Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse"

Transkript

1 Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse v/ Hans-Peter Degn Kompendium, del 4 (Statistik) Forår 2013 BA i Medievidenskab, 4. semester

2 Indholdsfortegnelse 1. STATISTIK FOR HUMANISTER :-) VIGTIGT AT HUSKE! GODE RÅD, FOR AT SIKRE MOD MISBRUG AF DATA: ØVELSER I KONFIDENSBEREGNING

3 1. Statistik for humanister :-) Det, vi er interesserede i at undersøge (og dermed kunne udtale os om) med kvantitative undersøgelser som Index Danmark, TV-meter/Radio-meter, gemiusaudience og de øvrige mediebrugsdatabaser, er selvfølgelig ikke kun de respondenter, vi har adspurgt i undersøgelsen, men hele den danske befolkning (eller subpopulationer af denne). Det fordrer visse overvejelser, så vi ikke blindt bruger tallene fra vores mediebrugsdatabase, som var de den præcise og endegyldige sandhed. I det følgende vil noget måske fremtræde en smule kompliceret. Men heldigvis er det ikke på nogen måde nødvendigt, at man har decideret kendskab til den bagvedliggende matematik/statistik, for at kunne anvende mediebrugsdatabaserne. Derimod er det så afgjort nødvendigt i forbindelse med brugen af tallene, at man er fuldt ud klar over, at der eksisterer en usikkerhed, som man tager højde for i sine analyser og fortolkninger. Koblingen fra stikprøve til virkelighed kan grundlæggende diskuteres ud fra fire begreber: Reliabilitet, validitet, repræsentativitet og statistisk usikkerhed. De tre første kan der (helt eller delvist) tages højde for ved hjælp af teoretiske og metodiske overvejelser, mens den statistiske usikkerhed ikke kan undgås under nogen omstændigheder men dog kan minimeres og tages med i betragtning, når man udtaler sig. I det følgende vil vi især fokusere på den statistiske usikkerhed, men de andre aspekter (især reliabilitet og validitet) bør også redegøres for, når I skriver opgaver, hvor I anvender kvantitativ metode. Repræsentativiteten sammensætningen af stikprøvens respondenter skal svare til befolkningens sammensætning. Vi ved, at der er en lille skævhed i Index Danmark, hvad angår borgere, der ikke kan tale dansk. Disse indgår ikke i Index Danmark. Noget tilsvarende gælder for Gallup Radio Index og Gallup Lokalradio Index. Vi ved også, at der er en mindre bias, hvad angår tv-forbruget i TV-meter-panelet. TVmeter-familierne ser sædvanligvis en smule mere tv forbruget stiger ganske enkelt, når man bliver/mens man er panelmedlem. Det blev bekræftet, da TV-meter-undersøgelsen blev udvidet til 1000 husstande, hvorefter tv-brugen umiddelbart efter faldt målbart. Det var tegn på, at de hidtidige TV-meter-familier må have haft et tv-forbrug (lidt) over gennemsnittet. For at sikre mod skævheder udskiftes familierne løbende - ca. 20% af panelet udskiftes årligt. Noget tilsvarende må antages at gælde for respondenterne i Radio-meter I internetmålingen gemiusaudience er der en helt åbenlys skævhed i panelets sammensætning ift. den danske befolkning generelt: Panelet indeholder kun respondenter, der dels har adgang til internet (det har alle danskere ikke) og dels er brugere af mindst én af de målte hjemmesider med en vis hyppighed (det kan vi ikke være sikre på, at samtlige danskere er). Og for alle mediebrugsdatabaserne gælder det, at det generelt er svært at komme i tale med ældre (og lavtuddannede) mennesker og få dem til at deltage i sådanne undersøgelser især hvis undersøgelsen kræver fremmed og farlig teknik indenfor hjemmets fire vægge, sådan som TV-meter, Radio-meter og til dels gemiusaudience gør. Ligeledes gælder der generelt, at yngre og storbymennesker er lidt mere udisciplinerede end resten af befolkningen, når det gælder om at få udfyldt og tilbagesendt spørgeskemaer som f.eks. til Index Danmark. Så i sidste ende er det måske en bestemt slags (ikke-teknikforskrækkede, lidt ungdommelige) ældre og en bestemt slags (af de mere velopdragne, disciplinerede) unge, man ender med at få fat i. 2

4 Vær også opmærksom på, at jo snævrere målgruppe man udgrænser, desto større risiko er der for, at det går ud over repræsentativiteten (i øvrigt samtidigt med at den statistiske usikkerhed også øges som følge af den mindre stikprøvestørrelse). Hvis man ser på gruppen af højtuddannede, vestjyske kvinder, der bor i egen lejlighed, så kunne det godt tænkes, at man ikke samtidigt kan være sikker på, at denne lille, udvalgte skare fordeler sig korrekt (i forhold til virkeligheden) på eksempelvis alder eller civilstand. Validiteten vedrører (fraværet af) de systematiske fejl. Overvej altid, om den givne undersøgelse rent faktisk giver et validt svar på det, I gerne vil udtaler jer om. Overvej også, om undersøgelsen er udført på en sådan måde (evt. med sådanne spørgsmål), at der kan blive tale om en systematisk skævvridning. Index Danmark giver ingen garantier for, at en læser af et blad rent faktisk også har læst netop dén side/artikel, man måske konkret er interesseret i. Dybest set ved vi blot, at læserne som minimum har kigget lidt i bladet i et par minutter. Vi ved, at læserne har siddet med bladet i hånden og dermed potentielt er blevet eksponeret for netop den artikel eller annonce, vi er interesserede i. Men vi ved ikke, om de i så fald har lagt mærke til den, endsige læst den. Og selvom respondenterne måske nok har set netop den avis (og evt. den artikel), vi er i gang med at undersøge, så ved vi intet om, i hvilket omfang de også vil forstå, indoptage og huske dette. Tilsvarende kan vi ved TV-meter- og Radio-meter-målingerne reelt kun udtale os om eksponeringen, ikke om seningen/lytningen, hvis sening/lytning forstås som en vis koncentration og opmærksomhed hos respondenten rettet mod, hvad der foregår på tvskærmen/i radioen. Vi ved principielt blot, at respondenterne har været til stede i rummet, hvor tv et/radioen var tændt, men vi aner ikke, om de reelt har været koncentreret om at stryge tøj, tale med naboen over kaffen eller lave dagens lektier. Og selvom respondenterne måske nok har set/lyttet og fulgt opmærksomt med i netop det tv-/radio-program, man er i gang med at undersøge, så ved vi intet om, i hvilket omfang de også vil forstå, indoptage og huske dette. Ved gemiusaudience ved vi, at respondenterne har været både til stede og aktive ellers var de givetvis ikke endt på den pågældende hjemmeside. Men vi ved ikke, hvor meget af siden, de har set/læst eller overhovedet bemærket. Der kan være langt fra toppen til bunden på en given hjemmeside, mange banner-reklamer, notitser mv., som man måske ikke bemærker. Tilsvarende vidste vi i de gamle radio-målinger med ret stor sikkerhed, at respondenterne har lyttet til den angivne kanal og været bevidste herom ellers havde de næppe husket at angive det i dagbogen. Til gengæld kunne der sagtens foregå en hel del radiolytning i løbet af dagen, som respondenterne ikke var bevidste om, og som dermed ikke indgik i dagbogsregistreringen. Eksempelvis ville al den lytning, der foregik i supermarkedet, solcentret eller på kollegaens kontor ofte blive systematisk siet fra i dagbogsregistreringen, fordi respondenterne ganske enkelt ikke var/er nær så bevidste om den mere tilfældige lytning, som de ikke selv har tilvalgt. Ved de nye radio-målinger i Radio-meter, er der taget højde for den ubevidste lytning. Til gengæld er radiomålingerne for lokalradios vedkommende nu i endnu højere grad påvirket af respondenternes hukommelse og (manglende) bevidsthed om, hvad de hører i løbet af dagen, idet man nu ikke længere fører dagbog, men blot ringer folk op og spørger til, hvad de har (eller rettere: kan huske at de har) lyttet til i løbet af dagen. Disse hukommelsesopringninger vil i høj grad blive styret af vane-svar. Respondenten er tilbøjelig til at svare, hvad han plejer at lytte til, i stedet for hvad han rent faktisk har lyttet til det sidste døgn. 3

5 Dertil kommer et par enkelte steder, hvor vi nærmest med sikkerhed kan vide, at systemerne måler systematisk forkert som følge af måden, man indsamler data på. Det drejer sig først og fremmest om den mere prekære mediebrug. Respondenterne har en tendens til at glemme, at de har læst Ugens Rapport, når de bliver adspurgt til Index Danmark. Tilsvarende vil internetbrugere, der ved, at de har en skæv internetadfærd i forhold til normen (f.eks. ofte surfer sex/porno eller det der er værre, måske ligefrem ulovligt), naturligvis være meget påholdende med at melde sig som respondenter til en internetundersøgelse som f.eks. Gemius softwarepanel sidstnævnte eksempel her handler dog ikke om validitet, men om en evt. skævhed i stikprøvens sammensætning, altså repræsentativiteten. Omvendt kan der i Index Danmark også være en tendens til at snobbe opad. Nogle respondenter føler behov for at positionere sig selv kulturelt, og derfor giver nogle udtryk for et større forbrug af Børsen, end det reelt er tilfældet. Dette fanges dog i vid udstrækning af kontrolspørgsmålene; periodetallene. Ligeledes kan enkelte respondenter have en forkærlighed for eksempelvis DR2 eller TV2 Zulu. De lader så tv et stå tændt på den kanal, mens de er i bad eller laver mad. Sådanne forsøg på at stemme på yndlingskanalen vil dog også oftest blive opfanget af Gallups kontrolprocedurer. Reliabilitet kan beskrives som (fravær af) tilfældige fejl. Et typisk problem er respondenternes hukommelse. Kan man huske, hvilke blade man læser og hvor tit man plejer at gøre det? Huskede man at trykke sig ind på TV-meter (i det gamle system)? Husker man at medbringe sin PPM i det nye TV-meter/Radio-meter? De fleste af disse fejlkilder ophæver formentlig hinanden i den sidste ende nogle respondenter overvurderer deres forbrug af Femina, mens andre undervurderer. Nogle gange glemte man at trykke sig ind på TV-meter, når man lige så 5 minutters morgen-tv, andre gange glemte man at trykke sig ud, når man skulle på toilettet. Kendetegnende for den kvantitative metode er, at når først data er i hus, påvirker selve behandlingen af data ikke/sjældent reliabiliteten i modsætning til kvalitative undersøgelser, hvor der kan ske en del tilfældige fejl ved aflytning af interviews, tastefejl ved transskriptionen etc. Gallup gør også en del for at kontrollere og eliminere risikoen for tilfældige fejl. Statistisk usikkerhed. Hvis (og kun hvis) man har taget højde for repræsentativiteten, validiteten og reliabiliteten af undersøgelsen, kan (og skal) man herefter indregne den statistiske usikkerhed, før man med rette kan udtale sig om det, man har undersøgt. Uddybende om den statistiske usikkerhed følger nedenfor. Bemærk, at ovenstående eksempler netop blot er eksempler, ikke en udtømmende liste over potentielle problemer med repræsentativiteten, validiteten eller reliabiliteten. En mere udtømmende beskrivelse bliver/er blevet givet, ved den mundtlige introduktion til de respektive mediebrugsdatabaser. 4

6 Statistisk udgangspunkt: Tilfældighed. Statistik er en tankegang, der kan virke logisk for nogle og ulogisk for mange andre. Helt grundlæggende tager man udgangspunkt i de matematiske principper fra sandsynlighedsregning og videreudvikler disse til statistisk metode. Et eksempel: Vi ved f.eks., at hvis man slår et uendeligt antal gange med en terning, vil man ramme en sekser 1/6 af gangene. Hvis vi slår få gange vil vi måske slå seksere hver gang, eller måske slet ikke nogen, men i de fleste stikprøveforsøg af et vist omfang vil vi slå en sekser 1/6 af gangene. Desto større stikprøven er, altså jo flere gange vi slår med terningen, desto større vil sandsynligheden være for, at andelen af seksere nærmer sig 1/6 men der er ALTID muligheden for et helt skævt resultat. Laver vi flere stikprøver efter hinanden, vil de fleste af dem komme ud med et resultat, der ligger omkring den sande værdi, nemlig at 1/6 af slagene falder ud som seksere. På samme måde ville uendeligt mange stikprøver af befolkningen til sidst give et noget nær præcist billede (samlet set) af den befolkning, man vil undersøge. Nogle gange vil vi skyde lidt over, andre gange lidt under, men de fleste gang vil vi ramme nogenlunde plet. Af ressourcemæssige årsager er vi dog nødt til at nøjes med at skyde én gang. Vi må altså stille os tilfredse med én stikprøve, én undersøgelse, ét kvalificeret gæt. Bedste gæt: Statistik kan altså betragtes som det bedst mulige gæt men dog kun et gæt. Ofte bruger man (især journalister og andre, der skal formidle noget på en meget simpel og letfordøjelig måde) et enkelt tal for overskuelighedens skyld, men reelt er dette tal udtryk for midtpunktet af et interval, der dækker det mest sandsynlige udfaldsrum. Ved at lægge et sikkerhedsinterval (kaldes normalt et konfidensinterval) omkring vores estimat (f.eks. et rating-/share-tal), kan vi med en vis sikkerhed sørge for, at vi rammer rigtigt, når vi udtaler os om læsningen/lytningen/seningen/brugen af et givet medie/netsted. Vi udvider altså vores sikkerhed for, at vores resultat fra stikprøveundersøgelsen (altså mediebrugsdatabasen) rent faktisk matcher/indfanger, hvordan den virkelige mediebrug ser ud ude i virkeligheden blandt danskerne generelt. Virkelighedens seer-/lytter-/læser-/brugertal kan lige så vel befinde sig det ene som det andet sted inden for dette konfidensinterval. Vi ved, at virkelighedens sande værdi med stor sikkerhed ligger et sted indenfor intervallet, men vi er ikke i stand til at spå om, hvorvidt den ligger midt i intervallet eller i den ene ende vi tør udelukkende gætte på, at vores interval har indfanget den sande værdi. Eksempel: Vores mediebrugsdatabase estimerer et dækningstal på 10%. Vi beregner konfidensintervallet til at gå fra 9% til 11%. Det skrives sådan: [9% ; 11%]. De 10% er blot midtpunktet i intervallet og det tal, mediebrugsdatabasen umiddelbart spytter ud og som kan læses (og misfortolkes) i diverse læser-/lytter-/seer-/bruger-statistikker som et helt præcist tal for mediets dækning. Men når vi vil udtale os med blot nogenlunde sikkerhed, er det ikke nok blot at gætte skråsikkert på de 10%; vi er nødt til at tage en vis højde for usikkerheden ved målingen. Normalt er man tilfreds med at ramme rigtigt 95% af gangene. Målet er altså at finde et interval, indenfor hvilket vi med 95% sikkerhed kan sige, at virkelighedens rating/dækning/share etc. ligger. 5

7 Statistisk usikkerhed og beregning af denne. Det er vigtigt at forstå, at det egentlig ikke har indvirkning på stikprøvens usikkerhed, om stikprøven skal afspejle danskeres eller amerikaneres mediebrug. Usikkerheden afhænger derimod af størrelsen på den gruppe, man måler på! Betragt det som en matematisk finurlighed: Usikkerheden afhænger først og fremmest af stikprøvens størrelse! Formlen til beregning af det interval, man skal lægge omkring sit estimat, hvis man vil være 95% sikker på at inkludere sandheden, ser sådan ud: p ± 1,96 * p * (100-p) n hvor p er nøgletallet angivet i % (f.eks. dækning eller rating i procent), og n er størrelsen af stikprøven. Som det altså fremgår af formlen, så er det bl.a. (især) størrelsen på stikprøven, der påvirker usikkerhedens størrelse og dermed størrelsen af det konfidensinterval, vi ønsker at beregne med formlen. Derimod er usikkerhedens størrelse (normalt) ikke under påvirkning af den afspejlede populations størrelse. Det er heller ikke sådan, at et lille dækningstal (f.eks. 10%) hos den samlede danske befolkning er mere usikkert end et stort tal (f.eks. 90%) det afhænger først og fremmest af størrelsen af den gruppe, man måler på, altså stikprøven! Husk på, at selvom dækningstallet måske i sig selv er lille, så kan man stadig have spurgt en stor gruppe, som blot har svaret, at de ikke har læst/lyttet/set/brugt. Dermed er læsertallet ikke mere usikkert, selvom det er lille, for stikprøven, man har spurgt, var stor. Faktisk er det sådan, at den tilknyttede usikkerhed er størst ved et middelmådigt dækningstal. Et estimat omkring 50% vil være forbundet med en større usikkerhed end et meget lille dækningstal på eksempelvis 1% eller et meget stort dækningstal på 99%. Rent intuitivt kan det for nogle være svært at forstå, at et meget lille dækningstal skulle være mere sikkert, end et dækningstal omkring 50%, men måske kan følgende beskrivelse hjælpe på den intuitive forståelse: Husk på, at hvis man er nået frem til et meget lille dækningstal, så må det samtidigt betyde, at næsten alle respondenter har svaret Nej, vi har ikke set/hørt/læst/brugt dette medie Eller sagt på en anden måde: Når så mange respondenter oplyser, at de ikke bruger mediet, så må der være noget om snakken. Anvend formlen ovenfor, når I vil beregne, hvor stort interval I skal arbejde med, for at være nogenlunde sikre på at inkludere sandheden. Alternativt kan I også bruge tabellen på side 131 i Hjarvards Analyse af seertal som et praj(!) om, hvor stor usikkerheden vil være. I øvrigt har TV-meter og Radio-meter en indbygget feature til beregning af usikkerhed. Denne skal I dog være lidt varsomme med at stole blindt på, da der tidligere (efteråret 2006) har været problemer med, at den regnede forkert 6

8 2. Vigtigt at huske! Når I skriver om kvantitative analyser, er det vigtigt, at I altid husker at angive, hvilke data I baserer jeres analyser på. Princippet er, at enhver kvantitativ analyse skal kunne eftergøres af en fremmed med samme resultat, som I selv er nået frem til. Derfor skal I altid huske at angive følgende, hver gang I omtaler data fra en af de kvantitative mediebrugsdatabaser (hvad enten det sker i tabelform eller som tekst): Hvor er data fra, hvilken kilde (gemiusaudience, Index Danmark/Gallup, Gallup Radio Index, Gallup Lokalradio Index, Gallup Radio-meter, Gallup TV-meter etc.). Hvilken periode dækker de analyserede data. Hvilken målgruppe dækker de analyserede data. Hvilke(t) medie(r) dækker de analyserede data. Hvilke(n) type(r) nøgletal er anvendt. Hvis ikke I husker at angive disse ting, vil såvel IMV som ophavsrettighedshaverne (Gallup og Gemius) kunne kræve, at I præciserer og/eller berigtiger jeres analyser og offentliggørelsen af disse (typisk jeres eksamensopgave). Eftersom det er Gallup/Gemius, der har ophavsrettighederne til de indsamlede data, kan de i værste fald lukke IMVs abonnement på databaserne, hvis ikke data/analyser offentliggøres med korrekt kildeangivelse mv. Så husk det! (Dertil kommer, at det som altid trækker mærkbart ned i en akademisk opgave, hvis ikke man har sørget for den nødvendige, præcise kildeangivelse mv.) Herforuden skal I naturligvis altid huske ikke blot at angive databasens umiddelbare estimat, men estimat inkl. konfidensintervallet altså altid huske at tage højde for den statistiske usikkerhed, når I angiver et resultat eller sammenligner flere resultater. 7

9 3. Gode råd, for at sikre mod misbrug af data: 1. Ethvert tal, som mediebrugs-databaserne spytter ud, er udtryk for det bedste gæt, databasen kan regne sig frem til på baggrund af den udvalgte stikprøve. Men der er altid kun tale om et gæt. For at vi kan udtale os med en vis sikkerhed, må vi altså lægge et konfidens-interval omkring dette gæt. Vi ønsker altid at kunne udtale os med 95% sikkerhed. Det tal, databasen spytter ud, er altså blot midtpunktet for et interval, inden for hvilket vi med en given sikkerhed (95%) kan anslå, at det korrekte læser-/brugertal befinder sig. Vores gæt dækker altså et interval, ikke blot et enkelt tal! Og bemærk: I 5% af tilfældene risikerer vi alligevel stadigvæk at gætte forkert! 2. Husk, at små variationer i læser-/lytter-/seer-/bruger-tal, især for små målgrupper (f.eks. mænd ml. 20 og 25 år), kan være udtryk for statistisk tilfældighed alene og ikke forskellig adfærd ved de to blade/programmer/hjemmesider. En lille stikprøvestørrelse fører lettere til tilfældige udsving, derfor er den statistiske usikkerhed større. Tilmed kan meget snævert definerede målgrupper risikere at være skævvredne hvad angår repræsentativiteten. 3. Det er en god ide at undersøge for én (eller i hvert fald ganske få) variable af gangen: Køn for sig, alder for sig osv. både for at gøre stikprøvestørrelsen så stor som mulig, og for at tage højde for den stratificerede udvælgelse, så man undgår en skæv stikprøve. Vi ved ikke, hvor præcist de forskellige strata er koordineret i forhold til hinanden, hvis vi bryder op på for mange parametre af gangen. Men altid gælder det, at jo større stikprøver ad gangen, desto sikrere resultater. 4. I TV-meter og Radio-meter er det en god ide at tage hele programrækker, hvis man er interesseret i data for given programserie. Det formindsker chancen for tilfældige udsving i seeradfærden forårsaget af f.eks. fodboldkampe, Melodi Grand Prix etc. på en konkurrerende kanal. 5. Vær altid passende ydmyge i fortolkningen af data uanset stikprøvestørrelsen og dine statistiske forbehold risikerer du stadig at tage fejl i hver 20. beregning! 8

10 4. Øvelser i konfidensberegning. Øvelse 1) Beregning af statistisk usikkerhed i TV-meter Åbn en Programs Analysis -analyse og undersøg DR1s TV-avisen og TV2s Nyhederne henholdsvis kl. 18:30 og 19:00 den 21. maj Lav målgrupperne mænd og kvinder, og vælg at få dine resultater udtrykt som rating i tusinder og procent. Kør analysen. Vi får nu at vide, at Rtg% for mænd, der så TV-avisen kl. 18:30 er 9,8%, mens den for kvinder er 10,4%. Kan vi dermed sige, at der var en større andel af danske kvinder end af mænd, der så TV-avisen? Det er ikke sikkert! Al statistik er jo et bud på, hvordan virkeligheden ser ud, bedømt ud fra en stikprøve og derfor er der også en usikkerhed forbundet hermed. Hvis vi vil sige noget, vi i det mindste kan være bare 95% sikre på, så kan programmet hjælpe os. Højreklik på de 9,8% fra før. Vælg så Calculate Standard Error. Programmet fortæller os nu, at virkelighedens rating for hele den danske befolkning med 95% sikkerhed ligger mellem (9,8% - 1,7%) og (9,8% + 1,7%), altså mellem 8,1%-11,5%. Vi kan altså ikke med 95% sikkerhed i stemmen sige, at der er forskel på kvindernes og mændenes tilslutning til det pågældende program kvinderne var jo anslået til 10,4%. Kig i stedet på forskellen i mændenes sening af henholdsvis TV-avisen og Nyhederne målt i Rtg%. Her er forskellen umiddelbart fra 9,8% til 13,4%. Selvom vi lægger usikkerheden ved målingen på 9,8% til, så når vores 95%-sikkerhedsinterval (som vi så ovenfor) kun op på 11,5% - der er altså stadig en forskel op til de 13,4% på Nyhederne. Men tilsvarende er der jo også en usikkerhed ved dén måling. Ved at højreklikke på de 13,4% kan programmet fortælle os, at vi for at være 95% sikre må regne med et udsving på op til +/- 1,9 procentpoint. Dermed kan vi risikere, at det rigtige tal netop er 11,5%. Ud fra disse tal kan vi altså ikke sige med 95% sikkerhed, at der er forskel på, hvor stor en del af mændene, der så henholdsvis TV-avisen og Nyhederne på trods af, at tabellen umiddelbart fortæller os, at der er en forskel på næsten 4 procentpoint (13,4%-9,8%). (Og dog for kigger vi i stedet på Rtg(000), der jo er et mål for præcis det samme som Rtg%, blot angivet i absolutte tal, så ser vi, at der lige netop er forskel på de to programmers tilslutning blandt mændene. TV-avisen har / seere, altså op til , mens Nyhederne har / seere, altså ned til Usikkerhedsberegningen viser altså på et hængende hår en forskel, der ikke blev afsløret for Rtg% pga. afrundinger.) 9

11 Men! Den store, væsentlige, vigtige, uforglemmelige og altoverskyggende pointe er altid at have i baghovedet, at vi her arbejder med stikprøver, som ligner virkeligheden og oftest ligger tæt på den, men som ikke er identisk med virkeligheden. Og husk også på, at selvom beregningen af usikkerhedsintervallerne i givet fald viser, at der er en forskel, så er det kun en forskel, vi kan være 95% sikre på også eksisterer udenfor TVmeter-panelet altså ude hos befolkningen. Sagt med andre ord: Selvom vi med usikkerhedsberegningerne tager en vis højde for forskellen (i form af tilfældige afvigelser) mellem vores stikprøve (TV-meter-panelet) og virkelighedens verden, så vil vi alligevel tage fejl i hvert 20. estimat! Øvelse 2) Luk InfoSys TV-meter ned Når du lukker InfoSys-programmet ned, skal du huske følgende: 1) Luk først dine åbne kørsler (analyser). Gå derefter op i menupunktet File og vælg Exit for at lukke programmet ned. Du må IKKE lukke programmet ved at klikke på krydset øverst i højre hjørne!! Det gælder for TV-meter, såvel som for Gallup Index Danmark, Gallup Radio Index, gemiusaudience, Positionering og Kompas! 2) Når programmet er lukket ned, finder du helt nede til højre i din Windows-bjælke ikonet for Program Neighborhood Connection Center : Højreklik på ikonet og vælg Open Connection Center. Marker den server (LIV/LUV), du lige har brugt InfoSys-programmet fra, og klik på Logoff, og derefter på Yes som bekræftelse på, at du ønsker at logge af. Når serveren er færdig med at køre sine Logoff-procedurer (når der ikke længere står Please Wait ), må du lukke din PC ned. 10

12 Øvelse 3) Beregning af statistisk usikkerhed i Index Danmark Åbn en dækningstabel og undersøg, hvilken dækning Berlingske Tidende og Århus Stiftstidende havde på hverdagene i 2005 hos henholdsvis mænd og kvinder. Vi får nu at vide, at Berlingske Tidende på en gennemsnitlig hverdag i 2005 blev læst af 9,0 procent af de danske mænd mod 7,1 procent af de danske kvinder. Kan vi dermed sige, at der var en større andel af de danske mænd, der læste Berlingske Tidende, end blandt de danske kvinder? Det er ikke sikkert! Al statistik er jo et bud på, hvordan virkeligheden ser ud, bedømt ud fra en stikprøve og derfor er der også en usikkerhed forbundet hermed. Hvis vi vil sige noget, vi i det mindste kan være bare 95% sikre på, så må vi undersøge, hvor stor usikkerheden ved målingen er, og dermed hvor stort et konfidensinterval, vi er nødt til at lægge omkring vores gæt, for at være nogenlunde sikre på at ramme rigtigt. Du skal derfor nu undersøge, hvor stor usikkerheden er ved de to estimater af henholdsvis mænds og kvinders læsning af Berlingske Tidende. Brug formlen fra kapitel 1 her i kompendiet til at beregne konfidensintervallet med. De umiddelbart estimerede dækningsprocenter er henholdsvis 9,0% og 7,1%, mens stikprøvernes størrelser er henholdsvis mænd og kvinder. Beregn nu konfidensintervallerne for de to estimater af henholdsvis mænds og kvinders læsning af Berlingske Tidende konfidensintervallerne skal afspejle, at vi ønsker at udtale os med mindst 95% sikkerhed. Når vi beregner konfidensintervallerne for disse estimater, ser vi, at virkelighedens dækningstal for alle danske mænds læsning af Berlingske Tidende med 95% sikkerhed ligger et sted mellem (9,0% - 0,5%) og (9,0% + 0,5%), altså mellem 8,5% og 9,5%. Tilsvarende kan vi for kvindernes vedkommende regne os frem til, at virkelighedens dækningstal med 95% sikkerhed ligger mellem 6,7% og 7,5%. Med 95% sikkerhed er det altså sådan, at læserandelen udgør mindst 8,5% af mændene, mens den højst udgør 7,5% af kvinderne. Derfor kan vi (med 95% sikkerhed) nu sige, at der er en større andel blandt mændene, der læser Berlingske Tidende, end blandt kvinderne. Tilsvarende opgiver Index Danmark, at Århus Stiftstidende på en gennemsnitlig hverdag i 2005 blev læst af 3,4% af de danske mænd mod 3,8% af de danske kvinder. Beregn nu konfidensintervallerne for disse to estimater. (Brug evt. den skabelon, jeg har lagt i et Excel-ark på S-drevet i mappen Kvantitativ Mediebrugsanalyse...) 11

13 Vi kan nu se, at det med 95% sikkerhed er et sted mellem 3,1% og 3,7% af de danske mænd, der læser Århus Stiftstidende, mens mellem 3,5% og 4,1% af de danske kvinder gør. Her kan vi altså ikke med den nødvendige sikkerhed påstå, at der er forskel i andelen af henholdsvis mandlige og kvindelige læsere af avisen, da de to konfidensintervaller lapper over hinanden. Det kunne eksempelvis være, at virkelighedens sande andel af den danske befolknings mænd, der læser avisen, er 3,6%, mens kvindernes dækningstal reelt også var 3,6%. Eller måske er der endda flere mandlige end kvindelige læsere?! Derfor, og vi gentager i kor...! Den store, væsentlige, vigtige, uforglemmelige og altoverskyggende pointe er altid at have i baghovedet, at vi her arbejder med stikprøver, som ligner virkeligheden og oftest ligger tæt på den, men som ikke er identisk med virkeligheden. Derfor må vi altid tage passende højde for usikkerheden. Og husk også på, at selvom beregningen af usikkerhedsintervallerne i givet fald viser, at der er en forskel, så er det kun en forskel, vi kan være 95% sikre på, også eksisterer udenfor vores undersøgelse altså ude hos befolkningen. Sagt med andre ord: Selvom vi med usikkerhedsberegningerne tager en vis højde for forskellen (i form af tilfældige afvigelser) mellem vores stikprøve (mediebrugsdatabasens respondenter) og virkelighedens verden, så vil vi alligevel stadigvæk risikere at tage fejl i hvert 20. estimat! Øvelse 4) Luk Index Danmark ned Når du lukker Index Danmark ned, skal du huske følgende: 1) Luk først dine åbne kørsler. Gå derefter op i menupunktet Fil og vælg Afslut for at lukke programmet ned. Du må IKKE lukke programmet ved at klikke på krydset øverst i højre hjørne!! 2) Når programmet er lukket ned, finder du helt nede til højre i din Windows-bjælke ikonet for Program Neighborhood Connection Center : Højreklik på ikonet og vælg Open Connection Center. Marker den server (LIV), du lige har brugt Index Danmark-programmet fra, og klik på Logoff, og derefter på Yes som bekræftelse på, at du ønsker at logge af. Når serveren er færdig med at køre sine Logoff-procedurer (når der ikke længere står Please Wait ), må du lukke din PC ned. DegnDanmark,

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse v/ Hans-Peter Degn Kompendium, del 5 (Sammenstilling af analysetyper og nøgletal på tværs af databaserne) Forår 2013 BA i Medievidenskab, 4. semester

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse v/ Hans-Peter Degn Kompendium, del 2 (Elektroniske medier Gallup TV-meter, Gallup Radio-meter, Gallup Radio Index og Gallup Lokalradio Index) Forår 2013

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315 Gallup om Singler Metode Feltperiode: Den 2426 maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:1.191 personer

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

Befolkningens brug af radio, TV og Internet Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 1 Befolkningens brug af radio, TV og Internet - kommenteret tabelsamling på baggrund af spørgeskemaundersøgelse gennemført for Radio- og TV-nævnet,

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

Gallup om skolen og børn

Gallup om skolen og børn Gallup om skolen og børn Gallup om skolen og børn Feltperiode: Den 26 juli til 31 juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Tabelrapport...1 2.1 Frekvenstabeller...1 2.2 Krydstabuleringer...3

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC)

Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC) Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC) Computerens netværksdrev og mappen dokumenter Gå ind i "Denne computer" (ikonet ligger på skrivebordet). Her ligger de netværksdrev computeren råder over og separate

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

F I N N H. K R I S T I A N S E N KUGLE SIMULATIONER MÅLSCORE I HÅNDBOLD G Y L D E N D A L

F I N N H. K R I S T I A N S E N KUGLE SIMULATIONER MÅLSCORE I HÅNDBOLD G Y L D E N D A L RÆSONNEMENT & 1BE V I S F I N N H. K R I S T I A N S E N GNING 2 EGNEARK KUGLE 5 MÅLING SIMULATIONER 3 G Y L D E N D A L MÅLSCORE I HÅNDBOLD Faglige mål: Håndtere simple modeller til beskrivelse af sammenhænge

Læs mere

Dagens program. Afsnit 1.1-1.3 Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler

Dagens program. Afsnit 1.1-1.3 Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler Dagens program Afsnit 1.1-1.3 Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler 1 Sandsynlighedsmodel Kvantitative Metoder 1 - Efterår 2006 Eksperiment

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag:

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: Aviserne er førende medier i deres lokaleområder og giver dig mulighed for at skabe kontakt til potentielle

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348 10. juni 2013 Feltperiode: Den 7. til 10. juni 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.030 personer Stikprøven

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Lægepanel Patientklager December 2012

Lægepanel Patientklager December 2012 Lægepanel Patientklager December 2012 Feltperiode: Den 29. november -10. december 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte læger fra Lægepanelet Metode: Webinterviews Stikprøvestørrelse: 910 personer Stikprøven

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Find den rigtige leder konkrete råd r d til dig der ansætter ledere

Find den rigtige leder konkrete råd r d til dig der ansætter ledere Find den rigtige leder konkrete råd r d til dig der ansætter ledere Personalepolitisk Messe 2010 Temaet Ledelse: Workshop, runde 3, kl. 14:00 14:45 Erhvervspsykolog, cand.pæd.psych. aut. Edith Kahlke kahlke@ddf.dk

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Nanostatistik: sandsynligheder Kursushjemmeside: http://www.imf.au.dk/ kurser/nanostatistik/

Nanostatistik: sandsynligheder Kursushjemmeside: http://www.imf.au.dk/ kurser/nanostatistik/ Nanostatistik: sandsynligheder Kursushjemmeside: http://www.imf.au.dk/ kurser/nanostatistik/ JLJ Nanostatistik: sandsynlighederkursushjemmeside:http://www.imf.au.dk/kurser/nanostatistik/ p. 1/16 Højder

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H)

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Præsentation af Fynske Medier Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Fyens Stiftstidende (H) har 142.000 læsere Den typiske læser: 40 år og opefter Høj husstandsindkomst Højere uddannelse Funktionær Ejerbolig

Læs mere

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451 Feltperiode: Den 27. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.037 personer Stikprøven er vejet på

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk Bannerannoncering 2012 Internettet - et godt annoncemedie Du har mulighed for at profilere din virksomhed, skabe synlighed og bringe dit budskab via online-annoncering på NORDJYSKE Mediers hjemmesider.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere