Arbejds- miljø- håndbog

Transkript

1 Fællessekretariatet H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Arbejdsgiversekretariatet H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Sekretariatet for Ledere Vermlandsgade København S Tlf Fax Arbejdstagersekretariatet H. C. Andersens Boulevard 38, 2. sal 1553 København V Tlf Fax Arbejdstilsynet Postboks København C Tlf Fax Videncenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax Denne arbejdsmiljøhåndbog kan købes i Videncenter for Arbejdsmiljø eller bestilles på hjemmesiden: Lay-out: Søren Sørensen s Tegnestue Tryk: PrintDivision 4. udgave, 1. oplag år 2009 ISBN nr Varenummer Arbejds- miljø- håndbog for ejendomsserviceområdet

2 Arbejdsmiljøhåndbog for ejendomsserviceområdet Arbejdsmiljøhåndbogen kan hentes på hjemmesiden 1

3 Forord Denne arbejdsmiljøhåndbog henvender sig til alle ansatte indenfor ejendomsserviceområdet og handler om arbejdsmiljø og sikkerhed. Den kan f. eks. anvendes, når der skal oprettes sikkerhedsorganisation planlægges indkøb af maskiner, kemiske stoffer og materialer indrettes velfærdslokaler anvendes personlige værnemidler tilrettelægges arbejde eller, når problemer med maskiner eller andet arbejde skal løses. Arbejdsmiljøhåndbogen er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser i samarbejde med branchens parter. Arbejdstilsynet har haft arbejdsmiljøhåndbogen til gennemsyn og finder, at den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet arbejdsmiljøhåndbogen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner for det pågældende område. Arbejdsmiljøhåndbogen er udsendt 1. gang i 1989, revideret i 1995, i 2001 og nu i Forord Branchen opfordres til, at alle ansatte får mulighed for at gøre brug af de rige muligheder for videreuddannelse, således at de bliver godt udrustede til at møde alle udfordringer i arbejdet. Det kan f.eks. være i form af kurser, der styrker den faglige kompetenceudvikling og den personlige udvikling. Helt grundlæggende er det også af største vigtighed, at alle modtager en grundig instruktion i arbejdets udførelse. 2 3

4 Indholdsfortegnelse SIKKERHEDSORGANISATIONEN... 8 En opsøgende sikkerhedsgruppe for hver afdeling Arbejdspladsvurdering - APV VELFÆRDSFORHOLD Faste arbejdssteder Skiftende arbejdssteder Rygning ARBEJDSRUM MANUEL HÅNDTERING Tunge løft og bæringer Træk og skub Arbejdsstillinger og bevægelser PERSONLIGE VÆRNEMIDLER STIGER OG STILLADSER FARLIGE STOFFER OG MATERIALER Håndtering og opbevaring af faremærkede stoffer og materialer Brandfarlige stoffer Brandslukning Erstatning af farlige stoffer og materialer/produkter Brugsanvisninger ATEX risikovurdering Faresymboler, R- og S-sætninger, MAL-koder Bekæmpelsesmidler Opbevaring af bekæmpelsesmidler Anvendelse af bekæmpelsesmidler Arbejdsgiverens instruktion Rengøring af udstyr mv Bortskaffelse af brugt emballage Gødning MASKINPARK, MOTORDREVNE REDSKABER OG LIGNENDE Traktorer Gode råd om traktorer Traktorens indretning og udstyr Hånd-arm vibrationer Buskryddere (kratryddere/rydningssave) 63 Klinger og snører Andre personers sikkerhed Motoren Hækkeklippere Kædesave Plæneklippere Brug af elektrisk håndværktøj Trykluftdrevne værktøjer, herunder højtryksrensere To-hjulede traktorer til fejning, snerydning mm Termisk ukrudtsbekæmpelse Ukrudtsbrændere Ukrudtsdampere RENOVATION Renovationssystemer og materiel Skakte og lignende samt opbevaringsrum og "affaldsøer"/skraldehuse i gårdniveau 80 Transport, tekniske hjælpemidler og transportveje Indholdsfortegnelse 4 5

5 Indholdsfortegnelse Hygiejne Forhold ved kildesortering af biologisk og brændbart affald Indsamling af storskrald PERSONLIGE VÆRNEMIDLER PSYKISK ARBEJDSMILJØ Chokerende begivenheder, vold og trusler om vold Mobning og chikane Alenearbejde Indflydelse på eget arbejde Støtte fra kolleger og ledelse, anerkendelse Information og kommunikation For store krav for små krav Misbrugsproblemer VASKERIER Afkalkning af vaskerimaskiner og lignende Renserimaskiner BYGNINGSMÆSSIGE FORHOLD Særligt om asbest BELYSNING FREMMEDE HÅNDVÆRKERE UNGE UNDER 18 ÅR ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER Arbejdsulykker, herunder kortvarige skadelige påvirkninger og forgiftninger 111 Arbejdsbetingede lidelser/erhvervssygdomme EASY elektronisk anmeldelse af arbejdsskader ADRESSER... bagside Indholdsfortegnelse GRAVIDES ARBEJDSMILJØ

6 Sikkerhedsorganisationen SIKKERHEDSORGANISATIONEN Sikkerhedsarbejdet skal tilrettelægges efter bestemmelserne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Ved 10 eller flere ansatte skal der oprettes sikkerhedsgruppe(r). Ved 20 eller flere ansatte skal der også dannes et sikkerhedsudvalg. Når der skal tages stilling til, om sikkerhedsarbejdet skal organiseres, medregnes alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til Arbejdsmiljøloven ( 23 og 24). I boligorganisationer kan de ansatte være servicemedarbejdere, kontorpersonale, rengøringspersonale med flere. Hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation efter bekendtgørelsen, skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og øvrige ansatte på virksomheden (boligorganisationen). Sikkerhedsgruppen Sikkerhedsgruppen består af arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde samt en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet. Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at der gives effektiv instruktion, og at maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler mv. er indrettet/ anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Endvidere at stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der effektivt sikrer de ansatte. Det skal yderligere tilføjes, at sikkerhedsgruppen skal inddrages i planlægningen af alle forhold, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, f.eks. arbejdsgange, arbejdsmetoder eller ændringer heri arbejdsstedets indretning anskaffelse og ændringer af tekniske hjælpemidler indkøb og brug af stoffer og materialer vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, der regelmæssigt skal finde sted i forbindelse med arbejdspladsvurderinger (APV) (se nedenfor). Sikkerhedsgruppen skal virke som kontaktled mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget og holde udvalget underrettet om arbejdsmiljømæssige problemer og forelægge eventuelle forslag til forbedringer for udvalget. 8 9

7 Sikkerhedsudvalget Når der er et sikkerhedsudvalg, udpeges en daglig leder af sikkerhedsarbejdet, der kan handle på sikkerhedsudvalgets vegne, medmindre der i virksomheden er ansat en sikkerhedsleder specielt til dette. Sikkerhedsudvalget består af en formand, sikkerhedsgruppen eller ved flere grupper, repræsentanter fra disse (normalt 2 arbejdsledere og 2 sikkerhedsrepræsentanter). Formanden for sikkerhedsudvalget er arbejdsgiveren eller dennes ansvarlige repræsentant. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og rådgive virksomheden ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Udvalget skal herunder deltage i virksomhedens planlægning og gennemførelsen af arbejdspladsvurderinger. For at give sikkerhedsgruppen muligheder for at varetage sine opgaver i boligorganisationer med arbejdspladser spredt ud over et større geografisk område, er der nedenfor anført en model for "en opsøgende sikkerhedsgruppe for hver afdeling". søgende virksomhed indenfor områdets arbejdspladser efter nærmere aftalte retningslinjer. Sikkerhedsgruppen skal have den fornødne tid til at udføre sine opgaver, alt efter boligorganisations art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Sikkerhedsudvalget vurderer, hvor megen tid der skal stilles til rådighed for sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsorganisationen i et lille boligselskab kan f.eks. se således ud: Sikkerhedsudvalg: Formand 2 arbejdslederrepræsentanter 2 sikkerhedsrepræsentanter En opsøgende sikkerhedsgruppe for hver afdeling Efter denne model danner den enkelte boligorganisations afdelinger eller arbejdslederområder grundlag for en tilsvarende opdeling i sikkerhedsgrupper. Samtlige ansatte indenfor de enkelte områder deltager i valg af sikkerhedsrepræsentant, og sikkerhedsgruppen har adgang til at foretage op- Sikkerhedsgruppe 1: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsgruppe 2: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant 10 11

8 Sikkerhedsorganisationen for et større boligselskab med egne afdelinger og tilsluttede selskaber, der administreres af boligorganisationen, kan f.eks. se således ud: Hovedsikkerhedsudvalg: Forretningsfører Daglig sikkerhedsleder 2 arbejdslederrepræsentanter 2 sikkerhedsrepræsentanter Daglig sikkerhedsleder Sikkerhedsudvalg Formand 2 arbejdslederrepræsentanter 2 sikkerhedsrepræsentanter Sikkerhedsorganisationen i en skole kan f.eks. se således ud: Forvaltningsudvalg: Rådmand/politiker Forvaltningsdirektør Daglig sikkerhedsleder 2 arbejdslederrepræsentanter (skoleleder, SFO-leder mv.) 2 eller flere sikkerhedsrepræsentanter (lærer, HF'er, mv.) Daglig sikkerhedsleder Sikkerhedsudvalg Formand - Skoleleder 2 arbejdslederrepræsentanter (SFO-leder, teknisk serviceleder 2 sikkerhedsrepræsentanter ( Lærer, teknisk servicemedarbejder, HK'er, mv. Sikkerhedsgruppe 1: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsgruppe 1: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsgruppe 2: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsgruppe 2: 1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant Yderligere sikkerhedsgrupper Yderligere sikkerhedsgrupper 12 13

9 Virksomhedsaftaler Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøloven giver også mulighed for, at der kan indgås en skriftlig virksomhedsaftale mellem arbejdsgiver, arbejdsledere og de ansatte, der indeholder aftaler om en anderledes organisering. Her er det dog en forudsætning, at aftalen skal styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. F.eks. kan samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen styrkes ved at lade et samarbejdsorgan varetage opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed. Ligeledes kan sikkerheds- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af en og samme person. Ovennævnte forhold kan kun etableres, såfremt der er indgået aftale herom mellem arbejdsgiverorganisationen og arbejdstagerorganisationen eller mellem virksomheden og en arbejdstagerorganisation. Sikkerhedsgruppens medlemmer, sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen skal deltage i en af Arbejdstilsynet godkendt arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer, og arbejdsgiveren skal tilmelde sikkerhedsgruppen til kursus senest 4 uger efter, at sikkerhedsgruppen er valgt og oprettet og ved nyvalg. Det anbefales, at sikkerhedsgruppens medlemmer er sammen på uddannelsen. Uddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter valget. Der skal tilmeldes til et kursus, som er blandt de først afholdte inden for området. Arbejdstilsynets hjemmeside kan under punktet: Arbejdsmiljøuddannelserne anvise en liste over godkendte udbydere af kurserne. Arbejdsgiveren afholder de udgifter, der er forbundet med kurset, herunder indtægtstab for sikkerhedsgruppens medlemmer. Ny trepartsaftale Arbejdsmarkedets parter repræsenteret i Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet har i 2009 indgået en aftale, der indebærer vidtgående ændringer af reglerne om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. Der bliver tale om en mere fleksibel organisering af virksomhedernes interne samarbejde på området. Trepartsaftalens hovedsigte med at ændre reglerne er, at styrke arbejdsmiljøarbejdet, styrke det strategiske arbejdsmiljøarbejde og opkvalificere både medarbejdere og ledere, så virksomhederne selv bliver bedre i stand til at forebygge skader og fremme trivsel. Lovændring samt ændring af bekendtgørelser forventes gennemført, så de kan træde i kraft juli

10 Arbejdspladsvurdering - APV En af de vigtigste opgaver for sikkerhedsorganisationen er at gennemføre og ajourføre en APV. Formålet med en APV er at skabe et overblik over arbejdsmiljøforholdene, som danner grundlag for et systematisk arbejde med arbejdsmiljøet med iværksættelse af nødvendige forebyggende initiativer. APV udarbejdes for hvert enkelt arbejdssted. Den skal findes på virksomheden i elektronisk eller papirform og være tilgængelig for ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet. Sikkerhedsorganisationen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med APV. APV er et godt redskab i dialogen mellem virksomhedens ledelse, sikkerhedsorganisation og de ansatte for et godt arbejdsmiljø. for de forskellige aktiviteter samt tidsfrister for udførelsen. En arbejdspladsvurdering skal medvirke til et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen, der på længere sigt betyder: færre arbejdsulykker færre arbejdsbetingede lidelser mindre sygefravær mere enkle og effektive arbejdsgange at boligorganisationen lever op til krav fra myndighederne tilfredse medarbejdere. APV skal revideres, hvis der sker ændringer i arbejdet, i arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, dog senest hvert 3. år. En APV skal indeholde følgende elementer: Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer Vurdering af sygefravær med årsag i arbejdsmiljøet Prioritering og opstilling af handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer Opfølgning på handlingsplaner for at sikre, at løsningerne virker. Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for service- og tjenesteydelser forventer i starten af 2010 at etablere et APV-site på sin hjemmeside: www. bar-service.dk. Siden vil give en let og overskuelig indgang til, hvordan en APV kan udarbejdes. Der er god viden at hente om brancherettede arbejdsmiljøforhold, og der kan downloades et elektronisk APV-program, som sikrer overblik og nem dokumentation i forhold til arbejdspladsen og myndighederne. Elektronisk APV I forbindelse med handlingsplaner og opfølgning skal det angives, hvem der er ansvarlig Det elektroniske APV-program indeholder et målrettet spørgeskema til servicemedarbejdere

11 Skemaet kan bruges, som det er, eller tilpasses efter egne ønsker. Programmet indeholder ligeledes et oversigtsskema med resultatet af kortlægningen og angivelse af valgte prioriteringer. Endelig er der et statistikmodul og handlingsplans- og opfølgningsskemaer, hvor aktiviteter, tidsfrister og ansvarlige nemt kan anføres. Henvisninger: Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr.268 af 18.marts Lov om arbejdsmiljø Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At-vejledning F.2.4. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At vejledning F.2.5. Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter At-vejledning F.2.6. Sikkerhedsudvalg At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse At-vejledning F.2.8. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At-vejledning D.1.1. Arbejdspladsvurdering

12 Velfærdsforhold VELFÆRDSFORHOLD Faste arbejdssteder På faste arbejdssteder skal nedenstående faciliteter normalt være til rådighed. Faciliteterne må ikke være fælles med ejendommens beboere. Garderobe og omklædningsrum Hvor omklædning finder sted, skal der anvises omklædningsrum. Til opbevaring kan der efter omstændighederne, benyttes garderobeskabe eller knager. Opbevaring må ikke finde sted i spiserum. Personlige værdigenstande skal kunne opbevares i aflåste rum, bokse eller garderobeskabe. Omklædningsrum kræves altid ved tilsmudsende arbejde risiko for kontakt med smittefarlige materialer fare for kontakt med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerheden eller sundheden er vigtig at få fjernet fra huden eller hindre spredning af fysisk anstrengende arbejde eller vådt arbejde, f.eks. hvor servicemedarbejderen udfører renovation eller anvender bekæmpelsesmidler. Arbejdstilsynet kræver brusebad med varmt vand, hvor sundhedshensyn eller arbejdets art kan gøre det påkrævet. 1 brusebad pr. 10 personer er passende. Hvor arbejdstøj er særlig udsat for forurening, f.eks. ved brugen af bekæmpelsesmidler, skal det opbevares adskilt fra gangtøj, enten i et ekstra skab til hver, eller i en særlig garderobeafdeling for arbejdstøj (skabe eller stanggarderobe). Omklædningsrum skal kunne opvarmes og udluftes og skal holdes rene. Vådt arbejdstøj skal kunne tørres, inden det skal bruges igen. Der skal være et passende antal håndvaske. Er arbejdet ikke særligt tilsmudsende, og der ikke arbejdes med giftige eller sundhedsfarlige stoffer, bør der være 1 håndvask pr. 5 ansatte. Er arbejdet farligt eller tilsmudsende, og arbejdes der med giftige eller sundhedsfarlige stoffer, skal der være mindst 1 håndvask pr. 3 personer. Der skal være koldt og varmt vand og sæbe ved håndvaskene. Kan forurening af huden ikke fjernes med almindelig sæbe, skal der også findes egnede hudrensemidler. Der skal være et tilstrækkeligt antal toiletter, der er passende placeret. Der skal være mindst 1 toilet for hver 15 per- Vaskeindretninger Toiletter 20 21

13 soner. Toiletterne skal holdes rene, og der skal være håndvaske i nærheden. Der må ikke være adgang direkte fra spiserum eller arbejdsrum til toiletterne. Til forskel fra arbejde på faste arbejdssteder kan arbejdsgiveren ved arbejde på skiftende arbejdssteder vælge at efterleve forpligtelser vedrørende velfærdsfaciliteter på en af følgende 3 måder: Skiftende arbejdssteder Spiseplads Der skal være passende plads til spisning i spiserum eller arbejdsrum. Man skal kunne varme mad og drikke. Medbragt mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, f.eks. i køleskab. Særlig spiseafdeling skal indrettes, når der i almindelighed er beskæftiget mere end 3 ansatte samtidig og/eller, hvis der ved tilsmudsende arbejde ikke klædes om inden spisning. Der skal være et tilstrækkeligt antal borde og siddepladser med ryglæn i forhold til antallet af ansatte. Spiserummet skal fremtræde lyst, venligt og hygiejnisk forsvarligt, og det skal holdes rent. Vinduer skal sidde, så man kan se ud. Gulvarealet bør være 1 m 2 pr. spiseplads (dog mindst 7 m 2 i alt) og rumhøjden mindst 2,20 m. Spiserummet kan anlægges i kældre med dagslysadgang, hvis bygningsreglementets krav til spiserum er opfyldt. Velfærdsfaciliteterne etableres på arbejdsstedet eller i umiddelbar nærhed af dette Faciliteterne etableres i skurvogn Faciliteterne stilles til rådighed på et af arbejdsgiveren anvist samlingssted. Med hensyn til toilet skal den ansatte have anvist toilet af forsvarlig hygiejnisk standard i passende nærhed af arbejdsstedet (ca. 10 minutters transporttid). Hvis de ovennævnte måder ikke kan anvendes, f.eks. fordi arbejdet er forbundet med transport fra og til flere arbejdssteder, skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte har adgang til de under faste arbejdssteder nævnte velfærdsforhold på en rimelig og forsvarlig måde. Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer forbyder som hovedregel rygning indendørs på arbejdspladser. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Rygning 22 23

14 Lov om røgfri miljøer indebærer følgende: Krav om, at der skal udarbejdes en rygepolitik En rygepolitik skal opfylde følgende betingelser for at være lovlig: Den skal være skriftlig Den skal være tilgængelig for alle medarbejdere Den skal indeholde oplysninger om, hvorvidt man må ryge på arbejdspladsen og i givet fald, hvor der må ryges Den skal indeholde oplysninger om konsekvenserne af at overtræde virksomhedens rygepolitik. Konsekvenserne vil være ansættelsesretslige bestemmelser og Den skal være i overensstemmelse med lovens regler. Henvisninger: At-vejledning A Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-meddelelse Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder Lov nr. 512 af 6. juni Lov om røgfri miljøer. Krav om, at der som hovedregel ikke må ryges indendørs på arbejdspladser. Dog kan den enkelte arbejdsplads beslutte, at der må ryges følgende steder: I arbejdslokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen I rygerum (et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation) I rygekabiner (en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem)

15 Arbejdsrum ARBEJDSRUM Rum, der er indrettet som værksteder og lignende, hvor der regelmæssigt udføres arbejde, skal være indrettet, så de følger relevante bestemmelser om faste arbejdssteder. Bestemmelserne vedrører følgende: Placering og indretning Isolering Arbejdsrummets størrelse Udgangsforhold og færdselsveje Gulve Overflader på vægge, lofter og gulve Dagslys Udsyn Kunstig belysning Støj og akustik Temperatur Ventilation Indeklima. Henvisninger: At-vejledning A Arbejdsrum på faste arbejdssteder. Læs mere om indeklima, ventilation, skimmelsvampe, mv. på hjemmesiden: Her findes den mest opdaterede viden om alle emner vedrørende indeklima. Husk at inddrage alle ovenstående emner i APV en! Læs mere i afsnit 2.2 Arbejdspladsvurdering APV

16 Manuel håndtering MANUEL HÅNDTERING Manuel håndtering er årsag til de fleste skader på bevægeapparatet. Skaderne kan være ulykker, pludselige løfteskader eller nedslidningsskader, der opstår efter længere tids arbejde med manuel håndtering. Der gælder særlige regler og retningslinjer for manuel håndtering, der udføres af unge under 18 år og gravide (se de særlige afsnit). Der kan desuden være behov for, at der i perioder tages hensyn til ansattes øgede sårbarhed, f.eks. efter skader, nedslidning eller sygdom. Ældre medarbejdere har heller ikke samme styrke som yngre og har dermed større risiko for sundhedsskade. Overbelastninger ses f.eks. ved: håndtering af storskrald og andet affald håndtering af tunge redskaber løft af beholdere med f.eks. vaskepulver til høje niveauer. Skader kan forekomme i kroppens led, muskler og sener. Især rygskader og skulderskader ses hyppigt. Det er navnlig store, hyppigt gentagne, uventede og langvarige belastninger af kroppen, der kan give skader. Arbejdspladsen skal være hensigtsmæssigt indrettet til det arbejde, der foregår Arbejdstilrettelæggelsen skal være hensigtsmæssig Egnede tekniske hjælpemidler skal forefindes og anvendes Byrdernes vægt og antal skal begrænses, når manuel håndtering ikke kan undgås De ansatte skal instrueres og oplæres i at arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser. Et løft er tungt, når det indebærer risiko for helbredsskader. Løft af byrder på under ca. 3 kg. vurderes normalt ikke som tunge løft. Belastningen på kroppen stiger, jo tungere byrden er, jo større rækkeafstanden er, og jo hurtigere man løfter byrden. Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet (rækkeafstanden) - se figuren næste side. Tunge løft og bæringer For at forebygge skaderne skal følgende generelle forhold imødekommes: 28 29

17 50 kg 30 kg 15 kg 11 kg 7 kg 3 kg 0 kg Tæt ved kroppen Underarmsafstand ca. 30 cm. 3/4 arms afstand ca. 45 cm. Farverne angiver: Det røde område: Løft, hvis belastning anses for sundhedsskadelig. Det gule område: Løft, hvor de forhold løftet udføres under, skal vurderes. Det skal tages i betragtning, i hvor høj grad løftet kan udføres med korrekt løfteteknik. Løftehøjde, løftehyppighed, varighed, personens fysiske forudsætninger og eventuelle forværrende faktorer, skal også vurderes. I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. I det grønne område: Her vurderes, at belastningen ved løftet normalt ikke medfører sundhedsrisiko. Hvis byrden skal bæres, nedsættes grænsen for maksimal vægt i gult område til følgende: tæt ved kroppen ca. 20 kg. i underarms afstand ca. 12 kg. i ¾ arms afstand ca. 6 kg. Ved bæring af byrder bør transportvejen højst være 20 meter på plant underlag. Et almindeligt trappetrin på transportvejen sidestilles med en bæreafstand på ca. 1 meter. Bæring på ujævnt, vådt og fedtet underlag er særlig risikabelt. Forværrende faktorer Risikoen for skader øges, når der i forbindelse med løft og bæringer forekommer forværrende faktorer, der påvirker arbejdsstillinger og -bevægelser. Disse faktorer kan opdeles i fem hovedgrupper: 1. Byrdens beskaffenhed Hvis byrden er uhåndterlig eller vanskelig at få fat på. Det kan f.eks. være et møbel eller en affaldssæk, hvor indholdet forskubber sig. Ligeledes hvis byrden er placeret, så den ikke kan løftes tæt på og midt foran kroppen med hensigtsmæssige arbejdsstillinger for både ryg, arme og ben. Det kunne eksempelvis være i et depot, hvor tunge emner er placeret højt oppe på en reol eller i lav højde på gulvet. 2. Den fysiske anstrengelse Arbejdsstillinger, -bevægelser, energiomsætning og tidspres i forbindelse med løfte- og bærearbejde har betydning for den fysiske anstrengelse og for risikoen for pludselige skader Manuel håndtering

18 Det er således forværrende faktorer, hvis: løftet foregår skævt/asymmetrisk i forhold til kroppen, hvor ryggen vrides, bøjes forover eller til siden, f.eks. på grund af for lidt plads der løftes fra siden eller med én hånd. Ryggen belastes herved ca. dobbelt så meget som ved løft midt foran kroppen med to hænder løftet startes med et ryk eller pludselig bremses byrderne bæres over længere afstande, f.eks. hvis det undlades at bruge sækkevogne kraftbetonet løftearbejde udføres i hugsiddende eller knæliggende stilling. 3. Arbejdsstedets beskaffenhed Især snævre pladsforhold kan gå ud over arbejdsstillinger og bevægelser. Man kan have svært ved at komme til, eller byrder må placeres uhensigtsmæssigt for højt eller for lavt, hvis der f.eks. er for lidt depotplads. Gulve kan være glatte, synsforhold dårlige, og der kan være rodet, hvilket øger risikoen for at snuble, og dermed påføre ryggen en stor overbelastning. 4. Arbejdsforhold i øvrigt Risiko for uventede belastninger er en vigtig faktor, fordi uventede belastninger kan medføre akutte skader eller medvirke til nedslidning på længere sigt. Uventede belastninger kan f.eks. opstå ved løft af byrder med ukendt vægt, af byrder der hænger fast eller på grund af dårligt fodfæste under løftet. Der kan også være risiko for uventede belastninger, når flere personer løfter sammen, f.eks. hvis ikke alle løfter eller sætter byrden samtidigt, eller hvis en af personerne mister grebet under løftet. To eller flerpersoners løft kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler. 5. Egen fysisk tilstand Det må også betegnes som en forværrende faktor, hvis kroppen og muskulaturen er i for dårlig form i forhold til kravene i arbejdet. Der vil herved ske en hurtigere udtrætning af musklerne, ligesom koordinationen vil påvirkes, og risikoen for overbelastninger herved forværres. Forebyggelse Tunge løft og bæringer kan eksempelvis forebygges ved: at bruge hjælpemidler, hvor det er praktisk muligt, f.eks. at bruge sækkevogne ved transport af affald, hejseværk til løft af affald fra kældre og indsamling af storskrald i terræn med brug af grab og lastbil at indrette arbejdspladsen, så der forekommer så få tunge løft som muligt, og at gode arbejdsstillinger kan indtages, således at lave og høje løft undgås, f.eks. at der er god plads i depotrum, mange hylder i god højde, og at tunge emner ikke placeres på gulvet at der instrueres i og anvendes gode arbejdsteknikker til de løft, der er nødvendige, og at teknikkerne repeteres regelmæssigt: - Gå tæt til byrden - Stå med front mod byrden i bredstående stilling 32 33

19 - Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets placering - Sørg for et godt greb i byrden - Bøj i knæ- og hofteled og hold ryggen afbalanceret ved at spænde ryg- og bugmuskler - Løft byrden roligt ved at strække knæ- og hofteled - Hold byrden ind til kroppen med let bøjede albuer - Løft og bær byrden symmetrisk, det vil sige, midt foran kroppen eller fordelt ligeligt i begge hænder - Vrid ikke i kroppen, når der løftes, flyt i stedet fødderne. De 3 næser skal vende samme vej (næse og skonæser). Ved frasætning af byrden bruges de samme bevægelser i omvendt rækkefølge. Træk og skub forekommer f.eks. ved transport af affald. Generelt vil det ofte være skuldrene, der er i størst risiko for at blive overbelastet ved tunge træk og skub. Det er bedre at skubbe frem for at trække. Når der skubbes, kan kroppens vægt udføre en del af arbejdet. Når der trækkes, skal musklerne yde større kraft. Går man baglæns og trækker en tung byrde, belastes lænderyggen langt mere end ved skub. Forebyggelse Hjælpemidler skal kunne rulle let. Store luftgummihjul ruller generelt lettere end små og kompakte hjul Transportveje for renovation skal være så plane og vandrette som muligt. Underlaget skal være fast, det vil sige, til at køre på Stigninger og trin skal begrænses og skal så vidt muligt forsynes med skråkiler/ramper eller lignende, så transport med kørende materiel lettes Brug god arbejdsteknik, således at ryggen kan holdes ret, og kropsvægten kan bruges til at skubbe med ved, at vægten lægges frem på forreste ben. Træk og skub 34 35

20 Arbejdsstillinger og bevægelser Mulighederne for gode arbejdsstillinger og bevægelser hænger ofte sammen med arbejdspladsens indretning. Ovenfor er problemerne vedrørende lave og høje arbejdshøjder samt dårlige pladsforhold anført i forbindelse med løft. Hvis kroppen tvinges til at arbejde i for lave arbejdshøjder i for lang tid, opstår der hyppigt gener i ryggen, mens arbejde i for høje arbejdshøjder især påvirker skulderbælte og nakke. I forhold til arbejdsstillinger og bevægelser er det samlet set vigtigt, at: pladsforholdene er gode der er mulighed for individuel varieret arbejdshøjde, f.eks. ved at arbejdsborde, kontorstole, mm. let kan højdereguleres betjeningshåndtag sidder i en god højde hylder sidder i en god højde, og at der kun står lette ting på de høje og lave hylder. Med hensyn til arbejdsteknik og brugen af kroppen skal følgende tilstræbes: at arbejde med lige ryg og undgå vrid og foroverbøjninger, at give gode instruktioner. Henvisninger: At-bekendtgørelse nr af 2. december Bekendtgørelse om manuel håndtering At-meddelelse nr Vurdering af arbejdsstillinger og bevægelser At-vejledning nr. A Arbejdspladsens indretning og inventar At-vejledning nr. D.3.1. Løft, træk og skub At-vejledning nr. D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-vejledning nr. D Indretning og brug af renovationssystemer At arbejdet tilrettelægges, så variation indgår naturligt i løbet af arbejdsdagen for at undgå de samme stillinger og bevægelser i for lang tid ad gangen At medvirke til at indføre gode teknikker; at indstille redskaber korrekt, at bruge kroppens store muskler i benene i stedet for arme og skuldre, hvis det er muligt; 36 37