Evaluering af 4 beretninger fra Rigsrevisionen. Carsten Greve, Copenhagen Business School Januar Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af 4 beretninger fra Rigsrevisionen. Carsten Greve, Copenhagen Business School Januar 2014. Indledning"

Transkript

1 Evaluering af 4 beretninger fra Rigsrevisionen Carsten Greve, Copenhagen Business School Januar 2014 Indledning I dette papir gennemgås 4 beretninger fra Rigsrevisionen. Opgaven med at vurdere beretningerne er stillet i et brev fra Rigsrevisionen fra den 13. december Heri opfordres det til, at der ses på 3 spørgsmål for hver beretning: 1) Er problemstillingen velbegrundet og relevant? 2) Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? 3) Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? Nærværende evaluering ser på følgende beretninger: Beretning 17/2012 om revisionen af EU midler i Danmark i 2012 Beretning 2/2013 om sygehusbyggerier II Beretning 4/2013 om det specialiserede socialområde Beretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark december 2013 Evalueringen er skrevet ud fra forskerens faglige baggrund, som er i politologi og organisationsteori med særlig henblik på offentlig ledelse og styring. I de senere år har den offentlige sektor udviklet sig ud fra forskellige styringsparadigmer. 1 En del af styringen er foretaget ud fra principperne i New Public Management. 2 Her er fokus på øget 1 For en nærmere diskussion, se Ejersbo, Niels & Greve, Carsten Udviklingen i styringen af den offentlige sektor. Baggrundspapir til Produktivitetskommissionen. Findes på 1

2 markedsstyring, resultatorientering og fremme af individuelle ledelsespræstationer. Det medfører et forsøg på skabelse af markeder og en indsats for at fremme strategiske ledelsesinitiativer hos den enkelte leder af de enkelte organisationer. I den offentlige sektor er markederne aldrig præget af fuldkommen konkurrence, og vil derfor ofte være et kvasi marked. 3 Et andet styringsparadigme er styring gennem samarbejde (Collaborative Governance eller Public Governance). Her er fokus på den bredere styringsindsats og især prioriteres samarbejde mellem forskellige organisatoriske enheder. Samarbejde kan foregå både internt i den offentlige sektor og mellem offentlige enheder og private organiseringer. Den seneste styringsudvikling peger på en ny interesse for centralisering og stordriftsfordele koblet med effektiv borgerservice. Det kaldes i nyere forskning for The Neo Weberian State. 4 Drivkraften skal findes i den almindelige effektiviseringsindsats, men også i høj grad i digitaliseringen af den offentlige sektor. Digitalisering giver nye koordinationsmuligheder, og især nye muligheder for effektivisering qua stordriftsfordele. Digitaliseringen gør, at større mængder data (big data) kan samles hurtigt og analyseres. Digitaliseringen giver mulighed for at samle større datamængder og målrette ydelserne til borgerne på meget mere præcise måder end før. 5 Udnyttelse af big data er en af de store udfordringer for den offentlige sektor. Til hver styringsform hører en bestemt måde at indrette den offentlige sektor på og forme den enkelte offentlige organisations rolle. I Danmark er det sådan, at ingen af disse styringsformer er gennemført stringent. Det vil sige at på det enkelte policy område eller for den enkelte offentlige organisation; for ledere og medarbejdere kan styringen forekomme paradoksal eller lige frem modsætningsfyldt. Skiftet fra den ene styringsform til den næste sker ikke fra den ene dag til den anden, men langsomt over tid og gennem flere forskellige institutionelle forandringsmekanismer. 6 Forskere i institutionel forandring har peget på forskellige mekanismer. Når vi skal karakterisere den danske offentlige sektor, så kan vi ikke sige med fasthed, at det kun NPM, der er gældende. Den konkrete virkelighed viser, at flere forskellige styringsformer er på spil på samme tid, at der er ved at blive gennemført en forandringsproces eller at en styringsform er forsøgt indført, men ikke er gennemført fuldt ud. 2 NPM refererer her til den klassiske definition i Hood, Christopher A Public Management for All Seasons? Public Administration 69 (1), Den klassiske reference er: Le Grand, Julian & Bartlett, Will Quasi markets and Social Policy. London: MacMillan. 4 Pollitt, Christopher & Bouckaert, Geert Public Management Reform. A Comparative Analysis. 3 rd edition. Oxford: Oxford University Press., p Regeringen, KL og Danske Regioner Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi København: Digitaliseringsstyrelsen 6 Se f.eks. Streeck, Wolfgang & Thelen, Kathleen. Red Beyond Continuity. Institutional Change in Advanced Political Economies. Oxford: Oxford University Press. 2

3 Samtidig er rummet for evaluering og vurdering af performance ændret Rigsrevisionen indtager naturligvis ens særstilling i denne evalueringskontekst. Men i de senere år er antallet steget af organisationer og mekanismer, der vurderer om en indsats er tilfredsstillende. De australske forskere Stuart Kells og Graeme Hodge taler om et revisionsrum ( auditing space ). Kells & Hodge påpeger, at der er flere organisationer, der har til formål at vurdere resultatet af de offentlige lederes anstrengelser: Det er konsulentfirmaer i deres rapport, medierne gennem pressehistorier, domstole og særdomstole gennem bedømmelser af konkrete handlinger og endelig er det nationale og internationale rankings. 7 I et demokrati er det selvfølgelig Folketinget (og dermed Folketingets Rigsrevision), der vurderer indsatsen formelt og reelt, men i den faglige debat eksisterer der også yderligere bud på vurderinger af de offentlige lederes indsats. De er bare ikke altid formelt anerkendte eller godkendte for deres vurderinger, og konsekvenserne kan også være anderledes, men ikke desto mindre er antallet af organisationer, der giver sig af med evalueringer og vurderinger af de offentlige lederes indsats øget. Beretningerne viser på hver deres måde, hvordan forskellige styringsformer udspiller sig i konkrete sager: forvaltningen af EU midler, sygehusbyggerier, det specialiserede socialområde og etableringen af nationalparker i Danmark. Beretning 17/2012 om revisionen af EU midler i Danmark i 2012 Problemstillingens relevans Beretningen handler om revisionen af EU midler i Danmark. I beretningen er fokus på nogle udvalgte områder: Det drejer sig om Socialfonden, Grøn Vækst, EU udgifter og endelig et særligt fokus på Fødevareministeriets iværksatte initiativer som opfølgning på en tidligere beretning om emnet. Som sådan er problemstillingen præcis og relevant, ikke mindst på grund af betydningen af en korrekt administration i forhold til EU midler. Beretningens indhold og kriterier: Fokus på effektmål Rigsrevisionen konkluderer, at der arbejdes med effektorienteret styring i stor udstrækning; at der kunne være bedre koordinering mellem regionerne og Erhvervsstyrelsen når det gælder om indberetning af effekter; at stikprøvekontrollen fungerer på Toldområdet, men kan udvides med 7 Kells, Stuart & Hodge, Graeme Redefining the Performance Auditing Space, Asia Pacific Journal of Public Administration 32(1), 63 88; & Kells, Stuart & Hodge, Graeme Performance Auditing in the Public Sector. Reconceptualising the Task Journal of Contemporary Business and Government. 15(2),

4 risikobaseret kontrol; at Fødevareministeriet arbejder aktivt med at følge op på tidligere påbud om en bedre administration af EU's landbrugsstøtteordninger. Rigsrevisionens metode er her at gennemgå de eksisterende styring og styringsprocesser nøje, og påpege afvigelser eller mangler fra de etablerede revisionsstandarder på området. Beretningen viser for det første, hvordan Rigsrevisionen opfordrer til, at den hierarkiske styring og kontrol styrkes. Der er procedurer og vejledninger, der skal strammes op og/eller følges tættere. Afvigelser i adfærd handler i høj grad om, at der ikke er retningslinjer eller at retningslinjer ikke er fulgt i tilstrækkelig grad. Beretningen viser for det andet, at den effektbaserede styring har prioritet for mange af programmerne. Effektbaseret resultatstyring bifaldes af Rigsrevisionen, der roser de enheder og organisationer, der har været særligt gode til at gennemføre effektbaseret resultatstyring. En række organisationer fremhæves i den forbindelse. Rigsrevisionen påtaler det dog også, når organisationer som Erhvervsudviklingfonden ikke arbejder med effektmål (p. 17.). Når Rigsrevisionen undersøger Socialfonden er det således overraskende, at størstedelen af projekterne har markant flere effektmål end aktivitets og produktionsmål (p. 10). Rigsrevisionen efterlyser behovet for en styringsmodel, der kan sikre Socialfondsprogrammets overordnede målsætninger samtidig med, at regionale styringsbehov tilgodeses (p. 15). Dette er en nobel hensigt, men det er uklart, hvordan det præcis skal gøres. Rigsrevisionen opfordrer dog til samarbejde og til at gå aktivt ind i forandringsteoretiske overvejelser. Et fælles styringskoncept vil være i tråd med de tendenser, der diskuteres i den forskningsbaserede litteratur om collaborative governance (se fodnote 12 for litteraturreferencer). Rigsrevisionen bygger sine vurderinger på, om den effektbaserede resultatstyring er i overensstemmelse med en forandringsteori. Denne forandringsteori præsenteres kort i et appendiks, hvilket er oplysende og formålstjenligt. Den præsenterede forandringsteori fremstår dog som en relativ basal inputoutput/outcome model. Rigsrevisionen kunne med fordel have underbygget den præsenterede forandringsteori med henvisninger til den forskningsmæssige litteratur om emnet, f.eks. teorier om performance management i den offentlige sektor. 8 8 Eksempler på litteratur kunne være: Van Dooren, Wouter. Et.al Performance Management in the Public Sector. London: Routledge; Pollitt, Christopher & Bouckart Geert Public Management Reform. A Comparative Analysis. New Public Management, Governance and the Neo Weberian State. Oxford: Oxford University Press, p. 16.; Talbot, Colin Theories of Performance. Oxford: Oxford University Press. 4

5 Samlet vurdering Der er tale om en velskrevet og velunderbygget beretning. Samlet set er der en klar sammenhæng mellem revisionskriterier om effektvurderinger og korrekt administration af EU's landbrugsstøtteordninger og analyse om mere effektorienterede styring. Konklusionerne har sammenhæng til kriterier og analyse gennem understregning af behovet for effektvurdering i fremtiden samt for mere korrekt landbrugsstøtteordningsadministration hos udvalgte styrelser i Danmark. Beretning 2/2013 om sygehusbyggerier II Problemstillingens relevans Denne beretning handler om de nye supersygehuse i form af sygehusbyggerier og fokusere på, om regionerne har styr på planlægning af en fremtidig effektiv drift. Midlerne til de nye sygehusbyggerier kommer fra Kvalitetsfonden. De undersøgte projekter er samlet sat til at effektivisere for 1,5 mia. kr. årligt. Tidspunktet for undersøgelsen er valgt at Rigsrevisionen, fordi det er 5 år siden, at der blev indgået en aftale om regionernes økonomi for 2008, der pålagde regionerne at effektivisere samtidig med byggeri af de nye supersygehuse. Rigsrevisionen slår i indledningen fast, at der er tale om en udfordrende og kompleks opgave for regionerne at styre og planlægge sygehusvirksomhed, fordi regionerne bl.a. skal forholde sig til fremtidige behandlingsbehov og teknologier, der i sagens natur til dels er ukendte. Videre fastslår Rigsrevisionen, at Det er derfor afgørende, at de valg regionerne træffer indledningsvist, foretages på et så oplyst og veldokumenteret grundlag som muligt, så regionerne i byggeprocessen kan håndtere de naturlige risici, der er forbundet med at indfri målene om effektiviseringer. Rigsrevisionens beretning vil derfor undersøge følgende: Har ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastlagt klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringerne, og hvordan regioner skal følge op? Har regionerne tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i projekternes tidlige faser?. Det er således i udgangspunktet en relevant problemstilling, men den kunne måske have været mere præcis i relation til, hvordan arbejdet med effektiviseringer nogle gange foregår i den danske offentlige sektor, og hvordan større infrastrukturbyggerier kan styres (uddybes nedenfor). 5

6 Beretningens indhold og kriterier: Sygehusbyggerier som en kompleks styringsopgave mellem ministeriet og regionen og med markedsbenchmarking i offentlige private partnerskaber som potentielt alternativ. Både ministeriet og regionerne har en styringsopgave. I beretningen kritiserer Rigsrevisionen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Sundhedsministeriet) for at ikke på et tidligt tidspunkt at have udarbejdet et koncept som konkretiserede opfølgningsopgaven i forhold til effektiviseringer. Et sådant papir (administrationsgrundlaget) blev dog udarbejdet i maj Rigsrevisionen er også kritisk overfor regionerne, fordi det er uigennemsigtigt, hvordan regionerne agter at realisere effektiviseringerne på en forsvarlig måde. Rigsrevisionen mener, at regionerne i den tidlige fase af sygehusbyggerierne ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på de fremtidige effektiviseringskrav. Regionerne lover dog, at de nok skal gennemføre effektiviseringerne, men Rigsrevisionen frygter, at det kan komme til at ske gennem generelle besparelser, som vil være udtryk for ureflekteret økonomistyring. Rigsrevisionen har generelt tilrettelagt sin undersøgelse på en hensigtsmæssig måde. Rigsrevisionen har fået hjælp fra et konsulentfirma i analysen af, hvornår en given afgørende beslutning forventes at blive truffet i store infrastrukturprojekter. Konsulentfirmaet har også stået for en spørgeskemaundersøgelse til regionerne, og denne undersøgelse blev gennemført i april Rigsrevisionen gennemgår i beretningen de enkelte effektiviseringstiltag i regionerne og laver også en oversigt for fastlagte såkaldte baselineår for projekterne. Rigsrevisionen er dermed meget omhyggelig med den empiriske indsamling af data for, hvordan regionerne har håndteret effektiviseringerne. Spørgsmålet er, om Rigsrevisionens krav til kriterier for god økonomistyring i den konkrete kontekst er for ambitiøse. Rigsrevisionen synes at stille nogle markante forventninger op om, hvad der udgør god økonomistyringspraksis i store infrastrukturprojekter som sygehusbyggerier. Her kunne der være taget en diskussion om, hvordan regionerne i øvrigt håndterer økonomistyring. Rigsrevisionen synes at forudsætte, at kravene til god økonomistyring i den type af projekter ligger fast. Der kunne også være taget en diskussion om, hvad der kendetegner store projekter eller mega projekter, som det nogle gange benævnes i forskningslitteraturen. 9 Litteraturen om mega projekter diskuterer bl.a., om hvad der nogle gange får disse projekter til at sprænge budgetterne (f.eks. optimism bias ), og hvad der kan gøres for at styre dem. En diskussion af disse kriterier kunne have været ønskelig. Rigsrevisionen kunne evt. også have påpeget alternative løsningsmodeller, som f.eks. findes i offentlig private partnerskaber 9 Se f.eks. Primus, Hugo & Van Wee, Bert. Red International Handbook on Mega Projects. Chelthenham: Edward Elgar. 6

7 (OPP) 10. Et OPP projekt er netop kendetegnet ved, at partnere arbejder fælles om projekter, at der indgår et element af privat finansiering og at de deler gevinster/tab og risici. Netop risici og risikostyring er et centralt element i OPP projekter. Derfor kunne de offentlige sygehusbyggerier være holdt op imod et OPP alternativ for at se, hvordan de levede op til standarder om risikostyring etc. OPP modeller kunne også have været en benchmark i forhold til fase modeller, der skitseres (p. 22.). Endelig savnes en diskussion af, hvordan effektiviseringer og besparelser finder sted i den øvrige del af den offentlige sektor, herunder i staten. Da finansministeren og regeringen i foråret 2012 meldte ud, at der skulle findes 12. mia. kr. i effektiviseringsgevinster var effektiviseringen ikke specificeret. Finansministeren nøjedes med at meddele, at regeringen politisk tog ansvar for effektiviseringsgevinsten, men at regeringen ikke ville melde ud, hvor præcist effektiviseringsgevinsterne skulle findes. 11 Denne praksis er formentlig ikke fuldstændig unormal. Derfor er den vigtige diskussion om effektiviseringsgevinster om det politiske niveau og den øverste administrative ledelse melder ud, at de påtager sig et ansvar for at levere de lovede effektiviseringsgevinster. I beretningen synes Rigsrevisionens forudsætning at have været, at der altid bør ligge en detaljeret plan for effektiviseringer. Samlet vurdering Der er tale om en detaljeret og grundig analyse af en kompleks problemstilling. Samlet set forekommer der at være sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner, men andre kriterier for, hvad der i praksis kendetegner god økonomistyring i staten, når der skal effektiviseres, kunne have været draget med i analysen. Desuden kunne undersøgelsen have undersøgt mere systematisk som benchmarking, hvordan de styringsmæssige udfordringer kan håndteres i andre infrastrukturprojekter i form af f.eks. OPP er. Beretningen har i øvrigt et meget informativt og imponerende appendiks med nøgletal og gode grafiske oversigter over ressourceanvendelsen i sygehusbyggerierne. 10 Hodge, Graeme; Greve, Carsten & Boardman, Anthony. Red International Handbook on Public Private Partnership. Chelthenham: Edward Elgar. Se også OECD Public Private Partnerships. In Pursuit of Risk Sharing and Value for Money. Paris: OECD. 11 Dagbladet Information 28. februar 2012, forsiden Professorer: Hvor vil du finde de 12. mia. kr., Corydon?. 7

8 Beretning 4/2013 om det specialiserede socialområde Problemstillingens relevans Beretningen undersøger det specialiserede socialområde og ser på statens overførsel til kommuner og regioner i Rigsrevision ser på, om rammeaftalerne har været anvendelige for regionerne som styringsinstrumenter overfor kommunerne på det specialiserede socialområde. Rigsrevisionen har også undersøgt kommunernes praksis med køb af tilbud på det specialiserede socialområde. Fire spørgsmål er blevet undersøgt: Er rammeaftalerne anvendelige for regionerne som styringsinstrumenter på det specialiserede socialområde? Er taksterne i Tilbudsportalen gennemsigtige og sammenlignelige, så kommunerne har mulighed for at vælge de bedst egnede tilbud til den bedste pris til kommunens borgere? Understøtter kommunernes procedurer for visitation til botilbudspladser efter servicelovens 107 og 108 en korrekt sagsbehandling? Har kommunerne tilrettelagt deres forvaltning af den generelle refusionshjemtagelse på en måde, der medvirker til at sikre, at vilkårene for statsrefusion er oplyst? Baggrunden for det specialiserede socialområdes ændringer skal i øvrigt findes i Kommunalreformen (Strukturreformen). Derfor er det godt, at det i beretningen også lige bliver nævnt, at området var taget med i Økonomi og Indenrigsministeriets nylige evaluering af udvalgte dele af Kommunalreformen. Beretningens indhold og kriterier: Skabelsen af et bureaukratiseret marked med efterfølgende styringsudfordringer Denne beretning viser, hvor vanskeligt det kan være at skabe et marked i den offentlige sektor. Resultatet er nemlig ikke et marked præget af fuld konkurrence og perfekt information, men i stedet et kvasi marked (se reference i fodnote 3), hvor det etablerede marked har mangelfuld information og hvor aktøerne af gode grunde (de fungerer i en offentlig sektor) ikke anvender markedsmekanismerne fuldt ud. Resultatet er derfor, at det foreslåede marked alligevel ikke fungerer på markedsbetingelser, men bliver en blanding af hierarki, bureaukrati og marked. Udviklingen kunne evt. i stedet betegnes som forsøg på skabelse af et bureaukratiseret marked, hvor der er regler og procedurer for, hvordan markedet tænkes at forme sig. Udgangspunktet er, at regionerne efter Kommunalreformen skal styre kommunernes køb af ydelser på det specialiserede socialområde gennem rammeaftalerne. Regionerne skal udbyde et vist antal tilbudspladser til kommunerne. Det er hierarki og planlægning. Men kommunerne er ikke forpligtede til at købe disse tilbudspladser. De kan i stedet vælge andre veje. Dermed står regionerne med et problem, 8

9 for de kan reelt ikke vide, om der vil være aftagere til de tilbudspladser, som de planlægger ud fra. Rammeaftalerne er kun 1 årige, hvilket også mindsker muligheder for planlægning. Heldigvis for regionerne (og for skatteborgerne) forventer de, at et akkumuleret overskud vil være udlignet i 2014 og 2015, og derfor er der ikke på papiret sket nogen økonomisk skade. Men systemet med et marked fungerer ikke efter hensigten. En anden uhensigtsmæssighed er, at Tilbudsportalen ikke fungerer. Tilbudsportalen er den portal eller markedsplads, hvor udbydere og efterspørgere skulle mødes. Basisinformationerne i systemet er ikke opdateret. Det skyldes delvist, at kommunerne ikke indrapporterer de korrekte tal og at de i de forskellige kommuner har forskellige opfattelser af, hvad der ligger i den ønskede basisinformation. Dermed bliver Tilbudsportalen markedspladsen i praksis ubrugelig, da de forskellige aktører ikke kan stole på de eksisterende data. Endelig er der det problem, at nogle af kommunerne ikke har etableret procedurer og forretningsgange for, hvordan de skal håndtere sagsbehandlernes visitation til botilbud. I flere af de 8 case kommuner er der afsløret store mangler i sagsbehandlingens kvalitet med efterfølgende konsekvens for tildeling af ydelserne til borgerne. Kommuner har på dette punkt ikke været sin opgave voksen, og det påtaler Rigsrevisionen naturligvis. Der er flere mulige reaktioner på den iagttagede situation. Rigsrevisionen kunne påpege, at styringssystemet skal strammes op hierarkisk og bureaukratisk, så der kommer mere planlægning ind fra oven. Derved mindskes uhensigtsmæssighederne ved det markedsbaserede system. En anden mulighed var at påpege, at de forskellige aktører skulle leve op til deres forpligtelser på et reguleret og bureaukratiseret marked. Når regionerne skaber et antal tilbudspladser til kommunerne, så skal kommunerne også leve op til deres forpligtelse og købe tilbudspladserne gennem Tilbudsportalen. Endvidere skulle kommunerne indtaste data i systemet ud fra samme kriterier og på en ordentlig vis. Ellers kan Tilbudsportalen ikke virke optimalt. Med andre ord er det måske ikke markedsmodellen som sådan der er noget galt med, men den måde aktørerne agerer i forhold til markedsmodellen. Samlet vurdering Det er tale om en særdeles grundig og kompetent gennemgang af et stort velfærdsområde (det specialiserede socialområde). Samlet set er der sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse af markedet på det specialiserede socialområde og konklusionerne om regionernes styringsmuligheder og kommuners ageren. Analysen kunne dog have været suppleret med en mere fokuseret diskussion af om det er den markedsbaserede model i et styringsperspektiv, der i konteksten er uhensigtsmæssig eller om der snarere skulle kræves ændret adfærd hos aktørerne, så modellen kan bringes til at virke. 9

10 Beretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark Problemstillingens relevans Denne beretning handler om, hvordan Miljøministeriet har fulgt op på de nye nationalparkers målfastsættelse og resultater. Nationalparker er et nyt fænomen i Danmark, selv om de har været kendt i andre lande gennem mange år. Rigsrevisionen har taget initiativ til undersøgelsen, da Danmark indgår i en international fællesrevision af nationalparker, hvor der deltager rigsrevisioner fra 6 andre lande. Rigsrevisionen har derfor villet lave en lande rapport om de danske erfaringer med nationalparker. Den samlede internationale rapport forventes færdig i Rigsrevisionen stiller undersøgelsesspørgsmålet: Har Miljøministeriet understøttet og fulgt op på nationalparkernes målfastsættelse og resultater, så nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder?. Rigsrevisionen har afskåret sig fra at undersøge nationalparkernes finansiering og økonomi i detaljer, selv om der indgår information om dette flere steder i beretningen. Problemstillingen er delvist relevant, men har risiko for at fokusere for meget på Miljøministeriets rolle på bekostning af nationalparkernes bestyrelse og ledelse (dette uddybes nedenfor). Beretningens indhold og kriterier: Oprettelsen af nationalparker som selvstændig organisatorisk enhed i en kontekst af komplekse styringsrelationer med mange forskellige administrative niveauer og interesser. Denne beretning illustrerer, hvordan en relativ kompleks styringsrelation formes mellem flere forskellige niveauer i den danske offentlige forvaltning. Casen viser dermed, hvordan offentlig styring finder sted på flere administrative niveauer, hvilket den internationale forskning om styring forstået som collaborative governance har interesseret sig for. 12 Der er dermed ikke tale om en enkelt styringsrelation, hvor Miljøministeriet i toppen af et styringshierarki kan bestemme, hvad der skal foregå på de øvrige administrative niveauer. Det er godt, at Rigsrevisionen tager diskussionen om nationalparker op i en beretning. Nationalparker er som nævnt en ny institution i Danmark. Der eksisterer 3 nationalparker i øjeblikket (Thy, Mols Bjerge og 12 For et overblik over denne del af styringslitteraturen, se f.eks. Levi Faur, David. Red The Oxford Handbook of Governance. Oxford: Oxford University Press. En tidlig oversigt over ændringer i styringsrelationerne findes i Kettl, Donald The Transformation of Governance. Baltimore: Johns Hopkins University Press. Den nyere debat om samarbejde findes i: Donahue, John & Zeckhauser, Richard Collaborative Governance. Princeton: Princeton University Press. 10

11 Vadehavet), men flere er på vej. Derfor er fint, at Rigsrevisionen allerede nu sætter fokus på, hvordan de fungerer organisatorisk. Rigsrevisionen giver et udmærket historisk rids over nationalparkernes tilblivelse, som begyndte med anmærkninger i en OECD rapport og senere et udvalg nedsat af daværende miljøminister Svend Auken. En rapport fra det såkaldte Wilhjelm udvalg satte gang i forberedelserne med at lave nationalparker i Danmark. Det førte til en egentlig lovgivning, og nationalparkloven blev vedtaget i Folketinget den 6. juni Rigsrevisionens beretning om nationalparker tager udgangspunkt i nationalparkloven og Rigsrevisionen hæfter sig ved de 10 sidestillede formål for nationalparkerne, der er nævnt i lovens 1. Loven lægger også op til, at nationalparkerne skal udvikle sig over en periode på år. Beretningen er bygget op, så de forskellige nationalparkers karakteristika og organisering bliver gennemgået i detaljer. Der er også et meget informativt appendiks, der giver information om de nye nationalparker i Danmark. Rigsrevisionen hæfter sig i sin undersøgelse ved, at der i Miljøministeriets 3 nationalparkbekendtgørelser ikke er tilstrækkelig klare eller målbare målsætninger for nationalparkerne. I stedet eksisterer overordnede mål, som det så er op til nationalparkernes bestyrelse at udfylde. Rigsrevisionens henstilling går ud på, at Miljøministeriet skal spille en mere markant rolle i at få bestyrelserne til at fastlægge mere præcise mål, som nationalparkernes ledelse kan agere efter. Rigsrevisionen opfordrer også Miljøministeriet til at gøre mere aktivt brug af ministeriets plads gennem Naturstyrelsen i nationalparkernes bestyrelse. Endelig opfordres Miljøministeriet til mere jævnlig evaluering af nationalparkloven, så ministeriet kan få vished for, at målene opfyldes. Kriterierne for analysen er ikke helt klare, da kriterierne synes at hvile på den forudsætning, at det faktisk er Miljøministeriets rolle at spille en aktiv rolle i målfastsættelsen. I stedet kunne Rigsrevisionen have skitseret de mere komplekse styringsrelationer, som nationalparkordningen er et udtrykt for. Rigsrevisionen kunne også have diskuteret de forskellige organisationer/aktørers positioner og roller i styringen af nationalparkerne. Nationalparkerne er netop ikke en organiseringsform, som miljøministeren har direkte instruktionsbeføjelse over, men en organisering, der har en bestyrelse og en daglig ledelse, og som i øvrigt skal inkorporere og manøvrere mellem mange forskellige interesser, som er repræsenteret i bestyrelsen. Den vanskelige rolle for bestyrelserne anerkendes af Rigsrevisionen (p. 15, punkt 27.), men konsekvensen heraf for analysen kunne have været stærkere. Der kunne også have været foretaget en sammenligning med andre bestyrelses ledede organiseringsformer, f.eks. på gymnasier eller universiteter. 11

12 Eksempelvis skriver Rigsrevisionen i beretningen p. 10 (miderste afsnit), at Rigsrevisionen kan konstatere, at bekendtgørelserne ikke indeholder en prioritering af, hvordan målsætninger kan vægtes, og at målsætningerne heller ikke er målbare. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at det er særligt vigtigt, at ministeriet er opmærksom på, at denne prioritering sker i nationalparkenes planlægning. I stedet for at begynde med at betragte styringen set fra Miljøministeriets og Naturstyrelsens position, kunne Rigsrevisionen have kortlagt og diskuteret de konkrete styringsrelationer, der er resultatet af nationalparkloven. Et bud på en beskrivelse kunne eksempelvis have været formuleret på følgende måde: Nationalparker er en ny institution i den danske offentlige forvaltning. Nationalparkernes primære formål er angivet i i 10 ligestillede formål. De enkelte nationalparker er organiseret som selvstændige organisatoriske enheder med egen bestyrelse. Bestyrelsen er sammensat af mange forskellige interesser. Ikke mindst hensynet til naturen og fritidsinteresser overfor erhverv og landbrug kræver afvejning. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen finder sammen om at udstikke en strategi, der kan få nationalparkerne til at fungere effektivt. Nationalparkplanerne udgør i den sammenhæng et væsentligt styrings og prioriteringsinstrument. Bestyrelsen ansætter en daglig ledelse, og det er den daglige ledelses ansvar at udfylde rammerne i nationalparklovgivningen og at sørge for at arbejdet tilrettelægges tilfredsstillende. Bestyrelsen og den daglige ledelse opfordres til selv at søge midler eksternt til at styrke nationalparkernes daglige og fremtidige økonomi. For at virke optimalt må nationalparkerne formentlig etablere samarbejder og indgå i partnerskaber om mange konkrete aktiviteter. Det anerkendes, at etablering af nationalparker er et nyt fænomen, og at nationalparkernes indfrielse af formålene i nationalparkloven vil strække sig over en længere årrække. Nationalparkernes strategi skal have tid til at virke, og derfor giver det først mening at evaluere den samlede indsatsen efter en periode på flere år. Hvis Rigsrevisionen havde taget dette udgangspunkt, kunne nogle af diskussionerne og pointerne om Miljøministeriets konkrete ansvar for målfastsættelsen og Naturstyrelsens styringsrolle måske have fremstået mindre bombastiske. Det kunne have været erkendt, at Miljøministeriet kun er en ud af flere parter i aktørkredsen i nationalparkerne, og at nationalparkernes bestyrelse og daglige ledelse formentlig er de væsentligste aktører i udviklingsprocessen med nationalparker. Denne anerkendelse af den organisatoriske placering af nationalparkerne i den danske offentlige forvaltning kunne have styrket Rigsrevisionens beretning. Rigsrevisionen har en del overvejelser om kontrol og evaluering, men det viser sig i løbet af beretningen, at en evaluering faktisk er nævnt i betænkningen til nationalparkloven, og nationalparkerne derfor med tiden vil blive evalueret på behørig vis. Rigsrevisionen skriver (p. 19), at 12

13 Naturstyrelsen p.t. ikke modtager anden rapportering end nationalparkernes årsberetninger. Hertil kunne nævnes, at hver nationalpark har omfattende hjemmesider med meget information, og at Naturstyrelsen jo kunne gøre brug af denne informationskilde i stedet for kun at nøjes med årsberetningen. Beretningen medtager som nævnt ikke en mere detaljeret analyse af finansiering og økonomi, og denne afgrænsning noteres. Det bemærkes dog i beretningen, at nogle af nationalparkerne (særligt Thy) har været dygtige til at forfølge en strategi, som har givet resultater i form af øget ekstern finansiering til konkrete projekter. Et andet element, der nævnes i rapporten, men som ikke gives yderligere behandling, er afvejningen mellem erhverv og landbrugsinteresser overfor miljø og fritidsinteresser. Beretningen ser på, hvordan nationalparkerne kan understøtte naturværdierne (p. 7.). Formentlig har alle nationalparker (plus de kommende nationalparker) oplevet varierende grader af spændinger i forholdet mellem landbruget og lodsejere på den ene side, og mere miljøorienterede interesser på den anden side. Afvejningen af de forskellige interesser (naturværdier vs. landbrugsøkonomi) kan være et emne for en fremtidig behandling af nationalparkerne. Samlet vurdering Der er tale om en spændende og detailrig gennemgang af formålet med nationalparkerne og perspektiverne i nationalparkinstitutionen. Samlet set er problemstillingen om Miljøministeriets rolle og funktion i forhold til nationalparker kun delvist relevant, da det formentlig havde været mere oplagt at tage udgangspunkt i det samlede styringssystem og de nye nationalparkers særlige placering i den danske offentlige forvaltning. Der eksisterer en sammenhæng mellem revisionskriterierne, analysen og konklusionerne, men analysen og konklusionerne kunne have været tydeligere, hvis styringssystemet og hhv. Miljøministeriet og nationalparkernes placering i styringssystemet havde været mere realistisk beskrevet. Afsluttende bemærkninger: Den offentlige sektor under udvikling i retning af bureaukratisede markeder, større styringskompleksitet mellem de administrative niveauer og forsøg på mere centraliseret styring. Samlet set er der tale om 4 beretninger, som på forskellig vis demonstrerer udviklingen i styringen af den offentlige sektor: 13

14 Udviklingen i retning af mere markedsbaseret styring (her kaldet et bureaukratiseret marked) er emnet i beretningen om det specialiserede socialområde og beretningen om sygehusbyggeriet. Markederne bliver aldrig helt rigtige markeder med fuld konkurrence og perfekt information, men kan i stedet betragtes som kvasi markeder. Det giver sig udtryk i problemer med et etablere en Tilbudsportal på det specialiserede socialområde, og i sygehusbyggeriet kunne en OPP model være overvejet som alternativ til krav om detaljerede effektiviseringsstrategier på forhånd. Udviklingen i retning af mere komplekse styringsrelationer mellem forskellige administrative niveauer (collaborative governance diskussionen) er emnet for beretningen om nationalparker. Det er også delvist temaet for beretningen om sygehusbyggerier, hvis man betragter de forskellige sygehusbyggerier i et samlet, nationalt perspektiv og ikke udelukkende ser dem som værende hver regions ansvar. Der er indbygget spænding mellem de centralstatslige hensyn, som ligger i national sygehusplanlægning på den ene side, og så regionernes interesse i at skabe deres egne sygehusløsninger på den anden side. Eftersom spændingen eksisterer, vil resultatet formentlig være en forsat kompleks styringsrelation mellem ministeriet og regionerne. Udviklingen i retning af mere centraliseret og hierarkiske styrings og kontrolformer er nævnt i beretningen om EU midler og også i beretningen om sygehusbyggerier. I beretningen om EU midler er der dog også eksempler på, hvordan inddragelse af private virksomheder i kontrollen (f.eks. konsulentfirmaer) er blevet en del af den måde, som EU midler kontrolleres på. I beretningen om sygehusbyggerier er der fokus på, hvordan effektiviseringsstrategier kan gøres mere detaljerede, så både det regionale niveau kan indfri forventningerne, men også så det statslige niveau hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan sikre en god økonomistyring og opnå sikkerhed for, at de lovede effektiviseringsgevinster bliver til virkelighed. Den offentlige sektor er under stadig udvikling, og ingen styringsformer antager en dominerende stilling. Deraf kommer mange konkrete styringsudfordringer for offentlige ledere og medarbejde og for Rigsrevisionen. 14

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 1. maj 2015 CEL/KBJ Vedr.: Udredning vedr. aftale om ny vandsektorlov DANVA giver med dette notat sine medlemmer en foreløbig udredning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Webløsning til Skive Kommune

Webløsning til Skive Kommune Udbud efter tilbudsloven (nationalt udbud) Anmodningsmateriale til prækvalifikation på levering af Webløsning til Skive Kommune Februar 2013 1. Indledning 1.1 Generel beskrivelse af udbuddet Skive Kommune

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning

Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning Carsten Greve 9. marts 2011 Om oplægsholderen Carsten Greve Professor i offentlig ledelse og styring / public management

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Agenda Økonomifunktionen skal understøtte den strategiske økonomistyring som grundlag for effektive kommuner Vi mener, at økonomifunktionen skal

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II. Oktober 2013

Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II. Oktober 2013 Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II Oktober 2013 BERETNING OM SYGEHUSBYGGERIER II Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål,

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed. og Forebyggelse vedrørende høring om. Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier

Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed. og Forebyggelse vedrørende høring om. Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Statsrevisorerne 2013-14 Beretning Offentligt nr. 2 Beretning om sygehusbyggerier II 2/2013 Beretning om sygehusbyggerier II Statsrevisorernes 2/2013 beretning om sygehusbyggerier Beretning om sygehusbyggerier

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Udviklingen i styringen af den offentlige sektor

Udviklingen i styringen af den offentlige sektor Udviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til Produktivitetskommissionen Carsten Greve, Copenhagen Business School & Niels Ejersbo, Syddansk Universitet Forord I vinter fik vi en

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere