Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere.

Transkript

1 Videnblad nr juni 2011 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer 2 & Mariann Chriél 2. 1) Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, Grenåvej 14, DK 8410 Rønde, Danmark. P.S.: psu@dmu.dk, O.R.T: oth@dmu.dk 2) Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Faggruppe for Pelsdyr og Vildt, Hangøvej 2, DK 8200 Aarhus N, Danmark. A.S.H.: ansh@vet.dtu.dk, M.C.: march@vet.dtu.dk Sammendrag I løbet af jagtsæsonen modtog CVS oplysninger om 699 rådyrs sundhedsstilstand fra jægere og andre borgere på Ni ud af ti dyr var nedlagt under jagt eller påkørt, 7 % var dødfundne eller svækkede dyr. Ud fra dette materiale har det været muligt at danne sig det første billede over udbredelse og forekomst af svælgbremselarver, pelslus, flåter og snabelsko. De foreløbige data tyder på, at der kan være lokale forskelle i forekomst og hyppighed af svælgbremselarver, pelslus og snabelsko, hvorimod det er for tidligt at danne sig et billede over eventuelle lokale forskelle i belastningen af flåter. 1

2 Introduktion Med internettets udbredelse og stadige integrering i vores daglige liv er det blevet lettere at dele viden. Dette gælder i høj grad også overvågning af natur og dyreliv. Systematiske registreringer af simple sundhedsparametre foretaget af borgere fra hele landet, vil i fremtiden kunne blive et værdifuldt værktøj for overvågning af vildtbestande og deres sundhedstilstand. I maj 2010 lancerede Center for Vildtsundhed (CVS) et indtastningsmodul på hjemmesiden hvor jægere og andre borgere kan registrere simple oplysninger så som køn, alder, vægt samt eventuelle sygdomstegn på nedlagte, trafikdræbte eller dødfundne rådyr. I løbet af de første 10 måneder efter åbningen af indtastningsmodulet indkom oplysninger om i alt 699 rådyr, hvoraf 87 % var nedlagt i forbindelse med jagt. På baggrund af dette materiale opsummeres i det følgende forekomsten af (1) svælgbremselarver, (2) flåter, (3) pelslus og (4) snabelsko blandt danske rådyr. Forekomst og udbredelsesmønsteret for diarré, der sættes i forbindelse med den fynske rådyrsyge er beskrevet i et særskilt videnblad fra CVS. Materialets sammensætning Ni ud af ti dyr var meddelt nedlagt ved jagt eller påkørt (Tabel 1, Fig. 1). De kan derfor betragtes som et tilfældigt udsnit af bestandene. Omkring 7 % af de rapporterede dyr var enten fundet som faldvildt, syge eller svækkede. Disse dyr kan give en indikation om forekomst af lokale sygdomsforhold. Registreringsmåde Køn Alder Jagt Trafikdræbt Dødfundet Anden årsag Ikke angivet Hun Han ikke angivet voksen ung lam Figur 1 Rådyr indrapporteret til i perioden fra maj 2010 marts 2011 fordelt på registreringsmetode, køn og alder. 2

3 Materialet bestod af flere hanner end hunner (Fig. 1), hvilket skyldes, at 37 % af alle indrapporterede dyr var nedlagt under bukkejagten. Selv om hovedparten af dyrene var voksne, var lam og årsdyr også repræsenteret i materialet (Fig. 1), hvilket gør det muligt at undersøge for aldersspecifikke sundhedsforhold. Vægtoplysninger var opgivet for 94 % af alle dyr, længden af forbenet var angivet for 61 %. Når det samlede materiale bliver større, vil disse oplysninger kunne bruges til at estimere en eventuel variation i kropstørrelse og kondition mellem år, landsdele og landskabstyper. Registreringsmetode Måned Jagt Trafikdræbt Dødfundet Andet Ikke angivet Totalt Procentvis andel Januar % Februar % Marts % April % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % Totalt % Procentvis andel 87% 3% 4% 3% 2% 100% Tabel 1. Oplysninger om rådyr indrapporteret til i perioden fra maj 2010 marts 2011 fordelt på registreringsmetode og måned. Bemærk, at også rådyr, der er registreret før indrapporteringsperioden er medtaget. 3

4 Forekomst af svælgbremser Figur 2. Svælgbremselarver hos rådyr. Foto: DTU Veterinærinstituttet. Da svælgbremselarver (Fig. 2) kun er synlige i svælget i maj juli, kan forekomst og udbredelse af svælgbremser kun vurderes på dyr fra bukkejagten (maj juli). Af de 282 rådyr fra denne periode var 80 (28 %) inficeret med svælgbremselarver. Geografisk var fordelingen dog meget ujævn, idet ingen dyr var inficeret nord for Djursland. Dyr inficeret med svælgbremselarver var hyppige på Bornholm, Midtsjælland, Lolland Falster, Østfyn og dele af det centrale Jylland, hvor mere end halvdelen af dyrene var inficeret (Fig. 3). Det vil i de kommende år være interessant at se om det udbredelsesmønster som fremgår af data indsamlet i ændrer sig i de kommende år. Et større datamateriale vil desuden gøre det muligt at undersøge sammenhængen mellem infektion med svælgbremselarver og fx dyrenes kondition og alder. 4

5 Hyppighed af svælgbremse (maj-juli) 0-9% 10-18% 19-27% 28-36% 37-46% 46-55% 56-64% 65-73% 74-83% Figur 3. Forekomst af rådyr i maj juli 2010 henholdsvis med (sorte symboler) og uden svælgbremselarver (gule). Kortets baggrundsfarver angiver den beregnede lokale forekomst af svælgbremselarver baseret på de indrapporterede data. I områder med en stor tæthed af punkter (rådyr), vil den lokale hyppighed af rådyr med svælgbremser være estimeret med meget større sikkerhed end i områder med en lav tæthed af punkter. I de hvide områder på kortet har det ikke været muligt at give noget estimat overhovedet pga. af manglende data. Forekomst af pelslus Pelslus blev fundet på 45 ud af 626 nedlagte eller trafikdræbte rådyr (7 %). Pelslus blev fundet hele året, men var lidt hyppigere i maj juni (11 %) end fra oktober til januar (5 %). Forskellen i hyppighed mellem måneder var statistisk signifikant (P = 0,016). Der var ingen forskel i forekomst i forhold til køn eller alder. Pelslus blev rapporteret fra hele landet, men tilsyneladende med noget vekslende lokal hyppighed (Fig. 4). Med yderligere indberettede dyr vil det endvidere være muligt at undersøge i hvilken grad den lokale forekomst hænger sammen med bestandstæthed og landskabsforhold samt i hvilket omfang inficerede dyr måtte vise tegn på lavere kropsvægt. 5

6 Forekomst af pelslus Med pelslus Uden pelslus 0 4 % 4 8 % 8 12 % % % % % % % Figur 4. Forekomst af pelslus hos nedlagte og trafikdræbte rådyr i Flåter Næsten alle rådyr fra sommerperioden havde flåter på sig (Fig. 5). Denne andel faldt i løbet af efteråret til 17 % for december januar måned. Når der tages hensyn til at geografiske forskelle i registreringsdato (fx er de fleste rådyr i Vestjylland fra bukkejagten, hvor næsten alle dyr har flåter), ses ikke et tydeligt geografisk mønster, idet flåter forekommer i alle landsdele (Fig. 6). Et større datamateriale fra hele landet er nødvendigt for at kunne påvise eventuelle forskelle i forekomst af flåter mellem landsdele, landskabstyper eller som funktion af lokale bestandstætheder. Når der tages højde for den sæsonmæssige variation var der ikke forskel i forekomsten af flåter mellem køn og aldersgrupper. 6

7 Antal flåter hos hos rådyr rådyr fordelt delt på på måned måned > 5 100% Relativ fordeling 80% 60% 40% 20% 0% maj (n=197) juni (n=54) juli (n=17) oktober (n=52) november (n=151) december (n=84) januar (n=64) Figur 5. Relativ fordeling af forekomsten af flåter (scoret som ingen flåter, 1 5 flåter eller mere end 5 flåter ) af nedlagte og trafikdræbte rådyr fra maj 2010 januar 2011 (n = antal dyr). 7

8 Forekomst af flåter på rådyr (nedlagte + trafikdræbte dyr) Med flåter Uden flåter maj-august sept-april Figur 6. Geografisk fordeling af forekomsten af flåter hos rådyr som var skudt eller påkørt. 8

9 Snabelsko Snabelsko er en lidelse hos rådyr som medfører at klovene vokser sig meget lange. I nogle tilfælde er både bi og hovedklove forvoksede. Årsagen er ukendt, men lidelsen menes at være arvelig. Ud af de 699 rådyr, der blev indrapporteret, havde 25 snabelsko. Det drejede sig om 23 rådyr nedlagt under jagt, ét aflivet og ét observeret. Dette svarer til 4 % af alle rapporterede dyr. Forekomsten var ligeligt fordelt mellem bukke og råer samt mellem aldersgrupper. Geografisk kunne noget tyde på en klumpning af tilfælde i dele af Østjylland og på Østfyn, mens ingen tilfælde er blevet rapporteret fra Nord, Vest eller Sønderjylland samt Bornholm (Fig. 7). Det bliver interessant at se om dette mulige geografiske mønster kan genfindes i de kommende år. Forekomst af snabelsko 0 5 % 5 9 % 9 14 % % % % % % % Figur 7. Geografisk fordeling af rådyr med snabelsko i indrapporteret til 9

10 Afsluttende bemærkninger og perspektiver I jagtsæsonen svarer mængden af indrapportede rådyr til under en halv procent af det samlede jagtudbytte ( i ). Konklusionen er derfor, at basale oplysninger om vildtets køns, alders og sundhedstilstand som på denne måde indrapporteres med præcis geografisk reference, i fremtiden kan være en vigtig kilde til at opnå en mere præcis viden om vildtets sundhedstilstand i forskellige landsdele og de faktorer som har indflydelse på herpå. Dette gælder både forekomst af sygdomme og parasitter såvel som demografiske (køn, alder) og fænologiske (størrelse, vægt) parametre. Det er imidlertid også klart, at (1) den præcision, hvormed man kan udtale sig om lokale forhold er snævert forbundet med datamaterialets størrelse samt, at (2) tolkningen af mønstre er sårbar i forhold til de typer af data som indrapporteres. Uden talrige og gode data er det ikke muligt at beskrive eventuelle lokale mønstre i sundhedstilstanden. Aktuelt kan der således være grund til at antage, at visse indrapporteringer af forekomster af iøjnefaldende symptomer som fx diarré og snabelsko i et vist omfang er blevet overrapporteret (dvs. at dyret kun blev indrapporteret fordi det havde et af disse tegn) i forhold til referencegruppen af normaldyr. Dette gælder også for nedlagte og trafikdræbte dyr. Hvis dette er tilfældet, giver vore analyser indtryk af at disse sygdomsfænomener er mere udbredte end det i virkeligheden er tilfældet. Fremover vil det derfor i forbindelse med indtastningen være muligt at angive om data fra alle nedlagte eller fundne rådyr indrapporteres eller om oplysningerne kun er indrapporteret, fordi rådyret havde et særligt symptom. Vi vil afslutningsvist rette en stor tak til alle de bidragsydere som i det forgangne år har taget sig tid at indtaste oplysninger om rådyr. Vi håber samtidigt, at de resultater vi har kunnet uddrage fra de første 699 dyr vil inspirere endnu flere til at indrapportere sundhedsdata på rådyr: Jo flere dyr vi får informationer om, jo mere detaljeret et billede kan tegnes over sundhedstilstanden. På sigt vil informationerne endvidere kunne danne udgangspunkt for en vurdering af ændringer i de danske rådyrbestandes sundhedstilstand. 10