Evaluering af 4 beretninger fra Rigsrevisionen. Carsten Greve, Copenhagen Business School Januar Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af 4 beretninger fra Rigsrevisionen. Carsten Greve, Copenhagen Business School Januar 2014. Indledning"

Transkript

1 Evaluering af 4 beretninger fra Rigsrevisionen Carsten Greve, Copenhagen Business School Januar 2014 Indledning I dette papir gennemgås 4 beretninger fra Rigsrevisionen. Opgaven med at vurdere beretningerne er stillet i et brev fra Rigsrevisionen fra den 13. december Heri opfordres det til, at der ses på 3 spørgsmål for hver beretning: 1) Er problemstillingen velbegrundet og relevant? 2) Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? 3) Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? Nærværende evaluering ser på følgende beretninger: Beretning 17/2012 om revisionen af EU midler i Danmark i 2012 Beretning 2/2013 om sygehusbyggerier II Beretning 4/2013 om det specialiserede socialområde Beretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark december 2013 Evalueringen er skrevet ud fra forskerens faglige baggrund, som er i politologi og organisationsteori med særlig henblik på offentlig ledelse og styring. I de senere år har den offentlige sektor udviklet sig ud fra forskellige styringsparadigmer. 1 En del af styringen er foretaget ud fra principperne i New Public Management. 2 Her er fokus på øget 1 For en nærmere diskussion, se Ejersbo, Niels & Greve, Carsten Udviklingen i styringen af den offentlige sektor. Baggrundspapir til Produktivitetskommissionen. Findes på 1

2 markedsstyring, resultatorientering og fremme af individuelle ledelsespræstationer. Det medfører et forsøg på skabelse af markeder og en indsats for at fremme strategiske ledelsesinitiativer hos den enkelte leder af de enkelte organisationer. I den offentlige sektor er markederne aldrig præget af fuldkommen konkurrence, og vil derfor ofte være et kvasi marked. 3 Et andet styringsparadigme er styring gennem samarbejde (Collaborative Governance eller Public Governance). Her er fokus på den bredere styringsindsats og især prioriteres samarbejde mellem forskellige organisatoriske enheder. Samarbejde kan foregå både internt i den offentlige sektor og mellem offentlige enheder og private organiseringer. Den seneste styringsudvikling peger på en ny interesse for centralisering og stordriftsfordele koblet med effektiv borgerservice. Det kaldes i nyere forskning for The Neo Weberian State. 4 Drivkraften skal findes i den almindelige effektiviseringsindsats, men også i høj grad i digitaliseringen af den offentlige sektor. Digitalisering giver nye koordinationsmuligheder, og især nye muligheder for effektivisering qua stordriftsfordele. Digitaliseringen gør, at større mængder data (big data) kan samles hurtigt og analyseres. Digitaliseringen giver mulighed for at samle større datamængder og målrette ydelserne til borgerne på meget mere præcise måder end før. 5 Udnyttelse af big data er en af de store udfordringer for den offentlige sektor. Til hver styringsform hører en bestemt måde at indrette den offentlige sektor på og forme den enkelte offentlige organisations rolle. I Danmark er det sådan, at ingen af disse styringsformer er gennemført stringent. Det vil sige at på det enkelte policy område eller for den enkelte offentlige organisation; for ledere og medarbejdere kan styringen forekomme paradoksal eller lige frem modsætningsfyldt. Skiftet fra den ene styringsform til den næste sker ikke fra den ene dag til den anden, men langsomt over tid og gennem flere forskellige institutionelle forandringsmekanismer. 6 Forskere i institutionel forandring har peget på forskellige mekanismer. Når vi skal karakterisere den danske offentlige sektor, så kan vi ikke sige med fasthed, at det kun NPM, der er gældende. Den konkrete virkelighed viser, at flere forskellige styringsformer er på spil på samme tid, at der er ved at blive gennemført en forandringsproces eller at en styringsform er forsøgt indført, men ikke er gennemført fuldt ud. 2 NPM refererer her til den klassiske definition i Hood, Christopher A Public Management for All Seasons? Public Administration 69 (1), Den klassiske reference er: Le Grand, Julian & Bartlett, Will Quasi markets and Social Policy. London: MacMillan. 4 Pollitt, Christopher & Bouckaert, Geert Public Management Reform. A Comparative Analysis. 3 rd edition. Oxford: Oxford University Press., p Regeringen, KL og Danske Regioner Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi København: Digitaliseringsstyrelsen 6 Se f.eks. Streeck, Wolfgang & Thelen, Kathleen. Red Beyond Continuity. Institutional Change in Advanced Political Economies. Oxford: Oxford University Press. 2

3 Samtidig er rummet for evaluering og vurdering af performance ændret Rigsrevisionen indtager naturligvis ens særstilling i denne evalueringskontekst. Men i de senere år er antallet steget af organisationer og mekanismer, der vurderer om en indsats er tilfredsstillende. De australske forskere Stuart Kells og Graeme Hodge taler om et revisionsrum ( auditing space ). Kells & Hodge påpeger, at der er flere organisationer, der har til formål at vurdere resultatet af de offentlige lederes anstrengelser: Det er konsulentfirmaer i deres rapport, medierne gennem pressehistorier, domstole og særdomstole gennem bedømmelser af konkrete handlinger og endelig er det nationale og internationale rankings. 7 I et demokrati er det selvfølgelig Folketinget (og dermed Folketingets Rigsrevision), der vurderer indsatsen formelt og reelt, men i den faglige debat eksisterer der også yderligere bud på vurderinger af de offentlige lederes indsats. De er bare ikke altid formelt anerkendte eller godkendte for deres vurderinger, og konsekvenserne kan også være anderledes, men ikke desto mindre er antallet af organisationer, der giver sig af med evalueringer og vurderinger af de offentlige lederes indsats øget. Beretningerne viser på hver deres måde, hvordan forskellige styringsformer udspiller sig i konkrete sager: forvaltningen af EU midler, sygehusbyggerier, det specialiserede socialområde og etableringen af nationalparker i Danmark. Beretning 17/2012 om revisionen af EU midler i Danmark i 2012 Problemstillingens relevans Beretningen handler om revisionen af EU midler i Danmark. I beretningen er fokus på nogle udvalgte områder: Det drejer sig om Socialfonden, Grøn Vækst, EU udgifter og endelig et særligt fokus på Fødevareministeriets iværksatte initiativer som opfølgning på en tidligere beretning om emnet. Som sådan er problemstillingen præcis og relevant, ikke mindst på grund af betydningen af en korrekt administration i forhold til EU midler. Beretningens indhold og kriterier: Fokus på effektmål Rigsrevisionen konkluderer, at der arbejdes med effektorienteret styring i stor udstrækning; at der kunne være bedre koordinering mellem regionerne og Erhvervsstyrelsen når det gælder om indberetning af effekter; at stikprøvekontrollen fungerer på Toldområdet, men kan udvides med 7 Kells, Stuart & Hodge, Graeme Redefining the Performance Auditing Space, Asia Pacific Journal of Public Administration 32(1), 63 88; & Kells, Stuart & Hodge, Graeme Performance Auditing in the Public Sector. Reconceptualising the Task Journal of Contemporary Business and Government. 15(2),

4 risikobaseret kontrol; at Fødevareministeriet arbejder aktivt med at følge op på tidligere påbud om en bedre administration af EU's landbrugsstøtteordninger. Rigsrevisionens metode er her at gennemgå de eksisterende styring og styringsprocesser nøje, og påpege afvigelser eller mangler fra de etablerede revisionsstandarder på området. Beretningen viser for det første, hvordan Rigsrevisionen opfordrer til, at den hierarkiske styring og kontrol styrkes. Der er procedurer og vejledninger, der skal strammes op og/eller følges tættere. Afvigelser i adfærd handler i høj grad om, at der ikke er retningslinjer eller at retningslinjer ikke er fulgt i tilstrækkelig grad. Beretningen viser for det andet, at den effektbaserede styring har prioritet for mange af programmerne. Effektbaseret resultatstyring bifaldes af Rigsrevisionen, der roser de enheder og organisationer, der har været særligt gode til at gennemføre effektbaseret resultatstyring. En række organisationer fremhæves i den forbindelse. Rigsrevisionen påtaler det dog også, når organisationer som Erhvervsudviklingfonden ikke arbejder med effektmål (p. 17.). Når Rigsrevisionen undersøger Socialfonden er det således overraskende, at størstedelen af projekterne har markant flere effektmål end aktivitets og produktionsmål (p. 10). Rigsrevisionen efterlyser behovet for en styringsmodel, der kan sikre Socialfondsprogrammets overordnede målsætninger samtidig med, at regionale styringsbehov tilgodeses (p. 15). Dette er en nobel hensigt, men det er uklart, hvordan det præcis skal gøres. Rigsrevisionen opfordrer dog til samarbejde og til at gå aktivt ind i forandringsteoretiske overvejelser. Et fælles styringskoncept vil være i tråd med de tendenser, der diskuteres i den forskningsbaserede litteratur om collaborative governance (se fodnote 12 for litteraturreferencer). Rigsrevisionen bygger sine vurderinger på, om den effektbaserede resultatstyring er i overensstemmelse med en forandringsteori. Denne forandringsteori præsenteres kort i et appendiks, hvilket er oplysende og formålstjenligt. Den præsenterede forandringsteori fremstår dog som en relativ basal inputoutput/outcome model. Rigsrevisionen kunne med fordel have underbygget den præsenterede forandringsteori med henvisninger til den forskningsmæssige litteratur om emnet, f.eks. teorier om performance management i den offentlige sektor. 8 8 Eksempler på litteratur kunne være: Van Dooren, Wouter. Et.al Performance Management in the Public Sector. London: Routledge; Pollitt, Christopher & Bouckart Geert Public Management Reform. A Comparative Analysis. New Public Management, Governance and the Neo Weberian State. Oxford: Oxford University Press, p. 16.; Talbot, Colin Theories of Performance. Oxford: Oxford University Press. 4

5 Samlet vurdering Der er tale om en velskrevet og velunderbygget beretning. Samlet set er der en klar sammenhæng mellem revisionskriterier om effektvurderinger og korrekt administration af EU's landbrugsstøtteordninger og analyse om mere effektorienterede styring. Konklusionerne har sammenhæng til kriterier og analyse gennem understregning af behovet for effektvurdering i fremtiden samt for mere korrekt landbrugsstøtteordningsadministration hos udvalgte styrelser i Danmark. Beretning 2/2013 om sygehusbyggerier II Problemstillingens relevans Denne beretning handler om de nye supersygehuse i form af sygehusbyggerier og fokusere på, om regionerne har styr på planlægning af en fremtidig effektiv drift. Midlerne til de nye sygehusbyggerier kommer fra Kvalitetsfonden. De undersøgte projekter er samlet sat til at effektivisere for 1,5 mia. kr. årligt. Tidspunktet for undersøgelsen er valgt at Rigsrevisionen, fordi det er 5 år siden, at der blev indgået en aftale om regionernes økonomi for 2008, der pålagde regionerne at effektivisere samtidig med byggeri af de nye supersygehuse. Rigsrevisionen slår i indledningen fast, at der er tale om en udfordrende og kompleks opgave for regionerne at styre og planlægge sygehusvirksomhed, fordi regionerne bl.a. skal forholde sig til fremtidige behandlingsbehov og teknologier, der i sagens natur til dels er ukendte. Videre fastslår Rigsrevisionen, at Det er derfor afgørende, at de valg regionerne træffer indledningsvist, foretages på et så oplyst og veldokumenteret grundlag som muligt, så regionerne i byggeprocessen kan håndtere de naturlige risici, der er forbundet med at indfri målene om effektiviseringer. Rigsrevisionens beretning vil derfor undersøge følgende: Har ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastlagt klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringerne, og hvordan regioner skal følge op? Har regionerne tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i projekternes tidlige faser?. Det er således i udgangspunktet en relevant problemstilling, men den kunne måske have været mere præcis i relation til, hvordan arbejdet med effektiviseringer nogle gange foregår i den danske offentlige sektor, og hvordan større infrastrukturbyggerier kan styres (uddybes nedenfor). 5

6 Beretningens indhold og kriterier: Sygehusbyggerier som en kompleks styringsopgave mellem ministeriet og regionen og med markedsbenchmarking i offentlige private partnerskaber som potentielt alternativ. Både ministeriet og regionerne har en styringsopgave. I beretningen kritiserer Rigsrevisionen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Sundhedsministeriet) for at ikke på et tidligt tidspunkt at have udarbejdet et koncept som konkretiserede opfølgningsopgaven i forhold til effektiviseringer. Et sådant papir (administrationsgrundlaget) blev dog udarbejdet i maj Rigsrevisionen er også kritisk overfor regionerne, fordi det er uigennemsigtigt, hvordan regionerne agter at realisere effektiviseringerne på en forsvarlig måde. Rigsrevisionen mener, at regionerne i den tidlige fase af sygehusbyggerierne ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på de fremtidige effektiviseringskrav. Regionerne lover dog, at de nok skal gennemføre effektiviseringerne, men Rigsrevisionen frygter, at det kan komme til at ske gennem generelle besparelser, som vil være udtryk for ureflekteret økonomistyring. Rigsrevisionen har generelt tilrettelagt sin undersøgelse på en hensigtsmæssig måde. Rigsrevisionen har fået hjælp fra et konsulentfirma i analysen af, hvornår en given afgørende beslutning forventes at blive truffet i store infrastrukturprojekter. Konsulentfirmaet har også stået for en spørgeskemaundersøgelse til regionerne, og denne undersøgelse blev gennemført i april Rigsrevisionen gennemgår i beretningen de enkelte effektiviseringstiltag i regionerne og laver også en oversigt for fastlagte såkaldte baselineår for projekterne. Rigsrevisionen er dermed meget omhyggelig med den empiriske indsamling af data for, hvordan regionerne har håndteret effektiviseringerne. Spørgsmålet er, om Rigsrevisionens krav til kriterier for god økonomistyring i den konkrete kontekst er for ambitiøse. Rigsrevisionen synes at stille nogle markante forventninger op om, hvad der udgør god økonomistyringspraksis i store infrastrukturprojekter som sygehusbyggerier. Her kunne der være taget en diskussion om, hvordan regionerne i øvrigt håndterer økonomistyring. Rigsrevisionen synes at forudsætte, at kravene til god økonomistyring i den type af projekter ligger fast. Der kunne også være taget en diskussion om, hvad der kendetegner store projekter eller mega projekter, som det nogle gange benævnes i forskningslitteraturen. 9 Litteraturen om mega projekter diskuterer bl.a., om hvad der nogle gange får disse projekter til at sprænge budgetterne (f.eks. optimism bias ), og hvad der kan gøres for at styre dem. En diskussion af disse kriterier kunne have været ønskelig. Rigsrevisionen kunne evt. også have påpeget alternative løsningsmodeller, som f.eks. findes i offentlig private partnerskaber 9 Se f.eks. Primus, Hugo & Van Wee, Bert. Red International Handbook on Mega Projects. Chelthenham: Edward Elgar. 6

7 (OPP) 10. Et OPP projekt er netop kendetegnet ved, at partnere arbejder fælles om projekter, at der indgår et element af privat finansiering og at de deler gevinster/tab og risici. Netop risici og risikostyring er et centralt element i OPP projekter. Derfor kunne de offentlige sygehusbyggerier være holdt op imod et OPP alternativ for at se, hvordan de levede op til standarder om risikostyring etc. OPP modeller kunne også have været en benchmark i forhold til fase modeller, der skitseres (p. 22.). Endelig savnes en diskussion af, hvordan effektiviseringer og besparelser finder sted i den øvrige del af den offentlige sektor, herunder i staten. Da finansministeren og regeringen i foråret 2012 meldte ud, at der skulle findes 12. mia. kr. i effektiviseringsgevinster var effektiviseringen ikke specificeret. Finansministeren nøjedes med at meddele, at regeringen politisk tog ansvar for effektiviseringsgevinsten, men at regeringen ikke ville melde ud, hvor præcist effektiviseringsgevinsterne skulle findes. 11 Denne praksis er formentlig ikke fuldstændig unormal. Derfor er den vigtige diskussion om effektiviseringsgevinster om det politiske niveau og den øverste administrative ledelse melder ud, at de påtager sig et ansvar for at levere de lovede effektiviseringsgevinster. I beretningen synes Rigsrevisionens forudsætning at have været, at der altid bør ligge en detaljeret plan for effektiviseringer. Samlet vurdering Der er tale om en detaljeret og grundig analyse af en kompleks problemstilling. Samlet set forekommer der at være sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner, men andre kriterier for, hvad der i praksis kendetegner god økonomistyring i staten, når der skal effektiviseres, kunne have været draget med i analysen. Desuden kunne undersøgelsen have undersøgt mere systematisk som benchmarking, hvordan de styringsmæssige udfordringer kan håndteres i andre infrastrukturprojekter i form af f.eks. OPP er. Beretningen har i øvrigt et meget informativt og imponerende appendiks med nøgletal og gode grafiske oversigter over ressourceanvendelsen i sygehusbyggerierne. 10 Hodge, Graeme; Greve, Carsten & Boardman, Anthony. Red International Handbook on Public Private Partnership. Chelthenham: Edward Elgar. Se også OECD Public Private Partnerships. In Pursuit of Risk Sharing and Value for Money. Paris: OECD. 11 Dagbladet Information 28. februar 2012, forsiden Professorer: Hvor vil du finde de 12. mia. kr., Corydon?. 7

8 Beretning 4/2013 om det specialiserede socialområde Problemstillingens relevans Beretningen undersøger det specialiserede socialområde og ser på statens overførsel til kommuner og regioner i Rigsrevision ser på, om rammeaftalerne har været anvendelige for regionerne som styringsinstrumenter overfor kommunerne på det specialiserede socialområde. Rigsrevisionen har også undersøgt kommunernes praksis med køb af tilbud på det specialiserede socialområde. Fire spørgsmål er blevet undersøgt: Er rammeaftalerne anvendelige for regionerne som styringsinstrumenter på det specialiserede socialområde? Er taksterne i Tilbudsportalen gennemsigtige og sammenlignelige, så kommunerne har mulighed for at vælge de bedst egnede tilbud til den bedste pris til kommunens borgere? Understøtter kommunernes procedurer for visitation til botilbudspladser efter servicelovens 107 og 108 en korrekt sagsbehandling? Har kommunerne tilrettelagt deres forvaltning af den generelle refusionshjemtagelse på en måde, der medvirker til at sikre, at vilkårene for statsrefusion er oplyst? Baggrunden for det specialiserede socialområdes ændringer skal i øvrigt findes i Kommunalreformen (Strukturreformen). Derfor er det godt, at det i beretningen også lige bliver nævnt, at området var taget med i Økonomi og Indenrigsministeriets nylige evaluering af udvalgte dele af Kommunalreformen. Beretningens indhold og kriterier: Skabelsen af et bureaukratiseret marked med efterfølgende styringsudfordringer Denne beretning viser, hvor vanskeligt det kan være at skabe et marked i den offentlige sektor. Resultatet er nemlig ikke et marked præget af fuld konkurrence og perfekt information, men i stedet et kvasi marked (se reference i fodnote 3), hvor det etablerede marked har mangelfuld information og hvor aktøerne af gode grunde (de fungerer i en offentlig sektor) ikke anvender markedsmekanismerne fuldt ud. Resultatet er derfor, at det foreslåede marked alligevel ikke fungerer på markedsbetingelser, men bliver en blanding af hierarki, bureaukrati og marked. Udviklingen kunne evt. i stedet betegnes som forsøg på skabelse af et bureaukratiseret marked, hvor der er regler og procedurer for, hvordan markedet tænkes at forme sig. Udgangspunktet er, at regionerne efter Kommunalreformen skal styre kommunernes køb af ydelser på det specialiserede socialområde gennem rammeaftalerne. Regionerne skal udbyde et vist antal tilbudspladser til kommunerne. Det er hierarki og planlægning. Men kommunerne er ikke forpligtede til at købe disse tilbudspladser. De kan i stedet vælge andre veje. Dermed står regionerne med et problem, 8

9 for de kan reelt ikke vide, om der vil være aftagere til de tilbudspladser, som de planlægger ud fra. Rammeaftalerne er kun 1 årige, hvilket også mindsker muligheder for planlægning. Heldigvis for regionerne (og for skatteborgerne) forventer de, at et akkumuleret overskud vil være udlignet i 2014 og 2015, og derfor er der ikke på papiret sket nogen økonomisk skade. Men systemet med et marked fungerer ikke efter hensigten. En anden uhensigtsmæssighed er, at Tilbudsportalen ikke fungerer. Tilbudsportalen er den portal eller markedsplads, hvor udbydere og efterspørgere skulle mødes. Basisinformationerne i systemet er ikke opdateret. Det skyldes delvist, at kommunerne ikke indrapporterer de korrekte tal og at de i de forskellige kommuner har forskellige opfattelser af, hvad der ligger i den ønskede basisinformation. Dermed bliver Tilbudsportalen markedspladsen i praksis ubrugelig, da de forskellige aktører ikke kan stole på de eksisterende data. Endelig er der det problem, at nogle af kommunerne ikke har etableret procedurer og forretningsgange for, hvordan de skal håndtere sagsbehandlernes visitation til botilbud. I flere af de 8 case kommuner er der afsløret store mangler i sagsbehandlingens kvalitet med efterfølgende konsekvens for tildeling af ydelserne til borgerne. Kommuner har på dette punkt ikke været sin opgave voksen, og det påtaler Rigsrevisionen naturligvis. Der er flere mulige reaktioner på den iagttagede situation. Rigsrevisionen kunne påpege, at styringssystemet skal strammes op hierarkisk og bureaukratisk, så der kommer mere planlægning ind fra oven. Derved mindskes uhensigtsmæssighederne ved det markedsbaserede system. En anden mulighed var at påpege, at de forskellige aktører skulle leve op til deres forpligtelser på et reguleret og bureaukratiseret marked. Når regionerne skaber et antal tilbudspladser til kommunerne, så skal kommunerne også leve op til deres forpligtelse og købe tilbudspladserne gennem Tilbudsportalen. Endvidere skulle kommunerne indtaste data i systemet ud fra samme kriterier og på en ordentlig vis. Ellers kan Tilbudsportalen ikke virke optimalt. Med andre ord er det måske ikke markedsmodellen som sådan der er noget galt med, men den måde aktørerne agerer i forhold til markedsmodellen. Samlet vurdering Det er tale om en særdeles grundig og kompetent gennemgang af et stort velfærdsområde (det specialiserede socialområde). Samlet set er der sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse af markedet på det specialiserede socialområde og konklusionerne om regionernes styringsmuligheder og kommuners ageren. Analysen kunne dog have været suppleret med en mere fokuseret diskussion af om det er den markedsbaserede model i et styringsperspektiv, der i konteksten er uhensigtsmæssig eller om der snarere skulle kræves ændret adfærd hos aktørerne, så modellen kan bringes til at virke. 9

10 Beretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark Problemstillingens relevans Denne beretning handler om, hvordan Miljøministeriet har fulgt op på de nye nationalparkers målfastsættelse og resultater. Nationalparker er et nyt fænomen i Danmark, selv om de har været kendt i andre lande gennem mange år. Rigsrevisionen har taget initiativ til undersøgelsen, da Danmark indgår i en international fællesrevision af nationalparker, hvor der deltager rigsrevisioner fra 6 andre lande. Rigsrevisionen har derfor villet lave en lande rapport om de danske erfaringer med nationalparker. Den samlede internationale rapport forventes færdig i Rigsrevisionen stiller undersøgelsesspørgsmålet: Har Miljøministeriet understøttet og fulgt op på nationalparkernes målfastsættelse og resultater, så nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder?. Rigsrevisionen har afskåret sig fra at undersøge nationalparkernes finansiering og økonomi i detaljer, selv om der indgår information om dette flere steder i beretningen. Problemstillingen er delvist relevant, men har risiko for at fokusere for meget på Miljøministeriets rolle på bekostning af nationalparkernes bestyrelse og ledelse (dette uddybes nedenfor). Beretningens indhold og kriterier: Oprettelsen af nationalparker som selvstændig organisatorisk enhed i en kontekst af komplekse styringsrelationer med mange forskellige administrative niveauer og interesser. Denne beretning illustrerer, hvordan en relativ kompleks styringsrelation formes mellem flere forskellige niveauer i den danske offentlige forvaltning. Casen viser dermed, hvordan offentlig styring finder sted på flere administrative niveauer, hvilket den internationale forskning om styring forstået som collaborative governance har interesseret sig for. 12 Der er dermed ikke tale om en enkelt styringsrelation, hvor Miljøministeriet i toppen af et styringshierarki kan bestemme, hvad der skal foregå på de øvrige administrative niveauer. Det er godt, at Rigsrevisionen tager diskussionen om nationalparker op i en beretning. Nationalparker er som nævnt en ny institution i Danmark. Der eksisterer 3 nationalparker i øjeblikket (Thy, Mols Bjerge og 12 For et overblik over denne del af styringslitteraturen, se f.eks. Levi Faur, David. Red The Oxford Handbook of Governance. Oxford: Oxford University Press. En tidlig oversigt over ændringer i styringsrelationerne findes i Kettl, Donald The Transformation of Governance. Baltimore: Johns Hopkins University Press. Den nyere debat om samarbejde findes i: Donahue, John & Zeckhauser, Richard Collaborative Governance. Princeton: Princeton University Press. 10

11 Vadehavet), men flere er på vej. Derfor er fint, at Rigsrevisionen allerede nu sætter fokus på, hvordan de fungerer organisatorisk. Rigsrevisionen giver et udmærket historisk rids over nationalparkernes tilblivelse, som begyndte med anmærkninger i en OECD rapport og senere et udvalg nedsat af daværende miljøminister Svend Auken. En rapport fra det såkaldte Wilhjelm udvalg satte gang i forberedelserne med at lave nationalparker i Danmark. Det førte til en egentlig lovgivning, og nationalparkloven blev vedtaget i Folketinget den 6. juni Rigsrevisionens beretning om nationalparker tager udgangspunkt i nationalparkloven og Rigsrevisionen hæfter sig ved de 10 sidestillede formål for nationalparkerne, der er nævnt i lovens 1. Loven lægger også op til, at nationalparkerne skal udvikle sig over en periode på år. Beretningen er bygget op, så de forskellige nationalparkers karakteristika og organisering bliver gennemgået i detaljer. Der er også et meget informativt appendiks, der giver information om de nye nationalparker i Danmark. Rigsrevisionen hæfter sig i sin undersøgelse ved, at der i Miljøministeriets 3 nationalparkbekendtgørelser ikke er tilstrækkelig klare eller målbare målsætninger for nationalparkerne. I stedet eksisterer overordnede mål, som det så er op til nationalparkernes bestyrelse at udfylde. Rigsrevisionens henstilling går ud på, at Miljøministeriet skal spille en mere markant rolle i at få bestyrelserne til at fastlægge mere præcise mål, som nationalparkernes ledelse kan agere efter. Rigsrevisionen opfordrer også Miljøministeriet til at gøre mere aktivt brug af ministeriets plads gennem Naturstyrelsen i nationalparkernes bestyrelse. Endelig opfordres Miljøministeriet til mere jævnlig evaluering af nationalparkloven, så ministeriet kan få vished for, at målene opfyldes. Kriterierne for analysen er ikke helt klare, da kriterierne synes at hvile på den forudsætning, at det faktisk er Miljøministeriets rolle at spille en aktiv rolle i målfastsættelsen. I stedet kunne Rigsrevisionen have skitseret de mere komplekse styringsrelationer, som nationalparkordningen er et udtrykt for. Rigsrevisionen kunne også have diskuteret de forskellige organisationer/aktørers positioner og roller i styringen af nationalparkerne. Nationalparkerne er netop ikke en organiseringsform, som miljøministeren har direkte instruktionsbeføjelse over, men en organisering, der har en bestyrelse og en daglig ledelse, og som i øvrigt skal inkorporere og manøvrere mellem mange forskellige interesser, som er repræsenteret i bestyrelsen. Den vanskelige rolle for bestyrelserne anerkendes af Rigsrevisionen (p. 15, punkt 27.), men konsekvensen heraf for analysen kunne have været stærkere. Der kunne også have været foretaget en sammenligning med andre bestyrelses ledede organiseringsformer, f.eks. på gymnasier eller universiteter. 11

12 Eksempelvis skriver Rigsrevisionen i beretningen p. 10 (miderste afsnit), at Rigsrevisionen kan konstatere, at bekendtgørelserne ikke indeholder en prioritering af, hvordan målsætninger kan vægtes, og at målsætningerne heller ikke er målbare. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at det er særligt vigtigt, at ministeriet er opmærksom på, at denne prioritering sker i nationalparkenes planlægning. I stedet for at begynde med at betragte styringen set fra Miljøministeriets og Naturstyrelsens position, kunne Rigsrevisionen have kortlagt og diskuteret de konkrete styringsrelationer, der er resultatet af nationalparkloven. Et bud på en beskrivelse kunne eksempelvis have været formuleret på følgende måde: Nationalparker er en ny institution i den danske offentlige forvaltning. Nationalparkernes primære formål er angivet i i 10 ligestillede formål. De enkelte nationalparker er organiseret som selvstændige organisatoriske enheder med egen bestyrelse. Bestyrelsen er sammensat af mange forskellige interesser. Ikke mindst hensynet til naturen og fritidsinteresser overfor erhverv og landbrug kræver afvejning. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen finder sammen om at udstikke en strategi, der kan få nationalparkerne til at fungere effektivt. Nationalparkplanerne udgør i den sammenhæng et væsentligt styrings og prioriteringsinstrument. Bestyrelsen ansætter en daglig ledelse, og det er den daglige ledelses ansvar at udfylde rammerne i nationalparklovgivningen og at sørge for at arbejdet tilrettelægges tilfredsstillende. Bestyrelsen og den daglige ledelse opfordres til selv at søge midler eksternt til at styrke nationalparkernes daglige og fremtidige økonomi. For at virke optimalt må nationalparkerne formentlig etablere samarbejder og indgå i partnerskaber om mange konkrete aktiviteter. Det anerkendes, at etablering af nationalparker er et nyt fænomen, og at nationalparkernes indfrielse af formålene i nationalparkloven vil strække sig over en længere årrække. Nationalparkernes strategi skal have tid til at virke, og derfor giver det først mening at evaluere den samlede indsatsen efter en periode på flere år. Hvis Rigsrevisionen havde taget dette udgangspunkt, kunne nogle af diskussionerne og pointerne om Miljøministeriets konkrete ansvar for målfastsættelsen og Naturstyrelsens styringsrolle måske have fremstået mindre bombastiske. Det kunne have været erkendt, at Miljøministeriet kun er en ud af flere parter i aktørkredsen i nationalparkerne, og at nationalparkernes bestyrelse og daglige ledelse formentlig er de væsentligste aktører i udviklingsprocessen med nationalparker. Denne anerkendelse af den organisatoriske placering af nationalparkerne i den danske offentlige forvaltning kunne have styrket Rigsrevisionens beretning. Rigsrevisionen har en del overvejelser om kontrol og evaluering, men det viser sig i løbet af beretningen, at en evaluering faktisk er nævnt i betænkningen til nationalparkloven, og nationalparkerne derfor med tiden vil blive evalueret på behørig vis. Rigsrevisionen skriver (p. 19), at 12

13 Naturstyrelsen p.t. ikke modtager anden rapportering end nationalparkernes årsberetninger. Hertil kunne nævnes, at hver nationalpark har omfattende hjemmesider med meget information, og at Naturstyrelsen jo kunne gøre brug af denne informationskilde i stedet for kun at nøjes med årsberetningen. Beretningen medtager som nævnt ikke en mere detaljeret analyse af finansiering og økonomi, og denne afgrænsning noteres. Det bemærkes dog i beretningen, at nogle af nationalparkerne (særligt Thy) har været dygtige til at forfølge en strategi, som har givet resultater i form af øget ekstern finansiering til konkrete projekter. Et andet element, der nævnes i rapporten, men som ikke gives yderligere behandling, er afvejningen mellem erhverv og landbrugsinteresser overfor miljø og fritidsinteresser. Beretningen ser på, hvordan nationalparkerne kan understøtte naturværdierne (p. 7.). Formentlig har alle nationalparker (plus de kommende nationalparker) oplevet varierende grader af spændinger i forholdet mellem landbruget og lodsejere på den ene side, og mere miljøorienterede interesser på den anden side. Afvejningen af de forskellige interesser (naturværdier vs. landbrugsøkonomi) kan være et emne for en fremtidig behandling af nationalparkerne. Samlet vurdering Der er tale om en spændende og detailrig gennemgang af formålet med nationalparkerne og perspektiverne i nationalparkinstitutionen. Samlet set er problemstillingen om Miljøministeriets rolle og funktion i forhold til nationalparker kun delvist relevant, da det formentlig havde været mere oplagt at tage udgangspunkt i det samlede styringssystem og de nye nationalparkers særlige placering i den danske offentlige forvaltning. Der eksisterer en sammenhæng mellem revisionskriterierne, analysen og konklusionerne, men analysen og konklusionerne kunne have været tydeligere, hvis styringssystemet og hhv. Miljøministeriet og nationalparkernes placering i styringssystemet havde været mere realistisk beskrevet. Afsluttende bemærkninger: Den offentlige sektor under udvikling i retning af bureaukratisede markeder, større styringskompleksitet mellem de administrative niveauer og forsøg på mere centraliseret styring. Samlet set er der tale om 4 beretninger, som på forskellig vis demonstrerer udviklingen i styringen af den offentlige sektor: 13

14 Udviklingen i retning af mere markedsbaseret styring (her kaldet et bureaukratiseret marked) er emnet i beretningen om det specialiserede socialområde og beretningen om sygehusbyggeriet. Markederne bliver aldrig helt rigtige markeder med fuld konkurrence og perfekt information, men kan i stedet betragtes som kvasi markeder. Det giver sig udtryk i problemer med et etablere en Tilbudsportal på det specialiserede socialområde, og i sygehusbyggeriet kunne en OPP model være overvejet som alternativ til krav om detaljerede effektiviseringsstrategier på forhånd. Udviklingen i retning af mere komplekse styringsrelationer mellem forskellige administrative niveauer (collaborative governance diskussionen) er emnet for beretningen om nationalparker. Det er også delvist temaet for beretningen om sygehusbyggerier, hvis man betragter de forskellige sygehusbyggerier i et samlet, nationalt perspektiv og ikke udelukkende ser dem som værende hver regions ansvar. Der er indbygget spænding mellem de centralstatslige hensyn, som ligger i national sygehusplanlægning på den ene side, og så regionernes interesse i at skabe deres egne sygehusløsninger på den anden side. Eftersom spændingen eksisterer, vil resultatet formentlig være en forsat kompleks styringsrelation mellem ministeriet og regionerne. Udviklingen i retning af mere centraliseret og hierarkiske styrings og kontrolformer er nævnt i beretningen om EU midler og også i beretningen om sygehusbyggerier. I beretningen om EU midler er der dog også eksempler på, hvordan inddragelse af private virksomheder i kontrollen (f.eks. konsulentfirmaer) er blevet en del af den måde, som EU midler kontrolleres på. I beretningen om sygehusbyggerier er der fokus på, hvordan effektiviseringsstrategier kan gøres mere detaljerede, så både det regionale niveau kan indfri forventningerne, men også så det statslige niveau hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan sikre en god økonomistyring og opnå sikkerhed for, at de lovede effektiviseringsgevinster bliver til virkelighed. Den offentlige sektor er under stadig udvikling, og ingen styringsformer antager en dominerende stilling. Deraf kommer mange konkrete styringsudfordringer for offentlige ledere og medarbejde og for Rigsrevisionen. 14

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 9. april 2014 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark April 2014 18, STK. 4-NOTAT

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

NPM eller/og NPG - Hvad kan de bruges til?

NPM eller/og NPG - Hvad kan de bruges til? NPM eller/og NPG - Hvad kan de bruges til? 16.11.12 I dag står vi i en økonomisk krise igen. New Public Management og New Public Governance har derfor på sin vis hver noget at bidrage med i den aktuelle

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde

Rigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde Rigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2015 om tilskudsforvaltningen

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser (beretning nr. 10/2013)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusbyggerier (beretning nr. 3/2011) 21. februar 2014 RN 403/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt SEKRETARIATET - NOTAT Notat om revisionssager på SKATs og Skatteministeriets område - til omdeling i Skatteudvalget på møde 19. maj 2016 19. maj

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledningen og tilhørende bilag skal betragtes som inspiration og støtte til den overordnede vejledning Departementets

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Den gensidige aftale

Den gensidige aftale Den gensidige aftale Oplæg vedr. styring af tilbud på det specialiserede specialområde hvordan gør vi? Oplægsholdere: Louise Raunkjær, Direktør for Børn og Unge, Varde kommune Ejnar Tang, Centerchef i

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats.

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bestyrelser for Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Almene gymnasier Private gymnasier, studenterkurser m.v. Voksenuddannelsescentre Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets

Læs mere

Effektivisering af ejendomsdrift

Effektivisering af ejendomsdrift Effektivisering af ejendomsdrift v/ Christian Fredberg, direktør, F-Advise og Søren Skibsted, partner, Kromann Reumert - besparelser gennem strategisk tilgang til ejendomsdriften Indhold Ejendomsdriften

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af budgetoverskridelsen. Contest 2014. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af budgetoverskridelsen. Contest 2014. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014 December 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2015 om Fødevareministeriets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen Oktober 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen Undervisningsministerens

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet Januar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere