havområder viser sig at være for hård mod miljøet, vil jeg med lovændringen kunne sætte en stopper for det, siger Kirsten Brosbøl. I Øresund har ministeren for nylig sat gang i nogle omfattende miljøundersøgelser, der blandt andet skal se nærmere på konsekvenser- ne af sandsugningen i sundet. Hvis undersøgelserne dokumenterer en problematisk påvirkning, kan Kirsten Brosbøl i princippet stoppe al indvinding af råstoffer i Øresund. Hvis altså lovforslaget bliver til virkelighed. Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) har ad flere omgange udtrykt bekymring over sandsugningen i Øresund, og den tidligere socialminister er i første omgang tilfreds med lovforslaget. - Det er på tide, at der bliver strammet op på området, men nu må vi lige se, hvad det konkret udmønter sig i. Jeg vil stærkt opfordre miljøministeren til at benytte muligheden, så sandsugningen i Øresund bliver stoppet. Ministerens lovforslag lægger også op til en stramning af tilsynet med de bygge- og anlægsfirmaer, der henter sandet op fra havet. Ændringen vil betyde, at firmaerne i fremtiden har pligt til at oplyse Naturstyrelsen om deres råstofindvinding. Helsingør 2. sektion side 9 Foto: Lars Skov Kommune sender flygtninge på hotel Hørsholm 2. sektion side 14 Røde Kors ønskes fyret fra asylcenter Gribskov 2. sektion side 22 Se Danmarks flotteste bilkø Frederikssund 2. sektion side 19 Minister-ros til Willumsenmuseet Frederikssund 2. sektion side 18 Bag om Shu-bi-duas tromme slager Tagkollaps tog nær livet af håndboldklub Bosse Hall Christensen fortæller åbent om sit liv med flaksende kærlighedsforhold, selvmordsforsøg og alkoholmisbrug i sin nye erindringsbog»gokkelajser«, som trods de alvorlige emner også har plads til masser af humor, sproglige finurligheder og dybere tanker om livet. Frederiksborg Amts Avis mødte ham og flere af de gamle Shu-bi-dua-kendinge til reception i anledning af bogudgivelsen. Hillerød 2. sektion forsiden Klage stopper skydning Allerød 2. sektion side Fredensborg 2. sektion side ÅBENT HUS I WEEKENDEN Åbent Hus lørdag og søndag fra Signe Svendsen Lars Skjærbæk, Thomas Alstrup, Poulsen & Tess Pedersen med Band Søren Se Kig ind til Invita i weekenden og oplev den nye Grey Nature køkkenserie. Grey Nature er lavet af bæredygtigt, miljøvenligt FSC certificeret træ. Det er gennemfarvet birketræ, som er forarbejdet på en helt speciel måde, og lågerne har massive trækanter. Industrivænget Hillerød. Tlf Stoltz dage - lidt udover det sædvanlige Kun Torsdag, Fredag & Lørdag Masser af smagsprøver 700,SPAR 15% Fredag aften fra gir vi på al Rom der ikke er nedsat. 6 fl. Kongepris kun 254,- Palazzo della Torre Allegrini er stadig GAMBERO ROSSO s kæledægge: Altid topanmeldt! Pris pr. fl. kr. 159,- Vinhuset Stoltz. Helsingørsgade Hillerød info@vinhuset-stoltz.dk. Tlf

8 Løssalgspris kr OKTOBER årgang Nr. 21 FREDAG /nordsjaelland Foto: Allan Nørregaard Ny bro vedtages inden jul Frederikssund 2. sektion side årig vil redde Tæppeland igen Frederikssund 2. sektion side 15 Sygehuslukning gav pres på 1813 Nordsjælland 1. sektion side 4 Håb forude for længe ønsket vej Gribskov 2. sektion side 23 KRIMIKONGEN INSPIRERES AF KONEN: Når Jussi Adler-Olsen skriver sine romaner, skal hustruen Hanne helst stå ved siden af og male. Det skaber et kreativt miljø, mener forfatteren, der her ses med netop et af hustruens malerier i baggrunden. I dag udkommer hans sjette bog i serien om Afdeling Q og politimanden Carl Mørck. Allerød 2. sektion side 4 og 5 Fiskere skal hjælpe minister SANDSUGNING: Lokale fiskere i Øresund skal hjælpe miljøministeren med at dokumentere sandsugningens påvirkning. Af Simon Indvindingen af råstoffer i Øresund har de seneste mange måneder fået massiv kritik, og sundets fiskere har blandt andet klaget over manglende indflydelse. Det vil miljøministeren nu lave om på, og derfor skal Øresunds fiskere indgå i de igangværende miljøundersøgelser. - Det er vigtigt, at vi får flere input fra lokale kystfiskere for at dokumentere råstofindvindingens påvirkning af miljøet, siger Kirsten Brosbøl (S). Første skridt i forhold til at indgå dialog fandt sted i går torsdag hos Naturstyrelsen på Haraldsgade 53 i København. Her havde ministeren inviteret til informationsmøde om 1814 spillet om danmark & norge 18. sep. 4. jan. sandsugningen i Øresund, og alle med interesse var velkomne. På mødet fortalte både lyst- og erhvervsfiskere fra det dansk-svenske sund, at de oplever færre og færre fisk, i de områder hvor byggefirmaer henter sand op fra havbunden. Fiskernes iagttagelser blev taget til efterretning af Naturstyrelsen, der også deltog i torsdagens møde. Styrelsen indrømmede, at man i øjeblikket mangler viden om sand sugningens påvirkning af det marine dyreliv. - Det er et område, som vi har be- LOPPEMARKED FrederiksborgCentret Milnersvej 39, 3400 Hillerød 25. & 26. oktober kl til Entré 40,00 kr. en fornem udstilling Berlingske DNM.Dk Hent gratis app en loppemarkeder, så viser den dig vej! hov for at blive skarpere på. Af samme grund er omfattende miljøundersøgelse i gang i Øresund, og vi vil også gerne i dialog med fiskerne, siger Mads Leth-Petersen, vicedirektør i Naturstyrelsen. Kirsten Brosbøl har for nylig sendt et lovforslag i høring, som skal ændre på den nuværende råstoflov. Ændringen vil give ministeren en juridisk mulighed for at forbyde sandsugning i visse havområder. Helsingør 2. sektion side 7 Gammel dame bor på uhumsk toilet Hillerød 2. sektion forsiden Skodsborg vil være skovstation Rudersdal 2. sektion side SÆRTILBUD The WINE ADVOCATE 90 pts The WINE ADVOCATE 93 pts The WINE ADVOCATE 94 pts Gælder indtil 1. november 2012 Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu, De Père en Filles Normalpris: 179,-... Nu: 99, Crozes Hermitage Domaine de Thalabert Normalpris: 349,-... Nu: 249,2010 Châteauneuf-du-Pape Domaine de Terre Ferme Normalpris: 499,-... Nu: 349,- Vinhuset Stoltz. Helsingørsgade Hillerød info@vinhuset-stoltz.dk. Tlf

9 SEKTION 2 Frederiksborg Amts Avis n LØRDAG 06. DECEMBER NCC fandt på fiktiv fisker i miljørapport SANDSUGNING: Byggefirmaet påstod i en miljørapport fra 2013, at man havde kontaktet lokale fiskere fra Øresund. Det erkender NCC nu er forkert. ØRESUND: Tilbage i april 2013 ansøgte NCC om at udvide indvindingen af råstoffer i et område ud for Vedbæk. I alt ville NCC udvide sandsugningen med 5 millioner kubikmeter, og 11. oktober godkendte Naturstyrelsen ansøgningen fra byggefirmaet. Som en standard del af ansøgningen havde NCC fået udarbejdet en miljøvurdering, og af rapporten fremgår det, at NCC havde kontaktet lokale fiskere. -»Der kendes ikke øvrige potentielle erhvervsinteresser i det ansøgte område og ved kontakt til lokale fiskere i Vedbæk er det blevet oplyst, at der foregår et vist rekreativt fiskeri i området. Det vurderes derfor, at en fortsat indvindingsaktivitet i området ikke vil genere øvrige potentielle erhvervsinteresser«. Erhvervsfiskere fra Vedbæk Fiskeriforening har dog af flere omgange klaget til Naturstyrelsen, da de ikke mener, at der har været nogen form for kontakt mellem dem og NCC, og nu erkender byggefirmaet også, at man aldrig har talt med nogle lokale fiskere. - Det er korrekt, at de lokale fiskere ikke blev hørt, og den 10. december 2013 beklagede vi overfor Naturstyrelsen, at fiskerne ikke blev inddraget, siger Michael Hansen, sektordirektør i NCC Roads. Ikke centralt punkt Selvom Vedbæk Fiskeriforening allerede tilbage i august 2013 gjorde Naturstyrelsen opmærksom på de ukorrekte oplysninger, og NCC også beklagede fejlen over for styrelsen i december sidste år, så oplysningerne først offentlighedens lys i sidste uge. Her tikkede en mail ind i Søren Jacobsens indbakke fra Naturstyrelsen. Søren Jacobsen, der er erhvervsfisker i Helsingør og repræsentant for erhvervsfiskerne i Øresund, havde tilbage i september 2014 spurgt styrelsen om sagen, hvortil Kontorchef Lisbet Ølgaard i sidste uge skrev: - Naturstyrelsen har været i kontakt med ansøger (NCC red.), som har erkendt, at der NCCs tilladelse til at indvinde sand i Vedbæk er i øjeblikket sat i bero på grund af igangværende miljøundersøgelser, som skal se nærmere på sandsugningen i Øresund. Arkivfoto» Det er fuldstændig latterligt. NCC lyver jo lodret, og de gør bare, hvad der passer dem, mens Naturstyrelsen aldrig lytter til os. Det er skræmmende. Max Christensen, Formand for Vedbæk Fiskeriforening ikke er blevet taget kontakt til de lokale fiskere i forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten, og at der således er en fejl i miljørapporten. Dette er selvfølgelig ikke er i orden. I et kort telefoninterview med Frederiksborg Amts Avis fredag erkendte Lisbet Ølgaard, at Naturstyrelsen hele tiden har været opmærksom klagerne fra Vedbæk Fiskeriforening, men at man ikke mente, det var vigtigt. Derfor undersøgte styrelsen først sagen, da de blev kontaktet af Søren Jacobsen i september 2014, fortæller hun. - Hvorvidt området havde erhvervsmæssige interesser eller ej, var ikke et centralt punkt i ansøgningen. Derfor henvendte vi os først til NCC nu, som kunne bekræfte, at de rigtig nok ikke havde været i konktakt med lokale fiskere fra Vedbæk, siger Lisbet Ølgaard. Brud på loven I Helsingør får Naturstyrelsens udtalelse ikke mange pæne ord med på vejen, tværtimod mener Søren Jacobsen, at styrelsen overtræder råstofloven. - Det er et klart brud på områdets lovgivning. Der står, at man skal tage hensyn til fiskerimæssige interesser, og det gør styrelsen langt fra i det her tilfælde. Det er meget bekymrende, at de ikke selv overholder deres egne retningslinjer, siger han. På trods af at der i råstofloven netop står, at fiskernes interesser skal varetages, mener Naturstyrelsen ikke, at det ville have ændret noget. - Jeg kan godt forstå, at fiskerne er frustrerede, og NCCs fejl er ikke i orden. Men selv om det havde fremgået, at der var fiskerimæssige interesser i området, havde vi stadig godkendt ansøgningen, siger Lisbet Ølgaard. Stemmer ikke overens I en sin mail til Søren Jacobsen, som blev sendt den 27. november i år, skriver Lisbet Ølgaard, at Naturstyrelsen i sagen har været i kontakt med Vedbæk Fiskeriforening. Således blev styrelsen faktisk bekendt med de erhvervsmæssige interesser i området, inden man traf afgørelsen den 11. oktober Det billede kan formand for Vedbæk Fiskeriforening, Max Christensen, dog slet ikke genkende. - Naturstyrelsen har aldrig kontaktet os omkring de ukorrekte oplysninger i miljøvurderingen, eller vores syn på de erhvervsmæssige interesser i området. Vi er blevet overhørt i hele sagen, og der er ikke noget, som stemmer overens, siger han. Ikke bevidst fejl Hos NCC kan Michael Hansen ikke forklare, hvorfor firmaet skrev forkerte oplysninger i miljøvurderinger, men sektordirektøren afviser, at det var bevidst. - NCC er en ansvarlig virksomhed, der agerer inden for reglerne, så selvfølgelig FAKTA I Øresund findes der flere områder, hvor forskellige bygge- og anlægsfirmaer har tilladelse til at suge sand op fra havbunden. Ifølge fiskere, biologer og miljøorganisationer har den seneste tids intensive indvinding af råstoffer i Øresund været ødelæggende for havbunden og det marine dyreliv. I august i år satte Naturstyrelsen gang i en større miljøundersøgelse i det dansk-svenske sund, der skal se nærmere på konsekvenserne af sandsugningen. Undersøgelsen forventes færdig i er det ikke en bevidst fejl, siger han. I Vedbæk giver Max Christensen dog ikke for meget for byggefirmaets påståede udskyldighed. - Det er fuldstændig latterligt. NCC lyver jo lodret, og de gør bare, hvad der passer dem, mens Naturstyrelsen aldrig lytter til os. Det er skræmmende. Når NCC lyver i rapporten, kan den ikke bruges til noget, og derfor må sagen gå om, siger han. Naturstyrelsen havde efter det første interview fredag ikke mulighed for at kommentere på kritikken fra Max Christensen og Søren Jacobsen. Af Dorte Møller Rasmussen Ålsgårde får igen et værtshus Jimmy Garde Sørensen og hans kæreste Rebecca, som i dag driver Axelhus Bodega, udvider i begyndelsen af det nye år geschæften. Parret åbner nemlig værtshus i det ombyggede Ålsgårde Center - der hvor grønthandelen og kiosken lå. Dermed opfylder de et stort ønske hos mange Ålsgårde-borgere som ikke har kunnet forlige sig med, at byens hidtidige værtshus, Peder Wessel, lukkede i forbindelse med center-renoveringen. Jimmy og Rebecca vil forsøge at skabe et ægte»brunt værtshus«i mørke, intime farver og selvfølgelig med billard. Og har de brug for gode råd, er vejen ikke lang. Jimmys faster og onkel er nemlig Kirsten og Jørgen Petersen, som i sin tid drev Peder Wessel. Mystiske Sigurd DR s julekalender Tidsrejsen, tegner til at blive en vaskeægte succes her knapt en uge inde i fortællingen. Der er spænding og drama - blandt andet takket være de to mystiske»betjente«, som har noget skummelt for. Den ene er Agent Rød - spillet af 31-årige Sigurd Holmen le Dous - født og opvokset i Espergærde. Sigurd er uddannet skuespiller fra Aarhus Teaterskole og har tidligere spillet med i blandt andet Forbrydelsen. Synge kan han også - og medvirker ofte i»selvsving«s satireprogrammer, hvor han assisterer farmand, Lars le Dous. Pris til Jeppe Aagaard Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen, Hellebæk, der er manden bag Kulturhavn Kronborg-projektet, har netop modtaget træbranchens arkitekturpris. Den tidligere prisbelønnede landskabsarkitekt modtog torsdag Danish Wood Award - en af Danmarks ældste og mest prestigefyldte arkiteturpriser. Prisen hædrer en arkitekt, der i sit arbejde har udvist store kunstneriske kvalifikationer, teknisk dygtighed og overbevisende anvendelse af træ. Prisen får han blandt andet for sit imponerende OMKRING KRONBORG arbejde med Kulturhavn Kronborg, Sundspromenaden i Malmø og Hyde Park i Sydney. Jeppe Aagaard Andersen er i dag professor i landskab på arkitektskolen i Oslo AHO og har derudover en tegnestue i Sydney. Han har været fascineret af træ, siden han som dreng samlede træplanker, der var skyllet op på stranden, og gik til sløjd på et snedkerværksted, hvor han kreerede stærekasser og alt muligt i træ. Han har brugt træsorten Azobé fra Elfenbenskysten til projekterne i både Malmø og Kronborg det er en fantastisk træsort, som er meget hård og holdbar, og jeg har faktisk brugt den til alt siden, fortæller Jeppe Aagaard Andersen. På egne ben Mette Dahl Juelner, gennem fem år projektchef i det, der først hed Vækst & Viden men som i dag kalder sig Business & Event Elsinore, springer ud på dybt vand for at stå på egne ben. Mette begynder nemlig som selvstændig med eget firma fra nytår. - Så tager jeg springet! Fra 1. januar 2015 realiserer jeg en drøm om at starte for mig selv. Det har været fem forrygende år i Helsingør tak for dem! Nu skal jeg hjælpe en masse virksomheder med at blive bedre til den kommercielle del af forretningen samt udvikle events og konferencer, fortæller Mette, som blandt andet har været en af drivkræfterne bag det succesrige Wienerbal på Kronborg. Pøj pøj og held og lykke med den nye udfordring! Farvel til rederiforeningen Jan Fritz Hansen, Snekkersten, som i 33 år har været en meget synlig og engageret talsmand for Skibsredernes interesser i Danmarks Rederiforening, hvor han har været vicedirektør, skal ud og se sig om efter et nyt job. En ny struktur gør nemlig, at der ikke er blevet plads til 59-årige Jan Fritz Hansen, som har stået for Rederiforenings politiske arbejde både i forhold til de danske politikere og over for EU-systemet. - Jeg har nydt mine 33 år i søfartens tjeneste, og nu må jeg prøve at se, om jeg kan finde nye stier at betræde, lyder det fra Jan Fritz Hansen.

10 SEK TION 2 Frederiksborg Amts Avis n LØRDAG 13. DECEMBER Biolog sår tvivl om sandsugningsundersøgelser i Øresund SANDSUGNING: En mangeårig ansat i Miljøministeriet stiller nu spørgsmålstegn ved de igangværende miljøundersøgelser af råstofindvindingen i det dansk-svenske sund. ØRESUND: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er ikke til at stole på, og rapporterne fra den selvstændige forskningsinstitution under Miljøministeriet er uvidenskabelige. Det mener biologen Claus Hansen, der i 31 år var ansat i Miljøministeriet, på baggrund af de rapporter han har stiftet bekendtskab med gennem årene. - GEUS rapporter har typisk ikke et gran af statistik eller videnskabelige beregninger bag sig. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis undersøgelserne i Øresund siger, at sandsugning ikke har nogen væsentlig påvirkning, siger han. GEUS er i øjeblikket i gang med omfattende miljøundersøgelserne, som blandt andet skal se på konsekvenserne af den seneste tids intensive råstofindvinding i Øresund. Fuld tillid Det er Naturstyrelsen og miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der har besluttet, at man skal se nærmere på sandsugningens påvirkning af havmiljøet i Øresund. Beslutningen skete på baggrund af den massive kritik fra fiskere, biologer og miljøorganisationer, der alle mener, at sandsugningen skader områdets marine dyreliv og erhvervsfiske- ri. På trods af kritikken fra Claus Hansen er Naturstyrelsen dog trygge ved de igangværende undersøgelser. - Naturstyrelsen har fuld tillid til GEUS, og deres eksperter er på universitetsniveau, siger Lisbet Ølgaard, Kontorchef i Naturstyrelsen. Det er slået fast i lovgivningen, at GEUS skal være en uafhængig forskningsinstitution, men det mener Claus Hansen ikke er virkeligheden. - GEUS er ikke uvildig. De forholder sig ikke som forskningsenhed, men som en politisk institution, der bruger rapporter og undersøgelser til at retfærdiggøre tidligere udtalelser, siger den pensionerede biolog. Den kritik kan Lisbet Ølgaard dog slet ikke genkende. - Hvem er uafhængig i den Svensk havforsker: Sandet kommer aldrig tilbage SANDSUGNING: Eksperter og erhvervsfiskere fra Sverige er meget kritiske over for indvindingen af råstoffer i Øresund. ØRESUND: I Frederiksborg Amts Avis den 20. september i år udtrykte to svenske styrelser, Länsstyrelsen og Naturvårdsverket, bekymring over den intensive sandsugning i Øresund, og nu melder flere parter fra Sverige sig på banen. Specielt indvindingen i Køge Bugt har stået på mål for massiv kritik. Her har Naturstyrelsen for nylig godkendt en ansøgning fra NCC om at suge yderligere 4,8 millioner kubikmetersand op fra havbunden, og det vækker harme på den anden side af Øresund. - Der findes intet opfølgningsprogram, og myndighederne gætter bare på, hvordan havbunden ender med at blive, men vi ved, at sandet aldrig kommer tilbage, siger forskningsingeniør ved Lunds Universitet Kjell Andersson til Sveriges Television (SVT). Den svenske forsker og miljødebattør kommer selv med flere eksempler på, hvorfor sandsugningen er så skadelig. - I Lommabukten og Lundåkrabukten sugede man sand i 50 erne og 60 erne. De huller, som opstod dengang, er der stadig og er nu fyldt med alger. Algerne spreder sig, og sandbunden er mere eller mindre død, siger Kjell Andersson til SVT. Utilfredse erhvervsfiskere Erhvervsfiskere på den danske side af Øresund har flere gange været ude med kritik af indvindingen, men de er ikke alene. Også de svenske erhvervsfiskere i sundet er utilfreds med sandsugningen. - Vi er ikke glade for det her. De lavvandede bunde er vigtige gydeområder for både rejer, krabber, rødspætter og andre fisk, siger Bo Landén, sekretær i Malmøhus läns Havfiskeriforening, til SVT. De svenske erhvervsfiske-» Myndighederne gætter bare på, hvordan havbunden ender med at blive, men vi ved, at sandet aldrig kommer tilbage. Kjell Andersson, forskningsingeniør ved Lunds Universitet her branche? Alle har mange forskellige roller, og nogle eksperter arbejder også som konsulenter, siger hun. Beskyldninger om fusk Claus Hansens kritik af GEUS kommer i kølvandet på flere historier, der har kørt i fagbladet Maskinbladet de seneste måneder. Her beskylder Claus Hansen Miljøministeriet og GEUS for bevidst at fordreje og fuske med analyser af pesticidrester i grundvand for at styrke en grønnere politisk dagsorden. Konkret mener den mangeårige sagsbehandler i Miljøministeriet, at ministeriet undlader at medtage resultater, som ikke indeholder spor af pesticider. - Skræmmekampagner betyder blandt andet, at landbruget må arbejde under unødvendigt restriktive vilkår, og mere effektive sprøjtemidler holdes ude fra det danske marked, siger han til Maskinbladet. For nylig resulterede sagen i, at miljøminister Kirsten Brosbøl blev kaldt i samråd i Miljøudvalget, hvor hun skulle svare på spørgsmål om det påståede snyderi med pesticidstatistikken. Sygt forhold På baggrund af»pesticidsagen«er der nu opstået bekymring omkring de igangværende undersøgelser af sandsugningen i Øresund, som GEUS står for, og Claus Hansen kan godt forstå, hvis folk ikke har tillid til forskningsinstitutionen. Den pensionerede biolog, der arbejdede for Miljøministeriet indtil 2012, er heller ikke overrasket over, at det lige er GEUS, som står for undersøgelserne. - Der er et sygt forhold mellem Naturstyrelsen og GEUS. De er alt for tætte, og GEUS får hele tiden projekter og scorer masser penge, siger Claus Hansen. Han mener, at der bør komme nogen udefra og nærlæse konklusionen af miljøundersøgelserne. - Undersøgelserne burde blive lagt ud til et såkaldt peer-review, hvor en uafhængig forsker bedømmer indholdet af rapporten, som en sikkerhed for at det er korrekt, siger han. Den idé er Naturstyrelsen og Lisbet Ølgaard dog afvisende overfor. - Vi sendte opgaven i offentligt udbud, hvor GEUS havde mulighed for at vise deres ekspertise, og ud fra en samlet vurdering mente vi, at de kom med det stærkeste bud. Derfor er der ikke behov for en ekstra gennemgang af undersøgelserne, siger hun. OPHØRSUDSALG Sidste chance d. 31. december 2014 ALT I BUTIKKEN -50% GULDVARER -30% BESTIK I SØLV: Cypres, Anne Marie, Gl. Dansk, Saxisk, Ascot, Eva, Patricia, Krone, Olympia, Herregård, Karina, Lotus, N RISE R Dobbeltriflet, Rosenholm P E S M I O PR PLETBESTIK: HØR SMÅ Riberhus, Dobbeltriflet, Hertha, Gitte, Gala, Stjerne, Majbrit, Athene, Diplomat, Savoy, Capri, Fleur, Cherie, Venedig, Regent BARNEBESTIK SØLV: re mener heller ikke, at der er nok kontrol med de firmaer, som indvinder råstoffer i Øresund. - Hvis man tænker på, hvor meget fiskeriet bliver styret og reguleret og sammenligner det med sandsugningen, der påvirker miljøet i højere grad, så er det uretfærdigt, siger Mats Lövstedt, erhvervsfisker fra Limhamn i Malmø, til SVT. H.C. Andersen Armbåndsure, Lommeure, Urlænker, Urremme, Skibsur, Barometer, Kviksølvbarometer, Hvidguldsringe m/brilliant alt til gl. pris -30% JULEGAVE-IDE: UR TIL FRUEN ½ PRIS URMAGER ERIK JOOST Hovedvagtstræde Helsingør - Tlf

11 SEK TION 2 Frederiksborg Amts Avis n TORSDAG 15. JANUAR Naturstyrelsen vil ændre råstofregler SANDSUGNING: På trods af manglende dokumentation er Naturstyrelsen klar til at ændre reglerne på råstofområdet. Forsigtighedsprincippet skal i brug, siger kontorchef. ØRESUND: Som beskrevet i Frederiksborg Amts Avis tirsdag den 13. januar vil Naturstyrelsen ændre på bekendtgørelsen om udlægning af fællesområder til sandsugning. Styrelsen vil etablere et årligt loft for indvindingsmængden i 37 havområder, hvor bygge- og anlægsfirmaer i øjeblikket suger sand op fra havbunden. Det sker for at gøre sandsugningen mindre intensiv, fortæller kontorchef i Naturstyrelsen Lisbet Ølgaard. - Vi har set eksempler fra Øresund med voldsom indvinding i forhold til tidligere år, og det skal de årlige lofter være med til at begrænse, siger hun. I forbindelse med udkastet til at ændre reglerne på området, skriver Naturstyrelsen selv, at det ikke er videnskabeligt dokumenteret, hvordan intensiteten af en indvinding påvirker miljøet, og Lisbet Ølgaard indrømmer også, at effekten reelt er uvis. - Grundlæggende ved vi ikke, hvad effekten af lofterne bliver, men der er rejst bekymringer omkring nogle problematikker, som vi ikke kan afvise, og derfor vil vi nu benytte os af forsigtighedsprincippet, siger hun. Vil undgå overtrædelser Et andet punkt i Naturstyrelsens udkast, som blev sendt i høring den 19. december, handler om at forbedre tilsynet, med de firmaer som indvinder råstoffer. Konkret skal det ske ved at give styrelsen en hjemmel til at pålægge firmaerne at foretage hyppigere indberetninger af deres indvunde mængder. - Hvis vi kan se, at der stor Sandsugningen i Øresund har været genstand for massiv kritik. Blandt andet ved en sejlende demonstration i Københavns Havn i foråret Foto: Allan Nørregaard aktivitet i et område, hvor mængden næsten er opbrugt, vil vi kunne kontakte de pågældende firmaer og pålægge dem at indberette oftere, så den tilladte mængde ikke overskrides, siger Lisbet Ølgaard. I dag skal firmaerne, der suger sand, indberette om deres indvinding hvert kvartal, men hvis Naturstyrelsen udkast blev godkendt, kan nogle firmaer bliver tvunget til at indberette på månedlig, ugentlig eller daglig basis. I 2014 har der været flere episoder, hvor firmaer med tilladelse til at indvinde rå- stoffer i Øresund, har suget ulovligt og overtrådt den tilladte mængde for et område. Samarbejder med parter I Frederiksborg Amts Avis tirsdag kom det ligeledes frem, at Naturstyrelsen har inviteret flere forskellige parter, som har holdninger til råstofindvinding, til at samarbejde med styrelsen. Når byggefirmaer søger om tilladelse til at suge sand i et havområde, skal de fremlægge en miljøvurdering af området. Vurderinger har dog været genstand for en del kritik, og derfor skal både fiskere, havbiologer, miljøorganisationer, myndigheder og råstofbranchen nu sætte sig sammen for at drøfte mulige ændringer af miljøvurderingerne. - Der har været kritik af miljøvurderingerne, som man ikke mener, kommer godt nok rundt om for eksempel hensynet til fiskeriet. Derfor skal vi finde ud af, om vi kan gøre noget bedre. Lisbet Ølgaard regner med, at man får revideret kriterierne for miljøvurderingerne i løbet af foråret. Det sker blandt andet ved at etablere en følgegruppe med repræsentanter fra de forskellige parter. Kom til ÅBENT HUS og se dine muligheder i virkeligheden En snes erhvervsfolk deltog i workshoppen på Kulturværftet i går. Foto: Helsingør Kommune Helsingør lægger an til ny erhvervs- og vækstpolitik HELSINGØR: En snes repræsentanter for virksomheder i Helsingør Kommune var i går samlet til workshop på Kulturværftet. Her diskuterede de fremtidens erhvervs- og vækstpolitik, som er et af de fokusområder kommunen har i den kommende tid. - I Helsingør Kommune har vi fokus på erhvervslivets vilkår og vil gerne skabe optimale rammer for at drive virksomhed i kom- munen. Det skal ske gennem en ny erhvervs- og vækstpolitik, og hvem er bedre til at komme med input til en erhvervs- og vækstpolitik end repræsentanter for erhvervslivet, spørger borgmester Benedikte Kiær. 20 repræsentanter for virksomheder i kommunen er inviteret til at deltage i to workshops. Her sættes fokus på, hvilke initiativer Helsingør Kommune skal tage i den nye erhvervs- og vækstpolitik. Samtidig skal der udarbejdes et katalog med konkrete projekter, der vil medvirke til, at Helsingør Kommune er et godt sted at drive virksomhed. Første workshop fandt sted i går, og udover et bredt udsnit af Helsingørs forretningsdrivende og erhvervsvirksomheder, deltog også en række byrådsmedlemmer, chefer og erhvervskonsulenter. do. Torsdag d. 15. januar kl til Kom til åbent hus på Campus Helsingør, hvor vi stiller skarpt på HHX, HTX, EUD, EUX og 10. klasse. Rasmus Knudsens Vej Helsingør Fra til møder du vores engagerede elever og undervisere på HHX og HTX, som fortæller om fagenes indhold, de projekter, vi arbejder med og de konkurrencer, vi deltager i. Både HHX og HTX sikrer dig adgang til videregående uddannelser og på begge arbejder du med fag, der giver mening. Fra til kan du høre om vores nye EUX på HG, hvor du både får en erhvervsuddannelse og studiekompetence på gymnasialt niveau altså mulighed for at læse videre. Du kan også høre om vores spændende udbud af erhvervsuddannelser og om de forskellige linjer på vores 10. klasse, hvor du som en ekstra bonus kommer i gang med en ungdomsuddannelse. - for dig, der vil og kan Esnord.dk EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

12 SEKTION 2 Frederiksborg Amts Avis n TORSDAG 05. FEBRUAR Miljøordførere vil stoppe sandsugning i Øresund SANDSUGNING: En politisk alliance på tværs af Folketinget opfordrer nu i klare vendinger miljøministeren til at stoppe indvindingen af råstoffer i Øresund. ØRESUND: Bygge- og anlægsfirmaers indvinding af sand i Øresund skader både fiskeriet og havbunden. Derfor skal der sættes en stopper for sandsugningen i det dansk-svenske sund. Det mener en række af Folketinges miljøordfører. De tre ordførere fra henholdsvis SF, Enhedslisten og Konservative opfordrer i dag miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til at stoppe sandsugning i Øresund, når de gældende tilladelser er udløbet, og den nye lov er trådt i kraft. Opfodringen kommer i BYGGERI: Natur- og Miljøklagenævnet har godkendt Helsingør Kommunes tilladelse til at rive villaen Møllebakken på GL. Strandvej ned, som tidligere husede en efterskole. ESPERGÆRDE: Det var helt lovligt i forhold til planloven, da Helsingør Kommune i sommeren 2014 gav tilladelse til, at ejeren af adresserne GL. Strandvej 195 A og B, der er Harald Holstein-Holsteinborg, kunne rive den karakteristiske bygning Møllebakken ned. Hovedbygningen husede i en længere årrække Efterskolen Øresund, og er af kommunens forvaltning blevet karakteriseret som»kulturhistorisk interessant«, men ikke bevaringsværdig. En mindre sidebygning er dog registeret som bevaringsværdig. Det var en nabo til bygningen, som valgte at klage over nedrivningstilladelsen. Det skete blandt andet med henvisning til proceduren i Byggefredningsloven. forbindelse med behandlingen af et lovforslag i Miljøudvalget. Et lovforslag, der blandt andet lægger op til at stramme reglerne omkring råstofindvinding på havet. - Når de nuværende aftaler i Øresund udløber, opfordrer vi ministeren til ikke at forny tilladelserne. Øresund er et sårbart område, og opfordringen er et klart signal om, at sandsugningen skal stoppe, siger Lisbeth Bech Poulsen, miljøordfører for SF. Indvindingen af råstoffer i Øresund har været under massiv kritik, og derfor håber man også hos Konservative, at Kirsten Brosbøl vil frede sundet. - Øresund er et smalt farvand med en unik fauna, og sandsugningen rammer hele området hårdt. Blandet andet fiskeriet og dykkerturismen. Generelt bakker vi op om det nye lovforslag, men vi er bekymrede for Øresund, og derfor støtter Ligeledes har naboen klaget over, at der ikke var lavet en miljøvurdering i forbindelse med nedrivningstilladelsen. Forholdet om Byggefredningsloven mener Naturog Miljøklagenævnet ikke, at det har kompetence til at tage stilling til, da nævnet kun behandler sager i forhold til planloven, fremgår det af afgørelsen. Heraf fremgår det også, at nævnet vi også et stop for sandsugning, siger Daniel Rugholm, miljøordfører for Konservative. Ministeren er uklar Med det nye lovforslag, der ændrer reglerne på råstofområdet, giver Kirsten Brosbøl sig selv juridisk mulighed for at stoppe sandsugning i visse området. For eksempel Øresund. I alliancen på tværs af Folketinget tror man dog ikke, at miljøministeren er klar til at frede sundet. - Vi opfordrer ministeren til at udnytte den mulighed, som loven vil give, men lige nu er der ingen sikkerhed for, at hun gør det. Ministeren har ikke svaret klart omkring problematikken i Øresund, som vi ellers mener, er tydelig for enhver, siger Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten. Samme bekymring oplever man hos SF. - Vi føler ikke, at miljømi- Grønt lys til nedrivning af Strandvejs-villa Villaen Møllebakken ligger direkte ud til Øresund på en stor grund, som er en yderst attraktiv byggegrund. Foto: Andreas Norrie ikke finder, at nedrivningen er i strid med lokalplanen for området. nisteren er klar til at stoppe indvindingen i Øresund. Vi har diskuteret sagen flere gange med hende, og sammenholdt med hendes offentlige udtalelser, virker hun langt fra imødekommende, siger Lisbeth Bech Poulsen. I 2014 har både fiskere, havbiologer, miljøorganisationer og lokale politikere været ude med kritik af sandsugningen i Øresund. Kritikken har dannet baggrund for, at Kirsten Brosbøl og Naturstyrelsen i efteråret søsatte en større miljøundersøgelse i sundet, som skal klarlægge konsekvenserne af områdets sandsugning. Naturstyrelsen, som godkender firmaers tilladelse til at indvinde sand på havet, har tidligere indrømmet, at man ikke var forberedt på den intensive sandsugning, som fandt sted i 2013 og Omstridt byggeri Afgørelsen kommer på et tidspunkt, hvor et snævert flertal i Byrådet med den Konservative byrådsgruppe i spidsen i september gav tilladelse til, at der kunne sættes en udarbejdelse af en lokalplan for grunden i gang, som muliggør et omdiskuteret nybyggeri af 13 liebhaverboliger på grunden. Et flertal i Teknik, Miljø og Klimaudvalget havde ellers forkastet forslaget til et byggeri, da man blandt andet fandt, at bebyggelsesprocenten var alt for høj. Bag projektet står et selskab kontrolleret af Noa Noa-stifteren Harald Holstein-Holsteinborg. norrie Installatør stjal guldsmykker fra kunde LANGE FINGRE: En i dag 30-årig elektriker stjal smykker for over , da var på arbejde i Strandvejs-villa. ÅLSGÅRDE: Fristelsen var for stor for en i dag 30-årig indehaver af et elinstallatørfirma med adresse i Gribskov Kommune, da han i oktober 2013 var i færd med at udføre en opgave i en villa på Nordre Strandvej. For fornyelig indrømmede han nemlig ved en retssag ved Retten i Helsingør, at han kom til at stjæle den kvindelige beboers smykker, som var af mærket Ole Lynggaard. I alt var der tale om smykker til en samlet værdi af kroner. Mere præcist drejede de sig om ørenringe og en smykkelås HELSINGØR: En blotter blev lørdag eftermiddag fotograferet i lokalbanens tog mellem Fredensborg og Helsingør. Det skete, fordi en 16-årig pige fra Fredensborg følte ubehag ved at sidde over for en ung mand. Han filmede hende med en mobiltelefon og sad med den ene hånd gemt under sin jakke. Imens sad pigen over for ham og sms ede med en ven og spurgte ham, hvad hun skulle gøre. Vennen opfordrede hende til diskret at tage et billede af den unge mand, og det gjorde hun, inden hun rejste sig og gik væk. Da hun satte sig et andet sted i toget og kiggede på billedet, opdagede hun, at manden havde sit stive lem i hånden, halvt skjult ved jakken. Nu bringer Nordsjællands Politi en efterlysning af manden, der angiveligt stod af toget i Snekkersten omkring klokken lørdag. Han beskrives som udlænding, cirka år gammel og spinkel af bygning centimeter høj og med kort, sort hår og iført blå cowboybukser og hættetrøje med lynlås. Over højre arm i hvidguld samt et silkearmbånd, fremgår det af en udskrift af dombogen. Som nævnt erkendte den 30-årige sig skyldig uden forbehold, og var ikke belastet af en kriminel fortid. Det var øjensynlig en del af baggrunden for, at dommen endte med at blive på 40 dages betinget fængsel. Han skal dog inden seks måneder udføre 40 timers samfundstjeneste. Derudover skal han betale sagens omkostninger. Der bliver dog i dommen også lagt vægt på, at der er en række skærpende omstændigheder ved tyveriet. Det skyldes, at den 30-årige havde fået adgang til hjemmet i forbindelse med sit arbejde, og der var tale om smykker med en betydelig værdi. norrie Politiet efterlyser tog-onanist som generede 16-årig pige En 16-årig pige tog lørdag et billede af denne mand, som blottede sig foran hende i toget mellem Fredensborg og Helsingør. havde han en gul, rød-blå jakke med grønne ærmer og hætte, oplyser politikommissær Henrik Hattel fra Nordsjællands Politi. Manden brugte en hvid telefon til at filme og fandt senere et kamera frem. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114. slot