Digitized by the Internet Archive. in 2010 with funding from. Univers ity of Toronto.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitized by the Internet Archive. in 2010 with funding from. Univers ity of Toronto. http://www.archive.org/details/levnedbr03bran"

Transkript

1 ]lå

2

3

4

5 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from Univers ity of Toronto

6

7 GEORG BRANDES LEVNED

8

9 GEORG BRANDES LEVNED SNEVRINGER OG HORIZONTER GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KJØBENHAVN 1908 KRISTIANIA

10 ? / ^ 5* KJØBENHAVN GRÆBES BOGTRYKKERI

11 UDLÆNDIGHEDENS AFSLUTNING 1. INGEN, der er vant til at sysle med store Menneskers varige Værker og til at følge vældige historiske Skæbner i deres Udfoldelse, deres drønende Gang eller susende Flugt, kan undlade at fornemme Mishag og Ydmygelse, naar han fra slige Personligheder, Værker og Skæbner vender Blikket til sit eget beskedne Livsværk og sin egen dagligdags Lod. Øjet møder ingen Opdagelse eller Opfindelse af blivende og almen Betydning; Pennen kan ikke berette om noget ualmindeligt Eventyr, saa lidet om Rejser i ukendte Egne som om spændende Begivenheder og dramatiske Omslag. Alligevel kæmpes der ikke blot for Tilværelsen, men for Ideer i ethvert energisk ført Menneskeliv, der har højere Formaal, og den Dumhed eller den Ondskab, hvorimod der kæmpes, er i forskellig Form til alle Tider den samme. Ogsaa i det Liv, der ikke føres paa Samfundets Højder, gennemføles Medgang og Modgang, og former dette Liv sig som et Kampliv, saa beriger det med umaadelig, mest smertelig, undertiden dog ogsaa glædelig Menneskekundskab; det sporer Viljen og hærder den, former og udhamrer en Karakter, skærper og forfiner en Intelligens, saaledes at dette Liv efterhaanden med dets Stigen, Synken og fornyede Stigen Georg Brandes; Levned. III. 1

12 2 Udlændighedens Afslutning arter sig som en Lilleverden, hvor man i det mindre møder de samme fremmende og hæmmende Magter, der griber ind i de største Menneskers Livsførelse. Her findes under Arbejdet for Selvhævdelsen et Arbejd for Sandhed, Retfærdighed, Frihed, findes overhovedet saa vel Evner og Kræfter som Anstrengelser og Tildragelser, der trods et saadant Livs mindre Forhold er beslægtede med de indflydelsesrigeste Menneskelivs. Dersom Læseren vil opholde sig ved den ringe Betydning, mine Oplevelser har havt for Menneskeheden, vil han hurtigt faa nok af mit Levned. Vil han derimod se det Almenmenneskelige saavel i hvad jeg virker som hvad jeg lider, saavel i Arbejdet som i Hændelserne, vil han med andre Ord opfatte det Fortalte sindbilleligt, saa vil han kunne følge de skildrede Forhold uden at stødes ved Forholdsleddenes jævnlige Lidenhed. 1 Vinter- og Foraarsmaanederne 1881 var jeg optaget af Arbejdet med at oversætte Hovedstrømningers første Del paa Tysk og omarbejde dens Indledning for det fremmede Publikum, dernæst med at nedskrive enkelte Stykker af den planlagte Bog om den franske Romantik paa Dansk og Tysk, fremdeles med paa Tysk at udarbejde eller gennemrette de mange store Essays, jeg udgav i Frankfurt under Navn af Moderne Geister. Forlæggeren Loning, i hvem der spirede en Sindssyge, som snart brød ud, var utaalelig i sine Krav, saa Arbejdet, der forud var mig meget vanskeligt, yderligere vanskeliggjordes ved de Ændringer, han forlangte, og som affødte en besværlig, irriterende Brevveksling. Juli og August Maaned, under hvilke jeg boede paa Landet i Tyskland, anvendtes til Omarbejdelse og Udvidelse

13 Udlændighedens Afslutning 3 af de gamle Studier over Lassalle fra , da Forlæggeren Hegel endelig gik ind paa Udgivelsen af en Bog om ham. Forgæves afbrød jeg Arbejdet nogen Tid i Haab om nye Oplysninger fra Dr. Oldenberg; denne lod mig fra Marienbad vide, at de Notitser, jeg havde udbedt mig fra ham, vilde fylde Ark og tage ham mange Dage. Først senere fik jeg mundligt meddelt hvad han vidste, men hvad kun delvis egnede sig til at offenliggøres. Til Nytte under Udarbejdelsen var mig den tidligere nævnte Sagfører Martini fra Danzig, en gammel Revolutionær fra 1848, der rørte mig ved den Taknemmelighed, han nærede imod mig for mit ældste tyske Skrift om Lassalle. Han havde allerede været prøjsisk Dommer i 48, da han tog Del i Opstanden i Baden og derfor blev dømt til nitten Maaneders Fængsel. Det forfriskede mit Sind at staa i Forbindelse med en saadan Mand. Han følte, jeg delte hans lidenskabelige Frihedsbegejstring, og han delte min, om den end var anderledes artet. Jeg havde snart samtidigt at rette Korrekturer paa Hovedstrømninger I paa Tysk, Lassalle paa Dansk, Moderne Geister paa Tysk. Desuden skrev jeg Correspondancer til det danske Morgenbladet, der fra 1. Januar 1881 aabnede sig for mig, men rigtignok var saa daarligt stillet, at det blot kunde betale mellem 3 og 4 Øre pr. Linje, og til Kristiania-Dag"- bladet, hvor jeg i en Artikel Norske Anmeldere om dansk Literaiur, der affødte en hel Fejde, tog Niels Lyhne i Forsvar mod en Del norske Bedømmere af danske Bøger og Forhold, bl. a. Damerne Fru Vullum og Fru Mathilde Schiøtt. Man stod vildfarende overfor hvad man kaldte Jacobsens Pessimisme. Det foresvævede den norske Almenhed, at et tragisk Livssyn maaske kunde egne sig for et nedslaaet og formentlig forfinet Land som Danmark eller for et politisk undertrykt og sædelig opløst Land som Frankrig under Kejser- 1*

14 4 Udlændighedens Afslutning dømmet, men ikke havde nogen Retsgrund i et sundt og ungdomsfrisk Land som Norge, hvor baade Politiken og Moralen var i Orden. Den naive norske Selvtilfredshed, som i Henrik Ibsen havde en haardnakket Bekæmper, saa Kendetegnet paa et Grundsyns Sundhed deri, at det var lyst. Som sædvanligt i dette Tidsrum var jeg i stor Pengeforlegenhed 8. Februar havde jeg fem Mark i Huset, 24. Februar tre Mark (da heldigvis et Par hundrede Mark netop kom med Posten); 29. Maj havde jeg igen kun fire Mark jeg tog derfor mod adskillige Indbydelser til at holde Foredrag. I Begyndelsen af Marts rejste jeg til Byen Posen, indbudt af de Tyske der, for at holde to Forelæsninger. Jeg blev modtaget med største Elskværdighed af unge Købmænd, der formelig kunde mine tyske Skrifter udenad og som kun tænkte paa, efter Evne at gøre Opholdet tilfredsstillende for mig. Hotellet var simpelt og gammelt, men var lutter Soliditet og Ærlighed. Jeg saa Byen og dens Mindesmærker. I Domkirken tiltalte Rauchs to Statuer af Polens ældste kristne Konger i Ringskjorte mig som fortræffelige. Raadhuset var ejendommeligt, men dets Omgivelser forfaldne. Ved sine Købmænds livlige og frisindede Holdning mindede Posen mig noget om Bergen, som jeg Aaret forud havde besøgt.*) Da den Sal, hvori jeg egentlig skulde have foredraget, den Sternske, var taget i Brug til Karneval, gav man mig med mine 500 Tilhørere den uhyre Lambertske Sal, der havde Plads til Jeg havde ikke før talt i saa stort et *) Samlede Skrifter XIV. 297.

15 Udlændighedens Afslutning 5 Rum Og anstrengte min Stemme for at høres, hvoraf Følgen var den dobbeue, at et rungende Ekko overdøvede min Tale og at jeg selv blev hæs. Næste Gang, da jeg nødtvungen maatte hviske, forstodes jeg bedre. Som indbudt af de Tyske saa jeg i Posen intet til Polakkerne, til hvem jeg senere i mit Liv skulde komme i saa nært et Forhold. Jeg havde ondt af dem: Her hvor hele den store Befolkning talte Polsk, stod de polske Navne stadigt under de tyske paa Gadehjørnerne. Det var ogsaa ret vemodigt, at medens det tyske Teater bredte sig paa en smuk stor Plads, naaede man til det polske over en Baggaard. Jeg overværede en Forestilling dér og kunde kun glæde mig ved en smuk, slank Skuespillerindes polske Ynde, da jeg ikke forstod noget af Sproget. Der fulgte nogle Ugers selskabeligt Liv i Berlin; en morsom Aften med den franske Legationssekretær Hr.Ansidio, der fortalte underholdende om Ægypten og Sydhavsøerne; en anden med den tyske Maler Dietrich, der kom direkte fra Sofia og dér havde malt Fyrst Alexander af Bulgarien, der paa det Tidspunkt gjorde Statskup, snart derefter trodsede det russiske Formynderskab og siden lagde store Egenskaber for Dagen som Feltherre. Der gaves et Festmaaltid i den literære Klub, hvor jeg sad mellem Spielhagen og den berømte Sindssygelæge Professor Westphal og gjorde en Mængde Politikeres og Journalisters Bekendtskab. 5. Det var min Agt at tage til Kjøbenhavn og der holde et Par Foredrag om Flaubert, som jeg i de Dage ivrigt

16 6 Udlændighedens Afslutning Studerede. Men Kulden var det Aar saa stærk, at Rejsen var vanskelig. Gjedser-Rulen eksisterede jo ikke dengang, man maatte gaa med Isbaad, naar Kiel-Korsør-Ruten var Jukket. Først 2. April kom Meddelelse om, at den var aabnet, og 3. April rejste jeg da. I de to Uger, jeg opholdt mig i Kjøbenhavn, fik jeg dybest Indtryk af Kiellands nysudkomne Arbejdsfolk. Til mine Foredrag, som jeg udarbejdede paa Stedet, havde jeg fuldt Hus. Jeg kom med til et lille Gilde i en da oprettet Forening ved Navn Bogstaveligheden, som Skribenter og Kunstnere havde stiftet. Der var blandt Kunstnerne Tuxen, Zacho, Erik Henningsen, Jerndorf, Zahrtmann, F. Hendriksen tilstede, blandt Forfatterne Schandorph, Skram, Edvard Brandes, Galschiøt. Schandorph førte os til Bestle's Vinstue, hvor vi fik en udmærket sort Portvin, der desværre var saa stærk, at den gik os til Hovedet, og vi holdt lidenskabelige Taler. Lutter gode Hoveder var samlede i den mørke, halvtbelyste Vinstue om den stærke Vin, og en virkelig Kameratskabsfølelse besjælede disse Kunstnere og Skribenter, saa grundforskellige de var. En vis Oppositionstrang havde vel oprindelig forenet begge Grupper; stærkt føltes Parallelen mellem Literaturens og Kunstens Frigørelse fra akademiske Regler med kun faa Aars Mellemrum. Baade Skribenter og Kunstnere var alvorligt nationale, ikke desto mindre var begge Parter paavirkede af romanske Lande og romansk Kunst. Nogen indbyrdes Paavirkning øvede de ogsaa paa hverandre. At de skulde have havt et bestemt kunstnerisk Løsen (som Naturalisme) tilfælles, hvad senere blev paastaaet, er en Taabelighed. Derom var der intet Øjeblik Tale. De lærte halvt ubevidst adskilligt af hverandre, især at forstaa hverandres Sprog.

17 Udlændighedens Afslutning 7 En af de ædleste Skikkelser iblandt dem, en oprigtig Kristen, var Jerndorf, stilfuld som Menneske og Kunstner, stilfærdig, en Karakter. F. Hendriksen, der baade kunde føre Blyanten og Pennen var med sin Paavirkning fra England og Japan, ikke mindre end fra Frankrig og Østerrig, med sin gode og sikre Smag, der har fornyet dansk Boghaandværk, og med sit heftige politiske Frisind vel egnet til Mellemmand mellem det skrivende og det malende Folk. 6. Da jeg ikke uden stærk Deltagelse i det selskabelige Liv kunde faa noget Udbytte af mit Ophold i Tyskland, maatte jeg nødvendigvis ogsaa se mange Mennesker i mit Hus. Men det var langt fra alene Berlinere, som besøgte mig. Ikke blot mine danske Bekendte, men næsten enhver Dansk, der kendte mit Navn og kom gennem Berlin, opsøgte mig, mange Svenske og Norske, mange Tyske, Folk fra Miinchen eller Hamborg, adskillige Franskmænd og nogle Englændere. Blandt Danske, der besøgte mig, vil jeg nævne Kunstnerne Zahrtmann, Pietro Krohn, Viggo Johansen, Carl Thomsen, Jerndorf, Bindesbøll; de senere Universitetslærere Bohr, Tscherning, Salomonsen, Leopold Meyer, Asbjørn Drachmann og Kristian Erslev, Direktøren for Kvægtorvet William Schou, Arkitekten Erik Schiødte, den senere Finansminister Neergaard, senere Generaldirektør Marcus Rubin, Skolebestyrer Sloman, Marine-Ingeniør Hannibal Jespersen, Fysikeren Kaptajn Fischer, min Bogtrykker Hr. Græbe, Skuespiller Schwanenfliigel, Hr. Hennings og og hans Frue Skuespillerinden Fru Hennings. Fra Norge indfandt sig Fritz Thaulow, Chr. Krohg, H. J. Berner, O. Thommessen, Henrik Jæger; fra Sverig

18 8 Udlændighedens Afslutning Karl Warburg og Ludvig Josephson, fra Tyskland blandt mange andre Fru Lewinsky, der gav Gæsteroller i Berlin, og min kære Ven Paul Heyse med hans Frue. Fra Italien kom min Kamerat og Rejsefælle Georges Noufflard med Frue og lille Datter, tog Ophold et Par Huse fra mig og tilbragte en Maanedstid i Sommeren 1881 i Berlin dels for at se Wagners Operaer, dels for at leve nogle Uger i min Nærhed. Georges Noufflard var mig stadigt lige kær; men jeg havde efter ti Aars Forløb ikke mere samme Glæde af hans Selskab. Vi havde truffet hinanden under den første Ungdoms overstrømmende Meddelelsestrang og paa et Tidspunkt, hvor hver Sætning, den ene sagde, berigede den anden. Nu havde vi ingen Trang til at vise Fortrolighed og hvad vi kunde lære hinanden, det havde vi hver for sig allerede ydet. Georges Noufflard var desuden bleven gennemgribende paavirket ved Ægteskabet. Hans menneskelige og aandelige Eventyrlyst var borte. Det var ham nok at leve for Hustru og Børn og at dyrke Musiken, som efterhaanden havde fortrængt de andre Kunster af hans Sind. Han var ikke blot bleven en stille, ung Familiefader, men hans Tænkemaade havde ændret sig i Overensstemmelse med hans Stilling. Han hyldede Udslag af den borgerlige Moral, som han i sin tidlige Ungdom havde spottet; han havde ladet sine Vinger amputere for at træde fastere paa Jorden. Vi kunde nu som før daarligt undvære hinandens Selskab; men vi havde ikke længere stort at sige hinanden. Efter hans Bortrejse saas vi aldrig mere. 7. I September Maaned ankom den norske Stortingspræsident Johan Sverdrup syg og nedbrudt fra Badet Kreuz-

19 Udlændighedens Afslutning Q nach til Berlin og opholdt sig der nødtvungent flere Uger. Hans Søn Jacob Sverdrup, der altid havde vist mig Hengivenhed, hentede mig til Faderen. Denne kendte ikke et Menneske i Berlin. Jeg besøgte ham hver Dag en Times Tid for at gøre mit til at opmuntre den Syge. Det, som først slog mig, var hvor upraktisk Johan Sverdrup var som rejsende; man skulde tro, han aldrig havde foretaget en Rejse før. Vanskeligt stillet som han var, havde han i Kaiserhof paa anden Sal taget en Række af de dyreste Værelser, en Hjørnestue til Salon, et Værelse til hvert af Familiens tre Medlemmer og endelig et Værelse alene til Kufferterne, der havde kunnet stilles paa Gangen. I Kreuznach havde han søgt Lindring for Ischias; ved Ankomsten til Berlin led han af Lungekatarrh. Jeg sendte ham min dygtige Læge, Dr. Lohlein, der behandlede ham og helbredte ham. Sverdrup lønnede ham fyrsteligt. Men hans Almenbefindende var elendigt. Lohlein sagde til mig: Den gamle Herres Sygdom er Alderdomssvækkelse (han var 65 Aar gammel). Hjertet slaar yderst svagt. Der er intet derved at gøre". Ikke desmindre besluttede Sverdrup paa min indstændige Anmodning at standse i Hamborg for at raadspørge den berømte Dr. Eduard Cohen, der saa ofte blev kaldet til Friedrichsruh og hvem det lykkedes at helbrede Bismarck for hans Gigt. Jeg skrev et indtrængende Brev til Lægen, med hvem jeg oftere havde talt, oplyste ham om den Mands Værd, der kom for at raadspørge ham, sagde ham, hvor mange der vilde være ham taknemmelige for hvad han kunde gøre for Sverdrup, der dengang var det frisindede Norges Haab. Om det var Lægernes Kunst eller Sverdrups Natur alene, der gjorde det, er vel uvist; men han levede mer end ti Aar endnu. Dagene var dengang tunge for ham ; de fulgte paa urolige Nætter. Næsten hver Aften blev Afrejsen bestemt til næste

20 10 Udlændighedens Afslutning Dag, og dog fandt jeg Uger igennem ufravigeligt næste Aften Sverdrup og hans Familie i Hotellet. Han var i Begyndelsen saa nedbrudt, undertiden indtil Aandsforvirring, at jeg fik den Tro, han snart vilde dø. Hans udmærkede Hustru, en dansk Dame, elskværdig, simpel, forstandig, der da ingen Ting fejlede, døde dog længe før han. Ud paa Aftenen blev han livlig, selv om han Dagen igennem havde følt sig syg. Med sit Væsens Elasticitet var han i Regelen fra det Øjeblik af, da jeg som daglig Gæst traadte over Tærskelen, munter, fortællende, undertiden sprudlende; ungdommeligt skarp i sine Ytringer og tillige i Ligevægt som kun den erfarne, paa Livets Vande helbefarne, er. Han yndede ikke Samtaler, der gik ned i Gruberne, men en let Underholdning; talte om Norge, Tyskland og Danmark, Ideer og Personer, Fortid og Nutid, Politik og Moral, Religion og Historie. Han fortalte om sine Forfædre, om hele sin Slægt, Mænd og Kvinder, mange smukke, dumdristige Mænd og mange kloge, ejendommelige Kvinder, om sin bekendte Onkel og dennes Forhold til Kristian Frederik, og talløse Anekdoter fra sit lange, politiske Liv. Han var i Grunden en verdensfremmed Mand, havde tilbragt sine Dage i en Udkant af Europa uden personligt at kende sin Tidsalders første Skikkelser, vel endog uden jævnbyrdig Omgang. Men han havde ved udstrakt Læsning stræbt at bøde paa denne Mangel. Han havde grundigt Kendskab til engelske Statsmænd og Historikere den ældre Pitt syntes at være hans Yndling blandt Statsmændene, Grote blandt Historikerne og han skattede, forekom det mig, med rigtigt Blik de politiske Talere i Forhold til deres Evne til at udtrykke sig jævnt, fortroligt, uden Kateder- og Prædikestol-Veltalenhedens Tilbehør, Historikerne i Forhold til det Indtryk, man gennem deres Fremstilling modtog af, om de selv havde havt Statsanliggender i Hænde. Han kendte indtil

21 \ Udlændighedens Afslutning { Enkeltheder de store tyske Juristers og Historikeres Værker, han havde læst Gneist, Ernst Curtius, Mommsen, og hans Dom over dem var en politisk og praktisk forfaren Mands. Undertiden, naar han saaledes sad og samtalte, forlod han uvilkaarligt Meddelelsens almindelige Form, og man hørte gennem Konversationstonen Parlamentstalerens Sprog i en eller anden med særlig Fynd fremsat skarp Bemærkning, i et eller andet med vægtig Stemme opgjort Resultat. Tidt formaaede han da ikke at blive siddende rolig, men greb sin Stok og fortsatte Samtalen med Liv, mens han vandrede op og ned ad Gulvet. Han saa godt ud. Det svære sorte Haar var endnu mørkt som en Ynglings og end ikke ved Tindingerne begyndt at vige fra Panden; de mørkebrune Øjne var paa Grund af Sygdommen lidt glansløse, men Blikket fast; til den skarpe Profil svarede den udtryksfulde, sikkert tegnede Karaktermund. Med Undtagelse af ganske faa Dage, da Sverdrup foretog en lille Køretur og besøgte et Museum, saa han ikke andet af Berlin end Wilhelmsplatz, som han fra sit Hjørneværelse havde for Øje, naar han paa sine Stuevandringer, støttet til Stokken, standsede ved Vinduet og saa ned paa Pladsens legende Børn og paa Statuen af General Ziethen, under hvem en af hans Forfædre havde tjent. Han ventede maaske mindre paa Kræfter nok til Afrejsen end paa at norske Tilhængere skulde sende ham den hurtigt voksende Sum, han til den havde nødigt. Han var noget kuldskær og behøvede megen Varme i sin Dagligstue. Om Aftenen tændtes fem store Gasflammer i Loftet, saa man langt borte fra kunde forvisse sig om at Johan Sverdrup trods Gaarsdagens bestemte Beslutning endnu var i Berlin. Da mit Arbejde ikke tillod mig mer end ét Besøg om Dagen, saa jeg i den Tid, hvor Sverdrup opholdt

22 12 Udlændighedens Afslutning sig i Berlin, næsten ingen uden ham og hans. Da han rejste, sendte han mig et elskværdigt Kort med Tak for den Trøst, som mine Besøg havde været ham." 8. I Slutningen af Oktober tog jeg til Kjøbenhavn for der at holde to Foredrag, et om Bjørnson, et om Ibsen. Der var en saa stærk Tilstrømning ved Billetsalget, at jeg maatte gentage begge Foredrag og altsaa talte fire Gange paa Universitetet for overfyldt Hus. Studenterforeningen anmodede mig om at holde et Foredrag dér, hvad jeg gik ind paa. Senioratet har øjensynligt været presset af Medlemmerne til denne Opfordring; thi Dagen før jeg skulde imødekomme den, rygtedes det i Kjøbenhavn, at Senioratet ikke vilde tillade mig at blive i Salen, efter at jeg havde talt, men vilde kræve min Bortgang. Det lød utroligt; dog jeg var jo vant til enhver Medfart fra smaa og store Autoriteters Side i Danmark, saa selv denne Adfærd af saa ringe Myndigheder ikke forekom mig utroværdig. Man bad mig om en Tjeneste, og tilføjede mig i samme Aandedræt en Haan. Det var ganske i Stilen. Da jeg ankom, udtalte den ledende Senior det Haab, at jeg vilde spise til Aften med Senioratet i et mindre Værelse, og tilføjede: Der bliver ikke noget Sold paa Salen efter Foredraget. Hvorfor ikke? Vi kan ikke tilstede, at De bliver sammen med Studenterne, ogsaa for Deres egen Sikkerheds Skyld. Der hersker i visse Krese stor Forbitrelse imod Dem; vi vil ikke risikere, at De bliver overfaldet. Jeg nærer ingensomhelst Frygt eller Bekymring. Ligemeget; vi tillader det ikke. Og hvis jeg bliver ligefuldt? Saa slukker vi Lamperne. Da jeg ved Slutningen af mit Foredrag meddelte hvad

23 Udlændighedens Afslutning 13 alle vidste at jeg gerne havde tilbragt Resten af Aftenen med de Tilstedeværende, men at dette formentes mig af Senioratet, blev der en stærk Bevægelse blandt Studenterne. De, der havde fremtvunget, at jeg blev indbudt, havde allerede lejet en Sal andensteds. Fire hundrede Studenter fulgte mig til Larsens Lokale. Fem trykte Sange, som havdes parat, blev omdelte, nogle iblandt dem vittige. Her et Par Strofer af en af dem: Saa lad dem kun dreje Nøglen om for Templet, hvor Sokrates staar som et Billed paa Filosofi og Hedendom, der, Gudskelov! udenfor Porten er stillet; hvor nylig lod Politiken, Kliken Foreningens gamle Elsker, i Stikken, : skønt haardt det kneb. j: Augurerne saa, at et Tegn betød, man kunde for Æstetiken ej spares. Naa, høre paa den lad gaa til Nød! men drikke med den nej. Gud bevares! Der kunde komme til Ytring somme mod Paludanister ukærlige Domme, : naar Rusen steg. : Og derfor staar som en Obscurant vor Festsal hisset med Gassen slukket, med Hoederne hyllet i Mulmgevandt, med alle Gardiner for Vindverne trukket, og fyldt i hver eneste Krog af den reneste friske Tobaksrøg og Brandes' seneste gyldne Ord, ja gyldne Ord. Jeg tog Plads mellem J. P.Jacobsen og Drachmann, talte først til Svar paa Skaaltalen for mig, holdt dernæst en stor, efter Sigende virksom Tale og sagde endelig tilsidst nogle humoristiske og forsonende Ord, ved hvilke jeg udglattede en

24 14 Udlændighedens Afslutning Misstemning, der et Øjeblik havde indsneget sig. Min Forsonlighed indbragte mig endnu mere Bifald end min Ubøjeiighed; det er altid den, som slaar an i Danmark. Den Aften blev vistnok det danske Studentersamfund stiftet. Det var de unge Mænd, som den 5. November 1881 udvandrede fra Studenterforeningen, der i det følgende Aar oprettede dette Forbund, der i Aarenes Løb har stiftet megen Gavn. 9. Fra Olaf Skavlan modtog jeg en Anmodning om ogsaa i Kristiania at tale om de to store norske Digtere, og da jeg betænkte mig, fulgte gentagne Telegrammer. Jeg rejste da derop. Selve Rejsen var en Kæde af Uheld og Kedsommeligheder; saa langsomt gik den. Der gaves dengang ikke Hurtigtog. Den første Nat tilbragtes i Falkoping, den anden Nat i Charlottenberg. Jeg ankom nogle Timer før jeg skulde tale. I faa Dage saa jeg hele min norske Bekendtskabskres igen og glædede mig paany ved Kristiania Gæstfrihed. Olaf Skavlan og hans Frue, Alexander Kiellands Søster, indbød mig straks den første Dag. Der var i den ældre Mands og den unge Kvindes Væsen en sammenstemt Finhed, som bevægede og tiltalte. Olaf Skavlan var en fremragende begavet og kundskabsrig Mand, som ikke overkom at udføre alle de Planer, han lagde*). Hans altfor aarvaagne Selvkritik forhindrede den Selvfølelse, han ingenlunde manglede, i at gøre sig kraftigt gældende udadtil. Men det Dæmpede, der var over ham som over Den, der manglede Modet til at *) Samlede Skrifter III 411.

25 Udlændighedens Afslutning 15 udsætte sig for ikke ret at gøre Fyldest, gav hans Væsen dets særegne Tiltrækning. Hos ham, som tidligere hos Alexander Kielland i Stavanger, traf jeg den fortræffelige, unge Kvinde, der senere skulde blive Maleren Eilif Peterssens Hustru, Frk. Magda Kielland. Skuespillerparret Gundersen og Fru Gundersen, hvem jeg havde lært at kende under mit første Ophold i Norge, havde jeg Fornøjelse af paany at tale med. Begge tog det alvorligt med deres Kunst; han var en dygtig Karakterskuespiller; hun havde mer end nogen anden skabt den moderne norske Tragedie paa Scenen. Hos dem var Skuespillerinden, den elskværdige Frk. Reimers, jeg første Gang havde set i Bergen. Jeg købte Dragter af Renkalveskind til mine Smaapiger og var efter tre Dages Ophold borte igen. J. Paa Hjemrejsen saa jeg nogle Dage i Kjøbenhavn stadigt P. Jacobsen, Hørup, Kielland, og var indbudt til et vellykket Aftenselskab hos Xylograf F. Hendriksen, hvor Julius Lange, J. P. Jacobsen og Malerne af vor Kres var tilstede og hvor Krøyer udførte en Tegning af mig til Ude og Hjemme, som ikke lykkedes særdeles. Saa godt Krøyer og jeg altid har kunnet sammen, vi var for uensartede til at han nogensinde ret kunde træffe mig; han har dog ikke ladet det skorte paa Umag; thi han har udført tre Malerier og adskilligt flere Tegninger af mig. 10. Snart var jeg igen i min Berlinske Kres. Den var i Oprør over min Bismarckartikel*). Det samme Omkvæd gentoges i det Uendelige. Hvor jeg gik og stod, taltes kun om *) Se Levned II Side 256.

26 16 Udlændighedens Afslutning Artiklen, om hvad der havde staaet imod mig i den Avis og hvad i den, om hvad A. og B. og C. og D. havde sagt om den, hvor forbitret E. og hvor rasende F. havde været indtil det Hele gik af Kog som en Pot Mælk. Treu tog mig med til det arkæologiske Selskabs aarlige Winckelmannsfest, der fejredes i Anledning af den store Kunstelskers Fødselsdag den 9. December. Jeg havde saa megen Kærlighed til Winckelmann fra mit første Studenteraar, at jeg gerne deltog i Festen. Der blev holdt Taler af Curtius, Treu, Conze og flere. Arveprinsen af Meiningen, den russiske Gesandt, Samleren Hr. Saburof og Ministeren Gossler var tilstede. Treu's Foredrag om det olympiske Zeustempels Metoper var særligt godt. Jeg havde i denne Tid to Arbejder for: en Studie over Brødrene Goncourt og en større Afhandling om Schack Staffeldt, hvilken F. L. Liebenberg, hvem jeg ugerne negtede noget, havde bedet mig om til en ny Udgave af Staffeldts Digte. 11. I Midten af December modtog jeg fra Henrik Ibsen Gengangere, som satte mig i stærk Sindsbevægelse; Stykket syntes mig dramatisk svagt, men indgød mig Beundring for Digterens Mod og Genialitet. Det behandlede Arvelighedstanken i digterisk Form, fremstillede paa Grundlag af den Determinisme, der foreløbig er den moderne Videnskabs sidste Ord i Sagen, Barnets gennemgaaende Bestemthed ved Forfædrene, og gav denne Opfattelse en Baggrund af stemnings- og tankevækkende Art ved at henpege paa Bevarelsen af nedarvede Følelser (og derigennem af Dogmer), hvis oprindelige Livsbetingelser er uddøde og vegne for andre, med hvilke disse

27 Udlændighedens Afslutning 17 Følelser staar i Strid. Herved foraarsagedes da, især i Samfund og Enkeltpersonligheder, der kunstigt var holdte tilbage fra Deltagelse i den fremrykkende Kultur, en mer eller mindre haardnakket Strid mellem en ny Erkendelse og et gammelt Følelsesliv. Allerede i Juni 1875 havde Henrik Ibsen sendt Det nittende Aarhundrede et Digt, i hvilket det hed: Genfærd af afdøde Tider og Mænd gaar i vor Ynglingeskare igen. Af Frasernes Taager og Festernes formes et Verdenshistoriens Spøgelse. Røgelse Det var disse Genfærd af afdøde Tider, som Ibsen denne Gang havde eftersporet indenfor Familielivets Tærskel; det var Spøgelsets Optræden paa Privatlivets Grund, han havde rettet sit Blik paa, sikker nok paa, at der var et Spøgelse i hvert Hus. Den Modtagelse, som Stykket fik i Norge og Danmark, røbede, hvor langt Ibsen var forud for sin Tid. For første Gang vovede Smørerne at skrive imod ham som de plejede at skrive imod mig. Næsten hele det til Norge sendte Oplag vendte usolgt tilbage til Hegel. Og i Danmark naaede Forargelsen et Højdepunkt. Falkman i Nationaltidende, Molbech i Dagbladet gjorde det af med Gengangere. For at komme Ibsen til Hjælp i denne Situation, skrev jeg en Artikel, hvis sidste Del lød saaledes: Ibsen udvikler med rolig, men ubøjelig Strenghed alle Konsekvenserne af et Liv som Alvings: Moderens forspildte, Sønnens skrækkelige Tilværelse, Sønnens Forelskelse i sin egen Halvsøster, dennes fra først af fordærvede Natur, der vil bringe hende til stedse dybere Synken, endelig Moderens fortvivlede Stilling overfor det Tvangsvalg: at fremme Sønnens Død eller lade ham leve som et levende Lig, og han synes saa at spørge, om et Levned som hint var alle de tusinde Ofre værd, der under Trykket af Samfundsopinionen er bragt det. Naar, synes Ibsen at sige, saa oprørende, saa græsselige Ting forekommer indenfor det af Lov og Samfund omhegnede Familieliv, uden at noget velsindet og dannet Menneske deraf Georg Brandes : Levned. III. 2

28 18 Udlændighedens Afslutning drager nogen Slutning om Beskaffenheden af de stiltiende Overenskomster, paa hvilke det gode Selskabs" Fagade hviler, mon det saa ikke er sundere, værdigere, mandigere, ja kvindeligere, at prøve Bygningen bag Fagaden indtil Grunden end at nøjes med Pastor Manders's Forsikring om, at Bygningen er opført paa Klippegrund og, lige som Asylet i Gengangere, selv uden at være assureret, sikker nok mod Brandskade, da den jo dog ligesom helliges en højere Livsopgave". Dette er, tykkes mig, kortelig udtrykt, Digterens Mening med sit Stykke. Han har udtalt den i digterisk, dramatisk Form. Der forekommer ikke en Replik, ikke et Ord, som er sagt af ham, og for hvilket han bærer Ansvaret. At paadutte ham enten Osvalds eller Fru Alvings Synsmaader er utilladeligt, saa meget utilladeligere, som begge disse Skikkelser hænger fortræffeligt sammen og er fuldt forstaaelige uden Inddragning af Digterens Personlighed. Og dog er dette foretaget offenligt paa den plumpeste Maade. Om Osvald er det i denne Henseende næsten overflødigt at tale: hvad han siger har Ungdommens, Kunstnernaturens, Zigøjnernaturens Præg. At Ibsen skulde skjule sig bag ham for at faa sagt, hvad han vil sige, er det lidt enfoldigt at antage. Men Fru Alving, der giver ham Ret, der endog overbyder ham! Hun maa da være den forklædte Henrik Ibsen! Som om Fru Alving ikke var en Skikkelse af det nordiske Samfundsliv. Som om vi ikke havde truffet hende, talt med hende, beklaget hende, forstaaet hende, længe før Henrik Ibsen malte os hende. Ikke engang det har man indset, at saaledes bliver en Kvinde, der har lidt og udstaaet dette. Og naar hun siger:,ja det med Lov og Orden! Jeg tror mangengang, det er det, som volder alle Ulykkerne her i Verden", saa lader man, som havde man nu grebet Henrik Ibsen i at erklære Lov og Orden Krig. Denne Kvinde har set, hvad der trives bag Loven og Ordenen som Skærmbrædter, hvad Under, at hun griber fejl og tror Skærmbrædtet skyldigt; hun har set, hvad Selskabet tilsteder, lukker Øjnene for, bortlyver og borthykler; hvad Under, om hun tænker, at det, Selskabet forbyder (selv om det var Ægteskab mellem Halvsøskende), umuligt kan være slemmere eller endog blot saa slemt som hvad det tilsteder, naar det bare ikke officielt behøver at vide deraf. Hvad Under! Nihilismen er Aandstyranniets sikreste Produkt. Vil man ikke høre Fru Alvings Synsmaade om Forbindelsen mellem Søskende, saa maa man ophøre at fortælle os, at vi alle nedstammer fra slige Forbindelser. Vil man hindre Fru Alvings Anskuelser fra at brede sig, saa lad Ortodoksien indtage en beskednere Holdning, lad den opgive at undertrykke og at angribe. Der gives intet Sted i Evropa, hvor den hviler paa Sindene med et saadant Tryk som i Danmark-Norge. Lad den tilskrive sig selv den stedse alvorligere Modstand, der rejses imod den, og lad den, hvis

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere