Trivselsmåling på EUD, 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivselsmåling på EUD, 2015"

Transkript

1 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel trivsel bestående af de første fem indikatorer. Eleverne har generelt en høj trivsel. Især i forhold til angivelsen af velbefindende samt egen indsats og motivation. Der er en relativ stor spredning mellem institutioner i trivselsindikatorerne. Særligt på indikatoren for fysiske rammer er spredningen stor, både med hensyn til andelen af elever, der svarer mest positivt og andelen af elever, der svarer mest negativt. Elever på hovedforløb trives bedre end elever på grundforløbet, når de vurderer egen indsats og motivation. Dette gælder især for elever på hovedforløbet med uddannelsesaftale. Indikatoren for praktik viser, at elever i uddannelsesaftale trives bedre end elever i skolepraktik. En højere andel af elever i uddannelsesaftale oplever, at de faglige krav på skolen er tilpas. Kvinder trives generelt lidt bedre end mænd, særligt med hensyn til egen indsats og motivation samt praktik. Kvinder oplever en bedre trivsel i skolepraktik, og mænd er i højere grad glade for at være i praktik. Kvinder finder i højere grad de faglige krav i praktikken tilpas. Elever over 20 år trives generelt bedre især med hensyn til vurdering af egen indsats og motivation. Dette gælder i endnu højere grad for elever over 25 år, som på alle indikatorer har den højeste trivselsscore. Elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik trives generelt bedre end de øvrige elever, specielt med hensyn til vurdering af egen indsats og motivation samt praktik 1. Elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik trives generelt bedre i skolepraktik, hvor elever på uddannelser under Fødevarer, jordbrug og oplevelser generelt trives bedre uddannelsesaftale. 1 I dette notat er alle uddannelser inddelt i fire uddannelsesgrupper: Omsorg, sundhed og pædagogik, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Kontor, handel og forretningsservice og Teknologi, byggeri og transport. Se tabel 23.

2 Side 2 af 24 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. Trivselsmålingen er en del af erhvervsuddannelsens klare mål 4: Tilliden til og trivsel på erhvervsskolerne skal styrkes. I alt har knap elever besvaret i trivselsmålingen. Spørgeskemaet for elevtrivsel indeholder spørgsmål indenfor flere dimensioner af trivsel. En efterfølgende analyse af data har vist, at der kan udledes seks differentierede indikatorer for trivsel samt én samlet indikator. Indikatorerne skal blandt andet indgå i den årlige statusredegørelse som undervisningsministeriet skal udarbejde og offentliggøre, jf. erhvervsuddannelsesreformen ( i aftaleteksten). Indikatorer og enkeltspørgsmål afrapporteres yderligere i undervisningsministeriets datavarehus. Indikatorerne er dannet på baggrund af en faktoranalyse, og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som måler den samme dimension af elevernes trivsel. To spørgsmål indgik ikke i faktoranalysen og kan derfor ikke indgå i indikatorerne. Det drejer sig om spørgsmålene Hvordan oplever du de faglige krav på skolen? Samt Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken? Spørgsmålene har følgende tre svarkategorier: For store, Tilpas og For små. Da disse svarkategorier ikke umiddelbart kan rangordnes, kan spørgsmålene ikke inddrages i en faktoranalyse. Ydermere viste faktoranalysen at spørgsmålet Jeg er en person som let bliver distraheret og har svært ved at høre efter ikke passede godt ind i nogen af indikatorerne. De tre spørgsmål, der ikke indgår i indikatorerne vil i offentliggørelsen af resultaterne blive afrapporteret separat. Den generelle trivselsindikator viser elevernes trivsel på tværs af fem indikatorer. Spørgsmålene fra den sjette indikator indgår ikke i den generelle trivselsindikator, da kun elever på hovedforløbet har besvaret spørgsmål omkring praktik. Egen indsats og motivation. Indikatoren bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes opfattelse af deres egen forberedelse, motivation, koncentrationsevne og deltagelse i undervisningen. Læringsmiljø. Indikatoren bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af lærernes forberedelse, faglig støtte, evne til at formidle og give feedback samt respekt for den enkelte elev. Velbefindende. Indikatoren bygger på fire spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af social trivsel på skolen, deres samarbejdsevner og om de kommer godt ud af det med deres kammerater. Fysiske rammer. Indikatoren bygger på fem spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af de fysiske undervisningsforhold, vedligeholdelse og rengøring på skolen samt adgang til lokaler og udstyr, som skal anvendes i undervisningen. Egne evner. Indikatoren indeholder fire spørgsmål, som omhandler elevens opfattelse af om de klarer sig i godt i skolen, hvordan de klarer sig fagligt på holdet, samt om de når det, de sætter sig for.

3 Side 3 af 24 Generel trivsel. Er en samlet indikator bestående af de 28 spørgsmål som indgår i de fem første indikatorer. Praktik. Indikatoren indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Alle indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Notatet gennemgår de mest interessante forskelle i indikatorerne, når der opdeles på køn, alder, elevtype og uddannelsesgruppering, og underbygger dette med svarfordelinger på enkeltspørgsmål ligeledes opdelt på køn, alder, elevtype og uddannelsesgruppering. Notatet viser således ikke alle indikatorer og enkeltspørgsmål opdelt på baggrundsvariable. Øvrige indikatorer og enkeltspørgsmål, som ikke er gennemgået i notatet, kan findes i ministeriets datavarehus på Det er i datavarehuset muligt at fordele alle indikatorer og enkeltspørgsmål på institutionsniveau og andre baggrundsvariable.

4 Side 4 af 24 Elevernes overordnede trivsel Eleverne har generelt en høj trivsel. Især i forhold til oplevelsen af velbefindende samt egen indsats og motivation. Elevernes gennemsnitlige trivselsscore er generelt høje på de syv indikatorer, idet de ligger mellem 3,6 og 4,4, jf. tabel 1. Elevernes gennemsnitlige trivselsscore er lavest på indikatoren for fysiske rammer og højest på indikatoren for velbefindende. Tabel 1. Gennemsnit på de syv indikatorer Indikator Gennemsnit N Egen indsats og motivation 4, Læringsmiljø 4, Velbefindende 4, Fysiske rammer 3, Egne evner 4, Generel trivsel 4, Praktik 4, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Tabellen viser gennemsnittet af elevernes trivselsscorer for hver indikator. Andelen af elever med meget positive svar er højest for indikatoren for velbefindende, hvor 68 procent af eleverne har den højest mulige trivselsscore mellem 4,01 og 5, jf. figur 1. Blandt de øvrige indikatorer er der også en høj andel af elever med meget positive svar. Indikatoren for fysiske rammer har den laveste andel af meget positive svar, idet kun 35 procent af eleverne har et gennemsnit på mellem 4,01 og 5.

5 Side 5 af 24 Figur 1. Fordeling af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, pct. Egen indsats og motivation 5% 31% 64% Læringsmiljø 8% 46% 45% Velbefindende 5% 26% 68% Fysiske rammer 18% 44% 35% Egne evner 6% 44% 48% Generel trivsel 41% 56% Praktik 9% 32% 57% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Tabellen viser gennemsnittet af elevernes trivselsscorer for hver indikator. N= Tabel 2 og 3 viser fordelingen på to af de spørgsmål, der ikke indgår i de syv indeks. Tabel 2. Hvordan oplever du de faglige krav på skolen? Pct. For store Tilpas For små Ved ikke Landstal Note: N = Tabel 3. Jeg er en person som let bliver distraheret og har svært ved at høre efter. Pct. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hverken eller Ved ikke Landstal Note: N=

6 Side 6 af 24 Spredning i trivslen mellem institutioner Der er en relativ stor spredning mellem institutioner i trivselsindikatorerne særligt for indikatoren for fysiske rammer. Tabel 4 og 5 viser andelen af elever med hhv. mest positive og mest negative svar fordelt på de syv indikatorer. Andelen af elever med meget positive svar er angivet som andelen af elever med en gennemsnitligt trivselsscorer mellem 4,01 og 5. Andelen af elever med meget negative svar er angivet som andelen af elever med en gennemsnitlig trivselsscore mellem 1 og 2. Tabellerne indeholder landsgennemsnittet samt den maksimale og minimale andel på en institution. Der er en stor spredningen mellem institutionerne i andelen af elever med mest positive svar på alle syv indikatorer, jf. tabel 4. Især på indikatoren for fysiske rammer er variationen stor, idet andelen af elever med mest positive svar på denne indikator varierer mellem 12 og 81 procent. Tabel 4. Andelen af elever med et gennemsnitligt svar mellem 4,01 og 5 for hver indikator, pct. Egen indsats og motivation Læringsmiljø Velbefindende Fysiske rammer Egne evner Generel trivsel Praktik Landstal Maks Min Note: For min. og maks. tal er kun institutioner med mindst fem elever vist. N=84. Spredningen i andelen af elever med mindst positive svar er noget mindre for seks ud af de syv indikatorer, jf. tabel 5. Igen skiller indikatoren for fysiske rammer sig dog ud, idet andelen af elever med mindst positivt svar varierer mellem 0 og 25 procent. Tabel 5. Andelen af elever med et gennemsnitligt svar mellem 1 og 2 for hver indikator, pct. Egen indsats og motivation Læringsmiljø Velbefindende Fysiske rammer Egne evner Generel trivsel Praktik Landstal Maks Min Note: For min. og maks. tal er kun institutioner med mindst fem elever vist. N=84.

7 Side 7 af 24 Trivsel fordelt på forløbstidspunkt Elever på hovedforløb trives bedre end elever på grundforløbet med hensyn til vurdering af egen indsats og motivation. Indikatoren for praktik viser, at elever i uddannelsesaftale trives bedre end elever i skolepraktik. På indikatoren for egen indsats og motivation angiver eleverne på hovedforløbet en lidt højere trivsel end elever på grundforløbet, jf. figur 2. Eleverne med uddannelsesaftale har en høj trivsel på denne indikator idet 74 procent har en trivselsscore på mellem 4,01 og 5. Det samme er tilfældet for henholdsvis 67 procent af eleverne med skolepraktik, 62 procent af eleverne på grundforløbets anden del og 50 procent af eleverne på grundforløbets første del. På alle enkeltspørgsmål under indikatoren for egen indsats og motivation oplever elever med uddannelsesaftale en højere trivsel. Dette fremgår i høj grad af spørgsmålene Jeg er en person som er koncentreret om skolearbejdet i timerne, Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden og Jeg er motiveret for undervisningen. Her svarer en højere andel af elever med uddannelsesaftale, at de er helt eller delvis e i spørgsmålene, jf. tabel 6-8. Figur 2. Egen indsats og motivation opdelt på elevtype, pct. Hovedforløb med skolepraktik 4% 28% 67% Hovedforløb med uddannelsesaftale 2% 24% 74% Grundforløb 2 5% 32% 62% Grundforløb 1 7% 42% 50% 0% 20% 40% 60% 80% 100% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Grundforløb 1 (11.882), Grundforløb 2 (13.452), Hovedforløb m. uddannelsesaftale (18.034) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.616).

8 Side 8 af 24 Tabel 6. Jeg er en person som er koncentreret om skolearbejdet i timerne, pct. Hverken eller Ved ikke Grundforløb Grundforløb Hovedforløb m. uddannelsesaftale Hovedforløb m skolepraktik Note: N = Grundforløb 1 (11.848), Grundforløb 2 (13.419), Hovedforløb m. uddannelsesaftale (17.988) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.611). Tabel 7. Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden, pct. Hverken eller Ved ikke Grundforløb Grundforløb Hovedforløb m. uddannelsesaftale Hovedforløb m skolepraktik Note: N = Grundforløb 1 (11.872), Grundforløb 2 (13.435), Hovedforløb m. uddannelsesaftale (18.005) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.609). Tabel 8. Jeg er motiveret for undervisningen, pct. Hverken eller Ved ikke Grundforløb Grundforløb Hovedforløb m. uddannelsesaftale Hovedforløb m skolepraktik Note: N = Grundforløb 1 (11.917), Grundforløb 2 (13.479), Hovedforløb m. uddannelsesaftale (18.112) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.631). Indikatoren for praktik viser at eleverne med uddannelsesaftale har en lidt højere trivsel end eleverne med skolepraktik, idet 58 procent af eleverne med uddannelsesaftale har en trivselsscore på mellem 4,01 og 5 mod 48 procent af eleverne med skolepraktik, jf. figur 3. På samtlige spørgsmål under indikatoren for praktik oplever elever med uddannelsesaftale en højere trivsel end elever i skolepraktik. Dette fremgår i høj grad i spørgsmålene Jeg lærer noget i praktikken og Jeg er glad for at være i praktik, hvor en højere andel af elever på hoveduddannelsen med uddannelsesaftale svarer, at de er helt eller delvis e i spørgsmålene, jf. tabel 9 og 10.

9 Side 9 af 24 En højere andel af elever med uddannelsesaftale oplever at de faglige krav i praktikken er tilpas jf. tabel 11. Dette spørgsmål indgår ikke i indikatoren for praktik. Det er desuden værd at bemærke, at en højere andel af elever med skolepraktik svarer ved ikke til spørgsmålene. Figur 3. Praktik opdelt på elevtype, pct. Hovedforløb med skolepraktik 4% 16% 32% 48% Hovedforløb med uddannelsesaftale 9% 32% 58% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Hovedforløb m. uddannelsesaftale (16.422) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.065). Tabel 9. Jeg lærer noget i praktikken, pct. Hovedforløb m. uddannelsesaftale Hverken eller Ved ikke Hovedforløb m skolepraktik Note: N = Hovedforløb m. uddannelsesaftale (17.622) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.485). Tabel 10. Jeg er glad for at være i praktik, pct. Hovedforløb m. uddannelsesaftale 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hverken eller Ved ikke Hovedforløb m skolepraktik Note: N = Hovedforløb m. uddannelsesaftale (17.624) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.482).

10 Side 10 af 24 Tabel 11. Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken, pct. Hovedforløb m. uddannelsesaftale Hovedforløb m. skolepraktik For store Tilpas For små Ved ikke Note: N = Hovedforløb m. uddannelsesaftale (17.445) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.454). På indikatoren for læringsmiljø trives hovedforløbseleverne en smule bedre, om end forskellen er mere beskeden, jf. figur 4. Figur 4. Læringsmiljø opdelt på elevtype, pct. Hovedforløb med skolepraktik 7% 44% 48% Hovedforløb med uddannelsesaftale 6% 43% 50% Grundforløb 2 9% 47% 43% Grundforløb 1 10% 50% 39% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Grundforløb 1 (11.735), Grundforløb 2 (13.321), Hovedforløb m. uddannelsesaftale (17.955) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.593). En højere andel af eleverne med uddannelsesaftale oplever at de faglige krav på skolen er tilpas, jf. tabel 12. Dette spørgsmål indgår ikke i de 7 trivselsindikatorer. Tabel 12. Hvordan oplever du de faglige krav på skolen, pct. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% For store Tilpas For små Ved ikke Grundforløb Grundforløb Hovedforløb m. uddannelsesaftale Hovedforløb m. skolepraktik Note: N = Grundforløb 1 (11.857), Grundforløb 2 (13.430), Hovedforløb m. uddannelsesaftale (18.069) og Hovedforløb m. skolepraktik (2.618).

11 Side 11 af 24 Trivsel fordelt på køn Kvinder trives generelt lidt bedre end mænd, særligt med hensyn til egen indsats og motivation samt praktik. Kvinder oplever en højere trivsel i forhold til egen indsats og motivation. 71 procent af kvinderne har en trivselsscore på mellem 4,01 og 5 på indikatoren for egen indsats og motivation mens det samme gælder for 57 procent af mændene, jf. figur 5. På alle spørgsmål under indikatoren for egen indsats og motivation angiver kvinderne en højere trivsel. Dette giver sig til udtryk ved, at en højere andel af kvinder svarer, at de er helt eller delvis e i spørgsmålene. Især til spørgsmålene Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden og Jeg er motiveret for undervisningen svarer en høj andel af kvinderne, at de er helt eller delvis e i spørgsmålene i forhold til mændene, jf. tabel 13 og 14. Figur 5. Egen indsats og motivation opdelt på køn, pct. Mænd 6% 36% 57% Kvinder 3% 26% 71% 0% 20% 40% 60% 80% 100% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Kvinder (21.901) og Mænd (24.364). Tabel 13. Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden, pct. Hverken eller Ved ikke Kvinder Mænd Note: N = Kvinder (21.835) og Mænd (24.368). Tabel 14. Jeg er motiveret for undervisningen, pct. Hverken eller Ved ikke Kvinder Mænd Note: N = Kvinder (21.941) og Mænd (24.451).

12 Side 12 af 24 Kvinder oplever ligeledes en højere trivsel i praktik. Her har 64 procent af kvinderne en trivselsscore på mellem 4,01 og 5, mens det samme gælder for 50 procent af mændene, jf. figur 6. De enkelte spørgsmål viser ligeledes, at kvinder trives bedre i skolepraktik, og at mænd i højere grad angiver at være glade for at være i praktik, og at de ser en sammenhæng mellem praktik og skoleperioden. En særlig høj andel af kvinder svarer, at de er helt eller delvis e i spørgsmålene Min skolepraktikinstruktør har forberedt mig på skoleperioden, Jeg lærer noget i praktikken og Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken i forhold til mænd, jf. tabel 15, 16 og 17. En højere andel af mændene i uddannelsesaftale svarer, at de er helt eller delvis e i spørgsmålet Jeg er glad for at være i praktik, jf. tabel 18. Til enkeltspørgsmålet Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken som ikke indgår i de seks indikatorer, svarer en højere andel af kvinderne i uddannelsesaftale og i skolepraktik, at de faglige krav i praktikken er tilpas i forhold til mændene, jf. tabel 19. Figur 6. Praktik opdelt på køn, pct. Mænd 11% 37% 50% Kvinder 8% 27% 64% 0% 20% 40% 60% 80% 100% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Kvinder (8.835) og Mænd (9.613). Tabel 15. Min arbejdsgiver/læreplads eller skolepraktikinstruktør har forberedt mig på skoleperioden, pct. Elever i uddannelsesaftale Hverken eller Ved ikke Kvinder Mænd Elever i skolepraktik Kvinder Mænd Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.650), Mænd i uddannelsesaftale (8.968), Kvinder i skolepraktik (1.158) og Mænd i skolepraktik (1.325).

13 Side 13 af 24 Tabel 16. Jeg lærer noget i praktikken, pct. Elever i uddannelsesaftale Hverken eller Ved ikke Kvinder Mænd Elever i skolepraktik Kvinder Mænd Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.633), Mænd i uddannelsesaftale (8.949), Kvinder i skolepraktik (1.160) og Mænd i skolepraktik (1.322). Tabel 17. Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken, pct. Elever i uddannelsesaftale Hverken eller Ved ikke Kvinder Mænd Elever i skolepraktik Kvinder Mænd Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.643), Mænd i uddannelsesaftale (8.957), Kvinder i skolepraktik (1.159) og Mænd i skolepraktik (1.316). Tabel 18. Jeg er glad for at være i praktik, pct. Elever i uddannelsesaftale Hverken eller Ved ikke Kvinder Mænd Elever i skolepraktik Kvinder Mænd Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.637), Mænd i uddannelsesaftale (8.946), Kvinder i skolepraktik (1.162) og Mænd i skolepraktik (1.319).

14 Side 14 af 24 Tabel 19. Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken, pct. Elever i uddannelsesaftale For store Tilpas For små Ved ikke Kvinder Mænd Elever i skolepraktik Kvinder Mænd Note: N = Kvinder i uddannelsesaftale (8.572), Mænd i uddannelsesaftale (8.834), Kvinder i skolepraktik (1.150) og Mænd i skolepraktik (1.301).

15 Side 15 af 24 Trivsel fordelt på aldersgrupper Elever over 20 år trives generelt bedre, især med hensyn til vurdering af egen indsats og motivation. Dette gælder i endnu højere grad for elever over 25 år, som på alle indikatorer har den højeste trivsel. Der er relativt store forskelle mellem alderskategorierne i vurderingen af egen indsats og motivation, jf. figur procent af eleverne i aldersgruppen 25+ har en trivselsscore på mellem 4,01 og 5, imens det samme gælder for 49 procent af eleverne under 18 år. På alle enkeltspørgsmål under indikatoren for egen indsats og motivation angiver elever over 25 år en højere trivsel. Dette giver sig til udtryk ved, at en højere andel af elever over 25 år svarer, at de er helt eller delvis e i spørgsmålene. Dette gælder især for spørgsmålene Jeg er en person som er koncentreret om skolearbejdet i timerne, Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden og Jeg er motiveret for undervisningen, jf. tabel Figur 7. Egen indsats og motivation opdelt på alder, pct % 81% % 30% 65% % 41% 51% Under 18 7% 43% 49% 0% 20% 40% 60% 80% 100% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Under 18 (8.918), (9.415), (14.055) og 25 + (13.771). Tabel 20. Jeg er en person som er koncentreret om skolearbejdet i timerne, pct. Hverken eller Ved ikke Under Note: N = Under 18 (8.902), (9.409), (14.043) og 25 + (13.692).

16 Side 16 af 24 Tabel 21. Jeg er en person som kan lide at have alle mine skoleting i god orden, pct. Hverken eller Ved ikke Under Note: N = Under 18 (8.921), (9.423), (14.043) og 25 + (13.711). Tabel 22. Jeg er motiveret for undervisningen, pct. Hverken eller Ved ikke Under Note: N = Under 18 (8.935), (9.436), (14.095) og 25 + (13.820). For indikatorerne for læringsmiljø, velbefindende og egne evner ses samme tendens jf. figur Figur 8. Læringsmiljø opdelt på alder, pct % 40% 54% % 45% 46% % 51% 38% Under 18 10% 51% 38% 0% 20% 40% 60% 80% 100% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Under 18 (8.817), (9.282), (13.951) og 25 + (13.684).

17 Side 17 af 24 Figur 9. Velbefindende opdelt på alder, pct % 22% 73% % 26% 67% % 30% 62% Under 18 5% 27% 66% 0% 20% 40% 60% 80% 100% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Under 18 (8.898), (9.391), (14.034) og 25 + (13.783). Figur 10. Egne evner opdelt på alder, pct % 38% 55% % 43% 50% % 50% 40% Under 18 6% 49% 43% 0% 20% 40% 60% 80% 100% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Under 18 (8.793), (9.314), (13.961) og 25 + (13.695).

18 Side 18 af 24 Trivsel fordelt på uddannelsesgrupper Eleverne på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik trives generelt bedre end de øvrige elever, specielt med hensyn til vurdering af egen indsats og motivation samt praktik. I dette notat er eleverne opdelt under fire uddannelsesgrupper: Omsorg, sundhed og pædagogik, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Kontor, handel og forretningsservice og Teknologi, byggeri og transport. Tabel 23 viser andelen af elever fordelt på uddannelser under grupperne. Tabel 23. Andel af elever på uddannelser fordelt på de fire grupper, pct. Andel elever Teknologi, byggeri og transport 38 Omsorg, sundhed og pædagogik 26 Kontor, handel og forretningsservice 24 Fødevarer, jordbrug og oplevelser 11 Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.568), Omsorg, sundhed og pædagogik (12.268), Kontor, handel og forretningsservice (11.101) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (5.304). For samtlige indikatorer, med undtagelse af fysiske rammer, har uddannelserne indenfor Omsorg, sundhed og pædagogik den højeste andel af elever med en trivselsscore mellem 4,01 og 5. På indikatoren for egen indsats og motivation angiver eleverne på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik en højere trivsel end eleverne i de øvrige grupper, idet 75 procent af eleverne har en trivselsscore mellem 4,01 og 5 imod henholdsvis 55 procent og 62 procent, jf. figur 11. På samtlige spørgsmål under indikatoren for egen indsats og motivation oplever elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik en højere trivsel. Dette fremgår i høj grad af spørgsmålene Jeg er en person som godt kan lide at kende til og lære nye ting og Jeg er motiveret for undervisningen, hvor en højere andel af eleverne er helt eller delvis e i spørgsmålene, jf. tabel 24 og 25.

19 Side 19 af 24 Figur 11. Egen indsats og motivation opdelt på uddannelsesgruppering, pct. Teknologi, byggeri og transport 4% 33% 62% Omsorg, sundhed og pædagogik 2% 22% 75% Kontor, handel og forretningsservice 7% 37% 55% Fødevarer, jordbrug og oplevelser 5% 32% 62% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Teknologi, byggeri og transport (17.383), Omsorg, sundhed og pædagogik (12.150), Kontor, handel og forretningsservice (11.043) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (5.261). Tabel 24. Jeg er en person som godt kan lide at kende til og lære nye ting, pct. Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hverken eller Ved ikke Fødevarer, jordbrug og oplevelser Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.290), Omsorg, sundhed og pædagogik (12.074), Kontor, handel og forretningsservice (11.049) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (5.227).

20 Side 20 af 24 Tabel 25. Jeg er motiveret for undervisningen, pct. Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Hverken eller Ved ikke Fødevarer, jordbrug og oplevelser Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.443), Omsorg, sundhed og pædagogik (12.184), Kontor, handel og forretningsservice (11.074) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (5.259). På indikatoren for praktik har 71 procent af eleverne på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik et gennemsnit på mellem 4,01 og 5 imod henholdsvis 46 procent, 53 procent og 55 procent, jf. figur 12. De enkelte spørgsmål viser, at elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik i skolepraktik angiver en bedre trivsel i skolepraktik, hvor det i højere grad er elever på uddannelser under Fødevarer, jordbrug og oplevelser med uddannelsesaftale, der angiver en bedre trivsel i uddannelsesaftale. Elever på uddannelser under Fødevarer, jordbrug og oplevelser svarer især i højere grad, at de er helt eller delvis e i spørgsmålene Jeg er glad for at være i praktik og Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken, jf. tabel 26 og 27. Elever på uddannelser under Omsorg, sundhed og pædagogik svarer især i højere grad, at de er helt eller delvis e i spørgsmålene Jeg fik den støtte, jeg havde brug for til at finde en praktikplads og Jeg lærer noget i praktikken, jf. tabel 28 og 29.

21 Side 21 af 24 Figur 12. Praktik opdelt på uddannelsesgruppering, pct. Teknologi, byggeri og transport 13% 39% 46% Omsorg, sundhed og pædagogik 5% 23% 71% Kontor, handel og forretningsservice 11% 34% 53% Fødevarer, jordbrug og oplevelser 9% 33% 55% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Teknologi, byggeri og transport (7.189), Omsorg, sundhed og pædagogik (6.295), Kontor, handel og forretningsservice (2.553) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (2.293). Tabel 26. Jeg er glad for at være i praktik, pct. (elever med uddannelsesaftale) Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Hverken eller Ved ikke Fødevarer, jordbrug og oplevelser Note: N = Teknologi, byggeri og transport (6.475), Omsorg, sundhed og pædagogik (6.424), Kontor, handel og forretningsservice (2.456) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (2.129). Tabel 27. Jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen, i praktikken, pct. (elever med uddannelsesaftale) Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hverken eller Ved ikke Fødevarer, jordbrug og oplevelser Note: N = Teknologi, byggeri og transport (6.484), Omsorg, sundhed og pædagogik (6.434), Kontor, handel og forretningsservice (2.455) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (2.129).

22 Side 22 af 24 Tabel 28. Jeg fik den støtte, jeg havde brug for til at finde en praktikplads, pct. (elever med skolepraktik) Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Hverken eller Ved ikke Fødevarer, jordbrug og oplevelser Note: N = Teknologi, byggeri og transport (1.232), Omsorg, sundhed og pædagogik (772), Kontor, handel og forretningsservice (277) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (189). Tabel 29. Jeg lærer noget i praktikken, pct. (elever med skolepraktik) Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Hverken eller Ved ikke Fødevarer, jordbrug og oplevelser Note: N = Teknologi, byggeri og transport (1.226), Omsorg, sundhed og pædagogik (774), Kontor, handel og forretningsservice (277) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (188). For indikatoren fysiske rammer har elever indenfor Fødevarer, jordbrug og oplevelser den højeste andel af elever med en trivselsscore på mellem 4,01 og 5 med 45 procent imod procent på de andre uddannelsesgrupperinger, jf. figur 13. Elever med uddannelsesaftale på Fødevarer, jordbrug og oplevelser er især i høj grad helt eller delvis e i spørgsmålene Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? og Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen, jf. tabel 30 og 31.

23 Side 23 af 24 Figur 13. Fysiske rammer opdelt på uddannelsesgruppering, pct. Teknologi, byggeri og transport 19% 46% 32% Omsorg, sundhed og pædagogik 17% 42% 38% Kontor, handel og forretningsservice 19% 45% 33% Fødevarer, jordbrug og oplevelser 12% 42% 45% hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. Elevernes gennemsnit er inddelt i fire intervaller; 1,00-2,00 (ringest mulige trivsel); 2,01-3,00; 3,01-4,00 og 4,01-5,00 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. N = Teknologi, byggeri og transport (17.313), Omsorg, sundhed og pædagogik (12.162), Kontor, handel og forretningsservice (10.978) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (5.245). Tabel 30. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ved ikke Fødevarer, jordbrug og oplevelser Note: Eleverne blev bedt om at angive svar på en skala 1-10, hvor 1 er lig med dårligst og 19 er lig med bedst. N = Teknologi, byggeri og transport (17.354), Omsorg, sundhed og pædagogik (12.118), Kontor, handel og forretningsservice (11.043) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (5.239).

24 Side 24 af 24 Tabel 31. Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen, pct. Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Hverken eller Ved ikke Fødevarer, jordbrug og oplevelser Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.451), Omsorg, sundhed og pædagogik (12.211), Kontor, handel og forretningsservice (11.071) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (5.259). En højere andel af eleverne på uddannelser under Kontor, handel og forretningsservice oplever at de faglige krav på skolen er tilpas, jf. tabel 30. Dette spørgsmål indgår ikke i de 7 trivselsindikatorer. Tabel 32. Hvordan oplever du de faglige krav på skolen, pct. For store Tilpas For små Ved ikke Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Note: N = Teknologi, byggeri og transport (17.367), Omsorg, sundhed og pædagogik (12.157), Kontor, handel og forretningsservice (11.064) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (5.238).

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

2015 Elevtrivselsundersøgelsen 15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 88% (454 besvarelser ud af 517 mulige) Elevtrivsel Bedste resultat for skole (EUD) 86 84 92 Elevtrivsel af overordnede Indsatsområder

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

2015 Elevtrivselsundersøgelsen 215 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svar: 344 besvarelser Elevtrivsel 1 Bedste resultat for skole (EUD) 92 85 84 4 2 Elevtrivsel af overordnede Indsatsområder 1 Bedste resultat for

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Beregning af indikatorer i trivselsmålingen på EUD. Indledning

Beregning af indikatorer i trivselsmålingen på EUD. Indledning Beregning af indikatorer i trivselsmålingen på EUD Indledning Dette notat beskriver udregningen af de indikatorer, der anvendes i forbindelse med visningen af resultaterne af trivselsmålingen på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

2015 Elevtrivselsundersøgelsen 15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 74% (529 besvarelser ud af 712 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for skole (EUD) 92 86 84 Elevtrivsel

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

2015 Elevtrivselsundersøgelsen 15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Skovskolen Svarprocent: 98% (11 besvarelser ud af 13 mulige) Elevtrivsel 1 Skovskolen Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for skole (EUD)

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 ROSKILDE HANDELSSKOLE EUX/EUD GRUNDFORLØB ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE DATARAPPORTERING ASPEKT R&D Roskilde Handelsskole EUX/EUD grundforløb - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Roskilde Handelsskole,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 88% (551 besvarelser ud af 628 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE EUD 2015

ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE EUD 2015 AMU-VEST ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE EUD DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på AMU - Vest AMU Vest EUD Elevtrivselsundersøgelse Der har deltaget i alt elever ud af mulige - samlet svarprocent,.

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 05 EUD og EUX Indeks for uddannelse med voksen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 05 Den merkantile ungdoms-afdeling. Den årlige elevundersøgelse blev afviklet i uge 44 og 45 år 05, som en del

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

Realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne FOU-Konference (eud) mandag den 23. februar 2015 ved Specialkonsulent Michael Andersen www.eva.dk RKV praksis på erhvervsskolerne - belyst gennem

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7% Antal besvarelser: 2.759 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget

Læs mere

EASY-A og Elevplan efter Reformen

EASY-A og Elevplan efter Reformen EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

2016 Elevtrivselsundersøgelsen

2016 Elevtrivselsundersøgelsen 16 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne TEC Svarprocent: 1762 besvarelser Elevtrivsel TEC Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for skole (EUD) 82 83 [-1] 9 Elevtrivsel [2] af

Læs mere

Lokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE EUD 2015

ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE EUD 2015 SKIVE HANDELSSKOLE ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE EUD DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Skive Handelsskole, EUD Skive Handelsskole EUD Elevtrivselsundersøgelse Der har deltaget i alt elever ud

Læs mere

Lokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 57% (4 besvarelser ud af 1355 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (268 besvarelser ud af 317 mulige) Områderapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 66% ( besvarelser ud af 1226 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

For Familiecentret 2013

For Familiecentret 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 58% (34 besvarelser ud af 3516 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede

Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Dato: Ref.nr.: 6. november 2002 AER-50-01-80 Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

1 Job og organisering: Indeks

1 Job og organisering: Indeks BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

2016 Elevtrivselsundersøgelsen December 2016

2016 Elevtrivselsundersøgelsen December 2016 16 Elevtrivselsundersøgelsen December 16 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (1191 besvarelser ud af 1428 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

Rybners Gymnasium STX

Rybners Gymnasium STX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

2016 Elevtrivselsundersøgelsen

2016 Elevtrivselsundersøgelsen 2016 Elevtrivselsundersøgelsen Samlet rapport for Viden Djurs 892 besvarelser. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 24. oktober til og med den 11. november i samarbejde med @venquest. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 66% (641 besvarelser ud af 967 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Uddannelse i Region Midtjylland

Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 15. april 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland I 2030 har alle borgere mulighed for

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2017 Nyt om gymnasiereform og erhvervsuddannelserne Informationer om UG.dk og uddannelsesmulighederne Brobygning for eleverne

Læs mere

Benchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse 2011. EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse 2011. EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse EUC Nord HG Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning EUC Nord, HG Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 68% ( besvarelser ud af 112 mulige) Områderapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Kost- Og Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd

Læs mere

Hvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning?

Hvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning? Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1 110 København V Tlf. 3326 121 Fax 3326 122 post@skole-foraeldre.dk www.skole-foraeldre.dk Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet Skole og Forældre har stillet

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: % (5 besvarelser ud af 5 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Svarprocent: 88% (1 besvarelser ud af 929 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2016

EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 IBC AFDELINGER EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 16 BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S IBC afdelinger EUD/EUX Elevtrivselsundersøgelse 16 Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det

Læs mere

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark. LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende

Læs mere

ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 HANDELSSKOLEN KØBENHAVN NORD EUD AFDELINGER ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 15 BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S Handelsskolen København Nord EUD Elevtrivselsundersøgelse 15 - Benchmarkingrapport Læsevejledning

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 6.-9. klasse Antal besvarelser: 131 Svarprocent: 96 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole.

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (52 besvarelser ud af mulige) Områderapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen December 2014

2014 Elevtrivselsundersøgelsen December 2014 14 Elevtrivselsundersøgelsen December 14 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (233 besvarelser ud af 3256 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning af

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Kursisttrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 67% (334 besvarelser ud af 498 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit VUC Bedste resultat for skole 72 [+6] 68 72 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (1188 besvarelser ud af 155 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere