Hel igen efter benamputation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hel igen efter benamputation"

Transkript

1 Hel igen efter benamputation Fantomfornemmelser gør det muligt at mærke underlaget med protesen, der således bliver en naturlig del af kroppen. AF ELISABETH BOMHOLT ØSTERGAARD, FYSIOTERAPILÆ- RER, JCVU ILLUSTRATION GITTE SKOV indgang Efter en benamputation skal protesen bruges mest muligt for at kunne blive en del af kroppen og personen. Fantomfornemmelser er et mål i sig selv, fordi de kan medvirke til, at protesen føles mere naturlig, som en integreret del af kroppen og personen. Fokus skal på et tidspunkt fjernes fra kroppen igen, så kroppen atter kan blive fraværende og dermed give plads til, at opmærksomheden kan rettes andre steder hen. Dette er nogle af resultaterne fra et projekt, jeg gennemførte i forbindelse med min masteruddannelse i sundhedsantropologi. En detaljeret beskrivelse af projektet og resultaterne kan læses i min masterafhandling, indgang Et antropologisk feltstudie belyser, hvad der skal til for at men- (Østergaard 2006). der er publiceret på hjemmesiden ffy.dk nesker føler sig hele igen efter en Jeg har i afhandlingen fokus på, hvordan benamputation. Resultaterne har mennesker, der har fået amputeret en del generel betydning for fysioterapeutisk praksis og er anvendelige krop i forløbet efter amputationen og i af deres ben, oplever sig selv og deres i forbindelse med kriser, sygdom, genoptagelsen af et hverdagsliv. Oplever skader og handicap. de for eksempel at føle sig hele igen og at blive reintegreret i samfundet og hvad har afgørende betydning i processen for at kunne genoptage et hverdagsliv? Det, disse mennesker har fortalt og vist mig, har betydning for fysioterapeutisk og sundhedsprofessionel praksis, hvilket er fokus for denne artikel. UNDERSØGELSEN Jeg har i foråret 2006 gennemført syv ugers feltarbejde blandt ni mennesker (informanter), der havde fået amputeret en del af et ben, og blandt seks sundhedsprofessionelle, hvoraf fire var fysioterapeuter. Informanterne bestod af fem kvinder og fire mænd i alderen 42 år til 67 år. Informanterne i afhandlingen benævnes ved pseudonym. De ni informanter havde amputationen på forskellig tidsmæssig afstand (½-10 år). Jeg mødte informanterne forskellige steder og flere af dem adskillige gange. Antropologen må ind i den verden, der undersøges, og det gøres ved at tage plads i den, skriver antropologen Kirsten Hastrup i sin lærebog (se referenceliste, 2003:10). I mit feltarbejde delte jeg tid og rum med informanterne. Jeg var hjemme hos tre, med én på café, var sammen med én på arbejde, mødte syv på et fysioterapeutisk genoptræningssted for mennesker med benamputation (GS) og havde opfølgende telefonmøde med seks. På GS deltog jeg i forskellige aktiviteter bl.a. individuel fysioterapi, holdtræning, bassintræning, lægeundersøgelse, adskillige kaffe-, vand-, frugt- og frokostpauser. Jeg havde formelle og uformelle møder med stedets fysioterapeuter, øvrige sundhedsprofessionelle, informanter og øvrige brugere. Nogle af informanterne havde tilknytning til GS, andre ikke. Jeg anvendte deltagerobservation (aktiv, moderat og passiv), fokusgruppediskussion (Hardon 2001) og kvalitative interviews (semistrukturerede og ustrukturerede) (Bernard 2002). INDSIGT OG ERKENDELSE Der er ikke tidligere lavet feltarbejde på dette område. Baseret på et antropologisk feltarbejde og belyst gennem antropologisk teori bidrager dette studie med ny viden om, hvad der har afgørende betydning for, om et menneske i forbindelse med amputation kan vende tilbage til et tilfredsstillende hverdagsliv. Studiet har tilvejebragt ny viden om inkorporation af proteser, fantomfornemmelser, en fraværende krop og opnåelse af følelse af helhed. Studiet har desuden bidraget med ny viden om rehabilitering i rituel belysning med fokus på kroppens rolle. De syv ugers feltarbejde giver indblik i menneskers fortællinger og handlinger på et givent tidspunkt i deres fakta om... Fantomfornemmelser og fantomsmerter Fantomarmen er ikke nogen forestilling om armen, men det ambivalente nærvær af en arm (Merleau-Ponty 1994:19). Læs mere i masterafhandlingen side 16. 6

2 Jeannette fortalte at protesen allerede var en del af hende, selvom benet blev amputeret for kun ¾ år siden: Den er jo en del af mig! Jeg bruger den jo til at gå på. Den har været en del af mig længe [ ] Om aftenen, når jeg tager den af, så tager jeg en del af mig af. Jeg har vænnet mig til den. Når den står der, og jeg tager den på den er mig. Der står en del af mig, som jeg tager på (Østergaard 2006:18). feltstudie

3 Da jeg var med Henning til individuel fysioterapi, sagde fysioterapeuten: Protesen skal blive en del af dig som person!. Hun anbefalede, at protesen var på fra morgen til aften og sagde, at det tager ca. tre år med diverse frustrationer, inden protesen bliver en del af en selv (Østergaard 2006:16). liv. Ni mennesker, der selv har oplevet amputation og seks mennesker med en sundhedsprofessionel tilgang. Et antropologisk feltarbejde kan aldrig frembringe repræsentativ viden, dertil vil dets omfang være for begrænset. Til gengæld kan det byde på nye indsigter gennem et dybdegående studie af en specifik gruppe menneskers liv, og bidrage med betragtninger og spørgsmål, som kan bruges i videre specifikke eller generelle diskussioner. Resultaterne fra mit feltarbejde peger på problemstillinger og forhold, som har været oversete/uerkendte i fysioterapeutisk praksis. Den genkendelse og begejstring, jeg har mødt hos kolleger, når jeg har præsenteret mit arbejde, fortæller mig, at nok har vi tumlet med spørgsmålene, men vi har ikke erkendt deres betydning for det, vi gør. Jeg mener, at mit arbejde i høj grad peger fremad mod nye undersøgelser og tiltag, som jeg vil skitsere forslag til sidst i denne artikel. INKORPORATION AF PROTESEN Alle ni informanter i dette studie følte sig hele, psykisk og fysisk. De var blevet sig selv igen - blot i en ny tilstand, og de fleste følte, at de igen var en del af samfundet. Forskellige forhold var afgørende for, at informanterne var nået hertil. Protesen blev for de fleste informanters vedkommende inkorporeret*, så den føltes som en del af dem som person og som en del af kroppen, efter at de i starten oplevede protesen tung, klodset og fremmed. Denne inkorporering indtraf for seks af informanternes vedkommende i løbet af ½-3 år; én var efter ¾ år midt Henning, Jeanette, Erling, Lone og Birgitte tænkte ikke længere på kroppen, når de for eksempel gik, svømmede, cyklede, dansede, løb på løbehjul, tog i byen eller besøgte venner. Kroppen blev glemt og kunne ikke mærkes i situationen, men både Lone og Henning fortalte, at de gang på gang var blevet overraskede over den overvældende træthed bagefter, hvor de så mærkede kroppen (Østergaard 2006:21). * Inkorporere kommer fra det latinske corpus krop. Drew Leder (1990) anvender begrebet inkorporation i betydningen bringe inden for kroppen. i processen, mens to informanter (efter ½ år og 4 år) ikke følte, protesen var blevet en del af dem. Resultaterne i dette studie peger på, at det ikke så meget er tiden som en aktiv indsats, der medvirker til inkorporation af protesen. Inkorporationen afhang først og fremmest af, at protesen blev brugt. Jo mere protesen blev brugt, jo hurtigere blev den inkorporeret. Dette kræver en veltilpasset protese og en velfungerende, stærk, ikke smertende stump. Perioden, inden protesen var færdig, følte informanterne typisk som ventetid. Stumpen blev svag, hvilket de først rigtig mærkede, når protesen endelig kom på. Henning udtrykte det således: Efter den lange ventetid kom benstumpen ud som en kogt porretop [ ] Benstumpens muskler var blevet ekstremt svage, så det var meget hårdt at komme i gang med at træne, og benet var meget usikkert at stå på. Ellen sagde: Bare tyngden af protesen - den var så tung det chokerede (Østergaard 2006:15). Alle informanter fremhævede specifik fysisk træning/ fysioterapi, fordi det gav fysisk, psykisk og socialt overskud og minimerede eller fjernede sekundære gener og var afgørende for, at protesen blev inkorporeret som en del af dem som person. Det gav for eksempel styrke til at bruge protesen, større udholdenhed, bedre balance og bedre jordforbindelse. Det er derfor relevant, at fysioterapeuterne lader patienterne arbejde aktivt med inkorporering af protesen, og at de fokuserer på at opnå indsigt i, hvad der i særlig grad medvirker til inkorporation. Det vil desuden være væsentligt at informere om, at protesen kan blive en del af personen, en forlængelse af kroppen og en forlængelse af den aktive følelsesradius, at man vil kunne komme til at mærke underlaget igen. Det er også muligt at inkorporere andre hjælpemidler. Filosoffen S. Kay Toombs (1999) har dissemineret sclerose. Hun har for eksempel beskrevet, hvordan hun føler sine grænser overskredet, hvis nogen begynder at skubbe hendes kørestol uden hendes tilladelse, som folk ofte gør i lufthavne og butikscentre (Toombs,1999). Hun argumenterer for, at sundhedsprofessionelle udvikler en større grad af opmærksomhed på og forståelse for, hvilke måder mennesker oplever inkorporation af forskellige hjælpemidler som for eksempel pacemaker, stok, benprotese eller kørestol. MÆRKER UNDERLAG MED PROTESEN Syv af de ni informanter mærkede underlaget og det punkt, hvor protesen ramte underlaget. Protesen var således blevet et område for følelse og sansning. Filosofferne Drew Leder (1990) og Maurice Merleau-Ponty (1994) anvender eksemplet med en blind mands stok. Stokken inkorporeres og bliver en forlængelse af kroppen, og den blinde mand begynder at føle gennem 8

4 Da jeg var med Henning til individuel fysioterapi, sagde fysioterapeuten (ftp): Protesen skal blive en del af dig som person!. Hun anbefalede, at protesen var på fra morgen til aften og sagde, at det tager ca. tre år med diverse frustrationer inden protesen bliver en del af en selv. Læs mere i masterafhandlingen side 16 pen ikke kunne glemmes, hvilket stjal fokus fra andre oplevelser. Drew Leder (1990) fremhæver netop dette fænomen, at kroppen under normale omstændigheder er fraværende, og først når kroppen melder sig og er til besvær, mærkes den. De fleste af informanterne oplevede, at de nu kunne glemme kroppen og have fokus andre steder. I fysioterapi er der ofte fokus på kropsbevidsthed, og det at mærke kroppen. Dette studie viser, at det er vigtigt at få fokus væk fra kroppen igen, så den atter bliver fraværende. På denne måde bliver der overskud til at rette opmærksomheden andre steder hen. POSITIVE FANTOMFORNEMMELSER Fantomfornemmelser kan føre til at protesen føles mere naturlig, som en integreret del af personen og kan sandsynligvis styrke processen mod at genvinde en oplevelse af helhed. Dette gør det relevant at arbejde aktivt med at opnå og bibeholde fantomfornemmelser og ikke kun informere om, at det er helt naturligt at opleve fantomfornemmelser. Fantomfornemmelser er et (del)mål i sig selv. Midlerne kan for eksempel være meditation, mærke efter, spænding/afspænding, visualisering og at bevæge den amputerede del (myoplastiske øvelser). Det at vippe med en fod virker således ikke kun mekanisk på DET RITUELLE PERSPEKTIV Inspireret af mit arbejde som fysioterapeut og mødet med mennesker, der var blevet adskilt fra deres tidligere liv, samt yderligere inspireret af de historier, jeg fik indsigt i under feltarbejdet, valgte jeg i min afhandling det rituelle perspektiv som overordnet analytisk ramme. Ifølge Eriksen (1998) må alle samfund forholde sig til, hvad man gør for at få en person fra én livsfase til en anden, og løsningen er næsten altid at finde i overgangsritualer. Van Gennep (1999) studerede og beskrev overgangsritualer forbundet med overgange i livet som fødsel, overgang fra barn til voksen, bryllup, graviditet, død og begravelse - over hele verden. Han demonstrerede, at der er et slående sammenfald i overgangsritualernes mønstre. Der er en gennemgående indre rækkefølge, og et overgangsritual udgør en sammenhængende bevægelse bestående af tre faser: En separations-, en liminal- og en integrations-/inkorporationsfase. I separationsfasen adskilles deltageren fra sin plads i samfundet og på en vis måde fra sig selv, og går herefter ind i liminalfasen, som er en overgangsfase rummende en transformation af personen, der i sidste fase integreres i sig selv og i samfundet med ny status. Inkorporation er specielt interessant, idet van Gennep netop opererer med både en kropslig integration og en social integration, hvilket er en vigtig pointe i dette studie. I forbindelse med begivenheder som for eksempel sygdom er der ligeledes grænser/tærskler, der skal overskrides. Livet består netop af at desintegrere og rekonstituere - at dø og at genfødes eller at handle, standse op, vente og hvile, for så at handle igen; denne gang anderledes (ibid). Eriksen (1998) beskriver til illustration overgangen fra dreng til mand hos kaguruerne i Tanzania: Separationen sker, når drengene føres ud af landsbyen ind i bushen; liminalfasen er perioden mellem selve omskæringen og tilbagevendingen, hvor de undervises i samfundets leveregler; og reintegrationen finder sted tilbage i landsbyen, hvor de smøres i olie, velsignes og får deres voksne navne. stokken. Punktet, hvor stokken rammer underlaget, bliver området for følelse og sansning. Henning udtrykte det således: I starten, hvor jeg havde fået protesen, mærkedes et kraftigt pres på benstumpen i protesen. Da var der, jeg havde fokus. Nu mærker jeg underlaget, men fokus flyttes op i benstumpen, når jeg begynder at belaste for meget. Erling fortalte, at han havde en fornemmelse af, at følelsen sad nede i foden: Jeg mærker legesager på gulvet, jeg mærker tæppet osv., jeg mærker ikke stumpen. Også Jeannette oplevede dette: Det er jo jorden, jeg mærker. For eksempel grus og ujævnt underlag. Ellen mærkede om underlaget var blødt mos eller ral (Østergaard 2006:19-20). Smerter eller gener i stumpen eller andre steder kunne dog gøre krav på opmærksomhed, så kroppen/stumcirkulation og heling samt på smerter, men kan medvirke til at bibeholde/opnå fantomfornemmelser, som informanterne fremhævede som betydningsfulde. Birgitte mediterede således dagligt for at opnå fantomfornemmelser; og Henning fortalte at, der i starten 10

5 havde været fantomsmerter, men at disse fortonede sig og forsvandt helt: Nu er der fantomfornemmelser, og det er egentlig hyggeligt at have dem, og protesen føles heller ikke som et unaturligt vedhæng, når der er fantomfornemmelser (Østergaard 2006:16). Alle informanterne oplevede i varierende grad at have fantomfornemmelser, at føle den amputerede del af benet. I starten havde der derudover typisk været fantomsmerter, som fire af informanterne stadig havde i varierende grad. Fantomsmerterne var ubehagelige; fantomfornemmelserne var derimod typisk behagelige. Fysioterapeuterne inddrog den amputerede del af benet (foden, knæet) i øvelser, hvor deltagerne for eksempel skulle bevæge fod/knæ, spænde og slappe af i musklerne, og mærke foden blive varm og tung. Erling kommenterede dette: Foden er jo med i øvelserne. Man føler jo foden, for eksempel at foden bliver tung. Det virker måske åndssvagt, men det er rigtigt! (Østergaard 2006:16). VIGTIGT AT HAVE EN BIL Det var afgørende for informanterne at have en bil, der gjorde det muligt for dem helt konkret at bevæge sig ud i samfundet. Til en fokusgruppediskussion blev Beskeden: Et brud i livet Lægen kom ind, og han sagde: Vi er nødt til at amputere! Han remsede en masse muligheder op og gjorde et stort nummer ud af, at livet ikke var forbi, når man får en del af benet amputeret. Jeg syntes alligevel, at livet var forbi. Det hele var ét stort chok. (Lone). Læs mere i masterafhandlingen side 12. deltagerne enige om: Bil, det er et spørgsmål om at komme ud i samfundet igen. Informanterne var blevet mere afhængige af en bil end tidligere, men det var svært at få hjælp til bilen fra kommune eller amt. Ellen oplevede for eksempel at få afslag fra amtet på både handicapbil og minicrosser med begrundelsen, at det ville være luksus, og at hun godt kunne bruge offentlige transportmidler. Men Ellen turde ikke bruge offentlige transportmidler, fordi hun havde svært ved at holde balancen i en bus, og hun følte sig derfor meget begrænset både i forhold til træning, fritidsinteresser, indkøb og til at kunne besøge sin familie i den anden ende af landet. Et uafhængigt hverdagsliv og et arbejde, var stærkt 11

6 blå bog Elisabeth Bomholt Østergaard gennemførte i 2006 en masteruddannelse i sundhedsantropologi ved Københavns Universitet. Hun er uddannet fysioterapeut i 1984 fra Århus og tog i 1993 Videreuddannelsen til ledende og undervisende fysioterapeut. Hun har været ansat på forskellige hospitaler i Århus, bl.a. 10 år som klinisk underviser. Fra 1997 har hun været fysioterapilærer ved det, der nu hedder JCVU, Fysioterapeutuddannelsen. medvirkende til at informanterne følte sig som en del af samfundet igen. Dette medvirkede også til at, protesen blev brugt, hvilket var afgørende for, at den blev inkorporeret. JEG KAN Forskellige grænseoverskridende oplevelser af sejr betød noget for identiteten (jeg kan, jeg er) og havde på forskellig vis afgørende betydning for den enkelte. De fleste fremhævede én særlig oplevelse, som havde haft stor betydning. Henning nævnte således, at den største oplevelse ubetinget var en sommerhusferie med børnene, inden han fik sin protese. Henning var nervøs, men Det gik så godt! ; og Jeannette fremhævede en kanotur, som hendes søster kærligt pressede hende til at tage med på, inden hun fik sit proteseben. Jeannette fandt ud af noget om balance og gjorde god brug af styrke i overkrop og arme. Det var hårdt, men godt!. Ellen omtalte en løbeskole som grænseoverskridende, fordi det var meget svært at løbe, når hun ikke havde noget knæ, men det lykkedes. En ro-dag havde desuden givet Ellen lyst til at ro og måske melde sig ind i en roklub (Østergaard 2006:33). Det er relevant, at fysioterapeuter medvirker til at sætte succes som delmål og motiverer patienterne til at prøve grænser af, fordi det kan give oplevelser af sejr, og fordi jeg kan indvirker på jeg er ud fra et perspektiv med kroppen som subjekt (Merleau-Ponty 1994). AT FØLE SIG SET At føle sig set som den person man er, havde stor betydning for informanterne, og de huskede oplevelser af at blive set såvel som ikke at blive set. Således fortalte Birgitte, at lægens tilgang gjorde, at hun følte sig set, hvilket fik stor betydning for hende. Han satte sig ned og tog sig god tid. Flere af informanterne huskede tydeligt, at lægen ikke tog sig tid, at han for eksempel ikke engang satte sig ned, da han gav beskeden om amputation. Flere af informanterne havde følt sig meget alene og havde netop ikke følt sig set. På Genoptræningstedet oplevede de derimod at blive set. Det var godt at komme et sted, hvor de kærede sig om én, som den jeg er! Det er indlysende, at sundhedsprofessionelle skal have 12

7 fokus på at give den enkelte en oplevelse af at føle sig set. Det understreges både af resultaterne i dette studie og af andre for eksempel Dalsgaard 2004; Goffman 1990; Murphy Sundhedsprofessionelle skal i hele forløbet være opmærksomme på dette og måske udvikle ritualer for at huske det, fordi det er så væsentligt. Den sundhedsprofessionelles kropssprog er særlig vigtigt, især helt konkret at sætte sig ned og selvfølgelig at se, have øjenkontakt og lytte til patienten og give sig god tid. AT MØDE ANDRE I SAMME SITUATION Det var rart for informanterne at møde andre i samme situation som dem selv. Det gjorde, at de ikke følte sig fuldstændig alene, at de lettere kunne sætte sig i hinandens situation, og at de bedre kunne udveksle følelser, tanker, problemer, erfaringer, ideer og få ny inspiration. De sundhedsprofessionelle bør som minimum oplyse om muligheden af at møde andre og helst opfordre patienterne til at kontakte Amputationskredsen og få besøg af en, der har prøvet hele forløbet. Det vil også være relevant, at sundhedsprofessionelle på sygehuset tilrettelægger gruppetilbud til mennesker, der har fået amputeret en ekstremitet. BILLEDE AF BENET FØR AMPUTATION Flere af informanterne havde spekulationer om, hvordan benet egentlig havde set ud; om der kunne have været gjort mere for at bevare det, og hvad der egentlig var blevet af benet. De følte sig ikke informerede og havde heller ikke spurgt til det. En af informanterne havde tilfældigt oplevet, at et fotografi af benet, som det havde set ud før amputationen, efterfølgende gav vished, ro og afklaring. Fotografier og information hjalp en af informanterne. Kan det tænkes, at det kunne hjælpe andre? Det er sådan en nem og enkel ting at sørge for, at benet fotograferes inden amputationen, hvilket giver mulighed for at vise billederne, hvis der er behov for det. ET RITUELT PERSPEKTIV Set i et rituelt perspektiv (van Gennep 1999; Turner 1996) havde informanterne bevæget sig fra en separationsfase, gennem en liminalfase til en integrationsfase (se figur 1, og faktaboks side 10). Det var især lægens besked om, at benet skulle amputeres, der markerede separationen fra informantens hidtidige position i samfundet. Dette brud blev endeligt og kropsligt konsolideret ved selve amputationen. Herefter befandt informanterne sig i en liminalfase, hvor de ikke var sig selv. De følte sig alene, isolerede og uden for samfundet. De følte sig som patienter, eller blot som et ben, og på den måde uden for samfundet. Ifølge Turner (1996: 511) kendetegnes liminalfasen ved, at individet ikke længere er som før og endnu ikke kender sit fremtidige liv og status; individet er ikke længere klassificeret og har endnu ikke fået en ny klassifikation. Det var især det at få et arbejde og et uafhængigt hverdagsliv, føle sig hel og sig selv igen og at kunne glemme kroppen, der markerede overgangen fra liminalfasen til integrationsfasen. Mit studie viser, at de fleste informanter bevægede sig ud af liminalfasen over i integrationsfasen. Det rituelle perspektiv er en måde at anskue sygdomsprocessen og det nye liv på. Det er en måde at tænke om sygdom på, som er anvendelig, fordi det er enkelt, konkret og giver mening, og fordi folk kan se sig selv i dette perspektiv. I mit studie har det drejet sig om tabet af et ben, men det kunne også være tabet af et bryst eller det at få en sygdom. Det rituelle perspektiv kan anvendes i en bredere sammenhæng i forbindelse med kriser, skader, sygdom og handicaps mere generelt. Det er en ramme, der kan give forståelse og indsigt og måske også rumme håb og motivation. Rammen inspirerer desuden til at se den enkeltes forløb i et samfundsmæssigt perspektiv frem for som et isoleret forløb. At få et ben amputeret er ikke kun en individuel krise, men et skift i social position, hvor samfundet er med til at tilskrive handlinger betydninger. Det rituelle perspektiv kan således bidrage til udvikling af den sundhedsprofessionelles praksis. RÅD TIL SUNDHEDSPROFESSIONELLE Mit studie viser, at det er vigtigt, at fysioterapeuter i genoptræningen af patienter, der har gennemgået en amputation, arbejder med inkorporation af protesen, Separation Amputation/Besked om amputation Adskilt fra tidligere liv, hverdag, krop, arbejde, fritid Liminalfase Ikke længere klassificeret og endnu ikke klassificeret. Hverken eller + både og Ikke længere som før og fremtidigt liv er ukendt Ikke sig selv Udenfor samfundet Patient Transformerende faktorer (Re)-integration /(re)-inkorporation Ny/anden status/tilstand Nyt/andet liv Ny/anden hverdag Ny/anden krop Protese (Re)-integration i samfundet Sig selv - i ny tilstand 13

8 DEN FRAVÆRENDE KROP I det daglige har vi opmærksomheden rettet mod det, vi er i gang med, og mod mennesker omkring os. Drew Leder (1990) fremhæver, at kroppen er fraværende i disse daglige situationer, som udgør størstedelen af vores liv; vi glemmer kroppen, når den ikke er genstand for vores bevidste opmærksomhed (body dis-appearance). Kroppen melder sig oftest negativt. Først når vi får ondt, eller hvis en færdighed ikke er inkorporeret, rettes opmærksomheden mod kroppen. I sådanne situationer kan det smertende/uinkorporerede sted til gengæld stjæle fokus, energi og opmærksomhed fra det, vi ellers ville være optaget af at opleve eller gøre (body dys-appearance). Kroppen kan således melde sig ved for eksempel smerte og miste sin fraværende position. Læs mere om den fraværende krop i masterafhandlingen side 20. Lone: Han (lægen) viste og fortalte, og jeg kunne selv se, at det ikke kunne have været reddet, hvilket jeg ellers havde spekuleret på. Jeg kunne ikke holde ud at se på benet, inden (det skulle amputeres). Det var godt at se billederne (Østergaard 2006:28). opnåelse og bibeholdelse af fantomfornemmelser og med at få fokus væk fra kroppen igen. Lægen eller andre sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på patientens behov for at blive set og huske at sætte sig ned, når der for eksempel skal gives besked om, at benet skal amputeres. Der bør tages kliniske fotografier af benet inden amputationen. Det er overordentlig vigtigt at patienterne får besøg af en anden person, der er amputeret. Personalet på sygehuset bør informere om denne mulighed og huske at opfordre patienterne til at tage kontakt til Amputationskredsen. Mit studie viser desuden, at en bil er en nøgle til at kunne bevæge sig ud i samfundet igen og til at opnå et uafhængigt hverdagsliv. Sluttelig skal fremhæves, at det rituelle perspektiv giver mening i forbindelse med kriser, sygdom og handicaps. Mit studie har afdækket en række problemstillinger, der ville være relevante at undersøge nærmere. Det drejer sig specielt om: Inkorporation af redskaber, og i hvad der i særlig grad medvirker til inkorporation. Bibeholdelse af fantomfornemmelser. Fotografiers betydning i forbindelse med amputation. Behovet for at sige farvel til sit ben. LITTERATUR Bernard, H. Russell (2002) Interviewing: Unstrutured and Semistructured. I: Bernard, R. Research methods in anthropology. Qualitative and quantitative approaches. Wallnut Creek: Alta Mira Press, pp Dalsgaard, Anne Line (2004) Matters of Life and Longing. Female Sterilisation in Northeast Brazil. København: Museum Tusculanum Press. Eriksen, Thomas Hylland (1998) Små steder store spørgsmål, Oslo: Universitetsforlaget Goffman, Erving (1990 [1963]) Stigma: Notes of the Management of Spoiled Identity. London: Penguin Books. Hardon, Anita et al (2001) Applied Health Research. Anthropology of Health and Health Care. Amsterdam: Het Spinhuis. Hastrup, Kirsten (2003) (red.) Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag. Leder, Drew (1990) The Absent Body. Chicago: The University of Chicago Press. Merleau-Ponty, Maurice (1994 [1945]) Kroppens fænomenologi [Pnénoménologie de la perception, 1. del, pp : Le Corps ]. Oversat fra fransk af Bjørn Nake. København: Det lille forlag. Murphy, Robert F. (1990 [1987]) The Body Silent, New York: W. W. Norton & Co. Toombs, S. Kay (1999) What does it mean to be somebody? Phenomenological reflections and ethical quandairies. I: Cherry, M.J. (ed.) Persons and their Bodies: Rights, Responsibilities, Relationships. Dordrecht, The Netherlands: Kluwer Academic Publishers, pp Turner, Victor W. (1996 [1970]) Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passage. I.: Eriksen,T.H. Sosialantropologiske Grunntekster, Oslo: Gyldendal Norsk Forlag, pp Van Gennep, Arnold (1999 [1909]) Rites de Passage: Overgangsriter [Les rites de passage]. Oversat fra fransk til norsk af Erik Ringen. Oslo: Pax Forlag. Østergaard, Elisabeth Bomholt (2006) Protesen er også mig. En antropologisk undersøgelse af, hvordan mennesker, der har fået amputeret en del af et ben, oplever at føle sig hele, at benprotesen inkorporeres og at blive reintegreret i samfundet. Masterspeciale i Sundhedsantropologi. København: Institut for Antropologi, Københavns Universitet, dk/sw9427.asp

Hel igen efter amputation og vejen dertil

Hel igen efter amputation og vejen dertil Hel igen efter amputation og vejen dertil Fagfestival marts 2009, Odense Lektor, PT, MSA, Dip.pæd. VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Århus Videncenter for Sundhedsfremme, -teknologi og

Læs mere

Protesen er også mig

Protesen er også mig Masterspeciale i Sundhedsantropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Juni 2006 Protesen er også mig En antropologisk undersøgelse af, hvordan mennesker, der har fået amputeret en del af

Læs mere

Fysioterapeutenwww.fysio.dk

Fysioterapeutenwww.fysio.dk Nr. 19/november/2006 88. årgang New look Repræsentantskabet skal tage stilling til forslag om nyt navn og logo. Side 19 Fysioterapeutenwww.fysio.dk Hel igen Fantomfornemmelser efter benamputation er et

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Østergaard, E. B. (2006). Hel igen efter benamputation. Fysioterapeuten, (19), 6-14.

Citation for pulished version (APA): Østergaard, E. B. (2006). Hel igen efter benamputation. Fysioterapeuten, (19), 6-14. Danish University Colleges Hel igen efter benamputation Østergaard, Elisabeth Bomholt Published in: Fysioterapeuten Publication date: 2006 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

SMOF symposium 29. november 2013

SMOF symposium 29. november 2013 SMOF symposium 29. november Den Bio-Psyko-Sociale model i et sundhedsantropologisk perspektiv Placebo & Kommunikation Eva Hauge, DipMDT, Master i Sundhedsantropologi (MSA) Specialist i muskuloskeletal

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Mindfulness & singleture

Mindfulness & singleture 016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Eve Nyd en uge i balance sammen med andre der rejser alene Mindfulness & singleture Mindfulness

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Protese Evaluerings Spørgeskema

Protese Evaluerings Spørgeskema Protese Evaluerings Spørgeskema Instruktioner: Dette spørgeskema indeholder spørgsmål omkring din protese og hvordan du oplever at leve med en protese i din dagligdag. Når du læser hvert enkelt spørgsmål,

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Masterprojekt i Sundhedsantropologi

Masterprojekt i Sundhedsantropologi Masterprojekt i Sundhedsantropologi Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Fysioterapeut, DipMDT,MSA Disposition Sundhedsantropologi Baggrund for projektet / projektidé Projektet Metode /

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL) Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) KONTAKT FYSIOTERAPEUT: Udarbejdet af fysioterapeuterne på Århus Sygehus, 2009. Tlf. 89 49 73 50, Revideret marts 2009. Ophavsretten tilhører

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

ning Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs.

ning Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs. Genoptræning ning Udført af: Forebyggelse og Sundhed (Forebyggelse og Sundhed) Antal besvarelser: 29 Udførelsestidspunkt: 7-6-2 8:2:28 Info: Dataindsamlingen afsluttet. Genoptræning ning Hvor foregik din

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv UDVIKLING ELLER FORFALD? Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv Loa Kristine Teglgaard Christensen Ph.d.-studerende Om projektet Status Formål: Hvordan oplever borgere,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik Den 12. september 2014 Notat: Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik 1. Indledning I forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

er næsten sørøver En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke

er næsten sørøver En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke Emilies far er næsten sørøver En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke 2011 PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Tekst: Amanda Mottelson og Mette Gylling

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Bilag 6 Gruppeopdeling af besvarelserne Gruppe A Besvarelser hvor deltageren har opnået bedre balance. 1. Gruppe A Gangdistance

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 Til patienter, som skal have foretaget amputation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Efter operationen... 4 Smertebehandling...

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV?

SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV? SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV? Konference torsdag d. 01.03.2007 kl. 14.00-16.30. Dagens program: 14.00-14.05 Velkomst ved Christine Schmidt og Anne Marie Bull Jensen. 14.05-15.00 Foredrag ved forfatter

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet)

Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Formål Formålet med denne patientinformation er at give dig og dine pårørende oplysning og vejledning omkring amputationsforløbet.

Læs mere

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79 Sundhedsudvalget 2010-11 L 46 Bilag 17 Offentligt 1 Bilag L46. Folketinget, Christiansborg, 1240 København K Att.: Folketingets sundhedsudvalg. Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere