Arbejds- miljø- håndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejds- miljø- håndbog"

Transkript

1 Fællessekretariatet H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Arbejdsgiversekretariatet H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Sekretariatet for Ledere Vermlandsgade København S Tlf Fax Arbejdstagersekretariatet H. C. Andersens Boulevard 38, 2. sal 1553 København V Tlf Fax Arbejdstilsynet Postboks København C Tlf Fax Videncenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax Denne arbejdsmiljøhåndbog kan købes i Videncenter for Arbejdsmiljø eller bestilles på hjemmesiden: Lay-out: Søren Sørensen s Tegnestue Tryk: PrintDivision 4. udgave, 1. oplag år 2009 ISBN nr Varenummer Arbejds- miljø- håndbog for ejendomsserviceområdet

2 Arbejdsmiljøhåndbog for ejendomsserviceområdet Arbejdsmiljøhåndbogen kan hentes på hjemmesiden 1

3 Forord Denne arbejdsmiljøhåndbog henvender sig til alle ansatte indenfor ejendomsserviceområdet og handler om arbejdsmiljø og sikkerhed. Den kan f. eks. anvendes, når der skal oprettes sikkerhedsorganisation planlægges indkøb af maskiner, kemiske stoffer og materialer indrettes velfærdslokaler anvendes personlige værnemidler tilrettelægges arbejde eller, når problemer med maskiner eller andet arbejde skal løses. Arbejdsmiljøhåndbogen er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser i samarbejde med branchens parter. Arbejdstilsynet har haft arbejdsmiljøhåndbogen til gennemsyn og finder, at den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet arbejdsmiljøhåndbogen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner for det pågældende område. Arbejdsmiljøhåndbogen er udsendt 1. gang i 1989, revideret i 1995, i 2001 og nu i Forord Branchen opfordres til, at alle ansatte får mulighed for at gøre brug af de rige muligheder for videreuddannelse, således at de bliver godt udrustede til at møde alle udfordringer i arbejdet. Det kan f.eks. være i form af kurser, der styrker den faglige kompetenceudvikling og den personlige udvikling. Helt grundlæggende er det også af største vigtighed, at alle modtager en grundig instruktion i arbejdets udførelse. 2 3

4 Indholdsfortegnelse SIKKERHEDSORGANISATIONEN... 8 En opsøgende sikkerhedsgruppe for hver afdeling Arbejdspladsvurdering - APV VELFÆRDSFORHOLD Faste arbejdssteder Skiftende arbejdssteder Rygning ARBEJDSRUM MANUEL HÅNDTERING Tunge løft og bæringer Træk og skub Arbejdsstillinger og bevægelser PERSONLIGE VÆRNEMIDLER STIGER OG STILLADSER FARLIGE STOFFER OG MATERIALER Håndtering og opbevaring af faremærkede stoffer og materialer Brandfarlige stoffer Brandslukning Erstatning af farlige stoffer og materialer/produkter Brugsanvisninger ATEX risikovurdering Faresymboler, R- og S-sætninger, MAL-koder Bekæmpelsesmidler Opbevaring af bekæmpelsesmidler Anvendelse af bekæmpelsesmidler Arbejdsgiverens instruktion Rengøring af udstyr mv Bortskaffelse af brugt emballage Gødning MASKINPARK, MOTORDREVNE REDSKABER OG LIGNENDE Traktorer Gode råd om traktorer Traktorens indretning og udstyr Hånd-arm vibrationer Buskryddere (kratryddere/rydningssave) 63 Klinger og snører Andre personers sikkerhed Motoren Hækkeklippere Kædesave Plæneklippere Brug af elektrisk håndværktøj Trykluftdrevne værktøjer, herunder højtryksrensere To-hjulede traktorer til fejning, snerydning mm Termisk ukrudtsbekæmpelse Ukrudtsbrændere Ukrudtsdampere RENOVATION Renovationssystemer og materiel Skakte og lignende samt opbevaringsrum og "affaldsøer"/skraldehuse i gårdniveau 80 Transport, tekniske hjælpemidler og transportveje Indholdsfortegnelse 4 5

5 Indholdsfortegnelse Hygiejne Forhold ved kildesortering af biologisk og brændbart affald Indsamling af storskrald PERSONLIGE VÆRNEMIDLER PSYKISK ARBEJDSMILJØ Chokerende begivenheder, vold og trusler om vold Mobning og chikane Alenearbejde Indflydelse på eget arbejde Støtte fra kolleger og ledelse, anerkendelse Information og kommunikation For store krav for små krav Misbrugsproblemer VASKERIER Afkalkning af vaskerimaskiner og lignende Renserimaskiner BYGNINGSMÆSSIGE FORHOLD Særligt om asbest BELYSNING FREMMEDE HÅNDVÆRKERE UNGE UNDER 18 ÅR ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER Arbejdsulykker, herunder kortvarige skadelige påvirkninger og forgiftninger 111 Arbejdsbetingede lidelser/erhvervssygdomme EASY elektronisk anmeldelse af arbejdsskader ADRESSER... bagside Indholdsfortegnelse GRAVIDES ARBEJDSMILJØ

6 Sikkerhedsorganisationen SIKKERHEDSORGANISATIONEN Sikkerhedsarbejdet skal tilrettelægges efter bestemmelserne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Ved 10 eller flere ansatte skal der oprettes sikkerhedsgruppe(r). Ved 20 eller flere ansatte skal der også dannes et sikkerhedsudvalg. Når der skal tages stilling til, om sikkerhedsarbejdet skal organiseres, medregnes alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til Arbejdsmiljøloven ( 23 og 24). I boligorganisationer kan de ansatte være servicemedarbejdere, kontorpersonale, rengøringspersonale med flere. Hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation efter bekendtgørelsen, skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og øvrige ansatte på virksomheden (boligorganisationen). Sikkerhedsgruppen Sikkerhedsgruppen består af arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde samt en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet. Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at der gives effektiv instruktion, og at maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler mv. er indrettet/ anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Endvidere at stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der effektivt sikrer de ansatte. Det skal yderligere tilføjes, at sikkerhedsgruppen skal inddrages i planlægningen af alle forhold, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, f.eks. arbejdsgange, arbejdsmetoder eller ændringer heri arbejdsstedets indretning anskaffelse og ændringer af tekniske hjælpemidler indkøb og brug af stoffer og materialer vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, der regelmæssigt skal finde sted i forbindelse med arbejdspladsvurderinger (APV) (se nedenfor). Sikkerhedsgruppen skal virke som kontaktled mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget og holde udvalget underrettet om arbejdsmiljømæssige problemer og forelægge eventuelle forslag til forbedringer for udvalget. 8 9

7 Sikkerhedsudvalget Når der er et sikkerhedsudvalg, udpeges en daglig leder af sikkerhedsarbejdet, der kan handle på sikkerhedsudvalgets vegne, medmindre der i virksomheden er ansat en sikkerhedsleder specielt til dette. Sikkerhedsudvalget består af en formand, sikkerhedsgruppen eller ved flere grupper, repræsentanter fra disse (normalt 2 arbejdsledere og 2 sikkerhedsrepræsentanter). Formanden for sikkerhedsudvalget er arbejdsgiveren eller dennes ansvarlige repræsentant. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og rådgive virksomheden ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Udvalget skal herunder deltage i virksomhedens planlægning og gennemførelsen af arbejdspladsvurderinger. For at give sikkerhedsgruppen muligheder for at varetage sine opgaver i boligorganisationer med arbejdspladser spredt ud over et større geografisk område, er der nedenfor anført en model for "en opsøgende sikkerhedsgruppe for hver afdeling". søgende virksomhed indenfor områdets arbejdspladser efter nærmere aftalte retningslinjer. Sikkerhedsgruppen skal have den fornødne tid til at udføre sine opgaver, alt efter boligorganisations art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Sikkerhedsudvalget vurderer, hvor megen tid der skal stilles til rådighed for sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsorganisationen i et lille boligselskab kan f.eks. se således ud: Sikkerhedsudvalg: Formand 2 arbejdslederrepræsentanter 2 sikkerhedsrepræsentanter En opsøgende sikkerhedsgruppe for hver afdeling Efter denne model danner den enkelte boligorganisations afdelinger eller arbejdslederområder grundlag for en tilsvarende opdeling i sikkerhedsgrupper. Samtlige ansatte indenfor de enkelte områder deltager i valg af sikkerhedsrepræsentant, og sikkerhedsgruppen har adgang til at foretage op- Sikkerhedsgruppe 1: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsgruppe 2: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant 10 11

8 Sikkerhedsorganisationen for et større boligselskab med egne afdelinger og tilsluttede selskaber, der administreres af boligorganisationen, kan f.eks. se således ud: Hovedsikkerhedsudvalg: Forretningsfører Daglig sikkerhedsleder 2 arbejdslederrepræsentanter 2 sikkerhedsrepræsentanter Daglig sikkerhedsleder Sikkerhedsudvalg Formand 2 arbejdslederrepræsentanter 2 sikkerhedsrepræsentanter Sikkerhedsorganisationen i en skole kan f.eks. se således ud: Forvaltningsudvalg: Rådmand/politiker Forvaltningsdirektør Daglig sikkerhedsleder 2 arbejdslederrepræsentanter (skoleleder, SFO-leder mv.) 2 eller flere sikkerhedsrepræsentanter (lærer, HF'er, mv.) Daglig sikkerhedsleder Sikkerhedsudvalg Formand - Skoleleder 2 arbejdslederrepræsentanter (SFO-leder, teknisk serviceleder 2 sikkerhedsrepræsentanter ( Lærer, teknisk servicemedarbejder, HK'er, mv. Sikkerhedsgruppe 1: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsgruppe 1: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsgruppe 2: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsgruppe 2: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Yderligere sikkerhedsgrupper Yderligere sikkerhedsgrupper 12 13

9 Virksomhedsaftaler Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøloven giver også mulighed for, at der kan indgås en skriftlig virksomhedsaftale mellem arbejdsgiver, arbejdsledere og de ansatte, der indeholder aftaler om en anderledes organisering. Her er det dog en forudsætning, at aftalen skal styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. F.eks. kan samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen styrkes ved at lade et samarbejdsorgan varetage opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed. Ligeledes kan sikkerheds- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af en og samme person. Ovennævnte forhold kan kun etableres, såfremt der er indgået aftale herom mellem arbejdsgiverorganisationen og arbejdstagerorganisationen eller mellem virksomheden og en arbejdstagerorganisation. Sikkerhedsgruppens medlemmer, sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen skal deltage i en af Arbejdstilsynet godkendt arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer, og arbejdsgiveren skal tilmelde sikkerhedsgruppen til kursus senest 4 uger efter, at sikkerhedsgruppen er valgt og oprettet og ved nyvalg. Det anbefales, at sikkerhedsgruppens medlemmer er sammen på uddannelsen. Uddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter valget. Der skal tilmeldes til et kursus, som er blandt de først afholdte inden for området. Arbejdstilsynets hjemmeside kan under punktet: Arbejdsmiljøuddannelserne anvise en liste over godkendte udbydere af kurserne. Arbejdsgiveren afholder de udgifter, der er forbundet med kurset, herunder indtægtstab for sikkerhedsgruppens medlemmer. Ny trepartsaftale Arbejdsmarkedets parter repræsenteret i Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet har i 2009 indgået en aftale, der indebærer vidtgående ændringer af reglerne om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. Der bliver tale om en mere fleksibel organisering af virksomhedernes interne samarbejde på området. Trepartsaftalens hovedsigte med at ændre reglerne er, at styrke arbejdsmiljøarbejdet, styrke det strategiske arbejdsmiljøarbejde og opkvalificere både medarbejdere og ledere, så virksomhederne selv bliver bedre i stand til at forebygge skader og fremme trivsel. Lovændring samt ændring af bekendtgørelser forventes gennemført, så de kan træde i kraft juli

10 Arbejdspladsvurdering - APV En af de vigtigste opgaver for sikkerhedsorganisationen er at gennemføre og ajourføre en APV. Formålet med en APV er at skabe et overblik over arbejdsmiljøforholdene, som danner grundlag for et systematisk arbejde med arbejdsmiljøet med iværksættelse af nødvendige forebyggende initiativer. APV udarbejdes for hvert enkelt arbejdssted. Den skal findes på virksomheden i elektronisk eller papirform og være tilgængelig for ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet. Sikkerhedsorganisationen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med APV. APV er et godt redskab i dialogen mellem virksomhedens ledelse, sikkerhedsorganisation og de ansatte for et godt arbejdsmiljø. for de forskellige aktiviteter samt tidsfrister for udførelsen. En arbejdspladsvurdering skal medvirke til et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen, der på længere sigt betyder: færre arbejdsulykker færre arbejdsbetingede lidelser mindre sygefravær mere enkle og effektive arbejdsgange at boligorganisationen lever op til krav fra myndighederne tilfredse medarbejdere. APV skal revideres, hvis der sker ændringer i arbejdet, i arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, dog senest hvert 3. år. En APV skal indeholde følgende elementer: Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer Vurdering af sygefravær med årsag i arbejdsmiljøet Prioritering og opstilling af handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer Opfølgning på handlingsplaner for at sikre, at løsningerne virker. Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for service- og tjenesteydelser forventer i starten af 2010 at etablere et APV-site på sin hjemmeside: www. bar-service.dk. Siden vil give en let og overskuelig indgang til, hvordan en APV kan udarbejdes. Der er god viden at hente om brancherettede arbejdsmiljøforhold, og der kan downloades et elektronisk APV-program, som sikrer overblik og nem dokumentation i forhold til arbejdspladsen og myndighederne. Elektronisk APV I forbindelse med handlingsplaner og opfølgning skal det angives, hvem der er ansvarlig Det elektroniske APV-program indeholder et målrettet spørgeskema til servicemedarbejdere

11 Skemaet kan bruges, som det er, eller tilpasses efter egne ønsker. Programmet indeholder ligeledes et oversigtsskema med resultatet af kortlægningen og angivelse af valgte prioriteringer. Endelig er der et statistikmodul og handlingsplans- og opfølgningsskemaer, hvor aktiviteter, tidsfrister og ansvarlige nemt kan anføres. Henvisninger: Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr.268 af 18.marts Lov om arbejdsmiljø Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At-vejledning F.2.4. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At vejledning F.2.5. Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter At-vejledning F.2.6. Sikkerhedsudvalg At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse At-vejledning F.2.8. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At-vejledning D.1.1. Arbejdspladsvurdering

12 Velfærdsforhold VELFÆRDSFORHOLD Faste arbejdssteder På faste arbejdssteder skal nedenstående faciliteter normalt være til rådighed. Faciliteterne må ikke være fælles med ejendommens beboere. Garderobe og omklædningsrum Hvor omklædning finder sted, skal der anvises omklædningsrum. Til opbevaring kan der efter omstændighederne, benyttes garderobeskabe eller knager. Opbevaring må ikke finde sted i spiserum. Personlige værdigenstande skal kunne opbevares i aflåste rum, bokse eller garderobeskabe. Omklædningsrum kræves altid ved tilsmudsende arbejde risiko for kontakt med smittefarlige materialer fare for kontakt med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerheden eller sundheden er vigtig at få fjernet fra huden eller hindre spredning af fysisk anstrengende arbejde eller vådt arbejde, f.eks. hvor servicemedarbejderen udfører renovation eller anvender bekæmpelsesmidler. Arbejdstilsynet kræver brusebad med varmt vand, hvor sundhedshensyn eller arbejdets art kan gøre det påkrævet. 1 brusebad pr. 10 personer er passende. Hvor arbejdstøj er særlig udsat for forurening, f.eks. ved brugen af bekæmpelsesmidler, skal det opbevares adskilt fra gangtøj, enten i et ekstra skab til hver, eller i en særlig garderobeafdeling for arbejdstøj (skabe eller stanggarderobe). Omklædningsrum skal kunne opvarmes og udluftes og skal holdes rene. Vådt arbejdstøj skal kunne tørres, inden det skal bruges igen. Der skal være et passende antal håndvaske. Er arbejdet ikke særligt tilsmudsende, og der ikke arbejdes med giftige eller sundhedsfarlige stoffer, bør der være 1 håndvask pr. 5 ansatte. Er arbejdet farligt eller tilsmudsende, og arbejdes der med giftige eller sundhedsfarlige stoffer, skal der være mindst 1 håndvask pr. 3 personer. Der skal være koldt og varmt vand og sæbe ved håndvaskene. Kan forurening af huden ikke fjernes med almindelig sæbe, skal der også findes egnede hudrensemidler. Der skal være et tilstrækkeligt antal toiletter, der er passende placeret. Der skal være mindst 1 toilet for hver 15 per- Vaskeindretninger Toiletter 20 21

13 soner. Toiletterne skal holdes rene, og der skal være håndvaske i nærheden. Der må ikke være adgang direkte fra spiserum eller arbejdsrum til toiletterne. Til forskel fra arbejde på faste arbejdssteder kan arbejdsgiveren ved arbejde på skiftende arbejdssteder vælge at efterleve forpligtelser vedrørende velfærdsfaciliteter på en af følgende 3 måder: Skiftende arbejdssteder Spiseplads Der skal være passende plads til spisning i spiserum eller arbejdsrum. Man skal kunne varme mad og drikke. Medbragt mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, f.eks. i køleskab. Særlig spiseafdeling skal indrettes, når der i almindelighed er beskæftiget mere end 3 ansatte samtidig og/eller, hvis der ved tilsmudsende arbejde ikke klædes om inden spisning. Der skal være et tilstrækkeligt antal borde og siddepladser med ryglæn i forhold til antallet af ansatte. Spiserummet skal fremtræde lyst, venligt og hygiejnisk forsvarligt, og det skal holdes rent. Vinduer skal sidde, så man kan se ud. Gulvarealet bør være 1 m 2 pr. spiseplads (dog mindst 7 m 2 i alt) og rumhøjden mindst 2,20 m. Spiserummet kan anlægges i kældre med dagslysadgang, hvis bygningsreglementets krav til spiserum er opfyldt. Velfærdsfaciliteterne etableres på arbejdsstedet eller i umiddelbar nærhed af dette Faciliteterne etableres i skurvogn Faciliteterne stilles til rådighed på et af arbejdsgiveren anvist samlingssted. Med hensyn til toilet skal den ansatte have anvist toilet af forsvarlig hygiejnisk standard i passende nærhed af arbejdsstedet (ca. 10 minutters transporttid). Hvis de ovennævnte måder ikke kan anvendes, f.eks. fordi arbejdet er forbundet med transport fra og til flere arbejdssteder, skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte har adgang til de under faste arbejdssteder nævnte velfærdsforhold på en rimelig og forsvarlig måde. Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer forbyder som hovedregel rygning indendørs på arbejdspladser. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Rygning 22 23

14 Lov om røgfri miljøer indebærer følgende: Krav om, at der skal udarbejdes en rygepolitik En rygepolitik skal opfylde følgende betingelser for at være lovlig: Den skal være skriftlig Den skal være tilgængelig for alle medarbejdere Den skal indeholde oplysninger om, hvorvidt man må ryge på arbejdspladsen og i givet fald, hvor der må ryges Den skal indeholde oplysninger om konsekvenserne af at overtræde virksomhedens rygepolitik. Konsekvenserne vil være ansættelsesretslige bestemmelser og Den skal være i overensstemmelse med lovens regler. Henvisninger: At-vejledning A Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-meddelelse Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder Lov nr. 512 af 6. juni Lov om røgfri miljøer. Krav om, at der som hovedregel ikke må ryges indendørs på arbejdspladser. Dog kan den enkelte arbejdsplads beslutte, at der må ryges følgende steder: I arbejdslokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen I rygerum (et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation) I rygekabiner (en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem)

15 Arbejdsrum ARBEJDSRUM Rum, der er indrettet som værksteder og lignende, hvor der regelmæssigt udføres arbejde, skal være indrettet, så de følger relevante bestemmelser om faste arbejdssteder. Bestemmelserne vedrører følgende: Placering og indretning Isolering Arbejdsrummets størrelse Udgangsforhold og færdselsveje Gulve Overflader på vægge, lofter og gulve Dagslys Udsyn Kunstig belysning Støj og akustik Temperatur Ventilation Indeklima. Henvisninger: At-vejledning A Arbejdsrum på faste arbejdssteder. Læs mere om indeklima, ventilation, skimmelsvampe, mv. på hjemmesiden: Her findes den mest opdaterede viden om alle emner vedrørende indeklima. Husk at inddrage alle ovenstående emner i APV en! Læs mere i afsnit 2.2 Arbejdspladsvurdering APV

16 Manuel håndtering MANUEL HÅNDTERING Manuel håndtering er årsag til de fleste skader på bevægeapparatet. Skaderne kan være ulykker, pludselige løfteskader eller nedslidningsskader, der opstår efter længere tids arbejde med manuel håndtering. Der gælder særlige regler og retningslinjer for manuel håndtering, der udføres af unge under 18 år og gravide (se de særlige afsnit). Der kan desuden være behov for, at der i perioder tages hensyn til ansattes øgede sårbarhed, f.eks. efter skader, nedslidning eller sygdom. Ældre medarbejdere har heller ikke samme styrke som yngre og har dermed større risiko for sundhedsskade. Overbelastninger ses f.eks. ved: håndtering af storskrald og andet affald håndtering af tunge redskaber løft af beholdere med f.eks. vaskepulver til høje niveauer. Skader kan forekomme i kroppens led, muskler og sener. Især rygskader og skulderskader ses hyppigt. Det er navnlig store, hyppigt gentagne, uventede og langvarige belastninger af kroppen, der kan give skader. Arbejdspladsen skal være hensigtsmæssigt indrettet til det arbejde, der foregår Arbejdstilrettelæggelsen skal være hensigtsmæssig Egnede tekniske hjælpemidler skal forefindes og anvendes Byrdernes vægt og antal skal begrænses, når manuel håndtering ikke kan undgås De ansatte skal instrueres og oplæres i at arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser. Et løft er tungt, når det indebærer risiko for helbredsskader. Løft af byrder på under ca. 3 kg. vurderes normalt ikke som tunge løft. Belastningen på kroppen stiger, jo tungere byrden er, jo større rækkeafstanden er, og jo hurtigere man løfter byrden. Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet (rækkeafstanden) - se figuren næste side. Tunge løft og bæringer For at forebygge skaderne skal følgende generelle forhold imødekommes: 28 29

17 50 kg 30 kg 15 kg 11 kg 7 kg 3 kg 0 kg Tæt ved kroppen Underarmsafstand ca. 30 cm. 3/4 arms afstand ca. 45 cm. Farverne angiver: Det røde område: Løft, hvis belastning anses for sundhedsskadelig. Det gule område: Løft, hvor de forhold løftet udføres under, skal vurderes. Det skal tages i betragtning, i hvor høj grad løftet kan udføres med korrekt løfteteknik. Løftehøjde, løftehyppighed, varighed, personens fysiske forudsætninger og eventuelle forværrende faktorer, skal også vurderes. I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. I det grønne område: Her vurderes, at belastningen ved løftet normalt ikke medfører sundhedsrisiko. Hvis byrden skal bæres, nedsættes grænsen for maksimal vægt i gult område til følgende: tæt ved kroppen ca. 20 kg. i underarms afstand ca. 12 kg. i ¾ arms afstand ca. 6 kg. Ved bæring af byrder bør transportvejen højst være 20 meter på plant underlag. Et almindeligt trappetrin på transportvejen sidestilles med en bæreafstand på ca. 1 meter. Bæring på ujævnt, vådt og fedtet underlag er særlig risikabelt. Forværrende faktorer Risikoen for skader øges, når der i forbindelse med løft og bæringer forekommer forværrende faktorer, der påvirker arbejdsstillinger og -bevægelser. Disse faktorer kan opdeles i fem hovedgrupper: 1. Byrdens beskaffenhed Hvis byrden er uhåndterlig eller vanskelig at få fat på. Det kan f.eks. være et møbel eller en affaldssæk, hvor indholdet forskubber sig. Ligeledes hvis byrden er placeret, så den ikke kan løftes tæt på og midt foran kroppen med hensigtsmæssige arbejdsstillinger for både ryg, arme og ben. Det kunne eksempelvis være i et depot, hvor tunge emner er placeret højt oppe på en reol eller i lav højde på gulvet. 2. Den fysiske anstrengelse Arbejdsstillinger, -bevægelser, energiomsætning og tidspres i forbindelse med løfte- og bærearbejde har betydning for den fysiske anstrengelse og for risikoen for pludselige skader Manuel håndtering

18 Det er således forværrende faktorer, hvis: løftet foregår skævt/asymmetrisk i forhold til kroppen, hvor ryggen vrides, bøjes forover eller til siden, f.eks. på grund af for lidt plads der løftes fra siden eller med én hånd. Ryggen belastes herved ca. dobbelt så meget som ved løft midt foran kroppen med to hænder løftet startes med et ryk eller pludselig bremses byrderne bæres over længere afstande, f.eks. hvis det undlades at bruge sækkevogne kraftbetonet løftearbejde udføres i hugsiddende eller knæliggende stilling. 3. Arbejdsstedets beskaffenhed Især snævre pladsforhold kan gå ud over arbejdsstillinger og bevægelser. Man kan have svært ved at komme til, eller byrder må placeres uhensigtsmæssigt for højt eller for lavt, hvis der f.eks. er for lidt depotplads. Gulve kan være glatte, synsforhold dårlige, og der kan være rodet, hvilket øger risikoen for at snuble, og dermed påføre ryggen en stor overbelastning. 4. Arbejdsforhold i øvrigt Risiko for uventede belastninger er en vigtig faktor, fordi uventede belastninger kan medføre akutte skader eller medvirke til nedslidning på længere sigt. Uventede belastninger kan f.eks. opstå ved løft af byrder med ukendt vægt, af byrder der hænger fast eller på grund af dårligt fodfæste under løftet. Der kan også være risiko for uventede belastninger, når flere personer løfter sammen, f.eks. hvis ikke alle løfter eller sætter byrden samtidigt, eller hvis en af personerne mister grebet under løftet. To eller flerpersoners løft kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler. 5. Egen fysisk tilstand Det må også betegnes som en forværrende faktor, hvis kroppen og muskulaturen er i for dårlig form i forhold til kravene i arbejdet. Der vil herved ske en hurtigere udtrætning af musklerne, ligesom koordinationen vil påvirkes, og risikoen for overbelastninger herved forværres. Forebyggelse Tunge løft og bæringer kan eksempelvis forebygges ved: at bruge hjælpemidler, hvor det er praktisk muligt, f.eks. at bruge sækkevogne ved transport af affald, hejseværk til løft af affald fra kældre og indsamling af storskrald i terræn med brug af grab og lastbil at indrette arbejdspladsen, så der forekommer så få tunge løft som muligt, og at gode arbejdsstillinger kan indtages, således at lave og høje løft undgås, f.eks. at der er god plads i depotrum, mange hylder i god højde, og at tunge emner ikke placeres på gulvet at der instrueres i og anvendes gode arbejdsteknikker til de løft, der er nødvendige, og at teknikkerne repeteres regelmæssigt: - Gå tæt til byrden - Stå med front mod byrden i bredstående stilling 32 33

19 - Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets placering - Sørg for et godt greb i byrden - Bøj i knæ- og hofteled og hold ryggen afbalanceret ved at spænde ryg- og bugmuskler - Løft byrden roligt ved at strække knæ- og hofteled - Hold byrden ind til kroppen med let bøjede albuer - Løft og bær byrden symmetrisk, det vil sige, midt foran kroppen eller fordelt ligeligt i begge hænder - Vrid ikke i kroppen, når der løftes, flyt i stedet fødderne. De 3 næser skal vende samme vej (næse og skonæser). Ved frasætning af byrden bruges de samme bevægelser i omvendt rækkefølge. Træk og skub forekommer f.eks. ved transport af affald. Generelt vil det ofte være skuldrene, der er i størst risiko for at blive overbelastet ved tunge træk og skub. Det er bedre at skubbe frem for at trække. Når der skubbes, kan kroppens vægt udføre en del af arbejdet. Når der trækkes, skal musklerne yde større kraft. Går man baglæns og trækker en tung byrde, belastes lænderyggen langt mere end ved skub. Forebyggelse Hjælpemidler skal kunne rulle let. Store luftgummihjul ruller generelt lettere end små og kompakte hjul Transportveje for renovation skal være så plane og vandrette som muligt. Underlaget skal være fast, det vil sige, til at køre på Stigninger og trin skal begrænses og skal så vidt muligt forsynes med skråkiler/ramper eller lignende, så transport med kørende materiel lettes Brug god arbejdsteknik, således at ryggen kan holdes ret, og kropsvægten kan bruges til at skubbe med ved, at vægten lægges frem på forreste ben. Træk og skub 34 35

20 Arbejdsstillinger og bevægelser Mulighederne for gode arbejdsstillinger og bevægelser hænger ofte sammen med arbejdspladsens indretning. Ovenfor er problemerne vedrørende lave og høje arbejdshøjder samt dårlige pladsforhold anført i forbindelse med løft. Hvis kroppen tvinges til at arbejde i for lave arbejdshøjder i for lang tid, opstår der hyppigt gener i ryggen, mens arbejde i for høje arbejdshøjder især påvirker skulderbælte og nakke. I forhold til arbejdsstillinger og bevægelser er det samlet set vigtigt, at: pladsforholdene er gode der er mulighed for individuel varieret arbejdshøjde, f.eks. ved at arbejdsborde, kontorstole, mm. let kan højdereguleres betjeningshåndtag sidder i en god højde hylder sidder i en god højde, og at der kun står lette ting på de høje og lave hylder. Med hensyn til arbejdsteknik og brugen af kroppen skal følgende tilstræbes: at arbejde med lige ryg og undgå vrid og foroverbøjninger, at give gode instruktioner. Henvisninger: At-bekendtgørelse nr af 2. december Bekendtgørelse om manuel håndtering At-meddelelse nr Vurdering af arbejdsstillinger og bevægelser At-vejledning nr. A Arbejdspladsens indretning og inventar At-vejledning nr. D.3.1. Løft, træk og skub At-vejledning nr. D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-vejledning nr. D Indretning og brug af renovationssystemer At arbejdet tilrettelægges, så variation indgår naturligt i løbet af arbejdsdagen for at undgå de samme stillinger og bevægelser i for lang tid ad gangen At medvirke til at indføre gode teknikker; at indstille redskaber korrekt, at bruge kroppens store muskler i benene i stedet for arme og skuldre, hvis det er muligt; 36 37

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen Branchevejledning om unge under 18 år i hotel- og restaurationsbranchen 1 Indledning Hotel- og restaurationsbranchen er en af de brancher, hvor mange unge under 18 år har fritidsjob. Når der er unge ansatte,

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Arbejds- miljø- håndbog for ejendomsfunktionærer og servicemedarbejdere

Arbejds- miljø- håndbog for ejendomsfunktionærer og servicemedarbejdere Arbejdsmiljø 01-NY! 20/09/01 14:01 Side 2 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Fællessekretariatet Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Tlf.: 77 33 47 11 Fax: 77 33 46 11 www.barserviceogtjenesteydelser.dk

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om:

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om: Der er en lang række retningslinjer for, hvordan medarbejderne kan arbejde sikkert og sundt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i god arbejdsteknik og dermed mindsker belastningen

Læs mere

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV Bilag 4.13 Hensigten med at udarbejde en APV er at fokusere på forhold i virksomheden, der kan forbedres. Hvis de nævnte forhold ikke er e, sættes X i feltet Ikke. Hvis et forhold er i orden, sættes X

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Sikker i butikken en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Få instruktion af din arbejdsgiver Inden du begynder i dit nye job, har din arbejdsgiver en særlig pligt til at informere

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold Arbejdspladsvurdering for enerelle forhold Samarbejde om sikkerhed og sundhed, Lovpligtige uddannelser, Sygefravær, Velfærdsforanstaltninger, Unges arbejde, ravides arbejde Hvordan bruges APV skemaerne

Læs mere

Indretning af arbejdssteder i jordbruget

Indretning af arbejdssteder i jordbruget Indretning af arbejdssteder i jordbruget KOLOFON Udgiver: GLS-A Agro Food Park 13 8200 Aarhus N T 87 40 34 00 E info@gls-a.dk www.gls-a.dk Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T 8740

Læs mere

Tunge løft på lager BAR transport og engros

Tunge løft på lager BAR transport og engros Tunge løft på lager BAR transport og engros INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 1 1.1 Projektidé... 1 1.2 Baggrund... 1 1.3 Vision og mål... 2 1.4 Målgruppe... 2 2. PROJEKTFORLØB... 3 3. METODER...

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet. Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde.

Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet. Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde. Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde. Forord Pas godt på dine medarbejdere! Som arbejdsleder har du

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Skovbrug og gartneri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

FOR ARBEJDE VED JERNBANESPOR

FOR ARBEJDE VED JERNBANESPOR ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR ARBEJDE VED JERNBANESPOR Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Arbejde med kørestrøm. Foto Peter Thornvig 71 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord... 5 1. Planlægning af arbejdet...

Læs mere

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE Udstedelsesdato: 30.08.2007 Revisionsdato: 28.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliefernis m/tørrelse PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Branchevejledning om. APV for festudlejere. Formålet med en APV er at forebygge skader

Branchevejledning om. APV for festudlejere. Formålet med en APV er at forebygge skader Branchevejledning om APV for festudlejere Formålet med en APV er at forebygge skader Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 APV - formål, krav og hvordan den laves... 2 2.1 Formålet med APV er at forebygge

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18%

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18% Side 1 af 42 11svar Oversigt Se komplette svar Fysisk arbejdsmiljø A. Lokaler og faciliteter A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% A 2. Har du adgang til de personalefaciliteter,

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende. S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor Arbejdspladsvurdering for Lager Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

Vurdering af arbejdsmiljørisici

Vurdering af arbejdsmiljørisici Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.11 Side 1 af 6 Vurdering af arbejdsmiljørisici Vejledning til udfyldelse af skema Risikoen vurderes ud fra sårbarhedsanalysediagrammet ud fra hvor hyppigt risikoen er til

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN Generelt Der henvises til generel teknisk branchevejledning, Oplægning af tegltage, Tegl 36. Vejledningen findes på www.randerstegl.dk og www.mur-tag.dk.

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Arbejdsmiljøhåndbog for. idræts- og sportsanlæg

Arbejdsmiljøhåndbog for. idræts- og sportsanlæg Arbejdsmiljøhåndbog for idræts- og sportsanlæg Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Få et godt arbejdsmiljø... 3 Det psykiske arbejdsmiljø... 6 Samarbejde, tillid og retfærdighed... 6 Seks

Læs mere