Universitets avisen. Bryderi om menneskeret KØBENHAVNS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universitets avisen. Bryderi om menneskeret KØBENHAVNS UNIVERSITET"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Universitets avisen FOTO: LIZETTE KABRÉ Når historien skrives om Kirsten Lylloffs ph.d.-forsvar om de tyske flygtningebørn efter Anden Verdenskrig fik både vredesudbrud og tårer frem LÆS SIDE 3-4 Bryderi om menneskeret Sund uden for det gode selskab I modsætning til Hum, Nat og Samf på KU har Sund ikke fundet vej til hitlisten over verdens bedste fakulteter LÆS SIDE 2 Fra skrå brædder til lige linjer Susanne Ditlevsen var professionel skuespiller i Spanien i ti år. Nu er hun blevet ph.d. på sin 40 års fødselsdag i statistik LÆS SIDE 7 Er juraprofessor Mads Bryde Andersens voldsomme kritik af menneskerettighederne underlødig og deprimerende - eller har juraprofessor Henning Koch set igennem fingre med elendig forskningskvalitet på Institut for Menneskerettigheder? PROFESSOR-DUEL SIDE 8-11

2 2 Universitetsavisen Universitetsliv 2004 på gaden UNILIV Universitetets årsberetning Universitetsliv 2004 udkommer i den danske udgave i april. Den distribueres ligesom sidste år til alle medarbejdere på Københavns Universitet. Årsberetningen er særligt egnet til brug ved konferencer og til besøgende der skal have et lettilgængeligt øjebliksbillede af forsknings- og uddannelsesaktiviteter, universitetets opbygning og økonomi. Universitetsliv og en engelsk udgave fås på Indkøbskontoret, Ny sundhedsfaglig uddannelse SUNDHED Videnskabsministeriet har netop givet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tilladelse til at oprette en sundhedsfaglig kandidatuddannelse. Uddannelsen er målrettet personer med mellemlange sundhedsuddannelser som fx sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Fakultetet forventer at 30 studerende påbegynder den sundhedsfaglige kandidatuddannelse den 1. september For yderligere oplysninger kontakt souchef Lisbeth Roland Hansen, tlf RANKING Nyt dekanat på Nat NATUR Dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Henrik Jeppesen, har siden januar været sygemeldt og forventes ikke at være tilbage i sit job foreløbig. Derfor er prodekan og lektor ved Kemisk Institut Flemming Nic Nicolaisen (billedet tv.) fra 1. marts blevet konstitueret som dekan. Som konstitueret prodekan er tiltrådt Bent Vismann (billedet th.) der er lektor ved Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør og studieleder på Biologisk Institut. Kend din ret PERSONALEPOLITIK Så er den fjerde udgave af KU s personalepolitik på gaden. Der er ikke sket de historiske landvindinger, men arbejdsgruppen der blev nedsat af HSU i december 2003, har rettet skønhedsfejl, lavet præciseringer og foretaget revideringer i forhold til statens personalepolitik fra juni Arbejdsgruppen har desuden foretaget revideringer i forhold til de ændringer der er sket med den nye universitetslov. Chikane er et nyt emne som har fået et selvstændigt afsnit i personalepolitikken på KU. Afsnittet beskriver dels hvad chikane er, dels hvor den chikanerede medarbejder kan hente hjælp eller hvad han eller hun kan forvente af kolleger og ledere. I den nye personalepolitik hedder det at det bedste værn mod chikane er en omgangstone præget af et menneskesyn der viser respekt for forskellighed og den enkelte medarbejders integritet. Læs mere på Lykke-café på Nytorv DØGNFORSKNING På Forskningens Døgn den 12. maj arrangerer Københavns Universitet en lykke-café i et stort telt på Nytorv. I caféen vil publikum kunne få kaffe og lytte til korte og fyndige stafetforedrag over temaet lykke fra seks forskellige forskere fra vidt forskellige fagområder. Peter Gundelach fra Sociologi vil fx fortælle om hvorfor det høje skattetryk, stik imod den almindelige holdning om den sag, faktisk gør danskerne lykkelige, Gitte Moos Knudsen fra Sundhedsvidenskab vil berette om hvor i hjernen lykkefølelsen sidder, Charlie Breindahl fra Film- og Medievidenskab vil fortælle om at internettets datingsider, og adfærdsbiolog Knud Erik Heller fra Naturvidenskab vil løfte sløret for om dyr kan være lykkelige eller om det er en tilstand der er forbeholdt mennesker. Lykke-caféen er åben fra til 19.00, og forskerne vil ledsage deres stafetoplæg med powerpoint-shows. Fra kl til rejser universitetet ligeledes tre små telte hvor man kan træffe forskellige forskere under fire øjne og spørge dem om alle de ting man har lyst til inden for deres fagområde. Se mere på FOTO: SCANPIX Sund uden for det gode selskab I modsætning til Hum, Samf og Nat har Sund ikke fundet vej ind på hitlisten over verdens bedste fakulteter Af Lise K. Lauridsen Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Danmarks største sundhedsvidenskabelige fakultet er slet ikke at finde blandt verdens 100 bedste medicinske fakulteter. Til gengæld har Århus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet overhalet Københavns Universitet indenom. I hvert fald på de internationale hitlister over verdens bedste fakulteter. I marts offentliggjorde The Times Higher Education Supplement (THES) den sidste i rækken af ranglister over verdens bedste fakulteter: De biomedicinske eller sundhedsvidenskabelige. Århus Universitets er nr. 54 mens det svenske Karolinska Instituttet placerer sig på en flot syvende plads. De amerikanske og britiske universiteter dominerer igen og bringer Harvard University ind på en samlet første plads over verdens bedste universiteter. Hidtil har Københavns Universitet ligget flot placeret som eneste danske repræsentant på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Humaniora kom ind på en flot 23. plads over verdens bedste fakulteter, Samfundsvidenskab blev placeret som nr. 35 i verden mens Naturvidenskab måtte nøjes med en plads som nummer 44 et par pladser efter Århus Universitet der var nummer 39. For meget undervisning For dekan på Sundhedsvidenskab, Ralf Hemmingsen, bekræfter THES rangliste over verdens bedste sundhedsvidenskabelige fakulteter en bekymring som ikke er ny.»man kan altid diskutere kriterierne for sådanne ranglister, men den viser at vores internationale netværk og gennemslagskraft ikke er tilfredsstillende. Ranking bygger på et internationalt renommé, derfor har vi de sidste tre år allerede satset mere på at få internationaliseret undervisningen, skabt mere attraktive stillinger for udenlandske forskere, etableret mere fleksible forskernetværk samt sat gang i arbejdet med at skabe en fælles elite forskeruddannelse med udlandet,«siger Ralf Hemmingsen. Han mener at en af årsagerne til at Sundhedsvidenskab står så svagt, er at fakultetet i 1990 erne var økonomisk fastlåst og har måttet undervise 25 procent mere fordi antallet af lægestuderende er steget drastisk uden at bevillingerne til forskning er fulgt med.»det kan lyde som en søforklaring, men den er reel nok. Og jeg synes man må tage det meget alvorligt når den institution der uddanner halvdelen af Danmarks læger, ikke er med på det internationale landkort over de bedste forskningsinstitutioner,«siger Ralf Hemmingsen. Dekanen på Sundhedsvidenskab så dog også gerne at fakultetet udover større offentlige bevillinger blev bedre til selv at hive store nationale og internationale forskningsbevillinger i land.»vi er godt i gang. Inden for det sidste år har vi fået tre bevillinger i 25 millioners klassen. Det skal vi blive endnu bedre til,«siger han og håber på at de såkaldte forskningsclusters inden for potente områder som cellebiologi, international sundhed, neurovidenskab, muskelforskning, imaging og immunologi kan være med til at tiltrække flere offentlige og private penge udefra.

3 Universitetsavisen FSR får ny formand STUDENTERPOLITIK Forenede Studenterråd valgte på sin generalforsamling den 7. april den 21-årige historiestuderende Jesper Johansen som ny formand. Som nye medlemmer af præsidiet valgtes Pernille Skipper, Jura; Peter Müeller, Datalogi og Andreas Kamstrup, Fysik. Desuden fortsætter Camilla Slowik. Jura; Jesper Skottfelt, Fysik og Thomas Anton Antonsen, Datalogi. Dermed er præsidiet nu fuldtalligt, og generalforsamlingen valgte også de to jurastuderende Louise Lundstrøm Nielsen og Anders Ehlers som suppleanter til præsidiet, og Rie Kjær Rasmussen og Jens Barslund opnåede valg til posterne som kritiske revisorer. NYT ANSIGT Den nye formand for FSR Jesper Johansen er 21 år og læser historie. Få styr på Jura KURSER Fra efteråret tilbyder Det Juridiske Fakultet kurser om juridiske emner til studerende der ikke læser jura. Initiativet sker efter en stigende efterspørgsel udefra på kurser der kan give forståelse for juridiske problemstillinger. I efterårssemestret 2005 udbydes de tre kursusfag Introduktion til Jura, Introduktion til Formueret og Miljøret. Se mere om kurserne på og læs om optagelsesbetingelser på under Merittilbud. Ansøgningsfrist er 2. maj PH.D.-FORSVAR FOTO: LIZETTE KABRÉ Når historien skrives om HISTORISK Kirsten Lylloffs ph.d.-forsvar om de tyske flygtningebørn der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig trak fulde huse på KUA. Ph.d.-forsvar rydder normalt ikke forsider. Men Kirsten Lylloffs afhandling om de tyske flygtningebørns skæbne i Danmark efter Anden Verdenskrig var så gribende en historie at den fik både vrede og tårer frem. For hvordan kunne Danmark lade små børn dø fordi de var tyske? Og hvordan kunne historikere gennem 60 år skrive at vi behandlede dem godt? Af Lise K. Lauridsen Auditorium 11 på Københavns Universitet Amager er fyldt til bristepunktet denne torsdag eftermiddag. De grå frisurer dominerer, men også enkelte unge hoveder titter frem blandt de mere end 200 tilhørere der har fundet vej til forsvaret for ph.d.-afhandlingen Barn eller fjende? Uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark Eftermiddagens hovedperson er overlæge og ph.d.-stipendiat Kirsten Lylloff der roligt træder frem for at fortælle om sit arbejde gennem de seneste tre år. Stemmen er indtrængende. Ordene præcise, og sætningerne fyldt med fakta. Alligevel trænger tårerne sig på mens fortællingen om de tyske flygtningebørns tid i Danmark rul- ler sig ud. Cirka børn under 18 år kom til Danmark på flugt fra krigen og ødelæggelserne i det sønderbombede Nazityskland. Cirka af dem kom hertil uden nogen familie. Efter befrielsen i maj 1945 fik den danske regering ansvaret for den massive tyske flygtningestrøm. Båret af den gængse modvilje i befolkningen blev der ført en hård kurs overfor alt tysk også selv om det var syge, kvinder og børn på flugt.»de mange tyske flygtningebørn blev betragtet som endnu en belastning fra den tidligere besættelsesmagts side, og mange flygtningebørn blev placeret i børnelejre i blandt andet Vingsted og Kastrup. I knap tre år sad de omgivet af bevæbnede vagter og pigtråd i lagerbygninger der af læger blev vurderet som uegnede for mennesker at bo i,«fortæller Kirsten Lylloff og fortsætter nøgternt med beretningerne om hvordan de tyske børn blev udsat for fysisk og psykisk vold fra lejrlederne.»mere end børn under et år døde i løbet af 1945 næsten alle i den aldersgruppe. Mere end børn under fem år døde alt i alt det første år i Danmark,«fortæller Kirsten Lylloff med forbløffende sindsro. Uvidenhed som taktik Datidens danske myndigheder har ikke efterladt sig nogen officiel politik for behandlingen af de tyske flygtninge, men tre hovedprincipper synes ifølge Lylloffs afhandling at styre den danske flygtningeadministration:»flygtningene skulle isoleres fra det danske samfund; de måtte ikke blive en del af den offentlige debat, og de skulle leve under markant dårligere vilkår end den øvrige danske befolkning.«mesteren bag denne uofficielle politik var flygtningeadministrationens leder, Johannes Kjærbøl.»Kjærbøl der havde været med i den upopulære Scavenius-regering under krigen, havde brug for succes. Ved at lægge en hård linje overfor de tyske flygtninge tog han afstand til alt tysk,«fortæller Kirsten Lylloff. Ikke kun datidens medier er blottet for historier om de tyske flygtningebørn. Heller ikke noget så simpelt som en journal har det danske system efterladt til de børnehjem, adoptivfamilier, efterkommere og historikere der har villet opspore de tyske børns skæbne, fortæller Kirsten Lylloff nu med en stemme der dirrer af indignation. >

4 4 Universitetsavisen Krig med konventioner»i dag har vi ikke en højere moral, blot bedre konventioner. Konventioner udgør grænsen mellem civilisation og anarki, og måske kan erfaringerne lære os, at danskerne ikke er bedre end andre (...). Krig er altid en humanitær katastrofe med grusomme følger. Det, der skete for de tyske flygtningebørn i Danmark, sker hver dag, fx i Sierra Leone.«Generalsekretær for Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, Information, 8. april Fortsat fra side 3.»Den danske flygtningeadministration begyndte alt for sent at finde ud af hvad børnene hed eller hvor de kom fra. Og børn glemmer hurtigt deres navn og oprindelse. Selv børn der blev født i lejrene, blev ikke registreret. De danske myndigheder forsøgte heller ikke at underrette nærtstående familie i Tyskland om at børnene var i live i Danmark. Da den danske regering startede hjemsendelsen af de tyske flygtninge vel at mærke efter jerntæppet var gået ned havnede nogle børn i den franske zone selv om forældrene opholdt sig i den russiske,«fortæller Kirsten Lylloff. Den totale isolation betød også at danske familier ikke kunne adoptere tyske børn. Flygtningeadministrationen sagde blankt nej. Isolationen fra det øvrige samfund og forbuddet mod at omgås tyske flygtninge betød total uvidenhed omkring de tyske flygtninges forhold.»hvis flygtninges forhold havde været alment kendt, havde den danske offentlighed måske nok haft en anden opfattelse,«siger Kirsten Lylloff og konkluderer at årsagen til behandlingen af de tyske flygtningebørn ikke kunne begrundes med at de var fjender af Danmark, men at de tilhørte en bestemt etnisk gruppe. Hvor er dokumentationen? Det argument finder professor på RUC Anette Warring fra bedømmelsesudvalget svagt. Hvor er dokumentationen for det etniske had som begrundelse for den førte politik?»jeg synes du underkender problemet med antallet af tyske flygtninge i Danmark. Kunne det ikke tænkes at de danske myndigheder var styret af deres frygt for at alt for mange af de cirka flygtninge skulle blive her?«spørger Anette Warring. Kirsten Lylloff erkender at dokumentationen for hvordan den offentlige opinion var i efterkrigstiden er et af afhandlingens svage punkter, men opremser en række årsager til at den danske flygtningeadministration kunne siges at have ført politik ud fra det etniske had til tyskere. Fx fik tyske børn og kvinder frataget deres danske opholdstilladelse i Et andet slående eksempel var de baltere, polakker m.m. der havde kæmpet på tysk side der fik opholdstilladelse som alle andre flygtninge. Det andet medlem af bedømmelsesudvalget er psykolog på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Edith Montgomery. Hun sætter en kritisk finger på Lylloffs brug af begrebet sund fornuft i behandlingen af flygtningebørnene.»at handle ud fra sin sunde fornuft er et problemfyldt begreb fordi det afhænger af konteksten. Det som i dag er sund fornuft, var det ikke nødvendigvis dengang,«siger Edith Montgomery. Danmark uden konventioner Så bliver talerstolen overladt til auditoriets menige kritikere. Cand.jur. Hans Mørk påpeger at Danmark i 1945 ikke var forpligtiget af nogle internationale konventioner om hvordan man behandler folk fra andre lande. Det argument får Kirsten Lylloff til at svare skarpt igen:»ja, nu bliver jeg altså hidsig. Juristerne har vel ikke skrevet noget ned om at man ikke skal behandle folk ordentligt bare fordi der ingen konventioner er.«den næste gråhårede herre på talerstolen havde som børnehjemsbarn under krigen mærket hvad det vil sige at mangle tøj og mad.»lige efter krigen modtog Danmark flere flygtninge end vi har gjort de sidste 50 år. Har du overvejet om det danske samfund havde ressourcerne til at tage sig ordentligt af de tyske flygtninge?«spørger han.»den dyreste af alle løsninger for det danske samfund var at spærre de tyske flygtninge inde og lade dem bevogte af et mandskab på personer,«lyder Lylloffs svar. De næste tilhørere påpeger at der ikke var konsensus i den danske befolkning om flygtningespørgsmålet.»min mor ville ikke have fundet sig i at vi behandlede børn på den måde. De små børn var ikke vores fjender. Når man i dag siger at Danmark er fremmedfjendsk, handler det jo også kun om at nogle er det,«siger psykolog Oskar Plovmand. For Kirsten Lylloff handler det imidlertid ikke om hvorvidt det danske samfund kunne eller skulle have behandlet de tyske flygtninge anderledes.»vi skal fortælle hvordan vi behandlede dem i stedet for blot at sige at vi behandlede dem godt,«siger hun. Formand for bedømmelsesudvalget, lektor på KU Palle Roslyng-Jensen, afslutter dagens forsvar med historien om et dansk barn hvis opvækst kan bruges som en parallel til de tyske flygtningebørns: En tjenestepige fra Lolland bliver gravid med den lokale præst. Hun bliver fordrevet og føder sin søn alene. Da drengen er otte år, dør moderen, og han bliver sendt i familiepleje.»det interessante er at dette barn var Johannes Kjærbøl,«siger Palle Roslyng-Jensen til det måbende publikum med henvisning til Flygtningeadministrationens berygtede chef. Og med den afslutning på historien blev Kirsten Lylloff indstillet til ph.d.-titlen. Hobby blev til ph.d.-grad Overlæge Kirsten Lylloff begyndte at læse historie på Åbent Universitet for sin egen fornøjelses skyld, men interessen greb om sig og blev til et engageret stykke historisk forskning FOTO: LIZETTE KABRÈ Af Lise K. Lauridsen Til dagligt bestyrer hun blodbanker i Frederiksborg Amt, men overlæge Kirsten Lylloff har de seneste tre år også haft en ph.d.-afhandling i historie at se til. Hvad får en overlæge i 60 erne til at tage en ph.d.-grad?»det spørgsmål stiller jeg også mig selv indimellem, men jo længere jeg kom ned i historien, jo mere forkert kunne jeg jo se det var. Så jeg fik lyst til at fortælle den rigtige historie,«siger Kirsten Lylloff. Allerede på 1. semester på Åbent Universitet stillede Kirsten Lylloff sig selv det dengang så uskyldige spørgsmål: Hvad var årsagen til at alle de børn døde på så kort tid lige efter krigen?»jeg synes det var uhyrligt at det ikke var beskrevet i noget lægevidenskabeligt tidsskrift hvad de tyske børn under et år døde af i 1945,«siger Kirsten Lylloff hvis undren tog fart ved fællesgraven på Sønder Kirkegård i Aalborg hvor et stort antal tyske flygtningebørn ligger begravet.»som læge er det et helt instinktivt spørgsmål. Og det var meget logisk for mig at lægge den lægefaglige vinkel på det historiske,«siger Kirsten Lylloff der fandt svar på sit spørgsmål og skrev førsteårsopgave om det. Underernæring og utrolig ringe levevilkår var svaret, og det kom bag på Kirsten Lylloff der var vokset op med kendskabet til de tyske flygtningebørn fordi hendes forfædre var tyskere.»mine bedsteforældre indvandrede til Danmark fra Tyskland, og min mormor var tysk jøde. Derfor har jeg gennem hele min barndom også kendt til de tyske flygtninge, men det var ikke derfor jeg gik i gang med at læse historie eller undersøge flygtningebørnenes vilkår. Jeg vidste ligesom alle andre kun at der var en stærkt negativ holdning overfor alle tyskere efter krigen,«siger Kirsten Lylloff der i sin førsteårsopgave beskyldte de daværende danske læger for at have brudt lægeløftet. Det satte gang i en heftig debat om hvordan historien om efterkrigstidens flygtningeproblem skulle anskues. Moralske opstød Debatten omkring hendes ph.d.-afhandling overrasker hende derfor ikke, men selv om medieopmærksomheden er uvirkelig for hende, så sætter hun stor pris på at så mange mennesker interesserer sig for hendes arbejde.»selv om nogle af mine pointer er blevet drejet en smule, så synes jeg alt i alt at tonen har været mere sober end da jeg i 1999 fik offentliggjort min opgave i Historisk Tidsskrift. Og selv om jeg er forbløffet over den megen opmærksomhed, så kan jeg da ikke være andet end tilfreds for et af mine mål er jo at fortælle historien på ny, og det har jeg i høj grad fået mulighed for,«siger hun med henvisning til det store fremmøde til hendes ph.d.-forsvar og avisernes fyldige reportager fra det. Under ph.d.-forsvaret og i avisspalterne er Kirsten Lylloff flere gange af ældre historikere blevet beskyldt for at moralisere overfor et Danmark på randen af kaos.»jeg synes ikke jeg er moralist. Jeg vil bare gerne skrive den rigtige historie. For mig er en moralist da nærmere en der vil fortælle at vi behandlede tyskerne godt efter krigen i stedet for den rigtige historie,«siger hun eftertænksomt. Spin er ikke nyt Men hvordan kunne historikerne tage så meget fejl? Var det bare vanetænkning? Kirsten Lylloff mener at Flygtningeadministrationens chef, Johannes Kjærbøl, er årsagen.»kjærbøl var en genial taktiker. I samme øjeblik den sidste flygtning havde forladt lejrene i 1949, inviterede han den kendte filmmager Ole Berggren ind for at lave en film om Danmarks behandling af de tyske flygtninge. Han skrev selv bogen om de tyske flygtninge i Danmark der udkom i Den blev en bibel på området som siden er blevet brugt flittigt af historikere. Det var heller ikke særlig tydeligt at han var forfatteren. Alle tallene i bogen er rigtige, men skjult i en masse søforklaringer. Men bogen er godt skrevet,«konkluderer Kirsten Lylloff der ikke kender til andre statslige institutioner der har begået et så enestående stykke spin i nyere dansk historie. NYSLÅET PH.D. Hun har kun en bachelorgrad i historie. Alligevel fik den 64-årige Kirsten Lylloff i sidste uge ph.d.-titlen for sin afhandling om de tyske flygtningebørn i Danmark efter Anden Verdenskrig. Om Kirsten Lylloff Kirsten Lylloff er uddannet cand.med. på Københavns Universitet Hun er i dag overlæge på Hillerød Sygehus og har siden 1997 læst historie på Åbent Universitet. I 2001 opnåede hun et ph.d.-stipendiat i historie gennem Statens Humanistiske Forskningsråd selv om hun kun er bachelor i historie. Det kan man når man i forvejen har en kandidatgrad i et andet fag. Hun har sideløbende med sin ph.d.-afhandling arbejdet på fuldtid som overlæge.

5 Universitetsavisen STUDIELIV Se min underskrift»jeg har ikke lyst til at bombe en by længere, og ikke noget behov for at sige se mig. Det er det, graffitien er et udtryk for. Det bliver en besættelse for unge knægte som mig selv. Du går rundt med en tusch eller en spraydåse i hånden, og så bliver man nødt til at skrive. Det er det eneste, du tænker på. Og den higen efter noget har jeg ikke mere.«futura 2000, graffitimaler, Information, 5. april Gummistøvlegraffiti TWISTED MINDS Er det hærværk eller kunst at lave graffiti? Biologistuderende Nikolaj Corell tager billeder af live graffiti og sælger det på sin hjemmeside Ud&Skriv. Når Nikolaj Corell lukker bøgerne om Danmarks plante- og dyreliv, åbner han netbutikken Ud&Skriv hvor han sælger graffitiudstyr og film med live graffitimaling på Københavns S-tog FOTO: SCANPIX Hvad er graffiti? Af Lise K. Lauridsen Seks hætteklædte silhuetter bevæger sig i let løb langs de røde togvogne. Op af rygsækkene og lommerne på de løse bukser hiver de spraydåser. Med hurtige, sikre bevægelser farvelægges togvognene i mørket. Gangart står der med meterhøje bogstaver som fletter sig sammen til et maleri. Scenen stammer fra filmen Gangart Vol:01. Nikolaj Correll der læser biologi på andet år, er en af folkene bag produktionen og distributionen af graffitifilm som denne i Danmark. I sin fritid fotograferer han københavnske graffitimalere, og på sin hjemmeside Ud&- Skriv sælger han alt fra kasketter, t-shirts og magasiner til de kontroversielle graffitifilm. Han insisterer på at han kun selv maler lovligt, men selv om graffitien i filmene er ulovlig, så er det ikke i sig selv ulovligt at sælge filmene. Og for Nikolaj Correll handler det at dekorere statens ejendom mere om oprør end hærværk.»graffiti er visuel forurening, men det er for mig at se ikke det samme som hærværk. Graffitimalere laver ikke fysiske skader på toget. Når der bliver slået så hårdt ned på graffiti, så handler det vel mere om at man er vant til de pæne røde tog, og så kommer der pludselig nogen og sætter deres eget præg på tingene. Det er et spørgsmål om smag. Men jeg kan også godt selv hidse mig op over rigtig grim og ødelæggende graffiti,«siger Nikolaj Correll. Gummistøvlebiolog Den 24-årige fynbo har interesseret sig for graffiti de sidste ni år. Allerede som 15-årig lod Nikolaj sig fascinere af graffitiog hiphopkulturen. I 1998 startede han et af Danmarks første graffitiblade som i dag har udviklet sig til hjemmesiden Ud&Skriv, og for to år siden begyndte han at læse biologi på Københavns Universitet.»Jeg har altid interesseret mig for det fag, og selv om biologi og graffiti intet har med hinanden at gøre, så har jeg da opstøvet to-tre graffitimalere på studiet. Biologistudiet er en helt anden verden, men det passer mig godt også at være en del af et supernørdet gummistøvlefag som biologi. Selv om graffitimalere kommer fra alle dele af samfundet, så er det da et kulturskift af rang at træde ind på August Krogh Institutet,«siger Nikolaj Correll. Byen for ensrettet Spørgsmålet er om den gruppe af studerende på KU der ligesom Nikolaj Correll laver graffitifilm, ikke bare er en flok forkælede bybørn der lefler for en samfundsskadelig undergrundskultur. For Nikolaj Correll er svaret lige til.»der vil selvfølgelig altid være ballademagere, men de fleste graffitimalere er folk der gør sig en masse tanker om hvor ensrettende vores bysamfund er. De færreste gør det for at få et adrenalinkick ud af at gøre noget ulovligt. At male på tog handler om at mediet er bevægeligt så kunsten bliver set af så mange som muligt. Der er ikke noget federe end at vente på et tog der kommer ind med et godt piece (kunstværk, red.) Der er publikum på, og som regel eksisterer graffitien på togene kun et par Grafitti Afledt af det græske ord for at skrive. Selv om der er fundet eksempler på graffiti i Pompeii, det antikke Rom og i Mayakulturen, så er graffiti primært forbundet med det 20. århundredes bykultur. Graffiti er et tværkulturelt fænomen der eksisterer i alle skrivende samfund. En af de mest kendte genrer inden for graffitien er New Yorker-stilen der startede i 70 erne og var tæt forbundet med hip-hopmusikken. Den type graffiti spredte sig til resten af USA, Europa og resten af verden i løbet af firserne hvor graffiti for alvor fik sit kommercielle gennembrud. Kilde: The Dictionary of Art, Groves Dictionaries, døgn, så har DSB fået det fjernet,«siger Nikolaj Correll Men er det at fotografere ulovligheder ikke med til at gøre det mere glamourøst og spændende at hærge S-togene?»Jeg har også været anholdt fordi jeg jo ikke kan bevise at jeg kun fotograferede, men jeg synes godt jeg kan forsvare at tage billeder af graffiti fordi det er med til at vise byens personlighed og dokumentere et kulturfænomen som ellers ikke bliver dokumenteret andre steder,«siger Nikolaj Correll der godt kan lide den nyere tolkning af graffitien: To reclaim the streets.»graffiti provokerer fordi den bryder konformiteten. Det er oprørsk kunst der handler om at kræve byens gader tilbage. Reklamer skæmmer jo ti gange mere end graffiti, og det irriterer mig at vi som borgere i København ikke har et ord at skulle have sagt når det gælder de reklamer der i stigende grad forurener byen,«siger Nikolaj Correll. Nikolaj was here Nikolaj og mange andre i graffitimiljøet føler sig marginaliseret efter Københavns byggeog teknikborgmester Søren Pind har forbudt selv de lovlige graffitimure i byen.»jeg tror ikke folk synes at graffiti er så slemt som Søren Pind gør det til. Mange mennesker smiler og synes det er spændende det vi laver. I Søren Pinds øjne er vi multikriminelle, men jeg kan ikke se hvad der er forkert i at lave malerier på kedelige betonvægge. Graffiti er ikke bare mudder op ad væggene, men udtryk der siger en masse om byens karakter. Og så har Danmark nogle af verdens bedste graffitimalere,«siger Nikolaj Correll der ikke vil udelukke at feltarbejdet på studierne i Danmarks naturskønne afkroge kan få ham til at finde spraymalingen frem.»heldigvis er der mange andre steder i Danmark hvor der stadig er lovlige graffitimure tilbage. Og det er jo også fascinerende at lave graffiti langt væk fra alting. Måske går der år før en anden graffitimaler kommer forbi og tænker: Nå, her han også været,«siger Nikolaj Correll.

6 6 Universitetsavisen BIOSTATISTIK Biostatistik?»Biostatistisk Afdeling udfører forskning og metodeudvikling, deltager i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og yder statistisk rådgivning i eksperimentel og klinisk medicin, samfundsmedicin og odontologi. Biostatistikken omfatter navnlig analyser af metoder til overlevelses- og forløbsdata, komplicerede målesituationer i eksperimentel medicin og epidemiologi og såkaldt interobservatørvariation.«læs mere på Statistik i kød og blod Biostatistiker Niels Keiding jonglerer med tal der kan betyde liv og død for mange mennesker. Danmark er i front i den nye sammenkobling mellem statistik og sundhedsvidenskab LEVENDE TAL Biostatistisk Afdeling udvikler sammen med lægevidenskabeligt personale, systemer hvorved vi bedre kan forstå og behandle det menneskelige liv og legeme Af Søren Bjørn-Hansen Det er nok de færreste der umiddelbart ved hvad der foregår på fjerde sal i bygning 22 og 33 på Panum Instituttet. Deres udsendte har i hvert fald kun en samling løse associationer om hvad der er los her på Biostatistisk Afdeling. Efter en forsinkende smutvej gennem tandlægelaboratorier og trappeopgange nås afdelingen. Den genlyder af latter, og en livlig trafik foregår mellem de små kontorer. Foran kontor 19 diskuterer en mindre gruppe. En bryder ud, giver hånd og præsenterer sig som Niels Keiding, leder af Biostatistisk Afdeling. Lodtrækning eller ej Den praktiske anvendelse af statistikere i sundhedsvidenskaben er noget forholdsvist nyt, og Danmark er helt i front med den nye kobling. Det tværvidenskabelige samarbejde giver opsigtsvækkende resultater som skaber dønninger langt udenfor den hjemlige andedam. Biostatistik er et velkendt forskningsfelt når nye behandlingsprincipper skal godkendes. Når en ny type medicin skal lanceres, er det et krav at der forud er gået en række lodtrækningsforsøg. En gruppe forsøgspersoner trækker lod, nogle får den nye behandling, andre den gamle, og så vurderer man effekten af den nye behandling i sammenligning med den gamle.»denne metode er i simple tilfælde god nok, men der kan være omstændigheder som gør ret udførlige statistiske virkemidler nødvendige. Man kan simpelthen ikke altid nøjes med at trække lod,«forklarer Niels Keiding. Da man begyndte at konkludere at rygning er skadeligt, kunne man fx ikke bare trække lod om at nogle ikkerygende forsøgspersoner skulle begynde at ryge og at andre ikke skulle ryge. Det var og er umuligt, forklarer Niels Keiding:»I sådan en situation er man nødt til at se på hvordan det faktisk er gået individer der har røget i sammenligning med ikkerygere. Det er kompliceret fordi der kan være andre årsager til at det går rygerne skidt end at de har røget. De kan være fattige eller bo under dårligere forhold, og det må man så prøve at korrigere for. Her er biostatistikeren en vigtig medspiller. De statistiske metoder er med til at nivellere de forskellige faktorer i sådanne undersøgelser som ikke er lodtrækninger, men hvad vi kalder observationelle studier,«fortæller professor Keiding. Det er denne indgangsvinkel som Biostatistisk Afdeling i vidt omfang tilbyder i samarbejdet med de medicinske forskergrupper. Hormoner»Mange kvinder får hormonpiller i forbindelse med menopausen for at undgå knogleskørhed. Tidligere troede man at disse hormoner også forebyggede blodpropper i hjernen. I USA viste lodtrækningsforsøg så at pillerne faktisk var ganske skadelige. De forebyggede godt nok knogleskørhed, men til gengæld forøgedes risikoen for blodpropper i hjernen. De kvinder der fik hormontilskud, udviklede desuden oftere brystkræft. Ud fra en samlet betragtning blev disse hormonpiller så vurderet som mere skadelige end man hidtil havde troet. Den mest sandsynlige forklaring på at man i USA gik galt i byen var at det her ofte har været de rige og veltilpassede kvinder der har taget hormoner. Derfor har det set ud som om pillerne var gode, men kvinderne der spiste dem havde en generelt sundere livsstil end gennemsnittet,«forklarer Niels Keiding. I Europa har det altid været anderledes fordi vi har et bredere og offentligt finansieret sundhedsvæsen. Det at tage hormontilskud har simpelthen ikke den samme sociale slagside som i USA. Faktisk er det ifølge Niels Keiding nærmest omvendt.»vi har været involveret i området de senere år. Vi har set på materiale fra de danske sygeplejersker og fået de samme resultater som i de amerikanske lodtrækningsforsøg: Hormonpillerne ser ud til at være mere skadelige end man troede for ti år siden.«fertilitet Niels Keidings egen hovedinteresse i øjeblikket er forskellige studier af fertilitet.»alle ved at hvor mange børn man får og hvornår man får dem afhænger af hvordan det passer ind i ens øvrige livsomstændigheder. Mange med højere uddannelser vælger at få børnene efter eksamen, og det er forholdsvis sent i forhold til 1950 erne. Det svære spørgsmål er nu om der også er nogle biologiske faktorer der spiller ind på at mange kvinder bliver gravide senere end tidligere. Det er vi i gang med at undersøge sammen med Rigshospitalets afdeling for reproduktion.«fertilitetsklinikkerne har travlt. Niels Keiding mener at det skyldes at barnløse par i dag er villige til at gå langt for at få børn. Ikke at antallet af barnløse af steget.»der er også andre interessante faktorer vi stadig ikke kender godt nok, fx i hvor høj grad uddannelsesforløbet spiller en rolle. Mange mænd og kvinder siger vi kan godt vente lidt, vi skal lige have en række ting i vores liv afviklet før vi begynder at få børn, og måske er det så enkelt at de udsætter det så længe at de simpelthen ikke når det før det er for sent. Det er mærkeligt nok ikke særligt godt belyst i litteraturen,«siger Niels Keiding. Afdeling for Biostatistik har masser af opgaver, og der er en vældig vækst i anvendelsen af statistikere, fortæller Niels Keiding.»Vi har uddannet mange biostatistikere her i afdelingen der senere er blevet ansat ude i forskningsinstitutioner og i medicinalvirksomhederne. Der er et stort forbrug af biostatistikere i den farmaceutiske industri, først og fremmest hos Novo Nordisk, Lundbeck og Leo, men også i en række af de knap så store virksomheder,«forklarer Niels Keiding der ser lyst på fremtiden for Biostatistisk Afdeling. Blå bog: Niels Keiding er i forbindelse med sit arbejde på Biostatistisk Afdeling blevet hædret adskillige gange. Han har modtaget en pris fra Harvard University, er for nyligt blevet indvalgt i det Norske Videnskaps-Akademi, har holdt en af de prestigefyldte Armitage Lectures på Cambridge og overtager i skrivende stund præsidentposten for det Internationale Statistiske Institut, ISI. ISI er en organisation der samler alle slags statistik under en paraply med en fælles etisk kode. Organisationen kæmper for politisk uafhængighed i statistisk arbejde og var blandt andet bekymrede over den danske beskæftigelsesministers offentliggørelse af nogle arbejdsløshedstal før Danmarks Statistiks planlagte offentliggørelse. Niels Keiding har været president elect i to år og skal nu bestride posten som præsident i to.

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget.

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget. Sundhedsudvalget 008-09 L 55 Bilag 5 Offentligt Bedsteforældrenes bemærkninger til Jakob Axel Nielsens besvarelse af Sundhedsudvalgets spørgsmål (bilag 4) ad L 55. - Sundhedsudvalgets spørgsmål blev stillet

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Det er en personlig ting at være frivillig

Det er en personlig ting at være frivillig Det er en personlig ting at være frivillig Anne Diemer var en af pionererne bag den organiserede selvhjælp i Thy: Fagfolk ved for lidt om selvhjælpen, og politikerne har sympati for tanken, men også for

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt REFERAT Ekstraordinær Generalforsamling, Foreningen Hus Forbi Torsdag den 14. Januar 2016 University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt Folk rejste sig og holdt et minuts

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere