Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE"

Transkript

1 Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning Nr Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE

2 Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE Peder Gregersen Center for Recirkulering Søren Gabriel Hedeselskabet, Miljø og Energi Hans Brix Werms Inge Faldager Teknologisk Institut, Rørcentret

3 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

4 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 1 INDLEDNING GENERELT AFLØBSANLÆG MED PILEANLÆG RETNINGSLINIERNES ANVENDELSESOMRÅDE 7 2 ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER LOVE, BEKENDTGØRELSER MV HOVEDLINIER I GÆLDENDE BESTEMMELSER PÅBUD OM FORBEDRET RENSNING Forudsætninger for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens Påbud omfattet af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a (helårsboliger med afledning af husspildevand) Påbud, der ikke er omfattet af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a ANSØGNING OM ETABLERING AF PILEANLÆG UDFØRELSE 12 3 FORUNDERSØGELSER AFSTANDSKRAV TERRÆN- OG JORDBUNDSFORHOLD AFLEDNINGSFORHOLD 14 4 BELASTNINGSOPGØRELSE OG DIMENSIONERING GENERELT DIMENSIONERING Dimensioneringsforudsætninger 16 5 BUNDFÆLDNINGSTANKEN GENERELT KRAV TIL PLACERING OG UDFORMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE GODKENDELSE AF BUNDFÆLDNINGSTANKE OPDELING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE I FLERE KAMRE MATERIALER VEDLIGEHOLDELSE GENBRUG AF EKSISTERENDE ANLÆG 23 6 PILEANLÆG OG FORDELERSYSTEM GENERELT STANDARD ANLÆG Jordvold FORDELERSYSTEM Pumpning ANLÆG, INKLUSIV FORDELERLAG 29 3

5 6.4.1 Membran Fordeling af spildevandet Tilbagefyldning Beplantning UDVIDELSE AF ANLÆG 33 7 KVALITETSKONTROL GENERELT KONTROL AF MATERIALER KONTROL AF UDFØRELSE (TILSYNSKONTROL) 35 8 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE GENERELT TØMNING AF SLAM FRA BUNDFÆLDNINGSTANKEN SPULING AF FORDELERRØR SERVICEEFTERSYN KONTROL AF PLANTEVÆKST SIKKERHED TØMNING AF ANLÆG 40 BILAG 1 STANDARD ANSØGNINGSSKEMA 43 BILAG 2 DRIFTSVEJLEDNING 47 4

6 Forord Denne rapport er udarbejdet under Aktionsplanen for fremme af økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning, tema 1: Økologisk Håndtering af spildevand i det åbne land. Projektet er udført i samarbejde mellem Teknologisk Institut, Hedeselskabet, WEMS og Center for Recirkulering. Projektet har haft en følgegruppe bestående af: Peter Steen Mikkelsen Miljø og Ressourcer, DTU Jens Bo Holm-Nielsen Syddansk Universitet Thorkil Boisen Spildevandskomiteen Keld Schrøder-Thomsen DANVA Line Wilchen Hollesen Miljøstyrelsen Mogens Kaasgaard Miljøstyrelsen Arbejdsgruppen har bestået af: Peder Gregersen Søren Gabriel Hans Brix Inge Faldager Center for Recirkulering Hedeselskabet, Miljø og Energi WEMS Rørcentret, Teknologisk Institut Arbejdsgruppen vil gerne takke følgegruppen for et godt og konstruktivt samarbejde. Projektets overordnede formål er at udarbejde retningslinier for etablering af pileanlæg og pileanlæg med nedsivning. Baggrunden for disse retningslinier belyses i en baggrundsrapport. Baggrundsrapporten bygger på igangværende og gennemførte forsøgsprojekter. Her beskrives principperne bag anlæggenes opbygning, udformning og dimensionering. Baggrundsrapporten indeholder ligeledes stofbalancer og miljøvurderinger af de 2 anlægstyper. Projektet omfatter således 3 separate rapporter: Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 pe Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 pe Etablering af pileanlæg baggrundsrapport. Denne rapport angiver retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 pe. Retningslinierne er udformet efter de samme principper, som er anvendt i de 3 vejledninger fra Miljøstyrelsen 1999, nr. 1, 2 og 3 om rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg og biologiske sandfiltre. Pileanlæg bliver i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 50 af 21. juni 1999, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, kaldt afløbsfri bassinanlæg. I denne rapport anvendes alene ordet pileanlæg. Januar

7 6

8 1 Indledning 1.1 Generelt Disse retningslinier er udarbejdet i forlængelse af Folketingets vedtagelse af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (Spildevandsrensning i det åbne land m.v.). 1.2 Afløbsanlæg med pileanlæg Et afløbsanlæg med pileanlæg består af: Tilløbssystemet Bundfældningstanken/det mekaniske renseanlæg Pumpebrønd Pileanlæg med fordelersystem TILLØBSSYSTEM INSPEKTIONS- OG TØMMEBRØND BYGNING SAMLE- BRØND BUNDFÆLD- NINGSTANK PUMPE- BRØND PILEANLÆG Figur 1.1. Principskitse af et mindre afløbsanlæg med pileanlæg. For at sikre optimal drift af anlægget, skal de almindelige afløbsledninger, det vil sige hele tilløbssystemet og de tætte ledninger mellem anlæggets enkelte dele, dimensioneres og udføres som angivet i Dansk Standards norm nr. 432 Norm for afløbsinstallationer. 1.3 Retningsliniernes anvendelsesområde Disse retningslinier omfatter anlæg, der startes med fuld kapacitet ved anlæggets etablering og med en kapacitet op til og med 30 PE. Gælder kun husspildevand Retningslinierne gælder kun for pileanlæg til rensning af spildevand med en mængde og sammensætning som almindeligt forekommende spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter og afløb fra bade- og toiletrum i landbrugets driftsby gninger. Spildevand, der tilledes pileanlægget, beskrevet i disse retningslinier, må derfor som udgangspunkt ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i spildevand fra husholdninger. 7

9 Tilledes der spildevand til pileanlægget med en anden karakter end husspildevand, kan retningslinierne ikke benyttes, men der må i stedet udformes et konkret projekt, der indeholder en konkret dimensionering af anlægget sat i forhold til spildevandets sammensætning. Regn- og drænvand Procesvand Såfremt der anvendes dimensionering efter disse retningslinier, må regnvand, øvrigt overfladevand og drænvand ikke tilledes anlægget. Retningslinierne gælder endvidere ikke for følgende typer udledninger: Tømning af større badekar/bassiner (større end 250 ltr.), herunder spa-bade med klorholdigt vand Malke/mælkerum Processpildevand fra virksomheder, herunder: frisørsaloner, fotografer, værksteder, landbrug. 8

10 2 Administrative bestemmelser 2.1 Love, bekendtgørelser mv. Nedenstående liste rummer en oversigt over gældende lovgivning m.v. på Miljøministeriets område i relation til pileanlæg. Love Bekendtgørelser Vejledninger Andet Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning nr. 3, 2001, Betalingsregler for spildevandsanlæg. Vejledning nr. 5, 1999, om spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bygningsreglement, BR 95 og bygningsreglement for småhuse 1998 DS 432 Norm for afløbsinstallationer DS 436 Norm for dræning af bygværker DS 440 Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning 2.2 Hovedlinier i gældende bestemmelser Målsætninger Amterne fastlægger i samråd med kommunerne målsætninger for kvaliteten af vådområder, vandløb, søer og havet enten gennem et regionplantillæg eller i forbindelse med en ordinær revision af regionplanen. For at opfylde regionplanernes målsætninger skal spildevand renses før udledning. Kravene til rensning er afhængig af forureningsfølsomheden af det vandområde, der modtager spildevandet. I stedet for direkte udledning af spildevandet til et vandområde, kan spildevandet, hvor forholdene tillader dette, afledes til et nedsivningsanlæg. På grundlag af amternes regionplaner, hvori der udpeges forureningsfølsomme vandområder, hvor der er behov for forbedret spildevandsrensning, fastlægger kommunen i kommunens spildevandsplan områdevis krav til forbedret spildevandsrensning for de enkelte ejendomme. 2.3 Påbud om forbedret rensning På baggrund af en vedtaget spildevandsplan kan kommunen i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 påbyde den enkelte grundejer, der ikke er tilsluttet den kommunale kloakforsyning, at ændre spildevandsudledningen (forbedre spildevandsrensningen). 9

11 Påbud om forbedret rensning stiller krav til, at rensningen skal opfylde spildevandsbekendtgørelsens krav til en bestemt renseklasse, jf. figur 2.1. Renseklasse BI 5 Total fosfor Nitrifikation SOP 95% 90% 90% SO 95% 90% OP 90% 90% O 90% (O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation, SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation). figur 2.1 Renseklasser efter spildevandsbekendtgørelsen. Stofreduktionskrav til forskellige renseklasser Påbud om rensning efter alle 4 renseklasser kan opfyldes ved etablering af pileanlæg, nedsivningsanlæg, pileanlæg med nedsivning eller samletank, jf. Miljøstyrelsens vejledning herom Forudsætninger for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 Forudsætningen for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Efter Miljøstyrelsens opfattelse skal følgende forudsætninger være opfyldt for at meddele påbud om forbedret rensning : ejendommens afløbsforhold, og udledningen skal være fastlagt ejendommen skal bidrage til forurening af det vandområde, hvortil der er udledning vandområdet skal dokumenteret være forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandområdet ikke opfyldes. Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang - og ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms afløb faktisk forur e- ner det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, tilstrækkeligt grundlag for kommunen til at kræve forbedret rensning. Et påbud fra kommunen om forbedret rensning kan ikke påklages til anden administrativ myndighed Påbud omfattet af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a (helårsboliger med afledning af husspildevand) I forbindelse med varslingen af påbudet om forbedret rensning, skal kommunen samtidig tage stilling til, hvorvidt der er tale om en ejendom, der efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a skal have et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, jf. nedenfor. 10

12 a) Ejeren ønsker at modtage tilbudet Hvis en kommune meddeler påbud om forbedret rensning til ejere af helårsboliger, der alene afleder husspildevand, skal påbuddet endvidere indeholde et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, jf. lov om betaling s- regler for spildevandsanlæg 7a. Et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at kloakforsyningen etablerer, driver og vedligeholder privatejede anlæg, mod at ejeren af ejendommen betaler et standardtilslutningsbidrag og løbende vandafledningsbidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, som hvis ejendommen blev tilsluttet kommunens afløbssystem. Ejeren af ejendommen har dog selv ansvaret for eventuel omlægning af kloakledninger og bundfældningstank og skal også selv stå for vedligeholdelsen heraf, idet kloakforsyningen dog forestår tømning af bundfældningstank. Tilbudet skal fremsættes samtidig med forvarslingen af påbudet, således at ejeren har tid til at overveje tilbudet og afgive kommentarer. Efter at kommunen har meddelt påbud om forbedret rensning, skal ejeren endelig tage stilling til tilbudet - dvs. om ejeren ønsker at indgå i det kontraktlige medlemskab med kloakforsyningen. Hvis der indgås kontrakt mellem grundejeren og kloakforsyningen, skal kommunen gennemføre de nødvendige forundersøgelser, både med hensyn til den endelige placering af anlægget, med hensyn til praktiske afstandskrav til træer, bygninger, skel og lignende. Kommunen skal endvidere forestå den konkrete projektering og etablering af pileanlægget, hvilket hensigtsmæssigt gøres med udgangspunkt i henhold til denne vejledning. b) Ejeren ønsker ikke at modtage tilbudet Hvis ejeren efter at have modtaget kommunens påbud med det dertil hørende tilbud efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a, afslår kommunens tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, vil grundejeren selv være ansvarlig for at der udarbejdes et projektforslag for en anden spildevandsløsning. Den ønskede spildevandsløsning skal mindst opfylde spildevandsbekendtgørelsens krav til renseklasser, og der skal videre kunne opnås tilladelse efter lovgivningen herom. Grundejeren er endvidere selv ansvarlig for den konkrete projektering, finansiering, etablering og drift af anlægget. c) Ejeren ønsker en anden spildevandsløsning end foreslået af kommunen, men ønsker at være kontraktligt medlem af kloakforsyningen Kommunalbestyrelsens tilbud om kontraktligt medlemskab omfatter udførelse, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet. Hvis ejeren ønsker en anden spildevandsløsning end tilbudt af kommunen, er der i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. indsat mulighed for, at grundejeren fortsat kan opnå kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, 11

13 hvis den alternative spildevandsløsning på samme måde som den tilbudte løsning opfylder de påbudte krav til renseniveau. Dette indebærer, at kommunen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af et sådant anlæg. Er den ønskede spildevandsløsning dyrere i etablering og/eller drift end den af kommunen tilbudte, skal ejeren selv afholde meromkostninger i den forbindelse Påbud, der ikke er omfattet af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a Ved påbud til helårsboliger, der afleder andet end husspildevand eller til andet end helårsboliger - f.eks. sommerhuse, små virksomheder eller kolonihavehuse, om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens 30, skal der ikke gives tilbud om kontraktligt medlemskab efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7a. I dette tilfælde er grundejeren ansvarlig for at der gennemføres de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at anlægget kan etableres på grunden. Grundejeren er endvidere ansvarlig for den konkrete projektering, finansiering, etablering og drift af anlægget. 2.4 Ansøgning om etablering af pileanlæg Hvis grundejeren udenfor påbudssituationen ønsker at etablere et pileanlæg, skal grundejeren ansøge herom efter bestemmelserne i spildevandsbekendtgørelsens 40. Miljøstyrelsen har udarbejdet et standardansøgningsskema, der er vedlagt denne vejledning som bilag 1, der kan anvendes af kommunerne til brug for administration af ansøgninger om etablering af pileanlæg. Ved etablering af pileanlæg efter ansøgning og tilladelse, er grundejeren ansvarlig for at der gennemføres de nødvendige undersøgelser. Grundejeren er endvidere ansvarlig for den konkrete projektering, finansiering, etablering og drift af pileanlægget. 2.5 Udførelse Spildevandsledninger og spildevandsanlæg må kun udføres af en autoriseret kloakmester. Såfremt grundejeren selv er ansvarlig for etablering af spildevandsanlægget, anbefales det at indhente tilbud fra autoriseret kloakmester og at lade denne indsende ansøgningen. 12

14 3 Forundersøgelser Etablering af et pileanlæg kræver kun begrænsede forundersøgelser, hvor afstand til vandindvindingsanlæg, vurdering af terrænforhold og anden beplantning er de vigtigste. 3.1 Afstandskrav Vandindvinding Afstanden fra pileanlægget til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, og som forsyner mindst 10 ejendomme, skal efter bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 mv. 40 og 37, stk. 3, (spildevandsbekendtgørelsen) være mindst 50 m. Hvis vandindvindingsanlægget forsyner mindre end 10 ejendomme, kan afstandskravet nedsættes til 30 m. Hvis vandindvindingsanlægget forsyner en enkelt ejendom, skal afstanden mindst være 15 m. Afstanden til øvrige vandindvindingsanlæg skal være mindst 15 m. Gener Praktiske afstandskrav Pileanlæg skal være placeret således, at der ikke opstår gener for omkringboende. Ved placeringen af anlægget bør der tages praktiske hensyn. Anlægget skal placeres frit og med god afstand til eksisterende bevoksning. Anlægget må ikke ligge i skygge. En placering med langsiden mod vest vil øge fordampningen i anlægget. Ved placering i forbindelse med læhegn er det bedre at indpasse anlægget i læhegnet end at lægge det ved siden af, på grund af skyggevirkning og vindforhold. Afstanden til bygninger, skel, vandløb og søer bør være over 5 meter. Eventuelle udluftningsrør fra bundfældningstanken bør anbringes i god afstand fra opholdsarealer, da lugt fra udluftningsrør kan forekomme. Anlægget skal placeres, så det er tilgængeligt for drift og vedligeholdelse (nedskæring) og borttransport af det nedskårne materiale. Anlægget skal placeres så det er muligt, at komme til med slamsuger, når det skal tømmes for vand med salte ca. hvert 10. år. Servitutter, byggelov m.v. Placeringen af anlægget med tilhørende ledninger og brønde skal endvidere respektere afstandskravene i byggeloven, bygningsreglementet, funderingsnormen, vejledningen for vandforsyning samt eventuelle byggelinier fastlagt ved fredningsbestemmelser eller anden form for servitutter. 3.2 Terræn- og jordbundsforhold Anlægget bør ikke placeres i lavninger, fordi sen nattefrost kan sætte væksten tilbage. 13

15 Jordbunds- og grundvandsforholdene skal undersøges, med henblik på at sikre anlægget mod sætninger samt for at sikre sig mod problemer med vand under etablering. Desuden bør det undersøges, om der er klæg- eller lerjord i jordbunden, fordi der ved disse jordbundsforhold skal indlægges et fordelerlag af sand i anlægget. 3.3 Afledningsforhold Undersøgelser af afledningsforhold omfatter kortlægning af det eksisterende afløbssystem i det omfang, det ønskes anvendt fremover. Det eksisterende afløbssystem registreres med hensyn til placering af alle ledninger, omfang af tilsluttede installationsgenstande, omfang af tilsluttet regnvand, herunder tagnedløb, placering, størrelse og funktion af alle brønde samt øvrige afløbsforhold på ejendommen. Bundkoten til alle vigtige knudepunkter (brønde, indløb, udløb, m.v.) indmåles ligesom placering i plan i forhold til faste terrænpunkter (bygninger m.v.) indmåles. For bundfældningstanken, hvis en sådan findes, bestemmes det samlede v o- lumen og volumen af de enkelte kamre. Om muligt noteres fabrikat og type af tanken (tankene). 14

16 4 Belastningsopgørelse og dimensionering 4.1 Generelt Pileanlæg dimensioneres ikke ud fra det antal personækvivalenter, der er tilsluttet anlægget. Pileanlæg dimensioneres ud fra husstandens vandforbrug (målt eller beregnet) og ud fra den aktuelle nedbør, der falder på anlægget. Husstandens vandforbrug har stor betydning for pileanlæggets dimensionering. Det er derfor vigtigt at vurdere, om det er muligt at indføre vandbesparende foranstaltninger i husholdningen i forbindelse med etablering af pileanlæg. Hvis vandforbruget ikke kendes, kan man altid benytte de vandforbrug, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledninger om nedsivning, biologisk sandfilteranlæg og rodzoneanlæg. Dette vil imidlertid medføre meget store anlæg. Det er derfor bedre at iværksætte undersøgelser til fastlæggelse af det virkelige vandforbrug. I byggeri, der ønskes tilsluttet pileanlæg, bør installationerne forberedes for lavt vandforbrug, og der bør vælges armaturer, toiletter og hårde hvidevarer med lavt vandforbrug. Herved kan vandforbruget (afhængigt af beboernes vandvaner) nedbringes til mellem 100 og 120 l/pe pr. dag (ca m 3 /pe pr. år) Mindste anlægsstørrelse Tilført vandmængde Der må ikke etableres anlæg, der er dimensioneret til en spildevandstilførsel på mindre end 100 m 3 /år. Belastningen af anlægget opgøres efter den tilsluttede spildevandsmængde samt nedbørsmængden. Tilledes der spildevand til pileanlægget med en anden karakter end husspildevand, eller tilsluttes flere beboelser trinvis kan denne vejlednings retningslinier ikke benyttes, men der må i stedet udformes et konkret projekt, der indeholder en konkret dimensionering af anlægget sat i forhold til spildevandets mængde og sammensætning. Den forureningsmæssige belastning fra en person er i denne vejledning sat til 60 gram BI 5 /døgn, 13 gram N/døgn og 2,5 gram P/døgn. Kun husspildevand Belastning Ved den følgende opgørelse af belastningen er det antaget, at alt husspildevand i ejendommen tilsluttes anlægget, mens der er anden afledningsmulighed for regnvand og eventuelt processpildevand fra produktion. Ved vurderingen af belastningen på pileanlægget, skal der tages hensyn til den udligning af vandstrømmen og den rensning, der sker i bundfældningstanken. I denne vejledning er det ved bestemmelsen af pileanlæggets størrelse mv. forudsat, at bundfældningstanken fungerer og vedligeholdes efter vejledningens anvisninger. 15

17 Kun gråt spildevand Pileanlæg kan også dimensioneres for tilledning af alene det grå spildevand. Dimensioneringen foregår som beskrevet i dette afsnit med udgangspunkt i den tilførte spildevandsmængde og den aktuelle nedbørsmængde. Pileanlæg der kun tilføres gråt spildevand kan komme til at mangle næringsstoffer og må gødes. 4.2 Dimensionering Størrelsen af pileanlæg fastlægges ud fra mængden af spildevand, der skal behandles, under hensyntagen til balancen mellem årlig nedbør og fordampning fra pileanlægget. Desuden har nedbørsfordelingen over året betydning for dimensioneringen, idet der skal være plads i anlægget til opmagasinering af det vand, der tilledes anlægget i vinterhalvåret, hvor fordampningen er lille Dimensioneringsforudsætninger Der er foretaget beregninger af det nødvendige areal til afledning af 100 m 3 spildevand pr år ved anvendelse af en dimensioneringsmodel med følgende forudsætninger: 1. Pileanlægget etableres som et 8 m bredt anlæg med en dybde på 1,5 m og 45 hældning på anlæggets sider og ender. 2. Det antages at der er et udnytteligt porevolumen i jordbunden på 40%. 3. Det antages at fordampningen fra pileanlægget er 2,5 gange større end den potentielle fordampning beregnet af Danmarks Meteorologiske Institut. 4. Beregningerne foretages med udgangspunkt i 30-års normalværdier for månedlig nedbør og potentiel fordampning i 20 x 20 km gridceller (for nummerering, se Bilag A). 5. Arealdimensioneringen foretages således, at der i et år med normalnedbør ikke vil forekomme opstuvning af vand på overfladen af anlægget, og således, at der maksimalt vil opstuves 10 cm vand på overfladen ved en nedbørsmængde, der statistisk set forekommer ét ud af ti år. 6. Det antages at tilledningen af spildevand er jævnt fordelt over året, dvs. samme tilledning hver måned. Disse beregninger er vist i figur 4.1, der viser arealet for pileanlæg i 20x20 km gridceller. Det nødvendige areal er angivet som areal pr. 100 m 3 tilført spildevand. Anlæggets placering indtegnes på kortet, og arealkravet i det givne kvadrat aflæses. Hvis der er tvivl om i præcis hvilket kvadrat, anlægget placeres, vælges det kvadrat med det højeste arealkrav. På baggrund af aflæsningen på kortet og det målte eller beregnede vandforbrug kan den nødvendige anlægsstørrelse herefter udregnes. 16

18 Figur 4.1. Arealkrav for pileanlæg i 20 x 20 km gridceller. Det nødvendige areal er angivet som areal i m 2 pr 100 m 3 spildevand og aflæses i gridcellen, hvor pileanlægget skal etableres. Eksempel 1 Et pileanlæg skal etableres tæt ved Blåvands Huk. Anlægget forventes tilført 120 m 3 spildevand pr. år. 17

19 På figur 4.1 aflæses, at arealkravet er 208 m 2 pr. 100 m 3 spildevand. Pileanlæggets størrelse bliver derfor 120 A = 208 x = 250m Anlægget skal være 8 m bredt, og længden bliver derfor 250 = 31,3m 8 Eksempel 2 Et pileanlæg skal etableres ved Gedser. Anlægget forventes tilført 150 m 3 spildevand pr. år. På figur 4.1 aflæses, at arealkravet er 125 m 2 pr. 100 m 3 spildevand. Pileanlæggets størrelse bliver derfor 150 A = 125x = 187,5m Anlægget skal være 8 m bredt, og længden bliver derfor 187,5 = 23,4m 8 18

20 5 Bundfældningstanken 5.1 Generelt Formålet med bundfældningstanken er at fjerne bundfældelige stoffer og flydestoffer fra spildevandet, før det ledes til videre behandling. Tidligere blev bundfældningstanken kaldt septiktank eller trixtank (Emscherbrønd). Bundfældningstanken skal udføres, så: bundfældelige stoffer og flydestoffer tilbageholdes, ophvirvling af slam undgås, vandtemperaturen efter opblanding ikke overstiger 35 C. Slam Det tilbageholdte stof skal opbevares, og der vil ske en vis nedbrydning af stoffet, indtil tanken tømmes. Det slam, der synker til bunds i tanken, går i forrådnelse. Da der ikke er ilt til stede, sker der en anaerob nedbrydning, hvor der udvikles aggressive gasarter, og gasboblerne kan trække allerede bundfældet slam med op og give anledning til lugtgener og eventuelt tæring i betontanke. Normalt er der dog ingen gener, hvis udluftningen er udført korrekt. Ved rådneprocessen reduceres slammængden lidt. 5.2 Krav til placering og udformning af bundfældningstanke Regn- og drænvand må ikke tilledes bundfældningstanken. Bundfældningstanken skal placeres således, at inspektion, pasning og tømning er mulig. Bundfældningstanken skal i nærheden af bygninger placeres, så reglerne i DS 415 "Norm for fundering af bygninger" er overholdt. For yderligere oplysninger henvises endvidere til DS 440 "Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning". Bundfældningstanken skal kunne indeholde slam svarende til 1 års produktion. En person producerer pr. år ca. 60 l flydeslam og 180 l bundslam. Spildevandets opholdstid i bundfældningstanken bør være cirka 24 timer. Disse krav til slamvolumen og opholdstid medfører følgende mindstekrav til vand- og slamvolumener i tanke til 1 og 2 boliger: Antal boliger Antal personer Vandvolumen liter Bundslamvolumen liter Flydeslamvolumen liter Total volumen liter

21 Kravene til mindste totalvolumen af bundfældningstanke fremgår af nedenstående tabel. Helårsbeboelse Helårsbeboelse uden wctilslutning Antal personer Antal boligenheder stk. stk. m Volumen af bundfældningstanke 1, Bundfældningstanke skal være opdelt i mindst 2 og maksimalt 3 kamre. Gennemløbshullerne mellem de enkelte kamre skal have mindst samme dimension som tilløbet. Bundfældningstanken skal udformes, så vandet får længst mulig vej gennem tanken og således, at bundslam og flydeslam holdes tilbage. Der skal være et højdetab gennem tanken på minimum 50 mm, når der anvendes dykket tilløb, og minimum 100 mm, når indløbet udmunder frit i tanken. Indløbsrøret kan enten have frit indløb i det første kammer eller føres ind via et T-stykke med samme dimension som indløbsrøret. T-stykket skal føres mindst 0,30 m ned under vandoverfladen og mindst 0,20 m op over vandoverfladen. Udløbet fra bundfældningstanken skal udføres som et dykket udløb, der føres mindst 0,30 m ned under vandoverfladen. Udløbet kan udføres som T- stykker eller som dykplader. T-stykker eller dykplader skal føres mindst 0,20 m op over vandoverfladen. Bundfældningstanken skal være udluftet. Mindre tanke (1-2 husstande) kan udluftes gennem et udluftet tilløbssystem. Større tanke skal udluftes separat. Ved separat udluftning skal udluftningen placeres så højt som muligt i tanken og fortrinsvis i det første kammer. Udluftningsledningen skal være ført over terræn og udmunde, så den ikke giver anledning til lugtgener, jf. DS 432 Norm for afløbsinstallationer. Bundfældningstanken skal være afdækket med et tæt dæksel, der skal have en styrke svarende til den aktuelle færdsel. Dækslet må ikke dækkes til med jord. Dækslet skal være placeret således på bundfældningstanken, at inspektion, pasning og tømning er mulig. Bundfældningstanken skal være tæt svarende til kravene i DS 455 "Norm for tæthed af afløbssystemer i jord". 20

22 Både bundfældningstank og skillevægge skal have tilstrækkelig styrke og bestandighed i forhold til de belastninger, de udsættes for. 5.3 Godkendelse af bundfældningstanke Fabriksfremstillede bundfældningstanke skal VA-godkendes. VAgodkendelsen gives af By- og Boligministeriet på grundlag af en funktionsafprøvning eller en beregningsmæssig eftervisning af volumen og kammeropdeling. VA-godkendelse gælder for bundfældningstanke til 1 eller 2 husstande. Alle godkendte tanke til 1 bolig har et volumen på 2 m 3 eller mere. Tanke opbygget på stedet Tanke opbygget på stedet eller ombygning af eksisterende tanke skal godkendes af kommunen. Tankene skal opfylde kravene til totalvolumen og kammeropdeling som angivet i denne vejledning. 5.4 Opdeling af bundfældningstanke i flere kamre For at sikre en god tilbageholdelse af slam skal en bundfældningstank indrettes med 2 eller 3 kamre. Ved 2-kammertanke bør det første kammer svare til ca % af det samlede tankvolumen. Eksempler på 2-kammertanke er vist i figur 5.1. Figur 5.1. Eksempler på kammeropdeling i bundfældningstanke med 2 kamre. Ved 3-kammertanke bør det første kammer svare til ca % af det samlede tankvolumen, og resten deles ligeligt mellem de resterende to kamre. 21

23 Eksempler på 3-kammertanke er vist i figur 5.2. Figur 5.2. Eksempler på kammeropdeling i bundfældningstanke med 3 kamre. Placering af gennemløbshuller Overfladens størrelse Gennemløbshullet/hullerne mellem det første og det andet kammer bør placeres i en afstand fra bunden svarende til 2/3 af vanddybden. Gennemløbshullet/hullerne mellem det andet og det tredje kammer bør placeres i en afstand fra bunden svarende til 1/3 af vanddybden. Gennemløbshullerne skal anbringes, så vandet får længst mulig transportvej gennem tanken. Hvis gennemløbshullerne udformes som slidser, skal afstanden fra slidsernes overside til vandspejlet i tanken være minimum 0,2 m. Hvis bundfældningstanken opbygges på stedet, skal der være et vist forhold mellem overfladens areal og tankens totale volumen, for at bundfældningsegenskaberne kan opretholdes. Overfladeareal (m Totalvolumen(m 2 3 ) ) bør ligge i intervallet 0,6 0,9 m Materialer Bundfældningstanke findes i beton, glasfiberarmeret polyester og i plast (PEM). Til tanke, der opbygges på stedet, anvendes som regel betonbrøndringe. 5.6 Vedligeholdelse Når afløbet er tilsluttet en bundfældningstank, bør man være påpasselig med, hvad man kommer i afløbet. Ting, der ikke kan nedbrydes ved rådneprocessen, såsom kaffegrums, cigaretskod, klude, bleer mv., bør ikke tilføres tanken. Desuden kan overdreven brug af wc-rens og kalkfjerningsmidler skade tankens funktion. Disse oplysninger skal fremgå af den driftsinstruktion, kloakmesteren afleverer sammen med anlægget. 22

Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE

Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning Nr. 26 2003 Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 26 2003 Retningslinier for

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres:

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

TILLADELSE TIL ETABLERING AF AFLØBSFRIT PILERENSEANLÆG, PETERSBORGVEJ 40

TILLADELSE TIL ETABLERING AF AFLØBSFRIT PILERENSEANLÆG, PETERSBORGVEJ 40 Niels Ole Ladefoged l Petersborgvej 40 8570 Trustrup TEKNIK OG MILJØ Dato: 18. februar 2013 Reference: Flemming H. Nielsen Direkte telefon: 89594002 E-mail: fhn@norddjurs.dk Journalnr.: 11/27060 TILLADELSE

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Natur og Miljø Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Ejendommen: Matrikel nr. og ejerlaug Adresse Ejendoms nr. Ejers navn, adresse, mail og tlf. nr. Ejers underskrift og dato

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg 1. Generel information ejer og beliggenhed af anlæg Adresse for minerenseanlæggets

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

1. PLANTEBASEREDE ANLÆG TIL REDUKTION AF NÆRINGSSTOF- UDLEDNING FRA PUNKTKILDER

1. PLANTEBASEREDE ANLÆG TIL REDUKTION AF NÆRINGSSTOF- UDLEDNING FRA PUNKTKILDER 1. PLANTEBASEREDE ANLÆG TIL REDUKTION AF NÆRINGSSTOF- UDLEDNING FRA PUNKTKILDER 1.1. Hvad er plantebaserede anlæg Plantebaserede renseanlæg eller grønne renseanlæg - er kendetegnet ved at grønne planter

Læs mere

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse Miljøafdelingen Afløbsregistrering Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse SPØRGSMÅL A type spildevandstank(e) 3 B og (D) tanken(e) modtager spildevand fra 4 C og (E) tanken(e) har afløb til 4 F evt.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Tilladelse til etablering af nedsivningsbassin for spildevand fra vask af grøntsager Gl. Estrup Gartneri, Randersvej 7, 8963 Auning

Tilladelse til etablering af nedsivningsbassin for spildevand fra vask af grøntsager Gl. Estrup Gartneri, Randersvej 7, 8963 Auning Gl. Estrup Gartneri l Randersvej 7 8963 Auning E-mail: gleg@gl-estrupgartneri.dk BYG OG MILJØ Dato: 26. september 2014 Reference: Flemming H. Nielsen Direkte telefon: 89594002 E-mail: fhn@norddjurs.dk

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke Tårnby Kommune Regulativ for Tømningsordning for samletanke 1 Indhold: side 1 Formål 3 2 Gyldighedsområde 3 3 Grundejerens forpligtelser 3 4 Tømning 5 5 Tilmelding og afmelding 5 6 Økonomi 6 7 Henvendelser,

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger.

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Af Flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut I løbet af foråret 2000 vil vandforsyningsloven blive ændret således, at det bliver lovligt

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Tel.: +45 98 45 50 00 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring DANVA - Dansk Vandkonference 2010 12. og 13. oktober i Århus Henrik Frier, Århus Vand A/S Indledning og baggrund 90.000 enkeltejendomme skal

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

tømningsordning for bundfældningstanke

tømningsordning for bundfældningstanke tømningsordning for bundfældningstanke septiktanke i Norddjurs og syddjurs kommuner adresser og telefonnumre se bagsiden 2 3 tømning af tanke Alle bundfældningstanke tømmes én gang årligt ved alle helårsboliger,

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 2 Indholdsfortegnelse Forord 13 1. Bekendtgørelsens anvendelsesområde 15 1.1 Bekendtgørelsens dækningsområde

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk Afdeling Oprettet den 25-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 52.1 Spildevand... 2 Emne:52.11 Afløb

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING BRØNDE OG LEDNINGER BILAG 7.7 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere