SKRÆPPEBLADET OKTOBER Nr.08. Klub Søvangens medlemmer og gæster afviklede roterende turnering

Transkript

1 SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2005 Klub Søvangens melemmer og gæser afviklee roerene urnering Nr.08

2 ISSN X Gurunsvej 2, kl., 8220 Brabran Tlf E-pos: sofane.k Hjemmesie: Åben på ealineagen kl Skræppeblae er beboer- og foreningsbla for Brabran Boligforening. Reakionen er valg på beboermøerne. Blaes besyrelse er en il enhver i valge foreningsbesyrelse. Blae ukommer en førse uge i hver måne, unagen januar og augus. Oplag: 5500 eksemplarer. Årsabonnemen: 170 kr. Skræppeblae rykkes på 100% ansk genbrugspapir. KOLOFON SKRÆPPEBLADET Reakion: Anon Sørensen: Tlf (af. I) Peer Kjellerup Tlf (af. II) Jan Berhelsen Tlf (af. III) Sebasian Aorján Dyhr Tlf (af. IV) Helle Hansen Tlf (af. IV) Bo Sigismun Tlf (af. IV) Annee Alici (af. V) Jens Skriver Tlf (af. VI) Ben Jensen Tlf (af. 22) Hans Nikolajsen Tlf (af. 23) Lini Wesergaar Tlf (af. 24) Foograf: Hans Grunsøe, lf Tegner: Lone C. Plaz, lf Inerne: Søren Krogh, lf Layou: Jesper Krogh, lf Korrekur: Sebasian Aorján Dyhr, lf Tryk: Uni Tryk A/S Inlæg senes il: Skræppeblae Gurunsvej 2, kl Brabran. Sof moages også gerne via e-pos. Sise fris for aflevering af sof il november-nummere er: orsag en 13. okober kl Husk a sise fris for huslejebealing er orsag en 6. okober Er huslejen ikke inbeal il ien, overgives en il reslig inkasso efer 3 age. LEDEREN Hus forbi af Sebasian Aorján Dyhr For e par uger sien var jeg en ur i København, og på Nørrepor Saion så jeg en af e her personer, som vi sikker alle har e billee af - em mange skyner sig uen om, mege opage af sig selv. Men nu so han og ale me en ame og vise hene en slags avis. Jeg sansee nysgerrig op. Manen var såmæn båe velsoignere og ale pæn, så hvorfor ikke? Han var avissælger, og jeg købe e nummer. Ikke nogen alminelig avis; men avisen»hus Forbi«, er ugives af nuværene og iligere hjemløse og journaliser og foografer. Avisens er els alerør for e hjemløse, els me il a sikre en el af em en ærlig inæg hver ag. Af e 20 kr, avisen koser, får sælgeren e 8. De er beyelig mere værig en a igge il pengene; og vi anre kan få e inblik i en veren, som mange enen ikke ror fines, eller lukker øjnene for. Iforrige nummer kunne man læse om, hvor ofe e hjemløse avissælgere chikaneres væk fra e plaser, hvor e forsøger a sælge eres aviser. Besynerlig a folk me oversku ikke kan klare a se nogen, er har e ski. I see for a række en hjælpene hån u, brokker folk sig bare. men når e kommer il insamlinger il hjælp for folk lang væk fra, skrabes er hurig penge sammen. Besynerlig. Dee nummer inehol u over en sor reporage om e goe sociale effeker af hjemløsefobol, er blev afvikle i Raners porræer af nogle ælre misbrugere, er bor i bofællesskab i Tils. De har her mulighe for a bo blan nogle mennesker, er kener il eres problemer. Men hvorfor skal e være såan, a hjælpen førs kommer, når er egenlig har være brug for en i flere år? De kunne uen vivl være go, hvis e mennesker, er lige er bleve hjemløse fik bere hjælp il a komme in i en alminelig bolig blan»alminelige«mennesker. De kunne måske forhinre nogen i a få e ennu værre, Men e er bleve sværere a få en ny bolig i f. eks. Århus, hvis man er på vej på gaen, fori man ikke kan beale sin husleje, når e enekle boligforeninger går sammen og får fælles veneliser m.v., så årlige bealere i en ene foreninge auomaisk regisreres som e samme i e anre. De minse vi kan gøre, når vi har rå il a unvære en fla 20 er, a købe»hus Forbi«, når vi møer en sælger, og så behanle em orenlig. De kan go være, a mange af em har (haf) misbrugsproblemer; men som man siger om Holbergs Jeppe. Vel rikker Jeppe. Men hvorfor rikker han? Me ønsker om e go eferår, vil jeg opforre os alle il a ænke over, hvoran vi kan age vare på båe em vi kener og em, vi ikke kener. /Sebasian 4 Borgernes ege Halbyggeri af Helle Hansen Den 1. november rykker brugerne in i en nye mulihal Globus1, som invies en 15. okober klokken En børse foræller af Jens Skriver Kur er i ag ram af sukkersyge, hjereflimmer og lungekræf; men foræller her om si begivenhesrige liv. 13 Flagsangen blev hejs for KIG af Helle Hansen Klubberne i Gellerup fik flag og flagsang forære, for eres arbeje me børn og unge i områe. 19 Nej il mere ballae på skolen af Marianne Senberg Norgårskolen og ens ny leer Rani Hørlyck, har infør en konsekven nul-olerance. Afelingerne Gellerupparken sie 25 Søvangen sie 26 Skovgårsparken sie 29 Toveshøj sie 31 Holmsrup sie 33 Hasselager sie 34 Sonnesgåren sie 35 INDHOLD 6 Globus1 bygge næsen uen hærværk Sor beboeropbakning har hol hærværk nee. 6 Skønheskur il Yggrasil Renovere Yggrasil åbner snar ørene for alle beboerne. 7 Globus1 fejrer åbningen me en uges fes Masser af akivieer for hele familien. 7 Norgårhallen har fåe farve på Norgårhallens sore mur beklæl me 76 kunsværker. 8 En ny chance il hvem? Beboerrågiver om regeringens nye inegraionsplan. 9 De kan være svær a være barn Men børn af psykisk syge forælre kan nu få hjælp. 11 Asronomiklub Capella Denne gang om sjernesuner. 12 Liv og sress Til kamp mo usun sress. 14 Mennesker ræer i karaker Beboerne i Sonnesgåren er ikke længere kun e nummer. 15 Gellerup Baes nye sil en succes Nyrenovere ba åbne igen il sor glæe for brugerne. 16 Gellerups Grillbar invie af borgmeser Hele Gellerup var inviere me il feslig åbning. 17 Foreningen Blan ane om a være i besyrelse, skoleflyning, varmemeserafløsning, nyhesbrev. 24 Læserbreve Om rengøring i boligforeningen. 36 Akivieer InerFemina, Gellerup Kirke, usilling af hånarbeje, grais IT-unervisning, generalforsamling i Bankoklub m.m. Forsie: Roerene urnering i Søvangen foo: Hans Grunsøe

3 Sien saren på planlægningen af Globus1 har er være en sor gra af borgerinvolvering. De har blan ane være e af kravene fra Urbanprogramme, som har søe byggerie af muliakiviescenre me næsen syv millioner kroner.»vi begyne fakisk alleree for over o e halv år sien me a age run på alle skolerne i lokalområe for a høre eleverne om, hva e kunne ønske sig. Vi har haf happenings i Bazar Ves og e borgermøe på Gellerupscenen, og så har vi også være run ve e ual af foreninger og klubber i lokalområe for a forælle om byggerie og om planerne, foræller Søren Masen, er mener, a borgerne vierlig er bleve hør.»eksempelvis var er e ønske fra kvinerne herue om, a er skal være e afække områe, hvor e kan lave gymnasik uen a blive se. De er er bleve age hensyn il, og e har sien hen give os en sore siegevins, a vi nu har e 500 kvarameer sor lokale, som vi fulsænig kan mørkelægge, hvis vi en pluselig en ag skal lægge hus il en eaerforesilling eller måske il en filmforevisning,«foræller Søren Masen og ilføjer, a BORGERNES EGET HALBYGGERI ALLE BORGERNE I VESTBYEN HAR KUNNET KOMME MED INPUT TIL DET NYE MULTIHUS VED GELLERUP af Helle Hansen foo: Hans Grunsøe en ganske lille sauna il bokserne også nåee me i byggerie i løbe af en allersise fase af borgerinragelsen.»og også selve navne»globus1«er også besem af borgerne. De var kvineiræsforeningen InerFemina, er van en navnekonkurrence, vi afhol,«oplyser Søren Masen. Borgerne me hele vejen Selv om Globus1 snar sår hel færig, så er e ikke slu me a inrage e lokale i muliakiviescenres hverag.»9. klasseeleverne fra Tovshøjskolen, er har sløj som valgfag, skal i løbe af vineren fremsille en sore grill, som il foråre skal sæes op uen for Globus1. Og vores ene værksesrum skal i løbe af vineren også være e fag for Norgårskolens mini-hol for e li urolige renge. De får simpelhen il opgave a inree værksee. De inebærer blan ane, a e skal u i lokalområe og lave en borgerunersøgelse om, hva e kommene brugere ønsker skal være i værksee,«foræller Søren Masen, er også har inle e samarbeje omkring Globus1 s ane værkse, er skal inrees il sysuen. 4»Her er e Folkeinformaion, som kommer og inreer lokale me symaskiner, og samiig sener e også en mearbejer me, er i agimerne skal lave e projek me kvinerne i Gellerupområe, som skal være me il a vise eksempler på eres hjemlans hånarbejer. Når projeke går hjem om efermiagen, så kan anre borgere komme og låne syværksee for a sy øj il sig selv eller måske nye gariner hjem il lejligheen,«foræller Søren Masen. Globus1 s ansae me bre baggrun I løbe af e sise 14 age er e mearbejere, som skal være me il a passe på Globus1 i agligagen, begyn a møe in på arbeje. Og e er nu i ful sving me a gøre hele bygningen klar il åbningen en 15. okober.»min sab er bleve ansa efer en ansæelsesrune, hvor lokale repræsenaner har sie me i e ansæelsesuvalg. Og e er bleve il, a er nu er ansa en lille bre repræsenerene flok på seks personer; en ansk, en yrkisk og en arabisk man, sam o anske og en somalisk kvine. Hoveparen af em har alleree i forvejen en særk ilknyning il lokalområe«, foræller Søren Masen og ilføjer, a hans mearbejeres sillingsbeegnelse er akiviesmearbejere.»der er bleve sille sore krav il, a mearbejerne er alsiige og i san il a løse mange forskellige opgaver. De er e simpelhen nø il a kunne i e hus, er har så mange områer, som skal ækkes in. Men erefer er er også ænk på, a e enkele mearbejere skal have en specialfunkion, som e har hoveansvare for. De kan for eksempel være vores i-områe i caféen, iræen i hallen eller aminisraionen af hele huse,«forklarer Søren Masen.»Der uover regner vi også me, a vi hen a vejen får brug for nogle unge mennesker, som kan løse nogle opgaver som friisjobs her i Globus1. Og her er e klar, a vi også gerne vil bruge nogle af unge ressourcer, som vi ve, er fines masser af herue i Urbanområe«, garanerer Søren Masen. Globus1 klar il a bye inenfor Sor åbningsfes og masser af akivieer hele eferårsferien skal markere åbningen af e nye muliakiviescener Neællingen il åbningen af Globus 1 er begyn. Og beboerne i vesbyen kan go begyne a glæe sig il en feslig åbningsfes lørag en 15. okober og en eferfølgene eferårsferie, hvor er hver ag kommer il a være masser af akivieer i e nye mulihus båe for sore og små.»man kan måske go sige, a e er li uhelig, a åbningsaoen faler lige præcis mi i ramaanen, når man ænker på e lokalområe, som Globus1 ligger i. Men e beyer ikke, a vi ikke skal fese og fejre,«garanerer cenerleer Søren Masen, er og ilføjer a man vil forsøge a lægge en hel el af eferårsferiens fysiske akivieerne i afensimerne, så alle muslimerne også har mulighe for a elage, når solen er gåe ne.»vi planlægger en uge me workshops, unerholning og forskellige akivieer for båe sore og små. Og så vil vi gerne inviere nogle af huses kommene brugere il a komme og give en forsmag på, hvilke akivieer, e regner me a fyle in i huse, når e rigig åbner,«siger Søren Masen. Brugerne rykker in 1. november Dagligagen i en nye Globus1 begyner en 1. november, hvor e foreningerne og klubber, er ønsker og 5 har fåe i i huse, kan sare me eres akivie.»vi har haf ansøgningsfris for brugen af hallen en 20. sepember, og i løbe af okober får ansøgningerne a vie, hvilke af eres ønsker er er bleve opfyl,«foræller Søren Masen og oplyser, a u over foreninger og klubber, så bliver en lang række insiuioner og eksempelvis også Lykkeskolen aglige brugere i huse.»og så bliver er også nogle åbne ier, hvor nogle af mine akiviesmearbejere vil være me il a så for akivieer, som kommer il a henvene sig il borgere i alle alre«, lover cenerleeren, er glæer sig il a bye inenfor. Hva heer en? Globus1 kan uales på mange måer:»globus en«,»globus e«eller»globus one«, hvis e skal være inernaional. Iéen fra kvineiræsforeningen InerFemina, som van navnekonkurrencen, var, a navne på e nye muliakiviescener skal uales»globussen«men e skrives»globus1«, fori e naurlig lægger op il, a er så også kan kommen en»globus2«,»globus3«og så viere INVITATION GLOBUS1 - INDVIELSE D. 15. OKTOBER 2005 Så er GLOBUS1 næsen færig og snar klar il invielse. Vi planlægger en feslig invielse 15. okober 2005, kl og u er inviere Der bliver unerholning og aler, og u får mulighe for a se e mange spænene muligheer, som GLOBUS1 kan bye på som akivies- og møese for alle på værs af aler, køn og naionalie. Vi glæer os mege il a se ig på Gurunsvej 3, 8220 Brabran. Me venlig hilsen Personale i GLOBUS1

4 GLOBUS1 BYGGET NÆSTEN UDEN HÆRVÆRK GLOBUS1 S LEDER SØREN MADSEN GLÆDER SIG OVER DEN STORE BEBOEROPBAKNING TIL AT HOLDE BYGGERIET FRI FOR HÆRVÆRK af Helle Hansen foo: Hans Grunsøe SKØNHEDSKUR TIL YGGDRASIL 6 Selv om er saig er 14 age il e nye muliakiviescener Globus1 mellem Gurunsvej og Ringvejen slår ørene op, så har rigig mange beboere i Gellerupparken alleree engagere sig yb i være me il a passe på områes nye perle. De foræller Globus1 s leer Søren Masen. Han kan beree om en urolig posiiv opbakning fra hele lokalområe for a være me il a sikre, a selve byggerie af Globus1 er foregåe næsen hel uen nogen problemer.»selve byggefasen har såe på i præcis e år. Og i en mege lang perioe valge vi a bygge hel uen a opsæe hegn run om byggeplasen, som man normal gør. De gik rigig go, inil begynelsen af juni, hvor er en afen pluselig var nogen, er brø in i en af manskabspavillonerne og smaree en papmoel af Globus1«, foræller Søren Masen. Hærværke fik omgåene lokalområe il a reagere ve a sille me båe frivillige og personale il a gå vag ve byggeplasen. De var blan båe Konaksee, Klubberne i Gellerup, Unge Team Ves og Nærpoliie. Men kun e par afner senere var en esværre gal igen.»i løbe af en halv ime, hvor byggeplasen lå ubevoge hen, blev er smare en masse vinuer, væle nogle sillaser og ikke mins pille ve nogle af maskinerne,«foræller Søren Masen. Den nye hærværk fik og kun lokalområe il a skrue op for bereskabe. På foranlening af Folkeinformaion blev er hussansomel e brev, er på flere sprog opforree beboerne i e høje blokke ne langs Gurunsvej il a hjælpe me a hole øje me byggerie. Og i re lokale moskeer blev er al om hærværke i freagsbønnen. Enelig blev er, som e forsøg ansa en af områes unge mæn il a hole opsyn på byggeplasen hver afen.»og efer a han kom il, have vi ingen problemer,«foræller Søren Masen, er en afen oplevee a blive ringe op af en beboer, er kunne beree, a hun fra sin lejlighe kunne se e par unge mennesker kravle run på age af Globus1.»Jeg skyne mig a ringe beskeen viere il vores unge vagman, som hurig nåee op på age og fik sig en go snak me e unge mennesker, som blo var kravle op for a nye usigen. De kom og hurig ne igen, og er var ingening, er blev øelag, siger Søren Masen, er ror på, a hele en lokale semning af»vi passer alle sammen på byggerie«har haf en sor effek på, a er har være så få problemer. MALERNE ER I GANG I BEBOERHUSET, OG NABOSKABERNE ER VED AT FYLDE INVENTAR IND. SNART ÅBNER ET RENOVERET YGGDRASIL IGEN DØRENE FOR ALLE BEBOERE De bese ny er vel nok, a er er ve a være syr på flyeplanerne il Yggrasil. Malerne er i ful gang me a svinge kosene. Og mens e sår på, har Naboskaberne haf i il a se på ny invenar il beboerhuse. De rejer sig båe om reoler, bore, sole og brugerskabe, som silles il råighe for huses brugere enen grais eller mo en minre yelse. af Helle Hansen Når malerne er færig, vil er blive sa ny lofsbelysning op, ligesom gulvene vil blive reparere i e rum, er er ilænke il børneakivieer. Gulvene vil blive belag me linoleum, ligesom i resen af huse. For øjeblikke er er også ve a blive age fa om elefoner og alarmsyseme. Og giere for øre og vinuer bliver er une en løsning på. Øsens Hus for e ælre beboere er alleree begyn a bruge unereagen. Her er ansa en akiveringsperson, er ansvarlig for akivieen og vil sørge for, a er bliver rye op. Og så er er afsa i il rengøring i weekenen.»så vi, så go. Men vi kan esværre ennu ikke sæe en ao på for flyningen. Men vi håber, a e hele kan gå li hurig,«siger naboskaber Lise Lee. Så hol øje me opslag i opgangene, når åbningen bliver en realie. GLOBUS1 FEJRER ÅBNINGEN MED EN UGES FEST EFTERÅRSFERIEN BYDER MASSER AF AKTIVITER GLOBUS1 FOR HELE FAMILIEN Globus1 slår ørene op og invierer i eferårsferien alle børn og voksne inen for il en uge fyl me akivieer og sjove oplevelser i områes nye kulurhus. Fra manag il freag vil er hver ag være ilbu, som hele familien kan elage i. Om efermiagen klokken vil er hovesaglig være akivieer for små og sore børn. Da åbningsugen faler mi i ramaanen, og e samiig er eferårsferie i uge 42, så har Globus1 valg a lægge hoveparen af akivieerne for båe børn og voksne om afnen efer klokken Turneringer me ilmeling I løbe af ugen vil er blive spille urneringer i båe borennis, volleyball af Helle Hansen og inenørsfobol. De, som ønsker a elage i e forskellige Globus1- Cup-urneringer skal ilmele sig i Klubberne i Gellerup, er sammen me ACFC og DGI-Århusegnen er mearrangør af Globus1-ugen. Der vil hver ag i ugens løb også blive ilbu om masser af»kom og vær me«-akivieer, blan ane skaejag for børn, bokselekioner me Rea Zam Zam og Youssef El-Awa, og gymnasik, ans og yoga for piger og kviner. Globus1 s syværkse vil også ugen igennem lave hånarbejsakivieer. De færige resula af syprojeke vil ve ugens afsluning freag afen blive afsløre og senere hæng op som usmykning i huse. For e minse bliver er opsa en hoppepue, ligesom DGI s lejeparulje 7 flere gange kigger forbi for a lege me børnene. Musik og Sjerneløb Tirsag afen byer programme på koncer me Dealine Jam, er er unge fra områe, er spiller musik. Og freag efermiag er er sor»globus1 Sjerneløb«for alle børn me masser af sjove uforringer, hvor e hanler om a bruge båe krop og hove. Der vil være præmier il alle elagerne. I ugen op il eferårsferien vil alle børn får e program for Glubus1-ugen ulevere i skolen og anre kan hene programme på Gellerup Biblioek, i Klubberne i Gellerup eller i Globus1. Der vil også komme opslag op i opgangene. Læs mere på Globus1 s hjemmesie NORDGÅRDHALLEN HAR FÅET FARVE PÅ RESULTATET AF BØRNS OG VOKSNES KUNSTNERISKE ANSTRENGELSER KAN NU SES PÅ NORDGÅRDHALLENS STORE MUR Beonvæggen på Norgårhallen har mise noge af sin keelige grå farve, og en spruler nu i see me 76 forskellige farverige kunsværker. Torsag en 25. augus afsløree Norgårskolens nye inspekør Rani Hørlyck Gellerups nye vægmaleri ve en feslig fernisering, hvor flere af e hunree børn og voksne i Gellerup elog. Mange af em have selv være me il a male i løbe af re age i forbinelse me Gellerup Kuluruge i juni måne. De 76 vi forskellige malerier var i løbe af ugen op il ferniseringen bleve bore op på hallens sore mur, hvor e mese af en keelige grå beon nu næsen hel er forsvune. af Helle Hansen Flo lokal samarbeje Skoleinspekør Rani Hørlyck rose i sin invielsesale e floe lokale samarbeje, er har være me il a skabe muligheen for a lave kunsværke. De beviser, a vi i Gellerup go kan fine u af a lave noge sammen, og så i en sore målesok, hvor e giver floe resulaer. De var kunsneren Saee Faavi, er har haf e kunsneriske overblik over projeke, mens friisvejleer Karina Krogh fra Friisbuikken hol sammen på alle råene. Og e er båe skolen, ungomsskolen, boligforeningen, Friisbuikken, fællesråe og lokale hånværkere, som har være me il a sponsere projeke. Alle biragsyere har nu alle fåe eres navn sa op på e fin skil uner kunsværke. Se mi billee For mange af båe e små og sore kunsnere, som ukkee op il ferniseringen, var er ale om e glæelig gensyn me værkerne, som nu kommer rigig il eres re på Norgårhallens væg. Især e minre sørrelser var ivrige efer a vise run og me solhe pege på, hvor eres ege hel personlige kunsværk nu er hæng op. Og a e forvenes, a malerierne kan hole i mange år, så er e sjov a ænke på, a alle e lokale kunsnere også i mange år u i fremien vil kunne komme forbi og nye syne og huske ilbage på en go oplevelse i Gellerup.

5 Den 17. juni her i sommer ingik Vensre, De Konservaive Folkepari, Dansk Folkepari og Socialemokraerne en afale om en ny inegraionsplan me overskrifen»en ny chance il alle«. Når man læser eksen i planen, ineholer en mange posiive væriusagn, som: Plig, ansvar, ligesilling, frihe, inegrie, fællesskab, beskæfigelse, selvforsørgelse og uannelse. Også overskrifen lyer mege posiiv;»en ny chance il alle«. Hva er så e reelle inehol i planen, og hvoran påvirkes beboerne i vores områe af en? Der skal siges, a planen ikke er enelig veage i Folkeinge, men e vil en sansynligvis blive i løbe af eferåre. Afalen mellem e nævne parer er ingåe, e vil sige a fleralle i Folkeinge er sikre. Planen går i sore ræk u på følgene: 1. Skærpelse af uvisningsregler Regeringen og afaleparierne har afal, a regeringen fremsæer lovforslag om ænringer i ulæningelovens uvisningsregler me henblik på a uvie, hvilken form for kriminalie og lovoverræelser er skal meføre uvisning. Som ugangspunk skal alle former for grov kriminalie meføre uvisning, og enne uvisning skal iværksæes mere effekiv. 2. Alle invanrere skal unerskrive en inegraionskonrak, inil e har opnåe en isubegrænse opholsillaelse. Inegraionskonraken skal gæle i 7 år og inehole en beskrivelse af en enkeles forusæninger, e ilbue forløb og konsekvenser af manglene elagelse. Kommunen skal vurere om en enkele har leve op il e afale punker, og enne vurering vil ingå i behanlingen af isubegrænse opholsillaelse. 3. Der skal bruges 580 millioner kroner il a ufærige nye jobplaner for alle, er er på konanhjælp og sarhjælp. EN NY CHANCE TIL HVEM? REGERINGENS NYE INTEGRATIONSPLAN af Ania Bergman, Beboerrågiver Alle konanhjælps og sarhjælpsmoagere skal have eres sag gennemgåe af kommunen, hvis e ikke har moage e akiv ilbu om fx job me lønilsku, uannelse eller revaliering e senese år. Den enkele skal have ufærige en ny eller reviere jobplan af kommunen, er beskriver personens mål i forhol il arbeje og faslægger, hva er skal il for a opnå ee mål. Denne insas skal løbe fra en 1. juli 2006 il en 30. juni 2008 og er afsæes 580 millioner kroner il e. 4. Kommunerne skal følge op på og afklare konanhjælpsmoagere, er meler sig syge. Sygemele konanhjælpsmoagere skal kunne få rukke 1/3 af eres konanhjælp, hvis e ikke elager i kommunens opfølgning. De skal sikres, a kommunerne lever op il kravene om sysemaisk opfølgning, sålees a e har konsekvenser for eres refusion, hvis e ikke gør e. Forslage ræer i kraf en 1. januar Kommunerne skal belønnes økonomisk for akive ilbu il konanhjælpsmoagerne og sraffes, når e ikke gør e. Kommunerne skal belønnes for en akiv insas. Refusionssaserne (som er penge fra saen) for eres ugifer il forsørgelse ænres, så a konanhjælp og sarhjælp uner revaliering, akivering og lønilskusjob refuneres me 65%, il forskel fra passive perioer, hvor er refuneres me 35%. I ag får kommunerne 50% uafhængig af om konanhjælpsmoageren er i beskæfigelse eller ikke. 6. Unge mellem 18 og 25 år miser konanhjælpen, hvis e siger nej il uannelse. Alle unge mellem 18 og 25, er ikke har en kompeencegivene uannelse, skal have plig il a begyne på en relevan uannelse. Hvis en unge ikke samarbejer ve a søge in på en uannelse eller springer fra uen rimelig grun, vil kommunen soppe konanhjælpen. 8 Forslage ræer i kraf 1.januar Forælre er ikke lever op il mynigheernes pålæg kan rækkes i børnefamilieyelsen. Der vil laves en målree insas over for e forælre, er ikke lever op il eres forælreansvar. Hvis børnene genagne gange begår kriminalie eller har e sor fravær fra skolen, skal forælrene kunne pålægges krav om a sikre børnenes skolegang, eller a e er hjemme på særlige ispunker. Hvis forælrene ikke lever op il isse krav, skal er kunne rækkes i børnefamilieyelsen. 8. Ægefæller, hvor af en eller begge ikke har haf mins 300 imers orinær arbeje i løbe af 2 år, miser en ene konanhjælp hel (Der ubeales ikke længere forsørgerillæg il hjemmegåene). For ægepar, hvor begge er på konanhjælp, vil en ægefælle, er ikke inen for e senese o år har haf sammenlag 300 imers orinær arbeje blive berage som reel hjemmegåene. De vil beye a konanhjælpen il enne ægefælle faler bor. Perioer me barsel eller okumenere sygom bliver ikke meregne i e o år; men forlænger beregningsperioen. Personer me begrænse arbejsevne, er ikke kan passe e alminelig arbeje, er ikke omfae af regelen. Kommunen skal i go i sene e varslingsbrev il e ægepar, er sår for a fale for loven. Der skal også inkales il en samale hvor kommunen skal orienere om muligheerne for a søge arbeje og ye prakisk vejlening me ee. Den ægefælle, er har fåe fraage konanhjælpen, kan igen få konanhjælp, når vekommene har haf mins 300 imers arbeje, som ligger efer e ispunk hvor hjælpen fal bor. Der gives i eksen ikke nogen ealjere beskrivelse af, hvoran kommunerne skal hånere planen i praksis. Men man må formoe, a en giver yerligere arbejsopgaver il sagsbehanlerne, som alleree i ag er mege presse- e. Der gives sørre krav om konrol og opfølgning. De kan a også være posiiv, hvis er følger ressourcer me i form af mere personale og reskaber il e enkele forvalninger. De foræller og planen ikke noge om. Kommuner me mange flygninge og invanrere, er er hanicappee på grun af posraumaiske oplevelser og erfor har svær ve a passe e arbeje, vil blive ram økonomisk. Hvis e ikke kan akivere enne gruppe, så bliver refusionen nesa. Man må håbe, a e bliver mulig a iværksæe behanling og hjælp il af isse mennesker, og a såanne ilag også vil blive regne som en form for e akiv ilbu. De, er i høj gra virker bekymrene, er krave om 300 imers arbeje i løbe af o år, og a e ægepar får fraage DET KAN VÆRE SVÆRT AT VÆRE BARN konanhjælpen il en ene ægefælle, hvis e ikke kan fine noge arbeje. I beboerrågivningen møer vi aglig mennesker, som har e sor ønske om a få e alminelig arbeje. Vi hjælper også mange me a skrive ansøgninger. Men vi må også konsaere, a e er mege svær a få e arbeje, når man mangler erfaringer og kvalifikaioner i forhol il e anske arbejsmarke. Mange anskere får også arbeje, fori e kener nogen på en arbejsplas. De gør vores beboere som regel ikke. Spørgsmåle er, om er i e hele age fines arbeje il alle isse mennesker. I forvejen er familierne mege økonomisk rænge. Me loven»lof over konanhjælpen«har man alleree nesa konanhjælpen og fjerne boligsøen fra ægefæller, er har være arbejsløse i over 6. BØRN AF PSYKISK SYGE FORÆLDRE FÅR NU HJÆLP af Jens Høgh, Beboerrågiver De er ingen hemmelighe, a er blan beboerne er en el familier, er har volsomme oplevelser me i bagagen oplevelser som ikke bare kan glemmes, men som har sa sig som ar på krop og i hjere. A forælre som ugangspunk ali vil e bese for eres børn kan e flese blive enige om. Men hvis man som forælre selv bruger mange ressourcer på a få oren på si liv, så kan e i agligagen være svær a have oversku il a give sine børn, e e har brug for. Derfor var e også me sor ilfreshe, a vi iligere har kunne omale, a Forvalningen i Gellerup-områe har opree børnehuse. Her kan børn af familier, er er visiere il ilbue, komme, hvis e går hekisk il hjemme. Her er er ro. De kan få en snak me en voksen, få hjælp il lekier, være me il a lave ma, ligesom e kan overnae, hvis er er brug for e. Særlig svær kan børn af forælre me en psykisk lielse have e. De kan i hveragen opleve ing er er mærkelige og e kan have en følelse af, a eres familie er anerlees en anre familier. Uover selve følgevirkningerne af lielsen, så beyer en mege abu og uvienhe, a mange forsøger a skjule eres sygom for omgivelserne. De beyer, a familiemelemmerne skal bære run på hemmeligheer for omgivelserne, hvilke i sig selv er belasene, ligesom e beyer, a flere familier vælger a isolerer sig for eres neværk børnene kan f.eks. ikke have kammeraer me hjem. Sien januar har lokalpsykiariens Enica-projek, er er e ilbu il borgere me anen enisk baggrun, også haf øge fokus på børn. Den normale insas i lokalpsykiarien reer sig mo en syge, men man var bleve opmærksom på, a er i e ilknyee familier var 74 børn, er i praksis ingen søe have. Som forsøg har man erfor i foråre haf børnegrupper, er møes 3 imer hver 14. ag. Formåle har være gennem samale, leg og akivieer a give børnene e rum, hvor e kan få sa or/sprog på e følelser, som eres hveragsoplevelser mefører sam a give em kenskab il eres forælres sygom, sålees a eres hveragsoplevelser bliver mere forsåelige. 9 måneer. Nu belaser man eres økonomi me yerligere krav. Man må forså, a unge par, er sår over for a blive gif, ænker sig om o gange. De er særlig ægefæller og børnefamilier, er rammes hår af enne lov. Ve a fjerne børnefamilieyelsen fra familier, er alleree er usae, og som mangler e nøvenige ressourcer for a leve op il e krav, er silles, usæer man em for en yerligere belasning. For os a se, ineholer planen al for mege rusler om sraf i see for en eksra hånsrækning og reel hjælp il a blive selvforsørgene. Og ee i forhol il en gruppe mennesker, er i forvejen er faige og i fare for a blive yerligere marginalisere i e opel samfun. Samiig har e være vigig a have forælrenes forsåelse og opbakning. Derfor er forælrene bleve inviere på besøg i børnegruppen ligesom er blev afhol en fællesur il Djurs Sommerlan for børn og voksne. Beboerrågivningen har på sielinjen søe ee nye ilag, bl.a. gennem fonsbevillinger, er har muliggjor en hyeur for børnene og uflug il Djurs Sommerlan. Dee gør vi, fori vi i vores aglige virke og konak me beboerne i områe ser, a er er brug for en øge insas overfor børn og unge i områe og i særeleshe over for børn af psykisk liene familier. I beboerrågivningen er vi af en opfaelse, a er er hår brug for isse forskellige ilag overfor børn. Vi er samiig ikke i vivl om, a e i e lange løb er en særeles go invesering båe økonomisk og i særeleshe menneskelig. Vi håber erfor på, a kommunen fremover vil inensivere og bygge viere på e goe erfaringer, som engageree gulvmearbejerne har opnåe gennem isse hår ilrænge forsøgsprojeker. Vi skyler børnene e vi skyler os selv e!

6 EN BØRSTE FORTÆLLER KURT»AIRBAG«KAN SE TILBAGE PÅ ET BEGIVENHEDSRIGT LIV af Jens Skriver EN STJERNESTUND! STJERNENE LEDTE PÅ RETTE VEJ af Jens Skriver / Asronomiklub Capella Nu er en knap 52-årige Kur ram af sukkersyge, hjereflimmer og lungekræf, men er er saig gang i en masse, og han kan forælle om e begivenhesrig liv.»jeg har prøve al unagen hash og heroin«, siger han. foo:helle Månsson Sæsonarbejer De hele saree me, han kom i lære som maler il 85 kr. om ugen, men sprang fra, a han kunne få 24 kr. i imen som flyeman. De egnee han sig go il, a han kunne flye klaverer. Lige sien, og inil han efer lang is sygemeling fik førispension for en 4-5 år sien, har han være omrejsene sæsonarbejer, er måe flye efer arbeje. De man iligere kale børse. Han arbejee i perioer me pauser in imellem. I sammenlag 13 år har han være flyeman, han har være slageriarbejer, kør me kran, arbeje på jernsøberi, mealsøberi og me galvanisering båe i Søvring og Nibe, på cemensøberi i Søvring, køleskabsfabrik i Ålesrup og Dansk facee- og plaeinusri i Sulrup, og så har han i o år passe en brugs for Låsby-Svensen i Øsrup. Selv om han sammer fra Århus har e alså være særlig i Norjyllan ikke mins Himmerlan, han har slåe sine foler. Han har a også haf e hus i Sønerup. I e hele har han boe mege på lane, gerne i nelage lanbrug, men for e ikke skal være løgn har han også arbeje e år på Københavns yrehospial. På e ispunk gifee han sig il fire unger, men efer e sykke i var e ikke il a syre, så han pakkee kassevognen og køre igen. De, er nok har være mes spænene, var a køre run på markeer. Han har kør il markeer over hele lane i en gammel maza me campingvogn. De bese var a sælge billeer for Låsby-Svensen.»Jeg solge em for 50 kr. pr. sk., og han skulle bare have 20 kr. Der var go afsæning i ølelene«, siger Kur. Han er også sol af e personlig brev, han har fåe af Låsby-Svensen. Have og hune De er 11 år sien, han flyee in i Holmsrup, hvor han nu har gang i en række akivieer. Sammen me kammeraen Peer, har han en bå ue ve Ørenereen, og så har han have. Haven på Viborgvej blev opsag, a grunen skulle bruges il byggeri, men Kur har fåe en anen på Evin Rahrsvej. I lejligheen er e imileri hunene, man lægger mes mærke il. Kur foræller, a han har haf hune i en menneskealer. På yrehospiale i København lære han mege om hune. En gang have han fire sore schäfere på en gang; en ene blev 18 år og flyee me u il Holmsrup. En af hans aføe hune, har han såene i en urne.»hunene kan lege uen for i haven, er il els er overække me en markise,«foræller Kur. For ien har han re hune. Terrieren Charlys age er ale. Den har en knue på bryse. Neglene var også for sore, a Kur fik en. Så har han også en krysning mellem en errier og en pekingeser sam en kokkerspaniel på måne. Den er e ren hvalpebarn og vil bie i al.»den lille har jeg anskaffe, fori jeg kan age en me på knalleren u i kolonihaven«, oplyser Kur,»og hunene bliver lufee«. Kur har fåe ilnavne airbag på grun af sin sore mave, men e er ikke ensbeyene me, han sier me hænerne i skøe. I re uger skal han sålees passe en kanariefugl, og om vineren laver han poskor il salg i pensionisbazarer; han lægger bronze på og viser kor frem båe il jul, barneåb og konfirmaion. På ysk beegner en sjernesun en skæbneime, hvor ulykke eller lykke afgøres. Noge så afgørene har jeg ikke være usa for, men naen il en 14. augus oplevee jeg i bogsaveligse forsan nogle sjerneimer. Jeg var inviere il 60-års føselsag på Læsø. Førse og enese gang jeg have være på Læsø var for 35 år sien. Da kunne jeg glæe mig over e mange angegåre. (Gåre er i see for sråag have ag af ang). Gensyne me Læsø var en blane fornøjelse. Jeg så kun én anggår, og en var ve a fale sammen. Den omfangsrige farvesrålene urisbrochure, er lå på færgen, forale ine om anggåre. De var gåe i glemmebogen. Jeg have hele ien være beslue på ikke a overnae på Læsø; men age me en førse færge ilbage il faslane kl om morgenen og sove i Vensyssel. Fesen, er foregik ve Rønnerne, sluee ve 2.30-ien, og jeg begyne forrøsningsful a vanre af se mo Veserø. Ikke så snar var jeg komme u fra gåren, hvor fesen var bleve hol, blev jeg overvæle. På Læsø er er ikke lysforurening som på faslane, så sjernerne lyse fulsænig himmelen op, og månen var i førse kvarer, så en var for længs forsvune. Oplevelsen var så overvælene, a en halve snes gensane, jeg have ny il fes hurig forampee eller blev forræng. Den førse kilomeer op il Byrum måe jeg fine reningen efer sjernerne. Karlsvognen var mege yelig, og jeg kunne le have fune Norsjernen. De var imileri ikke nøvenig, for planeen Mars omineree øshimmelen. Den forholsvis æ på Joren nu og bliver næsen lige så klar som i Ve sien af kunne jeg se Syvsjernen. Himmelen næsen lige oven over mi hove var markere af sommerrekanen, er ugøres af e klare sjerner Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Alair i Ørnen. De var næsen som om, områe ine i sommerrekanen lyse op. De var en el af Mælkevejen, som går igennem sommerrekanen; men som ikke kan ses i byerne. Jeg så re sjernesku. De var ikke så mærkelig, for naen før have joren passere meeorsværmen Perseierne. Meeorer er reser af en kome, er går gennem Jorens amosfære. Da jeg var komme op il Byrum, var e kun e spørgsmål om a fine en ree vej il Veserø. Der var ingen lys i husene for sle ikke a ale om gaebelysning, men asfalen var yelig a se, så e var kun en fornøjelse a gå e syv km il Veserø. På faslane er er alrig sille. Der er ali rafiksøj i baggrunen. De er ikke ilfæle på øer. Jeg har iligere opleve fulsænig silhe om naen på Samsø. Mens jeg venee på færgen i Veserø, kunne jeg se solen så op næsen i nor. Den kan ikke være lang nee uner en norlige horison om sommeren. En såan oplevelse af e overvælene univers giver vel også anlening il eferanke. Der er nu rine så mege af mi imeglas, a e nok ikke er klog a usæe mi næse besøg på Læsø i 35 år. Mege har alleree ænre sig på sjernehimmelen sien augus. Planeen Mars ses nu mege yelig på øshimmelen om afenen. Her kommer også e sjernebilleer, er hører eferårshimmelen il. CAPELLA ASTRONOMIKLUB Konakperson: John Mikkelsen, Jernalervej 259 B, lf

7 Karen Meree Anersen, er i mange år har boe i Holmsrup, er uanne som journalis og zoneerapeu og har arbeje me begge ele, men koncenrerer sig nu om vejlening og unervisning i a moarbeje negaiv sress. De hele saree me, a hun selv blev langissygemel på grun af sress som følge af en mege usikker siuaion, hvor hun bl.a. var på supplerene agpenge. Hva er sress?»sress i sig selv er ikke en sygom, men en reakion på belasning af kroppen. De er i virkeligheen sun i sig selv, men hvis e vevarer, bliver e kronisk og il en sygom«, siger Karen Meree.»De er e spørgsmål om kamp, flug og om a ree sig selv. De er en posiiv og sun reakion, men negaiv, hvis en vevarer. Faren opsår, når man ikke selv kan konrollere si sress. De kan være i en usikker arbejssiuaion, hvis man er bange for chefen eller er arbejsløs. De er bleve sag ve posiiv sress flyver sommerfuglene i maven i formaion; ve negaiv i kaos«, forsæer hun.»ve sresspåvirkning uvikler vi arenalin, er gør os mere årvågne. De har vi brug for il posiiv sress. Vi uvikler også soffe korisol, er over en lang perioe skaer hjernen, og e bliver man il sis syg af. Nogen får leere sress en anre. Tiligere iers omsorgssvig kan ramme på en måe. Sress er en kombinaion af noge kropslig, ankemæssig og følelsesmæssig. Den vigigse måe a bekæmpe negaiv sress på er a få slappe af og lae op. Probleme er, hvis man ikke kommer i ro igen«. LIV OG STRESS KAREN MERETE GÅR TIL KAMP MOD USUND STRESS af Jens Skriver foo: Lars Eg Arbejsløshe Askillige belasninger kan føre il sress, men mange unersøgelser har vis, a arbejsleige har sørs risiko for a blive ram af negaiv sress, så Karen Meree har for e mese unervis arbejsløse, bl.a. ve FO, men nu skal hun også il a lave kurser for folk i arbeje. De er imileri yelig a mærke, a arbejsløse og eres siuaion har henes sore ineresse.»siuaionen for en arbejsløs kan sle ikke sammenlignes me siuaionen for f.eks. en eferlønner«, siger hun.»eferlønneren har age en besluning og beingelser er forusigelige. Den arbejsleige er usikker og usa for mange psykiske belasninger, han er uen inflyelse på sin egen siuaion, mege kan han ikke planlægge, og hans økonomi hænger i en yn rå. Han miser sin ienie, sine sociale konaker og srukuren i hveragen. Hvorfor skal han i e hele age så op? Efer 1 2 år er hanlekrafen også nesa«, forsæer hun. Derfor har hun afhol mange workshops om sress, hvor hun forsøger a hjælpe arbejsløse me a få e bese u af eres liv. Hun foræller, a e er vigig a være bevis om sress og blive klar over, hva man kan gøre ve e. De er vigig a ungå selvbebrejelser og accepere sig selv.»selv om siuaionen ikke er go, må man spørge sig selv, hvoran man kan få e posiiv liv alligevel«, forklarer hun.»de rejer sig om a få srukur og inhol på sin ilværelse og fine u af, hva man kan gøre sig nyig me, selv om man ikke har e arbeje. De rejer sig også om a få bere planlægning af jobsøgning, så man selv får inflyelse på sin siuaion og ikke behøver a sie og vene på anre. De gæler i e hele age om a overskue sin siuaion. Jeg unervise en gang en kok, er sage:»jeg når e ali!«, mens en HK er sage:»jeg når e alrig!«hvem mon er førs får problemer me sress?«sluer hun. Følgerne Konsekvenser af negaiv sress viser sig, når man overhører sin krops signaler og viser sig i førse omgang i form 12 af en lang række varierene fysiske eller psykiske sympomer.»noge af e førse man miser er sansen for humor«, unersreger Karen Meree,»og hvis man går og er irriabel over en længere perioe, er e bes a kikke på si liv for a se, om er er noge, som belaser«. Negaiv sress er ikke e enkel sygomsforløb. Hun viser mig en lang lise over fysiske, psykiske og afærsmæssige sympomer. Nogen af e mes alminelige er spæningshovepine, søvnløshe, hukommelsesbesvær og koncenraionsbesvær. Disse keneegn viser sig førs, men ireke konsekvenser af negaiv sress over en længere perioe kan være for høj bloryk, blopropper og sukkersyge. Efer en inspirerene og ankevækkene samale me Karen Meree Anersen vil jeg gerne henvise il henes hjemmesie hvor man kan læse mere. FLAGSTANGEN BLEV HEJST FOR KIG KLUBBERNE I GELLERUP HAR FÅET BÅDE FLAG OG FLAGSTANG FORÆRET AF ROTERY FOR KIG S FLOTTE ARBEJDE MED OMRÅDETS BØRN OG UNGE eks og foo: Helle Hansen Freag en 16. sepember røg Dannebrog bogsavelig al hel il ops uen for Klubberne i Gellerup, som en efermiag blev begave me en 14 meer høj flagsang og e kæmpe sor rø og hvi Dannebrogsflag. De var Roery Syvesre, er foræree sang og flag il klubben, som en anerkenelse for en sore ungomsarbeje i Gellerup. Iéen il a forære en flagsangen fik Roery, efer a KiG s leer Aners Glahn have være på besøg i foreningen, er besår af forreningsfolk, som me jævne mellemrum møes og spiser en go frokos sammen.»e ane af vores formål er a samle penge in il goe formål. Og a vi høre Aners forælle om e spænene og værifule arbeje, som ugår fra enne klub, så valge vi, a vi vil forære en flagsang me flag«, sage præsienen for Roery Syvesre, Henrik Bille Peersen, er u over flagsangen også have age e par fobole me il fobolklubben ACFC, hvis forman Afif Aballah me e sor smil moog gaven. Me hjælp fra blan ane Gellerups egen spejerrup og fobolrengene fra ACFC lykkees e på kun få sekuner a få en høje flagsang rejs og bole fas mi på Monezahen lige u il fobolbanen. Og souschef i Klubberne i Gellerup Mohamme Ibrahim fik æren a være en, er som en førse hejse e anske flag, er blafree smuk i en lee brise fra nor.»vi er urolig glae for a få enne flagsang, som vi nu kan være fælles om a møes om, hver gang vi laver noge i vores lokaleområe. Tusine ak,«sage en mege gla Aners Glahn, som erefer inbø alle børn 13 og voksne på safevan, kaffe og kage, så agen rigig kunne fesligholes. Råman og flage ne Oprinelig have råman Torben Brani Nielsen mel afbu il flagsangsarrangemene. Men pluselig sis på efermiagen, a al kagen var spis, og safevane og kaffen rukke, så kom råmanen cyklene il Gellerup sammen me sin søn Aners.»Og så fik råmanen lov il a hjælpe me a age flage ne,«foræller Aners Glahn, er afsløree, a ve fælles hjælp lykkees e a pakke Dannebrog fin sammen igen.

8 MENNESKER TRÆDER I KARAKTER BEBOERNE I SONNESGÅRDEN ER GÅET FRA AT VÆRE ET NUMMER TIL AT VÆRE ET INDIVID af Hans Esmann GELLERUP BADETS NYE STIL EN SUCCES MIDT I SEPTEMBER ÅBNEDE ET NYRENOVERET GELLERUP BAD TIL STOR GLÆDE FOR BÅDE DE UNGE OG ÆLDRE SVØMMERE Da Sonnesgåren blev bygge, skee e på e areal, hvor er iligere var e poskonor. For a have en reference il areales iligere anvenelse blev e normale poskasser ersae af e sor posboxanlæg, hvor e enkele bokse var mærke me lejligheens konraknummer i Brabran Boligforening og ikke beboerens navn og aresse. Beboeren henee så pos som på poshuse og ikke i sin poskasse. Iéen var egenlig ganske fiks; men i praksis gav en flere problemer. Beboerne kunne ikke aflevere små breve il hinanen, fori brevene skulle lægges in på bagsien af anlægge, og kun posen og varmemeseren have agang. Posboksene have heller ikke e nye sanariseree mål, og ilægningen af breve bruge e hel rum bagve posboxanlægge. Denne anvenelse af fællesareal il aminisraion og funkioner var karakerisisk for fælleshuse. Ca 1 3 af fælleshuses areal var anven il posrum, vamemeserkonor, værkse og baefacilieer. I foråre fik en aværene varmemeser ny arbeje i afeling 1. I samarbeje me aminisraionen besluee besyrelsen a konverere en helis mulifunkions-silling for varmemeseren il en 15 imers silling me fokus på e cenrale funkioner. Rengøring og en el af e»grønne«arbeje bliver fremover klare me eksern assisance. Ænringen af varmemeserfunkionen meføre a nogle af e iligere funkionsrum kunne omannes. Posrumme nelægges, og e muliggør, a fællesrumme gøres sørre. Varmemeserens konor bliver ny møerum og besyrelseslokale. Alle isse ænringer er eksempler på e nye oner, som beboerne i Brabran Boligforening skal opleve klarere i e kommene år. Beboerne er enkelinivier, er har valg a bo i foreningens forskellige afelinger. De føler sig behanle som e inivi og ikke e nummer. Afelingsbesyrelser og aminisraion finer in i en respekful ialog, er skaber uvikling og resulaer. Der skabes plas og muligheer for e akivieer i en afeling, er mevirker il, a en enkele kan opleve sig som en el af e eller flere fællesskaber og ikke som e nummer i en boligkø, er er bleven rukke u. Denne uvikling kræver arbeje og energi. Derfor skal afelingsbesyrelserne ræe i karaker og foreslå/skabe uviklinger, som giver ny liv. Aminisraion og foreningsbesyrelse skal syrke evnen il a få ilsjælene og en respekfule ialog il a fungere. UDFLUGT TIL NATURLEGEPLADSER I NORDJYLLAND FRIVILLIGE BEBOERE, DER VIL VÆRE MED TIL AT BYGGE NATURLEGEPLADS I GELLERUP, INVITERES PÅ BUSTUR Arbejsgruppen bag naurlegeplasen i Gellerup invierer nu alle børn og voksne me på en inspiraionsur il Norjyllan. Til uflugen har arbejsgruppen leje en bus af Cirkus Tværs. Turen går il o naurlegeplaser i Blære og Aren, som miljøguie Per Thornberg fra Aalborg Øs har være me il a bygge. Her skal elagerne af Helle Hansen høre om foreningernes erfaringer me a lave legeplasen. Formåle me uren er a blive inspirere, så arbejsgruppe kommer hjem vil være i san il a lave en ansøgning om a vi selv får lov il a bygge en legeplas. Der bliver afgang fra Gellerup bliver ca. klokken 12, og så regner vi me a komme hjem sis på efermiagen. Da e er ramaan, vil er ikke være nogen forplejning på uren; men vi spiser sammen, når vi kommer hjem. Tilmeling sker ve a ringe il Lene»Naboskaberne«lf Der er max plas il 35 beboere børn uner 12 år kun i følge me voksne. Klokken seks om morgen en 12. sepember var køen foran Gellerup Bae il a overskue. Fakisk var er kun en enkel morgenfrisk svømmer på rapperne, a svømmebae i sin nye forklæning slog ørene op efer a have være lukke i fire måneer. Hel nye lyse friser og re hel nysøbe bassiner og imo svømmeren, som glæee sig il a komme ilbage i vane i Gellerup. Og på bassinkanen sår er nu en sor flo sauna, som kan rumme en halv snes baene gæser på en gang. Bagers i svømmehallen er er bleve opsa en lang sølvfarve væg, en skal skjule e ybe uspringbassin, som er esværre ikke var penge il a sæe i san i enne omgang. Svømmer i over 30 år Den førse svømmer, er sprang i vane i e nyrenoveree i ba, var Leif Johanssen, er i agens anlening have age en afspaseringsag fra si arbeje for a være sikker på, a han kunne nå a komme i bae.»jeg har svømme i Gellerup Bae sien 1973, og jeg har iligere også arbeje her som livreer, en gang af Helle Hansen foo: Hans Grunsøe e var e glashus«, foræller en morgenfrisk Leif Johannsen, a morgensvømmeuren er oversåe.»jeg er ali komme her flere gange om ugen, og jeg har også i min søn og hans venner me i weekenen«, foræller Leif Johannsen, er bor i Gammel Brabran. Poliiassisen Oo Wesergaar var også en af e morgenfriske svømmere, som var mege gla for a vene ilbage il Gellerup Bae. Han svømmer normal i bae 2-3 gange om ugen og er mege ilfres me, a åbningsien om morgenen nu alleree er klokken 6.00 re gange om ugen.»jeg begyne a svømme herue for re år sien, a svømmesaion på Ingerslev Boulevar blev renovere. Jeg fan u af, a forholene er mege fine her ue, og a er er go plas«, siger Oe Wesergaar, er ager uren in fra Hørning, inen han skal møe på Nærpoliisaionen i Viby. Seniorsvømmere i bassin På åbningsagen bø Gellerup Bae på kaffe og runsykker il alle svømmere, er ukkee op inen klokken Og hen ve 8.00-ien begyne e a væle in me seniorsvømmere, som i snar lang i har glæe sig il a komme ilbage il Gellerup Bae. A åbningsien om formiagen nu er uvie me en eksra ag, var er sor ilfreshe me, il gengæl savnee mange e ybe bassin, hvor er plejee a være aqua-jogging. Mere en 40 glae seniorsvømmere fra hele Sor-Århus møe frem på premiereagen for a springe i e nye bassiner. Sor ilsrømning Me e nye åbningsier er bae nu åben re formiage om ugen; manag, onsag og freag fra klokken 6.00 om morgenen. Og manag efermiag er er lukke for offenlig svømning. Men a Gellerup Bae om irsagen slog øren op for offenlig svømning for førse gang vælee e in me gæser i såan en gra, a livreerne var nø il lukke folk in i hol. Og onsag efermiag klokken 16.00, a er blev åbne for svømning kun for kviner, so mere en 100 piger og kviner klar il a komme ne og bae. Og er var nærmes umulagige scener for a komme førs me omklæningsrummene. Men efer en ime var e lykkees a få alle lukke in, og begejsringen var sor, båe for e nye vanvansbassin, ruschebanen ve børnebassine og ikke mins saunaen, som gav rigig mange sve på panen. Gellerup Baes åbningsier kan ses bag i Skræppeblae

9 GELLERUPS GRILLBAR INDVIET AF BORGMESTEREN DET VAR STORT RYK IND HOS GRILLBAREN AL AMIR, DER LIGGER UDEN FOR GELLERUP BIBLIOTEK, DA BORGMESTER LOUSIE GADE FORETOG DEN OFFICIELLE ÅBNING AF GRILLBAREN. HELE GELLERUP VAR INVITERET MED TIL FESTEN eks og foo: Helle Hansen FORENINGEN OM AT VÆRE I BESTYRELSEN LIGE NU EFTER DELTAGELSE I TO AFDELINGSMØDER UD AF FIRE I VORES AFDELINGER I HASSELAGER UNDER JYSK BOLIGADMINISTRATION STÅR DET KLART: FÆRDIG! ANSTÆNDIGHED OVER FOR VORES BEBOERE af Herman Nielsen For grillbarejer Nourrein Faour var onsag en 21. sepember en sor og bevægene ag, for a møe borgmeser Louise Gae op for a forage en officielle invielse hans Al Amir Pizza og Grill. Hele Gellerup var via en hussansomel inviaion bleve inviere me il a fejre agen, og rigig mange have age imo inbyelsen. Så a klokken blev 11, og borgmeseren ankom, var en sørre menneskemænge forsamle foran grillbaren. Der var båe børnehaver, skoleelever, personale fra Familiecener Ves, nærpoliie, insiuionsfolk og beboere fra Gellerup. Også pressen var møe op, er var båe v-saioner og lokalaviser. Rollemoeller Så blev gieræppe foran grillbaren enelig rulle op og frem råe hele familien Faour for a moage borgmeseren i ingangen. Louise Gae fik båe hånryk og knus, inen hun fik i il a hole en ale, hvor i hun forale, a hun for en måne sien have moage e brev fra familien Faour, som hun var bleve mege gla for. Og så læse hun breve høj. Borgmeseren rose Nourrein og hans familie for eres iniiaiv og engagemen og eres mo il a gå egne veje. Og hun slog fas, a hele familien var goe rollemoeller for resen af Gellerup. Faour-familien kom il Danmark i sluningen af 1980 erne, og en har boe i Gellerup sien Familien besår af syv børn i aleren fra seks il 24 år, o piger og fem renge. Drengene på 24 og 19 år arbejer i Al Amir og sønnen på 13 går bu i områe. Og efer a grillbaren er bleve ubygge, så er moeren også begyn a arbeje i resauranen. Travl i buikken Louise Gae sluee me a bee alle om a være me il a råbe hurra for Al Amir Pizza og Grill. Og så og en mege gla og sol Nourrein ore og bø alle inen for i buikken, hvor er blev bu på grais kaffe og kage il e voksne og yggegummi og popcorn il e små. Hele agen var er fem kroners raba på alle varer i buikken. Så er blev rulle shawamaere og lave burgere il en hel sore gulmealje bag en lille isk, hvor Nourrein og hele hans familie nærmes ansee run me sore smil på læben. Borgmeser Louise Gae hol åbningsale Hvem kan gå imo e rifsamarbeje, som kommer beboerne il goe ve enen a blive ennu bere for e samme penge eller samme sanar for færre penge måske ena bere og billigere? Hvem siller sig på bagbenene over for en aminisraion og en besyrelse, som i floe og omme or lover såan noge? De må selvfølgelig komme an på en prøve også for e skepiske og beænkelige. Neur Prøven har nu være, og jeg mines ikke i mi 65-årige liv iligere i en gra a være komme i resance me a skulle hjælpe anre mennesker, hvis agligag jeg har være me il a komplicere il e uålelige. De bliver opgaven i okober inen overvejelserne om, hvoran e og kunne gå så gal. For mig yerligere en keelig men reel anlening il e eksra repræsenanskabsmøe, er som foreningsvareagelse har være for sjælen e sise år. Jeg skal ikke ræe me e mange vreesubu over forsømmelser i e berøre afelinger me affal er flyer, beskie vaskerier og manglene renholelse generel, manglene opfølgning ve henvenelse il varmemeser, manglene overholelse af plan for uskifning af håre hvievarer osv. De har være ris a høre om så megen, næsen sysemaisk årlig sagsbehanling i afelingerne og rar og en go opgave nu a prøve hurig a gøre noge ve e! E absur eksempel En ung kvine spørger på afelingsmøe i af. VII/XV, om e er rimelig, a hun ve inflyning skal henvene sig il varmemeseren for a meele, a henes komfur ikke virker? Hun får så hos ham yerligere a vie, a er ikke er penge il a lave e! Hun har så selv måe købe e komfur, fori hun og skal bruge é. Næsen appellerene siger hun, a e kan a ikke være rigig, a e skal foregå på en måe Nej, selvfølgelig ikke, og e er ubegribelig, a e kan foregå, eller a e er komme eril. Vi vil hurig i besyrelsen følge op på såan noge, ree skaerne og (gen)eablere en ansænig arbejsgang, såan som vi mener, vi har e i resen af afelingerne i foreningen. Se såan have jeg som orsyrer på møe forsåe e mege grof eksempel på e råene ilsane i Jysk Boligaminisraion, inil jeg blev korrigere og fik a vie, a enne behanling fik en af vores beboere kor i inen eableringen af Jysk Boligaminisraion. Jeg må sige, a vi åbenbar alleree er er, hvor vi også selv kan genere beboerne! Gi beske Her er e vigig ve uenighe lokal a informere os i besyrelsen samiig me, a man selv gør si i forhol il foreningens ansae. Vores ansvar i besyrelsen for en go aminisraion kan kun vareages ve, a vi informeres, når noge er for årlig. Får vi ikke såanne informaioner, må e vel gå go nok ue i afelingerne og være il a fine u af og evenuel jusere lokal. Såan som e skal være Hel speciel Såan har e ikke være i Jysk Boligaminisraion, ie vi konsan har fåe melinger om uregelmæssigheer, som vi så ilskrev begynervanskeligheer, når nye organisaionsfolk møe nye beboere. Vi insillee os på hurig a ree e årlige, som så på næse møe alligevel ikke var ree eller ree og så var er nye, lige så uforsåelige problemer! Såan er e gåe inil e ulielige, og beboere og beboervalge me rimelighe har opfae os i besyrelsen og vores aminisraion som uroværige samaleparnere, er var ligeglae me em. De er en håre og virkelighessvarene kensgerning, som vi i besyrelsen råer bo på nu, hvor selv vi har fae skanalen. Mere vien Jeg kan ikke vie, hva er foregår hos vores»samarbejsparner«boligselskabe Århus Omegn. Men konsekvenserne hos os forekommer mig så ejenommelige, a jeg kun kan ilskrive vores problemer en besyrelse, som ikke vil ha me os a gøre (vel a mærke efer a ha lær os a kene!) og har forbu si personale a være alminelig hjælpsomme og imøekommene over for vores beboere. Så absur en forklaring må jeg mele u for a få sammenhæng i mine informaioner, men ee mi forsåelsesbu (pr ) skal nok blive korrigere og som såan kolporere viere, hvis (og formenlig når) er fremkommer flere informaioner il belysning af vores oale fejlsasning og langsommelighe i korrekionen

10 FORENINGEN FORENINGEN GELLERUP-BØRN BUSSER TIL NYE SKOLER SKOLELEDER TVIVLER PÅ BEDRE INTEGRATION VED SKOLEFLYTNING af Marianne Senberg, journalis Brabran Boligforening NEJ TIL MERE BALLADE PÅ SKOLEN MEGET FÆRRE KONFLIKTER EFTER NUL-TOLERANCE PÅ NORDGÅRDSKOLEN af Marianne Senberg, journalis Brabran Boligforening»Vi ve mege li om, hvorvi børn klarer sig bere eller inegreres bere i såkale ressourcesærke skoler me overvejene anske børn, en hvis e fasholer en lokale isriksskole i Gellerupområe«, siger Rani Hørlyck, skoleleer for Norgårskolen. Hun ror ikke på, a flyninger og spreninger er vejen frem for inegraion. I e senese uger har henes skole fyl avisernes sier, efer a e kom frem, a lang flere forælre på Norgårskolen efer e frie skolevalg har fune en anen skole. 69 elever go 15 procen er i år flye fra en lokale skole i Gellerupparken.»De begrunelser, vi hører, er, a børnene ikke lærer noge på Norgårskolen, er er for mege ballae, og lærerne lier af mearbejerræhe«, siger Rani Hørlyck, er beklager e image, som skolen har.»norgårskolen er lang bere en si ryge«, slår hun fas. Ingen kammeraskabseffek Men alminelig logik vil hæve, a o-sprogee børn fra Gellerup vil have sørre chance for a klare sig go i skolen og blive bere inegrere, hvis e ikke går på en skole, hvor er ikke er enese ansk elev. Hun mangler i ebaen fokus på e moagene skoler»er e overhovee geare il a moage vores Gellerup-børn?«Hun forklarer e såan her:»unersøgelser yer på, a en elev fra en ressourcesærk familie klarer sig nogenlune lige go, uanse om eleven går på en såkal»svag«eller»særk«skole. På samme måe er er ikke noge, er yer på, a en elev fra en ressourcesvag familie klarer sig bere eller årligere i forhol il om skolen er»svag«eller»særk«. Der er ingen forskningsbasere vien, er bekræfer, a o-sprogee klarer sig bere i skoler, hvor hovevægen er anske ressourcesærke elever.»efer min erfaring kan man ikke bare gå u fra en auomaisk»kammeraskabseffek«. De rypper ikke nøvenigvis på ig, bare fori e går anre go«, siger Rani Hørlyck. De lyer måske li firkane, og skoleleeren forsøger a vene ilbage il problemes kerne, som efer henes opfaelse ikke bare løses ve a flye geografisk. Hun peger på, a e er en sociale arv elevernes baggrun, er er en afgørene fakor for, hvoran e klarer sig i skolen. Mangler opbakning fra forælre I Gellerupparken er go 70 procen af e voksne på overførselsinkoms. Flere har ikke særlig lang skolegang og ingen arbejserfaring her fra lane. Desværre er e ikke alle forælre, er viser ineresse og bakker op om eres børns skolegang. Heller ikke alle har forusæningerne for a hjælpe og søe børnene.»de er så vigig, a forælrene bakker op om eres barns skolegang, og e er så li, er skal il. Men a spørge si barn hver ag:»hva har u lave i skolen i ag?«, er e go skri på vejen. Ligesom a huske barne på, a er skal laves lekier og a er gives plas il e. Enelig a sørge for a barne kommer il ien«, siger Rani Hørlyck, er samiig opforrer forælrene il a henvene sig, hvis er er noge, e ikke forsår, så man kan være fælles om a løse probleme. Hun gør opmærksom på, a forælrene også er mege velkomne il a elage i unervisningen. Åbne skolen for forælre De er skoleleerens ønske og mål i e nye leerjob på Norgårskolen a få inrage forælrene mere. De kunne for eksempel være a åbne skolen for unervisning i ansk og maemaik for forælre, så e på en måe også får bere reskaber il a hjælpe eres børn. Rani Hørlyck håber naurligvis, a e går go for e børn, er har valg a benye sig af e frie skolevalg og er flye skole. Dog kan hun være nervøs for, a e kommer il a leve parallelle liv, fori e på grun af afsanen ikke får e social liv me e nye kammeraer efer skolei; men bare ener me a busse frem og ilbage.»hvis familien besluer a flye me il e nye lokalområe, er e noge ane, for så vil hele familien få e neværk og social liv blan anskere«, siger Rani Hørlyck.»Efer min vurering vil e være e sor ab for Gellerup, hvis e lokale skoler lukker. Skal Gellerup så være e områe, hvor alle børnene busser frem og ilbage. De kaler jeg ikke er inegraion«, siger Rani Hørlyck Norgårskolen vil me ny skoleleer i spisen ikke længere accepere en ag me ballae og hærværk. Nu er er infør en konsekven nul-olerance og sien 1. augus er konflikerne fale markan.»de acceperer vi ganske enkel ikke her, så simpel er e«, siger ny rekor for Norgårskolen Rani Hørlyck. De beyer, a Norgårskolen nu følger konsekven og hurig op på enhver form for grænseoverskriene afær. Der laves e noa il elevmappen, og forælrene bliver me e samme og i hver sag inrage ve a blive kal il en samale.»der er ennu ingen, jeg har haf samale me o gange sien 1. augus, siger rekoren. Norgårskolen er klar me en ny hanlingsplan for skolen, som skal bringe skolen»back o basis«.»de hanler om a lave en go skole i isrike for e børn, er bor her. En skole hvor kerneyelsen er unervisning og læring«, siger Rani Hørlyck. Norgårskolen har fomulere e grunlag, som i kore ræk lyer: - Vi acceperer ikke en skoleag me vol og ballae - Eleverne skal sikres e faglig ubye - Forælrene skal inrages mere akiv i hveragen - Lærerne skal kunne lie børnene»vi arbejer me en langsige sraegi, som vil kræve nogle års insas. Her og nu insasen går på nul-olerance og fokus på e enkele barns faglige uvikling, hvor vi mere målree arbejer me elevhanleplaner og sysemaisk evaluering«, siger Rani Hørlyck, er i hanlingsplanen også har sa or på mearbejerprofiler»norgårskolens mearbejere skal kunne se sig selv i skolens grunlag. Lærerne skal båe kunne og ville arbeje me o-sprogee. De a kunne kan vi hjælpe il me gennem kompeenceuvikling. De a ville, påhviler en enkele mearbejer. Førs og fremmes gæler e om, a vores børnesyn er på en samme plaform. foo: Hans Grunsøe 18 19

11 FORENINGEN FORENINGEN VI HAR DRØMME FOR VORES BØRN RAYAN PÅ OTTE ÅR FLYTTEDE FRA NORDGÅRDSKOLEN TIL ÅBY SKOLE Hoya Rashi og Abul Hammoua har rømme for eres re børn Chai, Sara og Rayan.»Jeg rømmer, a mine børn ager sig en uannelse og klarer sig go i fremien«, siger Hoya og Abul nikker me. De sier sammen i sofaen i en 109m 2 lejlighe på Doresvej i Gellerupparken, hvor e har boe gennem flere år og byer gæsfri på kaffe og kager. Abul er arbejsløs og Hoya går på sprogskole for a lære ansk, så hun kan blive olk. Hun har en økonomi-uannelse fra hjemlane, og Abul er uanne sygeplejerske. I sommer begyne aeren Rayan på oe år i 1. klasse på Åby Skole. Hun flyee fra Norgårskolen, hvor hun have gåe o år i 0. klasse, a hun have li problemer me e anske bogsaver. Nu er Rayan go i gang i en ny klasse, hvor er er o arabiske elever, én somalisk og én yrkisk. Resen er anske.»jeg føler, a nu lærer min aer a læse og skrive ansk«, siger Hoya. af Marianne Senberg, journalis Brabran Boligforening foo: Hans Grunsøe De o ælse børn Chai på 20 år og Sara på 16 år har begge gåe på Norgårskolen hel op il 9. klasse, og e klarer sig go. Sønnen Chai og 10. klasse på Tils Skole, gik 1 år på HHX, erefer 1 år på VUC, og her i sommer er han så sare på Ingeniørhøjskolen og arbejer hen mo a blive ebingeniør. Han bor i Gellerupparken; men ænker på a flye il Tranbjerg. Sara går i 10. klasse på Runhøjskolen og vil herfra på gymnasie. Sara vil gerne være psykolog. og eres o ælse børn. Den minse aer Rayan er fø i Danmark. I e år boee e i Trige, erefer flyee e il Tranbjerg, og nu bor e i Gellerupparken og har ikke noge ønske om a flye herfra.»de er e go se a bo, og vi har vores venner her. Der var mege ballae herue på e ispunk, men så kom Brabran Boligforening me reglen om, a lejligheer bliver sag op for e beboere, er ikke kan opføre sig orenlig. De har virke. Nu er er mere ro«, siger Abul. mege ballae, og a flere forælre nu vælger a flye skole.»du skal ikke være for blø. Børn skal forså, a e skal respekere voksne«, siger Abul, er sammen me sin kone kan forælle, a sraffen var en naurlig måe a oprage på, a e var børn.»du kunne blive sa hen for ig selv, så e var il skue for alle, a u have gjor noge, u ikke måe eller u blev sa il a skrive en sæning 100 gange, hvilke var noge keelig«, siger Hoya, er go kan se, a e ikke er såan, vi anskere oprager eller lærer på. Håber forælre vil bakke op Hoya og Abul har også forsåelse for, a er er forælre i Gellerupparken, er har problemer og så måske ikke har oversku il a hjælpe eres børn me skolen.»nogle forælre siger esværre, a»mi barn er ikke mi problem e er skolens problem«. Skolen siger, a forælrene skal age sig af probleme. De er ikke ali goe il a samarbeje«, siger Abul. De håber begge, a forælrene vil være er mere for børnene, når e gæler skolen. Hjælpe em me lekierne og spørge ineressere il, hvoran e går. De vil gavne alle børn på Norgårskolen, hvis alle forælre bakker op. Go hvis anskere kom For aeren Rayan på oe går e go på Åby-skole. Hun er glae for sine kammeraer og lærere og gla for a gå i skole. Hun har anske kammeraer, som hun også er sammen me i friien. Kig også in på STATEN TAGER MIA. FRA BEBOERNE REGERINGEN VIL TAGE 4,4 MIA. FRA LANDSBYGGEFONDEN»Vi er glae for e frie skolevalg. For o år sien søge vi om a få Rayan in på Åby Skole, men vi kunne ikke få plas«, siger Hoya. Rayan har gåe i børnehaven Solsikken i Åbyhøj og går i ag på e friishjem i Åbyhøj, hvor hun har fåe anske venner.»mine o ælse børn ager sig en uannelse og har iéer il, hva e skal. De vil klare sig go i fremien. Jeg er sikker på, a e også kommer il a gå go for Rayan«, siger Hoya, er sammen me sin man Abul ror på, a fremien også bliver bere for Gellerupparken.»Der vil blive minre ballae, me e nye regler, er er komme. Men e kunne være go, hvis også anskerne kom her. Hvis er kom anske elever på Norgårskolen«, siger Abul. For mege uro i skolen Men Hoya og Abul har ikke flye Rayan fra Norgårskolen, fori e synes, e er en årlig skole.»norgårskolen er en go skole, og lærerne er goe. Men er er for mege uro og ballae. De er ikke skolen og lærerne, er er probleme. De er eleverne«, siger Hoya. Hoya og Abul kan forælle hisorier om elever, er lavee så mege ballae og opråe så fysisk generene, a e var svær a få ro for e elever, er gerne vil lære. Der har være episoer me børn, er har kase me glas i klassen og oprå skræmmene. Deril kommer»e grimme sprog«, som Hoya og Abul ikke vil genage, men som e har være mege genere af, når eres aer kom hjem og genog, hva er blev råb.»min aer kom i skole for a lære ansk, og så lære hun a snakke grim«, siger Abul. Hoya Rashi me aeren Rayan i mien sammen me veninen Hail Nogle forælre er ligeglae»i en klasse på Norgårskolen er er for mange børn, er laver uro, og flere forælre er ligeglae. Til e forælremøer, vi har være me il, kommer er kun ganske få forælre«, siger Abul, er kom il Danmark som palæsinensisk flygning for 12 år sien. I 1996 blev han familiesammenfør me sin libanesiske kone Hoya 20»Alle herue acceperer en regel og er posiive. De flese vil gerne have ro«, siger Hoya. Danskerne for bløe Abul kaler anskerne for»li for bløe«sag me e smil, men han mener, a e er li grunen il, a Norgårskolen har være plage af så Beboere i Brabran Boligforening kommer sammen me anre anske lejere il a beale eksraska, hvis e sår il Regeringen, er for nylig præseneree si forslag il ny Finanslov. Regeringen foreslår, a er ages 4,4 mia. kroner fra Lansbyggefonen. Miler som er opspare af beboerne selv i fællesskab og blan ane bruges renovering i afelinger, er har hår brug for e. Så mens husejerne kan se frem il sore økonomiske gevinser akke være husprisernes himmelflug, så får e almene beboere en eksraska. I følge Regeringen skal e 4,4 mia. kr. bruges il nybyggeri; men boligorganisaionernes hoveorganisaion Boligselskabernes Lansforening kaler e for urigig:» sanheen er imileri, a er af Marianne Senberg, journalis Brabran Boligforening ikke bygges en enese eksra bolig, blo fori saen ager penge fra Lansbyggefonen«, lyer e i en pressemeelelse fra BL. I følge BL kan man lige så go påså, a beboernes penge eksraskaen kommer il a være me il a finansiere rifen af De Kongelige Teaer og på en måe ikke kommer ilbage il beboerne igen. Den nye eksraregning på ee års finanslov kommer oven i e 5,7 mia. kr., som Regeringen har overfør fra Lansbyggefonen il saskassen fra De bliver i al 10 mia. kroner af beboernes opsparee miler. I maj i år præseneree BL en sorsile plan mo gheoer uner ilen»tryghe i boligområe hanlingsplan mo e ele Danmark«. I planen var 21 er forskellige forslag il a skabe mere ryghe i gheoer og få beboerne i gang me arbeje og uannelse. De var blo nogle af punkerne i en plan, er af BL var foreslåe finansiere me oe mia. kr. af Lansbyggefonens miler. Formåle me planen var a lae sekoren selv finansiere en sørre insas over for e social svage og»faige«områer i lane for erme a minske afsanen mellem rig og faig. På enne måe ville man også sikre, a e miler, som beboerne har spare op, ville komme ilbage il en almene boligsekor og ikke blo forsvine som en eksraska i saskassen. Der foregår neop nu forhanlinger om åres finanslov, og e er ennu uvis, om Regeringen får fleral for si finanslovsforslag.

12 FORENINGEN FORENINGEN CYKELTURE GIVER VARMEN TRAVL VARMEMESTERAFLØSER UNDER VARMERENOVERING PÅ ODINSGÅRD De bliver il rigig mange cykelure på en enkel arbejsag. Frem og ilbage il varmemeserkonore og run blan beboerne. Eigil er gla for en gamle brune ame-cykel, som han fan på genbrugsplasen i Holmsrup, for så sparer han i, og benene er knap så ræe om afenen. Drifspersonale på Holmsrup Mark har sien april haf nok a se il me e sore varmeprojek på Oinsgår. De gæler især for varmemeserafløser Eigil Anersen, er har hol råene sammen og være binele mellem hånværkerne og beboerne sammen me e o gårmæn Sven Erik Jensen og Bjarne Bjerregaar sam e øvrige rifspersonale på Holmsrup Mark. Færig 1. okober Om 12 age er e slu. D. 1. okober vil alle lejligheer på Oinsgår have af Marianne Senberg, journalis Brabran Boligforening fåe uskife e gamle»lufsysem«me e regulær varmeanlæg me nye raiaorer. Selv om e har være en hår omgang for beboerne, så er varmeprojeke gåe så go, a e bliver omal i rosene veninger.»der var li inkøringsvanskeligheer. Beboerne og hånværkerne skulle lige»fine hinanen«, men erefer gik e fanasisk go. Hånværkerne kom jo volsom in i lejligheen; men beboerne har age e pæn«, siger Eigil Anersen. I augus 2004 bevilgee Århus Byrå penge il renoveringen af varmeanlægge på Oinsgår. Brabran Boligforening og Lansbyggefonen birager også me finansiering. De skee efer lang is poliisk ovrækkeri, fori råman Poul B. Skou sae spørgsmålsegn ve e rimelige i, a kommunen skulle være me il a beale, 22 når boligforeningen jo have så mange penge, a en selv kunne klare e. Oinsgår er e forsøgsbyggeri, hvor e alleree fra sar hurig blev erfare, a varmen, er foreles via e lufsysem, ikke fungeree opimal. Beboerne have ganske enkel svær ve a få varme nok om vineren. I nogle ilfæle var emperauren hel nee på 17 graer. Rejs væk uner arbeje I foråre gik renoveringen så i gang lang om længe. Den førse lejlighe fik e ryk in af hånværkere. 25. april og en sise lejlighe vil være klar il aflevering her. 22. sepember. Der arbejes i én uge i hver lejlighe, og her bliver er fjerne elraiaorer og venilaionsrise. Der bores huller i yervæg il veniler og rækkes rør il e nye raiaorer, som også skal moneres. Rørlæggere, malere, ømrer og venilaionsmearbejere og en rengøringsame er ine omkring lejligheen i en uge, e varer, så e siger sig selv, a er er pres på i boligen fra syv morgen il fire om efermiagen. Deril kommer, a er skal ryes en hel el møbler og invenar væk, for a hånværkerne kan komme il.»fleralle af beboerne har valg a age væk i en uge, er arbejes, fori e ikke rigig er il a være i lejligheen. Nogle er age i sommerhus eller har boe hos familie og venner«, siger Eigil Anersen, er har være run ve hver enkel beboer for a age en snak, inen renoveringen gik i gang i en enkele bolig. Nogle have måske li svær ve a overskue siuaionen og vise ikke, hvor e skulle gøre af båe sig selv og møbler.»vi har møbelconainere sa op i afelingen, som beboere låner, og så har vi haf fælleshuse Valhalla åben hver ag for e beboere, er måske har føl sig li hjemløse.«beboere har brug fælleshuse Fælleshuse er bleve go brug. Her il morgen kl kom en mor me sin søn og blev lås in af Eigil, så e kunne se li morgenfjernsyn, inen aeren skulle i skole. En familie boee i fælleshuse i en uge og overnaee i e gæseværelse, er er bleve inree speciel il varmerenoveringen. Køkkene er også bleve åbne, så beboerne kunne gå over og lave sig en kop kaffe eller afensma, hvis er var behov for e.»de har være li hår, men e har også være sjov. Beboerne har være så søe, og e har være en go oplevelse a komme så æ på em. Man lærer også a begå sig mellem forskellige mennesker e nyer jo ikke, a emperamene løber af me en uner e så sor projek«, siger Eigil Anersen, er og glæer sig il, a e snar sluer. De sker me en fes for båe beboere og hånværkere. Afelingsbesyrelsen har nemlig beslue a hole rejsegile på varmeprojeke, så freag. 23. sepember bliver er bu på øl og pølser for, a beboere og hånværkere sammen kan fejre projeke. Nu kan e selv syre varmen Nu bliver e spænene a se, hvoran beboerne ager i mo e nye varmesysem, når e her i eferåre for alvor begyner a age e i brug. Nogle har give uryk for, a raiaorerne ager for mege vægplas, men generel er e kun posiive melinger, er kommer fra beboerne, er nu lang om længe har fåe e varmesysem, hvor beboeren selv kan besemme, hvilken ORIENTERINGSBREV SEPTEMBER 2005 Beboermøer 55 beboere i Gellerupparken seme på beboermøe. 7. sepember bugee ne. I bugee er er forusa en huslejesigning på 9,23 procen. Tros e har afelingen forsa foreningens lavese husleje pr. m 2. Der er og ingen vivl om, a flere af afelingens beboere på overførselsinkoms er klem økonomisk me huslejesigning og neskæringer i konanhjælp fra 1. januar På Thorsbjerg møe kun fem beboere op il beboermøe, og e lykkees ikke a få valg en ful afelingsbesyrelse. Beboermøe for beboerne i ungomsboligerne på Bronzealervænge var plage af e svag fremmøe, men afelingen fik valg en repræsenan il Friisforeningens Akiviessøe. I Søvangen møe 69 beboere op il beboermøe, hvor e sore emne var en signing i anennebirage. I Skovgårsparken blev er orienere om en kommene renovering, som lige nu ligger ve Århus Kommune og Lansbyggefonen. Hele afelingsbesyrelsen blev her genvalg. I Hans Brogesparken blev er valg ny supplean il afelingsbesyrelsen. Her var 55 beboere mø frem. I Sonnesgåren var er e sor fremmøe me 82 elagere. Der blev valg e ny melem il afelingsbesyrelsen efer Hans Esmann Eriksen, er nu sier i foreningsbesyrelsen. I Drejergåren elog 15 beboere, og møe forløb sille og rolig. I Holmsrup have afelingsbesyrelsen anbefale beboerne a semme bugee ne på grun af en ugif il uskifning af varmemålere. På møe blev man enige om a reucere en ugif, og bugee blev herefer goken. Beboermøerne løber frem il. 21. sepember. Teknisk chef, ulejningchef og konorbejen går på pension Knu Høgil, Erik Vesergaar og Poul Chrisiansen har meel, a e går på pension. Konorbejen Poul Chrisiansen går på pension november Teknisk chef Erik Vesergaar går på pension. 1. april Ulejningschef Knu Høgil går på pension. 1. januar Ejere bliver ikke bere inegrere»du bliver ikke bere inegrere, bare fori u køber in egen bolig. Inegraion hanler ikke om a være lejer eller 23 emperaur man ønsker. I afelingsbesyrelsens berening skriver e:»de giver mere velvære, a man selv kan syre varmen. Vi regner også me, a e giver en sor besparelse for e flese beboere. Der kommer også iniviuel måling på forbruge.«ejer«, siger irekør Torben Overgaar som kommenar il e mange forslag for en go inegraion i Gellerupparken heruner blan ane salg af en blok som ejerboliger. I følge irekøren er en enese forskel her, a er er nogle beboere, er ve e salg kan få sig en økonomisk gevins. I rammeafalen for nybyggeri mellem Århus Kommune og boligforeningerne kan boligforeninger præmieres me nybyggeri, hvis e laver afaler om ænring af ilelingsreglerne me e formål a få ænre på beboersammensæning. I følge Torben Overgaar er e vanskelig a løse problemerne a en vej. Der er for hel anerlees iniiaiver, som for Gellerupparken blan ane kunne være a age en blok u il særlige formål, som vil syrke områe. Varmeregnskaber D. 21. sepember 2005 usenes varmeregnskaber il beboerne i afelingerne I, II, III, IV, V, VI, X, XIX og XXII. Varmen afregnes i huslejen for okober. Personale Ove Blak, gårman i Gellerupparken gik her i sepember på pension.

13 Lansbyggefonen er en fælles opsparing for anske boligforeninger. En soliarisk fon me opsparee miler, er går il e boligafelinger, er af økonomiske årsager har brug for e. De kan for eksempel være en afeling, hvor huslejen er så høj, a finansiering af en evenuel renovering vil få huslejen op på e niveau, så e bliver svær a leje boligerne u. Brabran Boligforening har beal il Lansbyggefonen sien 1967 for afelingerne Hans Brogesparken, Søvangen, Skovgårsparken og af. 21 Hasselager. De er nemlig kun e ælre afelinger, er bealer il en fælles fon. Såan blev e beslue ve lov, a Lansbyggefonen blev opree. Brabran Boligforening har fåe flere mio. ilbage igen i form af ilsku og søe il forskellige forberingsarbejer. Af eksempler kan nævnes: Skovgårsparken fik fra nye age FORENINGEN LANDSBYGGEFONDEN HISTORIEN OM FONDENS ØKONOMI af Marianne Senberg, journalis Brabran Boligforening finansiere me Lansbyggefonsmiler. Afeling 21 i Hasselager gennemgik en renovering fra me søe fra Lansbyggefonen. I forbinelse me e sore renoveringsprojeker i Gellerupparken, Holmsrup og Toveshøj blev er bevilge penge fra fonen il forskellige opreningsarbejer. Samme afelinger fik gennem Lansbyggefonen en rifssøe, som beø en omprioriering me nesæelse af huslejeniveaue. Hvor kommer pengene fra De beløb, som Brabran Boligforenings afelinger, bealer il Lansbyggefonen er forel på forskellige yper af birag: A-insku De er birag, som afelinger fra før 1963, bealer il LBF. I Brabran Boligforening er e Hans Brogesparken, Søvangen og Skovgårsparken. Birage beregnes på forskellen mellem huslejen og e lejees væri. G-insku Dee insku kom il i 1974, hvor Lansbyggefonen have brug for flere miler. Nu kom afelinger fra før 1965 også me, hvilke for Brabran Boligforening beø, a beboerne i afeling 21 i Hasselager nu også skulle beale e årlig beløb il Lansbyggefonen. Birage uregnes efer boligareale. Uamoriseree lån Biragene fra e uamoriseree lån opsår, fori beboerne i en afeling forsæer me a beale yelsen på realkreilånene på afelingen selv efer, e er infrie. Du kan læse mere om Lansbyggefonen på TRAFIKDAG SKAL SKABE NETVÆRK I GELLERUP ROTERENDE BMW VISTE VIGTIGTHEDEN AF AT BRUGE SIKKERHEDSSELE Husk selen! Sop for rø. Kør forsigig. Orene hang i lufen over parkeringsplasen foran Bazar Ves, a ames Trafiksikkerhesuvalg og Folkeinformaion lørag en 24. sepember arrangeree rafikag. Masser af små børn og unge samlee sig hurig run omkring om en roerene BMW, hvor er blev give smagsprøver på, hva en sikkerhessele kan beye. Amsråsmelem Erik Poulsen åbnee rafikagen me orene:»a respekere hinanen i rafikken er en af e allervigigse ing«. Jiha Ibrahim var en af e førse, er prøvee en ur i BMW en. Han forale bagefer, a uren vise, a e er mege vigig a huske a bruge selen. Bruger man en ikke, kommer man muligvis il skae. De hanler om a ree live. Nyunævne forman for Gellerupparken, Khale Mansour, var gla for, a så mange møe op il rafikagen, især e mange unge. Af Mohamme Hawa/Helle Hansen»De unge skal passe på, når e kører bil. Og e skal ikke kører for hurig, fori er er mange små børn, er kryser vejene. Og e er vigig, a alle borgerne her i områe hjælper hinanen me a løfe rafiksikkerheen«, fasslog Khale Mansour. Neværksgrupper i Gellerup Ames rafiksikkerhesrå, er er iniiaivagerne bag kampagnen, håber a kunne eablere nogle rafikneværk blan borgerne i Gellerupområe.»Vi har alleree være her ue e par gange, og e har være en mege posiiv a snakke me e, er repræsenerer borgerne her. Vi har iligere prøve a anne neværker anre seer i ame, men vi har alrig opleve så sor en opbakning, som vi har opleve her i Gellerup«, forale poliiinspekør Krisian Thomsen. AFDELINGERNE Borgmeseren gik forres De eferfølgene ebamøe i Tousgårslaen blev inle af borgmeser Louise Gae.»De er mege vigig, a man husker a respekere hinanen i rafikken. De er e se, hvor man skal age ansvar og hole om hinanen. Ligesom når man er i skole, hvor man husker a age hensyn il sine kammeraer, så skal man også age hensyn il sine kammeraer ue i rafikken«, sage borgmeseren henven il e mange børn, er var mø op i beboerhuse. Knap så mange voksne var fulg me over i laen. Dagen sluee me, a e uvalg panel og nogle borgere efer en minre eba sae sig run om e bor for a ieuveksle, hvoran man kan forsæe ebaen om rafiksikkerhe i Gellerupområe. Og er blev nesa en neværksgruppe, som skal være me il age hån, a er også i fremien bliver iskuere rafiksikkerhe i Gellerup. Svar på Kommenaren i sepember nummere Brabran Boligforening lægger boligerne på nee som leige, når er ikke er nogen på venelisen. De er sålees ikke ali omme og koser nøvenigvis ikke p.. afelingen omgangsab. Knu Høgil, ulejningschef Rengøring haler også for boligforeningen Du skriver i skræppeblae a rengøringen haler i boligerne. De ville måske opmunre beboerne il a gøre bere ren hvis områerne og især»ovenlyse«i opgangene i Søvangen var rene. Da vi fik nye glas,»ovenlys«i opgangene ville e have være rar, om hånværkerne have fjerne skruer n LÆSERBREVE n og lignene, a e var færige, og e er så beski nu, a e er pinlig, når vi får gæser. Også pinlig for boligforeningen. Der er bleve sag, a er ikke er penge il a rengøre em!!??? Der er penge nok il e ny beboerhus?!? De siger så, a pengene il e hommer e ane se fra; men hva me a flye em, pengene. Og gøre en ing færig a gangen, inen er påbegynes ny. De er uner al kriik, såan som e ruer ser u. De kan simpelhen ikke passe, a vi skal se på e, hver gang vi går in og u af øren. Vi blev love, a boligforeningen ville se på e - men e er måneer sien nu, og ine er ske. Nogen må gøre noge ve e. Venlig hilsen Sari Mulfor Luisevej 60, 2. v Svar på læserbrev»rengøring haler også for boligforeningen«sari Mulfor fra Søvangen skriver i ee nummer, a ovenlys-vinuerne i opgangene rænger il rengøring, og a nogen må gøre noge ve e. Vi siger ak for henvenelsen, og på vegne af afelingsbesyrelsen og aminisraionen kan vi oplyse, a er er afsa penge il rengøringen, og a e vil blive ufør fra primo okober. Me venlig hilsen aminisraionen UDTALELSE 4 - Gellerupparken UDTALELSE FRA BEBOERMØDET I GELLERUPPARKEN ONSDAG DEN 7. SEPTEMBER 2005 Gellerupparken søer BL s hanlingsplan»tryghe i boligområe«og opforer regeringen og Folkeinge il a lae BL sæe insasen i gang. Som beboere i Gellerupparken ser vi mange posiive forslag i hanlingsplanen, og vi ser gerne flere af forslagene gennemfør i vores boligområe. De gæler e mange konkree forslag om a skabe sørre ryghe og frembringe en go opførsel hos vores beboere. Og vi er enige me BL i, a er behov for lave beyelige inveseringer, er kan ilrække buikker, sunhescenre, kulurinsiuioner og uannelsesinsiuioner, som kan være me il a løfe og åbne vores boligområe. Tankerne om brug af rollemoeller og menorer bruger vi alleree i e vis omfang her i Gellerup; men vi ønsker a være me il a ubygge isse værkøjer. Planerne om a opree lokale job- og uannelsescenre, sikre lav husleje og finansiere ansæelsen af op il 150 personer, ser vi også som en mulighe for a være me il a sikre e arbejsygige beboere e fofæse på arbejsmarkee. Enelig søer vi også ankerne om a uvikle nye boligformer og ejerformer. Og sluelig er renoveringer ikke mins af vores sore grønne områer en afgørene fakor for, a Gellerup bliver il e ejlig se a bo. Vi vil herme erfor gerne opforre folkeinge il a sige ja il, a BL får lov il a akivere e fonsmiler, som er nøvenige il for a sæe hanlingsplanen i gang. Og samiig smiiggøre regelsæe for en almene sekor, som flere af iéer laer sig afprøve i praksis. På vegne af alle beboerne i Gellerupparken Læs mere i e Beboerblae, usen i augus. Veage på beboermøe, onsag en 7. sepember 2005 Realiseringen af enne ambiiøse plan»tryghe i boligområe«vil over e næse 5 år kose 8 mia.kr., som finansieres af en almene sekor selv. Men er kræves e mespil fra regering og folkeing på flere punker. Den almene sekor skal have folkeinges accep for a akivere sekorens fonsmiler il isse formål. Samiig skal e sive regelsæ for en almene sekor gøres mere smiig på nogle punker. Dee ilbu fra en almene sekor skal ses i sammenhæng me regeringens sraegi mo gheoisering, og en akivering af milerne i Lansbyggefonen vil være en nøvenig forusæning for, a gheoiseringen effekiv kan bekæmpes, men e er ikke ilsrækkelig. De offenlige må også erkene sin mege væsenlige el af ansvare

14 AFDELINGERNE AFDELINGERNE 2 - Søvangen BEBOERHUS FORVENTES AT ÅBNE TIL OKTOBER CIRKA 70 FREMMØDTE BEBOERE OG 5 FRA BOLIGFORENINGENS ADMINISTRATION DELTOG I AFDELING 2, SØVANGENS, ORDINÆRE BEBOERMØDE I SKOVGÅRDSPARKENS SELSKABSLOKALER, TIRSDAG DEN 6. SEPTEMBER 2005 Uberinger og renovering Efer afelingsforman Georg Nielsens velkomsinroukion blev foreningens forman Jesper Peersen valg il a lee møe. Han gennemgik agsorenen, a en var lovlig invarsle, og en blev goken uen vehæng og kommenarer. Derefer blev ore reurnere il Georg Nielsen for en reegørelse om afelingens forhol i e sise år. De sise års uberinger, forale Georg Nielsen, omfaee afhugning af klinker på rapper og ilægning af nye il samme på Louisevej 24-36, ny rappe ve Brabran Skovvej, og nye afsribninger il parkering. Kansenene ve Louisevej 2-36 var bleve uskife og ny asfal var bleve lag på. Så var er opsa cykelsaiver ve affalsøer på Louisevej og 26-36, rye og ersae me nye beplanninger ve Louisevej På Brabran Skovvej var e råne bræer på uhusene bleve uskife, og gavlbeklæningen var bleve male. Her have beboerne selv fåe lov a vælge farverne. Klyngehusene have fåe neløbsrørene uskife og e illiggene affalsrum var bleve male og reparere. Ny beboerhus I løbe af eferåre, sise år, forsae Georg Nielsen, var er e eksraorinær afelings-og beboermøe me o punker på agsorenen: Varmeregnskabe og beboerhus. Varmeregnskabe omhanlee aminisraive fejl me følge i signing af varmeugiferne, og e beboerhus, som var noge hel ny i afelingens regi. Til sisnævne eferlyse Georg Nielsen flere frivillige hjælpere, bl.a. il opryning. Der have alleree i forbinelse me planlægningen af beboerhuse være besøg af Jan Roeva fra gasværke I Brabran, som hjalp os faglig me mange goe rå. af Peer Kjellerup Vi regner me a beboerhuse kan så klar il inflyning i okober 2005, sluee Georg Nielsen. Heril fremhævee nyvalge il afelingsbesyrelsen Kirsen Wisen e sore arbeje me renoveringen af beboerhuse, som især Carl og Georg have ye.»uen eres insas ville arbeje me beboerhuse alrig være nåe så lang. De har gjor en kæmpe insas.«formanens berening blev ensemmig goken ve hånsoprækning. Flere leige boliger Efer afelingsforman Georg Nielsens berening, og irigenen Jesper Peersen over for som foreningsforman a reegøre for foreningsbesyrelsens holning og poliik. De blev me fokus på e sise års resmøer for a få kriminelle unge og eres familier, fjerne fra boligforeningen. Herom sage Jesper Peersen:»De er ikke il a spå om ufale, men vi håber, a vi i besyrelsen har fåe sa en eba igang og fåe poliikerne i ale«. Omkring lejeleigheen, forsae Jesper Peersen, så er er komme flere leige boliger i e almene afelinger. De skyles a flere har fåe rå il a købe hus, grune lav rene og pauselån, og e kan mærkes i e almene byggeri, men»i Brabran Boligforening har vi hol skine på næsen, og har ikke være vunge u i omgang og lejeab«konkurrencen mellem e almene boligbyggeri og ejerboligen er bleve sværere. 200 nye boliger Jesper Peersen omale erefer e nye ilelingsregler, som beyer, a beboerne i en boligafeling har forrinsre il hele»aarhusbolig«. De inebærer, a eres forrinsre il bolig ikke alene ækker eres egen afeling, men ækker i alle e afelinger som er omfae af»aarhusbolig«. Unersøgelser har vis, a selv om folk flyer fra e almene byggeri, er e ikke ensbeyene me, a e har være uilfrese me e, e er fraflye, men anbefaler e il anre. I Brabran Boligforening er er p gang i o byggeprojeker i Hasselager og Tranbjerg. I Hasselager er er afhol en arkiekkonkurrence på en bebyggelsesplan over e sor areal, som skal ækkes af 200 nye boliger me blanee ejerformer, og samme gør sig gælene for en hel ny byel ve Ingerslevvej i Tranbjerg. Her i samarbeje me Åbyhøj Boligforening og Boligforeningen»Solgåren«. Tryghe i boligområe Tal fra Danmarks Saisik, forsae Jesper Peersen, viser a over halvelen af e voksne beboere i Gellerupområe, Holmsrup Mark og Rølunparken er arbejsløse. I»Gellerup«,»Holmsrup«og»Toveshøj«er e over 70%. I maj præseneree Boligselskabernes Lansforening (BL) eres plan»tryghe i Boligområe - hanlingsplan mo e ele Danmark«, og me en e forslag om, a en almene boligsekor me hjælp fra lansbyggefonmiler skulle birage me 8 mia kroner - miler som beboerne selv har spare på bla. il renoveringsprojeker o.lign. Fra isse miler foreslår BL beløb afsa og brug på a sæe iniiaiver igang i e boligområer, som har problemer me kriminalie, uannelse, beskæfigelse og inegraion. Formåle herme er a gøre op me e ele Danmark - i rige eller faige.»så er spørgsmåle blo, sluee Jesper Peersen, om vi får lov il a bruge isse miler, eller regeringen alleree har øremærke em il formål, er sansynligvis sle ikke kommer beboerne il goe. Spørgsmål og svar Til Jesper Peersens inlæg var er sor spørgelys. Der blev sille spørgsmål som:»kan jeg søge i alle afelinger i»aarhusbolig«?«-»hva me mi melemsnummer?«-»er e korrek, a huslejen i Brabran Boligforening siger me 10%, som Jyllans-Posen har skreve e?, Jesper Peersen besvaree me, a alle har forrin il a søge»aarhusbolig«, blo er e sociale ilelingsregler forsa gælene - og a man bibeholer sin reelle plas i køen - De skyles en misforolkning. Avisen kom agen efer me e fakuelle al. Derefer blev bereningen age il eferrening. Unersku Joop e Vries fra aminisraionen gennemgik erefer bugee for 2006 og regnskabe for 2004 me oplysning om, a er er huslejesigning på vej på 3,15% svarene il 16 kr/kvarameer/år og en signing i anennebirage på kr, 38,72/m/lejlighe. Blan e afvigelser som fremgik af bugee er ejenomsskaerne, som siger me 30%, planlage veligeholelser siger me 9%, ugifer il vaskeri me 11%, renovaion faler me 9% og afskrivning på iverse arbejer faler me 51%. Selve e opgjore regnskab mefører e samle unersku for afelingen på kr Heril var er sor spørgelys, som særlig cenreree sig omkring anennebirage, og svarene på spørgsmålene om en væsenlige signing lø på, a e ikke var anenneforeningen, men TV 3, er er værs me a sæe prisen op. Der kom og en forrøsning, a TDC er beyelig yrere. Enelig blev er henvis il mulighe for en genforhanling, når konraken om e par år uløber. En af beboerne Harvig Venelboe var og ikke insille på nogen genforhanling; men en uvej frem il iniviuel løsning. Bugee for 2006 blev og goken ve hånsoprækning. Orienering og valg Fra Friisforeningen var formanen herfor, Inga Anersen, inviere il a orienere båe om Friisforening og FAS, om hvor pengene il ens virke kom fra, formåle me akivieen, ens øvrige akivieer og gøremål, om akiviessøen (FAS), og leelsen af e o. Afsluene me en kor gennemgang af en fremiig sammenlægning af Friisforeningen og FAS, og ankerne omkring e. 2 - Søvangen Som afelingens repræsenan i FAS blev Harvig Venelboe valg. Peer Kjellerup ba om ore i forbinelse me valg il Skræppeblae. Han opforree særk il mere beboerengagemen i blaes virke i forbinelse me reakørskif, og eferlyse supplean fra afelingen il blae. Til Skræppeblae blev Peer Kjellerup genvalg. Som supplean blev Birhe Graff foreslåe og valg - Begge uen afsemning. Til afelingsbesyrelsen var Margi Nørhave og Poul Pallesen på valg. De ønskee begge a genopsille og blev begge genvalg. Men Karen Margrehe meele, a hun ønskee a ræe u af afelingsbesyrelsen, så en ny skulle vælges. De blev Kirsen Elisabeh Wisen. Som 1. supplean genvalges Birhe Sørensen og Peer Kjellerup blev valg som 2. supplean. Efer en livlig eba uner punke»evenuel«me emner som»nye køkkener«,»hvem jekker varmen«og»baeværelser«akkee afelingsforman Georg Nielsen møe af. Husk også a kigge in på vores hjemmesie som løbene bliver opaere me nyheer 26 27

15 AFDELINGERNE AFDELINGERNE 2 - Søvangen Den 28. augus 2005 blev e årlige urneringsræf for Klub Søvangens melemmer og gæser afvikle i srålene sensommersol og kammeralig amosfære. Peanque og Boccia Turneringen omfaee forskellige iscipliner. Der var peangue, e nærlignene boccia, ar, rafling og billar, ilfør e sammenholene sænk af kammeralig hygge. De hele begyne me fælles morgenbor klokken 9. ROTERENDE TURNERING I SØVANGEN MANGE DICIPLINER MED MANGE VINDERE af Peer Kjellerup foo: Hans Grunsøe Cirka klokken 10 ele e 25 ilmele elagere sig i hol af 5 i hver og begav sig afse il eres urnerimgsruner. På peanguebanen blev peangue og boccia afvikle i omren samme»kas«. I peangue rejee e sig om i løbe af 25 minuer a opnå 13 poin ve kas af o halvsore mealkugler efer en borennisbollignene»grise«-bol. Delagerne skulle så prøve, om e kunne ramme. Bocciahole skulle samiig ve hjælp af o kas me o mealkugler prøve, om e ilnærmelsesvis kunne ramme»grise«- bolen. Fra Dar il Billar Darhole fornøjee sig me»mickey Mouse«fra 20 il og me 15 poins uen»ripple«,»ouble«og»bull«. I rafling blev spille»7 er uen Viborg«me 6-8 forele erninger, og billarhole fornøjee sig me»hår skomager«op il 60 poins. Alsammen i urnerene vekslen. Vinerne i e forskellige iscipliner blev for peangue- og bocciahole: Jens K. Dorri, Flemming, Ruh og Egon, og gevinsen var en flaske røvin. I Dar van følgene: Margi, Georg, Jonna, Kaj og Hanne. Her var præmien en flaske hvivin. De som raflee sig il præmie var Freie, Børge, Ib, Lillian og Inge G. De blev belønne hver me en æske fyle chokolaer. Enelig var er vinerne af billar, som hver fik en æske»merci«-chokolae, som ak for eres insas. De var Ove, Sonja, Inga og Nina. Efer e mange præmieoverrækkelser var er frokos, øl og snaps for alle fremmøe me en raiionelle afsluning:»prøv lykken gennem alloerie«. Jesper Peersen fra foreningsbesyrelsen blev valg som orsyrer Berening De mese af vores i og møer, er jo som nok ikke overrasker nogen, gåe me renoveringsprocessen, som munee u i e beboermøe en 17. maj, hvorefer er skulle sene skemaer in il kommunen og eferfølgene Lansbyggefonen. Denne proces er i gang nu, så vi forvener snar a høre nærmere, så vi kan inkale il e ny beboermøe. Vi har fåe henvenelse fra nogle beboere om booking af vaskemaskiner il hjemmehjælpere om formiagen e par gange om ugen. Dee er vi ve a unersøge. Nu jeg er ve vaskerierne, så skal vi have ny bealingssysem AFDELINGSMØDET FORSLAG OM ISO-CERTIFICERING AF AFDELINGEN af Jan P. Berhelsen foo: Vagn Eriksen Vi får en el klager over svineri og larm i afelingen, her vil jeg gerne hensille il os alle, a vi ager hensyn il vores mebeboere og ev. hjælpe me a få affale e rigige seer hen. I Glashuse har vi fåe nasænkning, så beboerne omkring huse kan sove. Vi er også ve a få planerne i Glashuse beskåre, og på sig skal er nye planer i kummerne. Vi har problemer me ulovlig brug af vaskehalen, vi unersøger hva muligheer vi har for a komme e il livs. Vi har i e forløbne år også al om a Skovgårsparken ISQ-cerificeres inen for områerne: miljø, arbejsmiljø og leelse. Jeg har li svær ve a forklare hva e er, men e kan Vagn forælle mege mere om, hvis e ønskes. Til slu vil jeg lige sige ak il AAB for go samarbeje ve vores o fælles 3 - Skovgårsparken feser: pensionisfes og faselavn. Deruover har vi sammen me af. 2 Søvangen hol juleræsfes for børnene er kom esværre ikke så mange. men fesen var go. Vagns kommenar il ISO-cerificering: I Skovgårsparken vil vi ve en ISOcerificering se længere frem i ien, for a skabe e bere fællesskab, hvor er er plas il en enkele og samiig være me il a forebygge social isolering. En af meoerne il ee er, a se på, hvoran vi kan ænre vores mearbejers funkioner, så e også bliver mere social beone. En anen gevins er, a e også vil skabe en sørre gennemsigighe i forhol il afelingens akivieer, vi vil også på sig evenuel bere kunne vælge e ane aminisraionsfirma, hvis vi finer e, er kan leverer e billigere prouk, generel kan man sige a e seer, som har gennemfør ISO-cerificering, også har fåe ugifen il cerificeringen ække ve eferfølgene besparelser som ireke følge af ISO-cerificeringen. Til bereningen kom er enkele spørgsmål om isrammen for opsar af renoveringen, svare il e er, a e ikke længere er i vores hæner. Vi vener på en enelige gokenelse af projeke fra Lansbyggefonen. I forhol il ISO-cerificeringen kom er også en el spørgsmål, e af em gik u på, om er var problemer i forhol il Brabran Boligforening, il e kan er kun svares nej. Bereningen blev goken. Herefer kom uren il foreningens berening, som kunne forælle a usæelsessagerne ennu ikke var afgjore. Samiig kunne e konsaeres, a er sien 2001 har være færre boligsøgene il Brabran Boligforening

16 AFDELINGERNE AFDELINGERNE 3 - Skovgårsparken 5 - Toveshøj Buge og regnskab Der blev sille e par spørgsmål il huslejesigningen på 4,88% og en signing på ca. 43 kr. i anennebirag. Buge og regnskab blev goage me o semmer imo. Herefer blev e FAS s ur me en orienering. Brabran Boligforenings Friisforening er en selvejene insiuion uner Brabran Boligforening. Foreningen har ca melemmer, ie beboerne auomaisk bliver melem ve inflyning i en af boligforeningens lejligheer. Hvor får vi penge fra? Hver melem bealer e koningen på kr. 10,00 pr. m. over huslejen, og isse koningener foreles me 3 4 il Friisforeningen og 1 4 il Friisforeningens akiviessøe. Vores formål! Friisforeningens formål er a skabe friisakivieer for beboere i Brabran Boligforening, a koorinere og orienere om besåene og nye akivieer, sam a sille miler il råighe ve hjælp af lån eller ilsku, efer ilskusregler uarbeje af besyrelsen. Vi gør opmærksom på. a i akivieer skal mins 60% af melemmerne være beboere i Brabran Boligforening Friisforeningens egne akivieer! Friisforeningen afholer hver år en sommeruflug for børnefamilier, som går il e sommerlan sam en voksen/pensionisuflug hvor vi en alminelig hverag kører en ur u i færelane og ser på seværigheer, hvor vi også bliver bespis vs. morgenkaffe i bussen på vej u, miagsma og efermiagskaffe. Hvor får DU penge fra? Friisforeningen yer esuen rifsilsku il pensionisklubber sam ilsku il afelingernes sommerfes, juleræ eller faselavn, sam kørselsilsku il akivieer uflug og ilsku il børnearrangemener. Også her efer gælene ilskusregler. Friisforeningen har også bore og sole, er ulånes grais il melemmer. Friisforeningens akiviessøe! Friisforeningens akiviessøe yer lån i forbinelse me anskaffelse af f.eks. invenar il akivies lokaler. Alle lån yes over 10 år og er renefrie. Hoveprincippe er. a voksenakivieer får lån, pensionis og ungomsakivieer får elvis lån og gave sam a børneakivieer får forrinsvis gave. afragsfrihe skal søges hver år for sig. Friisforeningens og FAS' S leelse Friisforeningen har generalforsamling hver år i maj måne, og lees i øjeblikke af en besyrelse på 9 melemmer, meens Friisforeningens akiviessøe, FAS, lees af en besyrelse valg på afelingsmøerne l melem pr. afeling Sammenlægning/anker Vi har arbeje en el me en sammenlægning af Friisforeningen og FAS, og efer a have arbeje me mange forskellige moeller har vi fune frem il en moel som båe ilgoeser afelingernes re il a vælge. og en fasholelse af generalforsamlingen hvor hver enkel melem kan komme og elage ireke, vs. a Friisforeningens besyrelse efer en ev. veagelse i maj 2006 vil beså af 5 melemmer valg ireke på generalforsamlingen sam supplere op me e på afelingsmøerne valge repræsenan. Og så var e i il iverse valg Valg il afelingsbesyrelsen: Forman Conny Jepsen genvalg, næsforman Jan Viborg genvalg, alm. melem Vagn Eriksen genvalg og supplean Margi Fohlmann. Valg il FAS: Arhur Sleing blev genvalg. Valg il Skræppeblae: Jan Plambeck Berhelsen blev genvalg og som supplean blev Hanne Løvig valg. I iverse uvalg sier: Socialuvalge Vagn Eriksen og supplean Conny Jepsen. Syregruppen Conny Jepsen og supplean Vagn Eriksen. Koorineringsgruppen Conny Jepsen. Besyrelsesmelem il Livsværksseerne Jan Plambeck Berhelsen. Han rikker øl Afelingsbesyrelsen har sammen me inspekøren være på rungang på Toveshøj og kigge på bygningernes san og veligeholelse og på ueområerne. Ve en af boligblokkene so vi på havesien og kiggee på noge hærværk er var begåe mo en lejlighe; en vel femårsknæg kom hen il os og forklaree berevillig grunen il hærværke: manen erine rak øl! Jaså Smager e go? Jeg er fakisk i ag bleve spurg af o li sørre børn om jeg rikker øl jo, e gør jeg a, engang imellem. Smager e go, ville e vie. Jo, go øl er ikke værs, men man skal selvfølgelig ikke rikke sig syg og fra forsanen. Om jeg spiser svinekø, ville e også vie. Og, jo, også e, e er vi fakisk også nogle milliarer mennesker er gør. Om e smager go? Ja, e synes jeg a, alså såkal økologisk svinekø. Men e skal I selvfølgelig ikke spise! Respekfulhe? De o sise børns i hver fal ilsynelaene nysgerrige ilgang il spørgsmåle om hva e menneske fra en anen kulur en eres rikker og spiser, kunne jeg fakisk go lie: De vise a e selv skulle hole sig fra øl og svinekø, men skosee ikke mig fori jeg nyer begge ele. Der er og skal være plas il mange slags levemåer og mennesker go a isse o børn synes a eferleve enne anke; gi en må følge em også i eres voksenliv. RUNDGANG PÅ TOVESHØJ SPISEREGLER OG AFDELINGENS FORHOLD af Søren Løkkegaar Herren alee il Moses Alleree for jøerne gjal svinekø for kø man ikke måe spise, som e kan læses i Treje Mosebogs kapiel elve, ligesom mege ane kø også opregnes som forbu spise. De skrif er vel o e halv usine år gammel. Omkring usine år senere skabes en muslimske religion, og en regner også svinekø for forbu spise. For hinuer er oksen som beken hellig, og oksekø er for em en ikke-spise, men vi er mange er ikke er påbu regler om ikke-spiser. Soen Sif Når jeg hører nogen ale om svinekø som spise eller ikke-spise, mines jeg ofe a vi i gymnasie læse novellen E Grunsku fra 1887 af Henrik Ponoppian hvori skilres hvoran en faig lanbofamilie opfeee en so gennem sommerhalvåre me al en føe e kunne skaffe og levne så e kunne have e go slagesvin il jul og erefer have noge a leve af i e srenge vinermåneer hvor nauren ikke er flink il a give føe fra sig i ee mørke og kole nor, men soen skranee:»kunne e være mulig, a e skulle mise hene? De synes fas ubegribelig a Vorherre skulle kunne nænne e. Så måe han og når on skulle ske hellere have age e af børnene. For hva skulle e gribe il, ersom ee gik ab? De var eres hele velfær, eres enese håb for en lange viner «. Soen øe. Ponoppian ale e små folks sag i en i hvor samfunsfællesskabe ikke sørgee for alle, så lang fra. Og e go feesvin kunne alså gøre forskellen på overlevelse eller sul og ø for faige mennesker. Falsammer Nå, vores rungang i ee sociale boligbyggeri ene i Laen hvor vi gennemgik veligeholelses- og henlæggelsesbugee for næse år; vi er nø il a begyne a lægge penge il sie il fornyelse af e såkale falsammer ine i hver opgang, e rør som sørger for afløbe fra køkkenerne og baeværelserne; e er over reve år gamle og er slie. Og rak posevan il Vi spise erpå agens re: panere flæsk, karofler og løgsovs (ikke persillesovs!), og så ville en frisk Thy-øl have gjor go, men i Laen rikker man van eller safevan il afensmaen. (Og så skyler jeg a sige a afelingsbesyrelsesmelemmer i alle sammenhænge i boligforeningen selvfølgelig så vi e er mulig og e kræver e, får ma og rikke som er i overenssemmelse me eres kulur og overbevisning og hva eres helbre påbyer em, om er så ligger sukkersyge, religion, hensyn il yrenes vel eller noge ane bag folks ønsker; og e manglee a også bare). Jernkugler Til sis skal jeg oplyse a afelingsbesyrelsesmelemme Inga Bech eferlyser beboere er vil være me il a spille peanque; ineresseree kan ringe il Inga ( ) og afale e fælles ispunk a kase kuglerne i. Jeg ønsker alle beboerne en go sommer hva enen en ilbringes herhjemme eller uner anre, sikker varmere himmelsrøg. Og husk a køre orenlig! Posscripum Dee inlæg blev sen il reakionen for a få e me i julinummere, men ak, ine øgnflueinlæg fra Søren i e bla; så prøvee jeg a få e me i sepembernummere samme resula, så nu forsøger jeg me okobernummere og lægger for en sikkerhes skyl en kopi i eres brevkasse når nu e elekronisk sene breve forsviner

17 AFDELINGERNE AFDELINGERNE 5 - Toveshøj 6 - Holmsrup 6 - Holmsrup Fremmøe il e orinære bugemøe i Holmsrup var e sørse i mange år. Over 50 beboere have fune vej il beboermøe foruen repræsenaner for rifen, aminisraionen og foreningsbesyrelsen. Bereningen på bugemøe skulle aflægges munlig; men me inkalelsen var velag en fylig præsenaion af, hva er skulle røfes på møe, så beboerne vise umærke go, a er var sprængfyle sager på programme. Bugeforslage inehol en mege sor huslejesigning. Mange af ugiferne mene afelingsbesyrelsen, e ikke er il a komme uen om; men a en mene, a boligforeningen ve forielse af vigige oplysninger have påfør afelingen en beyelig eksraugif il uskifning af energimålere, anbefalee afelingsbesyrelsen, a bugee blev forkase. Evin Juhl fra afelingsbesyrelsen inlee me a sige, a arbeje i afelingsbesyrelsen AFDELINGSMØDE PÅ TOVESHØJ BUDGETTET GODKENDT af Søren Løkkegaar Beboere fra fireogyve lejligheer gokene e usene buge og ilføjelsen il havereglemene om havehegn men ba om a få forslage om overgang il B-orning fremlag igen på e senere møe. Bereningen om afelingsbesyrelsens arbeje runee e velkene emner om arrangemener og boligekniske sager men også vores besluning om så a sige a normalisere aminisraionen af vores beboerrågivere ve a lægge en in uner boligforeningens aminisraion ligesom ilfæle er me alle vores anre ansae men mærkelig nok ikke for beboerrågiverne på Gurunsvej mere herom ve en senere lejlighe. Kriik Normal spiller kriik af forhol i boligen, byggerie og uearealerne en sor rolle ve afelingsmøerne, e er HOLMSTRUP PÅ KOGEPUNKTET TRODS HEFTIG DEBAT NÅEDE BEBOERMØDET IMIDLERTID FREM TIL EN FORELØBIG LØSNING AF BUDGETPROBLEMET af Jens Skriver foo: Lars Eg e sise halve år have være en blane fornøjelse me go og ski. De lee sager Evin inlee erfor me a gennemgå e posiive eller mere ruineprægee sager sammen me Ruolph Bay og Niels Jensen: En beboer have klage il beboerklagenævne over afelingsbesyrelsen måe a aminisrere B- orningen på. Beboerklagenævne have give afelingsbesyrelsen mehol.»så afelingsbesyrelsen forsæer lige så sille og rolig me i en vis usrækning a give ispensaioner«, sage Evin Juhl,»og ineresseree kan henvene sig il varmemeseren«. Beboerrågivningen var bleve mege go moage, og beboerne have brug en mege mere, en er hiil var bleve beal for. Legeplaserne skal renoveres. Smølfens hiiige lokale ve sien af afelingsbesyrelsens blev nu brug il anre akivieer ganske naurlig, men enne gang oplevees kriikken fakisk som minre en sævanlig måske fori møes orsyrer var en gammel kening på Toveshøj, nemlig René Skovsager som boee her i e kvar århunree og var mege akiv inil han flyee il Hasselager og forsæer si sore engagemen ér; han leee møe muner og kynig. for børn og unge. Fra 1 juli har er være fælles rif af varmemeseropgaver på Holmsrup Mark. Som følge af personaleomlægninger have er mangle e par hæner e sise 4-5 måneer, så især bekæmpelsen af ukru var bleve neprioriere. 2,6 millioner kr. på reguleringskonoen, er har være inefrosse, inil varmemålersagen var afgjor, er nu bleve frigive. Derfor søges nu om illaelse il regulering af alle uearealer og inrening af e egningsarkiv.»genbrugsplasen er nu mege billig i rif og fungerer flo«, kunne Niels Jensen beree. Den blev passe af en person i fleksjob og o superfrivillige.»de viser sig, a mange gerne vil sorere eres affal, men ikke rigig ve hvoran«, sage han.»dem vil i førse omgang hjælp. I anen omgang kommer em, er er ligeglae og smier al mulig i skralespanene.«tros klager over en løs hun på Genbrugs- plasen, var en sålees noge af e, som gik go. Den sprængfarlige»og så kommer vi il sprængsoffe«, sage Evin Juhl. Sagen var, a afelingen i 1998 have inkøb mege yre målere, så er kunne foreages iniviuel måling af hver enkel lejlighes energiforbrug. De har imileri vis sig, a nogle af målerne ikke fungerer. Beboerne har ikke haf mulighe for a vurere, hvorvi eres måler har mål rigig. Nu er er inkøb nye il ersaning for målere, er er sli op»før ien«. Aminisraionen have konake leveranøren, Siemens, og love en reegørelse. Afelingsbesyrelsen rykkee for e svar gennem hele 2004, og a e saig ikke forelå i foråre 2005 krævees e skriflig svar. Inspekøren oplyse, a han ikke kener noge il sagen. Kor i efer forklarer inspekøren, a boligforeningens ekniske afeling have inkøb 26 nye målere il over kr. pr. sk. hos Siemens, og er skulle bugeeres me mege sore ugifer il uskifning af energimålere. De have afelingsbesyrelsen hiil ikke kunne få nogen oplysninger om. I følge referaerne have inspekøren være me il samlige møer. I sri me bere viene have inspekøren alså ikke informere afelingsbesyrelsen, og boligforeningens ekniske aminisraion have ruffe besluning om mege yre inkøb uen a spørge en. Derfor kunne afelingsbesyrelsen ikke længere samarbeje me en ekniske irekør og inspekøren og have kræve a få en anen inspekør. Der bure yes ersaning af Siemens, og Evin Juhl sluee me a spørge, hvor mege leveranøren have ye i ekor. Som følge heraf have afelingsbesyrelsen anbefale beboerne a semme nej il e foreliggene bugeforslag. De særk øgee ugifer på bugee skyles i øvrig især, a ejenomsskaerne er vokse rasisk; afelingsbesyrelsen har gjor insigelse herimo. Heril kom bl.a. a beboerrågivning er så populær, a en koser en el, og en krafig forøgelse af anennebirage. Boligforeningens inlæg Fra Brabran Boligforening svaree irekør Torben Overgaar og melem af foreningsbesyrelsen Moren Fich. De var fra saren yelig, a foreningen ønskee a rie sormen af. Torben Overgaar inlee me a love, a foreningsbesyrelsen ville age sagen op, og han opforree afelingsbesyrelsen og aminisraionen il a røfe sagen i ro og mag for a give en orenlig reegørelse il e kommene beboermøe.»vi kan ikke leve me beskylninger om, a folk ikke kan få noge a vie, og alle spørgsmål skal afklares«, sage han. Direkøren unersregee viere, a hvis aminisraionen have lave en fejl, skal e ikke komme beboerne il skae, og foreningen bealer. Samiig blev e mege krafig fraråe a semme bugee ne, a ilsynsråe ikke so på beboernes sie. De ville være for risikabel. Moren Fich lovee, a foreningsbesyrelsen ville age sagen op il en grunig behanling. Hvornår er kom en afklaring, kunne han ikke love, men behanlingen ville blive foreage. Torben Overgaar foreslog, a bugee blev veage me en nesæelse af kono 115 il alminelig veligeholelse på kr. Uner en følelseslae eba blev e foreslåe flere nesæelser, og irekøren mene, a e var regnskabseknisk mulig a nesæe ejenomsskaerne me hen ve kr. Flere gemyer var eferhånen komme i kog; men e hurig nesa uvalg nåee frem il foruen nesæelsen på kono 115 a foreslå en nesæelse af kono 120 me kr. Den verører løbene uskifninger f.eks. af varmemålere. En såan bugeænring, mene Torben Overgaar, foreningsbesyrelsen kunne gokene. De hele sluee me, a båe bereningen og bugee blev goken me sor fleral. De var bleve sen, og mange var gåe hjem, a forsamlingen gokene forslage il ænringer af reglerne for ulejning af selskabslokale, og Friisforeningens forman Inga Anersen præseneree Friisforeningen og FAS me en reegørelse for planerne om sammenlægning og forslagene il nye veæger

18 AFDELINGERNE AFDELINGERNE 21 - Hasselager 22 - Sonnesgåren SOM EN LILLE FAMILIE AFDELINGSMØDE I HASSELAGER, AFDELING 21, BAUNEVEJ af Søren Løkkegår UDFLUGT MED BOLIGFORENINGEN PENSIONISTTUR TIL VARDE OG OMEGN af Ben Jensen De er en af vores gamle afelinger, me velbyggee mursenshuse fra sise halvel af resserne og fyl me paina, som kun øger e go byggeris kvalieer. Afelingen har ejlige grønne omgivelser og en mege rar beliggenhe mi i e villakvarer i Hasselager ikke så sær a afelingen mønsrer en lang venelise. Gamle bygninger har selvfølgelig behov for a få mange ing fornye, bygningsmaerialer holer jo ikke evig, og en beplanning, er som små vækser er ynige, kan me årene blive noge sore og rigelig ominerene, men så er e go, a er er engageree beboere og mearbejere il a age sig af opgaverne. Syen lejligheer Bare syen lejligheer har afelingen, o flere en er er i min opgang, men så var e fremmøe på seks beboere fakisk e flo al saisisk se, og jeg kan hilse og sige a e var seks engageree beboere me mege på hjere. Desuen elog afelingens inspekør og eknisk chef, irekøren og jeg. De have før møe unre mig hvoran en afeling er blev bygge ilbage i 67-68, og kunne have så høj en nummer som 21, men irekøren forklaree a e have sin begrunelse i a hver boligblok i e førse byggerier i foreningen il a begyne me ugjore én afeling, og så kunne alle 21 hurig nås; på e ispunk blev blokafelingerne slåe sammen il sørre enheer sålees a em i Hans Broges Bakker fik afelingsnummere 1, Søvangen nummere 2 osv., men afelingen i Hasselager behol si nummer som førs i e sise år er bleve overgåe af nyere afelinger: Sonnesgåren og e o Skovhøjafelinger afelingerne 22, 23 og 24. Huslejesigning på 1,75 % Møe inehol e velkene agsorenspunker: valg af irigen, afelingens berening, foreningens berening, buge, regnskab og valg af afelingsbesyrelsesmelemmer me viere og ikke mins vigig: punke Evenuel. Bugee blev goken og Inge Valenin Jensen blev valg som supplean il søe for Birgi Leh Jensen som forsæer i afelingsbesyrelsen, mens Iben Bene Rahbek og Søren Oesen ikke ønskee genvalg. Orenlig havearbeje Veligeholelsen af e grønne områer fyle mege: græsslåningen, klipningen og beskæringen eller fælningen af hække og høje ræer, fjernelse af blae på husenes flae age, skævliggene gangfliser. Enkele af lejligheernes haver ligger hen som uplejee vilnisser, og her lufees ønske om a lae e firma uføre havearbeje for lejerens regning når nu lejerne ikke eferlever krave om a hole haverne præsenable. Boligekniske sager Husene selv var også e cenral ebaemne: nogle agsen er kurre ne fra en havemur a mørelen ikke biner mere; en vinuesramme er uæ så ug er er løbe sammen i en sø forneen på karmen, kan lises u ve e ryk på ruen inefra; varmeanlægge skønnes ineffekiv og yr i rif men samalen ve bore inkresee a er il els kan være ale om forker insilling af gennemsrømningsapparae er skal varme vane il hanerne op; roer uen for og i e ilfæle selv ine i e af husene er e velken problem for e byområe me gamle kloakker er vil givevis blive sa gifepoer op; myrer i en lejlighe blev også nævn. Få penge a gøre go me Køkkenerne er gamle og se me nuiens øjne små så elagerne var ineresseree i en løsning som nu bruges i Gellerupområe hvor beboerne kan få e ny køkken via lån og afrage på låne me måske 300 kroner om måneen. En af møeelagerne spurge om e ikke ville være mulig a få igangsa en renovering af husene, men irekøren svaree a finansminiserens inragelse igen i år af 4,8 milliarer kroner fra boligforeningernes Lansbyggefon beyer a afelingen må sige farvel il mulig søe og erfor løbene må reparere skaer så lang afelingens lille buge rækker. Fesivias for nogle iere Enelig blev er spurg hva afelingen får u af e i kroner som hver lejlighe bealer il Friisforeningen ingening hvis afelingen ikke selv ansøger om søe il en friisakivie. Jeg nævne muligheen for a afelingen sammen me en sørre afeling går sammen om a arrangere en busur il for eksempel Flensborg, og en ié vil jeg a gerne opforre il a e akive urarrangører i afelingerne ager il sig og gør il virkelighe. En opmunrene oplevelse Al i al e engagere og spænene afelingsmøe a overvære og elage i, ikke mins for mig ie e er førse gang jeg oplever en prakiske umønning af vores besræbelser for a skabe e rifssamarbeje mellem flere afelinger i o forskellige boligforeninger, Brabran Boligforening og Århus Omegn eknisk chef og inspekøren var sålees o hel nye ansiger for mig men (som vi er van il i vores mearbejerskare) saig o mege sympaiske og ygige mennesker. Onsag en 17 augus var jeg og 6 anre fra Sonnesgåren på uflug me Brabran Boligforening. Vi saree kl. 8.00, og unervejs fik vi kaffe og runsykker, som vi foræree på en raseplas, erefer køre vi il Vare, hvor vi så eres miniby, e var hel mærkelig a se Vares huse i mini sørrelse, men e var ineressan. Til miag spise vi på hoel Arnbjerg, Pk. 1 som irigen have besyrelsen valg Bo Sigismun, og a er ikke var emner il posen, blev han valg. Pk. 2 Hanne Grunne forale i sin berening, a e lejere som uner januarsormen som fik eres lejligheer øelag, nu er flye in igen, men er er ennu ingen, som har påage sig skylen for, a e kunne gå så gal. Man skulle jo mene, a e byggeri, er kun er 2 år gammel, nok bure hole il e sorme, vi har her i Danmark. Så er må have være en konsrukionsfejl, men alle vasker eres hæner. Vi skal også have vores køkken lave om, så e virker efer hensigen. Kirsen Jensen forale om akiviesuvalges arbeje, og er har er være rigig mege gang i en me ufluger, foreragsage og fællesspisning og m.m. Ben Lun forale om e grønne uvalg, som nu har fulfør al e, er skulle planes, så nu glæer vi os il, a se e vokse op og nye e om e års i. Så har vi e kæleruvalg og e husuvalg, og e kører erua, som e skal. som lå i forlængelse af minibyen, en lækker miag må jeg nok sige. Derefer besøge vi Tambourgs have en sor have me masser af planer og buske fra alverens lane, erfra køre vi så il resauran Mallehøje, hvor vi rak vores efermiagskaffe. De var virkelig en ejlig ur, og min husru og jeg nø e virkelig, og jeg har også fornemmelsen af, a e anre elagere nø e. Der var 2 busser AFDELINGSMØDET REFERAT FRA BEBOERMØDET DEN 13 SEPTEMBER af Ben Jensen Derefer blev bereningerne sa il afsemning, og e blev ensemmig veage. Pk. 3 Ger Brugge fremlage buge for 2006 og afelingens økonomi. Og en ser lovene u. De er såan, a vi herine i Sonnesgae kan få en huslejenesæelse il næse år, a vi har e sor oversku på vores buge. De blev uner afsemningen ensemmig veage. Pk. 4 Der var inkomme e forslag fra Hans Esmann Eriksen, som he målsæning for Sonnesgårens uvikling, e skulle bare il eba, og er kom a også li kriik af e. De bliver sikker age op på e senere ispunk. Pk. 5 Valg il besyrelsen, på valg Hanne Grunne, Alice Olesen og Ben Lun, som alle ønskee genvalg, men a Hans Esmann Eriksen er bleve valg in i foreningsbesyrelsen og erfor råe u af afelingsbesyrelsen e år før, han var på valg, skulle vi vælge en anen i see for ham, sam en suplean. Så foruen e 3 fik vi o beboer mere il a mele sig il besyrelsen, og e var Uffe Aelørn, og Emmy Harvig. Disse 5 personer fik følgene semmer. afse, så er var a en el pensioniser fra Brabran Boligforening me. Der må jeg sige, a er er nogle forele ve a gå på eferløn. Man kan nye live på en hel anen måe me sin husru, en man kan, når man er på arbejsmarkee, så kommer man ræ hjem og har ikke lys il noge unagen i week-enerne. Her kan man age afse, når e passer én, og e er rar. Ben Lun 100 semmer valg Alice Olesen 92 semmer og valg Uffe Aelørn 91 semmer og valg Hanne Grunne 69 semmer og valg Emmy Harvig 54 semmer og suplan Pk. 6 Derefer var er orienering om sammenlægning af friisforeningen og fas. De skulle så ske il maj næse år, ifølge formanen for fas, Knu Hol. Pk. 7 Evenuel. Der var er ikke sor spørgelys, så formanen fik så lov il a akke for go ro og oren, og irigenen akkee også af. Efer møe kosiueree besyrelsen sig me følgene resula forman: Hanne Grunne næsforman: Uffe Aelørn kasserer: Ger Brugge sekreær: Ben Lun Desuen besår besyrelsen af Kirsen Jensen, Alice Olesen og Ben Jensen, sam supleanen Emmy Harvig. Til repræsenanskabe blev valg Hanne, Ger og Uffe. De var i sore ræk e, er blev u af vores beboermøe, og er var mø 77 beboere op. De er mege flo af såan en forholsvis lille afeling

19 g AKTIVITETER g g AKTIVITETER g GYMNASTIKKVINDERNE HELT UDE I SKOVEN INTERFEMINAS SOMMERLEJR BØD BÅDE PÅ SKOV- OG STRANDTURE OG MASSER AF SUND MOTION Sise weeken i augus rog kvinerne fra InerFemina for ane år i ræk på sommerlejr i Peer Sabroe Mines koloni ve Hørhaven i Marselisborgskovene. Og igen i år blev e en oplevelsesrig weeken, er bø på masser af moion og hyggelig samvær båe for kvinerne og eres børn. De goe sensommervejr inbø il, a en sor el af lejren foregik uenørs me forskellige akivieer, såsom vanreure il Dyrehaven og lange svømmeure på sranen. Og eruover so programme også på løb, savgang, aerobic, yoga og sunhespleje. Kvinerne og på skif eres ørn i køkkene, hvor er blev forbere ma, som hovesaglig beso af sune ingreienser, er blev ilbere il lækre menuer. eks og foo: Helle Hansen Men a vejre inbø il e, var er også rigig go gang i snobrøsbagerie i flere omgange i løbe af weekenen. Ti il a lære hinanen a kene Den årlige lejrur har sor beyning for sammenhole i en iræsforening som InerFemina. I agligagen hjemme i Gellerup er er nemlig ikke ali i il a snakke sammen, når er samiig skal arbejes me a lave gymnasiske øvelser på gulve i Norgårhallen. På lejren er er i il a snakke sammen på værs af eniske baggrune. I år have kvinerne, er var me på lejren anske, arabiske og irakiske baggrune. Og er bliver grine og lee rigig mege, når man såan går i gang me a lægge ansigsmasker på hinanen og ække øjnene il me agurkeskiver. For melemmerne af InerFemina var lejren også en go anlening il a yvsare på gymnasiksæsonen, som er blev age hul på i sepember. Og i løbe af weekenen iskueree kvinerne ivrig nye ilag, som e kan være akuel a forsøge a sæe i gang hjemme i foreningen i Gellerup, når eferåre rigig slår il. I år glæer kvinerne sig speciel il, a en nye Globus1 il november slår ørene op. Her håber kvinerne fra InerFemina, a e kan få lov a rykke in me flere gymnasikilbu i e floe nye lokalieer. InerFeminas lejr er søe af Århus Kommunes Kulurpulje og Gellerupparkens afelingsbesyrelse. InerFeminas gymnasik i Norgårhallen Sønag kl Træning in il jul 300 kr. - prøveime 25 kroner *Børn må lege i hallen ve sien af på ege ansvar eller sie sille og kigge på. Husk skifesko og evenuel en måe il gulvøvelserne! Moion me maskiner i Lokalcenre (Børn kan ikke være me!) Onsag kl Pris inil jul 400 kr. - Prøveime 30 kroner *Fra uge 44 er er også moion om managen. Yerligere oplysninger hos forman: Helle Hansen, Gurunsvej 76, 7. h hhmh65@homail.com Kviner fra blan ane Tyrkie, Somalia og Danmark usiller hjemmegjor hånarbejskuns fra orsag en 22. sepember. Ferniseringen afholes klokken 13 il 15 i Benes Café, Kulurhuse, Kappelvænge 6 i Århus V, hvor er blev bu på naionale snacks, og gæserne kunne få en snak me usillerne. Usillingen, er blan ane byer på perlebroeri, pachwork, kjoler og pyn, srækker sig også il Hasle Biblioek, hvor er vises hånarbejsbøger, og e er mulig a besøge Teksilværksee på 1. sal i Kulurhuse og se, hvoran hånarbeje bliver il. Usillingen kører i caféens og biblioekes åbningsier frem il 6. okober. NYT FRA GELLERUP KIRKE EFTERÅRET ER VED AT INDFINDE SIG I GELLERUP KIRKE, OG DET BETYDER TRADITIONELT EN STOR AKTIVITET I SOGNEGÅRDEN Her følger en lille oversig over arrangemener i okober måne. Tirsag en 4. okober, kl : Ungomsgusjenese om»ienie«en gusjenese ilreelag for unge af unge fra Gellerup Kirke, i samarbeje me Sognepræs Karen Togsver Hansen. Freag en 7. okober, kl : Fri freag Kirkekuns ve Mee Siig. Vi spiser sammen kl , og erefer er emae»kirkekuns«for e voksne og leg for børnene. Gellerup Kirkes Sognelejr i perioen okober: Uner emae»e æble om agen... «Gellerup Kirke afholer sognelejr. Der er afgang fra Kirken, freag kl og hjemkoms sønag kl. ca Lejren holes på Klank Eferskole i Galen. Tirsag, 25. okober, kl :»Danske musikminer«fra film og revy i perioen En efermiag, er henvener sig il en generaion, er kan huske ilbage il ien fra engang, hvor al var go, og hvor viserne var me inhol. Vi får besøg af Dorhe Johansen, er er sanger og musiker. Der vil blive lejlighe il båe a lye og synge me på alle e gamle populære meloier. Efermiagen arrangeres i samarbeje me lokalcenre. Torsag, 27. okober, kl : Fællesspisningen for alle i Gellerup Kirkes unereage. Der er kaffe på kanen fra kl. 17, og kl. 18 serveres en varme ma. HÅNDARBEJDE I HASLE SMUKKE HÅNDARBEJDER UDSTILLES I KULTURHUSET TIL 6. OKTOBER af: Sebasian Aorján Dyhr Maen er grais, og ilmeling er ikke nøvenig. Freag, en 28. okober, kl : Inernaional Gusjenese. Kom og oplev al verens sprog og oner i en ejlig inernaional amosfære. Sønag, 30. okober, kl BUSK Gusjenese i Gellerup Kirke. (Husk sommerien sluer!) BUSK sår for Børn, Unge, Sogn og Kirke, og enne sønag henvener sig særlig il børn og unge, ligesom er også vil være forskellige mevirkene unervejs. Efer gusjenesen er er kirkefrokos

20 g AKTIVITETER g g AKTIVITETER g BANKOKLUBBEN FÆLLESHUSETS VENNER GENERALFORSAMLING eks og foo: Sven Aage Hansen GRATIS IT-UNDERVISNING UNDERVISNING FOR ALLE BORGERE I VESTBYEN af Sebasian Aorján Dyhr Deruover have man afhol e grais børnebanko me elagelse af 54 børn og 40 voksne. Her var er foruen spilleplaer grais burger og soavan il e fremmøe. Foruen ovennævne have man også i sæsonen o busbanko-ure il Tysklan. Her var er 45 elagere på hver ur. Formanen sluee sin berening ve a ree en ak il e fremmøe for go sæson, hun reee en særlig ak il e mange frivillige hjælpere, for foruen isse frivillige have e ikke være mulig a afvikle bankospillene. Formanens berening blev ensemmig goken.»it for folke«ilbyer i samarbeje me IT-guieforeningen grais ITunervisning for alle borgere i vesbyen. Ve u kun li eller ine om compuere kan u få en inroukion på imer. Unervisningen foregår normal på ansk, men anre sprog er også en mulighe. De kan foregå om agen eller afenen efer i ønske. Der er også unervisning for e mere erfarne IT brugere efer afale. Se: Forskellige seer i Urban områe, men ofes på Hasle eller Gellerup biblioek. Tilmeling: På Hasle og Gellerup biblioek, hvor u kan hene og aflevere ilmelingsblankeer. Yerligere informaion: Asger Mariny Telefon Mail: ama@aakb.bib.k Rasol Taba Telefon Mail: ra@aakb.bib.k IT for folke»it for folke«er e projek hvor beboere i Vesbyen ilbyes hjælp af kynige IT-guier. Borgere hjælper borgere. Projeke søes me miler fra Urban programme og Århus kommune Den 31. augus kl afhole bankoklubben Fælleshuses Venner sin årlige generalforsamling i Fælleshuse Hasselhøj 203. Generalforsamlingen blev afhol i henhol il foreningens veæger me neennævne agsoren. 1. Valg af irigen 2. Valg af referen 3. Formanens berening 4. Aflæggelse og gokenelse af regnskab 5. Inkomne forslag 6. Valg il besyrelse. Forman, 1 besyrelsesmelem og suppleaner 7. Valg af revisor og revisorsuppleaner 8. Evenuel 30 beboere have fune vej il en årlige generalforsamling. Efer a formanen Annelie Elfborn have bu e fremmøe velkommen, gik man i gang me generalforsamlingen. Valg il afenens irigen blev Henning Øgenahl. Willy Werell blev valg som bankoklubbens referen. Formanens berening Efer ovennævne valg aflage formanen sin berening, Annelie Elfborne forale, a er i en forløbne sæson var afvikle 32 spil me en gennemsnilig belægning på 59 elagere pr. spilleafen Regnskab Kasserer Henning Øgenahl fremlage perioens regnskab. Regnskabe uvise e minre unersku; men blev ensemmig goken. Inkomne forslag Uner inkomne forslag fremsae besyrelsen forslag gåene u på, a er fremover skal ligge en konrolkupon ve reserveree plaer. Valg Valg il besyrelsen blev Annelie og Maria. Som suppleaner valges Alice og Jeanee. Valg som revisor blev Kirsen Larsen. Som supplean valges Marianne. Afenen sluee me social samvær, hvor er var franskbrø me pålæg. Deril e, kaffe sam øl, vin eller soavan. Er u pige, krisen eller muslim eller bare ineressere i ro og religion, så kom og vær me il nogle caféafner kun for piger hvor er vil blive sa fokus på islam og krisenom. Nogle af e emner, er vil blive age op vil være: Jesus/Muhamma, De hellige bøger, fase og bøn, ørklæe eller HVAD TROR DU SELV? PIGEKLUB OM TRO OG MEGET ANDET af Sebasian Aorján Dyhr ej, kvinesyn i islam og krisenom og hva er ellers vil være relevan a snakke om blan elagerne. Hver gang vil er være e lille oplæg om e besem emne, er kan lægge op il en uformel snak og ialog i grupper besåene af båe krisne og muslimer og ikke-religiøse. Der vil være mulighe for a købe he, kaffe, kakao m.m. Formåle me afnerne er a skabe nogle goe og rygge rammer, hvor man kan få lov il a sille spørgsmål om båe sin egen og e anre ro og religion og forhåbenlig blive klogere båe på sig selv og e anre. Vores ønske er, a vi gennem kenskab og vien om hinanen kan opnå en sørre forsåelse for hinanens ro og religiøse praksis, så evenuelle misforsåelser og foromme kan ryes af vejen. Samiig håber arrangørerne, a caféen kan være me il a anne venskaber på værs af eniske og religiøse skel. Tispunk og se: Følgene manage kl i kælerlokalerne uner Gellerup kirke (ingang fra parkeringsplasen ve Gurunsvej) 19/9, 26/9, 7/11, 21/11 og 5/12. De er KIVIK (Krisen Informaions- og Vienscener om Islam og Krisenom) i samarbeje me Projek Pigeliv og Inre Missions værkulurelle arbeje, er sår bag arrangemenerne