Universitets avisen. Bryderi om menneskeret KØBENHAVNS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universitets avisen. Bryderi om menneskeret KØBENHAVNS UNIVERSITET"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Universitets avisen FOTO: LIZETTE KABRÉ Når historien skrives om Kirsten Lylloffs ph.d.-forsvar om de tyske flygtningebørn efter Anden Verdenskrig fik både vredesudbrud og tårer frem LÆS SIDE 3-4 Bryderi om menneskeret Sund uden for det gode selskab I modsætning til Hum, Nat og Samf på KU har Sund ikke fundet vej til hitlisten over verdens bedste fakulteter LÆS SIDE 2 Fra skrå brædder til lige linjer Susanne Ditlevsen var professionel skuespiller i Spanien i ti år. Nu er hun blevet ph.d. på sin 40 års fødselsdag i statistik LÆS SIDE 7 Er juraprofessor Mads Bryde Andersens voldsomme kritik af menneskerettighederne underlødig og deprimerende - eller har juraprofessor Henning Koch set igennem fingre med elendig forskningskvalitet på Institut for Menneskerettigheder? PROFESSOR-DUEL SIDE 8-11

2 2 Universitetsavisen Universitetsliv 2004 på gaden UNILIV Universitetets årsberetning Universitetsliv 2004 udkommer i den danske udgave i april. Den distribueres ligesom sidste år til alle medarbejdere på Københavns Universitet. Årsberetningen er særligt egnet til brug ved konferencer og til besøgende der skal have et lettilgængeligt øjebliksbillede af forsknings- og uddannelsesaktiviteter, universitetets opbygning og økonomi. Universitetsliv og en engelsk udgave fås på Indkøbskontoret, Ny sundhedsfaglig uddannelse SUNDHED Videnskabsministeriet har netop givet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tilladelse til at oprette en sundhedsfaglig kandidatuddannelse. Uddannelsen er målrettet personer med mellemlange sundhedsuddannelser som fx sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Fakultetet forventer at 30 studerende påbegynder den sundhedsfaglige kandidatuddannelse den 1. september For yderligere oplysninger kontakt souchef Lisbeth Roland Hansen, tlf RANKING Nyt dekanat på Nat NATUR Dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Henrik Jeppesen, har siden januar været sygemeldt og forventes ikke at være tilbage i sit job foreløbig. Derfor er prodekan og lektor ved Kemisk Institut Flemming Nic Nicolaisen (billedet tv.) fra 1. marts blevet konstitueret som dekan. Som konstitueret prodekan er tiltrådt Bent Vismann (billedet th.) der er lektor ved Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør og studieleder på Biologisk Institut. Kend din ret PERSONALEPOLITIK Så er den fjerde udgave af KU s personalepolitik på gaden. Der er ikke sket de historiske landvindinger, men arbejdsgruppen der blev nedsat af HSU i december 2003, har rettet skønhedsfejl, lavet præciseringer og foretaget revideringer i forhold til statens personalepolitik fra juni Arbejdsgruppen har desuden foretaget revideringer i forhold til de ændringer der er sket med den nye universitetslov. Chikane er et nyt emne som har fået et selvstændigt afsnit i personalepolitikken på KU. Afsnittet beskriver dels hvad chikane er, dels hvor den chikanerede medarbejder kan hente hjælp eller hvad han eller hun kan forvente af kolleger og ledere. I den nye personalepolitik hedder det at det bedste værn mod chikane er en omgangstone præget af et menneskesyn der viser respekt for forskellighed og den enkelte medarbejders integritet. Læs mere på Lykke-café på Nytorv DØGNFORSKNING På Forskningens Døgn den 12. maj arrangerer Københavns Universitet en lykke-café i et stort telt på Nytorv. I caféen vil publikum kunne få kaffe og lytte til korte og fyndige stafetforedrag over temaet lykke fra seks forskellige forskere fra vidt forskellige fagområder. Peter Gundelach fra Sociologi vil fx fortælle om hvorfor det høje skattetryk, stik imod den almindelige holdning om den sag, faktisk gør danskerne lykkelige, Gitte Moos Knudsen fra Sundhedsvidenskab vil berette om hvor i hjernen lykkefølelsen sidder, Charlie Breindahl fra Film- og Medievidenskab vil fortælle om at internettets datingsider, og adfærdsbiolog Knud Erik Heller fra Naturvidenskab vil løfte sløret for om dyr kan være lykkelige eller om det er en tilstand der er forbeholdt mennesker. Lykke-caféen er åben fra til 19.00, og forskerne vil ledsage deres stafetoplæg med powerpoint-shows. Fra kl til rejser universitetet ligeledes tre små telte hvor man kan træffe forskellige forskere under fire øjne og spørge dem om alle de ting man har lyst til inden for deres fagområde. Se mere på FOTO: SCANPIX Sund uden for det gode selskab I modsætning til Hum, Samf og Nat har Sund ikke fundet vej ind på hitlisten over verdens bedste fakulteter Af Lise K. Lauridsen Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Danmarks største sundhedsvidenskabelige fakultet er slet ikke at finde blandt verdens 100 bedste medicinske fakulteter. Til gengæld har Århus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet overhalet Københavns Universitet indenom. I hvert fald på de internationale hitlister over verdens bedste fakulteter. I marts offentliggjorde The Times Higher Education Supplement (THES) den sidste i rækken af ranglister over verdens bedste fakulteter: De biomedicinske eller sundhedsvidenskabelige. Århus Universitets er nr. 54 mens det svenske Karolinska Instituttet placerer sig på en flot syvende plads. De amerikanske og britiske universiteter dominerer igen og bringer Harvard University ind på en samlet første plads over verdens bedste universiteter. Hidtil har Københavns Universitet ligget flot placeret som eneste danske repræsentant på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Humaniora kom ind på en flot 23. plads over verdens bedste fakulteter, Samfundsvidenskab blev placeret som nr. 35 i verden mens Naturvidenskab måtte nøjes med en plads som nummer 44 et par pladser efter Århus Universitet der var nummer 39. For meget undervisning For dekan på Sundhedsvidenskab, Ralf Hemmingsen, bekræfter THES rangliste over verdens bedste sundhedsvidenskabelige fakulteter en bekymring som ikke er ny.»man kan altid diskutere kriterierne for sådanne ranglister, men den viser at vores internationale netværk og gennemslagskraft ikke er tilfredsstillende. Ranking bygger på et internationalt renommé, derfor har vi de sidste tre år allerede satset mere på at få internationaliseret undervisningen, skabt mere attraktive stillinger for udenlandske forskere, etableret mere fleksible forskernetværk samt sat gang i arbejdet med at skabe en fælles elite forskeruddannelse med udlandet,«siger Ralf Hemmingsen. Han mener at en af årsagerne til at Sundhedsvidenskab står så svagt, er at fakultetet i 1990 erne var økonomisk fastlåst og har måttet undervise 25 procent mere fordi antallet af lægestuderende er steget drastisk uden at bevillingerne til forskning er fulgt med.»det kan lyde som en søforklaring, men den er reel nok. Og jeg synes man må tage det meget alvorligt når den institution der uddanner halvdelen af Danmarks læger, ikke er med på det internationale landkort over de bedste forskningsinstitutioner,«siger Ralf Hemmingsen. Dekanen på Sundhedsvidenskab så dog også gerne at fakultetet udover større offentlige bevillinger blev bedre til selv at hive store nationale og internationale forskningsbevillinger i land.»vi er godt i gang. Inden for det sidste år har vi fået tre bevillinger i 25 millioners klassen. Det skal vi blive endnu bedre til,«siger han og håber på at de såkaldte forskningsclusters inden for potente områder som cellebiologi, international sundhed, neurovidenskab, muskelforskning, imaging og immunologi kan være med til at tiltrække flere offentlige og private penge udefra.

3 Universitetsavisen FSR får ny formand STUDENTERPOLITIK Forenede Studenterråd valgte på sin generalforsamling den 7. april den 21-årige historiestuderende Jesper Johansen som ny formand. Som nye medlemmer af præsidiet valgtes Pernille Skipper, Jura; Peter Müeller, Datalogi og Andreas Kamstrup, Fysik. Desuden fortsætter Camilla Slowik. Jura; Jesper Skottfelt, Fysik og Thomas Anton Antonsen, Datalogi. Dermed er præsidiet nu fuldtalligt, og generalforsamlingen valgte også de to jurastuderende Louise Lundstrøm Nielsen og Anders Ehlers som suppleanter til præsidiet, og Rie Kjær Rasmussen og Jens Barslund opnåede valg til posterne som kritiske revisorer. NYT ANSIGT Den nye formand for FSR Jesper Johansen er 21 år og læser historie. Få styr på Jura KURSER Fra efteråret tilbyder Det Juridiske Fakultet kurser om juridiske emner til studerende der ikke læser jura. Initiativet sker efter en stigende efterspørgsel udefra på kurser der kan give forståelse for juridiske problemstillinger. I efterårssemestret 2005 udbydes de tre kursusfag Introduktion til Jura, Introduktion til Formueret og Miljøret. Se mere om kurserne på og læs om optagelsesbetingelser på under Merittilbud. Ansøgningsfrist er 2. maj PH.D.-FORSVAR FOTO: LIZETTE KABRÉ Når historien skrives om HISTORISK Kirsten Lylloffs ph.d.-forsvar om de tyske flygtningebørn der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig trak fulde huse på KUA. Ph.d.-forsvar rydder normalt ikke forsider. Men Kirsten Lylloffs afhandling om de tyske flygtningebørns skæbne i Danmark efter Anden Verdenskrig var så gribende en historie at den fik både vrede og tårer frem. For hvordan kunne Danmark lade små børn dø fordi de var tyske? Og hvordan kunne historikere gennem 60 år skrive at vi behandlede dem godt? Af Lise K. Lauridsen Auditorium 11 på Københavns Universitet Amager er fyldt til bristepunktet denne torsdag eftermiddag. De grå frisurer dominerer, men også enkelte unge hoveder titter frem blandt de mere end 200 tilhørere der har fundet vej til forsvaret for ph.d.-afhandlingen Barn eller fjende? Uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark Eftermiddagens hovedperson er overlæge og ph.d.-stipendiat Kirsten Lylloff der roligt træder frem for at fortælle om sit arbejde gennem de seneste tre år. Stemmen er indtrængende. Ordene præcise, og sætningerne fyldt med fakta. Alligevel trænger tårerne sig på mens fortællingen om de tyske flygtningebørns tid i Danmark rul- ler sig ud. Cirka børn under 18 år kom til Danmark på flugt fra krigen og ødelæggelserne i det sønderbombede Nazityskland. Cirka af dem kom hertil uden nogen familie. Efter befrielsen i maj 1945 fik den danske regering ansvaret for den massive tyske flygtningestrøm. Båret af den gængse modvilje i befolkningen blev der ført en hård kurs overfor alt tysk også selv om det var syge, kvinder og børn på flugt.»de mange tyske flygtningebørn blev betragtet som endnu en belastning fra den tidligere besættelsesmagts side, og mange flygtningebørn blev placeret i børnelejre i blandt andet Vingsted og Kastrup. I knap tre år sad de omgivet af bevæbnede vagter og pigtråd i lagerbygninger der af læger blev vurderet som uegnede for mennesker at bo i,«fortæller Kirsten Lylloff og fortsætter nøgternt med beretningerne om hvordan de tyske børn blev udsat for fysisk og psykisk vold fra lejrlederne.»mere end børn under et år døde i løbet af 1945 næsten alle i den aldersgruppe. Mere end børn under fem år døde alt i alt det første år i Danmark,«fortæller Kirsten Lylloff med forbløffende sindsro. Uvidenhed som taktik Datidens danske myndigheder har ikke efterladt sig nogen officiel politik for behandlingen af de tyske flygtninge, men tre hovedprincipper synes ifølge Lylloffs afhandling at styre den danske flygtningeadministration:»flygtningene skulle isoleres fra det danske samfund; de måtte ikke blive en del af den offentlige debat, og de skulle leve under markant dårligere vilkår end den øvrige danske befolkning.«mesteren bag denne uofficielle politik var flygtningeadministrationens leder, Johannes Kjærbøl.»Kjærbøl der havde været med i den upopulære Scavenius-regering under krigen, havde brug for succes. Ved at lægge en hård linje overfor de tyske flygtninge tog han afstand til alt tysk,«fortæller Kirsten Lylloff. Ikke kun datidens medier er blottet for historier om de tyske flygtningebørn. Heller ikke noget så simpelt som en journal har det danske system efterladt til de børnehjem, adoptivfamilier, efterkommere og historikere der har villet opspore de tyske børns skæbne, fortæller Kirsten Lylloff nu med en stemme der dirrer af indignation. >

4 4 Universitetsavisen Krig med konventioner»i dag har vi ikke en højere moral, blot bedre konventioner. Konventioner udgør grænsen mellem civilisation og anarki, og måske kan erfaringerne lære os, at danskerne ikke er bedre end andre (...). Krig er altid en humanitær katastrofe med grusomme følger. Det, der skete for de tyske flygtningebørn i Danmark, sker hver dag, fx i Sierra Leone.«Generalsekretær for Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, Information, 8. april Fortsat fra side 3.»Den danske flygtningeadministration begyndte alt for sent at finde ud af hvad børnene hed eller hvor de kom fra. Og børn glemmer hurtigt deres navn og oprindelse. Selv børn der blev født i lejrene, blev ikke registreret. De danske myndigheder forsøgte heller ikke at underrette nærtstående familie i Tyskland om at børnene var i live i Danmark. Da den danske regering startede hjemsendelsen af de tyske flygtninge vel at mærke efter jerntæppet var gået ned havnede nogle børn i den franske zone selv om forældrene opholdt sig i den russiske,«fortæller Kirsten Lylloff. Den totale isolation betød også at danske familier ikke kunne adoptere tyske børn. Flygtningeadministrationen sagde blankt nej. Isolationen fra det øvrige samfund og forbuddet mod at omgås tyske flygtninge betød total uvidenhed omkring de tyske flygtninges forhold.»hvis flygtninges forhold havde været alment kendt, havde den danske offentlighed måske nok haft en anden opfattelse,«siger Kirsten Lylloff og konkluderer at årsagen til behandlingen af de tyske flygtningebørn ikke kunne begrundes med at de var fjender af Danmark, men at de tilhørte en bestemt etnisk gruppe. Hvor er dokumentationen? Det argument finder professor på RUC Anette Warring fra bedømmelsesudvalget svagt. Hvor er dokumentationen for det etniske had som begrundelse for den førte politik?»jeg synes du underkender problemet med antallet af tyske flygtninge i Danmark. Kunne det ikke tænkes at de danske myndigheder var styret af deres frygt for at alt for mange af de cirka flygtninge skulle blive her?«spørger Anette Warring. Kirsten Lylloff erkender at dokumentationen for hvordan den offentlige opinion var i efterkrigstiden er et af afhandlingens svage punkter, men opremser en række årsager til at den danske flygtningeadministration kunne siges at have ført politik ud fra det etniske had til tyskere. Fx fik tyske børn og kvinder frataget deres danske opholdstilladelse i Et andet slående eksempel var de baltere, polakker m.m. der havde kæmpet på tysk side der fik opholdstilladelse som alle andre flygtninge. Det andet medlem af bedømmelsesudvalget er psykolog på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Edith Montgomery. Hun sætter en kritisk finger på Lylloffs brug af begrebet sund fornuft i behandlingen af flygtningebørnene.»at handle ud fra sin sunde fornuft er et problemfyldt begreb fordi det afhænger af konteksten. Det som i dag er sund fornuft, var det ikke nødvendigvis dengang,«siger Edith Montgomery. Danmark uden konventioner Så bliver talerstolen overladt til auditoriets menige kritikere. Cand.jur. Hans Mørk påpeger at Danmark i 1945 ikke var forpligtiget af nogle internationale konventioner om hvordan man behandler folk fra andre lande. Det argument får Kirsten Lylloff til at svare skarpt igen:»ja, nu bliver jeg altså hidsig. Juristerne har vel ikke skrevet noget ned om at man ikke skal behandle folk ordentligt bare fordi der ingen konventioner er.«den næste gråhårede herre på talerstolen havde som børnehjemsbarn under krigen mærket hvad det vil sige at mangle tøj og mad.»lige efter krigen modtog Danmark flere flygtninge end vi har gjort de sidste 50 år. Har du overvejet om det danske samfund havde ressourcerne til at tage sig ordentligt af de tyske flygtninge?«spørger han.»den dyreste af alle løsninger for det danske samfund var at spærre de tyske flygtninge inde og lade dem bevogte af et mandskab på personer,«lyder Lylloffs svar. De næste tilhørere påpeger at der ikke var konsensus i den danske befolkning om flygtningespørgsmålet.»min mor ville ikke have fundet sig i at vi behandlede børn på den måde. De små børn var ikke vores fjender. Når man i dag siger at Danmark er fremmedfjendsk, handler det jo også kun om at nogle er det,«siger psykolog Oskar Plovmand. For Kirsten Lylloff handler det imidlertid ikke om hvorvidt det danske samfund kunne eller skulle have behandlet de tyske flygtninge anderledes.»vi skal fortælle hvordan vi behandlede dem i stedet for blot at sige at vi behandlede dem godt,«siger hun. Formand for bedømmelsesudvalget, lektor på KU Palle Roslyng-Jensen, afslutter dagens forsvar med historien om et dansk barn hvis opvækst kan bruges som en parallel til de tyske flygtningebørns: En tjenestepige fra Lolland bliver gravid med den lokale præst. Hun bliver fordrevet og føder sin søn alene. Da drengen er otte år, dør moderen, og han bliver sendt i familiepleje.»det interessante er at dette barn var Johannes Kjærbøl,«siger Palle Roslyng-Jensen til det måbende publikum med henvisning til Flygtningeadministrationens berygtede chef. Og med den afslutning på historien blev Kirsten Lylloff indstillet til ph.d.-titlen. Hobby blev til ph.d.-grad Overlæge Kirsten Lylloff begyndte at læse historie på Åbent Universitet for sin egen fornøjelses skyld, men interessen greb om sig og blev til et engageret stykke historisk forskning FOTO: LIZETTE KABRÈ Af Lise K. Lauridsen Til dagligt bestyrer hun blodbanker i Frederiksborg Amt, men overlæge Kirsten Lylloff har de seneste tre år også haft en ph.d.-afhandling i historie at se til. Hvad får en overlæge i 60 erne til at tage en ph.d.-grad?»det spørgsmål stiller jeg også mig selv indimellem, men jo længere jeg kom ned i historien, jo mere forkert kunne jeg jo se det var. Så jeg fik lyst til at fortælle den rigtige historie,«siger Kirsten Lylloff. Allerede på 1. semester på Åbent Universitet stillede Kirsten Lylloff sig selv det dengang så uskyldige spørgsmål: Hvad var årsagen til at alle de børn døde på så kort tid lige efter krigen?»jeg synes det var uhyrligt at det ikke var beskrevet i noget lægevidenskabeligt tidsskrift hvad de tyske børn under et år døde af i 1945,«siger Kirsten Lylloff hvis undren tog fart ved fællesgraven på Sønder Kirkegård i Aalborg hvor et stort antal tyske flygtningebørn ligger begravet.»som læge er det et helt instinktivt spørgsmål. Og det var meget logisk for mig at lægge den lægefaglige vinkel på det historiske,«siger Kirsten Lylloff der fandt svar på sit spørgsmål og skrev førsteårsopgave om det. Underernæring og utrolig ringe levevilkår var svaret, og det kom bag på Kirsten Lylloff der var vokset op med kendskabet til de tyske flygtningebørn fordi hendes forfædre var tyskere.»mine bedsteforældre indvandrede til Danmark fra Tyskland, og min mormor var tysk jøde. Derfor har jeg gennem hele min barndom også kendt til de tyske flygtninge, men det var ikke derfor jeg gik i gang med at læse historie eller undersøge flygtningebørnenes vilkår. Jeg vidste ligesom alle andre kun at der var en stærkt negativ holdning overfor alle tyskere efter krigen,«siger Kirsten Lylloff der i sin førsteårsopgave beskyldte de daværende danske læger for at have brudt lægeløftet. Det satte gang i en heftig debat om hvordan historien om efterkrigstidens flygtningeproblem skulle anskues. Moralske opstød Debatten omkring hendes ph.d.-afhandling overrasker hende derfor ikke, men selv om medieopmærksomheden er uvirkelig for hende, så sætter hun stor pris på at så mange mennesker interesserer sig for hendes arbejde.»selv om nogle af mine pointer er blevet drejet en smule, så synes jeg alt i alt at tonen har været mere sober end da jeg i 1999 fik offentliggjort min opgave i Historisk Tidsskrift. Og selv om jeg er forbløffet over den megen opmærksomhed, så kan jeg da ikke være andet end tilfreds for et af mine mål er jo at fortælle historien på ny, og det har jeg i høj grad fået mulighed for,«siger hun med henvisning til det store fremmøde til hendes ph.d.-forsvar og avisernes fyldige reportager fra det. Under ph.d.-forsvaret og i avisspalterne er Kirsten Lylloff flere gange af ældre historikere blevet beskyldt for at moralisere overfor et Danmark på randen af kaos.»jeg synes ikke jeg er moralist. Jeg vil bare gerne skrive den rigtige historie. For mig er en moralist da nærmere en der vil fortælle at vi behandlede tyskerne godt efter krigen i stedet for den rigtige historie,«siger hun eftertænksomt. Spin er ikke nyt Men hvordan kunne historikerne tage så meget fejl? Var det bare vanetænkning? Kirsten Lylloff mener at Flygtningeadministrationens chef, Johannes Kjærbøl, er årsagen.»kjærbøl var en genial taktiker. I samme øjeblik den sidste flygtning havde forladt lejrene i 1949, inviterede han den kendte filmmager Ole Berggren ind for at lave en film om Danmarks behandling af de tyske flygtninge. Han skrev selv bogen om de tyske flygtninge i Danmark der udkom i Den blev en bibel på området som siden er blevet brugt flittigt af historikere. Det var heller ikke særlig tydeligt at han var forfatteren. Alle tallene i bogen er rigtige, men skjult i en masse søforklaringer. Men bogen er godt skrevet,«konkluderer Kirsten Lylloff der ikke kender til andre statslige institutioner der har begået et så enestående stykke spin i nyere dansk historie. NYSLÅET PH.D. Hun har kun en bachelorgrad i historie. Alligevel fik den 64-årige Kirsten Lylloff i sidste uge ph.d.-titlen for sin afhandling om de tyske flygtningebørn i Danmark efter Anden Verdenskrig. Om Kirsten Lylloff Kirsten Lylloff er uddannet cand.med. på Københavns Universitet Hun er i dag overlæge på Hillerød Sygehus og har siden 1997 læst historie på Åbent Universitet. I 2001 opnåede hun et ph.d.-stipendiat i historie gennem Statens Humanistiske Forskningsråd selv om hun kun er bachelor i historie. Det kan man når man i forvejen har en kandidatgrad i et andet fag. Hun har sideløbende med sin ph.d.-afhandling arbejdet på fuldtid som overlæge.

5 Universitetsavisen STUDIELIV Se min underskrift»jeg har ikke lyst til at bombe en by længere, og ikke noget behov for at sige se mig. Det er det, graffitien er et udtryk for. Det bliver en besættelse for unge knægte som mig selv. Du går rundt med en tusch eller en spraydåse i hånden, og så bliver man nødt til at skrive. Det er det eneste, du tænker på. Og den higen efter noget har jeg ikke mere.«futura 2000, graffitimaler, Information, 5. april Gummistøvlegraffiti TWISTED MINDS Er det hærværk eller kunst at lave graffiti? Biologistuderende Nikolaj Corell tager billeder af live graffiti og sælger det på sin hjemmeside Ud&Skriv. Når Nikolaj Corell lukker bøgerne om Danmarks plante- og dyreliv, åbner han netbutikken Ud&Skriv hvor han sælger graffitiudstyr og film med live graffitimaling på Københavns S-tog FOTO: SCANPIX Hvad er graffiti? Af Lise K. Lauridsen Seks hætteklædte silhuetter bevæger sig i let løb langs de røde togvogne. Op af rygsækkene og lommerne på de løse bukser hiver de spraydåser. Med hurtige, sikre bevægelser farvelægges togvognene i mørket. Gangart står der med meterhøje bogstaver som fletter sig sammen til et maleri. Scenen stammer fra filmen Gangart Vol:01. Nikolaj Correll der læser biologi på andet år, er en af folkene bag produktionen og distributionen af graffitifilm som denne i Danmark. I sin fritid fotograferer han københavnske graffitimalere, og på sin hjemmeside Ud&- Skriv sælger han alt fra kasketter, t-shirts og magasiner til de kontroversielle graffitifilm. Han insisterer på at han kun selv maler lovligt, men selv om graffitien i filmene er ulovlig, så er det ikke i sig selv ulovligt at sælge filmene. Og for Nikolaj Correll handler det at dekorere statens ejendom mere om oprør end hærværk.»graffiti er visuel forurening, men det er for mig at se ikke det samme som hærværk. Graffitimalere laver ikke fysiske skader på toget. Når der bliver slået så hårdt ned på graffiti, så handler det vel mere om at man er vant til de pæne røde tog, og så kommer der pludselig nogen og sætter deres eget præg på tingene. Det er et spørgsmål om smag. Men jeg kan også godt selv hidse mig op over rigtig grim og ødelæggende graffiti,«siger Nikolaj Correll. Gummistøvlebiolog Den 24-årige fynbo har interesseret sig for graffiti de sidste ni år. Allerede som 15-årig lod Nikolaj sig fascinere af graffitiog hiphopkulturen. I 1998 startede han et af Danmarks første graffitiblade som i dag har udviklet sig til hjemmesiden Ud&Skriv, og for to år siden begyndte han at læse biologi på Københavns Universitet.»Jeg har altid interesseret mig for det fag, og selv om biologi og graffiti intet har med hinanden at gøre, så har jeg da opstøvet to-tre graffitimalere på studiet. Biologistudiet er en helt anden verden, men det passer mig godt også at være en del af et supernørdet gummistøvlefag som biologi. Selv om graffitimalere kommer fra alle dele af samfundet, så er det da et kulturskift af rang at træde ind på August Krogh Institutet,«siger Nikolaj Correll. Byen for ensrettet Spørgsmålet er om den gruppe af studerende på KU der ligesom Nikolaj Correll laver graffitifilm, ikke bare er en flok forkælede bybørn der lefler for en samfundsskadelig undergrundskultur. For Nikolaj Correll er svaret lige til.»der vil selvfølgelig altid være ballademagere, men de fleste graffitimalere er folk der gør sig en masse tanker om hvor ensrettende vores bysamfund er. De færreste gør det for at få et adrenalinkick ud af at gøre noget ulovligt. At male på tog handler om at mediet er bevægeligt så kunsten bliver set af så mange som muligt. Der er ikke noget federe end at vente på et tog der kommer ind med et godt piece (kunstværk, red.) Der er publikum på, og som regel eksisterer graffitien på togene kun et par Grafitti Afledt af det græske ord for at skrive. Selv om der er fundet eksempler på graffiti i Pompeii, det antikke Rom og i Mayakulturen, så er graffiti primært forbundet med det 20. århundredes bykultur. Graffiti er et tværkulturelt fænomen der eksisterer i alle skrivende samfund. En af de mest kendte genrer inden for graffitien er New Yorker-stilen der startede i 70 erne og var tæt forbundet med hip-hopmusikken. Den type graffiti spredte sig til resten af USA, Europa og resten af verden i løbet af firserne hvor graffiti for alvor fik sit kommercielle gennembrud. Kilde: The Dictionary of Art, Groves Dictionaries, døgn, så har DSB fået det fjernet,«siger Nikolaj Correll Men er det at fotografere ulovligheder ikke med til at gøre det mere glamourøst og spændende at hærge S-togene?»Jeg har også været anholdt fordi jeg jo ikke kan bevise at jeg kun fotograferede, men jeg synes godt jeg kan forsvare at tage billeder af graffiti fordi det er med til at vise byens personlighed og dokumentere et kulturfænomen som ellers ikke bliver dokumenteret andre steder,«siger Nikolaj Correll der godt kan lide den nyere tolkning af graffitien: To reclaim the streets.»graffiti provokerer fordi den bryder konformiteten. Det er oprørsk kunst der handler om at kræve byens gader tilbage. Reklamer skæmmer jo ti gange mere end graffiti, og det irriterer mig at vi som borgere i København ikke har et ord at skulle have sagt når det gælder de reklamer der i stigende grad forurener byen,«siger Nikolaj Correll. Nikolaj was here Nikolaj og mange andre i graffitimiljøet føler sig marginaliseret efter Københavns byggeog teknikborgmester Søren Pind har forbudt selv de lovlige graffitimure i byen.»jeg tror ikke folk synes at graffiti er så slemt som Søren Pind gør det til. Mange mennesker smiler og synes det er spændende det vi laver. I Søren Pinds øjne er vi multikriminelle, men jeg kan ikke se hvad der er forkert i at lave malerier på kedelige betonvægge. Graffiti er ikke bare mudder op ad væggene, men udtryk der siger en masse om byens karakter. Og så har Danmark nogle af verdens bedste graffitimalere,«siger Nikolaj Correll der ikke vil udelukke at feltarbejdet på studierne i Danmarks naturskønne afkroge kan få ham til at finde spraymalingen frem.»heldigvis er der mange andre steder i Danmark hvor der stadig er lovlige graffitimure tilbage. Og det er jo også fascinerende at lave graffiti langt væk fra alting. Måske går der år før en anden graffitimaler kommer forbi og tænker: Nå, her han også været,«siger Nikolaj Correll.

6 6 Universitetsavisen BIOSTATISTIK Biostatistik?»Biostatistisk Afdeling udfører forskning og metodeudvikling, deltager i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og yder statistisk rådgivning i eksperimentel og klinisk medicin, samfundsmedicin og odontologi. Biostatistikken omfatter navnlig analyser af metoder til overlevelses- og forløbsdata, komplicerede målesituationer i eksperimentel medicin og epidemiologi og såkaldt interobservatørvariation.«læs mere på Statistik i kød og blod Biostatistiker Niels Keiding jonglerer med tal der kan betyde liv og død for mange mennesker. Danmark er i front i den nye sammenkobling mellem statistik og sundhedsvidenskab LEVENDE TAL Biostatistisk Afdeling udvikler sammen med lægevidenskabeligt personale, systemer hvorved vi bedre kan forstå og behandle det menneskelige liv og legeme Af Søren Bjørn-Hansen Det er nok de færreste der umiddelbart ved hvad der foregår på fjerde sal i bygning 22 og 33 på Panum Instituttet. Deres udsendte har i hvert fald kun en samling løse associationer om hvad der er los her på Biostatistisk Afdeling. Efter en forsinkende smutvej gennem tandlægelaboratorier og trappeopgange nås afdelingen. Den genlyder af latter, og en livlig trafik foregår mellem de små kontorer. Foran kontor 19 diskuterer en mindre gruppe. En bryder ud, giver hånd og præsenterer sig som Niels Keiding, leder af Biostatistisk Afdeling. Lodtrækning eller ej Den praktiske anvendelse af statistikere i sundhedsvidenskaben er noget forholdsvist nyt, og Danmark er helt i front med den nye kobling. Det tværvidenskabelige samarbejde giver opsigtsvækkende resultater som skaber dønninger langt udenfor den hjemlige andedam. Biostatistik er et velkendt forskningsfelt når nye behandlingsprincipper skal godkendes. Når en ny type medicin skal lanceres, er det et krav at der forud er gået en række lodtrækningsforsøg. En gruppe forsøgspersoner trækker lod, nogle får den nye behandling, andre den gamle, og så vurderer man effekten af den nye behandling i sammenligning med den gamle.»denne metode er i simple tilfælde god nok, men der kan være omstændigheder som gør ret udførlige statistiske virkemidler nødvendige. Man kan simpelthen ikke altid nøjes med at trække lod,«forklarer Niels Keiding. Da man begyndte at konkludere at rygning er skadeligt, kunne man fx ikke bare trække lod om at nogle ikkerygende forsøgspersoner skulle begynde at ryge og at andre ikke skulle ryge. Det var og er umuligt, forklarer Niels Keiding:»I sådan en situation er man nødt til at se på hvordan det faktisk er gået individer der har røget i sammenligning med ikkerygere. Det er kompliceret fordi der kan være andre årsager til at det går rygerne skidt end at de har røget. De kan være fattige eller bo under dårligere forhold, og det må man så prøve at korrigere for. Her er biostatistikeren en vigtig medspiller. De statistiske metoder er med til at nivellere de forskellige faktorer i sådanne undersøgelser som ikke er lodtrækninger, men hvad vi kalder observationelle studier,«fortæller professor Keiding. Det er denne indgangsvinkel som Biostatistisk Afdeling i vidt omfang tilbyder i samarbejdet med de medicinske forskergrupper. Hormoner»Mange kvinder får hormonpiller i forbindelse med menopausen for at undgå knogleskørhed. Tidligere troede man at disse hormoner også forebyggede blodpropper i hjernen. I USA viste lodtrækningsforsøg så at pillerne faktisk var ganske skadelige. De forebyggede godt nok knogleskørhed, men til gengæld forøgedes risikoen for blodpropper i hjernen. De kvinder der fik hormontilskud, udviklede desuden oftere brystkræft. Ud fra en samlet betragtning blev disse hormonpiller så vurderet som mere skadelige end man hidtil havde troet. Den mest sandsynlige forklaring på at man i USA gik galt i byen var at det her ofte har været de rige og veltilpassede kvinder der har taget hormoner. Derfor har det set ud som om pillerne var gode, men kvinderne der spiste dem havde en generelt sundere livsstil end gennemsnittet,«forklarer Niels Keiding. I Europa har det altid været anderledes fordi vi har et bredere og offentligt finansieret sundhedsvæsen. Det at tage hormontilskud har simpelthen ikke den samme sociale slagside som i USA. Faktisk er det ifølge Niels Keiding nærmest omvendt.»vi har været involveret i området de senere år. Vi har set på materiale fra de danske sygeplejersker og fået de samme resultater som i de amerikanske lodtrækningsforsøg: Hormonpillerne ser ud til at være mere skadelige end man troede for ti år siden.«fertilitet Niels Keidings egen hovedinteresse i øjeblikket er forskellige studier af fertilitet.»alle ved at hvor mange børn man får og hvornår man får dem afhænger af hvordan det passer ind i ens øvrige livsomstændigheder. Mange med højere uddannelser vælger at få børnene efter eksamen, og det er forholdsvis sent i forhold til 1950 erne. Det svære spørgsmål er nu om der også er nogle biologiske faktorer der spiller ind på at mange kvinder bliver gravide senere end tidligere. Det er vi i gang med at undersøge sammen med Rigshospitalets afdeling for reproduktion.«fertilitetsklinikkerne har travlt. Niels Keiding mener at det skyldes at barnløse par i dag er villige til at gå langt for at få børn. Ikke at antallet af barnløse af steget.»der er også andre interessante faktorer vi stadig ikke kender godt nok, fx i hvor høj grad uddannelsesforløbet spiller en rolle. Mange mænd og kvinder siger vi kan godt vente lidt, vi skal lige have en række ting i vores liv afviklet før vi begynder at få børn, og måske er det så enkelt at de udsætter det så længe at de simpelthen ikke når det før det er for sent. Det er mærkeligt nok ikke særligt godt belyst i litteraturen,«siger Niels Keiding. Afdeling for Biostatistik har masser af opgaver, og der er en vældig vækst i anvendelsen af statistikere, fortæller Niels Keiding.»Vi har uddannet mange biostatistikere her i afdelingen der senere er blevet ansat ude i forskningsinstitutioner og i medicinalvirksomhederne. Der er et stort forbrug af biostatistikere i den farmaceutiske industri, først og fremmest hos Novo Nordisk, Lundbeck og Leo, men også i en række af de knap så store virksomheder,«forklarer Niels Keiding der ser lyst på fremtiden for Biostatistisk Afdeling. Blå bog: Niels Keiding er i forbindelse med sit arbejde på Biostatistisk Afdeling blevet hædret adskillige gange. Han har modtaget en pris fra Harvard University, er for nyligt blevet indvalgt i det Norske Videnskaps-Akademi, har holdt en af de prestigefyldte Armitage Lectures på Cambridge og overtager i skrivende stund præsidentposten for det Internationale Statistiske Institut, ISI. ISI er en organisation der samler alle slags statistik under en paraply med en fælles etisk kode. Organisationen kæmper for politisk uafhængighed i statistisk arbejde og var blandt andet bekymrede over den danske beskæftigelsesministers offentliggørelse af nogle arbejdsløshedstal før Danmarks Statistiks planlagte offentliggørelse. Niels Keiding har været president elect i to år og skal nu bestride posten som præsident i to.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Ordinær Generalforsamling 2005 Referat

Ordinær Generalforsamling 2005 Referat Dansk Selskab for Medicinsk Fysik Ordinær Generalforsamling 2005 Referat Odense, den 19. marts 2005 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Bestyrelsens årsberetning 4. Beretning

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere