Franz Wingender, 1944.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Franz Wingender, 1944."

Transkript

1

2 KRIGENS LÆNKER

3 Franz Wingender, Forside-illustrationen I 1958 rejste Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger en mindesten for den anden verdenskrigs ofre på kursusejendommen Christianslyst ved Sønder Brarup i Angel. Mindesmærket er udformet afbilledhuggeren Victor Kvederis ( ), dansk flensborger og aktiv i det danske ungdomsarbejde først i tyverne. Kvederis blev senere uddannet i Danmark og virkede her som en anerkendt kunstner. Inskriptionen er formet af skoleleder Gerhard Ernst, f i Flensborg. Han var i 50'erne særdeles aktiv i ungdomsarbejdet og har sidenhen været det i det kulturelle og politiske liv i landsdelen. Gerhard Ernst fik på Gyldendals forlag udgivet digtsamlingerne»genskær af det tabte«(1955) og»morituri«(1961).

4 FRANZ WINGENDER KRIGENS LÆNKER Dansk sydslesvigers dagbog Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig ROSENKILDE OG BAGGER 1984

5 Franz Wingender Krigens lænker dansk sydslesvigers dagbog Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1984 Sat med Times og trykt på G-print hos Rosendahls Bogtrykkeri, Esbjerg Bogbinderarbejdet udført hos J. P. Møllers Bogbinderi, Haderslev Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Rosenkilde og Bagger ISBN Bogens bind: Helge Krempin Studieafdelingens udgivelser er redigeret af Johann Runge Studieafdelingen takker Kong Frederik og Dronning Ingrids Mindefond samt Det unge Grænseværn for tilskud til denne bogs udgivelse. Jørgen Hamre formand for tilsynsrådet Johann Runge bibliotekslektor

6 Indhold I arbejdslejr med spade og gevær 11 Den tunge pligt overfor herbergsstaten 33 I feltuniform som ordonnans og hornist 44 Felttoget i vest og marchen mod Paris 60 Fangernes og flygtningenes store skarer 82 På vagt ved Atlanterhavskysten 98 Østpå til opmarchen mod Sovjetunionen 100 En lille brik i et stort ragnarok 121 I de såredes blodspor 135 I 32 graders frost uden vintertøj 147 Ingen julefred, men nytåret skydes ind 157 Omringet og under stadige angreb 170 Til lazaret på stjålen flyvebillet 187 Såret -»for mig er krigen nok forbi«199 Færdig med øm og hagekors 207 Tidstavle 210

7 Forord Tilskyndelser udefra har ført til, at jeg har søgt at samle mine dagbogsoptegnelser i den her foreliggende form. Det har været både en vanskelig opgave og en tankevækkende oplevelse igen at skulle beskæftige sig med en tid og dens begivenheder, som man egentlig helst vil lægge afstand til. Gang på gang meldte sig også spørgsmålet: Kan dagbogsnotater med alle de begrænsninger og den indbyggede subjektivitet, som er en dagbogs væsen, give andre et blot nogenlunde retfærdigt og dækkende indtryk af hændelser og tanker i en længst svunden tid? På trods af alle betænkeligheder følger imidlertid nu jerntidens dagbog fra arbejdslejren l. april 1939 over fronttjenesten i vest og øst til hjemsendelsen - overførsel til erstatnings-reserven - 9. maj 1944 med et udskrivningsbeløb på 50 Reichsmark og en fribillet til toget hjem. Det har naturligvis været fristende ved den aktuelle bearbejdelse af dagbogsstoffet at korrigere en smule udfra senere indhøstede erfaringer og i lys af den nu foreliggende historieskrivning og dokumentation, men jeg har beflittet mig på at gengive de - nødvendigvis forkortede - uddrag af dagbogsoptegnelserne i den form, hvori de blev til. Det bør erindres, at kommunikation og teknik dengang var noget ganske andet end i dag. I felten levede man en meget ensom og indesluttet tilværelse med en beskeden felttelefon til en kommandocentral som stort set eneste forbindelse med omverdenen. Løsrevne og propagandabestemte informationer og rene rygter var næsten ene om at skaffe os lidt oplysning om nære og fjerne begivenheder. I optegnelserne har jeg bevidst undladt udpenslinger af, hvor grufuldt mennesker blev lemlæstet, og hvor rystende det er at opleve døde og sårede på slagmarken. Selve det at registrere det er slemt nok. Afgørende under alle forhold blev den enkeltes kamp for at bevare sin egen menneskelige holdning, at opretholde troen på en mening med tilværelsen og at fastholde håbet om engang igen at kunne leve i fred og frihed med netop menneskelighed i højsædet. Her lå mit problem - og jeg tror alle mine danske kammeraters: I pligten og tvangen dog at være sig selv og sit eget tro. Derfor må dagbogen da tilegnes alle dem, der var med til at give os vort ståsted i livet, hvor vi fandt styrke og tro - vore hjem og vore kammerater, vore danske institutioner og foreninger, skole og kirke,

8 Flensborg Avis, venner i Danmark og her ikke mindst vore feriehjem. Alle var med til at bære vor fælles sag gennem også denne bitre jerntid. I et så omfattende og blodigt opgør som den anden verdenskrig kan der ikke generaliseres ud fra den enkeltes personlige dagbogsnotater. Kammeraten ved siden af kan have haft andre oplevelser og gjort andre erfaringer. Men en ting står fast, nemlig at krig er grusom og umenneskelig. Oplyste mennesker af i dag bør afvise krig som middel og sætte alle kræfter ind på at forhindre gentagelser. Respekt for livet, også for medmenneskets liv, må under alle forhold komme førsl En stor tak for råd og bistand i arbejdet med den foreliggende udformning af dagbogen skylder jeg Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg og ikke mindst redaktør Otto LippeI1. Flensborg, august 1984 Franz Wingender

9

10 Danske sydslesvigeres tyske krigstjeneste Danske sydslesvigere var tyske statsborgere, som nordslesvigerne var det indtil den nye grænsedragning i 1920, og dette medførte visse statsbolgerlige forpligtelser. Ifølge Versailles-freden målte Tyskland kun have en hær på mand, og den kom til at bestå affrivillige, indtil det nazistiske styre den 16. marts 1935 ved lov genindførte almindelig værnepligt. Den 26. juni samme år forvandledes den hidtidigefrivillige arbejdstjeneste ligeledes ved lov til en pligltjeneste. Herefter skulle også danske sydslesvigere aftjene to års militærtjeneste ogforud for denne et halvt års arbejdstjeneste. Disse love udløste vældig uro i det danske mindretal, navnlig naturligvis hos de unge. Deballen blev hård om spølgsmålet: Rejse eller blive? Hvis de unge forlod landsdelen, ville mindretallets dage være talte. Den ældre generation, der havde oplevet både militærpligt og krigstjeneste før 1920 sammen med nordslesvigerne, havde den opfaltelse, at man målte opfylde statsbolgerpligten for at bevare relten til hjemstavnen, altså relten til at leve her som danske. Det endte med. at de fleste unge bøjede sig for delte standpunkt, men ikke alle kunne akceptere det, og nogle udvandrede. l overensstemmelse med traditionen fra før 1918 syntes mindretallets ledere ikke, at der skulle søges fritagelse for værnepligten, og lidt beroligende virkede det, at den nye forsvarslov,»wehrgesetz af 21. maj 1935«, udtrykkeligt fastslog, at soldater ikke målte beskæftige sig med politik, og at medlemskab af nazi-partiet og dets folgreninger skulle hvile i indkaldelsesperiodell. For arbejdstjenestens vedkommende så det imidlertid anderledes ud, idet loven fastslog, at arbejdstjenestens opgave var at opdrage den tyske ungdom til folkefællesskab i nazistisk ånd. Der blev deifol' straks, da deførste indkaldelser til arbejdstjenesten,»reicharbeitsdienst«(rad), kom den l. oktober 1935, rellet henvendelse til myndighedernefor atfå en bekræftelse på, at danske unge ikke var omfallet afden nye lov. De danske unge var, hed det i henvendelsen, rede til at påtage sig deres statsbolgerlige pligter, herunder militærtjenesten, men RADs tysk-nationale og ideologiske opdragelse af tysk ungdom kunne ikke vedrøre mindretallet. Hverken skriftlige henvendelser eller mundtlige forhandlinger i Berlin førte dog til nogen ændring. Skuffelsen var stor, og FlensbOlg Avis måtte fastslå, at»det danske sindelags kraft og det danske sammenhold må gøres så stærkt, at de unge danske i tysk uniform intet kan miste af deres danskhedsfølelse og danskhedsvi/je«. Det danske mindretals loyalitet og kampen for at bevare relten til hjemstavnen og til at leve et dansk liv kom til at koste dyrt, da krigen kom. 300 faldt, og 81 savnedes. Sammen med ofrene for bombardementer i Flensborg blev tabstallet for de danske sydslesvigere i den anden verdenskrig over 400.

11

12 I arbejdslejr med spade og gevær 11 Det var en kold og ækel gråvejrsdag først i marts 1939, da jeg med et par store spring for op ad trappen til mit hjem. Mor var ved at gøre middagsmaden klar. Hun stod og rørte i suppegryden, da jeg trådte ind og sagde kun:»der ligger et anbefalet brev til dig i stuen«. Tone og ansigtsudtryk tydede ikke på noget glædeligt. Jeg havde aldrig før modtaget et anbefalet brev, så det var spændende at se, hvad det var. Det var min indkaldelse til»reichs Arbeitsdienst 4/75, Tarp.«Jeg var 21 år og havde i nogen tid ventet, at indkaldelsen ville komme her i foråret, men med eet slag gik det op for mig, at nu blev det alvor - det som stod for os som den uundgåelige pligt, hvis vi ville bevare retten til vort folkelige liv i denne vor landsdel. Jeg måtte nu gøre mig klart, hvordan jeg ville møde de kommende år. Men når så mange af mine kammerater allerede havde været igennem den tysk-prøjsisk-nazistiske maskine, så kunne jeg vel også klare det. Middagen blev indtaget i tavshed. Vi gjorde os hver især vore tanker om det, der forestod. De følgende uger fik et hektisk forløb. Meget skulle ordnes, mange ting vedrørende spejderne, gymnastikken, ungdomsforeningen m.v. overdrages til kammeraterne. Med min chef, Le. Møller i firmaet Møller & Co., havde jeg flere lange samtaler om både den aktuelle situation og fremtiden, og jeg husker tydeligt hans ord til farvel:»de skal vide, at når alt dette er overstået, står en plads åben for Dem og se indenfor når De kommer på orlov«. Det varmede, og det betød et lyspunkt langt forude. Men indtil da et ukendt mørke... Lørdag 1. april: Der var mange unge med kufferter og pakker på Flensborg banegård, og der var ingen tvivl om, hvad de skulle. En del skulle nok til samme station som jeg. Kl forlod toget banegården, og vi var en del, der forlod det kl på Tarp banegård, små 20 km syd for Flensborg. Ved lejrens port blev vi modtaget af vagten, der gav os anvisning på, hvor vi skulle melde os. Her fik jeg mit første chok, for på vagtholdet genkendte jeg en tidligere elev fra Duborg-Skolen, der også havde været med i spejdel1roppen. I 1935 havde han forladt skolen og var kort efter dukket op i Hitler-Jugend-uniform. Han havde en vinkel på uniformsærmet, var altså steget i graderne. Jeg blev indrulleret i 2. deling og fik kvarter i barak 2 stue 5. Her

13 12 KRIGENS LÆNKER 1939 Arbejds/jenes/ens lejr i Tarp.

14 1939 I ARBEJDSLEJR MED SPADE OG GEVÆR 13 var der kun een flensborger foruden mig, de andre var fra Ditmarsken og Holsten. Maden var upåklagelig, da vi alle, cirka 120 mand, mødtes i spisebarakken. Befalingsmændenes tone endnu venlig. Jeg så mig om efter eventuelle bekendte, men fandt ingen. Jeg var altså alene dansk i denne lejr. Mandag 3. april: Nu går dagene efter et fast skema. Der purres kl. 5, morgengymnastik kl , vask i den store, kolde vaskebarak og derefter sengeredning efter prøjsisk mønster: Bettenbau (sengebygning). Stuen skulle gøres i stand, og kl var der morgenmad. Kl stod vi opstillet på rad og række på appelpladsen til flagparade foran fanemasten, og her modtog vi dagens løsen. Det var i dag»brahms«, og det lød jo helt fredeligt. Lejrchefen gav i et par korte sætninger en forklaiing på løsenet. Kl drog delingerne ud til dagens program. Dagen gik med den første eksersits og undervisning, hvor vi fik at vide, at vi var nogle sølle skravl. Først og fremmest skulle vi lære at gå ordentligt og bevæge os korrekt. Og vi havde at hilse korrekt. Højre hånd strakt op og frem, fingerspidserne i højde med øjenbrynene. Vi fik at vide, at vor grå-brune uniform var en æresdragt for den tyske fører og det tyske folk, og at enhver tysk mand i en periode i livet skal yde legemligt arbejde for Tyskland. Jo, det var toner... Indgang li! sille 5 og 6.

15 14 KRIGENS LÆNKER 1939 Senere på dagen fik vi udleveret de berømmelige langskaftede støvler. Knobelbecher - raflebægre - kaldet, og den blanke paradespade, der havde sin plads i barakstuens vindfang. Og ve den, hvis spade havde blot en antydning af en rustplet eller anden urenhed. Kl. 22 lyder retræten, og da har alle at ligge i køjen. Min var overkøjen lige indenfor indgangsdøren, lige i synsfeltet for en indtrædende befalingsmand. Foran køjerne havde hver mand sin taburet, og her lå tøjet til den følgende dag stablet på en bestemt måde, øverst skråhuen og over det hele livremmen. Og sikken ballade hvis taburetterne ikke var korrekt stablet, hvis stuen ikke var ren og ryddelig og tromleovnen midt i stuen ikke pinlig ren. Tirsdag 4. april: Dagens løsen»siemens«. Vi har fået udleveret to par fodlapper til brug i de langskaftede støvler. Strømper er forbudt. Vi fik også navnelapper til at sy i tøjet, og herefter er jeg nu Arbeitsmann Franz Wingender, Reichsarbeitsdienst, Abtlg. 4/75, Tarp liber Flensburg, Zug II, Trupp 5. Dagens højdepunkt blev en ordentlig prøjsertale af chefen for alle arbejdslejre i gruppe 75, ArbeitsfUhrer Schmiel, der havde kontorer i Flensborg i det gamle Sommers Hotel ved Skibbroen. Med brask og bram blev det påny bekendtgjort for os, at vi var intet, men at vi her i lejren ville blive gjort til mennesker. Vi fik at vide, hvad man ventede af os, og hvad der skete, hvis vi ikke gjorde vor pligt. Tyveri fra kammeraterne, flugt fra afdelingen og overskridelse af udgangstidspunkterne ville blive hårdt straffet. Opførte vi os ordentligt, ville vi måske få orlov til pinse. Om fem dage er det påske. Vi fordeles til arbejdspladserne. Min deling skal længst væk, så vi køres i lastbiler. De andre må cykle. Vi kommer ud i nærheden af Bilskov, hvor vi skal lære at arbejde med hakke, skovl og spade. Formålet er en afvanding af området ned mod Uelsby og Stenderup og en sænkning af vandspejlet i Sankelmark sø med cirka 50 centimeter. Dette skulle kunne hjælpe landbruget i området. Arbejde uden for lejren hver anden dag kl og hver anden dag tjeneste i lejren, undervisning, eksercits, appeller og sang. Ein Lied.. ein, zwei, drei... og derefter skråles en eller anden sang. Jeg kendte ikke nogen afdisse tyske sange og var heller ikke interesseret i at lære dem. Man skulle blot hele tiden være på vagt og sørge for at bevæge munden, når en befalingsmand var i nærheden. I det hele taget begynder man efterhånden så småt at finde ud af, hvordan man bedst klarer sig. Jo mere upåagtet man kan smyge sig

16 1939 I ARBEJDSLEJR MED SPADE OG GEVÆR 15 igennem, jo bedre. Jeg undgik at blande mig i debatterne i undervisningstimerne, selvom det ofte var fristende i betragtning af de uhyrlige ting, man måtte høre. Der var enkelte tyske kammerater, med hvem jeg kunne føre en ret fri samtale, unge mænd der også prøvede at slippe så let som muligt igennem dette sindssyge system, som afviste nazismen og til dels havde haft held til at slippe uden om medlemsskab af Hitler-Jugend. Men mange var ivrige nazister og ovenud begejstrede for at tjene i den grå arbejdshær for»fuhrer, Valk und Vaterland«, så vi skulle være forsigtige med at sige, hvad vi mente. Lørdag 8. april: Påskelørdag - på arbejde nær Jaruplund. En grøft skulle gøres dybere. Vejret var koldt og trist. Det var ikke særlig morsomt at stå i pløret. Det lykkedes mig at få et mere behageligt job, da jeg forklarede, at jeg forstod mig på niveliering - altså kunne sørge for, at vandet stadig løb den rigtige vej ned imod Sankelmark sø. Jeg blev spurgt om, hvor jeg havde lært den slags ting og svarede frejdigt: I skolens matematikundervisning. Det var heldigt, at ingen fordybede sig yderligere i den forklaring. Søndag 9. april: Påskedag og i dagens anledning en halv times længere morgensøvn. Dagens løsen»ludendorf«og nogle svulstige ord Nivellel'ing af ('II alvalldingsgl'øfi.

17 16 KRIGENS LÆNKER 1939 om denne gamle general. Unægtelig en mærkelig måde at få markeret påskemorgen på. Men i en nazistisk ungdomsopdragelseslejr under hagekors og spade kunne man naturligvis ikke bruge»jesus«som løsen, selvom det havde været det naturlige. For guden var jo»der Fuhrer«, og han var den eneste, der kunne kalde VorhelTe til vidne, jævnfør hans taler i Berlins Sportspalads. Ingen tjeneste. Vi kunne frit gå rundt på lejrens område, samtale, læse eller gå i kantinen. Eftermiddagen fik pludselig et program. 2. deling fik ordre til at stille i udgangstøj, og så marcherede vi ud af Tarp by mod syd over Jerrishøj. I Eggebæk gik hele delingen på kro, og vi måtte drikke en øl på egen regning. Derefter gik turen de seks kilometer tilbage. Som en børnehave var vi blevet ført ud på en spadseretur. Alene måtte vi endnu ikke gå. Vi havde ikke lært at gå ordentligt nok.»ordnung muss sein«. I disse to påskedage var der lejlighed til at lære enkelte kammerater bedre at kende. Især fik jeg et godt forhold til en anden flensborger, ikke dansksindet, men heller ikke tilhænger af systemet, Jurgen Asmussen. Samtidig glædede jeg mig over, at den tidligere Duborg-elev, der var med til at modtage mig i lejren, lige inden påske var flyttet til en slags fører-skole. Vi havde undgået hinanden, men nu er han heldigvis væk. Torsdag J3. april: Arbejdede i dag i grøften, der løber ned i Bilskov ved Slesvig landevej. Her mellem mejeriet og den tyske skole løber Bilskov å, som er ført under vejbanen, og jeg stod det meste af formiddagen i å-tunnellen under vejen. Det var anstrengende, da man måtte arbejde i sammenbøjet stilling. Efter i middagspausen at have spist dagens ærtesuppe bad jeg om lov til at gå over til gården et par hundrede meter nord for åen, idet jeg gjorde opmærksom på, at en af mine bedste venner boede der. Det var Hans Nicolaisen, som havde gået på Duborg skolen, og som jeg havde været spejder sammen med. Han var dog ikke hjemme, men forældrene tog hjerteligt imod mig, og vi fik en god snak i en halv times tid, før jeg måtte på arbejde igen. Herefter var jeg daglig gæst hos Nicolaisens, mens den beskedne grøft i Bilskov blev forvandlet til en lille kan al. Det var en forfriskende oplevelse i en tid, da vi ellers var helt afsondret fra omverdenen. En mand fra 3. deling er deserteret. Stor ståhej. Senere meddeltes det, at han var pågrebet i Flensborg og nu sad i arrest. Og så fik vi

18 ARBEJDSLEJR MED SPADE OG GEVÆR 17 selvfølgelig alt at vide om alle de ulykker, der ville ramme os, hvis vi gjorde noget lignende. Tirsdag 18. april: Hvad kunne vel dagens løsen være andet end»dybbøl«- og dertil en prøjsisk svada om den tyske befrielse af det undertrykte Slesvig-Holsten! Senere på dagen undervisning ved Feldmeister Mehlhof, 2. delings leder, en tysk prøjsisk officerstype, meget optaget afsit eget udseende, men nok lejrens bedst begavede officer. Netop derfor var det skrækkeligt at høre hans forelæsning om Adolf Hitlers liv. En mere barnagtig fremstilling skulle man lede længe efter, og der var megen hovedrysten bagefter. Dagens sensation var meddelelsen om, at den tyske rigsdag var blevet indkaldt til den 28. april. Hvad ligger bag? Den storpolitiske situation, Roosevelts telegram til Hitler på grund af den stigende spænding mod øst? Der blev under kartoffelskrælningen og i løbet af aftenen gisnet og gættet. Da eftermiddagens eksercits skulle begynde, blev vi sendt til materiel-kammeret og fik udleveret geværer. Derefter begyndte undervisningen i gevær-eksercits, behandling af gevær 98 samt skydeøvelser. Vi fik at vide, at vi var det første indkaldte hold, der fik geværuddanneise, en forskole til den militære uddannelse. Man gjorde sig sine tanker. Hvad ligger bag? Hvad forberedes vi til? Foreløbig ville et rygte vide, at 80 mand skal udpeges til en erstatningsbataljon i Flensborg. Torsdag 20. april: Dagens løsen naturligvis»adolf Hitler«. Det skulle blive en dag, da man lige fra morgenstunden følte et ubehag, som man gerne ville, men ikke kunne løbe fra. Ved flagparaden blev det meddelt, at edsaflæggelsen skulle finde sted i dag. Kl. l O skulle vi stille i fuld uniform. Stemningen i lejren var underlig spændt og anstrengt. Under den lange opstillingstid var der flere, som besvimede og måtte bæres bort. Men efterhånden stod alle i rækker og geled i en stor hesteskoformation med front mod lejrens fanernaster og den store sten med indskrift og symboler. Lejrens chef, oberstfeldmeisterherold, holdt sin tale om løsenet, og derefter fulgte indmarch af en faneborg, lejrens fane omgivet af to grupper arbejdssoldater med blankpolerede spader. Nogle æresgæster var til stede, bl.a. Tarp bys borgmester og Ortsgruppenleiter D. Hensen, bred og mægtig i den brune SA-uniform.

19 18 KRIGENS LÆNKER 1939 Der blev kommanderet og rettet ind og afgivet meldinger, og endelig var alt kjaj1, så lejrenes afdelingsleder kunne holde sin vældige tale om betydningen af de enkelte afsnit i den ed, som arbejdsmændene i dag svor føreren på hans 50 års fødselsdag. Talerne påhøi1es i giv-agt-stilling. Herefter kommanderedes ret, og lejrens fane blev samlet, mens en mand fra hver deling trådte frem og lagde hånden på den sænkede fane. Fanevagterne præsenterede spade, og så faldt kommandoen: Den tyske hilsen! Vi måtte alle løfte armen strakt frem til den tyske hilsen og i kor gentage den af afdelingslederen fremsagte ed. Min placering i ceremonien var så heldig, at jeg helt kunne lade være med at åbne munden. Ol1sgruppenleiter D. Hensen trådte frem og overbragte byens hilsen og lykønskning til lejrens unge mandskab og indbød til deltagelse i»ortsgruppens«fest på banegårdshotellet om aftenen. Hele dette tabernakel varede en times tid, og herefter fik vi udbetalt vor anden lønning, RM 2,25. Tænk, vi fik 25 pfenning om dagen, som vi kunne bruge, som vi ville! Efter aftensmaden marcherede vi i sluttet trop til hotellet. Klar til hjemmarch kj Jurgen Asmussen og jeg fandt snart den fjerneste krog i de overfyldte sale og så og hørte ikke meget til festen. Det var ligefrem helt ral1 at være»hjemme«igen i lejren og kunne sove fra det hele. Det havde været en streng dag for en dansk sydslesviger. Jeg tænkte på mine kammerater i andre lejre og på de mange, der allerede havde alt dette bag sig. For at understrege, at vi skulle lære at forstå den geniale førers ideer rigtigt, blev vi punet allerede kj. 4 næste morgen og straks efter morgenmaden sendt på arbejde. Lørdag 22. april: For første gang orlov, herligt! Selvom det var forbudt, var det første, jeg gjorde, at smide uniformen. Så kunne man da vise sig ude blandt familie og kammerater. Blot måtte man se sig godt for, så man ikke løb ind i en af lejrens befalingsmænd. Det ville give ballade og nogle dages vand og brød. Alle var i godt humør efter denne første orlov, men da vi lå i køjerne kj. 22, kom den tjenstgørende officer, Unterfeldmeister Seyler, stormende ind i barakken og beordrede os alle ud i vaskebarakken. Vandfadene var ikke rene. I trætøfler og natskjorte blev vi jaget over lejrpladsen til vaskebarakken og måtte derefter til brøleabens skrålen i den kolde aprilnat skure alle lejrens vandfade. Kl fik vi allernådigst lov til at traske tilbage over lejrpladsen, mens Flens-

20 1939 I ARBEJDSLEJR MED SPADE OG GEVÆR 19 borg-hamborg ekspressen med en ildfane ud af skorstenen for sydpå gennem den stjerneklare nat.»schbn ist das Soldatenleben«citerede en galgenfugl, inden der blev ro på stue 5. Onsdag 26. april: Vi er begyndt at træne i appel-march, den prøjsiske parademarch, idet vi skal deltage i årets Nurnberg-stævne. Meddelelsen om det fik en meget blandet modtagelse spændende fra begejstring til surhed. Jeg begyndte straks at spekulere over, hvordan jeg eventuelt kunne slippe for deltagelse. Men foreløbig sparkede vi ud med benene både på eksercerpladsen og ofte på vejen hjem fra grøfterne med tunge, lerede støvler og med arbejdsredskaber på nakken. Hos Nicolaisens i Bilskov fik jeg en af dagene æbleskiver og suppe og et stykke dejlig pølse med til en ekstraklemme. Fru Nicolaisen er meget omsorgsfuld. Fredag 28. april: Atter tidligere op og ud på arbejde. Vi skal i denne uge klare 60 timers arbejde. Vejret er ved at blive pænt og lunt. Foråret er ved at springe ud. Kl. Il samles hele lejren for at høre Hitlers tale over lejrens højttaler. Talen var et opgør med den vestlige verdens krigsgale, med jøderne og med landene mod øst. Er det oplæg til krig? Der var tavshed efter talen. Først hen på aftenen kom snakken i gang med forskellige vurderinger, men uro var der hos alle. Fredag 5. maj: I dag til morgen var løsenet»tysk Østrig«. Uro i lejren til aften. Fjerde deling skulle omgående gøre klar til udrykning. Ud til bønderne for at hjælpe med forårsarbejdet. Min deling skulle være Niirnberg-delingen, blev det meddelt, og der blev svovlet stygt over denne»ære«. Vi var klar over, hvad vi kunne vente os på eksercerpladsen. Mandag 8. maj: Flyttet til ny arbejdsplads i øster Havetoft. Drøjt arbejde i tungt ler for at uddybe et mindre vandløb, der løber ind i Bollingsted å. Mine hyggelige middagsbesøg hos Nicolaisens er slut. Torsdag 18. maj: Kristi Himmelfal1sdag. Dagene er gået efter den sædvanlige recept med arbejde, eksercits, sport, undervisning, politisk skoling og appeller. Fremfor alt har vi lært det tyske sprogs vær-

21 20 KRIGENS LÆNKER 1939 ste gloser - og at finde os i at blive overfuset på det groveste af befalingsmændene. Det hører åbenbal1 med til at blive opdraget til et rigtigt menneske... Eli ily gro}i i Dall/I/OIIII. På vagt.

22 ARBEJDSLEJR MED SPADE OG GEVÆR 21 Vi har fået at vide, at vi får orlov til pinse. På arbejdspladsen slider vi i den hårde ler. En beskeden bæk bliver til en kanal med høje, stejle sider. Bønderne kan heller ikke se nytten af dette kanalgraveri. Onsdag J. juni: De herlige orlovsdage gik så alt for hurtigt. Sommeren er begyndt med brændende sol, og hver aften danner vi levende kæde for at få lejrens græsplæne vandet med vand fra Trenen. Der skal mange spande til. - Forplejningen er efterhånden blevet mindre god. Søndag ll. juni: Hjemme - årsmøde! Det første danske årsmøde jeg ikke kan deltage i som spejder. Udfordre skæbnen ved at trække i spejderuniform og deltage i optoget turde jeg ikke. Mandag 20. juni: Hårdt at skulle ud i de lerede, stenede grøfter igen efter den dejlige årsmøde-søndag hjemme. Hårdt arbejde, streng eksercits i stigende varme - der måltes op til 40 grader i solhjørnerne dårlig mad, muggent brød. Nu skal vi også eksercere søndag formiddag. Det sker under»oberstfeldmeisters«ledelse, og intet undgår hans blik. Ved et spadegreb kom jeg lidt bagefter, og skønt jeg stod i andet geled, opdagede han det og gav mig en brølende påtale. Jeg var imponeret over, at han virkelig kendte mig ved navn. Der sker stadig små forandringer. Hvad mon der stikker bag? Fra i dag hedder det ikke længere dagens løsen, men»kennwolt«- kendeord. En forestående inspektion giver travlhed. Lejren skal være en mønsterlejr. Allerede kl. 6 om morgenen møder gruppeføreren med sin stab fra Flensborg for at overvære flagparaden. Derefter så de kun på vor førmilitære uddannelse. Ualmindelig god middag. Bare de høje heiter kom lidt oftere. Vi er IllU begyndt med skarpskydning, og der går rygter om, at krigen snart vil bryde ud. Vi får gasundervisning og træner med gasmasker, men spadegreb og parademarch glemmes ikke. Vi får at vide, at vi alligevel ikke skal til Nurnberg. Andre rygter vil vide, at vi skal til 0stprøjsen for at hjælpe med at få høsten i hus. Vagten bliver ekstra instrueret om, at der kan komme særlige ordrer i løbet af de næste nætter. I disse dage har vi fået en nordmand i lejren. Han kommer fra Trondhjem og hedder Frederik Kalvi. Han skal lære den tyske ar-

23 22 KRIGENS LÆNKER 1939 bejdstjeneste at kende, da man i Norge tænker på at oprette noget lignende. Forsøg med det er allerede i gang. Hans tysk var meget ringe, så han og jeg kom på særlig talefod. Vi kunne dog forstå hinanden. Lørdag eftermiddag cykler Kalvi og jeg en tur mod Sankelmark og Bilskov, og jeg f0l1æller ham om de historiske begivenheder. Vi falder ind hos Nicolaisens og får en sludder ved aftenkaffen. Fru Nicolaisen stiller radioen ind på en udenlandsk station med anti-nazistiske udsendelser, men der var for megen støj i kassen. Da vi cykler hjem, spørger Kalvi, om den station, vi hørte, ikke var en forbudt station. Nej, svarede jeg hurtigt, det var Kbnigsberg, 0stprøjsen, men den forstyrres ofte af russiske og polske sendere. Herefter var jeg klar over, at det nok var klogest at holde lidt afstand til nordmanden. Han havde næppe givet fuld oplysning om sit forehavende. Senere kom vi i en vældig debat om Grønland, som han mente burde være norsk. Fredag 7. juli: I dag drog min deling af sted for at færdiggøre en sp0l1splads i Slesvig, for SA agter at afholde et stort sportsstævne her, men jeg slap for at være med, fordi jeg havde vagttjeneste. Om dagen stod vi vagt foran skilderhuset, mens vi om natten - mellem Retræte og Reveille - patruljerede omkring i lejren. Ved tiden, mens jeg gik min runde, følte jeg pludselig en vældig trang til at komme på wc og tænkte: Åh, du går forbi lokumsbarakken, der kommer nok ingen i nat. - Ved barakken satte jeg min spade, som vi også gik med om natten, da jeg med eet i den stille, sorte nat høl1e skridt i gruset et eller andet sted. Hurtigt fik jeg spaden fat og op på skulderen og gik imod lyden. Ud af mørket kom den tjenestegørende befalingsmand. Nattens stilhed blev brudt afmine støvlehæles smækken sammen, og jeg afleverede min melding:»post 3, Arbeitsmann Wingender, Kennwo11: Ludwig Ganghofer, Fiihrer vom Dienst: Unterfeldmeister Seyler, auf Posten nichts Neues.«Jeg slap for spørgsmål, fortsatte min runde og listede så hen til wc-barakken og tik klaret det fornødne. Jeg var glad for, at inspektionen ikke var kommet et par minutter senere og havde taget mig i den fatale situation med bukserne nede. Det ville have kostet masser af brøl og altest i nogle dage. Det elskede han at sørge for, men denne gang blev det ikl<e til noget. Torsdag 13. juli: Lejren står på den anden ende. Der ventes fornemt besøg - inspektion af arbejdslejr-staben fra Kiel. I dagens anledning

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Drenge spiller kugler

Drenge spiller kugler Drenge spiller kugler Henning Ipsen I parken er der en sti, som er ganske plan og fast, lige så jævn som en tennisbane. Den fandt drengene en dag ganske tilfældigt, og med deres sikre, hurtige drengeøjne

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Christian Bruuns jul 1917.

Christian Bruuns jul 1917. Christian Bruuns jul 1917. Oversat til nudansk og med nutidig retskrivning står der: D. 25./12. 1917. Kære forældre og søster. Vil hurtigt skrive et par ord inden middag. Det var altså den fjerde juleaften

Læs mere

Pludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der

Pludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der 1. december Morgen 1. DECEMBER Det er morgen og jeg er endnu ikke helt vågen. Jeg har tændt min Ole Lukøje-lampe over sengen, og den kaster nu et varmt rødt skær over mit værelse. Ved siden af mig ligger

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

10 km løb i Koszalin 2009

10 km løb i Koszalin 2009 10 km løb i Koszalin 2009 Fredag den.22/5 kl.07. Mødte 9 forventningsfulde unge fra Høje Gladsaxe op på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe. Vi skulle til vores polske venskabsby Koszalin og deltage

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Alt forandres LÆSEPRØVE

Alt forandres LÆSEPRØVE Alt forandres LÆSEPRØVE Joan Bach Ludvigsen LÆSEPRØVE Alt forandres Noveller To par Han vidste, hvad hun ville sige, så snart de var gået derfra. Når de var kommet ud af opgangen og havde gået et par minutter

Læs mere

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN 9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN Jeg har fået lov til at cykle til Sallinge i eftermiddag. Foråret er rigtig kommet nu, og jeg kan mærke den varme vind mod kinden. Jeg har medvind og jeg kender jo hele vejen,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse.

Tilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere