Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse"

Transkript

1 Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse v/ Hans-Peter Degn Kompendium, del 4 (Statistik) Forår 2013 BA i Medievidenskab, 4. semester

2 Indholdsfortegnelse 1. STATISTIK FOR HUMANISTER :-) VIGTIGT AT HUSKE! GODE RÅD, FOR AT SIKRE MOD MISBRUG AF DATA: ØVELSER I KONFIDENSBEREGNING

3 1. Statistik for humanister :-) Det, vi er interesserede i at undersøge (og dermed kunne udtale os om) med kvantitative undersøgelser som Index Danmark, TV-meter/Radio-meter, gemiusaudience og de øvrige mediebrugsdatabaser, er selvfølgelig ikke kun de respondenter, vi har adspurgt i undersøgelsen, men hele den danske befolkning (eller subpopulationer af denne). Det fordrer visse overvejelser, så vi ikke blindt bruger tallene fra vores mediebrugsdatabase, som var de den præcise og endegyldige sandhed. I det følgende vil noget måske fremtræde en smule kompliceret. Men heldigvis er det ikke på nogen måde nødvendigt, at man har decideret kendskab til den bagvedliggende matematik/statistik, for at kunne anvende mediebrugsdatabaserne. Derimod er det så afgjort nødvendigt i forbindelse med brugen af tallene, at man er fuldt ud klar over, at der eksisterer en usikkerhed, som man tager højde for i sine analyser og fortolkninger. Koblingen fra stikprøve til virkelighed kan grundlæggende diskuteres ud fra fire begreber: Reliabilitet, validitet, repræsentativitet og statistisk usikkerhed. De tre første kan der (helt eller delvist) tages højde for ved hjælp af teoretiske og metodiske overvejelser, mens den statistiske usikkerhed ikke kan undgås under nogen omstændigheder men dog kan minimeres og tages med i betragtning, når man udtaler sig. I det følgende vil vi især fokusere på den statistiske usikkerhed, men de andre aspekter (især reliabilitet og validitet) bør også redegøres for, når I skriver opgaver, hvor I anvender kvantitativ metode. Repræsentativiteten sammensætningen af stikprøvens respondenter skal svare til befolkningens sammensætning. Vi ved, at der er en lille skævhed i Index Danmark, hvad angår borgere, der ikke kan tale dansk. Disse indgår ikke i Index Danmark. Noget tilsvarende gælder for Gallup Radio Index og Gallup Lokalradio Index. Vi ved også, at der er en mindre bias, hvad angår tv-forbruget i TV-meter-panelet. TVmeter-familierne ser sædvanligvis en smule mere tv forbruget stiger ganske enkelt, når man bliver/mens man er panelmedlem. Det blev bekræftet, da TV-meter-undersøgelsen blev udvidet til 1000 husstande, hvorefter tv-brugen umiddelbart efter faldt målbart. Det var tegn på, at de hidtidige TV-meter-familier må have haft et tv-forbrug (lidt) over gennemsnittet. For at sikre mod skævheder udskiftes familierne løbende - ca. 20% af panelet udskiftes årligt. Noget tilsvarende må antages at gælde for respondenterne i Radio-meter I internetmålingen gemiusaudience er der en helt åbenlys skævhed i panelets sammensætning ift. den danske befolkning generelt: Panelet indeholder kun respondenter, der dels har adgang til internet (det har alle danskere ikke) og dels er brugere af mindst én af de målte hjemmesider med en vis hyppighed (det kan vi ikke være sikre på, at samtlige danskere er). Og for alle mediebrugsdatabaserne gælder det, at det generelt er svært at komme i tale med ældre (og lavtuddannede) mennesker og få dem til at deltage i sådanne undersøgelser især hvis undersøgelsen kræver fremmed og farlig teknik indenfor hjemmets fire vægge, sådan som TV-meter, Radio-meter og til dels gemiusaudience gør. Ligeledes gælder der generelt, at yngre og storbymennesker er lidt mere udisciplinerede end resten af befolkningen, når det gælder om at få udfyldt og tilbagesendt spørgeskemaer som f.eks. til Index Danmark. Så i sidste ende er det måske en bestemt slags (ikke-teknikforskrækkede, lidt ungdommelige) ældre og en bestemt slags (af de mere velopdragne, disciplinerede) unge, man ender med at få fat i. 2

4 Vær også opmærksom på, at jo snævrere målgruppe man udgrænser, desto større risiko er der for, at det går ud over repræsentativiteten (i øvrigt samtidigt med at den statistiske usikkerhed også øges som følge af den mindre stikprøvestørrelse). Hvis man ser på gruppen af højtuddannede, vestjyske kvinder, der bor i egen lejlighed, så kunne det godt tænkes, at man ikke samtidigt kan være sikker på, at denne lille, udvalgte skare fordeler sig korrekt (i forhold til virkeligheden) på eksempelvis alder eller civilstand. Validiteten vedrører (fraværet af) de systematiske fejl. Overvej altid, om den givne undersøgelse rent faktisk giver et validt svar på det, I gerne vil udtaler jer om. Overvej også, om undersøgelsen er udført på en sådan måde (evt. med sådanne spørgsmål), at der kan blive tale om en systematisk skævvridning. Index Danmark giver ingen garantier for, at en læser af et blad rent faktisk også har læst netop dén side/artikel, man måske konkret er interesseret i. Dybest set ved vi blot, at læserne som minimum har kigget lidt i bladet i et par minutter. Vi ved, at læserne har siddet med bladet i hånden og dermed potentielt er blevet eksponeret for netop den artikel eller annonce, vi er interesserede i. Men vi ved ikke, om de i så fald har lagt mærke til den, endsige læst den. Og selvom respondenterne måske nok har set netop den avis (og evt. den artikel), vi er i gang med at undersøge, så ved vi intet om, i hvilket omfang de også vil forstå, indoptage og huske dette. Tilsvarende kan vi ved TV-meter- og Radio-meter-målingerne reelt kun udtale os om eksponeringen, ikke om seningen/lytningen, hvis sening/lytning forstås som en vis koncentration og opmærksomhed hos respondenten rettet mod, hvad der foregår på tvskærmen/i radioen. Vi ved principielt blot, at respondenterne har været til stede i rummet, hvor tv et/radioen var tændt, men vi aner ikke, om de reelt har været koncentreret om at stryge tøj, tale med naboen over kaffen eller lave dagens lektier. Og selvom respondenterne måske nok har set/lyttet og fulgt opmærksomt med i netop det tv-/radio-program, man er i gang med at undersøge, så ved vi intet om, i hvilket omfang de også vil forstå, indoptage og huske dette. Ved gemiusaudience ved vi, at respondenterne har været både til stede og aktive ellers var de givetvis ikke endt på den pågældende hjemmeside. Men vi ved ikke, hvor meget af siden, de har set/læst eller overhovedet bemærket. Der kan være langt fra toppen til bunden på en given hjemmeside, mange banner-reklamer, notitser mv., som man måske ikke bemærker. Tilsvarende vidste vi i de gamle radio-målinger med ret stor sikkerhed, at respondenterne har lyttet til den angivne kanal og været bevidste herom ellers havde de næppe husket at angive det i dagbogen. Til gengæld kunne der sagtens foregå en hel del radiolytning i løbet af dagen, som respondenterne ikke var bevidste om, og som dermed ikke indgik i dagbogsregistreringen. Eksempelvis ville al den lytning, der foregik i supermarkedet, solcentret eller på kollegaens kontor ofte blive systematisk siet fra i dagbogsregistreringen, fordi respondenterne ganske enkelt ikke var/er nær så bevidste om den mere tilfældige lytning, som de ikke selv har tilvalgt. Ved de nye radio-målinger i Radio-meter, er der taget højde for den ubevidste lytning. Til gengæld er radiomålingerne for lokalradios vedkommende nu i endnu højere grad påvirket af respondenternes hukommelse og (manglende) bevidsthed om, hvad de hører i løbet af dagen, idet man nu ikke længere fører dagbog, men blot ringer folk op og spørger til, hvad de har (eller rettere: kan huske at de har) lyttet til i løbet af dagen. Disse hukommelsesopringninger vil i høj grad blive styret af vane-svar. Respondenten er tilbøjelig til at svare, hvad han plejer at lytte til, i stedet for hvad han rent faktisk har lyttet til det sidste døgn. 3

5 Dertil kommer et par enkelte steder, hvor vi nærmest med sikkerhed kan vide, at systemerne måler systematisk forkert som følge af måden, man indsamler data på. Det drejer sig først og fremmest om den mere prekære mediebrug. Respondenterne har en tendens til at glemme, at de har læst Ugens Rapport, når de bliver adspurgt til Index Danmark. Tilsvarende vil internetbrugere, der ved, at de har en skæv internetadfærd i forhold til normen (f.eks. ofte surfer sex/porno eller det der er værre, måske ligefrem ulovligt), naturligvis være meget påholdende med at melde sig som respondenter til en internetundersøgelse som f.eks. Gemius softwarepanel sidstnævnte eksempel her handler dog ikke om validitet, men om en evt. skævhed i stikprøvens sammensætning, altså repræsentativiteten. Omvendt kan der i Index Danmark også være en tendens til at snobbe opad. Nogle respondenter føler behov for at positionere sig selv kulturelt, og derfor giver nogle udtryk for et større forbrug af Børsen, end det reelt er tilfældet. Dette fanges dog i vid udstrækning af kontrolspørgsmålene; periodetallene. Ligeledes kan enkelte respondenter have en forkærlighed for eksempelvis DR2 eller TV2 Zulu. De lader så tv et stå tændt på den kanal, mens de er i bad eller laver mad. Sådanne forsøg på at stemme på yndlingskanalen vil dog også oftest blive opfanget af Gallups kontrolprocedurer. Reliabilitet kan beskrives som (fravær af) tilfældige fejl. Et typisk problem er respondenternes hukommelse. Kan man huske, hvilke blade man læser og hvor tit man plejer at gøre det? Huskede man at trykke sig ind på TV-meter (i det gamle system)? Husker man at medbringe sin PPM i det nye TV-meter/Radio-meter? De fleste af disse fejlkilder ophæver formentlig hinanden i den sidste ende nogle respondenter overvurderer deres forbrug af Femina, mens andre undervurderer. Nogle gange glemte man at trykke sig ind på TV-meter, når man lige så 5 minutters morgen-tv, andre gange glemte man at trykke sig ud, når man skulle på toilettet. Kendetegnende for den kvantitative metode er, at når først data er i hus, påvirker selve behandlingen af data ikke/sjældent reliabiliteten i modsætning til kvalitative undersøgelser, hvor der kan ske en del tilfældige fejl ved aflytning af interviews, tastefejl ved transskriptionen etc. Gallup gør også en del for at kontrollere og eliminere risikoen for tilfældige fejl. Statistisk usikkerhed. Hvis (og kun hvis) man har taget højde for repræsentativiteten, validiteten og reliabiliteten af undersøgelsen, kan (og skal) man herefter indregne den statistiske usikkerhed, før man med rette kan udtale sig om det, man har undersøgt. Uddybende om den statistiske usikkerhed følger nedenfor. Bemærk, at ovenstående eksempler netop blot er eksempler, ikke en udtømmende liste over potentielle problemer med repræsentativiteten, validiteten eller reliabiliteten. En mere udtømmende beskrivelse bliver/er blevet givet, ved den mundtlige introduktion til de respektive mediebrugsdatabaser. 4

6 Statistisk udgangspunkt: Tilfældighed. Statistik er en tankegang, der kan virke logisk for nogle og ulogisk for mange andre. Helt grundlæggende tager man udgangspunkt i de matematiske principper fra sandsynlighedsregning og videreudvikler disse til statistisk metode. Et eksempel: Vi ved f.eks., at hvis man slår et uendeligt antal gange med en terning, vil man ramme en sekser 1/6 af gangene. Hvis vi slår få gange vil vi måske slå seksere hver gang, eller måske slet ikke nogen, men i de fleste stikprøveforsøg af et vist omfang vil vi slå en sekser 1/6 af gangene. Desto større stikprøven er, altså jo flere gange vi slår med terningen, desto større vil sandsynligheden være for, at andelen af seksere nærmer sig 1/6 men der er ALTID muligheden for et helt skævt resultat. Laver vi flere stikprøver efter hinanden, vil de fleste af dem komme ud med et resultat, der ligger omkring den sande værdi, nemlig at 1/6 af slagene falder ud som seksere. På samme måde ville uendeligt mange stikprøver af befolkningen til sidst give et noget nær præcist billede (samlet set) af den befolkning, man vil undersøge. Nogle gange vil vi skyde lidt over, andre gange lidt under, men de fleste gang vil vi ramme nogenlunde plet. Af ressourcemæssige årsager er vi dog nødt til at nøjes med at skyde én gang. Vi må altså stille os tilfredse med én stikprøve, én undersøgelse, ét kvalificeret gæt. Bedste gæt: Statistik kan altså betragtes som det bedst mulige gæt men dog kun et gæt. Ofte bruger man (især journalister og andre, der skal formidle noget på en meget simpel og letfordøjelig måde) et enkelt tal for overskuelighedens skyld, men reelt er dette tal udtryk for midtpunktet af et interval, der dækker det mest sandsynlige udfaldsrum. Ved at lægge et sikkerhedsinterval (kaldes normalt et konfidensinterval) omkring vores estimat (f.eks. et rating-/share-tal), kan vi med en vis sikkerhed sørge for, at vi rammer rigtigt, når vi udtaler os om læsningen/lytningen/seningen/brugen af et givet medie/netsted. Vi udvider altså vores sikkerhed for, at vores resultat fra stikprøveundersøgelsen (altså mediebrugsdatabasen) rent faktisk matcher/indfanger, hvordan den virkelige mediebrug ser ud ude i virkeligheden blandt danskerne generelt. Virkelighedens seer-/lytter-/læser-/brugertal kan lige så vel befinde sig det ene som det andet sted inden for dette konfidensinterval. Vi ved, at virkelighedens sande værdi med stor sikkerhed ligger et sted indenfor intervallet, men vi er ikke i stand til at spå om, hvorvidt den ligger midt i intervallet eller i den ene ende vi tør udelukkende gætte på, at vores interval har indfanget den sande værdi. Eksempel: Vores mediebrugsdatabase estimerer et dækningstal på 10%. Vi beregner konfidensintervallet til at gå fra 9% til 11%. Det skrives sådan: [9% ; 11%]. De 10% er blot midtpunktet i intervallet og det tal, mediebrugsdatabasen umiddelbart spytter ud og som kan læses (og misfortolkes) i diverse læser-/lytter-/seer-/bruger-statistikker som et helt præcist tal for mediets dækning. Men når vi vil udtale os med blot nogenlunde sikkerhed, er det ikke nok blot at gætte skråsikkert på de 10%; vi er nødt til at tage en vis højde for usikkerheden ved målingen. Normalt er man tilfreds med at ramme rigtigt 95% af gangene. Målet er altså at finde et interval, indenfor hvilket vi med 95% sikkerhed kan sige, at virkelighedens rating/dækning/share etc. ligger. 5

7 Statistisk usikkerhed og beregning af denne. Det er vigtigt at forstå, at det egentlig ikke har indvirkning på stikprøvens usikkerhed, om stikprøven skal afspejle danskeres eller amerikaneres mediebrug. Usikkerheden afhænger derimod af størrelsen på den gruppe, man måler på! Betragt det som en matematisk finurlighed: Usikkerheden afhænger først og fremmest af stikprøvens størrelse! Formlen til beregning af det interval, man skal lægge omkring sit estimat, hvis man vil være 95% sikker på at inkludere sandheden, ser sådan ud: p ± 1,96 * p * (100-p) n hvor p er nøgletallet angivet i % (f.eks. dækning eller rating i procent), og n er størrelsen af stikprøven. Som det altså fremgår af formlen, så er det bl.a. (især) størrelsen på stikprøven, der påvirker usikkerhedens størrelse og dermed størrelsen af det konfidensinterval, vi ønsker at beregne med formlen. Derimod er usikkerhedens størrelse (normalt) ikke under påvirkning af den afspejlede populations størrelse. Det er heller ikke sådan, at et lille dækningstal (f.eks. 10%) hos den samlede danske befolkning er mere usikkert end et stort tal (f.eks. 90%) det afhænger først og fremmest af størrelsen af den gruppe, man måler på, altså stikprøven! Husk på, at selvom dækningstallet måske i sig selv er lille, så kan man stadig have spurgt en stor gruppe, som blot har svaret, at de ikke har læst/lyttet/set/brugt. Dermed er læsertallet ikke mere usikkert, selvom det er lille, for stikprøven, man har spurgt, var stor. Faktisk er det sådan, at den tilknyttede usikkerhed er størst ved et middelmådigt dækningstal. Et estimat omkring 50% vil være forbundet med en større usikkerhed end et meget lille dækningstal på eksempelvis 1% eller et meget stort dækningstal på 99%. Rent intuitivt kan det for nogle være svært at forstå, at et meget lille dækningstal skulle være mere sikkert, end et dækningstal omkring 50%, men måske kan følgende beskrivelse hjælpe på den intuitive forståelse: Husk på, at hvis man er nået frem til et meget lille dækningstal, så må det samtidigt betyde, at næsten alle respondenter har svaret Nej, vi har ikke set/hørt/læst/brugt dette medie Eller sagt på en anden måde: Når så mange respondenter oplyser, at de ikke bruger mediet, så må der være noget om snakken. Anvend formlen ovenfor, når I vil beregne, hvor stort interval I skal arbejde med, for at være nogenlunde sikre på at inkludere sandheden. Alternativt kan I også bruge tabellen på side 131 i Hjarvards Analyse af seertal som et praj(!) om, hvor stor usikkerheden vil være. I øvrigt har TV-meter og Radio-meter en indbygget feature til beregning af usikkerhed. Denne skal I dog være lidt varsomme med at stole blindt på, da der tidligere (efteråret 2006) har været problemer med, at den regnede forkert 6

8 2. Vigtigt at huske! Når I skriver om kvantitative analyser, er det vigtigt, at I altid husker at angive, hvilke data I baserer jeres analyser på. Princippet er, at enhver kvantitativ analyse skal kunne eftergøres af en fremmed med samme resultat, som I selv er nået frem til. Derfor skal I altid huske at angive følgende, hver gang I omtaler data fra en af de kvantitative mediebrugsdatabaser (hvad enten det sker i tabelform eller som tekst): Hvor er data fra, hvilken kilde (gemiusaudience, Index Danmark/Gallup, Gallup Radio Index, Gallup Lokalradio Index, Gallup Radio-meter, Gallup TV-meter etc.). Hvilken periode dækker de analyserede data. Hvilken målgruppe dækker de analyserede data. Hvilke(t) medie(r) dækker de analyserede data. Hvilke(n) type(r) nøgletal er anvendt. Hvis ikke I husker at angive disse ting, vil såvel IMV som ophavsrettighedshaverne (Gallup og Gemius) kunne kræve, at I præciserer og/eller berigtiger jeres analyser og offentliggørelsen af disse (typisk jeres eksamensopgave). Eftersom det er Gallup/Gemius, der har ophavsrettighederne til de indsamlede data, kan de i værste fald lukke IMVs abonnement på databaserne, hvis ikke data/analyser offentliggøres med korrekt kildeangivelse mv. Så husk det! (Dertil kommer, at det som altid trækker mærkbart ned i en akademisk opgave, hvis ikke man har sørget for den nødvendige, præcise kildeangivelse mv.) Herforuden skal I naturligvis altid huske ikke blot at angive databasens umiddelbare estimat, men estimat inkl. konfidensintervallet altså altid huske at tage højde for den statistiske usikkerhed, når I angiver et resultat eller sammenligner flere resultater. 7

9 3. Gode råd, for at sikre mod misbrug af data: 1. Ethvert tal, som mediebrugs-databaserne spytter ud, er udtryk for det bedste gæt, databasen kan regne sig frem til på baggrund af den udvalgte stikprøve. Men der er altid kun tale om et gæt. For at vi kan udtale os med en vis sikkerhed, må vi altså lægge et konfidens-interval omkring dette gæt. Vi ønsker altid at kunne udtale os med 95% sikkerhed. Det tal, databasen spytter ud, er altså blot midtpunktet for et interval, inden for hvilket vi med en given sikkerhed (95%) kan anslå, at det korrekte læser-/brugertal befinder sig. Vores gæt dækker altså et interval, ikke blot et enkelt tal! Og bemærk: I 5% af tilfældene risikerer vi alligevel stadigvæk at gætte forkert! 2. Husk, at små variationer i læser-/lytter-/seer-/bruger-tal, især for små målgrupper (f.eks. mænd ml. 20 og 25 år), kan være udtryk for statistisk tilfældighed alene og ikke forskellig adfærd ved de to blade/programmer/hjemmesider. En lille stikprøvestørrelse fører lettere til tilfældige udsving, derfor er den statistiske usikkerhed større. Tilmed kan meget snævert definerede målgrupper risikere at være skævvredne hvad angår repræsentativiteten. 3. Det er en god ide at undersøge for én (eller i hvert fald ganske få) variable af gangen: Køn for sig, alder for sig osv. både for at gøre stikprøvestørrelsen så stor som mulig, og for at tage højde for den stratificerede udvælgelse, så man undgår en skæv stikprøve. Vi ved ikke, hvor præcist de forskellige strata er koordineret i forhold til hinanden, hvis vi bryder op på for mange parametre af gangen. Men altid gælder det, at jo større stikprøver ad gangen, desto sikrere resultater. 4. I TV-meter og Radio-meter er det en god ide at tage hele programrækker, hvis man er interesseret i data for given programserie. Det formindsker chancen for tilfældige udsving i seeradfærden forårsaget af f.eks. fodboldkampe, Melodi Grand Prix etc. på en konkurrerende kanal. 5. Vær altid passende ydmyge i fortolkningen af data uanset stikprøvestørrelsen og dine statistiske forbehold risikerer du stadig at tage fejl i hver 20. beregning! 8

10 4. Øvelser i konfidensberegning. Øvelse 1) Beregning af statistisk usikkerhed i TV-meter Åbn en Programs Analysis -analyse og undersøg DR1s TV-avisen og TV2s Nyhederne henholdsvis kl. 18:30 og 19:00 den 21. maj Lav målgrupperne mænd og kvinder, og vælg at få dine resultater udtrykt som rating i tusinder og procent. Kør analysen. Vi får nu at vide, at Rtg% for mænd, der så TV-avisen kl. 18:30 er 9,8%, mens den for kvinder er 10,4%. Kan vi dermed sige, at der var en større andel af danske kvinder end af mænd, der så TV-avisen? Det er ikke sikkert! Al statistik er jo et bud på, hvordan virkeligheden ser ud, bedømt ud fra en stikprøve og derfor er der også en usikkerhed forbundet hermed. Hvis vi vil sige noget, vi i det mindste kan være bare 95% sikre på, så kan programmet hjælpe os. Højreklik på de 9,8% fra før. Vælg så Calculate Standard Error. Programmet fortæller os nu, at virkelighedens rating for hele den danske befolkning med 95% sikkerhed ligger mellem (9,8% - 1,7%) og (9,8% + 1,7%), altså mellem 8,1%-11,5%. Vi kan altså ikke med 95% sikkerhed i stemmen sige, at der er forskel på kvindernes og mændenes tilslutning til det pågældende program kvinderne var jo anslået til 10,4%. Kig i stedet på forskellen i mændenes sening af henholdsvis TV-avisen og Nyhederne målt i Rtg%. Her er forskellen umiddelbart fra 9,8% til 13,4%. Selvom vi lægger usikkerheden ved målingen på 9,8% til, så når vores 95%-sikkerhedsinterval (som vi så ovenfor) kun op på 11,5% - der er altså stadig en forskel op til de 13,4% på Nyhederne. Men tilsvarende er der jo også en usikkerhed ved dén måling. Ved at højreklikke på de 13,4% kan programmet fortælle os, at vi for at være 95% sikre må regne med et udsving på op til +/- 1,9 procentpoint. Dermed kan vi risikere, at det rigtige tal netop er 11,5%. Ud fra disse tal kan vi altså ikke sige med 95% sikkerhed, at der er forskel på, hvor stor en del af mændene, der så henholdsvis TV-avisen og Nyhederne på trods af, at tabellen umiddelbart fortæller os, at der er en forskel på næsten 4 procentpoint (13,4%-9,8%). (Og dog for kigger vi i stedet på Rtg(000), der jo er et mål for præcis det samme som Rtg%, blot angivet i absolutte tal, så ser vi, at der lige netop er forskel på de to programmers tilslutning blandt mændene. TV-avisen har / seere, altså op til , mens Nyhederne har / seere, altså ned til Usikkerhedsberegningen viser altså på et hængende hår en forskel, der ikke blev afsløret for Rtg% pga. afrundinger.) 9

11 Men! Den store, væsentlige, vigtige, uforglemmelige og altoverskyggende pointe er altid at have i baghovedet, at vi her arbejder med stikprøver, som ligner virkeligheden og oftest ligger tæt på den, men som ikke er identisk med virkeligheden. Og husk også på, at selvom beregningen af usikkerhedsintervallerne i givet fald viser, at der er en forskel, så er det kun en forskel, vi kan være 95% sikre på også eksisterer udenfor TVmeter-panelet altså ude hos befolkningen. Sagt med andre ord: Selvom vi med usikkerhedsberegningerne tager en vis højde for forskellen (i form af tilfældige afvigelser) mellem vores stikprøve (TV-meter-panelet) og virkelighedens verden, så vil vi alligevel tage fejl i hvert 20. estimat! Øvelse 2) Luk InfoSys TV-meter ned Når du lukker InfoSys-programmet ned, skal du huske følgende: 1) Luk først dine åbne kørsler (analyser). Gå derefter op i menupunktet File og vælg Exit for at lukke programmet ned. Du må IKKE lukke programmet ved at klikke på krydset øverst i højre hjørne!! Det gælder for TV-meter, såvel som for Gallup Index Danmark, Gallup Radio Index, gemiusaudience, Positionering og Kompas! 2) Når programmet er lukket ned, finder du helt nede til højre i din Windows-bjælke ikonet for Program Neighborhood Connection Center : Højreklik på ikonet og vælg Open Connection Center. Marker den server (LIV/LUV), du lige har brugt InfoSys-programmet fra, og klik på Logoff, og derefter på Yes som bekræftelse på, at du ønsker at logge af. Når serveren er færdig med at køre sine Logoff-procedurer (når der ikke længere står Please Wait ), må du lukke din PC ned. 10

12 Øvelse 3) Beregning af statistisk usikkerhed i Index Danmark Åbn en dækningstabel og undersøg, hvilken dækning Berlingske Tidende og Århus Stiftstidende havde på hverdagene i 2005 hos henholdsvis mænd og kvinder. Vi får nu at vide, at Berlingske Tidende på en gennemsnitlig hverdag i 2005 blev læst af 9,0 procent af de danske mænd mod 7,1 procent af de danske kvinder. Kan vi dermed sige, at der var en større andel af de danske mænd, der læste Berlingske Tidende, end blandt de danske kvinder? Det er ikke sikkert! Al statistik er jo et bud på, hvordan virkeligheden ser ud, bedømt ud fra en stikprøve og derfor er der også en usikkerhed forbundet hermed. Hvis vi vil sige noget, vi i det mindste kan være bare 95% sikre på, så må vi undersøge, hvor stor usikkerheden ved målingen er, og dermed hvor stort et konfidensinterval, vi er nødt til at lægge omkring vores gæt, for at være nogenlunde sikre på at ramme rigtigt. Du skal derfor nu undersøge, hvor stor usikkerheden er ved de to estimater af henholdsvis mænds og kvinders læsning af Berlingske Tidende. Brug formlen fra kapitel 1 her i kompendiet til at beregne konfidensintervallet med. De umiddelbart estimerede dækningsprocenter er henholdsvis 9,0% og 7,1%, mens stikprøvernes størrelser er henholdsvis mænd og kvinder. Beregn nu konfidensintervallerne for de to estimater af henholdsvis mænds og kvinders læsning af Berlingske Tidende konfidensintervallerne skal afspejle, at vi ønsker at udtale os med mindst 95% sikkerhed. Når vi beregner konfidensintervallerne for disse estimater, ser vi, at virkelighedens dækningstal for alle danske mænds læsning af Berlingske Tidende med 95% sikkerhed ligger et sted mellem (9,0% - 0,5%) og (9,0% + 0,5%), altså mellem 8,5% og 9,5%. Tilsvarende kan vi for kvindernes vedkommende regne os frem til, at virkelighedens dækningstal med 95% sikkerhed ligger mellem 6,7% og 7,5%. Med 95% sikkerhed er det altså sådan, at læserandelen udgør mindst 8,5% af mændene, mens den højst udgør 7,5% af kvinderne. Derfor kan vi (med 95% sikkerhed) nu sige, at der er en større andel blandt mændene, der læser Berlingske Tidende, end blandt kvinderne. Tilsvarende opgiver Index Danmark, at Århus Stiftstidende på en gennemsnitlig hverdag i 2005 blev læst af 3,4% af de danske mænd mod 3,8% af de danske kvinder. Beregn nu konfidensintervallerne for disse to estimater. (Brug evt. den skabelon, jeg har lagt i et Excel-ark på S-drevet i mappen Kvantitativ Mediebrugsanalyse...) 11

13 Vi kan nu se, at det med 95% sikkerhed er et sted mellem 3,1% og 3,7% af de danske mænd, der læser Århus Stiftstidende, mens mellem 3,5% og 4,1% af de danske kvinder gør. Her kan vi altså ikke med den nødvendige sikkerhed påstå, at der er forskel i andelen af henholdsvis mandlige og kvindelige læsere af avisen, da de to konfidensintervaller lapper over hinanden. Det kunne eksempelvis være, at virkelighedens sande andel af den danske befolknings mænd, der læser avisen, er 3,6%, mens kvindernes dækningstal reelt også var 3,6%. Eller måske er der endda flere mandlige end kvindelige læsere?! Derfor, og vi gentager i kor...! Den store, væsentlige, vigtige, uforglemmelige og altoverskyggende pointe er altid at have i baghovedet, at vi her arbejder med stikprøver, som ligner virkeligheden og oftest ligger tæt på den, men som ikke er identisk med virkeligheden. Derfor må vi altid tage passende højde for usikkerheden. Og husk også på, at selvom beregningen af usikkerhedsintervallerne i givet fald viser, at der er en forskel, så er det kun en forskel, vi kan være 95% sikre på, også eksisterer udenfor vores undersøgelse altså ude hos befolkningen. Sagt med andre ord: Selvom vi med usikkerhedsberegningerne tager en vis højde for forskellen (i form af tilfældige afvigelser) mellem vores stikprøve (mediebrugsdatabasens respondenter) og virkelighedens verden, så vil vi alligevel stadigvæk risikere at tage fejl i hvert 20. estimat! Øvelse 4) Luk Index Danmark ned Når du lukker Index Danmark ned, skal du huske følgende: 1) Luk først dine åbne kørsler. Gå derefter op i menupunktet Fil og vælg Afslut for at lukke programmet ned. Du må IKKE lukke programmet ved at klikke på krydset øverst i højre hjørne!! 2) Når programmet er lukket ned, finder du helt nede til højre i din Windows-bjælke ikonet for Program Neighborhood Connection Center : Højreklik på ikonet og vælg Open Connection Center. Marker den server (LIV), du lige har brugt Index Danmark-programmet fra, og klik på Logoff, og derefter på Yes som bekræftelse på, at du ønsker at logge af. Når serveren er færdig med at køre sine Logoff-procedurer (når der ikke længere står Please Wait ), må du lukke din PC ned. DegnDanmark,

Statistik. Dagens program. Hovedbudskabet. Statistisk inferens. Mediemålinger & statistik. Repræsentativitet. og validitet

Statistik. Dagens program. Hovedbudskabet. Statistisk inferens. Mediemålinger & statistik. Repræsentativitet. og validitet Statistik Mediemålinger & statistik Statistikkens forudsætninger og finurligheder 1 Dagens program Hovedbudskabet Statistik metoden og faldgruberne: Repræsentativitet Reliabilitet Validitet Statistisk

Læs mere

Eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse, forår 2013

Eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse, forår 2013 Eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse, forår 2013 Du har tre timer til at besvare de stillede spørgsmål i denne prøve. Eksaminationen afsluttes kl. 12:00. Det kan være en god ide, at du starter med hurtigt

Læs mere

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse v/ Hans-Peter Degn Kompendium, del 5 (Sammenstilling af analysetyper og nøgletal på tværs af databaserne) Forår 2013 BA i Medievidenskab, 4. semester

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/METODE Side 1 af 15

Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/METODE Side 1 af 15 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 ME ETODE H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50 kommunik ationsst yrke 113 Illustration 9.1 Kampagneeffekt og informationskløfter Kampagnen Det Nye Tv-Signal (case C) fokuserede fra oktober til december 2008 på at skabe kendskab til, at det analoge

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.

Læs mere

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19. t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015 t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Opbevarer du eller en anden person i din husstand en genstand som eksempelvis et boldtræ, en peberspray, en kniv eller en anden form for våben til selvforsvar i jeres bolig med det ene formål

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er i orden, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende eller ej

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Spørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio. 29.

Spørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio. 29. t Spørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio 29. nov 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Kvantitativ analyse af målgrupper og trykte medier

Kvantitativ analyse af målgrupper og trykte medier Kvantitativ analyse af målgrupper og trykte medier v/ Hans-Peter Degn Index Danmark/Gallup Undersøgelsens design, analysetyper, nøgletal samt øvelser Forår 2011 Cand.Public, 2. semester Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( )

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( ) Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler KHS, STJO Koordineret med CWU, APK Sagsnr. 2014-13042 Doknr. 200174 Dato 24-06-2014 Overvejelser om svarprocenter i brugertilfredshedsundersøgelser Dette

Læs mere

Gallup om DR. Gallup om DR. TNS Dato: 2013 Projekt: 59662

Gallup om DR. Gallup om DR. TNS Dato: 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.134 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3 3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

ØVELSER // SVAR Statistik, Logistikøkonom Konfidensintervaller for én middelværdi og én andel

ØVELSER // SVAR Statistik, Logistikøkonom Konfidensintervaller for én middelværdi og én andel ! ØVELSER // SVAR Statistik, Logistikøkonom Konfidensintervaller for én middelværdi og én andel Opgave 1 Når populationens varians er kendt En virksomhed har udviklet en proces til at producere mursten,

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Gallup om DR version 2

Gallup om DR version 2 TNS Januar 2014 Projekt: 59714 Feltperiode: Den 2.-3. januar 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.220

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14 DR - Velfærdsforløb 21. november 2005 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning...4 3 Resultater... 5 3.1 Skal efterlønnen bevares?...5 3.2 Tror befolkningen

Læs mere

Multi Media Mennesket. Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper

Multi Media Mennesket. Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper Multi Media Mennesket Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper Agenda 1. Situationen 2. Formål 3. Partnere 4. Design 5. Analyseværktøjet Multi Media Mennesket Optimering af medie valg på tværs

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse

Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse v/ Hans-Peter Degn Kompendium, del 2 (Elektroniske medier Gallup TV-meter, Gallup Radio-meter, Gallup Radio Index og Gallup Lokalradio Index) Forår 2013

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315 Gallup om Singler Metode Feltperiode: Den 2426 maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:1.191 personer

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Statistik i basketball

Statistik i basketball En note til opgaveskrivning jerome@falconbasket.dk 4. marts 200 Indledning I Falcon og andre klubber er der en del gymnasieelever, der på et tidspunkt i løbet af deres gymnasietid skal skrive en større

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere