Integrativ Kompetence

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integrativ Kompetence"

Transkript

1 Integrativ Kompetence Hen imod en fler-dimensionel konception af praktisk viden En filosofisk diskussion af grundtrækkene ved praktisk viden Kandidatspeciale, Filosofisk Institut, Aarhus Universitet, 2003: Christian T. Lystbæk Vejleder: Morten Raffnsøe-Møller

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Anledning 4 Specialets opbygning... 6 Del I Grundtræk af den dominerende teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden Indledning til del I.. 9 Den teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden 11 Aktuelle udtryk for den teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden 13 Grundtrækkene ved den teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden 16 Del II Ansatser til en alternativ konception af praktisk viden Indledning til del II.. 22 Michael Polanyi praktisk viden som tavs viden. 24 Hubert & Stuart Dreyfus praktisk viden som erfaringsbaseret intuition Gilbert Ryle praktisk viden som knowing how. 40 Donald Schön praktisk viden som refleksion i og over praksis. 49 En pragmatisk-instrumentel konception af praktisk viden and beyond. 58 Del III Skitser til integrativ konception af praktisk viden Indledning til del III. 67 Aristoteles praktisk viden som god dømmekraft.. 68 En kritisk rehabilitering af Aristoteles konception af praktisk viden Konklusion. 106 English Summary Litteratur

3 Indledning Det følgende er en filosofisk diskussion af, hvad der udgør grundtrækkene ved praktisk viden forstået som det at være i stand til kompetent at håndtere praktiske opgaver på et område. 1 Spørgsmålet om grundtrækkene ved praktisk viden er et relativt overset spørgsmål i filosofien, hvor diskussionen om viden har samlet sig i disciplinerne epistemologi og videnskabsteori, der først og fremmest tematiserer viden som en legitimationsproblematik. Nøglespørgsmålet har været det skeptiske anden-ordens spørgsmål: Hvordan véd du, hvad du hævder at vide? Paradigmetilfældet på viden har således været et konkret udsagn eller en teori, og spørgsmålet hertil har drejet sig om, hvad der retfærdiggør, at vi kalder dette for viden i modsætning til blot formodning eller ideologi (Sturgeon 1995). Et eksempel herpå er Karl Popper, der i Die Beiden Grundprobleme der Erkenntnistheorie (Popper 1979) fremfører, at de væsentligste opgaver for en teori om viden er at beskrive kriterierne for demarkation og justifikation af viden. Denne opfattelse af epistemologiens og videnskabsteoriens opgaver går i sin moderne form tilbage til Descartes idé om, at sikker viden kun kan etableres gennem særlige, pålidelige metoder, men den har rødder tilbage til Platons forsøg på at bestemme viden som sand, velbegrundet overbevisning. 2 Ifølge denne bestemmelse af viden kan en person siges at vide noget, P (en sætning med et proportionalt indhold), hvis og kun hvis P er sand, personen er overbevist om, at P er sand, og denne overbevisning er velbegrundet. Der er bemærkelsesværdigt sjældent blevet argumenteret for denne bestemmelse af viden. Diskussionen har hovedsageligt drejet sig om at formulere adækvate kriterier for sandhed og velbegrundethed. 3 Med denne fokusering på justifikation af viden er spørgsmål i relation til tilblivelsen og udøvelsen af viden i meget høj grad blevet udskilt fra filosofien. Med Poppers ord knytter filosofiens spørgsmål til viden alene an til justifikationskonteksten, mens opdagelseskonteksten er et psykologisk eller sociologisk anliggende (Popper 1934, p.31ff). Med en parafrasering heraf kan vi konstatere, at også applikationskonteksten er blevet udskilt fra filosofien. I de seneste årtier har justifikationsproblematikken gennemgået en række omvæltninger. Herom skriver Marx Wartofsky: 1 Med denne overordnede bestemmelse følger jeg Wackerhausen (Wackerhausen 1998, p.3). 2 Platon diskuterer denne bestemmelse af viden i dialogen Theaitetos. Taylor har fremført, at denne opfattelse har præget alle filosofiens spørgsmål og discipliner (Taylor 1995a). 3 I nyere tid udspringer denne diskussion i høj grad fra Gettier (Gettier 1963). Dancy har sammenfattet denne 3

4 Over the past century, and more strikingly in the last thirty years, epistemology has been given a rough time. It has been biologized, evolutionized, naturalized, socialized, structuralized, geneticized, behaviorized, linguicized, computerized and most recently ostracized (or, as one may say, Rortyfied). What started out over the locus of justification, in the essentialist terms, has ended as an attack on justificationism itself, substituting Popperian hope for Cartesian certainty, Feyerabendian anachism for Platonic ascent, Kuhnian descriptive sociologism for Kantian normativism, and whatnot. (Wartofsky, 1987, p.357) Det vil føre for vidt at diskutere disse omvæltninger her. I nærværende sammenhæng er det blot interessant at konstatere, at det fra flere filosofiske traditioner er blevet fremført, at justifikationskonteksten ikke kan adskilles fra opdagelseskonteksten. 4 På denne baggrund har filosoffer i stigende grad interesseret sig for opdagelseskonteksten. Men spørgsmålet om applikationskonteksten er stadig et relativt overset felt i nyere filosofi. Måske fordi filosoffer hovedsageligt har været interesseret i at give en abstrakt og idealiseret beskrivelse af viden, der har været løsrevet fra den faktiske vidensproduktion og -anvendelse. 5 Jeg skal ikke diskutere baggrunden for, at handlingsaspektet applikationskonteksten er relativt overset, men i det følgende motivere, hvorfor der i dag kan være særlig anledning til at diskutere praktisk viden i et filosofisk lys. Anledning Praktisk viden er i stigende grad er blevet genstand for opmærksomhed, men dette sker uden synderlig refleksion over, hvad der udgør grundtrækkene herved. Eksempelvis hævdes det, at de vestlige samfund er ved at forlade det industrielle samfund til fordel for et informationseller videnssamfund, hvor viden og krav om viden gennemsyrer en række samfundspraksisser i en grad, som det ikke før har været tilfældet (ex. Bell 1973). Et symptom herpå er, at vidensbegrebet i dag ikke kun tematiseres i de akademiske sammenhænge, hvor man traditionelt diskuterer videnskabelighed, men i stigende grad også tematiseres uden for akademiske sammenhænge. Det hævdes eksempelvis, at viden er blevet et nøgleparameter for, hvordan individer, virksomheder, organisationer og stater vil klare sig i den nye vidensøkonomi, hvor det er afgørende at kunne udnytte viden i praksis. 6 diskussion (Dancy 1985). 4 Dette er blevet fremført med særlig kraft fra videnskabshistorikere som Kuhn (1962) over studier af vidensregimer som hos Foucault (1963) og Canguilheim (1966) til videnskabssociologer som Barnes et al (1996) og videnskabsetnologer som Latour (1979, 1986, 1999), der samstemmende har peget på, at produktions- og legitimationsbetingelser for viden er intimt forbundne. 5 Denne kritik er blevet fremført fra Marx Feyerbachteser (Marx 1845) til Taylors forsøg på at overkomme epistemologien (Taylor 1995a), men som vi skal se har denne kritik rødder tilbage til Aristoteles. 6 Denne fortælling om vigtigheden af viden kan blandt andet findes i Den Europæiske Kommissions forestillinger om The Learning Society (se European Comission 1995). 4

5 Dette kan siges at komme til udtryk i virksomheders bestræbelser på at være vidensbaserede og lærende organisationer. Der laves vidensdeling og vidensregnskaber, og der formuleres kompetencestrategier for medarbejderne, der får tegnet kompetenceprofiler og får kvalifikationsløn herefter. Managementteorier, ledere og faglige organisationer plæderer alle for kompetenceudvikling og livslang læring. På denne baggrund har Michael Gibbons fremført, at viden og vidensproduktion har fået så central en placering i alle samfundets sfærer, at vi har fået en helt ny samfundstype, et modus 2 samfund, der er domineret af en helt ny type viden, modus 2 viden, hvor kriterierne for god viden ikke længere primært er intellektuelle, men primært er knyttet til praksis (Gibbons 1994). I en sociologisk diagnose af disse aktuelle tematiseringer af viden og kompetence peger Stefan Hermann på, at viden ikke længere kan være sin egen målsætning [men] skal være performativ for andre mål [ ] Videnskaben, uddannelserne, læringen, og kompetencerne finder fra nu af sit telos pragmatisk. Forskningspolitik er blevet innovationspolitik (Hermann 2003, p.47f). Mange har kritiseret disse nye tematiseringer af vidensbegrebet for at være `varm luft eller `nye vin på gamle flasker. 7 Nogle har kritiseret kompetenceiveren for at repræsentere nye kontrolformer, der undergraver den personlige og moralske integritet. 8 Det vil føre for vidt at diskutere denne problematik her, men den peger på, at der med den stigende professionalisering og specialisering stilles stadig højere krav til praktisk viden. Men til trods for at begrebet om praktisk viden sammen med en række beslægtede begreber, som kompetence, ekspertise, kvalifikation, forståelse, færdighed og ikke mindst læring (som vejen til viden) er blevet nøglebegreber i mange diskussioner, er der ikke megen refleksion over, hvad man skal forstå herved. Dette er imidlertid ikke uden problemer. Således fremfører Hans Fink, at Både som erhverv og som vidensområde betragtet er et fag en enhed i en social arbejdsdeling, og i begge tilfælde gør der sig et intrikat forhold gældende mellem det jeg vil tematisere under overskrifterne fag og sag; faglighed og saglighed. Ethvert fag er organiseret omkring en enhed af kunnen og viden vedrørende en bestemt type opgave som det særligt er fagets sag at løse. Bagerfagets sag er at fremstille brød og andet bagværk, lægefagets sag er at afhjælpe menneskes helbredsproblemer [ ] [S]agen [er] fagets indholdsmæssige kerne og sociale eksistensberettigelse. Fagkyndighed er sagkyndighed eller ingenting, og faglighed skulle gerne sikre saglighed. (Fink 1999, p.215f) Den nutidige teoretiske uddannelse indebærer en særlig risiko for en saglig problematisk opsplitning mellem teori og praksis. Det er velkendt at elever kan blive gode til at gå i skole uden egentlig at blive gode til det som skolen skulle være en forberedelse til. [ ] Deres 7 For en diskussion heraf, se ex. artiklerne i Ellström et al. (red.) 1996 og Andersen (red.) (2000) 8 Se ex. Sennett (1998) og Rose (1989, 1999). Jeg har i anden sammenhæng diskuteret denne kritik (se Lystbæk 2003). 5

6 fagforståelse risikerer at blive domineret af abstrakte tankevaner som ikke bare må suppleres, men direkte aflæres når det kommer til sagen. (Fink 1999, p.217) Fink peger hermed på, at det har både filosofisk og praktisk betydning af diskutere, hvad vi skal forstå ved praktisk viden, eksempelvis hvad angår forholdet mellem teori og praksis heri. Hertil kommer, at det fra flere sider påpeges, at der kan identificeres en uoverensstemmelse mellem på den ene side de gængse beskrivelse af og forskrifter for praktisk viden og på den anden side højkompetente praktikeres egne erfaringer hermed. 9 I forlængelse heraf hævdes det, at mange af de aktuelle tanke- og praksisformer, hvor praktisk viden tematiseres, lider under at være præget af arkaiske forestillinger og begreber om `viden og `læring (Buch 2002, p.11), der har fået status af dogmer (Wackerhausen & Wackerhausen 1999). På denne baggrund har der fra forskellige filosofiske traditioner været formuleret kritik af og alternativer til den dominerende konception af praktisk viden. Først og fremmest Gilbert Ryle, Michael Polanyi, brødrene Hubert Dreyfus og Stuart Dreyfus samt Donald Schön har formuleret væsentlige kritiske alternativer til den dominerende konception af praktisk viden og præger således den begyndende filosofiske diskussion herom. Imidlertid finder jeg, at disse alternativer ikke fyldestgørende indfanger grundtrækkene ved praktisk viden, og at vi må udvide den ramme for diskussionen af praktisk viden, der er sat af den dominerende konception og alternativerne hertil med henblik på at kunne formulere en mere adækvat konception. Specialets opbygning Til diskussionen af grundtrækkene ved praktisk viden vil jeg tage udgangspunkt i fronterne af den aktuelle diskussion, hvor den dominerende opfattelse af praktisk viden er blevet udfordret af kritiske alternativer fra forskellige filosofiske traditioner. På denne baggrund vil jeg udvide den ramme for diskussionen af praktisk viden, der er sat af den dominerende konception og alternativerne hertil med henblik på at tegne skitserne af en mere adækvat konception. Med dette udgangspunkt har jeg inddelt specialet i tre dele: Del I: Grundtræk af den dominerende teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden I specialets del I vil jeg skitsere og identificere grundtrækkene af den dominerende opfattelse af praktisk viden, som denne kommer til udtryk i en række tanke- og praksisformer. Disse grundtræk tegner strukturen af en teoretisk-instrumentel konception af praktisk viden. 9 Denne uoverensstemmelse påpeges af bl.a. Schön (1982), Dunne (1993) og Orr (1998). 6

7 Da denne konception ikke er formuleret som en egentlig teoretisk position, kan min rekonstruktion beskyldes for blot at tegne konturerne af en stråmand frem for en egentlig teoretisk position. Imidlertid vil jeg pege på, at den dominerende konception af praktisk viden udgør en (ofte implicit) forståelses- og begrebsramme i såvel tanke- som praksisformer i mange sammenhænge, hvoraf jeg vil identificere en række. Del II: Ansatser til en alternativ konception af praktisk viden I specialets del II vil jeg diskutere de kritiske alternativer til den dominerende konception af praktisk viden, som præger den aktuelle diskussion, nemlig de kritiske alternativer fra Polanyi, Dreyfus-brødrene, Ryle og Schön. Jeg vil argumentere for, at Polanyi, Dreyfus-brødrene, Ryle og Schön hver især påpeger en række afgørende grundtræk ved praktisk viden, som den dominerende konception af praktisk viden ikke kan indfange, men at deres respektive alternativer til den dominerende konception er utilstrækkelige. I det afsluttende kapitel i del II vil jeg pege på, at disse alternative konceptioner tilsammen tegner strukturen af en omfattende men stadig utilstrækkelig pragmatisk-instrumentel konception af praktisk viden. Denne konception vil jeg tilføre et kritisk korrektiv hvad angår dens tendentielle afvisning af teoriers rolle og betydning for praktisk viden. Dette peger imidlertid på, at vi må søge et bredere begreb om praktisk viden og i det hele taget søge at overskride den epistemologiske diskussionsramme, der er sat af den dominerende konception og de formulerede alternativer hertil, med henblik på at indfange den politisk-etisk dimension ved praktisk viden. Del III: Skitser til en integrativ konception af praktisk viden I specialets del III vil jeg argumentere for, at vi hos Aristoteles kan finde en konception, der indfanger de strukturelle træk ved praktisk viden, som Polanyi, Dreyfus-brødrene, Ryle og Schön peger på, men som samtidig indfanger den politisk-etisk dimension ved praktisk viden. Imidlertid kan en sådan rehabilitering af Aristoteles praktiske filosofi kritiseres for at være utidssvarende og ukritisk. I en diskussion heraf vil jeg argumentere for, at vi hos bl.a. Marx Wartofsky, Charles Taylor og Hans-Georg Gadamer kan finde kritiske rehabiliteringer af grundelementer i Aristoteles praktiske filosofi, som kan mobilisere analytiske ressourcer til en aktuel diskussion af praktisk viden. På denne baggrund tegner sig skitserne til en kompleks, integrativ konception af praktisk viden. 7

8 I Grundtræk af den dominerende teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden 8

9 Indledning til del I I denne del skal jeg i korte træk skitsere og identificere grundtrækkene af den dominerende konception af praktisk viden, ifølge hvilken praktisk viden er at forstå som anvendelse af teoretisk funderet viden til løsning af specifikke problemer i praksis. På denne baggrund vil jeg betegne denne konception den teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden. Indledningsvist er det dog på sin plads med en præcisering af, at denne konception af praktisk viden ikke er udfoldet i egentlige teoretiske positioner, hvorfor den følgende beskrivelse har karakter af en teoretisk rekonstruktion. På denne baggrund kan beskrivelsen beskyldes for at give en karikeret og forsimplet fremstilling, der blot tegner konturerne af en stråmand frem for en faktisk konception af praktisk viden. Derfor vil jeg pege på, at den teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden ikke er virkningsløs, men tværtimod udgør et sammenhængende sæt af antagelser, der sætter en (ofte implicit) forståelses- og begrebsramme i såvel tanke- som praksisformer i en lang række sammenhænge. Som sådan har Donald Schön påpeget dominansen af denne konception af praktisk viden implicit in the institutionalized relations of research and practice, and in the normative curricula of professional education (Schön 1982, p.26). Steen Wackerhausen har betegnet denne dominerende konception af praktisk viden som et paradigme i løs, Kuhnsk forstand (Wackerhausen 1998, p.3), der er mere implicit end eksplicit den er et produkt af en lang historisk og kulturel proces, der har givet den common sense-karakter. Og som et paradigme udstikker den normer for god praksis. 10 På denne baggrund fremfører Wackerhausen denne konceptions kolonisering og normsættende funktion i en række områder i menneskets livsverden (Wackerhausen 1991, p.81). Som eksempel herpå nævner han, at flere professionsuddannelser er blevet omdannet til bacheloruddannelser. I forlængelse heraf fremfører Anders Buch, at tidligere har det epistemologiske paradigme fortrinsvist begrænset sit indflydelsesfelt til skoleverdenen og mødet med ekspertkulturer af den ene eller anden slags, men den fremadskridende moderniseringsproces, som de vestlige samfund undergår, indebærer nu også, at det epistemologiske paradigmes værdigrundlag trænger ind i nye kontekster som fx arbejdslivet. Dette indebærer, at det epistemologiske paradigmes hegemoni øges (Buch 2002, p.12). Den dominerende konception af praktisk viden udgør således et sæt meta-teoretiske antagelser, der i stigende grad præger centrale tanke- og 10 Men i modsætning til Kuhns begreb om paradigmer er den teoretisk-instrumentelle konception af praktisk ikke direkte formidlet af konkrete forbilleder (se ex. Kuhn 1962, p.46ff). 9

10 praksisformer i mange praksisområder. I det følgende kapitel skal jeg skitsere grundtrækkene af denne konception af praktisk viden. Herunder vil jeg pege på, at den kan identificeres i en række forskellige sammenhænge. Herefter vil jeg i specialets del II diskutere, hvorledes denne konception af praktisk viden er blevet kritiseret fra flere forskellige filosofiske traditioner. Men først skal vi se på grundtrækkene af den dominerende, teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden. 10

11 Den teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden I det følgende vil jeg skitsere og identificere grundtrækkene af den dominerende konception af praktisk viden. Som nævnt er denne konception af praktisk viden ikke en udfoldet teoretisk position, men kan identificeres som grundantagelser i en række tanke- som praksisformer, der opfattes som selvfølgelige og uproblematiske, men som implicerer en bestemt konception af praktisk viden. Herom siger Donald Schön: It is striking that the dominant model of professional knowledge seems to its proponents to require very little justification. How comes it that in the second half of the twentieth century we find in our universities, embedded not only in men s minds but in the institutions themselves, a dominant view of professional knowledge as the application of scientific theory and technique to instrumental problems of practice? The answer to this question lies in the last three hundred years of history of Western ideas and institutions. (Schön 1982, p.30) Schön peger hermed på, at den dominerende konception af praktisk viden udspringer af en lang og kompleks proces, der involverer både intellektuelle og institutionelle strømninger. Det vil føre for vidt at rekonstruere denne historiske proces her, men hovedtrækkene i denne proces kan med Stephen Toulmin sammenfattes således: Intellectually, Descartes s use of geometry as a model for knowledge provided its slogans; institutionally, the division of labour into professions and disciplines gave it wings. But the change did not happen quickly, and it has reached its peak only in the twentieth century (Toulmin 2001, p.29). Som Toulmin betoner, er udviklingen af specialiserede og professionelle faglige discipliner af afgørende betydning for institutionaliseringen af en bestemt konception af praktisk viden. Denne udvikling henter sin intellektuelle næring i den bestemte opfattelse af viden, der fødes med de moderne videnskaber. Descartes anføres ofte som repræsentant herfor, idet han betoner en bestemt metode som særlig rationel og egnet til at gøre op med vrangforestillinger og vaner til fordel for sande, velbegrundede overbevisninger. Hermed etablerer Descartes for eftertiden a hierarchy of prestige, so that investigations and activities were ordered with an eye to certain intellectual demands. Beside the rationality of astronomy and geometry, the reasonableness of narratives came to seem a soft-centred notion [ ] The contrast between the reasonableness of narratives and the rigor of formal proofs [ ] is the contrast between the soundness of substantive argumentation, which has the body and force needed to conviction, and the validity of formal arguments, whose conclusions are determined by the starting points from which they are deduced. There is a parallel contrast between our local knowledge of the patterns we find in concrete events, and the universal, abstract understanding embodied in purely theoretical points of view. (Toulmin 2001, p.15) Toulmin påpeger hermed, at Descartes leverer den intellektuelle baggrund for det opgør med generationers ophobede erfaringer, der var blevet udkrystalliseret i konkrete erfaringsbærende praksisformer, til fordel for videnskabelige teorier og teknikker, der har været underkastet en 11

12 systematisk og metodisk analyse og kritik. 11 Hermed søges tidligere tiders praktiske kunst erstattet med anvendt videnskab. Med de empiriske videnskabers succes og højstatus får Descartes betragtninger en naturaliseret status, der giver indtryk af at disse betragtninger blot beskriver viden, mens de faktisk foreskriver, hvad der skal tælle som viden. Således bliver en ny form for viden gjort til norm for viden, ifølge hvilken videnskabens teorier og teknikker kan og skal anvendes i enhver aktivitet, der vil gøre krav på at bero på viden. Som Schön bemærker: according to [this] epistemology of practice, craft and artistry had no lasting place in rigorous practical knowledge (Schön 1983, p.34). Som vi skal se er denne orientering mod videnskabelige teorier og teknikker ikke blot af historisk, men også af aktuel betydning for opfattelsen af praktisk viden. Nedenfor skal jeg komme tilbage til aktuelle forsøg på at videnskabeliggøre og fastlægge særligt rationelle metoder for praksis. Descartes skisma mellem det partikulære og det almene, det lokale og det universelle kan genfindes i mange tanke- og praksisformer omkring praktisk viden. Et eksempel herpå er Wilbert Moores skelnen mellem avocation og profession. Moore fremfører, at mens et hvilket som helst erhverv er based upon customary activities, udmærker en profession sig ved at basere sig på the application of general principles to specific problems (Moore 1970, p.56). På denne baggrund sammenfatter Moore grundtrækkene ved den professionelles praktisk viden således: [T]he two primary bases for specialization within a profession are 1. the substantive field of knowledge that the specialist professes to command and 2. the technique of production or application of knowledge over which the specialist claims mastery. (Moore 1970, p.141) Ifølge Moore udmærker den professionelles praktiske viden sig ved at have et særligt og specialiseret vidensgrundlag samt teknikker til at anvende denne viden i praktiske situationer. Moore giver hermed udtryk for en epistemologisk fundamentalisme ifølge hvilken, professionel praksis må sikres et fast grundlag i videnskabernes generelle teorier og teknikker. Den epistemologiske fundamentalisme udtrykker således en adskillelse mellem professionens vidensgrundlag og dens praksis: Praksis består i en anvendelse af en viden, der er valideret i en ekstern, videnskabelig sammenhæng (og ofte også genereret i en ekstern sammenhæng, eksempelvis i eksperimenter i laboratorium). 11 Se ex. Descartes skrift om metoden (Descartes 1637, p.13ff). Uffe Juul Jensen har kritiseret en ensidige læsning af Descartes skrift om metoden (Juul Jensen 2001b), men det vil føre for vidt at diskutere denne filosofihistoriske problematik i denne sammenhæng. 12

13 I det følgende vil jeg identificere en række aktuelle udtryk for denne konception af praktisk viden for at præcisere og kvalificere denne konception samt pege på implikationerne af den. Aktuelle udtryk for den teoretisk-instrumentelle konception af praktisk viden Opfattelsen af praktisk viden som anvendt viden er udbredt. Særligt ingeniørfaget og medicinen har dannet mønstermodel for denne konception: Ingeniørfagets konstruktion af højhuse, broer, maskiner etc. og medicinens bekæmpelse af infektioner etc. vidner om, at man i disse discipliner har haft succes med at inddrage indsigter fra naturvidenskaberne. Et eksempel på hvordan denne konception er blevet en generel model for praktisk viden er Edgar Scheins karakteristik heraf. Han siger: Professional knowledge can be thought of as consisting of three elements: 1. An underlying discipline or basic science component upon which the practice rests or from which it is developed. 2. An applied science or engineering component from which many of the day-today diagnostic procedures and problem solutions are derived. 3. A skill and attitudinal component that concerns the actual performance of services to the client, using the underlying basic and applied knowledge. (Schein 1973, p.43) Ifølge Schein består praktisk viden af en generel teoretisk viden som vidensgrundlag, en viden om dennes anvendelse i varierende praktiske situationer samt en færdighed i at udøve begge i konkrete situationer. Dette anvendelsesforhold markerer en afhængighed: En generel, videnskabelig viden udgør grundlaget for den professionelle praksis. Uden denne viden ville der angiveligt ikke være en professionel praksis. Ifølge Schein markerer afhængigheden samtidig en kronologi med hensyn til indlæring; man må tilegne sig den grundlæggende viden før end man kan tilegne sig viden om dens anvendelse i varierende situationer, hvorefter man slutteligt kan tilegne sig færdighed i at udøve denne viden i konkrete situationer (Schein 1973, p.44). Som Schön bemærker: [T]he term `skill is of more than passing interest. From this point of view [ ] real knowledge lies in the theories and techniques of basic and applied science. Hence, these disciplines should come first. `Skills in the use of theory and technique to solve concrete problems should come later on, when the student has learned the relevant science first, because he cannot learn skills of application until he has learned applicable knowledge; and secondly, because skills are an ambiguous, secondary kind of knowledge. There is something disturbing about calling them `knowledge at all. (Schön 1982, p.28) Hermed peger Schön på, at viden per se konciperes som værende kendetegnet ved at være videnskabelig valideret og formuleret i generelle teorier og teknikker. Praktisk viden er så den rationelle anvendelse af en foreliggende og valideret viden til løsning af problemer i praksis. 13

14 Man behøver hverken at drage 30 år tilbage eller til USA for at finde denne opfattelse. Praktisk viden beskrives ofte (ex. Mosey 1995, Bishop & Shudder 1995), også herhjemme (ex. Rehfeld 1999), som et spørgsmål om systematisk og struktureret anvendelse af teoretisk viden i praksis en viden, der udvikles og valideres i en videnskabelig sammenhæng, hvor man beskæftiger sig med basal viden og ikke med anvendelse i praksis. Denne opfattelse komme også til udtryk i udviklingen i professionsuddannelserne, der har været præget af fremvæksten af en stadig mere teoritung grunduddannelse samt videreuddannelse og forskning på universiteterne (Kirkevold 1996, p.20). Herhjemme er en række professionsuddannelser inden for de seneste år blevet omdannet til bacheloruddannelser. I Lov om Mellemlange Videregående Uddannelser hedder det bl.a., at Uddannelsen skal give de studerende teoretisk indsigt i fag og fagområder og indsigt i, hvordan professionerne og erhvervene anvender teori og metode i praksis. Med baggrund heri skal de studerende på en selvstændig måde kunne beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på at kunne udføre erhvervsfunktioner (Regeringen 2000, 7, stk. 2). Denne udvikling betyder, at praktikperioder nedprioriteres til fordel for teoretiske fag. De studerende eksamineres primært i teoretisk viden samt viden om dennes anvendelse i forskellige situationer, og selve eksaminationen foregår i en kunstig, virkelighedsfjern situation [ ] isoleret og adskilt fra det praksisfelt eller professionsområde, som uddannelsen (formelt) sigter imod (Wackerhausen 1999, p.27). 12 Endvidere kommer denne opfattelse af praktisk viden til udtryk i grundlaget for de omfattende (og ressourcekrævende) forsøg på at konstruere kunstig ekspertise (eller kunstig intelligens) i form af computerbaserede ekspertsystemer. Feigenbaum og McCorduck, der regnes blandt de førende forskere i kunstig ekspertise, beskriver praktisk viden som symbolic, inferential and rooted in experiental knowledge. [ ] [Experts] build up a repertory of working rules of thumb, or `heuristics, that, combined with textbook knowledge, make them expert practitioners (Feigenbaum & McCorduck 1984, p.64). De beskriver således praktisk viden som regelbaseret anvendelse af videnskabelig generet og eksplicit viden. På denne baggrund forestiller de sig, at computere kan tjene som professionernes corporate memory. Herom siger de: Over the years, an enormous amount of expertise has been built up, but it s almost all in human heads, not in documents. Unfortunately, people die, 12 Wackerhausen er som det fremgår kritisk heroverfor. På denne baggrund har han sammen med andre forskere fra Network for Non-Scholastic Learning diskuteret rationalet og perspektiverne i en rehabilitering af mesterlæren som aktuel læringsform (se bl.a. Kvale et al. 1999). 14

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Schön og designrefleksioner

Schön og designrefleksioner Schön og designrefleksioner Eva Brandt Lektor, Ph.D. Center for Design Research Danmarks Designskole eva.brandt@dkds.dk 1995 Civilingeniør Produktudvikling Driftsteknik 1995-1999 User Centered Design Gr.

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet nr. 27 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet Lilleskolerne undersøger, hvad der er gået galt. Opdateret tilskudsberegner på hjemmesiden. Finanslov vedtaget 17. december.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Kursus-introduktion IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Praktiske bemærkninger Kurset T6 (12 undervisningsuger): Forelæsninger (Lokale 4A22), Tirsdag 8:00 9:50 Øvelser (Lokale 4A54, 4A56), Tirsdag

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Healthcare Information Suite. oktober 2010

Healthcare Information Suite. oktober 2010 Healthcare Information Suite oktober 2010 Agenda -Hvad er tanken bag en Suite? -Hvad indeholder den typisk i dag? -Hvor udvikler den sig? -Hvilke fordele kan fremhæves (med demo fra Cosmic Suiten)? -Hvorfor

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere