HARDSYSSELS AARBOG 39. BI ND HISTOR ISK SAMFUN D FOR RI N G K Ø BING AMT K ØBEN H AVN U DG I VET AF. l KO MM ISSION HOS P. H AA S E 6.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HARDSYSSELS AARBOG 39. BI ND HISTOR ISK SAMFUN D FOR RI N G K Ø BING AMT K ØBEN H AVN U DG I VET AF. l KO MM ISSION HOS P. H AA S E 6."

Transkript

1 HARDSYSSELS AARBOG U DG I VET AF HISTOR ISK SAMFUN D FOR RI N G K Ø BING AMT 39. BI ND K ØBEN H AVN l KO MM ISSION HOS P. H AA S E 6. SØN 19 45

2 Samfundets Styrelse: Amtmand A. Karberg, Ringkøbing (Formand). Rt:dakter F. K. Erlang, Ringkøbing (Næstformand). Uert:r E. Jespersen, SArvad (St:krc:tær, form. for Rc:daktionsudv.). Lærc:r H. C. Hansen, Trabjug (t\1f:dlem af Rf:daktionsudv.tlgct). Redaktør H ans Lilholt, Lemvig (Medlem af Redaktionsudvalgc:t). Forfatteren, Museumsforstander H. P. N.msen, linning. t\\aler Th. Kr. Hansrn, Hoven (Æresmf:dlem). Tommerhandler K. K. Jensen, V em. Lærer J. Søndergaard Jacobsen, Nørre N issum. Gaardc:jer Kristian Raunkjær, Lyhne, Ølgod. Thoø\ltDI Boguylr.lr.ui. - Hols!tbro.

3 INDHOLD H. P. Hansen: l lovvisen fn Herningsholm. 5 J. Gr. Pinholt: Huboerc- fer og nu. 13 F. Elle Jensen: H.uboercdcgncn Thyge Hassing. 24 Milther M. Milthers: Fra min B.undom og Ungdom i Vest~ jylland 4I Pdcr og Christiotn Schou: F u Schous H otti i Begyndelsen af Aarhundrcdet Peder Jensen: Jens Kilmp. 93 H. C. Hansen: Af Jens K.1mps Folkcmindcumlingcr. IIO A. Sørensen: Eksempler pa;a Havets Ødelzggclscr i V.tnd fuld Hurcd. 117 A. Sørensen: Lidt om H e r og H<tmpcavl i Ringkøbing Amt 123 Carl Lindb. Vielsen: En Ringkobing Borgmcstcrs Sdvbiografi 1)0 Esbern Jespersen: Virksomheden siden sidst. 134 H. C. / lansen: Boganmcldtlscr Stednavne, Person og Sagliste..., Medlemsliste 19H. 139 Regnskab for !56

4

5 HOVVISEN FRA HERNINGSHOLM V~d H. P. Hansen. N AAR man som Barn, en mor k Vinteraften, sad og lyttede til ældre Folks Beretninger om Livet paa Herregaardene i gamle Dage og man hørte forskellige mystiske eller uhyggelige Udtryk som: Herremand, H o vbønder, Hoveri, Ridefoged, Træhest, Hundehul, Longang osv. eller der blev fortalt om de Nisser, Spøgelser, Gengangere og lignende Gespenster, der huserede der, da gjorde det et dybt Indtryk paa Sindet. Det var ogsaa med en vis Respekt, at man saa hen til den mægtige Gaard, Herningsholm, der laa i Øst siden af Sognet ud til Engdraget mellem Herning og Gjellerup. Det er derfor ikke tilfældigt, at min første Fo lke minde Optegnelse blev en Stump af Hovvisen fra Her ningsholm. Den 27. Februar 1900 besøgte Grethe Køl, bæk os, og da fortalte hun blandt andet, at hendes Moder, Margrethe Oveegaard i Gullestrup, havde sun, g et H ovvisen; men nu var Fortælleren gammel, og hun kunde kun huske følgende: Birk, Lund o I-Jo fing Boj'..) di sjiing er J/d'ti hiit i Skoj', Ag erskol' frader hiit o Stro', for di deres Ud gywt h;we mo'. Samme Sommer traf jeg An Skylvad fra Gullestrup, en Kone, der havde en sjælden god Hukommelse, og hun sang foruden nævnte Vers: ) l Di~ lcktordene gengiver jeg en l~ng Lyd ved.u sx:tte:. b~g efter og Stod ved ' ; f. Eks.: o bå "g= ~t b~g e ; ibå'g = ib~g.

6 H. P. H~nstn : H~rn inj!tholm. lvrr mrd sin hojt H ijl rider i Hyllrr o kræ,,er Skat, Skatten vel han tåw' GiJng h,1, ind en han vel skryw den a '. Ane mindedes ogsaa, at der i et af Versene omta les en Pige, der kaldtes Mæt Katun, et Øgenavn, der hentydede til hendes Kjole, hun gik fin klædt. Men Mette kom galt afsted, hun blev lokket af I ve r. En af mine ypperste fortællere, J ens C hr. Jensen. der var født i Sunds 18-t-t, var ogsaa en god Sanger. Han sang noget af Hovvisen, blandt andet følgende Strofer: Vi ska brog o vi ska bå g, sja~ l' så t'rtr di djæ KJ g. Haw erkå eg mo vi bj g tak' er Gud vi dt: mo fo Og i et Vers hed det: SJ spænd'er vi wj Bæ'ster f ræ' o dryw'er hjæm' mæ.ild wå Kræ'.

7 HovviHn fra Herningsh o lm Fra andre Meddclerr: har jeg faad Smaastumpr:r. Allerede i 1869 br:gyndte Evald Tang Kristensen at optegne omtalte Vise, men han fandt ligeledes kun Stumper af denne. I sin Bog, Sagn og Overtro, 1888, S. 155 ff., har han søgt at samle Visen og han gengiver 29 Vers. Sproglig set er de forskellige Optegnelser, der foreligger, temmelig uensartede, og det skyldes dels Kil derne og dels Optegnerne. l nærværende Gengivelser har jeg gengivet Versene, som de- omtrent- vilde lyde i Herningegnens Bondemaal, mit Modersmaal. Enkelte Udtryk og Stro(er er gengivet paa»højdansk«. Naar det i en Linie hedder : Vi fattes bo de Myjl o Måldt, saa vilde de gamle Bønder i Stedet for fattes bruge det gamle Ord want'er, men de sprogligt: Eje n dommeligheder skal jeg senere komme nærmr:rr: ind paa. Noget Kunstprodukt er Hovvisen langtfra, men den giver udmærkede Billeder af Hovbøndr:rnes Forhold til H erregaarden, de hørte under: Vi sk.1 daw fe gy H åw' te Vik', dæ'r.1w' blyw er ing en rik'. I r:t af Versene fortælles, at Bønderne baade skal fylde, køre og sprede Møg, og i andre hedder det: Vi ska host o vi ska slå'. Vi sh tæsk o deres Low' Bo ghwe r, Haw r, Byk' o Row. Vi skd ky er te Håssens mæ djæ Row, vi hår de sjæl' så håt behåw. Vi skd håld o Vibårre G,h mz hwæ'r en Kj.1'n, vi æj'er o hå'r.

8 H. P. Hanstn: Vi ska ky er djæ Byk' a Land', sjæl' dreker vi de b.i"re \Pand', vi fattes bo de Myj'el o /tfåldt, {d'n o Tj;rt'r, Hom ef o Såldt. Vi ska ky er a Rye Skow, dæ ska vi hindt' di stij'er TrJw. Trug betyder ellers et udhulet Træstykke, men her maa det betyde Træstamme, thi det hedder videre, at disse Trug var baade tykke og tunge og ofte over 10 Alen lange. Med Hensyn til Kørselen da bestemtes det i Gaar dens Hoveri Reglement Fra at der kan læsses 3 Tdr. Rug eller Byg eller 4 Tdr. Havre paa en Vogn, og at en Dagsrejse beregnes til 3 å 4 Mil Frem og tilbage, naar Vejen er god; men kun til 2 Mil frem og tilbage, hvis Vejen er ond eller dyb (H. P. Han ""' Fra gamle Dage III S. 30). Vi ska growl o vi ska graw rond'n Jm' i djæ stu er H01w, vi ska gy er djæ BJrregor ri'en pel æ Gres fræ hw.l!' en Stij'n. Vi ska ky tr æ Doj' J æ Graw, vi skil ky'tr et Jm' i æ H01w. l en af Tang Kristensens Optegnelser efter Maren Joh. Olesdatter, Hedegaard i Ikast, hedder det: Næ'r æ Yw'l den æ om, så begond'tr æ Laks o kom, tuj' J fi n i hwæ'r tn Grind, de ska Bondtn fo o {ind. Lakstn ;r bo de fi er o brt', vi fang'er ham mæ Gå' n o Tre', han æ {i'er o wal ve /tfajt, dæ for æ han wal i Ajt.

9 Hovvisen fr<~ Herningsholm Om indendørs Arbejdet faar man at vide:, at Bøn derne skal brygge, brænde (Brændevin), bage, gøre rent og lignende. Nogle Vers giver Oplysning om, hvor H ovbøn derr.e er fra: Dæ bu'er en fi Mænd' i Hanning Boj', men di æ næstn åfd'ti noj', for deres HJw den æ s.i stræng-, dæ'{or blyw er di dæ et' fæng. 4%B IJ>>J llovvinn fn H~mlng1holm. Eftu E. T&ng Ktill<nnns Opltgnebe (D~nok J :lls,j~ folk~mindeumling). Men folk paa de gode Jorder kunde bedre klare sig, og derfor hedder det' Birk, Lund o Ho ling Bøj' di sjo'ng er J/d' ti hot i Skøj' Agerskow træ fer hojt i Sky', i H.tmmerum for Pi ben en anden Ly'. Og i en anden Optegnelse hedder det om Ham merum: di ska J/å ti ky ef djæ F o, dæ fj æ di næsten ø. Gjellerup vil vi t.1ge frit, dæ æ så manne, dæ gy'er d lidt, d stu'er en Boj' den æ sj trjug', for deres ~brk ' æj d"n æ s.l fjng'. l Vraa bor der fire Mænd, der synes at klare sig godt, men i Lille Gullestrup stod det ikke saa godt til i hine Tider, thi det hedder: Guffestrup æ bo de Hark o Knark Ow'r den hi efe Ostermark.

10 IO H. P. H01nsen: Enkelte Hovbønder og Fogder nævnes i Visen, navnlig omtales en Ridefoged, der hed Y w'er eller Iver Lindbjerg' Lindbjær'e æ bodt styw' o stram', h.1n sf.fr æ Bønd'er te di for Skam', h.m æ u'nd o åld'ti stræng. stræng Hærrer regi"n:r et' ræt lamg'. Han tj'r fræ dem, åld de di hå'r Fo. o Klæj'r o Ki'el o Kå'r, sj snj'r' som h.m Restans b fo' æ Træhest ska di ride o'. Han pi"ner o p/a1ver dæm så stræng, stræng Hærrer regi'rer et' fæng., dæ.1w' gi'r de en Smi'l s.i skjiin',.sj n KJ J fo'r nåk djæ Uin'. Lind bjær'e ri'er s.f tit te Lund ind te Nils Skåph'hus i samme Stund, Lundgoer den leg' er dæ mot' imæld, dæ ri'er h.1n åw ind o Eli. Det er vel den samme Iver, der omtales i Tang Kristensens Optegnelse efter l ve r Pedersen i Lind, 1869 Ri"{owden n er nej"e ve 0', Pi gerne eftm passer han o', o næ'r han korn'er let iiw'r æ Brow', spreng'er han mæ efem, som en Ty'r mæ en Kow'. Men Lindbjerg faar af :ofolkedomstoleno: sin vel fortjente Straf. Det hedder: Linefbjær'e mæ ler Skafkorn br.1w', Bonden smi"fer ej der.1w", det er stu'r Ynk mæ dette Korn, dæ sk.1 leg o blyw så or'n. Y"''tr m.zo hans hi:j}'e Hat rinr i H ylfer o kraw er Skat, Skatten vel han tåw Gång h.a'. inef en hotn vel skryw den a'.

11 Hovvise:n fra Herningsholm 11 Om en anden Ridefoged, der hed Vedersø, fortæl les ogsaa, at han vilde se ind til Eli (Ellen), og han faar heller ikke det bedste Skudsmaal: Vædf!rso kom'f!r a Østf!rkandt, dæfor f!r han mot'ibl<lndt, han ri"f!r mæ Ga/onf!r om hans Hat, han ri"f!r i Høllf!r o kr<~w"u Skat. Derimod havde de haft en anden Foged, der faar det bedste Eftermæle: Vi hå r f!n Fow rr, dæ hi And"f!$ Monk, han ga åld"f!r æ Bond'f!r Bonk, han wa gu' f! o åfd rr slræng, dæ for blow" han hæ et' sj læng. Saa omtales ogsaa en Ladefoged: An Pallutf!r læw"f!r sj tit tf! Go"f!r, hun fo'r n.lk hind"f! Liin' dæ for, hun moder Ladf!{ogden paa Kamren sin, han f!!skf!r hf!ndt, for hun er saa {in. Og et Vers slutter: derpaa har Kjeld Lidfoged.so'r. Vi har nu faaet det væsentlige med af Hovvisens Indhold. Men der er Grund til at sige lidt om Spro get. For det første er der nogle forældede Udtryk, der ikke kendes mere eller sjælden bruges i midtjydsk FolkemaaJ, Træ ler hot o Stro'. Træ le = trælle, gøre Hovar bejde. Ud gwt =Skatter. Hyller og H øller= Helvede. Kå"g = Brød. Vik' =Vig, det gamle Navn for Her ningsholm. Endnu bruges Udtrykket Vigsbro om Broen over Herningsholms Aa. Grøw I o graw er egentlig det samme; en Grøw Ispå r eller en Grøw'lgre'f var et svært Graveredskab. Plattysk g riippel. Døj' å æ Graw = Dynd af Voldgravene. Laks i hver en Grind.

12 Il H. P. H.:ansc:n: En Grinde var et Spoleværk i en Laksegaard. Han ning er det gamle Navn for Herning. Or'n siges om Rug, der har taget Skade af Mider. Kjeld Ladefoged so'r =K. L. svor. I Evald Tang Kristensens o riginale Optegnelser ved rørende Hovvisen (nu i Dansk Folkemindesamling) findes adskillige Ord, der er ændret i Løbet af den sidste Menneskealder. Hans gamle MeddeJe,.e, der bo ede i Tem, Ikast, Gjellerup, Herning, Rind og Tim ring, brugte folgende Former: bon/er = bor, den yngre Slægt siger bu'er; go j'er = gør, nu siger man gy'e1: gow'e = god, nu gu'e; hefe = hed, nu hi e; køj"er = køre, nu ky"er; køj"ef (v) = købe, nu ky ef (v): nej" e = nede, nu ni e, stow're = store, nu stu'e; sjå'len = sjælden, nu sjæfd en; åw = ogsaa, nu åsse. Flere af nævnte Udtryk hores vel endnu længere Vest paa, men næppe i Herningegnen, og et Ord som sjå [en har jeg kun hørt en enkelt gammel Mand bruge her. I denne Forbindelse kan nævnes, at J. A. Trestru p, der var født i Timring, 1830, i 1899 lavede en Sin" destuevise paa Jysk, og deri brugte han følgende Ord' former: gowe, gøj'r, køjever, ow og stow'r. Med Hensyn til Hovvisens A lder da giver Person' navnene jo Mulighed for en omtrentlig Bestemmelse. Iver Lindberg var Forvalter paa Gaarden i Major Frantz von Friedenreichs Tid, og i 1775 gør Majoren Skridt til at faa en ny Mand i hans Sted (Stavnstrup: Herningsholms Historie S. 128).

13 HARBOØRE-FØR OG NU Af J. Gr. Pinholt. HARROØRE hører -ligesom Mols- paa en Maade til de af Skæbnen mest begunstigede Dele af vort Fædreland. Thi straks ved den første Geografiunder visning, ja overhovedet ved de første Forsøg paa at udvide Børnenes Forestillingskreds med Oplysninger om deres Folk og Land, maa Molbohistorier og For tællinger om :.Harboøre Jens«holde for. Harboere er da ogsaa et ejendommeligt Sted. Det ligger i en Egn, man ikke skulde tro laa under samme Himmelstrøg som de danske Øer og Jyllands lune Sydøstkyst. Thi det har til Overmaal den jyske Vest kysts haarde, golde, udmarvede, ensomme Præg. Paa en Strækning af ikke mindre end to tre Mil kryster Vesterhavet den smalle Landstrimmel til sit kolde Bryst. Lige fra Ferring Fjord ved Bovbjerg mod Syd og til Thyborøn mod Nord strækker sig dets hvide Strandbred, skarp som Æggr:n paa en Ragekniv. Og saa mod Øst er der Vand og atter Vand. Ferring Fjord og Indvandene, ::ovcserne«, skiller mellem Sognet og dets Anneks Engbjerg med dets høje Bakkeland, og mod Nord danner Limfjordens Nissum Bredning flere Bugter af betydelig Udstrækning. Der er Vand saa godt som overalt. Og om formen af dette lave, san dede Forlilnd til den vestlige Del af Lemvigegnens kuperede Terræn faar man det bedste Begreb ved at tænke sig tre flade mat farvede, halvmaanedannede Ud vækster paa Klitteskærmens blygraa Miniatur Bjerg kæde.

14 J. Gr. Pinhol t : For at beskytte den beboede Del af det lave Sogn mod Oversvømmeh.er, der gentog sig aarligt to- tre Gange, nemlig, naar Limfjorden opstemtes, blev der. først i Syvtierne med offentlig Hjælp anlagt et stort, kostbart milelangt System af Dæmninger mod Havet og især mod Fjorden. Uden for Fjorddigerne ligger Sognets ikke mindst gode Arealer, Engene, under Vand Maaneder i Træk, og Eksistensen trues yderligere af den overmægtige, blaa Nabo mod Vest. Samme Nabo helmer ikke i sit Ødelæggelsesværk og Bortskærings virksomhed; men paa den anden Side har Sognets Beboere ogsaa haft og har fremdeles deres Hoved næ ring fra den. I Februar og November Maaneder 1825 bragte to store Stormfloder Harboere særlig betydelige Ødelæg gejser. Ligeledes 1839, da den største Del af Sognet overskylledes, og det tilbageblevne Sand og G ruslag i de følgende Aar næsten umuliggjorde alt Agerbrug. Ved samme Flod dannede der sig et nyt Kanalløb Thyborøn Kanal - til Limfjorden, og den gamle Ka nal ved Agger tilsandedes ret hurtigt. Efter disse Øde læggelser maatte Beboerne paa Harboeres nordlige Del (den søndre Limfjordstange) skifte Opholdssteder. 1-1 u se og Bygninger var ødelagte, Markerne udyrkelige. De faa, der blev tilbage, maatte have Baade staaende ved Husene for i paakommende Tilfælde at kunne bjærge Livet. Endelig i Efteraaret 1869 gjorde en ny Storm flod de sidste Pletter i stor Udstrækning ubeboelige, og siden den Tid har store Arealer Nord for Byen Langerhuse af over en Fjerdedel Kvadratmils Størrelse været som en gold Ørk, hvor Sand og Smaasten do minerer, og hvor kun den tørre, nøjsomme Hjelme og lidt Græs kan trives. Den sidste Stormflod af storre Format- i Begyn

15 Huboørc - for og nu IS Personune n /'blt~d Nitls 8jtrrt - mtd H'tttn i l blndn- OK TegnenD Ejf,:ll Plterscn. delsen af December staar endnu de ældre Be boere i frisk Minde. Den golde Tange... ar selvsagt overskyllet, Banelinien, der senere er bleven forhøjet, ogsaa; men selve Sognet la~ beskyttet bag sine Diger, der har en Højde af ca. IO Fod over dagligt Vande. Dog var der under Flodens Hojeste kun nogle en kcltc Tommer fra Dæmningens Krone til Vandet; men Sikringen holdt overalt. Man forstaar, hvad Beboerne har maattet døje og lide under lignende Forhold i de Tider, da Dæmningerne ikke fandtes,- de allerfleste af Sognets Beboelser ligger nemlig kun ca. tre Fod over dagligt Højvande.- Er saaledes Harboares Naturforhold særdeles egen artede, maa dets Historie i det sidste halve Hundrede Aar siges at være det ikke mindre, for saa vidt som næppe nogen anden Del af vort Land i Løbet af saa kort et Tidsrum har undeegaaet saa store Forandrin ger. Sognet har haft en ikke ringe Indvandring, og

16 16 J. Gr. Pinholt: den dermed følgende Paavirkning har haft iøjnefal dende Følger. l ældre Tid var Harboere den perso nielcerede Konservatisme. Man havde det Ord:»Der skal syv Harboereboere til et Menneske«. Og Ordet gav et næppe helt ved Siden rammende Udtryk om den gamle Befolknings Levesæt. Kaarene havde jo fra Arilds Tid været alt andet end blide; stor Fattigdom boede i Læ bag Klitterne. Hovedparten af den spar somme Befolkning ernærede sig ved et Fiskeri, der kun afkastede et meget ringe Udbytte. Og Landbru get paa de magre Sandagre bragte kun tørt Brød til grove Næver. Kun sjældent havde Harboereboen Om gang med Egnens Befolkning, og der var to stive Mil til nærmeste Købstad, Lemvig. Han var og blev der for sig selv. Kom han en enkelt Gang ud, bar han sig maaske kejtet og kantet ad, og saa havde man T alemaaden:»en Harboørebo kan kendes imellem syv Slags Mennesker«. Men alt dette er for længst kun en Saga blott, Harboere har nu i mange Aar haft Raad til at»være medo::. I Klædernes Snit og i Maa den at bevæge sig paa er Slægten nu, som Egnens Skik og Brug byder, og det er meget længe siden - som man før vilde paastaa -at Fiskeren kom agende paa en Vogn med Fiskekurven paa Ryggen af den Grund, at naar han blot selv kunde komme op at age, var det en Skam, at Fisken ogsaa skulde ages. Den vældige Vækst af det nye paa Harboere medførte, at det gamle blev gravlagt i rivende Fart. Især er i høj Grad udvisket det ejendommelige Harboøre maal, et Sprog, der med sit :ojo:: i Endestavelserne, sit brede»w«og rullende»r«vist var en af Landets mest interessante Dialekter. Kun ved at tale med de gamle Fiskere, der af Gigten i lang Tid har været tvungne til at sidde hjemme og flikke Fiskenet, faar man en

17 Harbeore-for og nu 17 Mundsmag af Sproget, som det har lydt.- de yngre er ganske voksede fra deres Mødres Maal. Blandt det gamle, der endnu har Hævd, kan næv nes den ejendommelige Deling i Fjerdinger, som Eg.. nen ellers ikke kender til. Sognet har saaledes Vejlby, Vrist, Rønn og Stausholm Fjerdinger. Og medens man ellers ikke i Vestjylland træffer det fra Østkysten og Øerne saa almindelige, at Husene og Gaardene er lagt i Landsbyer, spores dette her. Den største af Byerne er Kirkebyen. Ligeledes har Fiskerne fra gammel Tid siaaet Bo i Nærheden af hverandre, saa Fiskerlejerne er afsluttede. Og endelig minder forskc:llige Steds.. og Personnavne om, at Harboeres Fortid ikke var, som dens Nutid er. idet man har Navne som Hvass, Hyld, Knak, Huus, Hau, Vrist, Dobler, Reno, Gay, Maas, Storper, Bitteper o. lign. Sognets Bygninger og Beboelser havde alle Straa tag og var mere end almindelig tarvelige; næppe paa de magreste Heder saa man noget tilsvarende. Selv paa de største af Gaardene var Stuehusene højst tre Alen mellem Gulv og Loft, og i Udhusene var Væg.. gene i mange Tilfælde af flade Strandsten. I de mange smaa Fiskerhytter var dette Materiale ogsaa anvendt i stor Udstrækning. Siden Fiskeriets Opsving er alt dette radikalt forandret, og saa godt som overalt ses nu kun smukke Huse med haardt Tag. Enkelte af de gamle Beboelser er endnu bevaret, og det er sikkert utilbørligt, og et Kulturtab, al disse ikke bliver fredet. Det var noget af en Oplevelse at besøge et saadant Fiskerhjem. Om Fattigdom og Afsavn, selv paa mangt og meget af, hvad der synes aldeles uundværligt for at kunne føre en menneskelig Tilværelse, kunde det vel minde. Thi naar Havfiskeren købte eller byggede sig en I-lytte, gik den lille Kapital gerne saa stærkt IIndsysuis A:orbo1 XXXIX

18 18 J. G r. Pinholt: med, at der kun var yderst lidt til at skaffe Bohave for; Redskabet, det skulde holdes oppe. Inventaret var derfor mere end beskedent. Et Skab, en Dragkiste el ler en Kommode, naar det gik højt, et Fyrrebord, en fastsiaaende Bænk langs Vinduerne. Føjedes hertil et Stueur, havde man det væsentligste. Et Par Træstole paa den anden Side af Bordet fuldendte Møblementet. Mange af Fiskerne raadede kun over een rummelig Stue, og denne afgav saa vel Daglig som Spisestue om Dagen og Soveværelse for Familien om Natten. Men rent og pænt var der gerne overalt, skønt Hu struen som næppe andre havde knap Tid til at be sørge den daglige Rengøring. Thi hun var paa en no get anden og solidere Maade sin Mands Medhjælp end de fleste. Naar han var paa Fangst, paahvilede det hende at besørge det hele. Til Tider kunde fi,_ skeren kun faa sig 3-4 Timers H v ile i Døgnet, og under saadanne Forhold maatte Hustruen, især naar hun var Moder, have de [appe Hænder mange Ste" der, om alt skulde blive passet. At holde Huset rent, lappe, stoppe og strikke om Familien, vaske T øj, lave Mad og bringe en Forfriskning til Forsørgeren, naar han efter en lang og streng Dag ved Aaren satte Foden paa Land og derefter atter maatte staa paa Stran den, indtil Fangsten var rengjort og pakket, - alt dette var egentlig ikke hendes Hovedgerning. Nej - hun maatte passe Mandens Redskab, at dette kunde være klaret, saa intet Minut af Fangsttiden gik tabt. Hun bar Redskabet hjem og oprejte det. Derefter maatte det»ejses«, d. v. s. Madingen skulde sættes paa. Over Bordet bredtes :oejsen«: Lever, Sild, Musling, Orm, eller hvad man brugte. Det blev skaaret i Smaastyk ker og sat paa Krogene, - et Arbejde, der længst fra var appetitligt, og, som naar det var endt, fordrede

19 H.trboer(' - for og nu 19 en særlig solid Rengøring af Stuen.- Alt dette er nu heldigvis paa det nærmeste borte, siden Kutterdriften med Brug af Snurrevod kom blandt Fremskridtene for Stedet.- Sognets første store Forbedring af Livskaarene indtraf 1868 med Strandingen af den store russiske Fregat»Alexander Newsky«. Tidligere større Strandinger var for intet at regne mod denne, -»æ Russere: mar kerede ikke mindre end Vendepunktet i det fattige Klitsogns Levevilkaar og højnede Dagliglivets Tilværelse, betød et mægtigt økonomisk Opsving og medførte efter Forholdene en hel Folkelykke. Den ene staaende værdifulde Stranding med den store, langvarige og godt betalte Bjærgning gav Maaned paa Maaned Arbejde. Der var næsten ingen Ende paa, hvad dette som et Eventyrslot udstyrede Skib, der om Bord havde selve den russiske Tronfølger, Storfyrsten Alexej og en Besætning p.-a 730 Mand, viste sig at rumme. De fleste af de hos Befolkningen ind kvarterede var rundhaandede med Pengegaver som

20 20 J. Gr. Pinhol t : T ak for god Behandling, og senere fik alle som yder lig Betaling 3500 Rubler fra Kejseren,- en Gave, der var særlig velkommen, fordi Aarets»torre«Sommer havde medfort før ukendt høje Priser paa Rugen, saa man dette Efteraar væsentligst var henvist til at leve af Kartofler og laaddent Bygbrød. Det næste store Gode for H arboøre var de kost bare Kystsikringsarbejder, der efter 1876 hovedsage ligt udførtes dersteds. Det er en Selvfølge, at hvor der paa en saa begrænset Strækning skal anbringes Arbejder for mange Millioner, falder der ogsaa fede Bid til Befolkningen. Paa et Tiaar voksede da ogsaa Indbyggerantallet fra ca til Af særlig Bc tydning blev det, da det lykkedes den fattige, men energiske og dygtige Arbejdsmand Gregers Kirk at faa dannet et Interessentskab af 12 Gaardmænd med ham som Leder og Entreprenør, imod at disse som Kautionister fik Andel i den eventuelle Fortjeneste og skulde besørge al Kørsel af T ømmer, Cement etc. Man blev lavestbydende ved Licitationerne, og den unge Arbejdsmand ledede denne store Virksomhed saa godt, at baade hans og Interessenternes Økonomi var og blev grundfæstet. Kun faa Aar efter blev han selv stændig Entreprenør ved dette og andre Statsarbejder paa Vestkysten. Kirk, der blev Sogneraadsformand i en længere Aarrække og i,flere Aar betalte Fjerde delen af hele Kommunens Skat, stiftede bl. a. et Le gat paa 50,000 Kr. til værdigt trængende paa Harbo øre, og hans eventyrlige Liv sluttede med, at han fra 1899 til sin Død 1923 var Direktør for Jydsk Tele fon Aktieselskab i Aarhus. Saa kom Jernbanen fra Vemb til Lemvig 1878, og denne Transportforbedring forøgede i højeste Grad Økonomien ved Havfiskeriet, der et Par Aar forin

21 Huboore- for og nu 21 den havde forladt Brugen af de gamle, klodsede, fladbundede 3-i T o ns Robaade og var gaad over til Brugen af Sejlbaade, kølbyggede Baade, og som meget lettede og forøgede Erhvervets Byrder og Økonomi. Samtidig forsøgte man sig med Eksport af K u], ler og kom derved ind paa det Salg i Udlandet, som er det bærende for alt vort Fiskeri; tidligere foregik Salget kun lokalt. Da Fisken pr. Hestevogn skulde køres den ca. 40 km lange Vej til Struer eller Vemb, Egnens daværende nærmeste Banestationer, og man endnu ikke kendte til Isning af Fisk, blev Kvaliteten selvsagt meget forringet, og man fik l å 1 1 /r Kr. pr. Snes Kuller efter Størrelsen. M en da Banen aabnedes til Lemvig, kom tyske Opkøbere selv ud til Kysten og opkøbte Fangsterne efter Vægt og til stadigt stigende Priser. Banens Forlængelse til Thyborøn 1899 gjorde Forholdene endnu gunstigere. En ny Forbedring af Fiskeriets Vilkaar skete først i Nitierne, da man begyndte med Anbringelse af Dæk paa Baadene, hvis Størrelse steg til 4 T o ns, og da Fremskridtet fortsattes med Anskaffelsen af Petroleurosmotorer fra 1898, naaede Kystfiskeriet (Baadfiske riet) til H øjdepunktet, og det staar i saa Henseende endnu paa omtrent samme Standpunkt. Det sagaaende Fiskeri med Kuttere af indtil 40 Tons Størrelse kom frem i Løbet af Ottetierne, og Jo, kale Fiskere drev dette fra Esbjerg og G renaa H avne. Disse Rødspættekuttere fo rsynedes efterhaanden med M otorer, Hjælpeskruer og Motorjo ller. Men som Thyboren Kanals Stabilitet og Sejlbarhed forøgedes paa Grund af Hofdebygningen, blev der Chancer for ogsaa derigennem at øve lokalt sagaaende fiskeri udvidede en lokal Kystfisker Kullerfiskeriet ved at lade bygge en Baadtype af Størrelse mellem K ystbaad

22 22 J. G r. Pinho t: og Rødspættekutter. Den var paa 15 T o ns og havde en 12 H. K. Motor. Med dette Skib drev han saa heldigt et søgaaende Kullerfiskeri, at det betegner den største Udvikling af det lokale Havfiskeri. Eksemplet optoges allerede Aaret efter af andre energiske lokale Havfiskere, og allerede ca fiskede over 30 Kut tere paa indtil en Snes T o ns og med Motorer indtil 25 H. K. gennem Thyborøn Kanal fra Lemvig Havn. Da det endelig fra lykkedes at fiske Kuller med Snurrevod- mod før alene med Kroge - og Thybo røn Havn fra kunde benyttes, fo regik Udviklin gen i et saa overraskende T ernpo, at Havnen nu har en Fiskerflaade paa over Hundrede Kuttere af Stør relse mellem 15 og ca. 40 Tons. I Aaret 1943 lande des Fisk ved Havnen til en Værdi af ca. 9 Mil l. Kr. Paa det nærmeste Halvdelen af denne Flaade ejes og drives af Harboøre,fiskere, der er bosiddende i Sog net, saa dette fremdeles paa d et nøjeste har Interesse i og er afhængig af Erhvervets Økonomi. - Harboeres Tilknytning til og Afhængighed af Ha-

23 Harboert:-fer og nu vet har paa den anden Side ogsaa tilføjet dets folk saa mange og bitre Saar og Tab, som sikkert ikke noget andet af vore Kystsogne, end ikke tilnærmelsesvis, har været Genstand for, og Minderne derom er da ogsaa talrige. I Aarhundreder har dets Erhverv krævet Menneskeliv. Saa betegnende i Henseende til Livets særlige Alvor dersteds er den Indskrift, der fandtes paa Kirkens i Aaret 1835 arnstøbte Klokke, og som lød saaledes:»er der ikke 12 Timer i en Dag- derfor vaager og beder; thi I kende ikke den Dag, da Herren vil komme. Anno 1642«. Paa Kirkens Vægge ses ophængt flere Tavler med Navnene paa Medlemmer af druknede Fiskerlag, og paa Kirkegaarden, der er en Seværdighed af Rang, findes bl. a. to store Fællesgrave for druknede. l den ene er jordet 26 Fiskere, der alle led Døden under Fiskeriet den store Ulykkesnat 1893, og i den anden hviler Lilleøre Redningsbaads 13 Mands store Besætning, som mistede Livet ved Baadens Kæntring 26. Januar Særlig i disse Forhold maa man vel søge Grunden til den religiøse Bevægelse, som findes i Sognet, og som i sin Tid vakte mere Opmærksomhed end Forstaaelse. 2J

24 HARBOØREDEGNEN T H Y G E H A S S I N G *) Af Forst. F. Elle Jensen, Skals. FRA sin Visitats i Harboøre 174:3 meddeler Biskop H. A. Brorson, at Sognet er meget berygtet for sin Letfærdighed 0 *) og Uretfærdighed ved Strandsiden (Strandtyveri), men ogsaa, at der blev stor Bevægelse med Suk og Graad i Kirken, da han alvorligt paatalte det. Alligevel havde han ikke de bedste Forhaabnin ger for Fremtiden, da han ikke nærede nogen Tillid til, at Sognepræsten Rasmus Ørting (174:9-49), som hidtil ikke havde taget sig af de unge, vilde forbedre sig i saa Henseende. Han kunde have tilføjet, at hel ler ikke Degnen var til at stole paa, og at Provst Bech i Ferring 1740 havde indberettet, at Menighe den i Engbjerg Harboøre var den mest vankundige i Herredet. Om Rasmus Ørtings Forhold i Almindelighed foreligger der ellers ikke stort, idet de Beskyldninger, Degnen rettede mod ham, dog vistnok maa modtages med alt muligt Forbehold. Men nogen nidkær Sjælesørger har han næppe været- om end Brorson ikke havde noget at udsætte paa hans Prædiken- desuden var han ikke stærk af Helbred, og dette har vel ogsaa bidraget til, at han ikke fortog sig i sit Embede. ) Kilderne til denne AfhAndling er hovedsagelig at finde i Vandfuld Herredspakke 1643 ff., Ribe Bispeark. (Landsarkivet Viborg). ) Kirkebogen beretter for 1741 om 6 Born, fodt udenfor Ægteskab.

25 Hnboor~d~gn~n Thyg~ Hassing 25 Derimod fremtræder Degnens, Thyge Petersen Has sings, Karakter med langt tydeligere Træk. Han var Student og blev 1739 Medhjælper og udpeget Efterfølger hos den hidtidige i Harboere boende Degn Hans Hansen Guldberg, hvis Datter Margrete Dorthe han Aaret efter ægtede ), men selv om han først o f ficielt overtog Embedet ved sin Svigerfaders Død 1744, var det dog ham, som nu passede Forretningerne. Ind tægterne var ikke store; de ansloges 1749 kun til 50 Rdl. ialt, hvoraf 18 i Højtidsoffer fra begge Sogne, men dette skyldtes tildels Naturforholdene. Medens der 1649 kunde holdes 2 Hopper og 2 Køer, hedder det 1702, at Degnebolet er af den Beskaffenhed, at der intet har været avlet i de sidste Aar, fordi»sand og Vand har fordærvet Jorden«). Og selv om d~r ogsaa tilkom Degnen 14 å l 5 Ol Sild og 100 Snese Kuller, kunde der alligevel blive lidt nok, naar Ind lægterne skulde fordeles paa to Familier. Allerede 174:0 kom det til Proces mellem Guldberg og Svigersønnen, som straks viste sig som en stridbar Herre, der stil lede sine Fordringer og krævede dem opfyldt; den endte dog tilsidst med et Forlig, hvorved for det før ste alle Injurier i Sagen mortificeredes- hvilket an ty der, hvordan det personlige Forhold mellem de to Mænd har været - og Hassing dernæst fik nogle Deg netraver fra Engberg Sogn tilstaaet, saa han kunde føde en Hest. Hvad der indkom ved Avlingen og paa anden Maade, skulde deles, mens Hassing skulde yde Guldberg en aarlig Pension paa 3 Mark. Langt mere Genlyd gav dog de Sammenstød, Hassing fik med sin Præst. De maa allerede længe have ligget i Ufred med hinanden, men i Juli 1743 sendte Degnen Biskop Brorson en Klage over sin foresatte, hvori han ) E. Poulsen: Hardsyssds D~gn~ l S ) Samme: S. 207.

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen.

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. I landet skinner solen, og himlen den er blå. Der drømmer børn om skolen, der ønsker de at

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere