Hel igen efter benamputation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hel igen efter benamputation"

Transkript

1 Hel igen efter benamputation Fantomfornemmelser gør det muligt at mærke underlaget med protesen, der således bliver en naturlig del af kroppen. AF ELISABETH BOMHOLT ØSTERGAARD, FYSIOTERAPILÆ- RER, JCVU ILLUSTRATION GITTE SKOV indgang Efter en benamputation skal protesen bruges mest muligt for at kunne blive en del af kroppen og personen. Fantomfornemmelser er et mål i sig selv, fordi de kan medvirke til, at protesen føles mere naturlig, som en integreret del af kroppen og personen. Fokus skal på et tidspunkt fjernes fra kroppen igen, så kroppen atter kan blive fraværende og dermed give plads til, at opmærksomheden kan rettes andre steder hen. Dette er nogle af resultaterne fra et projekt, jeg gennemførte i forbindelse med min masteruddannelse i sundhedsantropologi. En detaljeret beskrivelse af projektet og resultaterne kan læses i min masterafhandling, indgang Et antropologisk feltstudie belyser, hvad der skal til for at men- (Østergaard 2006). der er publiceret på hjemmesiden ffy.dk nesker føler sig hele igen efter en Jeg har i afhandlingen fokus på, hvordan benamputation. Resultaterne har mennesker, der har fået amputeret en del generel betydning for fysioterapeutisk praksis og er anvendelige krop i forløbet efter amputationen og i af deres ben, oplever sig selv og deres i forbindelse med kriser, sygdom, genoptagelsen af et hverdagsliv. Oplever skader og handicap. de for eksempel at føle sig hele igen og at blive reintegreret i samfundet og hvad har afgørende betydning i processen for at kunne genoptage et hverdagsliv? Det, disse mennesker har fortalt og vist mig, har betydning for fysioterapeutisk og sundhedsprofessionel praksis, hvilket er fokus for denne artikel. UNDERSØGELSEN Jeg har i foråret 2006 gennemført syv ugers feltarbejde blandt ni mennesker (informanter), der havde fået amputeret en del af et ben, og blandt seks sundhedsprofessionelle, hvoraf fire var fysioterapeuter. Informanterne bestod af fem kvinder og fire mænd i alderen 42 år til 67 år. Informanterne i afhandlingen benævnes ved pseudonym. De ni informanter havde amputationen på forskellig tidsmæssig afstand (½-10 år). Jeg mødte informanterne forskellige steder og flere af dem adskillige gange. Antropologen må ind i den verden, der undersøges, og det gøres ved at tage plads i den, skriver antropologen Kirsten Hastrup i sin lærebog (se referenceliste, 2003:10). I mit feltarbejde delte jeg tid og rum med informanterne. Jeg var hjemme hos tre, med én på café, var sammen med én på arbejde, mødte syv på et fysioterapeutisk genoptræningssted for mennesker med benamputation (GS) og havde opfølgende telefonmøde med seks. På GS deltog jeg i forskellige aktiviteter bl.a. individuel fysioterapi, holdtræning, bassintræning, lægeundersøgelse, adskillige kaffe-, vand-, frugt- og frokostpauser. Jeg havde formelle og uformelle møder med stedets fysioterapeuter, øvrige sundhedsprofessionelle, informanter og øvrige brugere. Nogle af informanterne havde tilknytning til GS, andre ikke. Jeg anvendte deltagerobservation (aktiv, moderat og passiv), fokusgruppediskussion (Hardon 2001) og kvalitative interviews (semistrukturerede og ustrukturerede) (Bernard 2002). INDSIGT OG ERKENDELSE Der er ikke tidligere lavet feltarbejde på dette område. Baseret på et antropologisk feltarbejde og belyst gennem antropologisk teori bidrager dette studie med ny viden om, hvad der har afgørende betydning for, om et menneske i forbindelse med amputation kan vende tilbage til et tilfredsstillende hverdagsliv. Studiet har tilvejebragt ny viden om inkorporation af proteser, fantomfornemmelser, en fraværende krop og opnåelse af følelse af helhed. Studiet har desuden bidraget med ny viden om rehabilitering i rituel belysning med fokus på kroppens rolle. De syv ugers feltarbejde giver indblik i menneskers fortællinger og handlinger på et givent tidspunkt i deres fakta om... Fantomfornemmelser og fantomsmerter Fantomarmen er ikke nogen forestilling om armen, men det ambivalente nærvær af en arm (Merleau-Ponty 1994:19). Læs mere i masterafhandlingen side 16. 6

2 Jeannette fortalte at protesen allerede var en del af hende, selvom benet blev amputeret for kun ¾ år siden: Den er jo en del af mig! Jeg bruger den jo til at gå på. Den har været en del af mig længe [ ] Om aftenen, når jeg tager den af, så tager jeg en del af mig af. Jeg har vænnet mig til den. Når den står der, og jeg tager den på den er mig. Der står en del af mig, som jeg tager på (Østergaard 2006:18). feltstudie

3 Da jeg var med Henning til individuel fysioterapi, sagde fysioterapeuten: Protesen skal blive en del af dig som person!. Hun anbefalede, at protesen var på fra morgen til aften og sagde, at det tager ca. tre år med diverse frustrationer, inden protesen bliver en del af en selv (Østergaard 2006:16). liv. Ni mennesker, der selv har oplevet amputation og seks mennesker med en sundhedsprofessionel tilgang. Et antropologisk feltarbejde kan aldrig frembringe repræsentativ viden, dertil vil dets omfang være for begrænset. Til gengæld kan det byde på nye indsigter gennem et dybdegående studie af en specifik gruppe menneskers liv, og bidrage med betragtninger og spørgsmål, som kan bruges i videre specifikke eller generelle diskussioner. Resultaterne fra mit feltarbejde peger på problemstillinger og forhold, som har været oversete/uerkendte i fysioterapeutisk praksis. Den genkendelse og begejstring, jeg har mødt hos kolleger, når jeg har præsenteret mit arbejde, fortæller mig, at nok har vi tumlet med spørgsmålene, men vi har ikke erkendt deres betydning for det, vi gør. Jeg mener, at mit arbejde i høj grad peger fremad mod nye undersøgelser og tiltag, som jeg vil skitsere forslag til sidst i denne artikel. INKORPORATION AF PROTESEN Alle ni informanter i dette studie følte sig hele, psykisk og fysisk. De var blevet sig selv igen - blot i en ny tilstand, og de fleste følte, at de igen var en del af samfundet. Forskellige forhold var afgørende for, at informanterne var nået hertil. Protesen blev for de fleste informanters vedkommende inkorporeret*, så den føltes som en del af dem som person og som en del af kroppen, efter at de i starten oplevede protesen tung, klodset og fremmed. Denne inkorporering indtraf for seks af informanternes vedkommende i løbet af ½-3 år; én var efter ¾ år midt Henning, Jeanette, Erling, Lone og Birgitte tænkte ikke længere på kroppen, når de for eksempel gik, svømmede, cyklede, dansede, løb på løbehjul, tog i byen eller besøgte venner. Kroppen blev glemt og kunne ikke mærkes i situationen, men både Lone og Henning fortalte, at de gang på gang var blevet overraskede over den overvældende træthed bagefter, hvor de så mærkede kroppen (Østergaard 2006:21). * Inkorporere kommer fra det latinske corpus krop. Drew Leder (1990) anvender begrebet inkorporation i betydningen bringe inden for kroppen. i processen, mens to informanter (efter ½ år og 4 år) ikke følte, protesen var blevet en del af dem. Resultaterne i dette studie peger på, at det ikke så meget er tiden som en aktiv indsats, der medvirker til inkorporation af protesen. Inkorporationen afhang først og fremmest af, at protesen blev brugt. Jo mere protesen blev brugt, jo hurtigere blev den inkorporeret. Dette kræver en veltilpasset protese og en velfungerende, stærk, ikke smertende stump. Perioden, inden protesen var færdig, følte informanterne typisk som ventetid. Stumpen blev svag, hvilket de først rigtig mærkede, når protesen endelig kom på. Henning udtrykte det således: Efter den lange ventetid kom benstumpen ud som en kogt porretop [ ] Benstumpens muskler var blevet ekstremt svage, så det var meget hårdt at komme i gang med at træne, og benet var meget usikkert at stå på. Ellen sagde: Bare tyngden af protesen - den var så tung det chokerede (Østergaard 2006:15). Alle informanter fremhævede specifik fysisk træning/ fysioterapi, fordi det gav fysisk, psykisk og socialt overskud og minimerede eller fjernede sekundære gener og var afgørende for, at protesen blev inkorporeret som en del af dem som person. Det gav for eksempel styrke til at bruge protesen, større udholdenhed, bedre balance og bedre jordforbindelse. Det er derfor relevant, at fysioterapeuterne lader patienterne arbejde aktivt med inkorporering af protesen, og at de fokuserer på at opnå indsigt i, hvad der i særlig grad medvirker til inkorporation. Det vil desuden være væsentligt at informere om, at protesen kan blive en del af personen, en forlængelse af kroppen og en forlængelse af den aktive følelsesradius, at man vil kunne komme til at mærke underlaget igen. Det er også muligt at inkorporere andre hjælpemidler. Filosoffen S. Kay Toombs (1999) har dissemineret sclerose. Hun har for eksempel beskrevet, hvordan hun føler sine grænser overskredet, hvis nogen begynder at skubbe hendes kørestol uden hendes tilladelse, som folk ofte gør i lufthavne og butikscentre (Toombs,1999). Hun argumenterer for, at sundhedsprofessionelle udvikler en større grad af opmærksomhed på og forståelse for, hvilke måder mennesker oplever inkorporation af forskellige hjælpemidler som for eksempel pacemaker, stok, benprotese eller kørestol. MÆRKER UNDERLAG MED PROTESEN Syv af de ni informanter mærkede underlaget og det punkt, hvor protesen ramte underlaget. Protesen var således blevet et område for følelse og sansning. Filosofferne Drew Leder (1990) og Maurice Merleau-Ponty (1994) anvender eksemplet med en blind mands stok. Stokken inkorporeres og bliver en forlængelse af kroppen, og den blinde mand begynder at føle gennem 8

4 Da jeg var med Henning til individuel fysioterapi, sagde fysioterapeuten (ftp): Protesen skal blive en del af dig som person!. Hun anbefalede, at protesen var på fra morgen til aften og sagde, at det tager ca. tre år med diverse frustrationer inden protesen bliver en del af en selv. Læs mere i masterafhandlingen side 16 pen ikke kunne glemmes, hvilket stjal fokus fra andre oplevelser. Drew Leder (1990) fremhæver netop dette fænomen, at kroppen under normale omstændigheder er fraværende, og først når kroppen melder sig og er til besvær, mærkes den. De fleste af informanterne oplevede, at de nu kunne glemme kroppen og have fokus andre steder. I fysioterapi er der ofte fokus på kropsbevidsthed, og det at mærke kroppen. Dette studie viser, at det er vigtigt at få fokus væk fra kroppen igen, så den atter bliver fraværende. På denne måde bliver der overskud til at rette opmærksomheden andre steder hen. POSITIVE FANTOMFORNEMMELSER Fantomfornemmelser kan føre til at protesen føles mere naturlig, som en integreret del af personen og kan sandsynligvis styrke processen mod at genvinde en oplevelse af helhed. Dette gør det relevant at arbejde aktivt med at opnå og bibeholde fantomfornemmelser og ikke kun informere om, at det er helt naturligt at opleve fantomfornemmelser. Fantomfornemmelser er et (del)mål i sig selv. Midlerne kan for eksempel være meditation, mærke efter, spænding/afspænding, visualisering og at bevæge den amputerede del (myoplastiske øvelser). Det at vippe med en fod virker således ikke kun mekanisk på DET RITUELLE PERSPEKTIV Inspireret af mit arbejde som fysioterapeut og mødet med mennesker, der var blevet adskilt fra deres tidligere liv, samt yderligere inspireret af de historier, jeg fik indsigt i under feltarbejdet, valgte jeg i min afhandling det rituelle perspektiv som overordnet analytisk ramme. Ifølge Eriksen (1998) må alle samfund forholde sig til, hvad man gør for at få en person fra én livsfase til en anden, og løsningen er næsten altid at finde i overgangsritualer. Van Gennep (1999) studerede og beskrev overgangsritualer forbundet med overgange i livet som fødsel, overgang fra barn til voksen, bryllup, graviditet, død og begravelse - over hele verden. Han demonstrerede, at der er et slående sammenfald i overgangsritualernes mønstre. Der er en gennemgående indre rækkefølge, og et overgangsritual udgør en sammenhængende bevægelse bestående af tre faser: En separations-, en liminal- og en integrations-/inkorporationsfase. I separationsfasen adskilles deltageren fra sin plads i samfundet og på en vis måde fra sig selv, og går herefter ind i liminalfasen, som er en overgangsfase rummende en transformation af personen, der i sidste fase integreres i sig selv og i samfundet med ny status. Inkorporation er specielt interessant, idet van Gennep netop opererer med både en kropslig integration og en social integration, hvilket er en vigtig pointe i dette studie. I forbindelse med begivenheder som for eksempel sygdom er der ligeledes grænser/tærskler, der skal overskrides. Livet består netop af at desintegrere og rekonstituere - at dø og at genfødes eller at handle, standse op, vente og hvile, for så at handle igen; denne gang anderledes (ibid). Eriksen (1998) beskriver til illustration overgangen fra dreng til mand hos kaguruerne i Tanzania: Separationen sker, når drengene føres ud af landsbyen ind i bushen; liminalfasen er perioden mellem selve omskæringen og tilbagevendingen, hvor de undervises i samfundets leveregler; og reintegrationen finder sted tilbage i landsbyen, hvor de smøres i olie, velsignes og får deres voksne navne. stokken. Punktet, hvor stokken rammer underlaget, bliver området for følelse og sansning. Henning udtrykte det således: I starten, hvor jeg havde fået protesen, mærkedes et kraftigt pres på benstumpen i protesen. Da var der, jeg havde fokus. Nu mærker jeg underlaget, men fokus flyttes op i benstumpen, når jeg begynder at belaste for meget. Erling fortalte, at han havde en fornemmelse af, at følelsen sad nede i foden: Jeg mærker legesager på gulvet, jeg mærker tæppet osv., jeg mærker ikke stumpen. Også Jeannette oplevede dette: Det er jo jorden, jeg mærker. For eksempel grus og ujævnt underlag. Ellen mærkede om underlaget var blødt mos eller ral (Østergaard 2006:19-20). Smerter eller gener i stumpen eller andre steder kunne dog gøre krav på opmærksomhed, så kroppen/stumcirkulation og heling samt på smerter, men kan medvirke til at bibeholde/opnå fantomfornemmelser, som informanterne fremhævede som betydningsfulde. Birgitte mediterede således dagligt for at opnå fantomfornemmelser; og Henning fortalte at, der i starten 10

5 havde været fantomsmerter, men at disse fortonede sig og forsvandt helt: Nu er der fantomfornemmelser, og det er egentlig hyggeligt at have dem, og protesen føles heller ikke som et unaturligt vedhæng, når der er fantomfornemmelser (Østergaard 2006:16). Alle informanterne oplevede i varierende grad at have fantomfornemmelser, at føle den amputerede del af benet. I starten havde der derudover typisk været fantomsmerter, som fire af informanterne stadig havde i varierende grad. Fantomsmerterne var ubehagelige; fantomfornemmelserne var derimod typisk behagelige. Fysioterapeuterne inddrog den amputerede del af benet (foden, knæet) i øvelser, hvor deltagerne for eksempel skulle bevæge fod/knæ, spænde og slappe af i musklerne, og mærke foden blive varm og tung. Erling kommenterede dette: Foden er jo med i øvelserne. Man føler jo foden, for eksempel at foden bliver tung. Det virker måske åndssvagt, men det er rigtigt! (Østergaard 2006:16). VIGTIGT AT HAVE EN BIL Det var afgørende for informanterne at have en bil, der gjorde det muligt for dem helt konkret at bevæge sig ud i samfundet. Til en fokusgruppediskussion blev Beskeden: Et brud i livet Lægen kom ind, og han sagde: Vi er nødt til at amputere! Han remsede en masse muligheder op og gjorde et stort nummer ud af, at livet ikke var forbi, når man får en del af benet amputeret. Jeg syntes alligevel, at livet var forbi. Det hele var ét stort chok. (Lone). Læs mere i masterafhandlingen side 12. deltagerne enige om: Bil, det er et spørgsmål om at komme ud i samfundet igen. Informanterne var blevet mere afhængige af en bil end tidligere, men det var svært at få hjælp til bilen fra kommune eller amt. Ellen oplevede for eksempel at få afslag fra amtet på både handicapbil og minicrosser med begrundelsen, at det ville være luksus, og at hun godt kunne bruge offentlige transportmidler. Men Ellen turde ikke bruge offentlige transportmidler, fordi hun havde svært ved at holde balancen i en bus, og hun følte sig derfor meget begrænset både i forhold til træning, fritidsinteresser, indkøb og til at kunne besøge sin familie i den anden ende af landet. Et uafhængigt hverdagsliv og et arbejde, var stærkt 11

6 blå bog Elisabeth Bomholt Østergaard gennemførte i 2006 en masteruddannelse i sundhedsantropologi ved Københavns Universitet. Hun er uddannet fysioterapeut i 1984 fra Århus og tog i 1993 Videreuddannelsen til ledende og undervisende fysioterapeut. Hun har været ansat på forskellige hospitaler i Århus, bl.a. 10 år som klinisk underviser. Fra 1997 har hun været fysioterapilærer ved det, der nu hedder JCVU, Fysioterapeutuddannelsen. medvirkende til at informanterne følte sig som en del af samfundet igen. Dette medvirkede også til at, protesen blev brugt, hvilket var afgørende for, at den blev inkorporeret. JEG KAN Forskellige grænseoverskridende oplevelser af sejr betød noget for identiteten (jeg kan, jeg er) og havde på forskellig vis afgørende betydning for den enkelte. De fleste fremhævede én særlig oplevelse, som havde haft stor betydning. Henning nævnte således, at den største oplevelse ubetinget var en sommerhusferie med børnene, inden han fik sin protese. Henning var nervøs, men Det gik så godt! ; og Jeannette fremhævede en kanotur, som hendes søster kærligt pressede hende til at tage med på, inden hun fik sit proteseben. Jeannette fandt ud af noget om balance og gjorde god brug af styrke i overkrop og arme. Det var hårdt, men godt!. Ellen omtalte en løbeskole som grænseoverskridende, fordi det var meget svært at løbe, når hun ikke havde noget knæ, men det lykkedes. En ro-dag havde desuden givet Ellen lyst til at ro og måske melde sig ind i en roklub (Østergaard 2006:33). Det er relevant, at fysioterapeuter medvirker til at sætte succes som delmål og motiverer patienterne til at prøve grænser af, fordi det kan give oplevelser af sejr, og fordi jeg kan indvirker på jeg er ud fra et perspektiv med kroppen som subjekt (Merleau-Ponty 1994). AT FØLE SIG SET At føle sig set som den person man er, havde stor betydning for informanterne, og de huskede oplevelser af at blive set såvel som ikke at blive set. Således fortalte Birgitte, at lægens tilgang gjorde, at hun følte sig set, hvilket fik stor betydning for hende. Han satte sig ned og tog sig god tid. Flere af informanterne huskede tydeligt, at lægen ikke tog sig tid, at han for eksempel ikke engang satte sig ned, da han gav beskeden om amputation. Flere af informanterne havde følt sig meget alene og havde netop ikke følt sig set. På Genoptræningstedet oplevede de derimod at blive set. Det var godt at komme et sted, hvor de kærede sig om én, som den jeg er! Det er indlysende, at sundhedsprofessionelle skal have 12

7 fokus på at give den enkelte en oplevelse af at føle sig set. Det understreges både af resultaterne i dette studie og af andre for eksempel Dalsgaard 2004; Goffman 1990; Murphy Sundhedsprofessionelle skal i hele forløbet være opmærksomme på dette og måske udvikle ritualer for at huske det, fordi det er så væsentligt. Den sundhedsprofessionelles kropssprog er særlig vigtigt, især helt konkret at sætte sig ned og selvfølgelig at se, have øjenkontakt og lytte til patienten og give sig god tid. AT MØDE ANDRE I SAMME SITUATION Det var rart for informanterne at møde andre i samme situation som dem selv. Det gjorde, at de ikke følte sig fuldstændig alene, at de lettere kunne sætte sig i hinandens situation, og at de bedre kunne udveksle følelser, tanker, problemer, erfaringer, ideer og få ny inspiration. De sundhedsprofessionelle bør som minimum oplyse om muligheden af at møde andre og helst opfordre patienterne til at kontakte Amputationskredsen og få besøg af en, der har prøvet hele forløbet. Det vil også være relevant, at sundhedsprofessionelle på sygehuset tilrettelægger gruppetilbud til mennesker, der har fået amputeret en ekstremitet. BILLEDE AF BENET FØR AMPUTATION Flere af informanterne havde spekulationer om, hvordan benet egentlig havde set ud; om der kunne have været gjort mere for at bevare det, og hvad der egentlig var blevet af benet. De følte sig ikke informerede og havde heller ikke spurgt til det. En af informanterne havde tilfældigt oplevet, at et fotografi af benet, som det havde set ud før amputationen, efterfølgende gav vished, ro og afklaring. Fotografier og information hjalp en af informanterne. Kan det tænkes, at det kunne hjælpe andre? Det er sådan en nem og enkel ting at sørge for, at benet fotograferes inden amputationen, hvilket giver mulighed for at vise billederne, hvis der er behov for det. ET RITUELT PERSPEKTIV Set i et rituelt perspektiv (van Gennep 1999; Turner 1996) havde informanterne bevæget sig fra en separationsfase, gennem en liminalfase til en integrationsfase (se figur 1, og faktaboks side 10). Det var især lægens besked om, at benet skulle amputeres, der markerede separationen fra informantens hidtidige position i samfundet. Dette brud blev endeligt og kropsligt konsolideret ved selve amputationen. Herefter befandt informanterne sig i en liminalfase, hvor de ikke var sig selv. De følte sig alene, isolerede og uden for samfundet. De følte sig som patienter, eller blot som et ben, og på den måde uden for samfundet. Ifølge Turner (1996: 511) kendetegnes liminalfasen ved, at individet ikke længere er som før og endnu ikke kender sit fremtidige liv og status; individet er ikke længere klassificeret og har endnu ikke fået en ny klassifikation. Det var især det at få et arbejde og et uafhængigt hverdagsliv, føle sig hel og sig selv igen og at kunne glemme kroppen, der markerede overgangen fra liminalfasen til integrationsfasen. Mit studie viser, at de fleste informanter bevægede sig ud af liminalfasen over i integrationsfasen. Det rituelle perspektiv er en måde at anskue sygdomsprocessen og det nye liv på. Det er en måde at tænke om sygdom på, som er anvendelig, fordi det er enkelt, konkret og giver mening, og fordi folk kan se sig selv i dette perspektiv. I mit studie har det drejet sig om tabet af et ben, men det kunne også være tabet af et bryst eller det at få en sygdom. Det rituelle perspektiv kan anvendes i en bredere sammenhæng i forbindelse med kriser, skader, sygdom og handicaps mere generelt. Det er en ramme, der kan give forståelse og indsigt og måske også rumme håb og motivation. Rammen inspirerer desuden til at se den enkeltes forløb i et samfundsmæssigt perspektiv frem for som et isoleret forløb. At få et ben amputeret er ikke kun en individuel krise, men et skift i social position, hvor samfundet er med til at tilskrive handlinger betydninger. Det rituelle perspektiv kan således bidrage til udvikling af den sundhedsprofessionelles praksis. RÅD TIL SUNDHEDSPROFESSIONELLE Mit studie viser, at det er vigtigt, at fysioterapeuter i genoptræningen af patienter, der har gennemgået en amputation, arbejder med inkorporation af protesen, Separation Amputation/Besked om amputation Adskilt fra tidligere liv, hverdag, krop, arbejde, fritid Liminalfase Ikke længere klassificeret og endnu ikke klassificeret. Hverken eller + både og Ikke længere som før og fremtidigt liv er ukendt Ikke sig selv Udenfor samfundet Patient Transformerende faktorer (Re)-integration /(re)-inkorporation Ny/anden status/tilstand Nyt/andet liv Ny/anden hverdag Ny/anden krop Protese (Re)-integration i samfundet Sig selv - i ny tilstand 13

8 DEN FRAVÆRENDE KROP I det daglige har vi opmærksomheden rettet mod det, vi er i gang med, og mod mennesker omkring os. Drew Leder (1990) fremhæver, at kroppen er fraværende i disse daglige situationer, som udgør størstedelen af vores liv; vi glemmer kroppen, når den ikke er genstand for vores bevidste opmærksomhed (body dis-appearance). Kroppen melder sig oftest negativt. Først når vi får ondt, eller hvis en færdighed ikke er inkorporeret, rettes opmærksomheden mod kroppen. I sådanne situationer kan det smertende/uinkorporerede sted til gengæld stjæle fokus, energi og opmærksomhed fra det, vi ellers ville være optaget af at opleve eller gøre (body dys-appearance). Kroppen kan således melde sig ved for eksempel smerte og miste sin fraværende position. Læs mere om den fraværende krop i masterafhandlingen side 20. Lone: Han (lægen) viste og fortalte, og jeg kunne selv se, at det ikke kunne have været reddet, hvilket jeg ellers havde spekuleret på. Jeg kunne ikke holde ud at se på benet, inden (det skulle amputeres). Det var godt at se billederne (Østergaard 2006:28). opnåelse og bibeholdelse af fantomfornemmelser og med at få fokus væk fra kroppen igen. Lægen eller andre sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på patientens behov for at blive set og huske at sætte sig ned, når der for eksempel skal gives besked om, at benet skal amputeres. Der bør tages kliniske fotografier af benet inden amputationen. Det er overordentlig vigtigt at patienterne får besøg af en anden person, der er amputeret. Personalet på sygehuset bør informere om denne mulighed og huske at opfordre patienterne til at tage kontakt til Amputationskredsen. Mit studie viser desuden, at en bil er en nøgle til at kunne bevæge sig ud i samfundet igen og til at opnå et uafhængigt hverdagsliv. Sluttelig skal fremhæves, at det rituelle perspektiv giver mening i forbindelse med kriser, sygdom og handicaps. Mit studie har afdækket en række problemstillinger, der ville være relevante at undersøge nærmere. Det drejer sig specielt om: Inkorporation af redskaber, og i hvad der i særlig grad medvirker til inkorporation. Bibeholdelse af fantomfornemmelser. Fotografiers betydning i forbindelse med amputation. Behovet for at sige farvel til sit ben. LITTERATUR Bernard, H. Russell (2002) Interviewing: Unstrutured and Semistructured. I: Bernard, R. Research methods in anthropology. Qualitative and quantitative approaches. Wallnut Creek: Alta Mira Press, pp Dalsgaard, Anne Line (2004) Matters of Life and Longing. Female Sterilisation in Northeast Brazil. København: Museum Tusculanum Press. Eriksen, Thomas Hylland (1998) Små steder store spørgsmål, Oslo: Universitetsforlaget Goffman, Erving (1990 [1963]) Stigma: Notes of the Management of Spoiled Identity. London: Penguin Books. Hardon, Anita et al (2001) Applied Health Research. Anthropology of Health and Health Care. Amsterdam: Het Spinhuis. Hastrup, Kirsten (2003) (red.) Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag. Leder, Drew (1990) The Absent Body. Chicago: The University of Chicago Press. Merleau-Ponty, Maurice (1994 [1945]) Kroppens fænomenologi [Pnénoménologie de la perception, 1. del, pp : Le Corps ]. Oversat fra fransk af Bjørn Nake. København: Det lille forlag. Murphy, Robert F. (1990 [1987]) The Body Silent, New York: W. W. Norton & Co. Toombs, S. Kay (1999) What does it mean to be somebody? Phenomenological reflections and ethical quandairies. I: Cherry, M.J. (ed.) Persons and their Bodies: Rights, Responsibilities, Relationships. Dordrecht, The Netherlands: Kluwer Academic Publishers, pp Turner, Victor W. (1996 [1970]) Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passage. I.: Eriksen,T.H. Sosialantropologiske Grunntekster, Oslo: Gyldendal Norsk Forlag, pp Van Gennep, Arnold (1999 [1909]) Rites de Passage: Overgangsriter [Les rites de passage]. Oversat fra fransk til norsk af Erik Ringen. Oslo: Pax Forlag. Østergaard, Elisabeth Bomholt (2006) Protesen er også mig. En antropologisk undersøgelse af, hvordan mennesker, der har fået amputeret en del af et ben, oplever at føle sig hele, at benprotesen inkorporeres og at blive reintegreret i samfundet. Masterspeciale i Sundhedsantropologi. København: Institut for Antropologi, Københavns Universitet, dk/sw9427.asp

Fysioterapeutenwww.fysio.dk

Fysioterapeutenwww.fysio.dk Nr. 19/november/2006 88. årgang New look Repræsentantskabet skal tage stilling til forslag om nyt navn og logo. Side 19 Fysioterapeutenwww.fysio.dk Hel igen Fantomfornemmelser efter benamputation er et

Læs mere

Protesen er også mig

Protesen er også mig Masterspeciale i Sundhedsantropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Juni 2006 Protesen er også mig En antropologisk undersøgelse af, hvordan mennesker, der har fået amputeret en del af

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 Til patienter, som skal have foretaget amputation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Efter operationen... 4 Smertebehandling...

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Bilag 6 Gruppeopdeling af besvarelserne Gruppe A Besvarelser hvor deltageren har opnået bedre balance. 1. Gruppe A Gangdistance

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Indholdsfortegnelse Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12 KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Sådan bruger du bogen 14 KAPITEL 2 Sådan

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Feltarbejde. Frederiksberg Hospital. Rehabiliterende afdeling 2H Gruppe 14 Cecilie, Hildur, Lea & Pia

Feltarbejde. Frederiksberg Hospital. Rehabiliterende afdeling 2H Gruppe 14 Cecilie, Hildur, Lea & Pia Feltarbejde På Frederiksberg rehabiliteringsafdeling H2, er patientens egen motivation for genoptræning central i deres chancer for vellykket rehabilitering. De er nødt til selv at tage ansvar. Derfor

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

GYMNASTIK HOLD OG KURSER 2015/16

GYMNASTIK HOLD OG KURSER 2015/16 GYMNASTIK HOLD OG KURSER 2015/16 HVILKET HOLD SKAL JEG VÆLGE? FØR- OG EFTERFØDSELSGYMNASTIK Opmærksomhed, støtte og viden Den gravide krop har brug for energigivende træning, der giver kræfter til vægtforøgelse

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt 1. Skuldre/nakke 2. Skuldre/arme 3. Brystmuskler/ryg Pauser 5. Ryg/ben/biceps 6. Skuldre/nakke 7. Skuldre/arme 8. Skuldre/bryst/triceps 9. Lår/hofte 10. Fødder 11. Hænder 12. Øjenøvelser Indstil program

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, thuesen@sdu.dk Professionshøjskolen Metropol 27. marts 2014 DISPOSITION Brugerinddragelse

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere