Landbrugsreform på plads Robotter skal høste græs Solhjulet er landet i Silkeborg

Transkript

1 Landbrugsreform på plads Robotter skal høste græs Solhjulet er landet i Silkeborg LANDBRUGSSTØTTE: Det tog to år for Europa-Parlamentet og EU s Ministerråd at blive enige om en ny landbrugsreform. For økologerne er der ikke meget at hente i den nye reform, der skal gælde fra Kongskilde Industries er i fuld gang med at udvikle selvkørende redskaber, der kan færdes, hvor normale maskiner giver op. Udfordringer er der dog stadig masser af. ENGROS: Ifølge Solhjulets nye ejer kan skiftet fra det gamle mejeri i Taul til de topmoderne rammer i Silkeborg ske uden at der bliver rokket ved grundværdierne bag den økologiske pionérvirksomhed. 5 AKTUELT MARK & STALD 9 MARKED & MAD 11. oktober 2013 nr årgang Økologisk Landsforening: Princip bør justeres Foto: Jakob Brandt EU: Krydsoverensstemmelsesprincippet rammer økologer hårdt, når husdyr blandes sammen med arealstøtte Krydsoverensstemmelsesprincippet forekommer grundlægende meget logisk. Det indeholder dog det problem, at det rammer skævt, hvis der er tale om krydsoverensstemmelseskrav i husdyrproduktionen, fordi tilbagebetalingskravet er en ligefrem proportional beregning på grundlag af udbetalt arealstøtte. Det skriver Økologisk Landsforening i en henvendelse til NaturErhvervstyrelsen. Konsekvensen er, at husdyrholdets størrelse ikke afspejles i den økonomiske konsekvens af en overtrædelse. Det kan derfor være meget dyrere at overtræde et krydsoverensstemmelseskrav i en hobbybesætning, der ligger på en bedrift med et stort arealtilliggende, end det er at overtræde et krav i en stor besætning, der kun har et lille arealtilliggende. Helt konkret foreslår foreningen at husdyrproduktion under erhvervsmæssigt dyrehold holdes ude af krydsoverensstemmelsesprincippet, og at der indarbejdes en korrektion, således at den økonomiske sanktion ikke er ligefrem proportional med det udbetalte tilskud men derimod afspejler husdyrholdets størrelse. Rammer økologer - Økologiske bedrifter rammes særlig hårdt, da økologerne har årlig økologikontrol. Derved løber økologerne en støre økonomisk risiko, da der er større sandsynlig for, at der opstår en overtrædelsessag, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening. Hun tilføjer: - Økologerne har endvidere typisk flere miljøtilskud fra landdistriktsmidlerne, hvorfor den økonomiske konsekvens ofte vil være større for de økologiske landmænd, end den er for de konventionelle landmænd. - Den nuværende ordning har også den uheldige effekt, at det kan være en barriere for at få naturplejende dyr ud på bedrifterne, ligesom det ikke fremmer ønsket om, at det økologiske landbrug skal blive selvforsynende med økologisk husdyrgødning. Dansk problem Økologisk Landsforening har over for sine europæiske søsterorganisationer påpeget problemet og kan på den baggrund konstatere, at de ikke kan genkende problemet. - Det skyldes ganske givet, blandt andet, at de danske bedrifter er relativt store sammenholdt med økologiske bedrifter i de andre europæiske lande, og jo større bedriften er, des større er den økonomiske risiko, siger Sybille Kyed. Økologisk Landsforeninger foreslår, at foreningens forslag bliver indarbejdet i rådsforordningen, der beskriver krydsoverensstemmelsesprincippet og de tilknyttede gennemførselsbestemmelser. Økologisk Landsforening opfordrer derudover ministeriet til at afsøge alle muligheder for at kunne følge ovenstående principper fra ikrafttrædelsen af den netop vedtaget reform af EU s landbrugspolitik. ib@okologi.dk MESSE: Fem dage i begyndelsen af oktober var 25 økologiske, danske virksomheder samlet i Anuga Organic-området på verdens største fødevaremesse, Anuga, i Köln. Blandt deltagerne var Thise Mejeri, og der var stor interesse for de danske oste på messen. Læs Jakob Brandts reportage fra messen på side 11. Mælkebønder: Det er kortsigtet ØKONOMIKRISE: Der bliver brug for mere økologisk mælk - ikke mindre, mener mælkeproducenter Det er kortsigtet at presse økologer til at lægge tilbage til konventionel drift. Også selv om det kan lette likviditeten en smule, fordi man kan sælge jord fra eller sætte flere køer ind. Udnyttelsesgraden af øko-mælken er nemlig tæt på 100 procent, og rundt om hjørnet venter en endnu større efterspørgsel. Det mener i hvert fald formanden for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening, Ole Sørensen, og sammen med de øvrige udvalgsmedlemmer vil han i den kommende tid gøre en indsats for at overbevise banker, politikere og hvem, der ellers måtte være i tvivl, om, at fremtiden tilhører den økologiske mælk. - Vi får brug for mere økologisk mælk ikke mindre. Det giver basis for en fortsat høj afregning, og det er vigtigt at få formidlet til bankerne, siger Ole Sørensen. Mælkemarkedet er generelt inde i et opsving. Arla har i årets første ni måneder skruet noteringen op med 46 øre til nu 382,70 kr. for 100 kg økologisk mælk, og også de rent økologiske mejerier er fulgt trop med ganske pæne prishop. Indsatsen fra mælkeudvalget står på flere ben. En indsats over for bankerne er den ene. Pres på politikerne for at styrke eksportarbejdet er det andet, og endelig vil mælkeproducenterne gerne udfordre reglerne for anprisning. - Vi leverer en sund mælk, men vi må ikke reklamere for, at den er det, siger Ole Sørensen. kmn Læs mere side: 13 Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 11. oktober 2013 nr. 531 Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening Mere og bedre økologi MENNESKER MENINGER Helt principielt mener jeg, at det ikke kan være god dyrevelfærd at holde høns i bure, selv om de er berigede, men i forhold til de alternativer, der findes i dag, mener jeg, at man kan diskutere, om ikke de berigede bure udgør det mindste onde. Professor Peter Sandøe i Dansk Erhvervsfjerkræ Økologien er kommet for at blive. Det er der ingen tvivl om. Og den er også kommet for at blive til mere. Det er vi mange, der ønsker, og det bliver bakket op fra højeste sted. Og landbruget er kommet for at blive, men det bliver ikke til mere. Fordi der er et pres på vores jord, som går i en anden retning: mere bebyggelse, mere natur og flere nedlagte landbrug. Noget er godt, og noget er skidt. Kravet til landbruget vokser - både kravet om at sikre naturen, sikre mulighederne for at overleve og sikre de virksomheder, som lever af at videreforarbejde landbrugets produkter. Og samfundets krav til fødevareproduktionen strammes. Vi vil det hele. Vores regering vil mere økologi, mere natur og den vil mere landbrugsproduktion. Det sidste mirakel er ikke set endnu. Hvad er det, vi vil som økologer? Vi vil ikke alene mere økologi men også bedre økologi. Vi vil gerne forandre landbruget og lægge om i en takt, som er afstemt med markedet. Vi vil gerne stimulere behovet og udvikle adfærden, for at vi kan få mere og bedre økologi. Deri er der stor enighed mellem såvel Regeringen, som alle os, der elsker at producere, forarbejde, sælge og spise økologisk. Men det sker ikke af sig selv. Det kræver et velorganiseret organisatorisk arbejde for at skabe forandringerne på alle områder lige fra landmandens egne rækker til de organisationer, græsrødder, køkkenomlæggere, virksomheder og det embedsværk, som arbejder med området. Det kræver ordninger og regler og styr på. Det kræver vilje og politisk handlekraft. Og det kræver støtte, støtte til information, uddannelse, markedsføring, produktudvikling, investeringer, faglig udvikling, landbrugsdriften og meget andet. Støtten er ikke noget nyt, og den er en historie for sig. Den er i dag en del af EU s regulering af landbruget og markedet, og den er svær at komme uden om. Netop nu udarbejdes den danske del af EU s landdistriktsprogram for de kommende mange år efter indgåelsen af landbrugsforliget i sommer. Og den måde støtten udformes på vil få en særdeles vigtig betydning for, hvordan økologien udvikler sig. Vi arbejder på at skabe en støtteordning, som i højere grad kan belønne klimaindsats og naturtiltag. Vi tror, det er afgørende, at økologien til enhver tid er i bevægelse. Vi skal møde samfundet der, hvor det stiller krav til os. Vi skal endda helst være foran. Hele vores troværdighed bygger på, at vi tager os selv som økologer og hinanden som økologisk tænkende borgere alvorligt. MENNESKER & MENINGER Lone Andersen Ny formand Familielandbruget har valgt ny formand. Det blev Lone Andersen, Tarm, som sammen med sin mand driver et økologisk kvægbrug med 70 køer ved Tarm. Det første gang, en økolog beklæder posten. Umiddelbart får det nu nok ikke stor betydning, siger Lone Andersen til Ø&E. Hun vil først og fremmest kæmpe for de mindre brugs interesser. KOVENDING: Ingen danske regeringer har til dato været tilhængere af EUs salgsfremmeordning, som har til formål at støtte reklame- og salgsfremstød for landbrugsprodukter produceret i EU Genvalg til L&Fs økologi-formænd Formand Uffe Bie og næstformand Michael Svane Jørgensen blev begge genvalgt, da Landbrug & Fødevarers Økologisektion holdt årsmøde i tirsdags. Uffe Bie lancerede en ide om en ny støttemulighed til økologisk landbrug i sin beretning. - Kommissionen lægger op til, at der udvikles særlige ekstensive økologiske produktionsformer. Her arbejder vi for at få en tilskudsmodel, der kompenserer lidt ekstra hos dem, der har meget lidt kvælstof til rådighed. Her kan en ny tilskudsmodel, hvor man kun må gøde med 80 kg N, måske være interessant, sagde han. Fra talerstolen i Ålborgs gamle elværk Nordkraft lød Uffe Bie EU-salgsfremmeordning får nu dansk støtte også et hip til dem i erhvervet, der vil kommunikere økologi med mere kant - formentlig møntet på Økologisk Landsforening: - Vi har den holdning, at vi kommer længst med ikke at snakke andre ned og kritisere deres måde at producere på. I stedet for skal vi på saglig og sober vis argumentere og fortælle om vores egne styrker og kvaliteter, sagde Uffe Bie. Michael Svane Jørgensen I erkendelse af, at salgsfremmeordningen i resten af Europa er overordentlig populær og derfor næppe bliver afskaffet, har den danske regering besluttet at flytte hænderne op på bordet og stemme for, de støttepakker, kommissionen to gange om året sender til afstemning i ministerrådet - selvfølgelig forudsat, at der er projekter, den danske regering ønsker at støtte, i pakkerne. Derudover er der to andre gode grunde til, at den danske regering har skiftet kurs. Dels er der sket en bevægelse væk fra, at støtten gives til rene reklamekampagner til mere fokus på økologi, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og forbrugeroplysning, hvilket betyder, at der er gode projekter i pakkerne, som regeringen gerne vil støtte. Dels skal forordningerne, der udstikker retningslinjerne for, hvilke projekterne der kan komme med i pakkerne, revideres i nærmeste fremtid, og den danske regering ønsker optimal indflydelse på dette arbejde, så de gode kriterier bliver styrket i forordningen. Denne indflydelse vurdere den danske regering, at man bedst får, hvis man ikke pr. definition stemmer nej til alt. EU s økologiregler er konservative af natur og uforandret gennem mange år. Reglerne skal kunne accepteres på tværs af kultureller og historiske forskelligheder i Europa. Vores chance er derfor, at vi kan skabe forbedringer uden at vente på ændrede regler, men ved at skabe økonomiske incitamenter til forandring og forbedring. Og får samfundet en gevinst med større omlægning og bedre økologi, så er pengene givet godt ud. Og har økologien det godt, har landbruget det godt. Mere økologi er ikke mindre landbrug, tværtimod. Der er mange, der står på spring for at komme med på vognen. Og der er rigtigt mange, der gerne vil have vores økologi - herhjemme og på vores traditionelle eksportmarkeder. Med andre ord så er tiden ikke inde til at læne sig tilbage, tværtimod. Tiden er inde til at komme videre og få taget nye skridt. Med lidt målrettet støtte. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag Tryk Skive Folkeblad Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max anslag inkl. mellemrum. Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk ISSN Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

3 11. oktober 2013 nr Indhold: AKTUELT 4 Klimaprojekt skal fremme økologisk klimastrategi KLIMA: I 2014 skal der jages drivhusgasser i et forsøgsprojekt, som Økologisk Landsforening står bag 4 5 Landbrugsreform faldt på plads LANDBRUGSSTØTTE: Det tog to år for Europa-Parlamentet og EU s Ministerråd at blive enige om en ny landbrugsreform. For økologerne er der ikke meget at hente i den nye reform, der skal gælde fra MARKED & MAD AKTUELT 6 På markedet: Spændende muligheder i Afrika 7 Viden ændrer adfærd KAMPAGNE: Mælkekampagnen har øget forbrugernes viden om økologi 7 Supergastro har forladt Bazar Fyn DETAIL: Ambitionen om at sælge lokale, fynske specialiteter lever videre i mindre rammer i Rosengårdscentret 8 Kæderne kører flere kampagner for økologi MARKEDSFØRING: Antallet af kampagner for økologi er vokset med 44 procent siden Svenskerne går efter dansk førertrøje UDFORDRING: Med en økoligisk markedsandel på 7,8 procent er Danmark i dag verdens førende øko-nation. Den position har naboerne i Sverige nu sat sig for at ville overtage 9 Solhjulet er rullet til Silkeborg GROSSIST: Efter 41 år som selvstændig virksomhed har Solhjulet taget hul på et nyt kapitel som økologisk fødevaregrossist under HCH Gruppen A/S i Silkeborg 10 Økologisk slagteri på Bornholm SLAGTERI: Går alt efter planen, slagter Hallegård Slagteri de første dyr til pinse næste år 10 Et nyt slagteri vil styrke hele øen 11 Økologien vinder terræn på Anuga MARK & STALD 12 Frontløber: En sømand gik i land 13 Fagligt talt: Tjek mineralindholdet i dit grovfoder 13 Halvdelen er væk MÆLKEKRISE: Strukturudviklingen har reduceret 700 mælkeproducenter til 400 på bare ti år - men tilsammen producerer de mere mælk 14 Lantmännen vil varme al øko-såsæd SUND UDSÆD: Al økologisk udsæd af vårkorn, som svenske Lantmännen solgte i år, var varmebehandlet. Målet er at få vintersæden med 14 Robotter skal rede græs i land ROBOTTER: Lette selvkørende redskaber skal pleje engene og hente biomasse til energi og gødning 15 Robotti på Agrotechnica ROBOTTER: Når maskinmessen Agritechnica i Hannover åbner om en måned, vil én af nyhederne være Kongskildes nye Robotti 16 Pas på, når du sælger korn og grovfoder REGLER: Nyomlæggere og økologer med nye arealer skal passe på ikke at sælge afgrøder med forkert status 16 Nyt fra ICROFS: Er der flere økologiske bøffer på vej? 17 BioGrow er meget lidt inde i varmen Dank økologi i 1000 butikker i Kina 6 EKSPORT: Arla bruger dansk økologis gode omdømme til at brande det nordeuropæiske mejeriselskab i Kina Køer tisser Roundup 17 DOKUMENTATION: Tysk undersøgelse viser, der er glyfosfat i danske malkekøers urin Økolandmænd uddannes til formidling FORMIDLING: I efteråret holder Økologisk Landsforening kursus for foreningens landmandsformidlere, som bl.a. skal deltage på op mod 80 årsmøder og generalforsamlinger i Coop Danmark Tid og sted Den 24. oktober indleder Økologisk Landsforening sammen med fem værtsgårde en kursusrække for økologiske landmænd, der har lyst til at deltage aktivt i formidlingsopgaver om økologi. - De fleste økologer er vant til at svare på spørgsmål om deres produktion og økologi generelt. På kurserne vil deltagerne blive klædt godt på med fakta, faglig og markedsmæssig viden samt tips om kommunikation og PR-arbejde, siger Bjarne Hansen, økologikonsulent og kursusleder, Økologisk Landsforening. Det første møde finder sted hos Bente og Flemming Haugaard. Arrangementerne gennemføres med tilskud fra hhv. EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram samt Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet. Basiskurser De fem kurser er såkaldte basiskurser. Deltagerne får også tilbud om at deltage på et udvidet kursus i Økologiens Hus, Åbyhøj, i december. Ud over Coop-møderne er der henover året en række formidlingsopgaver - ikke mindst sommerens dyrskuer og events som Økodag og De Økologiske Høstmarkeder. Læs mere og tilmeld dig her: aspx/landsbrugsformidler. aspx 24/10: Sydjylland Bente og Flemming Haugaard, Ingebølvej 15, 6392, Bolderslev 30/10: Nordjylland Bente og Karsten Kjærgaard/Skillingbro Naturcenter 31/10: Midtjylland Erene og Evald Vestergaard, Osteriet Hinge, Tanghusvej 14, 8620 Kjellerup 6/11: Sjælland Randi Vinfeldt, Fævejen 1, 4350, Ugerløse 7/11: Fyn Poul Rytter Larsen, Harndrup Skov 11, 5463, Harndrup

4 4 11. oktober 2013 nr. 531 Landbrugsskoler får økologi på skemaet Fra efteråret 2013 er undervisning i økologiske principper obligatorisk på alle landbrugsskoler, og alle ny-udklækkede landmænd vil derfor have et grundlæggende kendskab til økologisk produktion, når de forlader landbrugsuddannelsen. Med Fællesudvalget for Landbrugsuddannelsers ændring af uddannelsesordningen for landbrugsuddannelsen, bliver det slået fast, at viden om økologi også er en del af formålet med uddannelsen til landmand. Uddannelsesordningen fastsætter et minimum af økologiindhold, som den enkelte landbrugsskole skal leve op til, men der er ikke en øvre grænse. Således kan omfanget af undervisning i økologi skaleres op eller ned afhængig af den enkelte landbrugsskoles interesser. Regeringen genovervejer GMO er Monsanto ønsker EU s tilladelse til at markedsføre en majssort, der indeholder et såkaldt markørgen med antibiotikaresistente egenskaber. Danmark har i første omgang stemt nej til det konkrete produkt, Monsanto søger om at få godkendt. Der er nemlig brug for mere tid til at tage stilling til de mulige konsekvenser forbundet med det antibiotikaresistente gen, når det indgår i fødevarer eller foder til dyr. Det har sendt ansøgningen over i en såkaldt appelkomité, som giver Danmark frem til midt i oktober til at lægge sig fast på en endelig holdning på baggrund af en faglig og juridisk behandling samt en politisk drøftelse, som Fødevareministeriet formulerer det i et notat oversendt til Europaudvalget. AKTUELT I 2009 lukkede Foulum 36 grise ud i et areal med elefantgræs og energipil. Energiafgrøderne gemmer kulstof i jorden og opsamler kvælstof fra jordvæsken. Samtidig produceres CO 2 -neutral energi. Foto: Marie-Louise Simonsen. Nyt klimaprojekt skal fremme økologisk klimastrategi KLIMA: I 2014 skal der jages drivhusgasser i et forsøgsprojekt, som Økologisk Landsforening står bag. Målet er at beskrive, hvor langt ned man som landmand kan bringe udledningen af CO 2, lattergas og metangas på fem forskellige bedriftstyper Af Irene Brandt I 2009 lancerede Økologisk Landsforening, ØL, Klimastrategi for økologisk jordbrug, som året efter blev fulgt op af et Klimakatalog med 34 idéer til et bedre klima. Siden har ØLs konsulenter lavet en række klimahandlingsplaner hos danske landmænd - blandt andet alle mælkeleverandører til Thise Mejeri. - Nu går vi skridtet videre, for fokus i arbejdet med klimahandleplanerne har primært været på mælkeproducenter og planteavlere; men nu vil vi have flere bedriftstyper inddraget, fortæller Erik Kristensen, planteavlskonsulent i ØL og projektansvarlig for projektet Fem klimaoptimerede økologiske bedrifter, der skal gennemføres i løbet af I Klimakataloget kommer vi med en række forskellige anbefalinger, som hver især kan bidrage positivt til klimaregnskabet. Med det nye projekt vil vi demonstrere, hvordan fem forskellige bedrifter kan bringes ned på nul i klimaregnskabet, gennem udnyttelse af mulighederne uden skelen til, hvad det koster at nå dette mål, siger Erik Kristensen. Et par mælkeproducenter har rent faktisk allerede bragt deres klimaregnskab i nul; men det er ikke sket uden hjælp udefra. - De er nået så langt, fordi de har opstillet store vindmøller på deres jord. Og det diskuteres løbende, om det er en reel måde at lave positive klimaregnskaber på i landbruget; men vores holdning er, at det er et tiltag, som forudsætter, at landmanden lægger jord til og investeringer i møllerne. Andre udnytter de store tagflader i landbruget til opsætning af solceller, siger Erik Kristensen. Jordvarme, varmepumper, udnyttelse af overskudsvarme fra mælketanke og biogas er andre veje til produktion af energi på bedriften, som er mere eller mindre direkte afledninger af gårdens drift. Godt landmandskab Men klimakataloget har mange andre bud på tiltag, der kan mindske udledningen af drivhusgasser fra de økologiske landbrug. - Når vi taler om produktion af energi, taler vi om investeringer som løsning på problemet. Alternativt kan man som landmand ændre sine vaner, og ad denne vej få adgang til de lavthængende frugter, siger Erik Kristensen. Han fortsætter: - Kreaturerne tegner sig for 50 procent af klimabelastningen på mælkeproduktionsgårdene, og denne belastning kan ikke bringes i nul; men noget kan man gøre gennem godt landmandskab. Man kan for eksempel optimere foderet, så køerne bøvser mindre, sænke kviernes kælvingsalder, forlænge laktationsperioden og holde køerne i produktionen i længere tid. Man kan også gennem øget fodring med græs fremme kulstofopbygningen i jorden til gavn for klimaet. Krediterer for kulstofbindinger Som udgangspunkt fokuserer traditionelle klimaregnskaber udelukkende på hvor meget drivhusgas, der udledes fra for eksempel et landbrug. I det nye projekt, går ØL skridtet videre: Vil du være med? Økologisk Landsforening har fået kroner fra Fonden for Økologisk Landbrug til projektet: Fem klimaoptimerede økologiske bedrifter. Projektet gennemføres i Projektet laver klimadriftsscenarier for fem bedriftstyper: - Mælkeproduktion - Kødkvægsproduktion - Planteavlsproduktion - Svineproduktion og - Ægproduktion. Det er endnu ikke besluttet, om projektet skal gennemføres på konkrete landbrug eller som et modelprojekt; men er du økologisk landmand inden for én af den fem produktionsgrene, projektet omfatter, og vil du gerne deltage i projektet, vil Erik Kristensen gerne kontaktes af dig. Erik Kristensen træffes på: Tlf: eller på mail: ekr@okologi.dk - Vi inddrager kulstofbindinger i jorden i regnskabet og krediterer landmanden for at dyrke jorden med metoder, der tilfører mest muligt organisk materiale til jorden, som kan bidrage til binding af kulstof i de humusforbindelser, der dannes i jorden, fortæller Erik Kristensen. I løbet af de tre år, ØLs konsulenter har arbejdet med klimahandleplaner, er der oparbejdet en lang række gode erfaringer, som vil blive inddraget, når der for hver enkelt besætningstype skal udtænkes og afprøves tiltag, som kan nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget som muligt. - Vi ser frem til projektet, fordi vi ikke tidligere har regnet på, hvor vi ender, hvis vi gør alt det, der er muligt, siger Erik Kristensen.

5 11. oktober 2013 nr Landbrugsreform faldt på plads AKTUELT LANDBRUGSSTØTTE: Det tog to år for Europa-Parlamentet og EU s Ministerråd at blive enige om en ny landbrugsreform. For økologerne er der ikke meget at hente i den nye reform, der skal gælde fra Af: Irene Brandt - Hvis EU virkelig ville gøre det godt for de nye medlemslande, skulle man i forbindelse med vedtagelsen af den nye landbrugsreform have startet afviklingen af arealtilskudene i hele EU. Nu gør man det stik modsatte: Man udligner arealtilskudene, så de 12 lande, der får mest, skal afgive støtte til de 12 lande, der får mindst. Det betyder, at Danmarks andel af den direkte hektarstøtte falder til 6,6 mia. kr. om året. Men for de lande, der nu får øget deres direkte hektarstøtte, er det meget værre, for øget hektarstøtte, betyder stigende jordpriser, og det ved vi jo kun alt for godt her i Danmark, at det er starten på en gældsspiral uden ende. Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening, har kun en hovedrysten til overs for den kurs, landbrugspolitikken har taget med den nye landbrugsreform. Hun har fulgt forhandlingerne i to år og er ikke imponeret over resultatet. - Vi har argumenteret for, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvilkår, således at støtten gradvis erstattes af betaling for offentlige goder til gavn for klima, natur, miljø og drikkevand. Af denne indsats, får landmanden ikke varer, der kan sælges på markedet. Men der er dog gode grunde til at betale landbruget for at producere offentlige goder, da sikring af de offentlige De nye EU-lande skal have mere direkte hektarstøtte fra EU. Øget hektarstøtte, betyder stigende jordpriser. Foto: Lars Bahl, BAM, Scanpix. goders eksistens forudsætter, at de finansieres. Vi har derfor også den indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra den direkte arealstøtte til landmændene (Søjle I) til Landdistriktsprogrammet (Søjle II), siger Sybille Kyed. Modulation er blevet mulig i den nye aftale; men den kan gå begge veje, og Sybille Kyed frygter, at der vil være lande i EU, der vil føre midler fra Søjle II til Søjle I, hvilket i et europæisk perspektiv ikke gavner økologien. Samtidig vil denne praksis medvirke til at afholde Danmark fra at modulere mest muligt fra søjle I til II, da det er støtten i søjle I, der frygtes, at kunne medføre konkurrenceforvridning, hvis der er store forskelle landene imellem. Absurd resultat - Derudover er parlamentet og ministerrådet blevet enige om et tiltag, som betyder, at de sidste 30 procent af arealtilskudet i Søjle I, kun kommer til udbetaling, hvis ejendommen drives efter metoder, der på én eller anden måde tilgodeser naturen etc. Som udgangspunkt er alle økologer dermed sikret at få 100 procent arealtilskud, hvilket jo umiddelbart lyder godt, siger Sybille Kyed og fortsætter: - Problemet er blot, at det er en meget tung administrativ løsning, for nu skal tiltagene til gavn for naturen og miljøet håndteres to steder: I arealtilskudsprogrammet og i landdistriktsprogrammet. Samtidig er der lagt en begrænsning ind, som skal sikre, at naturtiltag, der er givet støtte til i form af 100 procents arealtilskud, ikke samtidig kan hente støtte i Landdistriktsprogrammet. Resultatet er ret absurd, fordi det kan gøre det administrativt tungt for de lande, der gerne vil tage hul på en kurs, hvor tilskudskronerne prioriteres til landmænd, der vil gøre noget aktivt for Der sendes gode signaler fra EU. Løsningerne er kluntede; og der er ingen garanti for, at vi får mere miljø for pengene; men vi får meget mere administration. SYBILLE KYED, FAGPOLITISK CHEFKONSULENT I SK LANDSFORENING at tage hensyn til naturen og miljøet. Jo mere ambitiøs landene er med grønningskravene, des sværere er det at opsætte gode ordninger i Landdistriktsprogrammet, som også kan bruges til at betale landmændene for en natur- og miljøindsats. Jo mindre ambitiøse landene er med grønningselementerne, des mindre virker kongres 2013 reformen som tilsigtet, idet EU kommissionens idé var, at alle landmænd skal gøre noget for natur og miljø for at få 100 procent støtte i et større omfang end dét, der lige præcis skal til for at få 100 procent arealtilskud. Mindst mulig indsats kommer dermed til at udløse mest støtte. Det er uheldigt at den ambitiøse økolog i Landbrugsreformen kort: Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til landbrugere for perioden Den væsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter (grønning), hvor udbetaling af en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget indebærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som støtte til områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede unge landbrugere samt muligheder for at anvende målrettede, koblede støtteordninger. Endelig indeholder forslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning af den direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemsstater/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling (søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til aktive landbrugere. princippet er bedst tjent med, at Karen Hækkerup ikke er så ambitiøs omkring den danske udmøntning af grønningskravene. Det er i direkte modstrid med Økologisk Landsforenings grundlæggende syn på, hvordan tilskudskronerne i den fælles landbrugspolitik skal anvendes. Grønning På trods af det klodsede resultat, er der dog en del, der tyder på, at parlamentet og ministerrådet egentlig har ønsket at gavne natur, miljø og klima gennem landbrugsstøtteordningerne. I hvert fald er der kommet et helt nyt begreb - grønning - ind i bestemmelserne. - Det er grønning, når udbetaling af en del af den direkte støtte forudsætter Økologi og ægte bæredygtighed 27. og 28. november 2013, Vingsted hotel & konferencecenter Få nyeste viden om økologi Deltag i debatten Styrk dit netværk Billig pris: 350 kr. ex. moms pr. dag. Gebyr på 200 kr. ved tilmelding efter 27. oktober Kongressen organiseres af Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Endvidere deltager Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i tilrettelæggelsen. Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fonden for økologisk jordbrug har deltaget i fi nansiering af projektet. overholdelse af tre EU-krav vedrørende opretholdelse af vedvarende græsarealer, afgrødediversitet og krav om en vis andel natur på modtagerbedrifterne. Derfor betyder grønning øget fokus på miljø- og klimaaspekter, og når begrebet nu dukker op, tolker vi det i Økologisk Landsforening som et tegn på, at EU forventer noget af landbruget. Desto mere ærgerligt er det, at den endelige reform ender med at virke stik mod hensigterne, siger Sybille Kyed. Hun opsummerer sit indtryk af den nye reform kort og kontant: - Der sendes gode signaler fra EU. Løsningerne er kluntede; og der er ingen garanti for, at vi får mere miljø for pengene; men vi får meget mere administration. Rabat ved tilmelding inden 27. oktober

6 6 11. oktober 2013 nr. 531 MARKED MAD PÅ MARKEDET Af Birthe Thode Jacobsen, selvstændig konsulent, BIOService Spændende muligheder i Afrika Økologien bliver i stigende omfang anerkendt som et redskab til forbedring af levevilkårene for fattige småbønder i ulandene. Det gælder inden for dele af FN, men også hos Danida er der øget interesse for økologi i ulandene. Flere danske økologer er allerede engageret i projekter i Afrika, men der er plads til mange flere, og mulighederne for at bidrage til udviklingen har aldrig været bedre. Generelt oplever rigtig mange ulande høje vækstrater. Som helhed er Afrika en af verdens hurtigst voksende økonomier, og der forventes fortsat høje vækstrater. Der er færre konflikter, bedre erhvervsklima, større udenlandske investeringer og stigende efterspørgsel. Det giver gode forretningsmuligheder inden for en række brancher ikke mindst landbrug og økologi. Og de virksomheder, der kommer først, kan have fordele af at etablere sig uden større konkurrence og derved få en højere markedsandel med relativt få omkostninger. Fra et udviklingsmæssigt perspektiv giver det også rigtig god mening at støtte udviklingen af økologien i ulandene. Flere studier viser, at småbrugeres udbytter og produktionssystemer forbedres væsentligt ved at anvende økologiske dyrkningsmetoder, - vigtige parametre i at forbedre levevilkårene for fattige småproducenter. Efter mange års engagement inden for økologi i ulande oplever jeg, at vægtige internationale aktører mere og mere får øjnene op for det enorme udviklingspotentiale, som økologien repræsenterer. Dette forstærker de gode muligheder for at være med til at udvikle og præge de lokale markeder og den økologiske sektor som helhed i Afrika. Jeg kan kun opfordre danske økologiske virksomheder og landmænd til at gribe mulighederne. Den danske grossist Grøn Fokus har netop været i Afrika for at etablere et Danida-projekt i Tanzania, og Økologisk Landsforening og BIOService har indgået et samarbejde for at hjælpe foreningens landmænd og virksomheder, som er interesserede i at udvikle deres forretning gennem en relation til et uland. Vi hjælper med at udvikle og afprøve forretningsidéen,samt tilbyder faglig rådgivning omkring opstart og udvikling af et forretningssamarbejde. Der er rigtig mange muligheder i en verdensdel, som er i rivende udvikling. Danske økologiske landmænd og virksomheder har den nødvendige knowhow - del den med Afrika. Marketingdirektør Jesper Colding fra Mengniu Dairy skal være med til at sælge dansk økologi til 18 mio. kinesere i Shanghaiområdet. Her tjekker han dåserne fra børneernæringsserien Baby&Me, som primært sælges via nettet. Dansk økologi i 1000 Kina-butikker EKSPORT: Arla bruger dansk økologis gode omdømme til at brande det nordeuropæiske mejeriselskab i Kina Af Jakob Brandt Økologien spiller en vigtig rolle i Arlas strategiske overvejelser i forhold til at erobre en bid af det kinesiske mejerimarked. Siden Arla i juni 2012 investerede 1,7 mia. kr. i det kinesiske mejeriselskab Mengniu Dairy, som giver adgang til et fintmasket distributionsnet, har der derfor været store forventninger til kinesernes tørst efter dansk økologi. Efter sommerferien landede de første produkter på det kinesiske marked i form af børneernæringsserien Baby&Me, Organic, der består af forskellige mælkepulverbaserede produkter til børn fra 0-6 år. For en måned siden fulgte langtidsholdbar økologisk mælk i kartoner med 250 ml og 1 l. Økologi og import i høj kurs Direktør Frede Juulsen med ansvar for Arlas aktiviteter i Kina oplyser, at begge produkter primært henvender sig til de mere velstillede kinesere i den hastigt voksende middelklasse, og det begrænser salgspotentialet. Ifølge en rapport fra KPMG vil den kineiske middelklasse dog vokse fra de nuværende 300 mio. til 600 mio. om mindre end 20 år, så selv om kineserne forsøger at øge produktionen, bliver der behov for mere importeret økologi. Arla har tilladelse til at eksportere t økologisk mælk om året til det enorme kinesiske marked. Sammen med Mengniu har Arla dog besluttet i første omgang at koncentrere markedsføringen om Shanghai-området. Det er den mest velstillede og vestligt-orienterede del af landet, hvor både økologi og importvarer er i høj kurs. Med 18 mio. indbyggere har det samme størrelse som hele det skandinaviske marked. Arla har musklerne Det bør dog ikke få de hjemlige økologer til at drømme om skandinaviske økologiprocenter i Kina. - Forbruget af økologi i Kina vokser, men der er mange om buddet, så konkurrencen er hård, siger Frede Juulsen. Arla konkurrerer med mange udenlandske selskaber, som i disse år søger lykken i Kina, men når det gælder økologi, er der ingen, som er så stærke som Arla, vurderer direktøren. En kinesisk pige med et solidt tag om mælkebrik med langtidsholdbar mælk fra jyske økologer. - Alle skal noget i Kina, men vi har to fordele. Vi har adgang til et stort distributionsnet, og når det gælder økologi, har vi musklerne til at kunne lykkes. Frede Juulsen skønner, at Arlas økologi i øjeblikket bliver solgt via ca butikker, mens Arlas konventionelle Kina-produkter er tilgængelige i butikker. På den baggrund forventer han, at Arlas samlede eksport til Kina vil krydse milliarden i år, og vil vokse til 3,5 mia. kr. i 2017, men hvor stor en del, økologien vil bidrage med, tør han ikke spå om. Arla har fået godkendt 40 økologer til at levere til Kina. Er det et passende antal? - I forhold til økologien er vi stadig i startfasen. Ring igen om et år, så ved jeg meget mere. Lige nu er mit bedste bud, at hvis vi kigger nogle få år frem, så passer antallet, siger Frede Juulsen, som har arbejdet på at forberede Arlas entre i Kina siden Det naturlige, rene valg På grund af Kinas mange fødevareskandaler og Kinas ambition om at begrænse befolkningstilvæksten er ikke mindst kravene til børnemad meget høje i Kina, og ca. halvdelen af modermælkserstatningen bliver importeret, og ifølge Frede Juulsen planlægger Arla flere børneprodukter på basis af økologisk mælkepulver. En øget økologi-omsætning er ikke det eneste motiv bag introduktionen af økologi på et kinesisk mejerimarked, som de seneste år har været domineret af en stribe fødevareskandaler. De omfatter også Mengniu, som Arla Foods ejer seks procent af, og det har givet det kinesiske mejeri et lidt blakket ry hos de kinesiske forbrugere. Det skal Arla ikke kun være med til at ændre på ved at bistå med know-how, der kan højne mejeriets fødevaresikkerhed. - De økologiske produkter er ideelle til at forsøge at bygge Arla op som det naturlige, rene valg for de kinesiske forbrugere, siger Frede Juulsen.

7 Hvor mange danske køer tror man bliver lukket ud på græs om sommeren? Kvickly tager større ansvar Over halvdelen Kvickly indleder deres hidtil største fremstød for ansvarlighed i form af dyrevelfærd, Under økologi og miljø. Kampagnen Kvickly. Vi halvdelen tager ansvar omfatter blandt andet tre nye film med fokus på Kvicklys engagement i ansvarlig fødevareproduktion, og 30 Coop-kæden % varsler lavere priser på økologiske varer og Dec Sep en forstærket indsats mod madspild. 11. oktober 2013 nr Slagteworkshop hos Gourmandiet Den prisbelønnede slagter og restauratør Peter Steen fra Gourmandiet på Østerbro er 23. oktober vært for en fire timer lang slagteworkshop, hvor han bl.a. gennemgår racens og modningens betydning for spisekvaliteten. Der kommer også gang i knivene. Under grovparteringen af halve svin giver Peter Steen eksempler på nye trends i udskæringer, anvendelser og interesser hos de moderne økologiske forbrugere. Kurserne er målrettet økologiske kødproducenter samt kokke og køkkenfolk, som arbejder med og gerne vil udbrede historien om godt økologisk kvalitetskød. Tilmelding hos ØL. Tegning: Colourbox MARKED & MAD I hvor høj grad forbinder danskerne økologisk mælk med rent grundvand? I høj grad Slet ikke I hvor høj grad forbinder danskerne økologisk mælk med en rigere natur med flere vilde dyr og planter? I høj grad Slet ikke % Apr Sep % Apr Sep Kort om analysen Viden ændrer adfærden KAMPAGNE: Mælkekampagnen har øget forbrugernes viden om økologi Af Jakob Brandt Det kan være vanskeligt at måle effekten af de mange forskellige økologikampagner, som løbende bliver søsat fra Økologiens Hus. Ikke mindst når der er tale om mere langsigtede videnskampagner, som ikke altid kan aflæses direkte i salgsstatistikkerne her og nu. Med mellemrum er det derfor nødvendigt at måle effekten, og projektleder Birgitte Nygaard fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening har fået A&B Analyse til at undersøge forbrugernes viden om økologisk mælkeproduktion før og efter forårets mælkekampagne, som også omfattede det landsdækkende event Økodag, hvor køerne kommer på græs. - Af svarene fra A&B Analyse fremgår det, at kampagnen har øget forbrugernes viden om værdierne bag den økologiske mælkeproduktion. At der er en direkte I høj grad Slet ikke Birgitte Nygaard fremhæver spredningen via de sociale medier og mejeriernes nemt afkodede budskaber på mælkekartonerne som hovedårsagen til, at så mange forbrugere er blevet eksponeret for de økologiske budskaber. I høj grad Undersøgelsen af mælkekampagnens effekt er foretaget via A&B Analyses Danmarkspanel. Det består af ca tilfældigt udvalgte danskere over 18 år. Indsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema. Dataindsamling er foretaget i tre perioder, hhv. december 2012 samt april og september personer deltog i undersøgelsen. Hvor mange danske køer tror man bliver lukket ud på græs om sommeren? Over halvdelen Under halvdelen % Dec Sep I hvor høj grad forbinder danskerne økologisk mælk med rent grundvand? DETAIL: Ambitionen om at sælge lokale fynske specialiteter lever videre i mindre rammer i Rosengårdscentret Tekst og foto: Jakob Brandt Det er nu et år siden, at Jan Holm åbnede det kulinariske supermarked Supergastro i Bazar Fyn i Odense. Kulinarisk kram fra Fyn til Fyn, lød filosofien bag butikken, som havde en ambition om at skabe et lokalt spisekammer med masser af ferske og økologiske produkter, men trods pompøse rammer nåede kundetilstrømning aldrig det ønskede niveau. Da Jan Holm efterfølgende ikke kunne blive enige om en lavere husleje med ejendomsselskabet Olav de Linde, som har indrettet og driver bazaren, valgte han før sommerferien at flytte butikken til indkøbscentret Rosengårdscentret, hvor de kommende måneder skal vise, om der er basis for at køre Supergastro videre i en light-udgave. - I sommermånederne handler folk primært i gågaden, så det er først nu, at vores højsæson starter, siger Jan Holm, og fortsætter: - Så længe vi kan se lys for enden af tunnelen, hænger vi på % Butikken er halveret Oplysninger på mælkekartoner og postkort Apr om den Sep. økologiske 2013 produktionsform har øget danskernes I hvor høj grad viden forbinder om fordelene danskerne ved økologisk økologi. mælk med en rigere natur med flere vilde dyr og planter? Supergastro har forladt Bazar Fyn Butiksarealet på den nye adresse er halveret, og det er gået ud over grøntsagerne og de ferske varer, og Jan Holm har desuden hentet en del udenlandske specialiteter ind i sortimentet, som efter hans vurdering omfatter ca. 40 procent økologiske varer. - Salget går stille og roligt, men vi har haft vanskeligt ved at fastholde det ferske sortiment, erkender Jan Holm, som fortsat aftager varer fra ca fynske producenter. Han oplever dog, at kunderne går mindre op i lokale varer, end han havde forventet, da han etablerede Supergastro. - Det er ikke de lokale varer, som bliver udslagsgivende for, om butikken overlever, siger han. Bazaren savner Supergastro Selv om Supergastro aldrig helt blev den kundemagnet, de øvrige handlende i Bazar Fyn havde håbet på, blev de øvrige butikker hårdt ramt, da Jan Holm i juli flyttede sin butik, og i forrige uge var der indkaldt til møde om bazarens fremtid. - Der er ikke nogen mennesker, efter Supergastro lukkede, siger ejeren af den græske restaurant Zorba, Franko Telusi Hansen, til Fyens.dk. Af samme grund efterlyser Olav de Linde en tilsvarende butik som Supergastro, så der kan komme mere liv i bazaren. Den havde sidste år under gæster mod 7,3 mio. gæster i Rosengårdscentret. sammenhæng mellem, hvor gode om fordelene ved økologi efter vi er til at passe på naturen og hvor hendes vurdering er første skridt meget økomælk, vi køber. Slet Desuden ikke på vejen til at ændre forbrugernes viser analysen, at flere danskere er adfærd foran køledisken. blevet opmærksom på, at det kun At mælkesalget i kampagneperioden har udvist et vigende salg, % er en mindre del af køerne i Danmark, der kommer på græs om tilskriver Apr hun mere Sep priskrigen på sommeren, siger Birgitte Nygaard. mælk og den krisestemning, som Hun er godt tilfreds med kampagnens endnu ikke helt har mistet sit tag Siden Jan Holm og Supergastro forlod Bazar Fyn, har han også sagt farvel effekt, fordi mere viden i forbrugerne. til mange af de fynske grøntsager, som var et vigtigt trækplaster.

8 8 11. oktober 2013 nr. 531 K vil være de grønne i blå blok Lars Barfoeds kriseramte Konservative Folkeparti vil pudse profilen. Det indebærer blandt andet, at partiet vil satse mere på natur, miljø og klima for at markere sig som det grønne parti i blå blok. På partiets landsråd i forrige weekenden erklærede Konservative ifølge Altinget.dk, at partiet i modsætning til Venstre støtter regeringens ambition om at reducere CO 2 - udslippet med 40 procent. Og nu er partiet også klar med en ny politik på natur- og miljøområdet. Arla sælger mere i Sverige I anden kvartal af 2013 øgede Arla salget af økologiske mejeriprodukter i Sverige med ca. tre procent, og Ann Freundenthal fra Arla oplyser, at signalerne fra den svenske detailhandel giver anledning til forsigtig optimisme hos Arla, som dog stadig har en stor overproduktion af økologisk mælk i Sverige. MARKED & MAD Kæderne kører flere kampagner for økologi MARKEDSFØRING: Antallet af kampagner for økologi er vokset med 44 procent siden 2008 Tekst: Jakob Brandt Foto: Arne Bjerre Det er ikke dagligvarekædernes skyld, at væksten i økologisalget er bremset op. Ifølge nye tal fra konsulentbureauet icoco, har Handelsbladet lavet en opgørelse over de enkelte dagligvarekæders økologikampagner. Tallene viser, at antallet af kampagner for økologiske varer er steget markant gennem de seneste fem kriseår. Dagligvarekæderne bruger mere og mere plads på at markedsføre de økologiske produkter i deres tilbudsaviser. Totalt blev der i 2008 lavet øko-kampagner i kædernes tilbudsaviser. Fem år senere er antallet øget med 44 procent til I opgørelsen fra icoco, som overvåger 180 detailkæder i Norden, tæller hver enkelt vare i udsalgsaviserne som én kampagne. Netto topper listen Et kig i statistikken viser, at det næppe er helt tilfældigt, at Netto har formået at forsvare sin position som landets største salgskanal for økologi. En del af forklaringen er, at kæden har flest butikker. En anden er, at Netto og flere af de øvrige discountkæder faktisk gør rigtig meget for at markedsføre økologien. Claus Nykjær fra icoco aflæser en klar tendens i statistikken. - Tallene viser, at discountbutikkerne udfordrer supermarkederne ved at benytte økologien til at tiltrække kunder, siger han. Billedet er ikke fair I 2012 stod discountkæden under Dansk Supermarked alene for 902 kampagnetilbud, mens søsterkæden Føtex indtog andenpladsen med 749. Først nede på tredjepladsen dukker Irma op med 693. Men ifølge Claus Nykjær tegner opgørelsen ikke et helt fair billede af, hvordan den enkelte kæde prioriterer økologien, da nogle kæder har ændret formatet på siderne i deres tilbudsaviser, og optællingen samtidig ikke siger noget om, hvor stor opsætning de enkelte annoncer har. Eksempelvis rummer Nettos tilbudsaviser i 2012 tre gange så mange sider som Irmas, så målt per side er det Irma, som gør mest for at markedsføre økologiske fødevarer. Dyremad ligger i bunden Af opgørelsen fremgår det desuden, og måske ikke særligt overraskende, at det er de tre store kategorier kolonial, mejeri og frugt & grønt, som sluger langt størsteparten af markedsføringsbudgettet. Tilsammen blev der lavet kampagner for produkter i disse kategorier, mens økologisk dyremad ligger helt i bunden med kun tre kampagner, som alle blev gennemført i Svenske Naturskyddsföreningen har netop lanceret en kampagne, som opfordrer svenskerne til at købe mere økologisk og slå danskerne. Svenskerne går efter dansk førertrøje UDFORDRING: Med en økologisk markedsandel på 7,8 procent er Danmark i dag verdens førende øko-nation. Den position har naboerne i Sverige nu sat sig for at ville overtage Af Jakob Brandt Nu klår vi dansken. Sådan lyder budskabet i en ny kampagne fra svenske Naturskyddsföreningen, der blandt andet fokuserer på, at vi danskere køber dobbelt så meget økologisk mad som svenskerne, og at Danmark er verdens førende økonation. I øjeblikket er den økologiske markedsandel i Danmark på 7,8 procent, mens den i Sverige er 4,1. - Det är imponerande. Men lite pinsamt för oss svenskar, skriver Naturskyddsföreningen på deres facebook-site, hvor de opfordrer svenskerne til at tage øko-kampen op mod danskerne og erobre den økologiske førerposition. Held og lykke, Sverige - Vi ønsker svenskerne held og lykke med missionen. Vi vil gerne battle med dem om at blive endnu bedre til at købe økologi. Hver gang vi lægger økologiske varer i indkøbskurven, er det til gavn for natur, dyr og mennesker. Så sammen kan vi gøre en stor forskel, siger Helene Birk, export manager i Økologisk Landsforening. - Vi opfordrer dog danskerne til at vise vores svenske naboer, at vi er meget stolte af den økologiske førertrøje og ikke ønsker at opgive vores flotte position som verdens bedste, siger Helene Birk og påpeger, at hver et æble og hver en liter mælk tæller i det økologiske regnestykke. Hvis hver dansk husholdning køber bare én liter ekstra økologisk mælk om ugen, så øges den samlede økologiske markedsandel med mere end én procent, siger export manageren. I næste uge deltager Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, i en paneldebat i Stockholm, hvor han vil give et indblik i, hvordan vi har båret os ad med at nå op på så højt et øko-niveau i Danmark. Misundelige svenskere Hos Naturskyddsföreningen spejder man med beundring mod de danske politikeres vilje til at fremme økologi. Foreningen peger blandt andet på den danske regerings langsigtede mål om at fordoble det økologiske landbrugsareal. - Vi svenskere ønsker at være og er tilbøjelige til at tro, at vi er helte i alle miljøforhold. Ved at vise, at det ikke er tilfældet, når det kommer til økologisk forbrug, tror vi, at en masse svenskere vil blive påvirket til at tage kampen op for at overtage den danske topplacering, siger Johanna Sandahl, næstformand i Sveriges Naturskyddsförening, om baggrunden for kampagnen. - I Danmark har regeringen taget meget klare og bevidste politiske beslutninger om at fremme økologien, og der har været et afgørende samarbejde mellem aktører i fødekæden. Jeg er sikker på svenske forbrugere gerne vil se lignende handlinger i Sverige, siger Johanna Sandahl.

9 11. oktober 2013 nr Ifølge Solhjulets nye ejer, Jens Sørensen, vil skiftet fra det gamle mejeri i Taul til de mere historieløse men topmoderne rammer i Silkeborg sammen med en mere effektiv distribution være med til at løfte Solhjulets økologisalg, uden at der bliver rokket ved grundværdierne bag den økologiske pionérvirksomhed. MARKED & MAD Solhjulet er rullet til Silkeborg GROSSIST: Efter 41 år som en selvstændig virksomhed har Solhjulet taget hul på et nyt kapitel som økologisk fødevaregrossist under HCH Gruppen A/S i Silkeborg Tekst og foto: Jakob Brandt Det var med en vis spænding, Solhjulets leverandører og trofaste kunder i sidste uge begav sig til husmesse hos den jyske grossist, som efter sommerferien er rykket fra de kringlede og rustikke rammer på Taul Mejeri til de mere historieløse og mere moderne ITstyrede lagerfaciliteter hos den nye ejer HCH Gruppen A/S. Selv om den fysiske rejse fra Bjerringbro til Silkeborgs nordlige industrikvarter er på under 30 km, er der en verden til forskel på de to virksomhedskulturer, som nu er ved at smelte sammen. Mange i og omkring de to virksomheder er spændt på, hvordan man kan bevare det bedste fra begge verdener, så de nye ejerforhold styrker både HCH Gruppen og Solhjulet. HCH Gruppen A/S Svaret på det spørgsmål bliver først givet i løbet af de kommende måneder, men selv om Solhjulets første uger efter flytningen var præget af det obligatoriske it-koks, som nærmest notorisk opstår, når flere it-systemer og adresselister bliver kørt sammen, er den foreløbige konklusion opmuntrende. Omplantningen fra Taul til Silkeborg er forløbet rigtig godt og rummer oplagte fordele for Solhjulet, som nu er indlemmet i en virksomhedsfamilie, der både råder over mere effektive lagerfaciliteter, flere lastbiler og et fintmasket distributionsnet. Billigere økologi til kunderne Ifølge den nye ejer, Jens Sørensen, kommer kunderne kun til at mærke fordele, mens den største ændring for de ansatte hos Solhjulet bliver, at HCH Gruppen overtager de kedelige opgaver med bogføring og logistik, mens det fortsat er Solhjulets egne folk, som har kontakten til leverandører og kunder. Derfor har det også været nødvendigt at reducere antallet af medarbejdere. Solhjulet har sagt farvel til medarbejdere, og samlet er der nu 120 ansatte i HCH Solhjulet fortsætter som et selvstændigt selskab under den nye ejer Hedegaard & Christensen Holding A/S, der driver HCH Gruppen A/S. Selskabet blev oprindelig etableret som en kolonial, korn- og foderstofforretning tilbage i Siden er mange nye aktiviteter kommet til, og holdingselskabet driver i dag flere selskaber, der samlet fungerer som en engrosvirksomhed, med egen distribution og leverancer som totalleverandør til kantiner, catering-, bageriog detailsektoren over hele landet. De vigtigste kundegrupper er bagerier, kiosker, institutioner og hoteller, mens salget til dagligvarebranchen udgør ca. 30 pct. Fra terminalerne i Sorø og Silkeborg tilbyder HCH et alsidigt og bredt sortiment af føde- og produktionsvarer med ca varenumre til godt kunder, som fremover også kan plukke fra Solhjulets brede sortiment af økologiske og biodynamiske produkter. Gruppens fire virksomheder. - På den måde bliver der tale om en markant besparelse for Solhjulet, og vi regner med, at vi i fremtiden kan nedsætte avancen på de økologiske produkter, og det skal komme slutbrugerne til gode, så de får billigere varer, siger Jens Sørensen. Solhjulet får eget univers Både Sven Jensen, som fortsætter i en endnu ikke helt klart defineret rolle som produktansvarlig hos Solhjulet, og Jens Sørensen pointerer, at der ikke bliver skåret i hverken serviceniveau, sortiment eller kvalitetskrav. Selv om Solhjulets medarbejdere nu deler kontor med HCH Gruppens øvrige ansatte, bliver det også fortsat de samme konsulenter, kunderne møder, og det har været vigtigt for de nye ejere at fastholde den ekspertise, Solhjulet har oparbejdet gennem mange år. Det er uden tvivl det vigtigste signal at formidle til de kunder, der har haft vanskeligt ved at se Solhjulet som en del af en konventionel grossistvirksomhed. - Solhjulet fortsætter som sit helt eget univers med eget lager, og kunderne kan se frem til et øget sortiment, da der også kommer kød på programmet. Så bortset fra, at der står et andet navn på lastbilerne, vil kunderne ikke komme til at opleve de store forandringer her og nu. Et plus på varer - Det er en stor opgave at føre Solhjulet videre, men vi har brugt 18 måneder på at forhandle alt på plads, og Solhjulet fortsætter som et selvstændigt selskab, der udelukkende handler med økologi, siger Jens Sørensen. Det har kun krævet nogle få ombygninger at indrette en del af det it-styrede lagers reolsystem til økologi, og mens Solhjulets frugt og grønt tidligere var fordelt i 22 forskellige kølerum, er det hele nu samlet i et stort tørlager og et kølelager, mens der som noget nyt bliver plads til et frostlager til kød og andre frostvarer, som samlet vil øge Solhjulets antal varenumre fra til over Solhjulets omsætning lander formentlig på mio. kr. i år, og de nye ejere sigter efter en omsætningsstigning på procent i løbet af to-tre år. - Salget i den første måned steg allerede med 12 procent, siger Jens Sørensen. Han ser et stort vækstpotentiale i økologisalget, som med tiden skal udvikle sig til et ligeværdigt ben med HCH Gruppens nuværende hovedkategori, som omfatter salg af råvarer til bagerisektoren, som med et årligt salg på ca. 400 mio. kr. aktuelt bidrager med ca. 80 procent af den samlede omsætning. Bagerierne bliver dog udfordret af dagligvarekædernes egne bagerier, og derfor var HCH Gruppen allerede på jagt efter et nyt forretningsområde, da Niels Ebbe for et par år siden bankede på døren og spurgte, om de var interesseredede i at drive Solhjulet videre. Selvstændig og fleksibel HCH Gruppen sælger i forvejen konventionelle cateringvarer for knap 50 mio. kr. årligt, men konkurrencen fra landets tre største udenlandskejede grossistkæder er hård, og salget er for nedadgående. - HCH Gruppen er landets eneste rent danskejede cateringgrossist, og vores beslutninger skal ikke op og runde mahognibordet i udenlandske bestyrelseslokaler. Det gør os mere effektive og fleksible, og vi kan hurtigt reagere på nye tendenser i markedet, siger Jens Sørensen, som er 2. generation i firmaet. Han betragter først og fremmest sig selv som købmand, og grundlæggende ser han ikke den store forskel på at sælge råvarer til bagerierne eller økologi. Begge dele handler om godt købmandsskab. Han er dog blevet overrasket over de mange mails, han har fået fra Solhjulets trofaste kunder. De afslører et meget passioneret kundeforhold, og en ægte bekymring for om HCH Gruppen vil være i stand til at værne om Solhjulets værdier. Det sidste er Sven Jensen ikke i tvivl om, og han glæder sig over, at fælleskantinen også bliver omlagt til minimum 90 pct. økologi. - Vi får optimeret vores konkurrenceevne, og vi får mulighed for at komme oftere med varer i yderområderne. Som et symbol på de biodynamiske værdier, som har været en ledetråd i Solhjulets første 41 leveår, fik ejeren af HCH Gruppen, Jens Sørensen t.v., et par kohorn, af Solhjulets grundlægger Niels Ebbe.

10 oktober 2013 nr. 531 Mere svin på gaflen I ugerne slog Økologisk Landsforening et slag for det økologiske svinekød med en landsdækkende kampagne, Gris under åben himmel, som skulle gøre danskerne klogere på det økologiske griseliv. Og hos Friland glæder man sig over de mærkbare effekter på salget af øko-svinekød, som voksede med 40 pct. i kampagneperioden. Målet med kampagnen er at sætte gang i en positiv spiral, hvor øget udbud genererer øget salg, og ifølge Randi Kok, kontorchef hos Friland, er der forhåbentlig nogle af de nye kunder som holde ved, så kæderne øger deres sortiment. Økologer får pris for at gå nye veje Økologerne Elsebeth Spangsbjerg og Peder Nielsen blev kåret som vindere af Familielandbrugets nye Initiativpris. Det skete på foreningens årsmøde og blev begrundet med de vestjyske mælkeproducenters evne til konstant at tænke utraditionelt og innovativt. Ifølge Landbrugsavisen har parret blandt andet etableret et tørreri til ladetørret hø tilbage i 2007, og to år senere startede Elsebeth et hestehotel i gårdens gamle kostald, som de fik bygget om. Senest har Peder kastet sig over trådløst internet og manglen på samme og er på egen hånd ved at etablere en antenne oven på en gastæt kornsilo. Med prisen følger en check på kr. Varm øko-mad lige til døren Maarbjerggaard Spisehus og Take Away i Nakke har indledt samarbejde med virksomheden Madvognen. Madvognen har siden 2008 leveret økologisk aftensmad til husstande i Nordsjælland og udvider fra 27. september konceptet til den nordlige del af Odsherred. Her indgår Maarbjerggaard Spisehus og Take Away i det netværk af lokale køkkener, som med fælles markedsføring og fælles webbestilling kan bringe varm, økologisk aftensmad lige til døren. Det nye tilbud omfatter husstande i Rørvig, Højby, Nykøbing samt Egebjerg. MARKED & MAD Økologisk slagteri på Bornholm Bornholmske specialiteter fra Hallegård bliver solgt til kunder i hele landet, og snart kan flere af dem formentlig leveres med Ø-mærket. SLAGTERI: Går alt efter planen, slagter Hallegård Slagteri de første dyr til pinse næste år Af Jakob Brandt Nu lysner det endeligt for den økologiske kødproduktion på Bornholm, som igen har udsigt til at få et økologigodkendt slagteri, som kan håndtere både kreaturer, svin og lam. Det er Jørgen Toft Christensen fra Hallegård, som driver et velrenommeret pølsemageri med tilhørende gårdbutik ved Østermarie, som sammen med lokale investorer vil bygge et slagtehus på 300 kvm. - Planerne er meget konkrete. Tegningerne mangler lige de sidste justeringer, inden vi kan søge om den endelige byggetilladelse, og jeg satser på, at slagteriet allerede kan stå klar til pinse, siger Jørgen Toft Christensen, som i samme forbindelse har søgt om økologisk KØD: Det bliver nemmere at sælge lokalslagtet kød, vurderer økologisk mælkeproducent Preben Nielsen fra Dalshøj autorisation til pølsemageriet på Hallegård. Forretningsplanen blev indsendt til Bornholms Erhvervsfond i sidste uge, og hvis det er klar til at støtte projektet, er Jørgen Toft Christensen tæt på at være i mål med finansieringen. Selskabsformen ligger endnu ikke helt fast, og det kan ende med et andelsslagteri. Styrker hele øens fødevarebrand - Det eneste, vi skal gøre i forhold til at gøre vores egne pølser økologiske, er at skifte til økologisk kød og økologiske krydderier. I forvejen bruger vi hverken nitritsalt, tilsætnings- eller farvestoffer, siger Jørgen Toft Christensen. Han flyttede fra Vestjylland til Bornholm som 18-årig, da han fik job som chauffør ved et foderstoffirma. Han er siden uddannet pædagog og arbejdede med vanskelige unge, indtil han i slutningen af 80 erne overtog Hallegård og indrettede pølsemageri og gårdbutik. Et lokalt slagteri på Bornholm vil fungere som et nyt lokomotiv for øens økologer, vurderer Henning Hervik fra Gefion. Han er en de personer, som har fulgt Hallegårds slagteriplaner fra sidelinjen, og den sjællandske økologikonsulent ser store perspektiver i et lokalt økologigodkendt slagteri. - Der er stor opbakning fra øens kødproducenter, og det vil give fødevareprodukterne større autentisitet, at dyrene bliver slagtet på øen, og det vil dermed give et løft til hele øen som fødevarebrand, siger Henning Hervik. Kommunen køber lokalt Siden Håndværksslagteren i Aakirkeby lukkede i 2009, har det været en kæmpe udfordring for de bornholmske landmænd og småbrugere, at øens eneste tilbageværende slagteri er Danish Crowns svineslagteri i Rønne, da det primært henvender sig til øens mere industriprægede svineproducenter. Efter Henning Herviks vurdering vil slagteriet gøde jorden for Ved at omlægge en del af produktionen til økologi vil Hallegård i mere end én forstand bidrage til en mere bærdygtig kødproduktion, og hvis Bornholm skal forsvare førertrøjen som et af landets mest interessante spisekamre, er det efter Jørgen Toft Christensens vurdering tvingende nødvendigt, at bornholmerne igen får deres eget slagteri. - Det vil både styrke Hallegårds og hele øens fødevarebrand, fastslår Jørgen Toft Christensen, som vil tilbyde returslagtninger også til producenter som kun har et par dyr hjemme i baghaven. Lægger låg på dyretransporter Han ved, at mange bornholmske producenter glæder sig over, Et nyt slagteri vil styrke hele øen flere små specialproduktioner af kød, og han ser et interessant marked i forbindelse med, at regionskommunens institutioner skal omlægges til 60 procent økologi, og at politikerne i den forbindelse har besluttet, at mindst 40 procent af råvarerne skal være produceret på Bornholm. Udvikling i stedet for afvikling Det åbner blandt andet en mulighed for øens to økologiske kvægbrug. Et af dem drives af brødrene Lasse og Preben Jensen, som har 200 malkekøer på Dalshøj ved Poulsker, hvor de krydser en del af køerne med kødkvægsracer og at de snart kan lægge låg på den kostbare transporten af levende dyr fra Bornholm til sjællandske slagtehuse og retur med parteret kød. - På den måde vil vi gøre en dårlig historie god og samtidig skabe arbejdspladser på øen ved at slagte dyrene selv, siger Jørgen Toft Christensen. Skovgrise fra Vasagård Samtidig er den bornholmske iværksætter meget bevidst om ikke at gentage andres fejl. - Man kan hurtigt få volumensyge, hvis man vil for meget fra starten. Derfor starter han i det små, og satser på at han kan afsætte en del af kødet via det netværk af kunder, sælger kødkasser med kvarte dyr til private. - Hvis slagteriet bliver en realitet, vil vi udbygge vores kødproduktion, ellers var vi klar til at afvikle den, siger Preben Jensen. som Hallegård allerede har opbygget i Danmark og udlandet. Beregninger viser, at investeringen på fem mio. kr. i det nye slagteri kan forrentes ved et årligt slagteprogram, som omfatter 300 kreaturer, 700 svin og 700 lam, og Jørgen Toft Christensen har allerede lavet en aftale med den kommende økolog Thomas Pedersen fra Vasagård, som producerer et passende antal skovgrise, som næste sommer er omlagt til økologi. Hammershus Lam er en anden forventet kunde, som stort set alene kan leverede det antal lam, som minimumsbudgettet opererer med, mens øens mælkebønder kan sikre en stabil leverance af kreaturer. Jørgen Christensen oplever en voksende efterspørgsel efter økologiske produkter, og han er nu klar til at etablere eget slagteri på Hallegård. Selv om han har udsigt til at spare tranporten til og fra Mogens Nielsens Slagteri i Herlufsmagle på Sjælland, forventer han ikke, at de samlede slagteudgifter bliver lavere ved at skifte til Hallegård. Han er derimod overbevist om, at det vil løfte salget, hvis dyrene bliver slagtet lokalt. Det vil gøre det muligt at skrue op for studeproduktionen og dermed reducere antallet af tyrekalve, som bliver aflivet lige efter fødslen. jb@okologi.dk

11 11. oktober 2013 nr To økologiske fællesstande på Anuga Anuga 2013 omfatter m 2 Udstillere: fra ca. 100 lande Heraf er de 256 økologiske Hovedparten af de danske udstillere af økologiske fødevarer på Anuga fordelte sig på to fællesstande i hal 5. Eksportfællesskabet Bio Aus Dänemark havde 13 økologiske firmaer med til Køln, mens Økologisk Landsforenings og Landbrug & Fødevarers eksportnetværk, Danish Organic Food Network, stillede med 12 virksomheder i dagene fra oktober. Drikkevarer var en af de store kategorier i den økologiske hal på Anuga. Her tester markedschef Henrik Hindborg en smoothie fra danske Juice Organic, som har store ambitioner om at ekspandere i udlandet. Økologien vinder terræn på Anuga MESSE: Verdens største fødevaremesse i Køln opruster på den økologiske front og 25 danske udstillere havde fem travle dage i hal 5 Tekst og foto: Jakob Brandt Rekordmange økologiske virksomheder fra Danmark deltog i 2013-udgaven af Anuga. Endelsen på mailadressen var dk på hver tiende af de 256 økologiske virksomheder, som udstillede i økologihallen på verdens største fødevaremesse. Om det også er ensbetydende med en masse eksportordrer til de danske virksomheder, er en anden sag. Messens første dage var domineret af indkøbere fra Asien og USA, mens de europæiske købmænd gjorde deres indtog de sidste dage, men alle hjørner af Verden var repræsenteret, og for eksportchefen i Økologisk Landsforening, Helene Birk, er der ingen tvivl om, at Anuga også bliver plottet ind i messekalenderen i Der er et helt andet kundeunderlag her end på BioFach. Der kommer flere af de helt store etablerede kæder og grossister, og der er ingen tvivl om, at vi også skal være med i Køln i fremtiden, siger Helene Birk. Som i år vil det formentlig igen ske i form af en fælles stand sammen med Landbrug & Fødevarer, og markedskonsulent i L&F, Mikkel Grønlykke oplyser, at han allerede har været i kontakt med messeledelsen for at bestille et større standareal, når Anuga afholdes igen om to år. I år måtte økologien dele hallen med kategorien chilled & fresh food, og økologien optog kun knap fire procent af messens samlede udstillingsareal på kvadratmeter. Om to år sigter de tyske arrangører efter kvm. økologi. - Messeledelsen fortæller, at den regner med at hele underetagen i hal 5 vil blive reserveret til økologi i 2015, siger Mikkel Grønlykke. God eksponering Da Økologi & Erhverv besøgte messen tirsdag, var der tæt trængsel i det meste af det store messekompleks. Indkøbere, grossister og producenter jagtede det rigtige match, og da de tyske messearrangører forventede, at det samlede antal gæster ville lande i nærheden af , er mulighederne for en lykkelig forbindelse utallige. Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark forventer, at ca. en femtedel af gæsterne besøger den økologiske hal i løbet af messens fem dage, så efter hendes vurdering får de trods alt relativt få øko-virksomheder en fantastisk eksponering i Køln. - Det er bedre at 400 udstillere på Anuga får besøg af mennesker, end at udstillere får besøg af på BioFach, lyder ræsonnementet hos den erfarne eksportkonsulent. Allerede på tredjedagen af messen løb to af de danske udstillere på hendes stand tør for visitkort. En af dem var Anuga-debutanten Claus Rost fra chokoladeproducenten Wine Tree. - Jeg havde en boks med 500 visitkort med herned, siger han og ryster på hovedet. Gedeost til Dubai Også Anuga-veteranen Dorthe Sørensen fra Tebstrup Gedeosteri havde for få visitkort med til Køln. Et af kortene havde hun afleveret til en importør fra Dubai, som oplyste, at han har en kølebil, som starter i Sverige og samler fødevarer op hele vejen ned gennem Europa. Det ligner en ideel kunde, da det vil løse et stort problem omkring logistikken for det lille jyske gedeosteri, som afsætter 95 pct. af produktionen i Danmark. Hun planlægger at fordoble produktionen i løbet af de næste halvandet år, og så får hun behov for at afsætte en større del af produktionen i udlandet. - Der er kæmpe interesse for mine gedeoste, siger den jyske økolog, som i år har taget sin datter med til at hjælpe med at passe standen, hvor kunderne konstant gafler terninger af gedeost i sig. Datteren giver Dorthe frihed til selv at søge inspiration i Anugas store mejerihal. - Anuga er et godt sted, hvis du vil se, hvad der rører sig, og jeg tager masser af inspiration med hjem. Økologi i børnehøjde Den økologiske børnemadsproducent Lovemade, var en af Anugadebutanterne, og indehaver Silvia Wulff fik voksne indkøbere fra alle hjørner af verden til at smage på indholdet af dåserne med babymos, som er udviklet af kokkene Mikkel Maarbjerg og Nikolaj Kirk. Den frosne babymad har allerede vist sit værd i udlandet under et testsalg hos ICA Maxi i Sverige. Silvia Wulff grundlagde Lovemade i 2011, og på hjemmemarkedet bliver Silvias økologiske børnemad i dag solgt hos SuperBest, men hvis konceptet for alvor skal blive en succes, har Silvia Wulff behov for at finde flere kunder. På Anuga oplever hun overraskende stor interesse fra asiatiske indkøbere. - Mine svenske leverandører kan sagtens skrue op for produktionen, og jeg vil meget gerne ind hos nogle større udenlandske kæder. Mødet mellem Henry Franzen, Henrik Biilmann og Karsten Borrisholt er et godt eksempel på Anugas funktion som mødested for alle led af branchen. Dansk kødtræf i Køln MESSE: Irmas kategorichef spotter de nye trends i Køln og plejer eksisterende kundekontakter - Karsten Borrisholt er her. De danske indkøbere bliver hurtigt spottet, når de anløber de danske stande, og beskeden om, at Irmas kategorichef for kød Karsten Borrisholdt er ankommet til hal 5, øger straks opmærksomheden hos direktør Mads Quistgaard og salgsdirektør Henry Franzen, som bemander Aalbæk Specialiteters stand. De er her for primært at finde nye kunder til deres højtforædlede kødprodukter, men at pleje netværket er også en vigtig del af deres arbejde på messen. Det er sidst på messens tredje dag, og de to er i færd med en længere samtale om kødmarkedet med Henrik Biilmann. Han er direktør for Friland, Aalbæks vigtigste råvareleverandør, og da Irma-delegationen lander foran tallerknerne med smagsprøverne på Aalbæks økologiske specialiteter, bliver der tid til en snak med en af de jyske pølsemageres vigtigste detailkunder. Mange interesser mødes Det lille kødtræf tegner et godt billede af de mange forskellige interesser, som flettes sammen på en stor international messe som Anuga. For Henrik Biilmann, som sidste år forlod Arla for at erstatte Karsten Dejbjerg som direktør for Friland, er rejsen primært gået til Køln for at vise ansigtet og møde firmaets mange eksisterende udenlandske kunder. - Den tid, da vi kunne finde nye kunder på en messe som den her, er forbi, men vi kan tale om nye markedsmuligheder med eksisterende kunder, siger Henrik Biilmann. Sindssygt spændende Karsten Borrisholdt er også rejst til Tyskland for at pleje kontakten til eksisterende leverandører, men han bruger også i høj grad messens store hal med kødvarer som inspirationskilde til fremtidige Irmaprodukter. - For mig er det sindssygt spændende at komme på messer. Man finder altid nogle nye varer, men det mest interessante er at se de nye trends. I år sporer han generelt en højere standard på kød og fjerkræ, men konkurrenterne læser også avis, så han fortæller ikke om alt hvad han, Irmas direktør Jesper Uggerhøj og kædens innovationschef Martin Hansen har støvet op. - Jeg har fundet den første gode ide, som jeg skal have med hjem, men den får du ikke, smiler Borrisholdt. Han behøver knap at kigge ned i Aalbæks køledisk. Vel vidende at eventuelle nyheder bliver præsenteret for Irma, længe inden de havner på en udenlandsk messe. Det er en del af kundeplejen efter mange års samhandel.

12 oktober 2013 nr. 531 Hans Johnsen blev økologisk landmand ved et tilfælde. I dag nyder han stor anerkendelse for sit arbejde som fjerkræopdrætter. SK FRONT- LØBER Økologisk Frontløber Hans Johnsen fra Sødam ved Møgeltønder følger sine kyllinger fra jord til bord. Og bordet står ofte i en af landets bedste gourmetrestauranter. Årets Frontløber udpeges på Økologikongressen 2013 KYLLINGER: Erfaringerne fra et halvt liv i søværnet og handelsflåden kan sagtens gøre nytte inden for økologisk kyllingeopdræt Selv en hanekam kan blive til gourmet-mad i de rigtige gryder. Denne hane lever lykkeligt uvidende om den skæbne, der venter den efter et sted mellem 75 og 120 dage i Hans Johnsens hønsegård. En sømand gik i land Tekst og foto: Irene Brandt Det havde hele tiden været Hans Johnsens plan, at han på et tidspunkt ville gå i land og starte som selvstændig erhvervsdrivende. Planen indeholdt dog ikke en beskrivelse af, hvilken branche han ville give sig i kast med. - Jeg var nær ved at blive skotøjsforhandler; men jeg ville ikke betale den høje pris, man forlangte for forretningens goodwill, fortæller Hans Johnsen fra Sødam. I dag er han en af landets mest respekterede opdrættere af økologiske kyllinger. Sødams kyllinger serveres på landets bedste gourmetrestauranter og Det Danske Gastronomiske Akademi har givet hædersdiplom til fjerkræet fra Sødam. Så det er næsten ikke til at begribe, at det var tilfældet og en lang omvej, der førte Hans Johnsen til gården Sødam. - Min datter havde hest, som var dyr at opstalde, og på en jagttur hørte jeg, at Sødam var til salg. Og så købte vi gården i 1994, mens jeg stadig sejlede, fortæller Hans Johnsen. Som gårdejer begyndte Hans Johnsen at se sig om efter en måde at leve af gården på, og valget faldt i 1997 på økologiske grise. - Da vi valgte at drive Sødam økologisk, var det ikke for vores blå øjnes skyld; men der var gode statstilskud til omlægning til økologisk drift, og det kunne vi forholde os til, fortæller Hans Johnsen. Faldende priser på svinekød og en sygdomsperiode, som gjorde Hans Johnsen uarbejdsdygtig i månedsvis, resulterede i, at svinene blev skiftet ud med kyllinger, som var lettere at håndtere. Det skete i år og siden er det kun gået én vej for kyllingeopdrættet: Fremad. Hemmelig urteblanding Fra årene som kaptajn i handelsflåden har Hans Johnsen fået kærlighed for at skrive logbog, og selvom søen er skiftet ud med store kyllingeflokke, skriver Hans Johnsen stadig dagbog, hvilket er en stor del af grunden til, at Sødams kyllinger i dag er eftertragtet spise i mange hjem og på mange restauranter. - Jeg havde INGEN erfaring med kyllingeopdræt; men Landskontoret for Fjerkrærådgivning fra Landbrugets Rådgivningscenter har udgivet en driftsvejledning: Produktion af økologiske slagtekyllinger. Den fik jeg fat i, og jeg har læst den mange gange, fortæller Hans Johnsen. I sin dagbog noterede han alt, hvad han foretog sig i pasningen af kyllingerne, og på denne måde fandt han frem til, hvad der har god effekt. Han snakkede også med sine kollegaer og konsulenter; og sidst - men ikke mindst - snakkede han med kokkene fra de gode restauranter i nabolaget. Gennem de mange observationer og samtaler endte Hans Johnsen op med en dag at stå med et kvalitetsprodukt, som han er meget stolt af at producere. - Claus Oksen, der på et tidspunkt var chefkok på Rømø Wellness, og Henning Kohl fra Schackenborg Slotskro gav mig rigtig god feedback på vores produkter. Det var for eksempel dem, der overtalte mig til at blande majs i foderet, for som de sagde: Dine kyllinger ligner lig! Med majs i foderet får kødet en fin gylden tone, fortæller Hans Johnsen. Kokken Christian Bach, der dengang var chefkok på Schackenborg Slotskro, har også været inde over produktudviklingen. - Han troppede en dag op med en masse urter. Vi blandede urterne i foderet til 20 kyllinger, som vi isolerede fra resten af flokken, så vi kunne følge, hvordan de ville trives på en urterig kost, fortæller Hans Johnsen. Resultatet var fantastisk. Kyllingernes trivsel steg markant. Deres tarmflora og immunforsvar blev tydeligt forbedret på den urterige kost. Kødstrukturen i de slagtede kyllinger var også væsentlig forbedret, og i dag er alle hønsegårdene og markerne til slæt tilsået med Hans Johnsens hemmelige urteblanding. - Du får ikke at vide, hvilke urter der indgår i blandingen, siger han, inden jeg overhovedet når at spørge. Udsolgt på alle hylder - Det er vigtigt for mig, at kyllingerne har det godt, siger Hans Johnsen. Og så er det jo meget praktisk, at det er kyllinger, der har levet et godt liv, der smager bedst. Tidligere blev kyllingerne slagtet lige syd for grænsen på et tysk fjerkræslagteri; men i 2007 besluttede Hans Johnsen, at han også ville være slagteriejer. Så han købte et nedlagt mejeri i Døstrup en lille snes kilometer fra gården og etablerede i 2009 sammen med Michael Orbesen Sødam Øko Fjerkræslagteri i det gamle mejeri. - Nu har vi 100 procent kontrol med vores produkt fra jord til bord, hvilket er utroligt tilfredsstillende. Når kyllingerne er slagtet, luftkøles kødet i 18 timer. Dermed undgår vi, at kødet opsuger vand. Det giver en naturlig højere kødkvalitet, fortæller Hans Johnsen. Han kasserer hellere kødet, hvis der er den mindste mistanke om, at der er sket fejl et eller andet sted i processen, end at risikere virksomhedens gode renommé. - Bare én dårlig sag, kan ødelægge alt det, vi har bygget op, konstaterer Hans Johnsen. En kylling er ikke bare en kylling. Der er indvolde, lår, vinger og bryst, og alt skal helst bruges. - Vi har ikke råd til at stille det kød, der er mindst efterspørgsel på hen i et hjørne, for det ville betyde, at resten skulle sælges til en højere pris, fortæller Hans Johnsen og fortsætter: - På et tidspunkt havde vi problemer med afsætningen af overlår; men så udviklede vi vores nye salgssucces: kyllingecuvette, og nu er der udsolgt på alle hylder. Hanekam til Noma Restaurant Noma er én af de gourmetrestauranter, som køber kyllingekød hos Sødam, og de holder sig ikke til de traditionelle udskæringer. - Somme tider bestiller de kyllingehoveder - med fjer og det hele; men spørg mig ikke, hvad de bruger dem til. De aftager også kammene fra alle vores hanekyllinger, fortæller Hans Johnsen og forsvinder ind i en af de seks mobile stalde for at finde en hanekylling, der kan komme med på billedet. Hans Johnsen har slagtekyllinger fordelt på i alt 12 flokke. Fire flokke holdes til i fire hønsegårde i Jejsing øst for Tønder, og otte flokke holder til hjemme på Sødam. I alt producerer Hans Johnsen ca kyllinger om året. I 2010 fik Sødam Det Danske Gastronomiske Akademis Hædersdiplom. Sødam er certificeret af Dyrenes Beskyttelse.

13 11. oktober 2013 nr MARK Halvdelen er væk STALD FAGLIGT TALT Af Anna-Sofie Kjærsgaard, økologi- og kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening Tjek mineral-indholdet i dit grovfoder Høj selvforsyningsgrad og et lille indkøb af foder - lige noget for enhver kvægbonde med almindelig sund økonomisk forstand - ikke mindst, når der står økolog på visitkortet. Mange steder fyldes både opdræt og køer med godt grovfoder af god kvalitet. Men husk på, at når udbyttet i marken stiger, ja, så fortyndes mængden af især mikromineraler i foderet. Marken kan kun afgive en vis mængde. Fænomenet ses tydeligst på protein-indholdet. Men hvad med indholdet af mineraler? Ofte bliver mineralanalyserne prioriteret i det gode ko-græs, men der kan også være god fornuft i at få en analyse af de lidt mere ukurante slæt, der stemples som kvie-foder. Mineralog vitaminforsyningen er nemlig helt vital for kalve, kvier og goldkøer, hvis man har forventninger om høj ydelse og mange laktationer hos malkekøerne. Der er meget stor forskel på indholdet af både makro- og mikromineraler fra år til år. Indholdet afhænger af udbytte, vækst, afgrødernes sammensætning og især af lokale forskelle. Jordboniteten betyder meget for hvor mange mineraler, grovfoderet henter op fra undergrunden. Indholdet af mineraler i en rigtig god lerjord er langt højere end i høj sandjord. Derfor kan man ikke generalisere, når det kommer til behovet for at supplere foderrationen med mineraler. Har du ambitioner om, at dine ungdyr skal vokse maksimalt, kælve i en tidlig alder, have gode ben og velfungerende muskulatur, at kælvekoen skal levere en råmælk af høj kvalitet, at køerne skal klare sig godt igennem laktationen med en høj ydelse? Så må du ikke bare lukke øjnene og åbne sækken med type-mineral. Der er så afgjort god økonomi i at analysere grovfoderet for mineraler - især hvis selvforsyningsgraden er meget høj. Det gælder alt grovfoder, der indgår i rationen med en væsentlig andel. Når du har overblik over, hvad dit grovfoder bidrager med, er det bedste for din økonomi at vælge en specialmineralblanding, der netop tilgodeser dine dyrs behov. Husk på hvad en omløbning koster, en dødfødt kalv og et par hævede haser. Ved at vide, hvad grovfoderet indeholder, kan du forsyne dyrene med netop dét, de har brug for, frem for at bruge en almindelig tynd typemineral. Husk også at se på indlægssedlen. Det skal ikke kun være salt og foderkridt. Opløseligheden er også helt afgørende - det gælder også for specialmineraler. Det er ikke ligegyldigt, om køerne kan optage mineralerne eller ej. Der er mange udbydere af mineraler på markedet. Ikke alle tager opgaven lige seriøst. På længere sigt ser den økologiske mælkebranche muligheder for vækst. På kort sigt truer dårlig økonomi med at lukke bedrifter. MÆLKEKRISE: Strukturudviklingen har reduceret 700 mælkeproducenter til 400 på bare ti år - men tilsammen producerer de mere mælk Af Karen Munk Nielsen Økonomisk trængte mælkeproducenter føler sig presset af deres banker til at regne på, om de hellere skulle drive konventionelt landbrug. Historien om banker, der presser økologer, har gået medierne rundt de seneste uger. Bankerne afviser naturligvis, at de blander sig i driftsformen. De interesserer sig kun for tal, lyder kommentaren fra tre jyske banker i Jyllandsposten. Det er svært at få fakta på bordet om problemets omfang. Arlas pressechef taler om en håndfuld henvendelser og et par konkrete udmeldelser på nuværende tidspunkt. Thises mejerichef Poul Pedersen kender ikke til leverandører, der med sikkerhed lægger tilbage til konventionel drift. - Vi har ikke fået konkrete udmeldinger på nuværende tidspunkt, men jeg har da hørt, der er et par stykker, der overvejer situationen. Vi har 80 leverandører, så det er vel naturligt, siger mejerichef Poul Pedersen. Hård strukturtilpasning At økonomien strammer mange steder, hersker der ingen tvivl om. De seneste års driftsregnskaber taler deres tydelige sprog. Men økologiske mælkeproducenter har altid forladt branchen, de tilbageværende har øget produktionen, og nye er kommet til i det omfang, der har været brug for mælken. Ifølge Mejeriforeningens statistik har strukturudviklingen i den økologiske mælkesektor været voldsom. Antallet af mælkeproducenter er omtrent halveret på ti år fra 695 i 2002 til 399 i Det svarer til, at 30 bedrifter lukker hvert år. Ikke desto mindre bliver der produceret lige så meget økologisk mælk i dag som for ti år siden. I dialog med bankerne Formanden for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening, Ole Sørensen, vil da heller ikke afvise, at nogle skal dreje nøglen om i den nuværende situation. - Det er markedskræfterne, der virker. Dem kan vi ikke sætte ud af spil, og vi anerkender, at landbrugsdriften skal være en god forretning både for landmand og bank, siger han. - Men vi vil gerne tale med bankerne om, hvorfor de ikke vil låne penge ud til ellers sunde forretninger, og hvorfor bankerne skal have ti gange mere i rente, end de selv betaler for at låne pengene. De spørgsmål får bankerne formentlig lov til selv at svare på, når Økologisk Landsforening i den kommende tid forsøger at komme i direkte dialog med pengeinstitutterne. Den opsøgende indsats er led i mælkeudvalgets plan for at støtte trængte kolleger. Thise lukker dør på klem Ole Sørensen mener, det er kortsigtet at lægge bedrifter tilbage til konventionel drift. - Der er meget, der peger i positiv retning for den økologiske mælkesektor, hvis man ser bare fem år frem. Vi forventer lidt af et boom i afsætningen. Salget til foodservice-sektoren vokser, og i detailhandlen er der tegn på, at prisspændet mellem den økologiske og billigmælken svinder ind. Og så er nogle mejerier ved at få hul på eksport til store, interessante markeder i Tyskland og Kina. Det kan blive rigtig stort. Vi står i en situation, hvor udnyttelsesgraden nærmer sig nul, så i stedet for at lukke økologiske bedrifter ned, burde man ruste sig til den stigende efterspørgsel, siger Ole Sørensen. Også mejerichef Poul Pedersen, Thise ser lyspunkter. - Markedssituationen er gunstig, og jeg er sikker på, efterspørgslen efter rene mælkeprodukter vil stige fremover, siger han. Thise har i lang tid været hermetisk lukket for nye leverandører, fordi mejeriet har haft mere mælk, end det kunne sælge. Nu åbner Poul Pedersen imidlertid døren en smule på klem. - Skulle der komme en enkelt omlægger forbi, kunne det da godt være, vi ville snakke med vedkommende, siger han. Hos Arla er der dog ikke konkrete planer om at åbne for tilgangen af økologer. - Men vi følger naturligvis markedsudviklingen tæt, så vi er på forkant med vores fremtidige behov, lyder det fra pressechef Theis Brøgger. Mælkeproduktion Antallet af økologiske mælkeproducenter er omtrent halveret de seneste ti år Bedrifter Mælk, mio. kg

14 oktober 2013 nr. 531 Interessen for at se GrassBot en i arbejde og diskutere perspektiverne i intelligent teknologi til landbruget var stor, da Agro Business Park inviterede til temadag. MARK & STALD Lantmännen vil varme al øko-såsæd SUND UDSÆD: Al økologisk udsæd af vårkorn, som svenske Lantmännen solgte i år, var varmebehandlet. Målet er at få vintersæden med Sverige er langt foran Danmark, når det drejer sig om at finde økologiske alternativer til kemisk bejdsning af udsæd. ThermoSeed er en af dem. Metoden består i en kontrolleret opvarmning af kernerne, og den er udviklet i den Lantmännen-ejede virksomhed BioAgri. Den første varmehandlede udsæd blev solgt i 2006, og nu går Lantmännen linen ud med en strategi for varmebehandling af al økologisk udsæd. Allerede i år blev al vårsæd ThermoSeed-behandlet, og målet er at få vintersæden med. Det er dog ikke helt enkelt. Det kræver laboratorietid at fastsætte den rette varmebehandling til hvert parti, og netop tid kniber det med i høsten, hvor der ikke er mange dage, fra høst til såning, fortæller afdelingschef Anneli Kihlstrand, Lantmännen Lantbruk, til EkoWeb.nu. Den del af vintersæden, der ligger et år over, bliver dog varmebehandlet. Styrker spireevnen Når Lantmännen vælger at varmebehandle alt og ikke kun partier, hvor smittegraden overstiger grænseværdierne, skyldes det blandt andet nye resultater fra Bio- Agri. Det viser sig nemlig, at selv kerner med meget lidt smitte får øget spirekraft af varmebehandlingen. Resultaterne er fremkommet ved koldtest af spireevnen. Under kølige marklignende forhold viser effekten af varmehandlingen sig tydeligere end ved traditionelle spiretest ved stuetemperatur. - Under kolde forhold får de vækstforstyrrende svampesygdomme lang tid til at opformere sig, og da ser det ud til, at selv lave forekomster af smitte kan have en reel indvirkning på kernernes vækstkraft, forklarer produktchef Per Widén. kmn@okologi.dk Svenske økologer kan købe varmebejdset såsæd hos Lantmännen. Robotter skal redde græs i ROBOTTER: Lette selvkørende redskaber skal pleje engene og hente biomasse til energi og gødning. Et bud på en redskabsbærer blev for nylig demonstreret i Foulum, men udfordringer er der stadig masser af Tekst og foto: Karen Munk Nielsen GrassBots står der på den lille kompakte røde maskine, som ruller frem og tilbage på sorte larvefødder bag det rød- og hvidstribede afspærringsbånd. I dag skårlægger den græs med en frontmonteret JF Stoll græsklipper. Den kunne for så vidt lige så godt udføre andre opgaver, men netop græsslåning i fugtige enge er et af målene med konceptet GrassBots, som forskere fra Aarhus og Syddansk universiteter, Kongskilde Industries og en række andre industrielle partnere står bag. Den selvkørende redskabsbærer blev for første gang vist frem ved en temadag om fremtidens intelligente landbrug på Agro Business Park i forrige uge. Omkring 100 interesserede var mødt frem for at se og høre om projektet, som blev skudt i gang først på året. Sensorer og flyteknologi Robotten er bygget op om firmaet Lynex redskabsbærer. Den er semiautonom, dvs. at den både kan fjernstyres og køre selv via gpssignaler. Det er der brug for denne dag, for godt nok kan robotten køre frem og tilbage helt uden hjælp, men vendingerne er den endnu ikke programmeret til at klare uden menneskelig mellemkomst. Udover gps er den udstyret med sensorer og avanceret flyteknologi, så den kan arbejde, selv om gps-signalet kortvarigt skulle falde ud, fortæller ingeniør Kjeld Jensen, Syddansk Universitet. Robotter tænker ikke selv Marken uden for Agro Business Park er flad som en pandekage og langt fra virkelighedens enge med tuer, grøfter og småtræer, hvilket flere af de fremmødte problematiserer. Er det overhovedet realistisk at sende førerløse maskiner ud i engene? Robotten er ikke tilnærmelsesvis klar til at blive sluppet fri på vanskelige arealer uden opsyn, erkender Kjeld Jensen. - Når det gælder præcision, er robotten bedre end mennesker. At tage beslutninger på stedet - som at køre uden om et lille træ - er en helt anden sag. Der er den menneskelige hjerne overlegen, siger han. Men der bliver arbejdet på sagen. - Sikkerhed er en vigtig del af konceptet. Vi skal ikke køre over dyr, og robotten skal vide, hvad den skal gøre, hvis den møder et piletræ på en meter. Vi arbejder på at skabe pålidelige og robuste løsninger, som er rentable for landmanden, supplerer Kongskildes strategiske udviklingschef, Ole Green. Savner samlet løsning En af de landmænd, der har problemet tæt inde på livet, er økologisk landmand Peder Kirk Iversen, der driver Fussingø Gods for Naturstyrelsen. Han er mødt op i håb om at se en løsning på græshøst i engene. Den ser han ikke. Han savner et samlet koncept. - Der er allerede flere maskiner på markedet, der kan slå græs. Udfordringen er at få det op på land, så vi kan afgasse det i biogasanlæg og få næringsstofferne tilbage på den høje jord. Det ser jeg stadig ingen løsning på, siger Peder Kirk Iversen, som pt. får engene afgræsset af kvæg. Den udfordring er forskerne opmærksomme på. De forestiller sig de to operationer adskilt, så en let, førerløs opsamlervogn henter græsset ind fra engen til en container eller lastbil. En af fiduserne ved at anvende intelligente selvkørende maskiner er, at de kan planlægge den meste effektive rute på arealet, og den er ikke nødvendigvis den samme, når man slår græsset, som når man bjærger det. Der er omkring ha følsomme enge og marginale arealer i Danmark, som kan anvendes til biomasseformål, hvis de ellers kunne høstes. Det store areal er

15 11. oktober 2013 nr Om GrassBots Projektet GrassBots udvikler en platform, der via letvægtsmaskinel kan høste lavbundsarealer op til tre gange årligt. Systemet består af flere forskellige teknologier og produkter, som sammensættes, tilpasses og i forskellige faser demonstreres ved Agro Business Park: En semi-autonom redskabsbærer fra Lynex Tre letvægtsredskaber udviklet og fuldt tilpasset redskabsbæreren af Kongskilde Industries Et ruteplanlægningsværktøj udviklet af Aarhus Universitet Et virtuelt sanse- og styresystem udviklet af Syddansk Universitet, Conpleks Innovation og Bertelsen Design MARK & STALD Robotti på Agrotechnica land en af grundene til, at en virksomhed som Kongskilde Industries overhovedet interesserer sig for udviklingen af lette, selvkørende maskiner, oplyser Ole Green. Men han ser også perspektiver i at overføre nogle af projektets teknologiske landvindinger til virksomhedens øvrige maskinprogram og almindelig planteavl. Matematisk beregnede køreruter anslås for eksempel at kunne spare pct. brændstof. Hertil kommer sparet tid og dermed øget kapacitet. Desuden er der generelt behov for at lette trykket på markjorden. - Det, vi kan med robotter, er at øge kapaciteten uden at lave flere førerhuse. Vi kører allerede med alt for tunge maskiner, siger Ole Green, der har en fortid som forsker i jordpakning og trykskader. - Med lettere maskiner får vi også mulighed for at køre på el eller gas, hvilket yderligere effektiviserer planteavlen procent effektivitet i en traktormotor er jo ikke prangende, tilføjer han. Jura og sikkerhed Ole Green forventer, at GrassBots-projektet vil kunne fremvise vigtige landvindinger allerede næste år. Samtidig håber partnerne i projektet, at politikerne vil forholde sig til reglerne for førerløse maskiner i det åbne land. - Der er et stykke vej fra en robotstøvsuger i stuen til to tons slåmaskine på en mark. Så længe der ikke er konkrete maskiner på markedet, behøver politikerne ikke tage stilling. Ved at udvikle redskaberne presser vi politikerne til at reagere, siger Ole Green. ROBOTTER: Når maskinmessen Agritechnica i Hannover åbner om en måned, vil én af nyhederne være Kongskildes nye Robotti Kongskilde Industries tager i november til Agritechnica i Hannover med en selvkørende radrenser i bagagen. Robotti eller Kongskilde Vibro Crop Robotti, som det fulde navn lyder, er en førerløs redskabsbærer, som styres via en Trimble gps-modtager. Motorkraften leveres af to batterier over hjulene som i det aktuelle tilfælde ikke er hjul men bælter. Redskabsbæreren kan monteres med forskelligt udstyr - harvetænder, så-aggregater, radrenserskær osv. Udstillingsmodellen, som i forrige uge blev præsenteret på demonstrationsdagen om intelligent landbrug hos Robotti redskabsbæreren er her udstyret med radrenserskær. Agro Business Park, er monteret med radrenserskær til majs. Strategisk udviklingschef Ole Green fortæller, at Kongskilde ikke tager Robotti med på messen for at sælge den men for at høre, hvad messegæsterne mener om robotten og dens potentiale i praksis. Maskinen er nemlig ikke salgsklar endnu. Den skal udvikles yderligere, og det kan godt vare et år eller to endnu, før den er klar til salg, vurderer man hos Kongskilde. Maskinen er udviklet i et samarbejde mellem Kongskilde Industries og Syddansk Universitet - RoboLab og Conpleks Innovation ApS og støttet med ekspertise fra Aarhus Universitet, Bertelsen Design og RoboCluster. kmn@okologi.dk Optimér din græsmarksproduktion og slætstrategi Økologi Tirsdag den 29. oktober, kl Om Robotti Vægt uden redskaber: under 500 kg Hvert bæltemodul vejer cirka 200 kg inklusive batterier Bæltemoduler er udstyret med en 48V 5KW elmotor og et 48V batteri Strømforbrug til egen fremdrift er ca. 0,5 KW ved 5 km/t Topfart 10 km/t Trækkraftskapacitet til redskaber er ca. 10 hk - svarer til ca. 1,5 timers drift med to rensesektioner i 70 mm dybde Kursus En forbedret græsmarksproduktion og slætstrategi kan hurtigt løbe op i kr. i ekstra indtjening pr. ko. Få den nyeste viden om planlægning og etablering af græsmarksproduktionen og om optimal slæt-strategi. Kurset giver dig også den nyeste viden om optimering af græsrationen og proteinforsyningen i samspil med andre foderemner. Kurset finder sted hos LMO, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg. Se program og tilmelding på Kurset er gratis (max. deltagerantal: 25). Kurset henvender sig til økologiske landmænd, medhjælpere og elever.

16 oktober 2013 nr. 531 UGENS TAL 2.282,15 kr. Det er prisen på en betalingsrettighed i år, efter at den årlige euro-kurs er fastlagt. Det er dog ikke det beløb, alle får udbetalt. Støtten nedsættes generelt med fire procent, og hertil kommer et fradrag på ti procent, hvis den direkte støtte overstiger kr. Yderligere fire procent bliver trukket, hvis støtten overstiger kr. Fordobling i 2013 og 2014 MÆLK: Økologiske mælkeproducenter står til at fordoble driftsresultatet i indeværende og næste år. Det viser den seneste prognose fra Videncentret for Landbrug. Beregningerne gælder bedrifter med køer. Det er primært mælkeprisen, som er årsag til stigningen men også udsigt til faldende foderpriser. Udsigterne for 2014 skal dog tolkes med varsomhed bl.a. fordi få store aktører - ikke mindst Kina - præger efterspørgslen. MARK & STALD Noteringen u Svin Basisnotering (70,0-86,9) uge 41 11,90 kr. Friland A/S giver i uge 41 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 41: 4,45 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. u Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 41: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 781,38 kr. (+8,12). Kg-regulering: kg: 13,63 kr kg: 11,58 kr kg: 18,12 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. u Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 41: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. u Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Pas på, når du sælger korn og grovfoder REGLER: Nyomlæggere og økologer med nye arealer skal passe på ikke at sælge afgrøder med forkert status Det kan blive en endog meget dyr fornøjelse, hvis der sker fejl, når man handler økologiske afgrøder. NaturErhvervstyrelsens enhed for Økologi og Landbrugslov opfordrer derfor på sin hjemmeside avlerne til at være meget opmærksomme på forholdet. NaturErhvervstyrelsen har hvert år flere sager, hvor økologiske landmænd har solgt Er der flere økologiske bøffer på vej? Danmark har en stor andel af økologiske malkekøer, som giver mælk og føder kalve. Det burde jo betyde, at for eksempel tyrekalvene kunne ende som økologiske bøffer, men det gør kun en lille del af dem. Hvor blev de af, og kan vi gøre noget ved det? Når der er kunder til økologisk mælk, så er der også kunder til økologiske bøffer. Der findes da også økologisk oksekød på det danske marked, nemlig fra udsætterkøer og et mindre antal stude. Her definerer vi oksekød som rødt kød fra voksne dyr (køer, stude og evt. store kvier). Men kød fra yngre dyr, for eksempel tyrekalve slagtet mdr. gamle, og som kan karakteriseres som rosafarvet, det skal man lede længe efter. Men hvorfor nu det? Økologiske tyrekalve sælges Ja, det skyldes, at de nyfødte tyrekalve i langt overvejende grad sælges 14 dage gamle til opdrætning i den konventionelle slagtekalve- og ungtyreproduktion. De mister altså deres røde økologiske øremærke meget tidligt i livet. Dette gælder DH og RDM tyrekalve. afgrøder med forkert status. Det kan være omlægningsafgrøder, der er solgt som økologiske, eller afgrøder, der er solgt med omlægningsstatus, selvom de fortsat er konventionelle. - Det er ærgerlige sager, som vi helst skulle undgå. Hvis der er tale om store mængder, kan konsekvenserne være omfattende. Det kan i værste fald betyde genomlægning af dyr hos køberen, siger chefkonsulent Ane Frost Førde, der understreger, at overtrædelserne sjældent sker af ond vilje. Jo større parti, jo større er risikoen for at komme i klemme. Hvis Hvorfor sælger økologen sine tyrekalve? Det økologiske regelsæt foreskriver brug af mælk til min. 3 mdr., at kalvene skal på græs i sommerhalvåret, og at der skal anvendes min. 60 pct. grovfoder i rationen. Da afregningsprisen på slagteriet kun er få kroner højere pr. kg slagtekrop, kan man dårligt få økonomi i at opfede en øko-kalv. Skal kalven forblive økologisk, må der rykkes på effektivitet, afregningspris og/eller regelsæt. partiet sælges til en foderstofforretning, der blander det med andre partier, er skaden måske begrænset. Bliver partiet derimod købt af en mælke- eller svineproducent, der fodrer det op, kan det blive fatalt, hvis grænserne for ikke-økologisk foder overskrides, og dyrene kræves genomlagt. Mellemværendet mellem køber og sælger i den situation er et privatretligt spørgsmål. Følger sporene Når NaturErhvervstyrelsen opdager fejl i en afgrødes status, forfølger de sporene til de implicerede Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Af Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Hvordan kan effektiviteten forøges? Der er ikke tradition for, at specialiserede økologiske landmænd indkøber tyrekalve ved fravænning fra mælk og opfeder disse i et rationelt system. Det kan være en måde at øge effektiviteten på. Med uændret regelsæt vil det kræve rationelle og gode græsningsarealer, stort grovfoderareal og velfærdsvenlig vinteropstaldning. Skal der anvendes tyrekalve for at udnytte deres højere vækstpotentiale i forhold til stude, er der en særlig udfordring med hegn, håndtering, sikring af fedningsgrad m.m. Effektiviteten kan også øges ved at bruge krydsningskalve. Det kræver, at mælkeproducenten bruger kødkvægssæd til nogle af køerne. Vores Organic RDD-projekt SUMMER har demonstreret en væsentligt bedre tilvækst og slagtekvalitet hos krydsningskalve. Hvilke krav skal vi stille til økologisk ungkvæg? Kan vi acceptere en tidligere fravænningsalder, for eksempel to måneder? Kan vi acceptere udefold frem for reel afgræsning? Sådanne ændringer vil reducere omkostningerne. Men samtidig er det vigtigt, at økologisk ungkvæg er et unikt produkt og opfylder specifikke krav til opstaldning, fodring, fedtsyresammensætning, smag m.m. Skal afregningsprisen op, og hvad vil forbrugerne betale? Det er helt sikkert nødvendigt parter. Alt efter sagens omstændigheder kan overtrædelsen medføre bøder. - Det er sælger, der har ansvar for, at den solgte vare er, hvad den giver sig ud for. Omvendt har køber også et ansvar for at sikre sig, at varens status er i orden, fastslår Ane Frost Førde. Sælgere og købere kan sikre sig mod misforståelser ved at have skriftlig dokumentation i form af faktura eller den såkaldte Økologistatuserklæring, som man kan finde på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. kmn@okologi.dk med en højere afregningspris til landmanden. Man skal også vide, hvor meget en økologisk indstillet forbruger er villig til at betale for kødet. Det bliver undersøgt i SUMMER-projektet. Personligt tror jeg først på en markant øgning i produktionen, når detailled og forbrugere har vist en tilstrækkelig sikker interesse. I mellemtiden vil jeg arbejde videre med at forbedre effektivitet, produktkvalitet og sundhed i økologisk ungkvægsproduktion. Læs mere om Organic RDD-projektet, SUMMER på: icrofs.dk/sider/forskning/organicrdd_summer.html

17 11. oktober 2013 nr Invasiv mariehøne har orm Den gule, mangeplettede Harlekinmariehøne er på vej til at blive en plage mange steder og udkonkurrere den almindelige toplettede mariehøne. Nu har en dansk forsker imidlertid identificeret en parasit i de fremmede mariehøns, der giver håb om, at de kan holdes nogenlunde i skak. Det er en rundorm, en såkaldt nematod, der inficerer mariehønsene og nedsætter deres ægproduktion, skriver DCA. De toplettede mariehøns får også orm men ikke den samme. - Det er godt nyt. Man kunne frygte, at nematoden i den toplettede mariehøne var kommet via harlekinmariehønen, men de to arter smitter ikke hinanden, så den toplettede mariehøne bliver formentligt ikke yderligere presset fra den kant, siger Tove Steenberg. Saltå Kvarn: toårskontrakter på spelt Det svenske speltmarked har været så uroligt de senere år, at Saltå Kvarn nu går ud og tilbyder avlerne en fast pris for spelt to år frem. Trækket kommer, fordi møllen oplever øget efterspørgsel på speltprodukter men mangler korn. En del avlere er holdt op med at dyrke spelt efter år, hvor der var overskud og store lagre. Nu er situationen altså den modsatte, skriver EkoWeb.nu. Saltå Kvarn tilbyder 4,30 Skr./kg frit leveret med faldtal 220, 13 pct. protein og højst to procent frarens. MARK & STALD BioGrow er meget lidt inde i varmen FODER: Danish Agro sælger BioGrow, men køber ikke foderkorn dyrket med gødningen BioGrow fortsat inde i varmen lød overskriften på en nyhed på ØkoKornbasens hjemmeside 30. september. Ifølge sitet, som drives af Økologisk Rådgivning, Gefion, er det kun DLG, der til landmændenes fortrydelse ikke vil købe korn gødsket med BioGrow, mens de øvrige foderstofforretninger og møllere ikke har problemer med at tage imod råvarer dyrket med kødog benmel som gødningskilde. Det er nu ikke helt rigtigt. Danish Agro, som selv forhandler BioGrow, vil heller ikke købe Bio- Grow-gødsket foderkorn og har ikke villet det længe. Firmaet traf samme beslutning som DLG, efter at mejerierne blacklistede produktet sidste år, oplyser kvalitetschef Charlotte Frandsen, Danish Agro. Danish Agro er dog stadig køber til eksportkorn gødsket med Bio- Grow, understreger hun. - Vi tager det ind som helt forskellige varenumre. Det er jo princippet ikke anderledes end at håndtere omlægnings- og økologisk korn, siger hun. kmn@okologi.dk Inspirationstur Ca. en tredjedel af afgrødernes glyfosatindhold optges i koen og skal nedbrydes i kroppen. Derfor er der glyfosat i dyrenes urin. Køerne her er dog økologiske og burde være ganske fri for glyfosatrester. Køer tisser Roundup DOKUMENTATION: Tysk undersøgelse viser, der er glyfosat i danske malkekøers urin Forskere fra Leipzig har undersøgt urin- og blodprøver fra køer i otte danske besætninger og har fundet større eller mindre indhold af glyfosat - det aktive stof i Roundup, i alle prøver. Undersøgelsen er den første af sin art. Ingen har hidtil undersøgt malkekøers reaktion på at blive fodret med afgrøder, der er sprøjtet med glyfosat. Der er tale om køer fra højtydende besætninger med køer. Målinger tyder på skader Forskerne interesserer sig for malkekøernes optag af glyfosat, fordi stoffet forbindes med giftvirkning i cellerne og risiko for organforandringer. Forskerne påviser ikke direkte sådanne forandringer i køerne men har målt en række indikatorer, f.eks. urea og enzymer i blodet og på indhold af en række mineraler. Tilsammen giver de et billede af, om cellerne er påvirket af gift. Konklusionen er, at det er tilfældet. Tallene tyder på lever-, nyre- og muskelskader, og ifølge forskerne endda med en lavere udskilt mængde glyfosat, end man teoretisk kan regne sig frem til, at EU s aktuelle grænseværdier for foder kan medføre. Sagt med andre ord tyder noget på, at grænseværdien for indhold i foderet ikke er sat lavt nok til at undgå skader. Gmo og nedvisnet foder Tidligere undersøgelser på det humane område viser, at kroppen optager ca. en tredjedel af kostens glyfosat, mens resten udskilles med afføringen. Den optagne tredjedel omsættes og udskilles efterfølgende i urinen. Efter syv dage er alt på nær én procent udskilt. I modsætning til mennesker er køer udsat for større og konstant belastning, fordi mange fodermidler er sprøjtet med glyfosat. Ikke mindst en gmo-afgrøde som soja er en kilde til glyfosat i foderet. Men også korn, der nedvisnes før høst, overfører glyfosat til køerne, påpeger forskerne i en artikel i Journal of Environmental & Analytical Toxicology. kmn@okologi.dk Inspirationsdag for økologisk fjerkræproduktion med fluelarver, lyngflis og 100 % økologisk fodring Det er emnet for Inspirationsturen den 31. oktober 2013 kl Dagen sætter fokus på tre områder: Fra en flue til 1 mio. larver; - Larveproduktion udfordringer og perspektiver Er fodring med larver sikkert? forsøg med larver og patogene bakterier Kan dette bane vejen for 100 % økologisk fodring? Brug af lyngheden som strø- og rodemateriale i arbejdet med at sikre høj dyrevelfærd Erfaringer med 100 % fodring Se begge dele praktiseret hos Jan Volmar, Skærlund Skolevej 20, 7330 Brande, og hør efterfølgende en række oplæg fra producenter, konsulenter og forsker, som belyser emnerne og deler erfaringerne. Der er mulighed for fælles bustransport rundt på dagen. Vi mødes ved Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj kl Se programmet i detaljer på Projektet er vært ved en sandwich til frokost, kaffe og let smørrebrød til aften. Deltagelse er gratis, men der er krav om tilmelding senest den 28. oktober kl. 12 til Peder Bligaard på pb@okologi.dk eller telefon Oplys venligst hvis du ikke ønsker at køre med bussen, men ønsker at støde til undervejs. Projektet har fået støttet fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

18 18 ANNONCER TID & STED 19. oktober kl Biodynamisk kompost og havekursus - med udgangspunkt i efterårets arbejde i den biodynamiske grøntsagshave - ved Birthe Holt, gartner på Hertha. Hertha, cafeen, Landsbyvænget, 8464 Galten. Pris 500 kr. incl. frokost af gartneriets afgrøder og kaffe/kage i pauserne. Information og tilmelding: birtheholt@live. dk eller oktober kl Økologisk slagteworkshop Svin, ved slagter Peter Steen på Gourmandiet. Rosenvængets Allé 7, København Ø. Pris: 250 kr. inkl. middag på Gourmandiet. For information mail tbn@okologi.dk. Tilmelding senest 7 dage før på mje@okologi.dk eller Arr: Økologisk Landsforening. 27. oktober kl : Økologisk Slagtefestival. Stort marked med lokale produkter af: And, kylling, lam, krondyr, gris, kalv, ost, mel, frugt, grønt, is, færdigretter. Bueskydning for børn. Frokosttallerken med smagsprøver af de lokale produkter tilberedt af kokken Jimmi Petersen, kun: 95,-. Bestilles på halkaerkro@ gmail.com senest 26/10 kl.12. Halkær Kro og Kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, Nibe. Info: halkaeraadal.dk Arr: Halkær Ådal Økologisk. 30. oktober kl Økologisk slagteworkshop Pølser, ved slagter Peter Steen på Gourmandiet. Rosenvængets Allé 7, København Ø. Pris: 250 kr. inkl. middag på Gourmandiet. For information mail tbn@okologi.dk. Tilmelding senest 7 dage før på mje@okologi.dk eller Arr: Økologisk Landsforening. November 13. november kl Økologisk slagteworkshop Kvæg, ved slagter Peter Steen på Gourmandiet. Rosenvængets Allé 7, København Ø. Pris: 250 kr. inkl. middag på Gourmandiet. For information mail tbn@ okologi.dk. Tilmelding senest 7 dage før på mje@ okologi.dk eller Arr: Økologisk Landsforening. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk 11. oktober 2013 nr. 531 Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Lørdagsmadskole - for børn i alderen år Så er der igen Lørdagsmadskole for børn. Vi mødes i køkkenet lørdag formiddag og laver dejlig mad inden for dagens tema, der vil være inspireret af årstiden, råvarerne og madens håndværk. Lørdagsmadskole foregår lørdage: 26. oktober, 2. og 9. november Københavns Madhus Ingerslevsgade 44, 1705 København V Arrangør: Københavns Madhus Tlf.: Pris: 600 kr. Kontaktperson: Rasmus Gøtsche på mail rasmus@kbhmadhus.dk Økologi er også god økonomi Alternativet kan blive det dyreste Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Er der så meget at betænke sig på? Hvilke andre steder end i & finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i & læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mænden. Køb Salg Bytte Arbejde Udkommer Deadline Nr. 01. november 22. oktober november 05. november november 19. november december 03. december 535 Bestil annonce på eller ab@okologi.dk Annonceoplysningerne finder du på Hvis der er noget, du savner at kunne læse om i avisen, så send os en mail om det, så vi kan gøre Økologi & Erhverv endnu bedre! Langtidsholdbar gave Giv et gaveabonnement på & og spred glæde over et helt år Bog-nyt Fuglene alle arter i Europa og Middelhavsområdet. Lars Svensson, 448 s. 399,95 kr. Lindhardt og Ringhof. I denne store pragtudgave af den kendte Fugle i felten beskrives over 900 arter med mere end 4000 illustrationer samt beskrivelse, kendetegn og stemme. Det er ikke ligefrem en lommebog, men i rygsækken eller bilen, evt. sammen med kikkert og kamera, vil den være rar at have selv om mange nok vil mene, den er for flot at tage med ud og meget bedre passer sammen med en god lænestol og standerlampe (kamin kan tilføjes efter behag). Under alle omstændigheder vil den skabe glæde hos en meget stor flok fugleinteresserede danskere. Verdens sundeste mor og barn. Christian Bitz & Arne Astrup. 204 s, 300 kr. Politikens Forlag. Giv dit barn den bedste start i livet ved at spise rigtigt under graviditeten. Tag ikke for meget på og bliv hurtigt slank igen. Alle ved, at det er morens fødeindtag, der leverer byggestenene til barnet, men ikke nødvendigvis hvordan hun får bedst får behovet dækket. I bogen her kan man læse, hvad det er vigtigt at spise, og finde opskrifter på en masse lækre og sunde retter til dagens forskellige måltider. AB Nyt fra mark og stald Fagligt Team Mens de andre snitter Biogasstudietur til Sleswig og Holstein Biodynamisk gårdbiogasanlæg i Holsten Skårlagt vårtriticale Vinterraps på rækker efter vinterbyg Læs om det på

19 De næste numre Deadline Udkommer 22. oktober 1. november 5. november 15. november Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf eller send en mail til Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på om økologisk biogas på Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden oktober 2013 nr. 531 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Hereford, 5 til 10 rolige og gode Hereford kviekalve eller løbekvier købes til besætningsudvidelse. Ring ANNONCER Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Læs om de økologiske spisemærker på Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / potentiana@mail.dk Tjek og fi nd oplysninger om alle de ting, der foregår om og med økologi i Københavns Madhus Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V Orne, rolig og omgængelig, udlejes overalt på Sjælland og øerne. Pris: 500 kr. + kilometerpenge. Henv eller , mail Lær os mer økologi Købes: økologiske spisekartofler til lager i efteråret God pris for god kvalitet gives. Kan træffes på tlf. nr (Svend) eller (Solvita) Adressen er Naturgården SH v/solvita Hybschmann Hovmosevej 3, Rens 6372 Bylderup Bov naturgaardensh@gmail.com Køb dine helsevarer på Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af Rønde Tel Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf Fax Øko-aut.nr SE.nr Søris boller, Ølandshvedebrød fra Grupe & Meyer og Alsiske rugsmækkere fra Skærtoft Mølle. Det er nogle af de 25 nye opskrifter, du kan kaste dig over i Den Økologiske Bagebog nr. 2. Bogen er (ligesom sin populære forgænger) udgivet i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og en producentsammenslutning med ni økologiske bagerier og melproducenter, som har leveret deres yndlingsopskriter. Hen over bogens 52 sider finder du opskrifter på alt fra hverdagsrugbrød til karamel-fyldte macarons, og opskrifterne er henvendt til både begyndere og dem, der er velbevandrede i ovnens velduftende verden. Bagebogen bliver uddelt sammen med Femina i uge 42, og du kan også bladre i en onlineudgave på okologi.dk/bagebog2. Opskrifterne fra den første øko-bagebog fra Økologisk Landsforening finder du på Nyt for børn og deres voksne finder du på økobarn.dk ww

20 ID nr Køer tisser Roundup Når landmænd sprøjter deres marker med Roundup, er det for at slå ukrudt ihjel. En del af sprøjtegiften ser imidlertid ud til at havne i det foder, som husdyrene æder. I hvert fald viser en tysk undersøgelse, at der er Roundup - eller glyfosat, som det aktive stof i Roundup retteligt hedder - i urinen fra danske malkekøer. Plantegiften stammer efter al sandsynlighed fra importerede, gensplejsede fodermidler. Det kunne for eksempel være sojakage. Soja er en af de planter, der er blevet gensplejset til at overleve at blive sprøjtet med Roundup. Men glyfosaten kan også stamme fra danske afgrøder. Det er nemlig ret almindeligt at sprøjte korn nogle uger før høst for at fjerne ukrudt og modne afgrøden. Forskerne fra Leipzig interesserer sig for køernes urin, fordi glyfosat er mistænkt for at kunne give celle- og organskader. Der er grænser for hvor meget glyfosat, der må være i foder. Den tyske undersøgelse sår imidlertid tvivl om, hvor vidt EU s grænseværdier er lave nok, for ifølge forskerne er der indikationer på organskader hos de undersøgte køer. Det fremgår ikke af forskernes artikel, hvorfor køerne er danske. Det er de, og man må gå ud fra, at de er fra konventionelle besætninger. Økologiske køer må ikke og bliver ikke fodret med gensplejset foder. Afsender: & Silkeborgvej Åbyhøj avis@okologi.dk 11. oktober 2013 nr. 531 Ny økologisk hjemmeside ILOVEOKO.DK: Forbrugere, der elsker økologi, og andre, der bare gerne vil vide mere om økologien, har nu fået en helt ny hjemmeside at surfe rundt på Økologisk Landsforenings nye forbrugerhjemmeside, dk, er en flot hjemmeside med rå kanter, der signalerer jord under neglene. Af Irene Brandt Gå ind på hjemmesiden: og kig med. Her har Økologisk Landsforening med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUPD, samlet al den bedste forbrugerinformation fra foreningen hjemmeside i et helt nyt, brugervenligt design. informationer som opskrifter og gårdbutiksguider, der er links fra den nye hjemmeside til disse oplysninger på men når nu den nye hjemmeside er så brugervenlig, ville det også være flot, hvis disse elementer bliver tilpasset til så de kan læses i et visuelt univers, der matcher den nye hjemmeside. Rå kanter - Vi har skabt et helt nyt, visuelt univers, hvori vi kan præsentere al den viden og alle de gode informationer om økologi, som godt kunne være lidt svære at finde på foreningen hjemmeside, siger projektleder for forbrugerkommunikation Louise Asmund-Hjorth. Den nye hjemmeside fremstår i et råt design, som bedre end det pæne og polerede forbinder sidens indhold med jord under neglene og græsrodsidéer. For nydere og nørder Louise Asmund-Hjorth understreger, at det har været vigtigt i udviklingsfasen både at imødekomme de forbrugere, som blot ønsker at surfe rundt og læse om økologi i kortfattede tekster, og de forbrugere, der har lyst til at fordybe sig i økologien og gerne vil have adgang til baggrundsinformation og nørdet viden om økologien. - Jeg synes, vi har fundet en løsning, der tilgodeser begge behov, siger Louise Asmund-Hjorth. Det er dog ikke alle ønsker, som det har været muligt at tilgodese inden for de økonomiske rammer i projektet. For eksempel savner vi her på Økologi & Erhvervs redaktion de mere bløde forbruger- Læs med fra mobilen adskiller sig også fra foreningshjemmesiden på et andet væsentligt punkt: Den er responsive. Det vil sige, at hjemmesiden automatisk tilpasser sig den platform, hjemmesiden åbnes i. Derfor er det nemt at benytte siden fra de fleste smartphones og tablet-computere - uanset skærmstørrelse.