Medlemskontingent: 100 kroner pr. kalenderår. Dansk Mongolsk Selskabs formål er: (a) at fremme og udbrede kendskabet i Danmark til mongolerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemskontingent: 100 kroner pr. kalenderår. Dansk Mongolsk Selskabs formål er: (a) at fremme og udbrede kendskabet i Danmark til mongolerne"

Transkript

1

2 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 Nr årgang Juni 1997 Medlemskontingent: 100 kroner pr. kalenderår. Litteratur tillæg 12 Dansk Mongolsk Selskab's medlemsblad er tidsskriftet GER. Redaktion: RolfGilbeRG (ansvarshavende), Bulgan Njama, Gudrun Lefmann, Jan Koed og Bent Gynther. Artiklernes synspunkter repræsenterer den enkelte forfatters holdninger og deles nødvendigvis ikke af redaktionen. Indlæg uden forfatterangivelse er produceret af redaktionen. GER(23) udkommer november 1997 Dansk Mongolsk Selskabs bestyrelse består af: Klaus Ferdinand, Rolf Gilberg (formand), Bent Gynther, Søren Haslund-Christensen, Jan Koed (kasserer), Gudrun Lefmann (sekretær), Bulgan Njama, Leif Petersen. Selskabets adresser: Formanden: Rolf Gilberg, Etnografisk Samling, Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K. Telf: ; fax: Sekretæren: Gudrun Lefmann, Thurøvej 3, 2000 Frederiksberg. Telf: Kasseren: Medlemskab, adresseændringer og kontingent: Jan Koed, Carl Bernhardsvej 15 sttv, 1817 Frederiksberg C. Telf: Postgiro: Dansk Mongolsk Selskabs formål er: (a) at fremme og udbrede kendskabet i Danmark til mongolerne og deres kultur, især i mongolernes kerneområde i Mongoliet, Kina og Rusland. (b) at udgive skrifter om mongolerne. ( c) at være samlingsorgan for personer, der interesserer sig for mongoler og deres forhold. (d) at fremme og udvikle forbindelserne mellem befolkningen i Danmark og mongolerne. (e) at støtte kulturelt arbejde blandt mongoler og skabe forbindelser mellem videnskabelige, kulturelle, faglige og folkelige organisationer i de respektive lande. Forsiden Forsidebillede fra et klasserum i en mongolsk skole var på forsiden af tidsskriftet Folkeskolen, nr 14 /15: 4-8 i Den tilhørende artikel bringes i dette nummer af Ger med tilladelse fra både Folkeskolens redaktion og forfatteren. ISSN Nr: Møller, Lars [1997]: Skolerevolution i Mongoliet. Folkeskolen, 1997(14/15):4-8 (København). Stensig, Charlotte Halved [1996]: Blandt Mongoliets nomader. Oplevelser og tanker fra to facinerende rejser - og møde med forsvundne slægtninge. Asmuldkloster Landbrugsskoles Årsskrift 1996:35-42 (*). Wørmer, Stig [1997]: Hyrdelandet midt i Asien. Berlingske Tidende, 4. sek, pp:12-14, lørdag, 1. marts (København). Tibet uge I samarbejde med Committee for World Peace og Det Tibetanske Samfund i Danmark arrangerer Etnografisk Samling på Nationalmuseet en Tibet uge, september Tibetanske munke fra Nepal vil komme til Danmark og på Nationalmuseet skabe en sandmaleri af en mandala. 3. september vil der blive holdt et foredrag på museet om Cham-dans. Lørdag 6. september vil der blive afholdt en Cham-dans forestilling i Cirkusbygningen. 2

3 GER Nr Juni 1997 Samarbejde mellem Dansk Mongolsk Selskab og Mongolsk Dansk Selskab Under besøget i april 1997 af vores samarbejdspartner med gadebørnsprojektet havde forkvinden for Mongolsk Dansk Selskab mulighed for en samtale med formanden for Dansk Mongolsk Selskab omkring et tættere samarbejde. Her er et uddrag fra mødet: Tungalag: Mongolsk Dansk Selskab er blevet mere populært på det seneste. Vi har nu 130 medlemmer i Ulaanbaatar alene og omkring 90 medlemmer ude i landet. Danida-programmerne har været med til at sætte mere fokus på Danmark, og vi rejser nu og da ud i landet og fortæller om Danmark. Der er en stigende interesse blandt nomaderne for at blive medlem. De er nysgerrige og vil gerne vide mere om Danmark. Der har i den seneste tid været 2-3 artikler i mongolske aviser om Danmark. Der er ideer fremme om at lave et samlingssted i Ulaanbaatar, hvor medlemmerne uformelt kunne mødes over en kop kaffe eller te med danske småkager eller en dansk øl. Det vil være godt, hvis vi kunne indrette lokale med noget dansk. For eksempel plakater på væggene med motiver fra Danmark. Måske danske lamper. Måske have nogle danske ugeblade liggende. Gerne også andet mere lødigt materiale om Danmark. Det ville også være godt at have en eller flere videoer om Danmark eller et par danske spillefilm for at vise medlemmerne om livets gang i Danmark. Man kunne sælge danske postkort, frimærker, plakater og andre ikke for dyre småting fra Danmark. Vi vil være glade, om Dansk Mongolsk Selskab kunne hjælpe os med at få fat i danske ting. Det er sådan, at vi ikke, ligesom Dansk Mongolsk Selskab gør, kan opkræve kontingent. Der er ikke lige nu traditioner for det. Derfor må vi finde på forskellige aktiviteter for at skaffe penge til selskabets virke. Vi kunne tænke os at udgive et medlemsblad, som kunne fortælle om Danmark. Et af vore problemer er at få et sted at trykke og så papir. Vi vil også gerne i kontakt med danskere som vil være interesserede i at skrive breve på engelsk med mongoler. En slags pen-klub. På den måde kan begge parter lære om den anden. Måske kan mongoler på den måde lære mere om, hvad danskerne gør i deres fritid og i det hele taget få oplysninger om, hvordan det er at leve i Danmark. Direktøren for Nationalmuseet for Mongoliets Historie, dr. ldshinnorov vil gerne forske i de danskere, som levede i Mongoliet i første halvdel af det 20. århundrede. Han tænker ikke kun på gruppen med forsøgsgården, men også på andre danskere, som for eksempel arbejdede inden for telegrafsystemet eller som var handelsmænd. Rolf: Det lyder spændende. Der er allerede mange oplysninger om disse danskere på dansk. Vi kan nok finde en måde at få det oversat på. Der må jo også være oplysninger i Mongoliet, som man i Danmark gerne vil have om disse danskere. Så et samarbejde her kan kun være til alles fordel. Ideen med en pen-klub lyder fint. Forslaget vil blive omtalt i Ger. Medlemmer, som er interesserede kan skrive til Ger, som vil sørge for, at der kommer kontakt. Med hensyn til et medlemsblad kan vi måske finde en ordning med at Mongolsk Dansk Selskab får lov til at låne den kopimaskine, som Gadebørnsprojektet vil anskaffe. Dansk Mongolsk Selskab kunne så give en bunke papir i starten, så der kunne komme et blad ud. Vi vil også hjælpe jer med oplysninger om Danmark. Til gengæld vil Dansk Mongolsk Selskab altid gerne have artikler om, hvad der sker i Mongoliet til Ger. Det er ikke sikkert, at alt kan realiseres straks. Men det er godt på længere sigt at have et mål for vort samarbejde. Vi må heller ikke glemme, at vi allerede samarbejder om gadebørnsprojektet i Ulaanbaatar. Jeg er glad for, at I er gået så stærkt ind i projektet. Tungalag: Måske er der endnu et punkt, hvor vi en gang i fremtiden kunne have et samarbejde. Jeg tænker på, at de 2 selskaber kunne lade medlemmer besøge hinandens lande. Det mongolske parlament har dannet en venskabsgruppe med dansk-mongolske relationer. Igennem denne gruppe kan vi være med til at højne viden om Danmark i Mongoliet. Som NGO er vi jo tættere på folk. Vi kan være til stor nytte med at sprede oplysninger og på den måde at skabe en bedre forståelse for Danmark i den mongolske befolkning. 3

4 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 I Dansk-mongolsksamarbejde J De mongolske lærere plejer at gøre, hvad der bliver sagtog lære børnene at gøre det samme. Nu skal de undervise demokrati og overlevelse i en rå markedsøkonomi Det er bidende koldt udenfor, termometeret viser minus 25 grader. Men drengen er i korte gymnastikbukser, da han banker på skolelederens dør. Det er varmt indendørs, alt for varmt. I klasselokalerne må lærerne åbne vinduerne for at komme ned på en passende temperatur. Skole 30 i Ulaanbaator er heldigt stillet. Mange andre skoler må lukke i den værste kulde - og lade elever og lærere fryse resten af tiden. Drengen i de korte bukser holder en plastikbakke frem i højre hånd og beder om tavlekridt. Uanfægtet af sekretæren ved siden af rejser skolelederen sig fra sit en kvadratmeter store skrivebord og trækker en skuffe ud med kridt. De to småsnakker utvungent sammen, alt Skolen gav børnene de grundlæggende kundskaber, men kapitalisme og demokrati stiller også andre krav I dag deltager de fleste af børnene aktivt i undervisningen. De blander sig og stiller spørgsmål, fortæller skolelederen T. Tomortogoo. Lærere og ledere kaldes ved efternavn og fornavnets første bogstav. - Allerede efter det første år kunne vi se fremskridtene i forsøgsklassen: Eleverne talte mere frit, de tænkte mere frit ne de grundlæggende færdigheder, og resten kunne de lære af deres forældre, fortæller T. Tomortogoo. - Men kapitalisme og demokrati stiller også andre krav til de unge. Nu må vi give børnene mere praktisk brugbar viden og færdigheder (life skills- Redaktionen), for at de skal kunne forsørge deres familie, forklarer hun om baggrunden for det mongolske skoleudviklingsprojekt, det største projekt, Danmarks Lærerhøjskole nogensinde har være involveret i. Den nye mongolske regering formulerede allerede kort efter sin tiltræden behovet for en skolereform med støtte udefra. At Danmarks Lærerhøjskole blev involveret, skyldes mere et sammenfald af omstændigheder-herunder Folketingets beslutning om at yde over- Skolerevolution imens drengen uden hæmninger sluger skolelederens gæster med øjnene. Han ser fræk ud, og han ved det. Sådan har det ikke altid været. Skolen i Mongoliet er i krise - eksistentielt såvel som økonomisk. Det har den været siden 1990, da landet med et slag indførte markedsøkonomi og demokrati - efter 70 år som socialistisk vasalstat under Sovjetunionen. Der er imidlertid sket meget på Skole 30, siden den i 1993 kom med i det første pilotprojekt for skoleudvikling i Mongoliet - med bistand fra Danmarks Lærerhøjskole. For få år siden var det utænkeligt, at børnene talte med læreren, endsige skolelederen, som en ligeværdig. Læreren holdt sine 40 elever i en ubrydelig ro, der kun gav dem lov til at sige noget, når de blev spurgt. og udtrykte deres egne ideer, siger hun. - Når vi arbejdede med et emne i klassen, viste de sig også dygtigere til selv at søge viden uden for skolen - fra aviser, tv, bøger, venner og forældre. Børnene er meget hurtige til at lære at undersøge og drage konklusioner. De er hurtige til at fange gruppearbejdet og kommunikere resultaterne ud. Men det kræver, at lærerne udvikler sig. Det sværeste er at ændre deres psykologi, siger hun. Som i de øvrige østbloklande er de politiske og økonomiske forandringer i Mongoliet sket meget hurtigere, end skolen og civilsamfundet i øvrigt kan følge med til. - Tidligere var alt gratis i Mongoliet, og de unge behøvede ikke at bekymre sig om deres fremtid. Skolen gav børnegangsbistand til det centralasiatiske land-end et bevidst tilvalg fra den mongolske regerings side. - Der er ikke tale om, at vi skal eksportere den danske skolemodel til Mongoliet. Vi skal heller ikke lære dem at læse og skrive, det er de gode nok til i forvejen, siger Karin Vilien, der sammen med EsterLunddaler Danmarks Lærerhøjskoles konsulenter på projektet. De har bedt om vores hjælp, primært fordi de trænger til at få hele systemet moderniseret - fra indlæring, metoder, bøger og materialer, læseplaner, karakterer og eksamener til skoleledelse, efteruddannelse og organisation - så det svarer til en anden samfundsform, siger Karin Vilien. - Et markedsstyret og demokratisk samfund har brug for mennesker, der 4

5 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 For få år siden holdt læreren sine 40 elever i ubrydelig ro. I dag blander de sig og stiller sporgsmål. I Mongoliet Af Lars Møller kan beslutte, tage initiativer, sortere oplysninger, være kritiske, kunne lytte og samarbejde. Det lærer man ikke som voksen. Det læres blandt andet gennem den måde, skolens indlæring er indrettet på, og det har tvunget mongolerne til at arbejde med værdier, der bygger på respekt for børnene som aktive subjekter og ikke objekter for indlæring, forklarer Karin Villen. - I Danmark er det en gammel, grundlæggende ide, at hvis der skal være frihed for børnene, skal der også være frihed for læreren. Men det er en utrolig omvæltning i det mongolske skolevæsen, hvor undervisningen helt ned til hver enkelt time er planlagt fra centralt hold, siger hun. der isoleret fra hverandre. Eksempelvis blev læseplaner før udviklet uafhængigt af arbejdet med undervisningsmetoder og -materialer. - Regeringen ønskede i stedet at arbejde med et helhedssyn på skoleudvikling, som inddrager alle områderne. Og det har vi erfaring med på Danmarks Lærerhøjskole, siger Karin Vilien. Den mongolske skoleudvikling ledes af Det Nationale Institut for Pædagogiske Studier i hovedstaden Ulaanbaator. Eleverne er hurtige til at fange gruppearbejdet og kommunikere resultater ud. Det sværeste er at ændre Herfra arbejder en række grupper på hver ti konsulenter med at formidle den nye tilgang - via de lokale undervisningscentre- til den enkelte lærer. Også udviklingen af læreruddannelsen og ministeriets udvikling af læseplaner forsøges koordineret herfra. Efter flere folkelige demonstrationer blev det mongolske demokrati indført oppefra - nærmest per dekret. Men det er svært for skolesystemets bureaukrater og konsulenter at slippe fri af den centralistiske tradition. - Selv de mest progressive af konsulenterne fanger pludselig sig selv i at beordre de lokale amtskonsulenter til at formidle de nye demokratiske ideer videre til lærerne. Men man kan ikke beordre metodefrihed og dialog, fortæller Ester Lunddal, der har været med i projektet siden begyndelsen i lærernes psykologi Samtidig er det mongolske skolebureaukrati splittet op i enheder, der arbej- - Både de centrale og de lokale kon- ~ ~ 5

6 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 sulen ter skal aflære sig den kontrollantrolle, de blev ansat i. I stedet skal de lære at lytte og udvikle, og det er jo akkurat det samme, som læreren skal lære at gøre i forhold til børnene, siger hun. Den mongolske regering havde oprindeligt regnet med, at skolereformerne kunne gennemføres i løbet af fem årsideløbende med, at det gamle mongolske skriftsprog, der har været glemt i 70 år, skulle introduceres fra første klasse. Regeringen havde imidlertid ikke taget højde for, at ingen af lærerne kunne skrive de gamle tegn, endsige undervise i dem - på samme måde som lærerne over en nat ikke kunne afskrive sig den gamle undervisningsform. Specielt ikke i en økonomisk krisesituation, hvor regeringen samtidig skar ned på skolernes budgetter i en sådan grad, at skolerne nu mangler både lærere og bøger og på landet også el og varme. - Det gør det svært at motivere lærerne til en ekstra indsats, siger 0 Dashkhuu. Foreløbig er det endt med, at indførelsen af det nye skriftsprog er sat i bero - og at den danske støtte til skoleudviklingen er blevet strakt til 1998, hvor det er endeligt slut med Danidas overgangsbistand til landet. - Skolerne består, når den danske bi- stand slutter, så skoleudviklingen fortsætter. Vi har sat noget i gang, der vil sprede sig videre gennem hele systemet, siger 0 Dashkhuu. På Skole 30 i Ulaanbaator har foreløbig halvdelen af grundskolens lærere optaget de nye undervisningmetoder, ligesom tre fag i mellemskolen ( klasse) arbejder med de nye metoder. - De danske konsulenter har lagt vægt på bæredygtigheden i projektet. Så nu kan vi forhåbentlig finde andre ressourcer til selv at fortsætte, siger skolens leder T. Tomortogoo. Lars Møller er freelancejournalist. Respekt for lcereren S kolerevolutionen er en enorm udfordring for læreren. Siden lamaernes tid - før den kommunistiske revolution i har læreren været en ophøjet person. Og han er stadig den person, som den enkelte mongol respekterer højest- efter sin egen far og mor. En mongolsk lærer kan opretholde den strengeste disciplin - uden at hæve

7 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 Folkeskolen set fra meters højde Der er tid til at tænke efter, når man som Karin Vilien og Ester Lunddal sidder i flyet for 12. gang på vej hjem til Danmark fra Ulaanbaator. - Det er blevet klart for mig, hvor megen respekt der er om børn i Danmark, og hvor vigtig respekten for barnet som individ er. Vi ser et barn som et ligeværdigt væsen med ret til at have meninger, og det skal vi holde fast i, siger hun. Problemet for folkeskolen er at forvalte den respekt - uden at lade en del af børnene i stikken. I Mongoliet er de meget gode til det kollektive og den fælles ansvarlighed. I Danmark er der en oplagt fare for, at vægten på individualismen øger børnenes manglende tilhørsforhold, og det kan ende i ensomhed og udstødning, mener hun. - Vi arbejder nu med undervisningsdifferentiering, men vi må ikke undervurdere behovet for rammer og tilrettelæggelse af indholdet, advarer Karin Vilien. I Mongoliet når mange børn et højt færdighedsniveau gennem terperi, lektioner og et ønske om at blive god til det, der forventes af dem. - I Danmark kan vi let komme til at undervurdere behovet for faglig fordybelse og det at øve sig, siger Ester Lunddal. - I den projektorienterede undervisning lægger vi vægt på, at børnene skal I Danmark ser vi et barn som et ligeværdigt væsen med ret til meninger. Problemet e r at forvalte respekten uden at lade en del af børnene i stikken det er ikke alene pinligt, det er også nytteslø t. I tedet mestrer han den positive feedback. - Systemet fungerer gennem belønning. Og det handler ikke kun om præmier og de karakterer, som deles ud hver eftermiddag. Det handler også om mindre signaler som varmen i lærerens blik, for tsætter hun. - Lærerne laver selv en række undervisningsmaterialer - plancher, billeder, samlinger. Og de ordner dem og pynter dem med en omhyggelighed og skønhed, der kun kan stamme fra engagement. Den indstilling til at gøre arbejdet ordentligt giver de videre til børnene, forklarer Ester Lunddal. - Det er selvfølgelig en styrke, at faget lære at lære i den kaotiske proces, som projektarbejdet er. Børnene skal selv efterspørge viden og færdigheder, siger hun. - Læreren skal bruge sin faglighed til at give børnene mulighed for at sætte sig læringsmål, som de kan nå gennem både fordybelse og øvelse. Men det kræver, at den danske lærer er parat til at lade børnene øve sig. Ellers lærer de ingenting, siger Ester Lunddal og tilføjer: - Der er ingen grund til, at danske børn ikke skal være lige så gode til at læse og skrive som børn i andre lande. lm og skolen som sådan er bredt respekteret, at det tillægges værdi at være dygtig i skolen. Samtidig er det en svaghed, hvis læreren tror, at han ved alting, siger Karin Vilien. - Men når nye bøger, musik og informationer kommer farende ind i landet, vil læreren under alle omstændigheder tabe sin autoritet. Derfor er det godt, at mongolerne går i gang med at finde noget, der kan træde i stedet for den traditionelle autoritet. Mange lærere er klar over problemet; de bombarderes af de samme informationer, påpeger hun. Der er imidlertid et lag af ældre lærere, der er svære at fly tte. Selvfølgelig tager det tid. Det gør det også i Danmark. Siden lamaernes tid har læreren været mongolernes mest respekterede samfundsborger, men de gamle socialistiske malerier af den ophøjede lærer er efterhånden pillet ned de fleste steder. E uer som projektets sekretær, D Dashkhuu, fra Det Nationale Institut optimistisk siger det: - I mange år frem vil lærerens ord fortsat være lov i klassen. På den anden side tørster lærerne ude i landet efter ny viden og er derfor meget åbne over for projektets ideer. lm 7

8 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 ralskoleprojektet begyndt~ med 16 pilotskoler i april Aret efter havde ideen spredt sig til mere end 100 skoler ud over hele landet. - Lokalskoleprojektet er nok den største succes blandt programmets 12 delprojekter, fortæller Johnny Baltzersen, der leder det internationale projektsekretariat på Danmarks Lærerhøjskole. Som programkoordinator har han siden 1992 holdt snor i de næsten 40 millioner kroner, det dansk-mongolske skoleudviklingsprojekt har kostet. - Pilotskolerne har fungeret som en voldsom katalysator. De har ramt ind i et stort behov for at få børnene tættere på familien. Tidligere blev børnene fra landet sendt på kostskoler og kom i bedste fald hjem et par gange om året, fortæller han. Det vidtstrakte Mongoliet er 33 gange så stort som Danmark - med en befolkning på kun 2,5 millioner. De store af- I f KOstande er oplagt en vigtig årsag til opslutningen bag de nye lokalskoler - selv om de kan ligge nogle timers ridt fra hjemmet. En anden vigtig årsag er den idemæssige tæthed på forældrene. Undervisningen afspejler i højere grad end tid- Nye små lokalskoler har bredt sig som en steppebrand langt ud i den isolerede Gobi-ørken!igere de lokale samfunds livsbetingelser og ønsker til skolen. Som»community based schools«får de små skoler megen støtte fra lokalsamfundene, der også bruger skolerne som en slags forsamlingshuse, fortæller Johnny Baltzersen. Ved siden af det store skoleprojekt har Danida støttet produktionen af nye skolebøger med seks millioner kroner. En kombination af nye skolebøger, specialundervisning og ikke-boglig undervisning i lokalskolerne har desuden været med til at sætte en stopper for det store frafald af elever. Efter omvæltninger i 1990 nåede frafaldet op på procent. - Flere steder har de små lokalskoler betydet, at frafald i grundskolens første fire-fem år stort set ikke eksisterer mere, siger Johnny Baltzersen. Men det er svært at følge de lokale succeser op med efteruddannelse af lærerne. I de tyndtbefolkede områder ligger skolerne ofte dagsrejser fra amts-konsulenternes kontorer, der igen ligger isoleret og ofte hundredvis, måske tusindvis, kilometer fra skoleudviklingskonsulenterne i hovedstaden Ulaanbaator. lm 8

9 GER Nr Juni 1997 Dansk støtte til reform af grundskolen i Mongoliet Denne artikel er baseret på mit indlæg på mødet i Dansk Mongolsk Selskab i december Den er ikke en ordret gengivelse af, hvad jeg sagde, men trækker nogle af hovedlinieme op. DLH = Danmarks Lærerhøjskole NGO = Non-Govemmental Organisation, dvs. en privat interesseorganisation Dansk støtte til Mongoliet ydes gennem Udenrigsministeriets afdeling for bistand til udviklingslandene, Danida. Om Mongoliet i formel forstand er et udviklingsland kan diskuteres; men uanset hvordan man ønsker at fortolke dette (unægtelig noget uklare begreb), så er det en realitet, at Mongoliet i dag på mange måder ligner de traditionelle udviklingslande. Mongoliet er i disse år præget af en økonomisk polarisering, som har haft nogle alvorlige sociale konsekvenser, tydeligst i Ulaanbaatar. Der er ikke i sig selv noget galt i en fri markedsøkonomisk udviklingsstrategi som den, Mongoliet satser på. Men når den begynder at få en påfaldende social slagside, er der grund til bekymring. Det store antal gadebørn i Ulaanbaatar er nok det mest synlige tegn på denne skæve udvikling. Frafaldet i skolerne, som flere steder har været alarmerende højt, er et andet. Arbejdsløshed og underbeskæftigelse et tredje. Det er ikke min hensigt at kaste mig ud i en politisk og økonomisk diskussion af, om tiden før eller efter 1990/1991 var bedst. Men man kan ikke beskæftige sig seriøst med skoleuddannelse i Mongoliet uden at inddrage de seneste års drastiske politiske, økonomiske og sociale ændringer, hvadenten de er positive eller negative. I lyset af den helt nye situation, som Mongoliet befandt sig i ved det bratte ophør af sovjettisk økonomisk subsidiering, blev der i oktober 1991 afholdt en donorkonference i Ulaanbaatar. Et af resultaterne var, at Danmark gav tilsagn om overgangsbistand i en periode på et par år. Overgangsbistand er tidsbegrænset og er, som betegnelsen antyder, beregnet på at hjælpe et land med at gennemføre overgangen fra en tilstand til en anden. Det kom ret hutigt til at stå klart, at begrænsningen af den danske støtte til et par år var helt utilstrækkelig. I 1994 blev den forlænget med yderligere tre år. Den seneste beslutning, truffet i efteråret 1996, er, at støtten skal være afsluttet inden udgangen af Reform af grundskoleuddannelsen var fra begyndelsen en klar og indlysende prioritet hos den mongolske regering, og man bad hurtigt efter konferencen i 1991 om dansk støtte til sætte reformarbejdet igang. Jeg besøgte selv Mongoliet første gang i marts Formålet var sammen med det mongolske undervisningsministerium at finde frem til de områder inden for uddannelsessektoren, som den forholdsvis begrænsede danske bistand skulle rette sig mod. Jeg blev modtaget af viceminister Enkhtuvshin, der på forhånd sammen med sine embedsmænd havde udarbejdet en liste over de områder, som man mente skulle prioriteres i forbindelse med den kommende danske bistand. Der var fem hovedområder på listen: (1) udvikling af nye fagplaner (curriculum), (2) efteruddannelse af lærere, (3) støtte til decentralisering af skolevæsenet (med særlig vægt på kommune/aimag-centrenes pædagogiske og administrative roller), (4) udvikling af nye skolebøger og (5) kontakt til professionelle udenlandske (vestlige) fagfolk og institutioner. Der var med det samme enighed om, at alle 5 områder skulle indgå i Danida's støtte. Arbejdet startede i august 1992 efter underskrivelsen af regeringsaftalen, som er grundlaget for Danida's støtte til skolereformen. Forinden havde jeg kontaktet Danmarks Lærerhøjskole (DLH) og spurgt, om de ville (og turde) påtage sig opgaven som faglig rådgiver for reformprocessen i overensstemmelse med de fem prioriterede områder. DLH er en faglig pædagogisk institution, der beskæftiger sig med danske skoleforhold, især efteruddannelse af lærere. Det rejste naturligvis straks spørgsmålet, om en så udpræget dansk institution ville kunne hjælpe Mongoliet. Det logiske svar ville have været et klart, nej, hvis der havde været tale om ukritisk overførsel af dansk pædagogisk metodik, tænkning og teknologi. Det var selvfølgelig heller ikke det, der var hensigten. Tværtimod. Opgaven gik ud på, at DLH og de tilsvarende mongolske institutioner skulle indgå som ligeværdige partnere i et nært fagligt samarbejde. DLH skulle med andre ord hjælpe mongolerne med at udforme og igangsætte en nationalt defineret reformproces og ikke ukritisk pådutte dem dansk tænkning. Men det er indlysende, at DLH 9

10 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 skulle tilføje reformprocessen det bedste af de faglige principper, som dansk pædagogik står for - og som i bund og grund er universelle. Elev- eller bamecentreret, aktiverende undervisning er et eksempel i denne henseende. Al god udviklingsbistand må nødvendigvis tage udgangspunkt i landets egen situation. Det gælder naturligvis også uddannelsessektoren. Men det er tit lettere sagt end gjort. I forhold til mange udviklingslande, havde Mongoliet dog fra starten den store fordel, at skolesystemet rådede over veluddannede lærere og andet pædagogisk og administrativt personale, og at skolesystemets struktur var intakt og stadig fungerede. Danida støtter uddannelse i Mongoliet på flere måder. Den direkte, bilaterale bistand, som denne artikel handler om, og som jeg talte om på mødet i Dansk Mongolsk Selskab, er den mest omfattende med et budget for den samlede periode, , på godt kroner. Danida har desuden finansieret 2 leverancer af papir til trykning af skolebøger, i alt godt 450 tons. Mere indirekte, multilateralt, støtter Danida et projekt under Unesco, der i første fase retter sig mod kvinder i nogle udvalgte Gabi-områder. Unesco og det mongolske undervisningsministerium har planer om at udvide projektet, hvis der kan skaffes finansielt og personalemæssigt grundlag for det. Det skal også nævnes, at Danida sidst i 1996 godkendte en såkaldt NGO-bevilling til et projekt for gadebørn i Ulaanbaatar med Dansk Mongolsk Selskab som den danske ansvarlige partner. Det er ikke i sig selv et undervisningsprojekt, men har dog tætte relationer til skolen - og dennes forpligtelse til at undervise alle børn. I august 1992 var Mongoliets administrative skolesystem som nævnt stort set intakt. Det er det i princippet stadig; men der har siden dengang været stigende vanskeligheder, især med at opretholde kommunikationen til de mere i solerede aimags. Ophøret af den sovejettiske subsidiering medførte desuden a kutte finansielle vanskeligheder 10

11 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 med at opretholde et funktionsdygtigt skolevæsen. Der var for eksempel ikke længere råd til trykning af skolebøger i bare tilnærmelsesvis nødvendige oplag. Som situationen er i øjeblikket, ser det ud til, at disse vanskeligheder vil blive langvarige. Forhåbentlig bliver de i det mindste ikke værre. Administrationen og finansieringen af Mongoliets skolesystem indebærer en række helt specielle problemer, som klart adskiller det fra de fleste udviklingslande. Behovet for opvarmning af skolerne, især de store, centrale kostskoler, er et slående eksempel. Den meget spredte og fåtallige befolkning, og landets enorme geografiske afstande, er andre eksempler. Det er i stigende grad blevet vanskeligt, og måske heller ikke ønskeligt, at opretholde de store kostskoler i aimagcentrene. Der kan siges meget for og imod kostskoler. Min egen mening (som ikke er særlig usædvanlig) er, at børn i skolernes yngste klasser har bedst af at være hjemme hos deres forældre, uanset hvor gode de centrale, men fjerntliggende kostskoler end måtte være. Men hvad enten man kan lide kostskoleformen eller ej, så har udviklingen i Mongoliet medført en klar tendens til, at mange børn bliver taget ud af disse centralt placerede skoler. Der er brug for børnene derhjemme, eller der er ikke råd til at sende dem på kostskole - eller den lokale aimag administration har ikke penge til at varme skolen op, så den må holdes lukket i lange perioder. DLH har sammen med Unicef bidraget til en analyse af problemerne omkring frafald og uregelmæssig skolegang. Den har været med til at gøre det klart, at der er et presserende behov for at tilpasse skolesystemet til de nye tider. Hvis dette ikke sker, er der er en nærliggende fare tor, at de senere års udvikling vil føre til uddannelsesmæssige uligheder med langtrækkende negative sociale og økonomiske konsekvenser for de spredte landboere og de dårligst stillede befolkningsgrupper. Inden for rammerne af det offentlige skolevæsen er man på det seneste begyndt at forsøge sig med oprettelsen af småskoler for at i mødekomme behovet for undervisning af børnene nær deres hjem. Skolerne bliver derfor placeret så tæt som muligt på de små, lokale samfund. To eller tre årgange undervises sammen. Forsøgene ser lovende ud; og børn, forældre og lærere ser ud til at være glade for ordningen - sagt meget generelt. Meget tyder på, at den vil kunne gøres til en del af den almindelige skolestruktur. Der skal gennemføres en hel del kurser for lærere til disse skoler, og de nødvendige, basale undervisningsmaterialer skal kunne fremskaffes. Bygningerne behøver ikke at blive noget større problem. Allerede eksisterende huse, eller telte, kan bruges - og er under alle omstændigheder nemme at varme op. Det må frem for air sikres, blandt andet gennem lovgivning, at disse skolers undervisning af de yngste årgange ikke får andenrangs status i sammenligning med under - visningen i andre skoler, inklusive de traditionelle kostskoler. Dette vil også være en forudsætning for, at børnene fra de små skoler vil kunne fortsætte deres skolegang på de efterfølgende klassetrin. Lidt forenklet kan det konkluderes, at hvad enten man kan lide denne type små, lokale skoler eller ej, så er der ikke rigtigt noget valg. De er så at sige dikteret af landets politiske og økonomiske udvikling. Datoen for afslutningen af Danida's støtte til Mongoliet er som sagt lagt fast. Dermed rejser spørgsmålet om bæredygtighed sig nærmest automatisk: Har det hele nyttet noget, var det lagt for ambitiøst an - og kan mongolerne selv føre processen videre? Der kan naturligvis ikke svares kort og entydigt på disse spørgsmål. Der er der god grund til at tro, at der er skabt en tilstrækkelig faglig basis for, at reformprocessen vil kunne føres videre uden de store bidrag udefra, dog under forudsætning af, at de bedst kvalificerede mongolske fagfolk bliver fastholdt i nøglepositioner i uddannelsessystemet, både centralt og decentralt. Der har været en uheldig tendens til at rokere rundt med de bedst kvalificerede folk især i forbindelse med regeringsskift; men i det store og hele er der grundlag for (behersket) optimisme med hensyn til videreførelsen af reformprocessen på de tidligere nævnte fem prioriterede områder. Værre ser det ud med sikringen af et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for opnåelse af bæredygtighed. Der er dog et gryende håb om, at flere donorer vil begynde at interessere sig for uddannelsessektoren; men det er stadig alt for tidligt at sige noget mere sikkert i denne henseende. Der er ingen tvivl om, at Mongoliet vil blive ved med at prioritere uddannelse meget højt. Problemet er, om der fortsat kan sikres støtte fra andre, til dels nye donorer. Forhåbentlig lykkes det, så kontinuiteten i reformprocessen kan fastholdes og opnå den tilsigtede gennemslagskraft. Der er hårdt brug for det. Knud Mortensen Uddannelsesrådgiver, Danida 11

12 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 Af HENNING HASLUND-CHRISTENSEN Ka ravane ved Opbrudde t Ira Na!!ens Lejr. Dille d e! er tage! Gobi-Ørkeneu. VI v ar k ommet lan gt h en i J a nuar, før jeg n aaede frem t il Tien Shan - d e himmelske Bjerge - i F ølge med min imponeren de Eskorte, der b estod.af 800 tor gutiske Ka~ale r ist er. Og det tog y d erliger e en h alv Snes D age at passere genn em de vilde B jerge, saa først i F e bruar naaede vi vort Maal. "Den vesthge Khan"s Vinterresidens vat en snehvid By, der dukkede op som en fuldkommen Overraskelse i disse vilde, bjei'gri-ge Omgivelser. P ludselig laa den foran os. J e.g havde længe d:rømt om a~ finde denne fjerne Mongolstam.me, og i mine Tanker haivde jeg forestillet mi.g den som en lille Folkerest, der levede. et stilfærdigt Nom:adeliv i isoleret Ensomhed bag fjerne og vilde Bjerge. I Si'edet fandt jeg et livskraftigt Folk, og nu befandt jeg mi.g i dets Midte og skulde snart forestilles for dets Høvding, der residerede i en asiatisk Mønsterby, Haslund-Christensen og hans lille Styrke var elter haarde Kampe naaet frem til Hami, men ligesom Byen va1 1 Sigte, blev de omringet al en ~ylterskare, der se nere blev forøget med 800 fuldt bevæbnede Kavale rister. Adskillige af Ekspeditionens Medlemmer : reg nede sikkert med, at de igen skulde ja_ges ud i Ørkenen, hvad der havde betydet den sikre Død. Soldaterne var imidlertid Medlemmer af den mystiske Torgut-Stamme, som Haslund-Christen ~ en saa gerne vilde i Kontakt med, og da de talte Mongolskr lyk!j:edes del hal:n at overtale Anføreren til at tage ham med til "Den store Khan i Vest". Eskorteret af 800 barske Krige1e holdt han sit Indtog i det Land, hvor han d1øm te om at møde en.bedre Verden. 12

13 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 KAVALKADEN red rundt om Byens Østre Ydermur og drejede d erefter mod Syd, th den gjorde Holdt.foran en sto:r Midterport i Sydmurens impon'erende FI<ad-e. Muren var høj med en "Kr0111e", der var spækket med takkede Skydeskaar og f orsynet med bastante Vagttaarne. De Torguter, der havde ledsaget mig, pegede med Stolthed paa dens trodsige Styrke og forsikrede m ig med Overbevisningens Varme, at det var den stolteste og stætkeste Fæstning' i hele Turkestan. Indenfor den ydre Mur løb en indre. Der var ca. 100 Meters Afstand mellem Murene, og i denne Aabning. dannede 4 snorlige Fæstningsgader en Kvadrart. Støttet mod Ydermuren Iaa en Række Iaive Militæibaralkker, og i F æstnin.gsgaderne myldrede det med Krigero og Heste. Soldaterne bar en Slags brune Kosak-Uniformer, russiske RidestØvler og høje PelShuer. Nogle af dem var optaget af at rense og pudse Geværer, de-r aa;benbart var af russisk Fabrikat, andte. trænede i Rytte1,hugning, der blev udfø1it med barbarisk gammeldags, men staalblanke og sjrn1 ptslebne Kosaksabler. Hestene var ædelt byggede og ildfulde Dyr. De var af T urkestans navnkundige Hesterace "Khara Shai", der er et ni Landets berømteste Produkter. De andre er Ramis Meloner, Turfaus Druer og Pigerne fra Kucka. I sin Tid, da Turkesfan betalte Tribut t il Kinas K-ej ser, var Hestene en af de forneinste og mest eiteritragtede Gaver. * * * JEG ha<vde ventet, at det vilde ta.ge nogen Tid,.f Ør jeg fik Torguternes Hersker at se, men vort første MØde fandt Sted allerede samme Aften. Receptionsværelset var mø bleret med Bohave, der var importeret fra Rusland men Væggene var behængt med kost~ bare, kinesiske Broderier og med røde Vægtæpper, hvori der var in.d:vævet mongolske Tankesprog. Audienssalen var fyldt til Trængsel. Der var Sekretærer i mørke Silkedragter, Tjenere i sorte Bomul<lslcofter og selvbevidste, gamle Embedsmænd, der bar pragifuldt brod erc<le Skrud. Mellem Regentens Folk blanded e sig Sendebud fra andre centralasiatiske Dignitaæer og Flygtninge fra Egne, der var hjemsøgt af Sovjet, men som her havde fundet ert Fristed. Mellem Flygtningene var ogsaa de fyrstelige Familier fra to Torgutstammer, der havde haft deres H)em.i Altaibjergene, men som var blevet t vunget til at aistaa d eres Besiddelser til Sovjet. JEG.var meget spændt p aa, om det vilde lykkes mig at iaa Lov til at veksle nogle. Ord med Herskeren,.og mit Ønske g'ikomgaaende i Opfyldelse! Jeg fik Lejligihed til at forelægge ham mine Arbejdsplaner. J eg fortalte, at jeg Ønskede at S<imle Mriterial~ til Mongoliets Historie blandt hans U.ndenaatter, og ihan gav m Lg stra:ks Arbejdstilladelse og tilsa gde mig al den støtte, det stod i!hans Magt at give mig. Og F yrsten beviste med det samme, at hans LØfte var andet og mere end tomme Ord, ved at stille to mongolske og to tibetanske Præster t il min Raadi ghed. Fyr.9ten m aa være Menneskekender, for behageligere og ;nyttigere Medil1jælpere k unde jeg ikke!have faa et. I * * * de følgende 9 Maaneder fik jeg en ganske enestaaen<le L ejlighed til at studere Livet hos en Mongolstamme, der staidig levede sit Liv i Overensstemmelse med F orfædrenes Traditioner. Overalt, hvor. jeg kom frem i T orguternes Land, blev jeg modtaget som en æret Gæst. Den Gæstfrihed og Æ rbødighed, man viste mig, var ofte saa overvældende, at jeg Gang paa Gang spurgte mig selv,!hvad Grunden mon kunde være. Efter nogle Ma.aneders F orløb forstod jeg paa m ine fire Medhjælperes Udtalelser, at de Torgut-Soldater, der h avde m Ødt mig i Hami,.havde faaet en Del En Torgut-Familie 1 Udkanten al en Skov. Oplysninger om m in Person fra Ekspeditionens Karavanefolk. - Soldaterne!havde igen fortalt disse Historier videre til deres Hersker, og paa den Maade havde han faact Kendskab t il den Spaadom om Zajagan - Rejselykke - som,,den ~e vende Buddha" i Beli Miao havde udtalt inden Karavanens Opbrud. Herskeren havde ogsaa hørt, at der havde blæst "Medvind" i mit "Bedeflag" paa Turen gennem "Sorte Go bi" og. at vore Mongoler h avde observeret en Mængde andre for mig lykkevarslende Tegn under vor l ange Rejse. Alt dette h avde aabenbai't inte~ esse rct Herskeren. Og med tydelig Tilfredshed havde han yderligere konstateret, at jeg var født i "Den hellige Abe"s Tegn. Fyrsten var nemlig selv født i det samm e Tegn, omend ihans Aa.r var "Træaben"s; medens jeg var født i "Ildabens Tegn". Mine Medhjælpere var lykkelige over at kunne fortælle mig alt dette, og fyldt af mystisk Videbegær spurgte de mig videre, om jeg ikke over min veinstrc Knæskal bar et Tegn. Det maahe jeg indrømme, og jeg viste mine fire Venn er, at jeg over det venstre K næ bar et Modermærke af Form som en M.ur. Jeg forstod i Øjeblikket ikke andet, ood at denne SkØ.nhedsfejl i Mongolernes Øjne var et yderst betydningsfuldt Tegn. 13

14 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 LERE Maaneder senere berettede F Herskeren imi.dlertid for mig om sine aandelige Fædre og om sin egen guddommelige Fødsel, og ved den Lejli.gU1ed fik jeg Forstaaelsen al Modei mærkets store Betydning i denne Del af Verden. I "Træaben"s Aar (1884) stod den daværende Torguilkhans hvide Telte spredt i en Dalsænknings frodige Idyl. Blandt Torguterne herskede der stor Lykke, for der ventedes en Arving i Stammens første Telt. Samme Nat som den lille Prins kom til Verden, traf Stammens Jægere i de omgi.vende Bjerge no.gle stolte Hjo:rte af overjordisk SkØnhed. Da de ved Solopgang undersøg1te de bratte Fjeldsider, hvor de overnaturligt skønne Dyr havde vist sig, fandt de deres Klovaftryk tydeligt tegnede i Klippens haarde Sten. Den fyrstelige Lejrs Telt.lamaer stillede et straalende Horoskop for ckn lille Prins, og man gav barn et stolt HØvdingen wn. EN lille Prins' legemlige Fuldkommenbeder var skæmmet af en De D formitet af hans ene Knæskal, men ikke desto mindre var hans første Skridt i Livet saa faste, at de satte dybe Spor i den haarde Klippe, fra hvilken han første Gang saa Solen dukke op over Fjeldkanten i Øst. I "Ildsvinet"s Aar ( 1887) indtra! i det fjerne Tibet en Hændelse, hvis vidtrækkende Konsekvenser snart skulde naa den treaarige Torgut-Prins og gribe afgørende ind i hans Liv. I det Aar døde den fjerde Reinkarnation af "Tigerguden", og d astro1ogiske Lamaer forkyndte, at hans guddommelige Sjæl vilde lade sig reinkarnere i en lille Dreng, hvis venstre Knæskal var deformeret fra Fødselen. Da. de astrologkyndige, tibetanske Lamaer hørte Rygterne om den lille Torgutprins _og hans legemlige Defekt, og de yderligere erfarede de Mirakler, der var indtruffet. ved hans FØdsel, sendte de en Deputation af Munke og Præster til den fyrstelige Lejr for at kaare ham som femte Reinkarnation af den mægtige Tiger gud. T * * * ORGUTERJIBS Hersker fortalte mig om denne sin aandelige FØdsel i en sen Nattetime, men Beretningens ma.nge mystiske Detailler. fik mig til at glemme baade Tid og Sted. Lysene i de to Kandelabre foran Værelsets Alterb?rd var næsten brændt ned, da han omsjder sluttede sin Fortælling. Hans gule Silkekappe changerede gyldent i det flakkende Lysskær. Nu og da traadte ha.ns Ansigt ud fra Mørk.et og jeg læste.i de alvorsfulde Træk og i det fjerntskuende Blik, at hele Beretningen for ham var store og meningsfyldte Sandheder. Og jeg anede nu ogsaa, a.t den Spaadom, som den levende Buddha i Beli Miao-Klosteret havde udtalt og alle de andre Oplysninger, han havde faaet om min Færden og om mig selv, i hans Øjne maatte være andet og mere end Tilfældigheder. :Oet var guddommelige Fingerpeg, der knyttede vore Skæbner sammen. Kirgiser med Jagtørn, der specielt er afrettet til Blaaræve-Jagt. EN følgende Aften gik jeg tidligt til D KØjs, men jeg var knap faldet i Søvn, før jeg blev væl,ket af den ene af mine to Ubetanske Hjælpere. Han hviskede: "Tag asiatisk Klædedragt paa, for Tigerguden og hans Astrologer tyder i dette Øjeblik. din Skæbne i Overensstemmelse med Gudernes Vilje". Nu hørte jeg dumpe Trommer i Natten. De lød, som naar Natstormen fødes og dør hen over Stepperne. Nu holdt TTommerne op, og straks bød Tibetaneren mig stige op. Jeg fulgte ham til Tantra-Hclligdommens mørke Telt. Derinde var Luften røgelsesmættet, og jeg følte mig omsluttet af Centralasiens turige Mystik. Gennem Røgens og R1Jgelsens Taageslør kunde jeg ved den urolige Belysning fra Baalflammer og Olielamper med Nød og næppe skimte Teltrummets bedøvende F,:irvepragt. Lige bag det knitrende Baal sad Tigerguden selv. Han var omgivet af Lama-Astrologer. Jeg førtes hen til Pladsen lige over for ham, og da jeg satte mig, var Kredsen sluttet. Langs Teltets indre Runding sad gul l<'~_æ dte Lamaer. Deres messende Stemmer steg og sank i monotone Tonegange. Til Tider druknede den dystre, ensarh~de Rytme i en larmende Brænding af Tromni.ebuldrcn. * * * LUDSELIG ophørte Orkestrets in P.fernalske Mislyd, og de hellige Mænd betragtede mig upersonligt og fraværende. Saa talte den ældste Lama Astrolog: - I Nat har vi tydet Ildens Skrift, O" vi har fundet mange Lykketegn, som b~kræfter hvad vi længe har anet. Det er ikke e~ Hændelse, at vor Herskers tibetanske Navn Sin Chin og dit mongolske Arselan begge betegner "Tigeren". Det er ikke en Hændelse, at v~r Tids Inkarnation af Sin Chin og dit Legeme begge fødtes i den hellige Abes Tegn. 0" det er et Tegn fra de højere Magter "at den Deformitet, som fra FØdseJ~n udpeger Sin Chin "Tigerguden"s jordiske-reinkarnation, har la gt sig som en Skygge over dit venstre Knæ. Det vi nu har udtydet, bekræfter hvad den alvidende Buddha. fra Beli Miao for længe siden forudsaa, thi Mødet mc.l: lem Sin Chin og Arselan er et Led 1 Profetien om Zajagan paa din Vej. Sin Chin og Arselan er af Guderne forudbestemt til Akha-due - ældre og yngre Brod.er - og Skæbnen har ført ede_rs jordiske Livsbaner hid, for at Gudernes Vilje kan faa sin jordiske Bekræftelse. * * * SIDEN den Nat har jeg fulgt mange af Centralasiens vejløse Spor, og jeg har styret mod Maal, svm ofte.forekom uopnaaelige. Men jeg har naaet de Maal som var værd at vinde, thi Ekkoklange af den natlige Profeti er si;'et utl over Nomadernes Verden, og za1a~ gan har fulgt mig som et stolt flyvende Banner. HENNING HASLUND-CHRISTENSEN.,,, t.",,,..,.,. V,.. "'* ~ Drømmen om en bedre verden Her slutter Henning Haslund-Christensens serie om "Drømmen om en bedre verden". Der blev udgivet i B.T. i 21 afsnit i Redaktionen har valgt at fortsætte med en ny serie, hvor Erik!sager fortæller om, hvordan han huskede tiden på "Danskegården" i 1920eme. 14

15 2;:' "' ::J 0 ::r c: ::1. ~ 0 ;l>z CZl ~?: 0 z C) 0 ~ ~ C'/l ~ ~ ~ ~ ~ ~ e. """' \C -~ Kort over Indre og Ydre Mongoli ~(;;o s~ "".-:+~ d> Irkutsk "-.. ~~) Rusland... _; ~ Ulaanbaatar Erdene zu Kina Mongoliet.?-?. ~ "~ ~ ~6. ~ "J>t ('~ '"'. 0 Boutou "'"6. r;;>/,'(' "... \.~ 6~\. ~l:)~'o o'-e., Xilin Gol. Hohhot t~~. :.,_"1- "/.. f.. 1 " ')(:.,." 1- - ".. J(.,.'!-~ /,!" - --~!' ' ~. /. '"..,} o Beij(,;'g"'''... ~ RG KM -~ y..1- ~~'.,., ~ I "c,'.i" <;:.V :~;<.,..,.." Wri-f"" ~ t ~ ~~ ~X ~"y:} S'-0 Kina

16 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 Side S Ø N D A G 22. Juni DE DANSKE NYBYGGERE Zobels letten. Den danske Landmand, Erik!saner. lortæller om del dristlne Kolonlsallooslorsøn I Monnollet, hvor syv raske Danskere dron ud ou heiste Danneurou mellem Monnollurlerne. red jeg ind i det ydre Mongoli. det slumrende Rige. der er tre Gange saa stort som Tyskland. og hvis Jn,Lf~filiN "'''.~.... :...,- - - ". D en unge danske Læge, Dr. f 1 f."j r laendl Bud efter flere unge Dnnske nerc, og jeg kunile heller ikke rej~e C. J. Krebs, der i flere " r~:.:s :. :f;')~~ llloll':!n ~!artes. re; men forclubii; vur ltiuikocn dog alraka, da de ovrli;e Dellugere tog Aar havde foretai;et Rej- J:. ' \ :;r J;l''.' \"llddsi!n, 1!<' 11 fur:ii.-1 fur 8lor. Alle vi, <ler log mc1l pan nf Steil i Fornnrct Rcjøcn gik ser I Østen for Danakc " '. "' -~ 1i: il,. J!, ;;h" nhej. 1, : l1h L>r. l\re1.i~ Ord, h11nlx:u1 pua nl!!u over Shanghaj med cl uf ø. K.s }!ode Kors og for det danske Gc i!: : ~1..!:trr ~il Hl 1fr: 1gc utl Ob r ro 1 c c11 \'irkcli~ va::rjifult.j LanJvin- Skibe, derfra med Jcrnbune over sandtskab I Rusland, foretog i ve Lykken I det fremmede. Jini; for i;nrulc Uunmnrk, at clc1 Pekini; til Knlgnv ved clen kinesiske en lorre Hejse for egen Dr. Krebs havde ligefrem forel 111autl.c kunne Mlu1hc " i:l i:yl J(u11;: Mur oi:- videre pr. Bil 1200 kru nd l\er;ning i Urjan-chaj i det yclre skot sig I Urjnn-chaj, navnlig I en "" uerudc.i l:l ten, ~vor tl,". kunde C1slcns vlgllgslc l<nruvnnevej gen Mongoli. bestemt Del nf Landet som kuldes liliw ArheJdc nuk til nlle <h: l dii:< nem Gobiorkcncn til Ilyoo Urp. Med Bossen paa Nakken red den Ilulguntal, og han mente, at der vnr 1 f:c:ntl :I'.. Naar vurl 1 fa al~ xk~ffr<k:o. Herfra gik '!'uren videre 300 km til ufurfærdcde Dansker over d~ ode udmærkede Chnnccr for en I<olo:i.i ' ':i r <Id 111 h< nlundc, lurui Ur. l{l'd>" Mongolklosleret Vnnhurl og san Sletter, ccnncm Bjergene og de sation derovre. E!lcr sin Hjem ' havde set fejl. Det skyldtes udeluk- med Kærrer, Heste og l{nmeler gen vidtstrakte Slcove. Urjnn-chaj er komsl lalle hun mcil flere Bekend kende uforudsete Omstændigheder, r:em Bjergene Lie sidale km kun en lille Del af det vældige Mon le om.planen, og I 1023 lykkedes Bolshevismcn og hele den politiske til vort frcmliclige Hjem puu Stcp ;;oli, kun en Plet i dette Kæmperi del ham efter store Anstrengelser Uro I Østen. pen Bulguntul - hvilket ucl) clcr i;c mellem <let store J{ina og det al slnble en Ekspcilition pau Bene- Do 6 Deltagere I Dr. Krebs-Eks Zobclslcllcn. Der slog de Lejr og \'a:ltiige Sibirien; men dog pa11 Slor- ne. Carlsbergfondet og Del kgl. pedillonen til Bulguntnl var, foruden gik lraks i Gang med al LY&i;c rd so me<! Frankri;:. Der var sm\lkl geografiske Selakub ydede Tilskud Lederen dennes Broiler lni;cnior Dlokhuse oi; indhegne den Jord, vi u<-rude. Stepperne havde lii;get lil Planens Frernme ved al stille en Ove Krebs, der opholdt ig i Arne vilde lægge under Ploven. ururtc fra Ti<lcrncs Mori;en, uden Sum til R1111dighcd til Indkob af vi- rlk11 for nt studere Minedrift, Se Ekspcililionen vur vel uc.lru~lcl at r!ogcn ~!cnncskchaanil noi;en dcnskabelii;e lnslrumentcr, og Ø. K. kondløjlnant l{uj Borg lrøm, For- r.1cd Værktøj oi; ltcd~kabcr "'1ml ::;;,1e1c ha\'do pruvet pna at aftvinge lovcile lempelige Rcjsevilkaar. San valterne Tai;e Birck og Henning J,nnilbrui;smaskincr, sausom l'lijv, ~urd<"n GroJe ; thi i delle Land, som snart Planerne blev omlnll offcnl- Haolund Chri~lcnscn samt undertcg- J'a:rne, Ccntrifui:;c, lluslmaskinc, er sturrc c:1li Frankrig, bor der ligl, mcldlc der sig Masser 11( unge nede Erik!sager, der den Gang var I ::= lanmaskin~ og Tær"kcværk. llcu.1xppo ""a r.hlni;e.mennesker som I Mænd, der brændte uf Iver for at Bestyrer uf en Ganril ved.frede-, ud"n uaturhgvi" Kukl<cnluj, Cryucr, paa Bornholm. Den uni;e Læge saa i komme mel.i; men Dr.!{rebs vilde rlkshnvn. Ovne, ]{u8'lcrullcr o. H. v., en Del :! ;:~ r d ~ va:ltligc uutlnyllcdc ni:: 1 ikke have flere med end de seks, Lommeknive, J(urloflcr Ori Smu.11. " " -""' - ":: hans Tanker i;ik til-,. hun fru!orstc Færd havde nllicrcl Ekspeditionens Udrullning. i;enslandc, som vnr IJcro;;nct til ut I 1,.".. ::i. II.ie_ 111l ~ 11 1.~1.. t, hvor m:ln tal i!iig med, da ha.n vcndlc hjem. Del furu. rc! bort. Af Vuabcii Jiav(lc llycr 11 ': : ~ : 'l!dl'"'r o;:; om al t.h. r lvo.r et Forsøg, der skulde gurcs - En af DcJtngernc var som nævnt Dcltu:.;cr en.juglriffcl, DriJlii1;.: eller 1 1.1:1 h1 "."w.:. ).J. nnc:;kcr... 1 lykkcdcs del, skulde der nok blive i Ameriku og vilde for;l komme ue'. DulJld, og dcsutlcn 011 l'i"tul """'l D~~?=============================================!J~~D 16

17 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 n. Juni SØNDAG Side 7 FEM AAR MELLEM MONGOLERNE Delte er nerelnlnnen om del 20. Aarhundre tlres Vikinner. Unne Danske lorsente at sil.abe el Ny Danmark Inde i del merke ~sien. De kom III el næsten uhehoel Land ou brod Jord, der navde none! iom!rnelin hen I Tusinde Aar. Den J,JnlÅC N ybyej/}c:rby l11a midt paa Zobtllftttc:n f om9i11t1 nf rt h('jt Palilttdtrækvæ>k. Dannebrog. l'if;cl~t;l mc U.A111mw1itit111. Til for., t:cll ligeligt fordelt. h'.:utsken sat.l paa 8kcll11;e Muul111gcr og U11dcrnu,;cl- Jen forrc"le Vo;; n - lleslen for :-wr rnc.'dfurlcs '1'l 1 mom<"lrl', Jiojdc- den Ua;;c:tlc Vo1:11 (Horn jet:" ~a d pau) 11 1 au.k:n,!-il'i~:.;t1. 11l, J;aanUmt\;"d 01: I lub Uag- efter af :ii;; t:idv. T il ul l.x: l 1 cjlc:kompu8. nr. J\n:U:> hnvc.11. ~ ck~- gyutlc mc<l fu ltc j1,, g mii; Ji<lt u11- udc11 Jc.: 110Uv< 11,Ji1.:L' La:;..;ci11:-itnu11ta- t.h:rlij: vc<l nl :1iJJc paa d ti:aa<laul I L'l'.,.l11b~k " l~un I uj - t;a.~l'l i;: na~1r t...h l Su1.1 11a:vnl var <kr yde I. SI llllc Lill ;;_ik 111:11 Indkøb af de videnskabelige Inotru- but; 111cn cfle1j.:i;:11j< 11 lil cv Jq; menter, men ellers afholdtes alle ra11t til del o!: intl""~ 1kl fu.1 tra f-, Udgifter ved Ekspeditionen af Del- lcl1;:c Vl'tl ul V'crc In ful' al "'""" tngcrnc selv. cg liold1~ paa 'l'umml rnc. Till1;..:e fiji! Jt ~: o;.;:;;1a Furklari11;..;('fl paa, hvor I l'or vun :1 J::uu!c Hus: u. r i J~y ultid I! au Cll 'lo:jl J;jel';;wj i fuld I P ua E nspæn d ervog'u gennem iuij H~H J:"dl,!0'1UI' tier \'al' nu1;ct I Sibirien. Erik I sagu (Fotografiet taget r han Ca ord /yl land). Jeg kom forst af Sted hen paa Vinleren samme Anr. Jeg rejste gennem Rusland og blev hentet el Stykke inde 1 Sibirien uf Dr. Krebs midt i December. Vi log med Toget til Kulluk ved Sydspidaen at Bajknlsøen og overnattede der hoa tn af!{rebs' Ikkcndlo fra tidligere Tid, en Zobcljæi;er ved Navn Sorunoft Sorunoff, der er en uf Sibiriens alorntc Zobeljægere, var lige kommet hjem fra Skoven for ut gore klar til ut fejre Julen. Han havde været ude med fem uf aine Folk i sclrn Ui;cr - de ha'v<le faaet 24 Zobler, oi; dcm1dcn hu vde de fanget ~n levende, som de havde med hjem. Det vur den forote Jcvendti Zobel jei; havde aet, og den dupered~ mik egenllii; ikl<e. Al snndnn et Bolle Skind kun kosle op Lil 300 mcksilrnnake foran al lobe efter - det er nogel keva:rk omkrini;, J1vor der laa flt rc Dollars er ikke til al for alle nuseerh~alc lærer.. Vi tog furot Tusinde frosne Okockroppe Llnlilel. ::iluu. I A1:1icn bru~~cr man væacnl frn. J{ultuk lidt over Middag og var ovenpaa hi11anjcn - en kt Maudc lii;ut Fnar eller Heste aom l3etuli11gamiddcl; I T1bllll lll Aften, onn der vur ~'arl. 1ut opbevare Kod r,au. men naur der ende li i; pn11. Det var en smuk Tur op ii;cn-1 Den upursornrne Edulkr.i 11 i; i <lis lnle om Pcn ~; e, er del l Heglen n~m Floddalen mc? de turanskc!se Egr1c er Halvnomadcr 1 IJurjætcr. mcksikanske Dollnrn, der er cu. 2 lljcrgc pnn begge Sider. Snart i;ik 1 Nu og <la rmsscrc<le vi deres Lun<ls l\:roncr vær<l i vore Pc11gc. Vejen pan. den ene ~)ide uf Floden,! byer og TL'mplcr, endnu oftere ck r t!:i Sorunoff ku1'le os n:c le Dag Lil,nnrt p11.a den anden, ~h' tit kurte )OffcrsleJ.er. E l Burja:loff<r"lcu Gct"~ll"1-l~~Ø'f1'! 'fililli, cu. 10 Vcrnt oppo uj Irl<UL l"hn1~ tilaar a[ J Pa:k, tier er rammet nl U J Jo<lcn -- d. v. s. KreLs vur 1 idc11- i Jordc11. Ob liver korcn<lc dier ri~ di.! pau egen llc!'it, uau Uct var l'j;l'ol Burjæternes Offersteder. UcnLlc ljurja:t, dt:r pu:1~:erl'r Sledd, li~:t kun mil{ oi; min ilaga!-;c', <ler var Det forsle, jeg lai;de Mærke tll aflcverc1 11u e.i lille l'arl uf,; 11 lwrcntk.'. Del var c. n ra!ik l\on:tur pna Vejen, var et alort "Slagteri" Lu"L pan i'u:le11e. Del ku11je,e Jiclt to ulivc E1rnp a. 1Hkrvognc - Bubn: - d. v. s. en stor Plads med Plan-, un<lcrl1gl ud. Der var I lu, :>111ur, Ma:lk, l(or11, L~crrcthddudl~ o;; nu" gel andel gutll - o:; <kl var ujen :;ynlii;t, al i hvt:rl FalU Sl:.ov1.;I1~ l>yr og Fu;.;lc :-Jalte Pti!J paa Ofr~ nc. J li~l og her 1:1aa vi Ot:!Juu!:>pur 't f Opg:urct rncllcni <le "rudl.'" tjg', livi de";!:>kyttcgravc, l'io,lr;j uj.". ~-q 1; t rriri ; ; < r ot; l 'icllt~i;ra\'c. '1' r:.1itll:ll - :;aadan kall!cm Dalcll ---, r c. l g-ummclt Ko!!åkdi.->lriltt og l'l af Uc Sl(:<l<-r, hvur <le "rujc" h11r 111udt dl'll ulkrhaan.lc~lc Al< d!-ila1ad. 1 ;11.:~1111 har Hol!ill<~vis111c11 ikke f1111- d... L m:u1~c 'l'illta 111:t rl' nn:lll:m Da ll 11::; llf1l illudi;;1: Gd1<1t rc!. Babuschkas Kro.

18 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 I ovrige Verden. lmen fik jeg Tid ll 1c r Gam: < n J:t;5'Cr g:rnr til til at be mig om i Stuen. Dtl var Uon..l::i, og forfl ;:jll~n og~ila vnj næ den ædvanllge Type paa el Bonde, len Hlle anurc Lcjlii;hcuor, kvr or l:us i Rusland: El almindeligt Dlok lian i;:. hus uden Forsiringer af nogen Art l'aa 0\'nC'II var der en særjell S - sparsomt ml!d Vinduer, og Skod Li~a;L'!1!:~,J.s for den gumle Krcb::i. sle til Miudag. Det var en hnnrd Tur lere sngt Resterne a( den. Men derfor den lille Hrsl, som maalle slæ om senere. bc en stor klodset Kærre. der tilmed Vi begyndte saa Rideturen den \'ar da.arligt afbalanceret. med hele 19. December Kl. 2 om Eftermiddn Bagagen og Kusken og jeg ovenpna. gen - det vil sii;e. vi gik et langt Den klarede doi; de 8 Timer samt Stykke op igennem et Pas. thi Pakcn Time til Middag bcd forbavsen- hesten gjorde Knuder og Vejen vnr de godt. Næste Station boede vi ho slem. Vi naaede Passels Top!(I. 10 en gammel Kosak ved Navn Tinka. om Aftenen og var steget 1300 m <ltr for tlem, der var, Taget lækket h:u:;l\tn og- je;; LrcUlc vore Pcl ~c ud! mcj Planker. Ved Indgangsdorcn "'11 paa Cuh:ct - det. vur YUfL'::i ~uve :.J.ilkl Udbygni.ngr. a.e.r. t ~ ~1 1,",~~ plaj:j, Om Aftc:nL n Ulcv dl r akkur "0 o o.,._" r: '"' " -'-.... r; - Lh.:n l IJH.:tl CO uf l\'j.tjol rnc CJ!Tl al ko Hos ham maalle vi blive en Dag til Vejrs. VI havde mi~us 38 Grn: de den kolde L~(t ude. I Op~old' re den "'""''" Da;; n j>c. Dcl lilcv over, fordi der var Vrnvl med Pa - I ~er, og!~rebs forfrøs ~in Næse. Vi stuen er der en stor Ovn, omtrent l'n LliJndckon~ Oll'J tn soli..: Krikke sene - en Fejllagcloe fra en Gen 1 1.oldt el lille Hvil og spiste hd.l Cho I:som en <lan~k Bagerovn, dog var for en Ka:rr~. <larmofficers Side. Næote Dag star kola~e, tænde Ban! kunde vi ikke, Underlaget Bjælker og hojere, sa:. lede vi saa med to Slæder _ fin da vi var 300 m over Skovi;rænsen. I Ovnens Indfyring vor i Brysthøjde. Paa Jicstcry:; over Bjergene. Hr.',..,..-:;,, V rsl I R Timer. og l den 'mokken 4 om Morgenen nanede vi Uuucr Ovnc n li:l\ de Fjerkræet in.1..a var drr f.jicla~ ldctcgnel 'f old- ned til den forsle Rurjaljurte oi; I Plo<h - Fjerkræet er de enc tc J ~ :;ov 1:udt 0111!"alll'll, rncn tllersyn mr:l lilhorende Bestikke!- fik Te. Burjatte er en Suppe nf Te, i Jf11!jdyr, nu~~ernc :;,orgcr for orjt!nl v;,:.~1w k nw.1 " ~lor:;~11 i;ujl fur!ic og Sludder.amt Jfob af Hest og rislet Mel, kinesisk Salt og Smør. li,;i llu ly til. Boru o;; 13a:nk< ud bidl ar Væggdus - Dyr eom jeg, I S:.<ld til mig. Sidste Station i Rus- Det var noget man skulde vænne trods Lusepulver. allerede hnvde land var Tyransk. Her købte vi end- sig lll. og bagdler smed vi os mel gjoruc ud uvrii; c ~lubl< mcul. \'ed Ovnen vhr noi.;lc Hrlucr til Tuller liftet nujc 13ckendtskab med i de n~ en Hest og fik Bagagen pakket lem a lle Burjælerne og sov. Alle de kcncr oo c.jcsligc, ~amt en Del Fo forskellige ru33iske Naltclogier. om, san vi kun medbragte del aller Burjæter og Monr,oler. vi overnal lk\'arcr. KoJ, M(") og ligncn<l!! op Vi drak Te om Morgenen, mcn:5 no<lvcndigstc, snasom Post og Ju" ccac nos, vnr J\rcbs lickcnatc, ogl1c 1an ~ i et Oplat:!ihtJs t A ng:a rf'n ) Kusken og Bnbuschka holdt Mor- legaver paa Rideturen. Bagagen han havde smaa Gaver med til dem udl r:for. Kartoflenh.' J\ > ~ i en Kæl genandagt. og dcrpaa startede vi. >kulde komme ocnere pr. Kærre. Jeg. fra Irkulsk. di:r' ligl~ ved Ovnen. I } ljur11et vor Vi korte den Dag 60 Venil med '!nede lidet, al del økuldc vare 31 Jomfru Maria llilleucrnc ophæni~l. kun el lille Ophold. meden vi pi 1 Maaneder, for jeg fik den, eller ret-- Det vældige Mongoli. Saa drog vi videre lnd l del ydre Mongoliet, del slumrende Rige. der er tre Gange saa lort oom Tysk land. Det autonome Mor.goli. som dels 1 officielle Navn er. er ikke noget overbefolket Land. Pan dels l,42g,ooo Kvadrulkilomeler er der kun G47,000 Indbyggere, og der er snaledes ca. 2,2 J{v. mm. til hver at tumle sig paa. Nu er ganske vist en Del Ørken, og en stor Del i <le nordlige oi; vestlige Egno skovklædte Bjerge; men der er Plads nok end da til Nomaderne med deres Hjorder n( l{umcler, HcBte, Kvæg, F'nnr og Geder. Den ikke fnslboendc Del af Befolkningen er ringe. Det er Lamaerne, som gor Tjeneste ved Klostrene, og cil. 10,500 kinesiske og russiske Kolonister, Ucr mest bc skæctiger sig med Handel. Foruden de egentlige Mongoler er der de temmelig nærbeslægtede Dur jæter, <ler mua bclrngles som I noget hujcre slanende; i ~ledet for Filljurler (Telte) har de saalcdes i Djælkehyl~er, og af Russerne har : de lært Hobjeq;ninr;. De lever over i nit i den nordlii;e Del uf MongolicLl I de fleste i Skovegnen op li! den si I biriske Grænse. Lnveat slaaende er 1 Sojoternc, der er et 'fnrlnrfolk, clc?. bor i Egnen omkring Kossogol, f\!crlig vest for denne. Enkelte uf dem I har mongolske j.' iltjurler, men del t egentlige Sojollelt er omtrent som,. Lappernes. Om dem ulle i;ælder det. ul de nomadiserer, flytter fra Sled I til Sled med derc3 Hjoruer. Burjæ terne kan j o ikke rejse rundt med j deres Iljælkehyller, men san hur de 2-1 Stykker, de flytter imellem. IJ Pna vor videre Hejse runulle vi Gang paa Gnng soge til de Indfudtc [ for nt fon Ho til Heatene. Det var i strenge Dagsrejser, og vi havde snu. 1 megen Oppnkning, at vi ikke kunde medbringe Havre. De Indfodle her var Burjæler, og de var alle! Vintcrkvurtcr, d. v. a. de boede i dcreo ; 1 Træjurter i lune Dnle. i 1 18

19 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni 1997 Burjæternes Hjem. En Durjætjurtc er l Reglen pnu : Stcrrclsc med en lille Stue i en Tre ' Værelsero Lejlighed hjemme. Det i hele er Cl Rum med en lille Ovn cl ler et Ildsted midt paa Gulvet. Af, 1 Dohnve er der kun et Aller med Gu : debilleder, Olielumpcr, hellige!for, i Puufuglcfjcr, Illikdanocr og meget i undet, snml en Hylde med!{opper I og andet Krum. V cd Do ren otuur i T\. ~btrn en. -::cd Uund:-t., det giver aadan en rur lun L)l!t i Rummet, og ellers tjener "Slucn" 'som eneste Opholdssted for hele Fnmillch, I / Reglen 11 <le gamle", 11 de unge" og 1 Børnene, tre Gcncrutioner. Jeg vil : ikke glemme ut fortælle, nt Huset ; ' er omhygi;cllg tætnet med Ko god nlng I alle Sprækker mellem Iljæl l<crnc, nt der sjældent er cl Vindue, og at Brændslet under Ovnen l Reg len ogsaa er l{ogcdnlng. At J{oncn ikke vusker Hænder hver Gung hun fyrer, er naturligt, og at hun lngcr l{ogodningen med de samme Fingre, som cl Øjeblik efter ruger 1 Melskri net, man mnn vænne sig til. Jeg kunde ikke helt Inde mine Begreber om Propcrhcd med Mndlavning Cai I de til Jorden med del summe, derfor vnr jeg sulten, sna snart vi vnr ude pua Hestene - og jeg trøstede mig med Rcjseprovianten. Vi fulgte "unge Urifloden", indtil den slodtc sammen med "gamle Uri", og "gamle Uri" forlod vi den 22. om Middagen, for nl 'begynde Opstii;ningcn ar tiet Pas, som danner Overgangene mellem Uri og I gafloden. Ankomsten til Bulguntal. jeg nkuldc komme til ut bo i de kommende 5 Aar. Nybyggerbyen paa Zobelslettrn. Vi boede i primitive Blokhuse med meget lidt De.have. Hele Nybyg gcrbyen Ina midt pua Zobclsletlcn og var omgivet ar cl 3 Alen hojt solidt Pnliouderækværk. Den var delt i tre Dele. Den furalc var ca Ind Del. vnr en llitlct ur paa 5 Dage hegning til Dyrene med cl Halvtag, - en. 300 Verst - men kun den hvor de kunde søge Ly om Natten. forslc Dag var slreni;. Krebs kend Den næste rummede cl Illokhus, le!tidestien, san vi havde ingen Va.~n hvor Haslund oi: Dorgstrøm boede, 1;kcl1ghedcr med at finde 1;;cnnem. men som senere blev anvendt til Bo Vi red omtrent hele Tiden i Skv-. - lig for vort Tyende. en Slags Du langs Floden og passerede kun min tik, hvorfra vi kunde ~æli;c og kobc <:re Sletter med Durja:tjurttr her Korn og Skind, og rt Hu>, der tjen o:; tier. te til Boli;: for Dr. Krebs og mig. Den cnc:jlc Oplcvclsr, :mm er værd Dcsudcil var c..jcr en Cnurd med Domat nævne, var den ~icfotc Dag-, da vi mc til at binde HcNtcnc ved, oi; nn,:jordc Holdt oppe paa Toppen nf turligvi savnedes heller ikke en J>a:-;8d. og- laa OJ~ rug en Pibe vctl Fh\J{!ilang, hvorfra Dannebrog vnjc (:aalcl. Da """ jc;: for for.le Gan1: de. Den eitlstc Del uf Byen vur det < t lcvcntlc Vildsvin. Vi fik travlt allerhelligste, hvortil kun Ekspcdi mc:d at fo.a fat i Gcv:crcrnr, mc11 <let liuncns McUlcnnncr og den h~jc Ov- \'ar hurt i;;t ude af Syn:->vh.hh'. dgh~u fik AUgnnc;. For:1! d: n '.!:;. [h:ccmllci 01n 1-.lid-!:>enere fik vi ujviucl IJcUoclric ~1 -!a~1:11 11aa c d1~ vi '.l'oppr ;L!-)amme ht.:~enc Of: Opln;~urummcuc OJ~ Uyg- /\ rtcn )~om vi til ZolJ 1 l:1ll'll\'11, dc11 gel lshu!:s og endnu cl Par Ilolibcr 1:111: J :1.Jo11i i 1:11l;..: 1111tal Vl d E;:e. til de ovrigc Deltagere, Ua Uc au- Ct r!jlt:v c ;J ;l'dt, d:i vi ;11t1- J;,om. Af fremmed I ljælp hav<lc vi J 1 11 var l\ loni."1 lum li hod ar til al bl"1;yn<lc 11wd Kinc:.Jl'rtn Pi11~. I i:" r;:~ l 1 'fllll n ; lla::il1n;j. J.;irr.:c hav- t!c'r fun:;crl.'d t.! :um1 l\ok o..: J\ummi:t,.!, for v:11 :c ~ l' ll lag:d l'l:id:; i en :->tur :.u ml en Burja:l o;.; Cll Moni;ul, der J', hi a11d<'i 1 1.'r : a, n :~ J ; 1 lla :~c nh.' hjal11 mt J DyJ;J;'l~ ricl J\orl efter j :. :l A11u.-r:ka k:1111 for::! dl'l ful ;..;< 11-, fnjc:dl'!i c.jnb hr.rlil l:ll Itus:-;cr, <ler '"'" v:11 k< ndt med Sacdk<'r oi: ll >dkcr I l'-i1h,: ~w n 11 l'ing- (il( lravll nwd ~I :irlx'jtlc. og,. 0 s:01mmcl /\Ioni;oll,vi11-1;1,11;.'\l:ad. ~~jk t 1 n c. l J "uur;r vi lo;; o:t ck o;: Ju:nllL a ljallcr. l travl(' l'.:rio Slugs. Der var meget at ordne ln-1,j..-r fik \'i d< sudcn I lj"'li' ar <>mn jdcn Julen(len, og jeg mnnlte jo og :;r11d< Moni.;c>ier rlh 1 I:wisrrr. Na sau oe mig lidt om pau Stedet, hvor turli;;, i" ha ndtc d< t, nt d, r, ar Erik lug<rj mongol.ske Pas. at Vinterens hvide Kappe; men al le111konneot var den dog i det lidligc Fornar. Saa lyste Steppen Gron svær I alle mulige Farver. Der v11r gule, hvide og blau Kobjælder, tætte nom Krokus i et Bed, smaa rode Nel liker, vilde Pæoner, i;ule Smorblom stcr og en Masse Urter, som jei; ikke kender. Det grønne, oom man troede var Cræa, viste :si& \'ed nær mere Eftersyn at være omaa Blom slerplanter, aom endnu ~kkc havde fouet Blomst, en stor Del var noget, åer lignede Vcnushanr. Paa Bjergene Sydsl<raanini;cr stod Træerne lyndl, Solen var lov lig skarp; men pna Nordsiden var der Skov, snu det klodocdc noi;et: hundredaarigc Lærketræer, som maullc en Alen i Dio.mctcr, og som kunde fon en Trælasthancilcro Tæn der til al lobc i Vnnd. Lærketræer nc var ikke lnngt fra. a l kunne staa Maal med de danske!log~. o;; hist og her vur der smaa Birkelund~. hvor de olnnke, hvide Sta-nmcr ly slc mod den morkc nai:1.:n111d. raa 'l'oppcn ar Bj<'rgcnc stod den nh>rkc Ceder - kun de hojrslc < :: s lanke ~le l.ljcrgspic!scr vnr uden Træer. (Fortsættes.) I næste Søndagsnummer følger Sbldri11- gcr af, hvorledes de danske Nyby~gr.rc brød den tw;inc.l:larigc Steppe op o~~ b!~de den under Ploven. 19

20 DANSK MONGOLSK SELSKAB GER Nr Juni INDRE MONGOLI provinsen uden for Muren AF ROLF GILBERG I ndre Mongoli grænser i nord til Sovjetunionen og i vest til Mongoliet. Mod øst og syd støder området op til andre provinser i Kina : Heilongjiang, Jilin, Liaoning, Hebei, Shansi, Shaanxi, Ningxia og Gansu. Indre Mongoli ligger i den tempererede klimazone med græssteppe mod nordøst og ørkensteppe mod sydvest. Den sydlige fællesgrænse mellem Ydre og Indre Mongoli løber gennem Gobi-ørkenen. Indre Mongoli er mest kendt for sit græsland, hvor de store flokke af dyr passes af nomader. I syd er Den gule Flod med til at gøre landet frugtbart. I undergrunden findes mineraler som aluminium, guld, jern, krom, kobber, kul, sølv og zink. UDEN FOR MUREN Den Store Kinesiske Mur blev bygget for mere end 2000 år siden for at beskytte landbrugsbefolkningen i Kina, han-kineserne, mod nomadefolkene uden for Muren. De blev på den tid kaldt Xiung-nu, senere kendt i Østeuropa under navnet hunner. Senere i historien taler man mest om mongoler. Man kan betragte Nordkina som en kæmpestor dal, langs hvis nordgrænse løber nogle mindre bjergkæder. DANMARK-KINA NR. 15/VINTER 1991 Muren slanger sig gennem disse bjerge som en beskyttende drage. På den anden side af disse bjerge, altså uden for det egentlige kinesiske landbrugsområde, ligger en højslette dækket mest med græs, men nogle steder også med sand, grus eller sten. Hvor sletten ikke er dækket af græs, kalder man den Gobi-ørkenen, selv om den kun få steder er en sandbunke. Uden for Den Store Kinesiske Mur ligger Indre Mongoli. Forklaringen på at området hedder "indre", når det ligger udenfor, er at der ligger et mongoli endnu længere ude (set fra Kina, Riget i Midten af verden). Det yderstliggende Mongoli kalder man Ydre Mongoli eller i dag: Den Mongolske Folkerepublik. Indre Mongoli hedder "indre", 20

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser Dækker din Veteran-forsikring, skulle uheldet være ude?? Min gjorde ikke, i stedet blev den opsagt!!! En fortælling, blandet med synspunkter o.a., om en forsikrings-erklæret bastard-bil At ens bil, af

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære. Generalforsamling 2014 Jeg har jo efterhånden skrevet en del beretningerne i min tid som skoleleder. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvad der står i de forskellige, men jeg husker dog tydeligt den, jeg skrev

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere