OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang er vi på borgere i tilgang til permanente ydelser og langtidsledige. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn/ Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Randers, Slagelse, Samsø, Svendborg/Langeland og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune. jan. 28 jun. 212 Antal beskæftigede Kilde: jobindsats.dk jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 Stop i faldet i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i kommune var i juni 212 på ca personer. Dermed er beskæftigelsen på samme niveau som samme måned sidste år. Også i som helhed er beskæftigelsen det seneste år stort set uændret. Siden januar 28 - før finanskrisen - er beskæftigelsen i faldet med ca. 1 %, hvilket svarer til, at der i dag er ca. 24 færre i beskæftigelse. som helhed oplevede i perioden et fald på ca. 7,9 %. er således ramt forholdsvist hårdere af krisen end regionen som helhed. Figur 2: Udviklingen i ledigheden og Svagt faldende langtidsledighed langtidsledigheden Ledigheden er det seneste år steget med 11,5 %, Indeks 1 = juni jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 Bruttoledige okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 Langtidsledige Figur 2: Udviklingen i ledigheden og langtidsledigheden Udv. i langtidsledigheden jun jun DLA FTF Ledere FOA Gn.snit Det Faglige Hus BUPL Krifa HK Metal feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 NNF 3F Byggefagenes Teknikere -1, 1, 2, 3, 4, 5, 6, Andel forsikrede langtidsledige således at der i juni 212 var ca ledige fuldtidspersoner på dagpenge og kontanthjælp i. Det seneste år er langtidsledigheden i faldet svagt med 1 %. Dette dækker dog over et kraftigt fald i langtidsledigheden fra juni til juli på 2 %, hvorefter den i resten er perioden generelt har været stigende. Udviklingen af antallet af langtidsledige dækker over en kraftig stigning i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er faldet. Den typiske langtidsledige i er en en 5+ årig mand, der enten er medlem af 3F, HK eller Krifa. Det seneste år er der dog sket en række forskydninger i, hvem der bliver langtidsledige. Således er antallet af langtidsledige mænd faldet, mens antallet af kvinder er steget. Ligeledes er den aldersgruppe der er vokset mest de 3-39 årige. Mens både HK og Metal har haft fald i antallet af langtidsledige, så vokser antallet i A-kasser, hvis medlemmer typisk er ansat i det offentlige som FTF FOA og BUPL.

3 Færre på førtidspension - men flere udsatte kontanthjælpsmodtagere Figur 4: Nytilgang til førtidspension i pct. af befolkningen, og,6%,5%,4%,3%,2%,1%,%,34%,41%,56%,44%,26% Kilde: jobindsats Note: Målingerne er opgjort juni i hvert år. kontanthjælpsmodtagere, og er det seneste år vokset med 49 %. Boks 1. Kort om initiativet: Brug for alle Mål og succeskriterier Initiativets langsigtede mål er: Borgere i matchgruppe 3 kommer i job eller ordinær uddannelse På kort sigt er målet: Borgere i matchgruppe 3 påbegynder en aktiv beskæftigelsesindsats og ommatches derfor til match 1 eller 2 Med henblik på at understøtte det langsigtede og kortsigtede mål indgår følgende succeskriterier i initiativet: Den enkelte borger fastlægger i samarbejde med jobcentret et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse Tilgang til førtidspension falder De seneste år er det lykkedes at få begrænset tilgangen til førtidspension betydeligt. I 21 fik,56 % af befolkningen tildelt en førtidspension. I 212 var dette tal faldet til,26 %. Tilgangen til førtidspension set i forhold til befolkningens størrelse er således gået fra at være et godt stykke over s niveau til et stykke under, jf. figur 4. En stor del af tilgangen til førtidspension kommer fra midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere en gruppe der ikke alene står uden for arbejdsmarkedet, men som heller ikke modtager beskæftigelsesrettede tilbud. I udgør denne gruppe 25,7 % af alle Fokus på borgerens progression For de fleste midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere har uddannelse og beskæftigelse lange udsigter. Det er derfor nødvendigt at have fokus på de små skridt, borgeren tager mod job og uddannelse. Flere jobcentre landet over har på det seneste arbejdet systematisk med styring på, hvorvidt borgeren opnår selv små fremskridt. Disse registreres, følges op på og forholdes borgeren selv. Denne arbejdsmetode har generelt givet gode erfaringer. deltager for tiden i et kontrolleret forsøg, Kommunerne etablerer tværfaglige teams, med hvor unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere repræsentanter fra hhv. beskæftigelses-, social- og modtager mentorstøtte. Mentors opgave er at sundhedsforvaltningen og evt. ungeforvaltningen. understøtte at den unge kommer i uddannelse og Borgeren får en indsatsplan og modtager tilbud på tværs sekundært i job (der på sigt kan fører til at den af kommunens forvaltninger unge påbegynder en uddannelse). To centrale element i forsøget er, at den unges små progressioner mod uddannelse og job måles, og at mentor anvender disse i samarbejdet med den unge. Nødvendigt med en tværfaglig indsats Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere slås typisk med komplekse helbredsmæssige og sociale problemer, og mange har svært ved at få livet til at hænge sammen. Borgerne kan ikke forventes at kunne varetage disse udfordringer selv, hvorfor hver enkelt borger bør tilbydes en individuel og helhedsorienteret indsats. Af samme årsag går og resten af landets kommuner nu i gang med initiativet Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere. Initiativet består i, at alle kontanthjælpsmodtagere i match 3 får et møde med et tværfagligt team, samt en individuel indsatsplan. Fokusområder for kommune: Fokus på selv de små forandringer i borgerens udvikling - også fra politisk hold Sikre fælles politisk fodslag/strategi på tværs af forvaltninger, så borgeren får en helhedsorienteret indsats Bruge erfaringer fra det kontrollerede forsøg med understøtning af borgerens udvikling og deltagelse i tilbud via mentorer

4 Fokus på den tidlige indsats i bekæmpelse af langtidsledighed Figur 5: Andel i beskæftigelse 3 måneder efter nyledighed, 4.kvt kvt.211, Klynge og ,3 32,5 35,1 I 3 kvartal 212 fandt 34,3 % af de nyledige dagpengemodtagere i arbejde indenfor 3 måneder. Herved kommer en større andel af de ledige i beskæftigelse 3 måneder efter at bliver nyledige i end i klyngen, jf. fig Som tidligere beskrevet oplever dog både en stigende ledighed og stigende langtidsledighed. I klyngen som helhed er ledigheden og langtidsledigheden aftagende.i Juni 212 var 1,85 % af arbejdsstyrken langtidsledige. Historisk har arbejdsstyrken i været mindre langtidsledige end arbejdsstyrken i Klynge klyngen, men det seneste års stigning betyder, at nu er på samme niveau som resten af klyngen. har derfor fortsat en stor opgave med at sikre, at nyledige hurtigt kommer i arbejde igen så de ikke overgår til langtidsledighed. Andel i pct. En tættere dialog med nyledige Der er en dokumenteret positiv effekt for, at tidlig og hyppig kontakt til ledige kan afkorte ledighedsforløbet. Det er gennem kontakten, at jobcentret har mulighed for at påvirke den ledige og dennes jobsøgningsadfærd. Omkring 1 % af de nyledige i har kontakt med jobcentret mindst 2 gangen inden for de første tre måneder. I generelt har ca. 12 % af de nylige 2 kontaktsamtaler eller flere inden for de første 3 måneder. kan derfor med fordel styrke indsatsen overfor nyledige gennem en tættere dialog med den ledige. Sigtet i denne dialog bør især gå på at afklare den enkeltes behov og sikre, at den enkelte får de relevante tilbud, der skal til, for at afkorte ledighedsperioden. Her kan især privat løntilskud være et godt tilbud til ledige, fordi det styrker dennes netværk og faglige kompetencer. Figur 6 Geografisk mobilitet - : arbejdspladser 31 jobnetstillinger - 6 min: arbejdspladser jobnetstillinger - 9 min: arbejdspladser jobnetstillinger - 12 min: arbejdspladser jobnetstillinger Fokus på den faglige mobilitet og geografisk mobilitet En analyse fra viser, at en høj andel af både kort- og langtidsledige, der har opnået genbeskæftigelse, i deres nye job har fået helt andre arbejdsopgaver end i tidligere job. Via en tættere dialog kan derfor sætte fokus på behovet for opkvalificering og omskoling, og derved styrke lediges faglige mobilitet. Herved øges den lediges mulighed for at tage arbejde i andre typer af brancher, end dem de kommer fra. I var den gennemsnitlige pendlingsafstand i 211, 23 km. Til sammenligning var gennemsnittet i på 21,1 km. Borgere i kommunen pendler således relativt mere end gennemsnittet i. En mobilitetsanalyse, BR har lavet, viser, at der i 1 kvartal 211 var 31 jobnetstillinger i (se figur 6). Var man villig til at rejse blot 1 time efter ledige stillinger var der jobnetstilliger og så fremdeles. kan derfor med fordel gå i dialog med nyledige om potentialet ved en udvidet geografisk jobsøgning til Midtjylland og Fyn. Fokusområder for Kommune: En tættere dialog med nyledige med fokus Opkvalificering målrettet behov på arbejdsmarkedet Brug af virksomhedsrettede tilbud især privat løntilskud Dialog med ledige om potentialet i faglig og geografisk mobilitet 1 Beskæftigelsesregion (212): Mobilitet fra ledighed til job. En undersøgelse af kort- og langtidslediges faglige og geografiske mobilitet i, Udarbejdet for Beskæftigelsesregion af mploy. København

5 Kort status for Ministermål Fig. 4. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jun. 11 jun ,8-1,7-13, 1,9 Jobklare Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget med ca. 12 %, mens den er faldet med ca. 2 % i klyngen. Det er både antallet af dagpenge- og jobklare kontanthjælpsmodtagere i reserven, der stiger. Det er vigtigt at have fokus på at gruppen af længerevarende ledige kan have gavn af en målrettet virksomhedsvendt indsats. Fig. 5. Udvikling i tilgang til permanente forsørgelsesydelser, mar. 11. mar ,7-11,4-43,7-21,9 Permanente ydelser I løbet af det sidste år har reduceret antallet af borgere på permanente ydelser. Det er ligeledes lykkedes at mindske tilgangen til både ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension kraftigt. har i den seneste årsperiode haft klyngens højeste reduktioner i tilgangen til permanente ydelser. Fig. 6. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, mar. 11 mar ,2 1,6-5,2 2,2 Unge på offentlig forsørgelse har det seneste år oplevet en markant stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Stigningen skyldes især flere unge på dagpenge og kontanthjælp. Men antallet af unge på førtidspension er steget. Til gengæld har der været et fald i antallet af unge på sygedagpenge. Fig.7. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, mar. 11 mar ,8 5,6-25, 5,1 Etniske har haft en stigning på 8 % i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse over det sidste år. Det er især antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp der er steget. Kilde: Jobindsats.dk