HARDSYSSELS AARBOG 39. BI ND HISTOR ISK SAMFUN D FOR RI N G K Ø BING AMT K ØBEN H AVN U DG I VET AF. l KO MM ISSION HOS P. H AA S E 6.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HARDSYSSELS AARBOG 39. BI ND HISTOR ISK SAMFUN D FOR RI N G K Ø BING AMT K ØBEN H AVN U DG I VET AF. l KO MM ISSION HOS P. H AA S E 6."

Transkript

1 HARDSYSSELS AARBOG U DG I VET AF HISTOR ISK SAMFUN D FOR RI N G K Ø BING AMT 39. BI ND K ØBEN H AVN l KO MM ISSION HOS P. H AA S E 6. SØN 19 45

2 Samfundets Styrelse: Amtmand A. Karberg, Ringkøbing (Formand). Rt:dakter F. K. Erlang, Ringkøbing (Næstformand). Uert:r E. Jespersen, SArvad (St:krc:tær, form. for Rc:daktionsudv.). Lærc:r H. C. Hansen, Trabjug (t\1f:dlem af Rf:daktionsudv.tlgct). Redaktør H ans Lilholt, Lemvig (Medlem af Redaktionsudvalgc:t). Forfatteren, Museumsforstander H. P. N.msen, linning. t\\aler Th. Kr. Hansrn, Hoven (Æresmf:dlem). Tommerhandler K. K. Jensen, V em. Lærer J. Søndergaard Jacobsen, Nørre N issum. Gaardc:jer Kristian Raunkjær, Lyhne, Ølgod. Thoø\ltDI Boguylr.lr.ui. - Hols!tbro.

3 INDHOLD H. P. Hansen: l lovvisen fn Herningsholm. 5 J. Gr. Pinholt: Huboerc- fer og nu. 13 F. Elle Jensen: H.uboercdcgncn Thyge Hassing. 24 Milther M. Milthers: Fra min B.undom og Ungdom i Vest~ jylland 4I Pdcr og Christiotn Schou: F u Schous H otti i Begyndelsen af Aarhundrcdet Peder Jensen: Jens Kilmp. 93 H. C. Hansen: Af Jens K.1mps Folkcmindcumlingcr. IIO A. Sørensen: Eksempler pa;a Havets Ødelzggclscr i V.tnd fuld Hurcd. 117 A. Sørensen: Lidt om H e r og H<tmpcavl i Ringkøbing Amt 123 Carl Lindb. Vielsen: En Ringkobing Borgmcstcrs Sdvbiografi 1)0 Esbern Jespersen: Virksomheden siden sidst. 134 H. C. / lansen: Boganmcldtlscr Stednavne, Person og Sagliste..., Medlemsliste 19H. 139 Regnskab for !56

4

5 HOVVISEN FRA HERNINGSHOLM V~d H. P. Hansen. N AAR man som Barn, en mor k Vinteraften, sad og lyttede til ældre Folks Beretninger om Livet paa Herregaardene i gamle Dage og man hørte forskellige mystiske eller uhyggelige Udtryk som: Herremand, H o vbønder, Hoveri, Ridefoged, Træhest, Hundehul, Longang osv. eller der blev fortalt om de Nisser, Spøgelser, Gengangere og lignende Gespenster, der huserede der, da gjorde det et dybt Indtryk paa Sindet. Det var ogsaa med en vis Respekt, at man saa hen til den mægtige Gaard, Herningsholm, der laa i Øst siden af Sognet ud til Engdraget mellem Herning og Gjellerup. Det er derfor ikke tilfældigt, at min første Fo lke minde Optegnelse blev en Stump af Hovvisen fra Her ningsholm. Den 27. Februar 1900 besøgte Grethe Køl, bæk os, og da fortalte hun blandt andet, at hendes Moder, Margrethe Oveegaard i Gullestrup, havde sun, g et H ovvisen; men nu var Fortælleren gammel, og hun kunde kun huske følgende: Birk, Lund o I-Jo fing Boj'..) di sjiing er J/d'ti hiit i Skoj', Ag erskol' frader hiit o Stro', for di deres Ud gywt h;we mo'. Samme Sommer traf jeg An Skylvad fra Gullestrup, en Kone, der havde en sjælden god Hukommelse, og hun sang foruden nævnte Vers: ) l Di~ lcktordene gengiver jeg en l~ng Lyd ved.u sx:tte:. b~g efter og Stod ved ' ; f. Eks.: o bå "g= ~t b~g e ; ibå'g = ib~g.

6 H. P. H~nstn : H~rn inj!tholm. lvrr mrd sin hojt H ijl rider i Hyllrr o kræ,,er Skat, Skatten vel han tåw' GiJng h,1, ind en han vel skryw den a '. Ane mindedes ogsaa, at der i et af Versene omta les en Pige, der kaldtes Mæt Katun, et Øgenavn, der hentydede til hendes Kjole, hun gik fin klædt. Men Mette kom galt afsted, hun blev lokket af I ve r. En af mine ypperste fortællere, J ens C hr. Jensen. der var født i Sunds 18-t-t, var ogsaa en god Sanger. Han sang noget af Hovvisen, blandt andet følgende Strofer: Vi ska brog o vi ska bå g, sja~ l' så t'rtr di djæ KJ g. Haw erkå eg mo vi bj g tak' er Gud vi dt: mo fo Og i et Vers hed det: SJ spænd'er vi wj Bæ'ster f ræ' o dryw'er hjæm' mæ.ild wå Kræ'.

7 HovviHn fra Herningsh o lm Fra andre Meddclerr: har jeg faad Smaastumpr:r. Allerede i 1869 br:gyndte Evald Tang Kristensen at optegne omtalte Vise, men han fandt ligeledes kun Stumper af denne. I sin Bog, Sagn og Overtro, 1888, S. 155 ff., har han søgt at samle Visen og han gengiver 29 Vers. Sproglig set er de forskellige Optegnelser, der foreligger, temmelig uensartede, og det skyldes dels Kil derne og dels Optegnerne. l nærværende Gengivelser har jeg gengivet Versene, som de- omtrent- vilde lyde i Herningegnens Bondemaal, mit Modersmaal. Enkelte Udtryk og Stro(er er gengivet paa»højdansk«. Naar det i en Linie hedder : Vi fattes bo de Myjl o Måldt, saa vilde de gamle Bønder i Stedet for fattes bruge det gamle Ord want'er, men de sprogligt: Eje n dommeligheder skal jeg senere komme nærmr:rr: ind paa. Noget Kunstprodukt er Hovvisen langtfra, men den giver udmærkede Billeder af Hovbøndr:rnes Forhold til H erregaarden, de hørte under: Vi sk.1 daw fe gy H åw' te Vik', dæ'r.1w' blyw er ing en rik'. I r:t af Versene fortælles, at Bønderne baade skal fylde, køre og sprede Møg, og i andre hedder det: Vi ska host o vi ska slå'. Vi sh tæsk o deres Low' Bo ghwe r, Haw r, Byk' o Row. Vi skd ky er te Håssens mæ djæ Row, vi hår de sjæl' så håt behåw. Vi skd håld o Vibårre G,h mz hwæ'r en Kj.1'n, vi æj'er o hå'r.

8 H. P. Hanstn: Vi ska ky er djæ Byk' a Land', sjæl' dreker vi de b.i"re \Pand', vi fattes bo de Myj'el o /tfåldt, {d'n o Tj;rt'r, Hom ef o Såldt. Vi ska ky er a Rye Skow, dæ ska vi hindt' di stij'er TrJw. Trug betyder ellers et udhulet Træstykke, men her maa det betyde Træstamme, thi det hedder videre, at disse Trug var baade tykke og tunge og ofte over 10 Alen lange. Med Hensyn til Kørselen da bestemtes det i Gaar dens Hoveri Reglement Fra at der kan læsses 3 Tdr. Rug eller Byg eller 4 Tdr. Havre paa en Vogn, og at en Dagsrejse beregnes til 3 å 4 Mil Frem og tilbage, naar Vejen er god; men kun til 2 Mil frem og tilbage, hvis Vejen er ond eller dyb (H. P. Han ""' Fra gamle Dage III S. 30). Vi ska growl o vi ska graw rond'n Jm' i djæ stu er H01w, vi ska gy er djæ BJrregor ri'en pel æ Gres fræ hw.l!' en Stij'n. Vi ska ky tr æ Doj' J æ Graw, vi skil ky'tr et Jm' i æ H01w. l en af Tang Kristensens Optegnelser efter Maren Joh. Olesdatter, Hedegaard i Ikast, hedder det: Næ'r æ Yw'l den æ om, så begond'tr æ Laks o kom, tuj' J fi n i hwæ'r tn Grind, de ska Bondtn fo o {ind. Lakstn ;r bo de fi er o brt', vi fang'er ham mæ Gå' n o Tre', han æ {i'er o wal ve /tfajt, dæ for æ han wal i Ajt.

9 Hovvisen fr<~ Herningsholm Om indendørs Arbejdet faar man at vide:, at Bøn derne skal brygge, brænde (Brændevin), bage, gøre rent og lignende. Nogle Vers giver Oplysning om, hvor H ovbøn derr.e er fra: Dæ bu'er en fi Mænd' i Hanning Boj', men di æ næstn åfd'ti noj', for deres HJw den æ s.i stræng-, dæ'{or blyw er di dæ et' fæng. 4%B IJ>>J llovvinn fn H~mlng1holm. Eftu E. T&ng Ktill<nnns Opltgnebe (D~nok J :lls,j~ folk~mindeumling). Men folk paa de gode Jorder kunde bedre klare sig, og derfor hedder det' Birk, Lund o Ho ling Bøj' di sjo'ng er J/d' ti hot i Skøj' Agerskow træ fer hojt i Sky', i H.tmmerum for Pi ben en anden Ly'. Og i en anden Optegnelse hedder det om Ham merum: di ska J/å ti ky ef djæ F o, dæ fj æ di næsten ø. Gjellerup vil vi t.1ge frit, dæ æ så manne, dæ gy'er d lidt, d stu'er en Boj' den æ sj trjug', for deres ~brk ' æj d"n æ s.l fjng'. l Vraa bor der fire Mænd, der synes at klare sig godt, men i Lille Gullestrup stod det ikke saa godt til i hine Tider, thi det hedder: Guffestrup æ bo de Hark o Knark Ow'r den hi efe Ostermark.

10 IO H. P. H01nsen: Enkelte Hovbønder og Fogder nævnes i Visen, navnlig omtales en Ridefoged, der hed Y w'er eller Iver Lindbjerg' Lindbjær'e æ bodt styw' o stram', h.1n sf.fr æ Bønd'er te di for Skam', h.m æ u'nd o åld'ti stræng. stræng Hærrer regi"n:r et' ræt lamg'. Han tj'r fræ dem, åld de di hå'r Fo. o Klæj'r o Ki'el o Kå'r, sj snj'r' som h.m Restans b fo' æ Træhest ska di ride o'. Han pi"ner o p/a1ver dæm så stræng, stræng Hærrer regi'rer et' fæng., dæ.1w' gi'r de en Smi'l s.i skjiin',.sj n KJ J fo'r nåk djæ Uin'. Lind bjær'e ri'er s.f tit te Lund ind te Nils Skåph'hus i samme Stund, Lundgoer den leg' er dæ mot' imæld, dæ ri'er h.1n åw ind o Eli. Det er vel den samme Iver, der omtales i Tang Kristensens Optegnelse efter l ve r Pedersen i Lind, 1869 Ri"{owden n er nej"e ve 0', Pi gerne eftm passer han o', o næ'r han korn'er let iiw'r æ Brow', spreng'er han mæ efem, som en Ty'r mæ en Kow'. Men Lindbjerg faar af :ofolkedomstoleno: sin vel fortjente Straf. Det hedder: Linefbjær'e mæ ler Skafkorn br.1w', Bonden smi"fer ej der.1w", det er stu'r Ynk mæ dette Korn, dæ sk.1 leg o blyw så or'n. Y"''tr m.zo hans hi:j}'e Hat rinr i H ylfer o kraw er Skat, Skatten vel han tåw Gång h.a'. inef en hotn vel skryw den a'.

11 Hovvise:n fra Herningsholm 11 Om en anden Ridefoged, der hed Vedersø, fortæl les ogsaa, at han vilde se ind til Eli (Ellen), og han faar heller ikke det bedste Skudsmaal: Vædf!rso kom'f!r a Østf!rkandt, dæfor f!r han mot'ibl<lndt, han ri"f!r mæ Ga/onf!r om hans Hat, han ri"f!r i Høllf!r o kr<~w"u Skat. Derimod havde de haft en anden Foged, der faar det bedste Eftermæle: Vi hå r f!n Fow rr, dæ hi And"f!$ Monk, han ga åld"f!r æ Bond'f!r Bonk, han wa gu' f! o åfd rr slræng, dæ for blow" han hæ et' sj læng. Saa omtales ogsaa en Ladefoged: An Pallutf!r læw"f!r sj tit tf! Go"f!r, hun fo'r n.lk hind"f! Liin' dæ for, hun moder Ladf!{ogden paa Kamren sin, han f!!skf!r hf!ndt, for hun er saa {in. Og et Vers slutter: derpaa har Kjeld Lidfoged.so'r. Vi har nu faaet det væsentlige med af Hovvisens Indhold. Men der er Grund til at sige lidt om Spro get. For det første er der nogle forældede Udtryk, der ikke kendes mere eller sjælden bruges i midtjydsk FolkemaaJ, Træ ler hot o Stro'. Træ le = trælle, gøre Hovar bejde. Ud gwt =Skatter. Hyller og H øller= Helvede. Kå"g = Brød. Vik' =Vig, det gamle Navn for Her ningsholm. Endnu bruges Udtrykket Vigsbro om Broen over Herningsholms Aa. Grøw I o graw er egentlig det samme; en Grøw Ispå r eller en Grøw'lgre'f var et svært Graveredskab. Plattysk g riippel. Døj' å æ Graw = Dynd af Voldgravene. Laks i hver en Grind.

12 Il H. P. H.:ansc:n: En Grinde var et Spoleværk i en Laksegaard. Han ning er det gamle Navn for Herning. Or'n siges om Rug, der har taget Skade af Mider. Kjeld Ladefoged so'r =K. L. svor. I Evald Tang Kristensens o riginale Optegnelser ved rørende Hovvisen (nu i Dansk Folkemindesamling) findes adskillige Ord, der er ændret i Løbet af den sidste Menneskealder. Hans gamle MeddeJe,.e, der bo ede i Tem, Ikast, Gjellerup, Herning, Rind og Tim ring, brugte folgende Former: bon/er = bor, den yngre Slægt siger bu'er; go j'er = gør, nu siger man gy'e1: gow'e = god, nu gu'e; hefe = hed, nu hi e; køj"er = køre, nu ky"er; køj"ef (v) = købe, nu ky ef (v): nej" e = nede, nu ni e, stow're = store, nu stu'e; sjå'len = sjælden, nu sjæfd en; åw = ogsaa, nu åsse. Flere af nævnte Udtryk hores vel endnu længere Vest paa, men næppe i Herningegnen, og et Ord som sjå [en har jeg kun hørt en enkelt gammel Mand bruge her. I denne Forbindelse kan nævnes, at J. A. Trestru p, der var født i Timring, 1830, i 1899 lavede en Sin" destuevise paa Jysk, og deri brugte han følgende Ord' former: gowe, gøj'r, køjever, ow og stow'r. Med Hensyn til Hovvisens A lder da giver Person' navnene jo Mulighed for en omtrentlig Bestemmelse. Iver Lindberg var Forvalter paa Gaarden i Major Frantz von Friedenreichs Tid, og i 1775 gør Majoren Skridt til at faa en ny Mand i hans Sted (Stavnstrup: Herningsholms Historie S. 128).

13 HARBOØRE-FØR OG NU Af J. Gr. Pinholt. HARROØRE hører -ligesom Mols- paa en Maade til de af Skæbnen mest begunstigede Dele af vort Fædreland. Thi straks ved den første Geografiunder visning, ja overhovedet ved de første Forsøg paa at udvide Børnenes Forestillingskreds med Oplysninger om deres Folk og Land, maa Molbohistorier og For tællinger om :.Harboøre Jens«holde for. Harboere er da ogsaa et ejendommeligt Sted. Det ligger i en Egn, man ikke skulde tro laa under samme Himmelstrøg som de danske Øer og Jyllands lune Sydøstkyst. Thi det har til Overmaal den jyske Vest kysts haarde, golde, udmarvede, ensomme Præg. Paa en Strækning af ikke mindre end to tre Mil kryster Vesterhavet den smalle Landstrimmel til sit kolde Bryst. Lige fra Ferring Fjord ved Bovbjerg mod Syd og til Thyborøn mod Nord strækker sig dets hvide Strandbred, skarp som Æggr:n paa en Ragekniv. Og saa mod Øst er der Vand og atter Vand. Ferring Fjord og Indvandene, ::ovcserne«, skiller mellem Sognet og dets Anneks Engbjerg med dets høje Bakkeland, og mod Nord danner Limfjordens Nissum Bredning flere Bugter af betydelig Udstrækning. Der er Vand saa godt som overalt. Og om formen af dette lave, san dede Forlilnd til den vestlige Del af Lemvigegnens kuperede Terræn faar man det bedste Begreb ved at tænke sig tre flade mat farvede, halvmaanedannede Ud vækster paa Klitteskærmens blygraa Miniatur Bjerg kæde.

14 J. Gr. Pinhol t : For at beskytte den beboede Del af det lave Sogn mod Oversvømmeh.er, der gentog sig aarligt to- tre Gange, nemlig, naar Limfjorden opstemtes, blev der. først i Syvtierne med offentlig Hjælp anlagt et stort, kostbart milelangt System af Dæmninger mod Havet og især mod Fjorden. Uden for Fjorddigerne ligger Sognets ikke mindst gode Arealer, Engene, under Vand Maaneder i Træk, og Eksistensen trues yderligere af den overmægtige, blaa Nabo mod Vest. Samme Nabo helmer ikke i sit Ødelæggelsesværk og Bortskærings virksomhed; men paa den anden Side har Sognets Beboere ogsaa haft og har fremdeles deres Hoved næ ring fra den. I Februar og November Maaneder 1825 bragte to store Stormfloder Harboere særlig betydelige Ødelæg gejser. Ligeledes 1839, da den største Del af Sognet overskylledes, og det tilbageblevne Sand og G ruslag i de følgende Aar næsten umuliggjorde alt Agerbrug. Ved samme Flod dannede der sig et nyt Kanalløb Thyborøn Kanal - til Limfjorden, og den gamle Ka nal ved Agger tilsandedes ret hurtigt. Efter disse Øde læggelser maatte Beboerne paa Harboeres nordlige Del (den søndre Limfjordstange) skifte Opholdssteder. 1-1 u se og Bygninger var ødelagte, Markerne udyrkelige. De faa, der blev tilbage, maatte have Baade staaende ved Husene for i paakommende Tilfælde at kunne bjærge Livet. Endelig i Efteraaret 1869 gjorde en ny Storm flod de sidste Pletter i stor Udstrækning ubeboelige, og siden den Tid har store Arealer Nord for Byen Langerhuse af over en Fjerdedel Kvadratmils Størrelse været som en gold Ørk, hvor Sand og Smaasten do minerer, og hvor kun den tørre, nøjsomme Hjelme og lidt Græs kan trives. Den sidste Stormflod af storre Format- i Begyn

15 Huboørc - for og nu IS Personune n /'blt~d Nitls 8jtrrt - mtd H'tttn i l blndn- OK TegnenD Ejf,:ll Plterscn. delsen af December staar endnu de ældre Be boere i frisk Minde. Den golde Tange... ar selvsagt overskyllet, Banelinien, der senere er bleven forhøjet, ogsaa; men selve Sognet la~ beskyttet bag sine Diger, der har en Højde af ca. IO Fod over dagligt Vande. Dog var der under Flodens Hojeste kun nogle en kcltc Tommer fra Dæmningens Krone til Vandet; men Sikringen holdt overalt. Man forstaar, hvad Beboerne har maattet døje og lide under lignende Forhold i de Tider, da Dæmningerne ikke fandtes,- de allerfleste af Sognets Beboelser ligger nemlig kun ca. tre Fod over dagligt Højvande.- Er saaledes Harboares Naturforhold særdeles egen artede, maa dets Historie i det sidste halve Hundrede Aar siges at være det ikke mindre, for saa vidt som næppe nogen anden Del af vort Land i Løbet af saa kort et Tidsrum har undeegaaet saa store Forandrin ger. Sognet har haft en ikke ringe Indvandring, og

16 16 J. Gr. Pinholt: den dermed følgende Paavirkning har haft iøjnefal dende Følger. l ældre Tid var Harboere den perso nielcerede Konservatisme. Man havde det Ord:»Der skal syv Harboereboere til et Menneske«. Og Ordet gav et næppe helt ved Siden rammende Udtryk om den gamle Befolknings Levesæt. Kaarene havde jo fra Arilds Tid været alt andet end blide; stor Fattigdom boede i Læ bag Klitterne. Hovedparten af den spar somme Befolkning ernærede sig ved et Fiskeri, der kun afkastede et meget ringe Udbytte. Og Landbru get paa de magre Sandagre bragte kun tørt Brød til grove Næver. Kun sjældent havde Harboereboen Om gang med Egnens Befolkning, og der var to stive Mil til nærmeste Købstad, Lemvig. Han var og blev der for sig selv. Kom han en enkelt Gang ud, bar han sig maaske kejtet og kantet ad, og saa havde man T alemaaden:»en Harboørebo kan kendes imellem syv Slags Mennesker«. Men alt dette er for længst kun en Saga blott, Harboere har nu i mange Aar haft Raad til at»være medo::. I Klædernes Snit og i Maa den at bevæge sig paa er Slægten nu, som Egnens Skik og Brug byder, og det er meget længe siden - som man før vilde paastaa -at Fiskeren kom agende paa en Vogn med Fiskekurven paa Ryggen af den Grund, at naar han blot selv kunde komme op at age, var det en Skam, at Fisken ogsaa skulde ages. Den vældige Vækst af det nye paa Harboere medførte, at det gamle blev gravlagt i rivende Fart. Især er i høj Grad udvisket det ejendommelige Harboøre maal, et Sprog, der med sit :ojo:: i Endestavelserne, sit brede»w«og rullende»r«vist var en af Landets mest interessante Dialekter. Kun ved at tale med de gamle Fiskere, der af Gigten i lang Tid har været tvungne til at sidde hjemme og flikke Fiskenet, faar man en

17 Harbeore-for og nu 17 Mundsmag af Sproget, som det har lydt.- de yngre er ganske voksede fra deres Mødres Maal. Blandt det gamle, der endnu har Hævd, kan næv nes den ejendommelige Deling i Fjerdinger, som Eg.. nen ellers ikke kender til. Sognet har saaledes Vejlby, Vrist, Rønn og Stausholm Fjerdinger. Og medens man ellers ikke i Vestjylland træffer det fra Østkysten og Øerne saa almindelige, at Husene og Gaardene er lagt i Landsbyer, spores dette her. Den største af Byerne er Kirkebyen. Ligeledes har Fiskerne fra gammel Tid siaaet Bo i Nærheden af hverandre, saa Fiskerlejerne er afsluttede. Og endelig minder forskc:llige Steds.. og Personnavne om, at Harboeres Fortid ikke var, som dens Nutid er. idet man har Navne som Hvass, Hyld, Knak, Huus, Hau, Vrist, Dobler, Reno, Gay, Maas, Storper, Bitteper o. lign. Sognets Bygninger og Beboelser havde alle Straa tag og var mere end almindelig tarvelige; næppe paa de magreste Heder saa man noget tilsvarende. Selv paa de største af Gaardene var Stuehusene højst tre Alen mellem Gulv og Loft, og i Udhusene var Væg.. gene i mange Tilfælde af flade Strandsten. I de mange smaa Fiskerhytter var dette Materiale ogsaa anvendt i stor Udstrækning. Siden Fiskeriets Opsving er alt dette radikalt forandret, og saa godt som overalt ses nu kun smukke Huse med haardt Tag. Enkelte af de gamle Beboelser er endnu bevaret, og det er sikkert utilbørligt, og et Kulturtab, al disse ikke bliver fredet. Det var noget af en Oplevelse at besøge et saadant Fiskerhjem. Om Fattigdom og Afsavn, selv paa mangt og meget af, hvad der synes aldeles uundværligt for at kunne føre en menneskelig Tilværelse, kunde det vel minde. Thi naar Havfiskeren købte eller byggede sig en I-lytte, gik den lille Kapital gerne saa stærkt IIndsysuis A:orbo1 XXXIX

18 18 J. G r. Pinholt: med, at der kun var yderst lidt til at skaffe Bohave for; Redskabet, det skulde holdes oppe. Inventaret var derfor mere end beskedent. Et Skab, en Dragkiste el ler en Kommode, naar det gik højt, et Fyrrebord, en fastsiaaende Bænk langs Vinduerne. Føjedes hertil et Stueur, havde man det væsentligste. Et Par Træstole paa den anden Side af Bordet fuldendte Møblementet. Mange af Fiskerne raadede kun over een rummelig Stue, og denne afgav saa vel Daglig som Spisestue om Dagen og Soveværelse for Familien om Natten. Men rent og pænt var der gerne overalt, skønt Hu struen som næppe andre havde knap Tid til at be sørge den daglige Rengøring. Thi hun var paa en no get anden og solidere Maade sin Mands Medhjælp end de fleste. Naar han var paa Fangst, paahvilede det hende at besørge det hele. Til Tider kunde fi,_ skeren kun faa sig 3-4 Timers H v ile i Døgnet, og under saadanne Forhold maatte Hustruen, især naar hun var Moder, have de [appe Hænder mange Ste" der, om alt skulde blive passet. At holde Huset rent, lappe, stoppe og strikke om Familien, vaske T øj, lave Mad og bringe en Forfriskning til Forsørgeren, naar han efter en lang og streng Dag ved Aaren satte Foden paa Land og derefter atter maatte staa paa Stran den, indtil Fangsten var rengjort og pakket, - alt dette var egentlig ikke hendes Hovedgerning. Nej - hun maatte passe Mandens Redskab, at dette kunde være klaret, saa intet Minut af Fangsttiden gik tabt. Hun bar Redskabet hjem og oprejte det. Derefter maatte det»ejses«, d. v. s. Madingen skulde sættes paa. Over Bordet bredtes :oejsen«: Lever, Sild, Musling, Orm, eller hvad man brugte. Det blev skaaret i Smaastyk ker og sat paa Krogene, - et Arbejde, der længst fra var appetitligt, og, som naar det var endt, fordrede

19 H.trboer(' - for og nu 19 en særlig solid Rengøring af Stuen.- Alt dette er nu heldigvis paa det nærmeste borte, siden Kutterdriften med Brug af Snurrevod kom blandt Fremskridtene for Stedet.- Sognets første store Forbedring af Livskaarene indtraf 1868 med Strandingen af den store russiske Fregat»Alexander Newsky«. Tidligere større Strandinger var for intet at regne mod denne, -»æ Russere: mar kerede ikke mindre end Vendepunktet i det fattige Klitsogns Levevilkaar og højnede Dagliglivets Tilværelse, betød et mægtigt økonomisk Opsving og medførte efter Forholdene en hel Folkelykke. Den ene staaende værdifulde Stranding med den store, langvarige og godt betalte Bjærgning gav Maaned paa Maaned Arbejde. Der var næsten ingen Ende paa, hvad dette som et Eventyrslot udstyrede Skib, der om Bord havde selve den russiske Tronfølger, Storfyrsten Alexej og en Besætning p.-a 730 Mand, viste sig at rumme. De fleste af de hos Befolkningen ind kvarterede var rundhaandede med Pengegaver som

20 20 J. Gr. Pinhol t : T ak for god Behandling, og senere fik alle som yder lig Betaling 3500 Rubler fra Kejseren,- en Gave, der var særlig velkommen, fordi Aarets»torre«Sommer havde medfort før ukendt høje Priser paa Rugen, saa man dette Efteraar væsentligst var henvist til at leve af Kartofler og laaddent Bygbrød. Det næste store Gode for H arboøre var de kost bare Kystsikringsarbejder, der efter 1876 hovedsage ligt udførtes dersteds. Det er en Selvfølge, at hvor der paa en saa begrænset Strækning skal anbringes Arbejder for mange Millioner, falder der ogsaa fede Bid til Befolkningen. Paa et Tiaar voksede da ogsaa Indbyggerantallet fra ca til Af særlig Bc tydning blev det, da det lykkedes den fattige, men energiske og dygtige Arbejdsmand Gregers Kirk at faa dannet et Interessentskab af 12 Gaardmænd med ham som Leder og Entreprenør, imod at disse som Kautionister fik Andel i den eventuelle Fortjeneste og skulde besørge al Kørsel af T ømmer, Cement etc. Man blev lavestbydende ved Licitationerne, og den unge Arbejdsmand ledede denne store Virksomhed saa godt, at baade hans og Interessenternes Økonomi var og blev grundfæstet. Kun faa Aar efter blev han selv stændig Entreprenør ved dette og andre Statsarbejder paa Vestkysten. Kirk, der blev Sogneraadsformand i en længere Aarrække og i,flere Aar betalte Fjerde delen af hele Kommunens Skat, stiftede bl. a. et Le gat paa 50,000 Kr. til værdigt trængende paa Harbo øre, og hans eventyrlige Liv sluttede med, at han fra 1899 til sin Død 1923 var Direktør for Jydsk Tele fon Aktieselskab i Aarhus. Saa kom Jernbanen fra Vemb til Lemvig 1878, og denne Transportforbedring forøgede i højeste Grad Økonomien ved Havfiskeriet, der et Par Aar forin

21 Huboore- for og nu 21 den havde forladt Brugen af de gamle, klodsede, fladbundede 3-i T o ns Robaade og var gaad over til Brugen af Sejlbaade, kølbyggede Baade, og som meget lettede og forøgede Erhvervets Byrder og Økonomi. Samtidig forsøgte man sig med Eksport af K u], ler og kom derved ind paa det Salg i Udlandet, som er det bærende for alt vort Fiskeri; tidligere foregik Salget kun lokalt. Da Fisken pr. Hestevogn skulde køres den ca. 40 km lange Vej til Struer eller Vemb, Egnens daværende nærmeste Banestationer, og man endnu ikke kendte til Isning af Fisk, blev Kvaliteten selvsagt meget forringet, og man fik l å 1 1 /r Kr. pr. Snes Kuller efter Størrelsen. M en da Banen aabnedes til Lemvig, kom tyske Opkøbere selv ud til Kysten og opkøbte Fangsterne efter Vægt og til stadigt stigende Priser. Banens Forlængelse til Thyborøn 1899 gjorde Forholdene endnu gunstigere. En ny Forbedring af Fiskeriets Vilkaar skete først i Nitierne, da man begyndte med Anbringelse af Dæk paa Baadene, hvis Størrelse steg til 4 T o ns, og da Fremskridtet fortsattes med Anskaffelsen af Petroleurosmotorer fra 1898, naaede Kystfiskeriet (Baadfiske riet) til H øjdepunktet, og det staar i saa Henseende endnu paa omtrent samme Standpunkt. Det sagaaende Fiskeri med Kuttere af indtil 40 Tons Størrelse kom frem i Løbet af Ottetierne, og Jo, kale Fiskere drev dette fra Esbjerg og G renaa H avne. Disse Rødspættekuttere fo rsynedes efterhaanden med M otorer, Hjælpeskruer og Motorjo ller. Men som Thyboren Kanals Stabilitet og Sejlbarhed forøgedes paa Grund af Hofdebygningen, blev der Chancer for ogsaa derigennem at øve lokalt sagaaende fiskeri udvidede en lokal Kystfisker Kullerfiskeriet ved at lade bygge en Baadtype af Størrelse mellem K ystbaad

22 22 J. G r. Pinho t: og Rødspættekutter. Den var paa 15 T o ns og havde en 12 H. K. Motor. Med dette Skib drev han saa heldigt et søgaaende Kullerfiskeri, at det betegner den største Udvikling af det lokale Havfiskeri. Eksemplet optoges allerede Aaret efter af andre energiske lokale Havfiskere, og allerede ca fiskede over 30 Kut tere paa indtil en Snes T o ns og med Motorer indtil 25 H. K. gennem Thyborøn Kanal fra Lemvig Havn. Da det endelig fra lykkedes at fiske Kuller med Snurrevod- mod før alene med Kroge - og Thybo røn Havn fra kunde benyttes, fo regik Udviklin gen i et saa overraskende T ernpo, at Havnen nu har en Fiskerflaade paa over Hundrede Kuttere af Stør relse mellem 15 og ca. 40 Tons. I Aaret 1943 lande des Fisk ved Havnen til en Værdi af ca. 9 Mil l. Kr. Paa det nærmeste Halvdelen af denne Flaade ejes og drives af Harboøre,fiskere, der er bosiddende i Sog net, saa dette fremdeles paa d et nøjeste har Interesse i og er afhængig af Erhvervets Økonomi. - Harboeres Tilknytning til og Afhængighed af Ha-

23 Harboert:-fer og nu vet har paa den anden Side ogsaa tilføjet dets folk saa mange og bitre Saar og Tab, som sikkert ikke noget andet af vore Kystsogne, end ikke tilnærmelsesvis, har været Genstand for, og Minderne derom er da ogsaa talrige. I Aarhundreder har dets Erhverv krævet Menneskeliv. Saa betegnende i Henseende til Livets særlige Alvor dersteds er den Indskrift, der fandtes paa Kirkens i Aaret 1835 arnstøbte Klokke, og som lød saaledes:»er der ikke 12 Timer i en Dag- derfor vaager og beder; thi I kende ikke den Dag, da Herren vil komme. Anno 1642«. Paa Kirkens Vægge ses ophængt flere Tavler med Navnene paa Medlemmer af druknede Fiskerlag, og paa Kirkegaarden, der er en Seværdighed af Rang, findes bl. a. to store Fællesgrave for druknede. l den ene er jordet 26 Fiskere, der alle led Døden under Fiskeriet den store Ulykkesnat 1893, og i den anden hviler Lilleøre Redningsbaads 13 Mands store Besætning, som mistede Livet ved Baadens Kæntring 26. Januar Særlig i disse Forhold maa man vel søge Grunden til den religiøse Bevægelse, som findes i Sognet, og som i sin Tid vakte mere Opmærksomhed end Forstaaelse. 2J

24 HARBOØREDEGNEN T H Y G E H A S S I N G *) Af Forst. F. Elle Jensen, Skals. FRA sin Visitats i Harboøre 174:3 meddeler Biskop H. A. Brorson, at Sognet er meget berygtet for sin Letfærdighed 0 *) og Uretfærdighed ved Strandsiden (Strandtyveri), men ogsaa, at der blev stor Bevægelse med Suk og Graad i Kirken, da han alvorligt paatalte det. Alligevel havde han ikke de bedste Forhaabnin ger for Fremtiden, da han ikke nærede nogen Tillid til, at Sognepræsten Rasmus Ørting (174:9-49), som hidtil ikke havde taget sig af de unge, vilde forbedre sig i saa Henseende. Han kunde have tilføjet, at hel ler ikke Degnen var til at stole paa, og at Provst Bech i Ferring 1740 havde indberettet, at Menighe den i Engbjerg Harboøre var den mest vankundige i Herredet. Om Rasmus Ørtings Forhold i Almindelighed foreligger der ellers ikke stort, idet de Beskyldninger, Degnen rettede mod ham, dog vistnok maa modtages med alt muligt Forbehold. Men nogen nidkær Sjælesørger har han næppe været- om end Brorson ikke havde noget at udsætte paa hans Prædiken- desuden var han ikke stærk af Helbred, og dette har vel ogsaa bidraget til, at han ikke fortog sig i sit Embede. ) Kilderne til denne AfhAndling er hovedsagelig at finde i Vandfuld Herredspakke 1643 ff., Ribe Bispeark. (Landsarkivet Viborg). ) Kirkebogen beretter for 1741 om 6 Born, fodt udenfor Ægteskab.

25 Hnboor~d~gn~n Thyg~ Hassing 25 Derimod fremtræder Degnens, Thyge Petersen Has sings, Karakter med langt tydeligere Træk. Han var Student og blev 1739 Medhjælper og udpeget Efterfølger hos den hidtidige i Harboere boende Degn Hans Hansen Guldberg, hvis Datter Margrete Dorthe han Aaret efter ægtede ), men selv om han først o f ficielt overtog Embedet ved sin Svigerfaders Død 1744, var det dog ham, som nu passede Forretningerne. Ind tægterne var ikke store; de ansloges 1749 kun til 50 Rdl. ialt, hvoraf 18 i Højtidsoffer fra begge Sogne, men dette skyldtes tildels Naturforholdene. Medens der 1649 kunde holdes 2 Hopper og 2 Køer, hedder det 1702, at Degnebolet er af den Beskaffenhed, at der intet har været avlet i de sidste Aar, fordi»sand og Vand har fordærvet Jorden«). Og selv om d~r ogsaa tilkom Degnen 14 å l 5 Ol Sild og 100 Snese Kuller, kunde der alligevel blive lidt nok, naar Ind lægterne skulde fordeles paa to Familier. Allerede 174:0 kom det til Proces mellem Guldberg og Svigersønnen, som straks viste sig som en stridbar Herre, der stil lede sine Fordringer og krævede dem opfyldt; den endte dog tilsidst med et Forlig, hvorved for det før ste alle Injurier i Sagen mortificeredes- hvilket an ty der, hvordan det personlige Forhold mellem de to Mænd har været - og Hassing dernæst fik nogle Deg netraver fra Engberg Sogn tilstaaet, saa han kunde føde en Hest. Hvad der indkom ved Avlingen og paa anden Maade, skulde deles, mens Hassing skulde yde Guldberg en aarlig Pension paa 3 Mark. Langt mere Genlyd gav dog de Sammenstød, Hassing fik med sin Præst. De maa allerede længe have ligget i Ufred med hinanden, men i Juli 1743 sendte Degnen Biskop Brorson en Klage over sin foresatte, hvori han ) E. Poulsen: Hardsyssds D~gn~ l S ) Samme: S. 207.

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj Mit første Indtryk af Askov. Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj skolen i Askov begyndte sin Virksomhed, kunde jeg have Lyst til at meddele mit første Indtryk af Byen Askov og

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Giv os som Folk den Tugt vi behøver

Giv os som Folk den Tugt vi behøver Giv os som Folk den Tugt vi behøver En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere