kulturformidling EksprEssiv i teori og praksis? Mikkel Nohr Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kulturformidling EksprEssiv i teori og praksis? Mikkel Nohr Jensen"

Transkript

1 EksprEssiv kulturformidling i teori og praksis? Anne-Marie Fiala Carlsen. Mikkel Nohr Jensen. Michael Andersen. Christina Olsen. Sebastian Johnsen. Henrik Dybdahl Jakob Meerwald Jensen. Bonnie Ranvild. Åshild Anemone Sandvin Anna Klarlund Jensen. Stefanie Rasmussen. Lasse Glavind Olsen Caroline Kollenberg Thisted. Diana Langvad. Alexandra Koziel Mette Kjær Ovesen. Stine Lian Olsen. Louise Rylander. Signe Foght Hansen. Maja Rosbjerg Thomsen. Ruth Sandsgaard Olesen Antologi. Studerende som medforskere Redigeret af Gitte Balling & Beth Juncker

2

3 Ekspressiv kulturformidling - i teori og praksis? En antologi baseret på studerende som medforskere.

4 Ekspressiv kulturformidling - i teori og praksis? En antologi baseret på studerende som medforskere. Copyright 2011 by (red.) Gitte Balling og Beth Juncker Omslag og layout af Henrik Dybdahl ISBN Printed in Denmark Published by The Dybdahl Co. Antologien er sat med skriften Bodoni, oprindeligt udviklet af Giambattista Bodoni ( ). Overskrifter og kolofon i Helvetica.

5 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse Indledning Side 11 Den fælles problemformulering Side 17 Teoretiske perspektiver Et kommunikationsperspektiv. Anne- Marie Fiala Carlsen Side 25 Et demokratiserende perspektiv. Mikkel Nohr Jensen Side 37 Stedsperspektiver. Michael Andersen Side 47 Smagskulturelle perspektiver. Christina Olsen Side 57 Et neotribalistisk perspektiv. Sebastian Johnsen Side 67 Et prosumerperspektiv. Henrik Dybdahl Side 75 Et spilperspektiv. Jakob Meerwald Jensen Side 85 Et anerkendelsesteoretisk perspektiv. Bonnie Ranvild Side 97 Et religiøst perspektiv. Åshild Anemone Sandvin Side 109 Kritiske refleksioner Et demokratisk dannelsesbegreb? Anna Klarlund Jensen Side 119 Værk og værkrepræsentation. Stefanie Rasmussen Side 131 Værkautenticitet - formidlingsautenticitet. Lasse Glavind Olsen Side 139 Modtageridentitet og kulturformidling. Caroline Kollenberg Thisted Side 149 Kulturformidling gentænkt hvorfor? Hvordan? Diana Langvad Side 157 Begreber i praksis - praksis på begreber Den performative vending. Alexandra Koziel Side 167 Performance og potentielle rum. Folkebiblioteker. Mette Kjær Ovesen Side 179 Den teknologiske vending. Stine Lian Olsen Side 187 Den rumlige vending. Arena, aktør, affordance. Louise Rylander Side 195 Museet i byen nye arenaer. Signe Foght Hansen Side 205 Væggen ekspressiv kulturformidling i praksis? Maja Rosbjerg Thomsen Side 211 At blive københavner. Ruth Sandsgaard Olesen. Side 221 7

8 I 8

9 INDLEDNING 9

10 10

11 Indledning Foråret 2010 besluttede vi inden for forskningsgruppen Kulturformidlings satsningsområder at udvikle et projekt, der skulle sætte fokus på et nyt teoretisk grundlag og nye strategier for kultursektorens kulturformidling. Arbejdstitlen blev Ekspressiv kulturformidling?. Visionen var at skabe projektet som et samarbejde på tværs af kulturministeriets kunstneriske, kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner. Målet blev i første omgang at indkredse det teoretiske grundlag og de analytiske strategier, der kunne kvalificere forskningsprojektet som projekt, og via en række mindre seminarer, der satte projektet til faglig diskussion, at indbyde og forhåbentligt etablere det faglige netværk, der kunne tænkes at bidrage. I anden omgang ønskede vi sammen med det etablerede tværinstitutionelle netværk at kvalificere en ansøgning til Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og private fonde, der sammen med institutionernes bidrag kunne finansiere forskningsprojektet. Vi var tændt! Projektet var forskningsmæssigt centralt, formidlingsmæssigt mere end vigtigt, samarbejdet på tværs af Kulturministeriets institutioner nybrydende. Da Kulturministeriets forskningsudvalg samtidig udmeldte en helt ny pulje til projektmodning greb vi til. Den var jo som skabt til os, der netop ville modne ideen, før vi kastede os ud i den store forskningsansøgning. Vi kendte ikke puljens omfang, skød i vores ansøgning langt over puljens muligheder og mistede dermed en chance. Det slog os ikke ud. Inden da havde vi set os glade på IVAs engagerede kandidatstuderende og besluttet at opslå et frit modul, hvor vi bad dem om hjælp til at opsøge, analysere, diskutere, dissekere og kritisere projektets teoretiske og praktiske muligheder. Vi lovede dem, at vi intet vidste, at der hverken var livrem eller seler, men at vi til gengæld ville misbruge deres intelligens til det yderste! Vi havde håbet på 20, der kom 40. Vi skulle sammen hente teori ind, som kunne lægges til grund for termer, begreber og bestemmelser. Men vi skulle også hente praksisformer ind, som vi kunne teoretisere over. Derfor blev modulet bygget over to sammenhængende linjer: 11

12 1. Fra teori til praksis her læste og diskuterede vi mulige teoretiske indfaldsvinkler 2. Fra praksis til teori - her tog vi udgangspunkt i praksis, besøg, som vi analyserede og reflekterede over Målet var at indkredse grundlag og perspektiver for en kulturformidling, der var mere orienteret mod oplevelsesmuligheder her og nu, mindre mod oplevelsernes potentielle muligheder for viden, oplysning og dannelse. En kulturformidling, der ikke argumenterede for og legitimerede sig selv i relation til sandhed, men i forhold til skønhed, glæde og samvær. Dog bygget på tesen, at gav kulturformidling ikke mening her og nu, ville dens muligheder for at bidrage til viden, oplysning og dannelse senere være begrænsede. Efter egne vurderinger af interesser og sproglige kvalifikationer blev de studerende organiseret i teams. 4 teams dækkede linjen fra teori til praksis. 4 teams arbejdede fra praksis til teori. Alle teams fik ansvar: 1. De var hinandens læse- og sparringspartnere 2. De skulle være innovative og opsøgende i forhold til mulig teoretisk inspiration 3. De skulle støtte hinanden i forberedelserne til vores studiebesøg tjekke hjemmesider finde informationer, indkredse spørgsmål, være fagligt forberedte 4. Hvert team havde (med vejledende støtte) det fulde ansvar for en workshop á to timer: o Dens forberedelsesgrundlag o Dens arbejdsspørgsmål o Dens arbejdsform o Dens professionelle afvikling 5. Hvert team var sparringspartner for de individuelle valg af tekst/ praksis, der skulle lægges til grund for den artikel, der afsluttede modulet. Det fælles afsluttende mål var en PDF-antologi med udvalgte kommenterede og perspektiverede teoretiske artikler og med udvalgte kommenterede og perspektiverede praksiseksempler, der kunne bidrage til at kvalificere det kommende forskningsprojekt. Bidraget til antologien blev de studerendes afsluttende eksamensopgave. Her skulle de udvælge en teoretisk tekst eller en overordnet problemstilling 12

13 - præsentere teksten og uddrage de dele af den, dens begreber og bestemmelser, der er centrale i relation til ekspressiv kulturformidling - præsentere den valgte praksis og uddrage de elementer i den, som er centrale for en ekspressiv kulturformidling Det er resultatet af arbejdet, vi præsenterer her. Vi gør det med tak til studienævn og uddannelseschef, fordi vi fik lov til at bruge et frit modul som faglig legeplads. Vi gør det med endnu større tak til alle modulets studerende for deres store indsats, deres engagement og deres kritiske bidrag. IVA Marts 2011 Gitte Balling og Beth Juncker 13

14 II 14

15 DEN FÆLLES PROBLEMFORMULERING 15

16 16

17 Den fælles problemformulering Da det fælles mål var at bidrage til at kvalificere Ekspressiv kulturformidling? som kommende forskningsprojekt, formulerede vi i løbet af kurset denne fælles problemformulering, som alle antologiens artikler direkte eller indirekte har placeret sig inden for. Problemformulering Den samfundsmæssige udvikling har sat de oplysnings- og dannelsesbegreber, der har styret og udviklet folkeoplysning, kulturinstitutioner og kulturel formidling i det 20. århundrede, til debat. Siden årtusindskiftet har både forsknings- og formidlingsmiljøer løbende spurgt til nye bud på relationer mellem oplevelse og oplysning, leg og læring, populærkultur og finkultur, oplevelseskvaliteter og dannelseskvaliteter. Spørgsmålene sætter fokus på kulturinstitutionernes kulturformidling og spørger til det nye grundlag, der kan underbygge de muligheder medier, digital teknologi, nye rum og arenaer har skabt og de udfordringer, den kulturelle frisættelse, nye brugertyper og nye brugergrupper stiller. Med udgangspunkt i en analyse af de ændrede sociale og kulturelle betingelser, der sætter kulturinstitutioner og kulturformidling under pres, er det med forskningsprojektet Ekspressiv kulturformidling i teori og praksis? vores mål: 1. at indkredse, diskutere og udvikle teorier og teoretiske begreber, der kan bidrage til fornyelse af grundlaget for kulturinstitutionernes formidling 2. at analysere og diskutere udvalgte eksempler på aktuel formidlingspraksis, der kan bidrage til udvikling og fornyelse af grundlaget for kulturinstitutionernes formidling 3. gennem samspillet mellem teori og praksis at udvikle teoretisk og analytisk funderede bud på kulturformidlingsstrategier, der bygger på nye relationer mellem oplysning og dannelse 17

18 Projektets baggrund Projektet tager udgangspunkt i de teknologiske, sociale og kulturelle ændringer af kulturformidlingens betingelser: den kulturelle frisættelse, som har betydet, at kulturinstitutioner og kulturformidling har mistet autoritet og monopol. De er stadig værdsat af deres superbrugere, veluddannede i 50 plus aldre. De er mindre værdsat af de yngre generationer, der bliver fremtidens brugere. For dem har den teknologiske og mediemæssige udvikling har skabt grundlaget for den kulturelle turn, der har gjort private værelser til landets ubestridt største kulturinstitution. Her kan alle gå til koncert og selv komponere, i biografen og selv producere, animere og instruere, de kan gå på museer og selv skabe deres egne udstillinger, installationer og kunstværker, gå på bibliotekets hylder, magasiner og arkiver, bestille hjem, downloade, de kan møde ny litteratur og nye litteraturgenrer, anmelde, diskutere og selv skrive og publicere, de kan møde alle typer af billeder og selv fotografere, spille computerspil og selv være spiludviklere og de kan chatte, blogge, kommunikere, kritisere og diskutere det hele. De har adgang til en tværgående bredde af kunstneriske og kulturelle udtryks-, oplevelses-, oplysnings-, evaluerings- og kommunikationsformer. De unge generationer benytter sig af mulighederne. De amerikanske forskere, Henry Jenkins og Vanessa Bertozzi, beskriver tendenserne på følgende måde: More young people are producing media than ever before, yet policymakers complain about a lack of participation in the arts. What is wrong with this picture? Historically, arts policymakers and scholars have defined participation in terms of attending so-called high art concerts or museums. Currently, there is a growing concern that members of the younger generation do not seem to have much interest in these forms. This chapter argues something different: youth are very interested in participating, just not necessarily in the arts as they have been traditionally defined. This is not to say that today s young people do not respect artists who have devoted their lives to becoming masters or that over time they may not emerge as active audiences for traditional arts events. Often, young people come away with a new appreciation of such works once they have a chance to make their own media. They do object to the mystification of art to an attitude that demands quiet contemplation and distanced admiration. The culture in the United States is moving away from a world where a few 18

19 gifted artists produced works that would be consumed and admired by many to a world where many are producing works that can be circulated among smaller niche publics. Arts institutions need to keep up with these changes or they will be left behind. ( )We might think of the emergence of this do-it-yourself aesthetic as a revitalization of folk culture. ( ) The twentieth century s efforts to industrialize and professionalize artistic production could be viewed as a strange chapter in the history of creativity. (Jenkins & Bertozzi (2008): Artistic Expression in the Age of Participatory Culture. I: Engaging Art. London/New York: Routledge) For at kunne udvikle et velfunderet teoretisk og analytisk grundlag for en fornyelse af kulturinstitutionernes kulturformidling må udgangspunktet tages i bestemmelser af den kulturformidling, der har styret og udviklet praksis i det 20. århundrede. Hvor kommer vi fra? Hvad skal vi have med os? Hvad kan/hvad kan ikke ændres, så kulturinstitutionernes kulturformidling også af yngre generationer kan opleves som et vigtigt bidrag til deres kulturliv? Det er forskningsprojektets teser, at - at relationerne mellem kunst, kultur og hverdagsliv skal gentænkes - at de kvalitative hierarkier mellem håndværk og kunst, finkultur og folkelig kultur, individuel produktion og masseproduktion, kulturformidling og markedsformidling, som det 20. århundredes kulturformidling har håndhævet, skal nedbrydes og nytænkes på tværs - at kulturinstitutionernes ethos og logos formidling, deres betydningskultur, skal beriges af en pathos formidling, en deltagerkultur, der åbner for nye engagerende dialoger om kunst, kultur, kvalitet og betydning - at forestillingerne om publikum som attendant skal diskuteres og udvikles i forhold til publikum som participatory - at den individuelt orienterede apollinsk inspirerede kulturformidling skal mødes og inspireres af en kollektivt funderet dionysisk inspireret formidling - At krop og sensitive kognitive erkendelsesformer skal tænkes i samspil med intellekt og rationel kognition 19

20 De følgende artikler bidrager hver på deres måde til at indkredse, diskutere og etablere det grundlag, der kan kvalificere forskningsprojektets - samfundsmæssige og kulturelle analyse - teoretiske og begrebslige grundlag - inspiration fra og forpligtelse på kulturformidling i praksis 20

21 21

22 III 22

23 TEORETISKE PERSPEKTIVER 23

24 24

25 Et kommunikationsperspektiv Af Anne-Marie Fiala Carlsen Når det er god musik for mig, så mister jeg... jamen så holder tankerne kæft [..] Der blev helt stille i mit hoved Har kulturinstitutioner x factor? Når der sættes fokus på kulturinstitutionernes kulturformidling med nye begreber som ekspressiv kulturformidling bliver det interessant at se på, hvilken virkning de forskellige elementer i en formidlingsproces har og hvordan kulturinstitutionerne kan nå de brugergrupper der ikke gør brug af kulturen 1, gennem nye måder at tænke formidling på. Lad mig frame denne artikel med begreber som kulturformidling, det senmoderne samfund, oplevelsessamfundet og en apollinsk og en dionysisk forståelsesform. Al formidling er intentionel. Min intention er, at analysere hvad kulturinstitutioner kan opnå med deres kulturformidling, hvis de er bevidste om og har en forståelse for forskellige formidlingsaspekter, set ud fra Harold Lasswells kommunikationsformel. Jeg vælger at forstå formidling som en kommunikationsform og kulturinstitutioner generelt som sektoren af offentligt støttede kulturinstitutioner. Kirsten Drotner tager i sin artikel Formidlingens kunst. Formidlingsbegreber og børnekultur (Drotner, 2006) udgangspunkt i børnekulturformidling. Hendes uddybning af formidlingens tre led, den klassiske kommunikationsmodel: afsender > budskab > modtager mener jeg dog er så generel, at jeg kan fratage artiklen sit børnefokus og forfølge den i forhold til en mere generel forståelse af kulturinstitutioners kulturformidling. Drotners artikel diskuterer, hvordan synet på formidlingens indhold og form, samt synet på barndommen, har forskellig virkning i kommunikationen, alt efter om kulturinstitutionerne har fokus på afsender-, budskabs- eller modtagerperspektivet. Hun inddeler kulturinstitutionerne i tre grupper, som har hvert deres perspektiv på formidling. De veletablerede gamle kulturinstitutioner (f.eks. større nationale museer, DR og folkebiblioteker) har fokus på et afsen- 25

26 derperspektiv og hun betegner dette som ethos-formidling; at kulturinstitutionerne appellerer ud fra deres moralske integritet og markerer sig som troværdige, for derved at kunne danne og opdrage. Kulturinstitutioner med et budskabsperspektiv (f.eks. et naturcenter) lægger vægt på, at budskabet formidles gennem konkret information og analytiske værktøjer. Drotner taler her om logos-formidling, hvor man appellerer til tilhørernes fornuft og logik og overbeviser dem i kraft af saglige argumenter, for at kunne oplyse og uddanne. Det sidste fokus ligger på modtagerperspektivet. Her er det modtageren der er i centrum, kulturinstitutionerne vægter følelser og processer og formidlingen betegnes som pathos-formidling, som skal sørge for sansemæssige oplevelser og følelsesmæssig stimulering, gerne gennem dialog. (Drotner, 2006:10-12). De to første perspektiver vil jeg karakterisere som klassiske måder at formidle på, gennem dannelse og oplysning. Man kan her tale om en apollinsk form, præget af logos, fornuft og mådehold. Derimod har det sidste perspektiv, med sit fokus på modtageren, flyttet formidlingen over mod oplevelse og ekspression (Drotner, 2006:12) og en mere dionysisk form, præget af livsnydelse og ekstase. Drotner skriver, at det er relativt nyt at kulturinstitutioner lægger formidlingsfokus på modtagerperspektivet. Hun understreger, at praktisk kulturformidling blander de forskellige formidlingsformer og at den ene tilgang ikke er bedre eller rigtigere end andre, men hun ser tendenser der går i retning af at fremhæve modtagerperspektivet, hvilket betyder, at det bliver vigtigt at øge sin viden om modtageren. Drotners intention er at skabe bevidsthed om de diskursive rammer hun sætter op, så kulturinstitutionerne ud fra dette kan diskutere deres egen formidlingspraksis (Drotner, 2006:12). Hun mener det vil styrke børnekulturformidlingen, at de professionelle formidlere reflekterer mere over hvilke formidlingsstrategier de vælger, hvorfor de vælger disse strategier, hvordan strategierne udfolder sig [..], og hvilke konsekvenser de valgte strategier har (Drotner, 2006:14). Her kan man argumentere for, at hun går ud over sin egen kommunikationsmodel og mere nærmer sig Lasswells formel. Den kommunikationsmodel Drotner tager udgangspunkt i, kaldes ifølge Just og Burø (Just og Burø, 2010:72-73) en simpel overførselsmodel, der betegner minimumsbetingelserne for kommunikation. At det betegnes som en overførselsmodel, skal forstås således, at den kommunikative handling kan ses som en bevægelse fra afsender til modtager altså en envejskommunikation. Modellen er udtryk for den tidlige forskning i massekommunikation og er blevet videreudviklet af bl.a. Shannon og Weaver 2 og Lasswell. Lasswells formel fra 1948: 26

27 Who Says What In Which Channel To Whom With What Effect? 3 er ment som et overblik over mulige tilgange til studiet af kommunikation. Hvert led i formlen dækker over et selvstændigt forskningsområde: Hvem og hvad forårsager kommunikationen? (kontrolanalyse), hvilket budskab eller indhold er der tale om? (indholdsanalyse), hvilke betingelser skaber medierne? (medieanalyse), hvordan oplever modtageren kommunikationen? (publikumsanalyse) samt hvordan påvirker kommunikationen modtageren? (effektanalyse) (Just og Burø, 2010:75-76). Formlen er interessant, fordi den giver et mere nuanceret syn på overførselsprocessen, idet den kan bruges til at analysere, ikke blot overførslen af et budskab men også gennem hvilket medie og med hvilken effekt (Just og Burø, 2010:79). Ved at se på disse to faktorer udvides kommunikationsanalysen betydeligt. Lasswell mente, at fordi kanalen kan repræsenteres af vidt forskellige typer af medier og at disse kan distribueres og konsumeres forskelligt, må de også forventes at have forskellig effekt på modtageren (Helder, Bredenlöw og Nørgaard, 2009:71). Ligesom den simple overførselsmodel er formlen dog stadig lineær og procesorienteret og kan naturligvis ikke forstås udenfor den kontekst den virker i. Den tager heller ikke højde for, hvordan modtageren eventuelt gerne vil reagere på den kommunikative handling. Til gengæld er formlen enkel og anvendelig, både til at analysere hele overførselsprocessen af et budskab fra afsender til modtager, men også til at analysere de enkelte led i kommunikationen. Den giver f.eks. mulighed for at analysere, hvorfor et budskab kan have forskellig effekt, alt efter hvem modtageren er (Just og Burø, 2010:80). Drotner bruger sin kommunikationsmodel til at se på, hvilket perspektiv de forskellige kulturinstitutioner kan lægge, når de formidler kultur. Jeg vil lægge en anden vinkel og, med Lasswells formel, se på kulturinstitutioners kulturformidling i forhold til hvilken virkning kanalen, modtageren og effekten kan have, ud fra tesen om, at den kulturelle frisættelse, nye medier og nye brugergrupper gør det nødvendigt at gentænke kulturformidlingen. 27

28 Som nævnt kan Lasswells formel ikke stå uden en kontekst, som her er det senmoderne samfund. Inden jeg går videre med at se på de tre sidste led i Lasswells formel, ser jeg nærmere på dette senmoderne samfund og hvordan man kan opdele befolkningen i livsstilsspecifikke grupper. Udviklingen fra det traditionelle til det senmoderne samfund kan kort karakteriseres ud fra den engelske sociolog Anthony Giddens, som mener, at det moderne tydeligst adskiller sig fra det traditionelle, ved en ekstrem dynamik (Giddens, 1991:27). Giddens forklarer de særlige dynamiske karaktertræk ud fra tre temaer, som er gennemgående i hans modernitetsanalyse (Giddens, 1991:28-33): adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale institutioner og refleksivitet. Hvor man i det traditionelle samfund i høj grad var bundet til sit lokalområde, præges det moderne samfund af globalisering. For Giddens er modernitetens refleksivitet et særegent træk ved moderniteten (Kaspersen, 2001:125). Refleksivitetsniveauet er steget i takt med udviklingen af kommunikationsmidler, som har gjort samfundet i stand til at opsamle og lagre store mængder af information og det øger refleksivitetsniveauet (Kaspersen, 2001:126). Oplysningstidens fornuft undermineres af tvivlen (Giddens, 1991:33) og som følge af øget viden, aftraditionaliseres samfundet. Aftraditionaliseringen medvirker til, at alt i princippet er til diskussion. Vi reflekterer nu over gamle dyder og følger dem kun, hvis de giver mening. Hvor det før var almindeligt blot at følge traditionerne, tvinges man i dag til at reflektere og begrunde sine handlinger (Kaspersen, 2001:208). Individet og institutionerne frisættes. Moderniteten giver os valgmuligheder og samfundets hastige forandringer medfører, at individet kontinuerligt skal foretage valg for at skabe en selvidentitet (Kaspersen, 2007:437). Frisættelsen og den øgede refleksivitet skaber også tvivl, som kan medføre fremmedgørelse. Ifølge Giddens sker skiftet fra det moderne til det senmoderne omkring Giddens mener, at tendenserne fra det moderne radikaliseres og bliver mere tydelige. Det senmoderne er altså en forstærkning af udviklingen i det moderne endnu hastigere, dybere og mere intensivt. Denne frisættelse, som Giddens taler om, medfører fokus på personlig oplevelse og nydelse (Mangset, 2001:156) og netop dette fokus har den tyske kultursociolog Gerhard Schulze beskæftiget sig med siden midten af 1980 erne. I 1992 udgav Schulze Die Erlebnisgesellschaft, det hidtil vigtigste sociologiske værk til forståelse af det moderne individs søgen 28

29 efter oplevelser (Jantzen og Vetner, 2007:27). Også Schulze konstaterer et skift i det moderne samfund omkring Schulze mener, at vi har bevæget os fra et knaphedssamfund til et overflodssamfund hvor alle borgere i princippet har råd til at deltage i kulturelle aktiviteter eller købe de kulturprodukter de lyster (Nielsen, 1993: ). Det nye samfund kalder Schulze oplevelsessamfundet. Oplevelsessamfundet kendetegnes ved subjekters søgen mod oplevelser og umiddelbar behovstilfredsstillelse (Nielsen, 1993:140). Schulze definerer nydelse som den psykofysiske reaktion på gode oplevelser og skelner i den forbindelse mellem tre nydelsespræferencer: kontemplation (eller fordybelse), hygge og action, der realiseres ved henholdsvis perfektion, harmoni og selvdyrkelse (narcissisme) (Jantzen og Vetner, 2006:256). Schulze mener, at man kan opdele befolkningen i forskellige samfundsgrupper og skelne mellem deres måder at opleve på. Han mener, at frisættelsen og refleksiviteten gør individet usikkert og derfor søgende mod kollektive modeller. Gruppering i livsstile kan reducere de negative sider af individualiseringen og reducere det komplekse senmoderne liv. Med et omfattende datamateriale fra 1980 ernes Tyskland, danner han fem livsstile, som konstituerer sig i forhold til alder og uddannelse. Det er oplevelsesfællesskaberne der danner det fælles grundlag. Schulze definerer de fem livsstile (Nielsen, 1993:142ff): Niveaumiljøet; ældre højtuddannede af dannelsesborgerlig observans, hvis formål er at opretholde og udbygge social og kulturel rang. Niveaumiljøet bruger kultur som afstandsmåling. Nydelsespræferencen er fordybelse. Integrationsmiljøet; ældre mellemuddannede, med dannet smagsorientering, men de lægger samtidig vægt på orden, stabilitet og velkendte mønstre. De søger konformitet. Integrationsmiljøet søger mening der passer ind i deres verden. Nydelsespræferencen er fordybelse og hygge. Harmonimiljøet; ældre med lavt uddannelsesniveau. Deres selvforståelse er stærkt præget af, at de befinder sig i en udsat social position. Dette medfører, at omverdenen mødes med mistro og dens fænomener bedømmes på, i hvilket omfang de udgør en trussel mod harmonien. Harmonimiljøet søger det velkendte, som skaber tryghed. Nydelsespræferencen er hygge. Selvrealiseringsmiljøet; yngre med høj eller mellemlang uddannelse. De fokuserer på den indre verden. De stræber efter at realisere en indre autentisk kerne og at modellere den ydre 29

30 verden i overensstemmelse med den indre. Selvrealiseringsmiljøet søger oplevelser der kan spejle dem selv og sætte dem i centrum. Nydelsespræferencen er fordybelse og action. Underholdningsmiljøet; yngre med lav uddannelse. De fokuserer også indad, men prøver primært at undgå kedsomhed ved hjælp at sanselig stimulering. Underholdningsmiljøet vil gerne have der sker noget. Nydelsespræferencen er action. Det er den æstetiske orientering der afgrænser livsstilsmiljøerne fra hinanden. Nogle miljøer finder oplevelser i at blive udfordret og få deres identitet sat på spil, mens andre foretrækker tryghedsskabende oplevelser. Oplevelsessamfundet er således resultatet af en kollektiv orientering mod oplevelser som middel til at forøge det subjektive velvære eller den individuelle lykke (Jantzen og Vetner, 2006:254). Som Giddens er inde på, er udviklingen af kommunikationsmidler steget. Der er, ifølge Niels Ole Finnemann (2005:54), en markant historisk tendens til, at nye medier ikke udspiller de gamle, men at de gamle ændrer karakter. Det betyder, at kulturinstitutioner i dag ikke blot formidler via tale og tekst. Det gør de også, men der er langt flere forskellige kanaler, som jeg ser nærmere på her. Man kan dele kulturinstitutionernes sfære eller rum i tre typer; det fysiske rum, det virtuelle rum og det offentlige rum. Det fysiske rum ligner det vi traditionelt kender, blot i dag med mere teknologi, f.eks. storskærme, brug af video, audioguides, men også i stigende grad iscenesatte rum i rummet, hvor man kan prøve noget eller deltage i noget. Generelt er kulturinstitutionernes fysiske rum dog fortsat præget af, at modtageren er netop modtager. Det virtuelle rum er først og fremmest kulturinstitutionernes hjemmesider. Gennem de seneste år udvikles disse mere og mere og i stigende grad med interaktive muligheder 4. Nye medier som blogs, podcasts og mobiltelefoner formidler kulturen på nye måder 5. Kulturinstitutioner kommer i stigende grad ud i det offentlige rum. Midlertidige kunstkonstellationer opstår og forgår 6, folkebiblioteker laver strand- og festivalbiblioteker 7 og nye typer af projekter opstår, når f.eks. befolkningen inviteres til at deltage i kollektive kunstprojekter 8. De tre rum kombineres, f.eks. kan man på Københavns Museums Væggen på Kgs. Nytorv i København uploade billeder, som kan ses i hele landet via museets hjemmeside 9. Nye kanaler er i spil og kulturinstitutioner er gået fra små planchetekster ved hver montre og guidede rundture, til et overvælgende mulighedsrum, hvor der skal tages stilling til hver enkelt kanal og hvilken effekt den måtte have på modtageren. 30

31 Medieudviklingen, specielt med internettets komme og de deraf følgende nye teknologier, har ændret billedet af modtagerne. Hvor det 20. århundredes massekommunikative medier, som især radioen, var præget af envejskommunikation, giver det 21. århundredes nye medier modtagerne mulighed for deltagelse og dialog. Samfundet præges af oplevelseskulturen, hvor kulturinstitutioner er i stigende konkurrence med andre kulturprodukter om befolkningens gunst. Samtidig er der et politisk pres om, at kultur skal være for alle (Kulturministeriet, 2009). Det bliver derfor oplagt for kulturinstitutioner at satse på den oplevelsesorienterede formidling. Ifølge Jørgen Stigel er begrebet oplevelse (Erlebnis) født af den tyske romantik i reaktion mod og som konsekvens af oplysningstidens fornuftdyrkelse (Stigel, 2007:124). At noget kan kaldes en oplevelse, forudsætter først et brud på rutinerne. Der skal ske noget der bryder med det forventede, med dagligdagen. Det kan være det forventede ikke bliver opfyldt, eller noget slet ikke forventet, der pludselig forekommer. Bruddet kan være stort eller lille, men det skal give stof til eftertanke. Herefter skal stoffet forvandles. Det skal transformeres. Transformationen er en afgørende dimension i forbindelse med spørgsmålet om, hvornår noget kan kaldes en oplevelse (Stigel, 2007:116). Transformationen, at fortælle om bruddet i en ikke-triviel beretning, er det der gør en oplevelse til en oplevelse. Beretningen, det at kunne fremstille sig selv og derigennem formidle sine oplevelser og give dem status, medvirker til at give sig selv status som individ (Stigel, 2007:117). Stigel taler også om sammenhængen mellem oplevelse og æstetik. I det æstetiske felt har man et sikkerhedsnet, hvor man kan opleve alle følelser risikofrit. Han stiller æstetikken overfor oplevelse, hvor æstetik er afsenderens producerende perspektiv og oplevelse er modtagerens perciperende perspektiv (Stigel, 2007:126). Æstetikken, det at kunne lave et arrangement, er en bevidst valgt beskæring eller indramning (framing) af virkeligheden (Stigel, 2007:127), men det er modtageren der afgør om det er/bliver en oplevelse. Vi står således med en afsender (kulturinstitutionerne) som med deres budskab (kulturen) i dag kan gøre brug af utallige kombinationer af forskellige kanaler. Den kultur de formidler via disse kanaler når modtagerne på nye måder 10. Der er, som Giddens påpeger, ikke længere adskillelse af tid og rum. Ny teknologi og nye medier skaber nye betingelser for kulturinstitutionerne. Men hvordan oplever modtagerne det? Lasswells formels fjerde led sætter fokus på publikumsanalyse. Med udgangspunkt i Schulzes fem livsstilsmiljøer bliver det tydeligt, at en modtager ikke bare er en modtager. Selv en så grov generalisering 31

Københavns Universitet. Ekspressiv Kulturformidling - i teori og praksis? Juncker, Beth; Balling, Gitte. Publication date: 2011

Københavns Universitet. Ekspressiv Kulturformidling - i teori og praksis? Juncker, Beth; Balling, Gitte. Publication date: 2011 university of copenhagen Københavns Universitet Ekspressiv Kulturformidling - i teori og praksis? Juncker, Beth; Balling, Gitte Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Bilag 2. Interview med Beth Juncker. Fortaget d. 28-11-2013, København S

Bilag 2. Interview med Beth Juncker. Fortaget d. 28-11-2013, København S Bilag 2 Interview med Beth Juncker Fortaget d. 28-11-2013, København S Juncker: jeg kan godt forstå du er i tvivl om hvad ekspressiv kulturformidling er, fordi Gitte og jeg har ikke givet noget endegyldigt

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere