Fra udsat boligområde til hel bydel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra udsat boligområde til hel bydel"

Transkript

1 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008

2

3 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008 PROGRAMBESTYRELSEN for dialog og balance i udsatte boligområder

4 Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder Holbergsagde København K Publikationen Fra udsat boligområde til hel bydel kan ligesom en let tilgængelig sammenfatning af publikationen downloades fra eller bestilles hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplag: 600 ex Fotograf: Thomas Ibsen, Ibsen & Co Aps Design: Studio Painted Tryk: Arco Grafisk AS Udgivelse: November, 2008 ISBN: (elektronisk) Udgivet af Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder, november 2008 Copyright: Programbestyrelsen - publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. 04

5 Fra udsat boligområde til hel bydel Indhold Indhold Resume Resume 2. Om Programbestyrelsen NEDSÆTTELSE OG KOMMISSORIUM PROGRAMBESTYRELSENS OG SEKRETARIATETS SAMMENSÆTNING PROGRAMBESTYRELSENS IDENTIFIKATION AF DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER PROGRAMBESTYRELSENS AKTIVITETER Møder og besøg i udsatte boligområder Studierejser Årskonferencer Udgivelser Idékonkurrence 3. Programbestyrelsens anbefalinger INDLEDNING ANBEFALINGER TIL REGERINGEN Programbestyrelsens anbefalinger til regeringen ANBEFALINGER TIL KOMMUNER OG BOLIGORGANISATIONER Programbestyrelsens anbefalinger til kommuner og boligorganisationer 4. Status for udsatte boligområder HISTORIEN OM DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning En almen sektor og sociale boliger Fremtidsoptimisme og løsning af boligpolitiske problemer Den negative spiral Sammenfatning Case - Vapnagård i Helsingør Syd MANGE ÅRS BOLIGSOCIAL INDSATS Oversigt over indsatser i udsatte boligområder UDVIKLINGEN I BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I DEN ALMENE SEKTOR SIDEN 1970 Indledning Flere ældre og færre børn i den almene sektor Flere enlige og færre husstande med børn i den almene sektor Flere beboere uden for arbejdsmarkedet i den almene sektor Betydelig stigning i andelen af indvandrere og efterkommere i den almene sektor STATISTISK BESKRIVELSE AF BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I DE 37 UDSATTE BOLIGOMRÅDER UNDER ÉT Antal beboere Beboernes aldersfordeling Husstandstyper og husstandsstørrelser Til- og fraflytning Etnicitet Beboere uden for arbejdsmarkedet Bruttoindkomst UDVIKLING I BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I UDVALGTE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning

6 Mjølnerparken, København Avedøre Stationsby, Hvidovre Ringparken, Slagelse Vollsmose, Odense Stengårdsvej-kvarteret, Esbjerg Sundparken Gammel Jennumparken, Randers Gellerupparken & Toveshøj, Århus Rosenhøj m.v., Århus 5. Forandringer i udsatte boligområder ORGANISERING AF INDSATSEN I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Mange aktører Organiseringsformer Hvordan kommuner og boligorganisationer organiserer sig Sammenfatning af erfaringer og fremtidige behov Anbefalinger Case Århus RADIKALE FORANDRINGER AF OMGIVELSER OG BOLIGER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning Renovering og opgradering Bebyggelsernes karakter Hvad er der gjort At gøre de nye bebyggelser konkurrencedygtige Vejleåparken i Ishøj Finansiering af fysiske forandringer Anbefalinger Omdannelse af områder gennem nedrivning, fortætning og investering i infrastruktur Case Omdannelse af forstaden til Lyoon Vaux-en-Velin Regler om nedrivning Regler om fortætning og salg af grund Sammenhæng med det øvrige byområde Anbefalinger Blandede ejerformer: Salg af almene boliger i udsatte områder til ejerboliger Barrierer for anvendelse af salg af almene boliger som et boligsocialt redskab Anbefalinger Blandede ejerformer: Medejeboliger / Shared Ownership Shared Ownership i Storbritannien Anbefalinger Etablering af erhvervsfunktioner Status Barrierer for forandring Sideaktiviteter og offentligt lederskab Anbefalinger Case Kommunale arbejdspladser i Vollsmose STYRING AF BEBOERSAMMENSÆTNING Indledning

7 Fra udsat boligområde til hel bydel Indhold Baggrund Boligsociale redskaber Erfaringer fra kommuner Sammenfatning Anbefalinger Case Københavns Kommune SKOLEGANG OG UDDANNELSE Fordeling af tosprogede elever Øget fokus på faglighed Øget forældreinddragelse Anbefalinger Case Strandgårdskolen i Ishøj BESKÆFTIGELSE Indledning Den lokale indsats Særligt udsatte grupper Anbefalinger Case Fokus på boligområder med høj ledighed i Københavns Kommune TRYGHED OG NABOSKAB Aktiv fritid Indslusning på arbejdsmarkedet Forældreinddragelse Naboskab Anbefalinger Case Tjansen, et job og uddannelsesprojekt for unge i Løget By og Nørremarken i Vejle KOMMUNIKATION Dårligt image Styrk det indre image Styrk boligområdernes image udadtil Formidling af indsatser Anbefalinger Case Brøndby Strand Bilag 1 Statistik Bilag 2 Salg af almene boliger i udsatte områder til ejerboliger Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder kommuner Bilag 4 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder boligorganisationer Bilag 5 Programbestyrelsens publikationer m.v

8 1. Resume De udsatte boligområder er præget af fattigdom, stor ledighed og udelukkelse fra det omkringliggende samfund. Områderne er desuden præget af omfattende sociale problemer og en betydelig overvægt af etniske minoriteter. Men de udsatte områder har også potentialer for forandring og samfundsmæssigt tilskud. Her er gode boliger i grønne omgivelser og ikke mindst det vores aldrende samfund savner mange børn og unge mennesker, som vi har brug for i de kommende år. Det er dog Programbestyrelsens opfattelse, at den koncentration af fattigdom og mangel på samfundsmæssig integration, som de udsatte boligområder og dets beboere er præget af, fører til betydelige problemer - både for den enkeltes muligheder i livet og for samfundet. Det er et demokratisk problem, hvis borgerne på tværs af bydele, kvarterer og boligområder ikke føler sig som en del af det samme samfund med det fælles ansvar og forståelse for hinanden, som det indebærer. Derfor skal tilløb til ghettodannelse og dannelse af parallelsamfund bekæmpes målrettet. For den enkelte beboer i et udsat boligområde er den negative påvirkning fra massiv ledighed og generel pessimisme et problem. Det forringer mulighederne for at indgå som aktiv medborger i det danske samfund. For samfundet er det problematisk, hvis alle borgere ikke udnytter deres ressourcer og potentiale - ikke mindst på arbejdsmarkedet. tabel 1. Andel beboere i alderen år uden arbejdsmarkedstilknytning i 2007, andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande pr 1. januar 2008 samt andel børn under 18 år pr 1. januar 2008 i programbestyrelsens områder, hele den almene sektor og hele boligmassen Procent 1 Programbestyrelsens områder 3 Hele den almene sektor Hele boligmassen Andel beboere uden arbejdsmarkedstilknytning 40,8 33,5 14,4 Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 53,4 21,4 6,2 Andel børn under 18 år 33,1 21,8 22,2 1. Alle opgørelserne er på personniveau 2. Beboere uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter registrerede ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Der er omregnet til helårspersoner. 3. Programbestyrelsen har udvalgt 37 udsatte boligområder, som de har fulgt. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Samfundet har et særligt ansvar for, at børn og unge ikke præges af negativ social arv. I boligområder med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel af beboerne er børn og unge - bliver kampen mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en samfundsmæssig ressource, det er nødvendig at tage vare på. Børn og unge i de udsatte boligområder udgør en fjerdedel af landets tosprogede børn. Deres forældre har tre gange så stor en risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet som resten af den voksne befolkning. Der er god grund til at sætte ind mod tilløb til ghettodannelse. På trods af en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet fortsat meget højt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Derfor er det relevant at frygte, at en længerevarende lavkonjunktur, med en øget arbejdsledighed som konsekvens, ville få store konsekvenser for beboerne i de udsatte boligområder. Hvis vi ikke skal miste en stor gruppe mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, er der derfor yderligere grund til at tage hånd om problemet. 08

9 Fra udsat boligområde til hel bydel RESUME Programbestyrelsen finder, at udfordringen i de udsatte boligområder kun løses gennem omfattende og radikale forandringer. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats, der må strække sig over mange år. For at opnå varige og markante resultater bør de udsatte boligområder via denne langsigtede indsats omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor der ikke bare er boliger og kun én slags boliger, men hvor der også er erhverv, kultur, fritidsaktiviteter og uddannelse og et varieret udbud af forskellige boligformer. Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne til levende og integrerede dele af den omgivende by, uden at mangfoldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Dette er en trussel for den overordnede sammenhængskraft i Danmark. anbefalinger til regeringen Regeringen bør snarest skabe rammerne for en langsigtet indsats i udsatte boligområder. Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer i et langsigtet perspektiv kan organisere en handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske og sociale forandringer i de udsatte boligområder. Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder. Derudover bør regeringen sikre kommuner og boligorganisationer yderligere redskaber og gøre lovgivningen på en række områder mere fleksibel. Programbestyrelsen har en række forslag hertil. anbefalinger til kommuner Kommunerne bør forpligte sig til at gennemføre forandringer og sætter sig i spidsen for forandringsprocessen. Gennemførelse af de nødvendige forandringer kræver en fælles styring og organisering af alle områdets kræfter og aktører. Mange kommuner har taget fat om udfordringerne, mens andre godt kan blive mere effektive i forhold til at arbejde på tværs af politiske og administrative sektorer og til at udnytte mulighederne i de mange kommunale personaleressourcer, som i forvejen har deres daglige færden i eller omkring boligområderne til effektivt at bekæmpe ghettodannelsen. Programbestyrelsen påpeger betydningen af beskæftigelsesindsatsen samt indsatsen overfor børn og unge i de udsatte boligområder, som udgør en meget betydelig del af beboerne i disse områder. Det stiller særlige krav til kommunerne. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til kommuner med udsatte boligområder. anbefalinger til boligorganisationer Boligorganisationerne bør vise vilje til også at anvende mere radikale metoder for eksempel at omdanne de udsatte boligkvarterer ved introduktion af erhverv, uddannelsesinstitutioner eller kultur i området eller ved at fjerne eller sælge nogle af boligerne. Det kan være en udfordring at overbevise beboerne om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige. Men hvis boligorganisationerne vil gøre sig forhåbninger om at stabilisere eller ændre situationen i de udsatte boligområder, kan det flere steder være nødvendigt med radikale forandringer. Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til boligorganisationerne. 09

10 Vollsmose, Odense Kommune

11 Hjortespring, Herlev Kommune

12 2. Om Programbestyrelsen 2.1. Nedsættelse og kommissorium Programbestyrelsen blev nedsat som et led i regeringens strategi mod ghettoisering, der blev offentliggjort i maj Overordnet har Programbestyrelsens opgave været at følge udviklingen i de udsatte boligområder samt strategiens gennemførelse, ligesom den løbende har skulle vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. Funktionsperioden blev fastsat til Ud over formanden har Programbestyrelsen bestået af seks medlemmer: - to repræsentanter fra den almene boligsektor, - én repræsentant fra erhvervslivet og - tre repræsentanter fra kommunerne. Repræsentanterne blev udpeget af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Dansk Industri/ Dansk Byggeri. På baggrund af en ressortændring overgik økonomi- og erhvervsministerens kompetence til den daværende socialminister og ved omlægningen af ministeriet til velfærdsministeren. Sekretariatsbetjeningen af Programbestyrelsen blev ved etableringen varetaget af Integrationsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Økonomi- og Erhvervsministeriets del af sekretariatet blev senere overført til det daværende Socialministerium og herefter til Velfærdsministeriet. Programbestyrelsens fik i 2004 følgende kommissorium: Med regeringens strategi mod ghettoisering lægger regeringen op til, at der i de 5-10 mest udsatte ghettoområder skal gøres en særlig indsats for at afhjælpe situationen. Til det formål nedsættes der fra 2004 til og med 2008 en tværgående programbestyrelse. Programbestyrelsen sammensættes af en formand og seks menige medlemmer, hvoraf to kommer fra den almene boligsektor, én kommer fra erhvervslivet og tre kommer fra den kommunale verden. Der lægges vægt på, at medlemmerne af Programbestyrelsen har en solid praktisk erfaring med boligsociale og integrationspolitiske problemstillinger. Formanden udpeges af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren. Formanden tegner Programbestyrelsen udadtil. De øvrige medlemmer udpeges af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren efter drøftelse med Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Dansk Industri/Dansk Byggeri. Programbestyrelsen skal gennem sit virke bidrage til, at der igangsættes og fastholdes en positiv udvikling i de problemramte boligområder, og at alle relevante parter inddrages i en forpligtende og konstruktiv dialog omkring områdernes udvikling, jf. regeringens strategi mod ghettoisering, maj Programbestyrelsens opgaver er: - at bidrage til at identificere og undersøge de mest udsatte ghettoområder med henblik på en vurdering af, hvor der er behov for en indsats i form af akuthjælp. - at følge udviklingen i de konkrete områder og i den for bindelse at vurdere behovet og muligheden for at iværksætte nye konkrete initiativer i de udpegede områder. - at undersøge rammerne for og komme med forslag til konkrete projekter, der kan igangsættes i de udpegede områder. - at pege på behov for tilvejebringelse af dispensations- og forsøgsmuligheder i de udpegede områder. - at sørge for, at de relevante aktører løbende informeres og inddrages i arbejdet, hvor det skønnes relevant for de konkrete indsatsområder. 12

13 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen - at have en tæt kontakt med de lokale netværk i de udpegede områder, så Programbestyrelsens indsats koordineres med de lokale kræfter. Programbestyrelsen skal én gang årligt foretage en afrapportering om bestyrelsens arbejde og de indvundne erfaringer til økonomi- og erhvervsministeren og integrationsministeren. Formen foreslås af programbestyrelsen og forelægges økonomi- og erhvervsministeren og integrationsministeren til godkendelse. Programbestyrelsen aftaler selv sin forretningsorden. Sekretariatsbetjeningen af Programbestyrelsen varetages af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Integrationsministeriet Programbestyrelsens og sekretariatets sammensætning Programbestyrelsen har i perioden haft følgende sammensætning: - Jørgen Nue Møller, formand, - Direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening, - Direktør Birte Flæng Møller, Helsingør Boligselskab, - Afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, - Chefkonsulent Anne Marie Larsen, Århus Kommune, - Administrationschef for Borgmestersekretariatet Leif Hansen, Odense Kommune, - Planchef Holger Bisgaard, Københavns Kommune (til januar 2008) og - Kontorchef Simon Kjær Hansen, Københavns Kommune (fra april 2008). Følgende personer har gennem Programbestyrelsens funktionsperiode været tilknyttet sekretariatet i Velfærdsministeriet (oprindeligt Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet og nu Velfærdsministeriet): - Kontorchef Pia Mørch (fra september 2004 til maj 2006), - Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen (fra maj 2006), - Specialkonsulent Klaus Lundsager, - Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy (til januar 2008), - Fuldmægtig Christoffer Godt-Hansen (til november 2005), - Fuldmægtig Anders Fajers (fra april 2006), - Fuldmægtig Gertrud Kerrn-Jespersen (fra september 2006), - Fuldmægtig Uffe Andreasen (fra juni 2007) og - Fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen (fra marts 2008). Følgende personer har gennem Programbestyrelsens funktionsperiode været tilknyttet sekretariatet i Integrationsministeriet: - Kontorchef Peter S. Willadsen (til oktober 2008), - Kontorchef Frederik Gammeltoft (fra oktober 2008), - Chefkonsulent Asger Munk, - Specialkonsulent Elmir Tartic (til maj 2005 og fra maj 2006), - Fuldmægtig Valeria Nielsen (fra november 2007), - Fuldmægtig Benedicte Thymann Nielsen (fra juni 2005 til september 2007) og - Fuldmægtig Sophie Bruun (til februar 2007) Programbestyrelsens identifikation af de udsatte boligområder Programbestyrelsen offentliggjorde sin liste over de mest udsatte boligområder i Danmark i forbindelse med sin lanceringskonference i november Ved udpegningen tog Programbestyrelsen udgangspunkt i et foreliggende lovforslag om kombineret udlejning, hvor områder der i væsentlig grad er udsatte får mulighed for at anvende særlige udlejningsregler for at stabilisere beboersammensætningen. Disse områder identificeres på baggrund af en objektiv beregning af områdernes størrelse og det relative antal af personer, der er på længerevarende kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. 13

14 De udsatte boligområder De 37 udsatte boligområder Programbestyrelsen har fulgt. Sebbersundvej Århus Vest Gl. Jennumparken Bispehaven Sundparken Gellerupparken m.v. Aalborg Sønderbro Rosenhøj Gullestrup Finlandsparken Trekanten Løget By Randers Holstebro Korskærparken Herning Århus Skoveparken/ Skovvejen Horsens Stengårdsvej Vejle Holbæk Kvaglund Fredericia Esbjerg Kolding Odense Slagelse Haderslev Agervang Svendborg Ringparken Aabenraa Sønderborg Varbergparken Høje Kolstrup 14 Motalavej Kærhaven/Nørager Vollsmose Byparken/Skovparken

15 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen Helsingør Helsingør Syd Hjortespring Lundtoftegade Tingbjerg Mjølnerparken Albertslund Nord Charlotteager Tåstrupgård Vejleåparken Herlev København Albertslund Høje-Taastrup Brøndby Hvidovre Ishøj Aldersrogade Akacieparken Avedøre Stationsby Brøndby Strand 15

16 Programbestyrelsen fandt det dog ikke nødvendigt med fuldstændigt sammenfald mellem de områder, hvori reglerne om kombineret udlejning kunne anvendes, og de områder, som Programbestyrelsen ønskede at beskæftige sig med. På den baggrund har Programbestyrelsen koncentreret sit arbejde om følgende områder: 1. Store områder indeholdende delområder med særdeles alvorlige beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige problemer: - Københavns Kommune: Mjølnerparken, Aldersrogade, Lundtoftegade, Tingbjerg/Utterslevhuse og Akacieparken - Odense Kommune: Vollsmose - Århus Kommune: Gellerupparken m.v., Bispehaven, Århus Vest og Rosenhøj m.v. 2. Københavns Vestegn med områder, som der fortsat er behov for at følge. Vestegnen må efter Programbestyrelsens opfattelse betragtes som et sammenhængende bosætningsområde med en række store almene bebyggelser og væsentlige integrationsproblemer. Der er foretaget en række succesfulde indsatser i disse områder med henblik på at skabe en mere balanceret befolkningssammensætning, at øge beskæftigelsen og at gøre områderne attraktive, men der er fortsat behov for løbende at følge en række boligområder, ligesom der gennem den kombinerede udlejning kan ske en fastholdelse af de opnåede resultater. Derfor valgte Programbestyrelsen at fokusere på følgende boligområder: 3. En pulje af jyske, fynske og sjællandske boligområder: - Horsens Kommune: Sundparken og Sønderbro - Svendborg Kommune: By-/Skovparken - Randers Kommune: Gl. Jennumparken - Esbjerg Kommune: Stengårdsvej og Kvaglund - Sønderborg Kommune: Kærhaven/Nørager - Kolding Kommune: Skovparken/Skovvejen - Åbenrå Kommune: Høje Kolstrup - Haderslev Kommune: Varbergparken - Holstebro Kommune: Trekanten - Vejle Kommune: Løget By og Finlandsparken - Herning Kommune: Gullestrup - Helsingør Kommune: Helsingør Syd - Slagelse Kommune: Ringparken og Motalavej i Korsør - Holbæk Kommune: Agervang - Ålborg Kommune: Sebbersundvej - Fredericia Kommune: Korskærparken Det bemærkes, at visse boligområder, som ikke var optaget på Programbestyrelsens oprindelige overvågningsliste fra 2004, undervejs er optaget på denne, i forbindelse med at de blev optaget på Velfærdsministeriets liste over områder, der kan anvende kombineret udlejning. Samtidig har Programbestyrelsens valgt fortsat at observere de boligområder, som ikke længere er på listen. Programbestyrelsen har fundet, at disse områder uanset den positive udvikling fortsat bør følges. - Høje-Tåstrup Kommune: Tåstrupgård og Charlotteager - Brøndby Kommune: Brøndby Strand - Hvidovre Kommune: Avedøre Stationsby - Herlev Kommune: Hjortespring - Albertslund Kommune: Albertslund Nord - Ishøj Kommune: Vejleåparken 16

17 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen 2.4. Programbestyrelsens aktiviteter Møder og besøg i udsatte boligområder Programbestyrelsen har i sin funktionsperiode afholdt 21 ordinære møder. På møderne har Programbestyrelsen drøftet relevante problemstilling på baggrund af materiale fra sekretariatet. Drøftelserne har bl.a. dannet grundlaget for Programbestyrelsens strategi, rapporter, høringssvar m.m. Drøftelserne og Programbestyrelsens anbefalinger er sammenfattet i nærværende rapport. I perioden har Programbestyrelsen besøgt udsatte boligområder i følgende kommuner: Odense, Århus, København, Helsingør, Hvidovre, Brøndby, Ishøj, Høje-Tåstrup, Holbæk, Slagelse, Albertslund, Herlev, Svendborg, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg, Esbjerg, Vejle, Herning, Holstebro, Randers, Horsens og Ålborg. Som led i besøgene har Programbestyrelsen afholdt møder med kommunernes politiske og administrative ledelser, med boligorganisationernes ledelser og med repræsentanter for de mange ansatte og frivillige, der arbejder i områderne. Besøgene har været led i en proces, hvor Programbestyrelsen følger udviklingen og tiltagene i de udsatte boligområder. Formålet med besøgene har dels været at orientere om Programbestyrelsens arbejde og anbefalinger, dels at gøre observationer og lytte til de mange erfaringer, der gennem årene er opsamlet i de enkelte områder. Programbestyrelsen er blevet mødt af megen gæstfrihed ved besøgene rundt i landet og har fået indsigt i de mange projekter, der arbejdes med i de udsatte områder. Programbestyrelsen er blevet præsenteret for alt fra renoveringsstrategier og beklædningstyper til aktiviteter for børn og unge. Programbestyrelsen er blevet inviteret til at besøge aktiviteter for bl.a. kvindegrupper og ungdomsklubber. Bestyrelsen er også blevet introduceret til jobprojekter og har besigtiget et stort antal lejligheder ombyggede, sammenlagte og formindskede og meget, meget mere Studierejser Programbestyrelsen har gennemført tre studierejser til udlandet. Fælles for de besøgte lande er en mere radikal tilgang til løsning af problemerne i de udsatte områder, end det hidtil har været kendt i Danmark, men fælles er også omfattende sociale programmer, der indgår som en central del af de samlede indsatser Holland I marts 2006 besøgte Programbestyrelsen udsatte boligområder i Holland. Studieturen satte fokus på hollandske erfaringer i arbejdet med udsatte boligområder. Omfattende nedrivning og family coach er begreber, som Programbestyrelsen hørte om på studieturen. Turen, der blev arrangeret i samarbejde med det hollandske center for bypolitik KCGS (nu: NICIS), omfattede besøg i Amsterdam og Rotterdam. I Amsterdam var Programbestyrelsen på rundvisning i forstaden Biljlmeer, et område, hvor der er foretaget omfattende nedrivning af socialt boligbyggeri, og hvor man efterfølgende har opført blandende ejerformer. Bijlmeer har været kendetegnet ved en høj procentdel af beboere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. I den forbindelse besøgte Programbestyrelsen The Cultural Education Centre (CEC), hvor der undervises i hollandsk og andre uddannelses- og jobforberedende kurser. I Rotterdam besøgte Programbestyrelsen Pendrecht, et område, hvor der er foretaget megen fysisk renovering og opført nye arkitekttegnede huse, men som stadig er præget af sociale problemer. Programbestyrelsen mødte her blandt andet bydelsborgmesteren og de ansvarlige for programmet family coach, der tager ud til familier med problemer og hjælper dem med alt fra oprydning til børnenes skolegang. 17

18 Turen til Holland var inspirerende og oplysende og bidrog til at sætte problemstillingerne i de danske udsatte boligområder i perspektiv. Både i forhold til de fysiske omdannelser og den sociale indsats bød de hollandske erfaringer på mere vidtgående løsninger, end kendt i Danmark Frankrig I maj 2007 besøgte Programbestyrelsen Frankrig. Formålet med turen var at få indblik i den franske indsats og erfaringen med at arbejde i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen ønskede her at studere erfaringer med radikale forandringer af udsatte boligområder og organisering af indsatsen med særlig henblik på samarbejde mellem kommuner, boligorganisationer, beboere og andre aktører i lokalsamfundet. Derfor faldt valget på Lyon og St. Denis i Paris, som begge rummer store udsatte boligområder, hvor der kæmpes med såvel sociale som fysiske problemer, og hvor man derfor har været nødsaget til at gøre en radikal indsats for at dæmme op for problemerne. Programbestyrelsen besøgte Vaulx-en-Velin, som er en selvstændig kommune og forstad til Lyon med en stor andel af socialt boligbyggeri og mange sociale problemer. I Vaulx-en- Velin har indsatsen som helhed givet positive resultater i form af private investorer i området og tilflytning af flere mindre virksomheder. Endvidere er beboersammensætningen blevet styrket, hvilket kommer blandt andet kommer til udtryk ved at gennemsnitsindkomst blandt tilflyttere er højere end blandt fraflyttere. Endelig er kriminaliteten faldet i området. Programbestyrelsen aflagde endvidere besøg i Floreal, Saucey samt Courtil i St. Denis. St. Denis som er en kommune beliggende i Paris nordlige forstæder. Det overordnede formål med indsatsen i St. Denis var at få de tre nabobydele, som hver har en række store problemer som arbejdsløshed, fattigdom og integration, til at hænge bedre sammen. Indsatsen blev indledt med nedrivning af to boligblokke med hver 260 lejligheder, men området var også genstand for omfattende renovering. Indsatsen i St. Denis styres politisk, men der er lægges samtidig vægt på borgerinddragelse, herunder at orientere borgerne om ændringer i deres lokalområde England I maj 2008 rejste Programbestyrelsen til England. Formålet med rejsen var at få et indblik i den engelske indsats for at modvirke ghettoisering. Programbestyrelsen havde særlig fokus på finansiering, organisering og partnerskaber, beboersammensætning og nedrivning. Programbestyrelsen besøgte i den forbindelse Manchester og Liverpool, der begge har været præget af tilbagegang i befolkningstallet og områder med store sociale problemer. I Liverpool så Programbestyrelsen bl.a. Liverpool One, som er et omfattende byfornyelsesprojekt, der skal give den centrale by et ansigtsløft og være med til at genoprette byens image og kvalitet. Desuden besøgte Programbestyrelsen Granby, som er et belastet boligområde syd for byens centrum. Granby er karakteriseret af fattigdom, sociale problemer, kriminalitet og en stor andel indvandrere. Endelig besøgte Programbestyrelsen den nordlige del af byen, hvor Liverpool City Council er i godt i gang med et omfattende kvarterløft. Programbestyrelsens program i Manchester omfattede bl.a. en præsentation af byens indsats inden for byfornyelsesområdet, herunder et besøg i Grove Village, som er et såkaldt Housing Private Finance Initiative (PFI). Herudover besøgte Programbestyrelsen Hulme, Moss Side og New East Manchester, som er et partnerskab mellem Manchester City Council, English Partnerships, North West Development Agency og lokalsamfundet, og som har fungeret siden Årskonferencer Lanceringskonferencen 2004 Den 8. december 2004 afholdt Programbestyrelsen sin lanceringskonference, der havde til formål at præsentere Programbestyrelsen og dens overvejelser om det fremtidige arbejde. På konferencen deltog en række nøgleaktører fra kommuner, boligorganisationer, foreninger mv. Der var indlæg fra davæ- 18

19 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen rende Integrations- og Udviklingsminister Bertel Haarder og daværende Socialminister Eva Kjer Hansen. Derudover holdt forsker ved Lunds Universitet, Aje Carlbom, oplæg om den omvendte integrationsproces et samfund i samfundet, der tog udgangspunkt i boligområdet Rosengården i Malmø. Afslutningsvis præsenterede formanden Programbestyrelsens opgaver og pegede på fremtidens perspektiver. Der blev ligeledes afholdt en række workshops om forskellige aspekter af indsatsen mod ghettoisering, herunder sociale problemstillinger og frivillige initiativer i udsatte boligområder, image- og brandingstrategier, arkitektur som brobygger og succeshistorier Årskonferencen 2005 På årskonferencen 2005 præsenterede Programbestyrelsen en strategi mod ghettoisering. Konferencen bød på indlæg af fremtrædende forskere og aktører på feltet. Seniorforsker Lars A. Engberg, Statens Byggeforskningsinstitut, præsenterede en undersøgelse af kommunernes indsatser i udsatte boligområder, ligesom Hans Thor Andersen holdt oplæg. På årskonferencen var der desuden en prisoverrækkelse til studerende, der var blevet inviteret til at komme med deres bud på, hvordan der med nye, kreative og tværgående tiltag kan skabes velfungerende og mangfoldige boligområder. I workshops blev der bl.a. drøftet kriminalpræventive indsatser i udsatte boligområder, konsekvenser af polarisering på boligområdet, organisation og samarbejde i udsatte boligområder Årskonferencen 2006 I november 2006 afholdt Programbestyrelsen sin tredje konference, hvor en række oplægsholdere var inviteret til at diskutere forskellige aspekter af problemerne i de udsatte boligområder. De inviterede oplægsholdere var blandt andre daværende Integrationsminister Rikke Hvilshøj og daværende Socialminister Eva Kjer Hansen, der henholdsvis talte om parallelsamfund og om den almene boligsektor og de redskaber, der kan regulere beboersammensætningen. Endvidere talte journalist Lotte Hansen om image og branding, mens dipl.-pol. Sybille Münch fra Leibniz-Institut für Länderkunde fortalte om projekter i relation til udsatte boligområder i Tyskland. Generelt gav konferencen mulighed for gode diskussioner mellem oplægsholdere og konferencedeltagere ikke mindst i forbindelse med de fire workshops, som handlede om beskæftigelse og lokalområder, andre ejerformer, beboerdemokratiet i den fremtidige almene sektor og ABCD en metode til at skabe udvikling med afsæt i områdets ressourcer Årskonferencen 2007 I 2007 dannede Fionia Park i Odense rammen om Programbestyrelsens årskonference. Det overordnede tema for konferencen var den kommunale indsats i de udsatte boligområder, og derfor var hovedparten af de inviterede oplægsholdere kommunalfolk, der hver især arbejder med de udsatte boligområder. Alle deltagere besøgte Vollsmose og fik en guidet tur rundt i kvarteret. Borgmester i Odense Kommune, Jan Boye, havde forinden præsenteret de boligsociale visioner for Odense med særlig vægt på forholdene i Vollsmose. Konferencedeltagerne fik desuden mulighed for at få et indblik i helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj, som rådmand i Århus Kommune, Gert Bjerregaard, var inviteret til at tale om. Der var også mulighed for at diskutere og udveksle synspunkter, da der stod paneldebat på konferenceprogrammet. Panelet bestod foruden Jan Boye og Jørgen Nue Møller også af daværende formand for Boligselskabernes Landsforeningen Henning Kirk Christensen og viceborgmester i Kolding Kommune, Lise Ravn Ebbesen. Endelig fortalte den franske byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau om sine erfaringer med de boligsociale problemer i Frankrig. 19

20 Udgivelser Programbestyrelsen har i mandatperioden udgivet følgende publikationer: Programbestyrelsens strategi mod ghettoisering Programbestyrelsens strategi blev præsenteret på Programbestyrelsens årskonference den 24. november Strategien bygger på syv indsatsområder, som Programbestyrelsen, indenfor sit mandat, anser for de væsentligste indsatsområder til supplement og udfyldelse af regeringens ghettoiseringsstrategi. Indsatsområderne er følgende: - Omdannelse af de monofunktionelle kvarterer og bebyggelser - Styring og regulering af beboersammensætningen i de mest truede områder - Skolegang og uddannelse - Beskæftigelse - Tryghed og naboskab - Effektiv organisation - Kommunikation Strategien har dannet grundlag for Programbestyrelsens dialog med kommunerne om indsatsens form og indhold. Dialogens omdrejningspunkt har været Programbestyrelsens besøg i kommuner og udsatte boligområder Kommunernes indsatser i udsatte boligområder - erfaringer fra 24 kommuner I august 2006 udgav Programbestyrelsen rapporten Kommunernes indsatser i udsatte boligområder erfaringer fra 24 kommuner. Rapporten blev udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) med henblik på at få kortlagt, hvilke strategier der allerede var blevet anlagt af forskellige kommuner i forhold til de udsatte boligområder og se på hvilken effekt, de har haft. Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse af kommunernes hidtidige arbejde med udsatte boligområder og sammenfatter desuden kommunernes fremadrettede handlingsplaner for områderne samt lokale best practice erfaringer. Rapporten giver et overblik over de mere generelle forhold og indsatser i områderne, men samtidig ser man også på mere konkrete tiltag indenfor bl.a. beskæftigelse, boligsocialt arbejde og udsatte skoler. Den bidrager således med ny viden til at forstå de udfordringer, som mange kommuner står over for i relation til de udsatte boligområder. Samtidig indeholder den eksempler, der giver anledning til overvejelser om, hvordan indsatsen kan gøres bedre i forhold til eksempelvis organisationen i kommunerne, og om hvordan man kan strukturere indsatsen mere hensigtsmæssigt Udsatte boligområder i Danmark Programbestyrelsen gør status Statusrapport 2006 er Programbestyrelsens midtvejsrapport udgivet i november Rapporten er en opsummering af nogle af de indtryk og erfaringer, som Programbestyrelsen har gjort sig i forbindelse med besøgene i kommuner og udsatte boligområder. 20

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Sammenfatning, november 2008 Programbestyrelsen Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder Holbergsgade 6 1057 København K www.nyidanmark.dk/programbestyrelsen

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 Dato: 30. januar 2014 Kontor: Boligøkonomi/Almene Boliger Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll/ior Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 I henhold til almenboligloven beregner

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

Fra boligområde til bydel

Fra boligområde til bydel En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier:

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier: NOTAT Dato J. nr. [dato] [j.nr.] Liste over ghettoområder pr. 1. december 2016 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber.

Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber. Vedrørende: Dato: 28. november 2011 Sted: Lille Friheden Fællesmødet m. de almene boligselskaber Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber. Status

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013 Dato: 1. oktober 2013 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes.

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Program 11.00-11.05: Introduktion til workshoppen 11.05-11.40: Tour de force gennem Københavns s mangesidede indsats 11.40-11.55: Drøftelse af

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling Mødereferat Den 15. oktober 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Styringsdialogmøde i Trigeparken Mødedato: 28. september 2012 Mødetid: 9:30-12:00 Mødested: Oasen, Trige Centervej 26A, 8380 Trige

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Socialministeriets konference Liv i boligområderne Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Odenses vision for almene boliger Visionen: Odense skal være landskendt for attraktive

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Årsberetning. Esbjerg Kommune Borger & Arbejdsmarked, Sekretariat. Godkendt i Integrationsrådet den

Årsberetning. Esbjerg Kommune Borger & Arbejdsmarked, Sekretariat. Godkendt i Integrationsrådet den Årsberetning 2011 Esbjerg Kommune Borger & Arbejdsmarked, Sekretariat Godkendt i Integrationsrådet den 8.02.2012 Indhold Sammenfatning... 3 Aktiviteter... 3 Møder... 3 Deltagelse i andre mødefora... 4

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE

PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE CFBU EFFEKTMÅLING06 PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE Metode til kriminalprævention i udsatte boligområder 1 1 I mere end 10 år har politiassistent Henning Bøtcher Jensen arbejdet med børn og unge i boligområdet

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 27/2 LSF 176 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 216 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 27-2225 Fremsat den 1. april 28 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 62 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere