Koldt på toppen og i bunden

Transkript

1 Undervisning i cyberspace Biotekstuderende lancerer fremtidens gymnasieundervisning i naturvidenskab, hvor elever kan gennemføre farlige og komplicerede forsøg virtuelt pa en computer. Det giver bedre indlæring og undervisning. Koldt på toppen og i bunden Klimaforandringerne giver nye udfordringer for de arktiske samfund, men forandringerne og den teknologiske udvikling a bner samtidig nye muligheder. Nyt center for polare aktiviteter, 4 6 Polar DTU, har set dagens lys. Fremtidens byggeri på DTU Det er et af a rets helt store studenterprojekter, der nu tager form pa DTU. Studerende har knoklet i fritiden for at klargøre en fuldskala model af det hus, der skal deltage i verdensmesterskabet i bæredygtighed til 19 sommer. DTUAVISEN 2 6. februar 2012 Foto Scanpix De største menneskeskabte trusler mod Jordens befolkning bliver hvert år defineret og beskrevet af World Economic Forum. De tre største trusler, som kan skabe ustabilitet imellem verdens lande, er den økonomiske krise med høje ufinansierede gældsniveauer i flere lande, illegale økonomier baseret på organiseret kriminalitet og mangel på mad, vand og energi. Det handler om liv og død Hvad udgør den største trussel mod menneskeheden i disse år? I sin egenskab af professor i sikkerhed og risici er Michael Havbro Faber hvert år med til at finde svaret på dette spørgsmål for World Economic Forum. Risikostyring Det er dyster læsning, der møder en, når man slår op i den årlige rapport Global Risks fra World Economic Forum (WEF). I rapporten er en række forhold, som udgør en risiko for verdens befolkning, identificeret og rangordnet. Og der er ikke tale om mindre risici som oversvømmelse af Lyngbyvejen efter skybrud. Det er derimod tale om forhold, der kan have en så stor effekt, at de kan tvinge den globale civilisation i knæ. WEF fremhæver tre risici som særligt vigtige: Den første er den makroøkonomiske situation, hvor den finansielle krise er en delmængde heraf, og omfatter bl.a. valuta-ustabilitet og høje, ufinansierede gældsniveuaer i flere lande. Den anden risiko i fokus er den illegale økonomi, som er en cocktail af ulovlig handel, organiseret kriminalitet og korruption, der forhindrer udvikling i skrøbelige lande side 2 DTU Systembiologi DTU Byg DTU Fotonik DTU Transport DTU Aqua DTU Fødevareinstituttet DTU Fysik DTU Informatik DTU Management Engineering DTU Kemi DTU Kemiteknik DTU Matematik DTU Mekanik DTU Miljø DTU Veterinærinstituttet DTU Elektro DTU Space DTU Nanotek DTU Vindenergi DTU Energikonvertering DTU Nutech DTU Business DTU Cen DTU Danchip DTU Bibliotek

2 Svanemærket tryksag Foto Thorkild Amdi Christensen Michael Havbro Faber, der gennem sit bidrag til WEF nu har bragt metodikken op på en ganske større målestok og således tester den i det mest ultimative system: hele kloden. Den (Jorden, red.) er et system, der er meget komplekst næsten uendeligt, hvis man skal se på alle funktionaliteter og afhængigheder. Det vil sige, alle de påvirkninger af samfundet både indefra og udefra, som kan føre til, at vi mister evnen til at leve med den standard, vi er vant til, forklarer Faber. Institutdirektør ved DTU Byg Michael Havbro Faber er professor i risikostyring og har i en række år bidraget til at sætte ord på, hvilke risici menneskeheden står over for. Bidragene er sket i forbindelse med årlige møder i World Economic Forum. og fastlåser dem i en spiral af fattigdom og ustabilitet. Den tredje risiko er mangel på vand, mad og energi. Den hurtigt stigende globale befolkning og stigende velstand sætter ressourcerne under pres: Efterspørgslen efter vand, mad og energi forventes at stige med % i de næste to årtier. Mangelsituationer kan medføre social og politisk ustabilitet, geopolitiske konflikter og uoprettelige skader på miljøet. Globale risici I rapporterne om globale risici fra World Economic Forum (WEF) identificeres de alvorligste risici, som den globale civilisation står over for. I rapporten fra 2011 vurderes disse tre risici som særligt vigtige: 1. Den makroøkonomiske situation 2. Den illegale økonomi 3. Mangel på mad, vand og energi Ud over disse risici peger WEF på yderligere to tværgående risici som særligt betydningsfulde: 1. Økonomisk ulighed både lande imellem og internt i landene, hvor rigdom og indtjening bliver stadig mere ulige fordelt. 2. Svigtende global styring, hvor internationale organer og organisationer er ude af stand til at finde fælles fodslag. De manglende resultater på klimaområdet ved COP15-mødet i København i 2009 er i rapporten nævnt som et eksempel på dette. Global Risks -rapporterne kan downloades og læses på WEF s hjemmeside Men rapporten er dog ikke den rene dommedagslæsning, idet mulige løsninger for hver af de omtalte risici også bliver udførligt beskrevet i det 98 sider lange skrift. Rapporten er resultatet af et årligt møde i WEF, hvor over 700 eksperter fra mere end 80 lande samles. Seneste møde fandt sted i Abu Dhabi i oktober Dansk fingeraftryk Selve arbejdet med at indkredse risici og løsninger sker ikke i plenum, men i mere end 70 undergrupper, såkaldte Global Agenda Councils, der hver især adresserer ét emne som f.eks. klimaændringer, fødevaresikkerhed, finansiel stabilitet osv. En af disse ekspertgrupper arbejder under titlen Catastrophic Risks, og her sidder én dansker: professor Michael Havbro Faber. Til daglig kender vi ham som institutdirektør for DTU Byg. Mit hovedinput til møderne i World Economic Forum er at sørge for, at videnskaben er respekteret i håndteringen af risici på globalt plan. Jeg er med til at sikre, at de videnskabelige metoder er grundlaget for, hvordan man håndterer det, siger Faber til DTU Avisen. Da WEF i 2008 startede med at afholde _disse årlige, globale risiko-møder, blev Michael Havbro Faber inviteret i sin egenskab som professor i risici og sikkerhed. På det tidspunkt sad Faber i en professorstilling ved ETH Zürich i Schweiz. Det var Global Agenda Council on Catastrophic Risks, hvor Faber deltager, der foreslog World Economic Forum at anvende risikomanagement-værktøjerne til at anskue og definere de globale trusler. Vi kom med den anbefaling, at man skulle bruge risici som fællesnævner for, hvordan man vurderer verdens tilstand og ikke mindst mulighederne for at forbedre den, siger Michael Havbro Faber. Faber er dermed en af hovedaktørerne i at indføre risikohåndtering som den grundlæggende filosofi bag, hvordan man styrer verdens udvikling. Global risikostyring Metodikkerne til den omfattende globale risikostyring har Michael Havbro Faber selv været med til at udvikle dels i sin tid i Schweiz og dels gennem Joint Committee on Structural Safety (JCSS), hvor han har været aktiv de seneste 20 år, heraf som præsident de seneste seks år. I JCSS har Faber sammen med de førende eksperter inden for håndtering af sikkerhed og risici udarbejdet en generisk metodik til, hvordan man griber risikovurdering an inden for et system. Et system kan være alt lige fra en enkelt bygningskonstruktion over et helt transportsystem til hele interaktionen mellem et infrastruktursystem og mennesker. Metodikken har professoren selv anvendt bl.a. på risikomanagement inden for naturkatastrofer som stenskred, jordskælv og tyfoner. Det viste sig, at metodikken er ret robust og kan anvendes på ganske forskelligartede systemer hvis ikke alle systemer, forklarer At forebygge tab Hvad har udviklingen af hele verdenssamfundet til fælles med håndtering af risici i et transportsystem, kunne man spørge. Svaret er enkelt: Det handler om at undgå tab. Først og fremmest tab af menneskeliv. Men også tab af ressourcer og ikke mindst tab af muligheder, siger institutdirektøren fra DTU Byg, der fortsætter: Vi bliver dagligt udsat for tab på grund af dårlig management. Der er måske ikke ligefrem tale om sløseri, men typisk dårlig administration og dårlige holdninger som f.eks. manglende ansvarsfølelse, der gør, at tingene går galt, mener Michael Havbro Faber, der uddyber: I sidste ende ved vi egentlig godt, hvad vi kan og burde gøre med stort set alle ting her i samfundet, men når det kommer til udøvelsen, så halter det ofte forfærdeligt efter. Vores tekniske formåen er ret fantastisk. Vi kan sende objekter ud i rummet og få dem til at lande på fjerne himmellegemer. Hvis vi udøvede den samme præcision i vores daglige forretninger her på jorden, så ville vi være kommet et kæmpestort skridt fremad. Ga r glip af potentiale Men hvorfor vedkommer det os, at befolkningen i et fjernt land ikke har rent drikkevand eller går sultne i seng? Eller bygger træhuse i et jordskælvsområde, bor tæt på hav og floder og gør sig ekstra udsatte for oversvømmelser og udslettelse? For det første er det forfærdelige lidelser på det menneskelige plan. For det andet er det på et mere overordnet plan ikke opbyggende, at vi har dele af verden, som jævnligt falder ud, og derfor ikke kan bidrage til en global positiv udvikling. Der er en masse potentiale i verden, som simpelthen ikke bliver udnyttet, fordi vi er dårlige til at styre det. Han understreger, at det er vigtigt at huske, at risici ikke kun handler om at se verden med sortsyn: Risici er også chancer, og dem skal vi lære at fokusere mere på. Ved at se på risiciene ser vi samtidig også, hvor det er, vi har mulighederne for at gøre tingene bedre og dermed reducere vores tab. Den nyeste risikorapport, Global Risks 2012 fra World Economic Forum, er offentliggjort i januar Lotte Krull World Economic Forum (WEF) WEF er en uafhængig, international organisation engageret i at forbedre verdens tilstand ved at inddrage politiske, akademiske, erhvervslivets og andre ledere af samfundet til at forme de globale, regionale og industrielle dagsordener. WEF er måske bedst kendt for deres årlige møde i januar i Davos i Schweiz. DTUAVISEN Lotte Udgiver DTU Avisen udgives af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby. DTU kan kontaktes på tlf og via Redaktionen kan kontaktes på tlf Mail redaktion@dtuavisen.dk Udkommer DTU Avisen udsendes hver måned, dog ikke i sommerperioden. Deadline for næste nummer 8. februar Udsendelse 5. marts Ansv. redaktør Tine Kjær Hassager. Redaktør Rasmus Rørbæk Redaktion Marie Vendelbo Fridorf, Kristian Balsgaard, Katrine Krogh-Jeppesen, Marianne Vang Ryde, Sabine Askholm Larsen, Krull, Jesper Spangsmark Nielsen, Sune Nordentoft Lauritsen Annoncer Ida Bangert. Mail: annonce@dtuavisen.dk design & tryk Datagraf Oplag ex.

3 3 LEDER Den bæredygtige ingeniør Som ingeniører er vi med til at forme den teknologi, som fremtidens samfund skal benytte sig af. Der er en vedholdende efterspørgsel efter ny teknologi, hvad enten vi arbejder med byggeri, affaldshåndtering, kemikalieproduktion, energi eller transport bare for at nævne nogle af de mange områder, ingeniører beskæftiger sig med. Et væsentligt motiv bag efterspørgslen efter ny teknologi er ønsket om at optimere den måde, vi bruger ressourcerne på. Inden for flere af ingeniørernes arbejdsområder spiller bæredygtighed en stadig større rolle. De teknologier, vi opfinder, udvikler og sælger, bliver i stigende grad stillet over for kravet om, at de ikke belaster miljøet, sluger en mindre vindmøllepark i strøm eller bruger litervis af dyrebart drikkevand. Her i landet har vi en stor bevidsthed om dette. Måske fordi vi hele tiden møder naturlige begrænsninger i adgangen til ressourcerne: Vi har for eksempel ikke uanede mængder olie i undergrunden eller endeløse depoter med rent drikkevand. Vi er nødt til at tænke os grundigt om for at få ressourcerne til at række, og det giver os en fordel i forhold til andre dele af verden. For på et tidspunkt vil andre være i den samme situation, og så vil det være klogt at være blandt dem, der er foran, og som kan levere den viden, erfaring og teknologi, som de skal bruge. Derfor tager DTU bæredygtighed alvorligt også når det gælder ingeniøruddannelserne. Emnet er ikke begrænset til blot ét kursus eller én studieretning. Bæredygtighed kan tænkes ind i næsten alt, hvad ingeniører arbejder med, og derfor er det universitetets ønske, at alle ingeniørstuderende forholder sig til det. Det kommer blandt andet til udtryk i DTU s studenterkonference GRØN DYST, der til sommer finder sted for anden gang. Alle DTU-studerende på både diplomingeniør-, bachelor- og kandidatuddannelserne kan deltage i GRØN DYST. Det kræver, at man inden for det seneste knap halvandet år har arbejdet med et projekt eller speciale, der indeholder elementer af grøn teknologi. Hermed er opfordringen givet videre til både studerende og deres vejledere: Tænk stort. Tænk nyt. Tænk grønt, og meld jer til GRØN DYST Anders Bjarklev, Rektor Fik du læst? Udpluk fra Ål overlever ikke Gudena en Turen på den midterste strækning af Gudenåen koster tre ud af fire ål livet. Dermed bremses ålene inden de når ud på den 6500 km lange vandring mod gydepladserne i Sargassohavet, som skulle sikre den truede bestands overlevelse. For de voksne ål (blankål) i Gudenåen slutter rejsen for tre ud af fire, inden den kommer i gang. I undersøgelsen mærkede forskere fra DTU Aqua 45 store blankål med sendere og genudsatte dem i Gudenåen opstrøms for Tange Sø. Resultaterne var deprimerende for ålebestanden, forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua: Ålene vandrede hurtigt ned gennem Gudenåen til de kom til den opstemmede Tange Sø inden kraftværket, og herfra gik det så meget langsomt. Forskerne vurderer på baggrund af undersøgelsen, at 58 procent af de ål, som nåede Tangeværket, gik tabt i forbindelse med passage af værket. Omorganisering pa DTU Ved årsskiftet trådte en ny organisering i kraft på DTU. Omorganiseringen omfatter otte institutter og et nyt center. Der er etableret to helt nye institutter, nemlig DTU Vindenergi og DTU Energikonvertering, samt et nyt center, DTU Nutech. De to institutter omfatter store dele af de faglige miljøer på det tidligere Risø DTU, men begge får også organisatorisk tilført nye faglige miljøer fra andre DTU-institutter. Samtidig flyttes en række faglige miljøer til andre institutter. Omorganiseringen sker for at sikre, at DTU s internationale position inden for bæredygtige energisystemer og -teknologier kan styrkes gennem nye faglige synergier mellem DTU Lyngby Campus og DTU Risø Campus. Det samme gælder for produktionsforskning, hvor DTU også har mange stærke faglige miljøer, som med den nye organisation bringes tættere sammen på det nye institut DTU Management Engineering. Hvalpesyge pa danske minkfarme i 2011 For første gang siden 2007 har der været udbrud af den alvorlige hvalpesyge på danske minkfarme. I sidste halvdel af 2011 blev der påvist udbrud af hvalpesyge på tre danske minkfarme ved henholdsvis Sønder Felding, Ørbæk og Lemvig. DTU Veterinærinstituttet arbejder på at finde smittekilden i samarbejde med forskere i Holland. Det er første gang siden 2007, at der er påvist hvalpesyge på danske minkfarme, og det er endnu ukendt, hvor smitten, der har forårsaget de nyeste udbrud, stammer fra, fortæller Anne Sofie Hammer, der er seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet. DTU Veterinærinstituttet har i samarbejde med pelsdyrerhvervet og Erasmus Universitetet i Holland igangsat typebestemmelse af virus fra de nye udbrud samt fra ældre udbrud på farme i Danmark og andre lande. Håbet er, at typebestemmelse kan give mere viden om udbruddenes oprindelse.

4 4 En undervisningssensation i bits og bytes Biotekstuderende lancerer fremtidens gymnasieundervisning i naturvidenskab, der kan gøre skoleelever til herrer over liv og død i cyberspace. Virtuelt laboratorium Det gav genlyd både i undervisningsverdenen og i biotek-industrien, da en gruppe af studerende på bioteknologi lige inden årsskiftet lancerede et gratis genteknisk laboratorium (Virtuel Lab), hvor elever fra folkeskolen og gymnasiet kan udføre avancerede forsøg, være herrer over liv og død, kurere sygdomme og manipulere med gener. Bag det virtuelle laboratorium ligger tusindvis af udviklingstimer, nætter uden Dyrt at lave, men gratis at bruge Selv om Virtuel Lab har krævet års arbejde og betydelige økonomiske ressourcer at udvikle, er det takket været støtte fra DTU Systembiologi, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Novo Nordisk og Novozymes gratis tilgængeligt for alle danske gymnasieelever, og det er leder af Biotech Academy Ulrich Ulrich Johan Kudahl mere end tilfreds med: Virtuel Lab er ikke blot et undervisningsværktøj, det er også et program, der i den grad er med til at skærpe interessen for bioteknologien og de mange muligheder, som videnskaben har at byde på. Og hvis Danmark skal bevare sin stærke position inden for biosøvn, et stort arbejde med at indsamle donationer til projektet og sidst, men ikke mindst; rigtig mange gode idéer og evnen til at føre dem ud i livet. I bioteknologiens tjeneste De studerende, som er samlet i organisationen Biotech Academy (BA) på DTU Systembiologi, arbejder for at udbrede kendskabet til og interessen for bioteknologien. Det gør Sådan ser det ud inde i det virtuelle laboratorium. Det er idéen, at elever kan gennemføre virtuelle forsøg ved hjælp af de mange forskellige redskaber, der er grafisk fremstillet på skærmen og dermed få adgang til viden, de ellers ikke ville have mulighed for at opnå. Prøv selv laboratoriet på hvor dette billede stammer fra. de bl.a. gennem udviklingen af avancerede undervisningsredskaber i samarbejde med nogle af erhvervslivets tungeste spillere som f.eks. Novozymes, Novo Nordisk, Carlsberg og mange flere. Biotech Academy står bag en perlerække af stærke undervisningskoncepter, men Virtuel Lab er alligevel den foreløbige krone på værket. Originalt og gennemført til mindste detalje Projektleder på udviklingen af Virtuel Lab, Mads Tvillinggaard Bonde, beskriver baggrunden for projektet på denne måde: Jeg fik først og fremmest idéen til det virtuelle laboratorium på grund af min egen undervisning i folkeskolen og gymnasiet. Det fungerer langtfra optimalt, når man kommer i laboratoriet og følger en kageopskrift. Man går glip af muligheden for at eksperimentere, fejle og prøve igen, og det ville jeg gerne gøre noget ved. Det er selvfølgelig både sjovere og langt mere lærerigt at kunne foretage eksperimenter på egen hånd, men i forhold til indlæringen forklarer Mads Tvillinggaard Bonde, at Virtuel Lab tilbyder yderligere et element, som er helt centralt for elevernes forståelse af biologi og bioteknologi: I det virtuelle laboratorium zoomes ind på mikroniveau, hvor eleverne har mulighed for at se, hvad der rent faktisk sker, f.eks. hvordan en celle gensplejses. På den måde lader vi programmet illustrere de helt centrale elementer i bioteknologien, og eleverne kan for første gang se med deres egne øjne, hvad det hele i virkeligheden handler om. Til lanceringen af programmet på DTU deltog blandt andet 140 gymnasielærer og 30 elever. De fik selv mulighed for at afprøve det virtuelle laboratorium til en workshop. Det virtuelle laboratoriums undervisningsmodel er intet mindre end genial, og jeg er helt overbevist om, at konceptet kan være med til at vise vejen for fremtidens it-baserede undervisningsmateriale, lød reaktionen fra Helle Jarden, gymnasielærer på Nærum Gymnasium. Tænk grønt sammen med de studerende GRØN DYST 2012 Ingeniøren spiller en central rolle i en bæredygtig samfundsudvikling. Derfor er det afgørende, at ingeniørstuderende på DTU igennem hele deres uddannelsesforløb bliver trænet i at udtænke, udforme Vigtige datoer for GRØN DYST april Sidste chance for tilmelding af projekter 20. maj Deadline for Final Abstract 22. juni GRØN DYST afholdes Læs meget mere på og implementere bæredygtige løsninger. Som et led i denne tankegang blev konkurrencen GRØN DYST introduceret på DTU i Godt 220 studerende fordelt på 93 projekter tog udfordringen op dengang, og sammen med deres vejledere deltog de med vidt forskellige projekter, der alle havde bæredygtighed i bred forstand som fællesnævner. Et af projekterne ved GRØN DYST 2010 forbedrede overfladen på solceller og øgede energioptaget kraftigt. Projektet var slået op som et bachelorprojekt på DTU Nanotech af postdoc Michael Stenbæk Schmidt, der også blev vejleder på projektet. Michael ville forsøge at overføre en teknologi, han arbejdede med i anden sammenhæng til solceller. Studerende Rasmus Davidsen samlede idéen op, og mens de to var i gang med det planlagte arbejde, fik Michael nys om en mulighed for at lægge et ekstra lag i projektet. Da vi var blevet opmærksomme på GRØN DYST 2010, forslog jeg, at Rasmus meldte sig til. Der skulle ikke tænkes så meget over det, for solceller og grøn energi går jo hånd i hånd. Så arbejdede vi på at tilrette hans præsentation, så den var forståelig for ikke indviede. Derudover lavede vi en demonstrationsmodel af solcellerne, hvor LED-lamper lyste op, når cellerne blev belyst. Præsentationen var et vigtigt kriterium i bedømmelsen til selve konkurrencen. Som vejleder så jeg en fin måde at give Rasmus en mulighed for at præsentere sit projekt for offentligheden. Det er en færdighed, som en moderne ingeniør har brug for i dag, forklarer Michael fra Singapore, hvor han i dag arbejder som gæsteforsker hos Agency for Science, Technology and Research. Tænk bredt vær ma lrettet For at deltage i GRØN DYST-studenterkonferencen 2012 skal et projekt indeholde et eller

5 5 Foto Thorkild Amdi Christensen Mads Tvillinggaard Bonde er hovedmanden bag det revolutionerende undervisningsredskab, Virtuel Lab. Til lanceringen fik computerprogrammet en flot modtagelse fra både ind- og udland. business, skal vi have flere unge mennesker til at interessere sig for området og vælge biotekuddannelser på højeste niveau. International interesse Indtil videre har responsen på e-learningværktøjet været positiv og interessen stor. Og drømmene for det virtuelle laboratorium er derfor også store for Mads Tvillinggaard Bonde, som drømmer om at få kemiske og fysiske forsøg inkluderet i programmet og om at lancere en fremtidig engelsk version. Det sidste ser de frem til på en række amerikanske eliteuniversiteter: We will be pleased to discuss the possibilities (of Virtual Lab, red) for example, by testing it in relevant courses at Berkeley, Harvard, Stanford and MIT, udtaler Kate Spohr, der er Educational Manager for bioteksamarbejdet mellem de fire eliteuniversiteter. Der er således gode muligheder for, at Virtuel Lab kommer til at danne grundlag for undervisning i flere forskellige naturvidenskabelige fag, på flere forskellige niveauer og i mange forskellige lande. GRØN DYST gav medvind Bioteknologisk innovation bliver efter alt at dømme en vigtig del af løsningen på de miljø- og klimaproblemer, som det globale samfund står over for i dag og om 50 år. Derfor er uddannelse af fremtidige innovative ingeniører også en investering i en grønnere fremtid for hele kloden. Så hvis man har en idé, der på en gang kan understøtte indlæring af området på højeste niveau og spare CO 2 her og nu, så har man gode chancer i GRØN DYST, selv om konkurrencen altid er hård, når DTUs dygtigste studerende samles for at konkurrere. Derfor var det også med både forventning og spænding, at Mads meldte det virtuelle laboratorium til GRØN DYST i Hans vejleder, Mogens Kilstrup, var dog aldrig i tvivl om, at den digitale version af et genteknologisk laboratorium ville gå helt til tops: Idéen var allerede så færdig, at der stort set ikke var brug for konceptudvikling. Men det var ikke bare et næsten færdigt koncept det var også en rigtig god idé. Derfor valgte dommerkomiteen ved GRØN DYST at kvittere med en førstepræmie i bachelorkategorien, og det fik stor betydning for Mads Tvillinggaard Bonde: Det var et rygklap, der kunne mærkes, og helt klart en del af den motivation, som jeg skulle bruge for at arbejde videre med projektet som projektleder i Biotech Academy. Jesper Spangsmark Nielsen flere elementer af miljø, klimateknologi eller bæredygtighed og være færdiggjort i perioden efterår 2010 til forår Der er masser af grøn teknologi, der ikke har bred bevågenhed, og derfor er GRØN DYST en meget fin mulighed for de studerende til at fremvise bæredygtige projekter. Jeg vil sige ud fra egne erfaringer sidste gang, at den yderligere arbejdsbyrde for både Rasmus og jeg var minimal. Fordelene ved at deltage opvejede i allerhøjeste grad ulemperne, lyder det fra Michael. Fordelene er blevet til mange siden deltagelsen. Teknologien har været fremvist på nogle af verdens største mødesteder for grøn teknologi og er nu kernen i et nystartet selskab, Black Silicon Solar, der for nylig vandt Venture Cup. Men dette projekt er blot et af de 93, der deltog i første omgang GRØN DYST. Et andet var det virtuelle laboratorium, der kan læses om i dette nummer af DTU Avisen. GRØN DYST er ikke kun en mulighed for DTU s studerende for at dygtiggøre sig fagligt inden for den bæredygtige tankegang. Det er også en mulighed for vejlederen til at indgå i et udbytterigt samarbejde med de studerende, der kan konkretisere bæredygtige elementer i det enkelte projekt. Det er Black Silicon Solar og det virtuelle laboratorium to strålende eksempler på. Jeg ser personligt frem til en god og grøn dyst til sommer og vil gerne opfordre både vejledere og studerende til at hjælpes ad med at finde de gode projekter op til tilmeldingsfristen den 13. april og derefter udvikle et flot og stærkt deltagerfelt, siger dekan Martin Vigild. Rasmus Rørbæk

6 6 polarforskning Miljøvenlig udvinding af olie og gas i ishavet, uddannelse af højt kvalificerede grønlandske ingeniører og udvikling af nye lægemidler på grundlag af arktiske I kongerigets polartjeneste Et nyt tværgående center for polare aktiviteter polar DTU skal understøtte kongeriget Danmarks nye strategi for Arktis med forskningsbaseret uddannelse, myndighedsbetjening og innovation. mikroorganismer. Det er nogle af de områder, hvor DTU i de kommende år vil kunne yde vigtige bidrag til udmøntningen af rigsfællesskabets nye arktiske strategi gennem et nyetableret center for polare aktiviteter i daglig tale kaldet Polar DTU. Hensigten med den arktiske strategi, der er blevet til i et samarbejde mellem den danske ill ESa regering, det færøske landsstyre og det grønlandske selvstyre, er at sikre fælles fodslag i håndteringen af de mange nye udfordringer og muligheder i Arktis med henblik på at fremme selvbærende vækst og samfundsmæssig bære dygtighed. Det er en politisk hovedmålsætning i strategien, at erhvervs- og samfundsudviklingen i Arktis skal understøttes af en målrettet forsknings- og uddannelsesindsats. Og her vil DTU kunne levere et væsentligt medspil med det nye center, fortæller dekan Martin Vigild, der er initiativtager til Polar DTU. klimaforandringerne giver nye udfordringer for de arktiske samfund. Forandringerne og den teknologiske udvikling å bner samtidig nye muligheder for Arktis. Blandt andet skaber havisens afsmeltning adgang til nye fiskeområder og udvinding af olie og gas i farvandene omkring Grønland. Som teknisk universitet med en bred palet af højt specialiserede tekniske og naturvidenskabelige kompetencer og en mangeårig erfaring fra Arktis kan DTU yde væsentlige bidrag både til den nødvendige tilpasning til klimaforandringerne og til en bæredygtig udnyttelse af de muligheder, som opstår i kølvandet. Det er en af kongstankerne bag etableringen af Polar DTU, fortæller Martin Vigild. Uddannelse en hjørnesten Det nye center for polare aktiviteter har som et hovedformål at sikre synliggørelse og nyttiggørelse af DTU s kompetencer, knowhow og teknologibase over for virksomheder og myndigheder, der har interesser og aktiviteter i Arktis særligt i og omkring Grønland. En hjørnesten i DTU s indsats i Grønland er uddannelsesaktiviteterne i den vestgrønlandske by Sisimiut. Her ligger Bygge- og Anlægsskolen, hvor DTU s Center for Arktisk Teknologi (ARTEk), uddanner diplomingeniører, der er særligt specialiserede i arktiske forhold de såkaldte arktiske ingeniører. DTU s permanente tilstedeværelse i Grønland gør, at vi har en god forståelse for de grønlandske behov og forudsætninger, siger institutdirektør på DTU Byg og leder af ARTEk Michael Havbro Faber: Det er 100 År i ArKTiS DTU har været til stede i arktis i mere end 100 år, og de igangværende aktiviteter foregår både på landjorden, til havs, i luften og i rummet. mere end en halv snes DTU-institutter har aktiviteter med relation til arktis. Blandt de igangværende arktiske forskningsaktiviteter i arktis er: analyser af klimaændringernes effekt på fiskearterne overvågning af indlandsisen, havisen og vandstanden i de arktiske farvande Undersøgelser af ændringer i permafrost og betydningen for konstruktioner Geofysiske målinger i og omkring Grønland Udvikling af satellitnavigationssystemer til forbedring af sejladssikkerhed Udvikling af bæredygtige energiteknologier til storskala-udnyttelse Etablering af beredskab for oliespild Til venstre i billedet ses en af de permanente GpS-stationer langs Grønlands kyst. Stationerne er med til at indsamle information om jordskorpens bevægelser og indlandsisens afsmeltning. her har sektionsleder Finn Bo madsen fra DTU Space slået lejr ved stationen sammen med en kollega.

7 7 en hovedmålsætning for de kommende år, at DTU i partnerskab med det grønlandske selvstyre fortsat skal sikre tidssvarende uddannelsestilbud, der matcher de grønlandske samfunds behov for højtuddannet teknisk arbejdskraft, sådan at vi kan bidrage til at skabe blivende værdi for Grønland. Som en forsknings- og uddannelsesinstitution, der allerede er en velintegreret del af det grønlandske samfund har DTU særligt gode forudsætninger for at bidrage til lokal og regional udvikling ikke mindst gennem ARTEK. Arktisk og antarktisk perspektiv Men Polar DTU s rækkevidde stopper ikke ved rigsfælleskabets grænser, fortæller Niels Andersen, der er vicedirektør på DTU Space og leder af Polar DTU. De unikke kompetencer og ressourcer, som DTU er i besiddelse af, kan skabe nytteværdi i hele det arktiske område hvad enten det er i den russiske, canadiske eller grønlandske del. Derfor har vi ambitioner om, at DTU skal bidrage til udviklingen i Arktis som helhed i samarbejde med myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner i rigsfællesskabet såvel som i andre lande. Omend det primære fokus for det nye center er Arktis, omfatter aktiviteterne i Polar DTU også polarområderne på den sydlige halvkugle. For at forstå, hvad der sker i Arktis, er det nødvendigt, at vi også bliver klogere på, hvad der sker i Antarktis, fortæller Niels Andersen. Han nævner som eksempel det paradoksale faktum, at når isen smelter på Antarktis, stiger vandet i de arktiske farvande. Et af Polar DTU s vigtigste aktiver er muligheden for at trække på tværfaglig viden fra mere end en halv snes forskellige institutter, fremhæver Niels Andersen suppleret af et omfattende internationalt netværk af forskningsinstitutioner, som kan bidrage med knowhow og teknologi. Håndteringen af de udfordringer og muligheder, som viser sig i Arktis i disse år, kræver tværfaglige tilgange og løsninger hvad enten det drejer sig om risikovurdering ved anlægsarbejder, navigation i arktiske farvande, overvågning af klimaforandringer, affaldshåndtering, rådgivning om olie- og gasboringer eller effektiv udnyttelse af bæredygtige energiteknologier. Og her har Polar DTU som tværgående center mulighed for at levere effektive, integrerede løsninger til en bæredygtig udvikling af Arktis. Læs mere om Polar DTU på Sune Nordentoft Lauritsen Foto Finn Bo Madsen Hvem ved, hvilke nye skimmelsvampearter der gemmer sig i den grønlandske natur? Lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi ser frem til at undersøge, om Grønland gemmer på nye arter, der kan anvendes til nye enzymer, lægemidler og hjælpestoffer. Pa svampejagt i Grønland Skimmelsvampe er for mange lig med lugten af muggen kælder og allergiske reaktioner. Men skimmelsvampe er ikke kun et onde, der skal bekæmpes. De kan også bruges til at udvikle medicin, fødevareingredienser og enzymer. Og nye arter kan meget vel gemme sig i Grønland. Polarforskning I 1928 sad forskeren Alexander Fleming i sit laboratorium og lavede bakterieforsøg. En dag opdagede han, at en af hans petriskåle var blevet angrebet af noget, der slog bakterierne ihjel. Det viste sig at være en skimmelsvamp. Alexander Fleming smed ikke sin skimmelsvamp væk, selv om den havde ødelagt hans forsøg. I stedet isolerede han den og undersøgte den nærmere. Opdagelsen i Flemings petriskål lagde dermed grunden til nutidens forskning i skimmelsvampe. Et område, der for Grønlands vedkommende er meget uudforsket. Det vil lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi lave om på. Hun er i gang med at samle penge til et nyt projekt, der skal kortlægge skimmelsvampe i Grønland, uden- såvel som indendørs. Det skal blandt andet ske i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Viden kræver kortlægning Skimmelsvampe er for mange lig med lugten af muggen kælder, når sneen smelter, eller når problemer med manglende udluftning og isolering bliver for store. Nogle mennesker får kraftige reaktioner, når de bliver udsat for skimmelsvampe, mens andre ikke mærker dem. Ud over allergi og andre helbredsgener giver skimmelsvampe andre problemer i de boliger, hvor de vokser. Når en bolig er angrebet af skimmelsvamp, bliver materialet i boligen ødelagt og nedbrudt. Et problem, der er i de seneste år har været stigende i Grønland. En bedre viden på dette område vil gøre det lettere at lave en målrettet indsats for at afhjælpe problemer med indendørs skimmelsvamp og forbedre indeklimaet, fortæller Birgitte Andersen. Det kræver imidlertid, at skimmelsvampene i Grønland bliver kortlagt. På nuværende tidspunkt ved forskerne nemlig ganske lidt om, hvilke arter af skimmelsvampe der overhovedet findes i Grønland. Dels fordi meget få undersøgelser er blevet lavet i Grønland, dels på grund af den måde, hvorpå man tidligere har ledt efter skimmelsvampene. Især den måde, man dyrker svampeprøverne på, den såkaldte inkubering, har voldt problemer. Normalt inkuberer man sine svampeprøver ved 25 grader. Der er mange af de her svampe, der egentlig slet ikke bryder sig om så høje temperaturer, når de kommer fra et koldere klima. Så nu er vi begyndt at inkubere sådan nogle prøver ved en meget lavere temperatur: 15 grader. Og lige pludselig ser vi mange flere og helt andre svampe end før. Det kan måske være en af grundene til, at man i gamle artikler skriver, at der ikke er så meget skimmelsvamp i Grønland, fordi man har kørt efter traditionelle inkuberingsmetoder, fortæller Birgitte Andersen. Intern koordinering kan skaffe bedre resultater En kortlægning af skimmelsvampe i Grønland kræver et omfattende indsamlingsarbejde. Her kan det nyoprettede center for polare aktiviteter, Polar DTU, vise sig meget nyttigt. Det vil være oplagt at lave en form for indsamlingsnet gennem Polar DTU. Så vil vi kunne få folk til at tage prøver rundt omkring, når de nu alligevel er deroppe. Der har tidligere været en del projekter, der ikke decideret har haft med skimmelsvamp at gøre, men med bygninger som sådan. Her har studerende været i Grønland for at kigge på ventilation, isolering og fugtighed. Så kommer de ind og ser, at der er en masse mug på væggene, men de måler bare det, de skulle måle. Hvis vi kunne få noget mere koordinering, så kunne de studerende få et kursus i at isolere svampene og sende dem til Danmark og tage billeder for at dokumentere, hvad det er. Så kunne vi måske slå flere fluer med ét smæk, lyder opfordringen fra Birgitte Andersen. Ukendte svampe kan føre til innovation Den uudforskede svampeflora i Grønland kan gemme på mange nye arter, der måske kan bruges til at udvikle enzymer, lægemidler og hjælpestoffer til biotek- og landsbrugsvirksomheder. Hvis svampe i Grønland skal producere enzymer, der skal nedbryde noget bestemt, skal disse enzymer virke ved de lave temperaturer, der er i Grønland. Lige pludselig vil man f.eks. kunne få nogle enzymer, som virker meget mere effektivt ved lave temperaturer, end dem man har isoleret nede i troperne. De tropiske enzymer er designet til at virke ved højere temperaturer, fordi organismen bor i højere temperaturer. Fordi klimaet er anderledes, og fordi sammensætningen af mikroorganismer sikkert også er meget anderledes, kunne man også forestille sig, at nye svampearter producerer nye antibiotika, vi aldrig har set før, siger Birgitte Andersen. Hun understreger, at en kommerciel udnyttelse af de grønlandske skimmelsvampe ligger et godt stykke ude i fremtiden, men at sandsynligheden for at finde nye arter er utrolig stor, fordi det er uudforsket område. Der er altså nok at tage fat på, når DTU går på svampejagt i Grønland. Sabina Askholm Larsen Foto Thorkild Amdi Christensen

8 Grundfosprisen inden for det tekniske og naturvidenskabelige område Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensen s Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskablige område. I 2012 lægges særlig vægt på bæredygtig miljøteknologi med særlig fokus på vand. Indstilling til prisen: Enhver kan bringe kandidater til Grundfosprisen i forslag. Indstillingen består af en motivering (max. 3 A4-sider) samt kort CV. Frist for indstilling: 1. maj Grundfosprisen og dens uddeling: Prisen består af skulpturen Be Think Innovate samt et kontant beløb på 1 mio. DKK DKK går direkte til prismodtageren og DKK til videre forskning inden for området. Motiveringen sendes til: Grundfos Management A/S Grundfosprisens sekretariat Poul Due Jensens Vej Bjerringbro Mrk: Grundfosprisen 2012 Offentliggørelse af vinder: Prisuddelingen finder sted d. 27. september Yderligere information: Besøg Bedømmelseskomitéen består af formand Niels Due Jensen, Poul Due Jensen s Fond, bestyrelsesformand Lars Kolind, Grundfos, tidligere rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet, professor Nina Smith, Århus Universitet og professor Preben Terndrup Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet. Hvis komitéen ikke finder en egnet kandidat uddeles prisen ikke.

9 9 En patient skal kunne ligge helt stille i op til to timer, når man gennemfører en pet scanning. Selv små bevægelser under en pet-scanning kan ses på scanningsbillederne, men oline har fundet en teknik, som kan kompensere for bevægelserne. FoTo JEnS rosenfeldt lig stille! patienter, der bliver pet-scannet, skal ligge helt stille i op til to timer for at undgå slørede scanningsbilleder men det er umuligt at ligge stille så længe. Et af de første ph.d.-projekter fra en ny uddannelse i Medicin og Teknologi på DTU ser dog ud til at have løst det problem. billedkvalitet Lad os sammen lave et eksperiment. Mens du læser denne artikel, skal du prøve at sidde helt stille du må hverken klø dig i håret eller rette dig i stolen. For os et morsomt lille forsøg. For en patient kan det være en alvorlig udfordring, der kan få negativ indflydelse på diagnosticering. For når en person skal scannes eksempelvis for en hjernetumor, bliver vedkommende sendt ind i PET-scannerens tunnel med en besked om at ligge musestille, mens scanningen står på. Bevæger patienten sig blot få millimeter, bliver scanningsbillederne nemlig uskarpe og mindre detaljerede, og det kan forvrænge resultatet af undersøgelsen. Men en PET-scanning kan vare op til flere timer, og det er nærmest fysisk umuligt at ligge stille så længe, siger ph.d. Oline Vinter Olesen: Hvis du er rask og ikke har ondt alle mulige steder, kan det måske være muligt at ligge stille i 20 minutter uden at røre på sig, men normen er, at man alligevel bevæger sig 0,5 til 1 cm, og det er stadig meget, når man kigger på en lille region på et scanningsbillede. Er man barn eller gammel, er det nærmest umuligt at ligge stille så længe, og det kan i værste fald have stor betydning for den efterfølgende diagnosticering eller behandling. Problemstillingen er ikke ny man har tidligere forsøgt at konstruere noget, der kan kompensere for bevægelserne. I dag bruger man et tracking-system, der registrerer hovedets bevægelser under PET-scanningen ved hjælp af markører, hvorefter der tages højde for patientbevægelserne i rekonstruktionen af PET-billederne. Tracking-systemet fastgøres på patientens hoved, så det kan repræsentere hjernens bevægelser. Problemet er imidlertid, at det er svært at fastgøre tracking-systemet Hvis olines metode kan udvikles, sa den bliver integreret i scannere fremover, kan den betyde et tigerspring fremad i kvaliteten for hjernescanninger. professor, DR. MED. LISELoTTE HøJgAARD til et hoved. Det betyder, at der er en stor risiko for, at tracking-systemet bevæger sig i forhold til hovedet, og at man derfor ikke kan stole på de registrerede hovedbevægelser: Hvis tracking-objektet ikke sidder ordentligt fast, så måler man jo ikke, hvordan hjernen bevæger sig, men hvordan trackingobjektet bevæger sig, forklarer Oline, som blev opmærksom på problemstillingen, mens hun lavede sit speciale på civilingeniøruddannelsen Medicin og Teknologi. Jeg tænkte, at det her må simpelthen kunne laves smartere. I dag kan en PET-scanner levere rigtig god billedkvalitet, sammenlignet med hvad den kunne for år tilbage. I dag kan man på mange scannere se en detaljeringsgrad, hvor det er muligt at skelne mellem grå og hvid hjernesubstans på scanningsbillederne. Men desværre går den gode billedopløsning tabt, når patienten bevæger sig, fortæller Oline. Som sagt sa gjort I tæt samarbejde med Rigshospitalet og Siemens, der er førende inden for produktion af blandt andet PET-scannere, har Oline Vinter Olesen i løbet af sin erhvervs-ph.d. udviklet en prototype på et nyt tracking-system. Systemet bruger ikke markører, men er baseret på overfladescanningsteknologi, der kan registrere de bevægelser, patienterne laver, mens de bliver scannet, og som der efterfølgende kompenseres for under PET-rekonstruktionen. Ved hjælp af Olines teknologi er der dermed håb for, at PET-scannerens avancerede teknologi kan blive udnyttet fuldt ud: Jeg har bevist, at man ved hjælp af min metode og det apparat, jeg har udviklet, kan kompensere for bevægelserne og dermed få bedre scanningsbilleder, fortæller ph.d. Oline Vinter Olesen. Der har dog været mange udfordringer forbundet med at lave noget, der var smartere end tracking-systemet. Instrumentet skal først og fremmest være kompakt, nøjagtigt, robust og nemt at anvende. Og så må teknikken ikke være årsag til stop og dermed prop i flowet af patienter. Oline satte sig derfor for at ville udvikle et instrument, som ikke skal installeres på patienten, men i selve scanneren: Workflowet er meget vigtigt på nutidens hospitaler, så udgangspunktet var et system, som kan bygges ind i fremtidige scannere og fungere fuldautomatisk uden nogen forberedelser, fortæller Oline og fortsætter: Jeg har konstrueret en prototype på et system, som principielt er en hurtig overfladescanner, som består af en modificeret lysprojektor og to kameraer. Overfladescanneren kigger på ansigtet, følger bevægelserne og scanner patienten 5-10 gange i sekundet, mens man bliver PET-scannet. Når PETscanningen så er overstået, kan man kombinere informationerne fra overfladescanneren med PET-scannerens oplysninger og på den måde kompensere for eventuelle bevægelser, forklarer Oline Vinter Olesen. Gør en forskel Professor, dr.med. Liselotte Højgaard er til daglig klinikchef på Rigshospitalets klinik for klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET. Liselotte er en af Olines vejledere på hendes ph.d.-projekt, og hun er meget begejstret for Olines resultater: Hvis Olines metode kan udvikles, så den bliver integreret i scannere fremover, kan den betyde et tigerspring fremad i kvaliteten for hjerne-scanninger. Siemens Healthcare i Danmark har været Olines arbejdsgiver under erhvervs-ph.d.-forløbet. Direktør for Siemens Healthcare Bjarne Roed har således været Olines anden vejleder på ph.d.-projektet, og han er ikke i tvivl om, at Olines teknologi vil blive anvendt i fremtidens scannere: Oline har vist, at hendes opstilling fungerer. Nu skal testsystemet videreudvikles til et færdigt produkt. Hos Siemens er man meget begejstrede over det, Oline har fundet ud af, og jeg er ikke i tvivl om, at de principper, der er blevet afprøvet i denne ph.d., vil blive brugt i vores fremtidige scannere, fortæller Bjarne Roed. Oline selv er også godt tilfreds: Jeg gik oprindeligt ind i dette projekt, fordi jeg kunne se, at det kunne føre til noget, jeg kunne gøre en forskel. Jeg så et tydeligt problem, der kunne gøres bedre, som jeg så kastede min faglighed over. Det har helt klart været den motiverende faktor hele vejen igennem, at her kunne der gøres noget, der ville komme til at betyde en forbedring for patienterne og for fremtidens hjerneforskning. Jeg er stolt af, at projektet formentlig kommer til at gøre en forskel, slutter Oline Vinter Olesen. Denne artikel har taget dig omkring 10 minutter at læse hvordan gik det med at sidde stille? MARIE VENDELBo FRIDoRF civilingeniør i medicin og TeKNoloGi oline Vinter olesen er en af de første civilingeniører fra medicin og Teknologi-studiet, som har færdiggjort en erhvervs-ph.d. medicin og Teknologi er en femårig uddannelse, der kombinerer lægens og ingeniørens kompetencer. Uddannelsen er et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet. De færdiguddannede civilingeniører ansættes på hospitaler eller i virksomheder, der udvikler medicinsk udstyr eller metoder eller bliver forskere. mere på:

10 10 Det skete Det skete Det skete Foto T. Kaare Smith Europæisk konference med topforskere på DTU Mandag den 16/1 afholdt Copenhagen Research Forum konference på DTU. På konferencen var 80 europæiske forskere inviteret til at give et bud på, hvilken forskning der skal prioriteres i fremtiden for at løse de største samfundsudfordringer. Værterne bag konferencen var DTU, KU og Region Hovedstaden. Siden september 2011 har Europas ledende forskere inden for blandt andet sundhed, fødevarer, transport og energi diskuteret de udfordringer, der fremgår af EU s rammeprogram for forskning og innovation i , Horizon Konferencen udmunder i en rapport, der vil blive præsenteret på en ministerkonference i februar og derefter for Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og andre centrale aktører. Til konferencen blev der lagt stor vægt på innovation og tværfaglighed som en forudsætning for at løse udfordringerne. Liselotte Højgaard, formand for Copenhagen Research Forum, forklarer, at det svarer til at se på ud fordringerne i et helikopterperspektiv: Jeg håber, at vi sammen kan sætte os i helikopteren og se ud på Horizon Det er svært at spå, især om fremtiden, medmindre man selv designer den. I er her for at designe fremtiden i Scandic hædrer DTU-studerendes arbejde Scandic Sustainability Fund uddelte mandag den 9. januar kr. til DTU-studerendes projekter på Roskilde Festival. På Roskilde Festival har studerende fra DTU de sidste par år arbejdet med blandt andet akustik, el- og vandforsyning. Dette arbejde har vakt opmærksomhed hos Scandic, som derfor valgte de DTU-studerende som eneste danske modtager af midler fra deres bæredygtighedsfond i Donationen blev modtaget af repræsentanter fra PF, Grøn Vision og Roskilde Festival samt universitetsdirektør Claus Nielsen og bachelor dekan Martin Vigild. Du kan læse mere om samarbejdet mellem DTU og Roskilde Festival på roskilde.dtu.dk. Foto Thorkild Amdi Christensen Uddannelse ud over alle grænser I denne tid får jyder, fynboer og sjællæn dere et godt indblik i DTU s udbud af uddannelser. Det sker på messen Uddannelse Uden Grænser (UUG). På DTU s stand har besøgende mulighed for at få en snak med studievejledere, møde DTU ScienceShow og høre om DTU s mange uddannelsestilbud. Før redaktionens afslutning havde årets tour de viden besøgt Bella Centret i København, hvor DTU var så populær, at køen til informationer ikke kunne rummes på standen i primetime mellem kl. 9 og 13. Samtidig var de besøgende meget velforberedte og havde et indgående kendskab til DTU s uddannelser generelt før messen. UUG er et supplement til DTU s egne Åbent Hus-arrangementer. Foto UUG, DTU APK DTU er en HØJDESPRINGER Universitetet kan notere sig en markant oprykning på ranglisten over verdens stærkeste universiteter i verden Foto Lars Ranek + Mikkel Adsbøl Ranking DTU er rykket op i top 50 over de mest toneangivende universiteter i verden. Det viser den nyeste udgave af Leiden Ranking for 2011/2012. DTU ligger nu på en 45.-plads, hvilket er hele ti pladser højere oppe ad Leidens rangliste end sidste år. Det markante spring opad er endnu mere bemærkelsesværdigt, da mængden af universiteter, der er blevet ranket i den nyeste udgave, er steget til 500 mod kun 250 universiteter året før. Rektor Anders Bjarklev fortæller, at han er både glad og stolt over DTU s placering på Leiden Ranking. Han uddyber: Ranglisten viser, at vi fastholder vores position som et internationalt eliteuniversitet, og det, at vi oven i købet forbedrer vores placering, er et udtryk for, at vores forskning har en høj kvalitet og relevans. Med en 45.-plads er DTU det højest rankede universitet i

11 11 Hej DTU Det lyddøde rum satte scenen, da Hej Matematik alias Søren og Nicolaj Rasted med deres hold af sminke-, kamera- og lysfolk en mørk januarmorgen mødte op i 3.kvadrant på DTU s campus i Lyngby for at optage musikvideoen til deres nye single, Livet i Plastik. Samarbejdet med Hej Matematik er en del af kampagnen for Åbent Hus på DTU, som finder sted den 1. marts 2012 kl Læs mere og se musikvideoen på aabenthus.dtu.dk Foto T. Kaare Smith Foto Thorkild Amdi Christensen Mediko-basar på DTU Tirsdag den 10. januar afholdt DTU en mediko-basar i Oticonsalen. Her havde deltagere fra universiteter, hospitaler og industrien chance for at mødes og dele viden om medicinsk udstyr. Mediko-basaren har været afholdt på DTU en enkelt gang før, sidste gang udelukkende med DTU-forskere inden for medikoteknologi. I dette års basar deltog både repræsentanter fra små virksomheder med udviklingsprojekter, klinikere fra hospitaler, forskere fra DTU og andre universiteter samt repræsentanter fra forskellige regionale innovationscentre. Der var 52 forskellige stande til basaren, som i løbet af dagen havde mere end 400 deltagere og besøgende. Efter basaren sendte arrangørerne et spørgeskema ud til både udstillere og besøgende. Evalueringen viste, at 9 ud af 10 udstillere fik kontakter til mulige samarbejdspartnere. Ny uddannelse går i fisk DTU tilbyder sammen med fire andre nordiske universiteter en ny kandidatuddannelse i produktion og forarbejdning af fisk, skaldyr og andre fødevarer fra hav- og ferskvand. Det skal bidrage til kvalitetssikring af fremtidens akvatiske fødevarer. Den nye nordiske kandidatuddannelse, AQFood, Aquatic Food Production Safety and Quality, er en uddannelse i produktion og forarbejdning af akvatiske fødevarer. I dag er produktion og forarbejdning af akvatiske fødevarer stærkt opdelt, og derfor bliver vigtig viden fra begge områder ikke udnyttet og viderebragt på de eksisterende uddannelser. AQFood gør op med den traditionelle opdeling ved at bringe universiteter sammen, der har en forankret ekspertise inden for hver deres områder. Aquatic Food Production-uddannelsen adresserer vigtige elementer af udfordringen med at kunne producere fødevarer nok til jordens voksende befolkning. Og den gør det ved at fokusere på brugen af ingeniørmæssige tilgange til bæredygtig produktion fra hav til forbruger, sagde dekan Martin Bendsøe, da uddannelsen for nylig blev præsenteret på DTU. Foto Thorkild Amdi Christensen både Danmark og Norden. De 44 øvrige universiteter foran DTU er overvejende amerikanske (37 i alt), mens de resterende udgøres af fire britiske, to schweiziske og et israelsk universitet. 20 a rs erfaring med benchmarking Leiden Ranking bliver udarbejdet af forskere ved Centre for Science and Technology Studies (CWTS) på Leiden Universitet i Holland. De har mere end 20 års erfaring med udvikling af kvantitative indikatorer til brug for forskningsevaluering og benchmarking af universiteter. Rankingen sammenligner universiteterne fagområde for fagområde fx sammenlignes matematik kun med matematik og den er derfor internationalt anerkendt som det bedste bud på en tilnærmelsesvis objektiv metode til sammenligning af universiteter. På Leiden Ranking bliver universiteterne rangordnet efter, hvor meget de samarbejder med andre og efter, hvor meget deres forskning bliver citeret. Leiden-forskerne bruger flere forskellige indikatorer til at vurdere henholdsvis samarbejde og citationer. De peger selv på, at den mest stabile og derfor den væsentligste indikator for Leiden Rankingen er Proportion top 10 % publications. Det er en indikator, der viser, hvilke universiteter der står bag verdens 10 % mest citerede forskningsartikler. Med denne indikator som den væsentligste beviser DTU med sin flotte placering på rankingen, at universitetet leverer forskning i verdensklasse. Udnytter god placering En god placering på Leiden Ranking vækker glæde, fordi den holder den vej åben, som DTU har banet for samarbejde og alliancer med andre Bedst i Norden eliteuniversiteter. Når vores alliancepartnere læser Leiden Rankingen, vil de blive bekræftet i, at DTU er en væsentlig spiller, der leverer vedkommende 1 DTU (7 i Europa) 2 Stockholm University (Sverige) (28 i Europa) 3 Aarhus Universitet (Danmark) (37 i Europa) 4 Københavns Universitet (40 i Europa) 5 Karolinska Institute (Sverige) (66 i Europa) forskning på højt niveau. Med andre ord er vi et universitet, man ikke kan komme udenom, hvis man vil samarbejde med eliten. Det giver os adgang til de bedste forskningsmiljøer ude i verden, og det vil være med til at løfte ikke kun DTU, men også det omgivende samfund, da forskningen kan føre til vækst af nye virksomheder og job, forklarer Anders Bjarklev. Internationalt samarbejde bliver en stadig vigtigere agenda, da forskningsprojekter i dag i stigende grad udbydes i international konkurrence, hvor projektudbyderen lægger vægt på, at man samarbejder i velfungerende og stabile partnerskaber. Med internationale forskningsprojekter kan DTU s forskere få adgang til de internationale pengepuljer, heriblandt EU-midler til forskning. Der er en hård konkurrence om adgang til ressourcerne, som vi er nødt til at forholde os til. Derfor vil vi fortsætte med at pleje og udbygge vores alliancer, blandt andet ved at tage afsæt i den flotte placering på Leiden Ranking, siger Anders Bjarklev. Lotte Krull

12 12 Foto Jens Rosenfeldt Fordi elektroner bevæger sig gennem molekylet som bølger, opstår de interferenseffekter, som kendes fra almindelige bølger. Ved at vælge en molekylestruktur, der forstærker eller udslukker denne interferens, kan man altså styre, om molekylet skal have en høj eller lav ledningsevne. Forståelsen af sammenhængen mellem molekylets struktur og kemiske sammensætning, samt hvordan sammensætningen indvirker på molekylets elektriske egenskaber, er ikke kun relevant, når man skal lave komponenter til computere eller mobiltelefoner den viden kan også bruges i forbindelse med solceller. Organiske molekyler kan nemlig også høste sollys på samme måde som silicium-materialet kan. Takket være et Sapere Aude-legat på 7,9 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd kan Kristian Sommer Thygesen, ph.d. og lektor ved DTU Fysik, forske i materialealternativer til grundstoffet silicium, der anvendes i bl.a. solceller og mikrochip. Jagten pa siliciums afløser Solceller og mikrochip bliver i dag fremstillet af silicium. Desværre er grundstoffet meget dyrt at forarbejde. Verden jagter derfor et nyt materiale, der kan erstatte silicium. Organiske molekyler kan være løsningen Kristian Sommer Thygesen modellerer på sagen. Sapere Aude Silicium er et af de mest almindelige grundstoffer i universet og samtidig et af de mest eftertragtede. For silicium er blandt de vigtigste ingredienser til fabrikation af halvledere og mikrochip til computer- og mobilindustrien samt til de solceller, vi installerer på huset og høster energien fra. Men silicium er fra naturens hånd født med en masse urenheder, som skal fjernes, før det kan anvendes, og den forarbejdning er dyr. Produktionsomkostningerne for at få tilstrækkeligt rent silicium er rent faktisk så dyre, at det koster fem-ti gange så meget at producere el fra solceller, som det koster at producere elektrisk energi fra fossile brændstoffer som eksempelvis kul. Derudover leder elektronikindustrien også efter et alternativ til silicium, fordi det efterhånden er svært at blive ved med at skubbe grænsen for, hvor småt man kan producere komponenter af netop silicium. Om projektet Projektet omfatter computerbaseret design af nye materialer til elektronik og solceller baseret på organiske molekyler Bevilling: 7,9 millioner kroner bevilget af Sapere Aude Det Frie Forskningsråds forskerkarriereprogram Lektor, ph.d. Kristian Sommer Thygesen fra DTU Fysik har fået bevilliget 7,9 millioner kroner fra Sapere Aude under Det Frie Forskningsråd. Forskningskroner, som forhåbentlig resulterer i, at verden på sigt kan erstatte silicium-solceller og elektronik med organiske ditto: Der er et stort økonomisk og teknologisk potentiale i at anvende organiske molekyler som fotoabsorberende materialer i solceller samt til opbygning af aktive komponenter i elektroniske kredsløb. Organisk baserede teknologier udgør et billigt, fleksibelt og kompakt alternativ til de konventionelle siliciumbaserede løsninger, der anvendes i dag, fortæller Kristian Sommer Thygesen. Jagten pa formlen Kristian Sommer Thygesens fornemmeste arbejdsredskab er DTU Fysiks supercomputer. Med hjælp fra denne og kvantemekanikkens naturlove kan han modellere, hvordan elektronerne bevæger sig i et givet materiale. Det ultimative mål er at finde organiske materialer, der kan anvendes til solceller eller molekylær elektronik. Men der stilles en række krav til sådan et materiale. Ud over at det skal være billigere end silicium, skal det kunne absorbere energien i sollys, lede strøm samt kunne overføre elektroner effektivt til og fra en elektrode. I forhold til silicium har organiske molekyler den fordel, at deres elektroniske egenskaber kan ændres ved hjælp af kemi. Eksempelvis kan et molekyles evne til at absorbere lys eller lede elektrisk strøm tunes ved at ændre molekylets struktur eller udskifte et atom med et andet. Dette giver stor fleksibilitet til at designe molekyler med de ønskede elektroniske egenskaber. Et enkelt molekyle er fra naturens hånd et nanoskala-objekt. Sætter man et molekyle ind imellem to metalelektroder, så kan man sende strøm igennem det summa summarum: Det er muligt at bygge en elektronisk komponent ved hjælp af et enkelt molekyle. Problemet er imidlertid, at når elektroner begrænses til områder, der kun måler nogle få nanometer, opfører de sig ikke længere som klassiske partikler. Faktisk fortæller kvanteteorien, at elektroner under sådanne forhold snarere opfører sig som bølger. I et molekyle kan disse kvanteeffekter udnyttes konstruktivt til at opnå en ønsket funktionalitet. Udfordringen er at finde ud af, hvorledes elektroner bevæger sig igennem molekylet, og hvordan det hænger sammen med molekylets struktur samt kontakten til elektroden, fortæller Kristian Sommer Thygesen: Vi kan bruge computersimuleringer til at forudsige, hvordan forskellige molekyler reagerer, når man sender strøm igennem dem. Hvordan høster man sollys Forskere har længe arbejdet på at udvikle organiske solceller, men indtil videre kan de organiske solceller kun opleves i laboratorier der vil sandsynligvis gå en rum tid, før vi ser dem installeret på de danske hustage. Problemet er nemlig, at man ikke får nok elektricitet ud af de organiske solceller i forhold til silicium-solcellerne. Når sollyset rammer en organisk solcelle (som lidt forenklet fortalt er en krystal bestående af en masse molekyler), så overføres energien i sollysets fotoner til molekylernes elektroner. De energirige elektroner kan så bruges til at lave elektrisk energi med. Desværre er denne proces som sagt ikke effektiv nok. Kristian Sommer Thygesen forklarer hvorfor: En af årsagerne er, at selvom molekylerne høster relativt meget sollys, så sker det ofte, at de exciterede elektroner falder tilbage i grundtilstanden, inden de når ud til elektroderne og det betyder, at man ikke har opnået noget, fortæller han og fortsætter: Hvis du sender en elektron op i en højere energitilstand, og den bare falder tilbage igen, så har man ikke opnået andet end at få lys ud af lys. Du vil gerne have, at elektronen lever så længe i sin exciterede tilstand, at den kan hives ud af det organiske materiale og sendes igennem et eksternt kredsløb for det giver elektrisk energi. Den proces, der foregår, når der overføres energi fra sollyset til elektronen, er altså ikke særlig godt forstået. Kristian Sommer Thygesen håber, at han sammen med sit forskerteam kan løse gåden ved hjælp af computersimuleringer, hvor man groft sagt fodrer computeren med atomer og naturlove og kort efter ser resultatet: Det er ekstremt svært eksperimentelt at se, hvad der egentlig foregår, når elektroner exciteres af en foton det interessante foregår nemlig inden for en brøkdel af et nanosekund. Takket være computersimuleringerne kan vi lave virtuelle eksperimenter under ideelle forhold, hvor vi fuldstændig ved, hvad vi har, når vi laver beregningerne og ser konsekvenserne af det. Simuleringerne kan vise, hvad der er de begrænsende faktorer i de her processer og denne viden er essentiel, når man skal finde materialer, der mere effektivt omsætter sollyset til elektrisk energi, slutter Kristian Sommer Thygesen. Marie Vendelbo Fridorf Kristian Sommer Thygesen 35 år og født i Aarhus 2009: Lektor ved DTU Fysik 2006: Adjunkt ved DTU Fysik 2005: Postdoc ved Freie Universität Berlin : Ph.d.-studerende ved DTU Fysik 2002: Civilingeniør inden for teknisk fysik 1995: Student fra Herning gymnasium Gift og har tre børn i alderen nul til seks år

13 13 FoToS T. KaarE SmiTh Til kamp mod de mørke kræfter! Et anonymt lokale på DTU bliver en gang om ugen forvandlet til en blodig slagmark, en kontrolstation for kraftværker eller et rumskib på vej mod fjerne galakser. Avisens udsendte inviterede sig selv med til brætspilsaften i DTU s brætspilsklub og slap med æren i behold. studieliv Hvem har sidst været i en grotte? Jeg sidder i et lokale i studentercenteret over S-huset, og på bordet foran mig ligger et virvar af sirligt stablede papbrikker, en spilleplade og en mystisk terning. Den, der sidst har været i en grotte, plejer at få lov til at starte spillet, forklarer Mikkel Foltmar, næstformand i PFantasy Dôme DTU s brætspilsklub. Det komplicerede setup på bordet foran os er spillet Small World Underground, og spillet foregår netop i en grotte deraf startreglen. Efter en kort introduktion til spillets regler prøver jeg at finde hoved og hale i de mange stabler af brikker og er grundigt forvirret på et højere plan. Heldigvis for mig har PFantasy Dôme-formanden John Larsen besøgt en grotte i Japan i august 2011, så jeg slipper for at udstille min uvidenhed i første træk. Han lægger ud med at vælge en race af udødelige jerndværge, og så er spillet i gang. Strategisk hygge Det er mandag eftermiddag, klokken er fem, og på DTU betyder det brætspil til den helt store guldmedalje. Denne aften kæmper jeg mod tre DTU-studerende for at få herredømmet over grotten, og ved bordet lige ved siden af styrer fire andre medlemmer i spilleklubben elforsyningen i spillet Power Grid. Til spilleaftenerne deltager normalt et sted mellem fem og 20 medlemmer af klubben, alt afhængigt af årstiden. Mikkel Foltmar har været medlem i tre år og sætter stor pris på det sociale aspekt: I modsætning til computerspil er brætspil mere sociale. Det er en rigtig god måde at være sammen med andre mennesker på. Her i klubben kan man møde studerende fra andre studieretninger, færdiguddannede ingeniører og andre med tilknytning til DTU. En ting er hygge en anden strategi. I modsætning til spil som ludo og matador handler brætspillene i klubben ikke kun om at være heldig med terningeslagene, fortsætter Mikkel Foltmar: Det handler om at tage de optimale valg. Desuden kan man også spille taktisk, tage et mindre oplagt valg og gøre noget andet, end modstanderen tror, man gør. Det handler jo ikke om, at man skal være den bedste, man skal bare være bedre end alle de andre, der er med. oh my Fucking God OMFG Jeg ved, hvad jeg skal gøre! Tilbage i grotten har Mikkel Foltmar fundet det helt rigtige træk og manøvrerer rutineret mellem orker, vampyrer og Det er en rigtig god ma de at være sammen med andre mennesker pa. Her i klubben kan man møde studerende fra andre studieretninger, færdiguddannede ingeniører og andre med tilknytning til DTU. mikkel FolTmar, næstformand i pfantasy DÔmE DTU S BrÆTSpilSKlUB edderkoppedronninger for at score flest muligt point. Jeg har brugt de sidste to timer på at styre en hævngerrig sekt og en flok mystiske svampe efter bedste beskub, og nu er kampene mellem racerne ved at være overstået. Vi er kommet til sidste træk, og det er tid til at gøre status. Og nej, avisens udsendte tabte rent faktisk ikke spillet. Med en pointhøst på 70 blev det til en respektabel 3. plads med 3 point ned til nummer sjok. KRISTIAN BALSgAARD PFANTASY DÔme pfantasy Dôme er DTU s bræt- og rollespilsklub Klubben afholder brætspilsaften hver mandag fra kl mød op på studentercentergangen over S-huset ved mødelokale alpha, hvis du vil være med. De første par gange er gratis. Derefter koster det 50 kr. i indmeldelsesgebyr kr. i årligt kontingent. pengene bruges til at købe nye brætspil. hjemmeside: mikkel Foltmar (tv.), næstformand i pfantasy Dôme, blev nummer to i denne aftens spil. Førstepladsen gik til formanden i klubben, John larsen.

14 14 Find freden pa DTU Studielivet er ikke altid lutter lagkage, men når det hele bliver for svært, er der hjælp at hente hos Lotte Kristensen i Kollegie Konsulent Ordningen. Studiemiljø Levende lys, bløde dagligstuemøbler og duftende blomster; det er som at komme hjem, når man åbner døren til kollegie Konsulent Ordningen på første sal i S-huset. Indenfor tager Lotte kristensen imod med te på kanden og et varmt og imødekommende smil. Det er lige før, man tror, hun bor her, og noget af det første, hun siger, er også, at hendes arbejdstid er flydende. Når der er brug for hende, så er hun til stede. Lotte Kristensen har for nylig fejret 25- års-jubilæum som konsulent i Kollegie Konsulent Ordningen (KKO), der har til formål at støtte miljøet i, på og omkring kollegierne, og gøre hverdagen lettere for kollegianerne. Eller sagt med andre ord: Lotte og hendes kolleger i KKO kan hjælpe, hvis man går og har lidt ondt i livet hvis det faglige føles uoverkommeligt, fremtiden føles usikker, eller det sociale ikke fungerer. En god snak og handling Lotte er så godt som psykolog; hun manglede kun en enkelt eksamen, da hun blev opfordret til at søge job i KKO, en konsulenttjeneste, der havde eksisteret for DTU-kollegierne siden Men at komme i KKO er ikke det samme som at gå til en privat psykolog, understreger hun: Her er vi lidt utålmodige. Man får ikke lov at snakke for meget uden også at handle. Hvis man bare taler i ring om problemerne, bliver man bedt om at komme igen, når de er klar til at gøre noget. Det kan lyde barsk, men det er sagt med stor forståelse for, at der også kan gemme sig alvorligere psykiske problemer bag kollegiumdørene. Dem vil Lotte altid sørge for, at der bliver taget professionelt hånd om. Nu har jeg siddet på mit værelse og spillet computer i tre år. Jeg har vundet alt, hvad man kan vinde, men ikke haft kontakt til verden omkring mig. Hvad skal jeg gøre? Sådan startede en samtale med en fyr, der bankede på KKO s dør for nogle år siden, fortæller Foto Thorkild Amdi Christensen I Kollegie Konsulent Ordningen i S-huset har Lotte Kristensen gennem 25 år haft åben dør og hjerte til universitetets studerende. Her kan man få sig en snak og lidt hjælp til at komme videre, hvis man som studerende har problemer, hvad enten de er faglige eller personlige.

15 15 Lotte; I dag er fyren administrerende direktør for en stor virksomhed. Han var flygtet fra virkeligheden og vidste ikke lige, hvordan han skulle komme tilbage til den. Men efter tre måneder rykkede han. Han manglede bare lidt støtte til at finde ud af, hvad han stak af fra. Kom, før det brænder pa Man behøver jo ikke vente med at komme, til problemerne er blevet så store, pointerer Lotte. Hun sidder heller ikke selv bare og venter på, at nogen skal henvende sig, men kommer gerne ud på køkkenerne og tager temperaturen på trivslen. kko har for nylig fået projektmidler fra Social- og Integrationsministeriet til opsøgende socialt arbejde, og der er blevet ansat et par medarbejdere ekstra: en psykolog, en cand. pæd./filosof og en kaospilot. Noget af det, der nu bliver ressourcer til, er at kontakte de unge etniske piger, der ikke i forvejen har berøring med kko, fortæller Lotte: De bor ikke på kollegierne, og vi kender dem ikke rigtig, men vil gerne høre mere om, hvordan de trives, og måske arbejde på at lette adgangen til kollegierne for dem, for eksempel ved at lave pigekøkkener. Nogle af pigerne har henvendt sig for at få hjælp til fondsansøgninger, og det kan Lotte også klare. Faktisk er der ikke det, hun ikke kan hjælpe med af både psykisk og mere praktisk art, for hun trækker på et kæmpe netværk både inden for og uden for DTU. Hjælp pa flere planer Lotte har i løbet af årene efteruddannet sig inden for klinisk psykologi og organisationspsykologi med særlig fokus på ubevidst kom- munikation, og i øjeblikket er hun i gang med at studere filosofisk samtalekunst eller, med et fint ord, protreptik. Men hun har også haft fingrene i studenter- og kommunalpolitik. Jeg blander mig i alt, eller man kan også sige, at jeg elsker at tilføre energi til processer, siger hun. døgnnetto på Lyngby campus er et godt eksempel på en proces, der blev tilført Lottes gode energi. Det begyndte med, at hun for nogle år siden hørte om, at der var problemer med dagligvarebutikken ved kampsax kollegiet. Hun tog det op i kko s bestyrelse og gik så selv ind i forhandlinger med forskellige interesserede udbydere med hjælp fra advokater i sit netværk. En lang forhandlingsproces med mange knaster endte med, at Netto etablerede en butik med bager og åbent de fleste af døgnets timer. Og den kører godt, så vidt jeg forstår. DTU er det rene slaraffenland for mig jeg er i øvrigt ogsa selv matematisk student. ingeniører er generelt vældig kreative og idérige mennesker med en veludviklet logisk sans. De er kvikke og hurtige til at handle, na r de først ga r i gang. De har sa mange ressourcer. men de er ogsa ofte skeptiske og har svært ved at bede om hjælp. Det var virkelig en sejr, siger hun og kalder sig selv en stædig kamel, der faktisk synes, at det sværeste er det sjoveste! Handlekraftige ingeniører Lotte har i det hele taget haft 25 spændende år, og hun har ingen planer om at skifte job: Jeg har så mange muligheder her, jeg kan arbejde med individer, grupper eller på organisationsniveau, jeg kan være behandlende eller arbejde mere forebyggende, og der er masser af bolde, jeg kan gribe, som nu den med Netto-forretningen. Det bliver aldrig kedeligt. DTU er det rene slaraffenland for mig jeg er i øvrigt også selv matematisk student. Ingeniører er generelt vældig kreative og idérige mennesker med en veludviklet logisk sans. De er kvikke og hurtige til at handle, når de først går i gang. De har så mange ressourcer. Men de er også ofte skeptiske og har svært ved at bede om hjælp; de kan selv. Men jeg ved, hvor svært det kan være at løse sine egne problemer, alle er lidt blinde over for sig selv. Og her kan det være en hjælp at tale med en udefra som mig. Man skal bare lige tage det første skridt og banke på min dør. Unge før og nu Da Lotte startede for 25 år siden, var ungdomskulturen helt anderledes. De ingeniørstuderende virkede generelt mere generte, usikre og indadvendte end nu man så flere klassiske nørder. Nu virker de meget mere selvsikre, altså udenpå, for indeni mangler de ofte selvværd. De kan og tør rigtig meget, og de er vant til, at alt lykkes for dem. Når de så støder ind i problemer, går de helt ned. Mange er mega-pressede af deres egne høje forventninger til sig selv. Så hjælper vi dem med at finde og lægge mærke til de små ting, der lykkes. Vi sætter dem i gang med at handle, sortere i mulighedsfeltet og indse, at næsten perfekt er godt nok. MARIANNE VANg RyDE KKo medlemskollegierne Paul Bergsøe P.O. Pedersen Kampsax Villum Kann Rasmussen Kontingentet til KKo er i 2012 kr. 45 for hver beboer på medlemskollegierne. KKo er uafhængig, ledet af en bestyrelse sammensat af ingeniørstuderende fra medlemskollegierne og har desuden et stort netværk af folk uden for DTU. KKo-konsulenten har tavshedspligt. Se hjemmesiden kko.dtu.dk det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet SNART FÆRDIG SOM BACHELOR? Hvis du snart afslutter din bachelor, overvejer du måske, hvordan du kan målrette kandidatdelen af din uddannelse, så du bliver særligt eftertragtet den dag, du er færdiguddannet. Du kan blive mere afklaret, når Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet holder åbent HuS 10. februar på Frederiksberg Campus og 9. marts på Nørre Campus om Biology-Biotechnology, Nanoscience og fakultetets 33 andre naturvidenskabelige og biovidenskabelige kandidatuddannelser. Til åbent hus har du mulighed for at møde studieledere og studerende til en snak om uddannelser, jobmuligheder og studieliv. Læs mere på SCIENCE.ku.dk/kandidatvalg

16 16 NYE UDDANNELSER PÅ DTU FoTo BEnT hulsrøj Fotonik er meget generelt en fællesbetegnelse for teknologier, der udnytter lys (fotoner). i dag danner denne ingeniørvidenskab bl.a. grundlaget for alt fra telefoni- og ultrahurtig internettrafik til energi besparende lyskilder som led og medicinsk laserbehandling. lys Til NæSTEN alt! Kandidatuddannelsen i fotonik kommer til at danne grundlaget for alt fra telefoni- og ultrahurtig internettrafik til energibesparende lyskilder og medicinsk laserbehandling. ny fotonikuddannelse Fra september 2012 oprettes en ny kandidatuddannelse i fotonik (photonics engineering). Fotonik er meget generelt en fællesbetegnelse for teknologier, der udnytter lys. I dag danner denne ingeniørvidenskab bl.a. grundlaget for alt fra telefoni- og ultrahurtig internettrafik til energibesparende lyskilder som LED og medicinsk laserbehandling. karsten Rottwitt, professor på DTU Fotonik, fortæller om uddannelsen: Uddannelsen, der udbydes fra DTU Fotonik til efteråret, er et resultat af en lang række samtaler og analyser, som er foretaget sammen med de virksomheder, der ansætter vores færdiguddannede ingeniører og så afspejler den selvfølgelig de forskningsområder, hvor vi allerede selv har en stor forskningsaktivitet. Vi udnytter, hvad det er, vi forsker i, og kombinerer det med, hvad der er af behov ude i samfundet. Det har medført, at vi på kandidatuddannelsen i fotonik har fundet frem til fire specialiseringsområder nemlig: Fotoniske materialer og strukturer, komponenter til optisk kommunikation, Lasere og lyskilder samt Bio-fotonik og sensing. Mulighederne for de fremtidige anvendelser er ifølge karsten Rottwitt uendelige: Fotonik vil i fremtiden få en endnu større rolle i vores samfund, end det har i dag. Ser man f.eks. på vores computere, så er tendensen, at der kommer stadig stigende datamængder, som både skal sendes og efterfølgende processeres. I dag har vi allerede optiske lyslederkabler, der sender informationerne af sted på højhastigheds-motorveje. Disse motorveje skal gøres endnu bedre i fremtiden, og inde i computeren er det typisk stadig elektronik, som benyttes til processering af data. En teknologi, som potentielt kan klares meget hurtigere med udnyttelse af fotonik og optiske kredse, der baseres på anvendelse af fotoner. og sa er der en af de mere futuristiske anvendelser, nemlig idéen om at udvikle et fotonisk metamateriale, der kan gøre ting usynlige lidt ligesom james Bond bilen eller Harry Potters usynlighedskappe. KARSTEN RoTTWITT, professor på DTU FoToNIK Sprængstoffer og usynlighedskappen Ud over at forbedre og udvikle den optiske kommunikation, som allerede er et stort forskningsområde på DTU Fotonik, har der de seneste år været fokus på mulighederne for at anvende sensorer baseret på fotonik i bl.a. den medicinske verden. De optiske sensorer kan dog bruges til meget mere som f.eks. en optisk sensor, der kan spore sig frem til sprængstoffer på personer i lufthavnen eller kan fortælle noget om fødevarers kvalitet, når du står i supermarkedet. Og så er der en af de mere futuristiske anvendelser, nemlig idéen om at udvikle et fotonisk metamateriale, der kan gøre ting usynlige lidt ligesom James Bond-bilen eller Harry Potters usynlighedskappe, men som karsten Rottwitt forklarer, så er den teknologi ikke opfundet endnu. Så måske bliver det fremtidens kandidater i fotonik, der opfinder dem i fremtiden. Og faciliteterne på DTU er optimale til det. På campus er vi så heldige, at vi har en renrumsfacilitet, DTU Danchip, hvor der kan fremstilles højteknologiske optiske komponenter til ethvert formål. En simpel komponent kan for eksempel være optiske bølgeledere, der så at sige kan tage informationer fra flere kanaler og samle dem eller omvendt skille dem ad igen. Men det kan også være mere avancerede komponenter, der kan udføre signalbehandling. Og renrumsfaciliteten DTU Danchip er ganske unik at have for et universitet, forklarer karsten Rottwitt, der mener, at netop denne mulighed, er med til at gøre uddannelsen attraktiv for danske såvel som udenlandske studerende, da de faktisk får mulighed for at følge hele processen fra teoretisk viden og idé til prototype og afprøvning. Studerende på den nye kandidatoverbygning kan være bachelorer fra DTU-uddannelserne i Fysik og Nanoteknologi, Matematik og Teknologi eller Elektroteknologi, men også udenlandske studerende med tilsvarende kvalifikationer kan optages. Adgangskravet er yderligere, at de studerende har taget tre bachelorkurser, som omhandler fotonik, både teoretisk og eksperimentelt, plus et kursus i elektromagnetisme. KATRINE KRogH-JEppESEN LæS DIN MASTER i Udlandet DTU udbyder i dag en række internationale kandidatuddannelser, og fra efteråret 2012 udbydes fire nye fællesnordiske masteruddannelser i samarbejde med førende universiteter i Norden. Desuden udbydes en europæiske eliteuddannelse. Master i Sustainable Urban Transitions Uddannelsen fokuserer på den bæredygtige omstilling af byer, hvilket dækker over en omlægning af den tekniske infrastruktur, intelligente bygninger, borgernes adfærd og i det hele taget brugere af byen. De forskellige spor i uddannelsen fokuserer på forskellige dele af denne omstilling, der rækker fra den enkelte person til byen som helhed. Kandidater i denne master vil kunne finde job inden for byplanlægning, -udvikling og -ledelse, i den offentlige sektor, i byudviklingsselskaber, i såvel lokale som internationale udviklingsorganisationer og -institutioner, i ngo er samt ikke mindst i de store rådgivende ingeniørfirmaer. læs mere på Master i miljøteknologi Uddannelsen adresserer nogle af de mest presserende politiske spørgsmål i verden i dag, f.eks. klimaforandringer, bæredygtig energi, infrastruktur, rent drikkevand og forurening. masteren er interdisciplinær og ser på teknologi i en social, økonomisk og juridisk kontekst. Uddannelsen trækker desuden på nogle af de fremmeste internationale forskningsmiljøer, og programmet er det mest omfattende masterprogram i miljøteknologi i verden. Kandidater fra denne master vil kunne finde arbejde inden for et hastigt voksende marked for miljøteknologi og grøn teknologi, hvor der er behov for ingeniører, som kan levere innovative løsninger. læs mere på

17 17 Ind i jorden ud i rummet! Bachelor- og kandidatuddannelsen i Geofysik og Rumteknologi har overordnet fokus på det, der kaldes for storskala-fænomenerne, nemlig jorden og rummet Ny uddannelse GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, globale klima- og miljøovervågningssystemer og rumsonder til udforskning af rummet er alle eksempler på teknologier, der tager afsæt i geofysik og rumteknologi, og som kræver indblik i fysikken bag anvendelserne. De to nye uddannelser en bachelor og en kandidat i Geofysik og Rumteknologi starter til efteråret og er resultatet af et ønske om at få kombineret den mere klassiske ingeniørvidenskab, der handler om bl.a. måleteknikker fra satellitter og på jorden, med en dybere forståelse af de fysiske processer og parametre på jorden og i rummet. Når man laver en ny uddannelse, er det vigtigt, at man ser på de behov, der er ude i samfundet, men også på muligheden for at styrke den enkelte ingeniørs kompetencer inden for de job, som de skal ud og varetage, når de færdige. Vi skal ikke uddanne geologer og astronomer, som er eksperter i jordens magnetfelter, big bang-teorier og universets udvidelse. Men det er stadig vigtigt, at vores færdige ingeniører får en forståelse af den større fysiske ramme, som der skal måles på, f.eks. rummets sammensætning, jordens indre, atmosfæren osv. På den måde har de en fælles referenceramme og et fælles sprog med de personer, der i sidste ende skal bruge deres instrumenter og måleteknikker, forklarer Henning Skriver, lektor på DTU Space. Uddannelserne har overordnet fokus på det, der kaldes for storskala-fænomenerne, nemlig jorden og rummet, og der er udvalgt fire områder, som de studerende har mulighed for at specialisere sig inden for: Udforskning af jorden, Udforskning af rummet, Miljø- og klimaovervågning og Kortlægning og navigation. og magnetfelt vha. satellitmålinger, men mere jord -nært kan man også bruge seismiske målinger. Det kræver dog, at man forstår noget om, hvordan jordens indre struktur ser ud, og hvad den er lavet af, uddyber Henning Skriver. Når det drejer sig om miljø- og klimaovervågning, er der nok ikke mange, der overraskes over, at der i dag bruges satellitbilleder til at observere og kortlægge både skyformationer og vejrsystemer. Men også havstrømme, havtemperaturer og havniveauet samt ændringer i disse kan kortlægges ud fra satellitbilleder. Det er dog ikke nok at arbejde med observationer fra rummet, man skal også ud og måle her på jorden. Derfor vil de studerende inden for denne retning med stor sandsynlighed komme til at arbejde sammen med alt fra geofysikere i miljø- og klimarådgivning til eksperter inden for det konkrete design og produktionen af satellitsystemer, f.eks. i det storstilede European Space Agencys (ESA s, red.) satellitprogram. Det er dog ikke nok at arbejde med observationer fra rummet, man skal ogsa ud og ma le her pa jorden. Henning Skriver, lektor på DTU Space. Bedre kort og rummets ga der De to sidste specialiseringsretninger dækker i Kortlægning og navigation bl.a. over den store efterspørgsel efter topmoderne og meget mere præcise kort, som bl.a. får sine informationer fra satellitter, og i specialiseringen Udforskning af rummet gælder det om at lave instrumenter, der kan skaffe ny og bedre viden om universet, planeterne og solen. I dag kender de fleste GPS en fra applikationer på vores smartphones, men faktisk er GPS ikke præcist nok til, at man f.eks. kan bruge det inden for luftfartstrafikken. Derfor har EU i en lang årrække arbejdet med at få satellitter op til et nyt og mere præcist europæisk system, Galileo, siger Henrik Skriver og forudser bl.a. derfor, at der allerede nu, men også i fremtiden, vil komme en stor efterspørgsel efter ingeniører, som har den nødvendige ekspertise i både kortlægning fra satellitter, målinger på jorden og digitale flyfotos og herunder udvikling af nye og avancerede apps til netop smartphones. Den typiske studerende på kandidatuddannelsen i Geofysik og Rumteknologi er bachelor fra f.eks. DTU s bacheloruddannelse i Fysik og Nanoteknologi samt fysikbachelorer fra andre universiteter og i fremtiden selvfølgelig bachelorer fra Geofysik og Rumteknologi. Katrine Krogh-Jeppesen Hvordan finder vi jordens rigdomme? Det første område, udforskning af jorden, dækker bl.a. over den videnskab, hvor der måles på strukturer i jorden. Typisk vil de færdige ingeniører med speciale inden for dette felt ende med at arbejde for store selskaber, som leder efter olie, naturgas og mineraler i jordens indre. For at finde jordens rigdomme kan man bl.a. analysere jordens tyngdefelt Satellitdata bruges i dag til alt fra udforskning af jorden og rummet til miljøog klimaovervågning, kortlægning og navigation. De to nye uddannelser starter til efteråret og kombinerer den mere klassiske ingeniørvidenskab, med en dybere forståelse af de fysiske processer og parametre på jorden og i rummet. Illustration ESA Master i anvendt matematik Uddannelsen giver en solid matematisk baggrund med anvendelser inden for en bred vifte af tekniske og videnskabelige discipliner. I løbet af uddannelsen lærer man at opstille, analysere og løse matematiske modeller. Uddannelsen giver en indføring i anvendt analyse, statistiske og stokastiske metoder, diskret matematik og scientific computing. Kandidater fra denne master vil være kvalificerede til krævende job inden for industrien og finanssektoren, særligt steder, hvor der bruges matematiske modeller, optimering og simulering. Man kan også blive forsker på et universitet eller i en udviklingsafdeling i en virksomhed. Læs mere på Master i akvatisk fødevareproduktion Uddannelsen handler om kvalitet og sikkerhed i akvatisk fødevareproduktion. Den adskiller sig fra andre uddannelser inden for området ved at beskæftige sig med hele produktions- og værdikæden fra fiskeopdræt og fangst, til fisken ender på forbrugerens tallerken. Kandidater fra denne master vil kunne arbejde med produktionsledelse, kvalitetssikring, udvikling og kontrol i produktionsindustrien (såvel primær som sekundær), i distributionsleddet og på myndighedsområdet. Læs mere på Erasmus Mundus European Master in Wind Energy Uddannelsen giver studerende specialistkompetencer inden for vindenergisystemer, aerodynamik, aeroelasticitet, mekanik, nettilslutning og elektroteknologi og uddanner ingeniører, som kan analysere, designe, udvikle og operere fremtidens vindenergisystemer. Studerende på den europæiske master i vindenergi får adgang til den nyeste teknologi og forskning inden for området og vil blive undervist af forskere fra de førende forsknings- og undervisningsmiljøer i vindenergi i Europa. Kandidater fra denne master vil kunne finde arbejde i det hastigt voksende marked for vindenergi, hos vindmølleproducenter og energidistributører. Et marked, hvor man i Europa alene forventer en stigning fra de nuværende job til i Læs mere på

18 18 Et plus-energihus ser dagens lys DTU sætter sit præg pa fremtidens byggeri DTU-studerende er sammen med 19 andre universiteter fra 15 lande og fire kontinenter inviteret til at deltage i den prestigefyldte inter nationale konkurrence Solar Decathlon Europe. Vi har en plan! arbejdstegningen er de studerendes bedste ven. De studerende har selv stået for husets tilblivelse fra planlægning over design til tegninger og konstruktion. Det endelige hus vil ideelt set kunne producere op til fem gange mere strøm, end det selv bruger, ved at indsamle solenergi og vil dermed også kunne bruges til f.eks. at lade en elbil op i løbet af natten eller til at bidrage til elnettet med den overskydende energi. men for nu drejer det sig om at holde fælles fodslag i den tidlige fase af konstruktionen af modellen. international konkurrence Siden januar 2011 har omkring 30 DTU-studerende arbejdet på at redefinere det moderne byggeri, så det kan bidrage til en bæredygtig fremtid. DTU er nemlig blevet udvalgt til at deltage i den internationale konkurrence Solar Decathlon Europe. Formålet er at skabe ny viden og opmærksomhed om lavenergibyggeri og brug af vedvarende energi til vores bygninger og med god grund. Herhjemme udgør energiforbruget i bygninger op mod halvdelen det samlede energiforbrug, og der er med andre ord et meget stort uudnyttet potentiale i at sænke energiforbruget i vores bygninger. Ikke mindst set i lyset af regeringens nye energiudspil, der lægger op til, at halvdelen af det danske elforbrug skal dækkes af vedvarende CO 2 -neutral energi i Skal det lykkes, skal der udvikles nye og innovative lavenergiløsninger til brug for byggebranchen. De studerende ved DTU får på den måde muligheden for at bidrage med deres kompetencer inden for energi, indeklima og miljø, og de går målrettet efter at vinde verdensmesterskaberne i bæredygtig energi. Vi er meget stolte af at være udvalgt til at deltage i konkurrencen. Det er en oplagt mulighed for DTU til at vise, hvad dansk forskning og knowhow formår inden for plusenergi-byggeri og brug af vedvarende energi, uden at det går ud over design og indeklima, siger professor Bjarne Olesen fra DTU Byg, der sammen med lektor Lotte Bjerregaard leder projektet. Interessen for projektet er konstant stigende blandt de studerende, hvor teori SolAr DecATHloN Solar Decathlon er arrangeret af Spaniens indenrigsministerium i samarbejde med madrids universitet og med støtte fra USa s energiministerium. Konkurrencen er oprindeligt en amerikansk begivenhed, men blev for to år siden afholdt i Europa for første gang. hvert af projekterne støttes af EU med et beløb på euro, og det er meningen, at resten af udgifterne skal dækkes via fonde og de firmaer, som medvirker med produkter i huset. omsættes til et imponerende og innovativt byggeri inden for alt fra bygningsdesign til bygningssikkerhed og ressourceudnyttelse. Hvert af de 19 deltagende hold i konkurrencen skal opføre en prototype på et energiproducerende hus, der skal kunne sættes i produktion. Huset skal udelukkende opvarmes og køles ved hjælp af solenergi og samtidig have et godt indeklima. Huset skal udstyres med strømgenererende solceller, og det skal være komfortabelt for beboerne med moderne forbrugsgoder. DTU s bud på fremtidens bæredygtige, selvforsynende hus skal præsenteres i Madrid i sommeren 2012, men i løbet af vinteren har de studerende opført en fuldstørrelsesmodel af huset på campus i Lyngby som en del af projektet. DTU Avisen har fulgt konstruktionen af det innovative plusenergihus fra sidelinjen, mens de studerende brugte deres fritid på at arbejde på højtryk i DTU Bygs store konstruktionshal på campus i Lyngby. RASMUS RøRBæK DTU HolDeT DTU Studerende er den drivende kraft i det tværfaglige projekt. De studerende har haft til opgave at klare byggeriets mange facetter selv gennem frivilligt arbejde, forskellige kurser og uddannelsesforløb på DTU. husets design er udviklet i samarbejde med henning larsen architects, og projektet havde ikke været muligt uden velvillig støtte fra sponsorerne: Grundfos, rockwool, Schneider Electric og Uponor, der har støttet økonomisk såvel som med byggematerialer og ekspertise. realdania og Dansk Energi har også støttet projektet. FoToS T. KaarE SmiTh Uden mad og drikke... Det har krævet sin DTU er at gennemføre byggeriet. arbejdet på modellen af huset er sket i løbet af fem arbejdsdage i løbet af december. på samme tid har de ca. 30 studerende på projektet haft eksaminer og almindelig undervisning, hvilket har betydet, at der er brugt fritid på arbejdet i weekender og mellem eksaminer. ny viden. En vigtig del af Solar Decathlon-projektet er, at det ud over at være en hands-on-opgave for de studerende også skal kunne bruges som en aktiv del af undervisningen. her benytter lektor henrik almegaard muligheden for at gøre netop det. Til højre for ham ses lektor lotte Bjerregaard, der sammen med professor Bjarne olesen står i spidsen for hele projektet på DTU.

19 19 Hejsegilde. Det store tagelement hejses seks meter op i luften, for at det kan gelejdes på plads. hvert af de tre elementer i denne sektion af modellen vejer op mod 400 kg stykket. i alt regner de studerende med at have brugt op mod fem ton træ på modellen, når den står færdig. man bruger en særligt bæredygtig trætype til byggeriet, Kerto-træ, da konceptet bag projektet er at belaste naturen mindst muligt. i dag bruges næsten halvdelen af al energi på at opføre og drive byggeriet her i landet med et hus som det, de studerende bygger, kan den andel komme betragteligt ned i fremtiden. mandag den 17. januar kunne de studerende og DTU byde velkommen til interesserede, sponsorer og til reception for huset. her blev der budt på den klassiske rejsegilde-pølse og en grundig præsentation af modellen og tankerne for det endelige hus. De studerende har forberedt deltagelsen ved Solar Decathlon gennem kurser, workshopper og oplæg, og arrangementet kunne ses som en festlig afslutning på næsten et års teoretisk arbejde og startskuddet til ni måneder med praktisk arbejde, før det går løs i madrid til sommer. næsten færdig. Det kan godt være, at elementerne vejer godt 400 kg per styk. og det kan også godt være, at det her blot er en model, og klokken er halv-kvalme en weekend. men derfor skal modellen stadig laves som paskram og i en ordentlig kvalitet. DTUstuderende michael nielsen hjælper her to af de større elementer til rette og kan dermed sætte flueben ved den første af de to sektioner, som modellen vil bestå af. Sådan ser det endelige hus ud. De studerende har givet det navnet Fold. idéen er, at geometrien skal kunne ændres fra hus til hus for at sikre en optimal energiindsamling fra solcellerne, alt efter hvor i verden det opføres. Den styrende faktor for husets geometri er solens vandring. på den måde vil et hus i Køge have en spids vinkel ift. et hus på Kreta, hvor vinklen vil være mere stump. Det endelige hus vil være 70 km 2, når det deltager i Spanien. illustration DTU

20 I joined MITAS because I wanted real responsibility Signe Riisom Pedersen Engineer Month 16 I was a construction supervisor in the North Sea advising and helping foremen solve problems Real work International opportunities Three work placements The Graduate Programme for Engineers and Geoscientists Maersk.com/Mitas Signe_AD_260X373.indd 1 12/01/ :01