Fra udsat boligområde til hel bydel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra udsat boligområde til hel bydel"

Transkript

1 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008

2

3 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008 PROGRAMBESTYRELSEN for dialog og balance i udsatte boligområder

4 Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder Holbergsagde København K Publikationen Fra udsat boligområde til hel bydel kan ligesom en let tilgængelig sammenfatning af publikationen downloades fra eller bestilles hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplag: 600 ex Fotograf: Thomas Ibsen, Ibsen & Co Aps Design: Studio Painted Tryk: Arco Grafisk AS Udgivelse: November, 2008 ISBN: (elektronisk) Udgivet af Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder, november 2008 Copyright: Programbestyrelsen - publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. 04

5 Fra udsat boligområde til hel bydel Indhold Indhold Resume Resume 2. Om Programbestyrelsen NEDSÆTTELSE OG KOMMISSORIUM PROGRAMBESTYRELSENS OG SEKRETARIATETS SAMMENSÆTNING PROGRAMBESTYRELSENS IDENTIFIKATION AF DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER PROGRAMBESTYRELSENS AKTIVITETER Møder og besøg i udsatte boligområder Studierejser Årskonferencer Udgivelser Idékonkurrence 3. Programbestyrelsens anbefalinger INDLEDNING ANBEFALINGER TIL REGERINGEN Programbestyrelsens anbefalinger til regeringen ANBEFALINGER TIL KOMMUNER OG BOLIGORGANISATIONER Programbestyrelsens anbefalinger til kommuner og boligorganisationer 4. Status for udsatte boligområder HISTORIEN OM DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning En almen sektor og sociale boliger Fremtidsoptimisme og løsning af boligpolitiske problemer Den negative spiral Sammenfatning Case - Vapnagård i Helsingør Syd MANGE ÅRS BOLIGSOCIAL INDSATS Oversigt over indsatser i udsatte boligområder UDVIKLINGEN I BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I DEN ALMENE SEKTOR SIDEN 1970 Indledning Flere ældre og færre børn i den almene sektor Flere enlige og færre husstande med børn i den almene sektor Flere beboere uden for arbejdsmarkedet i den almene sektor Betydelig stigning i andelen af indvandrere og efterkommere i den almene sektor STATISTISK BESKRIVELSE AF BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I DE 37 UDSATTE BOLIGOMRÅDER UNDER ÉT Antal beboere Beboernes aldersfordeling Husstandstyper og husstandsstørrelser Til- og fraflytning Etnicitet Beboere uden for arbejdsmarkedet Bruttoindkomst UDVIKLING I BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I UDVALGTE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning

6 Mjølnerparken, København Avedøre Stationsby, Hvidovre Ringparken, Slagelse Vollsmose, Odense Stengårdsvej-kvarteret, Esbjerg Sundparken Gammel Jennumparken, Randers Gellerupparken & Toveshøj, Århus Rosenhøj m.v., Århus 5. Forandringer i udsatte boligområder ORGANISERING AF INDSATSEN I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Mange aktører Organiseringsformer Hvordan kommuner og boligorganisationer organiserer sig Sammenfatning af erfaringer og fremtidige behov Anbefalinger Case Århus RADIKALE FORANDRINGER AF OMGIVELSER OG BOLIGER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning Renovering og opgradering Bebyggelsernes karakter Hvad er der gjort At gøre de nye bebyggelser konkurrencedygtige Vejleåparken i Ishøj Finansiering af fysiske forandringer Anbefalinger Omdannelse af områder gennem nedrivning, fortætning og investering i infrastruktur Case Omdannelse af forstaden til Lyoon Vaux-en-Velin Regler om nedrivning Regler om fortætning og salg af grund Sammenhæng med det øvrige byområde Anbefalinger Blandede ejerformer: Salg af almene boliger i udsatte områder til ejerboliger Barrierer for anvendelse af salg af almene boliger som et boligsocialt redskab Anbefalinger Blandede ejerformer: Medejeboliger / Shared Ownership Shared Ownership i Storbritannien Anbefalinger Etablering af erhvervsfunktioner Status Barrierer for forandring Sideaktiviteter og offentligt lederskab Anbefalinger Case Kommunale arbejdspladser i Vollsmose STYRING AF BEBOERSAMMENSÆTNING Indledning

7 Fra udsat boligområde til hel bydel Indhold Baggrund Boligsociale redskaber Erfaringer fra kommuner Sammenfatning Anbefalinger Case Københavns Kommune SKOLEGANG OG UDDANNELSE Fordeling af tosprogede elever Øget fokus på faglighed Øget forældreinddragelse Anbefalinger Case Strandgårdskolen i Ishøj BESKÆFTIGELSE Indledning Den lokale indsats Særligt udsatte grupper Anbefalinger Case Fokus på boligområder med høj ledighed i Københavns Kommune TRYGHED OG NABOSKAB Aktiv fritid Indslusning på arbejdsmarkedet Forældreinddragelse Naboskab Anbefalinger Case Tjansen, et job og uddannelsesprojekt for unge i Løget By og Nørremarken i Vejle KOMMUNIKATION Dårligt image Styrk det indre image Styrk boligområdernes image udadtil Formidling af indsatser Anbefalinger Case Brøndby Strand Bilag 1 Statistik Bilag 2 Salg af almene boliger i udsatte områder til ejerboliger Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder kommuner Bilag 4 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder boligorganisationer Bilag 5 Programbestyrelsens publikationer m.v

8 1. Resume De udsatte boligområder er præget af fattigdom, stor ledighed og udelukkelse fra det omkringliggende samfund. Områderne er desuden præget af omfattende sociale problemer og en betydelig overvægt af etniske minoriteter. Men de udsatte områder har også potentialer for forandring og samfundsmæssigt tilskud. Her er gode boliger i grønne omgivelser og ikke mindst det vores aldrende samfund savner mange børn og unge mennesker, som vi har brug for i de kommende år. Det er dog Programbestyrelsens opfattelse, at den koncentration af fattigdom og mangel på samfundsmæssig integration, som de udsatte boligområder og dets beboere er præget af, fører til betydelige problemer - både for den enkeltes muligheder i livet og for samfundet. Det er et demokratisk problem, hvis borgerne på tværs af bydele, kvarterer og boligområder ikke føler sig som en del af det samme samfund med det fælles ansvar og forståelse for hinanden, som det indebærer. Derfor skal tilløb til ghettodannelse og dannelse af parallelsamfund bekæmpes målrettet. For den enkelte beboer i et udsat boligområde er den negative påvirkning fra massiv ledighed og generel pessimisme et problem. Det forringer mulighederne for at indgå som aktiv medborger i det danske samfund. For samfundet er det problematisk, hvis alle borgere ikke udnytter deres ressourcer og potentiale - ikke mindst på arbejdsmarkedet. tabel 1. Andel beboere i alderen år uden arbejdsmarkedstilknytning i 2007, andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande pr 1. januar 2008 samt andel børn under 18 år pr 1. januar 2008 i programbestyrelsens områder, hele den almene sektor og hele boligmassen Procent 1 Programbestyrelsens områder 3 Hele den almene sektor Hele boligmassen Andel beboere uden arbejdsmarkedstilknytning 40,8 33,5 14,4 Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 53,4 21,4 6,2 Andel børn under 18 år 33,1 21,8 22,2 1. Alle opgørelserne er på personniveau 2. Beboere uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter registrerede ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Der er omregnet til helårspersoner. 3. Programbestyrelsen har udvalgt 37 udsatte boligområder, som de har fulgt. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Samfundet har et særligt ansvar for, at børn og unge ikke præges af negativ social arv. I boligområder med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel af beboerne er børn og unge - bliver kampen mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en samfundsmæssig ressource, det er nødvendig at tage vare på. Børn og unge i de udsatte boligområder udgør en fjerdedel af landets tosprogede børn. Deres forældre har tre gange så stor en risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet som resten af den voksne befolkning. Der er god grund til at sætte ind mod tilløb til ghettodannelse. På trods af en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet fortsat meget højt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Derfor er det relevant at frygte, at en længerevarende lavkonjunktur, med en øget arbejdsledighed som konsekvens, ville få store konsekvenser for beboerne i de udsatte boligområder. Hvis vi ikke skal miste en stor gruppe mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, er der derfor yderligere grund til at tage hånd om problemet. 08

9 Fra udsat boligområde til hel bydel RESUME Programbestyrelsen finder, at udfordringen i de udsatte boligområder kun løses gennem omfattende og radikale forandringer. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats, der må strække sig over mange år. For at opnå varige og markante resultater bør de udsatte boligområder via denne langsigtede indsats omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor der ikke bare er boliger og kun én slags boliger, men hvor der også er erhverv, kultur, fritidsaktiviteter og uddannelse og et varieret udbud af forskellige boligformer. Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne til levende og integrerede dele af den omgivende by, uden at mangfoldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Dette er en trussel for den overordnede sammenhængskraft i Danmark. anbefalinger til regeringen Regeringen bør snarest skabe rammerne for en langsigtet indsats i udsatte boligområder. Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer i et langsigtet perspektiv kan organisere en handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske og sociale forandringer i de udsatte boligområder. Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder. Derudover bør regeringen sikre kommuner og boligorganisationer yderligere redskaber og gøre lovgivningen på en række områder mere fleksibel. Programbestyrelsen har en række forslag hertil. anbefalinger til kommuner Kommunerne bør forpligte sig til at gennemføre forandringer og sætter sig i spidsen for forandringsprocessen. Gennemførelse af de nødvendige forandringer kræver en fælles styring og organisering af alle områdets kræfter og aktører. Mange kommuner har taget fat om udfordringerne, mens andre godt kan blive mere effektive i forhold til at arbejde på tværs af politiske og administrative sektorer og til at udnytte mulighederne i de mange kommunale personaleressourcer, som i forvejen har deres daglige færden i eller omkring boligområderne til effektivt at bekæmpe ghettodannelsen. Programbestyrelsen påpeger betydningen af beskæftigelsesindsatsen samt indsatsen overfor børn og unge i de udsatte boligområder, som udgør en meget betydelig del af beboerne i disse områder. Det stiller særlige krav til kommunerne. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til kommuner med udsatte boligområder. anbefalinger til boligorganisationer Boligorganisationerne bør vise vilje til også at anvende mere radikale metoder for eksempel at omdanne de udsatte boligkvarterer ved introduktion af erhverv, uddannelsesinstitutioner eller kultur i området eller ved at fjerne eller sælge nogle af boligerne. Det kan være en udfordring at overbevise beboerne om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige. Men hvis boligorganisationerne vil gøre sig forhåbninger om at stabilisere eller ændre situationen i de udsatte boligområder, kan det flere steder være nødvendigt med radikale forandringer. Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til boligorganisationerne. 09

10 Vollsmose, Odense Kommune

11 Hjortespring, Herlev Kommune

12 2. Om Programbestyrelsen 2.1. Nedsættelse og kommissorium Programbestyrelsen blev nedsat som et led i regeringens strategi mod ghettoisering, der blev offentliggjort i maj Overordnet har Programbestyrelsens opgave været at følge udviklingen i de udsatte boligområder samt strategiens gennemførelse, ligesom den løbende har skulle vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. Funktionsperioden blev fastsat til Ud over formanden har Programbestyrelsen bestået af seks medlemmer: - to repræsentanter fra den almene boligsektor, - én repræsentant fra erhvervslivet og - tre repræsentanter fra kommunerne. Repræsentanterne blev udpeget af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Dansk Industri/ Dansk Byggeri. På baggrund af en ressortændring overgik økonomi- og erhvervsministerens kompetence til den daværende socialminister og ved omlægningen af ministeriet til velfærdsministeren. Sekretariatsbetjeningen af Programbestyrelsen blev ved etableringen varetaget af Integrationsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Økonomi- og Erhvervsministeriets del af sekretariatet blev senere overført til det daværende Socialministerium og herefter til Velfærdsministeriet. Programbestyrelsens fik i 2004 følgende kommissorium: Med regeringens strategi mod ghettoisering lægger regeringen op til, at der i de 5-10 mest udsatte ghettoområder skal gøres en særlig indsats for at afhjælpe situationen. Til det formål nedsættes der fra 2004 til og med 2008 en tværgående programbestyrelse. Programbestyrelsen sammensættes af en formand og seks menige medlemmer, hvoraf to kommer fra den almene boligsektor, én kommer fra erhvervslivet og tre kommer fra den kommunale verden. Der lægges vægt på, at medlemmerne af Programbestyrelsen har en solid praktisk erfaring med boligsociale og integrationspolitiske problemstillinger. Formanden udpeges af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren. Formanden tegner Programbestyrelsen udadtil. De øvrige medlemmer udpeges af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren efter drøftelse med Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Dansk Industri/Dansk Byggeri. Programbestyrelsen skal gennem sit virke bidrage til, at der igangsættes og fastholdes en positiv udvikling i de problemramte boligområder, og at alle relevante parter inddrages i en forpligtende og konstruktiv dialog omkring områdernes udvikling, jf. regeringens strategi mod ghettoisering, maj Programbestyrelsens opgaver er: - at bidrage til at identificere og undersøge de mest udsatte ghettoområder med henblik på en vurdering af, hvor der er behov for en indsats i form af akuthjælp. - at følge udviklingen i de konkrete områder og i den for bindelse at vurdere behovet og muligheden for at iværksætte nye konkrete initiativer i de udpegede områder. - at undersøge rammerne for og komme med forslag til konkrete projekter, der kan igangsættes i de udpegede områder. - at pege på behov for tilvejebringelse af dispensations- og forsøgsmuligheder i de udpegede områder. - at sørge for, at de relevante aktører løbende informeres og inddrages i arbejdet, hvor det skønnes relevant for de konkrete indsatsområder. 12

13 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen - at have en tæt kontakt med de lokale netværk i de udpegede områder, så Programbestyrelsens indsats koordineres med de lokale kræfter. Programbestyrelsen skal én gang årligt foretage en afrapportering om bestyrelsens arbejde og de indvundne erfaringer til økonomi- og erhvervsministeren og integrationsministeren. Formen foreslås af programbestyrelsen og forelægges økonomi- og erhvervsministeren og integrationsministeren til godkendelse. Programbestyrelsen aftaler selv sin forretningsorden. Sekretariatsbetjeningen af Programbestyrelsen varetages af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Integrationsministeriet Programbestyrelsens og sekretariatets sammensætning Programbestyrelsen har i perioden haft følgende sammensætning: - Jørgen Nue Møller, formand, - Direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening, - Direktør Birte Flæng Møller, Helsingør Boligselskab, - Afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, - Chefkonsulent Anne Marie Larsen, Århus Kommune, - Administrationschef for Borgmestersekretariatet Leif Hansen, Odense Kommune, - Planchef Holger Bisgaard, Københavns Kommune (til januar 2008) og - Kontorchef Simon Kjær Hansen, Københavns Kommune (fra april 2008). Følgende personer har gennem Programbestyrelsens funktionsperiode været tilknyttet sekretariatet i Velfærdsministeriet (oprindeligt Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet og nu Velfærdsministeriet): - Kontorchef Pia Mørch (fra september 2004 til maj 2006), - Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen (fra maj 2006), - Specialkonsulent Klaus Lundsager, - Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy (til januar 2008), - Fuldmægtig Christoffer Godt-Hansen (til november 2005), - Fuldmægtig Anders Fajers (fra april 2006), - Fuldmægtig Gertrud Kerrn-Jespersen (fra september 2006), - Fuldmægtig Uffe Andreasen (fra juni 2007) og - Fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen (fra marts 2008). Følgende personer har gennem Programbestyrelsens funktionsperiode været tilknyttet sekretariatet i Integrationsministeriet: - Kontorchef Peter S. Willadsen (til oktober 2008), - Kontorchef Frederik Gammeltoft (fra oktober 2008), - Chefkonsulent Asger Munk, - Specialkonsulent Elmir Tartic (til maj 2005 og fra maj 2006), - Fuldmægtig Valeria Nielsen (fra november 2007), - Fuldmægtig Benedicte Thymann Nielsen (fra juni 2005 til september 2007) og - Fuldmægtig Sophie Bruun (til februar 2007) Programbestyrelsens identifikation af de udsatte boligområder Programbestyrelsen offentliggjorde sin liste over de mest udsatte boligområder i Danmark i forbindelse med sin lanceringskonference i november Ved udpegningen tog Programbestyrelsen udgangspunkt i et foreliggende lovforslag om kombineret udlejning, hvor områder der i væsentlig grad er udsatte får mulighed for at anvende særlige udlejningsregler for at stabilisere beboersammensætningen. Disse områder identificeres på baggrund af en objektiv beregning af områdernes størrelse og det relative antal af personer, der er på længerevarende kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. 13

14 De udsatte boligområder De 37 udsatte boligområder Programbestyrelsen har fulgt. Sebbersundvej Århus Vest Gl. Jennumparken Bispehaven Sundparken Gellerupparken m.v. Aalborg Sønderbro Rosenhøj Gullestrup Finlandsparken Trekanten Løget By Randers Holstebro Korskærparken Herning Århus Skoveparken/ Skovvejen Horsens Stengårdsvej Vejle Holbæk Kvaglund Fredericia Esbjerg Kolding Odense Slagelse Haderslev Agervang Svendborg Ringparken Aabenraa Sønderborg Varbergparken Høje Kolstrup 14 Motalavej Kærhaven/Nørager Vollsmose Byparken/Skovparken

15 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen Helsingør Helsingør Syd Hjortespring Lundtoftegade Tingbjerg Mjølnerparken Albertslund Nord Charlotteager Tåstrupgård Vejleåparken Herlev København Albertslund Høje-Taastrup Brøndby Hvidovre Ishøj Aldersrogade Akacieparken Avedøre Stationsby Brøndby Strand 15

16 Programbestyrelsen fandt det dog ikke nødvendigt med fuldstændigt sammenfald mellem de områder, hvori reglerne om kombineret udlejning kunne anvendes, og de områder, som Programbestyrelsen ønskede at beskæftige sig med. På den baggrund har Programbestyrelsen koncentreret sit arbejde om følgende områder: 1. Store områder indeholdende delområder med særdeles alvorlige beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige problemer: - Københavns Kommune: Mjølnerparken, Aldersrogade, Lundtoftegade, Tingbjerg/Utterslevhuse og Akacieparken - Odense Kommune: Vollsmose - Århus Kommune: Gellerupparken m.v., Bispehaven, Århus Vest og Rosenhøj m.v. 2. Københavns Vestegn med områder, som der fortsat er behov for at følge. Vestegnen må efter Programbestyrelsens opfattelse betragtes som et sammenhængende bosætningsområde med en række store almene bebyggelser og væsentlige integrationsproblemer. Der er foretaget en række succesfulde indsatser i disse områder med henblik på at skabe en mere balanceret befolkningssammensætning, at øge beskæftigelsen og at gøre områderne attraktive, men der er fortsat behov for løbende at følge en række boligområder, ligesom der gennem den kombinerede udlejning kan ske en fastholdelse af de opnåede resultater. Derfor valgte Programbestyrelsen at fokusere på følgende boligområder: 3. En pulje af jyske, fynske og sjællandske boligområder: - Horsens Kommune: Sundparken og Sønderbro - Svendborg Kommune: By-/Skovparken - Randers Kommune: Gl. Jennumparken - Esbjerg Kommune: Stengårdsvej og Kvaglund - Sønderborg Kommune: Kærhaven/Nørager - Kolding Kommune: Skovparken/Skovvejen - Åbenrå Kommune: Høje Kolstrup - Haderslev Kommune: Varbergparken - Holstebro Kommune: Trekanten - Vejle Kommune: Løget By og Finlandsparken - Herning Kommune: Gullestrup - Helsingør Kommune: Helsingør Syd - Slagelse Kommune: Ringparken og Motalavej i Korsør - Holbæk Kommune: Agervang - Ålborg Kommune: Sebbersundvej - Fredericia Kommune: Korskærparken Det bemærkes, at visse boligområder, som ikke var optaget på Programbestyrelsens oprindelige overvågningsliste fra 2004, undervejs er optaget på denne, i forbindelse med at de blev optaget på Velfærdsministeriets liste over områder, der kan anvende kombineret udlejning. Samtidig har Programbestyrelsens valgt fortsat at observere de boligområder, som ikke længere er på listen. Programbestyrelsen har fundet, at disse områder uanset den positive udvikling fortsat bør følges. - Høje-Tåstrup Kommune: Tåstrupgård og Charlotteager - Brøndby Kommune: Brøndby Strand - Hvidovre Kommune: Avedøre Stationsby - Herlev Kommune: Hjortespring - Albertslund Kommune: Albertslund Nord - Ishøj Kommune: Vejleåparken 16

17 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen 2.4. Programbestyrelsens aktiviteter Møder og besøg i udsatte boligområder Programbestyrelsen har i sin funktionsperiode afholdt 21 ordinære møder. På møderne har Programbestyrelsen drøftet relevante problemstilling på baggrund af materiale fra sekretariatet. Drøftelserne har bl.a. dannet grundlaget for Programbestyrelsens strategi, rapporter, høringssvar m.m. Drøftelserne og Programbestyrelsens anbefalinger er sammenfattet i nærværende rapport. I perioden har Programbestyrelsen besøgt udsatte boligområder i følgende kommuner: Odense, Århus, København, Helsingør, Hvidovre, Brøndby, Ishøj, Høje-Tåstrup, Holbæk, Slagelse, Albertslund, Herlev, Svendborg, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg, Esbjerg, Vejle, Herning, Holstebro, Randers, Horsens og Ålborg. Som led i besøgene har Programbestyrelsen afholdt møder med kommunernes politiske og administrative ledelser, med boligorganisationernes ledelser og med repræsentanter for de mange ansatte og frivillige, der arbejder i områderne. Besøgene har været led i en proces, hvor Programbestyrelsen følger udviklingen og tiltagene i de udsatte boligområder. Formålet med besøgene har dels været at orientere om Programbestyrelsens arbejde og anbefalinger, dels at gøre observationer og lytte til de mange erfaringer, der gennem årene er opsamlet i de enkelte områder. Programbestyrelsen er blevet mødt af megen gæstfrihed ved besøgene rundt i landet og har fået indsigt i de mange projekter, der arbejdes med i de udsatte områder. Programbestyrelsen er blevet præsenteret for alt fra renoveringsstrategier og beklædningstyper til aktiviteter for børn og unge. Programbestyrelsen er blevet inviteret til at besøge aktiviteter for bl.a. kvindegrupper og ungdomsklubber. Bestyrelsen er også blevet introduceret til jobprojekter og har besigtiget et stort antal lejligheder ombyggede, sammenlagte og formindskede og meget, meget mere Studierejser Programbestyrelsen har gennemført tre studierejser til udlandet. Fælles for de besøgte lande er en mere radikal tilgang til løsning af problemerne i de udsatte områder, end det hidtil har været kendt i Danmark, men fælles er også omfattende sociale programmer, der indgår som en central del af de samlede indsatser Holland I marts 2006 besøgte Programbestyrelsen udsatte boligområder i Holland. Studieturen satte fokus på hollandske erfaringer i arbejdet med udsatte boligområder. Omfattende nedrivning og family coach er begreber, som Programbestyrelsen hørte om på studieturen. Turen, der blev arrangeret i samarbejde med det hollandske center for bypolitik KCGS (nu: NICIS), omfattede besøg i Amsterdam og Rotterdam. I Amsterdam var Programbestyrelsen på rundvisning i forstaden Biljlmeer, et område, hvor der er foretaget omfattende nedrivning af socialt boligbyggeri, og hvor man efterfølgende har opført blandende ejerformer. Bijlmeer har været kendetegnet ved en høj procentdel af beboere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. I den forbindelse besøgte Programbestyrelsen The Cultural Education Centre (CEC), hvor der undervises i hollandsk og andre uddannelses- og jobforberedende kurser. I Rotterdam besøgte Programbestyrelsen Pendrecht, et område, hvor der er foretaget megen fysisk renovering og opført nye arkitekttegnede huse, men som stadig er præget af sociale problemer. Programbestyrelsen mødte her blandt andet bydelsborgmesteren og de ansvarlige for programmet family coach, der tager ud til familier med problemer og hjælper dem med alt fra oprydning til børnenes skolegang. 17

18 Turen til Holland var inspirerende og oplysende og bidrog til at sætte problemstillingerne i de danske udsatte boligområder i perspektiv. Både i forhold til de fysiske omdannelser og den sociale indsats bød de hollandske erfaringer på mere vidtgående løsninger, end kendt i Danmark Frankrig I maj 2007 besøgte Programbestyrelsen Frankrig. Formålet med turen var at få indblik i den franske indsats og erfaringen med at arbejde i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen ønskede her at studere erfaringer med radikale forandringer af udsatte boligområder og organisering af indsatsen med særlig henblik på samarbejde mellem kommuner, boligorganisationer, beboere og andre aktører i lokalsamfundet. Derfor faldt valget på Lyon og St. Denis i Paris, som begge rummer store udsatte boligområder, hvor der kæmpes med såvel sociale som fysiske problemer, og hvor man derfor har været nødsaget til at gøre en radikal indsats for at dæmme op for problemerne. Programbestyrelsen besøgte Vaulx-en-Velin, som er en selvstændig kommune og forstad til Lyon med en stor andel af socialt boligbyggeri og mange sociale problemer. I Vaulx-en- Velin har indsatsen som helhed givet positive resultater i form af private investorer i området og tilflytning af flere mindre virksomheder. Endvidere er beboersammensætningen blevet styrket, hvilket kommer blandt andet kommer til udtryk ved at gennemsnitsindkomst blandt tilflyttere er højere end blandt fraflyttere. Endelig er kriminaliteten faldet i området. Programbestyrelsen aflagde endvidere besøg i Floreal, Saucey samt Courtil i St. Denis. St. Denis som er en kommune beliggende i Paris nordlige forstæder. Det overordnede formål med indsatsen i St. Denis var at få de tre nabobydele, som hver har en række store problemer som arbejdsløshed, fattigdom og integration, til at hænge bedre sammen. Indsatsen blev indledt med nedrivning af to boligblokke med hver 260 lejligheder, men området var også genstand for omfattende renovering. Indsatsen i St. Denis styres politisk, men der er lægges samtidig vægt på borgerinddragelse, herunder at orientere borgerne om ændringer i deres lokalområde England I maj 2008 rejste Programbestyrelsen til England. Formålet med rejsen var at få et indblik i den engelske indsats for at modvirke ghettoisering. Programbestyrelsen havde særlig fokus på finansiering, organisering og partnerskaber, beboersammensætning og nedrivning. Programbestyrelsen besøgte i den forbindelse Manchester og Liverpool, der begge har været præget af tilbagegang i befolkningstallet og områder med store sociale problemer. I Liverpool så Programbestyrelsen bl.a. Liverpool One, som er et omfattende byfornyelsesprojekt, der skal give den centrale by et ansigtsløft og være med til at genoprette byens image og kvalitet. Desuden besøgte Programbestyrelsen Granby, som er et belastet boligområde syd for byens centrum. Granby er karakteriseret af fattigdom, sociale problemer, kriminalitet og en stor andel indvandrere. Endelig besøgte Programbestyrelsen den nordlige del af byen, hvor Liverpool City Council er i godt i gang med et omfattende kvarterløft. Programbestyrelsens program i Manchester omfattede bl.a. en præsentation af byens indsats inden for byfornyelsesområdet, herunder et besøg i Grove Village, som er et såkaldt Housing Private Finance Initiative (PFI). Herudover besøgte Programbestyrelsen Hulme, Moss Side og New East Manchester, som er et partnerskab mellem Manchester City Council, English Partnerships, North West Development Agency og lokalsamfundet, og som har fungeret siden Årskonferencer Lanceringskonferencen 2004 Den 8. december 2004 afholdt Programbestyrelsen sin lanceringskonference, der havde til formål at præsentere Programbestyrelsen og dens overvejelser om det fremtidige arbejde. På konferencen deltog en række nøgleaktører fra kommuner, boligorganisationer, foreninger mv. Der var indlæg fra davæ- 18

19 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen rende Integrations- og Udviklingsminister Bertel Haarder og daværende Socialminister Eva Kjer Hansen. Derudover holdt forsker ved Lunds Universitet, Aje Carlbom, oplæg om den omvendte integrationsproces et samfund i samfundet, der tog udgangspunkt i boligområdet Rosengården i Malmø. Afslutningsvis præsenterede formanden Programbestyrelsens opgaver og pegede på fremtidens perspektiver. Der blev ligeledes afholdt en række workshops om forskellige aspekter af indsatsen mod ghettoisering, herunder sociale problemstillinger og frivillige initiativer i udsatte boligområder, image- og brandingstrategier, arkitektur som brobygger og succeshistorier Årskonferencen 2005 På årskonferencen 2005 præsenterede Programbestyrelsen en strategi mod ghettoisering. Konferencen bød på indlæg af fremtrædende forskere og aktører på feltet. Seniorforsker Lars A. Engberg, Statens Byggeforskningsinstitut, præsenterede en undersøgelse af kommunernes indsatser i udsatte boligområder, ligesom Hans Thor Andersen holdt oplæg. På årskonferencen var der desuden en prisoverrækkelse til studerende, der var blevet inviteret til at komme med deres bud på, hvordan der med nye, kreative og tværgående tiltag kan skabes velfungerende og mangfoldige boligområder. I workshops blev der bl.a. drøftet kriminalpræventive indsatser i udsatte boligområder, konsekvenser af polarisering på boligområdet, organisation og samarbejde i udsatte boligområder Årskonferencen 2006 I november 2006 afholdt Programbestyrelsen sin tredje konference, hvor en række oplægsholdere var inviteret til at diskutere forskellige aspekter af problemerne i de udsatte boligområder. De inviterede oplægsholdere var blandt andre daværende Integrationsminister Rikke Hvilshøj og daværende Socialminister Eva Kjer Hansen, der henholdsvis talte om parallelsamfund og om den almene boligsektor og de redskaber, der kan regulere beboersammensætningen. Endvidere talte journalist Lotte Hansen om image og branding, mens dipl.-pol. Sybille Münch fra Leibniz-Institut für Länderkunde fortalte om projekter i relation til udsatte boligområder i Tyskland. Generelt gav konferencen mulighed for gode diskussioner mellem oplægsholdere og konferencedeltagere ikke mindst i forbindelse med de fire workshops, som handlede om beskæftigelse og lokalområder, andre ejerformer, beboerdemokratiet i den fremtidige almene sektor og ABCD en metode til at skabe udvikling med afsæt i områdets ressourcer Årskonferencen 2007 I 2007 dannede Fionia Park i Odense rammen om Programbestyrelsens årskonference. Det overordnede tema for konferencen var den kommunale indsats i de udsatte boligområder, og derfor var hovedparten af de inviterede oplægsholdere kommunalfolk, der hver især arbejder med de udsatte boligområder. Alle deltagere besøgte Vollsmose og fik en guidet tur rundt i kvarteret. Borgmester i Odense Kommune, Jan Boye, havde forinden præsenteret de boligsociale visioner for Odense med særlig vægt på forholdene i Vollsmose. Konferencedeltagerne fik desuden mulighed for at få et indblik i helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj, som rådmand i Århus Kommune, Gert Bjerregaard, var inviteret til at tale om. Der var også mulighed for at diskutere og udveksle synspunkter, da der stod paneldebat på konferenceprogrammet. Panelet bestod foruden Jan Boye og Jørgen Nue Møller også af daværende formand for Boligselskabernes Landsforeningen Henning Kirk Christensen og viceborgmester i Kolding Kommune, Lise Ravn Ebbesen. Endelig fortalte den franske byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau om sine erfaringer med de boligsociale problemer i Frankrig. 19

20 Udgivelser Programbestyrelsen har i mandatperioden udgivet følgende publikationer: Programbestyrelsens strategi mod ghettoisering Programbestyrelsens strategi blev præsenteret på Programbestyrelsens årskonference den 24. november Strategien bygger på syv indsatsområder, som Programbestyrelsen, indenfor sit mandat, anser for de væsentligste indsatsområder til supplement og udfyldelse af regeringens ghettoiseringsstrategi. Indsatsområderne er følgende: - Omdannelse af de monofunktionelle kvarterer og bebyggelser - Styring og regulering af beboersammensætningen i de mest truede områder - Skolegang og uddannelse - Beskæftigelse - Tryghed og naboskab - Effektiv organisation - Kommunikation Strategien har dannet grundlag for Programbestyrelsens dialog med kommunerne om indsatsens form og indhold. Dialogens omdrejningspunkt har været Programbestyrelsens besøg i kommuner og udsatte boligområder Kommunernes indsatser i udsatte boligområder - erfaringer fra 24 kommuner I august 2006 udgav Programbestyrelsen rapporten Kommunernes indsatser i udsatte boligområder erfaringer fra 24 kommuner. Rapporten blev udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) med henblik på at få kortlagt, hvilke strategier der allerede var blevet anlagt af forskellige kommuner i forhold til de udsatte boligområder og se på hvilken effekt, de har haft. Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse af kommunernes hidtidige arbejde med udsatte boligområder og sammenfatter desuden kommunernes fremadrettede handlingsplaner for områderne samt lokale best practice erfaringer. Rapporten giver et overblik over de mere generelle forhold og indsatser i områderne, men samtidig ser man også på mere konkrete tiltag indenfor bl.a. beskæftigelse, boligsocialt arbejde og udsatte skoler. Den bidrager således med ny viden til at forstå de udfordringer, som mange kommuner står over for i relation til de udsatte boligområder. Samtidig indeholder den eksempler, der giver anledning til overvejelser om, hvordan indsatsen kan gøres bedre i forhold til eksempelvis organisationen i kommunerne, og om hvordan man kan strukturere indsatsen mere hensigtsmæssigt Udsatte boligområder i Danmark Programbestyrelsen gør status Statusrapport 2006 er Programbestyrelsens midtvejsrapport udgivet i november Rapporten er en opsummering af nogle af de indtryk og erfaringer, som Programbestyrelsen har gjort sig i forbindelse med besøgene i kommuner og udsatte boligområder. 20

Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Sammenfatning, november 2008 Programbestyrelsen Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder Holbergsgade 6 1057 København K www.nyidanmark.dk/programbestyrelsen

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Regeringens strategi mod ghettoisering

Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004 Regeringen Maj 2004 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr 1. oktober 2011 Baggrund

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 Dato: 1. oktober 2013 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 I henhold

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Fremtidens Gellerup og Toveshøj

Fremtidens Gellerup og Toveshøj Forår 2010 Fremtidens Gellerup og Toveshøj en attraktiv bydel i Århus Århus Kommune En plan for fremtidens Gellerup og Toveshøj er i høring nu 2 Kære læser Indtil 7. maj er en dispositionsplan for fremtidens

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Kampen mod ghettoerne er slået fejl

Kampen mod ghettoerne er slået fejl Kampen mod ghettoerne er slået fejl De mange udsatte boligområder spiller en vigtig rolle for integrationen i Danmark. Trods regeringens mål om at nedbryde dem vokser antallet af ghettoer, og 26 nye boligområder

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Tverskov Kommunikation & Udvikling

Tverskov Kommunikation & Udvikling Tverskov Kommunikation & Udvikling En stærk samarbejdspartner, når I skal udvikle beboerdemokratiet Der skal gøres op med forældede begreber og tankegange, formuleres en ny almen vision og skabes nye samarbejdsformer

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Bilag 10a Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationen har besluttet, at et nyt forslag til integrationspolitik for Københavns Kommune skal kunne behandles inden

Læs mere

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V Effektiv drift Effektiv drift AlmenNet har fornøjelsen at invitere til konference

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder

Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder Det Konservative Folkeparti vil sætte ind over for den voksende tendens til ghettoisering i en række udsatte boligområder og bremse udviklingen af parallelsamfund. De almene boliger udgør en væsentlig

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere